SOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 387: Orientering om den endelige evalueringsrapport omkring udviklingspuljen til frivilligcentre, fra indenrigs- og socialministeren

Kirsten Buhl Mathiasen, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde ogOrganisation, Aalborg UniversitetLars Skov Henriksen, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde ogOrganisation, Aalborg UniversitetRapporten kan frit downloades påwww.social.dksamtwww.frise.dkRapporten er anden delrapport fra projekt ”Evaluering af puljen tiloprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Dan-mark”. Puljen administreres af Velfærdsministeriet (tdl. Social-ministeriet). Aalborg Universitet, Institut for Sociologi, SocialtArbejde og Organisation er ansvarlig for evalueringen. AalborgUniversitet er underleverandør af evalueringsydelsen til SocialtUdviklingscenter SUS.

Indholdsfortegnelse1. Forord og undersøgelsens formål ...............................................................................72. Evalueringens metode og tilgrundliggende dokumentationsmateriale...................93. Indledende oversigt over udviklingsprojekterne og dokumentationsmaterialet....134. Samarbejde med og støtte fra kommunen ................................................................175. Satellitter.........................................................................................................................216. Synlighed i forhold til borgerne i kommunen ..........................................................237. Formidling af frivilligt arbejde ....................................................................................278. Foreningsservice og projektvugge..............................................................................319. Styrkelse af etniske foreninger og etnisk minoritetsarbejde ...................................3510. Rekruttering af unge og samarbejde med uddannelsesinstitutioner .....................3711. Samarbejde med det private erhvervsliv....................................................................3912. Sundhedsfremme, selvhjælp og særlige grupper ......................................................4113. Konklusion.....................................................................................................................43Litteratur...............................................................................................................................47

Denne rapport er andet led i en evaluering af ’Puljen til oprettelse af nye ogstyrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark’. Frivilligcentrepuljen er en del afsatspuljeaftalen 2005, hvor Folketinget besluttede at afsætte 49 millioner kr. til enstyrkelse og udvikling af frivilligcentrenes arbejde. Det overordnede mål med puljener at gøre det lettere for flere mennesker at finde adgang til et frivilligt engagement,ved at gøre frivilligcentrene mere kendte blandt borgerne, ved at skabe nye og flereaktiviteter og ved at forbedre det lokale samspil omkring centrene. Frivillig-centrepuljen administreres af Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet).Velfærdsministeriet har ønsket, at udmøntningen af frivilligcentrepuljen følgesaf en evaluering. Det endelige mål med evalueringen er at bidrage til en vurderingaf, om de mål, der er opstillet i forbindelse med satspuljebevillingen, opnås vedudgangen af projektperioden i 2008. Det vil blandt andet sige: Har frivilligcentrenefået det kvalitative løft, som er baggrunden for og ønsket med bevillingen? Eradgangen til det frivillige engagement blevet lettere? Er det lokale samspil blevetforbedret? Er der kommet nye aktiviteter, eller er der sket en anden prioritering afaktiviteterne?Formålet med denne anden delrapport er at foretage en sammenfatning ogforeløbig vurdering af det arbejde, som frivilligcentrene har sat i gang med støttefra udviklingspuljen. Til grund ligger primært udviklingsprojekternes egne opsam-lede erfaringer som de kommer til udtryk i aktivitetsoversigter og dokumentations-og selvevalueringsmateriale. Delrapporten forsøger grundlæggende at kaste lys overi hvilket omfang, på hvilken måde og på hvilke områder, frivilligcentrenes udvik-lingsarbejde kan siges at flugte med intentionerne bag udviklingspuljen.Evalueringen gennemføres af Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Orga-nisation ved Aalborg Universitet. Ansvarlig for evalueringen er lektor Lars SkovHenriksen, der også har udarbejdet den foreliggende delrapport.En stor tak skal lyde til de udviklingsprojekter, der har brugt tid på samvittig-hedsfuldt og grundigt at udfylde de aktivitetsoversigter og selvevalueringsskemaer,der danner udgangspunkt for rapporten. Også tak til Sussi Maack, FriSe, Bernhard

Den følgende oversigt over de frivilligcentre og udviklingsprojekter, der har mod-taget støtte fra ’Puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentrei Danmark’ (herefter benævnt udviklingspuljen), baserer sig primært på det selv-evalueringsmateriale, som frivilligcentrene selv, på baggrund af konsulentbistand fraSUS, har udarbejdet. Materialet er indhentet i løbet af efteråret 2007 og bearbejdetomkring årsskiftet 2007/08. Dette materiale er temmelig omfattende, idet hvert afde i alt 40 projekter, der har modtaget støtte, hvert halve år efter projektstart harudfyldt et dokumentationsskema, der redegør for opstillede udviklingsområder og -mål samt indikatorer på, hvordan arbejdet med disse mål er forløbet. Dokumenta-tionsskemaerne rummer endvidere mulighed for at projekterne kan reflektere overmuligheder og barrierer i forbindelse med implementeringen af de udviklingsmål,som projekterne selv har opstillet samt eventuelle ændringer og justeringer heri.Hvert projekt har således typisk for hvert halve år udfyldt dels et aktivitetsskema,dels et selvevalueringsskema. I alt 26 projekter har fået deres første bevilling fraudviklingspuljen i 2005 – dog i en del tilfælde som mindre startbeløb. Øvrige pro-jekter har typisk fået deres første bevilling i 2006, mens enkelte er kommet til i2007. Det betyder, at langt de fleste udviklingsprojekter har selvevaluerings-materiale, der rækker fra andet halvår af 2005 og frem til andet halvår af 2007. Forhvert projekt har der således typisk været selvevalueringsmateriale til rådighed fratre til fire målepunkter – udgangen af andet halvår 2005, udgangen af første halvår2006, udgangen af andet halvår 2006 og udgangen af første halvår 2007. Desudenhar der i visse tilfælde været materiale om planer og aktivitetsoversigt for andethalvår af 2007. Dokumentationsmaterialet fra de enkelte frivilligcentre er suppleretmed for det første de ansøgninger, som centrene i sin tid indsendte til udviklings-puljen med henblik på at opnå støtte. For det andet informationsmateriale mv. somi langt de fleste tilfælde er tilgængelig på de enkelte frivilligcentres hjemmesider.Endelig har Velfærdsministeriet bidraget med en bevillingsoversigt, hvoraf detfremgår, hvornår det enkelte center har modtaget støtte samt bevillingens størrelse.

Alle disse dokumenter er blevet udskrevet for hvert enkelt center og systema-tiseret i kronologisk rækkefølge. Herefter er der for hvert enkelt center blevet udar-bejdet et notat, der samler op på de udviklingsmål og –områder, som centret arbej-der med, samt de erfaringer, der er gjort med implementeringen. Herefter er derforetaget en kort vurdering af centrets arbejde ud fra de foreliggende oplysninger,og der er gjort bemærkninger om generelle problemstillinger samt særligt vigtigeforhold. Herefter er disse notater samlet og lagt til grund for udarbejdelse af nær-værende evalueringsrapport. Til denne del af evalueringen har der været adgang tilmateriale fra i alt 32 projekter. Der er altså i alt 8 udviklingsprojekter, hvis aktivi-teter og arbejde ikke er indeholdt i de nedenstående sammenfatninger. Det drejersig i alle tilfælde om projekter, der er kommet så sent i gang, at der ikke har fore-ligget materiale på det tidspunkt, hvor dataindsamlingen foregik.Materialet giver for det første mulighed for at få et foreløbigt indblik i hvilketemaer og områder, som frivilligcentrene har fundet vigtige at prioritere iudviklingsarbejdet. For det andet giver materialet indblik i de problemer og mulig-heder, som arbejdet med at udvikle feltet for formidling og koordinering af frivilligtsocialt arbejde stiller frivilligcentrene over for.Samtidig er det dog vigtigt at gøre opmærksom på, at materialet rummer vissebegrænsninger. For det første er der tale om materiale, der i de fleste tilfælde har enmeget kortfattet og summarisk form. Det ligger i sagens natur, at man i et doku-mentationsskema vanskeligt kan redegøre nuanceret og detaljeret for indhold ogarbejdsprocesser. For det andet er det som nævnt frivilligcentrene selv, der harudfyldt skemaerne. Det ligger i selvevalueringens format, at materialet primærtudarbejdes med henblik på, at frivilligcentrene selv systematisk kan følge ogreflektere over deres egen virksomhed. Det betyder dels, at der kan være vældigstor forskel og variation mellem de mål og indikatorer, som centrene arbejder med(hvilket vanskeliggør sammenligninger på tværs), dels at udviklingsmålene kanjusteres og ændres hen ad vejen (hvilket vanskeliggør sammenligninger over tid), ogendelig at det i visse tilfælde kan være svært at gennemskue, hvordan det konkretearbejde i det enkelte frivilligcenter skrider fremad. Det er dog heller ikke meningen,at den eksterne evaluering skal bruge materialet til at bedømme det enkeltefrivilligcenters ’performance’. Meningen er snarere at pege på nogle generellemønstre på tværs af frivilligcentrenes virksomhed. For det tredje er det vigtigt atgøre opmærksom på, at selvevalueringsmaterialet kun giver adgang til informationom det udviklingsarbejde, som frivilligcentrene har fået støtte til fra udviklings-9

puljen – rapporten kan således ikke udtale sig om frivilligcentrenes samlede virk-somhed. For det fjerde har udviklingsprojekterne – som nævnt - fået deres bevillingpå forskellige tidspunkter. Materialet fra de centre, der stadig er i de indledendefaser af udviklingsarbejdet, er således mindre omfattende. Af samme grund har vivalgt at udskyde denne rapport noget i forhold til den oprindelige tidsplan.Endelig skal det nævnes, at selvevalueringsmaterialet også danner en væsentliginformationsbaggrund for udvælgelse af de frivilligcentre, som skal belyses nærmerei en række kvalitative casestudier, der gennemføres i foråret 2008, og som vil bliveafrapporteret i delrapport III.

