Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del Bilag 387
Offentligt
En kortlægningaf organisationerne i Danmarkpå området for frivilligformidling og selvhjælpFørste delrapport vedrørende evaluering af puljentil oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark
Af Lars Skov Henriksen & Anders Brogaard Marthedal
Titel:
En kortlægning af organisationerne i Danmark på området forfrivilligformidling og selvhjælpAalborg Universitet, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde ogOrganisation, Kroghstræde 7, 9220 Aalborg Ø200687-90261-00-3Kirsten Buhl Mathiasen, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde ogOrganisation, Aalborg UniversitetLars Skov Henriksen & Anders Brogaard Marthedal, Institut forSociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg UniversitetRapporten kan hentes påwww.social.dksamtwww.frise.dkRapporten er 1. delrapport fra projekt ”Evaluering af puljen til oprettelseaf nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark”. Puljenadministreres af Socialministeriet. Aalborg Universitet, Institut forSociologi, Socialt Arbejde og Organisation er ansvarlig for evalueringen.Aalborg Universitet er underleverandør af evalueringsydelsen til SocialtUdviklingscenter SUS.
Udgiver:
Udgivelsesår:ISBN:Opsætning:
Copyright:
Bestilling:Finansiering:
2
Indholdsfortegnelse1) Forord og undersøgelsens formål ...............................................................................................2) Undersøgelsens population, metode og datagrundlag ................................................................3) Organisationernes formål ............................................................................................................469
4) Organisationernes etableringsår, geografiske spredning, befolkningsunderlag og initiativkreds 125) Centrenes organisationsform og ledelsesstruktur ....................................................................... 256) Centrenes økonomi og ressourcer ............................................................................................... 337) Aktiviteter og brugere ................................................................................................................. 528) Samarbejde og aftaler ................................................................................................................. 599) Informationsteknologi ................................................................................................................ 6210) Problemidentifikation ............................................................................................................... 6311) Konklusion ................................................................................................................................ 65
Litteratur .......................................................................................................................................... 69
Appendiks A. Spørgeskema til organisationerne ............................................................................ 70
3
1) Forord og undersøgelsens formålDenne rapport er første led i en evaluering af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterendefrivilligcentre i Danmark. Frivilligcentrepuljen er en del af satspuljeaftalen 2005, hvor Folketingetbesluttede at afsætte 49 millioner kr. til en styrkelse og udvikling af frivilligcentrenes arbejde. Detoverordnede mål med puljen er at gøre det lettere for flere mennesker at finde adgang til et frivilligtengagement, ved at gøre frivilligcentrene mere kendte blandt borgerne, ved at skabe nye og flereaktiviteter og ved at forbedre det lokale samspil omkring centrene. Frivilligcentrepuljen admini-streres af Socialministeriet.Socialministeriet har ønsket, at udmøntningen af frivilligcentrepuljen følges af en evaluering.Det endelige mål med evalueringen er at bidrage til en vurdering af, om de mål, der er opstillet iforbindelse med satspuljebevillingen, opnås ved udgangen af projektperioden i 2008. Det vil blandtandet sige: Har frivilligcentrene fået det kvalitative løft, som er baggrunden for og ønsket medbevillingen? Er adgangen til det frivillige engagement blevet lettere? Er det lokale samspil blevetforbedret? Er der kommet nye aktiviteter, eller er der sket en anden prioritering af aktiviteterne?Formålet med denne første rapport, der bygger på et spørgeskema udsendt til samtlige kendtefrivilligcentre, frivillighedsformidlinger, selvhjælpsprojekter mv. i Danmark, er at få et overblikover, hvordan frivilligcenterlandskabet aktuelt ser ud. Et sådant overblik er afgørende for senere atkunne vurdere puljens betydning og gennemslagskraft i forhold til de opstillede mål. Rapportensambition er derfor at tilvejebringe systematisk information om organisationerne med hensyn til enrække centrale karakteristika så som alder og tilhørssted, organisering og struktur, brugere, frivilligeog medarbejdere, opgaver og aktiviteter, økonomi og ressourcer, samarbejde med offentlige ogfrivillige aktører med mere.Evalueringen gennemføres af Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation vedAalborg Universitet. Ansvarlig for evalueringen er lektor Lars Skov Henriksen. Denne rapport erudarbejdet af Lars Skov Henriksen i samarbejde med stud.scient.soc. Anders Brogaard Marthedal.Anders Brogaard Marthedal har stået for indhentning, rensning og klargøring af data samt statistiskeanalyser og tabelarbejde.Vi vil gerne rette en meget stor tak til alle de organisationer, der har brugt tid på samvittig-hedsfuldt og grundigt at besvare spørgeskemaet, der danner udgangspunkt for undersøgelsen. Også
4
tak til Bernhard Jensen og Elsebeth Muff, SUS, Dorte Rievers Bindslev, Socialministeriet og SussiMaack, FriSe, for gode råd, ideer og kommentarer i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten.
Aalborg maj 2006Lars Skov Henriksen
5
2) Undersøgelsens population, metode og datagrundlagUndersøgelsens populationUdgangspunktet for rapporten var et ønske fra Socialministeriet om, at satspuljebevillingen tilstyrkelse af frivilligcentre i Danmark, parallelt med udmøntningen af puljemidlerne, blev evalueret.Når vi i rapporten taler om ”feltet for frivilligformidling og selvhjælp” eller ”organisationer forfrivilligformidling og selvhjælp”, så skyldes det, at de organisationer, man i dag ofte benævnerfrivilligcentre, har sit historiske udspring i to forskellige typer af organisationer.De to typer er for det første organisationer, der udspringer af selvhjælpsgruppebevægelsen,der voksede sig stærk fra midten af 1980erne, og for det andet organisationer, der udspringer afarbejdet med formidling af frivilligt arbejde, som udviklede sig fra slutningen af 1980erne. Disse toområder var oprindeligt til dels adskilte, hvilket blandt andet kom til udtryk i, at der indtil 2003eksisterede to landsorganisationer: Landsforeningen for Frivillighedsformidlinger (LAF) ogFællesforeningen for Selvhjælp. Disse landsorganisationer slog sig i 2003 sammen i FriSe –Frivilligcentre og Selvhjælp i Danmark.FriSe er en paraplyorganisation for lokale frivilligcentre og selvhjælpsprojekter, hvis formåler at støtte og udvikle medlemsorganisationerne, varetage deres interesser samt synliggøre området.Området for frivilligformidling og selvhjælp er i dag altså i højere grad institutionelt integreret, ogmange organisationer arbejder med aktiviteter og opgaver i relation til både frivilligformidling ogselvhjælp. I nogle tilfælde er selvhjælpsarbejdet blevet en integreret del af formidlingsarbejdet, og iandre tilfælde er formidlingsarbejdet blevet en integreret del af det, der oprindeligt var et selv-hjælpsprojekt. I praksis er det således i mange tilfælde vanskeligt at adskille de to typer af aktivi-teter og organisationer. Alligevel er der, ifølge FriSe’s hjemmeside, nogle af organisationens med-lemmer, hvis primære virke er igangsættelse og drift af selvhjælpsgrupper, mens andre har bredereformål og flere aktiviteter (www.frise.dk). Vi har i udgangspunktet defineret undersøgelsespopula-tionen bredt og ønsket at inkludere alle organisationer indenfor feltet frivilligformidling og selv-hjælp i Danmark. Selv om undersøgelsens sigte primært er rettet mod ”frivilligcentre”, så er allerelevante organisationer med andre ord forsøgt inkluderet i undersøgelsen. Derfor foretrækker vi irapporten at tale om ”organisationer for frivilligformidling og selvhjælp”, idet denne betegnelsebedre dækker bredden på området. I en række analyser skelner vi dog mellem såkaldte selvhjælps-organisationer og øvrige organisationer.
6
Undersøgelsens metode og datagrundlagDen foreliggende undersøgelse bygger på et omfattende spørgeskema, som blev udsendt i januarmåned 2006 til samtlige kendte organisationer for frivilligformidling og selvhjælp. I de fleste til-fælde blev spørgeskemaet udsendt elektronisk via programmet Survey-on-line. I enkelte tilfælde,hvor der ikke var registreret en e-mail adresse på organisationen, eller hvor organisationen foretrakdet, blev der udsendt et spørgeskema med ordinær post. Forinden udsendelse blev spørgeskemaetpilottestet blandt tre organisationer.Spørgeskemaet er udviklet med inspiration fra tidligere undersøgelser af frivilligformidlinger(Lorentzen, Andersen & Brekke 1995; Hansen m.fl. 2001), men ikke mindst med inspiration fra ennylig gennemført undersøgelse af foreningslivet i Danmark (Ibsen 2006). Grunden hertil er, at vimed resultaterne fra denne undersøgelse i ryggen får mulighed for at sammenligne organisationernefor frivilligformidling og selvhjælp med dels frivillige sociale organisationer i øvrigt dels den frivil-lige sektor generelt. Desuden giver den undersøgelse, som CASA gennemførte i 2001 (Hansen m.fl.2001), mulighed for at sammenligne ændringer over tid. Hele spørgeskemaet kan ses i appendiks A.Vi har registreret navn og adresse på i alt 77 organisationer for frivilligformidling og selv-hjælp. Af disse har 68 svaret på det udsendte spørgeskema. Besvarelsesprocenten er altså ganskehøj (ca. 88 pct.) og må anses for at være tilfredsstillende.De 9 organisationer, der ikke har besvaret skemaet, udgør det såkaldtebortfald.Via organisa-tionernes navn og adresse har vi mulighed for at undersøge, om bortfaldet er systematisk skævtfordelt, hvad angår geografi, samt hvad angår organisationernes aktivitetsprofil, for så vidt atsidstnævnte lader sig afgøre ud fra organisationens navn alene. Øvrige karakteristika har vi ikkemulighed for at undersøge. På baggrund af det vi har mulighed for at undersøge, mener vi ikke,bortfaldet repræsenterer noget stort problem. Geografisk er det rimelig jævnt fordelt ud over landet.Hvad angår navnet på bortfaldsorganisationerne er der muligvis en mindre skævhed, idet der er enovervægt af organisationer, hvis navn antyder, at det hovedsagelig drejer sig om et selvhjælpspro-jekt. Idet denne rapport har frivilligformidling som hovedfokus, er dette imidlertid ikke et problem.En nærmere gennemgang af materialet i samarbejde med FriSes sekretariat tyder på, at kun et enkeltfungerende frivilligcenter ikke har besvaret skemaet.Organisationerne er primært opsporet via FriSe’s adresseliste over medlemsorganisationer,som den var opgjort pr. oktober 2005 og via Center for frivilligt socialt arbejdes oversigt overfrivillighedsformidlinger, som den var opgjort på hjemmesiden på samme tidspunkt. Der er
7
betydeligt sammenfald mellem de to lister, og vi antager, at disse to kilder til sammen dækker feltet,om ikke fuldstændigt, så i hvert fald tilnærmelsesvis. Da vi samtidig har en god besvarelsesprocent,og et bortfald, der ikke umiddelbart virker problematisk, mener vi at have gode grunde til at antage,at det foreliggende datamateriale er tilstrækkelig pålideligt til at kunne give dækkende informationom feltet for frivilligformidling og selvhjælp i Danmark, som det tegner sig ved udgangen af 2005.Alligevel er der grund til at tage visseforbehold.Undersøgelsen er som sagt gennemført somen spørgeskemaundersøgelse, hvor vi har svar fra 68 organisationer. Selv om disse udgør langthovedparten af de organisationer, vi kender, så udgør de i sig selv et meget beskedent antal. Dertilkommer, at ikke alle organisationer har svaret på alle spørgsmål i spørgeskemaet. Det faktiske antalobservationer for visse analyser kan derfor være lavere end 68. Det betyder, at der er væsentligusikkerhed og problemer forbundet med at gennemføre statistiske analyser. De gennemsnitstal, pro-centsatser med videre, der præsenteres i rapporten, skal derfor tages med forbehold. Selv småændringer i fordelingerne kan give store udsving i resultaterne. Desuden har vi i de fleste tabeller,hvor der præsenteres procenttal, rundet op eller ned til hele tal for ikke at give et falsk indtryk afpræcision. Det kan betyde, at totalen i visse tilfælde ikke summer til præcis 100 pct.Et andet forbehold knytter sig til det forhold, at vi har bedt den daglige leder, koordinator ellerlignende om at besvare skemaet, idet vi formoder, at dette giver den mest fyldestgørende og pålide-lige information. Alligevel kan der være grund til at tage et forbehold over for specielt oplysningerpå individniveau i organisationerne (for eksempel antallet af ugentlige brugere) – det er altid van-skeligt for en repræsentant for en organisation at give et præcist skøn over sådanne forhold.
8
3) Organisationernes formålVi har i spørgeskemaet stillet et åbent spørgsmål, hvor organisationerne blev bedt om kort atbeskrive deres formål (se spørgeskemaets spørgsmål 21). Svarene afspejler den store bredde ogmangfoldighed, der er på feltet. Svarene afspejler også, at de anbefalinger for ”bedst praksis”, somFriSe udformede i samarbejde med medlemsorganisationerne (FriSe 2004), ud over at være et red-skab til organisationernes udviklingsarbejde også er en dækkende oversigt over, hvad organisatio-nernes hovedaktiviteter er.I guiden til ”bedst praksis” beskrives frivilligcentrenes formål og aktiviteter systematiskgennem følgende seks hovedopgaver:••••••formidling af frivilligt arbejdeselvhjælpsarbejdeopstart og drift af projekter/projektvuggeforeningsservicestøtte til netværksdannelseborgerinformation
Vi genkender disse hovedaktiviteter i organisationernes svar på spørgsmålet om deres formål. Alleorganisationer har ikke samtlige opgaver som kerneaktivitet, og nogle organisationer koncentrerersig hovedsageligt om et eller to områder. Men mange organisationer nævner flere formål, der rela-terer sig til hovedopgaverne.”At skabe kontakt mellem mennesker, der har lyst til at yde en frivillig indsats og foreningerog enkeltpersoner, som har behov for frivillig hjælp”er således en karakteristisk formulering, hvadangår opgaven formidling af frivilligt arbejde.”At styrke det frivillige og kulturelle arbejde i kom-munen ved formidling af kontakt mellem interesserede enkeltpersoner, foreninger, organisationerog andre grupper”er en anden karakteristisk formulering for dette formål. Konkret kan det drejesig om at etablere og vedligeholde lister over frivillige job, skabe kontakt til foreninger og synlig-gøre mulighederne for borgerne.”At lægge hus til og støtte andre projekter i startfasen”er karakteristisk for formålet om atstøtte etablering og drift af nye projekter, ligesom formuleringen”At være igangsætter, koordinatorog inspirator for lokale ideer”er det. Konkret kan det dreje sig om at låne lokaler ud til nye projek-ter, hjælpe dem med at skrive ansøgninger og være faglig sparringspartner.
9
Foreningsservice er også et formål for nogle organisationer, hvilket for eksempel fanges ifølgende formuleringer:”At tilbyde konsulentbistand, igangsætterstøtte og foreningsservice til nyeog mindre foreninger”samt”At være regionalt center for rådgivning og vejledning af personer,der ønsker at starte nye projekter og foreninger på det sociale område”.Konkrete aktiviteter irelation til dette formål kan være at afholde fælles kurser og temadage for foreningerne i områdeteller varetage en form for sekretariatsfunktion i et foreningsnetværk.Selvhjælpsarbejde og netværksdannende er centrale aktiviteter, der afspejles i følgendeformålsformulering:”At sætte netværksskabende aktiviteter i gang som forebyggelse mod socialudskillelse, ensomhed, isolation, psykiske lidelser og marginalisering”.Mange organisationer haropstart og drift af selvhjælpsgrupper som aktivitet, hvilket afspejles i for eksempel følgende for-målsformuleringer:”At bringe mennesker sammen om fælles problemer eller ønsker og hermedgive mulighed for i selvhjælpsgrupper at udveksle erfaringer og at støtte og opmuntre hinanden”samt”At formidle kontakt mellem mennesker med fælles problemer til gensidig støtte og opmun-tring”.Dette drejer sig altså om et mere konkret hjælpearbejde i form af rådgivninger og selv-hjælpsgrupper, hvor organisationerne typisk tager sig af at sluse nye deltagere ind i grupper samtpleje af de frivillige igangsættere.Mange organisationer har også formål, der går i retning af at støtte netværksdannelse, såvelmellem foreningerne i et bestemt lokalområde som mellem foreningerne og det offentlige. Det ses itypiske formuleringer som”At formidle og koordinere det frivillige sociale arbejde i kommunen”samt”At der skal opbygges et tæt samarbejde, samt sikres en åben og kontinuerlig dialog, indbyr-des mellem de frivillige sociale foreninger/organisationer og mellem de frivillige sociale forenin-ger/ organisationer og Udvalget for helse og arbejdsmarked”.Dette kan ske gennem deltagelse ipolitisk arbejde og ved at stable lokale arrangementer på benene.Endelig lægger organisationerne vægt på at være et lokalt og/eller regionalt omdrejningspunktfor informationen til borgere om frivilligt socialt arbejde mere alment eller mere specifikke aktivi-teter. Foreningerne kan således ”…arbejdefor at udbrede kendskab til frivilligt socialt arbejde ogmenneskers engagement i frivilligt socialt arbejde”eller”... servicere borgerne således de fårkendskab til, hvor de i den frivillige verden kan hente hjælp”eller slet og ret give”information omaktivitetsmuligheder”.Her kan det altså blandt andet dreje sig om, at organisationerne henviser tilandre hjælpetilbud, for eksempel ved at have en samling af foldere stående.
10
Organisationerne for frivilligformidling og selvhjælp har altså flere opgaver og funktioner ogde spiller flere roller. Man kan muligvis tale om fire idealtypiske roller:Den lokale formidlerrolle. Her agerer organisationen som mellemmand mellem foreninger,der har brug for frivillig arbejdskraft og borgere, der ønsker at arbejde frivilligt.Den lokale ambassadørrolle. Her arbejder organisationen for at støtte, udvikle, inspirere ogsynliggøre det frivillige, primært sociale, arbejde. Man kan oplyse om det frivillige arbejde, mankan holde kurser, man kan styrke samarbejdet med det offentlige, man kan skabe debat om typisksocialpolitiske emner.Den lokale konsulentrolle. Her hjælper og støtter organisationen andre, typisk nye, foreningerog initiativer med at komme i gang.Den lokale hjælpe- og advokatrolle. I denne rolle hjælper og støtter organisationen borgernegennem oplysende, forebyggende og netværksskabende initiativer som for eksempel selvhjælps-grupper og rådgivning.
11
4) Organisationernes etableringsår, geografiske spredning,befolkningsunderlag og initiativkreds
EtableringsårI nedenstående figur er de 64 organisationer, som har svaret på spørgsmålet om, hvilket år de blevoprettet, fordelt. Figuren illustrerer, at nogle enkelte år er karakteriseret ved en stor tilvækst, og atdisse år typisk efterfølges en periode, hvor antallet af nystartede organisationer daler til et nogetlavere niveau.
Figur 4.1: Organisationernes fordeling på etableringsår.12
10
8
Antal6
4
2
0198719881989199019911992199319941995199619971998199920002001200320042005
Etableringsår
N = 64Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Relativt mange organisationer er dannet i 1989 og de efterfølgende fire år. Det drejer sig omnæsten halvdelen af de organisationer, hvor oprettelsesåret er registreret (28 ud af 64). Det, der kanforklare væksten i disse år, er for det første de udviklingsprojekter, der blev støttet af Socialministe-riets UdviklingsMidler (SUM-programmet) – blandt andet de såkaldte SMIL-projekter, der reelt var
12
de første frivillighedsformidlinger i Danmark (Hansen m.fl. 2001:12). En del selvhjælpsprojekter ergivetvis også etableret i disse år med støtte fra SUM. For det andet blev puljestrategien videreført i1992, hvor Socialministeriet etablerede PUF-midlerne (PUljen til Frivilligt socialt arbejde). Dennepulje havde som et af sine eksplicitte mål, at støtte etableringen og udviklingen af frivilligheds-formidlinger, ligesom mange selvhjælpsprojekter også fik støtte herfra.Hvis man nærmere undersøger sammenhængen mellem oprettelsesår og navnet på den pågæl-dende organisation kan man se, at forholdsvis mange af de organisationer, der blev startet før 1992,er projekter, der har haft etablering og drift af selvhjælpsgrupper som central aktivitet.1 Hvis manafgrænser denne gruppe til organisationer, der enten har betegnelsen ”selvhjælp”, ”selvhjælps-grupper” eller ”selvhjælpscenter” i navnet, samtidig med at der ikke optræder andre betegnelser,finder vi 16 sådanne ”selvhjælpsorganisationer”. Af disse er de 13 oprettet mellem 1987 og 1992(begge år inklusive). Det tyder altså på en stor tilvækst af organisationer, der har selvhjælp som sitprimære virke i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne. Når man tager højde for denneinddeling, bliver antallet af frivillighedsformidlinger, som de blev benævnt på daværende tidspunkt,relativt beskeden i begyndelsen af perioden.Næste toppunkt finder vi omkring 1995, hvor Socialministeriet tog initiativ til at oprette enrække såkaldte ”modelprojekter” i 7 kommuner. Hensigten var at styrke det lokale samarbejdemellem kommuner og frivillige organisationer (Hansen m.fl. 2001:13). Endelig er toppunktet om-kring år 2000 karakteriseret ved at falde sammen med implementeringen af Lov om social service,hvor især § 115 er vigtig. § 115 pålægger kommunerne at anvende en del af deres bloktilskud til atudvikle og støtte det lokale frivillige sociale arbejde. Man kunne forestille sig, at dette har medførtoprettelsen af en del frivilligcentre med kommunal støtte. For at undersøge dette nærmere har vi setpå, om de organisationer, der er etableret i år 2000 eller senere i højere grad end organisationeretableret tidligere, modtager støtte fra kommunen. Dette viser sig dog ikke at være tilfældet.Derimod viser der sig en interessant forskel, når vi ser på det gennemsnitlige beløb, som modtagesfra kommunen. Her viser det sig, at organisationer etableret i år 2000 eller senere i gennemsnitmodtager ca. 317.000 kr. fra kommunen, mens organisationer etableret i 1999 eller tidligeremodtager godt 250.000 kr. fra kommunen. Den kommunale støtte ser altså ud til at fylde relativtmere hos de nyere organisationer end hos de ældre. Dette kan muligvis tolkes som et udtryk for, atorganisationerne er blevet bedre til at etablere et grundlag for økonomisk tilskud fra kommunen.
