Bedre efterværn for tidligere anbragte – sammen-hængende og relationsbaseretIndledende bemærkningerSocialfaglig Branche (Dansk Socialrådgiverforening, HK/Kommunalog Socialpædagogerne) ønsker med denne henvendelse at bidrage tilen forbedret efterværnsindsats for tidligere anbragte. Unge, som harværet anbragte, klarer sig meget forskelligt som voksne, og des-værre ved vi, at en stor gruppe klarer sig dårligere eller markantdårligere end deres jævnaldrende. Derfor er der grund til at over-veje, om indsatsen for at hjælpe dem i gang i voksenlivet kan styr-kes og forbedres.I dag får tidligere anbragte hjælp efter Servicelovens kapitel 12, derkort sagt omfatter forlængelse af anbringelsen, gradvis udfasning fraanbringelsen og tildeling af kontaktperson eller personlig rådgiver.Derudover kan de få hjælp efter de bestemmelser, der i øvrigt er tilrådighed for unge voksne - SU, vejledning, kontanthjælp, aktivering,revalidering, behandling osv.Disse hjælpemuligheder er velegnede men også utilstrækkelige, iforhold til at give den nødvendige støtte til alle tidligere anbragte,navnlig til dem der har størst problemer, men også dem, der er godti gang, men stadig har brug for støtte.En manglende efterværnsindsats er meget uheldig, fordi de mest ud-satte unge dermed får nye problemer oven i dem, de allerede har,og fordi det arbejde, der er gjort under anbringelsen, kan falde pågulvet. Hvis de unges første voksenår bliver meget belastede, kandet i værste fald føre til marginalisering og alvorlige sociale proble-mer, såsom langvarig ledighed, misbrug og hjemløshed.Vi forstår efterværn som al den støtte, der ydes til unge, der harværet anbragt, for at de kan klare sig godt i voksenlivet. Begrebetdefineres altså bredere i dette oplæg, end den definition som Ser-viceloven pt. rummer.

Målet med en styrket indsats er, at også tidligere anbragte unge kankomme til at fungere som voksne, der så vidt muligt kan klare sigselv, og som på linje med andre voksne kan trække på samfundetsalmindelige støttemuligheder, hvis de har problemer. Den udbygningaf støtten, vi foreslår, skal ikke fastholde de unge i et omsorgspræ-get støttesystem i forlængelse af det system, de har været i sombørn og unge. De unge skal så vidt muligt ind i et normalt voksenliv– det er det, en udbygget omsorg og støtte skal hjælpe dem til.Samtidig er det vigtigt at understrege, at nogle unge ikke vil havemulighed for at få et almindeligt voksenliv. De vil have brug for kon-tinuerlig støtte og vejledning, og den skal være til rådighed.

En udbygget, sammenhængende og relationspræget indsats

Individuelt afpasset indsats, fastlagt sammen med den ungeIndsatsen skal tilrettelægges med stor fleksibilitet efter den enkelteunges behov. En individuel tilgang er afgørende, netop fordi tidligereanbragte er meget forskellige. Tilsvarende må det ligge fast, at alletilbud afklares i samarbejde med den unge selv, som f.eks. skalvære med til at vælge hvilke voksne, der skal støtte dem. En relati-onspræget støtte kan ikke sikres uden, at den unge selv vælger til.Inddragelsen af den unge skal suppleres af, at den unge får ret tilden støtte, der kan ydes som led i et udbygget efterværn. Den ungeskal f.eks. kunne vælge at få en kontaktperson eller mentor, hvisden unge selv oplever et behov for det. Den unge skal også have rettil at vælge en fortsat anbringelse eller udfasning fra en anbringelse.Tilsvarende skal den unge have ret til at få psykologhjælp somnævnt nedenfor.Økonomi, bolig, behandling osv.Den unge skal sikres en bolig, et sikkert økonomisk fundament, be-handling for behandlingskrævende forhold (misbrug, psykiske pro-blemer m.v.) samt støtte til uddannelse, eksempelvis i form af reva-lidering.Unge, der fortsat bor på et anbringelsessted som led i efterværn,skal have mulighed for at få SU på samme måde som andre unge.Det har de ikke i dag.I forbindelse med en lønindtægt kan kommunen opkræve så stor enbetaling for husleje, mad osv., at der kun er et beløb, der svarer tillommepenge, tilbage. Det ødelægger de unges udvikling hen imod”normalitet”, at de ikke, som alle andre unge, har mulighed for ipraksis selv at disponere over en indtægt, hvoraf de så kan betale etrimeligt beløb for husleje, mad osv.Sammenhængende forløb fra 16 til 25 årAnbragte og tidligere anbragte unge gennemløber ligesom alle andreunge en voldsom udvikling fra de er ca. 16 år, til de er i starten af20’erne. I den periode er nogle af dem udsat for alvorlige risici; pro-blemer med at finde en egnet bolig og en plads i uddannelsessyste-met og på arbejdsmarkedet, kaotisk økonomi, uhensigtsmæssig om-gangskreds, kriminalitet, svagt basisnetværk, ensomhed, alvorligepsykiske problemer og tendenser til begyndende misbrug. Når disseunge skal stå på egne ben, mangler de ofte nødvendige kompeten-cer, og de kan på grund af deres særlige opvækstvilkår ofte opleveat stå helt uden voksne at støtte sig til. Disse sårbare år er derforsærligt uforudsigelige og kaotiske for anbragte og tidligere anbragteunge.2

