1. Forord ...................................................................................................72. Evalueringens formål og metode .......................................................113. Antal frivilligcentre, oprettelsesår og befolkningsunderlag ...............154. Organisering, ledelse og institutionel forankring ..............................215. Opgaver, prioritering og aktiviteter ...................................................376. Økonomi og finansiering ...................................................................497. Samarbejde .........................................................................................638. Kommunalreformen, frivilligpolitik, § 18 og satellitter ...................699. Samlet vurdering ................................................................................7510. Anbefalinger.......................................................................................8811. Litteratur ............................................................................................92APPENDIKS A, Spørgeskema ................................................................93APPENDIKS B, Tabel B1 ....................................................................111

Denne rapport udgør den fjerde og afsluttende delrapport vedrørendeevalueringen af ’Puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterendefrivilligcentre i Danmark’. Udviklingspuljen er en del af satspuljeaftalen2005, hvor satspuljeordførerne besluttede at afsætte 49 millioner kr. til enstyrkelse og udvikling af frivilligcentrenes arbejde. Det overordnede målmed puljen var at gøre det lettere for flere mennesker at finde adgang til etfrivilligt engagement ved at gøre frivilligcentrene mere kendte blandtborgerne, ved at skabe nye og flere aktiviteter samt forbedre det lokalesamspil omkring centrene. Den treårige udviklingspulje (2006 – 2008) harværet administreret af Indenrigs- og Socialministeriet.Indenrigs- og Socialministeriet ønskede, at udmøntningen af puljenblev fulgt af en evaluering. Det endelige mål med evalueringen er at bidragetil en vurdering af, om de mål, der blev opstillet i forbindelse med satspulje-bevillingen, var opnået ved udgangen af projektperioden i 2008. Det vilblandt andet sige: Har frivilligcentrene fået det kvalitative løft, som var bag-grunden for og ønsket med bevillingen? Er adgangen til det frivilligeengagement blevet lettere? Er det lokale samspil blevet forbedret? Er derkommet nye aktiviteter, eller er der sket en anden prioritering af aktivi-teterne?Evalueringen har omfattet en række forskellige elementer, der hidtil erblevet afrapporteret i tre delrapporter. Første delrapport (Henriksen &7

Marthedal 2006) udgjorde en indledende kortlægning af organisationerne ogderes virksomhed på området for frivilligformidling baseret på kvantitativedata. Anden delrapport (Henriksen 2008a) udgjorde en systematisk oversigtover de udviklingsmål, som frivilligcentrene og udviklingsprojekterne medstøtte fra Udviklingspuljen arbejdede med at implementere. Rapporten byg-gede på materiale fra frivilligcentrenes arbejde med at opstille kvalitetsmålog dokumentere egen indsats. Tredje delrapport (Henriksen 2008b) gik idybden med udvalgte frivilligcentres organisering, virksomhed og samspilmed omverdenen samtidig med, at den rummede en undersøgelse af kom-muner og foreningers vurdering af frivilligcentrenes virksomhed. Undersø-gelsen blev gennemført som en række kvalitative casestudier samt enspørgeskemaundersøgelse til ca. 650 foreninger.Ifølge evalueringsplanen skal der ved udgangen af 2008 gennemføresen afsluttende spørgeskemaundersøgelse, der gør det muligt at belyse om-fanget, udbredelsen og karakteren af frivilligcentrenes indsats ved projekt-periodens ophør sammenlignet med situationen ved projektperiodensbegyndelse. På baggrund af dette kvantitative materiale skal der foretages ensamlet vurdering af i hvilket omfang satspuljebevillingen har bidraget til atløfte frivilligcentrenes arbejde med at lette borgernes adgang til frivilligtarbejde og styrke det frivillige engagement. Desuden skal den afsluttendeevaluering rumme en række anbefalinger til den fortsatte udvikling afaktiviteter og kvalitet på området.Evalueringen gennemføres af Institut for Sociologi, Socialt Arbejdeog Organisation ved Aalborg Universitet. Ansvarlig for evalueringen erlektor Lars Skov Henriksen, der også har udarbejdet den foreliggendedelrapport. Stud.scient. soc. Berit Olsen har stået for indhentning, rensningog klargøring af data samt statistiske analyser og tabelarbejde.8

Denne afsluttende evaluering sammenligner populationen af frivilligcentreved første baselineundersøgelse, der blev gennemført i januar 2006 ogafrapporteret i maj 2006 (Henriksen og Marthedahl 2006), med entilsvarende kortlægning af frivilligcentrene gennemført i november/decem-ber 2008 ved udgangen af Udviklingspuljen. Rapporten forsøger at give etindtryk af den udvikling, som feltet for frivilligcentre har gennemgået fraUdviklingspuljens start ved årsskiftet 2005/06 til puljens udløb med ud-gangen af 2008.Formålet med evalueringen er at bidrage til en vurdering af, om demål, der blev opstillet i forbindelse med satspuljebevillingen, er opnået vedafslutningen af projektperioden i 2008, eller med andre ord at ”…gennemføre en evaluering af effekten af satspuljemidlerne ved satspuljensophør” (Socialministeriet 2005). Målene med satspuljen blev ved projektetsstart beskrevet på følgende måde:”Det overordnede mål med satspuljebevillingen er at sikre en lettereadgang for den enkelte borger til et frivilligt engagement. Derudover erder tre delmål:1) At der sker et kvalitativt løft af hele frivilligcenterfeltet, f.eks.a. Ved at forbedre det lokale samspil mellem frivilligcentre,kommuner og de frivillige foreninger.b. Ved at gøre frivilligcentrene mere kendte blandt borgerne.c. Ved at generere nye aktiviteter, som efterspørges af borgere ogfrivillige foreninger.2) At der kommer en bedre geografisk dækning med centre.11

Rapporten forsøger at belyse disse områder ved at tilvejebringe systematiskinformation om frivilligcentrenes udvikling i projektperioden med hensyn tilderes organisering og struktur, frivillige ressourcer, opgaver og aktiviteter,prioritering af opgaver, økonomi og personaleforhold, samarbejde medoffentlige aktører og frivillige foreninger med mere.Data er indsamlet ved hjælp af et spørgeskema udsendt elektronisk tilsamtlige frivilligcentre. Spørgeskemaet kan ses i appendiks A.Frivilligcentrene blev identificeret ved hjælp af landsforeningenFriSe’s medlemsliste. Organisationer, der kun arbejder med selvhjælpsgrup-per, blev sorteret fra. Ved organisationsgennemgangen, der blev lavet i sam-arbejde med FriSe, blev i alt 48 organisationer identificeret som frivillig-centre, og spørgeskemaet blev udsendt til disse. I alt fik vi svar tilbage fra 46af disse 48 organisationer. Blandt de to frivilligcentre, der ikke svarede, varet på vej til at lukke.Vi har med andre ord svar fra alle aktive frivilligcentre på undersøgel-sestidspunktet i november/december 2008 på nær en enkelt undtagelse.Trods dette må der tages visse forbehold for undersøgelsens resultater. Selvom vi har svar fra stort set hele den nuværende population af frivilligcentre,så er der tale om meget få observationer. Det maksimale antal svar for hvertenkelt spørgsmål er 46 (svarende til antallet af deltagende frivilligcentre).For en række spørgsmål vil antallet af observationer imidlertid være lavere.Det kan enten være på grund af de filtre, der er lagt ind i spørgeskemaet (fx12

er det kun relevant for de frivilligcentre, der er oprettet før kommunal-reformen at svare på spørgsmål vedrørende denne), eller fordi der kanforekomme enkelte spørgsmål, som et eller flere frivilligcentre ikke harkunnet eller villet svare på (såkaldt partielt bortfald). Derfor kan antallet afobservationer, som de forskellige tabeller i rapporten bygger på, variere. Detbetyder, at der er væsentlig usikkerhed forbundet med at gennemførestatistiske analyser. De gennemsnitstal, procentsatser med videre, der præ-senteres i rapporten, skal derfor tages med forbehold. Selv små ændringer ifordelingerne kan give store udsving i resultaterne. I de fleste tabeller, hvorder præsenteres procenttal, har vi endvidere rundet op eller ned til hele talfor ikke at give et falsk indtryk af præcision. Det kan betyde, at totalen ivisse tilfælde ikke summer til præcis 100 procent.Hvor det er muligt og meningsfuldt sammenligner vi som nævntsituationen for frivilligcentrene ved udgangen af 2008 med den situation,der var gældende i 2006 ved Udviklingspuljens begyndelse. Det kan vi gøre,fordi vi startede evalueringen med en kortlægning af hele området forselvhjælp og frivilligformidling. Denne såkaldte baselineundersøgelse, derogså byggede på et spørgeskema med tilsvarende spørgsmål som den fore-liggende, blev gennemført i begyndelsen af 2006 og afrapporteret i majmåned 2006 (se Henriksen & Marthedal 2006). For at gøre de to under-søgelser sammenlignelige har vi bortsorteret de organisationer, som var reneselvhjælpsorganisationer, fra 2006-datasættet. Det drejer sig om i alt 16 ud afde 67 organisationer, som første delrapport baserede sig på. Datasættet for2006 rummer altså 51 frivilligcentre, som udgør sammenligningsgrundlagetfor den nuværende population af frivilligcentre.1Når denne fremgangsmåde

Grafen for oprettelsesår viser, at frivilligcentrene er oprettet fra 1990 ogfrem. Denne graf er lidt anderledes end den tilsvarende graf forbaselineundersøgelsen (Henriksen og Marthedal 2006:15), hvor i alt 13organisationer var oprettet før 1990. Forskellen skyldes, at vi i den førstekortlægning havde selvhjælpsgruppeorganiseringer med i undersøgelses-populationen, mens vi i den aktuelle undersøgelse har sorteret disse fra. Vikan også se - hvilket ikke er så overraskende - at Udviklingspuljen har givetet væsentligt løft til området med oprettelsen en række centre i årene fra2006 til 2008. Hovedparten oprettet i 2007. I alt er 16 nye frivilligcentreblevet oprettet som resultat af Udviklingspuljen.

Det er også værd at hæfte sig ved, at det samlede antal frivilligcentre erfaldet siden baselineundersøgelsen. Som nævnt i indledningen har vi svar fra46 frivilligcentre i den aktuelle undersøgelse. Det er 5 færre end vedbaselineundersøgelsen i 2006. Samtidig ved vi, at der er kommet 16 nyefrivilligcentre til i kraft af Udviklingspuljen. Dette må betyde, at der harværet en kraftig udskiftning i organisationspopulationen fra baseline-undersøgelsen til i dag.For at belyse dette nærmere har vi forsøgt at lave en optælling affrivilligcentrene ud fra følgende tre kategorier:16

Frivilligcentre, der var aktive i både 2006 og 2008Frivilligcentre, der var aktive i 2006, men som ikke er det i 2008Frivilligcentre, der er aktive i 2008, men som ikke var med i 2006Vi har lavet opgørelsen ud fra de data, vi har om populationen i 2006 og2008, og vi har baseret den på en opgørelse ud fra navnet på byen ellerkommunen. Det vil sige ud fra et kriterium om, hvorvidt der i både 2006 og2008 var et frivilligcenter i den pågældende by/kommune. Dette er ikke ialle tilfælde fuldt dækkende for reorganiseringsprocesserne. Nogle steder erén organisation nedlagt og en anden opstået. Andre steder er to organi-sationer fusioneret til én – måske endda med en ny beliggenhed. Men hvisformålet er at se på frivilligcentrenes dækning af de geografiske områder,forekommer dette at være den mest rimelige måde at lave opgørelsen på.Med disse forbehold er ca. 16 frivilligcentre, der var aktive i 2006, ikkelængere aktive. I ca. 10 kommuner er der opstået frivilligcentre, hvor derikke tidligere var en tilsvarende organisation. Og i ca. 34 kommuner varfrivilligcentret aktivt i både 2006 og 2008.Vi ser dette som et udtryk for den reorganisering og koncentration,der har fundet sted i forbindelse med Udviklingspuljens muligheder for atfinansiere nye frivilligcentre, og den samtidige implementering afkommunalreformen i 2007.Feltet er således blevet tilpasset det nye kommunale landskab. Detfremgår også med stor tydelighed af nedenstående kort over frivillig-centrenes geografiske placering (bemærk at kortet kun omfatter de 46 orga-nisationer, der har svaret på nærværende undersøgelses spørgeskema).17

Kortet viser, hvorledes der er fremkommet en endog meget jævn geografiskspredning. Der findes nu frivilligcentre i omtrent hver anden kommune, ogde overlap, der tidligere fandtes, er stort set forsvundet (se Henriksen &Marthedal 2006, s. 19, for en nærmere sammenligning). Kun to steder,nemlig Gribskov og til dels Århus, er der nu overlap. Der er stadig enkelteområder, hvor der er meget langt til nærmeste frivilligcenter. Det gælderHimmerland, Djursland, Horsensegnen, det vestlige Sønderjylland, Vestsjæl-land og Bornholm. Siden denne evaluering blev sat i værk er der opstået etnyt frivilligcenter i Roskilde. Generelt er dækningen således blevet bedre, ogfrivilligcentrenes placering og deres arbejdsområde følger samtidig stort setde nye kommunegrænser.Denne pointe fremgår også af frivilligcentrenes svar på et spørgsmålom det geografiske område for deres virksomhed, hvor 41 ud af de 46organisationer (svarende til ca. 90 procent) svarer, at de har hele kommunensom arbejdsområde. Kun to frivilligcentre svarer, at de har flere kommunersom arbejdsområde, og kun tre svarer, at de har dele af kommunen somarbejdsområde.Der er med andre ord opstået en betydelig grad af overensstemmelsemellem de administrative grænser og det, frivilligcentrene opfatter somderes virkeområde.Også det gennemsnitlige befolkningsunderlag for frivilligcentrenesvirksomhed er steget. Hvor frivilligcentrene i 2006 i gennemsnit havde ca.51.000 indbyggere som befolkningsunderlag, er gennemsnittet nu steget tilca. 104.000. Der er dog stadig en ganske stor spredning omkring dettegennemsnit. Frivilligcentre med det mindste befolkningsunderlag ligger påmellem 20 – 25.000 indbyggere, mens frivilligcentre med det højeste under-lag ligger fra 150 til 200.000 (samt to ekstreme værdier på hhv. 300.000 og1,5 mill. indbyggere).19

Hvor vi i 2006 havde ca. to tredjedele af frivilligcentrene, som angav deresbefolkningsunderlag til at være under 50.000 indbyggere, så har vi nu ensituation, hvor to tredjedele opgiver underlaget til at være over 50.000. Deter en meget markant ændring. Flertallet af centrene – ca. halvdelen opgivernu befolkningsunderlaget til at ligge mellem 50 og 100.000 indbyggere. Denmest markante ændring er måske, at ingen frivilligcentre længere opererermed udgangspunkt i befolkningsunderlag under 20.000.Et væsentligt mål med Udviklingspuljen, nemlig at tilpasse frivillig-centrene til den ny kommunestruktur samt øge befolkningsunderlaget fordet enkelte center, synes således at være nået.

Organisations- og ledelsesformMens der som dokumenteret i det foregående er sket væsentlige ændringer,hvad angår geografi og befolkningsunderlag, så er der ikke sket nævnevær-dige forskydninger, når det gælder centrenes organisering og ledelsesform.Det fremgår af tabel 4.1 neden for, hvor vi sammenligner hvor store andeleaf frivilligcentrene, der i henholdsvis 2006 og 2008 har egne vedtægter, egengeneralforsamling, eget regnskab og en bestyrelse.Tabel 4.1Det absolutte antal centre og den procentuelle andel af centrene, der har egnevedtægter, egen generalforsamling, eget regnskab og en bestyrelse. 2006 og2008.Frivilligcentret har:Egne vedtægterEgen generalforsamling(eller lignende forsamling,hvor en bestyrelse vælges)Eget regnskabEn bestyrelse2006Antal centre Procent4947494996 %92 %96 %96 %2008AntalProcentcentre4394 %4087 %414289 %91 %

Det fremgår også af det eksplicitte spørgsmål om frivilligcentretsaktuelle styreform, som vi i modsætning til baselineundersøgelsen har med iden aktuelle undersøgelse. Fordelingen af svar på dette spørgsmål fremgåraf tabel 4.2 neden for.Tabel 4.2Frivilligcentrets aktuelle styreform i 2008. Absolut antal centre og procentvisfordeling.a. Foreningb. Selvejende institutionc. Kommunal organisationd. AndetTotalN = 46Kilde: Aalborg Universitet 2008Antal3383246Procent72 %17 %7%4%100 %

Godt 70 procent svarer, at man er organiseret som en forening og knap 20procent, at man er organiseret som en selvejende institution. Sammenlagtsvarer det til de ca. 90 procent, vi også kom frem til ved at kigge på, omcentrene havde egne vedtægter, egen bestyrelse, egen generalforsamling ogeget regnskab.Når det gælder frivilligcentrenes bestyrelser, så har størsteparten enbestyrelse, der enten er valgt udelukkende af frivilligcentrets medlemmer(godt 70 procent) eller er sammensat af valgte medlemmer og udpegede(andre ca. 15 procent).Samlet set tyder disse tal på, at der fortsat er en betydelig grad afautonomi i frivilligcentrenes styreform med foreningen som den helt domi-nerende organisationsform.Det er således stadig et meget lille antal frivilligcentre, kun i alt 3 ud af46, der drives som en kommunal organisation. Af disse tre har et frivillig-22

Tabel 4.4Det absolutte antal frivilligcentre og den procentuelle andel af centrene, der haren given instans repræsenteret i bestyrelsen. 2006 og 2008.Repræsenteret ibestyrelsen:a. Andre lokale foreningereller organisationerb. Borgere eller brugere aforganisationenc. En eller flere kommunerd. En eller flereregioner/amtere. Landsdækkendeforeninger ellerorganisationerf. Har ingen bestyrelse,styregruppe eller lignendeg. Andre2006AntalProcent3161 %2008AntalProcent4087 %