1
Dette er delvis en konsekvens af den måde, vi har udvalgt organisationerne til denne undersøgelse på, jf. afsnit 2.
13
Det overordnede billede er altså, at der efter en spæd start har været en jævn tilvækst affrivilligcentre hen over årene – der er således intet år, hvor der ikke er kommet nye organisationertil. Ud fra det foreliggende materiale tyder meget på, at der blandt de først tilkomne organisationervar en overvægt af ”rene” selvhjælpsprojekter. Tilvæksten af disse er derimod meget beskeden efter1992. Idet vi samtidig ved, at ca. 60 pct. af organisationerne i denne undersøgelse har etablering ogdrift af selvhjælpsgrupper som en central opgave (se afsnit 7) tyder dette på, at relativt mangeorganisationer over årene enten har integreret etablering og drift af selvhjælpsgrupper i frivillig-formidlingen eller udviklet sig fra et selvhjælpsprojekt til en organisation, hvor selvhjælp er en delaf en bredere vifte af aktiviteter.Et andet karakteristikum ved det overordnede billede er de tydelige toppunkter, hvor områdethar fået en saltvandsindsprøjtning i form af statslige initiativer, der har haft lokal effekt. Detteillustrerer betydningen af den statslige støtte, når nye ideer og organisationsmodeller skal udviklesog afprøves. Uden denne ville der næppe være opstået så mange frivilligcentre. Som vi senere idette afsnit skal vise (se nedenfor om initiativtager) er initiativtagerne til frivilligcentrene i de flestetilfælde enten privatpersoner eller foreninger. Det tyder på, at særligt mange frivilligcentre eropstået i en kombination af lokale initiativtagere og gunstige statslige rammebetingelser. Frivillig-centrene er således et godt eksempel på det, Tore Jacob Hegland (1994) har kaldt alliancen mellemstaten og de lokale græsrødder.
Geografisk spredningVi har også undersøgt den geografiske udbredelse af organisationerne for frivilligformidling ogselvhjælp. Dette er væsentligt, idet en del af baggrunden for satspuljebevillingen er ønsket om enjævn geografisk spredning, der med tiden kan sikre frivilligcentre i de nye storkommuner. Detfremgår af nedenstående danmarkskort, hvordan organisationerne fordeler sig i forhold til dennuværende amtskommunale struktur. Vi benytter denne geografiske inddeling, fordi den giver osmulighed for at sammenligne med den undersøgelse CASA lavede af frivillighedsformidlingerne i2001 (Hansen m.fl. 2001).Vi har benyttet to hoveddimensioner til at karakterisere organisationerne. For det første har vi– som beskrevet i afsnit 3 ovenfor – skelnet mellem de organisationer, der ud fra navnet primærtkan karakteriseres som selvhjælpsprojekter og øvrige organisationer. Førstnævnte er markeret medet rødt symbol og sidstnævnte med et grønt symbol. For det andet har vi karakteriseret organisatio-
14
nerne ud fra deres samlede indtægter. Organisationer med en samlet årlig indtægt i regnskabsåret2005 på 440.000 kr. eller der over er markeret med en stor cirkel, og organisationer med en årligsamlet indtægt under dette beløb er markeret med en mindre cirkel. Organisationer, der ikke hargivet information om den årlige indtægt, er markeret med en stjerne (rød eller grøn afhængig afhvordan organisationen er karakteriseret i forhold til den første dimension). Inddelingen mellemstore og små organisationer er meget grov, og grænsen kan diskuteres. I dette tilfælde er 440.000 kr.valgt som skillelinje, fordi dette beløb deler datasættet i to lige store dele.
15
Figur 4.2Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Signaturforklaring:Frivilligcenter med årlig samlet indtægt på 440.000 eller deroverFrivilligcenter med årlig samlet indtægt under 440.000Selvhjælpsorganisation med årlig samlet indtægt på 440.000 eller deroverSelvhjælpsorganisation med årlig samlet indtægt under 440.000Frivilligcenter hvor årlig samlet indtægt ikke er kendtSelvhjælpsorganisation hvor årlig samlet indtægt ikke er kendt
Danmarkskortet viser i udgangspunktet en rimelig jævn spredning af organisationer. Der erdog nogle enkelte bemærkelsesværdige iagttagelser. For det første ser man, at organisationer, der udfra navnet primært kan karakteriseres som selvhjælpsprojekter, primært er et jysk fænomen. Detbetyder ikke, at vi ikke finder selvhjælpsgrupper i den øvrige del af landet. Men det tyder sand-synligvis på, at der i den øvrige del af landet i højere grad er sket en integration af arbejdet medfrivilligformidling og selvhjælpsarbejdet. Det ses også af, at man flere steder i Jylland ser symbolerfor begge typer af organisationer på samme sted. Sådanne overlap findes på 10 lokaliteter i Jylland.Årsagen til dette mønster skal sandsynligvis findes i feltets historik. Selvhjælpsgrupperne bredte sigefter 1986/87 med udgangspunkt i Husholdningsforeningen i Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup vedKolding, mens de første projekter for frivilligformidling bredte sig efter 1989 med udgangspunkt ide 3 østlige SMIL-projekter i henholdsvis København, Svendborg og Maribo.Hvis man alene ser på udbredelsen af større organisationer for frivilligformidling (storegrønne cirkler) ser der ud til at være en rimelig jævn spredning. Det ser også ud til, at vi primærtfinder disse organisationer i de større byer og købstæder. Der er dog enkelte områder, der skiller sigud. For eksempel ser det ud til, at der i den østlige del af Jylland mellem Århus og Aalborg er et hul.Det samme gælder Vestsjælland og Bornholm. Omvendt kunne det se ud til, at Frederiksborg Amter overforsynet med denne type organisation.Mindre organisationer af begge typer findes primært i de mindre byer og landområder.CASA lavede i sin rapport fra 2001 en opgørelse over i hvilke amter frivillighedsformid-lingerne var beliggende (Hansen m.fl. 2001:16). Opgørelsen var baseret på informationer om i alt58 organisationer. Vi går ud fra, at disse 58 organisationer udgør en tilnærmelsesvis fuldstændigregistrering af feltet på daværende tidspunkt. Som nævnt ovenfor antager vi, at det samme gør siggældende for de 68 organisationer, vi i forbindelse med nærværende undersøgelse har registreret.Hvis vi antager, at dette er korrekt, kan vi analysere, om der er sket ændringer og forskydninger iden geografiske spredning ved at se på, om andelen af organisationer, der er repræsenteret i deforskellige amter, har ændret sig markant inden for den undersøgte 5-årsperiode. Tabel 4.1 giver enoversigt over dette.
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Tabel 4.1: Organisationer for frivilligformidling og selvhjælp fordelt på amter 2000 og 2005. Pct.
Registrerede organisationer 2000*AntalKøbenhavn/Frederiksberg 4kommunerKøbenhavns AmtFrederiksborg AmtRoskilde AmtVestsjællands AmtStorstrøms AmtBornholms AmtFyns AmtSønderjyllands AmtRibe AmtVejle AmtRingkøbing AmtÅrhus AmtViborg AmtNordjyllands AmtHele landet44228162445426587%7%3%3%14 %2%10 %3%7%7%9%7%3%10 %100 %Procent7%
Registrerede organisationer 2005**Antal4Procent6%
5423306764774567
7%6%3%5%5%0%9%10 %9%6%10 %10 %6%7%100 %
Kilder:* CASA: Frivillighedsformidlinger i Danmark, 2001** Aalborg Universitet, 2006
Tabellen afslører, at der i de fleste amter ikke er sket voldsomme forandringer over de seneste5 år. Der er dog enkelte amter, som skiller sig ud. Storstrøms Amt havde i 2000 en relativ stor andelaf de organisationer, der på daværende tidspunkt var registreret. Dette gør sig ikke længere gæl-dende, idet antallet af organisationer i dette amt er reduceret fra 8 til 3, hvilket har medført, atandelen af organisationer beliggende i Storstrøms Amt er reduceret fra 14 pct. til 5 pct. Derudoverer den ene organisation, der i 2000 blev registreret på Bornholm tilsyneladende ophørt. Omvendt erder en række amter, hvor antallet af organisationer er vokset. Det gælder især Sønderjyllands Amt,men også i Ringkøbing, Ribe og Viborg samt Århus amter har der været vækst i antallet af organi-
18
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
sationer. Det er interessant, at det hovedsageligt er i de syd- og vestjyske amter, at der kan konsta-teres vækst. Hvad der er årsagen til ændringerne, kan vi ikke sige noget om ud fra de foreliggendedata. Betydningen af ændringerne kan vi heller ikke sige noget om, idet de kan dække over for-skellige processer. For eksempel er det bemærkelsesværdigt, at Århus Amt har en relativt stor andelaf mindre organisationer, mens Sønderjyllands Amt har et par store selvhjælpsprojekter.
Anslået befolkningsunderlagDe ovenstående analyser af organisationernes geografiske spredning og størrelse målt ud fra densamlede indtægt siger heller ikke nødvendigvis noget om det befolkningsunderlag, som organisa-tionerne dækker.For at få et mål for hvor stort et geografisk område organisationerne dækker, har vi bedt demangive for det første hvor stort deres anslåede befolkningsunderlag er, og for det andet hvorvidtorganisationen dækker én kommune, flere kommuner eller evt. et helt amt eller flere amter.2Gennemsnittet for det anslåede befolkningsunderlag er 48.488, men spredningen er meget stor– fra 7.000 til 293.000. Det er derfor mere rimeligt at se på, hvordan organisationerne fordeler sig,når materialet inddeles i nogle intervaller. Af tabel 4.2 fremgår det, at langt fra alle organisationerbetjener noget stort opland. Mens der er meget få organisationer med et opland på under 10.000, såer der godt 20 pct., der betjener et opland under 20.000. Ca. to tredjedele af alle organisationerbetjener et opland under 50.000. De fleste organisationer finder vi således i intervallet mellem20.000 og 49.999. Vi finder dog også en del, der har et pænt stort opland mellem 50.000 og 100.000– det drejer sig om ca. en fjerdedel af alle organisationer. Meget få organisationer, i alt 4 stk. (sva-rende til under 10 pct.), betjener et meget stort opland over 100.000. Disse 4 organisationer betjenerhver især et opland på henholdsvis 120.000, 160.000, 180.000 og 293.000. Organisationer for fri-villigformidling og selvhjælp ser således ikke ud til at være specielt knyttet til de større bysamfund,hvilket også fremgik af det Danmarkskort, der blev tegnet i indledningen til denne rapport,3ogforskellene mellem centrenes befolkningsunderlag er i sig selv bemærkelsesværdig.
Idet der er 10 organisationer, der ikke har svaret på dette spørgsmål, har vi undersøgt, om der skulle være en skævhed ibortfaldet med hensyn til størrelse, geografisk placering mv. Bortset fra at 3 ud af de 10 organisationer er beliggende iKøbenhavn, hvor befolkningsunderlaget muligvis kan være vanskeligere at afgrænse, ser det ikke ud til, at der er nogensystematik i det partielle bortfald.3Dog med den undtagelse, at større organisationer, hvis aktivitetsprofil, vurderet på grundlag af organisationens navnalene, ikke udelukkende er orienteret mod selvhjælp, ser ud til primært at være at finde i de større byer og købstæder.
2
19
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Tabel 4.2: Den absolutte og procentuelle fordeling af centrene i forhold til det anslåede befolkningsunderlag.
Anslået befolkningsunderlagUnder 10.00010.000-19.99920.000-49.99950.000-99.999100.000 og deroverI altN = 58Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Absolut antal centre492614558
Procentuel andel7%16 %45 %24 %9%100 %
I den undersøgelse, som CASA gennemførte i 2000, tegnes der nogenlunde det samme billede somher. Frivilligcentrene spreder sig over både mindre landkommuner, mellemstore bykommuner ogdeciderede storbykommuner.Der er dog den forskel, at CASA finder relativt flere centre, nemlig ca. en tredjedel, i land-kommuner og små provinsbyer under 20.000 indbyggere (Hansen m.fl. 2001:15). Dette betyder dogikke nødvendigvis, at der fra 2000 til 2005 er sket en udvikling i retning af færre frivilligcentre i demindre landområder. Forskellen skyldes nok nærmere, at CASA opgjorde fordelingen af centre udfra den kommune, som frivilligcenteret havde adresse i. Det kan have medført en undervurdering afcentrenes befolkningsunderlag, idet et frivilligcenter godt kan have adresse i én kommune, men i sitvirke reelt dække flere kommuner.At dette faktisk ser ud til at være tilfældet, ses af centrenes svar på vores spørgsmål om, hvadder er det geografiske område for organisationens virksomhed i den på undersøgelsestidspunktetgældende kommunestruktur. Ca. halvdelen af organisationerne svarer ”hele kommunen”, men godt35 pct. svarer ”flere kommuner”. Der er altså ca. en tredjedel af frivilligcentrene, hvis virksomhedmå antages at række ud over den kommune, hvor den har adresse.Ingen organisationer har angivet, at de har et helt amt som geografisk grundlag, men toangiver, at de dækker to amter. Begge disse er beliggende i Københavnsområdet. Som det ogsåfremgik af de tidligere kommentarer til de tal, organisationerne har opgivet som deres befolkning-
20
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
sunderlag, ser det ikke ud til, at de nuværende amter er en størrelsesinddeling, som organisationernehar orienteret sig i forhold til. Snarere ser det ud til at storbyerne (Århus, Odense, Aalborg), destørre byer og købstæder samt mindre byer med opland er den naturlige geografiske afgrænsning fororganisationerne for frivilligformidling og selvhjælp.Vi var også interesseret i disse svarmønstre af den grund, at frivilligcentrene efter d. 1. januar2007 står overfor et nyt kommunalt landkort. Mange af organisationerne er givetvis allerede inde ien proces, hvor man forsøger at tilpasse sig de kommende storkommuner, og et af målene med sats-puljebevillingen til frivilligcentrene var da også, at ”tilvejebringe forudsætninger for en base for detfrivillige engagement i hver af de nye kommuner, hvis der lokalt er opbakning til det” (Socialmini-steriets udbudsmateriale, Bilag 1, s. 3). Vi har derfor også spurgt organisationerne, hvad de forven-ter, bliver deres geografiske område efter kommunalreformen. Ca. 60 pct. af organisationerne (42stk.) angiver her, at hele den nye storkommune bliver udgangspunktet for deres arbejde. Meget fåorganisationer (5 stk.) regner med at dække flere af de nye storkommuner, og kun en enkelt angiverat skulle dække den nye region. En del organisationer, ca. 20 pct., svarende til 14 stk., angiver, atdet geografiske område bliver ”et andet” end den nye storkommune eller regionen. I de fleste til-fælde dækker det over, at deres nuværende kommune ikke får ændret status ved overgangen til dennye kommuneinddeling – det vil sige, at den nuværende kommune fortsætter som ny ”storkom-mune”. Samlet set tyder dette på, at frivilligcentrene for størstedelens vedkommende forventer atvære centralt placeret i det nye kommunale landskab, og at de nye storkommuner i mange tilfældevil udgøre en naturlig geografisk afgrænsning.
InitiativkredsFor at få et indtryk af hvem eller hvilken kreds, der står bag de forskellige frivilligcentre har vispurgt organisationerne, hvem der i sin tid tog initiativ til oprettelsen. Alle 68 undersøgte organi-sationer har svaret på dette spørgsmål. Vi forventede i udgangspunktet, at der kunne være tale omtre hovedtyper af aktører: 1) en privatperson eller en kreds af privatpersoner, 2) en forening eller enkreds af foreninger og 3) kommunen. Organisationerne fik dog også mulighed for at sætte kryds veden fjerde svarkategori, nemlig ”andre”, hvor man blev bedt om at angive, hvem det i så fald drejedesig om. For at opfange de mulige kombinationer fik organisationerne mulighed for at sætte flerekryds.
21
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
I nedenstående tabel giver vi en oversigt over, hvordan organisationernes svar fordeler sig pådisse mulige initiativtagere. Kun én organisation har svaret ”ved ikke”, og kun 3 organisationer harudelukkende benyttet svarkategorien ”andre”. Det indikerer, at vi i de fleste tilfælde har været istand til at opfange de rette initiativtagere og de rette kombinationer.
Tabel 4.3: Det absolutte antal centre og den procentuelle andel af centrene fordelt efter hvem der tog initiativ tiloprettelsen af organisationen
KombinationKunPrivatperson eller kreds afprivatpersonerKunForening eller kreds af foreningerPrivatperson eller kreds af privatpersonerogforening eller kreds af foreningerKunkommunenKommunen i fællesskab med øvrige(foreninger, privatpersoner eller andre)AndreVed ikkeI altN = 68Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Antal centre35935123168
Procentuel andel51 %13 %4%7%18 %4%1%100 %
Som det fremgår, er godt halvdelen af alle frivilligcentre udelukkende oprettet på initiativ af enprivatperson eller kreds af privatpersoner. Dette er den særskilt mest benyttede svarmulighed,hvilket tyder på, at frivilligcentrenes oprettelse i overvejende grad er afhængig af lokale ildsjæle.Frivilligcentre oprettet alene på initiativ af en forening eller kreds af foreninger forekommerkun i 9 tilfælde (svarende til knap 15 pct.). Kombinationer, hvor foreninger i samarbejde medprivatpersoner (og eventuelt andre) står bag, forekommer i 3 tilfælde.Hvis man ser de tre øverste kategorier (privatpersoner, foreninger og kombinationer af disse)som de rene private initiativer, så er det bemærkelsesværdigt, at disse udgør ca. to tredjedele af alletilfælde.De rene kommunale initiativer er relativt sjældne. I det indsamlede materiale begrænser detsig til i alt 5 tilfælde. Derimod er der lidt flere tilfælde, hvor kommunen i samarbejde med forenin-
22
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
ger eller andre aktører har været med til at tage initiativet. Det drejer sig om i alt 12 tilfælde. Detskal bemærkes, at vi for disse ikke ved, hvem der har været den drivende kraft.Hovedindtrykket er altså, at privatpersoner i størsteparten af tilfældene er den drivende kraft ioprettelsen af frivilligcentre. I de fleste tilfælde synes frivilligcentrene således ikke at udspringe afallerede eksisterende institutionelle rammer. Når det gælder oprettelsen, må båndene til de eksiste-rende institutioner (kommune, foreninger mv.) således antages at være relativt svage i mange tilfæl-de. Dette kan dog også tages som et udtryk for, at frivilligcentrene repræsenterer noget nyt, nogetikke-eksisterende, som kræver nye og andre initiativtagere end de allerede eksisterende, og somderfor må vokse op nedefra. Indtrykket af det, vi tidligere kaldte alliancen mellem stat og lokalegræsrødder, forstærkes således af disse iagttagelser.Eksisterende foreninger (oftest alene eller i samarbejde med kommunen, men sjældent i sam-arbejde med privatpersoner) har dog også spillet en rolle i en række tilfælde. Sammenlagt har eneller flere foreninger været involveret i oprettelsen af frivilligcentre i ca. en fjerdedel af tilfældene.Rene kommunale initiativer forekommer som nævnt sjældent. Derimod har kommunen oftereværet med i et initiativ sammen med andre – hyppigst som sagt i samarbejde med en eller flere fore-ninger. I alt har kommunen spillet en rolle i oprettelsen af 15 af de organisationer, der er repræsen-teret i materialet her (svarende til ca. 20 pct.). Den relativt lave andel af tilfældene, hvor kommunener med i oprettelsen, er en indikation på, at frivilligcentrenes lokalpolitiske forankring kunne værestærkere.Man kunne også forestille sig, at § 115 havde betydet, at kommunerne var kommet mere påbanen i forbindelse med oprettelsen af de nyere organisationer. Vi har derfor undersøgt, om derskulle være en sammenhæng mellem stiftelsesåret og de organisationer, der har kommunale repræ-sentanter i bestyrelsen. Dette viser sig imidlertid ikke at være tilfældet. Vi finder altså ingen tendenstil, at kommunerne i højere grad er repræsenteret i bestyrelsen hos de organisationer, der er oprettetefter indførelsen af § 115.Selv om centrene således er afhængig af, at det offentlige lægger rammer til rette for deresoprettelse (og også er stærkt afhængige af offentlige finansieringskilder, som vi skal se senere iafsnit 6), så er der altså langt fra tale om, at det offentlige på lokalt plan har spillet nogen domine-rende rolle i oprettelsen af de her undersøgte organisationer. Det kan her være interessant at sam-menligne situationen i Danmark med situationen i Norge. Her blev kommunen i knap halvdelen aftilfældene ved den seneste opgørelse i 1998 kategoriseret som ”ejer” (Lorentzen 2005). Den norske
23
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
model er også anderledes på den måde, at næsten 100 ’frivilligsentraler’ blev etableret på én gang i1991/92 som et resultat af en statslig forsøgsordning (Lorentzen, Andersen & Brekke 1995). Hvorder i Norge således i hovedsagen har været tale om en statslig top-down-strategi, så har der iDanmark i hovedsagen været tale om en statslig støttet men lokal græsrodsimplementeret buttom-up-strategi. Fordelen ved den norske model er sandsynligvis, at den lokalpolitiske interesse ogforankring er stærkere. Fordelen ved den danske model er sandsynligvis, at det lokale frivilligeinitiativ står stærkere. Vi skal i senere afsnit 5 og 8 (om henholdsvis repræsentanter i bestyrelsermv. samt formelle aftaler og samarbejdsrelationer) vende tilbage til dette tema.