Af de i alt 32 udviklingsprojekter, som denne delrapport tager udgangspunkt i,drejer de 10 sig om etablering af et nyt frivilligcenter, mens de 22 drejer sig omudvikling af et eksisterende frivilligcenter.De nyetablerede centre drejer sig alle på nær en enkelt undtagelse om etable-ring af et frivilligcenter i en kommune eller geografisk område, hvor der ikke tidli-gere har eksisteret en sådan organisation. Stort set alle de nyetablerede centre harsåledes som sit hovedformål at etablere et fuldt udrustet frivilligcenter inden forrammerne af en ny storkommune.Mange af de eksisterende frivilligcentres udviklingsprojekter drejer sig lige-ledes om at tilpasse og udvide centrets virksomhed til en ny storkommune. I 12 udaf de 22 eksisterende centre, der fik støtte fra puljen, er dette hovedformålet, mensdet også indgår som delformål i yderligere to centre.Det kan således allerede indledningsvis konstateres, at kommunalreformen,der trådte i kraft pr. 1. januar 2007, har virket som en væsentlig drivkraft for engeografisk reorganisering af feltet for frivilligformidling. Eksisterende centre harudvidet sit geografiske virkefelt til at omfatte tidligere kommuner, der er lagt sam-men eller lagt ind under en større kommune. Og nye centre har udfyldt huller, hvorder ikke tidligere eksisterede frivilligformidling. Udviklingspuljen har således ud-gjort den ressourcestrøm, der har været en forudsætning for reorganiseringen, ogkommunalreformen har udgjort den anledning, der har medført, at reorganise-ringen er blevet gennemført i relativt stor skala og på nogenlunde samme tidspunkt.Et af de væsentlige mål med udviklingspuljen, nemlig at bane vejen for at enjævn geografisk spredning, der med tiden kan sikre frivilligcentre i de nye stor-kommuner (Socialministeriet 2005), kan således på nuværende tidspunkt siges atvære godt på vej til at blive indfriet. Der eksisterer allerede i dag for det første enbedre geografisk spredning af frivilligcentrene, end da vi i januar 2006 første gangkortlagde området for frivilligformidling og selvhjælp (Henriksen og Marthedal2006), og for det andet dækker de nuværende centre som hovedregel større geogra-fiske områder end det, der var gældende tidligere. Man kan således sige, at der i dag12

er betydeligt færre steder i Danmark, hvor borgerne ikke har adgang til et frivillig-center. I kraft heraf er tilgængeligheden til frivilligt socialt arbejde via frivilligcen-trene således også blevet styrket. Det er dog klart, at man ikke ud fra dettilgængelige materiale kan udtale sig om, hvorvidt borgerne rent faktisk også i størreomfang benytter sig af denne indgang til frivilligt socialt arbejde, ligesom man hellerikke kan udtale sig om, hvorvidt frivilligcentrene er blevet en mere synlig indgang.Mens kommunalreformen har haft en betydelig effekt rent geografisk ogrumligt, så ser reformen derimod ud til i mindre omfang at have påvirket den måde,frivilligcentrene ser deres opgaver på. Kommunalreformen indeholdt ikke kun ensammenlægningsreform men også en opgavereform, hvor flere opgaver blevoverført fra de nu nedlagte amter til de nye storkommuner. Det gælder ansvaret forvisse forebyggende opgaver på sundhedsområdet samt ansvaret for mere speciali-serede sociale ydelser til borgere med handicap mv. Kun få af de nyetablerede ogeksisterende frivilligcentre inddrager imidlertid eksplicit denne opgavereform ideres udviklingsmål. Dette kan skyldes, at kommunalreformen først og fremmest erblevet tænkt og debatteret som en geografisk reform, og at ministeriet desuden i sitoplæg til puljen især har fokuseret på den geografiske reorganisering af feltet forfrivilligformidling. Det kan også skyldes, at frivilligcentrene i forvejen har fokus påmange af de nye opgaver, som kommunerne skal inddrage i deres opgaveløsning,og at fx sundhedsfremmearbejdet tænkes ind i forhold til det eksisterende selv-hjælpsarbejde.Af de eksisterende centre arbejder en del som nævnt med at udbredekendskabet til frivilligformidling til nye lokalområder, der ikke tidligere har væretdækket af centrenes virksomhed. Øget synlighed omkring frivilligt socialt arbejde ialmindelighed og frivilligcentrenes tilbud i særdeleshed går således igen i flerefrivilligcentres udviklingsmål. I en række tilfælde skal frivilligcentret dække en nystorkommune, der geografisk er blevet betydeligt større. I en del tilfælde forsøgerfrivilligcentrene at nå ud til disse nye lokalområder (typisk tidligere mindre kommu-ner) ved at oprette lokale satellitter. Enten ved at etablere lokalkontorer medbegrænsede åbningstider (fx et par gange om ugen) bemandet med frivilligcentretseget personale eller ved i samarbejde med lokale foreninger at åbne en satellit.Nogle centre har også eksperimenteret med satellitter i eksisterende institutioner, fxbiblioteker. Satellitter kan også i de større byer have karakter af ’mobile enheder’rettet mod enten særlige boligområder eller særlige målgrupper.

Udover etablering af satellitter fokuserer udviklingsmålene, når det gælderudvidelse af eksisterende frivilligcentre til nye storkommuner, på at samordne,koordinere og udbrede tilbud om foreningsservice, projektvugge, kurser mv. til denye lokalområder. Det sker typisk ved at udarbejde nye oversigter over foreningerog organisationer (’sociale vejvisere’), ved at etablere kontakt til foreninger i de nyelokalområder og skabe netværk mellem disse (typisk ved at etablere dialogmødermv.), ved at tilbyde kurser og konsulentstøtte til eksisterende foreninger og mulig-heder for projektvugge til endnu ikke etablerede foreninger og initiativer. Formid-ling af frivilligt arbejde udvides også typisk til hele den nye kommune, ikke mindstved at udvide og udvikle information og tilgængelighed på centrenes hjemmesider.Ligeledes udvides arbejdet med at koordinere og tilbyde selvhjælpsgrupper ogsåtypisk til hele den nye storkommune.Udover disse udviklingsmål, der kan siges at være rettet mod at ekspanderefrivilligcentrenes kernefunktioner til nye lokalområder, arbejder andre frivilligcentremed at udvikle nye typer af initiativer. Et af de mest udbredte drejer sig her om atudvikle tilbud, der retter sig mod befolkningsgrupper med anden etnisk baggrundend dansk. Enten ved direkte at etablere tilbud og initiativer til disse grupper, ellerved at tilbyde kurser og konsulentbistand til etniske foreninger eller skabe netværkmellem etniske foreninger og eventuelt også danske foreninger. Her foregår dermeget nyskabende arbejde, og frivilligcentrene har gjort sig en del erfaringer meddette.Af øvrige udviklingsmål, som kun enkelte frivilligcentre har taget op, kan næv-nes et projekt med fokus på udvikling af frivilligt arbejde i relation til private virk-somheder. Enkelte frivilligcentre har fokus på at udvikle initiativer i samarbejdemed uddannelsesinstitutioner, noget som forekommer at være meget perspektivrigt.Endelig kan det nævnes, at enkelte frivilligcentre ser kommunalreformen og udvik-lingen af frivilligformidlingstanken som en mulighed for at styrke det lokale demo-krati. Dette perspektiv er dog langt fra fremtrædende.Hovedparten af udviklingsprojekterne har fokus på samarbejde med kommu-nale myndigheder og politikere, og det er især fremtrædende i de tilfælde, hvorudviklingsprojektet handler om at udvide og udvikle frivilligformidlingen i forholdtil en ny storkommune.To af de nystartede frivilligcentre er etableret på baggrund af et kommunaltinitiativ. I begge tilfælde er der imidlertid tidligt i processen etableret en selvstændigstyregruppe bestående af repræsentanter fra frivillige foreninger og kommunen, der14

senere er blevet institutionaliseret som en selvstændig forening eller selvejendeinstitution.I alle øvrige tilfælde er udviklingsprojekterne kommet i stand på baggrund afinitiativer taget af frivillige foreninger eller sammenslutninger. Frivilligcentrene ersåledes generelt stadig meget solidt forankret i den frivillige sektor. De fleste udvik-lingsprojekter (nystartede såvel som etablerede) er dog meget fokuseret på atudvide og udvikle kontakten og dialogen med kommunerne og ikke mindst optagetaf 1) at presse på for at få kommunerne til at formulere frivilligpolitikker og 2) atetablere forpligtende samarbejdsrelationer og finansieringsaftaler med kommu-nerne. Dette punkt gås der mere i dybden med nedenfor.

I 8 ud af de 10 nyoprettede frivilligcentre har kommunen været en aktiv medspilleri udviklingen af projektet. Dette vidner om, at kommunerne i stor udstrækningtænkes ind i etableringen af nye frivilligcentre allerede i de indledende faser. Imange tilfælde er argumentet, sådan som det fx formuleres i ansøgningsmateriale,at kommunerne ser en interesse i at synliggøre og kvalificere det frivillige socialearbejde, sådan at flere borgere får adgang hertil, og sådan at kvaliteten af de tilbud,borgerne mødes med, højnes. Som nævnt ovenfor udtrykkes den kommunaleinteresse tydeligst i de to tilfælde, hvor kommune selv har været initiativtager tiletableringen af et nyt frivilligcenter. Dette er nyt i en dansk sammenhæng, mens deter meget mere udbredt i Norge, at kommunerne er ’organisationsejere’ (Dugstad ogLorentzen 2007). Der er dog ikke tale om, at kommunerne ejer og driver denyoprettede frivilligcentre. Initiativet og processen med at etablere centret er ibegge tilfælde blevet delt med frivillige organisationer, og ejerskabet til frivillig-centret er også i begge tilfælde blevet lagt i hænderne på en selvstændig styregruppe,der senere har oprettet en forening eller selvejende institution til at varetage driften.Dette forekommer at være en fornuftig model, der må formodes at kunne bidragetil følelsen af et delt ejerskab mellem kommunen og de frivillige sociale organisa-tioner. I flere af de nye sammenlægningskommuner har der også været udfoldetstore bestræbelser på at inddrage foreninger og andre frivillige sammenslutningerfra alle de sammenlagte kommuner i etableringsfasen. Flere steder er der afholdtstormøder med deltagelse af kommunen og sociale organisationer, der er resultereti nedsættelse af arbejdsgrupper med repræsentanter fra kommune og foreninger fraalle de sammenlagte lokalområder. Disse arbejdsgrupper har derefter formuleretoplæg, der senere er blevet godkendt af foreningerne, fx på en generalforsamling,som grundlag for etableringen af et frivilligcenter.I alle tilfælde bidrager kommunen også finansielt til driften af de nye frivillig-centre (noget som også har været et krav for at komme i betragtning til udviklings-puljen) – i enkelte tilfælde endda med beløb på helt op til 500.000 pr. år i udvik-lingsperioden. Den kommunale medfinansiering var dog også udbredt, da vikortlagde området i januar 2006, hvor tæt på 90 pct. af de undersøgte organisa-

