Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del Bilag 368
Offentligt
Kommunernesberedskab i forholdtil voldEn spørgeskemaundersøgelse omkommunernes beredskab i forhold tilhenholdsvis partnervold og æresrelateret vold
1
Publikationen er udgivet afServicestyrelsenEdisonsvej 18, 1.5000 Odense Cwww.servicestyrelsen.dkSpørgsmål kan rettes til konsulent Bente Marianne Olsen på tlf. 33170904 eller E-mail:[email protected]
IndholdsfortegnelseForord........................................................................................................................... 1Resume ........................................................................................................................ 3Indledning ..................................................................................................................... 7Formål....................................................................................................................... 7Undersøgelsesdesign................................................................................................ 7Kapitelintroduktion..................................................................................................... 8Kapitel 1. Partnervold.................................................................................................. 10Definition på begrebet partnervold........................................................................... 10Kvinder er overrepræsenterede blandt ofre for partnervold ..................................... 10Partnervold mod kvinder ......................................................................................... 11Partnervold mod mænd........................................................................................... 11Kommuneundersøgelsen om partnervold................................................................ 12Henvendelser til kommunerne om partnervold ........................................................ 12Kommunernessærligeberedskab i forhold til partnervold ....................................... 13Kommunernes informationer til borgerne om partnervold ........................................ 19Kommunernes samarbejdspartnere på feltet partnervold ........................................ 20Opsamling på kommuneundersøgelse om partnervold............................................ 20Kapitel 2. Æresrelateret vold....................................................................................... 22Definition på begrebet æresrelateret vold................................................................ 22Der mangler statistiske opgørelser over æresrelateret vold..................................... 23Kommuneundersøgelsen om æresrelateret vold ..................................................... 23Henvendelser til kommunerne om æresrelateret vold.............................................. 23Kommunernessærligeberedskab i forhold til æresrelateret vold ............................ 25Kommunernes information til borgerne om æresrelateret vold ................................ 30Kommunernes samarbejdspartnere i forhold til æresrelateret vold .......................... 30Opsamling på kommuneundersøgelse om æresrelateret vold................................. 31Kapitel 3. Konklusion .................................................................................................. 32Litteraturliste ............................................................................................................... 34Bilag 1. Spørgeskema vedr. partnervold ..................................................................... 35Bilag 2. Spørgeskema vedr. æresrelateret vold .......................................................... 43Bilag 3. Tabel over kommunernes beredskab og døgnberedskab ift. partnervold ....... 51Bilag 4. Tabel over kommunernes beredskab og døgnberedskab ift. æresrelateret vold................................................................................................................................... 55Bilag 5. Tabel over kommuner m. botilbud/brugsaftale af botilbud til personer berørt afpartner- eller æresrelateret vold.................................................................................. 59
ForordFormålet med spørgeskemaundersøgelsen om kommunernes beredskab i forhold tilhenholdsvis partnervold og æresrelateret vold er at give et skøn over omfanget afhenvendelser til landets kommuner vedr. partnervold og æresrelateret vold samt attegne et rids over kommunernes beredskab i forhold til disse typer af vold.Spørgeskemaundersøgelsens force er, at den giver et overblik på et område, hvor derikke hidtil har eksisteret en samlet viden om beredskabet i landets kommuner, men detskal samtidig pointeres, at rammerne for undersøgelsen ikke har muliggjort en analyseaf kvaliteten af beredskabet i den enkelte kommune.Spørgeskemaundersøgelsen er udført af Servicestyrelsen for Velfærdsministeriet.Spørgeskemaundersøgelsen til kommunerne er et led i et projekt, hvor der ogsåforetages en kvalitativ brugerundersøgelse af mænds og kvinders erfaringer med ogbehov for hjælp ved oplevelse af æresrelateret vold. Brugerundersøgelsen er udført isamarbejde med LOKK under Servicestyrelsens ledelse. Brugerundersøgelsenafrapporteres i et særskilt notat. Både brugerundersøgelsen og spørgeskema-undersøgelsen er foranlediget af samrådet om æresrelateret vold den 2. december2008 i Folketingets Socialudvalg.Spørgeskemaundersøgelsen er udført af Konsulent Bente Marianne Olsen, ph.d. isociolog, og praktikant Maya Frederiksen, stud. scient. soc., Servicestyrelsen.
1
2
ResumeUndersøgelsen bygger på to spørgeskemaer om henholdsvis partnervold og æres-relateret vold, som er sendt til alle landets kommuner. Der er henholdsvis 88 procent,svarende til 86 kommuner, der har besvaret skemaet om partnervold, og 90 procent,svarende til 88 kommuner, der har besvaret skemaet om æresrelateret vold. Man skaldog være opmærksom på, at ikke alle kommuner har besvaret alle spørgsmål, ogderfor kan antallet af kommuner, der besvarer de enkelte spørgsmål, varierer. Skema-erne blev sendt ud til kommunaldirektører i alle landets kommuner, som derefter hardistribueret dem videre til de medarbejdere, som arbejder med de konkrete områder.Spørgeskemaundersøgelsen fokuserer på fire forskellige områder af kommunernesarbejde med de to voldstyper.•Registreringen af henvendelser vedrørende de to voldstyper,•Det særlige beredskab i forhold til disse voldsproblematikker,•Information til borgerne om de to typer vold•Samarbejdspartnere i arbejdet med voldsproblematikkerne.I forhold til henvendelser er det undersøgt, om kommunerne opgør henvendelser fraenkeltpersoner i forhold til problematikker om henholdsvis partnervold og æresrelateretvold, og i så fald hvor mange henvendelser kommunerne får på de to områder om året.De fleste kommuner har ikke noget overblik over det samlede antal henvendelser fraenkeltpersoner til kommunen. Der er ikke noget lovkrav om at føre statistik over detsamlede antal enkeltpersoner, der henvender sig om de to områder, og dokumen-tationen for den enkelte henvendelse ligger derfor oftest kun i den enkelte sag og kanikke opgøres umiddelbart, uden at alle sager kigges igennem. I forhold til partnervoldoplyser 20 procent svarende til 17 kommuner, at de ikke har haft nogen henvendelserpå dette område inden for det sidste år. 72 procent svarende til 59 kommuner har hafthenvendelser om partnervold, men opgør ikke antallet af enkeltsager, mens 8 procentsvarende til 7 kommuner oplyser, at de registrerer antallet af henvendelser fraenkeltpersoner om partnervold, og at de i gennemsnit har haft 12 henvendelser ompartnervold de seneste 12 måneder, hvoraf langt de fleste vedrørte kvinder.Tilsvarende forholder det sig med æresrelateret vold. Her er det 51 procent svarende til43 kommuner, som ikke har haft henvendelser vedrørende æresrelateret vold i detsidste år. 43 procent svarende til 36 kommuner har haft henvendelser, men opgør ikkeantallet af enkeltsager. Det er således kun 6 procent svarende til 5 kommuner, derregistrerer det samlede antal henvendelser fra enkeltpersoner, og disse kommuner hari gennemsnit haft 5 henvendelser vedrørende æresrelateret vold inden for de sidste 12måneder. Blandt de kommuner, der registrerer det samlede antal henvendelser fra
3
enkeltpersoner om æresrelateret vold, oplyses det, at alle henvendelser har drejet sigom kvinder.Med hensyn til kommunernessærligeberedskab i forhold til henvendelser og sagervedrørende problematikker om partnervold og æresrelateret vold er det undersøgt,hvordan beredskabet er organiseret, og om der ersærligtuddannet personale til attage sig af disse sager. Med særligt menes der om kommunen har en person, enenhed eller et team, der tager sig af denne type vold ud over Servicelovensbestemmelser. Desuden er det undersøgt, om der i kommunen findes et midlertidigtbotilbud (fx et krisecenter) til personer, der er ramt af disse voldstyper. Endelig erkommunerne blevet spurgt, om de har udformet en skriftlig politik på de tovoldsområder.Når det drejer sig om partnervold/familievold angiver 23 procent svarende til 19 afkommunerne, at de har etsærligtberedskab i forhold til henvendelser vedrørende per-sonerunder18 år. Dette beredskab er døgnåbent i 42 procent af de kommuner, derangiver, at de har etsærligtberedskab på området for personer under 18 år. Detsvarer til, at 8 kommuner har et døgnåbent beredskab for personer under 18 år vedhenvendelser om familievold. Det er 21 procent, hvilket svarer til 18 kommuner, der haretsærligtberedskab til personerover18 år ved henvendelser om partnervold.Beredskabet er døgnåbent i 44 procent svarende til 8 af de kommuner, som angiver, atde har et særligt beredskab for personer over 18 år. I 27 procent af kommunerne er deransatte, der ersærligtuddannet til at tage sig af henvendelser om partnervold, hvilketsvarer til 22 kommuner. I 46 procent svarende til 38 kommuner har man enfamilierådgiver, der kan yde støtte og vejledning, sådan som det er beskrevet iServicelovens paragraf 109 stk. 4. (Denne paragraf gælder dog kun kommuner, der erbeliggenhedskommune for et midlertidigt botilbud til voldsramte kvinder med børn). Deter 56 procent af kommunerne, der har et eget midlertidigt botilbud (krisecenter) ikommunen og/eller en formaliseret aftale med en eller flere eksterne partnere om brugaf et midlertidigt botilbud til personer/familier, der har været udsat for partnervold. Detsvarer til i alt 47 kommuner. De midlertidige botilbud er primært rettet mod kvinder medog uden børn. Det er således alle de kommuner, der angiver at have eget bosted elleraftale om brug af et sådant, der svarer, at der blandt de botilbud, de anvender, ertilbud, der kan rumme kvinder med børn. Tilsvarende er det 21 procent svarende til 10kommuner, der bruger botilbud, der kan modtage mænd med børn. 53 procent afkommunerne har botilbud, i alt 25 kommuner, der kan rumme kvinder uden børn, mens15 procent af kommunerne har botilbud til mænd uden børn, i alt 7 kommuner. Det erdog ikke undersøgt i dette projekt, om der er særlig efterspørgsel i kommunerne påbotilbud til mænd med og uden børn. Med hensyn til udformningen af en skriftlig politikvedrørende arbejdet med partnervold er det kun 3 kommuner, svarende til 3,5 procent,som har udformet en politik på området.I forhold til æresrelateret vold er billedet, at 17 procent svarende til 14 kommunerangiver, at de har etsærligtberedskab i forhold til henvendelser vedrørende personer
4
under18 år, og 19 procent eller 16 kommuner har etsærligtberedskab til personerover18 år. Beredskabet vedrørende æresrelateret vold er døgnåbent i 57 procent af dekommuner, der angiver, at de har etsærligtberedskab for personerunder18 år. Detsvarer til, at 8 kommuner har et døgnåbent beredskab til personerunder18 år berørt afæresrelateret vold. Tilsvarende er beredskabet døgnåbent i 31 procent af kommunernemed et beredskab for personerover18 år, hvilket svarer til 5 kommuner. I 15 procentsvarende til 13 kommuner er der ansatte, der ersærligtuddannet til at tage sig afhenvendelser om æresrelateret vold. Desuden er det 37 procent af kommunerne, derhar et opholdssted i kommunen og/eller en formaliseret aftale om brug af et sådantsted til personer, der har været udsat for æresrelateret vold, hvilket svarer til 32kommuner. I 75 procent svarende til 27 kommuner med et opholdssted og/eller enaftale om brug af et sådant, er opholdsstedet kun åbent for kvinder, mens ingenkommuner benytter opholdssteder kun for mænd. Der er 25 procent af kommunerne,der benytter opholdssteder, der både rummer kvinder og mænd, svarende til 9kommuner. Det er dog ikke undersøgt her, om der er efterspørgsel på specielle tilbudtil kommunerne fra mænd, der er udsat for æresrelateret vold. I forhold til at haveudarbejdet en skriftlig politik for arbejdet med problematikker vedrørende æresrelateretvold er det kun tilfældet for to 2 kommuner, svarende til 2 procent af kommunerne.Kommuneundersøgelsen har også belyst kommunernes informationer til borgerne omberedskabet i forhold til vold. Der er spurgt til forskellige typer af information, og ommaterialet er udformet på flere sprog. Det er 22 procent svarende til 19 kommuner, derhar udarbejdet et informationsmateriale til borgerne om deres tilbud til personer berørtaf problemstillinger om partnervold, mens det er 9 procent af kommunerne, der har etinformationsmateriale om tilbud i forhold til æresrelateret vold, svarende til 8 kom-muner. I forhold til partnervold er informationsmaterialet udformet på flere forskelligesprog i 28 procent af de kommuner, der har et materiale, mens det tilsvarende gælderfor 50 procent af kommunerne i forhold til æresrelateret vold. Det svarer til henholdsvis24 og 43 kommuner.Endelig er det undersøgt, hvem kommunernes samarbejdspartnere er på volds-området. 47 procent svarende til 40 kommuner har rapporteret, at de har etformaliseret samarbejde med eksterne partnere i tilfælde af konkrete sager ompartnervold. Flest kommuner samarbejder med et eller flere kvindekrisecentre og medpolitiet. Det gør henholdsvis 90 procent og 65 procent af kommunerne, svarende tilhenholdsvis 36 og 26 kommuner. Andre samarbejdspartnere er fx Landsforeningen afkvindekrisecentre LOKK, psykologer, praktiserende læger og hospitaler. 44 procentsvarende til 36 kommuner har svaret, at de har et formaliseret samarbejde medeksterne partnere i tilfælde af konkrete sager om ærerelateret vold. Af disse er det 83procent svarende til 30 kommuner, der har et samarbejde med et eller flerekvindekrisecentre. 69 procent svarende til 25 kommuner har et samarbejde med politietog 47 procent svarende til 17 kommuner har et samarbejde med Landsforeningen afkvindekrisecentre LOKK. Andre samarbejdspartnere er psykologer, praktiserendelæger og hospitaler.
