SOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 414: Henvendelse af 12/8-09 fra Danske Handicaporganisationer vedr. menneskers med hørehandicap, som ikke kan få erstattet et mistet høreapparat

Mennesker med hørehandicap kan ikke få erstattet etmistet høreapparat.Ankestyrelsen har endnu engang truffet en helt urimelig afgørelse på handicapområdet.Ifølge 91-09 kan en borger, der mister sit høreapparat under transport i bus, ikke få et nythøreapparat. På trods af kommunens forpligtelse til at sikre, at borgeren ikke står med etudækket hjælpebehov. DH er fuldstændig uforstående overfor Ankestyrelsens fortolkning afgældende regler. Ifølge Høreforeningen har det da heller ikke tidligere været et problem forborgere at opnå hjælp til et erstatningsapparat, hvis borgeren var så uheldig at tabe det.Uheldet kan jo ske.Men Ankestyrelsen mener ikke, at man kan få et høreapparat erstattet, når det er tabt, fordidet ikke kan sidestilles med brand, tyveri eller lignende. DH mener, det er en rigid fortolk-ning af reglerne. Normalt kan man få tilskud til nyt høreapparat hvert 4. år. Der kan dogydes tilskud før denne periode under visse betingelser, blandt andet når høreapparatet er gå-et tabt ved tyveri, brand eller lignende.Men Ankestyrelsen mener ikke, at et tabt høreapparat hører under tyveri, brand eller lignen-de. På trods af, at det af vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v., pkt. 152netop fremgår, at et høreapparat også kan blive uanvendeligt af andre årsager, fx hændeligeuheld eller gå tabt, fx ved tyveri eller brand. I disse situationer bør pågældende forsynesmed et erstatningshøreapparat uden unødig forsinkelse. Hvis tab af et høreapparat i forbin-delse med transport i en bus ikke er et hændeligt uheld, hvad er så et hændeligt uheld?Afgørelsen kan få katastrofale følger for de borgere, der er så uheldige fremover at tabe de-res høreapparat. Kommunerne er ikke tilbageholdende med at anvende Ankestyrelsens afgø-relser til at ændre praksis på området. Det har vi desværre set flere eksempler på.Udviklingen på høreområdetDH er ikke i tvivl om, at afgørelsen skal ses i lyset af den aktuelle tendens, hvor flere borge-re får afslag på bevilling af høreapparat med den begrundelse, at der er tale om et aldersbe-

tinget høretab. DH mener, det er lovstridigt og i direkte strid med gældende principper omkompensation i den danske handicappolitik.Baggrunden for stigningen i udgifterne på området skyldes blandt andet, at flere menneskerkan få afhjulpet deres hørenedsættelse som følge af den teknologiske udvikling. Høreappa-raterne er simpelthen blevet bedre, og borgere der før takkede nej til et høreapparat på grundaf for dårlig kvalitet, takker nu ja tak. Dertil kommer, at flere mennesker får hørenedsættel-ser og i en tidligere alder. Endelig stilles der flere krav til de kommunikative evner på ar-bejdsmarkedet, i uddannelsessystemet, fritidslivet m.v. Flere borgere med hørenedsættelsefår derved sværere ved at begå sig uden hjælp fra et høreapparat.Endelig er det en helt afgørende faktor i forhold til udgiftsstigningen, at flere borgere vælgertilskud til privat løsning. En løsning, der er dobbelt så dyr som den offentlige. Hvor et høre-apparat i det offentlige koster 3500 kr., er tilskuddet til en borger, der vælger en privat løs-ning 6100 kr. I dag vælger 49 % af borgerne den private løsning, og tallet er stigende. Bag-grunden herfor er ventetider i det offentlige behandlingssystem. Ventetiderne optræder i etspænd fra 12 uger til 150 uger. På høreområdet er der nemlig ingen ventetidsgaranti som idet øvrige sundhedssystem.Paradokset er med andre ord, at ventetider i det offentlige behandlingssystem gør det attrak-tivt for borgerne at vælge den private løsning. Men den private løsning er dobbelt så dyr fordet offentlige. Når udgifterne stiger, kommer der pres på de enkelte afgørelser. Konsekven-sen er rigide fortolkninger af reglerne til ugunst for borgerne.Der må gribes politisk ind overfor denne udvikling.