Samtidig forekommer den aktuelle indsats usammenhængende ogmangelfuld i netop disse år. Overgangen fra en intensiv indsats un-der børneparagrafferne til voksensystemet mangler ofte en sikkerovergangsordning, og den unge risikerer ikke at få den relevantehjælp efter voksenreglerne, fordi man ikke dér er opmærksom på desærlige problemer, som følger af en turbulent barndom.Voksenreglerne i kontanthjælpssystemet er i høj grad baseret på en”noget-for-noget” tilgang, som stiller store krav til den unge omfremmøde, rettidighed, uddannelsesplaner m.v. Disse unge har detofte svært med både planer, krav og aftaler, og risikerer derfor, hvisde ikke ydes den nødvendige støtte og forståelse for deres særligevanskeligheder, at miste retten til kontanthjælp og dermed støtte,hvilket er fatalt.Endelig giver finansieringsreglerne kommunerne incitamenter til atafbryde indsatsen efter børnereglerne og overføre den unge til vok-senreglerne, uanset om det er det bedste for den unge.Der er derfor behov for at nytænke systemet, således at indsatsenog de tilknyttede socialarbejdere så vidt muligt bliver gennemgå-ende, helst allerede fra tidspunktet hvor den unge som 16-årig be-gynder at tage de første skridt væk fra anbringelsen og ind i uddan-nelse og voksenliv, og frem til 25 års alderen, hvor den unge forhå-bentlig er godt igennem det første kaos og er godt placeret i uddan-nelse og arbejde, med stabil bolig og økonomi, og muligvis også medafklarede familieforhold.En ubrudt indsats omfatter også muligheden for at beholde densamme sagsbehandler. Derfor bør man så vidt muligt indrette sigmed rådgivere, der kan have sagsansvaret i alle årene, indtil denunge i starten eller midten af 20’erne kan stå på egne ben. Sagsbe-handleren skal undervejs have ansvaret for, sammen med den unge,at bygge en sikker bro til uddannelsessystemet, til jobcentret og tiløvrige relevante dele af socialforvaltningen. Som et led i brobygnin-gen skal tidligere anbragte modtages i voksensystemet med bedreindsigt og opmærksomhed. Således bør der altid i voksensystemetsikres opmærksomhed på, om den unge har været anbragt, oghvilke særlige forholdsregler det fordrer.Den unge skal i hele denne periode have tilbud om en fast voksenkontaktperson eller mentor. Det vil i høj grad kunne være en fagper-son fra anbringelsesstedet, jf. nedenfor. Det er afgørende, at forhol-det til den voksne er relationspræget, og den unge skal derfor selvkunne vælge den pågældende (eller alternativt kunne afvise forslagom personer den unge ikke ønsker), og der skal være tid og rum tilat bygge en relation op.En kontaktperson/mentor skal kunne støtte på flere planer: give om-sorg, råde i forhold til kammerater og socialt netværk, hjælpe medrudekuverter og økonomi, give støtte til uddannelse og arbejde (valgog især fastholdelse), hjælpe i forhold til at fastholde bolig, støtte opom behandling for misbrug osv. Kontaktpersonens rolle skal kunnevære større og mere langvarig end de nuværende regler giver mu-lighed for. Den voksne skal kunne være til rådighed frem til denunge er 25 år, og skal være der, når den unge har brug for det, ogsåpå skæve tidspunkter. Hvis en kontaktperson stopper, så skal sy-stemet sikre, at der i stedet findes en anden, indtil den unge er påplads i voksenlivet.