24
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
5) Centrenes organisationsform og ledelsesstrukturCentrenes organisering og ledelsesformFor at kunne karakterisere den måde som organisationerne internt er organiseret på, har vi i spørge-skemaets spørgsmål 6a bedt dem markere, hvorvidt de havde eget regnskab, egne vedtægter, besty-relse, medlemmer, sekretariat med mere. En fuldstændig oversigt fremgår af nedenstående tabel 5.1.Tabel 5.1: Det absolutte antal centre og den procentuelle andel af centrene, der har eget regnskab, vedtægter,bestyrelse, generalforsamling, udvalg, medlemmer, medlems- eller brugermøder, sekretariat, underafdeling,forretningsudvalg eller andet. Det enkelte center har kunnet afgive flere svar.
OrganiseringsformEget regnskabEgne vedtægterEn bestyrelseEgen generalforsamling (ellerlignende forsamling, hvor enbestyrelse vælges)Et eller flere udvalg afarbejdsgrupper, der varetagersærlige opgaverEnkeltpersoner som medlemmerForeninger eller organisationer sommedlemmerFaste medlems- eller brugermøderEt sekretariatUnderafdelinger med storselvstændighedEt forretningsudvalgAndetN = 68Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Antal centre61563333
Procentuel andel96 %90 %88 %82 %
65
57 %
608253913287
49 %49 %41 %37 %19 %12 %10 %
Et stort flertal af alle organisationer har både egne vedtægter, egen generalforsamling, en bestyrelseog eget regnskab. Mellem 80 og 90 pct. af alle organisationer nævner dette som en del af deres
25
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
organisationsform. De fleste frivillighedsformidlinger må således antages at være organiseret somen forening. Det er dog færre af organisationerne, der har medlemmer i form af enten enkeltperso-ner eller foreninger, hvilket normalt karakteriserer en forening. Det drejer sig om ca. halvdelen forhver af de to kategorier. Dette billede ændrer sig dog, hvis man under et ser på de organisationer,der har enten enkeltpersoner, foreninger eller begge dele som medlemmer. Udregnet på denne mådeer det omkring to tredjedele af organisationerne, der har en form for medlemskab.At de fleste organisationer er selvstyrende, men at færre opererer med medlemskab, tyder påat en del frivilligcentre er organiseret som selvejende institution, også selv om disse normalt ikkehar en generalforsamling, hvor bestyrelsen vælges. CASA fandt dog i deres undersøgelse, at decentre, der var organiseret som selvejende institution, i nogle tilfælde valgte bestyrelsen på en gene-ralforsamling (Hansen m.fl. 2001:86). Også ordlyden i det foreliggende spørgeskema, hvor vi harbenyttet formuleringen”Egen generalforsamling (eller lignende forsamling, hvor en bestyrelsevælges)”kan have betydet, at nogle selvejende institutioner har sat deres kryds her. Ud fra de fore-liggende data har vi dog ikke mulighed for at undersøge hvor mange, der er deciderede foreninger,og hvor mange der er selvejende institutioner. Det kan nævnes, at CASA (Hansen m.fl. 2001:85)fandt, at knap 20 pct. af frivillighedsformidlingerne i 2000 var selvejende institutioner. De fandtendvidere, at ca. 60 pct. af organisationerne var organiseret som en forening, der havde entenenkeltpersoner, foreninger eller begge dele som medlemmer. Vi finder som nævnt en lidt størreandel af organisationer med medlemmer, men idet antallet af observationer er meget lille, skal mannæppe lægge for meget i denne forskel. Vi vil tro, at ca. to tredjedele af organisationerne er organi-seret som forening og ca. 20 pct. som selvejende institution.Det ser således ud til, at hovedparten af organisationerne er organiseret som en forening. Udfra de tilgængelige indikatorer tyder noget dog på, at foreningsformen er knap så fremtrædendeblandt frivilligcentrene som i den øvrige del af den frivillige sektor. Her finder man, at ca. 80 pct. afalle organisationer er organiseret som en decideret forening (Ibsen 2006). At vi finder flere selv-ejende institutioner på frivilligcenterfeltet er dog ikke så overraskende. Denne organiseringsform errelativt udbredt på det sociale område.Givet at så mange organisationer har en foreningslignende organisering kan det måske undre,at kun ca. 40 pct. af organisationerne har faste medlems- eller brugermøder.Lidt flere, nemlig godt halvdelen af organisationerne, har et eller flere udvalg, der varetagersærlige opgaver. Dette er i tråd med, at relativt mange af organisationerne har flere forskellige typer
26
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
af aktiviteter, som vi skal se i afsnit 7. Relativt mange har også et egentligt sekretariat, det gælderca. en tredjedel af organisationerne. Noget færre har underafdelinger med stor selvstændighed – detgælder knap 20 pct. Kun godt 10 pct. har et forretningsudvalg, hvilket tyder på, at den daglige ledereller koordinator i de fleste tilfælde kan handle relativt selvstændigt.En yderligere indikator på organisationsformen får vi ved at se på organisationernes svar på,hvilkenledelsesformde har (spørgeskemaets spørgsmål 7). Her svarer knap to tredjedele af organi-sationerne, at ledelsen består af en bestyrelse, der er valgt af medlemmerne (der kan være entenenkeltpersoner eller foreninger). En del organisationer (godt 10 pct.) svarer, at ledelsen består af en’selvsupplerende bestyrelse’, hvilket er karakteristisk for den selvejende institution. Endelig nævnerligeledes godt 10 pct. af organisationerne, at ledelsen består af en bestyrelse, der sammensættes i enkombination af faste pladser og valg på årlig generalforsamling. Disse tal bekræfter indtrykket af, atforeningsformen er dominerende men dog ikke enerådende.Uanset om frivilligcenteret er organiseret som en forening eller en selvejende institution er dertale om organisationer med en relativ høj grad af autonomi. Næsten alle organisationerne har egnevedtægter, egen generalforsamling (eller lignende), eget regnskab – og de har i langt de fleste til-fælde en bestyrelse bag sig. Forskellen består hovedsageligt i, om denne bestyrelse vælges af med-lemmer (hvad den gør i hovedparten af tilfældene), udpeges eller findes i en kombination af valg ogfaste pladser.Bestyrelsen er således et centralt element i ledelsen af frivilligcentrene. Det kan derfor væreinteressant at se på, hvem der er repræsenteret i disse bestyrelser. Det har vi også spurgt organisatio-nerne om (spørgeskemaets spørgsmål 8), og svarene fordeler sig som vist i nedenstående tabel 5.2.
27
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Tabel 5.2: Det absolutte antal organisationer og den procentuelle andel af organisationerne, der har den givne instansrepræsenteret i bestyrelsen, styregruppen eller lignende. Den enkelte organisation har kunnet afgive flere svar.
Antal centreMedlemmer eller brugere aforganisationenAndre lokale foreninger ellerorganisationerEn eller flere kommunerEt eller flere amterLandsdækkende foreninger ellerorganisationerHar ingen bestyrelse, styregruppeeller lignendeAndreN = 68Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Procentuel andel71 %49 %16 %2%4%3%9%
4833111326
Topscoreren blandt repræsentanterne er medlemmer eller brugere af organisationen. Disse errepræsenteret i ca. 70 pct. af alle organisationer. Dernæst har ca. halvdelen af organisationerneandre lokale foreninger eller organisationer repræsenteret i bestyrelsen. Dette understøtter indtryk-ket af, at organisationerne er relativt solidt forankrede i deres egen medlemskreds og blandt delokale foreninger. Ud fra de foreliggende oplysninger kan vi dog ikke sige noget om, hvor bred enrepræsentation fra frivillige, brugere og andre foreninger, der er tale om. Hvis vi benytter den tid-ligere omtalte inddeling mellem ”selvhjælpsorganisationer” og øvrige organisationer finder vi eninteressant forskel. Det viser sig her, at ”selvhjælpsorganisationerne” i noget mindre grad har fore-ningsrepræsentanter i bestyrelsen, mens de omvendt i lidt højere grad har brugerrepræsentanter ibestyrelsen. Selv om tallene er små og derfor skal tolkes med forsigtighed, kan denne forskelindikere, at ”selvhjælpsprojekterne” i lidt højere grad er ”brugerorienterede”, mens de øvrigeorganisationer i højere grad kan karakteriseres som ”foreningsorienterede”.Kommunerne er kun repræsenteret i 11 organisationers bestyrelse og amtet kun i et enkelttilfælde, hvilket svarer til godt 15 pct. af tilfældene. Det kan virke overraskende, at den offentligerepræsentation i bestyrelser eller styregrupper er så relativt lille. Der har i flere år været ført enlivlig debat om, hvordan frivilligt socialt arbejde blev forankret og gjort synligt i forhold til denoffentlige socialpolitik, og et af midlerne hertil kunne være at have kommunale repræsentanter ibestyrelserne. Det ser imidlertid ud til, at relativt få organisationer har haft held med dette. Hvorvidt
28
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
dette skyldes manglende interesse og vilje fra kommunal side eller manglende initiativ fra organisa-tionernes side, er det ikke muligt at sige noget om ud fra de foreliggende data. Men det er et tema,der er vigtigt at forfølge i de casestudier, der er planlagt som opfølgning på nærværende rapport,idet den lokalpolitiske forankring af det frivillige sociale arbejde er et centralt mål med satspulje-bevillingen.Det kan også være interessant at sammenligne med CASAs undersøgelse, hvor oplysningerneblev indsamlet i 2000. Man fandt her, at der var kommunale repræsentanter i 16 ud af 47 organisa-tioner, hvilket svarer til, at ca. en tredjedel af organisationerne på daværende tidspunkt havdekommunale repræsentanter i bestyrelsen. Idet oplysningerne er indsamlet på samme vis som iundersøgelsen her, og idet de yderligere organisationer, som er med i nærværende undersøgelse,hovedsageligt er kommet til i perioden 2000 – 2005, er der næppe grund til at tro, at tallene ikkeskulle være sammenlignelige.4Det skal dog bemærkes, at kun 47 ud af de i alt 58 organisationer,der deltog i CASAs undersøgelse, svarede på spørgsmålet om bestyrelsesrepræsentation. Dette kanhave medført en overvurdering af andelen af organisationer med kommunale repræsentanter i besty-relsen. Selv om vi tager højde for dette, kunne det dog se ud til, at der er sket et fald i andelen aforganisationer, der har kommunale repræsentanter i bestyrelsen. Dette virker som en overraskendeudvikling, idet den generelle socialpolitiske interesse for det frivillige arbejde ikke forekommer atvære blevet mindre indenfor de seneste fem år. Det er også overraskende i lyset af, at § 115 i Lovom Social Service er blevet implementeret i den samme periode, hvorfor man nærmere kunne haveforventet en stigning i den kommunale repræsentation i bestyrelserne. Det overordnede billedekunne dog være i overensstemmelse med den tese, som fremsættes i Socialministeriets § 115 rede-gørelse for 2003 og 2004, som Rambøll Management udførte for Socialministeriet (Socialministe-riet 2005). Her vurderer man, at samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer generelthar været præget af træghed og stagnation de senere år.Det er dog også muligt, at der bag det generelle billede gemmer sig variationer i datamate-rialet. For det første har vi undersøgt om organisationernes størrelse, målt på deres årlige samledeindtægter har betydning. Her viser det sig, at organisationer hvis samlede indtægter ligger over gen-nemsnittet på 499.000 kr. i markant højere grad end de organisationer, hvis indtægter ligger undergennemsnittet, har kommunale repræsentanter i bestyrelsen. Større organisationer har altså oftereDette understøttes også af, at CASA fandt nogenlunde samme fordeling for medlemmer/brugere og lokale foreninger,som vi gør, dog ud fra lidt andre svarkategorier, nemlig ”frivillige”, der var repræsenteret i 70 pct. af organisationerne,”enkeltmedlemmer”, der var repræsenteret i 55 pct. af organisationerne, og ”frivillige organisationer”, der varrepræsenteret i 43 pct. af tilfældene (Hansen m.fl. 2001:87).4
29
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
kommunale repræsentanter i bestyrelsen, hvilket kunne indikere, at kommunerne spiller en størrerolle, jo større frivilligcentret er. For det andet har vi undersøgt, om det forholder sig sådan, at deorganisationer, hvor kommunen var aktør i oprettelsen, også oftere har kommunale repræsentanter ibestyrelsen. Dette viser sig ikke overraskende at være tilfældet. Hvis man ser kommunal repræsen-tation i bestyrelsen som en indikator for det kommunale engagement, så er der altså en større sand-synlighed for at fastholde dette, hvis man har kommunen med som (med)initiativtager fra starten.Endelig har vi undersøgt, hvorvidt de organisationer, vi tidligere kategoriserede som ”selvhjælps-organisationer”, i samme grad som øvrige organisationer har kommunale repræsentanter i bestyrel-sen. Her viser det sig, at selvhjælpsorganisationerne i mindre grad end øvrige organisationer harkommunale repræsentanter i bestyrelsen. Det er dog vigtigt at holde fast i, at den kommunale repræ-sentation generelt er lav.Imidlertid må man også huske på, at det kommunale engagement kan udvises på andre måderend gennem formel repræsentation. Økonomisk støtte og samarbejde med organisationerne er andremåder at udvise engagement på. Som det vil fremgå af afsnit 6 og 8 må den kommunale økono-miske støtte siges at være omfattende, ligesom samarbejdsrelationerne mellem organisationer ogkommuner ser ud til at være veludbyggede.
Medlemskab af paraplyorganisationer, netværk mm.For yderligere at kunne karakterisere organisationernes lokale og regionale forankring har vi spurgt,om de var medlemmer af lokale eller regionale sammenslutninger eller netværk, for eksempel etforeningssamvirke eller et frivilligråd. Også på dette spørgsmål (spørgeskemaets spørgsmål 6b) harvi svar fra alle 68 organisationer. Ca. 25 pct. af organisationerne svarer her, at de er tilsluttet ellermedlem af en sådan sammenslutning eller et netværk af foreninger i kommunen, mens ca. 20 pct.svarer, at de er tilsluttet en amtslig eller regional sammenslutning. Hvis man ser samlet på det, er ialt ca. 40 pct. af organisationerne enten medlem af et lokalt eller et regionalt netværk eller medlemaf begge dele.Man kunne muligvis have forventet, at et flertal af organisationerne ville være medlem af enlokal eller regional sammenslutning, eftersom mange af centrene har som et af sine formål, jf. afsnit3, at fremme frivilligheden lokalt. Sammen med den lave andel af centre, hvor kommunen er repræ-senteret i en bestyrelse eller lignende, kunne dette tyde på, at frivilligcentrene i nogle tilfælde errelativt fritstående organisationer. Ved tolkningen af resultatet er det imidlertid vigtigt at huske på,
30
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
at frivilligråd og lignende lokale sammenslutninger kun findes i knap halvdelen af landets amter ogkommuner (Socialministeriet 2005a:15)Derimod er stort set alle (ca. 90 pct.) medlem af en landsdækkende paraplyorganisation ellerlignende. Dette vil i langt de fleste tilfælde dreje sig om FriSe, der fungerer som samlet (og sam-lende) landsorganisation for selvhjælp og frivilligformidling.5FriSe kan siges at varetage en dob-beltfunktion, idet organisationen både er talerør opad i forhold til ministerier og andre centraleorganer, samtidig med at den varetager en konsulent-, støtte- og netværksfunktion i forhold til delokale organisationer. Det forekommer at være en naturlig følge af den måde, som selvhjælps- ogfrivilligformidlingsfeltet er opstået på i Danmark, at den landspolitiske organisering er stærkere endden lokalpolitiske. En anden forklaring herpå er, at det kommunalpolitiske engagement i detfrivillige sociale arbejde i mange kommuner traditionelt har været beskedent.
Daglig leder eller koordinatorEndelig er det en central del af organisationernes ledelsesstruktur, hvordan den daglige ledelseforegår. Vi har her spurgt (spørgeskemaets spørgsmål 9, 9a, 9b) organisationerne, om de har ansaten daglig leder eller koordinator. Også her har vi svar fra alle 68 organisationer. Tre fjerdedele aforganisationerne, svarende til 51 ud af 68, har ansat en daglig leder eller koordinator. Det er såledesen betragtelig del af organisationerne, som har en lønnet leder til at tage vare på den løbende drift.Af de 51 organisationer, som har en ansat leder eller koordinator, har ca. halvdelen en ledereller koordinator på fuld tid (24 stk.), mens der for den anden halvdels (27 stk.) vedkommende ertale om deltidsstillinger.Langt hovedparten, omkring 85 pct., af de ansatte ledere er ansat af organisationen. Nogle få,4 stk., er ansat af kommunen og organisationen i fællesskab. Andre 4 stk. har andet ansættelses-forhold. Ingen er ansat af kommunen alene. Her finder vi igen en betydelig forskel til den norskemodel, hvor kommunen har været såvel initiativtager som ansættelsesmyndighed i mange tilfælde.En nærmere sammenligning af de organisationer, der har ansat leder på enten fuld tid ellerdeltid med organisationer, der ikke har ansat leder giver os en del interessant information. Tabel 5.3giver en oversigt over dette.
At de fleste organisationer er medlemmer her er ikke overraskende, idet FriSes medlemsliste har været et væsentligtgrundlag for udvælgelse af organisationer til denne undersøgelse.
5
31
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Tabel 5.3: Gennemsnitlig anslået befolkningsunderlag og gennemsnitlig samlede indtægter for organisationer medhenholdsvis leder på fuld tid, leder på deltid og uden ansat leder.
Gennemsnitlig anslåetbefolkningsunderlagAnsat leder ellerkoordinator på fuld tidAnsat leder ellerkoordinator på deltidIkke ansat leder ellerkoordinator67.300(N=20)41.797(N=23)33.666(N=15)
Gennemsnitlig samledeindtægter i regnskabsåret2005895.010 kr.(N=21)390.069 kr.(N=24)92.858 kr.(N=14)
Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Tabellen illustrerer en tydelig sammenhæng mellem organisationernes befolkningsunderlag, oghvorvidt der er ansat en leder eller ej, samt om lederen i givet fald er ansat på fuld tid eller deltid.Som det ses vokser ”ledergraden” jævnt med befolkningsunderlaget. Ligeledes er der en klarsammenhæng mellem indtægterne og ”ledergraden”. Organisationerne med leder eller koordinatoransat på fuld tid har over dobbelt så høje samlede indtægter som organisationer med leder ansat pådeltid, der på sin side har fire gange så høje indtægter som organisationer uden ansat leder. Dennesammenhæng er ikke overraskende, idet en del af indtægterne må formodes at gå til aflønning afansatte.En yderligere analyse, der deler organisationerne op i henholdsvis ”selvhjælpsorganisationer”og øvrige organisationer, viser for det første, at selvhjælpsorganisationerne i godt halvdelen aftilfældene har en ansat leder eller koordinator, mens dette gælder for 80 pct. af de øvrige organisa-tioner. For det andet viser analysen, at blandt de selvhjælpsorganisationer, der har ansatte, finder vii over 80 pct. af tilfældene, at lederen eller koordinatoren er ansat på deltid. Blandt de øvrigeorganisationer finder vi dette i knap halvdelen af tilfældene. Selvhjælpsorganisationerne har altsåsjældnere en ansat leder eller koordinator, og når de har det, er disse oftere deltidsansatte.Ud fra de oplysninger vi har om leder, koordinator eller kontaktperson for organisationen(lønnet såvel som ulønnet) for i alt 63 organisationer, har vi også kigget påkønsfordelingen.Detviser sig her, at organisationerne i ca. 80 pct. af tilfældene ledes af kvinder.