5
Opsamlende må vi konkludere, at det ikke på baggrund af denne undersøgelse ermuligt at sige noget generelt om antallet af henvendelser til landets kommuner ved-rørende partnervold og æresrelateret vold, da det er ganske få kommuner, der opgørantallet af henvendelser. Ud fra disse få kommuner vil det ikke give mening at estimereet gennemsnitstal for alle landets kommuner. I forhold til spørgsmålet om kommunernehar etsærligtberedskab på de to voldsområder, viser spørgeskemaundersøgelsen, atdet er mellem en femtedel og en fjerdel af landets kommuner, som har etsærligtberedskab i forhold til partnervold, mens det tilsvarende er lidt under en femtedel, derhar det i forhold til æresrelateret vold. Det store flertal af landets kommuner må derforformodes at arbejde med de to voldstyper som en integreret del af det øvrige arbejdemed socialt udsatte grupper. Desuden har næsten ingen kommuner udarbejdet enskriftlig politik for arbejdet på de to områder. Dette mønster kan forstås på baggrund afden tradition, der er på voldsområdet, hvor det historisk er blevet og stadig i vid ud-strækning bliver varetaget på kvindekrisecentre i primært privat regi. Mange kommunersamarbejder da også i de konkrete sager om partnervold og æresrelateret vold meddisse centre og med landsorganisationen for kvindekrisecentre LOKK.
6
IndledningFormålUndersøgelsen bygger på besvarelserne fra to spørgeskemaer om henholdsvispartnervold og æresrelateret vold, som er sendt til alle landets kommuner. Formåletmed undersøgelsen var på forhånd fastlagt i et notat fra samrådet om æresrelateretvold den 2. december 2008 i Folketingets Socialudvalg. Fire forhold ønskedes belyst iforhold til kommunerne: For det første om kommunerne opgør henvendelser på disseto områder, og i så fald hvor mange henvendelser kommunerne har på årsbasis. Fordet andet at undersøge, om kommunerne har etsærligtberedskab i forhold til henven-delser og sager på de to områder, og hvis det er tilfældet beskrive beredskabets orga-nisering. For det tredje at se på, om kommunerne har et informationsmateriale tilborgerne om beredskabet i forhold til de to voldsområder, og for det fjerde at kortlæggekommunernes samarbejdspartnere på de to områder. Undersøgelsen skulle endvidereforetages på to måneder.
UndersøgelsesdesignIndsatsen over for henholdsvis partnervold og æresrelateret vold er i de fleste kom-muner dækket af flere forskellige forvaltninger og/eller enheder. Fx kan både børn,unge og voksne være berørt af problematikker omkring æresrelateret vold og partner-vold, og henvendelser derfor blive behandlet i forskellige enheder i kommunen. Enoptimal undersøgelse af kommunernes beredskab på voldsområdet burde derfor entenhave indbefattet flere spørgeskemaer om samme emne til alle enheder i den enkeltekommune, som arbejder med de to voldstyper, eller have levnet tid til at en medar-bejder i hver kommune havde kunnet koordinere indsatsen med at opnå svar fra allerelevante enheder i kommunen. Dette har imidlertid ikke været muligt inden for tids-rammerne af denne undersøgelse. Vi har derfor valgt kun at udforme to spørge-skemaer om henholdsvis partnervold og æresrelateret vold til hver kommune. Da detikke er muligt ud fra kommunernes hjemmesider eller Kommunal Aarbog 2009 at fast-slå hvilke konkrete medarbejdere, der vil være rette vedkommende til at besvare de tospørgeskemaer, er spørgeskemaer og følgebreve sendt direkte til kommunaldirektøreneller tilsvarende stilling i alle kommuner. Formålet med denne procedure var at over-lade det til kommunens ledelse selv at afgøre hvilke personer, der bedst kunne be-svare de to skemaer. Spørgeskemaerne er udarbejdet ud fra diverse materiale frakommuner om deres procedure over for de to voldstyper (Se fx Døgnkontakten /Etniskkonsulent team, 2007 og Handleplan for en styrket indsats overfor partnervold iKøbenhavns Kommune, 2009). De to spørgeskemaer er blevet testet i en enkeltkommune før udsendelsen til alle landets kommuner. I Bilag 1 og 2 findes de tospørgeskemaer. Kommunerne havde 14 dage til at besvare skemaerne i. Kommuner,der overskred fristen, er blevet rykket telefonisk.
7
I 73 procent af kommunerne er spørgeskemaet om partnervold blevet udfyldt af en per-son, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold. Det svarer til 60kommuner (Se Tabel 1). Tilsvarende er det i 59 procent af kommunerne udfyldt af enperson, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret vold, hvilketsvarer til 47 kommuner (Se Tabel 2). I de fleste kommuner er valget af svarpersonerdermed faldet på personer, der er tæt på arbejdet med voldsproblematikkerne i deresenhed.Tabel 1.Andel af personer, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder medpartnervold.AntalProcentBeskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold6073Ikke beskæftiget i en enhed, der arbejder med2227partnervoldI alt82100
Tabel 2.Andel af personer, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder medæresrelateret vold.AntalProcentBeskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret4759voldIkke beskæftiget i en enhed, der arbejder med3241æresrelateret voldI alt79100
Hvorvidt den ansvarlige person for udfyldelsen af hvert spørgeskema i kommunen harrettet henvendelse til andre fagpersoner for at kunne udfylde skemaet fyldestgørende,har vi ikke spurgt om. Men under rykkerrunden, hvor vi havde kontakt med ca. halv-delen af landets kommuner, har vi fået det indtryk, at flere af informanterne indsamledemateriale fra andre fagpersoner i andre afdelinger til deres udfyldelse af spørgeske-maet. De indsendte spørgeskemaer er indtastet manuelt i en database, som dannerudgangspunkt for de følgende frekvenstabeller over kommunernes beredskab på de tovoldsområder.KapitelintroduktionKapitel 2 handler om partnervold. Kapitlet indledes med en definition på partnervold,efterfulgt af en kort beskrivelse af omfanget af voldstypen og af ofrene for den baseretpå nyere danske undersøgelser af området. Derefter fremlægges resultaterne afkommuneundersøgelsen med henblik på at belyse omfanget af henvendelser, orga-niseringen af beredskabet, informationsmateriale til borgerne og samarbejdspartnerepå området. Kapitlet rundes af med en kort opsamling.
8
Kapitel 3 drejer sig om æresrelateret vold. Der indledes med en definition på begrebetog en kort beskrivelse af omfanget af og ofrene for denne type vold. Herefter følgerresultaterne af kommuneundersøgelsen i forhold til at fastslå omfanget af henven-delser, beredskabets organisering, information til borgerne og samarbejdspartnere ikonkrete sager på feltet. Kapitlet afsluttes med en kort opsamling.
9
Kapitel 1. PartnervoldDefinition på begrebet partnervoldI spørgeskemaet om partnervold har vi taget udgangspunkt i en bred definition på voldog derefter præciseret, hvad der menes med partnervold.Vold er en handling eller trussel, der - uanset formålet - er egnet til eller krænker enanden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen - uansetom personen er et barn eller en voksen mand eller kvinde. Volden kan have sammeeffekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan bådevære en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskriderendvidere samfundets love og normer.(Udsatteenhedeni Servicestyrelsens definitionpå vold)Med partnervold menes der vold (fysisk, psykisk, seksuel mv.) begået mellemnuværende eller tidligere partnere, såvel heteroseksuelle som homoseksuelle, ikæresteforhold eller ægteskab, men børn inddrages også, i og med de kan leve ifamilier med partnervold.Kvinder er overrepræsenterede blandt ofre for partnervoldBåde kvinder og mænd og deres børn rammes af partnervold. Partnervolden begåsbåde af nuværende og tidligere partnere. Antalsmæssigt er der langt flere kvinder endmænd, der rammes ifølge de nyeste publikationer på området. Disse publikationerbygger på registertal og befolkningsundersøgelser foretaget af Statens Institut forFolkesundhed (Se fx Helweg- Larsen & Frederiksen:Mænds vold mod kvinder,2007,ogVold mod mænd i Danmark,2008). På landsplan skønnes det, at det årlige omfangaf vold begået af en nuværende eller tidligere partner blandt de 16-64-årige mænd er8.000, mens det tilsvarende er 28.000 for de 16-64-årige kvinder (Helweg- Larsen &Frederiksen, 2008 p. 8).Karakteren af partnervold er ofte grovere end af andre former for vold, hvilket byggespå, at de politianmeldte tilfælde af partnervold oftere leder til skadestuekontakt endandre former for politianmeldt vold (Helweg- Larsen & Frederiksen, 2007 p. 16 og 100-101).Volden ødelægger den voldsramtes livsgrundlag, og mange opfanges ikke af systemet,fordi de ikke selv søger hjælp. Fx har Københavns Kommune ud fra Statens Institut forFolkesundheds befolkningsundersøgelseSundhed og sygelighed i Danmark 2005beregnet, at der i Københavns Kommune er ca. 2.900 kvinder, der årligt udsættes forpartnervold, mens det kun var 139 kvinder fra Københavns Kommune, der søgte hjælpfor partnervold på et kvindekrisecenter i 2007 (Handleplan for en styrket indsats overfor
10
partnervold i Københavns Kommune, 2009). Det må antages, at der også i andrekommuner end i Københavns Kommune er et stort potentiale for forebyggende arbejdei forhold til partnervold.Partnervold mod kvinderDer er som nævnt 28.000 tilfælde årligt af partnervold mod kvinder i alderen 16-64 år(Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007 p. 56). Partnervold mod kvinder involverer ofteflere ofre. To tredjedele af de kvinder, der udsættes for partnervold har børn som ogsåpåvirkes af volden mere eller mindre direkte (Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007 p.109 -110). Desuden er kvinder, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere,overrepræsenterede i forhold til kvinder med dansk baggrund blandt ofrene forpartnervold (Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007 p. 110).Der er imidlertid ikke så meget viden, der kun har fokus på partnervold. I det følgendetages der derfor udgangspunkt i vold generelt, men da langt den meste vold udgøres afpartnervold, har vi alligevel fundet det meningsfuldt at bringe denne viden ind her.Kvinder, der udsættes for vold, både partnervold og andre typer vold, kan karak-teriseres ved, at de i gennemsnit er yngre og lavere uddannede end den samledebefolkning (Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007 p. 58). Langt de fleste kvinder, derrammes af vold er heteroseksuelle, men ser man på risikoen for at blive ramt af vold, erden højere for biseksuelle og homoseksuelle kvinder end for heteroseksuelle (Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007 p. 64). Kvinder, der udsættes for vold har en størretendens end den samlede befolkning til at selvrapportere en manglende indflydelse påderes arbejde, langvarige ægteskabelige problemer, barndomsproblemer, psykiskeproblemer og selvmordsforsøg (Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007 p. 62 - 63).Det estimeres af sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005, at 1,7 procent af denkvindelige befolkning har været udsat for et seksuelt overgreb inden for det seneste år.Seksuelt overgreb indebærer her både ubehagelig beføling, forsøg på samleje,gennemført tvunget samleje og andre former for seksuelle overgreb (Helweg-Larsen &Frederiksen, 2007 p. 65 - 66).Partnervold mod mændDet er ikke kun kvinder, der udsættes for partnervold. I 2005 blev 8.000 mænd udsatfor partnervold af deres nuværende eller tidligere partner eller ægtefælle. Det er ikkeoplyst om partneren, der udøver volden er en mand eller en kvinde. Knap hver femtemand, der angav at have været udsat for partnervold opgiver at være biseksuel.(Helweg-Larsen & Frederiksen, 2008 p. 8)Ligesom det gjaldt for kvinderne, er der ikke meget viden om mandlige ofre forpartnervold. Generelt er mønstret dog sådan, at mænd har større risiko end kvinder forat blive udsat for fysisk vold, men vold mod kvinder sker oftere i boligen end uden forboligen, og for mænd er det omvendt (Helweg-Larsen & Frederiksen, 2008 p. 7). Der er
11
flere yngre end ældre mænd, der udsættes for fysisk vold. Risikoen for at blive udsatfor grov vold er 22 gange større for 16-24 årige mænd end for 45-66-årige (Helweg-Larsen & Frederiksen, 2008 p. 9). Mænd, som er udsat for forskellige typer vold,selvrapporterer at de har manglende indflydelse på jobbet, dårlig kontakt til familien,langvarige ægteskabelige problemer, barndomsproblemer, selvmordsforsøg ogdesuden et relativt stort alkoholforbrug, til gengæld selvrapporterer de ikke somkvinderne et dårligere helbred og psykiske problemer (Helweg-Larsen & Frederiksen,2008 p. 9).Kommuneundersøgelsen om partnervold88 procent, svarende til 86 kommuner, har besvaret spørgeskemaet om partnervold.Kommunerne, der har besvaret spørgeskemaet fordeler sig over hele landet. Gjort oppå regioner er det mellem 76 og 95 procent, der har besvaret spørgeskemaet. Flest iRegion Midtjylland med 95 procent og færrest i region Sjælland med 76 procent.Henvendelser til kommunerne om partnervoldVi har indledningsvist spurgt kommunerne, om de inden for de seneste 12 måneder harhaft henvendelser fra borgere og/eller professionelle (fx politi, skoler, sundhedsvæsenog frivillige organisationer) vedrørende konkrete personer, der enten som krænker ellersom offer er berørt af partnervold. Det svarer 80 procent svarende til 66 kommunerbekræftende på, mens 20 procent svarende til 17 kommuner nævner, at det har deikke haft. Der er tre af de medvirkende kommuner, der ikke har besvaret spørgsmålet.Kommunerne har svaret på hvilke problematikker, henvendelserne om partnervoldberører. Langt de fleste kommuner svarer, at henvendelserne drejer sig om fysisk vold (95procent) og psykisk vold (86 procent), mens forholdsvis færre kommuner beretter omseksuelle overgreb (31 procent) og indskrænkelse af bevægelsesfriheden (32 procent)blandt henvendelserne. Kommunerne har kunnet opgive flere forskelligehenvendelsestyper, og procentkolonnen summer derfor ikke til 100 procent (Se Tabel 3).Tabel 3.Andelen af kommuner, der får henvendelser om forskellige typer afpartnervold.Antal ProcentFysisk vold (ørefigen, lussing, slag, spark, spyt)6295Psykisk vold (trusler om vold/mord, nedværdigende/ydmygende5686behandling)Seksuelle overgreb2031Indskrænkelse af bevægelsesfrihed uden for hjemmet og i relationer2132til andreAndet46n=65.
