Notat

om

Høringsnotat til udkast til bekendtgørelse om udmåling af tilskud til BPA

efter servicelovens §§ 95 og 96

Indenrigs- og Socialministeriet har på baggrund af L 136 udarbejdet et udkasttil bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistanceefter servicelovens §§ 95 og 96.

Høringsparter

Bekendtgørelsen har været udsendt i høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen,Arbejdstilsynet, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Arbejds-giverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regi-oner, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Han-dicapråd, FOA Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund (3 F), KL, KristeligArbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, LO, Sjældne Diagnoser, Social-chefforeningen.

Høringssvar

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdstilsynet, Dansk Erhverv, Dansk HandicapForbund, Danske Handicaporganisationer, Fagligt Fælles Forbund (3F), FOA,KL, Kristelig Fagbevægelse.Advokatrådet havde ingen bemærkninger til bekendtgørelsen.

Ændringer på baggrund af høringsrunden

1. Der er indarbejdet smidigere model for udbetaling af tilskud til BPAefter regning, for en række af de omkostninger, der er forbundet medBPA. Som følge heraf er § 5 blevet opdelt i yderligere et stk. og §§ 6-9er tilpasset de nye regler om dækning af nødvendige omkostninger ef-ter regning.2. Bekendtgørelsens § 5, stk. 3, om udmåling af rådighedstimer tydelig-gøres.3. Der er lavet en ny § 7, efter hvilken kommunalbestyrelsen skal udmåletilskud til omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen.4. Bestemmelser om udbetaling af tilskud er blevet tydeliggjort og samlet.5. Bestemmelsen om regnskab er præciseret i forhold til udarbejdelse afregnskab for den enkelte BPA-ordning.

6. Reglerne om overførsel af uforbrugte midler er tydeliggjort, så detfremgår, at borgeren kan overføre timer til det efterfølgende år, nårborgeren har behov for at spare timer op til et bestemt formål.7. Der er indsat en ny § 16, der fastslår, at tilskud der ikke er anvendt tilformålet med BPA altid skal tilbagebetales til kommunalbestyrelsen.

Bemærkninger til bekendtgørelsen

1. Generelle bemærkningerKristelig Fagbevægelse og FOA finder generelt, at der med L 136 og udmønt-ningen i bekendtgørelsen er tale om en positiv forbedring af forholdene forhandicaphjælperne. Dansk Erhverv finde det positivt, at bekendtgørelsen tagerhøjde for, at der kan ansættes hjælpere med særlige kvalifikationer, og at dertages højde for muligheden for at overføre tilskuddet til en forening eller enprivat virksomhed.2. Adskillelse mellem BPA og hjemmehjælpDanske Handicaporganisationer (DH) og Dansk Handicap Forbund (DHF) erbekymret for, at der kan ydes BPA både efter § og § 96, hvor hjælpen (timetal-let) efter de to bestemmelser udmåles på forskelligt grundlag, idet § 95 tagerudgangspunkt i servicelovens § 83 om personlig og praktisk hjælp. DH er be-kymret for, at henvisningen til, at udgifterne (tilskuddet i kr.) pr. time maksi-malt må svare til kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger pr.time til §§ 83, 84 og 97 vil medføre, at også hjælpen (antallet af timer) vil bliveudmålt ud fra disse bestemmelser - og særligt serviceniveauet for § 83 - i mod-strid med reglerne for servicelovens § 96.DH ønsker i den forbindelse, at forskellen i udmåling mellem de to bestemmel-ser understreges i bekendtgørelsen.

Kommentar:

L 136 vedrører fastsættelse af bindende regler for udmåling af det økonomisketilskud til ansættelse af hjælpere, samt afledte udgifter herved. Med lovforsla-get sker der, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, ingen æn-dringer i reglerne for kommunalbestyrelsens vurdering af den enkelte borgersbehov. Dette er også præciseret i svar til Folketinget.Forskellen mellem udmåling af hjælp og udmåling af tilskud vil fremgå af denkommende vejledning for BPA, hvor bl.a. DH vil få mulighed for at kommemed bemærkninger.Der er ikke hjemmel i serviceloven eller L 136 til at fastsætte generelle reglerfor udmålingen af hjælp efter §§ 95 og 96. Hjemlen i L 136 vedrører aleneberegningen af det kontante tilskud.3. Umåling af tilskud3.1. Udmåling til lønDH og Dansk Handicap Forbund (DHF) mener, at der i reglerne bør henvisestil løn- og ansættelsesvilkår for handicaphjælpere, der fremover bliver en pro-

fession. Handicaporganisationerne og FOA, 3F samt KL gør desuden opmærk-som på, at bekendtgørelsens henvisning til ’sammenlignelige grupper’ kanvære vanskelig at håndtere for kommunerne.Kristelig Fagbevægelse, FOA og 3F gør opmærksom på, at der bør udmålesefter den overenskomst, der er indgået på handicaphjælperområdet. FOA fin-der, at grundlønnen til en uuddannet handicaphjælper bør fastsættes højere endtil en uuddannet ansat i hjemmeplejen. Desuden gør FOA opmærksom på, atder bør indregnes tillæg til 5 særlige feriefridage, kompetenceudvikling, lige-som det bør fremgå, at der udmåles til ’fuld og sædvanlig løn under sygdom ogbarsel’, samt betaling til tillidsrepræsentanters TR-uddannelse og til TR-virksomhed.Dansk Erhverv gør opmærksom på, at barnets 2. sygedag ikke er et sædvanligtelement i de private overenskomster og ønsker desuden, at der ikke henvises til,hvilke elementer der skal indgå i udmålingen, idet Dansk Erhverv finder, at deter op til arbejdsmarkedets parter at aftale, hvordan tilskuddet skal fordeles påhenholdsvis løn, tillæg og andre ansættelsesvilkår.FOA er desuden generelt bekymrede over, at der fastsættes et loft over udmå-lingen, idet de samlede omkostninger pr. time til BPA maksimalt kan udgøre etbeløb, der svarer til kommunalbestyrelsens gennemsnitlige langsigtede om-kostninger ved levering af hjælp efter §§ 83, 84 og 97.

Kommentar:

Det er efter Indenrigs- og Socialministeriets opfattelse ikke muligt at henvisedirekte til handicaphjælperområdet i bekendtgørelsen eller til en eller flere be-stemte overenskomster. Derved vil kommunerne også fremover skulle honorereoverenskomstændringer (mellem parterne på området), uden at være part i den-ne overenskomst.En sådan model vil modvirke arbejdsgiverens økonomiske ansvarlighed i for-bindelse med kommende overenskomster, hvis alle krav efterfølgende skaldækkes af kommunerne.I bekendtgørelsen fastsættes derfor fortsat udmåling med udgangspunkt i lønm.v. for sammenlignelige faggrupper, men samtidig fastsættes, at kommunerneved udmålingen skal sikre den nødvendige rummelighed til:- tids- og stedbestemte tillæg,- kvalifikationstillæg og funktionstillæg,- anciennitet og- pension.Desuden fastsættes i ny § 4, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal dække udgif-ter til løn under sygdom og barnets 1. og 2. sygedag efter regning.Derved skabes der mulighed for en betydelig forbedring af løn- og ansættelses-forholdene for handicaphjælperne i disse ordninger, og borgernes mulighed forat rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere forbedres. Bekendtgørelsens

§ 5 regulerer alene spørgsmålet om, hvilke elementer den kommunale udmå-ling til løn m.v. skal tage højde for. Bekendtgørelsen tager ikke stilling til,hvordan den enkelte arbejdsgiver og arbejdstager vælger at fordele disse mid-ler. Dette er, som det også fremgår af bemærkningerne til L 136, op til ar-bejdsmarkedets parter.De elementer, der indgår i beregningen af tilskuddet, er aftalt med satspuljepar-tierne i lyset af den samlede afsatte ramme til L 136 og bekendtgørelsen.I forhold til anvendelsen af ’sammenlignelige faggrupper’ kan der henvises til,at bekendtgørelsen skal kunne anvendes generelt. Det er ministeriets opfattelse,at hovedparten af de ansatte handicaphjælpere er ufaglærte hjælpere, som oplæ-res i de nødvendige funktioner. Bekendtgørelsen skal imidlertid også tage høj-de for, at der med udgangspunkt i borgerens behov i nogle tilfælde kan værebehov for at ansætte hjælpere med særlige kvalifikationer og/eller en særligfaglig baggrund. Ministeriet finder på den baggrund ikke, at det er muligt athenvise til en enkelt faggruppe i bekendtgørelsen. Ministeriet vil i den kom-mende vejledning søge at tydeliggøre dette forhold.3.2. Udmåling af tilskud til arbejdsgiveropgaver og lønadministrationDH gør opmærksom på, at det er vigtigt, at udmålingen af tilskuddet gør detrealistisk muligt for borgeren at videregive arbejdsgiveransvaret til en foreningeller en privat virksomhed.Samtidig skal det sikres, at der tages højde for de forpligtelser, der følger afarbejdsgiveransvaret, fx. at stille de nødvendige arbejdsredskaber til rådighed.Arbejdstilsynet har fremsendt forslag til tydeliggørelse af bekendtgørelsensbestemmelser i forhold til lovgivning om arbejdsmiljø.

Kommentar:

Det er en grundlæggende præmis for reglerne om BPA, at udmålingen af til-skuddet gør det muligt for borgeren at overføre tilskuddet til en forening elleren privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Det fremgårderfor af bekendtgørelsen, at der skal udmåles tilskud hertil. Dette uddybesogså i den kommende vejledning for BPA.I forhold til DH’s bemærkninger om arbejdsmiljørelaterede redskaber fremgåraf § 6, stk. 1, i udkast til bekendtgørelsen (nu ny § 7), at der skal udmåles til-skud til dækning af omkostninger til arbejdsmiljørelaterede redskaber. Be-stemmelsen gælder i øvrigt generelt, og ikke kun når borgeren har valgt atoverføre tilskuddet til en forening eller en virksomhed. Arbejdstilsynet hargivet uddybende bemærkninger til høringssvar vedrørende arbejdsmiljølovgiv-ningen, og bekendtgørelsen er efterfølgende tilrettet, så der er indføjet en ny,selvstændig § 7 om udmåling af tilskud til dækning af omkostninger til over-holdelse af arbejdsmiljølovgivningen.3.3. Andre omkostninger forbundet med BPA

DH kritiserer formuleringen af bekendtgørelsens § 9, og finder den på kantmed loven. DHF ønsker en mere præcis formulering af bestemmelsen, idet der idag er stor forskel i udmålingen hertil fra kommune til kommune.

Kommentar:

Indenrigs- og Socialministeriet finder ikke, at bekendtgørelsens § 9 er i mod-strid med lovgivningen.Hensigten med bekendtgørelsens § 9 er at sikre, at alle borgere sikres en ad-gang til at få dækket de udgifter, der følger af at have hjælpere i og uden forhjemmet. Henvisningen til pensionslovgivningens bestemmelse (§ 16 om bi-stands- og plejetillæg) er alene medtaget for at sikre, at der ikke sker kompen-sation for de samme udgifter efter både serviceloven og pensionslovgivningen.Det fremgår af den gældende vejledning på området:

Bistands- eller plejetillæg kan tilkendes som tillæg til førtidspension eller invaliditets-ydelse til personer i alderen fra 18 til 65 år. …For at tilkende bistands- eller plejetillæg skal der foreligge et behov for personlig bistand afandre eller et behov for vedvarende pleje eller tilsyn.Bistandstillæg kan tilkendes, når invaliditeten bevirker, at ansøgeren stadig må have person-lig bistand af andre, eller når invaliditeten består i blindhed eller stærkt svagsynethed.Plejetillæg kan tilkendes, når invaliditeten bevirker, at ansøgeren må have vedvarende plejeeller tilsyn, som nødvendiggør andres stadige nærværelse.…Det behov, som bistandstillægget er beregnet til at dække, er bistand til personlige fornø-denheder, som fx hjælp til personlig hygiejne, bistand i forbindelse med måltider, af- ogpåklædning og toiletbesøg.Tillægget skal dække udgifter, som normalt er forbundet med den fornødne personlige bi-stand. Der kræves ikke dokumentation for, at der foreligger udgifter. …104. …Vedvarende bistands- og plejebehov hos personer, som er tilkendt førtidspension, skal somudgangspunkt dækkes efter pensionsloven.Kontante ydelser til dækning af plejebehov efter serviceloven er subsidiære i forhold til ydel-ser efter pensionsloven. ”

Bekendtgørelsen er justeret for at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen skaltage stilling til de andre udgifter, der følger af at have hjælpere i hjemmet.Det vil i den kommende vejledning om BPA blive uddybet, hvilke udgifter dereksempelvis kan være for borgeren, som fx udgifter til ledsagelse og entre,ekstra el, vand og varme i hjemmet samt udgifter til annoncering, porto mv.4. Bureaukratisk og administrativ tung model, reguleringDH, DHF og KL gør opmærksom på, at bekendtgørelsen lægger op til for me-get bureaukrati i udmålingen, både for kommuner og borgere, idet der skalopstilles budgetter og udregnes gennemsnitstilskud. KL finder, at både udar-bejdelse af budget, den løbende regulering og opfølgning vil medføre storeadministrative byrder for kommunerne, særligt i opstartsfasen.DH og til dels KL ønsker en model, hvor en del udgifter bliver gjort faste, ogSide 5 af 8Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@5c0f306f\@[email protected]

andre er variable og dermed dækkes efter regning. Dette gælder især for borge-re, eller nærtstående, der selv er arbejdsgiver for hjælperne. Her vil der medden foreslåede model være behov for mange løbende justeringer af tilskuddet,hvilket vil være tungt at administrere både for borger og kommuner.DH mener desuden, at der mangler en adgang til regulering for generelle for-hold.

Kommentar:

Ønsket med L 154 har været at skabe mere fleksible ordninger, der i højeregrad kan tilpasses den enkelte borgers ønsker og behov. Dette medfører, at derer mange muligheder for den enkelte borger til at sammensætte sin BPA. Be-kendtgørelsen må afspejle disse muligheder.Gennemførelsen af ny lovgivning vil desuden ofte medføre, at der skal iværk-sættes nye opgaver og procedurer i kommunerne. Kommunerne kompenseresfor de administrative merudgifter i den forbindelse.På baggrund af bemærkningerne til bekendtgørelsen er bekendtgørelsen æn-dret, så dele af lønudgifterne fortsat skal fastsættes af kommunalbestyrelsen påbaggrund af et budget, mens de ’variable’ udgifter til løn under sygdom, bar-nets 1. og 2. sygedag mv. fremover skal dækkes efter regning. Desuden vilnødvendige arbejdsmiljørelaterede omkostninger og nødvendige omkostningertil fx kurser, forsikringer og lønadministration blive dækket efter regning.Ændringen betyder, at behovet for at ansøge om ændringer i bevillingen mini-meres, og reguleringsbestemmelsen er derfor ændret som følge heraf. Reglerneom regulering er nu samlet i bekendtgørelsens § 3.5.Regnskab og tilbagebetalingAnkestyrelsen og FOA påpeger, at der tilsyneladende er forskel på reglerne omregnskab og tilbagebetaling, alt efter om borgeren har overført sit tilskud til enforening eller en privat virksomhed, eller om borgeren selv eller en nærtståendeer arbejdsgiver for hjælperne. FOA gør i den forbindelse opmærksom på, at deforskellige regler om regnskab og tilbagebetaling af uforbrugte midler kanmedføre, at foreninger eller private virksomheder, som undlader at indgå over-enskomst, derved kan få en utilsigtet konkurrencefordel.DH mener, at der i forbindelse med reglerne om tilbagebetaling eller overførselaf tilskud til det kommende år mangler en mulighed for at opspare timer.KL gør opmærksom på, at reglerne om regnskab, og særligt hvem der har plig-ten til at udarbejde regnskab, bør tydeliggøres. KL mener, at det ikke er hen-sigtsmæssigt, hvis det er kommunen, der får pligt til at lave regnskab, når enborger har valgt at overføre sit tilskud til en forening eller en virksomhed.

Kommentar:

Reglerne om regnskab og tilbagebetaling er blevet præciseret. Desuden er reg-lerne blevet ensartede, så der skal aflægges regnskab for de samme forhold,

6. RådighedstimerDH finder, at rådighedstimerne skal høre til sjældenhederne og kun bevilges,når ganske særlige forhold taler for det, og foreslår, at ’herunder’ erstattes af’for eksempel’. FOA finder, at formuleringen i bekendtgørelsens § 3 er forbredt formuleret, og foreslår, at ordet ’normalt’ udgår.

Kommentar:

Ministeriet er enig med DH i, at rådighedstimer alene skal anvendes i helt sær-lige tilfælde. Ministeriet finder, at forslaget til formulering af bekendtgørelsens§ 5, stk. 3, ”Ved udmåling af tilskud til løn efter stk. 2, kan der i helt særligetilfælde udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer til borgeren” netop af-spejler, at dette alene gælder i helt særlige situationer. Den foreslåede formule-ring af DH indebærer ingen præcisering, idet både ’herunder’ og ’for eksempel’angiver, at der ikke er tale om en udtømmende oplistning af mulige eksempler.Ministeriet har præciseret begrebet rådighedstimer i bekendtgørelsen.7. Ophør af BPA som følge af dødsfaldDH er forundret over, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre udbeta-ling af løn mv. til hjælpere ved opsigelse på grund af dødsfald kun gælder iforhold til borgere, der selv er arbejdsgivere.FOA gør endvidere opmærksom på, at der ikke alene bør fastsættes regler ombetaling af løn i forbindelse med dødsfald, men generelt, dvs. også når en BPAophører af andre årsager end dødsfald.

Kommentar:

I forhold til dødsfald må der henvises til lovforslagets § 96 c, der generelt fast-sætter, at tilskuddet til BPA bortfalder med udgangen af den måned, hvor enborger, der modtager tilskud efter §§ 95 eller 96, dør. Efter § 96 c, stk. 2 gæl-der, at kommunalbestyrelsen dækker eventuelle udgifter til hjælpere i minimumen måned efter udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket. Disse reglergælder i alle situationer, når der udbetales tilskud til BPA efter §§ 95 og 96.Bekendtgørelsen (nu § 13) fastsætter alene, hvem der varetager opgaver medudbetaling af hjælpernes løn, når en borger, der selv var arbejdsgiver for hjæl-perne, dør.