32
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
6) Centrenes ressourcer og økonomiCentrenes ressourcer består i hovedsagen af tre dele: de lønnede medarbejdere, de frivillige samt deindtægter, som organisationen råder over til aktiviteter mv.
Lønnede medarbejdere51 af organisationerne har haft ansatte lønnede medarbejdere, svarende til 75 pct. af alle organisa-tionerne. Dette er den samme andel, som havde en leder eller koordinator ansat. Lederen eller koor-dinatoren vil i mange tilfælde være omdrejningspunktet i organisationen og i mange tilfælde givet-vis også en væsentlig forudsætning for og ressource i frivillighedscentrenes drift.Af de 51 organisationer, der har haft ansatte lønnede medarbejdere, har lidt over halvdelen,nemlig 27 stk., haft fuldtidsansatte det seneste regnskabsår. Dette tal er lidt højere end for fuld-tidsansatte ledere, som fandtes i 24 af organisationerne. Nogle få organisationer (27 minus 24) haraltså en kombination af deltidsansat leder og andet fuldtidsansat personale.44 ud af de 51 organisationer, der har ansatte lønnede medarbejdere, har haft deltidsansattemedarbejdere det seneste regnskabsår. Det svarer til en andel på næsten 90 pct. af de organisationer,der har lønnede medarbejdere. I nogle tilfælde har organisationen således både fuldtids- og deltids-ansatte medarbejdere. I en del tilfælde har organisationen imidlertid kun deltidsansat personale.Dette gælder i 24 af organisationerne, svarende til knap halvdelen af de organisationer, der haransatte i det hele taget. Dette tal fremkommer, når vi fratrækker de 27 organisationer, der har haftfuldtidsansat personale, fra de 51 organisationer, der har haft en eller anden form for lønnetmedarbejder.I nedenstående tabel har vi på baggrund af de 47 organisationer, der har opgivet det præciseantal ansatte, opgjort forskellige kombinationer af lønnet personale i organisationerne.
33
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Tabel 6.1: Den absolutte og procentuelle fordeling af centrene i forhold til den arbejdstidsmæssige sammensætning afde lønnede medarbejdere.
ArbejdstidsmæssigsammensætningKun en fuldtidsansatFlere fuldtidsansatteEn fuldtidsansat +deltidsansatteFlere fuldtidsansatte +deltidsansatteKun en deltidsansatFlere deltidsansatteI alt
Antal centre
Procentuel andel
4211714947
9%4%23 %15 %30 %19 %100 %
N = 47Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Kun én fuldtidsansat forekommer i få tilfælde. Udelukkende flere fuldtidsansatte er heller ikkeudbredt. Derimod er en eller flere fuldtidsansatte i kombination med deltidsansatte relativt udbredt.Det forekommer i godt en tredjedel af de organisationer, der har lønnet arbejdskraft. Kun éndeltidsansat er også meget udbredt, idet vi finder dette i ca. 30 pct. af de organisationer, der harlønnede medarbejdere. Udelukkende flere deltidsansatte finder vi i ca. 20 pct. af organisationernemed lønnet personale.Det fremgår af ovenstående, at de deltidsansatte spiller en vigtig rolle i organisationerne. Vihar derfor set lidt nærmere på denne kategori af ansatte. Antallet af deltidsansatte i organisationernevarierer, men det mest udbredte er én deltidsansat, som vi finder i 21 organisationer. Ca. halvt såmange, nemlig 10 organisationer, har 2 deltidsansatte. 6 organisationer angiver at have 3 deltids-ansatte, mens 4 – 6 deltidsansatte findes i 4 organisationer. Gennemsnitligt havde organisationerne ialt 1,9 deltidsansatte i seneste regnskabsår, som til sammen arbejdede i 36 timer om ugen. Deltids-ansatte må altså i hovedsagen antages at være ansat på halv tid.Vi ved fra tidligere undersøgelser, at organisationerne på området for frivilligformidling ogselvhjælp, ofte har lønnede medarbejdere, der er ansat i særlige beskæftigelsesordninger som foreksempel skånejob, fleksjob eller jobtræning. I alt 25 organisationer har ansatte af denne type, og i
34
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
gennemsnit har disse organisationer knap to medarbejdere ansat i særlige ordninger. Det mest ud-bredte er dog én ansat i særlig beskæftigelsesordning, som vi finder i 13 organisationer. 8 organisa-tioner har to ansatte på en særlig ordning, mens 4 organisationer har mellem 3 og 6 af disse.Ansatte lønnede medarbejdere udgør en betydelig ressource i organisationerne for frivillig-formidling og selvhjælp. Det fremgår tydeligt af vores tal. Hvis vi sammenligner organisationerne idenne undersøgelse med den øvrige del af den lokale frivillige sektor, så er der markante forskellemed hensyn til brugen af lønnede medarbejdere. Blandt alle lokale frivillige organisationer (det vilsige på tværs af idræt, fritid, politik, social, sundhed, bolig, miljø osv.) havde kun 20 pct. lønnedemedarbejdere tilknyttet. Blandt de lokale frivillige sociale organisationer er dette tal endda lavereendnu, nemlig ca. 12 pct. Organisationerne for frivilligformidling og selvhjælp ligner i højere gradde landsdækkende frivillige sociale organisationer. Blandt disse er der ca. 75 pct., der havdelønnede medarbejde (Ibsen 2006: 28).
Tabel 6.2: Andel af frivilligcentre, lokale frivillige organisationer, lokale frivillige sociale organisationer oglandsdækkende frivillige organisationer, som har haft lønnede medarbejdere det seneste regnskabsår. Pct.
Havde lønnedemedarbejdere isenesteregnskabsårFrivilligcentre *Lokale frivilligeorganisationer **Lokale frivilligesocialeorganisationer **Landsdækkendefrivillige socialeorganisationer **75 %20 %12 %
Havde IKKElønnedemedarbejdere isenesteregnskabsår25 %80 %88 %
N
681800183
75 %
25 %
45
Kilder:* Aalborg Universitet, 2006 (regnskabsår 2005)** Bjarne Ibsen: Foreningslivet i Danmark. Syddansk Universitet, 2006, s. 28. (regnskabsår 2004)
Forekomsten af ansatte er naturligvis afhængig af organisationernes størrelse. Større organisationerhar oftere ansatte end små organisationer. Hvis vi for eksempel benytter inddelingen mellem ”selv-hjælpsorganisationer” og øvrige organisationer, viser det sig, at hele 80 pct. af øvrige organisationerhar ansatte, mens det kun gælder for godt halvdelen af selvhjælpsorganisationerne.
35
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Hos Ibsen (2006) ses den lave andel af de lokale organisationer, der benytter lønnet arbejds-kraft, som et udtryk for at idealet om frivilligt engagement stadig holdes i hævd i den frivilligesektor. Noget som står i modsætning til ofte fremførte påstande om en udbredt professionalisering.At vi ser flere organisationer, der har ansatte, blandt organisationerne for frivilligformidlingog selvhjælp har givetvis at gøre med, at opgaven og aktiviteterne er anderledes end i den typiskefrivillige forening, hvor man først og fremmest mødes om fælles aktiviteter. I modsætning hertil erfrivilligcentrenes opgave at lægge rammer til rette for det frivillige engagement. Dette kræver ilangt de fleste tilfælde en leder eller koordinator eller andet ansat personale. Frivilligcentrene eraltså mere professionaliserede end den øvrige lokale del af den frivillige sektor, men det skyldes, atcentrenes opgave kræver en kontinuerlig tilstedeværelse af en ankerperson.
Hvem er de ansatte?For at kunne karakterisere de ansatte yderligere har vi spurgt til de fuldtids- og deltidsansattes køn(spørgeskemaets spørgsmål 18b og 19b). Det viser sig her, at kvinder udgør ca. 70 pct. af defuldtidsansatte og mændene ca. 30 pct. Blandt de deltidsansatte udgør kvinderne en endnu størreandel, nemlig over 85 pct., mens mændene her kun udgør knap 15 pct. Kvindeandelen er altså højblandt de ansatte generelt, men den er særlig høj blandt de deltidsansatte. Man kan også vende detom og sige, at hvis mændene går ind i organisationerne, så gør de det typisk i en fuldtidsstilling.
De frivilligeDe frivillige udgør en kritisk ressource i mange frivillige organisationer. I undersøgelsen ”Fore-ningslivet i Danmark” har man eksempelvis fundet, at 80 pct. af alle frivillige organisationer i Dan-mark udelukkende drives ved hjælp af frivillig arbejdskraft (Ibsen 2006). Dette ved vi, jf. ovenstå-ende afsnit, ikke gælder i samme omfang for organisationerne i denne undersøgelse. Alligevel er defrivillige væsentlige for en lang række opgaver og aktiviteter i organisationerne.Vi har i undersøgelsen forsøgt at skelne mellem såkaldt ”egne” og såkaldt ”husede” frivillige.”Husede” frivillige har vi defineret som de frivillige, der arbejder for projekter, som organisatio-nerne lægger hus til. Det vil for eksempel sige projekter som Børns Voksenvenner eller offerråd-givning. Vi har bedt organisationerne om at opgøre det samlede antal frivillige, der gjorde en aktivindsats for organisationen (spørgeskemaets spørgsmål 10a), samt angive hvor mange af de frivillige,der arbejdede for projekter, der havde til huse i organisationen (spørgeskemaets spørgsmål 10b).
36
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Antallet af ”egne” frivillige er fundet ved at fratrække antallet af ”husede” frivillige fra det samledeantal frivillige. ”Egne” frivillige er således de frivillige, der er en direkte ressource for frivilligcen-tret selv. Det er klart, at der er usikkerhed og skøn forbundet med en sådan opgørelsesmetode. Menskellet mellem ”egne” og ”husede” frivillige er vigtigt af to grunde. For det første er ”egne” fri-villige en ressource for organisationen selv, mens ”husede” frivillige snarere er at betragte som”brugere” af organisationen og de serviceydelser, den stiller til rådighed. Der er altså tale om totyper af frivillige, som det er vigtigt ikke at blande sammen. For det andet ville der være større tvivlom det korrekte antal frivillige, hvis vi ikke havde bedt organisationerne om at skelne.I dette afsnit om organisationernes ressourcer koncentrerer vi os hovedsageligt om organisa-tionernes ”egne” frivillige, mens vi i afsnit 7 om brugerne af organisationerne vender tilbage til de”husede” frivillige.I gennemsnit angiver frivilligcentrene, at ca. 26 ”egne” frivillige gjorde en aktiv indsats iorganisationen det seneste kvartal. Dette gennemsnit ligger noget over de lokale frivillige organisa-tioner generelt, og også højere end de lokale frivillige sociale organisationer. Ifølge den danskeJohns Hopkins-undersøgelse havde de lokale frivillige organisationer tilknyttet ca. 16 frivillige ogde lokale frivillige sociale organisationer ca. 17 frivillige i gennemsnit det seneste kvartal (Ibsen2006:31). Organisationerne i denne undersøgelse vurderer altså, at de har flere frivillige tilknyttet,end de frivillige organisationer i al almindelighed. Det frivillige engagement kan således godt trivessammen med og supplere den lønnede indsats.Spredningen og variationen er dog ganske stor. Fra nul frivillige til 122 stk. uden nogenegentlige koncentrationer. Det er derfor mere rimeligt at give en oversigt i form af en intervalskala,som det er gjort i nedenstående tabel.
37
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Tabel 6.3: Den absolutte og procentuelle fordeling af organisationerne fordelt på antallet af egne frivillige.
Antal egne frivillige0-1011-2526-5051-122I altN = 62Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Antal centre231812962
Procentuel andel37 %29 %19 %15 %100 %
Som det fremgår finder vi, at den største andel af organisationerne, nemlig ca. 37 pct., harunder 10 frivillige, mens ca. 30 pct. har mellem 11 og 25. Omkring 20 pct. har mellem 26 og 50frivillige, mens ca. 15 pct. ligger mellem 51 og toppunktet 122.Antallet af frivillige kunne antages at hænge sammen med organisationens størrelse og densaktivitetsniveau. Men det kunne også være afhængigt af aktivitetsprofilen. Frivilligformidling oghusning af projekter kræver for eksempel ikke så mange frivillige, mens drift af selvhjælpsgrupperkan kræve mange igangsættere. Vi har derfor undersøgt dette. Organisationens størrelse, målt ud fraom organisationens samlede indtægter lå over eller under gennemsnittet på 499.000 kr., viser sigikke at have nogen sammenhæng med, om antallet af egne frivillige lå over eller under 20. Det eraltså ikke sådan, at (økonomisk) større organisationer nødvendigvis har flere frivillige. For detandet har vi undersøgt om aktivitetstypen skulle have betydning. Her viser der sig imidlertid etmønster. Mens kun ca. 25 pct. af selvhjælpsorganisationerne havde flere end 20 frivillige, så gjaldtdet samme for ca. 50 pct. af de øvrige organisationer.For at vurdere udviklingen i antallet af frivillige har vi også spurgt organisationerne, om devurderer, at de inden for de seneste to år har fået flere, færre eller det samme antal frivillige. Hervurderer ca. 60 pct., at de har fået flere frivillige, mens ca. 30 pct. vurderer, at de har fået færre. Ca.10 pct. vurderer, at de har det samme antal frivillige som de seneste to år. Der er altså en klar over-vægt af organisationer, der vurderer, at de har fået flere frivillige. Målt ud fra antallet af frivilligekan næsten to tredjedele af organisationerne melde om fremgang over de seneste to år.
38
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Endelig har vi bedt organisationerne vurdere, hvor mange timer de frivillige til sammen arbej-der i organisationen om ugen. Her er der altså spurgt til omfanget af den indsats, som organisatio-nens egne frivillige gjorde. Der er dog relativ stor usikkerhed forbundet med organisationernesvurdering af dette. For det første er det ikke i spørgsmålet eksplicit præciseret, at husede frivilligeikke skal tælles med. Der kan derfor være enkelte organisationer, der har talt de husede frivilligesindsats med. For det andet holder ingen organisationer regnskab med antallet af timer, som defrivillige arbejder. For det tredje kan det være vanskeligt, specielt for store organisationer, at haveoverblik over alle aktiviteter og alle frivillige.Med disse forbehold angives det gennemsnitlige antal timer, som de frivillige til sammen yderi løbet af en uge til i alt 76. Tager vi udgangspunkt i den ovenstående information, at der i gennem-snit var tilknyttet 26 frivillige til organisationerne, svarer dette til, at hver frivillig i gennemsnitarbejder 3 timer om ugen eller 12-13 timer om måneden. Dette tal stemmer fuldstændig overensmed det gennemsnit, man fandt, da man spurgte de frivillige organisationer i almindelighed om detsamme (Ibsen 2006:31). Organisationernes vurdering virker således ikke urealistisk. Det støttesogså af tal fra Johns Hopkins-undersøgelsen af befolkningens frivillige indsats. Her finder manganske vist et højere gennemsnit på 17 timer om måneden pr. frivillig, men dette dækker over enmeget stor spredning, hvor få frivillige arbejder mange timer, mens det store flertal arbejder om-kring 10-15 timer om måneden eller der under (Koch-Nielsen, Henriksen, Fridberg & Rosdahl2005:45-47). Desuden tages der i befolkningsundersøgelsen ikke højde for, at den enkelte frivilligekan arbejde frivilligt flere steder, hvilket kan trække gennemsnittet op.Der er dog store forskelle mellem det antal timer, som organisationerne vurderer, at defrivillige yder. Det fremgår af nedenstående tabel.
39
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Tabel6.4: Den absolutte og procentuelle fordeling af centrene i forhold til det skønnede antal timer, som de frivilligetilsammen arbejder i organisationen om ugen.
Skønnet antal frivillige timer25 timer eller derunder26-50 timer51-100 timer101-200 timerOver 200 timerI altN: 50Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Antal centre1411146550
Procentuelandel28 %22 %28 %12 %10 %100 %
I ca. 28 pct. af organisationerne arbejder de frivillige således 25 timer eller der under, og hvisman sammenlægger de to øverste kategorier arbejder de frivillige 50 timer eller der under om ugen ica. halvdelen af organisationerne. Kun i godt 20 pct. af organisationerne, når de frivilliges samledeugentlige indsat op på 101 timer eller der over.
Hvem er de frivillige?I dette afsnit skal vi til sidst beskæftige os en smule med de frivilliges profil. Det vil sige, hvem erdet, der arbejder frivilligt i de her undersøgte organisationer. En undersøgelse, der er tilrettelagt somen spørgeskemaundersøgelse til organisationerne kan kun give meget overordnet information omdette. Vi har spurgt til de frivilliges køn, alder og etniske baggrund. I tilfældet med de frivilligeskarakteristika har vi bedt organisationerne vurdere, hvor mange af det samlede antal frivillige (altsåbåde ”egne” og ”husede”), der var henholdsvis mænd og havde anden etnisk baggrund end dansk.Endelig har vi spurgt til de frivilliges alder. Når vi har spurgt til netop disse karakteristika, skyldesdet, at vi ved fra tidligere undersøgelser, at kvinder i højere grad end mænd arbejder frivilligt på detsociale område, og at de frivillige gennemsnitligt er lidt ældre på dette område. Endvidere ved vi, atde etniske minoriteter generelt er underrepræsenteret i det frivillige arbejde (Koch-Nielsen, Henrik-sen, Fridberg & Rosdahl 2005). Vi er derfor interesseret i at vide, om dette også gælder på områdetfor frivilligformidling og selvhjælp.
40
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Igen kan der være usikkerhed forbundet med opgørelsesmetoden og organisationernes vurde-ring, hvorfor nedenstående skal tages med forbehold. Alt i alt ser tallene dog ud til at udtrykke enrealistisk vurdering, der er i overensstemmelse med vores forventninger.Ifølge organisationernes oplysninger er der i gennemsnit tilknyttet i alt 40 frivillige (”egne”plus ”husede”) til hver organisation. Heraf vurderer organisationerne, at de 30 er kvinder. Der gårmed andre ord ca. 3 kvinder på 1 mand i de her undersøgte organisationer. Vi finder altså en over-repræsentation af kvinder på området, som vi som nævnt også finder i det frivillige sociale arbejdegenerelt (Koch-Nielsen, Henriksen, Fridberg & Rosdahl 2005:28). Den skæve kønsfordeling mednæsten 75 pct. kvinder kan muligvis skyldes, at kvinder fortsat dominerer som omsorgsgivere,hvorfor de i højere grad finder frivilligt socialt arbejde attraktivt. En komplementerende forklaringer, at flere kvinder arbejder i social- og sundhedssektoren, hvorfor de oftere kommer i kontakt medfrivillige organisationer på dette område. En lignende forskel mellem kønnene fandtes også i dennorske undersøgelse af frivilligcentralerne (Lorentzen, Andersen & Brekke 1995:48).Frivillige med anden etnisk baggrund end dansk er meget sparsomt repræsenteret i organi-sationerne for frivilligformidling og selvhjælp. To tredjedele af organisationerne oplyser, at de ikkehar nogen frivillige med anden etnisk baggrund. 9 organisationer har 1 eller 2 frivillige med dennebaggrund, mens 8 organisationer har mellem 3 og 8 frivillige med anden etnisk baggrund. Den spar-somme repræsentation af frivillige med anden etnisk baggrund end dansk svarer også til mønstrenefor den øvrige del af det frivillige arbejde på tværs af områder (Koch-Nielsen, Henriksen, Fridberg& Rosdahl 2005).Skønnet over aldersfordelingen for de frivillige viser, at 80 pct. af organisationerne vurderer,at under 10 pct. af de frivillige er under 30 år. De frivillige i frivilligcentrene er altså i relativt fåtilfælde unge mennesker. Også dette svarer til de generelle fund for det frivillige sociale arbejde(Koch-Nielsen, Henriksen, Fridberg & Rosdahl 2005). Der, hvor vi oftest finder de unge frivillige,er inden for sport, kultur, fritid og lignende.Relativt mange organisationer vurderer, at en forholdsvis stor andel af deres frivillige er mel-lem 30 og 60 år. Over halvdelen af organisationerne vurderer således, at mere end halvdelen afderes frivillige ligger i denne alderskategori. Størsteparten af organisationernes frivillige må såledesformodes at befinde sig i den alderskategori, hvor vi også generelt finder flest frivillige – det vilsige de midterste aldersgrupper (Koch-Nielsen, Henriksen, Fridberg & Rosdahl 2005:29). Der erdog forskelle mellem frivilligområderne. For frivilligt arbejde generelt er det estimeret, at toppunk-
41
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
tet ligger i slutningen af trediveårsalderen, mens det for frivilligt arbejde på social- og sundheds-området er estimeret til at ligge i slutningen af fyrrerne (Henriksen, Koch-Nielsen & Rosdahl 2006;Henriksen & Rosdahl 2006).Hvorvidt det også forholder sig således på området for selvhjælp og frivilligformidling har viikke mulighed for at undersøge ud fra de foreliggende data. Men det er sandsynligt, at alderspro-filen trækker i retning af det øvrige frivillige sociale arbejde, idet en del organisationer vurderer, aten forholdsvis stor andel af deres frivillige er over 60 år. Ca. en tredjedel af organisationerne vur-derer således, at mere end halvdelen af deres frivillige ligger i denne alderskategori. Vi ser dettesom et udtryk for, at der generelt er plads til de ældre på området for selvhjælp og frivilligformid-ling. En tilsvarende aldersfordeling fandt man i undersøgelsen af de norske frivilligcentraler(Lorentzen, Andersen & Brekke 1995:48).
