SOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 389: Orientering om udsendelse af vejledning om borgerstyret personlig assistance (BPA) til ekstern høring, fra indenrigs- og socialministeren

Vejledning om borgerstyret personlig assistanceAfsnit IVejledningens indledning og generelle betingelserIndledning1. Denne vejledning erstatter kapitel 25-27 om kontant tilskud efterservicelovens § 95 i Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning,forebyggelse mv. (Socialministeriets vejledning nr. 94 af 5. december 2006)og Afsnit IV om hjælperordning efter servicelovens § 96 i Vejledning omsærlig støtte til voksne (Socialministeriets vejledning nr. 96 af 5. december2006).2. Vejledningen omhandler reglerne om borgerstyret personlig assistanceefter §§ 95 og 96, som gennemført ved lov nr. 549 af 17. juni 2008 og deændringer, der følger af lov nr. 388 af 25. maj 2009 og bekendtgørelse omudmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance, bekendtgørelse nr.567 af 19. juni 2009.Kapitel 1Baggrund for borgerstyret personlig assistance3. Reglerne om hjælperordning efter servicelovens § 96 har eksisteret i stortset uændret form siden slutningen af 1970’erne, hvor hjælperordningen blevetableret som en forsøgsordning for yngre, fysisk handicappede, der ønskedeat skabe sig en selvstændig tilværelse i egen bolig, frem for at bo på eninstitution. Gennem 1980’erne blev reglerne lovfæstet først i bistandsloven,som en del af bestemmelsen om nødvendige merudgifter, og derefter iservicelovens kapitel om kontant tilskud, hvor der samtidig blev etableret enret til at modtage hjælpen i form af et kontant tilskud til selv at ansættehjælpere, jf. den nuværende § 95.Baggrunden for reglerne er et ønske om at sikre borgere, med et omfattendebehov for hjælp, mulighed for selv at udvælge og ansætte de nødvendigehjælpere.Begrundelsen for at etablere en ordning efter § 96 skal bl.a. ses i lyset af, atder er tale om nogle borgere, der har et omfattende behov for hjælp, somforudsætter en ganske særlig form for støtte, hvor det er nødvendigt med ettæt og særligt kendskab til borgeren.Med lov nr. 549 af 17. juni 2008 er der sket en række gennemgribendeændringer af regelsættet for kontant tilskud ud fra et ønske om, at disse

ordninger i højere grad skal skabe mulighed for sammenhængende ogtidssvarende løsninger for borgere med et omfattende behov for hjælp.Med ændringerne udvides målgruppen for hjælp efter §§ 95 og 96, idetkravet til, at borgeren skal kunne fungere som arbejdsgiver for hjælperne, erblevet suppleret med en adgang for borgeren til at overføre sit tilskud efter§§ 95 eller 96 til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed.Samtidig er det blevet gennemført, at tilskud til ansættelse af hjælperefremover betegnes ’borgerstyret personlig assistance’ (BPA) for atpræcisere, at borgerens selvbestemmelse er i fokus i disse ordninger.Formål med borgerstyret personlig assistance4. Det overordnede formål med reglerne om BPA er at skabe grundlag forfleksible ordninger, hvor borgere, der kan og ønsker at modtage tilskud tilselv at ansætte hjælpere, får tilbudt en ordning, der tager udgangspunkt iborgerens selvbestemmelse, og som dermed kan tilpasses borgernes ønskerog behov, så personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholdeeller opbygge et selvstændigt liv. Formålet er samtidig, at der skabesmulighed for sammenhængende og helhedsorienteret hjælp for borgere medet omfattende hjælpebehov.5. Ved at give borgerne mere valgfrihed omkring placeringen af de opgaver,der er forbundet med at ansætte hjælpere sikres det, at ordningen i højeregrad kan indrettes i forhold til den enkelte borgers ønsker og behov. Hervedfastholdes intentionerne i den eksisterende hjælperordning om at sikreborgerens selvbestemmelse samtidig med, at den enkelte borger kan aflastesi forhold til en række administrative opgaver, ved at overføre tilskuddet til enanden part, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretligforstand, og varetager de administrative og juridiske opgaver, der erforbundet hermed.Kapitel 2Personkreds, herunder generelle betingelser for borgerstyret personligassistanceServiceloven:§ 95.Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp tilrådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kankommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som denpågældende selv antager.Stk. 2.En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte tilløsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer2

ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som denpågældende selv antager.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, athjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til ennærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende.Stk. 4.Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk.1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder forhjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungeresom arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftalemed en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddetoverføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, derherefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold tilhjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælperevaretages i så fald af den nærstående, foreningen eller den privatevirksomhed i samråd med den pågældendeStk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skalkommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger mv.§ 96.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance.Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifterved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgeremed betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har etbehov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.Stk. 2.Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk.1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det erdesuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver forhjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, enforening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til dennærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter erarbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælpernevedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages iså fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samrådmed den pågældende.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistancetil borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hviskommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikreen helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren.Stk. 4.I de situationer, hvor borgeren eller en nærstående er arbejdsgiver,skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling mv.

selv at ansætte hjælpere og kan dermed vælge, hvem de vil have til at udførehjælpen.7. Målgruppen er personer over 18 år. Der er ikke fastsat en øvrealdersgrænse for hverken § 95 eller § 96. Kommunalbestyrelsen kan derforogså udbetale kontant tilskud til BPA til personer over 67 år. Der henvises tilAnkestyrelsens principafgørelse 0-87-98.8. Der kan normalt ikke ydes kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter§§ 95 og 96, når modtageren bor i boliger, hvor hjælpen er tilrettelagt forflere beboere med henblik på aflastning af særlige behov, gennemførelse afudviklingsforløb baseret på fællesskab i hverdagen mv., og hvor udbetalingaf en kontant ydelse vil modvirke formålet med denne tilrettelæggelse afhjælpen. Det gælder fx. beboere på plejehjem eller i plejeboliger, botilbudeller lignende.9. Det er efter servicelovens §§ 95, stk. 4 og 96, stk. 2, en betingelse fortilskud til ansættelse af hjælpere efter §§ 95 og 96, at modtageren aftilskuddet er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere somarbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med ennærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddetoverføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, derherefter i ansættelsesretlig forstand er arbejdsgiver for hjælperne.Det skal understreges, at det er borgeren, der vælger, om han eller hunønsker at være arbejdsgiver for hjælperne, eller om borgeren i stedet vælgerat indgå en aftale om at overføre tilskuddet til en nærtstående, en foreningeller en privat virksomhed, der vil påtage sig opgaven.Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på at sikre, at borgeren får dennødvendige rådgivning om det ansvar og de opgaver, der er forbundet med atvære arbejdsgiver. Der henvises til pkt. 12.Kommunalbestyrelsen vil dog, hvis det vurderes, at borgeren ikke kan værearbejdsgiver for hjælperne, kunne træffe afgørelse om BPA til en borger,under forudsætning af at borgeren indgår aftale med en nærtstående, enforening eller en privat virksomhed om at overføre tilskuddet.10. Ved arbejdsleder forstås som udgangspunkt, at borgeren skal være istand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne,dvs. at:Varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne.Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce.4

Det skal understreges, at der kan være behov for, at borgeren modtager denfornødne rådgivning og vejledning om de opgaver, der må forventes at væreforbundet med at modtage hjælpen i form af et kontant tilskud. Herunder fx.kursustilbud eller oplæring i, hvad det indebærer at være daglig leder forhjælperne, herunder eksempelvis ledelse, konflikthåndtering eller etik.11. Som udgangspunkt indebærer arbejdsgiveropgaven ansvaret for atadministrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundetmed at modtage et kontant tilskud til BPA:••••Ansættelse og afskedigelse af hjælpere.Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne.Udbetaling af løn (opgaven kan varetages af kommunen eller af enprivat virksomhed).Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetalingtil ferie og barselsfond og ATP (opgaven kan varetages afkommunen eller af en privat virksomhed)Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger.

Rådgivning og kurser13. Som forsøg fra 2009-2011 etableres der en særlig rådgivningsfunktionfor borgerne om de juridiske spørgsmål, der knytter sig tilarbejdsgiverrollen. Det gælder f.eks. regler om ansættelsesbeviser,arbejdsmiljø og herunder arbejdstider, nødvendige forsikringer forhjælperne, ferielovgivning mv.Der udbydes i samme periode også kurser for både nye og eksisterendemodtagere af hjælp efter §§ 95 og 96. Kurserne skal medvirke til at sikre, atborgeren klædes på til at fungere som arbejdsleder og evt. arbejdsgiver forhjælperne. Oplysninger om kurser, kan findes på Servicestyrelsenshjemmeside:www.servicestyrelsen.dk,fra efteråret 2009. Der henvises i5

øvrigt til pkt. 40 om kommunalbestyrelsens pligt til at sikre, at borgeren fården nødvendige rådgivning og vejledning.Personkredsen for borgerstyret personlig assistancePersonkredsen for § 95, stk. 114. Hvis kommunalbestyrelsen ikke har mulighed for at udføre den hjælp,som borgeren har behov for, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale ettilskud til hjælp, som den pågældende selv antager, jf. § 95, stk. 1.Efter § 95, stk. 1, kan der ydes hjælp til borgere, som på grund af midlertidigeller varigt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selvkan udføre disse opgaver. Reglerne om betaling for midlertidig hjælp efterservicelovens § 83 er beskrevet i Vejledning om personlig og praktisk hjælp,træning, forebyggelse mv. (vejledning nr. 94 af 5. december 2006) medsenere ændringer.15. § 95, stk. 1, er en undtagelsesbestemmelse, der kun kan anvendes, hviskommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed efterservicelovens §§ 83 og 84.Kommunalbestyrelsen eller borgeren kan dermed ikke frit vælge, om derskal udbetales et kontant tilskud efter § 95, stk. 1, eller gives naturalhjælp.Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen sikrer, at ressourcerneløbende tilpasses til behovet for personlig og praktisk hjælp. Muligheden forat udbetale tilskud kan derfor kun anvendes i særlige tilfælde. Someksempler kan nævnes tilfælde, hvor samarbejdet mellem borgeren og detkommunale personale eller godkendte leverandører er vanskeliggjort ivæsentlig grad.Personkredsen for § 95, stk. 216. En person med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte tilløsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timerugentligt, har ret til at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som denpågældende selv antager, jf. § 95, stk. 2. Betingelsen er, at borgeren er istand til at varetage de opgaver, der er forbundet med at modtage hjælpen idenne form.For denne gruppe borgere med et større hjælpebehov end 20 timer om ugener der dermed tale om en ret til at vælge et kontant tilskud frem for atmodtage hjælpen i form af naturalhjælp (dvs. at hjælpen leveres somhjemmehjælp af en kommunal eller godkendt privat leverandør).Bestemmelsen er rettet mod personer, der, selv om der er tale om et størrehjælpebehov, ikke har et så omfattende og sammensat hjælpebehov, som6

forudsættes efter servicelovens § 96, og hvor der er tale om ydelser, derligger inden for rammerne af servicelovens §§ 83 og 84. Der kaneksempelvis også være tale om borgere, som har et omfattende behov forpersonlig og praktisk hjælp, men hvor behovet for ledsagelse uden forhjemmet er begrænset og kan dækkes gennem en ledsageordning efterservicelovens § 97.Personkredsen for § 95, stk. 317. Kommunalbestyrelsen kan desuden i særlige tilfælde vælge at udbetaletilskuddet til en nærtstående person, som passer den pågældende efter § 95,stk. 3.Bestemmelsen er rettet mod de situationer, hvor kommunalbestyrelsenskønner, at borgeren ikke selv vil være i stand til at fungere hverken somarbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, eksempelvis som følge afudviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser.I denne situation kan kommunalbestyrelsen vælge at yde det kontante tilskudtil en nærtstående, som kan og vil påtage sig at varetage denne opgave. Deter en forudsætning, at både borgeren og den nærtstående ønsker, at dennærtstående udfører opgaven. Det skal understreges, at tilskuddet efter § 95,stk. 3, ydes til den nærtstående.Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlever, forældre, søskendesamt andre, som har et nært forhold til den pågældende borger.Det hensyn, der kan tale for, at kommunalbestyrelsen vælger at udbetaletilskuddet til en nærtstående i stedet for at yde hjælpen som naturalydelse, erfx hensynet til, at familien kan fungere så normalt som muligt på trods af etstort behov for hjælp og pleje.18. Det er en forudsætning, at kommunen, efter en nøje vurdering af denpågældendes situation, herunder en vurdering af borgerens mulighed forselvstændig livsførelse, boligforhold, netværksressourcer mv., finder dethensigtsmæssigt, at det er den nærtstående, der varetager denne opgave.Kommunalbestyrelsen skal, især når der er tale om yngre personer, overveje,om denne løsning giver den unge mulighed for selvstændig livsudfoldelse.Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beslutte, at hjælpen skal ydes helt ellerdelvis som naturalydelse.19. Hvis den nærtstående ønsker det, kan der ansættes en eller flere personertil helt eller delvist at varetage hjælpen efter § 95, stk. 3. Det vil i densituation være en forudsætning, at den nærtstående kan fungere somarbejdsgiver for hjælperne, i overensstemmelse med servicelovens § 95, stk.4, medmindre tilskuddet overføres til en forening eller en privat virksomhed.Der henvises til vejledningens pkt. 9-11.7