tioner angav, at de modtog finansiel støtte fra kommunen (Henriksen og Marthedal2006:54). Det nye er således nok så meget, at kommunerne inddrages tidligt iplanlægningen af frivilligcentrene, og at kommunen bidrager aktivt til afklaring afde lokale behov mv.De fleste nye centre modtager også hjælp og støtte fra kommunerne på andremåder. Nogle steder har kommunens webdesignere fx stillet sig til rådighed foroprettelse og vedligeholdelse af hjemmesider, noget der kan være meget vigtigt,fordi professionelle løsninger på dette område kræver specialiserede kompetencer,som centrene typisk ikke råder over, og som er dyre at købe sig til. Derudoverstøtter kommunerne også indirekte med lån af lokaler eller tilskud til husleje,hvilket dog heller ikke er nyt i forhold til situationen før udviklingspuljen. Og etenkelt sted deler en kommunal fritidskonsulent sin tid mellem kommunen ogfrivilligcentret.Det, som også forekommer at være et nybrud, er, at nogle af de nye centre ertættere integreret i den kommunale organisation, end det typisk har været settidligere. Der er således eksempler på frivilligcentre, der har til huse i kommunaleSund By projekter eller sundhedscentre. Noget, der forekommer at være megetperspektivrigt i lyset af de nye kommunale opgaver på dette område (se også afsnit12 om sundhedsfremme).I de etablerede frivilligcentres udviklingsprojekter har kommunerne i mindregrad været en aktiv medspiller i formuleringen og implementeringen af de nyeinitiativer. Det kommer sig givetvis af, at de etablerede frivilligcentre i mangetilfælde har ressourcer og kompetencer til selv at sætte en dagsorden, og at deetablerede centre, som en del af den frivillige sektor, i mange tilfælde er mereforankret i det lokale organisationssamfund end i den kommunale sektor (jf. ogsådelrapport I, Henriksen & Marthedal 2006:27).I alt 14 af de etablerede centres udviklingsprojekter relaterer sig enten heltovervejende eller som et væsentligt delmål til arbejdet med at tilpasse aktiviteter ogtilbud til en ny kommunal struktur. I ingen af disse tilfælde er kommunen imidlertidmedinitiativtager. I stedet er udgangssituationen karakteriseret ved, at frivilligcen-trene har søgt opbakning fra foreninger og frivillige sammenslutninger i de sam-menlagte lokalområder til en udvidelse af frivilligcentrets virksomhed. I fire tilfældehar eksisterende frivilligcentre benyttet kommunalreformen som en anledning til atfusionere deres virksomhed.

For de etablerede centres vedkommende har man altså i højere grad søgtopbakning til en udvidelse og reorganisering i sit eget bagland og med dette iryggen derefter søgt at vinde støtte i den ny storkommune. Denne proces har i fleretilfælde lignet den, som de nystartede centre har benyttet, med afholdelse af stor-møder for alle sociale organisationer i den ny storkommune, nedsættelse af arbejds-grupper og styregrupper samt efterfølgende godkendelse af ansøgning mv.Det er imidlertid karakteristisk for mange af de etablerede frivilligcentres egenvurdering af denne proces, at det har været vanskeligt at engagere og få kommu-nerne i tale og ikke mindst at få et forpligtende samarbejde og finansieringsgrundlagop at stå. Mange centre har oplevet at aftalte møder er blevet udskudt, at der harværet usikkerhed om hvem i den nye kommunale organisation, der er ansvarlig forfrivilligområdet, og at der er en vis træghed i den kommunale medfinansiering.Selv om der nok generelt kan konstateres en stigende kommunal opmærk-somhed og velvilje i forhold til frivilligcentrene, så oplever mange centre stadig, atde må kæmpe hårdt for at få kommunal opmærksomhed og – ikke mindst – at de iden kommunale reorganiseringsproces ikke har haft førsteprioritet. Dette er nokforståeligt og forklarligt ud fra den store ekstrabyrde kommunesammenlægningenhar været mange steder med nye administrative rutiner og systemer og ikke mindstnye organisationer, der skulle være på plads til 1. januar 2007.På trods af de vanskelige vilkår har det overvejende flertal (men det er ikkealtid helt tydeligt i materialet) af de etablerede centre aftaler om samarbejde ogfinansiering med kommunerne, der dækker hele udviklingsperioden, det vil sigeinklusiv 2008. I de fleste af disse tilfælde er en fortsat kommunal medfinansieringafhængig af en vurdering af frivilligcenterets resultater, og i et enkelt tilfælde er derindgået en kontrakt, hvor yderligere finansiering er gjort afhængig af, at man kandokumentere, at flere er blevet aktive i det frivillige sociale arbejde.En måde at få kommunerne til at engagere sig aktivt i frivilligcentrenes virk-somhed er ved at presse på for at få vedtaget en frivilligpolitik for kommunen.Arbejdet med at formulere en frivilligpolitik indgårekspliciti 7 af de eksisterendefrivilligcentres udviklingsmål og desuden i et af de nystartede centres mål. Mindst11

8 ud af de i alt 32 undersøgte organisationer forsøger altså at få vedtaget en frivillig-politik, og i mindst 4 af disse tilfælde er der også nedsat et frivilligråd. Der hvor derer oprettet et frivilligråd, fungerer dette oftest som drivkraft for formuleringen afen frivilligpolitik, hvilket virker fornuftigt, idet ejerskabet til frivilligpolitikken i såfald bedre kan bredes ud til hele det frivillige sociale arbejde. Hvor dette ikke ertilfældet, er det i højere grad frivilligcentret i samarbejde med de lokale organisa-tioner, der er drivkraften.Frivilligcentrene giver, på samme måde som det var tilfældet med konkretesamarbejds- og finansieringsaftaler, udtryk for, at arbejdet med at formulere ogimplementere frivilligpolitik går trægt og forsinkes på grund af de kommunalesammenlægningsprocesser og tilpasningsøvelser til den nye struktur. Der hvorarbejdet med at formulere en frivilligpolitik er lykkedes, ser dette imidlertid ud til atkunne fungere som en platform og løftestang for frivilligcentrenes og de øvrige fri-villige sociale organisationers arbejde. En vedtaget frivilligpolitik er endda i enkeltetilfælde fulgt op af en øget kommunal bevilling til det frivillige sociale arbejde.Kommuner med en formuleret frivilligpolitik, der fastlægger de overordnederammer og retningslinjer for udviklingen af det frivillige sociale arbejde, et frivillig-råd, der repræsenterer de frivillige sociale organisationer i samarbejdet med kom-munen, og et frivilligcenter, der kan arbejde aktivt for at udbrede kendskabet til ogudvikle kvaliteten af de frivillige sociale organisationers tilbud til borgerne, stårsåledes godt rustet i forhold til at udvikle og forbedre det, man kunne kalde, detfrivillige sociale arbejdes ’infrastruktur’. Det vil sige de strukturer og institutioner,der kan fremme det lokale samspil mellem frivillige og offentlige indsatser ogudbygge det frivillige sociale arbejdes løsningskapacitet (for videre diskussionerheraf, se blandt andet Wullf 2006a). På de områder af det sociale arbejde, hvor defrivillige indsatser er særligt væsentlige, kan sådanne strukturer således være envigtig forudsætning for at nå et af målene med regeringens kvalitetsreform, nemligat styrke sammenhængen og samarbejdet mellem offentlige, private og frivilligeindsatser (Regeringen 2007: 44,45).

Som nævnt tidligere har frivilligcentrenes svar på den ændrede kommunale geografii stor udstrækning bestået i forsøg på at oprette satellitter i de lokalområder, som erblevet lagt sammen til en ny storkommune eller blevet lagt ind under en størrekommune. I 13 af de eksisterende frivilligcentres udviklingsprojekter indgår opret-telse af satellitter i en eller anden form således som et udviklingsmål, ligesom detgør det i 4 af de nystartede frivilligcentre. I alt 17 af de 32 undersøgte frivilligcentrehar altså oprettelse af satellitter på programmet. Ideen om satellitter ligger i naturligforlængelse af strukturreformen, idet nogle af de nye kommuner geografisk erblevet strukket betydeligt ud, hvorfor der kan være stor afstand fra kommunensyderste periferi til frivilligcentret. Det gælder ikke mindst nogle af de nye stor-kommuner i Jylland.Af selvevalueringsskemaerne fremgår det, at mange af disse tiltag har væretsærdeles vanskelige at få til at fungere tilfredsstillende. I en del tilfælde er målet omat åbne satellitter lagt helt på is, fordi grundlaget vurderes til at være for usikkerteller skrøbeligt, og i andre tilfælde er ambitionerne reduceret, fx ved at skæreantallet af satellitter ned.Lokale satellitter kan organiseres på forskellig måde. Det typiske er, at manforestiller sig et lokalt kontor, servicecenter eller lignende, der kan fungere sommodercentrets forlængede arm og varetage formidlingsopgaver mm. lokalt. Satellit-terne bemandes da med frivillige eller i afgrænsede tidsrum med ansatte fra frivillig-centret. En anden model er, at man indgår et samarbejde med lokale frivilligeforeninger, eventuelt i disses lokaler, om driften af en satellit. En tredje model er, atfrivilligcentret benytter fx lokale biblioteker i afgrænsede tidsrum. Her er ansatteeller frivillige fra frivilligcentret tilgængelige på bestemte tidspunkter og har foldereog andet informationsmateriale med, der kan sætte borgere i kontakt med frivilligtsocialt arbejde. En fjerde mulighed er såkaldte ’mobile satellitter’ i form af standereog foldere, der medbringes og slås op i fx lokale indkøbscentre, hvor borgernefærdes.Ideen om satellitter har flere indbyggede problemer, som frivilligcentrene gøropmærksom på i deres refleksioner. For det første skal der investeres betydelig tid i

at få disse op at stå – tid som nødvendigvis går fra andre aktiviteter. For det andetkan det være vanskeligt at bemande satellitterne – især hvis det drejer sig om fri-villige. For det tredje må satellitterne, hvis de skal fungere, placeres på steder, hvorborgerne alligevel færdes. Det har vist sig, at meget få borgere dukker op på delokale kontorer af egen drift. Det mest levedygtige – vurderet ud fra de erfaringerfrivilligcentrene har gjort hidtil – forekommer derfor at være at etablere satellitter isamarbejde med allerede eksisterende foreninger eller institutioner på steder, hvorman er sikker på, at borgerne alligevel kommer (fx lokale foreningslokaler, biblio-teker, plejecentre, indkøbssteder).Det største problem med selve ideen om satellitter er dog, at det forekommerat være ganske tids- og omkostningskrævende at få dem op at stå. Frivilligcentretskal investere betydelige ressourcer i etablering og drift af disse lokale steder, hvisde skal fungere som reelle indgange for borgerne. Det kræver en nærmere under-søgelse at vurdere, om investeringen er givet godt ud og ikke mindst under hvilkeforudsætninger; eller sagt på en anden måde, om der kommer tilstrækkelig aktivitetud af satellitterne set i forhold til det, det koster at holde dem kørende. Det kannaturligvis være et reelt problem, hvis afstanden mellem borgerne og indgangen tildet frivillige sociale arbejde på grund af den kommunale geografi er meget stor. Påden anden side må de hidtidige erfaringer tages alvorligt. Det er også muligt, atinformationsteknologien, hvor indgangen til frivilligt socialt arbejde foregår virtuelt,efterhånden vil reducere betydningen af at være fysisk til stede lokalt. (Se endvidereafsnit 7 om formidling af frivilligt arbejde).