FinansieringEn væsentlig ressource for organisationerne er naturligvis de penge, der gør det muligt dels atansætte det personale, der kan sikre kontinuitet i aktiviteterne og støtte de frivillige, dels atigangsætte aktiviteter.Det er ofte meget svært at opnå pålidelige informationer om indtægter, udgifter og formue,når man spørger organisationer om dette. Mange organisationer vælger ikke at svare på sådannespørgsmål, fordi det er tidkrævende og besværligt. I undersøgelsen her har vi dog opnået et usæd-vanligt fint materiale. Langt de fleste organisationer har svaret fyldestgørende på spørgsmålene omøkonomi.
Samlede indtægter og udgifter samt udgifter til lønSpørgsmålet om organisationernes samlede indtægter er besvaret af 62 organisationer ud af de 68undersøgte. To organisationer har svaret, at de har nul kr. i indtægter. Disse to organisationer erfrasorteret for ikke at skævvride gennemsnitsberegninger mm. Desuden er en enkelt organisationmed meget høje indtægter sorteret fra af samme grund. Ifølge de resterende 59 organisationersoplysninger lå den gennemsnitlige samlede indtægt pr. organisation i regnskabsåret 2005 på i alt ca.499.000 kr. Dette er et relativt højt tal, der naturligvis skyldes, at mange organisationer, som vi harset, har udgifter til løn til ansatte. Der er imidlertid markante forskelle mellem organisationerneinternt. Hvis vi igen benytter opdelingen mellem ”selvhjælpsorganisationer” og øvrige organisatio-
42
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
ner, finder vi for eksempel, at gennemsnitsindtægten for selvhjælpsorganisationerne ligger på ca.222.000 kr., mens den ligger på ca. 593.000 kr. for de øvrige organisationer.Spørgsmålet om organisationernes samlede udgifter er besvaret af noget færre organisationer,nemlig 52. Med udgangspunkt heri kan gennemsnittet for de samlede udgifter beregnes til ca.551.000 kr. Når udgifterne angives til at være højere end indtægterne, skyldes det dog næppe etoverforbrug blandt organisationerne, men sandsynligvis det forhold, at færre organisationer harbesvaret spørgsmålet. Havde alle organisationer besvaret alle spørgsmål om indtægter og udgifterhelt nøjagtigt, havde indtægter og udgifter med stor sandsynlighed balanceret.Spørgsmålet om organisationernes udgifter til løn er besvaret af endnu færre organisationer.Her har kun 41 organisationer opgivet deres samlede udgifter til løn (spørgeskemaets spørgsmål29). Med udgangspunkt i disse organisationer kan den gennemsnitlige årlige lønudgift pr. organi-sation beregnes til ca. 423.000 kr.Vi skal imidlertid være forsigtige, når vi sammenligner disse tal med hinanden, idet bereg-ningsgrundlaget, som anført, er forskelligt. Beregnes for eksempel lønudgifternes andel af desamlede udgifter ud fra de ovenstående gennemsnitstal, får man, at lønudgifternes andel gennem-snitligt udgør omkring 75 pct. Problemet er imidlertid, som antydet, at denne andel er beregnet på etforkert grundlag – mens gennemsnittet for de samlede udgifter er beregnet på baggrund af 52 validesvar, så er de gennemsnitlige lønudgifter kun beregnet på baggrund af 41 valide svar. Beregningenbliver upræcis, fordi nogle organisationer eksempelvis kun har angivet deres samlede udgifter ogikke deres samlede lønudgifter, mens nogle har angivet det modsatte, og andre igen har angivetbåde deres samlede udgifter og samlede lønudgifter. Hvis eksempelvis en organisation med bådestore samlede udgifter og store lønudgifter kun angiver de samlede udgifter, vil organisationensåledes være med til at trække gennemsnittet for de samlede udgifter op, mens organisationens storelønudgifter ikke vil trække gennemsnittet for lønudgifterne i samme retning, hvorfor gennemsnits-tallene for de samlede udgifter og lønudgifter bliver skævvredet i forhold til hinanden og derforusammenlignelige.Det mest korrekte er derfor at tage udgangspunkt i de 38 organisationer, der både har angivetet beløb for de samlede udgifter og for de samlede lønudgifter. Med dette udgangspunkt kan løn-udgifternes andel af de samlede udgifter beregnes til at udgøre ca. 58 pct. Der er dog også usikker-hed forbundet med dette tal, idet vi ikke ved, om de 38 organisationer er repræsentative for helefeltet. Det er imidlertid det tætteste, vi kan komme. Og under alle omstændigheder udgør løn en
43
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
betragtelig del af organisationernes samlede udgifter. I den lokale frivillige sektor i øvrigt udgørudgifter til løn til sammenligning ca. 8 pct. af de samlede udgifter (Ibsen 2006:29). For landsorgani-sationerne generelt er tallet lidt højere, nemlig i gennemsnit 18 pct., mens de landsdækkende orga-nisationer på det sociale område i gennemsnit angiver, at 28 pct. af deres udgifter går til løn (Ibsen2006, Bilag for landsorganisationsundersøgelsen, tabel 10). Disse tal er dog også behæftet medusikkerhed af de samme årsager, som er nævnt her.
Variation og udvikling i samlede indtægterFor at karakterisere organisationerne lidt nærmere kigger vi i det følgende på variationen og udvik-lingen i de samlede indtægter. Dette er væsentligt, fordi de ovenstående gennemsnitstal, som nævnt,skjuler store forskelle mellem organisationerne. Den mindste samlede indtægt angives således til atvære 8.000 kr. og den største til 2 millioner kr. Nedenstående tabel giver en oversigt over sprednin-gen. Vi bruger samme inddeling som CASA gjorde ved sin undersøgelse for at kunne sammenligneudviklingen fra 1999, der af CASA blev benyttet som regnskabsår, til 2005, som vi har benyttetsom regnskabsår.Tabel 6.5: Samlede indtægter i regnskabsåret 2005.
Samlede indtægter i kr.100.000 eller derunder100.001-200.000200.001-300.000300.001-400.000400.001-500.000500.001-600.000600.001-700.000700.001-1.000.000Over 1.000.000I alt
Antal (*)1542774410659
Andel i 2005 (*)25 %7%3%12 %12 %7%7%17 %10 %100 %
Andel i 1999 (**)12 %7%17 %22 %10 %10 %7%7%7%99 %
N = 59Kilder:* Aalborg Universitet, 2006 (regnskabsår 2005)** Frivillighedsformidlinger i Danmark, CASA, 2001:92(regnskabsår 1999)
44
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Der er et par interessante iagttagelser at gøre ud fra tabellen. For det første ser det ud til, at derer sket en vækst i andelen af relativt små organisationer med en samlet indtægt på 100.000 kr. ellerder under. Hvor disse udgjorde 12 pct. i 1999, udgør de med udgangspunkt i regnskabsåret 2005 ca.25 pct. Omvendt ser det ud til, at der er sket et fald i andelen af organisationer med en samletindtægt mellem 200.000 og 400.000, der i 1999 udgjorde et tyngdepunkt, hvor ca. 40 pct. aforganisationerne befandt sig. Andelen af organisationer med en samlet indtægt i dette interval er i2005 faldet til 15 pct.For det andet er det tydeligt, at andelen af relativt store organisationer med en samlet årligindtægt over 700.000 er steget. Hvor disse organisationer udgjorde omkring 14 pct. i 2000, finder vinu godt en fjerdedel af organisationerne i denne sværvægtskategori.Der er altså kommet relativt flere helt små organisationer, og der er kommet relativt flere heltstore organisationer – for de store organisationers vedkommende har der specielt været en vækstblandt de organisationer, der ligger i intervallet 700.000 til 1 million kr. Umiddelbart kunne dettetyde på, at feltet er karakteriseret ved en udvikling, hvor mindre og mellemstore organisationerforsvinder ud og afløses af enten helt små organisationer eller helt store.Hvis vi slår nogen af kategorierne i tabellen sammen bliver dette billede endnu mere tydeligt.Organisationer med en indtægt mellem 200.000 og 500.000 kr. udgjorde i 1999 omkring halvdelenaf alle organisationer. I dag udgør denne gruppe kun en fjerdedel. Omvendt udgør små organisatio-ner med en indtægt under 200.000 kr. nu næsten en tredjedel, hvor de i 1999 kun udgjorde ca. 20pct. Og omvendt udgør organisationer med en indtægt over 700.000 kr. i dag godt en fjerdedel, hvorde i 1999 udgjorde omkring 14 pct.Dette billede kan være udtryk for flere tendenser. For det første er det muligt, at der siden1999 enten er sket en tilvækst af mindre organisationer eller en tilvækst af relativt store organisatio-ner. For det andet er det muligt, at nogle mellemstore organisationer har oplevet tilbagegang i formaf mistede indtægter, og/eller at andre har vokset sig store siden 1999. Uanset hvilke af forklarin-gerne, der er den korrekte, tyder noget på, at feltet for frivilligformidling og selvhjælp er karakteri-seret ved stigende differentiering mellem store og små organisationer.For at undersøge dette nærmere har vi for det første set på indtægtsprofilen for de 15 organi-sationer, der er dannet i år 2000 eller senere. Denne analyse viser imidlertid en jævn spredning af desidst oprettede organisationer på indtægtskategorierne. Ud fra dette kan vi således ikke sige, at derer relativt flere små organisationer blandt de nye. For det andet har vi set på aldersprofilen for de 16
45
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
organisationer, der ligger i de to øverste indtægtskategorier. Her finder vi til dels et mønster, idet 13ud af disse 16 ”rigeste” organisationer er dannet i 1996 eller tidligere. De økonomisk store organi-sationer har altså typisk flere år på bagen. Dette tyder på, at en del af udviklingen kan tilskrives, ateksisterende organisationer vokser sig større.Vi har en anden mulighed for at undersøge udviklingen, idet vi har spurgt organisationerne,om de sammenlignet med tidligere år i det seneste regnskabsår har haft flere, færre eller sammemidler at arbejde med (spørgeskemaets spørgsmål 27). Spørgsmålet er dog uklart relativt uklartformuleret, idet det ikke er specificeret, om tidligere år betyder de seneste to, fem eller 10 år. Tids-horisonten er således uklar. Med forbehold for dette viser det sig, at godt en tredjedel af organisa-tionerne vurderer, at de har fået flere midler. Ca. ligeså mange vurderer, at de har samme midler atarbejde med, mens kun ca. 20 pct. vurderer, at de har fået færre. Der er altså flere organisationer,der melder om fremgang, end der er organisationer, der melder om tilbagegang. Med tanke på hvormeget diskussionen om problemerne med at få økonomien til at hænge sammen fylder, kan dettebillede virke overraskende. Det vil dog fremgå af afsnit 10, at økonomiproblemer i nok så høj grader forbundet med fremtidig økonomisk usikkerhed som med akut likviditet.
Finansieringskilder og -strukturDet er imidlertid ikke kun de samlede indtægter, der er interessante, når man skal karakterisereorganisationernes finansiering. Ligeså (måske endda mere) væsentlig er hvilke kilder, organisatio-nerne så at sige lever af. Med andre ord, hvor kommer pengene fra, og hvilke kilder har størstbetydning? Informationer om dette kan give os et billede af organisationernes finansieringsstruktur.I nedenstående tabel har vi samlet en del information om organisationernes finansielle for-hold. Første kolonne angiver hvor mange centre, der i regnskabsåret 2005 modtog støtte fra denpågældende kilde. Anden kolonne angiver i procent, hvor stor en andel af organisationerne, dermodtog støtte fra kilden. Den tredje kolonne angiver den gennemsnitlige indtægt fra den pågæl-dende kilde udregnet på baggrund af informationer fra de organisationer, der har oplyst det eksaktestøttebeløb.6Tabellen rangordner kilderne efter hvor stor en andel af organisationerne, der haroplyst at have modtaget støtte fra den respektive kilde.
Således angiver for eksempel i alt 56 organisationer at have fået støtte fra kommunen. Disse 56 udgør 89 pct. af de ialt 63 organisationer, der har svaret på dette spørgsmål. Af de 56 organisationer, der oplyser at have fået støtte frakommunen, har de 50 opgivet det eksakte støttebeløb. I gennemsnit har disse 50 organisationer modtaget 259.034 kr. frakommunen.
6
46
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Tabel 6.6: Det absolutte antal centre og den procentuelle andel af centrene, der har angivet at have haft indtægter fraden givne indtægtskilde i det seneste regnskabsår, samt den gennemsnitlige indtægt i kr. fra den respektiveindtægtskilde. Det enkelte center har kunnet afgive flere svar.
Indtægtskilde
Antal centre
Procentuel andel
Gennemsnitligindtægt i kr.259.034(N = 50)251.414(N = 47)6.746(N = 26)35.742(N = 27)21.950(N = 20)401.705(N = 12)94.089(N = 8)1.810(N = 11)12.247(N = 10)8.085(N = 4)131.500(N = 4)7.500(N = 2)5.000(N = 1)3.000(N = 1)00
Tilskud fra kommune (f.eks. §115 ellerstøtte i tilknytning til løsning af enopgave)Tilskud fra staten (f.eks. pulje- ellerforsøgsmidler)Medlemskontingenter og andredeltagerbetalingerTilskud fra amtStøtte fra private fonde ellerstøtteforeningAndre indtægtskilderIndtægter fra arrangementer ogaktiviteter (genbrugsbutikker,loppemarkeder, entré mv.)RenterGaver og indsamlingerIndtægter fra udleje af lokalerTips- og lottomidlerStøtte fra private virksomhederTilskud fra hovedorganisationReklame og sponseringTilskud fra EUArv og testamentariske gaverN = 63Kilde: Aalborg Universitet, 2006
56
89 %
482928191412
76 %46 %44 %30 %22 %19 %
12116643300
19 %18 %10 %10 %6%5%5%0%0%
Tabellen rummer meget væsentlige informationer. De to suverænt mest betydningsfulde kilder,både i forhold til hvor mange organisationer, der modtager støtte fra dem og i forhold til derestyngde, er den kommunale støtte og den statslige støtte i form af puljemidler. Omkring 90 pct. aforganisationerne modtaget støtte fra kommunen, og omkring 75 pct. af organisationerne modtager
47
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
støtte fra staten. Målt i kr. modtager de organisationer, der får støtte fra kommunen, i gennemsnitca. 259.000 kr. herfra, mens de organisationer, der får støtte fra staten i gennemsnit har modtaget ca.251.000 kr. herfra. Der er altså tale om betydelige støttebeløb fra disse to kilder til en betydelig delaf organisationerne på frivilligformidlings- og selvhjælpsområdet. Knap halvdelen af organisatio-nerne modtager også støtte fra amtet, men her er støttebeløbet i gennemsnit betydeligt mindre, nem-lig ca. 35.000 kr. Stat og kommuner er altså de to betydeligste finansieringskilder. Dette var ogsåtilfældet, da man sidst undersøgte området. Der ser imidlertid ud til at være sket en forventeligændring fra 1999 til 2005. Hvor CASA (Hansen m.fl. 2001:93) fandt, at den statslige finansieringvar den mest betydningsfulde, ser det nu ud til, at den kommunale finansiering er en smule merebetydningsfuld. Flere organisationer modtager således kommunal støtte end statslig. Endvidere erdet kommunale støttebeløb gennemsnitligt lidt større end det statslige. Her spiller § 115 givetvis enhovedrolle.7Knap halvdelen af organisationerne har også indtægter fra medlemskontingenter og andredeltagerbetalinger. Imidlertid er indtægterne herfra målt i kroner beskedne. I gennemsnit kommerder ikke mere end ca. 6.500 kr. årligt ind fra denne kilde. Set i et fremtidsperspektiv kunne dennekilde muligvis udnyttes bedre, både ved direkte medlemskab og ved oprettelse af støtteforeningerog lignende.Ca. en tredjedel af organisationer får støtte fra andre private fonde og lignende, men beløbeneer små. Kun ca. 20 pct. af organisationerne har indtægter fra arrangementer og aktiviteter – til gen-gæld er denne indtægtskilde kronemæssigt af betydning, idet organisationerne i gennemsnit har enårlig indtægt på 94.000 herfra. Der ser således ud til at være et betydeligt potentiale her for de orga-nisationer, der endnu ikke har begivet sig ud på denne vej.Renter spiller stort set ingen rolle, hvilket kan forklares med, at ingen organisationer har enformue af betydning (dette har også med organisationernes alder at gøre). Gaver og indsamlingersamt indtægter fra leje af lokaler spiller heller ingen rolle.Relativt få organisationer modtager støtte fra Tips- og Lottomidlerne. Kun 6 organisationermodtager støtte herfra – til gengæld er den kronemæssigt af betydning for disse organisationer.
Det kan en passant nævnes, at de støttebeløb, der udbetales via § 115, generelt er meget små. Således ligger over 80pct. af de udbetalte støttebeløb under 20.000 kroner (Socialministeriet 2005a:25).
7
48
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Øvrige kilder så som støtte fra private virksomheder, tilskud fra hovedorganisation, samtreklame og sponsering spiller en yderst beskeden rollen, mens tilskud fra EU og arv og testamen-tariske gaver spiller slet ikke nogen rolle.En anden måde at opgøre indtægternes betydning på er at se på de samlede støttebeløb samtde respektive kilders andel af det samlede støttebeløb. Dette er opgjort i nedenstående tabel.
Tabel 6.7: Det samlede indtægtsbeløb i kr. for hver af de respektive indtægtskilder samt beløbets andel i procent af desamlede indtægter, rangordnet efter størrelse.
IndtægtskildeTilskud fra kommune (f.eks. § 115 ellerstøtte i tilknytning til løsning af en opgave)Tilskud fra staten (f.eks. pulje- ellerforsøgsmidler)Andre indtægtskilderTilskud fra amtArrangementer og aktiviteter (genbrugs-butikker, loppemarked, entré mv.)Tips- og lottomidlerStøtte fra private fonde eller støtteforeningMedlemskontingenter og andredeltagerbetalingerGaver og indsamlingerUdleje af lokalerRenterStøtte fra private virksomhederTilskud fra hovedorganisationReklame og sponseringArv og testamentariske gaverTilskud fra EUI altN = 54Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Samlet indtægtsbeløb i kr.12.951.68911.816.4624.820.463965.042752.709526.000439.000175.394122.47032.34019.90515.0005.0003.0000032.644.474
Indtægtsbeløbets andel af desamlede indtægter39,66 %36,2 %14,76 %2,96 %2,31 %1,61 %1,34 %0,54 %0,38 %0,1 %0,06 %0,05 %0,02 %0,01 %0%0%100 %
I alt har de 54 organisationer, der har oplyst eksakte støttebeløb, indtægter på kr. 32.644.474 iregnskabsåret 2005. Eftersom vi mangler oplysninger om eksakte støttebeløb fra 14 organisationer,
49
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
må man imidlertid regne med, at de faktiske samlede indtægter er højere. Opgjort som andel af detsamlede støttebeløb ser man, at den kommunale finansiering udgør ca. 40 pct., mens den statsligeudgør ca. 36 pct. Som også tabel 6.6 viste, spiller de øvrige kilder (bortset fra ”andre”) hver for sigen helt ubetydelig rolle. Sammenlignet med CASAs undersøgelse fra 2001 er der, som tidligereantydet, sket en meget væsentlig forskydning fra statslig til kommunal finansiering. Hvor CASA i2001 fandt, at den statslige andel af den samlede finansiering lå på vel over halvdelen, så er den nufaldet til godt 35 pct. Målt som andel af den samlede finansiering er den kommunale finansieringikke vokset voldsomt, men målt i kr. er der sket fordobling fra 6, 4 millioner kr. i 1999 (Hansenm.fl. 2001:93) til 12, 9 millioner kr. 2005.Væsentligt for det samlede billede er, at organisationerne – i modsætning til hvad der gældergenerelt for den frivillige sektor – er stærkt afhængig af offentlig finansiering, mens egen-gene-rerede indtægter og indtægter fra private kilder spiller en meget lille rolle. Den offentlige finan-siering – opgjort som den samlede statslige, kommunale og amtskommunale støtte – udgør tæt på80 pct. Sammenlignet med den øvrige frivillige sektor har organisationerne på frivilligformidlings-og selvhjælpsområdet en radikal anderledes finansieringsstruktur. Hovedindtægtskilden for delokale frivillige foreninger generelt er således medlemskontingenter, der står for ca. halvdelen af desamlede indtægter (Boje og Ibsen 2006), mens den offentlige finansiering fylder omkring en fjerde-del. Denne finansieringsstruktur må antages at gøre organisationerne på området for frivilligformid-ling og selvhjælp sårbare overfor nedskæringer, ændrede prioriteringer, udsving i den politiske vel-vilje etc.I tilknytning hertil kan man bemærke, at mens organisationerne for frivilligformidling ogselvhjælp i sin organiseringsmåde generelt læner sig op ad modellerne fra det øvrige organisations-samfund (bestyrelse, generalforsamling, medlemmer mv.), så ligger de i deres finansieringsstrukturmeget langt fra den traditionelle forening. Det skal dog med i billedet, at de klassiske foreninger ilangt de fleste tilfælde opererer med et langt mindre budget uden udgifter til løn.