Personkredsen for § 9620. Personkredsen for servicelovens § 96 er borgere med betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør detnødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning ellerledsagelse, for at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv.Det vil normalt sige personer, som i høj grad er afhængig af hjælp til atudføre almindelige daglige funktioner, og som har et omfattende behov forpleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand.Servicelovens § 96 er desuden som udgangspunkt rettet mod borgere medmere massive og sammensatte hjælpebehov, og hvor borgerens behov ikkekan dækkes ved almindelig praktisk og personlig hjælp mv.Det kan skyldes, at der er tale om hjælpebehov, der ligger ud over, hvad dernormalt kan ydes som personlig og praktisk hjælp, eller ud over det behovfor ledsagelse, der kan imødekommes efter andre bestemmelser iserviceloven. Det kan være behov for hjælp til mange eller mere spredteopgaver i løbet af døgnet, som følge af at hjælperne fungerer som borgerens”arme og ben”.Det særlige hjælpebehov kan også have baggrund i, at den hjælp, der erbehov for, har en så personlig karakter, at det er væsentligt selv at kunnesammensætte sit hjælperkorps. Det kan være, at borgerens behov er såspecifikke og personlige, at de forudsætter individuel oplæring af hjælperne,fx af hensyn til løft, placering i kørestol, betjening af særligt indrettet bileller lift eller kendskab til respirator eller mavesonde og hygiejne i denforbindelse.Endelig kan det være afgørende for borgeren, at hjælpen skal ydes påbestemte tidspunkter i forhold til at få borgerens dagligdag til at fungere iforhold til børn, arbejdsliv, herunder sikkerhed for overholdelse afmødetider, uddannelse, fritidsliv mv.Kravet om, at borgeren skal have eller kunne få et højt aktivitetsniveau, erbortfaldet den 1. januar 2009, som følge af lov nr. 549 af 17. juni 2008.21. Det forhold, at en borger selv kan udføre nogle funktioner udelukkerikke, at en borger tilhører personkredsen for § 96.

22. Der er ikke fastsat begrænsninger for, hvilke former forfunktionsnedsættelser der kan være omfattet af hjælp efter servicelovens §96. Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering, om borgeren eromfattet af personkredsen og opfylder betingelserne for at modtage hjælpefter denne bestemmelse. Borgere, der modtager hjælp efter § 96, kan derforbåde være borgere med et fysisk handicap og herunder ogsårespiratorbrugere, men der kan også være tale om borgere med hjerneskade,sensoriske eller kognitive funktionsnedsættelser mv.23. Det ikke er et krav efter servicelovens § 96, at der både skal være behovfor pleje, overvågning og ledsagelse for den enkelte borger.

Personkredsen for § 96, stk. 324. Efter servicelovens § 96, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen vælge attilbyde BPA til borgere, der normalt ikke er omfattet af personkredsen forhjælp efter § 96, når kommunalbestyrelsen vurderer, at BPA er den bedstemulighed for at yde en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp tilborgeren. Det kan eksempelvis være borgere, der ikke har helt så omfattendeog sammensat et hjælpebehov, som det forudsættes efter § 96, stk. 1.Bestemmelsen kan være relevant at anvende til borgere, der får dækkethjælpebehovet efter en række bestemmelser, som fx servicelovens § 83 ompersonlig og praktisk hjælp, § 84 om aflastning og afløsning, § 95 omkontant tilskud, § 97 om ledsagelse, § 100 om nødvendige merudgifter m.fl.Denne adgang giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tilbyde ensammenhængende hjælp til borgere, der ellers vil modtage hjælp efter mangeforskellige bestemmelser. Det vil give mulighed for en enkleresagsbehandling i forhold til den enkelte borger, hvor der ellers vil værebehov for at koordinere sagen mellem flere sagsbehandlere, evt. flereforvaltninger, da hjælpen leveres efter forskellige bestemmelser.25. Kommunalbestyrelsen kan ikke pålægge en borger at modtage hjælpen iform af BPA, hvis borgeren ikke ønsker de opgaver og det ansvar, der erforbundet med at modtage hjælpen på denne måde.26. Hvis kommunalbestyrelsen generelt beslutter at anvende bestemmelsen,vil en afgørelse om ikke at anvende § 96, stk. 3, i en konkret sag kunnepåklages. Kommunens beslutning om at fravælge § 96, stk. 3, i den konkretesag vil således være at betragte som en afgørelse i forhold til borgeren.Hvis en kommune generelt fravælger at anvende servicelovens § 96, stk. 3,vil en sådan beslutning relatere sig til fastlæggelsen af kommunens generelleserviceniveau. Efter retssikkerhedslovens § 60, stk. 3, kan en sådanbeslutning ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.9

Afsnit IIUdmåling af hjælpKapitel 3Udmåling af hjælpGenerelle forhold28. Kommunalbestyrelsen skal som grundlag for afgørelsen tage afsæt iservicelovens krav om, at formålet med hjælpen er at yde enhelhedsorienteret indsats med tilbud, der er afpasset den enkelte borgersbehov.Det er kommunalbestyrelsens ansvar at foretage en individuel oghelhedsorienteret behovsvurdering med udgangspunkt i, hvad den enkelteselv kan klare.Vurderingen skal ses i sammenhæng med formålet med BPA om at skabe enfleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens mulighed for atleve et så normalt og selvstændigt liv som muligt og under hensyn til, atborgerens behov kan variere og ikke altid er forudsigeligt. Udmålingen afhjælpen skal foretages i et samarbejde med borgeren. Det vil desuden oftevære nødvendigt at inddrage den fornødne sagkundskab og bistand frapersoner med kendskab til formålet og funktionen med BPA.29. Ved vurderingen skal der tages stilling til, hvilke funktioner hjælperneskal dække, i hvor mange timer og på hvilke tidspunkter hjælpen ydes, ogom hjælpen ydes i eller uden for hjemmet. Det skal dog bemærkes, at fxbehovet for ventilatørbistand for respiratorbrugere og behovet for personligassistance i forbindelse med arbejde dækkes efter den relevante lovgivningpå området (se vejledningens kapitel 18).Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, at det i nogletilfælde vil være nødvendigt med flere hjælpere ad gangen. Det kan skyldes,at det i nogle situationer kan være nødvendigt at være to hjælpere omarbejdet, fx i forbindelse med løft.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udmålingen af hjælpen væreopmærksom på, at der i helt særlige tilfælde kan udmåles tilskud til dækningaf rådighedstimer til borgeren. Ved rådighedstimer forstås timer, hvorhjælperen er til stede, men hvor hjælperen kun helt undtagelsesvis udføreraktiviteter for borgeren. Det kan eksempelvis være i forbindelse med delttjeneste eller ved et mere spredt hjælpebehov.Udmåling til kurser, oplæring, MUS og personalemøder30. Kommunalbestyrelsen skal, udover udmåling til det konkretehjælpebehov, udmåle timer til de nødvendige kurser i eksempelvisforflyttelsesteknik eller brug af kommunikationshjælpemidler og timer tiloplæring af nye hjælpere. Der skal desuden udmåles timer tilpersonalemøder og udmåles timer til medarbejderudviklingssamtaler (MUS).Når der kun er ansat én hjælper, vil det normalt ikke være nødvendigt atudmåle timer til personalemøder. Det kan dog i nogle tilfælde værenødvendigt at afsætte timer til MUS. Der henvises til bekendtgørelsens § 1,stk. 2.Udmåling af hjælp efter § 9531. Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter servicelovens § 95 erservicelovens § 83 om praktisk og personlig hjælp og pleje samt § 84 omafløsning og aflastning. Det vil sige, at der kan tages udgangspunkt i dekommunale kvalitetsstandarder for praktisk og personlig hjælp og pleje.Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksom på, at en afgørelse omhjælp efter § 95 altid skal træffes på grundlag af en konkret og individuelvurdering af borgerens behov for hjælp. Det kommunalt fastsatteserviceniveau er udgangspunktet for, hvad borgeren kan forvente af hjælp,men serviceniveauet skal fraviges, når borgerens behov nødvendiggør det.Der henvises til pkt. 28 og 29.32. Hjælp efter § 95 kan kombineres med andre former for hjælp, som fxledsageordning efter servicelovens § 97, til dækning af behovet forledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet, socialpædagogisk bistand efterservicelovens § 85 m.fl.Udmåling af hjælp efter § 9633. Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter servicelovens § 96 er ensamlet vurdering af borgerens behov for hjælp ud fra en individuelbehovsvurdering. Denne tager udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selvkan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i og uden for hjemmet. Udmålingen af hjælp har dermedet andet sigte end udmåling af personlig og praktisk hjælp i hjemmet. Derkan henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse 87-09.Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse være opmærksom på, at nogleborgere som følge af deres funktionsnedsættelse har et varierende behov.11

Da personkredsen for § 96 er borgere med et omfattende og sammensatbehov for hjælp, vil der ofte være tale om borgere, der har behov for hjælphele døgnet, eller i en stor del af døgnets aktive timer.34. Der er ikke noget til hinder for, at borgeren får udmålt færre timer endden kommunale udmåling fastsætter, hvis han eller hun ønsker det. Det kanfx være ud fra et ønske om at være alene nogle timer i døgnet, eller på grundaf, at en pårørende kan og vil påtage sig hjælpefunktionerne i nogle timer.Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse være opmærksom på, atfamilie, og herunder ægtefælle eller andre, som frivilligt påtager sig sådannefunktioner, får hvile og fritid i tilstrækkeligt omfang til at kunne klare sinegen daglige tilværelse.Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, at der ikke erhjemmel i serviceloven til at pålægge en ægtefælle eller andre at påtage sigdisse udvidede pleje-, overvågnings- og ledsagefunktioner. Der henvises tilAnkestyrelsens Principafgørelse 39-09.En ægtefælle eller et andet familiemedlem kan, hvis både borgeren selv ogfamiliemedlemmet/ægtefællen ønsker det, ansættes som hjælper.35. Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter § 96 er normalt, atudmålingen skal dække alle borgerens behov for personlig og praktisk hjælp,overvågning og ledsagelse.36. Hjælp efter § 96 kan kombineres med andre hjælpeforanstaltninger, somfx praktisk og personlig hjælp, omsorg og pleje i det omfang, at borgerenønsker det. Der kan henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse C-13-07.37. I det omfang, at hjælperen samtidig kan varetage sine opgaver somhjælper, og herunder fx eventuelle overvågningsopgaver, vil hjælperen ogsåi begrænset omfang kunne varetage opgaver som fx saltning og snerydning.Det er dermed en forudsætning, at fx snerydningsopgaven ikke er til hinderfor, at hjælperen kan udføre de primære hjælperopgaver, og at der er tale omopgaver, der ikke normalt kan planlægges, og hvor det er mesthensigtsmæssigt, at hjælperne kan udføre disse opgaver for borgeren.Hjælperens eventuelle udførelse af disse opgaver kan dog have betydning iforhold til arbejdsmiljølovgivningen og behovet for forsikring af hjælperne.Større opgaver, som fx hovedrengøring, hækklipning, malerarbejde ellerandre større vedligeholdelsesopgaver er dog ikke er omfattet af udmåling afhjælp efter servicelovens § 96, men må dækkes efter andre bestemmelser,som fx servicelovens § 100 om nødvendige merudgifter. Der kan henvises tilAnkestyrelsens Principafgørelse C-9-07.12

Forholdet mellem udmåling til BPA og bistands-plejetillæg38. Da BPA-ordningen også kan gives til borgere, som modtagerførtidspension efter de før 1. januar 2003 gældende regler, må det vedudmålingen af hjælpen efter §§ 95 eller 96 i hvert enkelt tilfælde vurderes, ihvilket omfang et tilkendt bistands- plejetillæg efter § 16 i lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension skal indgå vedudmålingen af hjælpen. Hensigten er at sikre, at der ikke sker dobbeltkompensation for det samme behov.Udgangspunktet er, at bevillingen efter §§ 95 og 96 nedsættes med den delaf pleje- eller bistandstillægget, der ikke anvendes til dækning af udgifter tilhjælpere eller til merudgifter, der alternativt skulle være bevilget efterservicelovens § 100. I denne vurdering skal indgå, at bistands- ellerplejetillægget også forudsættes at dække vanskeligt definerbaresmåfunktioner ved siden af BPA-ordningen, som erfaringsmæssigt altidforekommer. Derfor skal der ikke nødvendigvis ske en reduktion afbevillingen som følge af et bistands- eller plejetillæg.Hvis hjælpen udmåles, så den dækker alle borgerens ledsage- (§ 96), pleje-og overvågningsbehov, skal hele tillægget anvendes til dækning af udgiftertil hjælpere, eller tillægget frakendes.Det skal understreges, at borgeren ikke har pligt til at dokumentereanvendelsen af pleje- eller bistandstillægget. Der kan ikke foretagesreduktion i bistands- eller plejetillægget. Der henvises til AnkestyrelsensPrincipafgørelse P-15-05.For uddybende oplysninger om bistands- og plejetillæg, henvises der tilvejledningens kapitel 18 om bistands- og plejetillæg, og til AnkestyrelsensPrincipafgørelser P-21-05, P-27-03, P 28-03, C-44-01, 69-09 og 74-09.Invaliditetsydelse kan modtages sammen med BPA-ordningen og skal ikkeindgå ved umålingen af nogen del af tilskuddet til BPA-ordningen.Kapitel 4Revurdering af hjælpebehovet39. Det gælder efter servicelovens § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsenløbende skal følge de enkelte sager for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder sitformål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der erbehov for at yde andre former for hjælp.Kommunalbestyrelsen har derfor pligt til løbende at sikre, at behovet forhjælp er i overensstemmelse med den udmålte hjælp.

Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt isamarbejde med borgeren. Opfølgningen bør tilrettelægges i forhold til denenkelte ordning og kan ske ved telefonisk henvendelse, hjemmebesøg ellerpå anden vis.Det kan fx være hensigtsmæssigt, at der ved igangsættelse af nye BPA-ordninger aftales en opfølgning efter 3-6 måneder eller tidligere, hvis derkan være usikkerhed om udmålingen af hjælpen. Tilsvarende kan det vedprogredierende lidelser, hvor hjælpebehovet meget hurtigt kan ændre sig,være hensigtsmæssigt at sikre opfølgning med kortere intervaller.Ved velfungerende ordninger, hvor hjælpebehovet er uændret fra år til år,eller hvor der er grund til at formode at borgeren henvender sig af egen driftved behov for ændringer, kan opfølgningen aftales med længere intervaller.Det skal understreges, at kommunalbestyrelsen har pligt til at behandleansøgning om hjælp i forbindelse med ændringer i borgerens behov, uansetom der først er aftalt opfølgning på et senere tidspunkt mellem borger ogkommune.

Afsnit IIITilrettelæggelse af ordningen, borgerens valgmuligheder og tilsynKapitel 5Administration og tilrettelæggelse af ordningenRådgivning og vejledning40. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at borgeren får den nødvendigerådgivning og vejledning, herunder om de opgaver og det ansvar, der erforbundet med at være arbejdsgiver, så borgeren kan sammensætte sin BPA-ordning ud fra egne ønsker, behov og forudsætninger. Kommunalbestyrelsenhar herunder pligt til at oplyse borgeren om muligheden for at overføretilskuddet til en anden part, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Nårborgeren overfører tilskuddet, skal borgeren alene varetage opgaverforbundet med den daglige ledelse for hjælperne.Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksom på, at det vil bero på enkonkret vurdering, om borgeren opfattes som ’arbejdsgiver’ efterarbejdsmiljølovgivningen. Fastlæggelsen af placeringen afarbejdsgiveransvaret i den konkrete situation følger af administrativ praksisog domstolspraksis. Der henvises til kapitel 16 og 17 omarbejdsmiljølovgivningen.

41. Som et led i sin rådgivning af borgeren bør kommunen, især i forbindelsemed igangsættelse af en ny BPA-ordning, tilbyde at være behjælpelig medde praktiske ting, så som annoncering, ansættelsesforhold mv. Det skal i densammenhæng oplyses, at en hjælper ikke må være under 18 år.Kommunalbestyrelsen kan også oplyse borgeren om, at der findesoverenskomster på området.42. I en BPA-ordning ydes det kommunale tilskud til borgeren, der herefteransætter hjælperne. Der er hermed tale om et privat ansættelsesforholdmellem borgeren og hjælperne,eller mellem den nærtstående, foreningeneller den private virksomhed og hjælperne, hvis borgeren har valgt atoverføre sit tilskud hertil. Det er derfor borgeren, eller den nærtstående,foreningen eller den private virksomhed hvis tilskuddet er overført hertil, derhar ansvaret i forhold til hjælpernes kvalifikationer, lønforhold,tilrettelæggelse af arbejdstid mv.Kommunalbestyrelsen har dog pligt til at yde generel rådgivning omreglerne på området, ligesom kommunen har pligt til at træde til medrådgivning og vejledning om mere praktiske forhold. Se også AnkestyrelsensPrincipafgørelse C-46-09 om kommunens vejledningsforpligtelse. Der kandesuden henvises til pkt. 9-13.Forsikringer43. En arbejdsgiver har forsikringspligt i henhold tilarbejdsskadeforsikringsloven, når man ansætter og aflønner hjælpere.Borgeren bør vejledes om, at modtagere af BPA er forpligtet til at have detilstrækkelige forsikringer, herunder mod arbejdsskade og rejseforsikringerved rejser i udlandet.Overfører en borger sit tilskud til en nærtstående, en forening eller envirksomhed, er det dennes forpligtelse som arbejdsgiver at sørge for detilstrækkelige forsikringer.44. Borgeren skal desuden være opmærksom på, at når der erinstruktionsbeføjelser i et ansættelsesforhold, følger det af Danske Lov 3-19-12, der henhører under Justitsministeriet, at arbejdsgiveren ererstatningsansvarlig for skader, der skyldes hjælperens uforsvarlige adfærd iforbindelse med arbejdets udførelse. Det gælder derfor, at en borger, somselv er arbejdsgiver, i visse tilfælde kan kræve en erstatning, som borgerenhar måttet udrede som følge af hjælperens uforsvarlige adfærd, betalt afhjælperen. Det gælder dog kun i det omfang, at det findes rimeligt underhensyn til den udviste skyld, hjælperens stilling og omstændighederne iøvrigt, jf. erstatningsansvarslovens § 23, stk. 1.Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på borgerens erstatningskravmod hjælperen forvoldt af hjælperen som led i hvervets udførelse.15

Udgangspunktet er dermed, at borgeren (når han eller hun selv erarbejdsgiver) ikke kan kræve erstatning af hjælperen.Hvis skaden er dækket af anden forsikring (tingsforsikring,driftstabsforsikring eller arbejdsgivers ansvarsforsikring) skal hjælperen ikkeudrede erstatning, medmindre skaden er forvoldt forsætligt eller ved grovuagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3.I det tilfælde, hvor en borger selv er arbejdsgiver eller har overført tilskuddettil en nærtstående, vil mange private forsikringer dække ansvar for medhjælpi husholdningen. Hvis dette ikke er tilfældet, bør der også tegnes enerhvervsansvarsforsikring.Oplæring af og kurser for hjælpere45. Oplæring af hjælperne i arbejdet varetages af modtageren af BPA. Erborgeren selv arbejdsgiver, sker oplæringen af hjælperne i samarbejde medforvaltningen, jf. den generelle vejledningsforpligtelse.Hvis der er behov for kurser i eksempelvis forflyttelsesteknik,kommunikation eller problemstillinger i forbindelse med terminalpleje, skalkommunalbestyrelsen dække de nødvendige omkostninger hertil.Kommunalbestyrelsen kan endvidere tilbyde borgeren, at hjælperne, i detomfang borgeren selv eller en nærtstående er arbejdsgiver for hjælperne, kandeltage i kurser i fx forflyttelsesteknik sammen med kommunalemedarbejdere. Der henvises i øvrigt til pkt. 77 om udmåling til forsikringer,kurser og barselsfond.Valgmuligheder i BPA46. En borger, der modtager tilskud efter servicelovens §§ 95 eller 96, har enrække valgmuligheder i forhold til BPA.Det skal bemærkes, at når der i dette kapitel anvendes begrebet’arbejdsgiver’, er der tale om arbejdsgiver i en ansættelsesretlig forstand.mv.Borgeren som arbejdsgiver for hjælperne47. Borgeren (eller tilskudsmodtageren, når tilskuddet ydes efter § 95, stk. 3)kan selv være arbejdsgiver og er dermed samtidig daglig leder for hjælperne.Det betyder, at borgeren har ansvaret for de praktiske og juridiske opgaver,der er forbundet hermed.Det er dog en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at borgereneller tilskudsmodtageren er i stand til at varetage de opgaver og det ansvar,der er forbundet med at være arbejdsgiver for hjælperne. En borger, der ikkevurderes at kunne varetage de praktiske opgaver og det ansvar, der er16

forbundet med at være arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretligforstand, kan tilkendes en BPA under forudsætning af, at borgeren indgåraftale om overførsel af tilskuddet til en nærtstående, en forening eller enprivat virksomhed, jf. servicelovens §§ 95, stk. 4 eller § 96, stk. 2. Derhenvises til vejledningens pkt. 9.En borger kan ikke modtage hjælp i form af BPA, hvis den pågældende ikke,eventuelt med den nødvendige oplæring, kan være arbejdsleder forhjælperne.Der henvises desuden til punkt 48 og 49 om lønadministration.Kommunalbestyrelsen varetager lønadministration48. En borger, der selv er arbejdsgiver, kan vælge at ladekommunalbestyrelsen varetage de opgaver, der er forbundet medlønadministration mv. i forhold til hjælperne. Herunder udbetaling af løn,indberetning af skat, ferie, pension, ATP mv. Uanset omkommunalbestyrelsen varetager lønadministrationen, vil det være borgeren,der er arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand.Lønadministration varetages af en privat virksomhed mv.49. En borger, der selv er arbejdsgiver, kan også vælge at lade opgaverneforbundet med lønadministration mv. varetage af et privat servicefirma.Borgeren vælger at overføre sit tilskud50. Borgeren (eller tilskudsmodtageren, når der er tale om tilskud efter § 95,stk. 3) kan, i medfør af serviceloven §§ 95, stk. 4, og 96, stk. 2, vælge atoverføre sit tilskud til en nærtstående, en forening eller en privatvirksomhed. I den forbindelse skal borgeren indgå en aftale med denpågældende nærtstående, forening eller virksomhed. Der henvises tilvejledningens pkt. 54-55.51. Når borgeren overfører sit tilskud til andre, varetager disse opgaverneforbundet med at være arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretligforstand, dvs. opgaver forbundet med ansættelse og afskedigelse afhjælperne mv. Ledelsesretten vil dog efter konkret aftale med dennærtstående, foreningen eller den private virksomhed så vidt muligt væredelegeret til borgeren, der varetager de opgaver, der er forbundet med dendaglige ledelse af BPA-ordningen og udvælgelse af hjælpere til sin egenBPA-ordning. Der henvises til pkt. 10-12.Overførsel af tilskud til forening eller en privat virksomhed52. Inden borgeren overfører sit tilskud til en forening eller en privatvirksomhed, skal der indgås en aftale herom mellem borgeren og foreningeneller virksomheden. Der henvises til pkt. 54-55. Når borgeren ønsker atoverføre sit tilskud, skal kommunalbestyrelsen udmåle et tilskud til dækning17

af foreningen eller virksomhedens omkostninger ved at varetage de opgaver,der er forbundet hermed.Overførsel af tilskud til en nærtstående53. Borgeren kan også vælge at indgå aftale med en nærtstående omoverførsel af tilskud til BPA. Det er en forudsætning, at både borgeren ogden nærtstående ønsker denne løsning. Det er desuden en forudsætning, atden nærtstående kan varetage denne opgave. Der henvises til vejledningenspkt. 54 vedrørende indholdet af aftalen.For definition af ’nærtstående’ henvises til pkt. 17.Den nærtstående person aflønnes ikke for de opgaver, der er forbundet medat være arbejdsgiver for hjælperne.Aftale om overførsel af tilskudIndhold i aftale mellem borger og forening/virksomhed eller nærtstående54. Ønsker en borger at overføre sit tilskud til en anden part, der herefter erarbejdsgiver i ansættelsesretlig forstand, skal borgeren indgå en aftale medden nærtstående, virksomheden eller foreningen om dette. Denne aftale børindeholde en beskrivelse af, hvilke opgaver den nærtstående, foreningeneller virksomheden påtager sig at udføre for borgeren, levering af ydelserneog herunder omkostningsstyring, regulering, regnskab og tilbagebetaling,mv., forhold vedrørende arbejdsgiverens forpligtelser samt fastsættelse afopsigelsesvarsel mv. for aftalen.Overførslen af tilskuddet sker normalt med én måneds varsel fra udgangen afden måned, hvor aftalen er indgået. Herved sikres det, at alle parter får denfornødne tid til at få iværksat BPA-ordningen, og herunder at udbetalingenaf tilskuddet kan påbegyndes. Det er muligt at aftale en længere frist foroverførsel af tilskuddet, hvis parterne i aftalen ønsker dette.55. Herudover bør der indgås aftale om særlige forhold i den enkelte borgersordning, eksempelvis behov for særlige kvalifikationer hos hjælperne ogeventuelle nærmere forhold vedrørende dækning af nødvendigeomkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovens fulde område. Derhenvises til kap. 16 og 17 om arbejdsmiljølovgivningen.Indhold i aftale mellem kommunalbestyrelse og forening, virksomhed ellernærtstående56. Hvis borgeren har indgået en aftale om overførsel af tilskud til en andenpart, kan kommunalbestyrelsen vælge at indgå en aftale med dennærtstående, foreningen eller virksomheden. Aftalen kan fx omhandlenærmere forhold vedrørende afregning, ophør af ordninger i forbindelse meddødsfald, opsigelsesvarsler som aftalt med borgeren og herunder evt. særlige

Kapitel 6Tilsyn57. Kommunalbestyrelsen har i medfør af retssikkerhedslovens § 16 pligt tilat føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatterbåde indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Derhenvises også til Ankestyrelsens Principafgørelse C-48-05.Det er op til kommunalbestyrelsen at tage stilling til, hvordan tilsynetkonkret skal planlægges og udføres i kommunen.Kommunalbestyrelsen bør derfor regelmæssigt og normalt mindst én gangårligt sikre sig, at BPA-ordningen fungerer efter hensigten og herunder:• om borgeren får den hjælp, som var hensigten med ordningen,• om borgeren opfylder betingelserne for at modtage hjælpen i form afBPA, og herunder om borgeren eller tilskudsmodtageren kanfungere som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, hvistilskuddet er overført til anden part,• om borgeren tilrettelægger, og hjælperne udfører arbejdet på entilfredsstillende måde,• om der er andre forhold, herunder hyppige hjælperskift eller forholdomkring arbejdsmiljøet, der giver anledning til en særlig indsats iforhold til borgeren.