12
Vi har spurgt de kommuner, som har henvendelser vedr. partnervold, om de opgør detsamlede antal af henvendelserne fra konkrete personer, og i givet fald hvor mangehenvendelser kommunerne har fået de seneste 12 måneder. De fleste kommuner kanikke angive det samlede antal henvendelser fra enkeltpersoner til kommunen, fordi deudelukkende opgør henvendelserne på enkeltsagsniveau. Der er ikke noget lovkrav omat føre statistik over det samlede antal enkeltpersoner, der henvender sig ompartnervold, og dokumentationen for den enkelte henvendelse ligger derfor oftest kun iden enkelte sag og kan ikke opgøres umiddelbart, uden at alle sager ses igennem,hvilket ikke har været muligt at bede kommunerne om i denne undersøgelse, hvorkommunerne har skullet besvare skemaet på 14 dage.Undersøgelsen viser, at der som nævnt er 20 procent svarende til 17 kommuner, somingen henvendelser har at opgøre, 72 procent svarende til 59 kommuner opgør ikkedet samlede antal henvendelser, mens 8 procent svarende til 7 kommuner oplyser, atde registrerer det samlede antal henvendelser fra enkeltpersoner om partnervold. De 7kommuner, som opgør det samlede antal henvendelser til kommunen, har i gennem-snit haft 12 henvendelser om partnervold de seneste 12 måneder. Langt de fleste afhenvendelserne vedrørte kvinder. Da det ikke vil være retvisende, at tage så fåkommuner som udtryk for et gennemsnitligt billede af henvendelser om partnervold tillandets kommuner, må konklusionen blive, at denne undersøgelse ikke kan give nogetsamlet billede af antallet af henvendelser fra enkeltpersoner om partnervold til kom-munerne.Kommunernessærligeberedskab i forhold til partnervoldVi har indledningsvis spurgt kommunerne, om de har udformet en skriftlig politik iforhold til arbejdet med partnervold. Derefter har vi kortlagt, om kommunerne har etsærligtberedskab i forhold til henvendelser og sager vedrørende problematikker ompartnervold, og i givet flad, hvordan deres beredskab er organiseret, og om der ersærligt uddannet personale til at tage sig af disse sager. Desuden er der spurgt til, omder i kommunen findes midlertidige botilbud til personer, der er ramt af partnervold.Næsten ingen kommuner har en skriftlig politik, der omhandler arbejdet medpartnervold. Tre kommuner, svarende til 3,5 procent af kommunerne, angiver, at de harudformet en politik på området. Det drejer sig om København, Rødovre og Århus.Københavns politik omfatter forebyggelse af partnervold, specifikke metoder i arbejdetmed forebyggelse af partnervold, beredskab til håndtering af sager vedrørendepartnervold, specifikke metoder i arbejdet med sager vedrørende partnervold samtuddannelse af faggrupper, der beskæftiger sig med partnervold. Rødovres politikomfatter beredskab til håndtering af sager vedrørende partnervold, specifikke metoder iarbejdet med sager vedrørende partnervold samt uddannelse af faggrupper, derbeskæftiger sig med partnervold. Århus har rapporteret at de har en skriftlig politik påområdet som omfatter ”andet”, men de har ikke uddybet dette.
13
23 procent svarende til 19 kommuner svarer, at de har etsærligtberedskab i forhold tilhenvendelser vedrørende personer under 18 år, som ligger ud over Servicelovensbestemmelser om børn og unge, og 21 procent svarende til 18 kommuner har etsærligtberedskab til personer over 18 år (Se Tabel 4). I forhold til personer under 18 årspørges der ikke til partnervold, men til et særligt beredskab i forhold til voldsramtefamilier. Dermed menes der børn og unge, som er tilskuer til partnervolden i familien.
Tabel 4.Andel af kommuner med og uden etsærligtberedskab til henvendelser ompartnervold ift. personer under og over 18 år.Særligtberedskab ift.Særligtberedskab ift.personerunder18 årpersonerover18 årAntalProcentAntalProcentKommuner med etsærligtberedskab19231821Kommuner uden etsærligtberedskab62776779I alt8110085100
For at give et geografisk overblik over hvilke kommuner, der har etsærligtberedskab iforhold til arbejdet med familievold/partnervold for personer under og over 18 år, visesder på Figur 1 og 2 et danmarkskort over landets kommuner markeret med farve efter,om de har et beredskab, ikke har et beredskab, ikke har deltaget i undersøgelsen ellerikke besvaret spørgsmålet. Bemærk at det er det lille kort over hovedstadsområdet, derviser de korrekte markeringer for disse kommuner. (Se Figur 1 og 2 på de følgende 2sider og se Bilag 3 for en tabel over samtlige kommuner med og uden beredskab).Blandt de kommuner, der har svaret bekræftende på, at de har etsærligtberedskab forpersoner under 18 år, er der i 42 procent af kommunerne tale om et døgnåbentberedskab for personer berørt af familievold. Det svarer til 8 kommuner. Mens dertilsvarende er døgnåbent i beredskabet i 44 procent af kommunerne for personer over18 år udsat for partnervold, svarende til 8 kommuner. I Bilag 3 bringes en tabel overkommuner med og uden døgnåbent beredskab.Vi har også spurgt til, om kommunerne har ansatte, som ersærligtuddannede til ellerhar modtaget særlige kurser i at tage sig af sager om vold i parforhold og familier, ogsom arbejder med partnervold. Det gælder i 27 procent af kommunerne (Se Tabel 5).Tabel 5.Andel af kommuner med og uden ansatte, der ersærligtuddannede til at tagesig af sager om partnervold, og som arbejder med området.Antal226183Procent2773100
Kommuner medsærligtuddannede ansatteKommuner udensærligtuddannede ansatteI alt
14
Figur 1.Danmarkskort over kommuner med etsærligtberedskab i forhold til henven-delser om familievold vedrørende personerunder18 år. (Se Bilag 3, kolonne 1)KommunermedetsærligtberedskabKommunerudenetsærligtberedskabKommuner, der deltog i undersøgelsen, men ikke besvarede spørgsmåletKommuner, der ikke deltog i undersøgelsen
15
Figur 2.Danmarkskort over kommuner med etsærligtberedskab i forhold til henven-delser om partnervold vedrørende personerover18 år. (Se Bilag 3, kolonne 2)KommunermedetsærligtberedskabKommunerudenetsærligtberedskabKommuner, der deltog i undersøgelsen, men ikke besvarede spørgsmåletKommuner, der ikke deltog i undersøgelsen
16
I undersøgelsen har vi også spurgt til, om kommunerne har en familierådgiver, der kanyde støtte og vejledning, sådan som det er beskrevet i Servicelovens paragraf 109 stk.4 (Denne lov trådte i kræft 1. juli 2008). Det har man i 46 procent af kommunerne,svarende til i alt 38 kommuner (Se Tabel 6). Selv om denne paragraf kun gælder forkommuner, der er beliggenhedskommune for et midlertidigt botilbud til voldsramtekvinder med børn, har vi fundet det interessant at spørge alle kommunerne, om de harindført denne funktion, da funktionen kunne tænkes at indgå generelt i beredskabet forkvinder, mænd og børn berørt af partnervold.Tabel 6.Andel af kommuner, der har et beredskab i forhold til at kunne yde voldsramtestøtte og vejledning i form af en familierådgiver.AntalProcentKommuner med familierådgiver efter SL § 109 stk. 43846Kommunen uden familierådgiver efter SL § 109 stk. 44454I alt82100Som led i undersøgelsen af kommunernes beredskab overfor partnervold har kom-munerne svaret på, om de har et eget midlertidigt botilbud i kommunen og/eller enformaliseret aftale med en eller flere eksterne partnere om brug af et midlertidigtbotilbud til personer/familier, der har været udsat for partnervold. Med botilbud menesder et krisecenter. Af Tabel 7 fremgår det, at 56 procent af kommunerne enten selv haret kommunalt botilbud og/eller en brugsaftale om at benytte et sådan sted. Det svarertil 47 kommuner.Tabel 7.Andel af kommuner, der har eget midlertidigt botilbud og/eller en formaliseretaftale med en eller flere eksterne partnere om brug af et midlertidigt botilbud tilpersoner/familier, der har været udsat for partnervold.AntalProcentKommuner med et kommunalt tilbud1214Kommuner med en formaliseret aftale med et eller flerekrisecentre2834Kommuner med både et kommunalt tilbud og en formaliseretaftale med et eller flere krisecentre78Kommuner, der hverken har et kommunalt tilbud eller enformaliseret aftale med et eller flere krisecentre3644I alt84100n=83Figur 3 giver et geografisk overblik over hvilke kommuner, der henholdsvis har etbosted og/eller en formel brugsaftale, ikke har et bosted/ en formel brugsaftale, ikkehar deltaget i undersøgelsen eller ikke har besvaret spørgsmålet. Bemærk at det er detlille kort over hovedstadsområdet, der viser de korrekte markeringer for dissekommuner (Se Figur 3 på næste side). I Bilag 5 bringes en tabel over kommuner medog uden eget midlertidigt botilbud og/eller formaliseret brugsaftale.