Indirekte støtteVi har også undersøgt den indirekte støtte til organisationerne i form af for eksempel gratis udlån aflokaler, administrativ hjælp, eller naturaliestøtte (udstyr mv.) (spørgeskemaets spørgsmål 30). Denmest udbredte indirekte støtteform er udlån af lokaler fra det offentlige, som over halvdelen aforganisationerne har modtaget. Mellem 15 og 20 pct. af organisationerne har modtaget den særlige
50
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
indirekte støtte, der kaldes ”kommunal momsafløftning”, som består i, at organisationens regnskabføres af kommunen, hvilket fritager organisationen for moms. Knap 20 pct. af organisationerneangiver at have modtaget administrativ hjælp og foreningsservice. Idet stort set samtlige angiver, atdenne støtte er modtaget fra det offentlige, antager vi, at dette hovedsagelig drejer sig om admini-strativ støtte fra det offentlige. Knap en fjerdedel af organisationerne har modtaget naturaliestøtte iform af for eksempel udstyr eller rekvisitter. Hovedparten af denne støtte kommer igen fra detoffentlige, men der er dog enkelte organisationer, der nævner, at de har modtaget naturalier fraprivate firmaer, ligesom enkelte har modtaget naturalier fra andre foreninger. Hovedindtrykket erimidlertid, at den offentlige støtte også er dominerende, når det kommer til de mere indirekteformer.
51
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
7) Aktiviteter og brugereAktiviteterOrganisationernes aktiviteter har vi opgjort ud fra spørgsmål 22 i spørgeskemaet, der lister en rækkeopgaver og aktiviteter, som ud fra tidligere undersøgelser af området, FriSe’s anbefalinger om”bedst praksis” (FriSe 2004) samt Socialministeriets udbudsmateriale (2005b), antages at værecentrale. Organisationerne har kunnet afgive flere svar. Tabellen herunder angiver således, hvormange organisationer, der har svaret, at de har den pågældende aktivitet – opgjort såvel absolut somprocentuelt.Tabel 7.1: Det absolutte antal centre og den procentuelle andel af centrene, der angiver at have følgende aktiviteter.Det enkelte center har kunnet afgive flere svar.
AktivitetMobilisering og hvervning af frivillige (f.eks. vedat annoncere efter frivillige eller ved at oplyse omfrivilligt arbejde)Formidling af frivilligt arbejde (f.eks. viahjemmeside, opslagstavle eller lignende)Støtte til etablering af nye frivillige initiativer(f.eks. gennem konsulentbistand og husly til nyeprojekter)Kurser og undervisning for frivillige (f.eks. ifundraising, regler for frivilligt arbejde mv. )Foreningsservice (praktisk og faglig hjælp ogbistand til andre foreninger og frivilligeorganisationer)Etablering og drift af selvhjælpsgrupperOmsorgsaktiviteter i frivilligcentret (f.eks.rådgivning eller besøgstjeneste)Drift af andre projekter (f.eks. BørnsVoksenvenner, offerrådgivning eller lignende)AndetKoordination og samordning af frivillige initiativer(f.eks. gennem etablering af frivilligråd,foreningssamvirke eller lokalråd)Hobby- og fritidsaktiviteter (madklub, udflugtermv.)N = 68Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Antal centre
Procentuel andel
5347464442413830292721
78 %69 %68 %65 %62 %60 %56 %44 %43 %40 %31 %
52
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Tabellen viser, at organisationerne tilbyder en bred vifte af aktiviteter og løser en bred vifte afopgaver. Alle har ikke alt, men mange organisationer har meget af det, der hos Socialministerietbenævnes ”fuldt udrustede” frivilligcentre, hvilket omfatter formidling af frivilligt arbejde, selv-hjælpsarbejde, opstart og drift af projekter/projektvugge, foreningsservice, støtte til netværksdan-nelse og borgerinformation (Socialministeriet 2005b, Appendiks A). (Se endvidere afsnit 3).Topscoreren er mobilisering og hvervning af frivillige, som tæt på 80 pct. af organisationernearbejder med, efterfulgt af formidling af frivilligt arbejde, som ca. 70 pct. af organisationerne arbej-der med. Disse to aktiviteter kan samlet set betegnes som aktiviteter, der enten skal trække borgereind i det frivillige arbejde, eller formidle mulighederne for at arbejde frivilligt til borgerne.De næste 3 aktiviteter kan siges alle at være rettet mod at støtte og styrke frivillige initiativerog foreninger. Det drejer sig om støtte til etablering af frivillige initiativer, kurser og undervisningfor frivillige, samt foreningsservice i form af praktisk og faglig bistand til andre foreninger og fri-villige organisationer. Mellem 60 og 70 pct. af alle organisationer har denne ydelse på programmet.Etablering og drift af selvhjælpsgrupper kan sammen med omsorgsaktiviteter i organisationensiges at udgøre en tredje type aktivitet. Det drejer sig her om aktiviteter, der direkte støtter borgere ien form for privat eller frivillig omsorgsaktivitet. 60 pct. af organisationerne driver selvhjælpsgrup-per, hvilket altså er langt flere, end de organisationer vi ud fra navnet alene klassificerede som pri-mært selvhjælpsprojekter. Selvhjælp er altså en integreret aktivitet hos næsten to tredjedele af alleorganisationer på området. Andre omsorgsaktiviteter som for eksempel rådgivning eller besøgs-tjeneste tilbydes af ca. 55 pct. af organisationerne.Drift af andre projekter vil typisk dreje sig om, at organisationerne lægger hus til projekter,der institutionelt er adskilt fra organisationen. Det kan for eksempel dreje sig om offerrådgivning,Børns Voksenvenner eller lignende. Relativt mange organisationer, nemlig ca. 44 pct., husersådanne initiativer. Af denne grund er også antallet af såkaldt ”husede frivillige” ganske stort, somvi senere skal se.Omkring 40 pct. af organisationerne er beskæftiget med koordination og samordning affrivillige initiativer, hvilket blandt andet kan handle om at skabe overblik, koordinere og samordnelokale initiativer.Noget færre har hobby- og fritidsaktiviteter som for eksempel udflugter, madklubber og lig-nende på programmet. Det drejer sig dog alligevel om næsten en tredjedel.
53
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
En ting er imidlertid hvilke aktiviteter og opgaver, som organisationerne er beskæftiget med,noget andet er hvilke opgaver, der tidsmæssigt fylder mest. I et forsøg på at komme dette nærmerehar vi spurgt organisationerne (spørgeskemaets spørgsmål 23), hvilke 3 opgaver de for øjeblikketbruger mest tid på. Tabel 8.2 giver en oversigt over det absolutte antal organisationer og denprocentuelle andel af organisationerne, der angiver, at den givne aktivitet er en af de tre opgaver,man i øjeblikket bruger mest tid på.Tabel 7.2: Det absolutte antal organisationer og den procentuelle andel af organisationerne, der angiver, at den givneaktivitet er en af de tre aktiviteter, som man i øjeblikket bruger mest tid på. Den enkelte organisation har således skulletafgive tre svar.
AktivitetEtablering og drift af selvhjælpsgrupperMobilisering og hvervning af frivillige (f.eks. ved atannoncere efter frivillige eller ved at oplyse omfrivilligt arbejde)Foreningsservice (praktisk og faglig hjælp og bistandtil andre foreninger og frivillige organisationer)Formidling af frivilligt arbejde (f.eks. via hjemme-side, opslagstavle eller lignende)AndetStøtte til etablering af nye frivillige initiativer (f.eks.gennem konsulentbistand og husly til nye projekter)Omsorgsaktiviteter i frivilligcentret (f.eks. rådgivningeller besøgstjeneste)Drift af andre projekter (f.eks. Børns Voksenvenner,offerrådgivning eller lignende)Koordination og samordning af frivillige initiativer(f.eks. gennem etablering af frivilligråd, forenings-samvirke eller lokalråd)Kurser og undervisning for frivillige (f.eks. ifundraising, regler for frivilligt arbejde mv. )Hobby- og fritidsaktiviteter (madklub, udflugter mv.)N = 66Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Antal centre2927
Procentuel andel44 %41 %
22212116151311
33 %32 %32 %24 %23 %20 %17 %
116
17 %9%
Tabellen giver først og fremmest indtryk af en relativt stor spredning, idet ingen aktiviteter kansiges at være fuldstændig dominerende. Der kan således ikke siges at være overensstemmelse blandtorganisationerne med hensyn til, hvad de bruger mest tid på. Det tyder på stor variation og bredde,hvilket tidligere undersøgelser også har peget på (Hansen m.fl. 2001). Tabellen giver dog også etlidt andet indtryk af hvilke opgaver, der fylder mest og kan siges at være kerneaktiviteter. Topsco-
54
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
reren er således nu selvhjælp, som over 40 pct. af organisationerne nævner som noget af det, debruger mest tid på. Selvhjælpsarbejdet må således antages at fylde relativt meget i en del organisa-tioner. Mobilisering og hvervning af frivillige nævnes også af 40 pct. af organisationerne, mensforeningsservice nævnes af en tredjedel. Formidling af frivilligt arbejde nævnes af godt 30 pct. aforganisationerne som en kerneaktivitet, mens en fjerdedel nævner støtte til etablering af nye frivil-lige initiativer. Omsorgsaktiviteter og drift af andre projekter kan ikke siges at fylde tidsmæssigtmeget for en stor del af organisationerne – kun 20 pct. angiver, at dette er blandt de tidsmæssigt tremest betydningsfulde aktiviteter. Det kan virke overraskende, at kun omkring 15 pct. af organisatio-nerne nævner koordination og samordning af frivillige initiativer samt kurser og undervisning forfrivillige som noget der tidsmæssigt fylder. Disse aktiviteter er blandt dem, der ofte trækkes fremsom væsentlige opgaver for frivilligcentrene. At de tidsmæssigt ikke dominerer, behøver imidlertidikke at betyde, at de ikke prioriteres af organisationerne, og det er muligt, at sådanne aktiviteter kunfylder noget i afgrænsede perioder.
BrugereEt andet indtryk af omfanget af aktiviteterne i organisationerne får man ved at se på, hvor mangebrugere, der i en gennemsnitlig uge deltager i organisationens aktiviteter (spørgeskemaets spørgs-mål 14). En bruger er i undersøgelsen defineret som en”person, der deltager i og/eller drager nytteaf organisationens aktiviteter (som for eksempel kurser, foredrag, selvhjælpsgrupper, udflugter,aktiviteter mm.).”Det gennemsnitlige antal brugere i løbet af en uge må siges at være ganske højt, nemligomkring 120. Men spredningen er igen meget stor – fra nul til næsten 700. Vi vælger derfor somtidligere at give en oversigt, hvor antallet af ugentlige brugere er inddelt i en række intervaller.Tabel 7.3 nedenfor giver en oversigt over fordelingen.
55
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Tabel 7.3: Den absolutte og procentuelle fordeling af centrene i forhold til antallet af brugere, der i en gennemsnitliguge deltager i centrets aktiviteter.
Gennemsnitligt ugentligtantal brugere10 eller derunder11-2526-7576-150151-250Over 250I altN = 52Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Antal centre
Procentuelandel17 %10 %33 %19 %8%14 %100 %
9517104752
Den største koncentration finder vi i intervallet 26 – 75 brugere i løbet af en uge, hvor en tredjedelaf organisationerne befinder sig. Godt en fjerdedel af organisationer angiver at have under 25brugere pr. uge. Omkring 20 pct. af organisationerne ligger i intervallet 76 – 150 brugere på en uge,mens ca. ligeså stor en andel har mere end 151 brugere på en uge.Vi har også spurgt organisationerne, om de oplever at have fået flere, færre eller det sammeantal brugere de seneste to år (spørgeskemaets spørgsmål 16). Igen er det interessant, at et stortflertal af organisationerne, nemlig næsten to tredjedele, siger, at de har fået flere brugere. Omkringen fjerdedel melder om status quo, mens kun ca. 6 pct. siger, de har fået færre. Det må siges, at væreet markant udtryk for fremgang.
Hvem er brugerne?På samme måde som det var tilfældet med de frivillige, har vi for brugernes vedkommende set påderes køn og aldersprofil samt etniske oprindelse (spørgeskemaets spørgsmål 15). Det skal bemær-kes, at vi for alle disse spørgsmåls vedkommende finder en relativt høj andel af ”ved ikke” svar,nemlig omkring 20 pct.
56
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Aldersmæssigtligner brugerne de frivillige. Således angiver tæt på 60 pct. af organisationerne,at under 10 pct. af deres brugere er under 30 år, mens omkring 15 pct. af organisationerne mener, atmellem 10 og 29 pct. af deres brugere er under 30 år. For de fleste organisationers vedkommende erbrugerne således relativt sjældent under de 30 år.De fleste organisationer angiver, at de fleste af deres brugere befinder sig mellem 30 og 60 år.Ca. en fjerdel af organisationerne siger, at mellem 30 og 49 pct. af deres brugere befinder sig i detteinterval. Og tæt på 40 pct. af organisationerne siger, at over halvdelen af deres brugere er mellem 30og 60 år.Som det var tilfældet med de frivillige, finder vi også en del organisationer, hvor en overvægtaf brugerne vurderes til at være over 60. Omkring en tredjedel af organisationerne vurderer således,at over halvdelen af deres brugere er mere end 60 år gamle.Kønsmæssigtligner billedet også det, vi fandt for de frivillige. Hovedparten af organisatio-nerne har en overvægt af kvindelige brugere. Kun omkring 7 pct. af organisationerne vurderer, atunder halvdelen af deres brugere er kvinder. Ca. 28 pct. af organisationerne vurderer, at mellem 50og 69 pct. af brugerne er kvinder, og hele 35 pct. af organisationerne vurderer, at mellem 70 og 90pct. af brugerne er kvinder. Endelig vurderer ca. 10 pct., at mere end 90 pct. af brugerne er kvinder.Det er et interessant spørgsmål, hvad der kan forklare denne store forskel mellem kønnene. Vi vil ide kommende casestudier forsøge at se nærmere på dette.Ogsåetnisker der tale om en betydelig skævhed, idet omkring 60 pct. af organisationernevurderer, at under 10 pct. af deres brugere tilhører etniske minoriteter. Der er dog godt 10 pct. aforganisationerne, hvor mellem 10 og 29 pct. af brugerne tilhører etniske minoriteter.
Husede frivilligeSom tidligere nævnt skelner vi mellem organisationens ”egne” frivillige og ”husede” frivillige.Sidstnævnte vil sige frivillige, som arbejder for projekter, der huses af organisationen, som foreksempel offerrådgivning, Børns Voksenvenner, lektiehjælp, AA-grupper med flere. Vi betragterderfor disse frivillige som en slags brugere også.20 organisationer har angivet at have et antal husede frivillige mellem 1 og 550. Gennem-snittet for disse 20 organisationer er 66 husede frivillige, men spredningen er som sagt meget stor,og en enkelt organisation alene oplyser at have 550 husede frivillige. Det næsthøjeste antal er 125
57
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
husede frivillige, så springet er meget stort. Frasorteres organisationen med de 550 husede frivillige,ender gennemsnittet for de øvrige på godt 40.
58
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
8) Samarbejde og aftalerFormidling af frivilligt arbejde mv. kræver kendskab, kontakt og samarbejde med andre foreningerog frivillige organisationer samt kommunen. Derudover kan fælles projekter, arrangementer ogaktiviteter som for eksempel besøgstjenester, indsamling af penge, markedsdag, kurser, frivilligrådog meget mere kræve et mere eller mindre permanent samarbejde.Vi har derfor spurgt organisationerne om deres samarbejde med og kontakt til det offentligeog andre aktører (spørgeskemaets spørgsmål 31, 32, 33).Nedenstående tabel giver en rangordnet oversigt over de parter, som organisationerne forfrivilligformidling og selvhjælp samarbejder med. Som det fremgår, samarbejder organisationernemed et bredt spektrum af offentlige og frivillige organisationer.
Tabel 8.1: Det absolutte antal centre og den procentuelle andel af centrene, der har samarbejde med den givne instans.Det enkelte center har kunnet afgive flere svar.
Antal centreSamarbejdspartnerSamarbejde med kommunal socialforvaltning (ellerinstitution under denne) (N = 68)Samarbejde med frivilligcenter eller forening med sammevirksomhed (aktivitet, målgruppe mv.) som organisationenselv (N = 68)Samarbejde med anden forening, organisation, virksomhedeller lignende (N = 67)Samarbejde med forening eller organisation med andenvirksomhed end organisationen selv (N = 68)Samarbejde med anden offentlig institution eller forvaltning(N = 68)Samarbejde med kommunal skole- og kulturforvaltning(eller institution under denne) (N = 68)Samarbejde med amtskommunal institution ellerforvaltning (N = 68)Samarbejde med kirke (N = 68)Samarbejde med privat virksomhed (N = 67)Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Procentuelandel78 %72 %
5349
43433331272621
64 %63 %49 %46 %40 %38 %31 %
Den partner, som flest organisationer nævner, at de inden for de seneste to år har haft samarbejdemed, er den kommunale socialforvaltning. Tæt på 80 pct. af organisationerne har inden for de
59
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
seneste to år haft samarbejde om aktiviteter, arrangementer eller projekter med den kommunalesocialforvaltning. Også den kommunale skole- og kulturforvaltning nævnes af mange organisa-tioner, nemlig ca. 46 pct. Det tyder på, at kommunerne for mange organisationer er en vigtig samar-bejdspartner. Også samarbejde med ”anden offentlig institution eller myndighed” samt amtet errelativt udbredt, idet vi finder dette blandt henholdsvis ca. 49 pct. og 40 pct. af organisationerne.Der samarbejdes altså tilsyneladende bredt med forskellige dele af den offentlige sektor. I relationtil samarbejdet med kommunen har vi også undersøgt udbredelsen af skriftlige aftaler, kontraktereller lignende. Denne form for formaliseret samarbejde er imidlertid noget mindre udbredt, idet kunomkring en tredjedel af organisationerne har sådanne skriftlige samarbejdsaftaler.Mange organisationer samarbejder med andre frivilligcentre eller foreninger med sammeaktivitet eller målgruppe, som organisationen selv. Det gælder for over 70 pct. af organisationerne.Også foreninger eller organisationer med anden virksomhed end organisationen selv – eller kate-gorien ”anden forening, organisation, virksomhed eller lignende” – samarbejdes der ofte med; detgælder for henholdsvis 63 og 64 pct. af organisationernes vedkommende. Samarbejdet i forhold tildet øvrige foreningsliv og organisationsliv ser altså ud til at være udbredt.Endelig har ca. 38 pct. samarbejdet med en kirke og ca. 31 pct. med en privat virksomhedinden for de seneste to år.For yderligere at karakterisere samarbejdet med andre foreninger og frivillige organisationerhar vi også spurgt (spørgeskemaets spørgsmål 32) organisationerne om antallet af sådanne sam-arbejdspartnere. Nedenstående tabel giver en oversigt over, hvordan svarene fordeler sig.
60
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Tabel 8.2: Den absolutte og procentuelle fordeling af centrene i forhold til antallet af foreninger, som centrene harsamarbejde med.
Cirka antalsamarbejdsforeninger5 eller derunder6-2021-5051-100Flere end 100I altN = 53Kilde: Aalborg Universitet, 2006
Antal centre1413168253
Procentuelandel26 %25 %30 %15 %4%100 %
25 pct. af organisationerne har 5 eller færre foreninger, som de samarbejder med. De næste 25 pct.har mellem 6 og 20 samarbejdsorganisationer. Flest organisationer, ca. 30 pct., finder vi i intervallet21 og 50 samarbejdsforeninger. Relativt få organisationer, ca. 15 pct. svarende til 8 stk., har mellem51 og 100 organisationer de samarbejder med, og endnu færre, nemlig to organisationer, har flereend 100 samarbejdsorganisationer. En nærmere analyse afslører dog store interne forskelle mellemselvhjælpsorganisationer og øvrige frivilligcentre. Mens meget få selvhjælpsorganisationersamarbejder med flere end 20 foreninger, så har ca. 60 pct. af frivilligcentrene samarbejde med flereend 20 foreninger.