Afsnit IVBeregning af det kontante tilskudKapitel 7Generelle forhold ved beregning af tilskud58. Tilskud efter §§ 95 og 96 udbetales til ansættelse af hjælpere, og til deudgifter, der følger heraf.Det er kommunalbestyrelsen, der beregner og fastsætter det kontante tilskud.I det omfang, at ydelser er pålagt moms, skal kommunalbestyrelsen udmåleet tilskud, der tager højde for dette.Lige vilkår for udmåling59. Kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere tilBPA skal ske på samme vilkår uanset, om borgeren selv er arbejdsgiver,eller om borgeren har overført tilskuddet til en nærtstående, en forening eller19

en privat virksomhed. Der henvises til bekendtgørelsens § 2. Det betyder, atdet af kommunalbestyrelsen udmålte tilskud, der danner grundlag foransættelse af hjælpere, er det samme, uanset om det fx er pårørende ellerandre, der ansættes til at udføre hjælpen. Udmålingen af øvrige tilskud skalligeledes ske på lige vilkår, jf. dog bekendtgørelsens §§ 7 og 8, stk. 2.60. Kommunalbestyrelsen bør derfor fastsætte nærmere retningslinjer for,hvordan kommunen foretager udmålingen af tilskud til løn,arbejdsgiveropgaver samt udgifter til andre udgifter forbundet med atmodtage hjælpen i form af BPA.Fastsættelsen af retningslinjerne må imidlertid ikke modvirke intentionernemed BPA om at skabe en fleksibel ordning, der tager udgangspunkt i denenkelte borgers selvbestemmelse og behov. Udgangspunktet for beregningenaf tilskuddet er altid borgerens individuelle og konkrete behov.Maksimum for tilskud61. Det samlede tilskud til en BPA-ordning, som skal beregnes til dækningaf udgifter til løn, arbejdsgiveropgaver, administration mv., må pr. udmålttime maksimalt udgøre et beløb, der svarer til kommunens gennemsnitligelangsigtede omkostninger ved levering af hjælpen i form af personlig ogpraktisk hjælp efter SEL § 83, ledsagelse efter SEL § 97 og afløsning elleraflastning efter SEL § 84, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal, hvis den ikke har bragt den personlige ogpraktiske hjælp i udbud, fastsætte priskrav til leverandører af personlig ogpraktisk hjælp, jf. § 91, stk. 4. Priskravet opgøres som timeprisen forpersonlig og praktisk hjælp leveret i hjemmet, jf. § 12, stk. 2 ibekendtgørelse nr. 1614 af 12. december 2006 om kvalitetsstandarder og fritvalg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv. Priskravene skalfastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger vedden kommunale leverandørvirksomhed, og skal omfatte alle direkte ogindirekte omkostninger, jf. bekendtgørelsens § 14. Der skal som minimumfastsættes priskrav for personlig pleje i hverdagstimerne, personlig pleje påøvrige tider, madservice med udbringning til hjemmet, madservice udenudbringning til hjemmet samt øvrig praktisk hjælp, jf. bekendtgørelsens §13.For så vidt angår ledsagelse og afløsning eller aflastning, skalkommunalbestyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud fastsætte en takst påbaggrund af en beregning af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger.Det skal understreges, at prisen pr. BPA-time ikke er det samme somfritvalgsprisen, beregnet efter servicelovens § 91.

62. Hvis foreningen eller virksomheden udbyder BPA til en pris, der erlavere end det tilskud, som kommunalbestyrelsen har udmålt, kan enforeningen eller virksomheden, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3, maksimaltmodtage afregning til denne pris.Tilsvarende er der fastsat regler for tilbagebetaling af tilskud, når detudbetalte tilskud ikke er anvendt i overensstemmelse med formålet medreglerne om BPA, jf. bekendtgørelsens § 16.Opstilling af budget63. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der opstilles et budget, hvoraf deenkelte elementer i udmålingen til BPA efter § 5, stk. 1-3 og 5, samt § 8 ibekendtgørelse om udmåling af tilskud tydeligt fremgår. Formålet med atlave et budget, der anfører de enkelte elementer i beregningen, er dels at gøredet muligt at efterprøve, om kommunalbestyrelsen har taget højde for alle deelementer, der skal indgå i udmålingen jf. bekendtgørelsens § 4 og dels atgøre det muligt at lave et regnskab, der kan lægges til grund for en eventueltilbagebetaling af uforbrugte midler jf. bekendtgørelsens §§ 14-16.Budgettets enkelte elementer skal være sammenlignelige med omkostningerfor tilsvarende aktiviteter. Se desuden punkter vedrørende udmåling af deenkelte udgifter.Udbetaling efter regning64. Kommunalbestyrelsen skal, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, dække enrække nødvendige omkostninger efter regning uden forudgående opstillingaf budget. Det drejer sig om variable omkostninger, som løn under sygdomog barnets 1. og 2. sygedag. Desuden drejer det sig om omkostninger tilforsikringer, barselsfond og kurser, jf. bekendtgørelsens § 6, omkostningerved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen, jf. bekendtgørelsens § 7 ogeventuelle omkostninger til lønadministration, jf. bekendtgørelsens § 9.Hensigten hermed er at sikre, at kommunalbestyrelsen dækker de faktiskeudgifter, der er forbundet med at få leveret hjælp i form af BPA. Samtidigsikres det herved, at borgeren ikke løbende skal ansøgekommunalbestyrelsen om reguleringer af tilskuddet, fx i forbindelse medforøgede omkostninger til sygdom, vikardækning eller lignende, eller atborgeren i disse situationer skal lægge penge ud, indtil den kommunalesagsbehandling er afsluttet.Kapitel 8Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere65. Inden kommunalbestyrelsen kan beregne og fastsætte det kontantetilskud til den enkelte borger, skal der foretages en konkret og individuelvurdering af hjælpebehovet som grundlag for fastsættelsen/udmålingen af21

timetallet til borgeren. Der henvises til kapitel 3 om udmåling forhenholdsvis § 95 eller § 96.Fastsættelsen af timetallet i en BPA-ordning er grundlaget forkommunalbestyrelsens beregning af det kontante tilskud, der udbetales. Detvil sige, at beregningen af de enkelte elementer i det kontante tilskud, derudbetales til ansættelse af hjælpere, tager udgangspunkt i den tildelte hjælp.66. I forbindelse med beregning af tilskud til ansættelse af hjælpere er dethensigtsmæssigt at gøre sig nogle antagelser om en række forhold, der harbetydning for udmålingen af timer og for beregningen af det kontantetilskud.Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, fremgår, at kommunalbestyrelsen i deresudmåling af det kontante tilskud skal tage højde for timer til personalemøderog medarbejderudviklingssamtaler. Desuden skal der tages højde for timer tiloplæring af nye hjælpere og kurser i eksempelvis forflyttelses- ogkommunikationsteknik.67. I det omfang, der bevilges et antal uger med døgn- eller dobbeltdækningtil eksempelvis ferier, weekendophold mv., skal disse timer også indgå iberegningen af antallet af timer, der herefter omregnes til det kontantetilskud. Det vil sige, at der til det udmålte timetal i forlængelse afhjælpebehovet, skal udmåles et antal timer til kurser, MUS, personalemødermv. For at kunne foretage denne beregning er det nyttigt at gøre sig nogleantagelser om, hvor mange hjælpere man forventer, der er i den enkelteordning, herunder hvor mange nye hjælpere der er, da dette påvirker hvormange timer, der skal udmåles til oplæring mv.I tabel 2 er disse beregningsforudsætninger oplistet skematisk med forslagtil, hvordan de kan beregnes.Tabel 2. Eksempler på mulige beregningsforudsætningerHvad skal der tages stilling til?Hvor mange hjælpere forventes der ansat i den givneordning?Antallet af timer til oplæring af nye hjælpere(dobbeltdækning) pr. årAntal timer til kurser i eksempelvis forflyttelsesteknik,kommunikationsteknik mv.Antal uger med døgndækning til ferie mv.Antal timer til MUS/personalemøder omregnet til timerpr. ordningHvordan kan detberegnes?Antal hjælpereAntal nye hjælpere pr.år x antal timer x antaldageAntal nye hjælpere pr.år x antal timer x antaldageAntal uger x 168 timerAntal hjælpere x antaltimer

det er en eksisterende ordning, hvor det normalt kun er nye hjælpere, der hardette behov.I ordninger med døgndækning, hvor der er ansat mange hjælpere, vil dernormalt være behov for at udmåle flere timer til eksempelvis MUS,oplæring, personalemøder og kurser end i ordninger med færre timer. Detteskyldes, at der i ordninger med døgndækning normalt vil være et størrebehov for at holde personalemøder for at koordinere og samordne mellemhjælperne, end i en ordning med væsentlig færre timer og derved færrehjælpere.68. Kommunalbestyrelsen skal, jf. bekendtgørelsens § 5, udmåle et tilskud tilløn, der reelt gør det muligt at rekruttere og fastholde de nødvendigehjælpere. Det er en forudsætning, at der ved fastlæggelse af niveauet forudmålingen af omkostningerne til aflønning af hjælperne foretages enkonkret og individuel vurdering af den enkelte borgers hjælpebehov. Detskal her vurderes, om der er behov for at ansætte hjælpere med særligefaglige kvalifikationer og/eller en særlig faglig baggrund.Særlige forhold kan eksempelvis være opgaver, der kræver ensygeplejefaglig baggrund, betjening af respirator, kendskab til særligehjælpemidler, kommunikationsmetoder mv. Disse særlige forhold skalherefter indgå i beregningen af tilskuddet til den enkelte ordning.69. Det er den enkelte borger, der i forbindelse med ansættelse af hjælperehar ansvaret for at sikre, at ansættelsen kan ske inden for den samledeudmålte ramme, medmindre borgeren har overført tilskuddet til en andenpart. I den situation vil det være den nærtståendes, virksomhedens ellerfirmaets ansvar, at ansættelserne kan ske inden for den samlede udmålteramme.Sammenlignelige faggrupper70. Det vil ofte være udgangspunktet, at det arbejde, der udføres i en BPA-ordning, er arbejde, der kan udføres af ikke-faglært personale med dennødvendige oplæring. I det omfang kommunalbestyrelsen vurderer, atborgeren har behov for hjælpere med særlige faglige kvalifikationer mv.,skal udmålingen til løn dog foretages ud fra denne vurdering. Der henvisestil vejledningens pkt. 65.Med sammenlignelige faggrupper, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, forståsfaggrupper ansat på både det private og offentlige område. Der kan være taleom ufaglærte hjælpere, eller personer med særlige kvalifikationer eller fagligbaggrund som fx social- og sundhedshjælpere, pædagoger, sygehjælpere,plejeassistenter eller lignende.