17
Figur 3.Danmarkskort over kommuner med et eget midlertidige botilbud og/ellerformaliseret aftale med en eller flere eksterne partnere om at benytte et sådan sted tilpersoner/familier, der har været udsat for partnervold. (Se Bilag 5, kolonne 1)Kommunermedeget midlertidig botilbud og/eller formaliseret brugsaftaleKommunerudeneget midlertidig botilbud og/eller formaliseret brugsaftaleKommuner, der deltog i undersøgelsen, men ikke besvarede spørgsmåletKommuner, der ikke deltog i undersøgelsen
18
Blandt de kommuner, der svarer bekræftende på at have et midlertidigt botilbud tilvoldsramte personer, er det i en del kommuner ikke muligt for mænd at få plads pådisse tilbud. De midlertidige botilbud er således primært rettet mod kvinder med oguden børn. Alle deltagende kommuner svarer, at der blandt de botilbud, de anvender,er tilbud, der kan rumme kvinder med børn. Tilsvarende er det kun 21 procentsvarende til 10 kommuner, der bruger botilbud, der kan modtage mænd med børn. 53procent svarende til 25 kommuner bruger botilbud, der kan rumme kvinder uden børn,mens 15 procent af kommunerne har botilbud til mænd uden børn, hvilket svarer til 7kommuner. Det indgår dog ikke i denne undersøgelse, om der er en særligefterspørgsel fra voldsramte mænd efter botilbud til mænd med og uden børn (SeTabel 8). Servicestyrelsen har i svar afsendt den16. april 2009 på et § 20 spørgsmål fraFolketingsmedlem Lone Dybkjær undersøgt muligheder for hjælp til kriseramte mændog deres børn. Af dette svar fremgår det, at mænd udsat for vold kun har mulighed forat opholde sig på tre krisecentre, hvoraf det kun er det ene, der kan rumme børn, ellerser den eneste mulighed forsorgshjem, hvor man ikke kan have børn med.Tabel 8.Andelen af kommuner, der anvender forskellige typer af midlertidige botilbud.Botilbud til kvinder med medbragte børnBotilbud til kvinder uden medbragte børnBotilbud til mænd med medbragte børnBotilbud til mænd uden medbragte børnn=47Kommunernes informationer til borgerne om partnervoldKommuneundersøgelsen har også belyst om kommunerne har etsærligtinformationsmateriale til borgere om partnervold. Der er spurgt til forskellige typer afinformation, og om kommunerne har udformet materialet på flere forskellige sprog. 22procent svarende til 19 kommuner svarer, at de har udarbejdet et informationsmaterialetil borgerne om deres tilbud til personer berørt af problemstillinger om partnervold (SeTabel 9). Blandt de kommuner, der svarer, at de har et informationsmateriale, er det i28 procent af kommunerne udformet på flere forskellige sprog. Det gælder for 24kommuner.Tabel 9.Andel af kommuner, der har et informationsmateriale til borgere om tilbud tilpersoner, der er berørt af problemstillinger om partnervold.AntalProcentKommunen har et informationsmateriale1922Kommunen har ikke et informationsmateriale6678I alt85100Antal4725107Procent100532115
19
Kommunernes samarbejdspartnere på feltet partnervoldSom det sidste element i kommunernes arbejde med problematikker om partnervold,har vi spurgt til kommunernes forskellige samarbejdspartnere på området. 47 procentsvarende til 40 kommuner har rapporteret, at de har et formaliseret samarbejde medeksterne partnere i tilfælde af konkrete sager om partnervold. Flest kommunersamarbejder med et eller flere kvindekrisecentre og med politiet. Det er henholdsvis 90procent og 65 procent af kommunerne. Andre samarbejdspartnere er fxLandsforeningen af kvindekrisecentre LOKK, psykologer, praktiserende læger oghospitaler (Se Tabel 10).Tabel 10).Andel af kommuner, som har et formaliseret samarbejde med forskelligeeksterne parter vedrørende konkrete sager om partnervold.AntalProcentEt eller flere kvindekrisecentre3690LOKK1538Et eller flere mandekrisecentre615Behandlingssted for voldsudøvende mænd615Offerrådgivningen513Mødrehjælpen615Politi2665Psykologer1025Praktiserende læger820Hospitaler (fx skadestuer, voldtægtscentre)718Andet513n=40Opsamling på kommuneundersøgelse om partnervoldOpsamlende må vi konkluderer, at det ikke på baggrund af spørgeskemaundersøgelseom partnervold er muligt at sige noget generelt om antallet af henvendelser til landetskommuner vedrørende partnervold, da det kun er 7 kommuner, svarende til 8 procent,som opgør antallet af henvendelser. Ud fra disse få kommuner vil det ikke give meningat estimere et gennemsnitstal for alle landets kommuner.Spørgeskemaundersøgelsen til kommunerne om partnervold viser, at næsten ingenkommuner har udarbejdet en skriftlig politik for arbejdet med området, og at et flertal aflandet kommuner ikke har etsærligtberedskab i forhold til det. Det er således kunmellem en femtedel (18 kommuner med beredskab for personer under 18 år) og enfjerdedel (19 kommuner med beredskab for personer over 18 år) af landets kommuner,der rapporterer, at de har etsærligtberedskab i forhold til partnervold/familievold. Detstore flertal af landets kommuner må derfor formodes at arbejde med det som enintegreret del i det øvrige arbejde med socialt udsatte grupper. Denne formodningbygger vi på, at lidt under halvdelen af landets kommuner svarer bekræftende på, at dehar en særlig familierådgiver til at yde støtte og vejledning til voldsramte svarende til ialt 38 kommuner, og at lidt flere end halvdelen af landets kommuner har eget
20
midlertidigt botilbud til voldsramte og/eller har en formel aftale om at bruge et sådantsted (i alt 47 kommuner). En fjerdedel svarende til 22 af landets kommuner rapportererendvidere, at de harsærligtuddannet personale til at tage sig af partnervoldssager, ogat disse personer arbejder i en enhed, der tager sig af området.Spørgeskemaundersøgelsens resultater, om at få kommuner har et særligt beredskabog en skriftlig politik for arbejdet med partnervold, skal forstås på baggrund af dentradition, der er på voldsområdet, hvor det historisk er blevet og stadig i vid udstræk-ning bliver varetaget på kvindekrisecentre i primært privat regi. Spørgeskemaunder-søgelsen viser da også, at mange kommuner samarbejder i de konkrete sager ompartnervold med disse aktører om at løfte opgaven med partnervoldsramte personer.
21
Kapitel 2. Æresrelateret voldDefinition på begrebet æresrelateret voldDer findes ikke enkle definitioner på begrebet æresrelateret vold. Det skyldes, at æreer et kulturelt komplekst fænomen og som sådan vanskeligt at definere entydigt. I etsammenlignende studie af æresrelateret vold i forskellige europæiske lande definererTina Gudrun Jensen på baggrund af forskningslitteraturen på området æresrelateretvold således: ”Æresrelateret vold betegner forskellige typer af vold, herunder drab,hvor ’ære’ i betydningen af selvværd og omdømme anvendes som rationale af deimplicerede i volden. Ære er i relation til vold ofte relateret til kollektivet, specifikt til denudvidende familie. Æren kommer i spil både i relation til globale relationer og lokalerelationer, det vil sige det lokale netværk af medlemmer af en etnisk minoritetsgruppe.Ære er både et substantielt begreb, idet det rummer en kvalitet, der kan vindes ogtabes, og et relationelt begreb, idet ære afhænger af offerets handlinger, og hvordan devurderes af omverdenen. Æresrelateret vold foregår i en kulturel kontekst, der erfamilieorienteret, idet individuelle handlinger tilskrives familien som helhed. Såledesinvolverer æresrelateret vold især spørgsmål om familiens og den etniskeminoritetsgruppes identitet og videreførsel, særligt i et kulturelt perspektiv. Ofre foræresrelateret vold er familiens unge, primært døtre, der skal føre slægten videre.Æresrelateret vold opstår især i sociale situationer, der fx er karakteriseret af socialforandring, som ofte involverer et tab af social status, hvor familien og den etniskeminoritetsgruppes integritet trues.” (Jensen, 2006 p. 45)Denne grundige og saglige definition er imidlertid ikke nem at arbejde med i enspørgeskemaundersøgelse, blandt fordi den er meget lang, og fordi man skal kunnemotivere folk til at svare på skemaet på en kort og præcis måde. Vi har derfor valgt ispørgeskemaundersøgelsen til kommunerne at udarbejde en kortere definition ud fradels Udsatteenheden i Servicestyrelsens voldsdefinition og dels den citerede definitionaf æresrelateret vold fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, (Jensen,2006). I definitionen er familien og samspillet mellem generationer stadig centraleelementer.Vold er en handling eller trussel, der - uanset formålet - er egnet til eller krænker enanden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen - uansetom personen er et barn eller en voksen mand eller kvinde. Volden kan have sammeeffekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Æresrelateret volder oftest en bevidst handling. Æresrelateret vold involverer især spørgsmål omfamiliens og den etniske minoritetsgruppes identitet og videreførelse, og der er derforofte tale om generationskonflikter. Voldshandlingen overskrider endvidere samfundetslove og normer.
22
Der mangler statistiske opgørelser over æresrelateret voldI den føromtalte rapport fra SFI, der sammenligner æresrelateret vold i en rækkeeuropæiske lande, er forskningslitteraturen på feltet gennemgået. Forskningslitte-raturen rummer imidlertid ingen statistiske opgørelser over, hvor mange personer iDanmark, der årligt udsættes for æresrelateret vold. Der findes en delundersøgelser/statistikker med et etnisk perspektiv i forhold til kvinder på krisecentre,men i deres beskrivelse af volden er det ikke muligt at skelne mellem partnervold ogæresrelateret vold, og det er derfor heller ikke muligt at slutte noget om antallet afkvinder med æresrelateret voldsproblematikker på kvindekrisecentrene (Se fx Barlach,2008; Behrens & Raal, 1999; Behrens & Dybtved, 2001). Endelig er det i Rigspolitietsregister kun muligt at se de sager som anmeldes, ikke de sager som løses imindelighed eller af andre grunde ikke anmeldes.Den manglende statistiske dokumentation af antallet af kvinder og mænd, som erberørt af æresrelateret vold, kan måske forstås på baggrund af begrebsdiskussionen iforrige afsnit. Æresrelateret vold er vold, der er tilføjet en særlig kulturel dimension, ogdet kræver derfor en særlig indsats forud for de forskellige kvantitative optællinger/-undersøgelser at definere, hvilke præcise fænomener, man ønsker viden om. Manbehøver således ikke kun viden om voldstypen, men også om de særlige kulturelleomstændigheder ved volden, som kan fastslå om der er tale om æresrelateret voldeller ’almindelig’ vold.Kommuneundersøgelsen om æresrelateret voldDer er 90 procent, svarende til 88 kommuner, der har besvaret spørgeskemaet omæresrelateret vold. Kommunerne, der har besvaret spørgeskemaet fordeler sig overhele landet. Gjort op på regioner er det mellem 82 og 100 procent, der har besvaretspørgeskemaet. Flest i Region Midtjylland med 100 procent og færrest i region Sjæl-land med 82 procent.Henvendelser til kommunerne om æresrelateret voldKommunerne er indledningsvis blevet spurgt, om de i de forudgående 12 måneder harhaft henvendelser fra borgere og/eller professionelle (fx politi, skoler, sundhedsvæsenog frivillige organisationer) vedrørende konkrete personer, der har været udsat for ellerudført æresrelateret vold eller trusler herom. 51 procent svarende 43 kommuner harrapporteret, at de slet ingen henvendelser har haft inden for det sidste år på området.49 procent svarende 41 kommuner har haft henvendelser. Kommunerne har svaret påhvilke problematikker, henvendelserne har drejet sig om. Kommunerne har kunnetopgive flere forskellige henvendelsestyper, og procentkolonnen summer derfor ikke til100 procent (Se Tabel 11). Vi har udarbejdet listen over forskellige typer afæresrelateret vold til spørgeskemaet på baggrund af SFIs rapport om æresrelateretvold (Jensen 2006 p.39).Et flertal af de kommuner, som har haft henvendelser, nævner, at psykisk vold, fysiskvold, tvangsægteskab og indskrænkelse af bevægelsesfriheden uden for hjemmet og i
23
relationer til andre er repræsenteret blandt de problematikker, henvendelserne rummer.Mellem 68 og 51 procent af kommunerne nævner disse forhold. Men også mangekommuner nævner udfrysning af familien, i alt 34 procent svarende til 14 kommuner.17 procent svarende til 7 af kommunerne nævner genopdragelsesrejse og 5 procentsvarende til 2 kommuner nævner omskæring.Tabel 11.Andel af kommuner, der får henvendelser om forskellige typer afæresrelateret vold.AntalTvangsægteskab23Omskæring2Genopdragelsesrejse7Fysisk vold (ørefigen, lussing, slag, spark, spyt)26Psykisk vold (trusler om vold/mord, nedværdigende/ydmygende28behandling)Udfrysning af familien14Indskrænkelse af bevægelsesfrihed uden for hjemmet og i relationer21til andreAndet6n=41
Procent565176368345115
Det er undersøgt, om de kommuner, som har henvendelser vedrørende æresrelateretvold, opgør det samlede antal af henvendelserne fra konkrete personer, og i så faldhvor mange henvendelser kommunerne havde de seneste 12 måneder. De flestekommuner kan ikke angive det samlede antal henvendelser fra enkeltpersoner tilkommunen, fordi de udelukkende opgør henvendelserne på enkeltsagsniveau. Der erligesom på partnervoldsområdet ikke noget lovkrav om at føre statistik over detsamlede antal enkeltpersoner, der henvender sig om æresrelateret vold, ogdokumentationen for den enkelte henvendelse ligger derfor oftest kun i den enkelte sagog kan ikke opgøres umiddelbart, uden at alle sager gennemgås.Undersøgelsen viser, at der som nævnt er 51 procent svarende til 43 kommuner, somingen henvendelser har at opgøre, 43 procent svarende til 36 kommuner opgør ikkedet samlede antal henvendelser, mens 6 procent svarende til 5 kommuner oplyser, atde registrerer det samlede antal henvendelser fra enkeltpersoner om æresrelateretvold. De 5 kommuner, som opgør det samlede antal henvendelser til kommunen, har igennemsnit haft 5 henvendelser om æresrelateret vold de seneste 12 måneder. Allehenvendelserne drejede sig om kvinder. Da det ikke vil være retvisende, at tage så fåkommuner som udtryk for et gennemsnitligt billede af henvendelser om æresrelateretvold til landets kommuner, må konklusionen blive, at denne undersøgelse ikke kan givenoget samlet billede af antallet af henvendelser fra enkeltpersoner om æresrelateretvold til kommunerne.