En anden problemstilling, som ligger udviklingsprojekterne meget på sinde, drejersig om synliggørelse eller øget synlighed. Aktiviteter, der eksplicit retter sig moddette udviklingsmål, indgår således i selvevalueringsmaterialet for 12 af de etable-rede centre og 7 af de nystartede. Når dette udviklingsmål indgår så stærkt i centre-nes udviklingsarbejde, hænger det i udgangspunktet formodentlig sammen med, atet af målene med udviklingspuljen var at gøre frivilligcentrene mere kendte medhenblik på at lette borgernes adgang til et frivilligt engagement (Socialministeriet2005, Bilag 1: Ministeriets opgavebeskrivelse og krav, s.3). Synliggørelse indgår ogsåsom en del af FriSes ’bedst praksis anbefalinger’ (FriSe 2004) i forbindelse med atudvikle medlemsorganisationernes arbejde med formidling af frivillige job. Man kansåledes sige, at de lokale organisationer er underlagt et vist pres udefra for at sikreen større opmærksomhed omkring både egen virksomhed og mere generelt detlokale frivillige sociale arbejde. Man kan betragte øget synlighed som en førsteforudsætning for, at frivilligcentrene kan udvikle sig til at blive ’knudepunkter’ ipromoveringen og kvalitetssikringen af det lokale frivillige sociale arbejde.Synliggørelse drejer sig dels om de tilfælde, hvor et frivilligcenter skal etableresfra bunden. Her er det væsentligt at arbejde for, at det nye center bliver kendt ilokalområdet, og at centret bidrager til, at de frivillige sociale foreninger i lokal-området bliver mere synlige for borgerne. Samme problemstilling gør sig gældendefor de etablerede centre, som nu indgår i en ny storkommune, hvor det geografiskevirkefelt udvides, og hvor frivilligcentret derfor skal skabe opmærksomhed om sigselv i nye lokalområder. Øget synlighed er dog også på programmet i en deltilfælde, hvor problemstillingen snarere udspringer af, at frivilligcentret oplever athave vanskeligt ved at slå igennem i forhold til borgere, frivillige foreninger ogkommunale myndigheder.Indledningsvis kan det konstateres, at synlighedsdiskussionen følger to hoved-spor. Enten drejer det sig om at synliggøre frivilligcentret og dets aktiviteter ogtilbud i sig selv, eller også drejer det sig om, at frivilligcentret virker for at synlig-gøre det frivillige sociale arbejde med henblik på at fremme borgernes adgang

og/eller at koordinere lokale foreningers aktiviteter. Det enkelte center kannaturligvis i praksis sagtens kombinere disse hovedspor.Målene med øget synliggørelse formuleres blandt andet på følgende måder:•”At udbrede kendskabet til det frivillige sociale arbejde i lokalområder”•”At komme helt ud i hjørnerne i lokalsamfundene inden for den nystorkommune med tilbud om at deltage i frivilligt socialt arbejde, tilbud omprojektvugge, foreningsservice og netværksskabende arbejde”•”At øge synligheden på det frivillige sociale arbejde og derigennem hverveflere frivillige med særlig vægt på flere frivillige til de mindre socialeforeninger”•”At synliggøre det frivillige sociale arbejde, således at flere ønsker at arbejdefrivilligt, flere bruger de frivillige tilbud, og der er større mangfoldighed i defrivillige aktiviteter”•”At synliggøre og fremme det frivillige sociale arbejde, så det i stigende gradvil kunne nyde respekt i befolkningen”Midlerne til at nå disse mål består i to hovedtyper af aktiviteter. For det første syn-lighedsarrangementer eller særlige ’events’, som oftest gennemføres i samarbejdemed de lokale foreninger. Klassisk er her såkaldte markedsdage, ’frivillighedsfesti-val’ og informationsarrangementer, hvor man fx deltager på erhvervsmesser,foreningsdage eller lignende. Til denne del hører også pressemeddelelser og andreformer for omtale i lokale og regionale nyhedsmedier med henblik på at skærpeopmærksomheden. For det andet produktion af informationsmateriale i form affoldere, foreningsoversigter (sociale vejvisere), nyhedsbreve og lignende. Til dettehører også hjemmesider, der dels informerer om arrangementer, dels levereroversigt og links til lokale foreninger. Langt de fleste frivilligcentre har efterhåndenoverskuelige og brugervenlige hjemmesider. Kun enkelte af de nystartede centremangler endnu denne del (mere om hjemmesider under afsnittet om frivilligformid-ling).I de fleste tilfælde kan man således sige, at man på en pragmatisk måde gen-nem information og oplysning om arrangementer og tilbud forsøger at gøre meresystematisk opmærksom på de muligheder og indgange, som borgerne har til detfrivillige sociale arbejde. På denne måde spiller frivilligcentrene en vigtig rolle som23

en koordinerende instans (eller ’knudepunkt’), der kan samle informationer op ogkanalisere dem videre ud i lokalsamfundet. Mange frivilligcentre arbejder målrettetog systematisk med at facilitere borgernes adgang til det frivillige sociale arbejdeved at koordinere, synliggøre og kvalificere det informationsmateriale, der ligger tilgrund for borgernes valg.Der findes dog også frivilligcentre, som først og fremmest arbejder på atfremme sin egen synlighed. I enkelte tilfælde kobles dette til en forestilling om, atman ønsker at ændre på omverdenens opfattelse af frivilligcentrene og det ’hatte-dameimage’, der siges at knytte sig til frivilligt socialt arbejde. Det er naturligt, atden frivillige verden også retter sin opmærksomhed mod og tager ved lære affremherskende tendenser blandt private virksomheder. Risikoen ved en sådan formfor synlighedsstrategi, der retter sig indad mod frivilligcentret selv og benytter ordsom ’branding’, ’image’ og ’profilering’, er, at omverdenen (med rette eller urette)vil kunne opfatte det som ’varm luft’ og ’fremmed’ for det frivillige sociale arbejdesmålgrupper.Ud fra det tilgængelige selvevalueringsmateriale er langt de fleste frivilligcentre(nystartede såvel som etablerede) nået et godt stykke med at synliggøre 1) frivillig-centret og dets tilbud, 2) mulighederne for frivilligt arbejde samt 3) de tilbud ogaktiviteter, der eksisterer i den øvrige del af den lokale frivillige sociale sektor. Langtde fleste centre udsender regelmæssigt nyhedsbreve elektronisk og i papirformat,der informerer om aktiviteter og tilbud i frivilligcentret og i regi af andre foreninger.Mange centre har kalendere og arrangementsoversigter på hjemmesiden, derløbende opdateres. Langt de fleste centre har også udarbejdet en foreningsvejviser,social vejviser, frivillighedsguide eller lignende, der også eksisterer såvel elektronisksom i trykt form. Især en elektronisk løbende opdateret liste over lokale foreningermed links, der kan sende brugerne direkte videre til den relevante foreningshjemmeside med kontaktpersoner og lignende informationer, virker meget lovende.Mange centre benytter også muligheden for at synliggøre sig ved årlige ’markeds-dage’ og lignende. Foreningsmøder, dialogmøder, stormøder og lignende, hvor fri-villigcentret søger at fremme dialogen mellem foreninger og styrke synligheden afdet frivillige sociale arbejde i kommunen har mange centre lykkedes med at sætte isøen i udviklingsperioden. Enkelte centre har også en foredragsrække i løbet afvintersæsonen, fx om socialt ansvar og sundhedsfremme, mens andre gør en særligindsats for at synliggøre bestemte aktiviteter og tilbud, fx selvhjælpsgrupper.Enkelte centre har forsøgt at udnævne ambassadører i lokalområder, der skal24

synliggøre frivilligcentret og dets tilbud i nye områder af kommunen, men dette serud til at være en træg vej at gå. Enkelte steder har man indgået en aftale medkommunen om, at en folder om frivilligcentret, frivillige job og frivilligt socialtarbejde, vedlægges den mappe, som tilflyttere til kommunen modtager, en ide somvirker meget ligetil og ganske oplagt.Et enkelt sted er frivilligcentrets hjemmeside indlejret som en del af kommu-nens hjemmeside, hvilket i det pågældende tilfælde giver en meget professionel ogbrugervenlig hjemmeside med mange veludbyggede funktioner og stor synlighed,idet der kan linkes til frivilligcentret fra kommunens hjemmeside. Dette må manformode synliggør frivilligcentret og mere alment det frivillige sociale arbejde overfor mange borgere, som i anden anledning benytter kommunens hjemmeside. Entæt kobling til kommunen har i dette tilfælde givet adgang til en række ressourcerog en større synlighed i hele kommunen. Noget, som måske kan være særlig vigtigtfor mindre frivilligcentre med færre ressourcer beliggende i rurale områder, hvorder skal dækkes store geografiske områder. Det omtalte tilfælde drejer sig om etnystartet center, hvor meget benarbejde givetvis er blevet sparet ved denne strategi.I andre tilfælde, hvor frivilligcentret er etableret og velkendt blandt borgerne, vil ensådan strategi ikke nødvendigvis være at foretrække. Men eksemplet viser, at frivil-ligcentrene kan have en del at vinde ved et tættere samarbejde med kommunen.De udviklingsmål og indikatorer på øget synlighed, som frivilligcentrene selvhar opstillet, kan i langt de fleste tilfælde siges at være tilfredsstillende indfriet. Selvom der naturligvis er forskelle på aktivitetsniveauet, og hvor godt det er lykkedes atplacere frivilligcentret i borgernes og andre foreningers bevidsthed – noget der ikkemindst afhænger af frivilligcentrets alder og de ressourcer og kompetencer, der iøvrigt er til rådighed – så må man ud fra det tilgængelige materiale konkludere, atudviklingsprojekterne seriøst og systematisk har arbejdet for at fremme synlighedenog lette tilgængeligheden af det frivillige sociale arbejde.