71. Det er ikke et krav, at kommunalbestyrelsen skal tage udgangspunkt i énbestemt overenskomst ved udmålingen. Det af kommunalbestyrelsen valgteudgangspunkt for udmålingen bør dog anvendes ved beregningen af alle dekrævede elementer i udmålingen til løn mv., jf. dog vejledningens punkt 70,73 og 76.Elementer i udmåling til løn mv.72. Kommunalbestyrelsen skal ved beregningen af tilskuddet til hjælpernesløn som minimum sikre den nødvendige rummelighed i udmålingen, jf.bekendtgørelsens § 5, stk. 1-3 og stk. 5, så der udover grundlønnen udmålestil tilskud til omkostninger til stedtillæg, tidsbestemte tillæg, funktions- ogkvalifikationstillæg mv. afhængig af borgerens behov for fx hjælpere medsærlige kvalifikationer eller særlig faglig baggrund, samt tilskud tilanciennitet og arbejdsmarkedspension. Endvidere kan der i visse tilfældevære behov for at sikre dækning af særlige udgifter forbundet med dennødvendige vikardækning.Rummeligheden skal understøtte formålet med ordningen, så der blivermulighed for at sammensætte et hjælperkorps, der tilgodeser den enkeltesbehov. Rummeligheden kan eksempelvis sikres ved, at der afsættes en pulje,som udgør en procentdel af den samlede lønsum.73. I beregningen af tilskuddet til løn pr. time skal der tages stilling til,hvornår på døgnet der er behov for, at hjælpen ydes, så det sikres, attilskuddet udmåles tilstrækkeligt rummeligt til at tage højde for samtligetidsbestemte tillæg (aften, nat, weekend og søn- og helligdagstillæg).Det vil sige, at kommunalbestyrelsen i beregningen af det kontante tilskudskal foretage en vurdering af, hvornår hjælpen forventes leveret. Er der taleom en borger med et mindre massivt hjælpebehov, vil hjælpebehovet ofteligge i de vågne timer, hvilket har betydning for beregningen af tilskuddet.Desuden skal det overvejes, om hjælpebehovet primært ligger i hverdageneeller er spredt på alle ugens dage. Beregningen skal tage højde for, om dereksempelvis er tale om en borger med et mindre massivt hjælpebehov, oghvor hjælpebehovet primært vil være placeret i dagtimerne og i hverdagen tileksempelvis hjælp til spisning, toiletbesøg og hjælp til at komme ud af og iseng, foruden praktisk bistand i hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal dogsikre, den nødvendige fleksibilitet i ordningen, ligesom man skal væreopmærksom på, at nogle borgere har et mere varierende behov for hjælp.Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at fx tidsbestemte tillægkan være forskellige, afhængige af det udgangspunkt, kommunalbestyrelsenvælger at anvende.74. Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 3, kan der i helt særlige tilfælde udmålestilskud til dækning af rådighedstimer til borgeren. Der henvises til pkt. 29.24

Rådighedstimer kan i særlige tilfælde beregnes som en procentdel af dengrundløn, der anvendes til beregning af det kontante tilskud.75. Der skal i beregningen af det kontante tilskud til løn mv. desuden tageshøjde for skat, omkostninger til feriepenge, feriegodtgørelse og ferie mv.efter ferieloven, ATP og eventuelt andre lovpligtige bidrag.76. Det er ikke et krav, at kommunalbestyrelsen skal udmåle omkostningertil lokalløn, frit-valgs-elementer som fx optræder i nogle overenskomster iforhold til overenskomsten mellem FOA og KL, beklædningsgodtgørelse,forhøjelse af særlig feriegodtgørelse ud over 1 pct. eller 6. ferieuge(feriefridage).Forsikringer, barselsfond og kurser77. Omkostninger til forsikringer, barselsfond og kurser for hjælpernedækkes efter regning, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Kommunalbestyrelsenkan i bevillingen til borgeren fastsætte retningslinjer for dækning afomkostninger til forsikringer og kurser for hjælperne.Det er vigtigt at understrege, at de af kommunalbestyrelsen fastsatteretningslinjer er et udgangspunkt for vurderingen i den konkrete sag, da deraltid skal foretages en individuel vurdering. Der kan være forhold hos denenkelte borger, der gør det nødvendigt at afvige fra retningslinjerne forudmålingen.Forsikring78. Arbejdsgiveren har pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring. Det kandesuden være nødvendigt at tegne en forsikring, der dækker ansvar formedhjælp i hjemmet og eventuelt en erhvervsansvarsforsikring. Der henvisestil punkt. 43-44 om forsikring.Bidrag til barselsfond79. Dækning af omkostninger ved bidrag til barselsfond sker efter regning. Idet omfang borgeren er omfattet af Barselsfonden, kan der henvises tilwww.barselsfonden.dk.Kurser80. Kommunalbestyrelsen skal desuden dække nødvendige omkostningerforbundet med kurser for hjælperne efter regning, jf. bekendtgørelsens § 4,stk. 2, og § 6, stk. 2. Det kan fx gælde nødvendige kurser i eksempelvisforflyttelsesteknik, kommunikation, særlige forhold omkring terminalplejemv.I det omfang en borger eller en nærtstående er arbejdsgiver for hjælperne,kan kommunalbestyrelsen desuden vælge at tilbyde disse borgeres hjælpere

deltagelse på kommunale kurser i lighed med den praksis, der findes i mangekommuner.Udmåling til omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen81. Kommunalbestyrelsen skal dække nødvendige omkostninger vedoverholdelse af arbejdsmiljølovgivningen, jf. bekendtgørelsens § 7, efterregning. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse vurdere, om der er taleom arbejde omfattet af arbejdsmiljølovens begrænsede område, efter § 2, stk.3, jf. § 2, stk. 2 nr.1 i lov om arbejdsmiljø, eller om der er tale om helearbejdsmiljølovens område efter § 2, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø. Derhenvises til kapitel 16 og 17.Omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen kan være bådetimer til at foretage gennemgang af borgerens hjem, udarbejdelse afarbejdspladsvurdering (APV) overholdelse af regler om arbejdstid,arbejdsstedets indretning og omkostninger til de nødvendigearbejdsmiljørelatede arbejdsredskaber mv. Der henvises i øvrigt til kapitel 16og 17 om arbejdsmiljø i BPA-ordninger.Omkostninger til arbejdsgiveropgaven82. For borgere, der overfører deres tilskud til ansættelse af hjælpere til enforening eller en privat virksomhed, skal kommunalbestyrelsen udmåle ettilskud til dækning af arbejdsgiveropgaverne, jf. pkt. 11. Udmålingen aftilskuddet til arbejdsgiveropgaverne mv. skal ske ud fra et opstillet budgetfor opgaven, hvor posterne er sammenlignelige med tilsvarende aktiviteter,jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.83. I beregningen skal der tages højde for hvor mange ressourcer, derantages at skulle anvendes til at kunne varetage arbejdsgiveropgavernetilfredsstillende, og de indirekte omkostninger, der følger af at værearbejdsgiver såsom fx intern administration, ledelse, kontorhold, løn ogregnskab mv. I vurderingen kan indgå, hvor meget tid, der vurderes at skulleanvendes til:Ansættelse og afskedigelse af hjælpereUdarbejdelse af ansættelsesbeviserUdbetaling af lønLovpligtige indberetningerI et vist omfang medvirke til vikardækningI et vist omfang understøtte særligt usikre borgere, eller borgere derer nye modtagere af BPA i deres funktion som arbejdsleder.

85. I beregningen bør det indgå, hvorvidt det er en borger, der har haft enordning igennem længere tid, men nu ønsker at overføre tilskuddet, eller omdet er en nyopstartet BPA-ordning, da der ofte vil være behov for, atarbejdsgiveren støtter op omkring en borger, der opstarter en BPA-ordning.Det kan også indgå, om der er tale om en BPA med hyppigere udskiftning ihjælpere. I ordninger med mange hjælpere vil der normalt være behov for atudmåle flere timer til eksempelvis lønudbetaling og udarbejdelse afansættelsesbeviser end i ordninger med få hjælpere, da nogle af de opgaver,der er forbundet med at være arbejdsgiver for hjælperne må forventes atvariere med tyngden af ordningen.I enkelte ordninger vil der løbende være et behov for støtte fra foreningeneller virksomheden til at udføre de nødvendige funktioner i forbindelse meden BPA. Kommunalbestyrelsen skal tage højde herfor i udmålingen til denenkelte borger.86. Udgangspunktet vil normalt være, at en borger, der modtager hjælp iform af BPA, selv udvælger hjælperne til ansættelse i den pågældendesBPA-ordning. Det vil derfor normalt være et krav, at borgeren kan varetagedenne opgave, evt. med den nødvendige oplæring og støtte. Dette gælderdog ikke, når hjælpen ydes efter servicelovens § 95, stk. 3 til en pårørende. Idenne situation er det den pårørende, der enten selv udfører hjælpen ellerskal kunne varetage opgaven med at udvælge de nødvendige hjælpere tilansættelse.87. Udmålingen til arbejdsgiveropgaver skal gøre det muligt for en foreningeller en privat virksomhed at kunne udføre de opgaver, der forudsættesvaretaget for borgeren. Der henvises desuden til pkt. 62. Det beregnedetilskud skal desuden gøre det muligt for borgeren at overføre sit tilskud tilen forening eller en privat virksomhed.88. Borgere eller nærtstående, der selv varetager arbejdsgiveropgaven,forudsættes ikke aflønnet for denne opgave.Udmåling til privat lønadministration89. Hvis borgeren eller den nærtstående ønsker at lade en forening eller enprivat virksomhed stå for lønadministration, skal kommunalbestyrelsendække nødvendige omkostninger hertil efter regning, jf. bekendtgørelsens §4, stk. 2, og § 9. Hvis borgeren har overført tilskuddet til en forening eller enprivat virksomhed, forudsættes tilskuddet, jf. bekendtgørelsens § 8, atindeholde omkostninger forbundet med lønadministrationen.Udmåling af tilskud til andre udgifter90. Borgeren skal ikke have udgifter ved at have en BPA-ordning.Kommunalbestyrelsen skal derfor, jf. bekendtgørelsens § 10, udmåle et27

tilskud til dækning af de andre omkostninger for borgeren, der forbundetmed at have en BPA-ordning. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelsesikre, at der ikke sker dobbeltkompensation for de samme udgifter.Udgangspunktet vil normalt være, at de udgifter, der er forbundet medhandicaphjælperne i en BPA-ordning, skal dækkes efter servicelovens §§ 95eller 96.Servicelovens regler om kontant tilskud er dog subsidiære i forhold tilydelser efter pensionslovgivningen. Der henvises til Vejledning omførtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig ogalmindelig førtidspension, vejledning nr. 54 af 31. august 2007.Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, i hvilketomfang disse omkostninger forudsættes dækket af § 16 i lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension mv., når derer tale om borgere, der er omfattet af denne lovgivning. Der henvises i øvrigttil vejledningens pkt. 38 og kapitel 18.91. Omkostningerne kan eksempelvis være borgerens udgifter til porto ogannoncering, ekstra forbrugsudgifter til vand, varme og el, andre småudgifteri husholdningen (fx sæbe, toiletpapir), handsker, masker og lignende tilhjælperne. Omkostningerne kan også være eventuel huslejeandel tilhjælperværelse, i det omfang udgiften ikke er dækket efter servicelovens §100 (som følge af, at der er tale om merudgifter ved en handicapbetingetflytning) eller efter § 12, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte for personer,der modtager døgnhjælp efter servicelovens § 96.Når borgeren modtager tilskud efter servicelovens § 96, kan der desudenvære tale om udgifter ved hjælpernes ledsagelse uden for hjemmet,eksempelvis entre, transport eller overnatninger ved kurser, weekendophold,sportsarrangementer mv.Borgeren, der får dækket behovet for ledsagelse efter servicelovens § 97,forudsættes kompenseret efter denne bestemmelse.

92. Tilskuddet udbetales månedsvis forud for at sikre de nødvendigeøkonomiske rammer for at kunne ansætte hjælpere til BPA. Når en borgervælger at overføre tilskuddet til en forening, en virksomhed eller ennærtstående, som herefter er arbejdsgiver i ansættelsesretlig forstand, skerudbetalingen hertil.Overførsel af tilskud kan alene ske på grundlag af en aftale mellem borgerenog den nærtstående, foreningen eller virksomheden.Det kan desuden være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen indgåraftale med den nærtstående, virksomheden eller foreningen om fx nærmereforhold om udbetaling af det kontante tilskud, hvis tilskuddet er overført tilen af disse. Det kan desuden være relevant, at aftalen indeholder en nærmerebeskrivelse af forhold om dækninger af udgifter til hjælpere i forbindelsemed dødsfald, i det omfang kommunalbestyrelsen vælger at dække disseudgifter i en længere periode end fastsat i minimumsreglerne i servicelovens§ 96 c, stk. 2.Udbetaling efter regning93. Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen dækkenødvendige omkostninger forbundet med hjælpernes sygdom, barnets 1. og2. sygedag, forsikringer, kurser, barselsfond, arbejdsmiljørelateredeomkostninger samt omkostninger ved lønadministration efter regning.Kommunalbestyrelsen fastsætter i bevillingen til borgeren nærmereretningslinier herfor.Det kan fx være relevant at aftale, at fakturaen for disse omkostningerfremsendes til kommunen til direkte afregning med fx forsikringsselskabet.Omkostninger der dækkes efter regning, indgår dermed ikke i denmånedsvise forudbetaling af tilskuddet.Udbetaling til borgeren94. Udgifter til andre omkostninger ved at modtage hjælp i form af BPA, jf.bekendtgørelsens § 10, udbetales altid til borgeren selv ellertilskudsmodtageren jf. § 95, stk. 3. Tilskuddet udbetales månedsvis forud.Kommunalbestyrelsen og borgeren kan dog aftale, at fx udgifter tilannoncering efter hjælpere eller andre, større udgifter, dækkes efter regning,og at fakturaen for denne type omkostninger sendes direkte til kommunen.Oversigt over udbetalingssituationer95. Nedenstående skema viser, hvilke dele af det kontante tilskud derudbetales til hvem alt afhængig af, hvordan man vælger at sammensætte sinBPA-ordning.Tabel 3: Udbetaling af det kontante tilskudElementer iudmålingenBorger/tilskudsmodtagBorger/tilskudsmodtaBorger/tilskudsmodtTilskud etoverført tilTilskud eroverført tilTilskud eroverført tilTilskud eroverført til

enenager (§ 95.ennærtstående, nærtstående, nærtstående,stk.3) er selvder selvder laderarbejdsgiver,der lader envaretager alkommunenmen lader enprivatadministrativaretageprivatvirksomhedonlønadministr stå forvirksomhedationenstå forlønadministrlønadmini-ationenstrationenTilskudTilskudTilskudTilskudTilskud”udbetales””udbetales” tiludbetales tiludbetales tiludbetales tiltil kommunen nærtstående,kommunenborger, derder udbetalerudbetalerdenlønnen efterlønnen efternærtståendeanvisning fraanvisning fralønadministralønadministrattionionNødvendige udgifter dækkes efter regning efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen.ger (§ 95.stk.3) er selvarbejdsgiver,men laderkommunenvaretagelønadministrationen

Kapitel 10Regulering96. Tilskud til BPA beregnes normalt én gang årligt af kommunalbestyrelsenog reguleres årligt som følge af den almindelige løn- og prisregulering, ellerved andre generelle ændringer i grundlaget for udmålingen, ændringer ianden lovgivning (ferieloven, arbejdsmiljøloven etc.), eller i det grundlag,der er anvendt som udgangspunkt for fastsættelsen af tilskuddet til løn.97. Det er ikke hensigten, at kommunalbestyrelsen skal foretage en løbenderegulering af tilskuddet, da det forudsættes, at de budgetmæssige elementerudmåles med den tilstrækkelige rummelighed.

Hvis de forøgede omkostninger bunder i en ændring af borgerenshjælpebehov, skal kommunalbestyrelsen hurtigst muligt foretage enrevurdering af borgerens behov og foretage en ny beregning af tilskuddet, jf.vejledningens kapitel 4 om revurdering af hjælpebehovet.Borgeren eller tilskudsmodtageren, når tilskuddet udbetales efter § 95, stk. 3,skal hurtigst muligt orientere kommunalbestyrelsen om ændrede forhold iordningen, der gør det nødvendigt at regulere tilskuddet, jf. de almindeligeregler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 11Regnskab og tilbagebetaling98. Der skal udarbejdes et årligt regnskab for tilskud efter §§ 5-9 for denenkelte modtager af BPA. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund afregnskabet påse, at tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med formåletmed servicelovens §§ 95, 96 og 96 a om tilskud til BPA.Regnskabet skal kunne sammenholdes med det budget, der er lagt for deelementer af det kontante tilskud, der udbetales på baggrund af et budget.Derudover skal der årligt udarbejdes et regnskab for udmålte og forbrugtetimer. Opgørelsen over udmålte og forbrugte timer skal medvirke til at sikre,at borgeren har modtaget den udmålte hjælp til dækning af det konkretebehov.99. Regnskabet udarbejdes normalt af arbejdsgiveren, og indsendes efternærmere aftale til borgerens bopælskommune en gang årligt. Hvis borgerenhar overført tilskuddet til en forening eller en privat virksomhed, vil dissesamtidig skulle varetage opgaven med at udarbejde regnskab for ordningen.Hvis borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver, og kommunalbestyrelsenvaretager lønadministration af ordningen, skal regnskabet dog udarbejdes afkommunalbestyrelsen.100. Regnskabet omfatter ikke den del af tilskuddet, der udbetales direkte tilborgeren til dækning af de andre omkostninger, der er forbundet med BPA,jf. bekendtgørelsens § 10. Borgeren skal dermed ikke aflægge regnskab elleranden dokumentation for afholdte udgifter hertil, da dette beløb blandt andetskal dække de mindre og mere udefinerbare omkostninger ved at modtagehjælp i form af BPA. Der henvises til pkt. 90-91.101. Tilskud til eventuelt uforbrugte timer skal som udgangspunkttilbagebetales til kommunalbestyrelsen. Der henvises dog til pkt. 103-104om opsparing af timer.31

102. Tilskud, der ikke anvendes i overensstemmelse med formålet efter §§95, 96 og 96 a, skal tilbagebetales til kommunalbestyrelsen, jf.bekendtgørelsens § 16. Den enkelte borger kan ikke anvende midler bevilgettil BPA til andre formål, ligesom det generelt gælder, at borgere,nærtstående, foreninger og virksomheder skal anvende midler bevilget tilBPA i overensstemmelse med intentionerne med lovgivningen.Opsparing af timer103. Det vil normalt ikke være hensigtsmæssigt at opgøre og afregneuforbrugte timer mere end én gang årligt, da det vil kunne begrænse dennødvendige fleksibilitet i ordningen for borgeren. Det gælder særligt i BPA-ordninger, hvor der ikke ydes døgnhjælp til borgeren, og hvor borgerenderfor kan have behov for at disponere mere frit over hjælpertimerne.Tilsvarende gør sig gældende i de tilfælde, hvor der ydes ekstra timer tildækning af fx weekendophold uden for hjemmet.104. Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, kan borgeren derfor indgå en aftalemed kommunalbestyrelsen om, at udbetalt tilskud til uforbrugte timeroverføres til det efterfølgende år og anvendes efter nærmere aftale.Hensigten hermed er at sikre, at borgerne kan planlægge og opspare timer tilfx ferie, kurser, familiesammenkomster, sportsaktiviteter eller lignende.Det er dermed kun, når borgeren ikke har behov for at opspare og overføretimer, at kommunalbestyrelsen kan modregne tilskud til uforbrugte timer iførstkommende udbetaling.Kommunalbestyrelsen skal dog ved større opsparing af timer væreopmærksom på, om den tildelte hjælp er i overensstemmelse med borgerensbehov. Kommunalbestyrelsen kan derfor, som et led i tilsynet med, omborgeren får den fornødne hjælp, anmode om oplysninger om den faktiskehjælp, borgeren modtager, fx i form af kopi af hjælpernes timesedler.

Stk. 2.Kommunalbestyrelsen dækker dog eventuelle udgifter tilhjælpere i minimum en måned efter udgangen af den måned, hvordødsfaldet er sket.Stk. 3Indenrigs- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler omudbetaling.105. Med servicelovens § 96 c fastsættes der nærmer regler om ophør afBPA i tilfælde af dødsfald. Reglerne indebærer, at kommunalbestyrelsendækker udgifter til hjælpere i minimum en måned efter udgangen af denmåned, hvor dødsfaldet er sket. Herved sikres både hjælpere, nærtstående,foreninger eller virksomheder klare regler for, hvornår udbetalingen aftilskud ophører i forbindelse med dødsfald.106. Kommunalbestyrelsen bør sikre et rimeligt varsel, hvis der træffesafgørelse om frakendelse af BPA-ordning til en borger. Dette er for at sikre,at borgeren har mulighed for at afvikle ordningen, og herunder opsige aftalermed den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed eller selv atopsige hjælperne.I nogle situationer, vil det dog være nødvendigt, at ordningen standsesøjeblikkeligt, fx hvis hensynet til borgeren nødvendiggør dette. I dennesituation bør kommunalbestyrelsen dække eventuelle udgifter til hjælperemv. i opsigelsesperioden. Det bør i den forbindelse fastsættes nærmererammer herfor i aftalerne mellem henholdsvis borger og forening ellervirksomhed og kommune og forening, virksomhed eller nærtstående omvarsling i forbindelse med ophør af BPA som følge af eksempelvis flytningtil plejebolig eller ved ophør af andre grunde.Hvis flytning eller ophør sker hurtigere end opsigelsesvarslerne i aftalernehar taget højde for, eksempelvis som følge af hurtig forværring af borgerenshelbredstilstand, der medfører, at borgeren ikke længere kan varetage dendaglige ledelse mv. af hjælpere med den fornødne hjælp, vilkommunalbestyrelsen normalt dække de udgifter, der er forbundet medafviklingen af ordningen.107. Ved ophør tilbagebetales evt. uforbrugte midler tilkommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 16.108. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en BPA-ordning skal ophøre,skal kommunen inddrage borgeren i denne afgørelse, da borgeren harindrettet sin tilværelse i forhold til sin BPA-ordning. Der henvises tilAnkestyrelsens Principafgørelse R-4-07. Kommunalbestyrelsen skal i denforbindelse være opmærksom på, om der ved ophør af en BPA-ordning skaludarbejdes en handleplan for den fremtidige indsats. Der henvises tilAnkestyrelsens Principafgørelse C-12-05.33

109. Hjælp efter §§ 95 og 96 er en kommunal opgave, og i tilfælde, hvorborgeren ikke modtager den nødvendige hjælp, vil ansvaret for levering afhjælpen påhvile kommunalbestyrelsen.Kapitel 13Flytning over kommunegrænseServiceloven§ 96 b.Flytter en person fra en kommune, der udbetaler tilskud efter §§ 95eller 96, skal den hidtidige opholdskommune, uanset reglerne i § 9 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, fortsætteudbetalingen af tilskud, indtil den nye opholdskommune har truffet afgørelseom tilskud efter §§ 95 eller 96.Stk. 2.Har en kommune udbetalt tilskud efter stk. 1, har kommunen krav pårefusion herfor fra den nye opholdskommune. Refusionskravet omfattertilskud, som den hidtidige opholdskommune har betalt efter borgerensflytning fra den tidligere opholdskommune og frem til datoen for den nyeopholdskommunes afgørelse.110. Med servicelovens § 96 b, fastsættes der særlige regler for udbetaling aftilskud til BPA efter servicelovens §§ 95 eller 96, når borgeren flytter overen kommunegrænse.I denne situation skal den hidtidige opholdskommune fortsætte udbetalingenaf det kontante tilskud efter §§ 95 eller 96, indtil den nye opholdskommunehar truffet en afgørelse i forhold til borgeren.Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at også borgere, der modtagerhjælp i form af BPA, reelt har mulighed for at flytte over kommunegrænser,fx i forbindelse med jobskifte, og at sikre det nødvendige økonomiskegrundlag for aflønning af hjælperne, indtil den ny opholdskommune hartruffet en ny afgørelse.111. Den hidtidige opholdskommune har krav på refusion i perioden fraborgerens flytning og frem til datoen for den nye opholdskommunesafgørelse i forhold til borgeren.Kapitel 14Borgerstyret personlig assistance i udlandet

112. Kontante tilskud efter servicelovens §§ 95 og 96 kan, i det omfangpersonen er omfattet af forordning (EØF) 1408/71, medtages inden forforordningens område. Det gælder fx arbejdstagere og selvstændigeerhvervsdrivende, studerende mv.113. BPA efter servicelovens § 96 er desuden omfattet af bekendtgørelse nr.1128 af 13. november 2006 om ydelser efter lov om social service undermidlertidige ophold i udlandet, og tilskuddet til BPA kan derfor medtagesogså uden for det område, der er omfattet af forordning (EØF) 1408/71, i detomfang bekendtgørelsen giver mulighed herfor.Kommunalbestyrelsen skal efter udlandsbekendtgørelsen foretage en konkretog individuel vurdering af formålet med opholdet. Det gælder fx, hvisopholdet er begrundet i arbejdsforhold, udviklingsarbejde (C-55-05),behandling, samkvem med børn eller andre særlige forhold.Kortvarige ferieophold114. Efter udlandsbekendtgørelsens § 4 kan der ved kortvarige ferieophold iudlandet i særlige tilfælde efter en konkret vurdering ydes tilskud tildækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet.Det gælder fx, at der efter en konkret vurdering kan ydes ekstrahjælpertimer, ud fra en vurdering af, om særlige forhold, herunder begrænsetadgang til arbejdsredskaber på feriestedet, kan medføre, at personlig ogpraktisk hjælp tager længere tid end normalt. I særlige tilfælde kan det ogsåvære nødvendigt at yde tilskud til to hjælpere samtidig under ferieophold, fxtil at løfte borgeren.Ankestyrelsen har i principafgørelser C-16-00 og C-17-06 fastlagt en praksisfor kortvarige ferieophold. Ankestyrelsen har desuden fastslået i C-41-00, atder ikke kan ydes dækning af opholds- og rejseudgifter for den faste hjælper.Kun hvor det er afgørende for ferieopholdet at medbringe en ekstra hjælper,kan der dækkes rejse og ophold for denne ekstra hjælper.Afsnit VIIForholdet til andre bestemmelser i serviceloven og anden lovgivningKapitel 15Forholdet til andre bestemmelser i servicelovenPraktisk og personlig hjælp - servicelovens § 83115. Efter servicelovens § 83 skal kommunalbestyrelsen tilbyde personlig ogpraktisk hjælp. Hjælp efter servicelovens § 83 gives til personer, som pågrund af midlertidig eller varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne harbehov for personlig og praktisk hjælp.35

Når kommunalbestyrelsen udmåler hjælp i form af et kontant tilskud tilBPA, vil det normalt være udgangspunktet, at tilskuddet dækker behovet forpersonlig og praktisk hjælp i hjemmet. Der er dog ikke noget til hinder for,at en del af hjælpen ydes som naturalhjælp af kommunen eller en afkommunalbestyrelsen godkendt privat leverandør, i det omfang borgerenønsker denne løsning, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse C-13-07.Hvis en del af hjælpebehovet dækkes i form af naturalhjælp (i form afhjemmehjælp leveret af kommunen eller en privat leverandør), skalkommunalbestyrelsen tage højde herfor i udmålingen af hjælpen efter §§ 95eller 96 til borgeren.Servicelovens § 83 er nærmere beskrevet i Vejledning om personlig ogpraktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. (vejledning nr. 94. af 5. december2006).Afløsning og aflastning - servicelovens § 84116. Efter servicelovens § 84 skal kommunalbestyrelsen tilbyde afløsningeller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passeren person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Efter sammebestemmelse kan kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold tilpersoner, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.Hjælp i form af et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere udelukker ikke,at der efter en konkret vurdering kan ydes hjælp efter servicelovens § 84,hvis der er et ønske herom. Kommunalbestyrelsen skal dog eventueltfradrage i et bevilget tilskud. Der henvises til AnkestyrelsensPrincipafgørelse C-21-06. Hjælp i form af et kontant tilskud vil desudenefter en konkret vurdering kunne medtages i forbindelse med etaflastningsophold, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse C-54-01.Servicelovens § 84 er nærmere beskrevet i Vejledning om personlig ogpraktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. (vejledning nr. 94. af 5. december2006) med senere ændringer.Socialpædagogisk bistand mv. -servicelovens § 85117. Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 85 tilbyde hjælp,omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder tilpersoner, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk ellerfysisk funktionsevne.Hjælp efter § 85 kan ikke ydes i form af et kontant tilskud til hjælp, somborgeren selv ansætter.