24
Kommunernessærligeberedskab i forhold til æresrelateret voldSpørgeskemaundersøgelsen om æresrelateret vold er struktureret således, at vi førsthar spurgt kommunerne, om de har udformet en skriftlig politik i forhold til arbejdet meddenne voldstype. Derefter har vi kortlagt, om kommunerne har etsærligtberedskab iforhold til henvendelser og sager vedrørende problematikker om æresrelateret vold, ogi givet flad, hvordan deres beredskab er organiseret, og om der ersærligtuddannetpersonale til at tage sig af disse sager. Desuden er der spurgt til, om der i kommunenfindes opholdssteder til personer, der er ramt af æresrelateret vold.Næsten ingen kommuner angiver, at de har en skriftlig politik for arbejdet med æres-relateret vold. Det nævner kun to kommuner, nemlig Albertslund og Aabenraa. Alberts-lund Kommunes politik omfatter forebyggelse af æresrelateret vold, beredskab oghåndtering af sager vedrørende æresrelateret vold, specifikke metoder i arbejdet medsager vedrørende æresrelateret vold samt uddannelse af faggrupper, der beskæftigersig med æresrelateret vold. Mens Aabenraa Kommunes politik omfatter specifikkemetoder i arbejdet med forebyggelse af æresrelateret vold, beredskab og håndtering afsager vedrørende æresrelateret vold samt specifikke metoder i arbejdet med sagervedrørende æresrelateret vold.Ser vi på kommunernessærligeberedskab i forhold til æresrelateret vold, viser Tabel12, at 17 procent af kommunerne svarer, at de har etsærligtberedskab i forhold tilhenvendelser vedrørende personer under 18 år, hvilket svarer til 14 kommuner. Til-svarende er det 19 procent af kommunerne, der har etsærligtberedskab til personerover 18 år, svarende til 16 kommuner.Tabel 12.Andel af kommuner med og uden etsærligtberedskab til henvendelser omæresrelateret vold i forhold til personer under og over 18 år.Særligtberedskab ift.Særligtberedskab ift.personerunder18 årpersonerover18 årAntalProcentAntalProcentKommuner med etsærligtberedskab14171619Kommuner uden etsærligtberedskab70836881I alt8410084100
For at give et geografisk overblik over hvilke kommuner, der har etsærligtberedskab iforhold til arbejdet med æresrelateret vold for personer under og over 18 år, vises derpå Figur 4 og 5 et danmarkskort over landets kommuner markeret med farve efter, omde har et beredskab, ikke har et beredskab, ikke har deltaget i undersøgelsen eller ikkebesvaret spørgsmålet. Bemærk at det er det lille kort over hovedstadsområdet, derviser de korrekte markeringer for disse kommuner. (Se Figur 4 og 5 på de følgende 2sider). I Bilag 4 bringes en tabel over kommuner med og uden et særligt beredskab iforhold til æresrelateret vold.
25
Figur 4.Danmarkskort over kommuner med etsærligtberedskab i forhold til henven-delser om æresrelateret vold vedrørende personerunder18 år. (Se Bilag 4, kolonne 1)Kommunermedet beredskab.Kommunerudenet beredskab.Kommuner, der deltog i undersøgelsen, men ikke besvarede spørgsmåletKommuner, der ikke deltog i undersøgelsen.
26
Figur 5.Danmarkskort over kommuner med etsærligtberedskab i forhold til henven-delser om æresrelateret vold vedrørende personerover18 år. (Se Bilag 4, kolonne 2)Kommunermedet beredskab.Kommunerudenet beredskab.Kommuner, der deltog i undersøgelsen, men ikke besvarede spørgsmålet.Kommuner, der ikke deltog i undersøgelsen.
27
Beredskabet vedrørende æresrelateret vold er døgnåbent i 57 procent svarende til 8 afde kommuner, der angiver, at de har etsærligtberedskab for personer under 18 år.Mens det tilsvarende er døgnåbent i 31 procent svarende til 5 af de kommuner, der haret beredskab for personer over 18 år. I Bilag 4 bringes en tabel over kommuner med oguden døgnåbent beredskab.I forhold til kommunernessærligeberedskab har vi spurgt til, om kommunerne haransatte, der ersærligtuddannet til at tage sig af henvendelser og sager om æres-relateret vold eller trusler herom, og som arbejder med området. Tabel 13 viser, at i 15procent af kommunerne er det tilfældet, hvilket svarer til 13 kommuner.Tabel 13.Andel af kommuner med og uden ansatte, der ersærligtuddannede til attage sig af sager om æresrelateret vold eller trusler herom, og som arbejder medområdet.AntalProcentKommuner medsærligtuddannede ansatte1315Kommuner udensærligtuddannede ansatte7285I alt85100Det er også undersøgt om der i beredskabet indgår særlige opholdssteder for personerramt af æresrelateret vold. 37 procent af kommunerne har enten et opholdssted i kom-munen eller en aftale om brug af et sådant sted til personer, der er udsat for æresrela-teret vold. Det svarer til 32 kommuner (Se Tabel 14). I 75 procent svarende til 27 kom-muner, som har et opholdssted eller en aftale om brug af et sådant, er opholdsstedetkun for kvinder, mens ingen kommuner benytter opholdssteder kun for mænd. Der er25 procent, i alt 9 kommuner, der oplyser, at de benytter opholdssteder, der både kanrumme kvinder og mænd. Det er dog ikke undersøgt her, om der er efterspørgsel påspecielle tilbud i kommunerne fra mænd, der er udsat for æresrelateret vold.Tabel 14.Andel af kommuner med opholdssteder eller aftaler om brug af sådannesteder, hvor kvinder og mænd udsat for æresrelateret vold, kan opholde sig.Antal ProcentKommuner med opholdssteder/aftale med steder tilbådekvinderog mændKommuner med opholdssteder/aftale med stederkuntil kvinderKommuner med opholdssteder/aftale med stederkunfor mændKommunerudenopholdssteder/aftale med opholdsstederI alt82405385928063100
Figur 6 viser geografisk de kommuner, der henholdsvis har et opholdssted og/eller enbrugsaftale, ikke har et bosted/ en brugsaftale, ikke har deltaget i undersøgelsen ellerikke har besvaret spørgsmålet. Bemærk det er det lille kort over hovedstadsområdet,der viser de korrekte markeringer for disse kommuner. I Bilag 5 bringes en tabel overkommuner med og uden eget opholdssted og/eller formaliseret brugsaftale.
28
Figur 6.Danmarkskort over kommuner med opholdssteder og/eller aftale om brug afsådanne steder, hvor kvinder og mænd, der har været udsat for æresrelateret vold, kanopholde sig. (Se Bilag 5, kolonne 2)Kommunermedopholdssteder og/eller aftale om brug af sådanne stederKommunerudenopholdssteder og/eller aftale om brug af sådanne stederKommuner, der deltog i undersøgelsen, men ikke besvarede spørgsmåletKommuner, der ikke deltog i undersøgelsen
29
Kommunernes information til borgerne om æresrelateret voldKommuneundersøgelsen har også belyst kommunernes informationer til borgerne omæresrelateret vold. Der er spurgt til forskellige typer af information, og om materialet erudformet på flere sprog. Ifølge Tabel 15 er der 9 procent af kommunerne, der harudarbejdet et informationsmateriale til borgerne om deres tilbud til personer berørt afproblemstillinger om æresrelateret vold. Det svarer til 8 kommuner. Informa-tionsmaterialet er udformet på flere forskellige sprog i 50 procent af de kommuner, derhar et materiale, svarende til 43 kommuner.Tabel 15.Andel af kommuner, der har et informationsmateriale til borgere om tilbud tilpersoner, der er berørt af problemstillinger om æresrelateret vold.Antal ProcentKommunen har et informationsmateriale89Kommunen har ikke et informationsmateriale7791I alt85100Kommunernes samarbejdspartnere i forhold til æresrelateret voldEndelig er det undersøgt, hvem kommunernes samarbejdspartnere er på området. 44procent svarende til 36 kommuner har rapporteret, at de har et formaliseret samarbejdemed eksterne partnere i tilfælde af konkrete sager om ærerelateret vold. Af disse er det83 procent, der har et samarbejde med et eller flere kvindekrisecentre. 69 procent haret samarbejde med politiet og 47 procent har et samarbejde med Landsforeningen afkvindekrisecentre LOKK. I Tabel 16 ses hvilke andre samarbejdspartnere, somkommunerne har aftaler med.Tabel 16.Andel af kommuner, som har et formaliseret samarbejde med forskelligeeksterne parter vedrørende konkrete sager om æresrelateret vold.AntalProcentKvindekrisecenter3083LOKK1747Mandekrisecenter514Politi2569VISO514Offerrådgivningen26Indvandrerorganisation26Beboerrådgivere26Psykologer822Praktiserende læger719Hospitaler (fx skadestuer, voldtægtscentre)719Andet38n=36
30
Opsamling på kommuneundersøgelse om æresrelateret voldOpsamlende må vi konkluderer, at det heller ikke på baggrund af spørgeskema-undersøgelsen om æresrelateret vold er muligt at sige noget generelt om antallet afhenvendelser til landets kommuner vedrørende denne voldstype, da det kun er 5kommuner, svarende til 6 procent, som opgør antallet af henvendelser. Ud fra disse fåkommuner vil det ikke give mening at estimere et gennemsnitstal for alle landetskommuner.Spørgeskemaundersøgelsen til kommunerne om æresrelateret vold viser, at næsteningen kommuner har udarbejdet en skriftlig politik for arbejdet med området, og at etflertal af landets kommuner ikke har etsærligtberedskab i forhold til æresrelateret vold.Lidt under en femtedel af landets kommuner angiver at have etsærligtberedskab påområdet, svarende til henholdsvis 14 kommuner med beredskab til personer under 18år og 16 kommuner til personer over 18 år. Det er imidlertid et spørgsmål, om det er etproblem i alle landets kommuner, at der mangler etsærligtberedskab, i og med lidtover halvdelen af kommunerne angiver, at de slet ingen henvendelser har omæresrelateret vold. De øvrige kommuner, som har henvendelser, men intetsærligtberedskab, må derfor dels formodes at arbejde med det som en integreret del i detøvrige arbejde med socialt udsatte grupper. Og dels arbejde med det i nærtsamarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som kvindekrisecentrene og LOKK,der bliver nævnt, som samarbejdspartner af henholdsvis 83 procent og 47 procent afkommunerne, svarende til henholdsvis 30 og 17 kommuner. Også politiet nævnes somsamarbejdspartner på området af mange, i alt 69 procent svarende til 25 kommuner.