Af tabellen fremgår det tydeligt, at der er sket en ændring sådan, at en størreandel af frivilligcentrene i 2008 har andre lokale foreninger eller organisa-tioner repræsenteret i bestyrelsen. Det gælder for tæt på 9 ud af 10,2hvordet tidligere gjaldt for ca. 6 ud af 10. Andelen af frivilligcentre, der har bor-gere eller brugere repræsenteret i bestyrelsen, er omvendt faldet.Hvad angår den andel af centrene, der har kommunen repræsenteret ibestyrelsen, så ligger den nogenlunde konstant på omkring en fjerdedel.Kommunerne er altså ikke mere markant repræsenteret i bestyrelserne i dag,2

end de var i 2006. Den stærkere foreningsrepræsentation og den fortsat rela-tivt svage kommunale repræsentation i frivilligcentrenes bestyrelser kanafspejle et ønske hos frivilligcentrene om, at ejerskabet til centrene først ogfremmest skal være forankret i det lokale foreningsliv.Dette kan vi undersøge lidt nærmere ved at se på, hvem der har tagetinitiativ til oprettelsen af frivilligcentrene. Det fremgår af nedenstående tabel4.5, hvor vi igen sammenligner data fra 2006 med data fra 2008. Man skalbemærke, at frivilligcentrene i denne opgørelse har kunnet afgive flere svar.Opgørelsen er således en aggregeret oversigt over i, hvor stor udstrækninghenholdsvis privatpersoner, foreninger og kommunen har medvirket vedoprettelsen af frivilligcentrene.Tabel 4.5Det absolutte antal og den procentvise fordeling af tilfælde, hvor henholdsvisprivatpersoner, foreninger og kommunen har medvirket ved oprettelsen affrivilligcentrene. 2006 og 2008.Initiativtagera. Frivilligcentret oprettet påinitiativ af privatperson ellerkreds af privatpersonerb. Frivilligcentret oprettet påinitiativ af forening eller kredsaf foreningerc. Frivilligcentret oprettet påinitiativ af kommunend. Ved ikkee. Andre2006AntalProcent2345 %17161833 %31 %2%16 %Antal142720002008Procent30 %59 %43 %0%0%

Umiddelbart ser det ud til, at kommunerne er kommet lidt mere med sominitiativtager sammenlignet med baselineundersøgelsen fra 2006. I 2008 varsituationen den, at kommunen havde været med som initiativtager i ca. 40procent (20 ud af 46) af tilfældene, hvilket er lidt mere end sidste gang viundersøgte området, hvor kommunerne var (med)initiativtager i ca. 30procent af tilfældene. Forskellen er dog meget lille.Den væsentligste ændring forekommer således at være, at flere fri-villigcentre nu har foreninger med som initiativtager. Andelen af frivillig-centre, som har en forening eller en kreds af foreninger med ved oprettel-sen, er øget fra ca. en tredjedel til næsten to tredjedele. Omvendt er andelen,som har en privatperson eller kreds af privatpersoner med ved oprettelsen,faldet fra knap halvdelen til ca. en tredjedel. Der er således sket enforskydning fra 2006 til 2008 på dette område. Flere frivilligcentre harforeninger som institutionelt bagland, når de etableres, mens færre bliveretableret ved privatpersoners initiativ. Alt i alt tyder disse fund på, atfrivilligcentrene i projektperioden er lykkedes med at blive bedre forankret idet lokale foreningsliv.Denne forankring undersøger vi nærmere neden for, hvor vi ser påfrivilligcentrenes medlemsforeninger.Frivilligcentrenes medlemsforeningerSpørgsmålet om frivilligcentrenes medlemsforeninger havde vi ikke medved baselineundersøgelsen i 2006. Vi kan derfor kun redegøre for situa-tionen i 2008.Blandt de knap 40 frivilligcentre, der har medlemsforeninger, liggerdet gennemsnitlige antal på ca. 50. Spredningen er imidlertid ganske stor.Det laveste antal medlemsforeninger er 6 og det højeste antal 120.Fordelingen fremgår af nedenstående tabel 4.6.26

Blandt de frivilligcentre, der har foreninger som medlemmer, er det om-kring 90 procent, der siger, at de har fået flere medlemmer inden for deseneste to år (2007 og 2008). Ca. 10 procent siger, at de har haft det sammeantal medlemsforeninger de seneste to år. Overordnet set tyder det altså på,at frivilligcentrene i udviklingspuljens periode har fået flere lokale foreningerog organisationer som medlemmer. Også dette kan ses som et udtryk for, atUdviklingspuljens mål om, at frivilligcentrene skulle synliggøres og stå merecentralt i forhold til de lokale foreninger og lokalsamfundet mere generelt,er lykkedes.For at undersøge om der er bestemte forudsætninger, der fremmerantallet af medlemsforeninger, har vi undersøgt sammenhængen mellemantal medlemsforeninger og frivilligcentrenes karakteristika som alder ogbefolkningsunderlag.Med hensyn til frivilligcentrets alder viser der sig måske overraskendenok ingen væsentlige forskelle. Ældre frivilligcentre har altså ikke nødven-digvis flere medlemsforeninger end yngre. Det kan have at gøre med, at

mange nye frivilligcentre har gjort sig store anstrengelser for fra start at væregodt forankret i det lokale foreningsliv.Med hensyn til befolkningsunderlagets betydning viser der sig eninteressant sammenhæng. Frivilligcentre med et befolkningsunderlag under49.999 har naturligt nok en tendens til at have lidt færre medlemsforeningersammenlignet med frivilligcentre med et højere befolkningsunderlag. Dethar efter al sandsynlighed at gøre med, at antallet af foreninger ganskeenkelt er mindre i mindre kommuner. Men sammenhængen er ikke lineærsådan, at antallet af medlemsforeninger stiger proportionalt med befolk-ningsunderlagets størrelse.Faktisk er det sådan, at det er frivilligcentrene med et befolknings-underlag mellem 50.000 og 99.999, der har den største sandsynlighed for athave 40 eller flere medlemsforeninger. Hvorimod frivilligcentre i større by-samfund over 100.000 oftere har 39 eller færre medlemsforeninger. Dennesammenhæng er interessant, fordi den muligvis kan indikere, at frivillig-centrenes forankring i foreningslivet lettest sker i en kontekst, hvor forenin-gerne på den ene side kan få øje på frivilligcentret, og hvor frivilligcentret påden anden side kan overskue det lokale foreningslandskab.Som endnu et nyt spørgsmål har vi i denne undersøgelse medtaget etspørgsmål om, hvilken type af foreninger, frivilligcentrene vurderer, at deisær har fået somnye medlemmer.Dette fremgår af tabel 4.7.

Som det fremgår af tabellen er det især patientforeninger, handicapforenin-ger samt foreninger for socialt udsatte og psykisk sårbare, der er kommet til.Dette svarer udmærket overens med forventningen om, at frivilligcentrene istigende grad ville få samarbejde med disse typer af foreninger i takt med, atde gamle amter overførte en række opgaver og ansvar vedrørende dissegrupper til de nye kommuner. Resultaterne kan muligvis også tolkes som etudtryk for, at foreninger på disse områder ser frivilligcentrene som vigtigesamarbejdspartnere og interessevaretagere i forhold til de nye kommuner.Andelen af frivilligcentre, der har oplevet at få flere foreninger foretniske minoriteter som medlemmer, ligger på omkring 50 procent, hvilketer lidt lavere end de øvrige områder. Alligevel må man sige, at det er etganske opløftende resultat, at 17 frivilligcentre har fået flere etniske forenin-ger som medlemmer. Det kunne tyde på en tættere kontakt og samarbejde ien del kommuner. For at undersøge dette nærmere har vi set på, om der er29

noget mønster i, hvem disse 17 frivilligcentre er. Man kunne for eksempelforvente, at foreninger for etniske minoriteter især findes i de størrebysamfund. Vi har derfor prøvet at undersøge, om der skulle være ensammenhæng mellem størrelsen på frivilligcentrenes befolkningsunderlag,og hvorvidt centrene oplever at have fået flere foreninger for etniskeminoriteter som medlemmer. Dette viser sig imidlertid ikke at være tilfældet.Man kunne også overveje, om frivilligcentrenes alder har betydning for kon-takten til etniske minoritetsforeninger. Vi ved, at det kan tage tid at etablererelationer til etniske minoritetsgrupper, og vi har derfor undersøgt, om derskulle være en sammenhæng mellem frivilligcentrets alder, og hvorvidt manhar fået flere etniske foreninger som medlemmer. Vi har her deltfrivilligcentre op i to grupper: centre etableret i 2006 eller senere (benævnt”nye), og centre etableret i 2005 eller tidligere (benævnt ”gamle”). Denneanalyse viser imidlertid heller ingen forskelle - andelen, der har fået flereforeninger for etniske minoriteter, ligger på ca. en tredjedel for både nye oggamle frivilligcentre.Frivilligcentrenes daglige ledelseEt sidste led i undersøgelsen af frivilligcentrenes organisation og ledelsedrejer sig om den daglige ledelse samt ansatte og frivillige ressourcer.Af de i alt 46 frivilligcentre, der indgår i nærværende undersøgelse, har de 44ansat en daglig leder. Af de 44 ansatte ledere er de 32 ansat på fuld tid, mensresten er ansat på deltid. Det fremgår af nedenstående tabel 4.8, hvor viogså sammenligner med situationen i 2006.

I forhold til baselineundersøgelsen i 2006 er der på dette punkt tydeligvissket en professionalisering af frivilligcentrene. I udgangspunktet havde kunknap halvdelen af frivilligcentrene en daglig leder ansat på fuld tid, i dag erandelen oppe på ca. 70 procent. Andelen af centre, hvor den daglige leder eransat på deltid, er faldet markant, og det samme er andelen af frivilligcentreuden en daglig leder.I denne undersøgelse har vi som noget nyt også spurgt til den ansattedaglige leders højest fuldførte uddannelse. Vi har herefter kategoriseretderes uddannelsesmæssige baggrund i forhold til følgende tre hovedkate-gorier:1. Lang videregående uddannelse (typisk en kandidatuddannelse).2. Mellemlang videregående uddannelse (typisk en professionsbachelor-uddannelse som lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver ellerlignende).3. Kort videregående uddannelse eller anden baggrund (typisk en sekre-tær-, assistent- eller kontoruddannelse).

Fordelingen af de ansatte daglige ledere i forhold til denne opdeling fremgåraf nedenstående tabel.Tabel 4.9Den ansatte daglige leders uddannelsesbaggrund opgjort efter lang videre-gående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse eller kort videre-gående eller anden uddannelsesmæssig baggrund. Absolut antal ledere ogprocentuel fordeling af ledere. 2008.Lang videregående uddannelseMellemlang videregående uddannelseKort videregående uddannelse eller andenbaggrundI altAntal ledere13201144Andel ledere30 %45 %25 %100 %

Tabellen viser, at ca. en tredjedel af lederne har en lang videregående uddan-nelse fra universiteterne. Nogle respondenter har nævnt, hvilken kandidat-grad det drejer sig om, og typisk finder man en cand.mag., fx i medieviden-skab, samfundsplanlægning, kommunikation, antropologi eller lignende.Den største andel af lederne, nemlig knap halvdelen, har en mellemlangvideregående uddannelse, ofte fra enten en social- eller sundhedsfaglig pro-fessionsbacheloruddannelse, fx pædagog, socialrådgiver, sundhedsplejerske,eller uddannelsesområdet, fx lærer. Ca. 25 procent af lederne har andenuddannelsesbaggrund som fx sekretær-, assistent- eller kontoruddannelse.Det umiddelbare indtryk fra denne oversigt er en kompetent ogveluddannet lederstab i frivilligcentrene. I forhold til baselineundersøgelsen i2006 kan vi ikke sige noget sikkert om udviklingen i ledernes uddannelses-baggrund, eftersom vi ikke havde dette spørgsmål med ved forrigeundersøgelse. Vi kan kun sige, at en bemærkelsesværdig stor andel, nemlig32

75 procent, af de daglige ledere har enten en lang eller en mellemlangvideregående uddannelse, hvilket tyder på en professionalisering af ledelses-funktionerne i frivilligcentrene.Hvis man ser den daglige leders uddannelse som en forudsætning(blandt flere) for den professionalisering af frivilligcentrene, som Udvik-lingspuljen gerne ville være med til at fremme, så må man konkludere, atgrundlaget er til stede i form af mange veluddannede ledere og i form afmange daglige ledere, som også har videreuddannelse inden for ledelse(hvilket nævnes af en del respondenter i bemærkningerne til spørgsmålet).Dette er ikke det samme som, at uddannelse er en absolut forudsætning forat kunne udvikle frivilligcentrene. Mange års erfaring eller særlig flair forprojektledelse og udviklingsarbejde kan i mange tilfælde være ligeså ellerendog mere vigtigt. Men i en situation, hvor lederne af frivilligcentrene istigende grad forventes at fungere som igangsættere for udviklingsprocesser(snarere end som praktiske ledere af aktivitetshuse), så må uddannelse altandet lige vurderes at være en fordel.Ansatte ressourcer45 ud af 46 frivilligcentre har i regnskabsåret 2008 haft lønnede medarbej-dere. 33 af de 45 frivilligcentre (svarende til godt 70 procent) har haftfuldtidsansatte medarbejdere, mens 37 ud af de 45 (svarende til godt 80procent) endvidere har haft deltidsansatte medarbejdere.Det mest almindelige er 1 fuldtidsansat (som ca. 40 procent affrivilligcentrene har). Nogle frivilligcentre har 2 eller 3 fuldtidsansatte (gæl-dende for ca. 25 procent af centrene).Med hensyn til deltidsansatte, så er det oftest forekommende 1deltidsansat (som ca. 30 procent af centrene har), mens lidt færre, nemlig ca.20 procent har 2 deltidsansatte og ca. 15 procent har 3 deltidsansatte.33

Ca. 60 procent af frivilligcentrene har endvidere ansatte på særlige beskæfti-gelsesordninger.Frivillige ressourcerAlle frivilligcentre på nær et havde i det seneste kvartal frivillige, der gjordeen aktiv indsats for frivilligcentret.3Det gennemsnitlige antal aktive frivillige er beregnet til 33. Det er lidtfærre end ved første baselineundersøgelse, men eftersom der er store usik-kerheder forbundet med opgørelsen i 2006, vil vi afholde os fra en direktesammenligning. Dette skyldes, at nogle frivilligcentre i 2006 sandsynligvismedregnede ’husede frivillige’ som ’egne frivillige’, hvorfor tallet for 2006efter alt at dømme er kraftigt overvurderet. Tallene for 2008 forekommer atvære mere realistiske.Der er dog en vis spredning mellem frivilligcentrenes antal af frivilligemedarbejdere. Det fremgår af nedenstående tabel.

I den aktuelle undersøgelse har vi mere tydeligt end ved baselineundersøgelsen i 2006forsøgt at skelne mellem tre forskellige typer af frivillige tilknytninger tilfrivilligcentret. For det første har vi definereten frivilligsom en person, der uden lønregelmæssigt udfører et stykke arbejde for frivilligcentret (som for eksempel formidling,koordination, undervisning, praktiske opgaver, rådgivning, bestyrelsesarbejde mv.). Fordet andet har vi defineret frivillige, som arbejder i projekter og foreninger, der har tilhuse i frivilligcentrets lokaler, somhusede frivillige.Disse er blevet talt for sig selv. Fordet tredje har vi definereten brugersom en person, der deltager i og/eller drager nytteaf frivilligcentrets aktiviteter (som for eksempel kurser, foredrag, selvhjælpsgrupper,udflugter, aktiviteter m.m.). Hvis en person både er frivillig og bruger har vi bedt om, atpersonen regnes med begge steder. Hvis en person både er frivillig, huset frivillig ogbruger har vi bedt om, at personen regnes med alle tre steder.

Som tabellen viser, er det meget få frivilligcentre, der har under 10 frivillige,og de fleste har enten mellem 11 og 25 eller mellem 26 og 50, hvilket måsiges at være ganske mange.Indtrykket af en omfattende skare af frivillige, der gør en aktiv indsatsfor frivilligcentret, understreges af, at knap 80 procent af frivilligcentrene(svarende til 36 ud af 46) siger, de har fået flere frivillige inden for deseneste to år. Kun 2 centre siger, de har fået færre, mens 6 siger, de harsamme antal frivillige.Hovedparten af de frivillige tilhører stadig (sammenlignet med base-lineundersøgelsen i 2006) aldersmæssigt de ældre alderskategorier. Ca. 60procent af centrene siger således, at halvdelen eller flere af deres frivillige erover 60 år. Og det er tæt mod 80 procent af centrene, der siger, at det erunder 10 procent af deres frivillige, der er under 30 år.Der er også stadig en overvægt af kvinder, der arbejder frivilligt forfrivilligcentrene. Af det gennemsnitlige samlede antal frivillige på 33 vurde-res i gennemsnit 10 til at være mænd. Under en tredjedel af frivilligcentretsfrivillige er altså mænd.

Samme billede opnås med hensyn til de etniske minoriteter. Her erskævheden dog endnu større. Kun godt en frivillig ud af de 33 gennem-snitlige vurderes til at have anden etnisk baggrund end dansk.En kort opsummeringDelkonklusionen på dette kapitels analyse er, at frivilligcentrene er blevetmere solidt institutionelt forankrede i det lokaleforeningsliv; at de erkarakteriseret ved fortsat at have en betydelig grad af selvstyre; samt at deresdaglige ledelse er blevet professionaliseret. Frivilligcentrene tiltrækker ogsåfortsat betydelige frivillige ressourcer, men det er ikke lykkedes fororganisationerne at ændre på den etniske sammensætning af frivilligskarensamt køns- og aldersprofilen.

Udviklingspuljens udbudsmateriale opererede med følgende 6 kerneaktivi-teter eller –opgaver for et fuldt udrustet frivilligcenter:..................................................................................................formidling af frivilligt arbejde..................................................................................................selvhjælpsarbejde..................................................................................................opstart og drift af projekter (projektvugge)..................................................................................................foreningsservice..................................................................................................støtte til netværksdannelse..................................................................................................borgerinformationI baselineundersøgelsen i 2006 og i spørgeskemaet til denne undersøgelsehar vi forsøgt at operationalisere disse kernefunktioner i en række opgaverog aktivitetsområder.Opgaverne fremgår af følgende tabel, der samtidig angiver det abso-lutte antal samt den procentuelle andel af centrene, der har den pågældendeaktivitet med i sin opgaveportefølje i henholdsvis 2006 og 2008. Ved læsnin-gen af tabellen skal man bemærke, at der i 2008 er blevet tilføjet en ekstrakategori (kategori h: ”Oprettelse af foreningsnetværk og erfaringsudvekslingmellem flere foreninger”). Metodisk set udgør dette dog et mindre problem,

Tabel 5.1Det absolutte antal frivilligcentre og den procentuelle andel, der angiver at havefølgende aktiviteter. Frivilligcentrene har kunnet afgive flere svar. 2006 og 2008Aktiviteter:a. Mobilisering, hvervning og synlig-gørelse af frivillige (for eksempel ved atannoncere efter frivillige, oplyse omfrivilligt arbejde eller afholde særligearrangementer som frivilligmarked oglignende)b. Formidling af frivilligt arbejde (foreksempel via hjemmeside, opslagstavleeller lignende)c. Støtte til etablering af nye frivillige ini-tiativer (for eksempel gennem konsulent-bistand, praktisk hjælp og husly til nyeprojekter og foreninger)d. Koordination og samordning af frivilligeinitiativer (for eksempel gennem etable-ring af frivilligråd, foreningssamvirke ellerlokalråd)e. Foreningsservice (praktisk og faglighjælp og bistand til den enkelte foreningeller andre frivillige initiativer)f. Kurser, undervisning og temadage forfrivillige og foreninger (for eksempel ifundraising, regler for frivilligt arbejdemv.)g. Drift af og husly til andre projekter ogforeninger (for eksempel Børns Voksen-venner, AA, Ventilen, offerrådgivning ellerlignende)h. Oprettelse af foreningsnetværk ogerfaringsudveksling mellem flereforeningeri. Omsorgs- og støtteaktiviteter ifrivilligcentret (for eksempel rådgivning,hjælpetjeneste eller besøgstjeneste)2006Antal Procent4384 %2008Antal Procent4598 %

Som det tydeligt fremgår af tabellen, så udfylder næsten alle frivilligcentre pånuværende tidspunkt alle de forventede opgaver. Udviklingspuljen må pådette punkt således siges fuldt ud at have lykkedes med at skabefrivilligcentre, der er fuldt udrustede:1) Formidling af frivilligt arbejde (kategori b og til dels a) udføres af stortset alle.2) Opstart og drift af projekter (projektvugge) (kategori c og g) udføresaf stort set alle.3) Foreningsservice (kategori e og f) udføres af stort set alle.4) Støtte til netværksdannelse (kategori d og h) udføres af stort set alle.5) Borgerinformation (kategori a og til dels b) udføres af stort set alle.Det er endvidere interessant, at en meget større andel af frivilligcentrene i2008 sammenlignet med 2006 har påtaget sig opgaver omkring 1) koordina-tion og samordning af frivillige initiativer, 2) kurser, undervisning og tema-dage for frivillige og foreninger og 3) drift og husly af projekter og forenin-ger. Frivilligcentrene varetager altså på disse områder i stigende grad destøtte- og koordinationsfunktioner, de var tiltænkt.6) Selvhjælpsarbejde (kategori j) udføres af omkring to tredjedele affrivilligcentrene, hvilket er en lidt større andel end i 2006 menforskellen er næppe signifikant. Ikke alle frivilligcentre løser denne39

opgave, hvilket kan skyldes, at frivilligformidlig og selvhjælpsarbejdevisse steder stadig foregår som parallelle aktiviteter udbudt af for-skellige organisationer (jf. Henriksen og Marthedal 2006). Det ersåledes ikke alle steder, at selvhjælpsarbejdet er blevet en integreretdel af frivilligcentrenes virksomhed.Svarkategorierne i) omsorgs- og støtteaktiviteter samt k) hobby og fritids-aktiviteter er taget med for at vurdere bevægelsen fra brugerorientering tilforenings- og netværksorientering. Der er stadig omkring tre fjerdele affrivilligcentrene, der har omsorgs- og støtteaktiviteter i frivilligcentret, fx iform af rådgivning eller besøgstjeneste, hvilket er nogenlunde samme andelsom ved baselineundersøgelsen i 2006. Og andelen, der har hobby ogfritidsaktiviteter, er også nogenlunde den samme som sidst, nemlig omkringen tredjedel. Dette kan sandsynligvis tolkes således, at frivilligcentrenemange steder stadig er ’mødesteder’ og ikke kun ’knudepunkter’ (jf. Henrik-sen 2008b).Prioritering af opgaverneNok så væsentlig en indikator på frivilligcentrenes arbejde er derestidsmæssige prioritering blandt de forskellige arbejdsopgaver. Dette har viforsøgt at undersøge ved at stille et spørgsmål om de fem opgaver, somfrivilligcentret i øjeblikket bruger mest tid på, og rangere dem fra nr. 1 til nr.5. Den opgave, man prioriterer som nr. 1, er altså den, man vurderer, man iøjeblikket bruger mest tid på og så fremdeles.Frivilligcentrenes vurdering af hvilke opgaver, de bruger mest tid på,fremgår af tabel 5.2 neden for.

Tabel 5.2Frivilligcentrenes vurdering af hvilke opgaver de i øjeblikket bruger mest tid på.De fem vigtigste opgaver er prioriteret fra nr. 1 til nr. 5. Absolut fordeling. 2008PrioriteringOpgavera. Foreningsservice (praktisk og faglig hjælpog bistand til den enkelte forening eller andrefrivillige initiativer)b. Mobilisering, hvervning og synliggørelse affrivillige (for eksempel ved at annoncere efterfrivillige, oplyse om frivilligt arbejde eller afhol-de særlige arrangementer som frivilligmarkedog lignende)c. Formidling af frivilligt arbejde (for eksempelvia hjemmeside, opslagstavle eller lignende)d. Støtte til etablering af nye frivillige initiativer(for eksempel gennem konsulentbistand,praktisk hjælp og husly til nye projekter ogforeninger)e. Etablering og drift af selvhjælpsgrupperf. Omsorgs- og støtteaktiviteter i frivilligcentret(for eksempel rådgivning, hjælpetjeneste ellerbesøgstjeneste)g. Kurser, undervisning og temadage for fri-villige og foreninger (for eksempel i fund-raising, regler for frivilligt arbejde mv.)h. Oprettelse af foreningsnetværk og erfa-ringsudveksling mellem flere foreningeri. Koordination og samordning af frivilligeinitiativer (for eksempel gennem etablering affrivilligråd, foreningssamvirke eller lokalråd)j. Drift af og husly til andre projekter og fore-ninger (for eksempel Børns Voksenvenner,AA, Ventilen, offerrådgivning eller lignende)k. Hobby og fritidsaktiviteter (madklub, vandre-klubber, udflugter, kreativt værksted mv.)l. Andet11210268386456574I alt3834

N = 46Tabellen giver en oversigt over hvor mange frivilligcentre, der har prioriteret engiven opgave. Hvert frivilligcenter har kunnet prioritere fem opgaver, som manbrugte henholdsvis mest, næstmest, tredjemest, fjerdemest og femtemest tid påi 2008. I alt kategorien giver en oversigt over, hvor mange af de 46 frivilligcen-tre, som har prioriteret en given opgave som en af de fem mest tidskrævende.Rangordnet efter opgavens relative betydning ud fra i alt kolonnen.Kilde: Aalborg Universitet 2008.

Umiddelbart springer tre opgaver i øjnene, nemlig a) foreningsservice b)mobilisering, hvervning og synliggørelse af frivillige samt c) formidling affrivilligt arbejde. Disse aktiviteter prioriteres af en meget stor andel affrivilligcentrene blandt de fem, man bruger mest tid på. Også kategori d)støtte til etablering af nye frivillige initiativer prioriteres af omkringhalvdelen af frivilligcentrene, som en af de opgaver, man bruger mest tid på.Samlet set peger dette i retning af, at frivilligcentrene i betydeligt omfangogså i praksis prioriterer opgaven som lokalt knudepunkt, igangsætter ognetværksopbygger.For at gøre prioriteringen lidt mere overskuelig har vi endvidere inedenstående tabel 5.3 sammenlagt første og anden prioriteringerne samtfjerde og femte prioriteringerne samt forsynet tabellen med procent-opgørelser, sådan at den relative fordeling af opgaverne fremstår tydeligere.

Tabel 5.3Frivilligcentrenes vurdering af hvilke opgaver de i øjeblikket bruger mest tid på.Sammenlagte kategorier. Absolut og relativ fordeling. 2008.Opgavera. Foreningsservice (praktisk og faglig hjælp ogbistand til den enkelte forening eller andrefrivillige initiativer)b. Mobilisering, hvervning og synliggørelse affrivillige (for eksempel ved at annoncere efterfrivillige, oplyse om frivilligt arbejde eller afholdesærlige arrangementer som frivilligmarked oglignende)c. Formidling af frivilligt arbejde (for eksempelvia hjemmeside, opslagstavle eller lignende)d. Støtte til etablering af nye frivillige initiativer(for eksempel gennem konsulentbistand,praktisk hjælp og husly til nye projekter ogforeninger)e. Omsorgs- og støtteaktiviteter i frivilligcentret(for eksempel rådgivning, hjælpetjeneste ellerbesøgstjeneste)f. Etablering og drift af selvhjælpsgrupperg. Kurser, undervisning og temadage forfrivillige og foreninger (for eksempel ifundraising, regler for frivilligt arbejde mv.)h. Oprettelse af foreningsnetværk ogerfaringsudveksling mellem flere foreningeri. Koordination og samordning af frivilligeinitiativer (for eksempel gennem etablering affrivilligråd, foreningssamvirke eller lokalråd)j. Drift af og husly til andre projekter ogforeninger (for eksempel Børns Voksenvenner,AA, Ventilen, offerrådgivning eller lignende)k. Hobby og fritidsaktiviteter (madklub, van-dreklubber, udflugter, kreativt værksted mv.)l. Andet1+239 %(18)39 %(18)Prioritering34+517 %26 %(8)(12)13 %(6)22 %(10)I alt83 %(38)74 %(34)

N = 46Tabellen giver en oversigt over hvor mange frivilligcentre, der har prioriteret engiven opgave. Hvert frivilligcenter har kunnet prioritere fem opgaver, som manbrugte henholdsvis mest, næstmest, tredjemest, fjerdemest og femtemest tid påi 2008. I tabellen er første og anden prioritet slået sammen, og fjerde og femteprioritet er slået sammen. I alt kategorien giver en oversigt over, hvor mange(samt hvor stor en procentandel) af de 46 frivilligcentre, som har prioriteret engiven opgave som en af de fem mest tidskrævende.Rangordnet efter i alt kolonnen.Kilde: Aalborg Universitet 2008

Helt tydelige mønstre er svære at se, men umiddelbart er der et tyngdepunktomkring a) foreningsservice og b) mobilisering, hvervning og synliggørelse,som op mod 40 procent af frivilligcentrene har som enten 1. eller 2.prioritet. Disse to opgaver er dem, som flest frivilligcentre vurderer, at debruger mest tid på. c) formidling af frivilligt arbejde er der en tendens til ihøjere grad prioriteres som værende mindre tidsintensivt – dette svarer tilresultaterne fra de kvalitative studier. Blandt de frivilligcentre, der harprioriteret f) selvhjælpsarbejde, er der en tendens til at vurdere dette sommere tidsintensivt, det vil sige som enten 1. eller 2. prioritet. Dette giver godmening; hvis man har drift af selvhjælpsgrupper som en del af porteføljen,så er det en aktivitet, der ofte kræver tid. Kategorierne g) kurser,undervisning og temadage samt kategori h) oprettelse af foreningsnetværkvurderes som mindre tidsintensive, mens omvendt kategori i) koordinationog samordning af frivillige initiativer vurderes som mere tidsintensivt.Vi kan ikke i denne analyse sammenligne direkte med situationen i2006, fordi prioriteringen i baselineundersøgelsen blev lavet på en andenmåde end i nærværende undersøgelse..4En forsigtig vurdering antyder dog, at der i 2008 er noget størrekonsensus blandt frivilligcentrene om hvilke opgaver, de bruger mest tid på.

Som nævnt drejer dette sig om de foreningsrelaterede opgaver ognetværksopbygningen samt synliggørelsen af det frivillige arbejde. I forholdhertil var spredningen i 2006 meget større.5Vi ser dette som et udtryk for den større grad af homogenitet og ret-ning, der er kommet i frivilligcentrenes arbejde i løbet af Udviklingspuljensperiode. Udviklingspuljens formulering af kerneopgaver og samspillet mel-lem FriSe, SUS og udviklingsprojekterne om implementering og målretningaf frivilligcentrenes opgaver har bidraget til at skabe meget mere fællesfodslag om, hvad et frivilligcenters rolle og identitet er, end det var tilfældeti 2006. Vi tolker resultaterne sådan, at det er denne tydeligere identitet, dergiver sig udslag i en tydeligere prioritering blandt opgaverne.For at vurdere om der er særlige forudsætninger, der fremmer priori-teringen af bestemte opgaver har vi konstrueret en variabel, hvor defrivilligcentre, der har prioriteret foreningsservice som nr. 1 eller 2 sammen-lignes med alle øvrige frivilligcentre. Ideen er altså at undersøge, om dersystematiske forskelle mellem de frivilligcentre, der prioriteter forenings-service meget højt på den ene side og frivilligcentre, der enten slet ikkeprioriterer dette område eller prioriterer det som mindre tidskrævende.Denne analyse viser, at frivilligcentrenes alder og økonomiske volumeningen betydning har. Befolkningsunderlaget spiller en vis rolle således, atfrivilligcentre med et befolkningsunderlag, der er mindre end 60.000 har enmindre tilbøjelighed til at prioritere foreningsservice højt. Dette er nok enforventelig sammenhæng, idet frivilligcentre, der er placeret i komparativtset mindre kommuner, har færre foreninger at servicere og muligvis også istørre udstrækning spiller en rolle som mødested.

Husede projekter og brugereI tillæg til frivilligcentrenes vurdering af deres opgaveprioritering har vimulighed for at belyse omfanget af et par af de opgaver, som er omtalt i detovenstående. Det drejer sig om antallet af projekter og/eller foreninger,som bruger frivilligcentrets lokaler, og det drejer sig om antallet af brugereaf frivilligcentret.Næsten alle frivilligcentre har projekter og/eller foreninger, sombenytter centrets lokaler. Det gælder for 44 ud af 46 frivilligcentre.Projektvugge-funktionen udfyldes altså af stort set alle. Det gennemsnitligeantal husede projekter pr. frivilligcenter er også ganske højt, nemlig ca. 28.I gennemsnit vurderes det, at der arbejdede omkring 115 frivillige pr.frivilligcenter i sådanne projekter det seneste kvartal. Der er dog et ganskestort antal frivilligcentre, der ikke har svaret på spørgsmålet om antallet afhusede frivillige. Sandsynligvis fordi det er vanskeligt at give et barenogenlunde sikkert skøn over dette. Dette tal skal derfor tages med et stortforbehold.Det væsentlige at hæfte sig ved er derfor det store antal af frivillig-centre, der har husede projekter, og det store gennemsnitlige antal af sådan-ne projekter.Profilen på de ’husede frivillige’ ligner den for de frivillige, der arbejder forfrivilligcentret. Kvinderne er i overtal, og de etniske minoriteter fylder ikkemeget.I gennemsnit vurderer frivilligcentrene i 2008, at de har 113 brugere,der deltager i frivilligcentrets aktiviteter i en gennemsnitlig uge. Umiddelbarter der her et lille fald i forhold til 2006, hvor frivilligcentrene vurderede, atde i gennemsnit havde ca. 150 brugere. Faldet kan forekomme at være etparadoks, eftersom 80 procent af frivilligcentrene i 2008 samtidig siger, atde har fået flere brugere inden for de seneste 2 år. Paradokset kan skyldes46

den store udskiftning, der har været i populationen af frivilligcentre. Dettager tid at opbygge aktiviteter og tilbud, der tiltrækker brugere, hvorfornystartede centre godt kan opleve fremgang, selv om det absolutte antalbrugere totalt set er mindre i 2008 sammenlignet med 2006. Der er selv-følgelig også den mulighed, at frivilligcentrene i 2006 overvurderede antalletaf brugere.Egentlig burde man måske forvente et fald på denne indikator, efter-som det har været et mål med Udviklingspuljen at rette frivilligcentrenemere mod foreninger og mindre mod enkeltbrugere (jf. denne evalueringstredje delrapport, Henriksen 2008b:30 ff.). Det er dog vanskeligt at sige,hvorvidt denne indikator er et godt mål for en sådan bevægelse eller ej. Enbruger kan jo lige såvel være en foreningsrepræsentant, der deltager i etkursus eller netværksaktivitet i frivilligcentret, som en deltager i en madklub.Profilen på brugerne ligner igen både de frivillige og de husedefrivillige. Et flertal af frivilligcentrene vurderer et flertal af brugerne til atvære ældre, kvinder og af etnisk dansk oprindelse. Som i 2006 er der enmindre andel på godt 10 procent, der vurderer, at mellem 10 og 30 procentaf deres brugere har anden etnisk oprindelse end dansk. Det er nøjagtig densamme fordeling som ved sidste baselineundersøgelse. På dette punkt er dermed andre ord ikke sket forskydninger, hvilket måske kan forekomme over-raskende, eftersom en del frivilligcentre har haft dette område som et udvik-lingspunkt. Vi så også i den tidligere analyse af frivilligcentrenes medlems-foreninger, at en række frivilligcentre havde fået flere etniske medlems-foreninger. Fremgangen på foreningssiden følges altså tilsyneladende ikkeop med en fremgang på brugersiden. Den kvalitative undersøgelse i tredjedelrapport afslørende dog også, at mange frivilligcentre havde vanske-ligheder med at opnå succes i dette vanskelige felt. Der er således stadigbrug for fokus på dette område.47

I gennemsnit har frivilligcentrets samlede indtægter i regnskabsåret 2008været godt 1 mill. kr. Det er noget mere end i regnskabsåret 2005, hvorgennemsnittet for frivilligcentrene (fraregnet selvhjælpsgruppeorganiserin-ger) lå på knap 600.000 kr. (Henriksen og Marthedal 2006). Væksten er ikkeså overraskende, eftersom Udviklingspuljen har været en væsentlig kapital-indsprøjtning til området. Knap halvdelen af frivilligcentrene svarer da ogsåbekræftende på, at de i 2008 sammenlignet med tidligere år har haft fleremidler at arbejde med.I alt har 40 ud af de 46 deltagende frivilligcentre svaret bekræftendepå, at de har modtaget støtte fra Udviklingspuljen.Det gennemsnitlige støttebeløb fra Udviklingspuljen fordeler sig påfølgende måde over årene 2005 til 2008:Tabel 6.1Årlige gennemsnitlige støttebeløb pr. frivilligcenter fra Udviklingspuljen. 2005 –2008 i kr.Støttebeløb200553.862,50Støttebeløb2006245.924,52Støttebeløb2007369.872,60Støttebeløb2008392.830,72

Der har med andre ord været en jævn progression i de gennemsnitlige udbe-talingsbeløb, der peger på, at Udviklingspuljen har kunnet intensivere støt-ten efterhånden som feltet modnedes.Finansieringens sammensætning (indtægternes fordeling påfinansieringskilder)Udviklingspuljens betydning dokumenteres også af, at staten er den størsteenkeltbidragyder til frivilligcentrenes drift. I gennemsnit har hvert frivillig-center modtaget godt 500.000 kr. fra staten i regnskabsåret 2008.Kommunerne er næststørste enkeltbidragyder. Her fordeler indtæg-terne i 2008 sig på to kilder. For det første § 18-midler, hvor hvert frivillig-center i gennemsnit modtog 278.000 kr. i støtte. Og for det andet andenkommunal støtte (driftsstøtte, projektstøtte mv.), hvor hvert frivilligcenter igennemsnit modtog 177.000 kr. i støtte. Ikke alle sidstnævnte midler er nød-vendigvis udbetalt som kontante støttebeløb. Visse steder har kommunerneberegnet fx værdien af husleje og lagt dette beløb oveni kontantestøttebeløb. Grunden til dette har blandt andet været, at Udviklingspuljenkrævede kommunal medfinansiering. Det gælder dog for knap halvdelen affrivilligcentrene, at de i 2008 har haft en driftsaftale, kontrakt eller skriftligaftale med kommunen om løsning af en bestemt opgave, hvor man måformode, at der er udbetalt et støttebeløb i kroner.Det samlede gennemsnitlige kommunale støttebeløb pr. frivilligcenterbeløber sig med andre ord til 455.000 kr., hvilket er lidt under men megettæt på det gennemsnitlige statslige støttebeløb.Disse to kilder er således, som ved baselineundersøgelsen i 2006 (seHenriksen og Marthedal 2006:53-58) suverænt de største finansieringskilder.Dette fremgår med stor tydelighed af nedenstående tabel 6.2, hvor visammenligner den relative betydning af forskellige finansieringskilder forfrivilligcentrene i henholdsvis 2006 og 2008.50

Tabel 6.2Det samlede indtægtsbeløb for alle frivilligcentre opgjort på forskellige finansi-eringskilder samt den enkelte finansieringskildes andel af den samlede finansi-ering opgjort i procent. 2006 og 2008.2006Indtægtskilde:Samletindtægts-beløb i kr.10.706.46211.990.689Indtægts-beløbets andel afde samledeindtægter35,5 %39,76 %Samletindtægtsbeløbi kr.23.843.212- § 18:12.788.172- Andenkommunalstøtte:8.148.607I alt20.936.7792.380.1581.435.3432008Indtægts-beløbets andel afde samledeindtægter47,21 %- 25,32 %- 16,14 %41,45 %

Andre indtægtskilderIndtægter fraarrangementer ogaktiviteter(genbrugsbutikker,loppemarkeder, entrémv.)Støtte fra privatefonde ellerstøtteforeningTips- og lottomidlerTilskud fra amt(2006)/ region (2008)Medlemskontingen-ter og andredeltagerbetalingerStøtte fra privatevirksomhederRenterReklame ogsponseringGaver ogindsamlingerIndtægter fra udlejeaf lokalerArv ogtestamentariskegaverTilskud fra EUTilskud fra eventuelhoved- ellerlandsorganisationI alt

Tabellen illustrerer tydeligt, at den statslige finansiering i kraft af Udviklings-puljen er steget betydeligt fra 2006 til 2008, såvel absolut som relativt. Denstatslige støtte målt i kroner er mere end fordoblet i perioden og denstatslige andel af den samlede finansiering er steget fra ca. 35 procent til ca.47 procent. Den kommunale finansiering er fulgt med op i samme periode– fra knap 12 mill. kr. i 2006 til knap 21 mill. kr. i 2008. Den kommunaleandel på ca. 40 procent af den samlede finansiering har imidlertid ikkeændret sig i perioden, hvilket skyldes to ting: dels den øgede statslige finan-siering, dels nedgangen i indtægten fra kategorien ”Andre indtægtskilder”.Den sammenlagte statslige og kommunale finansiering er dermedsteget til ca. 89 procent af frivilligcentrenes samlede finansiering, hvor den i2006 lå på ca. 75 procent. Den relative betydning af disse to finansierings-kilder er således øget væsentligt i udviklingsperioden. Dette skyldes natur-ligvis de ekstra statslige ressourcer, der er tilført området i udviklings-perioden, og den samtidige øgede kommunale medfinansiering. Det er klart,at når de i forvejen to dominerende finansieringskilder øger deres støtte, såfalder den relative betydning af alle øvrige kilder. Samtidig kan man se, atder stadig ikke er nogen af de øvrige finansieringskilder, der bidrager medsubstantielle støttebeløb. Dette betyder logisk set, at skævheden i finansi-eringen er blevet endnu større, end den var tidligere.Frivilligcentrene med deres nuværende volumen og opgaveporteføljeer således helt afhængige af stat og kommuner. Og det forekommerurealistisk at forvente, at det kan blive anderledes i fremtiden. De beløb,som øvrige kilder bidrager med, er så små (absolut og relativt), at de faktiskikke gør nogen reel forskel i det store billede. Derfor kan det selvfølgeligstadig være vigtigt at få et mindre støttebeløb fra en virksomhed til en52

konkret aktivitet eller et nødvendigt indkøb. Men det er ikke disse kilder,som frivilligcentrene kan basere deres fremtidige virke på. Her er der kunstat og kommune.Den samlede konklusion på frivilligcentrenes finansielle situation ersåledes, at den økonomiske afhængighed af offentlige midler – og dertilhørende sårbarhed – stadig består.Indirekte støtteUdover den direkte kontante støtte må man også inddrage indirekte og ikke-finansielle former for støtte. I tabel 6.3 har vi prøvet at opgøre forskelligetyper af indirekte støtte, og hvor støtten kommer fra.

hjælp og bistand. Ca. en fjerdedel kører regnskabet over kommunen, sådanat man kan høste fordelen af kommunal momsafløftning.Lægger man til den direkte kommunale finansiering også denindirekte støtte (som ikke kan udmåles på kroner), så stiger kommunernesbetydning således endnu mere.Den nærmeste økonomiske fremtidAfhængigheden af den offentlige støtte og den økonomiske usikkerhed, derer forbundet hermed, kan også aflæses i frivilligcentrenes vurdering af deresøkonomiske fremtid.Ved undersøgelsestidspunktet (december 2008) havde ca. 70 procentaf centrene sikret deres fortsatte virksomhed i 2009, mens ca. en fjerdedelsvarende ”ved ikke”. To frivilligcentre svarede, at de ikke fortsatte deresvirksomhed i 2009.Der er også et flertal af centrene, der vurderer, at deres samledeøkonomiske situation i 2009 er forringet i forhold til 2008. Godt 40 procentsvarer, at de har færre ressourcer til rådighed i 2009, mens omkring enfjerdedel svarer, at de har nogenlunde samme ressourcer til rådighed. Kunto frivilligcentre har fået forbedret deres økonomiske situation. På dettespørgsmål er der dog et relativt stort antal frivilligcentre der ikke har svaret(nemlig 13 ud af 46), hvorfor tallene skal tages med store forbehold.Frivilligcentrenes vurdering af den nærmeste fremtid skal dog tagesmed et forbehold. På undersøgelsestidspunktet var den midlertidigefortsættelse af Udviklingspuljen, som blev besluttet primo 2009, endnu ikkevedtaget.

Kommunal støtte i 200933 frivilligcentre svarer ja til, at kommunen støtter dem i 2009. Det reelleantal frivilligcentre, der støttes af kommunerne er dog sandsynligvis højere,idet de frivilligcentre, der svarede ”ved ikke” til spørgsmålet, om deresvirksomhed var sikret i 2009, er blevet sorteret fra i et filter. Ud af disse 33er der 27 frivilligcentre, der endvidere har svaret på et spørgsmål om detkommunale støttebeløbs størrelse i 2009. Hvis vi tager disse 27 frivillig-centre som udgangspunkt, så ligger gennemsnittet for kommunernes støttepå ca. kr. 580.000. Her er der dog betydelige variationer. Det mindstestøttebeløb er således på kr. 45.000 og det største på kr. 3.250.0006.Vi vælger derfor at opdele støttebeløbene i nogle kategorier, somgiver et mere nuanceret billede på den fremtidige kommunale støtte. Afnedenstående tabel 6.4 fremgår det, at nogle frivilligcentre ser ud til at værerelativt solidt forankret i deres kommune.Tabel 6.4Kommunale støttebeløb i kroner til frivilligcentrene i budgetåret 2009. Opdelt påkategorier. Absolut og relativ fordeling.Antalfrivilligcentre3794427Procent11 %26 %33 %15 %15 %100 %

Det er en pæn andel af disse frivilligcentre, nemlig 17 ud af 27, der harstøttebeløb på 400.000 eller derover. For de frivilligcentre, der har opnåeten kommunal forankring, så må dette støttebeløb siges at være ganske stort.Hvis vi sammenligner med de tidligere nævnte kommunale støttebeløb ogsamtidig anslår den gennemsnitlige årlige udgift til drift af et fuldt udrustetfrivilligcenter til omkring 1 million kr., så er der altså en forholdsvis pænandel af frivilligcentrene, der har været i stand til at opnå fra lidt underhalvdelen og op af den samlede finansiering fra kommunal side.Af de samme 27 centre svarer 13, at det kommunale støttebeløb i2009 er det samme som i 2008, mens 12 svarer, at støttebeløbet i 2009 erhøjere end i 2008. To centre svarer, at det kommunale støttebeløb i 2009 erlavere end i 2008. Der er altså en pæn andel af frivilligcentrene, der på trodsaf forventet faldende bevilling fra de statslige puljer har formået at fastholdeeller endog øge den kommunale finansiering. Dette viser, at en rækkefrivilligcentre har opnået en meget solid forankring i kommunerne. Mentallene viser også, at der fortsat er store forskelle mellem frivilligcentrenesposition i kommunerne.For at undersøge dette nærmere har vi konstrueret en variabel, derskelner mellem frivilligcentre, der modtager under 400.000 kr. i kommunalstøtte i 2009 og frivilligcentre, der modtager 400.000 kr. eller derover i 2009.Først ser vi på, om støttebeløbets størrelse varierer med frivilligcentretsbefolkningsunderlag. Man kunne forvente, at frivilligcentre med størrebefolkningsunderlag ville have bedre betingelser for at opnå størrekommunale støttebeløb.Den forventede sammenhæng viser sig imidlertid vanskelig at påviseentydigt. Det fremgår af nedenstående tabel. Blandt frivilligcentre med etbefolkningsunderlag på 59.999 eller derunder finder vi således en helt jævnfordeling mellem frivilligcentre med små og store kommunale støttebeløb.57

Frivilligcentre med et lavere befolkningsunderlag kan altså godt opnå storekommunale støttebeløb. Eller sagt på en anden måde, mindre kommunerstøtter også frivilligcentre med betydelige beløb.Tabel 6.5Sammenhæng mellem størrelsen på frivilligcentrets befolkningsunderlag ogkommunalt støttebeløb i 2009. Procent.Kommunalt støttebeløb 2009Op til 399.999400.000 og deroverI altN = 27Kilde: Aalborg Universitet 2008Frivilligcentrets befolkningsunderlagOp til 59.99960.000 eller derover50 % (8)30 % (3)50 % (8)70 % (7)100 % (16)100 % (10)

Dog finder vi, at frivilligcentre med et befolkningsunderlag på 60.000 ellermere har en større sandsynlighed for at opnå større kommunale støttebeløb.Således har 70 procent af frivilligcentrene med et befolkningsunderlag over60.000 opnået kommunale støttebeløb på kr. 400.000 eller mere.Et stort befolkningsunderlag er således ikke en nødvendig betingelsefor at opnå store kommunale støttebeløb, men det kan være en befordrendefaktor.En anden forklaring, man også kunne forestille sig, er, at frivilligcen-trets alder spiller en rolle. Man kunne forvente, at ældre frivilligcentre i kraftaf, at de har haft flere år til at etablere sig i den kommunale bevidsthed, villehave lettere ved at opnå større kommunale støttebeløb. Vi har derfor kon-strueret en variabel, hvor vi skelner mellem ”nye” og ”gamle” frivilligcentre.Vi kalder de frivilligcentre, der er etableret i 2006 eller senere for ”nye”, ogfrivilligcentre etableret i 2005 eller tidligere for ”gamle”. Her finder vi imid-lertid en overraskende sammenhæng som det ses af tabel 6.6.58

Blandt de nye frivilligcentre er der en overvægt af centre med et kommunaltstøttebeløb på kr. 400.000 eller derover. Og omvendt finder vi blandt degamle frivilligcentre ingen tendens til, at de skulle være bedre til at sikre sighøje kommunale støttebeløb. Blandt de gamle er der således en næstenligelig fordeling mellem centre, der får et højt støttebeløb og centre, der fåret lavere. Igen må vi altså konkludere imod vores forventning: nye frivillig-centre godt kan opnå store kommunale støttebeløb. En høj alder er altsåikke nødvendigvis en fordel.Vi skal understrege, at vi bygger disse analyser på et meget spinkeltgrundlag. Kun 27 frivilligcentre har svaret på spørgsmålet om det kommu-nale støttebeløbs størrelse i 2009 – det store antal manglende svar skyldesgivetvis, at mange frivilligcentre på undersøgelsestidspunktet ikke kendteden eksakte størrelse på det kommunale støttebeløb.I et forsøg på at konstruere et mere sikkert mål for forankringen, derbygger på flere observationer, har vi derfor sammenlignet de ca. 70 procentaf frivilligcentrene, som svarende bekræftende på, at de havde sikret deresøkonomiske fremtid for 2009 med de frivilligcentre, hvis fremtid på under-søgelsestidspunktet stadig var usikker.Denne analyse bekræfter, at frivilligcentrets alder tilsyneladende ikkespiller den afgørende rolle. Frivilligcentre oprettet i 2005 eller tidligere er59

ikke bedre til at have sikret deres økonomiske fremtid i 2009 sammenlignetmed yngre frivilligcentre. Yngre frivilligcentre er således ikke nødvendigvismere sårbare.Når det kommer til befolkningsunderlagets betydning, så er der ensvag tendens til, at frivilligcentre med et befolkningsunderlag mellem 50.000og 99.999 klarer sig bedre end både frivilligcentre med et mindre befolk-ningsunderlag end 49.999 og frivilligcentre med et befolkningsunderlag over100.000. Det fremgår af tabel 6.7.Tabel 6.7Sammenhæng mellem frivilligcentrets befolkningsunderlag og hvorvidt denøkonomiske fremtid for 2009 er sikret. Procent (antal frivilligcentre i parentes).2008.Mindre end49.999Frivilligcentretsfremtid sikret?Ja, frivilligcentretsøkonomiske fremtider sikret i 2009Nej eller ved ikke,om frivilligcentretsøkonomiske fremtider sikret i 2009I alt64 % (9)36 % (5)Befolkningsunderlag50.000–99.999Over 100.000

større sandsynlighed for at have sikret sin fremtid sammenlignet medfrivilligcentre med en lavere økonomisk volumen.Tabel 6.8Sammenhæng mellem frivilligcentrets samlede indtægt i kr. i regnskabsåret2008 og hvorvidt den økonomiske fremtid for 2009 er sikret. Procent (antalfrivilligcentre i parentes). 2008.Samlet indtægt i 20080–799.999 kr.Frivilligcentrets fremtidsikret?Ja, frivilligcentretsøkonomiske fremtid er sikret i2009Nej eller ved ikke, omfrivilligcentrets økonomiskefremtid er sikret i 2009I altN = 45Kilde: Aalborg Universitet 2008800.000 kr. ellermere81 % (25)19 % (6)100 % (31)

Frivilligcentrene samarbejder med et bredt udsnit af lokale private ogoffentlige aktører. Det fremgår af nedenstående tabel, der giver en oversigtover, hvor stor en andel af frivilligcentrene, der i dag har samarbejde meden given lokal aktør.Tabel 7.1Absolut antal og procentandel af frivilligcentre, som svarer, at de har samar-bejde i dag med de pågældende aktører. Frivilligcentrene har kunnet afgiveflere svar. 2008.Social- og/eller sundhedsforvaltningAndre foreningerForeninger med samme virksomhed som frivilligcentretAnden offentlig institution eller forvaltning, fxuddannelsesinst.AndreSkole- og kulturforvaltningKirkePrivat virksomhedRegional institution eller forvaltningN = 46Kilde: Aalborg Universitet 2008.Antal464034282622201611Procent100 %87 %74 %61 %57 %48 %44 %35 %24 %

de vigtigste samarbejdspartnere for frivilligcentrene. Det er helt somforventet.Dernæst er der et spring ned til kategorier som anden offentlig institu-tion eller forvaltning, fx uddannelsesinstitutioner, kommunale skoler ellerkulturforvaltninger og kirker som mellem 50 og 60 procent af frivilligcen-trene samarbejder med.Samarbejdet med private virksomheder ligger på samme niveau somved baselineundersøgelsen i 2006. Ca. en tredjedel af frivilligcentrene (sva-rende til 16 ud af 46) har et sådant samarbejde i dag. På dette område er detaltså ikke lykkedes frivilligcentrene at intensivere samarbejdet. Og måske erforventningerne til et samarbejde overvurderet.Regionale institutioner og forvaltninger ligger næppe overraskende ibunden af listen over samarbejdspartnere. Ca. en fjerdedel af frivilligcentre-ne har i dag samarbejde med disse. Baselineundersøgelsen fra 2006 viste her,at ca. 40 procent på daværende tidspunkt havde samarbejde med amterne. Itakt med overførslen af de sociale opgaver fra de gamle amter til de nyekommuner har regionerne således mistet betydning som samarbejdspartnerefor frivilligcentrene. Dog kan der stadig på enkelte specialiserede områdervære behov for samarbejde og kontakt. Det er sandsynligvis det, der afspej-les i tallene.Samarbejde med lokale frivillige foreningerI gennemsnit har hvert frivilligcenter jævnligt og kontinuerligt kontakt ogsamarbejde med 67 foreninger. Det er et ganske højt tal, hvis det faktisk –sådan som vi har spurgt til - drejer sig om jævnligt og kontinuerligt samar-bejde.

Tabel 7.2 illustrerer, at en klart større andel af frivilligcentrene i dag samar-bejder med et større antal foreninger. Hvor næsten 40 procent af frivillig-centrene i 2006 samarbejdede med 20 eller færre foreninger, så gælder det idag for kun lidt mere end 10 procent. Omvendt er der i dag en større andelfrivilligcentre, der samarbejder med mere end 50 foreninger. Det gælder fornæsten halvdelen af frivilligcentrene i 2008. På dette punkt er der altså sketen betydelig udvikling i retning af et intensiveret samarbejdet med det lokaleforeningsliv. Noget som er vældig vigtigt for frivilligcentrenes funktion somknudepunkt, netværksdanner, inspirator og igangsætter.Nok så interessant som antallet af foreninger, er typen af foreninger,som frivilligcentrene samarbejder med. Det kan fortælle os noget om, hvemdet er, frivilligcentrene fokuserer på at samarbejde med. Tabel 7.3 giver en65

oversigt over hvilke typer af foreninger, som frivilligcentrene primært harsamarbejde med. ’Primært’ betyder, at vi har bedt frivilligcentrene om atafkrydse de områder, hvor de jævnligt og kontinuerligt har samarbejde ogkontakt med foreninger. Frivilligcentrenes svar fremgår af nedenståendetabel.Tabel 7.3Områder hvor frivilligcentrene jævnligt og kontinuerligt har samarbejde medforeninger. Absolut og procentuel fordeling. 2008.Foreninger på det sociale område (ældre, børn,udsatte grupper, integration mv.)Foreninger på sundhedsområdet (patientforeninger,diagnoseforeninger mv.)Internationale og humanitære foreninger (foreningerfor fred, solidaritet, udviklingsbistand mv.)Foreninger for rådgivning og juridisk bistand(foreninger for menneskerettigheder, retshjælp,forbrugerorganisationer mv.)Foreninger på boligområdet (boligforeninger,grundejerforeninger mv.)Foreninger på uddannelsesområdet (aftenskoler mv.)AndreReligiøse foreninger (menigheder, trossamfund, friekirker, søndagsskoler mv.)Foreninger på kulturområdet (musik, teater mv.)Foreninger på arbejdsmarkedsområdet(fagforeninger, brancheforeninger,arbejdsgiverforeninger mv.)Foreninger på idrætsområdetForeninger på fritidsområdet i øvrigt (spejder, hobbymv.)Foreninger på miljøområdet (naturfredning,miljøbeskyttelse mv.)Politiske foreninger (partiforeninger, vælgerforeningermv.)Ved ikkeN = 46Kilde: Aalborg Universitet 2008.Antal46422421171616149776410Procent100 %91 %52 %46 %37 %35 %35 %30 %20 %15 %15 %13 %9%2%0%

Topscorerne er helt klart foreninger på det sociale område, som allesamarbejder med, og foreninger på sundhedsområdet, som stort set alle harsamarbejde med. Som det også blev diskuteret i den tredje delrapport, så erfrivilligcentrene altså i betydelig grad fokuseret på det social- og sundheds-politiske felt (se Henriksen 2008b, s. 26-29, for en udvidet diskussion afdette).Humanitære foreninger har halvdelen samarbejde med, ligesom ca.halvdelen har det med foreninger, der tilbyder rådgivning og juridisk bi-stand. Dernæst følger en klump af områder, hvor ca. en tredjedel affrivilligcentrene har samarbejde, nemlig boligområdet, uddannelsesområdetog det religiøse felt (menigheder mv.).Idræt, kultur, fritid, miljø og fagforeninger har meget færre samar-bejde med – mellem 15 og 20 procent.De danske frivilligcentre ligger på dette punkt altså i praksis megetlangt fra fx de norske visioner om, at ’frivilligsentralerne’ skal fungere som’nærmiljøsentraler’ for hele den frivillige sektor og arbejde på tværs af heleden offentlige sektors forskellige forvaltningsområder (Dugstad ogLorentzen 2008). De danske frivilligcentre er i betydeligt omfang fokuseretpå det social- og sundhedspolitiske felt og de områder, der naturligt grænserop her til (som fx humanitære organisationer, rådgivningsorganisationer ogdet boligsociale arbejde).Hvem samarbejder mest?I et forsøg på at analysere lidt nærmere om der er særlige baggrundsfaktorer,der fremmer frivilligcentres samarbejde med foreningerne, har vi analyseretsammenhængen mellem antallet af foreninger, der samarbejdes med, ogfrivilligcentrenes karakteristika så som alder, befolkningsunderlag og ind-tægter.67

Det viser sig her, at der er en vis sammenhæng sådan, at frivilligcentreoprettet i 2005 eller tidligere i højere grad end frivilligcentre oprettet i 2006eller senere samarbejder med mere end 50 foreninger. Befolkningsunder-laget har også betydning, sådan at jo større befolkningsunderlaget er, jostørre er sandsynligheden for, at der samarbejdes med mere end 50 forenin-ger. Endelig spiller frivilligcentres økonomiske volumen ind. Frivilligcentremed en samlet indtægt på 800.000 kr. eller mere har en større sandsynlighedend frivilligcentre med et lavere indtægtsgrundlag til at samarbejde med 50eller flere foreninger.Disse sammenhænge er forventelige. Men de er væsentlige, fordi depeger på, at det tager tid for frivilligcentrene at opbygge samarbejdsrela-tioner med det lokale foreningsliv, ligesom det kræver et vist befolknings-underlag og økonomisk volumen.

De frivilligcentre (hvilket gælder for 35 ud af de 46), der er etableret førkommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007, er blevet bedt om atvurdere reformens betydning på en række punkter.Der er spurgt til frivilligcentrenes arbejdsbetingelser med hensyn til:finansieringkommunikation og kontakt med kommunensamarbejde om opgaveløsningerinddragelse i kommunale opgaver på nye områderbefolkningsunderlagPå ingen af disse områder er der nævneværdige andele af frivilligcentrene,der mener, at arbejdsbetingelser er blevet dårligere. Det er faktisk bemærkel-sesværdigt, men det bekræfter tesen fra den tredje delrapport (se Henriksen2008b, s. 45-50) om, at kommunalreformen både som geografisk reform ogsom opgavereform har haft positive konsekvenser for frivilligcentrenesvirksomhed.Der er en hel del områder, hvor flertallet af frivilligcentrene mener, atarbejdsbetingelserne er blevet bedre. Det gælder kommunikation og kontaktmed kommunen, inddragelse i kommunale opgaver på nye områder, samtfrivilligcentrets befolkningsunderlag.

For så vidt angår finansiering samt samarbejde om opgaveløsninger,mener et flertal, at arbejdsbetingelserne er uændrede.Frivilligcentrenes inddragelse i kommunale opgaver på nye områderhar vi også undersøgt ved at stille et eksplicit spørgsmål om, hvorvidtfrivilligcentrene har indgået samarbejde om aktiviteter på sundhedsfremmeog/eller forebyggelsesområdet. Omkring 80 procent af frivilligcentrene(svarende til 37 ud af 46) viser sig at have indgået sådanne samarbejder. Detmå siges at være ganske mange og en stærk indikation på, at frivilligcentrenehar fokus rettet mod dette område i samarbejde med kommunerne.Frivilligpolitik og frivilligrådRegeringen har i forbindelse med sit arbejde med en kvalitetsreform lagtvægt på, at kommunerne formulerer sammenhængende frivilligpolitikker.Det fremgår af selve kvalitetsreformen (se blandt andet Regeringen 2006),og det er nyligt skrevet ind i kommissoriet til den arbejdsgruppe, der som enkonkret udmøntning af kvalitetsreformen er nedsat til at ”udarbejde enrapport, der analyserer og giver anbefalinger til, hvordan der kan udviklessammenhængende frivilligpolitikker i kommunerne” (Velfærdsministeriet2009).Formålet med kommissionsarbejdet er, at ”… det i samarbejde medkommunerne skal drøftes, hvordan der kan udvikles sammenhængendefrivillighedspolitikker. Dvs. politikker, der sætter konkrete mål og anviserkonkrete handlinger for, hvordan det lokale samarbejde mellem kommunaleinstitutioner, frivillige sociale organisationer og erhvervslivet kan styrkes,herunder en konkret oversigt med de frivillige tilbud, der findes i kommu-nen.” (Velfærdsministeriet 2009).

I lyset af disse statslige ønsker om at styrke arbejdet med kommunalefrivillighedspolitikker er det interessant at belyse frivilligcentrenes rolle irelation til sådanne politikker. Tredje delrapport diskuterede ud fra en rækkecases, hvordan frivilligpolitikker og lokale frivilligråd indgik i den lokalevelfærdsarkitektur (se Henriksen 2008b, s. 21-23).37 ud af 46 frivilligcentre svarer, at den kommune, hvor de erhjemmehørende, har en frivilligpolitik. Af disse 37 frivilligcentre har de 34medvirket i høj grad eller nogen grad til udviklingen af frivilligpolitikken.27 af frivilligcentrene svarer, at der findes et frivilligråd i dereskommune, og to svarer, at det er under etablering. 17 svarer, at det ikkefindes. Af de 29 centre, hvis kommune enten har et frivilligråd eller hvor deter under etablering, svarer 22 centre, at de enten i høj grad eller nogen gradhar medvirket til etablering af frivilligrådet.14 frivilligcentre har sekretariatsfunktionen i det pågældende frivillig-råd og yderligere 11 har repræsentation eller fast samarbejde med frivillig-rådet. 25 ud af 29 frivilligcentre spiller altså en rolle i et lokalt frivilligråd. 4frivilligcentre svarer, at de ikke spiller en rolle i frivilligrådet.I de kommuner, hvor der er formuleret frivilligpolitikker og/eller,hvor der er nedsat frivilligråd eller lignende, spiller frivilligcentrene såledesen rolle i de fleste tilfælde. I mange tilfælde vil frivilligcentrene have haft endrivende rolle i etableringen af disse initiativer, og i mange tilfælde har de encentral rolle at spille i den aktuelle drift af disse initiativer. Frivilligcentreneer altså en lokal aktør, der allerede i mange tilfælde spiller en vigtig rolle iforhold til formulering og implementering af kommunale frivilligpolitikker.Hvis staten ønsker at styrke det lokale samspil mellem den offentlige sektorog den frivillige sektor ved at der formuleres sammenhængende frivillig-politikker, så synes det derfor naturligt at lade frivilligcentrene få en rolle iden videre udvikling af dette. I mange tilfælde vil der være oparbejdet erfa-71

ringer, der kan udbredes i større skala, og i mange tilfælde vil frivillig-centrene i samspil med kommunale frivilligkonsulenter og lignende kunneudgøre et naturligt samlingspunkt.§ 18Kun 8 ud af 46 frivilligcentre siger de har en rolle eller funktion at spille iforhold til fordelingen af § 18 midler i deres kommune. På dette punkt serfrivilligcentrene altså ud til at hylde et armslængdeprincip. Dette var ogsåindtrykket fra den kvalitative undersøgelse i tredje delrapport (se Henriksen2008b, s. 18 – 21, for en nærmere diskussion), hvor det mest udbredtesynspunkt var, at frivilligcentrene skulle være varsomme med ikke at kommefor tæt på de egentlige indstillinger og beslutninger omkring tildeling afmidler, fordi man i så fald kunne komme i en uheldig dobbeltrolle, hvorman både skulle rådgive de lokale foreninger i forhold til projekter ogansøgninger og samtidig være med til at træffe beslutning om de sammeansøgningers videre skæbne. Det kan give grobund for konflikter i forholdtil foreningslivet, fordi frivilligcentret kan blive opfattet som part i sagen.De 8 frivilligcentre, der spiller en rolle, gør det på følgende måder:5 frivilligcentre har en daglig leder eller bestyrelsesformand, somsidder med i et tildelingsudvalg.2 frivilligcentre vejleder og indstiller ansøgninger til tildelingsudvalg.1 frivilligcenter er høringsberrettiget i forhold til frivilligpolitikken ogkan på denne måde påvirke den overordnede prioritering (men ikkeden konkrete prioritering i den enkelte tildelingsrunde).

SatellitterVed oprettelsen af Udviklingspuljen spillede ideen om at etablere satellitter ilokalområder en vis rolle. Også i anden delrapport fra evalueringen blevideen om satellitter diskuteret, idet mange af de frivilligcentre, der modtogmidler fra Udviklingspuljen, fokuserede på dette som et udviklingspunkt.Ikke mindst begrundet i de reorganiseringer, som kommunalreformenmedførte mange steder.Vi stillede derfor et spørgsmål om, hvorvidt frivilligcentret haretableret satellitter, lokale mødesteder eller lignende. Svarene fremgår afnedenstående tabel 8.1.Tabel 8.1Har frivilligcentret etableret satellitter, lokale mødesteder eller lignende. Absolutog relativ fordeling. 2008.JaNej, men vi overvejer detNej, og vi overvejer det ikkeNej, men vi arbejder med enalternativ løsningTotalN = 46Kilde: Aalborg Universitet 2008Antal frivilligcentre14817746Procent30 %17 %37 %15 %100 %

Anden delrapport (Henriksen 2008a, s. 21 – 22) pegede på visse problemerfor frivilligcentrene med hensyn til at lykkes med etableringen af satellitter. Idette lys er det måske overraskende, at 14 frivilligcentre faktisk har etableretsatellitter eller lignende løsninger, og at 8 overvejer det, mens 7 frivillig-centre arbejder med en alternativ løsning som typisk består af ambassadøreri lokalområderne, cafe/butik, infosteder, mobil satellit (campingvogn), af-holdelse af debatarrangementer og andre aktiviteter i lokalområderne.73

En god del frivilligcentrene gør sig således stadig store anstrengelserfor at dække lokalområderne i hele kommunen. Det var også indtrykket fraden kvalitative undersøgelse (se Henriksen 2008b, s. 29-30, for en nærmerediskussion), at dette var vigtigt for mange frivilligcentre – måske især desteder, hvor kommunalreformen havde udvidet kommunens geografiskeområde betydeligt.En nærmere analyse af de 16 frivilligcentre, der ikke overvejer atetablere satellitter eller lignende, viser, at halvdelen af disse befinder sighovedstadsområdet. Det kan tyde på, at ideen om satellitter stadig ervæsentlig og betydningsfuld i de frivilligcentre, der betjener et – geografiskset - stort opland, og hvor man er nødt til systematisk at overveje, hvordanman bedst muligt får dækket hele virkeområdet. Dette er næppe tilfældet isamme udstrækning i hovedstadsområdet, hvor befolkningskoncentrationener større.OpsummeringDelkonklusionen på dette kapitel er, at frivilligcentrene samstemmendevurderer, at kommunalreformen har været en fordel for deres arbejde, isærhvad angår kommunikation og kontakt med kommunen, inddragelse ikommunale opgaver og frivilligcentrets befolkningsunderlag. Et af de områ-der, hvor frivilligcentrene samarbejder med kommunen, er i forhold til ud-vikling af lokale frivilligpolitikker og frivilligråd, mens omvendt et fåtal affrivilligcentrene er direkte involveret i fordeling af § 18-midler. Frivilligcen-trene foretrækker her at være på armslængde af beslutningsprocessen,hvilket sandsynligvis betyder, at de lettere undgår at havne i rollekonfliktermellem på den ene side at støtte og rådgive foreningerne og på den andensideskullebevilge74

For at kunne give en samlet vurdering af Udviklingspuljens betydningsamler jeg i dette afsnit op på de væsentligste resultater fra de foregåendeanalyser. For overskuelighedens skyld er analysen samlet i syv punkter.1) Geografisk spredning og befolkningsunderlagFor det første har Udviklingspuljen bidraget til en mere jævn geografiskspredning af frivilligcentrene. Der findes nu frivilligcentre i ca. hver andenkommune, og stort set alle frivilligcentre virker inden for de nye kommune-grænser. Der er med andre ord opstået en betydelig grad af overensstem-melse mellem de administrative grænser og det, frivilligcentrene opfattersom deres virkeområde. Denne rationalisering gør samspillet mellem frivil-ligcentre og kommuner nemmere at håndtere.For det andet er det gennemsnitlige befolkningsunderlag for frivillig-centrenes virksomhed steget betydeligt. Hvor frivilligcentrene i 2006 i gen-nemsnit havde ca. 51.000 indbyggere som befolkningsunderlag, ergennemsnittet nu steget til ca. 104.000. Og hvor ca. to tredjedele affrivilligcentrene i 2006 angav deres befolkningsunderlag til at være under50.000 indbyggere, så angiver nu to tredjedele deres underlag til at være over50.000. Det er en meget markant ændring, som betyder, at de flestefrivilligcentre nu har et befolkningsunderlag, der er så stort, at det realistiskkan bære et fuldt udrustet frivilligcenter. Analyserne tyder endvidere på, atfrivilligcentre med et befolkningsunderlag mellem 50.000 og 100.000 har75

visse komparative fordele med hensyn til forankring og servicering af detlokale foreningsliv.2) Institutionel forankringFrivilligcentrene har i udviklingsperioden tydeligt styrket deres institutio-nelle forankring i det lokale foreningsliv. Foreningerne er blevet mere ind-draget i forbindelse med oprettelse af nye frivilligcentre, de er tydeligererepræsenteret i bestyrelserne, og samtidig har frivilligcentrene fået fleremedlemsforeninger. Forankringen i det lokaleforeningsliv markeres også af,at kommunerne ikke er blevet stærkere repræsenteret i frivilligcentrenesbestyrelser i udviklingsperioden – selv om kommunerne ser ud til at væreblevet en mere aktiv medspiller omkring etableringen af nye frivilligcentre.Dette tyder på, at frivilligcentrene fastholder en høj grad af selvstyre medudgangspunkt i enten foreningen eller den selvejende institution somorganisationsform samtidig med, at de ønsker, at ejerskabet til det lokalefrivilligcenter ligger hos foreningerne.3) Professionaliseret ledelseLedelsen af frivilligcentrene er blevet styrket i udviklingsperioden, idet ca.70 procent mod tidligere godt 40 procent af organisationerne nu har fuld-tidsansatte ledere samtidig med, at lederstaben i stigende omfang harformelle leder- og uddannelseskompetencer. Udviklingspuljen har bidragettil en mere strategisk fokusering på hvilke mål og opgaver, man skulleprioritere, og grundlaget for en fortsat professionalisering af ledelsesfunk-tionen og kvalitetsudvikling af frivilligcentrenes aktiviteter synes således atvære til stede.

4) Mere homogenitet i opgavevaretagelsenLangt de fleste frivilligcentre varetager på nuværende tidspunkt de opgaver,der er formuleret som kernefunktioner for fuldt udrustede frivilligcentre.Opgaveprioriteringen er i udviklingsperioden blevet mere homogen, og derer ikke længere så stor spredning i frivilligcentrenes opgaveportefølje. Dettyder på, at Udviklingspuljen har bidraget til en større konsensus blandtfrivilligcentre om, hvilke ingredienser, der indgår i ’den legitime organisa-tionsopskrift’ for et frivilligcenter. Et af de væsentligste resultater afsatspuljebevillingen er sandsynligvis en tydeligere profileret institutionelidentitet. Det er blevet tydeligere, og det er blevet mere legitimt, at et frivil-ligcenter først og fremmest er et sted, der synliggør, støtter og kvalificererdet lokale frivillige sociale arbejde (frem for et sted, der udfører frivilligtsocialt arbejde). Dermed er frivilligcentrene blevet bedre rustede til at dækkeog servicere det frivillige sociale arbejde i kommunerne.5) Fokusering på social- og sundhedsfeltetFrivilligcentrene samarbejder alle med de lokale social- og sundhedsforvalt-ninger og med de lokale foreninger på disse områder. I løbet af udviklings-perioden er frivilligcentrenes fokusering på det social- og sundhedspolitiskefelt blevet ganske tydelig. Stort set alle udviklingsprojekter falder inden fordisse (eller tilgrænsende) områder, og det er tydeligt, at kommunalreformensopgavereform, hvor blandt andet forebyggelses- og sundhedsfremme-opgaver er blevet overført til de nye kommuner, har bidraget til det. Mangefrivilligcentre har samarbejdsprojekter med kommunerne på disse områder,og de rekrutterer i betydeligt omfang nye medlemsforeninger fra dissetidligere amtskommunale områder.

6) Frivilligpolitik og frivilligrådFrivilligcentrenes fokusering på social- og sundhedsfeltet afspejler sig også ideres arbejde og involvering i de kommunale frivilligpolitikker og i lokalefrivilligråd. En meget stor del af frivilligcentrene har medvirket til udviklingaf en lokal frivilligpolitik i kommunerne, ligesom en stor andel spiller encentral rolle i et lokalt frivilligråd eller lignende. Frivilligcentrene er således(men selvsagt kun i de kommuner hvor de findes) centrale aktører iformuleringen af frivilligpolitikker, og et fortsat arbejde med dette iforlængelse af kvalitetsreformarbejdet kan institutionelt forankres i etsamspil mellem kommuner og frivilligcentre.7) Økonomisk bæredygtighedUdviklingsperioden har ikke bidraget til økonomisk bæredygtighed for destøttede projekter ved puljens ophør. En relativt stor andel af frivilligcentre-ne, nemlig ca. 70 procent, havde ved Udviklingspuljens ophør sikret fortsateksistens i 2009, og lidt under halvdelen havde også en betydelig kommunalfinansiering på plads for 2009. Men der var ved puljens udløb fortsat storusikkerhed om den fremtidige finansiering, og frivilligcentrene udpeger daogså denne usikkerhed til at være den sikre topscorer over de fremtidigeudfordringer. Problemet synes at være, at Udviklingspuljen på den ene sidehar fungeret som en betydelig økonomisk motor for udvikling affrivilligcentrenes aktiviteter og kvalitet. Puljen har med andre ord været enhelt nødvendig forudsætning for kvalitetsudvikling af frivilligcenterområdet.På den anden side efterlader Udviklingspuljen et finansielt tomrum, hvisfrivilligcentrene skal opretholde den nuværende volumen og opgaveporte-følje. Selv om kommunerne i udviklingsperioden også har øget deres støtteog engagement, så har den aktivitetsudvidelse, som Udviklingspuljen har78

finansieret, været så stor, at den kommunale merfinansiering ikke kan dækkedet fremtidige behov, hvis aktivitetsniveauet skal fastholdes. Frivilligcen-trene er således fremdeles helt afhængige af stat og kommuner, og detforekommer urealistisk at forvente, at det kan blive anderledes i fremtiden.De beløb, som øvrige finansieringskilder bidrager med, er så små (absolutog relativt), at de ikke gør nogen reel forskel i det store billede. Der ersåledes ikke andre kilder end stat og kommune, som frivilligcentrene kanbasere deres fremtidige virke på. Den samlede konklusion på frivilligcentre-nes finansielle situation er således, at den økonomiske afhængighed afoffentlige midler – og dertil hørende sårbarhed – stadig består. Samtidig erdet et vigtigt resultat fra evalueringen at knap 20 – nye såvel som vel-etablerede – frivilligcentre har været i stand til at skaffe en betydelig andel afden samlede finansiering fra kommunal side. En del kommuner finansierersåledes halvdelen eller mere af budgettet for et fuldt udrustet frivilligcenter.En lokal forankring kan således lade sig gøre. Der findes imidlertid ikkenoget entydigt mønster i det kvantitative datamateriale for, hvad der isærkarakteriserer disse godt forankrede frivilligcentre (udover at økonomiskvolumen og et befolkningsunderlag på mellem 50.000 og 100.000 har enpositiv sammenhæng med forankringen).De kvalitative casestudier fra tredje delrapport (se Henriksen 2008b)pegede i retning af, at det sandsynligvis drejer det sig om en kombination aftre faktorer:..................................................................................................et lokalt politisk og administrativt system, der har interesse, visionerog vilje til at investere i udviklingen af det frivillige sociale arbejde..................................................................................................en tydelig formuleret opbakning (og dermed legitimitet) til frivillig-centret blandt det lokale foreningsliv..................................................................................................en kompetent ledelse af frivilligcentret, der kan formulere en tydelig79

profil for frivilligcentret, som foreningerne samtidig kan se gevin-sten ved i form af ydelser, der kommer foreningslivet og de frivilligeinitiativer til gode.Hvis én af disse forudsætninger mangler, er der stor risiko for, at opbyg-ningen af et lokalt frivilligcenter med tilstrækkelig kapacitet og legitimitet vilfejle. Et frivilligcenter uden kommunal opbakning og forankring vil næppehave tilstrækkelig kapacitet til at levere de ydelser, der kan kvalificere detlokale frivillige sociale arbejde. Et frivilligcenter uden opbakning og legi-timitet i foreningslivet kan måske have tilstrækkelig kapacitet men vil næppehave tilstrækkelig adgang til de frivillige foreninger og deres ressourcer. Oget frivilligcenter med en utilstrækkelig ledelse vil næppe være i stand til atetablere forbindelser og tiltrække ressourcer og opbakning fra hverken defrivillige foreninger eller de offentlige politiske og administrative organer.Frivilligcentrene er netop ’hybride’ organisationer, der, for at lykkes,skal kunne kombinere elementer, fx økonomiske, menneskelige, politiske ogadministrative ressourcer, som ikke normalt forbindes med hinanden indenfor den samme organisation (Evers 2008:279). Samtidig skal de kunnetiltrække disse forskellige ressourcer fra forskellige kilder, først og fremmestde offentlige administrative og politiske systemer samt de frivillige forenin-ger. Et vellykket frivilligcenter hviler således på et økonomisk fundament,der muliggør varetagelsen af flere forskellige roller og funktioner. Men detøkonomiske fundament er ikke i sig selv en tilstrækkelig forudsætning.Frivilligcentrenes egen vurdering af UdviklingspuljenFor også at få et indtryk af hvordan frivilligcentrene selv har vurderet betyd-ningen af Udviklingspuljen, stillede vi en række spørgsmål herom i spørge-skemaet. Frivilligcentrene blev bedt om at tage stilling til puljens betydning80

på en række udvalgte områder og kunne svare på en skala fra stor betyd-ning, nogen betydning, ringe betydning til ingen betydning.Frivilligcentrenes vurdering er på alle punkter meget positiv. Konkretvil det sige, at et stort flertal (mellem 85 og 95 procent) af de 40frivilligcentre, der har modtaget støtte fra puljen, mener, at puljen har haftenten ’stor betydning’ eller ’nogen betydning’ med hensyn til alle følgendeforhold:..................................................................................................Mere fokusering på hvilke opgaver frivilligcentret skal løse..................................................................................................Flere ressourcer og bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer..................................................................................................Mere kvalitet i frivilligcentrets opgaveløsning..................................................................................................Mere synlighed for frivilligcentret..................................................................................................Mere sparring med andre frivilligcentre..................................................................................................Bedre koordination og mere samarbejde mellem frivillige foreninger ifrivilligcentrets område..................................................................................................Bedre geografisk dækningHvis vi alene ser på de områder, hvor frivilligcentrene især vurderer, atUdviklingspuljen har haft ’stor betydning’, så drejer det sig om følgendeforhold:..................................................................................................Flere ressourcer..................................................................................................Mere kvalitet i frivilligcentrets opgaveløsning..................................................................................................Mere synlighed for frivilligcentret..................................................................................................Bedre koordination og mere samarbejde mellem frivillige foreninger ifrivilligcentrets område81

..................................................................................................Bedre geografisk dækningPå disse områder vurderer minimum 70 procent af de støttede frivillig-centre, at Udviklingspuljen har haft ’stor betydning’.Frivilligcentrenes egen vurdering er med andre ord, at Uviklingspuljeni kraft af de ekstra ressourcer har medvirket til en forbedring af frivillig-centrets opgaveløsning, har skabt mere synlighed, forbedret koordination ogsamarbejde samt skabt en bedre geografisk dækning.Der ser således ud til at være god overensstemmelse mellem udvik-lingsprojekternes egen vurdering af satspuljeinvesteringen og den eksterneevaluerings vurdering.Opsummerende vurderingI forhold til de opstillede overordnede mål og delmål for Udviklingspuljener det nu muligt at opsummere på følgende måde:Det overordnede mål med satspuljebevillingen, nemlig at sikre enlettere adgang for den enkelte borger til et frivilligt engagement, synes atvære nået for så vidt, at frivilligcentrene organiserer mange foreninger pådet social- og sundhedspolitiske område, huser og støtter mange nyefrivillige initiativer og brugere samt, endelig, prioriterer og bruger en størredel af deres ressourcer på at støtte og servicere det lokale foreningsliv fremfor selv at igangsætte omsorgs- og brugeraktiviteter.Delmålet om at forbedre det lokale samspil mellem frivilligcentre,kommuner og frivillige foreninger synes at være nået for så vidt, atfrivilligcentrene i vid udstrækning samarbejder med de kommunale social-og sundhedsforvaltninger og med foreningerne på disse områder. Frivillig-

centrenes økonomiske forankring i kommunerne er forbedret i udvik-lingsperioden, ligesom opbakningen fra det lokale foreningsliv er det.Delmålet om at gøre frivilligcentrene mere kendte blandt borgernekan være vanskeligt entydigt at vurdere. Men frivilligcentrenes tidsmæssigeprioritering af opgaver peger i retning af, at mere tid bruges på synligheds-skabende arrangementer samt netværksopbygning mellem foreninger, hvil-ket må antages at synliggøre frivilligcentrene. Det er også frivilligcentrenesegen vurdering, at puljen har haft stor betydning for frivilligcentrenes syn-lighed.Delmålet om at generere nye aktiviteter, som efterspørges af borgereog frivillige foreninger, synes at være nået, eftersom en større andel af frivil-ligcentrene ved projektperiodens udløb har påtaget sig opgaver omkring a)koordination og samordning af frivillige initiativer samt foreningsnetværk,b) kurser, undervisning og temadage for frivillige og foreninger, c) støtte,drift og husly af nye projekter og foreninger og d) foreningsservice. Dentidsmæssige prioritering blandt de forskellige opgaver afslører dog, atforeningsnetværk samt kurser og undervisning ikke er det, der tidsmæssigtprioriteres højest.Delmålet om en bedre geografisk dækning af frivilligcentrene i for-hold til den nye kommunestruktur er klart indfriet. De politisk admini-strative grænser passer nu til frivilligcentrenes virkeområder, og der er enmere jævn geografisk spredning af centrene, samtidig med at de overlap, dertidligere fandtes, stort set er elimineret. Den nuværende struktur er såledeset meget godt udgangspunkt for en udbygning af frivilligcentrene i dekommuner, hvor de pt. ikke findes, og hvor der samtidig er tilstrækkelig storinteresse og opbakning.Delmålet om økonomisk bæredygtighed for de støttede frivilligcentrekan derimod ikke siges at være indfriet. Knap halvdelen af frivilligcentrene83

har en solid forankring i de kommunale systemer og får en betydelig støttefra § 18 og andre kommunale kilder. Men den anden halvdel affrivilligcentrene slider fremdeles med at opnå tilstrækkelig støtte til at kunneopretholde det nuværende aktivitetsniveau. I den forstand har Udviklings-puljen (som så mange andre statslige puljer gennem tiden) været et tveæggetsværd: på den ene side har den været nødvendig for at skabe tilstrækkeligkapacitet og fokus til, at der sker den ønskede udvikling; på den anden sideefterlades frivilligcentrene med et økonomisk tomrum ved puljens ophør,som sjældent udfyldes af de lokale aktører. Det er her vigtigt at understrege,at kommunerne faktisk har øget deres støtte i perioden betydeligt. Samletset har det bare ikke været tilstrækkeligt til, at byrden efter kapitalind-sprøjtningen fra satspuljen har kunnet løftes.Målet om at løfte og kvalitetsudvikle feltets kerneområder synes ogsåklart at være indfriet. Der er sket en væsentlig omprioritering af frivillig-centrenes indsatser, således at de i dag først og fremmest arbejder med det,der er formuleret som kerneopgaver for et fuldt udrustet frivilligcenter,hvilket vil sige: foreningsservice, støtte til netværksdannelse, borgerinforma-tion, opstart og drift af projekter samt formidling af frivilligt arbejde.Målet om at kvalificere frivilligcentrene til at dække og servicere detfrivillige sociale arbejde i de fremtidige storkommuner kan også siges atvære indfriet; først og fremmest i kraft af at frivilligcentrene i daghovedsagelig retter deres indsats mod de lokale foreninger og frivilligeinitiativer på social- og sundhedsområdet. Hermed er det blevet tydeligerefor frivilligcentrene hvilke opgaver, der skal prioriteres; det er blevet lettereat opnå opbakning og legitimitet blandt foreninger og organisationer påsocial- og sundhedsfeltet; og der opstår ikke så let tvivl og uenigheder om,hvad man kan forvente af et frivilligcenter.84

Det er denne evaluerings samlede vurdering, at frivilligcentrene i løbetaf udviklingsperioden fra 2006 til 2008 har fundet en profil, der gør dem tilet muligt knudepunkt i udviklingen af det lokale frivillige sociale arbejde.Udviklingspuljen har her udgjort en ’ressourcestreng’, som har muliggjort, atflere og mere målrettede initiativer har kunnet igangsættes i større skala.Ministeriets udbudsmateriale, som alle udviklingsprojekter har måttet for-holde sig til og indrette ansøgninger og prioriteringer efter, har også bidra-get til dette. Der er næppe heller tvivl om, at FriSe’s proces- og dialog-orienterede arbejde med medlemsforeningerne har været vigtigt for at samlefeltet og hæve ambitionsniveauet. Det var en af konklusionerne fra dentredje delrapport (Henriksen 2008b). Endelig har kommunalreformen ud-gjort en vigtig anledning til at reorganisere frivilligcentrene i forhold til engeografisk skala og et befolkningsunderlag, der kan sikre frivilligcentrene entilstrækkelig volumen. Kommunalreformens opgavereform har endviderebidraget til, at foreningerne på hele det social- og sundhedspolitiske felt harfået fælles interesser og i stigende grad retter deres opmærksomhed mod énoffentlig aktør, nemlig kommunerne. Det gør det lettere for organisatio-nerne at samle sig på tværs af målgrupper og sager, hvilket styrker mulig-heder for kollektivt at organisere den frivillige sociale sektors interesser iforhold til kommunerne og det offentlige generelt. Dette er en uintenderetkonsekvens af kommunalreformen, men for frivilligcentrene betyder det, atde lettere kan spille en rolle som samlende figur eller ’knudepunkt’ i denlokale velfærdsarkitektur og dermed også lettere kan markere sig i det nyekommunale landskab.Hvis man fra offentlig side ønsker at styrke det lokale frivilligeengagement og udvide omfanget af frivilligt socialt arbejde, sådan som detfx fremgår af regeringens debatoplæg til en kvalitetsreform (Regeringen2006:4), så giver det derfor god mening, at man også investerer i institu-85

tioner og strukturer, der kan støtte og lette det lokale arbejde. Med denforeningsstruktur, der findes lokalt, er det ikke realistisk, at lokale foreningerog frivillige uden videre løfter flere og større opgaver, end de allerede gør.Mange foreninger på social- og sundhedsområdet er således karakteriseretved at være små, meget specialiserede, og de drives som regel udelukkendeved frivillig arbejdskraft. Det er næppe heller realistisk, at kommunerne selvdanner sig det nødvendige overblik over det frivillige organisationslandskab,idet kommunerne er blevet betydeligt større geografiske og administrativeenheder efter kommunalreformen og samtidig har fået tilført nye opgavervedr. sundhedsfremme og forebyggelse. Mange lokale foreninger er kommetlængere væk fra kommunen, og de nye kommunale opgaver har betydet, atkommunerne står over for en betydelig mere varieret og sammensat frivilligsektor end tidligere.De erfaringer, der er dokumenteret i den samlede evaluering, viser, atfrivilligcentrene har etableret sig som en organisatorisk model, der kan haveen væsentlig lokal støttefunktion. Den tredje delrapport (Henriksen 2008b)opsummerede, at frivilligcentrene kan virke integrerende og støttende vedat:..................................................................................................koordinere initiativer og aktiviteter på tværs af frivillige initiativer..................................................................................................koordinere initiativer og aktiviteter på tværs af offentlige og frivilligeinitiativer..................................................................................................øge kendskabet til og synligheden af frivilligt socialt arbejde – ogdermed lette tilgængeligheden for borgerne..................................................................................................øge kvaliteten af de lokale foreningers arbejde – og dermed forbedremulighederne for at rekruttere og fastholde medlemmer og frivillige..................................................................................................øge kendskabet og netværkene mellem de lokale foreninger og86

dermed lette foreningernes muligheder for at sætte nye initiativer igang..................................................................................................hjælpe nye initiativer i gang..................................................................................................opfange lokale behov og kanalisere dem ud til øvrige foreninger samtopad til kommunen og offentligheden..................................................................................................opfange nye muligheder og prioriteringer (kommunale og statslige)oppe fra og kanalisere dem ud til foreningerne..................................................................................................lette foreningernes indgang til det offentlige, så de sjældnere møderbarrierer og forhindringer..................................................................................................lette det offentliges indgang til det frivillige sociale arbejde, sådan atkontakten lettere etableres og udbygges..................................................................................................styrke partnerskaber mellem frivillige organisationer på den ene sideog uddannelsesinstitutioner, kommuner m.fl. på den anden..................................................................................................medvirke til at formulere frivilligpolitikker, der anerkender det frivil-lige sociale arbejde og sætter rammer for samspillet mellem detoffentlige og de frivillige foreninger

Det fremgår af udbudsmaterialet vedrørende evalueringen af Udviklings-puljen, at evalueringen skal afsluttes med ”en række anbefalinger for, hvor-dan en fortsat udvikling af frivilligcenterfeltet og evt. det lokale frivilligesociale engagement som sådan kan fremmes efter satspuljemidlernes ophør”(Socialministeriet 2005).Som det fremgår af det foregående kapitel forekommer Udviklings-puljens succes og frivilligcentrenes præstationer at være afhængige af etsamspil mellem på den ene side nogle strukturelle forudsætninger på etoverordnet plan og nogle mere specifikke lokale forudsætninger på denanden side.De overordnede strukturelle forudsætninger består af dels de statsligepuljemidler og statslige ambitioner om at udvikle frivilligcentrene, delskommunalreformen som geografisk og opgavemæssige reform, og endeligen landsdækkende konsulent- og støtteordning som FriSe og SUS i samspilhar varetaget. Uden disse samtidige strukturelle forudsætninger var puljennæppe blevet en succes.De lokale forudsætninger for frivilligcentrene forekommer at bestå aftre sammenhængende faktorer: For det første et kommunalt politisk ogadministrativt system, der har interesse, visioner og vilje til at investere iudviklingen af det frivillige sociale arbejde. For det andet en professionelledelse af frivilligcentret, der bakkes op af en kompetent bestyrelse. For det

tredje en tydelig formuleret opbakning (og dermed legitimitet) til frivillig-centret i det lokale foreningsliv.På baggrund heraf anbefales det:1. At der etableres en permanent statslig støtteordning til fortsat drift ogudvikling af etablerede og nye frivilligcentre. Den statslige støtte børgøres afhængig af kommunal medfinansiering. Det kan overvejes, omder skal være tale om et statsligt garantibeløb, sådan som det kendesfra Norge; en krone til krone ordning, hvor hver statslig støttekroneskal matches af en tilsvarende kommunal støtte; eller en procentvisfordelingsnøgle, hvor staten yder for eksempel 60 procent ogkommunerne 40 procent. Det væsentlige er, at såvel stat somkommuner bidrager, og at korte tidshorisonter for frivilligcentrenesarbejde undgås.2. At såvel nye som etablerede frivilligcentrene ledes af tilstrækkeligtkompetente ledere og bestyrelser. Det bør tilstræbes, at bestyrelsernerepræsenterer det lokale social- og sundhedspolitiske foreningsliv ihele sin bredde, og at bestyrelsesrepræsentanterne har indsigt ikravene til bestyrelsesarbejde. Det bør sikres, at lederne affrivilligcentrene har tilstrækkelige kompetencer med hensyn tilformidling, foreningsservice og netværksopbygning. Dette kan skeved at sikre tilstrækkeligt grundige ansættelsesprocedurer samtattraktive uddannelsesmuligheder.3. At frivilligcentrene har en tydelig forankring, opbakning og legitimitetnedad til de lokale foreninger på især social- og sundhedsfeltet og89

opad til den kommune, hvori frivilligcentret er beliggende.Frivilligcentrene skal kunne formidle samarbejde mellem mangeforskellige aktører og fungere som et knudepunkt for samarbejdemellem den offentlige og den frivillige sektor. For at sikre frivillig-centrenes forankring i det lokale foreningsliv bør frivilligcentreneorganiseres som selvstændige organisationer. For at sikre det forplig-tende samarbejde med kommunen bør frivilligcentrets roller, opgaverog forpligtelser i samarbejdet med kommunen indskrives i lokalefrivilligpolitikker.4. At frivilligcentrene indtænkes som en central aktør i etableringen ogden fortsatte udvikling af kommunale frivillighedspolitikker og lokalefrivilligråd. Frivilligcentrene bør have en central placering i formule-ring af lokale politikker for udviklingen af det frivillige sociale arbejde.5. At frivilligcentrenes opgaveportefølje især fokuserer på de opgaver,der støtter og fremmer kvaliteten af det lokale frivillige sociale ogsundhedsmæssige arbejde, det vil sige:a.......................................................................................Mobilisering, hvervning og synliggørelse af frivillige ressourcer(såvel frivillige medarbejdere som frivillige foreninger ogandre selvorganiserede initiativer).b.......................................................................................Formidling af frivilligt arbejde.c.......................................................................................Støtte og husly til frivillige initiativer, projekter og foreningerunder etablering.90

d.......................................................................................Koordination og samordning af frivillige initiativer.e.......................................................................................Foreningsservice i form af praktisk hjælp samt sekretariats- ogkonsulentbistand.f........................................................................................Kurser, undervisning og temadage for frivillige medarbejdereog frivillige foreninger.g.......................................................................................Oprettelse af foreningsnetværk og erfaringsudveksling.6. At den fortsatte udvikling af frivilligcentrenes kvalitet og ledelse sikresgennem en permanent landsdækkende konsulent- og støtteordning.Sikring af tilstrækkelig kvalitet i det enkelte frivilligcenter er afhængigaf adgang til netværk og faglige miljøer, hvor kollektive læreprocesserog vidensdeling kan igangsættes og vedligeholdes.7. At hvert enkelt frivilligcenter har tilstrækkelig økonomisk og fagligvolumen samt et tilstrækkeligt befolkningsunderlag således, at det kanfokusere på såvel faglig og strategisk udvikling som ordinær drift.8. At frivilligcentrene er centralt placerede og fysisk tilgængelige for allegrupper i lokalsamfundet herunder især de grupper, der på grund afhandicap kan have særlige vanskeligheder.

Dugstad, Line og Håkon Lorentzen (2008):Alle til lags. Frivillighetssentralenei nærmiljøet.Rapport. Institutt for samfunnsforskning. Oslo.Evers, Adalbert (2008): Hybrid organisations. Background, concepts,challenges. In: Stephen P. Osborne (Ed.):The Third Sector in Europe.Prospects and Challenges.Routledge.Henriksen, Lars Skov (2008a):Udviklingsmål for og selvevaluering affrivilligcentre. Anden delrapport vedrørende evaluering af puljen til oprettelseaf nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark.Institut forSociologi, Socialt Arbejde og Organisation. Aalborg Universitet.Henriksen, Lars Skov (2008b):Frivilligcentre – Knudepunkter i den lokalevelfærdsarkitektur. Tredje delrapport vedrørende evaluering af puljen tiloprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark.Institutfor Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation. Aalborg Universitet.Henriksen, Lars Skov & Andres Brogaard Marthedal (2006):En kortlægning aforganisationerne i Danmark på området for frivilligformidling og selvhjælp.Første delrapport vedrørende evaluering af puljen til oprettelse af nye ogstyrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark.Institut for Sociologi, SocialtArbejde og Organisation. Aalborg Universitet.Regeringen (2006):Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar.Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreform.30. nov. 2006.Sekretariatet for ministerudvalget.Socialministeriet (2005):Udbudmateriale vedr. Puljen til oprettelse af nye ogstyrkelse af eksisterende frivilligcentre. Bilag 1. Ministeriets opgavebeskrivelseog krav.Velfærdsministeriet (2009):Kommissorium for arbejdsgruppen omsammenhængende kommunale frivilligpolitikker.

1. Hvornår blev frivilligcentret oprettet?a. Frivilligcentret oprettet i (skriv årstal) ...............................................................................b. Ved ikke2. Hvem tog initiativ til oprettelsen af frivilligcentret? Sæt gerne flere krydser.a. Privatperson eller kreds af privatpersonerb. Forening eller kreds af foreningerc. Kommunend. Ved ikkee. Andre (skriv hvem) ..........................................................................................................3. Hvad er det geografiske område for frivilligcentrets virksomhed? Sæt kun ét kryds.a. Hele kommunenb. Dele af kommunenc. Flere kommunerd. Ved ikkee. Andet geografisk område (skriv hvilket) ..........................................................................

FRIVILLIGCENTRETS ORGANISERING OG STRUKTURI det følgende stiller vi nogle spørgsmål om frivilligcentrets organisering,styreform, ledelse mv.5a. Hvordan er frivilligcentret organiseret? Sæt kryds ved de relevante kategorier. Harfrivilligcentret:a. Egne vedtægterb. Egen generalforsamling (eller lignende forsamling, hvor en bestyrelse vælges)c. Enkeltpersoner som medlemmerd. Foreninger eller organisationer som medlemmere. Eget regnskabf. En bestyrelseg. Et forretningsudvalgh. Et sekretariati. Et eller flere udvalg eller arbejdsgrupper, der varetager særlige opgaverj. Underafdelinger med stor selvstændighedk. Faste medlems- eller brugermøderl. Andet (skriv) .....................................................................................................................5b. Hvordan vil du karakterisere frivilligcentrets aktuelle styreform? Sæt kun ét kryds.a. Foreningb. Selvejende institutionc. Kommunal organisationd. Andet (skriv) ...................................................................................................................5c. Er der konkrete planer om at ændre på frivilligcentrets styreform i det kommende år?JaNejVed ikke5d. Skriv hvilken ændring i styreformen, der overvejesFra (Skriv hvilken styreform) ____________________Til (Skriv hvilken styreform)____________________

6. Hvilken ledelsesform har frivilligcentret? Sæt kun ét kryds.a. En bestyrelse, der er valgt af medlemmerneb. Kommunal ledelsec. En bestyrelse, der er selvsupplerended. En uformel (kollektiv) styregruppee. En bestyrelse med dels faste pladser dels valgte på årlig generalforsamlingf. Anden ledelsesform (skriv hvilken) ..................................................................................7a. Hvis frivilligcentret har en bestyrelse, styregruppe eller lignende, hvem er da repræsenteret idenne? Afkryds de relevante kategorier.a. Andre lokale foreninger eller organisationerb. Borgere eller brugere af frivilligcentretc. En eller flere kommunerd. En eller flere regionere. Landsdækkende foreninger eller organisationerf. Har ingen bestyrelse, styregruppe eller lignendeg. Andre (skriv hvem) ..........................................................................................................7b: Hvis frivilligcentret har andre foreninger og frivillige organisationer som medlemmer, hvor mangemedlemsforeninger har frivilligcentret da?skriv antal medlemsforeninger .............................................................................................har ikke medlemsforeninger7c. Har frivilligcentret inden for de seneste to år (2007, 2008) fået flere eller færremedlemsforeninger?Ja flere medlemsforeningerNej, samme antalNej, færre medlemsforeninger7d. Hvilke typer af foreninger er der særlig tale om?PatientforeningerHandicapforeningerForeninger for socialt udsatteForeninger for psykisk syge og sårbareForeninger for etniske minoriteterAndre (skriv) ........................................................................................................................8a. Har frivilligcentret ansat en daglig leder eller koordinator?JaNej8b. Hvad er den daglige leders højst fuldførte uddannelse?.............................

8c. Er den daglige leder eller koordinator ansat på fuld tid eller på deltid?a. Ansat på fuld tidb. Ansat på deltid9a. Hvem er ansættende myndighed i forhold til den daglige leder eller koordinator (det vil sigehvem træffer afgørelse om ansættelse og afskedigelse)?a. Kommunen er ansættende myndighedb. Frivilligcentret er ansættende myndighedc. Kommunen og frivilligcentret er i fællesskab ansættende myndighedd. Anden ansættende myndighed (skriv hvem) ...................................................................e. Ved ikkef. evt. kommentarer .............................................................................................................9b. Er der konkrete planer om at ændre på, hvem der er ansættende myndighed i det kommendeår?JaNejVed ikke9c. Skriv hvilke ændringer, der er på tale

FRIVILLIGE, HUSEDE FRIVILLIGE, BRUGERE OG MEDARBEJDEREI det følgende stiller vi en række spørgsmål om de frivillige, de ansatte ogbrugerne af frivilligcentret. Det kan nogle gange være vanskeligt at skelnemellem for eksempel en bruger og en frivillig. Derfor beder vi om, atspørgsmålene besvares ud fra følgende definitioner:Ved en frivillig forstås en person, som uden løn regelmæssigt udfører etstykke arbejde for frivilligcentret (som for eksempel formidling, koordination,undervisning, praktiske opgaver, rådgivning, bestyrelsesarbejde mv.).Frivillige, som arbejder i projekter og foreninger, der har til huse ifrivilligcentrets lokaler, kalder vi husede frivillige. Disse skal tælles for sigselv, og der kommer selvstændige spørgsmål om disse neden for.Ved en bruger forstås en person, som deltager i og/eller drager nytte affrivilligcentrets aktiviteter (som for eksempel kurser, foredrag,selvhjælpsgrupper, udflugter, aktiviteter m.m.).Hvis en person både er frivillig og bruger skal personen regnes med beggesteder. Hvis en person både er frivillig, huset frivillig og bruger skal personensregnes med alle tre steder.Ved en ansat medarbejder forstås en person, som modtager løn for at udførearbejde i frivilligcentret. En medarbejder kan enten være ansat i en ordinærstilling ved frivilligcentret eller ansat i en støttet stilling betalt af for eksempelkommunen.

10a. Var der det seneste kvartal frivillige, som gjorde en aktiv indsats for frivilligcentret?JaNej10b. Hvor mange frivillige i alt gjorde en aktiv indsats for frivilligcentret det seneste kvartal?a. Antal i alt (skriv antal) .......................................................................................................b. Ved ikke10c. Giv et skøn over antallet af timer, som de frivillige tilsammen arbejder i frivilligcentret om ugen.a. Skøn over samlet antal timer om ugen (skriv antal).........................................................b. Ved ikke10d. Hvor stor en procentdel af frivilligcentrets frivillige---Er under 30 år?Er mellem 30 år og 60 år?*Er over 60 år?