61
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
9) InformationsteknologiInformationsteknologi som for eksempel e-mail, hjemmesider og computere, som borgere, fore-ninger, frivillige og brugere af huset kan benytte kan være et vigtigt redskab til at oplyse om fri-villigt arbejde og skabe kontakt mellem udbydere af frivillige job og potentielt frivillige.Vi har derfor undersøgt (spørgeskemaets spørgsmål 34) udbredelsen af disse informations-teknologier blandt organisationerne. Overordnet set viser det sig, at de fleste organisationer har detmeste af det, vi har spurgt til. Ca. 80 pct. af organisationerne har computere, som de frivillige ogbrugere kan benytte sig af. Ca. 90 pct. af organisationerne har egen e-mail adresse, og næsten ligeså mange, nemlig ca. 85 pct., har egen hjemmeside. Desuden nævner to tredjedele af organisatio-nerne andre teknologiske hjælpemidler, som for eksempel kopimaskine, fax, scanner, printer,overhead-projektor, digitalkamera, teleslynge med videre.Undersøgelsen her kan ikke fortælle noget om, hvor godt disse medier udnyttes i arbejdet medfrivilligformidling og selvhjælp, men det er et godt udgangspunkt, at teknologierne i så rigt mål ertil stede.
62
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
10) ProblemidentifikationSpørgeskemaet afsluttes med at bede organisationerne om at identificere de tre største problemer fortiden (spørgeskemaets spørgsmål 35). Spørgsmålet er stillet som et åbent spørgsmål. Dette har denfordel, at man ikke på forhånd leder organisationernes svar i en bestemt retning. Mulighederne forat opfange det, som organisationerne aktuelt opfatter som væsentlige problemer, skulle således væregode. Ulempen ved åbne spørgsmål er imidlertid, at det kan være vanskeligt efterfølgende at kate-gorisere dem.Vi har ikke bedt organisationerne om at rangordne problemerne, således at de problemer, derblev nævnt under problem nr. 1 også var de væsentligste problemer. Alligevel er der nok grund til attro, at mange organisationer har afgivet deres svar således, at der er tale om en form for rangorden.Vi har kategoriseret de svar, organisationerne har givet i fire hovedgrupper: 1) Problemer, derhandler om økonomi og manglende ressourcer. 2) Problemer, der handler om vanskeligheder medrekruttering af frivillige. 3) Problemer med samarbejde med det offentlige, især kommunerne. 4)Interne organisationsproblemer, der typisk handler om manglende synlighed, pladsproblemer,personaleproblemer, tids- og kapacitetsproblemer mv.Under problem nr. 1 nævner en relativ stor andel af organisationerneproblemer med økonomiog ressourcer.Dette nævnes af 26 organisationer som problem nr. 1 og af henholdsvis 8 og 5 orga-nisationer som problem nr. 2 og 3. Problemer med økonomi og ressourcer handler til dels om, atman har for få penge, eller at bevillingerne er blevet skåret ned. Men de handler også om, at mangeorganisationer føler usikkerhed om den fremtidige økonomi, samt at man arbejder med meget kortetidshorisonter, typisk etårige bevillinger. Desuden nævnes problemer med at få udformet ansøgnin-ger, samt det at man skal vente på svar.Under problem nr. 1 nævner mange organisationer (22 stk.) ogsåinterne organisationspro-blemer.Dette nævnes også af mange organisationer som problem nr. 2 (27 stk.) og problem nr. 3(28 stk.). Disse problemer favner bredere, men topscorerne er for det første manglende synlighed,for det andet problemer med manglende plads samt dårlig beliggenhed eller dårlige adgangsforholdog for det tredje arbejds- og tidspres. Enkelte organisationer nævner også, at man har mangebrugere med tunge sociale problemer.Problemer medrekruttering af frivilligeer spredt jævnt ud over problem nr. 1, 2 og 3, hvorhenholdsvis 9, 6 og 9 organisationer nævner dette. Problemerne formuleres typisk som ”mangel på
63
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
frivillige”, ”for få aktører” eller problemer med at ”få fat i de unge”. Rekrutteringsproblemer drejersig dels mere alment om at få fat i flere frivillige, men også mere specifikt om at man mangler vissegrupper af frivillige, typisk de yngre, eller at man mangler frivillige til bestemte opgaver, typiskbestyrelsesposter.Endelig er derproblemer i relation til kommunerne.Også dette problem er spredt jævnt udover problem nr. 1, 2 og 3, hvor henholdsvis 9, 8 og 8 organisationer nævner dette. Det oftest fore-kommende problem i denne kategori relaterer sig til de kommende kommunesammenlægninger.Det drejer sig for det første om usikkerhed, typisk formuleret som ”uvished om hvad kommunal-reformen kommer til at betyde for os”. Og det andet drejer det sig om at etablere et samarbejdeblandt organisationer i den nye storkommune og med den nye storkommune, typisk formuleret som”at få etableret en fælles frivillighedsplatform for hele storkommunen” eller ”at få etableret et frugt-bart samarbejde med storkommunen”. Andre problemer i denne kategori kan dreje sig om proble-mer med at blive forankret, problemer med at kommunen ikke har fokus nok på det frivilligearbejde eller at kommunen ligefrem blokerer for det.
64
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
11) KonklusionI denne rapport har vi kortlagt området for selvhjælpsorganisationer og frivilligcentre, som det serud ved udgangen af 2005. Dette felt tilhører det, som nogen har kaldt ”den ny frivillighed”, dervoksede frem fra midten og slutningen af 1980erne. Organisationerne på dette område arbejderlokalt med velfærdsfremmende initiativer og aktiviteter, og har især en rolle som formidler,ambassadør og konsulent for det frivillige arbejde generelt og de lokale frivillige organisationer ogborgerne specifikt.Organisationerne er typisk opstået i en kombination af lokale initiativer og statslige støtte-midler. Lokale entreprenører har været den drivende kraft, mens kommuner og det lokale fore-ningsliv har spillet en mindre fremtrædende rolle.Der findes en jævn geografisk spredning af større frivilligcentre med udgangspunkt i de størrebyer og købstæder. Siden området blev undersøgt senest i år 2000 har der været en tilvækst af orga-nisationer, men der er stadig enkelte steder i landet, hvor der er ”huller”. Det gælder Vestsjælland,Bornholm og området mellem Århus og Aalborg. Selv om der over tid er sket en stærkere institu-tionel integration af selvhjælpsarbejde og frivilligformidling findes der også fortsat en del lokali-teter i Jylland, hvor der er overlap mellem selvhjælpsorganisationer og frivilligcentre.Organisationerne er ikke afgrænset til de større bysamfund, selv om de større organisationertypisk findes her. Mange organisationer dækker geografisk flere af de nuværende primærkommu-ner. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at de kommende storkommuner vil komme til at udgøremere passende geografiske enheder for frivilligcentrene.Organisationerne for frivilligformidling og selvhjælp ligner i deres organiseringsmåde denøvrige frivilligsektor. De er i hovedreglen relativt fritstående organisationer med egne vedtægter,egen bestyrelse, eget regnskab og selvstændig ledelse. I hovedparten af tilfældene er de organiseretsom en forening eller en selvejende institution. Bestyrelserne er domineret af medlemmer ellerbrugere af organisationen samt andre lokale foreninger. Selvhjælpsorganisationer er i højere grad”brugerorienteret”, mens frivilligcentrene i højere grad er ”foreningsorienteret” set ud fra besty-relsessammensætningen. Kommunerne er repræsenteret i bestyrelserne i relativt få tilfælde, og detser ud til at der har været et fald i den formelle kommunale repræsentation. Kommunerne kanimidlertid engagere sig i organisationerne på anden måde end gennem formel repræsentation, foreksempel ved økonomisk støtte og gennem samarbejde. Dette sker i høj grad.
65
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Økonomisk er kommunerne den største bidragyder til organisationerne efterfulgt af staten.Over tid er den kommunale finansiering, sandsynligvis primært i kraft af § 115, blevet mere betyd-ningsfuld. Til sammen udgør den offentlige finansiering ca. 80 pct. af den samlede finansiering.Dette er markant anderledes end den øvrige frivilligsektor, hvor egen-genererede indtægter domi-nerer. Den offentlige dominans, hvad angår finansiering, er sandsynligvis et udslag af den offent-lige interesse i at fremme området, der historisk har karakteriseret feltet. Finansieringsstrukturen hartre potentielle problemer. For det første kan den skabe korte tidshorisonter, idet bevillingerne typisker åremålsbestemte. For det andet kan den skabe usikkerhed, idet bevillingerne typisk skal henteshjem via ansøgninger. For det tredje kan den skabe afhængighed og legitimitetsproblemer. Omvendter finansieringsstrukturen også et resultat af den særlige opgave, som frivilligcentrene har. For dentypiske frivillige forening, der drives hovedsagelig ved hjælp af frivillig arbejdskraft, sikres finan-sieringen gennem medlemskontingenter og andre egen-genererede indtægter. Dette er vanskeligerefor frivilligcentrene, hvis opgaver og aktiviteter typisk trækker relativt store lønudgifter til ansattemed sig. Alligevel må en mere differentieret finansieringsstruktur, hvor indtægterne stammer fraflere kilder, anses for at kunne blive til fordel for organisationerne.Tre fjerdedele af alle organisationer ansat en lønnet daglig leder eller koordinator; i flere til-fælde suppleret med anden fuldtids- eller deltidsansat personale. De ansatte udgør rygraden iorganisationerne for frivilligformidling og selvhjælp, og løn til ansatte udgør således en relativ storandel af de samlede udgifter. Dette er dog mere udtalt for frivilligcentrene, der også har en størreopgaveportefølje, end selvhjælpsorganisationerne.At rygraden i organisationerne udgøres af ansatte betyder imidlertid ikke, at det frivilligeengagement er mindre, end det vi finder i den øvrige frivilligsektor. Snarere tværtimod. I gennem-snit engagerer organisationerne i denne undersøgelse flere aktive frivillige, end vi finder i dentypiske forening. Dertil kommer, at organisationerne også giver rum og plads til mange (såkaldt”husede”) frivillige, der er engageret i projekter og organisationer, der benytter sig af frivillig-centrenes rammer.De ansatte og de frivillige udgør – sammen med pengene – de ressourcer, der opretholder ogudvikler organisationernes aktiviteter. Aktiviteterne tager udgangspunkt i hovedformålene forfrivilligcentrene. Det drejer sig for det første om aktiviteter, der enten skal trække borgerne ind i detfrivillige arbejde eller formidle mulighederne for det frivillige arbejde til borgerne (formidlerrollen).Det drejer sig for det andet om aktiviteter, der skal støtte og styrke det lokale frivillige (sociale)
66
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
arbejde generelt og frivillige initiativer og foreninger specifikt (ambassadør- og konsulentrolle). Ogendelig drejer det sig for det tredje om aktiviteter, der støtter borgeren gennem oplysende, fore-byggende og netværksskabende initiativer som for eksempel selvhjælpsgrupper, rådgivning oginformationsarbejde (hjælpe- og advokatrollen). Der er stor variation og bredde i organisationernesaktiviteter, men vurderet ud fra denne undersøgelses materiale er der overensstemmelse mellemformål og aktiviteter, ligesom aktivitetsniveauet – målt som antallet af ugentlige brugere – vurderestil at være relativt højt.Organisationerne ser også ud til at være præget af fremgang og vækst. Der er således en klarovervægt af organisationer, der rapporterer om fremgang for såvel antallet af frivillige som brugere.Som det også gør sig gældende i det frivillige sociale arbejde mere generelt, så finder vi ogsåpå området for frivilligformidling og selvhjælp en overrepræsentation af kvinder. Det gælder såvelpå ledelsesposterne, som blandt de øvrige ansatte og blandt de frivillige og brugerne. På alle disseområder vurderer organisationerne, at kvinder udgør omkring tre fjerdedele af samtlige tilknyttede.Også hvad angår alders- og etnisk profil finder vi paralleller til det øvrige frivillige sociale arbejde.Hovedparten af organisationerne rapporterer, at de har meget få yngre frivillige og brugere, mens deomvendt rapporterer om relativt mange frivillige og brugere blandt de midaldrende og ældre. Megetfå organisationer har etniske minoriteter blandt deres frivillige og brugere. Den kønsmæssige,aldersmæssige og etniske profil er således karakteriseret ved en række strukturelle skævheder, derkan anses for at være en fremtidig udfordring.Variation karakteriserer organisationernes samarbejde ud ad til. Kommunerne ser udtil at være en vigtig samarbejdspartner for organisationerne – ikke kun i relation til socialforvalt-ninger, men også i relation til skole- og kulturforvaltninger med videre. Derudover samarbejderorganisationerne med andre foreninger, både dem der ligner organisationerne selv, og dem der harandre formål. Antallet af foreninger, der samarbejdes med, varierer, men for frivilligcentrenes ved-kommende samarbejder omkring 60 pct. med flere end 20 andre foreninger.De problemer eller udfordringer, som organisationerne selv identificerer, kan kategoriseres ifire typer. For det første problemstillinger, der relaterer sig til økonomi. Dette drejer sig ikke ude-lukkende om, at der er for få ressourcer, eller at ressourcerne er blevet mindre. Analyserne visertværtimod, at en overvægt af organisationerne har flere midler at arbejde med end tidligere, oggenerelt er de beløb, som organisationerne disponerer over – sammenlignet med den øvrige frivil-ligsektor – relativt store. I ligeså stort omfang relaterer problemidentifikationen sig til usikkerhed
67
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
om den fremtidige økonomi samt det forhold, at bevillingsstrukturen skaber korte tidshorisonter forarbejdet. For det andet problemstillinger, der relaterer sig til interne organisationsproblemer. Herdrejer det sig især om manglende gennemslagskraft og synlighed. For det tredje problemstillinger,der knytter sig til rekruttering af frivillige. Dette relaterer sig især til den udfordring, der knytter sigtil at engagere flere yngre frivillige. Endelig for det fjerde problemstillinger, der retter sig mod sam-arbejdet med kommunerne. Mange organisationer ser her den kommende kommunalreform som enstor udfordring, hvor der skal bruges kræfter på at få frivilligcentertanken placeret centralt hos denye beslutningstagere. Også samarbejdet blandt organisationer og foreninger i de nye storkommu-ner optager mange. Mange organisationer har således fokus på forankring.
68
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
LitteraturBoje, Thomas og Bjarne Ibsen (2006):Den frivillige sektor i Danmark.Manus.FriSe (2004): Bedst praksis-anbefalinger til arbejdsområdet. Internt medlemsnotat.Hansen, Finn Kenneth m.fl. (2001):Frivillighedsformidlinger i Danmark.CASAHegland, Tore Jacob (1994):Fra de tusind blomster til en målrettet udvikling.Aalborg: AlfuffHenriksen, Lars Skov, Inger Koch-Nielsen & David Rosdahl: Formal and informal volunteering ina state friendly society.Paper.Aalborg UniversityHenriksen, Lars Skov & David Rosdahl (2006): Volunteering and organizational diversity. Paper.Aalborg UniversityIbsen, Bjarne (2006):Foreningslivet i Danmark.Syddansk Universitet.Koch-Nielsen, Inger, Lars Skov Henriksen, Torben Fridberg & David Rosdahl (2005):Frivilligtarbejde. Den frivillige indsats i Danmark.Rapport 05:20. SocialforskningsinstituttetLorentsen, Håkon, Rolf K. Andersen og Jan-Paul Brekke (1995):Ansvar for andre.Frivillighetssentralen i norsk velferdspolitikk.Oslo: Universitetsforlaget.Lorentzen, Håkon (2005): Does ownership matter? The Norwegian Volunteer Centers and theeffects of ownership. Paper. Workshop on ‘straddlers’. Iowa, November 2006.Socialministeriet (2005a):§ 115 redegørelse for 2003 og 2004.Rambøll managementSocialministeriet (2005b): Udbudsmateriale vedr. styrkelse af eksisterende og oprettelse af nyefrivilligcentre
69
Appendiks A – spørgeskema til organisationerne
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
6. januar 2006Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og OrganisationAalborg UniversitetKroghstræde 79220 Aalborg Ø
Spørgeskema til alle frivilligcentre, frivillighedsformidlinger, selvhjælpsprojekter mv. iDanmarkVedr. puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentreSom annonceret i det informationsbrev I modtog før jul udsendes hermed et spørgeskema, som vivil bede alle frivilligcentre, frivillighedsformidlinger, selvhjælpsprojekter mv. om at besvare.Spørgeskemaet er første trin i en evaluering af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksi-sterende frivilligcentre i Danmark. Frivilligcenterpuljen er en del af satspuljeaftalen 2005, hvorFolketinget besluttede at afsætte 49 millioner kr. til en styrkelse og udvikling af frivilligcentrenesarbejde. Det overordnede mål med puljen er at gøre det lettere for flere mennesker at finde adgangtil et frivilligt engagement, ved at gøre frivilligcentrene mere kendte blandt borgerne, ved at skabenye og flere aktiviteter og ved at forbedre det lokale samspil omkring centrene. Derudover er det etønske fra Socialministeriets og FriSes side at anvende puljen til at give det samlede frivillig-centerfelt et fælles kvalitativt løft. Frivilligcenterpuljen administreres af Socialministeriet.Evalueringen gennemføres af Institut for Sociale Forhold og Organisation ved Aalborg Universitet.Formålet med dette spørgeskema er at få et overblik over, hvordan frivilligcenterlandskabet aktueltser ud. Dette er afgørende for senere at kunne vurdere puljens betydning for, at de ønskede foran-dringer er opnået.Evalueringens/datamaterialets kvalitet er afhængig af, at alle eksisterende organisationer besvarerskemaet, og derfor vil vi gerne appellere til, at I tager jer tid til at besvare skemaet. For at sikre envis ensartethed i besvarelserne beder vi om, at det er den daglige leder eller koordinator sombesvarer spørgeskemaet. Forsøg at besvare alle spørgsmål så godt som muligt! Oplysningerne vil
70
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
kun blive benyttet til evalueringens formål, og det enkelte frivilligcenter vil ikke kunne genkendes iden efterfølgende afrapportering.Skemaet kan synes omfattende, men ved at bidrage med de oplysninger, vi spørger til, er I med til atsikre, at der for første gang nogensinde skabes et samlet datagrundlag over frivilligcentrene iDanmark.Skemaet bedes besvaret inden d. 20. januar 2006 og returneret i vedlagte frankerede svarkuvert.
Hvordan besvares spørgeskemaetDe fleste spørgsmål besvares ved at sætte et kryds i kassen ( ) ud for dit svar. Nogle spørgsmålskal besvares med et tal, som skal skrives i de åbne kasser:Det er vigtigt, at hvert kryds sættes omhyggeligt og tydeligt indenfor kassen.
RIGTIGTSæt et tydeligtkryds i kassenmedsort eller blå kuglepenHvis et felt er udfyldt forkert, skraveres den pågældendekasse og krydset sættes i den rigtige kasse.Tal skrivesindenfor stregernei den åbne kasseTal rettes ved at overstrege det forkerte tal og skrive detrigtige tal ovenover3 41 2187
FORKERT
XXX3X4 7
1
28
71
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Kontakt osHar du spørgsmål om undersøgelsen, eller ønsker du hjælp til besvarelsen af spørgsmålene, er duvelkommen til at kontakte undertegnede, der er ansvarlig for undersøgelsen.På forhånd tak for jeres samarbejde og hjælpStud.scient.soc. Anders Brogaard Marthedal, Aalborg Universitet. Mail:[email protected].Tlf. 6130 5383Lektor Lars Skov Henriksen, Aalborg Universitet. Mail:[email protected].Tlf. 9635 8142
________________________________________________
72
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
Indledningsvis bedes du angive organisationens navn samt dit eget navn.Organisationens navn ______________________________________________________________Eget navn _______________________________________________________________________
________________________________________________ORGANISATIONENS ALDER OG TILHØRSSTED
________________________________________________1. Hvornår blev organisationen oprettet?a. Organisationen oprettet i (skriv årstal)……………………………………………....b. Ved ikke……………………………………………………………………………...
________________________________________________2. Hvem tog initiativ til oprettelsen af organisationen?Sæt gerne flere krydser.
a. Privatperson eller kreds af privatpersoner……………………………………………………b. Forening eller kreds af foreninger……………………………………………………………c. Kommunen…………………………………………………………………………………...d. Ved ikke……………………………………………………………………………………...
e. Andre (skriv hvem) __________________________________________________________________________________________________________________________________________
________________________________________________
73
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
3. Hvad er det geografiske område for organisationens virksomhed i den gældendekommunestruktur (det vil sige før sammenlægningen)?Sæt kun ét kryds.a. Hele kommunen………………………………………………………………………………...b. Flere kommuner………………………………………………………………………………...c. Hele amtet………………………………………………………………………………………d. Flere amter……………………………………………………………………………………...e. Ved ikke………………………………………………………………………………………...f. Andet geografisk område (skriv hvilket) ____________________________________________________________________________________________________________________________
________________________________________________4. Hvor stort er det anslåede befolkningsunderlag for organisationen?Hvis organisationen iden nuværende kommunestruktur dækker tre kommuner med for eksempel 8.000 indbyggerehver, skrives 24.000.
a. Anslået befolkningsunderlag……………………………………………….b. Ved ikke………………………………………………………....................