31
Kapitel 3. KonklusionDet er ikke lovpligtigt for kommunerne at opgøre antallet af henvendelser i forhold tilpartnervold og æresrelateret vold, og det er meget få kommuner, henholdsvis 7 og 5kommuner, der opgør antallet. De fleste kommuner opgør således kun henvendelsernepå enkeltsagsniveau, og en optælling af disse henvendelser gemt i enkeltsagernehavde krævet mere end de14 dage, vi havde mulighed for at give kommunerne til atsvare på spørgeskemaet. Vi kan på baggrund af denne undersøgelse derfor ikke sigenoget generelt om antallet af henvendelser til landets kommuner vedrørendepartnervold og æresrelateret vold.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det er mellem en femtedel og en fjerdel aflandets kommuner, som har etsærligtberedskab i forhold til partnervold, mens dettilsvarende er lidt under en femtedel, der har det i forhold til æresrelateret vold. Detstore flertal af landets kommuner må derfor formodes at arbejde med de to voldstypersom en integreret del af det øvrige arbejde med socialt udsatte grupper. Der er dermedet potentiale for at udvikle og målrette den særlige indsats over for partnervold ogæresrelateret vold. For børn under 18 år, som oplever æresrelateret vold eller ertilskuere til forældres vold i hjemmet, er der ifølge undersøgelsen kun få kommuner,som har et særligt beredskab ud over Servicelovens bestemmelser henholdsvis 23procent over for partnervold (svarende til 19 kommuner) og 17 procent (svarende til 14kommuner) over for æresrelateret vold. Undersøgelsen indikerer således, at der er etpotentiale for at øge den særlige indsats i kommunerne over for disse grupper af børn.Da vold er et område, der ofte kalder på et tværsektorielt samarbejde, vil arbejdet ikommunerne med en særlig indsats over for disse grupper af børn under 18 år medfordel kunne tage udgangspunkt i de allerede eksisterende tværfaglige grupper i flg. §49 i Serviceloven. I henholdsvis 27 og 15 procent, svarende til henholdsvis 22 og 13kommuner, er der personale, der er særligt uddannet til at tage sig af sager oghenvendelser omkring partnervold og æresrelateret vold. Dette personale kunneudgøre en ressource for en oprustning af en særlig indsats over for børn og ungeberørt af vold.Et stort flertal af landets kommuner rapporterer, at de ikke har et særligt informations-materiale til borgere vedrørende de to voldstyper. Det er ca. hver femte kommune, somhar udarbejdet et informationsmateriale om partnervold, og hver tiende har et om æres-relateret vold (svarende til henholdsvis 19 og 8 kommuner). I den forbindelse er detvigtigt at pege på, at information for at være virksom skal gives kontinuerligt, og at manmå sikre, at den når slutbrugerne. I et videre perspektiv kunne kommunernes informa-tionsmateriale tænkes ind i forhold til en ny regeringshandlingsplan for voldsområdet.
32
Der er stort set ingen kommuner, der har udarbejdet en skriftlig politik for arbejdet medpartnervold og æresrelateret vold. Sat i relation til at det også kun er et mindretal afkommunerne, der har informationsmateriale og særlige indsatser til borgere berørt afde to voldstyper, tyder denne undersøgelse på, at partnervold og æresrelateret voldikke har alle kommuners opmærksomhed.Historisk set er indsatsen mod partnervold da også blevet og bliver stadig ifølge denneundersøgelse i vid udstrækning varetaget i krisecenter regi. Det er således 34 procentsvarende til 28 kommuner, der har formaliserede aftaler om brug af midlertidigebotilbud til partnervoldsramte personer, mens 14 procent af kommunerne har dereseget botilbud, svarende til 12 kommuner. Og 8 procent svarende til 7 kommuner harbåde et eget botilbud og en formaliseret aftale om brug af andre botilbud. Af denhalvdel af kommunerne, som angiver at have eksterne samarbejdspartnere svarer 90procent svarende til 36 kommuner, at de har krisecentrene som eksterne samarbejds-partnere. Alligevel er der også 44 procent svarende til 36 kommuner, der opgiver, at dehverken har deres eget botilbud eller en formaliseret aftale om brug af et sådant sted tilpartnervoldsramte. Hertil kommer, at mange kommuner kun har en løsning ommidlertidigt botilbud for kvinder og ikke for mænd. Fordelingen af ansvaret for indsatsenover for partnervold mellem krisecentrene og kommunerne kan i et videre perspektivlede til refleksion over, om de væsentlige problemer for voksne og børn berørt af dennevoldstype rummes i tilstrækkelig grad i den nuværende struktur for indsatsen. Er derborgere, der falder mellem to stole og ikke opfanges af systemet, sådan somberegningen fra Københavns Kommune (Se side 10 nederst) tyder på?Tilsvarende kan man reflektere over om indsatsen i forhold til æresrelateret vold op-fanger de borgere, som er berørt af den. Man kan overveje om dette område, dersikkert vil få større opmærksomhed i de kommende år, kræver andre ansvarsfor-delinger mellem kommuner, krisecentre, politi og andre samarbejdspartnere på feltet,end vi kender det i dag fra arbejdet med partnervold.
33
Litteraturliste••Berens, Hanne Lilholt & Kirsten Raal (1999): Kortlægning. Kvinder og børn fraetniske minoriteter på krisecentre. Formidlingscenter for socialt arbejde.Berens, Hanne Lilholt & Kirsten Dybtved (2001): Pilotundersøgelse. Kvantitativkortlægningsundersøgelse af voldsudøvende mænd. Formidlingscentret forsocialt arbejde.Barlach, Lise (2007): LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter.Servicestyrelsen.Døgnkontakten/Etnisk konsulent team, Socialforvaltningen, KøbenhavnsKommune (2007): Metodehåndbog for henvendelser fra unge truede kvinder,mænd og par med anden herkomst end dansk.Døgnkontakten/Etnisk konsulent team, Socialforvaltningen, KøbenhavnsKommune (2007): Handleplan til professionelle i forbindelse med henvendelserfra truede unge med anden etnisk herkomst end dansk.Døgnkontakten/Etnisk konsulent team, Socialforvaltningen, KøbenhavnsKommune (2007): Bestemmer du selv over dit liv?Ekholm, Ola m.fl. (2006): Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingensiden 1987, Statens Institut for Folkesundhed.Handleplan for en styrket indsats overfor partnervold i Københavns Kommune(2009)Helweg- Larsen, Karin & Marie Louise Frederiksen (2007): Mænds vold modkvinder, Statens Institut for Folkesundhed.Helweg- Larsen, Karin & Marie Louise Frederiksen (2008):Vold mod mænd iDanmark, Statens Institut for Folkesundhed.Jensen, Tina Gudrun m.fl. (2006): Indsatser mod æresrelateret vold. Enundersøgelse af indsatsen i seks europæiske lande. 06:23. SFI.Kommunal Aarbog 2009. 80. årgang. Scanprint a/s.
••
•
•••••••
34
Bilag 1. Spørgeskema vedr. partnervold
(Dette er ikke det originale spørgeskema, layoutet ændres i rapportskabelonen,original kan rekvireres)
Spørgeskema vedrørendekommunernes beredskab i forhold tilpartnervold
ServicestyrelsenFebruar 2009
35
Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaetTil rette vedkommendeServicestyrelsen har sendt dette spørgeskema til en leder i din kommune, som erblevet bedt om at beslutte hvem, rette vedkommende er, til at udfylde skemaet.Skemaet stiller spørgsmål til arbejdet med partnervold på flere niveauer i kommunen.Vi er derfor klar over, at det kan blive nødvendigt for dig at indhente oplysninger fraandre medarbejdere for at udfylde skemaet. Vi beder om forståelse for dette, da der ertale om en hastesag fra Velfærdsministeriet, som ønsker at få et overblik i forhold tilFolketingets Socialudvalgs arbejde med partnervold. Vi har derfor ikke haft tid til atudarbejde flere skemaer til forskellige enheder i kommunen. Desuden beder vi omforståelse for den korte svarfrist, som er den 2. marts 2009, hvilket også skyldes, at deter en hastesag.I de følgende spørgsmål vil vi bede dig tage udgangspunkt i følgende definition af vold:Vold er en handling eller trussel, der - uanset formålet - er egnet til eller krænker enanden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen - uansetom personen er et barn eller en voksen mand eller kvinde. Volden kan have sammeeffekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan bådevære en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskriderendvidere samfundets love og normer. (Udsatteenheden i Servicestyrelsens definitionpå vold)I denne sammenhæng skal det yderligere præciseres, at vi spørger til partnervold,hvilket betyder vold (fysisk, psykisk, seksuel mv.) begået mellem nuværende ellertidligere partnere, såvel heteroseksuelle som homoseksuelle, i kæresteforhold ellerægteskab, men børn inddrages også, i og med de kan leve i familier med partnervold.Hele spørgeskemaet skal udfyldes, men vi har indlagt nogle filtre. Filtrene betyder, atdu ved nogle spørgsmål, hvor du har svaret nej, vil blive bedt om at gå videre til etsenere spørgsmål eller en senere tekst. Du skal da blot springe de næste spørgsmålover og gå direkte til det angivne spørgsmål eller den angivne tekst.Bliver du i tvivl om noget i forbindelse med din besvarelse af spørgeskemaet, er dualtid velkommen til at kontakte mig. På forhånd mange tak for din besvarelse.Med venlig hilsenBente Marianne Olsen, KonsulentDirekte telefon: 3317 0904E-mail: [email protected]
36
1. Hvad er kommunens navn og nummer?Skriv venligst navn og nummer:_____________________________2. Hvad er din stilling?Skriv venligst stilling:_____________________________________3. Er du beskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold?(Sæt kun etkryds)10JaNej
4. Har kommunen udformet en skriftlig politik vedrørende arbejdet medpartnervold?(Sæt kun et kryds)10JaNej. Gå til tekst 1.
5. Hvilke områder omfatter kommunens skriftlige politik?(sæt gerne flerekryds)123456Forebyggelse af partnervoldSpecifikke metoder i arbejdet med forebyggelse af partnervoldBeredskab til håndtering af sager vedrørende partnervoldSpecifikke metoder i arbejdet med sager vedrørende partnervoldUddannelse af faggrupper, der beskæftiger sig med partnervoldAndet. Skriv gerne hvilket: ____________________________
Tekst 1. De næste spørgsmål handler om kommunens beredskab i forhold tilpartnervold og organiseringen af dette.6. Har kommunen et særligt beredskab (fx en person, enhed eller team), derkan tage sig af henvendelser om børn og unge under 18 år i voldsramtefamilier? ( Medsærligtmenes der udover Servicelovens bestemmelser ombørn og unge)(Sæt kun et kryds)10JaNej. Gå til spørgsmål 8.
37
7. Er dette særlige beredskab, et døgnberedskab? (Her tænkes ikke på denalmindelige sociale døgnvagt)(Sæt kun et kryds)10JaNej
8. Har kommunen et særligt beredskab (fx en person, enhed eller team), dertager sig af henvendelser om partnervold i forhold til personer over 18 år?(Sæt kun et kryds)10JaNej. Gå til spørgsmål 10.
9. Er dette særlige beredskab et døgnberedskab? (Her tænkes ikke på denalmindelige sociale døgnvagt)(Sæt kun et kryds)10JaNej
10. Har kommunen ansatte, som er særligt uddannede til eller har modtagetsærlige kurser i at tage sig af sager om vold i parforhold og familier, ogsom arbejder med partnervold?(Sæt kun et kryds)10JaNej
11. Har kommunen et beredskab i forhold til at kunne yde voldsramte støtteog vejledning af en familierådgiver? (Efter Servicelovens § 109 stk. 4 erdette kun lovpligtigt for beliggenhedskommuner for midlertidige botilbudtil voldsramte kvinder med børn)(Sæt kun et kryds)10JaNej
38
12. Har kommunen et eget midlertidigt botilbud og/eller en formaliseret aftalemed en eller flere eksterne partnere om brug af et midlertidigt botilbud tilpersoner/familier, der har været udsat for partnervold?(Sæt kun et kryds)1234Ja, et kommunalt botilbudJa, en formaliseret aftale med et eller flere krisecentre.Ja, både et kommunalt tilbud og formaliseret aftale med et eller flereNej, ingen af delene. Gå til spørgsmål 14.
krisecentre
13. Hvem kan bo på de midlertidige botilbud, som kommunen anvender?(Sætgerne flere kryds)1234Kvinder og deres børnKvinder uden medbragte børnMænd og deres børnMænd uden medbragte børn
14. Har kommunen iværksat en særlig indsats for at opsøge konkretepersoner, som ikke selv søger hjælp i forbindelse med at være ramt afpartnervold?(Sæt kun et kryds)10JaNej
15. Har kommunen et informationsmateriale til borgere om tilbud til personer,der er berørt af problemstillinger om partnervold?(Sæt kun et kryds)10JaNej. Gå til spørgsmål 18.
16. Er informationsmaterialet udformet på flere sprog?(Sæt kun et kryds)10JaNej
39
17. Igennem hvilke medier informerer kommunen om dens tilbud til borgereberørt af problemstillinger om partnervold?(Sæt gerne flere kryds)12345Kommunens hjemmeside.Pjecer på biblioteket, hos praktiserende læger, hosLokale eller regionale aviserLokal radio og/eller TVAndet. Skriv venligst hvilket: __________________________
sundhedsplejersker, på uddannelsesinstitutioner mv.
18. Har kommunen et informationsmateriale til kommunens personale omsagsgange og om tilbud til borgere berørt af problemstillinger ompartnervold?(Sæt kun et kryds)10JaNej
19. Har kommunen et formaliseret samarbejde med eksterne parter i tilfældeaf konkrete sager om partnervold?(Sæt kun et kryds)10JaNej. Gå til Tekst 2.
20. Hvilke parter har kommunen et formaliseret samarbejde med vedrørendekonkrete sager om partnervold?(Sæt gerne flere kryds)1234567891011Et eller flere kvindekrisecentreLOKK. Landsorganisationen af KvindekrisecentreEt eller flere mandekrisecentreBehandlingssted for voldsudøvende mændOfferrådgivningenMødrehjælpenPolitiPsykologerPraktiserende lægerHospitaler (fx skadestuer, voldtægtscentre)Andet. Skriv venligst hvilket: _____________________________
40
Tekst 2. De følgende spørgsmål handler om konkrete henvendelser tilkommunen om personer, der er udsat for partnervold.21. Har kommunen inden for de sidste 12 måneder haft henvendelser fraborgere og/eller professionelle (fx politi, institutioner, sundhedsvæsen ogfrivillige organisationer) vedrørende konkrete personer, der enten somkrænker eller som offer er berørt af partnervold?(Sæt kun et kryds)10JaNej. Gå til Tekst 3.
22. Hvilke problematikker handlede disse henvendelser sig om?(Sæt gerneflere kryds)12345Fysisk vold (ørefigen, lussing, slag, spark, spyt)Psykisk vold (trusler om vold/mord, nedværdigende/ydmygendeSeksuelle overgrebIndskrænkelse af bevægelsesfrihed uden for hjemmet og afAndet. Skriv venligst hvilket: ___________________________
behandling)
relationer til andre
23. Registrerer kommunen særskilt det samlede antal enkeltpersoner, somden gennem henvendelser får kendskab til, har været udsat forpartnervold eller trusler herom?(Sæt kun et kryds)123Ja, vi registrerer det samlede antal konkrete enkeltpersonerNej, vi registrer kun det samlede antal henvendelser. Gå tilNej, vi registrerer kun på enkeltsagsniveau. Gå til Tekst 3.
spørgsmål 26.
24. Hvor mange enkeltpersoner, har kommunen via henvendelserne fåetkendskab til, har været udsat for partnervold eller trusler herom inden forde sidste 12 måneder?_____________
41
25. Hvor mange af disse personer var henholdsvis mænd og kvinder over 18år og børn under 18 år?Angiv venligst det samlede antal kvinder over 18 år: ______________Angiv venligst det samlede antal mænd over 18 år: _______________Angiv venligst det samlede antal børn under 18 år: _______________ Gå tiltekst 3.26. Hvor mange enkeltpersoner, vil du på baggrund af henvendelserne tilkommunen skønne, har været udsat for partnervold eller trusler herominden for de sidste 12 måneder?Angiv venligst det skønnede antal enkeltpersoner: _______________27. Hvor mange af disse personer, vil du skønne, var henholdsvis mænd ogkvinder over 18 år og børn under 18 år?Angiv venligst det samlede skønnede antal kvinder over 18 år:______________Angiv venligst det samlede skønnede antal mænd over 18 år:_______________Angiv venligst det samlede skønnede antal børn under 18 år:_______________Tekst 3. Vi vil gerne bede dig om at medsende materiale eller link tileventuelle hjemmesider, som kommunen anvender til ansatte eller borgere iarbejdet med partnervold. Det kan fx være kommunens politik på området,håndbøger, pjecer, vejledninger, skuffecirkulærer og uddannelsesmateriale.
Mange tak for din besvarelse.Skemaet og eventuelt vedlagt materiale returneres senest den 2. marts 2009i vedlagt svarkuvert til:Servicestyrelsen, UdsatteenhedenAtt. Bente Marianne OlsenÅbenrå 5. 1.sal1124 København K
42
Bilag 2. Spørgeskema vedr. æresrelateret vold
(Dette er ikke det originale spørgeskema, layoutet ændres i rapportskabelonen,original kan rekvireres)
Spørgeskema vedrørendekommunernes beredskab i forhold tilæresrelateret vold
ServicestyrelsenFebruar 2009
43
Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaetTil rette vedkommendeServicestyrelsen har sendt dette spørgeskema til en leder i din kommune, som erblevet bedt om at beslutte hvem, rette vedkommende er, til at udfylde skemaet.Skemaet stiller spørgsmål til arbejdet med æresrelateret vold på flere niveauer ikommunen. Vi er klar over, at det kan blive nødvendigt for dig at indhente oplysningerfra andre medarbejdere for at udfylde skemaet. Vi beder om forståelse for dette, da derer tale om en hastesag fra Velfærdsministeriet, som ønsker at få et overblik i forhold tilFolketingets Socialudvalgs arbejde med æresrelateret vold. Vi har derfor ikke haft tid tilat udarbejde flere skemaer til forskellige enheder i kommunen. Desuden beder vi omforståelse for den korte svarfrist, som er 2. marts 2009, hvilket også skyldes, at det eren hastesag.Der findes ikke enkle definitioner på begrebet æresrelateret vold. I spørgeskemaet vil vibede dig tage udgangspunkt i følgende definition af æresrelateret vold. I dennedefinition er familien den centrale aktør. Definitionen er udformet dels på baggrund afUdsatteenheden i Servicestyrelsens voldsdefinition og dels på en definition afæresrelateret vold udarbejdet af SFI (Jensen m.fl.: Indsatser mod æresrelateret vold –En undersøgelse af indsatsen i seks europæiske lande. SFI. 06:23):Vold er en handling eller trussel, der - uanset formålet - er egnet til eller krænker enanden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen - uansetom personen er et barn eller en voksen mand eller kvinde. Volden kan have sammeeffekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Æresrelateret volder oftest en bevidst handling. Æresrelateret vold involverer især spørgsmål omfamiliens og den etniske minoritetsgruppes identitet og videreførelse, og der er derforofte tale om generationskonflikter. Voldshandlingen overskrider endvidere samfundetslove og normer.Hele spørgeskemaet skal udfyldes, men vi har indlagt nogle filtre. Filtrene betyder, atdu ved nogle spørgsmål, hvor du har svaret nej, vil blive bedt om at gå videre til etsenere spørgsmål eller en senere tekst. Du skal da blot springe de næste spørgsmålover og gå direkte til det angivne spørgsmål eller den angivne tekst. Bliver du i tvivl omnoget i forbindelse med din besvarelse af spørgeskemaet, er du altid velkommen til atkontakte mig. På forhånd mange tak for din besvarelse.Med venlig hilsenBente Marianne Olsen, KonsulentDirekte telefon: 3317 0904E-mail: [email protected]
44
1. Hvad er kommunens navn og nummer?Skriv venligst navn og nummer:_____________________________2.Hvad er din stilling?Skriv venligst stilling:_____________________________________3. Er du beskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret vold?(Sætkun et kryds)10JaNej
4. Har kommunen udformet en skriftlig politik vedrørende arbejdet medæresrelateret vold?(Sæt kun et kryds)10JaNej. Gå til tekst 1.
5. Hvilke områder omfatter kommunens skriftlige politik?(sæt gerne flerekryds)12vold34vold5vold6Andet. Skriv gerne hvilket: _____________________________Uddannelse af faggrupper, der beskæftiger sig med æresrelateretBeredskab til håndtering af sager vedrørende æresrelateret voldSpecifikke metoder i arbejdet med sager vedrørende æresrelateretForebyggelse af æresrelateret voldSpecifikke metoder i arbejdet med forebyggelse af æresrelateret
Tekst 1. De næste spørgsmål handler om kommunens beredskab i forhold tilæresrelateret vold og organiseringen af dette.
45
6. Har kommunen et særligt beredskab (fx en person, en enhed eller et team)i forhold til henvendelser om æresrelateret vold i forhold til personerunder 18 år? ( Med ’særligt’ menes der udover Servicelovensbestemmelser om børn og unge)(Sæt kun et kryds)10JaNej. Gå til spørgsmål 8.
7. Er det særlige beredskab et døgnberedskab?(Sæt kun et kryds)10JaNej
8. Har kommunen et særligt beredskab (fx en person, en enhed eller et team)i forhold til henvendelser om æresrelateret vold i forhold til personer over18 år?(Sæt kun et kryds)10JaNej. Gå til spørgsmål 10.
9. Er beredskabet et døgnberedskab?(Sæt kun et kryds)10JaNej
10. Har kommunen ansatte, som er særligt uddannede til eller har modtagetsærlige kurser i at tage sig af henvendelser og sager om æresrelateretvold eller trusler herom, og som arbejder med området?(Sæt kun et kryds)10JaNej
11. Har kommunen et særligt beredskab (fx en person, en enhed eller et team)i forhold til at kunne anvende mægling til familier berørt af æresrelateretvold?(Sæt kun et kryds)10JaNej
46
12. Har kommunen opholdssteder eller aftale om brug af sådanne steder,hvor kvinder og mænd, der har været udsat for æresrelateret vold, kanopholde sig?(Sæt kun et kryds)1234Ja, både til kvinder og mændJa, men kun til kvinderJa, men kun til mændNej
13. Har kommunen et informationsmateriale til borgere om tilbud til personer,der er berørt af problemstillinger om æresrelateret vold?(Sæt kun et kryds)10JaNej. Gå til spørgsmål 16.
14. Er informationsmaterialet udformet på flere sprog?(Sæt kun et kryds)10JaNej
15. Igennem hvilke medier informerer kommunen om dens tilbud til borgereberørt af problemstillinger om æresrelateret vold?(Sæt gerne flere kryds)12345Kommunens hjemmeside.Pjecer på biblioteket, hos praktiserende læger, hosLokale eller regionale aviserLokal radio og/eller TVAndet. Skriv venligst hvilket: ___________________________
sundhedsplejersker, på uddannelsesinstitutioner mv.
16. Har kommunen et informationsmateriale til kommunens personale omsagsgange og om tilbud til borgere berørt af problemstillinger omæresrelateret vold?(Sæt kun et kryds)10JaNej
47
17. Har kommunen et formaliseret samarbejde med eksterne parter i tilfældeaf konkrete sager om æresrelateret vold?(Sæt kun et kryds)10JaNej. Gå til Tekst 2.
18. Hvilke parter har kommunen et formaliseret samarbejde med vedrørendekonkrete sager om æresrelateret vold?(Sæt gerne flere kryds)123456789101112KvindekrisecenterLOKK. Landsorganisationen af KvindekrisecentreMandekrisecenterPolitiVISOOfferrådgivningenIndvandreorganisationBeboerrådgiverePsykologerPraktiserende lægerHospitaler (fx skadestuer, voldtægtscentre)Andet. Skriv venligst hvilket: _________________________
Tekst 2. De følgende spørgsmål handler om konkrete henvendelser tilkommunen om personer, der er udsat for æresrelateret vold.19. Har kommunen inden for de sidste 12 måneder haft henvendelser fraborgere og/eller professionelle (fx politi, skoler, sundhedsvæsen ogfrivillige organisationer) vedrørende konkrete personer, der har væretudsat for eller udført æresrelateret vold eller trusler herom?(Sæt kun etkryds)10JaNej. Gå til Tekst 3.
48
20. Hvilke problematikker handlede disse henvendelser sig om?(Sæt gerneflere kryds)12345678TvangsægteskabOmskæringGenopdragelsesrejseFysisk vold (ørefigen, lussing, slag, spark, spyt)Psykisk vold (trusler om vold/mord, nedværdigende/ydmygendeUdfrysning af familienIndskrænkelse af bevægelsesfrihed uden for hjemmet og afAndet. Skriv venligst hvilket: ___________________________
behandling)
relationer til andre
21. Registrerer kommunen særskilt det samlede antal enkeltpersoner, somkommunen gennem henvendelser har fået kendskab til, har været udsatfor æresrelateret vold eller trusler herom?(Sæt kun et kryds)123Ja, vi registrerer det samlede antal konkrete enkeltpersonerNej, vi registrer kun det samlede antal henvendelser. Gå tilNej, vi registrerer kun på enkeltsagsniveau. Gå til Tekst 3.
spørgsmål 26.
22.Hvor mange enkeltpersoner, har kommunen via henvendelserne fåetkendskab til, har været udsat for æresrelateret vold eller trusler herominden for de sidste 12 måneder?_____________________________23. Hvor mange af disse personer var henholdsvis mænd og kvinder?Angiv venligst det samlede antal kvinder: ______________Angiv venligst det samlede antal mænd: ______________24. Hvor mange af disse personer var truet med at skulle tvangsgiftes?Angiv venligst det samlede antal enkeltpersoner: ______________
49
25. Hvor mange af disse personer truet med tvangsægteskab var henholdsvismænd og kvinder?Angiv venligst det samlede antal kvinder: ______________Angiv venligst det samlede antal mænd: __________ (Gå derefter til Tekst 3).26. Hvor mange enkeltpersoner, vil du på baggrund af henvendelserne tilkommunen skønne, har været udsat for æresrelateret vold eller truslerherom inden for de sidste 12 måneder?Angiv venligst det skønnede antal enkeltpersoner: _______________27. Hvor mange af disse personer, vil du skønne, var henholdsvis mænd ogkvinder?Angiv venligst det samlede antal kvinder: ______________Angiv venligst det samlede antal mænd: ______________28. Hvor mange af disse personer, vil du skønne, var truet med at skulletvangsgiftes?Angiv venligst det samlede antal enkeltpersoner: ______________29. Hvor mange af disse personer truet med tvangsægteskab, vil du skønne,var henholdsvis mænd og kvinder?Angiv venligst det samlede antal kvinder: ______________Angiv venligst det samlede antal mænd: ______________Tekst 3. Vi vil gerne bede dig om at medsende materiale eller link tileventuelle hjemmesider, som kommunen anvender til ansatte eller borgere iarbejdet med æresrelateret vold. Det kan fx være kommunens politik påområdet, håndbøger, pjecer, vejledninger, skuffecirkulærer,uddannelsesmateriale.
Mange tak for din besvarelse.Skemaet og eventuelt vedlagt materiale returneres senest den 2. marts 2009 ivedlagt svarkuvert til: Servicestyrelsen, Udsatteenheden Att. Bente MarianneOlsen. Åbenrå 5. 1.sal. 1124 København K.
50
Bilag 3. Tabel over kommunernes beredskab ogdøgnberedskab ift. partnervold
Det er ikke alle kommuner, der har et beredskab i forhold til partnervold. De kommuner,der ikke har et beredskab, svarer derfor ikke på, om de har et døgnberedskab.Kommuner med hhv. beredskab og døgnberedskab i forhold til henvendelser omfamilievold/partnervold i forhold til personer hhv. under og over 18 år.Har særligt beredskab ift.Har døgnberedskab ift.henvendelser om familievold/-henvendelser om familievold/-partnervoldpartnervoldKommuneTil personerunder 18 årTil personerover 18 årTil personerunder 18 årTil personerover 18 år
KøbenhavnFrederiksbergAlbertslundAllerødBallerupBornholmBrøndbyDragørEgedalFredensborgFrederikssundFuresøGentofteGladsaxeGlostrupGribskovHalsnæsHelsingørHerlevHillerødHvidovreHøje-TaastrupHørsholm
XXXXXX
X
Deltog ikke i undersøgelsenXXXEj besvaret
Ej besvaret
Ej besvaretXEj besvaret
Ej besvaretDeltog ikke i undersøgelsenXEj besvaret
Deltog ikke i undersøgelsenXX
51
Kommuner med hhv. beredskab og døgnberedskab i forhold til henvendelser omfamilievold/partnervold i forhold til personer hhv. under og over 18 år. (Fortsat)Har særligt beredskab ift.Har døgnberedskab ift.henvendelser om familievold/-henvendelser om familievold/-partnervoldpartnervoldKommuneTil personerunder 18 årTil personerover 18 årTil personerunder 18 årTil personerover 18 år
IshøjLyngby-Taarbæk
RudersdalRødovreTårnbyVallensbækFaxeGreveGuldborgsundHolbækKalundborgKøgeLejreLollandNæstvedOdsherredRingstedRoskildeSlagelseSolrødSorøStevnsVordingborgAssensBillundEsbjergFanøFredericiaFaaborg-Midtfyn
X
Deltog ikke i undersøgelsenXXXX
XXXXXXXXXXDeltog ikke i undersøgelsenXXXXDeltog ikke i undersøgelsen
XXX
X
Ej besvaret
Deltog ikke i undersøgelsenEj besvaret
XDeltog ikke i undersøgelsen
HaderslevKertemindeKoldingLangelandMiddelfart
Deltog ikke i undersøgelsenXX
52
Kommuner med hhv. beredskab og døgnberedskab i forhold til henvendelser ompartnervold i forhold til personer hhv. under og over 18 år. (Fortsat)Har særligt beredskab ift.Har døgnberedskab ift.henvendelser om familie/-henvendelser om familie/-partnervoldpartnervoldKommuneTil personerunder 18 årTil personerover 18 årTil personerunder 18 årTil personerover 18 år
NordfynsNyborgOdenseSvendborgSønderborgTønderVardeVejenVejleÆrøAabenraaFavrskovHedenstedHerningHolstebroHorsensIkast-BrandeLemvigNorddjursOdderRandersRingkøbing-Skjern
Ej besvaretX
XDeltog ikke i undersøgelsenEj besvaretEj besvaretXX
Ej besvaret
Deltog ikke i undersøgelsenX
SamsøSilkeborgSkanderborgSkiveStruerSyddjursViborgÅrhusBrønderslevFrederikshavnHjørringJammerbugt
XXX
Deltog ikke i undersøgelsen
53
LæsøMariagerfjordMorsøRebildThistedVesthimmerlandsAalborgI alt kommunermed beredskab
XXXX19188X8
54
Bilag 4. Tabel over kommunernes beredskab ogdøgnberedskab ift. æresrelateret vold
Det er ikke alle kommuner, der har et beredskab i forhold til æresrelateret vold. Dekommuner, der ikke har et beredskab, svarer derfor ikke på, om de har et døgn-beredskab.Kommuner med hhv. beredskab og døgnberedskab i forhold til henvendelser omæresrelateret vold i forhold til personer hhv. under og over 18 år.Har særligt beredskab ift.Har døgnberedskab ift.henvendelser om æresrelaterethenvendelser om æresrelateretvoldvoldKommuneTil personerunder 18 årTil personerover 18 årTil personerunder 18 årTil personerover 18 år
KøbenhavnFrederiksbergAlbertslundAllerødBallerupBornholmBrøndbyDragørEgedalFredensborgFrederikssundFuresøGentofteGladsaxeGlostrupGribskovHalsnæsHelsingørHerlevHillerødHvidovre
XXXXX
XXXXDeltog ikke i undersøgelsen
X
XEj besvaretXEj besvaretXXDeltog ikke i undersøgelsen
X
Deltog ikke i undersøgelsen
55
Kommuner med hhv. beredskab og døgnberedskab i forhold til henvendelser omæresrelateret vold i forhold til personer hhv. under og over 18 år (Fortsat)Har særligt beredskab ift.Har døgnberedskab ift.henvendelser om æresrelaterethenvendelser om æresrelateretvoldvoldKommuneTil personerunder 18 årTil personerover 18 årTil personerunder 18 årTil personerover 18 år
Høje-TaastrupHørsholmIshøjLyngby-Taarbæk
X
XEj besvaretEj besvaret
RudersdalRødovreTårnbyVallensbækFaxeGreveGuldborgsundHolbækKalundborgKøgeLejreLollandNæstvedOdsherredRingstedRoskildeSlagelseSolrødSorøStevnsVordingborgAssensBillundEsbjergFanøFredericiaFaaborg-Midtfyn
Deltog ikke i undersøgelsen
XX
XX
X
X
XDeltog ikke i undersøgelsen
Ej besvaret
Ej besvaret
Ej besvaret
Ej besvaretEj besvaret
Ej besvaretDeltog ikke i undersøgelsen
Deltog ikke i undersøgelsenXXDeltog ikke i undersøgelsen
HaderslevKerteminde
56
Kommuner med hhv. beredskab og døgnberedskab i forhold til henvendelser omæresrelateret vold i forhold til personer hhv. under og over 18 år (Fortsat)Har særligt beredskab ift.Har døgnberedskab ift.henvendelser om æresrelaterethenvendelser om æresrelateretvoldvoldKommuneTil personerunder 18 årTil personerover 18 årTil personerunder 18 årTil personerover 18 år
KoldingLangelandMiddelfartNordfynsNyborgOdenseSvendborgSønderborgTønderVardeVejenVejleÆrøAabenraaFavrskovHedenstedHerningHolstebroHorsensIkast-BrandeLemvigNorddjursOdderRandersRingkøbing-Skjern
X
XXX
X
X
XX
Deltog ikke i undersøgelsenXXX
X
X
X
Ej besvaret
Ej besvaret
Ej besvaret
Ej besvaret
SamsøSilkeborgSkanderborgSkiveStruerSyddjursViborgÅrhusBrønderslev
Ej besvaret
Ej besvaret
57
Kommuner med hhv. beredskab og døgnberedskab i forhold til henvendelser omæresrelateret vold i forhold til personer hhv. under og over 18 år (Fortsat)Har særligt beredskab ift.Har døgnberedskab ift.henvendelser om æresrelaterethenvendelser om æresrelateretvoldvoldKommuneTil personerunder 18 årTil personerover 18 årTil personerunder 18 årTil personerover 18 år
FrederikshavnHjørringJammerbugtLæsøMariagerfjordMorsøRebildThistedVesthimmerlandsAalborgI alt
X
X
Deltog ikke i undersøgelsen
X141685
58
Bilag 5. Tabel over kommuner m. botilbud/brugsaftaleaf botilbud til personer berørt af partner- eller æres-relateret vold
Kommuner med botilbud/opholdssteder og/eller aftale om brug af sådanne steder tilpersoner /familier, der har været udsat for partnervold eller æresrelateret voldHar eget bosted og/eller en Har opholdssteder ellerformaliseret aftale medaftale om brug af sådanneeksterne partner om brugsteder til personer, der harKommuneaf botilbud til personer, der været udsat forhar været udsat foræresrelateret voldpartnervoldKøbenhavnXXFrederiksbergXXAlbertslundXXAllerødBallerupBornholmDeltog ikke i undersøgelsenDeltog ikke i undersøgelsenBrøndbyDragørXEgedalFredensborgFrederikssundFuresøGentofteXGladsaxeEj besvaretGlostrupXGribskovDeltog ikke i undersøgelsenDeltog ikke i undersøgelsenHalsnæsXHelsingørXXHerlevHillerødDeltog ikke i undersøgelsenDeltog ikke i undersøgelsenHvidovreXXHøje-TaastrupHørsholmIshøjXX
59
Kommuner med botilbud/opholdssteder eller aftale om brug af sådanne steder tilpersoner /familier, der har været udsat for hhv. partnervold og æresrelateret vold(Fortsat)Har eget bosted og/eller en Har opholdssteder ellerformaliseret aftale medaftale om brug af sådanneeksterne partner om brugsteder til personer, der harKommuneaf botilbud til personer, der været udsat forhar været udsat foræresrelateret voldpartnervoldLyngby-TaarbækRudersdalRødovreTårnbyVallensbækFaxeGreveGuldborgsundHolbækKalundborgKøgeLejreLollandNæstvedOdsherredRingstedRoskildeSlagelseSolrødSorøStevnsVordingborgAssensBillundEsbjergFanøFredericiaFaaborg-MidtfynHaderslevKertemindeKoldingLangelandMiddelfartNordfynsXXX
Deltog ikke i undersøgelsen
Deltog ikke i undersøgelsen
XXEj besvaretXXXXDeltog ikke i undersøgelsen
XXXXXDeltog ikke i undersøgelsen
XXDeltog ikke i undersøgelsen
XX
Deltog ikke i undersøgelsen
Deltog ikke i undersøgelsen
XXXDeltog ikke i undersøgelsen
XDeltog ikke i undersøgelsen
XDeltog ikke i undersøgelsen
XDeltog ikke i undersøgelsen
X
X
60
Kommuner med botilbud/opholdssteder eller aftale om brug af sådanne steder tilpersoner /familier, der har været udsat for hhv. partnervold og æresrelateret vold(Fortsat)Har eget bosted og/eller en Har opholdssteder ellerformaliseret aftale medaftale om brug af sådanneeksterne partner om brugsteder til personer, der harKommuneaf botilbud til personer, der været udsat forhar været udsat foræresrelateret voldpartnervoldNyborgOdenseSvendborgSønderborgTønderVardeVejenVejleÆrøAabenraaFavrskovHedenstedHerningHolstebroHorsensIkast-BrandeLemvigNorddjursOdderRandersRingkøbing-SkjernSamsøSilkeborgSkanderborgSkiveStruerSyddjursViborgÅrhusBrønderslevFrederikshavnHjørringJammerbugtLæsøXXXXEj besvaret
XDeltog ikke i undersøgelsen
XDeltog ikke i undersøgelsen
Ej besvaretXXDeltog ikke i undersøgelsen
XXXXXX
XX
X
Ej besvaret
XXXXXXXXDeltog ikke i undersøgelsen
XXEj besvaretX
61
Kommuner med botilbud/opholdssteder eller aftale om brug af sådanne steder tilpersoner /familier, der har været udsat for hhv. partnervold og æresrelateret vold(Fortsat)Har eget bosted og/eller en Har opholdssteder ellerformaliseret aftale medaftale om brug af sådanneeksterne partner om brugsteder til personer, der harKommuneaf botilbud til personer, der været udsat forhar været udsat foræresrelateret voldpartnervoldMariagerfjordMorsøRebildThistedVesthimmerlandsAalborgI altXXXXX47XDeltog ikke i undersøgelsen
XXX32
62