Et af de centrale formål med at styrke synligheden af frivilligcentret og det frivilligesociale arbejde er, at flere borgere skal blive opmærksomme på de muligheder, derligger lokalt for at engagere sig i frivilligt socialt arbejde. Gennem information,debat og dialog skal opmærksomheden skærpes om vigtigheden af de frivillige ind-satser, og det frivillige sociale arbejdes betydning og status skal hæves, sådan at flereborgere får øjnene op for vigtigheden af at bidrage med en indsats.Stort set alle frivilligcentre har formidling af frivilligt arbejde som en del afderes kerneydelser. I forhold til projekterne, der modtager støtte fra udviklings-puljen, har ca. 20 centre opstillet mere eller mindre kontante mål i retning af atformidle et bestemt antal frivillige job i løbet af et år eller øge hvervningen af frivil-lige med et bestemt antal eller procentsats.Langt fra alle frivilligcentre, der opstiller disse mål, har i løbet af den periode,hvor selvevalueringsskemaerne har kunnet følge udviklingen, nået de opstilledemål. Udviklingsprojekterne skal i denne sammenhæng roses for at give meget ærligetilbagemeldinger om de problemer, de støder ind i, i forbindelse med at hæve ambi-tionsniveauet på dette område. Der forekommer at være nogle gennemgåendehovedproblemer i forhold til denne indsats, som en del frivilligcentre reflektererover i deres selvevalueringsmateriale.For det første har en del centre opstillet mål, der går på at udvide formidlings-funktionen til nye geografiske områder i forbindelse med kommunesammenlæg-ning. Dette har flere frivilligcentre erfaret er en vanskelig opgave, fordi man bevæ-ger sig ind i nyt territorium, hvor det tager tid at blive kendt og etablere samar-bejdsrelationer og skabe tillid til lokale foreninger.For det andet har mange foreninger allerede etablerede rekrutteringskanaler oghar derfor ikke nødvendigvis brug for, at frivilligcentret påtager sig denne opgave.Sidstnævnte punkt er i overensstemmelse med resultater fra blandt frivilligheds-undersøgelsen, der klart har påvist, at langt hovedparten af de frivillige rekrutteresvia personlige opfordringer, eksisterende foreningsnetværk, familierelationer osv.(Koch-Nielsen, Henriksen, Fridberg og Rosdahl 2005). Denne undersøgelse visteimidlertid også, at det i højere grad var muligt at rekruttere frivillige på området for

socialt arbejde via annoncer, kampagner, omtale i pressen mv. end det var på andreområder af den frivillige sektor.Derfor skal frivilligcentrene ikke nødvendigvis opgive ambitionerne om atblive et knudepunkt for formidling af frivilligt arbejde. Visse steder lykkes rekrutte-ringen til frivilligt socialt arbejde på et fornuftigt niveau, og man oplever et stigendeantal henvendelser. Men det kræver en ihærdig indsats gennem en længere periode.Af samme grund er selvevalueringsmaterialet også præget af, at centrene tilpasserog justerer deres målsætninger til et mere realistisk niveau. Det er heller ikke ind-trykket, at antallet af frivilligjob, som centrene annoncerer på deres hjemmesider, erpåfaldende lavt. I forbindelse med udarbejdelsen af denne delrapport har jeg på entilfældig dag besøgt udviklingsprojekternes hjemmesider og særligt set på antallet aftilgængelige job. For mange af de etablerede og større frivilligcentre gælder det, atder typisk annonceres mellem fem og ti job på en sådan dag (men antallet kan gåhelt op til 20). Det afhænger naturligvis af den konkrete iagttager, om et sådantantal vurderes til at være tilfredsstillende højt. Men når man samtidig tager højdefor, dels at frivilligcentrene primært opererer på det sociale og sundhedsmæssigeområde, hvor den lokale tæthed af organisationer ikke er så høj som på fx idræts-og fritidsområdet, dels at mange foreninger, som nævnt, har deres egne rekrutte-ringskanaler, så er det i mange tilfælde næppe realistisk at nå meget højere op. På ensådan virtuel besøgsrunde finder man også frivilligcentre, der har færre eller sletingen tilgængelige frivilligjob, og disse centre kan naturligvis med fordel intensiverederes indsats.For det tredje melder nogle centre om, at det kan være forbundet med størreforhindringer og anstrengelser at rekruttere frivillige til det sociale og sundheds-mæssige område. Dels har frivilligt socialt arbejde ikke hos alle borgere den sammestatus som andre dele af den frivillige sektor, hvilket gør, at de barrierer, der skaloverkommes, kan være større. Dels kan der være en tendens til, at de frivillige, derrekrutteres til området, i højere grad end det er tilfældet på andre områder af denfrivillige sektor, kræver en særlig opmærksomhed og støtte. Mens rekrutteringen tilden frivillige sektor generelt er kendetegnet ved en selektion af mennesker medflere ressourcer end gennemsnittet, så er dette ikke tilfældet på det sociale område.Her er der en meget bred rekruttering af frivillige med meget forskellig baggrund(Henriksen og Rosdahl 2008; Henriksen 2007). Det kan betyde, at frivilligcentre ogforeninger i øvrigt skal bruge mere tid på at sluse den frivillige ind i det rigtige jobog bruge mere tid på pleje og kvalificering af de frivillige.27

For det fjerde melder nogle centre om en generel problemstilling, der relaterersig til den landsdækkende portal for formidling af frivilligjobwww.frivilligjob.dk.Disse centre melder om en nedgang i antallet af formidlinger, der sker via frivillig-centret, hvilket de tilskriver øget aktivitet på den landsdækkende portal. De flestecentre opbygger en parallel struktur, hvor tilgængelige frivilligjob annonceres bådepå frivilligcentrets hjemmeside samtidig med at der linkes til den landsdækkendeportal. Andre steder henvises der konsekvent til den landsdækkende portal. Denideelle løsning, som ifølge oplysninger fra FriSe allerede er under implementering,er, at alle frivilligjob, der meldes ind til enten den landsdækkende portal eller til etlokalt frivilligcenter, automatisk registreres begge steder. Så er man sikker på, atingen borgere misser et opslag, fordi man kun kigger et af de to mulige steder.Man må konkludere, at formidling af frivilligt arbejde fremdeles stiller frivillig-centrene over for nye udfordringer. Etablerede centre har en særlig opgave med atudbrede kendskabet til nye områder, hvis de er en del af en ny storkommune. Ny-startede centre skal bruge kræfter på i det hele taget at blive et omdrejningspunktfor rekruttering af frivillig arbejdskraft. Dette er en tidkrævende opgave, der kungiver resultater ved en meget ihærdig indsats. Indtrykket er imidlertid – ikke mindstfra den aktivitet, der er synlig via hjemmesiderne – at formidling af frivilligt arbejdelangsomt er ved at vinde indpas. Tilgængeligheden og brugen af ny informations-teknologi, der er koordineret, opdateret og brugervenlig, kan i denne sammenhængnæppe undervurderes. Indgange og portaler til frivilligt socialt arbejde må i dagtænkes og konstrueres i to dimensioner: en reel, fysisk og en virtuel.

Et andet centralt formål med frivilligcentrenes virke, der også afspejles i udviklings-målene, er, at flere foreninger skal benytte sig af centrenes tilbud om forenings-service, projektvugge mm. Dette er et centralt arbejdsområde, fordi mange forenin-ger på det sociale og sundhedsmæssige område er relativt små og i stor udstrækningafhængig af frivillig arbejdskraft (Ibsen 2006). Disse foreningers indsats kan derforkvalificeres og udvikles igennem samarbejde med et frivilligcenter, der kan tilbydekurser, hjælp til at skrive ansøgninger, koordinering i forhold til andre foreningersamt hjælp i forhold til interessevaretagelse over for offentlige myndigheder osv.Centrenes indsats er også central i forhold til at etablere nye initiativer på områder,hvor der mangler indsatser eller der, hvor der opstår nye sociale problemer.På samme måde som det var tilfældet med frivilligformidling er heller ikkedenne opgave altid helt ligetil. Som det også blev nævnt oven for, kan der iudgangspunktet være en vis skepsis blandt måske især etablerede og større forenin-ger over for nye organisationer som frivilligcentrene. Generelt ukendskab, konkur-rence om knappe midler (offentlige tilskud og frivillig arbejdskraft) samt forskelle iforeningernes organisatoriske ressourcer og kapacitet kan være mulige årsager til ensådan skepsis. Imidlertid er omfanget og begrundelserne for denne skepsis ikkealtid helt tydelige i selvevalueringsmaterialet, og der kan derfor være grund til at senærmere på det i de kommende casestudier.Med nogle få undtagelser arbejder alle udviklingsprojekter mere eller mindreeksplicit med at udvikle såvel foreningsservice som projektvugge. Målene beskrivesfx således:•”Koordinere og kvalificere en meget stor og heterogen samling af frivilligesociale organisationer”•”Dannelse af netværk og samarbejdsrelationer mellem foreninger ogorganisationer”•”Styrke og udvikle de frivillige sociale foreninger”•”Samle, styrke og servicere det frivillige sociale arbejde”