________________________________________________5. Hvad bliver det geografiske område for organisationens virksomhed i den kommendekommunestruktur efter sammenlægningen?Sæt kun ét kryds.a. Hele den nye storkommune…………………………………………………………………b. Flere nye storkommuner……………………………………………………………………c. Hele den nye region…………………………………………………………………………d. Ved ikke…………………………………………………………………………………….e. Andet geografisk område (skriv hvilket) _________________________________________________________________________________________________________________________
74
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
____________________________________________ORGANISATIONENS ORGANISERING OG STRUKTUR
________________________________________________6a. Hvordan er organisationen organiseret?Sæt kryds ved de relevante kategorier.Har organisationen:
a. Egne vedtægter……………………………………………………………………………...b. Egen generalforsamling (eller lignende forsamling, hvor en bestyrelse vælges)…………..c. Enkeltpersoner som medlemmer …………………………………………………………...d. Foreninger eller organisationer som medlemmer…………………………………………..e. Eget regnskab……………………………………………………………………………….f. En bestyrelse………………………………………………………………………………...g. Et forretningsudvalg………………………………………………………………………...h. Et sekretariat………………………………………………………………………………..i. Et eller flere udvalg eller arbejdsgrupper, der varetager særlige opgaver…………………..j. Underafdelinger med stor selvstændighed…………………………………………………..k. Faste medlems- eller brugermøder………………………………………………………….l. Andet (skriv) _________________________________________________________________
________________________________________________
75
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
6b. Er organisationen tilsluttet/medlem af:Sæt kryds ved de relevante kategorier.a. En sammenslutning eller et netværk af foreninger i kommunen (for eksempel et samvirkeeller frivilligråd)………………………………………………………………………………..b. En amtslig eller regional sammenslutning, netværk eller organisation (for eksempel etamtsligt frivilligråd) ……………………………………………………………………………...c. En landsdækkende paraplyorganisation eller lignende (for eksempel FriSe)………………….d. Andet (skriv) ___________________________________________________________________
________________________________________________7. Hvilken ledelsesform har organisationen?Sæt kun ét kryds.
a. En bestyrelse, der er valgt af medlemmerne…………………………………………………b. En ledelse, der er udpeget af andre organisationer…………………………………………..c. En bestyrelse, der er selvsupplerende………………………………………………………..d. En uformel (kollektiv) styregruppe…………………………………………………………..e. En bestyrelse med dels faste pladser samt årlig generalforsamling………………………….f. Anden ledelsesform (skriv hvilken) ________________________________________________
_______________________________________________
76
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
8. Hvis organisationen har en bestyrelse, styregruppe eller lignende, hvem er darepræsenteret i denne?Afkryds de relevante kategorier.a. Andre lokale foreninger eller organisationer…………………………………………………...b. Medlemmer eller brugere af organisationen…………………………………………………...c. En eller flere kommuner………………………………………………………………………..d. Et eller flere amter……………………………………………………………………………...e. Landsdækkende foreninger eller organisationer………………………………………………..f. Har ingen bestyrelse, styregruppe eller lignende……………………………………………….g. Andre (skriv hvem) ______________________________________________________________
________________________________________________________________________________________________9. Har organisationen ansat en daglig leder eller koordinator?
Ja…………………………………………………………………………………………………..Nej (gå til informationsboksen umiddelbart før spørgsmål 10)…………………………………..
________________________________________________9a. Er den daglige leder eller koordinator ansat på fuld tid eller på deltid?
a. Ansat på fuld tid………………………………………………………………………………..b. Ansat på deltid………………………………………………………………………………….
____________________________________________
77
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
9b. Er den daglige leder eller koordinator ansat af kommunen eller af organisationen?a. Ansat af kommunen…………………………………………………………………………….b. Ansat af organisationen………………………………………………………………………...c. Ansat af kommunen og organisationen i fællesskab…………………………………………...d. Har andet ansættelsesforhold (skriv hvilket) _________________________________________________________________________________________________________________________
________________________________________________
78
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
BRUGERE, FRIVILLIGE OG MEDARBEJDEREI det følgende stiller vi en række spørgsmål om de frivillige, de ansatteog brugerne af organisationen. Det kan nogle gange være vanskeligt atskelne mellem for eksempel en bruger og en frivillig. Derfor beder viom, at spørgsmålene besvares ud fra følgende definitioner:Ved en frivillig forstås en person, som uden løn regelmæssigt udføreret stykke arbejde i organisationen (som for eksempel formidling,koordination, undervisning, praktiske opgaver, rådgivning mv.).Godtgørelse af udgifter til telefon, kørsel mv. betragtes ikke som løn.Frivillige, som arbejder i projekter, der huses af organisationen, skalogså tælles med.Ved en bruger forstås en person, som deltager i og/eller drager nytteaf organisationens aktiviteter (som for eksempel kurser, foredrag,selvhjælpsgrupper, udflugter, aktiviteter m.m.).Hvis en person både er frivillig og bruger skal personen regnes medbegge steder.Ved en ansat medarbejder forstås en person, som modtager løn for atudføre arbejde i organisationen. En medarbejder kan enten væreansat i en ordinær stilling ved organisationen eller ansat i en støttetstilling betalt af for eksempel kommunen.
________________________________________________
79
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
I det følgende stiller vi først en række spørgsmål om de frivillige i organisa-tionen.
________________________________________________10. Var der det sidste kvartal frivillige, som gjorde en aktiv indsats i organisationen?
Ja…………………………………………………………………………………………………..Nej (gå til informationsboksen umiddelbart før spørgsmål 14)…………………………………..
________________________________________________10a. Hvor mange frivillige i alt gjorde en aktiv indsats i organisationen det sidste kvartal?
a. Antal i alt (skriv antal)………………………………………………………………b. Ved ikke (gå til spørgsmål 11)………………………………………………………
________________________________________________10b. Hvor mange af de frivillige arbejdede for projekter, der huses af organisationen?a. Antal frivillige (skriv antal)…………………………………………………………b. Ved ikke…………………………………………………………………………….
________________________________________________10c. Ud af det samlede antal frivillige, der gjorde en aktiv indsats i organisationen det sidstekvartal, hvor mange var da mænd?a. Antal mænd (skriv antal)…………………………………………………………….b. Ved ikke (gå til spørgsmål 11)………………………………………………………
________________________________________________
80
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
10d. Ud af det samlede antal frivillige, der gjorde en aktiv indsats i organisationen det sidstekvartal, hvor mange havde da anden etnisk baggrund?a. Antal med anden etnisk baggrund (skriv antal)……………………………………..b. Ved ikke……………………………………………………………………………..
________________________________________________11. Giv et skøn over antallet af timer, som de frivillige tilsammen arbejder i organisationenom ugen.a. Skøn over samlet antal timer om ugen (skriv antal)………………………………...b. Ved ikke……………………………………………………………………………..
________________________________________________12. Hvor stor en procentdel af organisationens frivillige---Er under 30 år?Er mellem 30 år og 60 år?Er over 60 år?
Sæt ét kryds i hver række.
Under 10pct.Er under30 år……………Er mellem 30 årog 60 år………...Er over60 år……………
10-29pct.
30-49pct.
50-69pct.
70-90pct.
Mere end 90pct.
Vedikke
________________________________________________
81
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
13. Har organisationen fået flere eller færre frivillige de seneste to år?
a. Flere frivillige…………………………………………………………………………………..b. Samme antal frivillige………………………………………………………………………….c. Færre frivillige………………………………………………………………………………….d. Organisationen har ikke haft frivillige tilknyttet de seneste to år……………………………...e. Ved ikke………………………………………………………………………………………...
________________________________________________
82
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
I det følgende stiller vi en række spørgsmål om brugerne af organisationen. Veden bruger forstås som tidligere beskrevet en person, som deltager i og/ellerdrager nytte af organisationens aktiviteter (som for eksempel kurser, foredrag,selvhjælpsgrupper, udflugter, aktiviteter m.m.). Hvis en person både er frivilligog bruger skal personen regnes med begge steder.
________________________________________________14. Hvor mange brugere deltager i en gennemsnitlig uge i organisationens aktiviteter?a. Antal brugere i en gennemsnitlig uge (skriv antal)……………………………….....b. Ved ikke……………………………………………………………………………..
________________________________________________
15. Hvor stor en procentdel af organisationens brugere-----Er under 30 år?Er mellem 30 år og 60 år?Er over 60 år?Er kvinder?Tilhører etniske minoriteter?
Sæt ét kryds i hver række.Under 10pct.Er under30 år……………Er mellem 30 årog 60 år………...Er over60 år……………Er kvinder……...Tilhører etniskeminoriteter……...10-29pct.30-49pct.50-69pct.70-90pct.Mere end 90pct.Vedikke
________________________________________________
83
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
16. Har organisationen fået flere eller færre brugere de seneste to år?a. Flere brugere……………………………………………………………………………………b. Samme antal brugere…………………………………………………………………………...c. Færre brugere…………………………………………………………………………………...d. Ved ikke………………………………………………………………………………………..
________________________________________________
84
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
I det følgende stiller vi en række spørgsmål om ansatte medarbejdere. Ved enansat medarbejder forstås en person, som modtager løn for at udføre arbejde iorganisationen. En medarbejder kan enten være ansat i en ordinær stilling vedorganisationen eller ansat i en støttet stilling betalt af for eksempel kommunen.
17. Har organisationen haft ansatte lønnede medarbejdere det seneste regnskabsår (2005)?(for eksempel til administration og ledelse, undervisning og formidling, praktiske opgaver mv.)
Ja………………………………………………………………………………………………......Nej (gå til spørgsmål 21)………………………………………………………………………….
________________________________________________18. Har organisationen haft fuldtidsansatte lønnede medarbejdere det seneste regnskabsår(2005)?(for eksempel til administration og ledelse, undervisning og formidling, praktiskeopgaver mv.)
Ja………………………………………………………………………………………………......Nej (gå til spørgsmål 19)………………………………………………………………………….
________________________________________________18a. Hvor mange fuldtidsansatte lønnede medarbejdere i alt har organisationen haft detseneste regnskabsår (2005)?
a. Antal fuldtidsansatte i alt det seneste regnskabsår (2005) (skriv antal)…………….b. Ved ikke (gå til spørgsmål 19)……………………………………………………...
________________________________________________
85
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
18b. Hvor mange af de fuldtidsansatte lønnede medarbejdere, der var ansat det senesteregnskabsår (2005), var mænd?
a. Antal mænd (skriv antal)……………………………………..................................b. Ved ikke…………………………………………………………………………...
________________________________________________19. Har organisationen haft deltidsansatte lønnede medarbejdere i det seneste regnskabsår(2005)?(for eksempel til administration og ledelse, undervisning og formidling, praktiskeopgaver mv.)
Ja………………………………………………………………………………………………......Nej (gå til spørgsmål 20)………………………………………………………………………….
______________________________________________19a. Hvor mange deltidsansatte lønnede medarbejdere i alt har organisationen haft i detseneste regnskabsår (2005)?
a. Antal deltidsansatte i alt i det seneste regnskabsår (2005) (skriv antal)…………...b. Ved ikke (gå til spørgsmål 19c)…………………………………………………...
_______________________________________________
86
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
19b. Hvor mange af de deltidsansatte lønnede medarbejdere, der var ansat det senesteregnskabsår (2005), var mænd?
a. Antal mænd (skriv antal)……………………………………..................................b. Ved ikke…………………………………………………………………………...
________________________________________________19c. Hvor mange lønnede timer arbejder de deltidsansatte til sammen om ugen (ca.)?a. Cirka antal timer (skriv antal)……………………………………...........................b. Ved ikke…………………………………………………………………………...
________________________________________________20. Hvor mange af de ansatte lønnede medarbejdere var i det seneste regnskabsår (2005)ansat i særlige beskæftigelsesordninger som for eksempel fleksjob, skånejob ellerjobtræning?
a. Antal ansatte i særlige beskæftigelsesordninger (skriv antal)……………………..b. Ved ikke…………………………………………………………………………...
________________________________________________
87
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
ORGANISATIONENS OPGAVER OG AKTIVITETER
________________________________________________21. Hvad er organisationens formål?Vedlæg eventuelt kopi af organisationens vedtægter._________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
88
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
22. Hvad beskæftiger organisationen sig med?Sæt kryds ved de relevante kategorier.a. Mobilisering og hvervning af frivillige (for eksempel ved at annoncere efter frivilligeeller ved at oplyse om frivilligt arbejde)………………………………………………………b. Formidling af frivilligt arbejde (for eksempel via hjemmeside, opslagstavle eller lignende)…c. Koordination og samordning af frivillige initiativer (for eksempel gennem etablering affrivilligråd, foreningssamvirke eller lokalråd)………………………………………………….d. Etablering og drift af selvhjælpsgrupper………………………………………………………e. Drift af andre projekter (for eksempel Børns Voksenvenner, offerrådgivning eller lignende)...f. Omsorgsaktiviteter i frivilligcentret (for eksempel rådgivning eller besøgstjeneste)…………..g. Hobby og fritidsaktiviteter (madklub, udflugter mv.)………………………………………….h. Støtte til etablering af nye frivillige initiativer (for eksempel gennem konsulentbistand oghusly til nye projekter)………………………………………………………………………….i. Kurser og undervisning for frivillige (for eksempel i fundraising, regler for frivilligtarbejde mv.)……………………………………………………………………………………j. Foreningsservice (praktisk og faglig hjælp og bistand til andre foreninger og frivilligeorganisationer)…………………………………………………………………………………..k. Andet (skriv hvad) ______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
89
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
23. Hvilke tre opgaver bruger organisationen i øjeblikket mest tid på?Sæt kryds i skemaet udfor de tre opgaver som organisationen bruger mest tid på.
Mesttida. Mobilisering og hverning (for eksempel ved at annoncere efter frivillige eller ved atoplyse om frivilligt arbejde)……………………………………………………………..b. Formidling af frivilligt arbejde (for eksempel via hjemmeside, opslagstavle ellerlignende)…………………………………………………………………………………c. Koordination og samordning af frivillige initativer (for eksempel gennem etablering affrivilligråd, foreningssamvirke eller lokalråd)…………………………………………...d. Etablering og drift afselvhjælpsgrupper………………………………………………....e. Drift af andre projekter (for eksempel Børns Voksenvenner, offerrådgivning ellerlignende)………………………………………………………………………………….f. Omsorgsaktiviteter i frivilligcentret (for eksempel rådgivning eller besøgstjeneste)……g. Hobby og fritidsaktiviteter (madklub, udflugter mv.)…………………………………...h. Støtte til etablering af nye frivillige initiativer (for eksempel gennem konsulentbistandog husly til nye projekter)…………………………………………………………….i. Kurser og undervisning for frivillige ( for eksempel i fundraising, regler for frivilligtarbejde mv.)………………………………………………………………………………j. Foreningsservice (praktisk og faglig hjælp og bistand til andre foreninger og frivilligeorganisationer)…………………………………………………………………………….k. Andet (skriv hvilke opgaver)_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
________________________________________________
90
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
ORGANISATIONENS ØKONOMI
Beløb i kroner24. Hvad var organisationens samlede indtægter iseneste regnskabsår (2005)?………………………..25. Hvad var organisationens samlede udgifter iseneste regnskabsår (2005)?………………………..26. Hvad var organisationens samlede formue iSeneste regnskabsår (2005)?………………………..
Ved ikke
27. Sammenlignet med tidligere år har organisationen så i seneste regnskabsår (2005) haftflere, færre eller samme midler at arbejde med?a. Flere midler…………………………………………………………………………………….b. Færre midler……………………………………………………………………........................c. Samme midler…………………………………………………………………………………..d. Ved ikke………………………………………………………………………………………..
91
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
28. Hvor kom indtægterne fra i seneste regnskabsår (2005)?Opgiv så præcise tal som muligt ikr. for de relevante kategorier samt for i alt-kategorien.
Beløb i kronera. Medlemskontingenter og andre deltagerbetalinger………………..
b. Indtægter fra arrangementer og aktiviteter(genbrugsbutikker, loppemarkeder, entré mv.)……………………c. Gaver og indsamlinger……………………………………………..d. Arv og testamentariske gaver……………………………………e. Støtte fra private fonde eller støtteforening………………………f. Tilskud fra hovedorganisationen…………………………………g. Tilskud fra kommune (for eksempel § 115 ellerstøtte i tilknytning til løsning af en opgave)………………………h. Tilskud fra amt…………………………………………………….i. Tilskud fra staten (for eksempel pulje- eller forsøgsmidler)……….j. Tips- og lottomidler………………………………………………...k. Tilskud fra EU……………………………………………………..l. Indtægter fra udleje af lokaler……………………………………m. Reklame og sponsering…………………………………………...n. Støtte fra private virksomheder……………………………………o. Renter……………………………………………………………...p. Andre indtægtskilder………………………………………………q. I alt…………………………………………………………………
92
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
29. Hvor store var organisationens udgifter til løn i det seneste regnskabsår (2005)?Godtgørelse/refusion af udgifter til såvel frivillige som lønnede medarbejdere skal ikkemedtages.
a. I alt løn til ansatte/lønnede medarbejdere (angiv i kroner)………………b. Havde ingen ansatte lønnede medarbejdere i detseneste regnskabsår…………………………………................................c. Ved ikke………………………………………………………………….
30. Har organisationen i det seneste regnskabsår (2005) fået indirekte økonomisk støtte ved atfå kommunal momsafløftning, benytte lokaler eller fået anden form for hjælp og service,som organisationen ikke skulle betale for?For hver enkelt af de nævnte støtteformer angives det, hvem der har støttet organisationen. Sæt flerekrydser, hvis organisationen har modtaget støtteformen fra flere instanser.
Kommune,Amt,Stata. Lokaler,møderum.................b. Kommunalmomsafløning……….c. Adm. hjælpog foreningsservice..d. Naturalier(for eksempeludstyr, rekvisitter)..e. Anden form forindirekte støtte…….
Privatefirmaer
Fond ellerselvejendeinstitution.
Andreforeninger
Har ikkemodtagetdenne formfor støtte
93
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
ORGANISATIONENS SAMARBEJDE MED OG KONTAKT TILDET OFFENTLIGE OG ANDRE AKTØRER
________________________________________________31. Har organisationen indenfor de seneste to år haft samarbejde om aktiviteter,arrangementer eller projekter med foreninger, private virksomheder, kommunaleinstitutioner mv.?Sæt kun ét kryds for hver form for samarbejde.Har samarbejde Har tidligere haft Har aldrig haft samarbejdeI dagsamarbejdea. Samarbejde med frivilligcentereller forening med sammevirksomhed (aktivitet,målgruppe m.v.) somorganisationen selv……………b. Samarbejde med forening ellerorganisation med andenvirksomhed end organisationenselv…………………………...c. Samarbejde med kommunalskole- og kulturforvaltning(eller institution underdenne)………………………...d. Samarbejde med kommunalsocialforvaltning (ellerinstitution under denne)………e. Samarbejde med amts-kommunal institution ellerforvaltning…………………….f. Samarbejde med andenoffentlig institution ellerforvaltning…………………….g. Samarbejde med kirke………..
h. Samarbejde med privatvirksomhed…………………i. Samarbejde med andenforening, organisation,virksomhed eller lignende……..
94
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
________________________________________________32. Cirka hvor mange foreninger har organisationen samarbejde med?
a. Cirka antal foreninger (skriv antal)……………………………..............................b. Ved ikke…………………………………………………………………………...
Ja Nej VedIkke33. Har organisationen en driftsaftale, kontrakt eller skriftlig aftalemed kommune eller amt om bestemte opgaver og aktiviteter?……………..
34. Hvilke af følgende teknologiske hjælpemidler har organisationen?Ja Nej Ved ikkea. Computere, som frivillige og brugere kan benytte sig af……………………b. Egen E-mail adresse…………………………………………………………c. Egen hjemmeside…………………………………………………………….d. Andre teknologiske hjælpemidler…………………………………………...Hvis organisationen har andre teknologiske hjælpemidler, skriv da hvilkehjælpemidler der er tale om______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
95
Evaluering af Frivilligcenterpuljen
35. Hvad er de tre største problemer for organisationen for tiden?a. Problem nr. 1___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
b. Problem nr. 2___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
c. Problem nr. 3___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Hermed er spørgeskemaet besvaret, og på vegne af Socialministeriet, Institut for Sociologi,Socialt Arbejde og Organisation ved Aalborg Universitet, Socialt Udviklingscenter Stor-københavn (SUS) og FriSe takker vi dig for din besvarelse.
96