10e. Ud af det samlede antal frivillige, der gjorde en frivillig indsats det seneste kvartal, hvor mangevar da mænd?a. Antal mænd (skriv antal) ..................................................................................................b. Ved ikke10f. Ud af det samlede antal frivillige, der gjorde en frivillig indsats det seneste kvartal, hvor mangehavde da anden etnisk baggrund end dansk?a. Antal med anden etnisk baggrund end dansk (skriv antal) ..............................................b. Ved ikke

11a. Har frivilligcentret projekter og/eller foreninger for øjeblikket, som bruger frivilligcentretslokaler?Ja (skriv antal) ......................................................................................................................Nej, frivilligcentret har ingen husede projekterVed ikke11b. Hvor mange husede frivillige arbejdede for projekter og/eller foreninger, der låner lokaler ellerhar husly i frivilligcentret, i det seneste kvartal?a. Antal husede frivillige (skriv antal) ...................................................................................b. Ved ikke11c. Ud af det samlede antal husede frivillige, der gjorde en frivillig indsats det seneste kvartal, hvormange var da mænd?a. Antal mænd (skriv antal) ..................................................................................................b. Ved ikke11d. Ud af det samlede antal husede frivillige, der gjorde en frivillig indsats det seneste kvartal, hvormange havde da anden etnisk baggrund end dansk?a. Antal med anden etnisk baggrund end dansk (skriv antal) ..............................................b. Ved ikke

I det følgende stiller vi en række spørgsmål om brugerne af frivilligcentret.Ved en bruger forstås som tidligere beskrevet en person, som deltager iog/eller drager nytte af frivilligcentrets aktiviteter (som for eksempelkurser, foredrag, selvhjælpsgrupper, udflugter, aktiviteter m.m.). En brugerkan således både være en borger og en frivillig fra en anden forening. Hvisen person både er frivillig og bruger skal personen også regnes med i defølgende spørgsmål.

12a. Hvor mange brugere deltager i en gennemsnitlig uge i frivilligcentrets aktiviteter?a. Antal brugere i en gennemsnitlig uge (skriv antal) ...........................................................b. Ved ikke12b. Hvor stor en procentdel af frivilligcentrets brugere --....................................................................................................................................................Er under 30 år?-....................................................................................................................................................Er mellem 30 år og 60 år?-....................................................................................................................................................Er over 60 år?-....................................................................................................................................................Er kvinder?-....................................................................................................................................................Tilhører etniske minoriteter?(Sæt ét kryds i hver række).U

NDER

10 %Er under 30 årEr mellem 30 år og 60 årEr over 60 årEr kvinderTilhører etniskeminoriteter10-29 %30-49 %50-69 %70-90 % M

ERE END

90 %V

ED

IKKE

13a. Har frivilligcentret haft ansatte lønnede medarbejdere i indeværende regnskabsår (2008)? (foreksempel til administration og ledelse, undervisning og formidling, praktiske opgaver mv.)JaNej13b. Har frivilligcentret haft fuldtidsansatte lønnede medarbejdere i indeværende regnskabsår(2008)? (for eksempel til administration og ledelse, undervisning og formidling, praktiske opgavermv.)JaNej13c. Hvor mange fuldtidsansatte lønnede medarbejdere i alt har frivilligcentret haft i indeværenderegnskabsår (2008)?a. Antal fuldtidsansatte i alt i indeværende regnskabsår (2008) (skriv antal) ......................b. Ved ikke13d. Hvor mange af de fuldtidsansatte lønnede medarbejdere, der var ansat i indeværenderegnskabsår (2008), var mænd?a. Antal mænd (skriv antal) ..................................................................................................b. Ved ikke

13f. Hvor mange deltidsansatte lønnede medarbejdere i alt har frivilligcentret haft i indeværenderegnskabsår (2008)?a. Antal deltidsansatte i alt i indeværende regnskabsår (2008) (skriv antal) .......................b. Ved ikke13g. Hvor mange lønnede timer arbejder de deltidsansatte til sammen om ugen (ca.)?a. Cirka antal timer (skriv antal) ...........................................................................................b. Ved ikke13h. Hvor mange af de ansatte lønnede medarbejdere var i indeværende regnskabsår (2008) ansati særlige beskæftigelsesordninger som for eksempel fleksjob, skånejob eller jobtræning?a. Antal ansatte i særlige beskæftigelsesordninger (skriv antal)..........................................b. Ved ikke

14a. Hvilke opgaver beskæftiger frivilligcentret sig med? Sæt kryds ved de relevante kategorier.a. Mobilisering, hvervning og synliggørelse af frivillige (for eksempel ved at annoncereefter frivillige, oplyse om frivilligt arbejde eller afholde særlige arrangementer somfrivilligmarked og lignende)b. Formidling af frivilligt arbejde (for eksempel via hjemmeside, opslagstavle ellerlignende)c. Koordination og samordning af frivillige initiativer (for eksempel gennem etablering afd. Etablering og drift af selvhjælpsgruppere. Drift af og husly til andre projekter og foreninger (for eksempel Børns Voksenvenner,AA, Ventilen, offerrådgivning eller lignende)f. Omsorgs- og støtteaktiviteter i frivilligcentret (for eksempel rådgivning, hjælpetjenesteeller besøgstjeneste)g. Hobby og fritidsaktiviteter (madklub, vandreklubber, udflugter, kreativt værksted mv.)h. Støtte til etablering af nye frivillige initiativer (for eksempel gennem konsulentbistand,praktisk hjælp og husly til nye projekter og foreninger)i. Kurser, undervisning og temadage for frivillige og foreninger (for eksempel ifundraising, regler for frivilligt arbejde mv.)j. Foreningsservice (praktisk og faglig hjælp og bistand til den enkelte forening ellerandre frivillige initiativer)k. Oprettelse af foreningsnetværk og erfaringsudveksling mellem flere foreninger

14b. Hvilke opgaver bruger frivilligcentret i øjeblikket mest tid på? Prioriter de fem opgaver, somfrivilligcentret bruger mest tid på, ved at give dem numre fra 1 til 5. Den opgave, der bruges mest tidpå, gives nr. 1 og så fremdeles.a. Mobilisering, hvervning og synliggørelse af frivillige (for eksempel ved at annoncere efterfrivillige, oplyse om frivilligt arbejde eller afholde særlige arrangementer som frivilligmarked og _lignende)b. Formidling af frivilligt arbejde (for eksempel via hjemmeside, opslagstavle eller lignende)c. Koordination og samordning af frivillige initiativer (for eksempel gennem etablering affrivilligråd, foreningssamvirke eller lokalråd)d. Etablering og drift af selvhjælpsgruppere. Drift af og husly til andre projekter og foreninger (for eksempel Børns Voksenvenner, AA,Ventilen, offerrådgivning eller lignende)f. Omsorgs- og støtteaktiviteter i frivilligcentret (for eksempel rådgivning, hjælpetjeneste ellerbesøgstjeneste)g. Hobby og fritidsaktiviteter (madklub, vandreklubber, udflugter, kreativt værksted mv.)h. Støtte til etablering af nye frivillige initiativer (for eksempel gennem konsulentbistand,praktisk hjælp og husly til nye projekter og foreninger)i. Kurser, undervisning og temadage for frivillige og foreninger (for eksempel i fundraising,regler for frivilligt arbejde mv.)j. Foreningsservice (praktisk og faglig hjælp og bistand til den enkelte forening eller andrefrivillige initiativer)k. Oprettelse af foreningsnetværk og erfaringsudveksling mellem flere foreningerl. Andet____

15a. Hvad var frivilligcentrets samlede indtægter i indeværende regnskabsår (2008)?Beløb i kroner .......................................................................................................................Ved ikke15b. Hvad var frivilligcentrets samlede udgifter i indeværende regnskabsår (2008)?Beløb i kroner .......................................................................................................................Ved ikke15c. Hvad var frivilligcentrets samlede formue i indeværende regnskabsår (2008)?Beløb i kroner .......................................................................................................................Ved ikke16. Sammenlignet med tidligere år har frivilligcentret så i indeværende regnskabsår (2008) haftflere, færre eller samme midler at arbejde med?a. Flere midlerb. Færre midlerc. Samme midlerd. Ved ikkee. Evt. kommentarer .............................................................................................................17a. Har frivilligcentret modtaget støtte fra ”Puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterendefrivilligcentre i Danmark” finansieret af SATS-midler (i daglig tale ”udviklingspuljen”)?JaNejVed ikke17b: Hvilket støttebeløb blev udbetalt i henholdsvis 2005, 2006, 2007 og 2008? (Hvis der i et ellerflere af årene ikke blev udbetalt støtte fra puljen skrives 0 (nul) kr.2005 ____________2006 ____________

17c. Hvilken betydning mener du udviklingspuljen har haft for dit frivilligcenter på nedenståendeområder?StorNogenRingeIngenbetydning betydning betydning betydningMere fokusering på hvilkeopgaver frivilligcentret skal løseFlere ressourcerBedre udnyttelse af eksisterenderessourcerMere kvalitet i frivilligcentretsopgaveløsningMere synlighed for frivilligcentretMere sparring med andrefrivilligcentreBedre koordination og meresamarbejde mellem frivilligeforeninger i dit områdeBedre geografisk dækningVedikke

18. Hvor kom frivilligcentrets samlede indtægter fra i indeværende regnskabsår (2008)? Opgiv såpræcise tal som muligt i kr. for de relevante kategorier samt for i alt-kategorien. Alle felter skaludfyldes. Finansieringskilder som man ikke har modtaget støtte fra udfyldes med 0 (nul).a. Medlemskontingenter og andre deltagerbetalingerb. Indtægter fra arrangementer og aktiviteter (genbrugsbutikker, loppemarkeder,entré mv.)c. Gaver og indsamlingerd. Arv og testamentariske gavere. Støtte fra private fonde eller støtteforeningf. Tilskud fra eventuel hoved- eller landsorganisation____________________________________________________________

19. Har frivilligcentret i indeværende regnskabsår (2008) fået indirekte økonomisk støtte ved at fåkommunal momsafløftning, betalt husleje eller fået anden form for hjælp og service, somorganisationen ikke skulle betale for?fra flere instanser.Kommune,region, statPrivatefirmaerFond ellerselvejendeinstitutionAndreforeningerHar ikkemodtagetdenne formfor støttea. Betalt husleje, lån af lokalerel. lignb. Kommunal momsafløftningc. Administrativ hjælp ogbistand (fx lønadministration,bogføring, IT-support el. lign.)d. Naturalier (fx kontorudstyr,rekvisitter)..For hver enkelt af de nævnte støtteformer angives det,hvem der har støttet frivilligcentret. Sæt flere krydser, hvis frivilligcentret har modtaget støtteformen

20. Har frivilligcentret i 2008 haft en driftsaftale, kontrakt eller skriftlig aftale med kommune ellerregion om løsning af bestemte opgaver og aktiviteter?JaNejVed ikke21a. Er frivilligcentrets økonomiske fremtid sikret for 2009? (Med andre ord fortsætter frivilligcentretsin virksomhed i 2009?)JaNejVed ikke21b. Hvordan er frivilligcentrets forventede samlede økonomiske situation i 2009 sammenlignet med2008?Frivilligcentret har nogenlunde de samme økonomiske ressourcer i 2009Frivilligcentret har flere økonomiske ressourcer i 2009Frivilligcentret har færre økonomiske ressourcer i 2009Ved ikke21c. Støtter kommunen frivilligcentret økonomisk i 2009?JaNejUafklaretVed ikke21d. Med hvilket samlet beløb støtter kommunen i 2009 frivilligcentret?Skriv antal kr. .......................................................................................................................Kender ikke det eksakte beløb endnu21e. Er det samlede kommunale støttebeløb i 2009 højere eller lavere end den samledekommunale støtte i 2008?Ja, højere i 2009Nej, lavere i 2009Nogenlunde det samme beløbVed ikke

21f. Hvordan er den kommunale finansiering for 2009 sammensat? Klik ved de relevantefinansieringsmåder og angiv støttebeløb fra henholdsvis:§ 18 (skriv beløb) .................................................................................................................driftsmidler ud over § 18 (skriv beløb) ..................................................................................øremærkede projektmidler (skriv beløb) .............................................................................andre kommunale midler (skriv beløb) .................................................................................kender endnu ikke den præcise sammensætningFRIVILLIGCENTRETS SAMARBEJDE MED OG KONTAKT TIL DET OFFENTLIGE OGANDRE AKTØRERI det følgende stiller vi nogle spørgsmål om frivilligcentrets samarbejde medog kontakt til de offentlige og andre aktører.22. Har frivilligcentret indenfor de seneste to år haft samarbejde om aktiviteter, arrangementer ellerprojekter med foreninger, private virksomheder, kommunale institutioner mv.? Sæt kun ét kryds forhver form for samarbejde.Harsamarbejdei daga. Samarbejde med et andet frivilligcenter eller foreningmed samme virksomhed som frivilligcentret selvb. Samarbejde med forening eller organisation medanden virksomhed end frivilligcentret selvc. Samarbejde med kommunal skole- ogkulturforvaltning(eller institution under denne)d. Samarbejde med kommunal social- og/ellersundhedsforvaltning (eller institution under denne)e. Samarbejde med regional institution eller forvaltningf. Samarbejde med anden offentlig institution ellerforvaltning, fx uddannelsesinstitutiong. Samarbejde med kirkeh. Samarbejde med privat virksomhedi. Samarbejde med anden forening, organisation,virksomhed eller lignende end ovennævnteHar tidligerehaftsamarbejdeHar aldrighaftsamarbejde

24. Hvilke foreninger og frivillige organisationer arbejder frivilligcentret primært sammen med? Sætkryds ved de områder, hvor frivilligcentret jævnligt og kontinuerligt har samarbejde og kontakt medforeninger:foreninger på det sociale område (ældre, børn, udsatte grupper, integration mv.)foreninger på sundhedsområdet (patientforeninger, diagnoseforeninger mv.)foreninger på idrætsområdetforeninger på kulturområdet (musik, teater mv.)foreninger på fritidsområdet i øvrigt (spejder, hobby mv.)foreninger på boligområdet (boligforeninger, grundejerforeninger mv.)foreninger på miljøområdet (naturfredning, miljøbeskyttelse mv.)internationale og humanitære foreninger (foreninger for fred, solidaritet,udviklingsbistand mv.)foreninger på uddannelsesområdet (aftenskoler mv.)foreninger på arbejdsmarkedsområdet (fagforeninger, brancheforeninger,arbejdsgiverforeninger mv.)politiske foreninger (partiforeninger, vælgerforeninger mv.)religiøse foreninger (menigheder, trossamfund, frie kirker, søndagsskoler mv.)foreninger for rådgivning og juridisk bistand (foreninger for menneskerettigheder,retshjælp, forbrugerorganisationer mv.)andreved ikke25. Har frivilligcentret etableret satellitter, lokale mødesteder eller lignende?JaNej, men vi overvejer detNej, og vi overvejer det ikkeNej, men vi arbejder med en alternativ løsning (Skriv gerne hvilken) ..................................Evt. kommentarer .................................................................................................................26. Er frivilligcentret etableret før kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007?JaNej

27. Hvilken betydning mener du overordnet kommunalreformen har haft for frivilligcentretsarbejdsbetingelser med hensyn til finansiering, samarbejde og geografisk dækning?Frivilligcentrets arbejdsbetingelser er med hensyn til:Blevet bedre Blevet dårligere Samme Ved ikkefinansieringkommunikation og kontakt med kommunensamarbejde med kommunen om konkreteopgaveløsningerinddragelse i kommunale opgaver på nye områdersom fx sundhedsfremme og forebyggelsefrivilligcentrets befolkningsunderlag

28a. Har kommunen formuleret en frivilligpolitik?JaNejVed ikke28b: Har frivilligcentret medvirket til udvikling af frivilligpolitikken?Ja i høj gradJa i nogen gradNejVed ikke29a. Findes der i kommunen et frivilligråd eller lignende samarbejdsorgan mellem frivilligeforeninger og kommunen?Ja, det findesNej, men det er under etableringNejVed ikke29b: Har frivilligcentret medvirket til etableringen af frivilligrådet?Ja i høj gradJa i nogen gradNejVed ikke

29c: Spiller frivilligcentret en rolle i frivilligrådet eller i etableringen af det?Ja, har sekretariatsfunktionenJa, er medlemJa, andet (skriv) ...................................................................................................................Nej30a. Har frivilligcentret en rolle i forhold til fordelingen af § 18 midler i kommunen?JaNejVed ikke30b: Skriv på hvilken måde frivilligcentret spiller en rolle i forhold til fordelingen af § 18 midler ikommunen?____________________________________________________________31. Hvad anser du for at være frivilligcentrets tre største udfordringer i 2009?a. Udfordring nr. 1 ______________________________________________b. Udfordring nr. 2 ______________________________________________c. Udfordring nr. 3 ______________________________________________

Tabel B1Frivilligcentrenes prioritering af opgaver. 2006. Absolut og procentuelt.Mobilisering, hvervning og synliggørelse af frivillige(for eksempel ved at annoncere efter frivillige, oplyseom frivilligt arbejde)Formidling af frivilligt arbejde (for eksempel viahjemmeside, opslagstavle eller lignende)Koordination og samordning af frivillige initiativer (foreksempel gennem etablering af frivilligråd, forenings-samvirke eller lokalråd)Etablering og drift af selvhjælpsgrupperDrift af andre projekter (for eksempel BørnsVoksenvenner, offerrådgivning eller lignende)Omsorgsaktiviteter i frivilligcentret (for eksempelrådgivning eller besøgstjeneste)Hobby og fritidsaktiviteter (madklub, udflugter mv.)Støtte til etablering af nye frivillige initiativer (foreksempel gennem konsulentbistand og husly til nyeprojekter)Kurser og undervisning for frivillige (for eksempel ifundraising, regler for frivilligt arbejde mv.)Foreningsservice (praktisk og faglig hjælp og bistandtil andre foreninger og frivillige organisationer)AndetN = 49Kilde: Aalborg Universitet 2006Frekvens20201115111051552113Procent41 %41 %22 %31 %22 %20 %10 %31 %10 %43 %27 %