•”At være netværksskabende især for små foreninger. At øge servicen overfor andre foreninger således at der sker et kvalitativt løft af helefrivilligområdet”Mange centre forsøger at gøde jorden for et tættere samarbejde og samspilmed de lokale foreninger ved at lave opsøgende arbejde og tale med forenings-repræsentanter om de muligheder frivilligcentret kan tilbyde. Enkelte frivilligcentrehar endvidere forsøgt sig med at vurdere og analysere foreningernes behov forstøtte og hjælp (blandt andet ved at lave en spørgeskemabaseret undersøgelse). Enaf de mest benyttede metoder er at indkalde foreningerne til dialogmøder, hvorfrivilligcentrene kan præsentere deres service, og hvor foreningerne kan respondereherpå. Dette har mange centre gennemført og haft succes med. Dette virker somen fremkommelig og overskuelig vej at gå, der samtidig fungerer fint i forhold tildet lavpraktiske niveau, som mange foreninger realistisk befinder sig på. Opsø-gende arbejde og dialogmøder har også den positive sidegevinst, at det baner vejenfor at indlemme foreninger og frivillige sammenslutninger i sociale vejvisere, og atforeningerne bliver opmærksomme på mulighederne for at formidle frivillige jobvia frivilligcentrenes opslagstavler og hjemmesider. Det personlige kendskab og detnetværk, der kan være resultatet af sådanne initiativer, medvirker også til at afmysti-ficere og opbygge tillidsfulde relationer mellem foreninger og frivilligcentre. Der eringen tvivl om, at dette er en vigtig forudsætning for at blive en krumtap i detlokale frivillige sociale arbejdes infrastruktur.De konkrete services, som frivilligcentrene tilbyder etablerede foreninger,drejer sig blandt andet om afholdelse af kurser med fagligt indhold, bistand til atskrive ansøgninger, oprettelse af fundraising database, bistand til at skrive presse-meddelelse, etablere kontakt til kommunen, arrangere fælles stand på torvedage oglignende for at medvirke til rekruttering af frivillige, bistand til regnskab, konflikt-løsning, bestyrelsesansvar osv. En anden hovedaktivitet drejer sig om at etablerenetværk mellem eksisterende foreninger med henblik på, at disse gensidigt kanstøtte hinanden. Fx har frivilligcentre taget initiativ til at foreninger, der arbejdermed mennesker med eksistentielle problemer eller foreninger for misbrugere samtbesøgstjenester, har mødtes og drøftet fælles problemstillinger. I et enkelt tilfældeer der også etableret fælles supervision af de frivillige i disse netværk. Sådanneinitiativer virker meget perspektivrige. Især i relation til små foreninger, der kanvære meget sårbare og påvirkelige i forhold til selv små udsving i den frivillige31

ressourcebase, virker det som en rigtig satsning at søge at støtte og kvalificere deresindsatser.Projektvugge-aktiviteter drejer sig om at hjælpe nye frivillige sammenslut-ninger og initiativer i etableringsfasen. Konkret kan det dreje sig om lån af lokalerog kontorudstyr (kopimaskine, computer, telefon mv.), hjælp til at formulere ansøg-ninger, kontakt til lignende sammenslutninger, hjælp til markedsføring (pjecer,pressemeddelelser mv.), rådgivning om foreningsdannelse, bestyrelsesansvar mv. Iforhold til det sociale og sundhedsmæssige område, hvor nye frivillige initiativerofte forholder sig til nye typer af sociale problemer og ofte med fokus på ressource-svage målgrupper, forekommer en sådan hjælp at være en meget væsentlig nyska-belse, der potentielt kan have stor betydning for opbygningen af den frivillige løs-ningskapacitet. Frivilligcentre, der bevidst arbejder på at støtte og fremme småforeninger og nye initiativers arbejde og engagement ser ud til at have fat i denlange ende.Det er primært en række af de store og veletablerede frivilligcentre i de størrebyområder, der, vurderet ud fra det tilgængelige selvevalueringsmateriale, lykkesmed denne type af hjælp, mens det forekommer vanskeligere i de nystartede centresamt i de centre, der er placeret i rurale (tyndtbefolkede) områder. De nystartedecentre har brug for tid til at etablere sig. For centrene i de rurale områder gælderdet, at der ganske enkelt er færre foreninger at rette disse aktiviteter imod. Dertilkommer, at flertallet af de eksisterende foreninger oftest findes på et enkeltområde, nemlig ældreområdet. Det forekommer også at være et gennemgåendemønster, at interessen for ’erfa-grupper’, kurser mm. i de rurale områder er mindre.Det er muligt, at frivilligcentrene i disse områder må tage konsekvensen af dissevilkår og have en højere grad af aktivitetsorientering i huset og ad den vej opbyggeforeningskontakt og netværk. Små centre i rurale områder står her overfor etparadoks: De skal helst kunne lidt af hvert, men samtidig har de som regel færreressourcer til rådighed (se Henriksen og Marthedal 2006) og også færre netværk attrække på, samtidig med at de skal dække store geografiske områder. Omvendt medstørre centre i større bysamfund: De har som hovedregel adgang til flere ressourcerog flere netværk, samtidig med at de dækker områder, der geografisk er merekoncentrerede. Når man vurderer frivilligcentrenes resultater, må man have øje fordisse strukturelle forskelle, der giver forskellige betingelser for arbejdet.

En række centre i de større og mere koncentrerede byområder har formuleretudviklingsmål, der specifikt retter sig mod at styrke de etniske foreningers arbejdesamt styrke netværkene mellem danske og etniske foreninger. Også centre i mindrebyområder arbejder med dette. Målene formuleres her både som det at engagereflere borgere med etnisk baggrund i frivilligt socialt arbejde, og at styrke de etniskeminoritetsgruppers integration i det danske samfund gennem foreningsdannelse ognetværk mellem danske og etniske foreninger.Midlerne til at nå disse mål går gennem en række af de samme aktiviteter, somogså har været benyttet i andre sammenhænge. Det drejer sig for det første omkortlægning af etniske foreninger og organisationer, samt opsøgende arbejde iforhold til disse med henblik på at skabe kontakt og præsentere foreningerne for destøttemuligheder frivilligcentret råder over og evt. få de etniske foreninger til atblive medlem af frivilligcentret. I storbyerne drejer dette opsøgende arbejde sig omat komme ud i de boligområder, hvor de etniske foreninger findes, blandt andetved at oprette (mobile) satellitter i disse områder. For det andet drejer det sig omkonkret støtte til etniske grupper i form af hjælp til foreningsdannelse, afholdelse afkurser mv. For det tredje drejer det sig om skabe kontakt til etniske rådgivere ikommunerne for at øge kontakten og gøre opmærksom på nogle af de særligeforhold, der gør sig gældende; fx har et center presset på for at få kommunen til attage en sag op, hvor etniske foreninger falder mellem §18-støtte og folkeoplys-ningsstøtte. For det fjerde drejer det sig om igangsætning af konkrete aktivitetersom fx afholdelse af international familiefest, forældrerådgivninger, oplysendearbejde og lektiehjælp, blandt andet i samarbejde med sprogskolerne. Endelig drejerdet sig om etablering af netværk mellem etniske foreninger og mellem etniskeforeninger og danske foreninger. Et center har blandt andet forsøgt sig medsamarbejde mellem en forening for arabiske kvinder og diabetesforeningen samt atrekruttere frivillige til Natteravnene blandt etniske grupper.Generelt hæmmes frivilligcentrenes ønske om at skabe mere aktivitet på detteområde af, at rekrutteringsproblemstillingerne blandt de etniske minoritetsgrupperer anderledes – ikke mindst fordi frivilligt socialt arbejde i institutionaliseret form erukendt i mange minoritetssamfund, fordi det generelt tager mere tid at etablere34

tillidsfulde relationer i disse sammenhænge, og fordi etniske sammenslutninger ofteer mono-etniske. Frivilligcentrenes erfaringer med dette arbejde, som de fremtræ-der i selvevalueringsmaterialet, er derfor at det tager meget tid, at man ofte månedjustere planerne og også i en del tilfælde skrinlægge planer.Det er imidlertid et område, som der er mange perspektiver i, og hvor der påsigt må være meget at hente. Hvis frivilligcentrene kan bidrage til at støtte ogetablere nok især mindre frivillige sammenslutninger og netværk blandt etniskegrupper og på tværs af etniske og danske foreninger, må man formode, at dette vilkunne bidrage til at rekruttere flere med anden etnisk baggrund til frivilligt socialtarbejde samt styrke de etniske foreningers arbejde. Men frivilligcentrene hargenerelt et stykke vej at gå endnu, før dette er tilfældet. Der er dog tale om etområde, hvor der ikke findes lette løsninger.

Et andet område, hvor frivilligcentrene forsøger at finde nye veje er på området forrekruttering af unge til frivilligt socialt arbejde. Her synes især frivilligcentrenessamarbejde med uddannelsesinstitutionerne og deres forsøg med nye typer afrekruttering at være interessante.Samlet set er der ikke mange af udviklingsprojekterne, der arbejder på dennefront. Det forudsætter naturligvis, at der findes uddannelsesinstitutioner i centrenesområde, og det gør der ikke i alle tilfælde. I mange tilfælde findes der dog enteninstitutioner for korte (social- og sundhedsskoler) eller mellemlange (sociale høj-skoler, CVU’er) uddannelser, mens videregående uddannelser (universiteter) kunfindes i de største byer. Det er klart, at for rekruttering til frivilligt socialt arbejde erikke alle uddannelser lige oplagte. Men det må formodes, at der især på social- ogsundhedsskoler, socialrådgiveruddannelser, jordemoder- og sygeplejeskoler, psyko-logiuddannelser, jura mv. må findes et potentiale. Vi ved fra frivillighedsundersøgel-sen, at mange unge mennesker faktisk er interesseret i at arbejde frivilligt, men at deoftere end andre aldersgrupper mangler opfordringer (Koch-Nielsen, Henriksen,Fridberg og Rosdahl 2005). Det er også oplagt, at unge mennesker under uddan-nelse oftere er enten nytilflyttere til en by (i forbindelse med studiestart) eller på vejtil at flytte igen (i forbindelse med studieafslutning og påbegyndelse af erhvervs-karriere). En sådan mindre stabil livssituation kan også være hindrende for frivilligtengagement. På den anden side er det ligeså oplagt, at unge kan profitere af frivilligtarbejde, idet de her igennem kan opnå erfaringer og indsigt, som de ikke opnår viadet formelle uddannelsessystem. Dertil kommer, at flere unge givetvis er ved at fåøjnene op for, at frivilligt arbejde også bidrager positivt til deres cv. Frivillig-centrene kan derfor sandsynligvis udnytte den aktuelle gunstige situation til atmobilisere flere unge til det frivillige sociale arbejde.Især to udviklingsprojekter har arbejdet systematisk med dette område. I detene tilfælde har man etableret et formelt samarbejde med en social højskole om enrådgivning for borgere samt et bisiddernetværk. Der er nedsat en arbejdsgruppesammen med højskolen og afholdt netværksmøde for bisiddere. Det er oplagt at36

samarbejde på sådanne områder, hvor uddannelsesinstitutioner har særlige kompe-tencer, kan være en meget stærk strategisk alliance for et frivilligcenter. De konkreteerfaringer er endnu få, men perspektiverne er interessante.I det andet tilfælde tager udviklingsprojektet udgangspunkt i, at den pågæl-dende by har en relativt stor andel studerende, og at de mange uddannelsesinstitu-tioner må kunne bruges som indgange til at engagere flere i det frivillige arbejde.Man har her oprettet et ungdomsprojekt, en såkaldt ’studiesatellit’, med en egenhjemmeside, hvor der slås kraftigt på tromme for fordelene ved at engagere sig i detfrivillige arbejde. Man har også forsøgt sig med forskellige arrangementer, blandtandet i forbindelse med studiestart og en såkaldt en ’speed-dating event’. Man hartil dels haft succes, idet flere unge end forventet er under oplæring, men detundersøges fremdeles, hvad der afholder unge fra at arbejde frivilligt.Det er klart, at udviklingsprojekterne ikke kan arbejde lige intensivt på allefronter, men fremover bør flere frivilligcentre tage ved lære af de erfaringer, der forøjeblikket gøres på dette område, og forsøge at fremme samarbejdet med uddannel-sesinstitutioner og fx også inddrage ungdomsorganisationerne i dette arbejde.