Der er ikke noget til hinder for, at personer, som modtager hjælp i form afBPA efter servicelovens §§ 95 og 96, samtidig kan modtage hjælp efterservicelovens § 85.Servicelovens § 85 er nærmere beskrevet i Vejledning om personlig ogpraktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. (vejledning nr. 94. af 5. december2006) med senere ændringer.Eget valg af hjælper – servicelovens § 94118. En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, kan vælgeselv at udpege en person til at udføre den personlige og praktiske hjælp. Denudpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skalindgå kontakt med personen om omfang og indhold af opgaverne mv.Servicelovens § 94 kan være et alternativ til personer, som ikke har et helt såomfattende behov for hjælp, som er forudsat for personkredsen forservicelovens §§ 95, stk. 2, 95, stk. 3 eller 96. Servicelovens § 94 kansamtidig være et alternativ, når den borger, der har behov for hjælp, ikke kanvaretage de opgaver, der er forbundet med at være daglig leder forhjælperne.Anvendelsen af servicelovens § 94 er nærmere beskrevet i Vejledning ompersonlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. (vejledning nr. 94. af5. december 2006) med senere ændringer.Servicebevis – servicelovens § 94b119. Kommunalbestyrelsen kan efter § 94 b, jf. lov nr. 314 af 28. april 2009,vælge at etablere en ordning, der giver borgere, der er visiteret til hjælp ellerstøtte efter § 83, mulighed for at vælge et servicebevis. Servicebeviset giverborgeren adgang til, at den pågældende borger selv ansætter en person ellerindgår aftale med en virksomhed om at udføre opgaverne.Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, hvilke ydelseskategorierder skal omfattes af ordningen.I det omfang kommunalbestyrelsen vælger at anvende reglerne omservicebevis, kan servicelovens § 94 b være et alternativ til reglerne omBPA, når borgeren ikke har et helt så omfattende behov for hjælp, som erforudsat efter §§ 95, stk. 2, 95, stk. 3 eller 96.Reglerne om servicelovens § 94 b er nærmere beskrevet i Vejledning ompersonlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. (vejledning nr. 94. af5. december 2006) med senere ændringer.Ledsageordning - servicelovens § 97

120. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden tilpersoner under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis borgeren er visiteret tilledsagelse ved det fyldte 67. år, bevares retten til ledsagelse også efter det67. år.Ledsagelse kan ydes i form af et kontant tilskud til en ledsager, som denpågældende selv antager.Ledsagelse kan ydes til borgere, der modtager tilskud til ansættelse afhjælpere efter servicelovens § 95. Borgere, der modtager BPA efterservicelovens § 96, forudsættes at få hele behovet for ledsagelse udmålt efterdenne bestemmelse.Reglerne om servicelovens § 97 om ledsagelse er nærmere beskrevet ibekendtgørelse om ledsagelse samt i Vejledning om særlig støtte til voksne(vejledning nr. 96 af 5. december 2006).Servicelovens § 100121. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter vedden daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år, med varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepension efter§ 15 a i lov om social pension.Personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste,forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, er ikke berettiget tilmerudgiftsydelse, med mindre de samtidig er bevilget en BPA-ordning efterservicelovens § 96.Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den nedsattefunktionsevne, og at merudgiften ikke kan dækkes efter andre bestemmelseri serviceloven eller efter anden lovgivning.Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at udgifter tilhåndsrækninger til fx havearbejde, malerarbejde og andre størrevedligeholdelsesarbejder ikke er omfattet af reglerne om udmåling af tilskudefter servicelovens § 96. I det omfang, borgeren er omfattet af personkredsenfor reglerne om merudgiftsydelse, vil udgiften hertil derfor efter en konkretvurdering kunne ydes efter servicelovens § 100. Der kan henvises tilAnkestyrelsens Principafgørelse C-9-07.I forhold til reglerne om dækning af borgerens andre omkostninger, derfølger af at have hjælpere i og udenfor hjemmet, jf. bekendtgørelsens § 10,skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på forholdet tilmerudgiftsreglerne. Efter bekendtgørelsens § 10 dækkes de direkte og38

indirekte omkostninger, der følger af at have hjælpere i hjemmet. Det kan fxomfatte ekstraudgifter til el, vand og varme til hjælperne, ekstra entré- ellerbefordringsudgifter, udgifter til annoncering mv.Bekendtgørelsens § 10 omfatter dog ikke udgifter til flytning mv., der er enfølge af funktionsnedsættelse, og herunder ekstraudgifter til husleje, lån mv.ved flytning som følge af funktionsnedsættelsen. Disse udgifter forudsættessom hidtil dækket efter servicelovens § 100, for borgere omfattet afpersonkredsen for denne ydelse.Udgifter til lovpligtige og andre nødvendige forsikringer af hjælpernedækkes efter bekendtgørelsens § 6.Reglerne om servicelovens § 100 om merudgifter er nærmere beskrevet ibekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse samti Vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 96 af 5. december2006) med senere ændringer.Pasning af nærtstående -servicelovens§ 118122. Kommunalbestyrelsen kan ansætte en person til pasning i hjemmet afen nærtstående med betydelig og varigt nedsat funktionsevne ellerindgribende kronisk eller langvarig lidelse og herunder uhelbredelig lidelse.Der er knyttet en række betingelser til ordningen.Den eller de personer, der skal udføre pleje og pasningsopgaverne, ansættesaf kommunen.Reglerne om pasning af nærtstående kan være et alternativ til reglerne omBPA efter servicelovens §§ 95 og 96, fx når det ikke er afklaret, om der vilvære et varigt hjælpebehov, eller når en pårørende ønsker at afklare, om haneller hun har lyst til at påtage sig pasningsopgaven på længere sigt.Servicelovens § 118 er nærmere beskrevet i Vejledning om personlig ogpraktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. (vejledning nr. 94. af 5. december2006) med senere ændringer.Handleplaner – serviceloven § 141123. Kommunalbestyrelsen skal som led i indsatsen til personer under 65 årmed betydelig nedsat fysiske eller fysisk funktionsevne eller med alvorligesociale problemer m.fl. tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen. Vedvurderingen skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplansamt karakteren og omfanget af indsatsen.Formålet med handleplanen er at tydeliggøre målet med indsatsen, at sikreen sammenhængende og helhedsorienteret indsats og at tydeliggøreforpligtelsen for alle involverede personer, indstanser og forvaltningsgrene.39

Samtidig bidrager udarbejdelse af en handlingsplan til at styrke borgerensindflydelse.I forbindelse med standsning af en BPA-ordning der udarbejdes enhandleplan, der beskriver formålet med den fremtidige indsats jf.Ankestyrelsens Principafgørelse C-12-05 og C-29-06. Udarbejdelsen af enhandleplan kan i det konkrete tilfælde være garantiforskrift for borgeren, jf.Ankestyrelsens Principafgørelse C-12-05. En manglende handleplan kanmedføre, at kommunens afgørelse må anses for ugyldig, jf. AnkestyrelsensPrincipafgørelse C-29-06.Udarbejdelse af en handlingsplan kan i særlig grad være relevant at tilbydeborgere, der modtager hjælp efter § 95 i sammenhæng med andre ydelser iserviceloven, eller ved ophør af en BPA-ordning, hvor der herved kan sikres,at der tages hånd om borgerens behov for hjælp.Reglerne om handleplaner i servicelovens § 141 er nærmere beskrevet iVejledning om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven(vejledning nr. 93. af 5. december 2006).Afsnit VIIIForholdet til anden lovgivningBeskæftigelsesministeriets lovgivningKapitel 16Arbejdsmiljøloven124. Efter arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren pligt til at sørge for, atarbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Dennepligt gælder også, når arbejdet udføres i private hjem.125. Det skal bemærkes, at hvis borgeren selv er arbejdsgiver for sinehjælpere, kan der være forskellige regler på arbejdsmiljøområdet.Det gælder i de tilfælde, hvor der er tale om arbejde, der normalt udføres iarbejdsgiverens private husholdning, fx rengøring og madlavning. Dettearbejde er omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område, jf.arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3. Det vil sige, at arbejdsmiljølovensbestemmelser vedrørende arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler mv.gælder for dette arbejde.Hvor arbejdet er af mere medicinsk eller professionelt plejende karakter,herunder injektionsgivning og overvågning, er der ikke tale om arbejde, dernormalt udføres i arbejdsgivers private husholdning.

I disse tilfælde vil arbejdet være omfattet af hele arbejdsmiljøloven, herunderfx også pligten for arbejdsgiveren til at udarbejde APV, reglerne om fxarbejdstid og arbejdsstedets indretning.Hvis tilskuddet er overført til en forening eller virksomhed, er disse somarbejdsgivere ansvarlige for overholdelse af hele loven, det vil sige fx ogsåreglerne om arbejdstid, arbejdsstedets indretning, arbejdspladsvurdering ogsikkerhedsorganisation. Hvis den handicappede som arbejdsleder derimodtilrettelægger hjælpernes arbejde og har den reelle indflydelse på hjælpernesarbejdsmiljøforhold, herunder udøver instruktionsbeføjelsen, så kanarbejdsgiveransvaret efter arbejdsmiljøloven efter en konkret vurderingfortsat påhvile den handicappede, uanset om tilskuddet er overført til enforening eller virksomhed.126. Det er efter lov om arbejdsmiljø arbejdsgiveren, der skal vurdere, omforholdene i det enkelte tilfælde er sikkerheds- og sundhedsmæssigtforsvarlige. Ændringer skal ses i sammenhæng med borgerens situation ogbehov, og der kan evt. være behov for at inddrage særlige fagpersoner. Hvisdet ikke er muligt eller rimeligt at gøre indretningen af arbejdsstedetforsvarlig, skal arbejdsgiveren træffe andre forholdsregler, så arbejdet kanudføres på forsvarlig måde. Spørgsmål må løses i hvert enkelt tilfælde ud fraen konkret afvejning af de hensyn, der ligger bag lovgivningen på disse toområder.

127. Når en person skal løftes, flyttes og plejes skal dette foregå på en forhjælperen forsvarlig måde. Arbejdet skal kunne udføres på en måde, så derkan arbejdes i hensigtsmæssige arbejdsstillinger, og uden at der foretagestunge løft eller anden manuel håndtering, der indebærer risiko forhelbredsskade.En del fysiske arbejdsmiljøproblemer kan afhjælpes ved, at boligen indretteshensigtsmæssigt, fx således at det bliver muligt at anvende tekniskehjælpemidler.Vurdering af, hvornår der skal bruges tekniske hjælpemidler, kan foretagesud fra Arbejdstilsynets At-vejledninger D.3.3. Forflytning, løft og andenmanuel håndtering af personer og D.3.1. Løft, træk og skub. Der henvisesogså til pkt. 127 om arbejdsredskaber.Der kan i nogle situationer også være behov for at ændre tilrettelæggelsen afarbejdeteventuelt således, at der er to personer til at udføre arbejdet.