Inddragelse af anbringelsesstedetSom et led i en sammenhængende og kontinuerlig indsats bør manmere konsekvent inddrage anbringelsesstedet og dets fagpersoner.Der er ofte mange relationer, et stort omsorgspotentiale og et dybt-gående kendskab til de unge at bygge på. Anbringelsesstedet kanindgå med en fortsat anbringelse, med en gradvis ”udfasning” fraanbringelsen eller med andre botilbud i f.eks. hybler.Kontaktpersoner/mentorer kan også naturligt komme fra anbringel-sesstedet. I nogle tilfælde kan forholdet til anbringelsesstedet ud-vikle sig til et langsigtet netværk, f.eks. ved at plejefamilier fasthol-der kontakten til tidligere anbragte. Det bør fremmes, hvor det ermuligt.Anbringelsesstedet bør også hjælpe den unge ind i voksenlivet veden meget bevidst forberedelse af den unge under anbringelsen. Detskal lære den unge at styre økonomi, lave mad og klare voksenlivetspraktiske udfordringer. Anbringelsesstedets støtte skal som skitseretovenfor bevidst hjælpe den unge til at bruge de ”normale” systemer– de skal ud i samfundet.Netværk og kommunale netværkshuseTidligere anbragte unge kan have stort behov for hjælp til at etableregode netværk med kammerater og venner. Anbringelsesstedet kanhjælpe den unge med det, bl.a. ved at støtte netværk mellem tidli-gere anbragte fra f.eks. samme institution. Det kan ske i særlige ud-slusningsnetværk, der kan være et tilbud til stedets unge i sidstefase af anbringelsen og i den første tid efter.Det kan også ske som f.eks. i ”De 4 Årstider”, der er et netværk forstore børn, unge og unge voksne, der er eller har været i familieplejei Københavns Kommune. Mange unge kommer i ”De 4 Årstider” imange år, og hvis de har behov for det, kan de også bo i en periodesom unge voksne i de hybler, stedet har etableret. Den unge får enfast voksenkontakt fra stedet længe efter anbringelsen, og kan fort-sat deltage i netværksarrangementerne. De unge er ofte så længe i”De 4 Årstider”, at de voksne, der driver stedet, får et dybtgåendekendskab til dem, hvilket gør det lettere at hjælpe dem.Den enkelte unge får samtidig etableret tætte kontakter til andreunge på stedet, og stedet bakker aktivt sådanne netværk op.Steder som De 4 Årstider kan etableres som netværkshuse for nu-værende og tidligere anbragte i kommunerne. Der er behov for atfremme dannelsen af sådanne steder som en vigtig brik i en samletefterværnsindsats. Netværkshuse må også have mulighed for atvære guide, bisidder eller ”advokat” for den unge, når der søges omhjælp fra uddannelsessystemet eller fra det sociale system.En vifte af forskellige boligtilbudDen unge skal kunne trække på en vifte af forskellige boligtilbud, derkan tilbydes afhængigt af behovet. Hybel, værelse med voksen-støtte, særlig kollegieplads, bofællesskab osv. bør være til rådighedogså efter, at den unge er fyldt 18 år. Den unge kan have svært vedat klare sig direkte fra anbringelsen til egen bolig på normale vilkår.En vifte af alternative boligformer kan være en bro mellem anbrin-gelsen og en almindelig bolig på egen hånd. Disse forskellige bolig-former vil naturligt kunne ligge i tilknytning til anbringelsessteder.

Ret til psykologTidligere anbragte skal have ret til at få hjælp fra en psykolog ellerterapeut til at behandle de belastninger, der følger af den turbulenteopvækst. Denne ret skal indebære mulighed for at trække på enpsykolog/terapeut, når den unge er klar til det og oplever behovet,også selvom det er år efter anbringelsen. En sådan ret kan udformespå samme måde, som den ret voksne, der har senfølger af seksuelleovergreb, har. De kan trække på psykologhjælp m.v. ofte lang tidefter overgrebet, fordi det først er på det tidspunkt, de er i stand tilat profitere af behandlingen.

Mulige lovændringer

Dette papir er et oplæg til en diskussion om et styrket og udbyggetefterværn. Derfor har vi heller ikke opstillet de konkrete lovændrin-ger, der kan udmønte vores overvejelser. Men for klarhedens skyldvil vi pege på nogle af de lovændringer, der kunne blive tale om:Den unge skal have ret til efterværn ud fra de skitserede forslag,og der skal altid tages stilling til efterværn.Klage over afgørelser om fratagelse af efterværn skal altid haveopsættende virkning.Der skal arbejdes med langsigtede handleplaner allerede fra denunge er 16 år. Handleplanerne skal altid sigte mod et sammen-hængende forløb frem til den unge er 25 år.Det skal gøres muligt at tildele en koordinerende sagsbehandlerfor den unge for hele perioden fra 16 til 25 år. En koordinerendesagsbehandler skal arbejde på at få den unge ind i alle ”normale”forløb og støttemuligheder for unge voksne; bolig, uddannelse,SU, arbejde, aktivering, revalidering, behandling, rådgivning.Indførelse af en koordinerende sagsbehandler forudsætter, atden koordinerende rolle hos jobcentrets sagsbehandlere afklares.Der skal åbnes for en individuelt defineret kontaktperson ellermentor til den unge, indtil den unge fylder 25 år.Der bør tages skridt til at etablere kommunale netværkshuse,svarende til det, Københavns Kommune har etableret i ”De 4Årstider”.Der skal etableres bedre adgang til særlige boligformer tilpassetden enkelte unges behov.Den unge i fortsat anbringelse skal have ret til SU på sammemåde som andre unge.Betalingen for fortsat anbringelse skal ændres, så den unge ikkeender med sparsomme lommepenge på trods af indtægt fra løn(og det samme ved indførelse af ret til SU for de pågældendeunge).Tidligere anbragtes ret til psykologhjælp skal fastlægges sva-rende til den mulighed voksne med senfølger efter seksuelleovergreb i barndommen har.Det skal præciseres, at anbringelsesstederne kan/skal indgå i deforskellige opgaver omkring efterværn.