Et andet område hvor enkelte frivilligcentre forsøger at fremme et mere forplig-tende samarbejde er i relation til det private erhvervsliv. På dette område har FriSeforsøgt at motivere medlemmerne til i højere grad at søge samarbejde og sponsor-støtte hos virksomheder og blandt andet udgivet en sponsormanual (FriSe 2007) ogigangsat et udviklingsprojekt. Manualen omtaler tre typer af samarbejde med pri-vate virksomheder. For det første samarbejde med virksomheder om rekrutteringaf frivillige og ansattes udførelse af afgrænsede opgaver for frivillige organisationer.For det andet samarbejde og partnerskaber med private virksomheder om særligeopgaver som fx coaching, revision, håndværkeropgaver eller webdesign. For dettredje private sponsorater og donationer som supplement til den fremherskendeoffentlige finansiering.Blandt udviklingsprojekterne er det især et center, der målrettet arbejder på atudvikle det frivillige arbejde i relation til private virksomheder. Formålet er for detførste at introducere frivilligt arbejde for virksomheders ansatte, for på den måde atengagere flere frivillige. Frivilligcentret er taget på virksomhedsbesøg og vil frem-over bruge mere tid på at komme direkte i kontakt med medarbejdere. Erfaringerneer, at man er blevet godt modtaget på virksomhedsbesøgene, men også at en delvirksomheder er træge, hvorfor planlagte aktiviteter må udskydes. Formålet er fordet andet at introducere virksomhedernes medarbejdere for frivilligcentrets tilbud,blandt andet deltagelse i selvhjælpsgrupper, når problemerne overstiger hvadkolleger kan håndtere. Uden for udviklingsprojekterne er der et eksempel på etsådant projekt, hvor der i regi af et selvhjælpsprojekt er oprettet stresshånd-teringsforløb i to virksomheder (FriSe 2007:11).Ingen udviklingsprojekter har eksplicit øget privat sponsorering som udvik-lingsmål, men nogle frivilligcentre har fx en oversigt over private sponsorer påhjemmesiden og andre nævner, at de arbejder med at styrke denne del af finan-sieringen.Erfaringerne med denne del af udviklingsarbejdet er endnu få, men FriSessatsning på området kan muligvis bane vejen for flere forsøg og eksperimenter.Samarbejde med virksomheder er en tendens, der også pågår i andre lande (se fx

Wulff 2006b; Brudney 2005), og som kan bygges på det behov, som mange privatevirksomheder i disse år ser for at styrke deres omdømme i omgivelserne via støttetil en god sag. Det er klart, at frivilligcentrene og andre lokale frivillige socialeorganisationer her skal konkurrere med ikke mindst foreninger på idrætsområdet,der i mange år har haft en privilegeret adgang til lokale sponsorater. Den genereltstigende opmærksomhed omkring virksomhedernes sociale ansvar taler imidlertidfor, at det kan være muligt for de sociale organisationer at styrke samarbejdet meddet private erhvervsliv. Det kunne være en opgave for frivilligcentrene at banevejen for de lokale frivillige sociale organisationer på dette område.

Et sidste område for frivilligcentrenes udviklingsarbejde, der skal berøres i dennerapport, omhandler sundhedsfremme, selvhjælp og indsatser over for grupper medsærlige behov. Som nævnt oven for under diskussionen af kommunalreformen, såer kommunerne efter kommunalreformen blevet ansvarlig for en række opgaver påsundhedsområdet og i relation til særlige grupper, som amterne tidligere var ansvar-lige for. Det har givet kommunerne nye opgaver og nye samarbejdspartnere, idetmange frivillige organisationer traditionelt har haft målgrupper og løst opgaver pådisse områder, fx i relation til hjemløse, misbrugere, handicappede, mennesker medpsykiske lidelser, kriseramte osv. På dette område er frivilligcentrenes traditionellefunktion med koordinering og drift af selvhjælpsgrupper naturligvis også central, enopgave, som delrapport I viste, stadig fylder ganske meget i den samlede virk-somhed (Henriksen & Marthedal 2006).Man kan sige, at alle frivilligcentre naturligt i kraft af deres primære forankringog tilknytning til det frivillige sociale arbejde og tilgrænsende områder og i kraft afderes funktion som støttepude og koordinerende instans virker for at forbedrevilkårene for ovennævnte grupper. Det, der her skal fokuseres på, er de nye mål ogopgaver, som frivilligcentrene har sat sig på disse områder, og hvor der er berøringtil den nye opgavefordeling mellem kommuner og regioner.I alt 13 ud af 22 af udviklingsprojekterne i regi af etablerede frivilligcentre harudviklingsmål, der relaterer sig til arbejdet med svage grupper, sundhedsfremme ogforebyggelse eller selvhjælp, mens det gælder for 9 ud af 10 af de nystartede centre.Hvad angår selvhjælp så drejer en del af udviklingsarbejdet sig om iforlængelse af kommunalreformen at udvide tilbuddet om selvhjælpsgrupper til denye sammenlægningsområder. Erfaringerne tyder imidlertid på, at man her til delsløber åbne døre ind. Det vil sige, at man i mange tilfælde allerede har dækket deområder, der først nu formelt er blevet en del af en ny sammenlægningskommune.Selvhjælpsgrupper trækker givetvis deltagere fra et relativt stort opland, og i nogletilfælde kan det ligefrem være en fordel, at deltagerne ikke kommer fra det sammelokalområde. Også de nystartede centre har fokus på oprettelse af selvhjælps-grupper eller støtte til selvhjælpsinitiativer. Som tidligere omtalt drejer et andet

udviklingsprojekt sig om tilbud til virksomheder om selvhjælpsgrupper. Et tredjeudviklingsprojekt fokuserer på at styrke samarbejdet med sundhedsafdelingen ikommunen og distriktspsykiatrien om nye selvhjælpsgrupper.I relation til svage grupper så har en del frivilligcentre fokuseret på at støtteisær mindre foreningers arbejde med grupper med særlige behov, fx foreninger forkronisk syge, organisationer for pårørende til misbrugere, foreninger for svageunge, oprettelse af bisiddernetværk på tværs af foreninger. Et center ønsker des-uden at styrke mulighederne i lokalområderne for ressourcesvage mennesker, idettilbuddene her er få. Det er oplagt, at frivilligcentrene har fokus på at koordinere,synliggøre og lette adgang til denne type tilbud, idet man må formode, atkommunerne endnu står dårligt rustet på disse områder efter amternes nedlæggelse.I relation til de bredere opgaver med sundhedsfremme og forebyggelse såarbejder enkelte udviklingsprojekter med at styrke indsatsen over for svage ældre ogensomme med blandt besøgstjenester og netværk, foredrag og folkeoplysning samtgenerelt sundhedsfremmende initiativer som rygestop, ’Tjek din sundhed’, motions-dag mv., mens andre har fokuseret på mere specialiserede indsatser omkring over-vægtige børn eller etniske kvinder med diabetes. Et enkelt sted har man arbejdet forat oprette satellitter i lokale sundhedscentre, mens to af de nystartede centre somogså nævnt tidligere har til huse i kommunale sundhedscentre eller Sund Bybutikker.Det vil være oplagt, at endnu flere frivilligcentre fremover reflekterer over,hvordan det frivillige sociale arbejde kan støtte og supplere den kommunaleopgaveløsning på de ovennævnte områder, hvor det efter opgavereformen eroplagt at finde modeller, der kombinerer offentlige og frivillige løsninger. Ikkemindst ude i mindre lokalområder findes der mange tilbud til ældre og idrætsaktiveunge og midaldrende, mens der stort set ikke findes tilbud til mindre ressource-stærke borgere. Frivilligcentre kan have en særlig opgave med at synliggøre dette ogvirke for at kombinere eksisterende ressourcer. Til støtte for medlemsorganisa-tionernes arbejde med dette område har FriSe i øvrigt initieret et treårigt udviklings-projekt, hvilket forekommer vigtigt.