Kapitel 17Andre forhold vedrørende arbejdsmiljøArbejdsredskaber129. For at understøtte, at BPA sker i overensstemmelse med fxarbejdsmiljøreglerne, kan det være hensigtsmæssigt eller nødvendigt, athjælperne anvender arbejdsredskaber i forbindelse med arbejdet.Det er vigtigt, at der skelnes mellem personlige hjælpemidler, der ertilvejebragt af hensyn til den borger, der har brug for hjælp ogarbejdsredskaber, der er tilvejebragt af hensyn til personalets arbejdsforhold.I nogle situationer vil hjælpemidler, som gør borgeren mere selvhjulpen, dogogså kunne fungere som arbejdsredskaber for hjælperne. Det er derfornødvendigt, at der ses samlet på forholdene hos borgeren.Det vil som udgangspunkt være arbejdsgiverens ansvar at tilvejebringe denødvendige arbejdsredskaber, der anvendes i hjemmet. Udgiften hertil skalderfor indregnes i tilskuddet til BPA, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1.130. Arbejdsmiljørelaterede redskaber/hjælpemidler vil ofte være møbler,lifte eller installationer, der er mere eller mindre stationære, som skal værefast til stede hos borgeren. Dette gælder også, når borgeren vælger atoverføre sit tilskud til en nærtstående, en forening eller en privatvirksomhed.Af hensyn til borgeren kan det derfor være hensigtsmæssigt, at redskaberneejes og installeres af en central instans, der tilbyder at udleje eller leaseredskaberne til den nærtstående, forening eller virksomhed. Hermed skabesder mulighed for at begrænse de gener, modtageren vil opleve, ved athjælpemidlerne/redskaberne skal udskiftes, hvis brugeren vælger at skifteleverandør, eller hvis borgerens tilstand ændrer sig.Hjælpemidler131. I modsætning til arbejdsmiljørelaterede hjælpemidler, somarbejdsgiveren har ansvaret for, vil det være de kommunale myndigheder,der har ansvaret for at fremskaffe og finansiere personlige hjælpemidler tilmodtagerne, jf. servicelovens § 112.Arbejdsmiljøvurdering

132. Den enkelte arbejdsgiver kan bruge en arbejdsmiljørådgiver somkonsulent til at løse evt. arbejdsmiljøproblemer. Sewww.arbejdstilsynet.dkfor en liste over godkendte arbejdsmiljørådgivere.Arbejdspladsvurdering (APV)133. En arbejdsgiver har efter arbejdsmiljøloven pligt til at udarbejde enAPV, med mindre der er tale om arbejde i arbejdsgivers private husholdning,jf. arbejdsmiljølovens § 2, stk. x, nr. 1.). Det betyder, at arbejdsgiveren skalsørge for, at der udarbejdes en skriftlig APV af sikkerheds- ogsundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, dearbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes. Arbejdspladsvurderingenskal være skriftlig, men metoderne til kortlægningen er frie.Arbejdspladsvurderingen skal være tilgængelig for alle i arbejdsområdet.Medarbejderne og/eller sikkerhedsorganisationen skal medvirke. Det skalangives, hvem der har ansvaret for opfølgningen.134. Der skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering mindst hvert 3. år samt,hvis der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne og arbejdsprocesserne,og ændringerne kan have betydning for arbejdsmiljøet.

Branchearbejdsmiljøråd135. Branchearbejdsmiljørådet (BAR Social og Sundhed (SOSU)) harerstattet det tidligere branchesikkerhedsråd for social- og sundhedsvæsenet(BSR 11).BAR Social og Sundhed er oprettet efter lov om arbejdsmiljø for atmedvirke til at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for social- ogsundhedsområdet. Rådet giver oplysninger og vejledning om de regler ogbestemmelser, der gælder på dette område.Kapitel 18Forhold til pensionslovgivningReglerne om bistands-plejetillæg136. Efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig ogalmindelig førtidspension mv. kan der ydes bistands- eller plejetillæg.Reglerne omfatter personer, der er tilkendt førtidspension efter de før 1.januar 2003 gældende regler.For at tilkende bistands- eller plejetillæg skal der foreligge et behov forpersonlig bistand af andre eller et behov for vedvarende pleje eller tilsyn.Tillægget skal dække udgifter, som normalt er forbundet med den fornødnepersonlige bistand. Der kræves ikke dokumentation for, at der foreliggerudgifter.

Vedvarende bistands- og plejebehov hos personer, som er tilkendtførtidspension, skal som udgangspunkt dækkes efter pensionsloven.Kontante ydelser til dækning af plejebehov efter serviceloven er subsidiære iforhold til ydelser efter pensionsloven.Bistandstillæg137. Bistandstillæg kan tilkendes, når invaliditeten bevirker, at ansøgerenstadig må have personlig bistand af andre, eller når invaliditeten består iblindhed eller stærkt svagsynethed. Det behov, som bistandstillægget erberegnet til at dække, er bistand til personlige fornødenheder, som fx hjælptil personlig hygiejne, bistand i forbindelse med måltider, af- og påklædningog toiletbesøg.Plejetillæg138. Plejetillæg kan tilkendes, når invaliditeten bevirker, at ansøgeren måhave vedvarende pleje eller tilsyn, som nødvendiggør andres stadigenærværelse.Forholdet mellem udmåling til BPA og bistands- og plejetillæg139. Da BPA-ordningen også kan gives til modtagere af førtidspension, mådet ved fastsættelse af hjælpen i hvert enkelt tilfælde vurderes, i hvilketomfang et tilkendt bistands- eller plejetillæg skal indgå ved udmåling afhjælpen.Hvis hjælpen udmåles, så den dækker alle pleje-, ledsage- (§ 96) ogovervågningsbehov, er udgangspunktet, at hele bistands- eller plejetillæggetskal anvendes til betaling af en del af den nødvendige hjælp i form af BPA,eller at pleje- eller bistandstillægget skal frakendes.I andre tilfælde vil kun en del af bistands- eller plejetillægget skullefradrages i beløbet til BPA-ordningen. Størrelsen af fradraget skal altidberegnes ud fra en konkret vurdering, og afhænger af, hvilke behov denpågældende forudsættes at skulle dække med plejetillægget uden for BPA-ordningen. I enkelte tilfælde skal der ikke ske reduktion på grund af pleje-eller bistandstillægget. Det kan fx være tilfældet, hvis der er behov for atdække mange vanskeligt definerbare småfunktioner ved siden af BPA-ordningen. Der kan henvises til Ankestyrelsens Principafgørelser C-44-01, P28-03 og P-21-05.Reglerne om bistands- og plejetillæg er nærmere beskrevet i Vejledning omførtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig ogalmindelig førtidspension mv. (vejledning nr. 54 af 31. august 2007).Kapitel 20Anden lovgivning under Beskæftigelsesministeriet

Personlig assistance140. Personer, som har arbejde, kan, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt,have BPA-ordning til at dække pleje-, overvågnings- og ledsagebehovetogså i arbejdstiden under forudsætning af, at hjælperne kun dækker denævnte funktioner. Der kan efter § 96 ikke ydes hjælp til at varetagearbejdsfunktioner.141. Efter Beskæftigelsesministeriets lov om personlig assistance tilhandicappede i erhverv kan der ydes personlig assistance til at bistå personermed nedsat funktionsevne med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger afbeskæftigelsen, og som vedkommende på grund af den nedsattefunktionsevne ikke selv kan udføre.Det er også muligt efter disse regler at få tilskud til personlig assistanceunder efteruddannelse forud for påbegyndelse af et konkretansættelsesforhold. Vejledning fås hos den stedlige arbejdsformidling.Der er ikke noget til hinder for, at udgifterne deles, i de tilfælde, hvorbehovet for personlig hjælp efter servicelovens § 96 og behovet for personligassistance ved udførelsen af praktiske arbejdsfunktioner efterBeskæftigelsesministeriet regler overlapper hinanden, og hjælpen man ydesaf én person.Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet142. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på reglerne i lov omforskelsbehandling på arbejdsmarkedet i forbindelse med vejledning afborgeren, fx i forbindelse med igangsættelse af nye BPA-ordninger.Da ansættelsesforholdet for hjælpere i BPA-ordninger adskiller sigvæsentligt fra gængse ansættelser på grund af opgavernes art, er der medafgørelse nr. 92 af 13. oktober 2005 givet dispensation til, at borgere, dermodtager hjælp efter servicelovens § 96, har ret til at lægge vægt påansøgerens alder, således at personen kan søge efter hjælpere, deraldersmæssigt svarer til vedkommende selv. Der henvises til bilag xx.Boligstøttereglerne143. Arealgrænsen efter § 12, stk. 2 (65 m�bruttoetageareal), forøges med 10m� bruttoetageareal, såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærktbevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor. For hver af de øvrigepersoner i husstanden medregnes m�-udgiften for 20 m� på samme måde somfor husstande uden stærkt bevægelseshæmmede personer.Det er ikke en betingelse for at forøge arealgrænsen, at boligen er specieltindrettet med henblik på bevægelseshæmmede, blot den er egnet. Der stillesheller ikke krav om, at boligudgiften skal være specielt høj, for atbestemmelsen kan bringes i anvendelse. Der kan ikke gives en udtømmende45

opregning af, hvilke indretningsmæssige foranstaltninger, der skal være tilstede, for at de særlige regler om bevægelseshæmmede finder anvendelse.Afgørelsen heraf må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at værebevægelseshæmmet i lovens forstand, skal der typisk lægges vægt på, omden pågældende har et handicap af motorisk art, som medfører, at denpågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestoleller lignende og derfor kan have behov for en større bolig. En person, derkan bevæge sig uden hjælpemidler, som fx. en blind, vil således typisk ikkehave behov for en sådan særlig indretning af boligen. Som et eksempel på ethjælpemiddel, der på linie med kørestol kan berettige til en forøgetboligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede, kan nævnespersonløft/lift til brug i fx. badeværelset. En person, der alene benytterrollator som hjælpemiddel, vil som udgangspunkt ikke kunne betragtes somstærkt bevægelseshæmmet.Afgørelsen af, om en person kan betragtes som stærkt bevægelseshæmmetefter boligstøtteloven må imidlertid bero på en konkret, individuel vurderingi det enkelte tilfælde, hvor ikke alene den faktiske brug af et hjælpemiddel erafgørende, men hvor der lægges vægt på en helhedsvurdering af ansøgerensfysiske tilstand og behov for hjælpemidler til at komme omkring i boligen.Boligstøtte til modtagere af døgnhjælp efter § 96 i lov om social service144. Er et husstandsmedlem tilkendt døgnhjælp efter § 96 i lov om socialservice, forøges det medregnede bruttoetageareal fra 1. januar 2000 med 10m�.For svært bevægelseshæmmede, der har fået bevilliget døgnhjælp, vilarealgrænsen herefter udgøre 85 m�. For modtagere af døgnhjælp, der ikke ersvært bevægelseshæmmede, udgør arealgrænsen 75 m�.Ved vurderingen af, om en tilbudt hjælp er døgnhjælp, kan der henvises tilpkt.. 28 om udmåling af hjælpen. Det fremgår heraf, at døgnhjælp kanomfatte flere eller færre timer end 24 timer pr. døgn.Det følger af vejledningens pkt. 34, at der ikke er noget til hinder for, at denpågældende får udmålt et mindre antal timer, hvis han/hun ønsker det. Detkan fx være på grund af et ønske om at være alene nogle timer, eller fordi enpårørende fx kan og vil påtage sig hjælpefunktionerne i nogle timer.Om modtagere af døgnhjælp kan frasige sig hjælp i et større antal timer afdøgnet og alligevel være at betragte som døgnhjælpsmodtagere, vil bero påen konkret vurdering af den enkelte handicappedes behov, og om det er enforudsætning, at hjælperen skal kunne overnatte eller opholde sig i boligenom natten.

Kapitel 20Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseVentilatørbistand145. I næsten alle situationer vil man allerede i forvejen modtage hjælp, nårborgeren bliver respiratorbruger. Oftest efter i form af hjælp efterservicelovens §§ 83, 95 eller 96 eller for personer under 18 år efter § 41.Når der er tale om mennesker med en respirationsinsufficiens, som på grundaf særligt apparatur har behov for overvågning, ydes denne somventilatørbistand, betalt af sygehusvæsenet, jf. Cirkulære om afgrænsning afbehandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.I de tilfælde, hvor borgeren i forvejen modtager hjælp 24 timer i døgnet, vildet ikke give anledning til ændringer, at borgeren bliver respiratorbruger.I de tilfælde, hvor borgeren i forvejen modtager hjælp i mindre end 24 timeri døgnet, vil der typisk ske en forøgelse af hjælpen til 24 timer i døgnet.Sundhedsministeriet (nu Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) har, efteraftale med Socialministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet), i skrivelseaf 14. januar 1993 og 14. juni 1996 præciseret, at i de tilfælde, hvorhjælpetimerne overlapper hinanden, således at der er behov for begge formerfor hjælp samtidigt, og hjælpen kan ydes af en person, kan kommune ogregion indgå aftale om at dele udgifterne til disse overlappende timersåledes, at sygehusvæsenet og den pågældende kommunalbestyrelse afholderhver 50 % af udgifterne. De nærmere retningslinier fremgår af skrivelserne,jf. bilag x og x til denne vejledning.146. Uanset om kommunalbestyrelsen og regionen har indgået aftale omdeling af udgifter til overlappende timer, vil det være kommunalbestyrelsen,der har ansvaret for, at borgeren får den nødvendige hjælp efter serviceloven,ligesom regionen fortsat bevarer ansvaret for ventilatøropgaverne.Kapitel 22UndervisningsministerietAssistance i forbindelse med videregående uddannelser/SPS147.

Relevante adresser og links:DUKHServicestyrelsen – herunder VFBKLAnkestyrelsenBranchemiljøarbejdsrådet for Social og Sundhed, www.bar-sosu.dkATP/barsel.dkOversigt over anden lovgivningLov om arbejdsmiljø, AT-meddelser mv.)(underpunkter, andre love, fx med regler om arbejdsskadeforsikring el andet)Lov om ansættelsesbeviserFerielovenLov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedetLov om barselsudligning på det private arbejdsmarkedSundhedslovenCirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortiludgiften afholdes af sygehusvæsenetLove og bekendtgørelser om specialpædagogisk støtte i forbindelsemed videregående uddannelser