Anbragte born og deres familier

FBU anbefaler fortsat fælles regler vedrørende børns og forældres muligheder og

rettigheder uanset årsagerne til anbringelse af det enkelte barn.

Danske Handicaporganisationer (DH) har i flere interviews i dagspressen givet udtryk for,at det er nødvendigt med andre forhold for forældre, hvis handicappede børn er anbragtuden for hjemmet.De peger bl.a. på, at forældre fortsat selv skal have ansvar for det anbragte barn, og atfamilierne skal have økonomisk og praktisk mulighed for f.eks. at være sammen medbarnet derhjemme, ude sammen med andre og på ferie med de hjælpemidler, barnet harbrug for.FBU ForældreLANDSforeningen (FBU) kan kun være enig i, at forholdene i praksis forforældre/familier med anbragte børn trænger til at blive væsentligt bedre, med højere gradaf respekt for deres rolle som forældre og anerkendelse af deres betydning for barnet. Menvi er ikke enige i, at det generelt kræver en lovændring.Reglerne i serviceloven om forældres og børns stilling i forbindelse med en anbringelseuden for hjemmet er ganske tydelige.Det offentlige skal kun tage over på ansvaret for et barns udvikling der, hvor forældre afden ene eller anden grund ikke selv magter det.Anbringelsen skal naturligvis være til barnets bedste og i overensstemmelse med formåletmed anbringelsen, men det kan langt de fleste forældre også fint bidrage til.I FBU ved vi, at mange forældre vil kunne nikke genkendende til følelsen af, at detoffentlige tager helt over, når et barn anbringes – uden hensyn til forældres ressourcer ogmuligheder. Det skyldes ikke lovgivningen, men den praksis som er i mange kommunerog på mange anbringelsessteder.Forældre er fortsat forældre under barnets anbringelse, bevarer deres forældremyndighedog skal inddrages i alle væsentlige forhold vedrørende barnets liv på anbringelsesstedet.Og langt de fleste forældre kan varetage den rolle i samspil med den offentlige indsats.

I Danmark er mellem 14. og 15.000 børn og unge anbragt uden for hjemmet. De er anbragtaf mange forskellige årsager – men fælles for dem alle er, at de har brug for den hjælp ogstøtte, som de kan få gennem anbringelsen.Forældrenes situation er også meget forskellig.Nogle familier må anbringe deres barn, fordi deres egen situation gør, at de ikke kantilbyde og give barnet det, som det har brug for. Andre familier må anbringe deres barn,fordi barnets vanskeligheder og behov i sig selv kræver professionel ekspertise for atbarnet kan få den bedst mulige hjælp.Det gælder uanset om barnet er handicappet eller har en psykisk lidelse, eller om barnet eranbragt p.g.a. sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, samt når barnet er anbragt p.g.a.alvorlige omsorgssvigt fra forældre (under 10 % af anbragte børn er tvangsfjernede).Forældre skal selvfølgelig have økonomisk mulighed for at give barnet og familien noglegode fælles oplevelser som f.eks. udflugt til Zoologiske Haver, Bon Bon – Land eller Lego– Land samt tage på ferieture med deres anbragte barn.Det må der i lovgivningen sikres mulighed for, uanset om behovet skyldes barnetshandicap og dermed behov for forskellige handicapkompenserende hjælpemidler, eller omdet skyldes familiens meget lave indkomst.FBU ønsker ikke en socialpolitik og en lovgivning i forhold til borgere, der skelner mellem”gode” og ”dårlige” forældre på en måde, så begrebet ”selv skyld i situationen” stårmellem linierne, og da slet ikke direkte på linierne! Det kan vi ikke være bekendt. Forældregør det bedste, de kan for deres børn med de muligheder de har.FBU vil derfor anbefale både DH og de politikere, som er optagede af problematikken, atvi går sammen om at løfte den opgave, det er, i alle tilfælde at sikre forældre med anbragtebørn og unge reelt medansvar og medindflydelse og mulighed for ”familieliv”, herundersamvær og oplevelser med deres børn.

Folketingets Sociale Udvalg

Anbragte born og deres familier

FBU anbefaler fortsat fælles regler vedrørende børns og forældres muligheder og

rettigheder uanset årsagerne til anbringelse af det enkelte barn.