Det selvevaluerings- og dokumentationsmateriale, som ligger til grund for dennedelrapport, efterlader grundlæggende det indtryk, at frivilligcentrene, via støtte fraudviklingspuljen, overordnet set er nået et godt stykke med at målrette og fokuseresin indsats i forhold til de kernefunktioner, der beskrives for fuldt udrustedefrivilligcentre.Det er tydeligt, at arbejdet med selvevalueringsmaterialet – og den kontinuer-lige samtale og refleksion dette giver anledning til – har bidraget til at fokusere ogprofessionalisere centrenes arbejde. Meget af den ’bottom-up’-tilgang, der tidligerekarakteriserede feltet, er – hjulpet på vej af ministerielle og kommunale krav i for-bindelse med finansiering, ’bedst-praksis’-anbefalinger i regi af medlemsorganisa-tionen FriSe, konsulentbistand fra SUS og sikkert også mere almene ændringer iforestillinger om, hvilke grundlæggende værdier og organisationsmodeller et legi-timt frivilligcenter bygges på – afløst af mere ensartede organisationsmodeller. Denystartede centre har således i høj grad kunnet læne sig op ad de eksisterendecentres erfaringer, de ministerielle kravspecifikationer og FriSes anbefalinger iforbindelse med etableringen.Ikke mindst er der sket en væsentlig indsnævring i forhold til de problem-områder, centrene retter deres aktiviteter imod. Langt de fleste centre retter såledesderes aktiviteter udelukkende mod social- og sundhedsområdet (inklusive detboligsociale arbejde), mens færre arbejder med frivilligcentrenes rolle på de øvrigeområder af den frivillige sektor, fx kultur, fritid, idræt. Dette er en udvikling, dertrækker i en anden retning end fx Norge, hvor regeringen i den seneste stortings-melding ønsker, at frivilligcentrene skal fungere som ’nærmiljøsentraler’, der gene-relt fremmer gode og levende lokalmiljøer (Kultur- og Kirkedepartementet,St.melding nr. 39, 2006-2007). I forhold hertil er de danske frivilligcentre langtmere fokuseret på at forebygge og løse sociale og sundhedsmæssige problemersamt koordinere lokale indsatser og engagere borgerne i disse opgaver.Man kan konkludere, at de fleste af de udviklingsmål, centrene arbejder med,flugter pænt med udviklingspuljens mål om at forbedre infrastrukturen for ogløsningskapaciteten i det lokale frivillige sociale arbejde. På tværs af udviklings-

projekterne arbejdes der seriøst og målrettet med at synliggøre frivilligcentrene ogde øvrige organisationers tilbud, så tilgængeligheden for borgerne øges. En del afdette arbejde består også i at formidle muligheder for frivilligt arbejde til borgerne,ligesom man visse steder forsøger at engagere nye grupper, fx unge og etniskeminoriteter, i det frivillige arbejde. Der arbejdes også seriøst med at støtte nye ogetablerede foreninger og sammenslutninger i form af projektvugge, forenings-service og støtte til netværksdannelse mellem foreninger. Endelig er det klassiskeselvhjælpsarbejde fortsat centralt for mange frivilligcentre.Det betyder ikke, at der ikke er forskelle på frivilligcentrene. Det er tydeligt, atvægten lægges forskelligt. En del frivilligcentre kombinerer også stadig rollen somknudepunkt, koordinator og igangsætter med en ’aktivitetsorientering’. Måskespecielt i de rurale områder kombineres arbejdet med at koordinere, formidle ogservicere det lokale frivillige arbejde med driften af egne aktiviteter i form af cafe,lektiehjælp, stavgang, madklubber osv. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, atdisse steder ikke formår at omstille sig til de nye opgaver. Det kan også være udtrykfor, at frivilligcentre i sådanne omgivelser har andre vilkår og i højere grad måbenytte disse aktiviteter som indgang til sit arbejde.De opgaver og arbejdsområder, hvor frivilligcentrene fremdeles møderproblemer og forhindringer, og hvor ikke alle udviklingsprojekter har nået de mål,de selv stillede, er følgende:•Et forpligtende kommunalt samarbejde, herunder formulering af kommu-nale frivillighedspolitikker. En del centre rapporterer og klager over, at dehar vanskeligt ved at nå frem til forpligtende aftaler med kommunale beslut-ningstagere om dette. Den umiddelbare vurdering vil være, at frivillig-centrene visse steder stadig mangler den fornødne status og gennemslags-kraft. Der er dog store forskelle, og der er også mange eksempler på, atkommunerne har rykket sig meget. Kommunalreformen har givetvis væreten god anledning til at sætte frivilligt socialt arbejde på dagsordenen, men ikonkurrence med de mange andre opgaver, som reformen førte med sig, harfrivilligcentrene haft en vanskelig opgave med at få dette område op på denpolitiske dagsorden. I forhold til at samle de frivillige foreninger til dialogmed det offentlige har frivilligcentrene dog spillet en væsentlig og betyd-ningsfuld rolle mange steder.

•Formidling af frivilligt arbejde i stor skala. Der er stor forskel på, hvormange job der annonceres, og ikke mange frivilligcentre når det antal job-formidlinger, de har opstillet. Visse steder rapporterer man også om nedgangi antallet af formidlinger, hvilket kan skyldes, at den landsdækkende jobportalFrivilligJob.dk nu bruges mere. Det er også muligt, at ambitionerne er forhøje – blandt andet fordi rekrutteringen til frivilligt arbejde generelt følgerandre kanaler. Men en nærmere undersøgelse bør afklare dette.•At andre foreninger gør brug af frivilligcentrenes tilbud om foreningsservice.Visse organisationer er stødt på skepsis og modstand. Det har blandt andetført til, at relativt få centre lykkes med at gennemføre egentlige kursusforløb.Derimod lykkes meget i relation til at støtte specielt små foreninger ognystartede initiativer, og det forekommer fornuftigt at koncentrere kræfterneher. Det er ikke sikkert, at alle frivilligcentre fungerer i kontekster, hvor for-maliserede kursus- og undervisningsforløb er realistiske. Og det er ikke sik-kert at frivilligcentrene skal bruge energi på etablerede foreninger og organi-sationer, som godt kan klare sig selv.•Arbejdet med etniske grupper og etniske foreninger er et vigtigt udviklings-område. Men frivilligcentrene oplever, at arbejdet tager meget tid og erforbundet med mange vanskeligheder. En del projekter må opgives – ogsåselv om de er godt tænkt. Der er næppe andet at gøre end at fortsætte med atafprøve modeller og erkende, at resultaterne kun kommer på det lange sigt.Dette er et område, hvor alle aktører skal arbejde hårdt for at opnå succes.Frivilligcentrene bør kunne have en særlig vigtig opgave på dette område,fordi så meget foreningsliv (både det etnisk danske og det ikke-etniskdanske) er bundet til snævre og lukkede grupperinger. At formidle indsatser,samarbejde og netværk på tværs af disse grænser forekommer at være en afde allervigtigste socialpolitiske indsatser i disse år. Og frivilligcentrene har ien række tilfælde vist, at det er muligt at løfte indsatsen på dette område.•Det private erhvervsliv kan være en potentiel medspiller og den siddenderegering såvel som FriSe har opmærksomheden rettet mod samspillet mel-lem private, frivillige og offentlige indsatser. Indtil videre er de konkreteaktiviteter og erfaringer imidlertid få.44

•Det samme kan siges, om frivilligcentrenes samarbejde med uddannelses-institutioner og ungdomsorganisationer om rekruttering af unge (ikke mindstunder uddannelse) til frivilligt socialt arbejde samt særlige indsatser, hvoruddannelsesinstitutioner kan have særlige kompetencer (bisidderordninger,rådgivninger mv.).På disse områder er implementeringen vanskelig, og i mange tilfælde er ambitio-nerne højere, end de har kunnet indfries i den periode, som det materiale, dennedelrapport bygger på, dækker. Det er dog væsentligt endnu engang at understrege,at dette materiale er begrænset til de udviklingsmål, som de støttede udviklingspro-jekter har sat sig, og at udviklingsprojekterne endnu har halvdelen af projektperio-den foran sig.Det er også tydeligt, at der er forskel på, hvor godt de enkelte centre arbejder,og hvor langt de når med implementeringen. Der er givetvis forskellige grundehertil. Der kan sondres mellem på den ene side ydre faktorer, som fx forskelle iopbakning fra kommunerne, forskelle i opbakningen i det lokale organisations-samfund, og demografiske og socio-økonomiske forskelle mellem de kommuner ogboligområder, centrene virker i. Og på den anden side organisationsinterne for-skelle, der grunder sig i frivilligcentrets alder og erfaring, de ansattes ressourcer ogkvalifikationer, frivillige ressourcer, forskelle i finansieringsgrundlag samt forskelle ibestyrelsens kompetencer og opbakning mv. Materialet til denne delrapport kandog ikke svare tilfredsstillende på disse spørgsmål. Delrapport III vil gennemintensive casestudier forsøge nærmere at specificere sammenhængene mellemopgaver, omgivelser og resultater.

LitteraturBrudney, Jeff (2005) (ed.): “Emerging Areas of Volunteering”. ARNOVAOccasional Paper Series, Vol. 1, No. 2.Dugstad, Line & Håkon Lorentzen (2007): ”Sivile eierformer. Med frivillig-hetssentralene som case”. Notat. Institutt for samfunnsforskning.FriSe (2004): ”Udvikling af kvalitet i fællesskab – bedst praksis anbefalinger”.Notat.FriSe (2007): ”Sponsormanual. Inspiration til erhvervssamarbejder”. FriSe –Frivilligcentre og Selvhjælp i Danmark.Henriksen, Lars Skov og Anders Brogaard Marthedal (2006): ”En kortlægning aforganisationerne i Danmark på området for frivilligformidling og selvhjælp”.Aalborg Universitet. Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation.Henriksen, Lars Skov (2007): ”Den frivillige sociale ’arbejdsstyrke’ – karakteristikog konsekvenser”. Indledning ved Center for Frivilligt Socialt Arbejde, December-konferencen, Radisson SAS Odense, 2007.http://www.frivillighed.dk/Web/Site/Publikationer#a18402Henriksen, Lars Skov & David Rosdahl (2008): ”Hvad forklarer forskellige typer affrivilligt engagement?” I Boje, Thomas P., Torben Fridberg & Bjarne Ibsen (red.):Det frivillige Danmark. Syddansk Universitetsforlag. (Under udgivelse)Ibsen, Bjarne (2006): ”Foreningerne og de frivillige organisationer”. I Boje,Thomas P., Torben Fridberg og Bjarne Ibsen (red.): Den frivillige sektor iDanmark – Omfang og betydning. Socialforskningsinstituttet 06:19.Koch-Nielsen, Inger, Lars Skov Henriksen, Torben Fridberg og David Rosdahl(2005): ”Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark”. Socialforsknings-instituttet 05:20.

Kultur- og Kirkedepartementet (2006-2007): Stortingsmelding nr. 39: ”Frivillighetfor alle”.Regeringen (2007): ”Bedre velfærd og større arbejdsglæde. Regeringens strategi forhøj kvalitet i den offentlige service”.http://www.kvalitetsreform.dk/Socialministeriet (2005): Bilag 1, Appendiks A: ”Beskrivelse af fuldt ’udrustet’frivilligcenter”.Wulff, Michael (2006a): ”Kapacitetsudvikling af frivillige foreninger – Inspirationfra Storbritannien”. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde.Wulff, Michael (2006b): ”Frivilligt arbejde for ansatte – Samarbejde med privatevirksomheder”. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde.