Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del Bilag 364
Offentligt
EVALUERING AFTILSYNET MED PLEJEBØRN
Bo ErtmannStine Tankred Luckow
� 2009 TEORI OGMETODECENTRET
INDHOLD1. INDLEDNING2. FAMILIEPLEJE2.1 AT ARBEJDE SOM PLEJEFORÆLDRE2.2 LOVGIVNING2.3 FAMILIEPLEJEORGANISATIONER3. UNDERSØGELSEN4. PLEJEFAMILIERNE4.1 ALDER OG UDDANNELSE4.2 ERFARING4.3 TILSYNSFØRENDE5. GODKENDELSEN5.1 GODKENDELSESPROCEDUREN5.2 INTRODUKTIONSKURSUS5.3 OPFØLGNING AF GODKENDELSEN6. TILSYNET6.1 TILSYNETS FORM6.2 STØTTEFORANSTALTNINGER6.3 SAMARBEJDSRELATION MED TILSYNSFØRENDE7. FORHENVÆRENDE PLEJEFAMILIER8. TILSYNET I FREMTIDEN8.1 FORBEDRING AF TILSYNET8.2 PLEJEFAMILIE IGEN?9. EN UPRÆCIS LOVGIVNING10. KONKLUSIONTABELOVERSIGTBILAGLITTERATUR34467911111213151516172021263037
4849515282
2
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
414145
1. INDLEDNINGFamilieplejeorganisationen ”Familieplejen Fredensborg” og SocialpædagogernesLandsforbund (SL) har i samarbejde ønsket en undersøgelse af det kvalitetsmæssige indholdi tilsyn ført med døgnplejefamilier.Formålet er at få kortlagt, om tilsynene i tilstrækkelig grad udfylder den støttende og ogsåkontrollerende funktion, som er dem tiltænkt til gavn for stabile familieplejeanbringelser, ogi forlængelse heraf at få vurderet, hvorvidt det anbefales at gennemføre undersøgelsen pålandsplan.Undersøgelsen søger bl.a. at afdække, hvorvidt plejeforældrene er tilfredse med tilsynetsform og indhold og oplever sig støttet bedst muligt i deres arbejde, således at plejebørnenekan modtage den tilsigtede omsorg og dermed sikres den bedst mulige udvikling. Detundersøges endvidere, om tilsynet lever op til de lovmæssige krav, og om plejeforældrene tildels som følge af tilsynet oplever sig rustet til det daglige arbejde som plejefamilie.
3
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
2. FAMILIEPLEJEFamiliepleje er historisk set en hyppig anvendt anbringelsesform, og i dag er det den mestanvendte. Således udgjorde anbringelser i private hjem i 2007 43 % af alle anbringelser,svarende til mere end 6000 børn og unge.1Børn og unge anbragt uden for eget hjemPlejefamiliePlejefamilie (netværksanbringelse)Plejefamilie (slægtsanbringelse)Eget værelseKommunale døgntilbudAkutinstitutionDøgninstitution (sikret afdeling)Døgninstitution (anden afdeling)Kost- og eller efterskoleSocialpædagogisk opholdsstedSkibsprojektUoplystI alt587632024192375231075238977827495449314960
Tabel 1: Børn og unge i alderen 0-22 år anbragt uden for eget hjem pr. 31.12.2007 på landsplan - fordelt påanbringelsessted
2.1 AT ARBEJDE SOM PLEJEFORÆLDREMens brugen af familiepleje er steget, er børn i familiepleje, set i forhold til andrejævnaldrende børn, også i højere grad børn der af forskellige årsager er udsatte og derforkræver særlig støtte (Brønserud & Dessau 2001; Egelund & Hestbæk 2003). Dette skaber1
Kilde: Ankestyrelsen. De 43 %, der henvises til, dækker familiepleje-, netværks- og slægtsanbringelser, der allekan karakteriseres som familieplejeanbringelser.
4
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Førhen var det ofte døgninstitutioner, som blev anvendt i anbringelsesøjemed, men fraslutningen af 1950’erne frem til 1990 er mange af disse pladser nedlagt. Det skyldes både envoksende skepsis over for institutionernes egnethed som anbringelsessted, men ogsåpolitisk besluttede økonomiske stramninger. I stedet er familiepleje en anbringelsesformhvor plejebarnet kan indgå i et alment familieliv, og således er andelen af anbragte børn ogunge, som er placeret i familiepleje tredoblet siden 1960’erne (Nielsen 2002).
øgede krav til private familier som anbringelsessted, og det har ledt til, hvad man kan kaldefor, en øget professionalisering af plejeforældre.Børn, der anbringes i familiepleje, kommer typisk fra familier, som på en rækkesocioøkonomiske områder er dårligt stillede, og hos hvem forskellige sociale problemer kangøre sig gældende. Forældrene kan have begrænset mængde uddannelse, væremarginaliserede på arbejdsmarkedet og som følge have dårlige levevilkår. Samtidig kan dervære tale om misbrug, psykisk sygdom, vold i hjemmet eller andre forhold, som betyder, atforældrene ikke kan yde retmæssig omsorg for deres børn. Som følge heraf er børnene oftebelastede, hvilket kræver, at plejeforældrene professionelt kan håndtere dét at have et barnmed en given fortid i familien. Der skal, ifølge lovgivningen, altid arbejdes hen imod, atbarnet hjemgives til forældrene, hvilket betyder, at plejeforældre skal være indstillet på atkunne give afkald på barnet. Det forudsætter igen, at plejeforældrene besidder en visprofessionalitet i forhold til dét at være plejefamilie (Brønserud & Dessau 2001; Egelund &Hestbæk 2003).I kraft af en professionalisering opstår der fra plejeforældrenes side et ønske og enforventning om at blive betragtet som en kompetent samarbejdspartner. Herunder at deresiagttagelser bliver inddraget, brugt og anerkendt i beslutningsprocesser omkring barnet.Plejeforældrene har et primært og indgående kendskab til plejebarnet, og når deres rollesom plejeforældre tillige formaliseres og kommer til at indeholde mere specialpædagogiskarbejde, følger der også en forventning om at kunne deltage på et mere professionelt plan.Der kan af og til opstå uoverensstemmelse mellem plejefamilie og sagsbehandler om, ihvilken grad plejeforældrene skal inddrages som ligeværdig samarbejdspartner. Det kanresultere i, at plejeforældrene føler en manglende anerkendelse for deres arbejde, og dekan føle sig klientgjorte (Brønserud & Dessau 2001). For plejeforældrenes vedkommendekan relationen til sagsbehandleren også være tvetydig, da de dels gerne vil opleve, at deroverlades dem ansvar og frihed i arbejdet med plejebarnet, og dels gerne vil opleve støtte iog anerkendelse af deres arbejde.Langt størstedelen af børn og unge, der anbringes er forholdsvist store børn. Således var 72% af anbragte børn og unge i 2007 12 år og derover, mens 70 % af alle afgørelser om nyeanbringelser i 2007 gjaldt børn og unge på 12 år og derover (jf. bilag 2.1A). Det betyder, atbørnene som oftest har en fortid, der er præget af de tidligere nævnte problemstillinger,som bringes med hen i plejefamilien, hvilket skaber udfordringsfyldte arbejdsbetingelser forplejeforældrene. Men selv i situationer, hvor børnene ikke har gennemgået en vanskeligopvækst, kan arbejdet som plejeforældre være en svær opgave. For det vil, for langt defleste børn, være en udfordringsfyldt opgave at skulle falde til og lære at fungere i en nyfamilie.
5
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Det betyder, at plejefamilier har behov for støtte, uden at der nødvendigvis kan defineresfaste standarder herfor. Nogle har behov for flere støtteforanstaltninger i form afsupervision, psykologrådgivning m.m., mens andre med godt fungerende plejebørn har etmindre behov. For langt de fleste gælder det dog, at muligheden for at gøre brug afforskellige støttende tilbud skaber de bedste mulige forhold i plejefamilien, og det erdermed et fåtal af plejeforældre, som ikke ønsker at gøre brug af dele af de forskelligestøttende tilbud.Supervision fremhæves som en central faktor i forhold til at undgå, at plejeforældrene’brænder ud’. Supervision kan hjælpe plejeforældrene til at håndtere en bred vifte afproblemstillinger, såsom dårlig samvittighed overfor egne børn, dét at de aldrig har fri fraderes arbejde, dilemmaet mellem professionalisme og følelser samt eventuelle problemermed plejebarnets forældre (Brønserud & Dessau 2001:204). Da plejeforældrene heller ikkehar egentlige kollegaer, er den tilsynsførende ofte den eneste faglige medspiller, somplejefamilien kan drøfte sine problemstillinger med. Derfor er en stabil kontakt mellemplejefamilie og den tilsynsførende særdeles vigtig.
2.2 LOVGIVNINGDet er kommunen, der afgør hvorvidt et barn skal anbringes uden for hjemmet2, herunderogså om familiepleje er den bedste anbringelsesform for barnet. Træffes der beslutning om,at familiepleje er løsningen, skal familien, som matches med barnet, have gennemgået etgodkendelsesforløb i henhold til serviceloven § 142, og dette skal udføres af familiensbopælskommune. Kommunen skal tage stilling til, om familien er egnet som plejefamilie påbaggrund af familiemæssige, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold. Der ud overskal kommunen sikre sig, at familien har sat sig ind i, og forberedt sig på, opgavens omfang.I bekræftende fald skal kommunen udfærdige en endelig godkendelsesrapport og udstedeplejetilladelse, hvor det ud fra familiens situation og kvalifikationer vurderes, hvor mangebørn m.m. familien kan tage ind.Godkendelsen foretages på grundlag af forholdene i familien på det konkrete tidspunkt, ogdet er selvsagt forhold der kan forandre sig. Derfor skal kommunen:”*…+ løbende føre tilsyn med plejefamilien og i den forbindelse vurdere, omplejefamiliens godkendelse fortsat stemmer overens med plejefamiliensforhold og kompetencer”.
2
Serviceloven § 49.
6
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Der kan være forskellige årsager til at godkendelsen skal revurderes. Som eksempler kannævnes samlivsproblemer og ændrede økonomiske forhold.Mens godkendelsen skal udføres af bopælskommunen, kan plejefamilien imidlertid godtmodtage et barn fra en anden kommune. I disse tilfælde skal den anbringende kommuneoplyse familiens bopælskommune om, at der er foretaget en anbringelse, således atbopælskommunen løbende er orienteret om status i plejefamilien. Uanset hvad, skalbopælskommunen, via det generelle tilsyn, løbende sikre sig, at forholdene i plejefamiliener forsvarlige og uændrede. Derudover skal den godkendende kommune sikre sig, atplejeforældrene gennemgår et lovpligtigt plejeforældrekursus på en varighed af 25 timersvarende til fire kursusdage (jf. SEL § 142).Hvor det generelle tilsyn er et tilsyn med selve familien som anbringelsessted, er detspecifikke tilsyn derimod et tilsyn med den konkrete anbringelse - med barnet - og det erden anbringende kommune, som har ansvar for at tilsynet varetages. Af SEL § 148 fremgårdet, at kommunen løbende skal føre tilsyn med barnet eller den unge under en anbringelseuden for hjemmet, og at dette som et minimum skal gøres én gang årligt ved et besøg påanbringelsesstedet. Videre”skal [kommunen] altid vurdere hvor ofte samt hvordan, der skalføres tilsyn. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på det enkelte barns behov.”(jf. vejledning nr.3 til SEL § 148, pkt. 81). Kommunerne skal derfor vurdere anbringelsessagerne i forhold tilhvert enkelt plejebarn. Det gælder eksempelvis mængden af og indholdet i tilsynsbesøg, omfamilien skal tilbydes supervision, samt om plejeforældrene skal bevilges aflastning m.m.Lovgivningsmæssigt består det specifikke tilsyn altså i minimum ét årligt tilsyn, hvorkommunen skal tale med barnet på anbringelsesstedet. Derudover beror yderligeretilsynsvirksomhed på kommunernes egne vurderinger af sagerne. Der er således ikke iserviceloven defineret standarder for, hvad tilsynet mere præcist skal indeholde. Hverkenmed hensyn til barnet eller plejefamilien. I vejledningen til serviceloven er der angivet visseretningslinjer for tilsynene, men da de er løst formulerede, er det svært at vurdere, hvorvidtde følges.
2.3 FAMILIEPLEJEORGANISATIONERDet er til enhver tid kommunernes ansvar, at der bliver ført tilsyn med plejefamilien oganbringelsen, men kommunen har mulighed for at overdrage udførelsen af det specifikketilsyn til en privat familieplejeorganisation (jf. vejledning nr. 3 til SEL, § 148 pkt. 82). Sominstitution har familieplejeorganisationen eksisteret, om end i anden udgave3, siden midten3
I 1770 stiftede man et slags børneværn. Sidenhen, i 1837, opstod der egentlige private foreninger forbørneforsorg. I 1894 blev de sammensluttet til ”De danske plejehjemsforeninger” (Rudfeld 1966).
7
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
af 1800-tallet, og er derfor traditionelt set dem, som har hjulpet nødstedte børn med at fånye familier (Rudfeld, 1966). I dag bliver familieplejeorganisationernes rolle på områdetstærkt udfordret af kommunerne, som vælger selv at varetage tilsynet.Børn & Familier4er en paraplyorganisation for flere regionale familieplejeorganisationer.De har formuleret en række vejledende kvalitetsstandarder for arbejdet med børn ifamiliedøgnpleje. Overordnet set er der en række punkter som Børn & Familier anser vigtigei opnåelse af kvalitet i familieplejen5, og det er at:Sætte barnet/den unge i centrumLægge vægt på dokumentation (skriftlighed)Sikre regelmæssige tilsyn og kontinuitet i anbringelsenSupervisere og efteruddanne familieplejekonsulenterneUddanne og supervisere plejefamilierInformere de anbringende myndigheder grundigtDisse standarder kan ses som vejledende pejlemærker for, at en god kvalitet kan opnås iarbejdet med børn anbragt i plejefamilier.
4
Børn & Familier gik før under navnet Familieplejen Danmark.Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familieplejeaf Familieplejen Danmark, som nu hedder Børn &Familier. En informationspjece udviklet blandt andet til sagsbehandlere, politikere og andre, der arbejder medbørne- og ungeområdet.5
8
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
3. UNDERSØGELSENFormålet med nærværende undersøgelse er – som nævnt i indledningen – at få kortlagt, omtilsynene i tilstrækkelig grad udfylder den støttende funktion over for plejefamilien,herunder plejebarnet, som er nødvendig og en forudsætning for, at anbringelsen forløbermest hensigtsmæssig. Undersøgelsen har form af en pilotundersøgelse, der dels skal give enpejling på, hvorledes en gruppe af plejeforældre oplever tilsynet og dels skal danne basis foren vurdering af, om det er relevant at gennemføre en tilsvarende landsdækkendeundersøgelse. Den består af en spørgeskemaundersøgelse og et enkelt indledendefokusgruppeinterview. Familieplejen Fredensborg og SL har bidraget medkontaktoplysninger på de deltagende plejeforældre.Der er sendt spørgeskemaer ud til plejeforældre svarende til 351 døgnanbragte plejebørn.Disse er udsendt i starten af august 2008 og returneret frem til slutningen af oktober 2008,hvor undervejs to rykkerskrivelser er sendt ud. I tilfælde af, at plejefamilien har haft mereend ét plejebarn, er de i et følgebrev opfordret til at rekvirere yderligere skemaer svarendetil det antal børn, de har anbragt. Et ophørsskema blev medsendt, i fald familien inden forde seneste 18 måneder var ophørt som plejefamilie. I følgebrevet blev det tydeliggjort, atplejefamilierne er anonyme, og at Teori og Metodecentret, så snart undersøgelsen ergennemført, vil destruere data. Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet.I juni 2008 blev der afholdt et fokusgruppeinterview med otte plejeforældre tilknyttetFamilieplejen Fredensborg. Formålet med dette interview var at få respons påspørgeskemaet inden udsendelse og at få inspiration til yderligere aspekter, som med fordelkunne indgå i undersøgelsen.Ud af de 351 skemaer, som i alt blev distribueret, er der besvaret 158 spørgeskemaer,gældende for 158 plejebørn, og 29 ophørsskemaer. Det viste sig, at en del afrespondenterne ikke var relevante for undersøgelsen, og der er således kommettilbagemelding fra 30 respondenter, som ikke var en del af målgruppen. Det skyldes enten,at de fungerer som aflastningsfamilie, eller at de ikke længere er plejefamilie. Hvor mangeflere, der af samme grund ikke har meldt tilbage, er ikke til at sige. Det betyder, at detrelativt høje antal ubesvarede spørgeskemaer, 103 ud af 351, og den moderatebesvarelsesprocent på 58 %, ikke kan tolkes i en bestemt retning, da det er uvist hvormange respondenter, der reelt har været en del af målgruppen, men har undladt at svare.Som en metodisk validering af undersøgelsens resultater benyttes resultater fra andreundersøgelser, særligt en undersøgelse blandt døgnpleje- og aflastningsfamilier tilknyttet
9
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Københavns Kommune fra 2007 gennemført af Lisbeth Hansen og Karen Zobbe (Hansen &Zobbe, 2007). Hvis nærværende undersøgelse samstemmer med andre resultater, der erfremkommet på et større statistisk grundlag, kan de fungere som en bekræftelse og dermedvalidering af denne undersøgelses resultater6.
6
Der er nødvendigvis visse metodiske forhold, som bør stemme overens, før en sammenligning er mulig, da det skalsikres, at de undersøgelser, som sammenlignes, også undersøger de samme forhold. Der er i dette tilfælde tale om mereeller mindre enslydende formål for de inddragede undersøgelser, hvilket betyder, at en sammenligning her ikke udgør etproblem.
10
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
4. PLEJEFAMILIERNEI dette kapitel præsenteres den gruppe plejeforældre, som danner grundlag forundersøgelsen, ud fra forskellige baggrundsoplysninger såsom alder og erfaring somplejefamilie.
4.1 ALDER OG UDDANNELSEUd af de respondenter som har angivet alder, befinder lang størstedelen sig ialdersgrupperingen ’45-54 år’. Det gælder 61,4 % af plejefædrene og 52,9 % afplejemødrene. Det er i sig selv ikke påfaldende tal, da mange familier vælger først at bliveplejefamilie i en alder, hvor eventuelle egne børn er blevet store.
Plejemødrenes alderAntal35-44 år45-54 år55 år og deroverI altTabel 2: Plejemødrenes alder
Procent31,452,915,7100,0
488124153
Plejefædrenes alderAntal35-44 år45-54 år55 år og deroverI altTabel 3: Plejefædrenes alder
Procent26893017,961,420,7100,0
145
Ses der på gennemsnitsalderen er denne for plejemødrene 49 år, mens den forplejefædrene er 51 år. En lignende undersøgelse foretaget i 1999 i Københavns Kommuneviste en gennemsnitsalder på henholdsvis 46 år for plejemødre og 48 år for plejefædre(Nielsen 2002)7. Alderen for plejeforældrene i denne undersøgelse er dermed relativt høj,men om det skyldes en faldende tilslutning af nye plejeforældre eller blot en tilfældighed, er7
Spørgeskemaundersøgelse, hvor 347 døgnplejefamilier samt 232 aflastningsfamilier har deltaget som led iph.d.-afhandlingenSom plejeforældrene ser det – kortlægning og analyse af foranstaltningen 'familiepleje' iKøbenhavns Kommuneaf Flemming Nielsen.
11
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
ikke muligt at udsige noget om. Ses der på de unge plejeforældre, som samtidig er dem, derpotentielt skal være plejeforældre mange år endnu, er blot 10 ud af 153, svarende til 6,5 %,af plejemødrene under 40 år, mens det for fædrene gælder, at seks ud af 145, svarende ca.til 4 %, er under 40 år.M.h.t. plejeforældrenes beskæftigelse er det godt og vel 70 % af plejemødrene, dervaretager familieplejejobbet som en fuldtidsbeskæftigelse (jf. bilag 4.1A). Hos plejefædreneer dette tal ca. 19 % (jf. bilag 4.1B). Samme kønsrelaterede mønster gør sig gældende forplejeforældrenes uddannelsesbaggrund. Her har 49 % af plejemødrene en pædagogiskuddannelse, mens det kun gælder for 25 % af plejefædrene (jf. bilag 4.1C). Dét, at en relativstor andel af plejeforældre har en pædagogisk baggrund, skyldes formentlig den enkleårsag, at mennesker, med en pædagogisk uddannelse, også er fagligt og menneskeligtdisponeret for arbejdet som plejeforælder. Godt og vel halvdelen af plejefamilierne, ca. 53%, har egne hjemmeboende børn, men hvor mange, der derudover har egne fraflyttedebørn, har undersøgelsen ikke omhandlet (jf. bilag 4.1D).
4.2 ERFARINGI forhold til familiernes erfaring som plejefamilie er det en relativ erfaringstung gruppe, derhar deltaget i denne undersøgelse.Antal år som plejefamilieAntal0-5 år6-10 år11-20 år21-30 årI altTabel 4: Antal år som plejefamilie
Procent2453601815515,534,238,7100,011,6
Ca. 39 % har været plejefamilie i mellem 11 og 20 år, mens ca. 34 % har været plejefamilie imellem 6 og 10 år. Respondenternes mangeårige erfaring som plejefamilie stemmer godtoverens med deres forholdsvise høje alder. I forhold til den igangværende anbringelse, somdisse besvarelser er foretaget ud fra, gælder det for 35,3 % af plejeforældrenesvedkommende at plejeforholdet har varet op imod 6 år, for 37,2 % har plejeforholdet varet imellem 6 og 11 år, mens det for 27,6 % gælder, at anbringelsen har foregået i mere end 11år (Bilag 4.2A). Anbringelsernes forholdsvist lange varighed og plejeforældrenes mangeårigeerfaring som plejefamilie giver dem et godt udgangspunkt for at vurdere tilsynet.
12
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Ses der på hvor mange børn plejefamilierne, på nuværende tidspunkt, har anbragt, harstørstedelen, nærmere betegnet 46,5 %, 1 barn døgnanbragt, 42 % har 2 børn anbragt mens11,5 % har 3 eller flere børn døgnanbragt (Bilag 4.2B).
4.3 TILSYNSFØRENDEUd af 157 besvarelser har 62,4 % af plejeforældrenes anbringelser tilsyn af en kommune,mens 35,7 % har det specifikke tilsyn udført af en familieplejeorganisation.Hvem fører i dag det løbende tilsyn med anbringelsen?AntalKommuneFamilieplejeorganisationAndreI alt98563157Procent62,435,71,9100,0
Tabel 5: Hvem fører i dag det løbende tilsyn med anbringelsen?
Nogenlunde samme fordeling gør sig gældende i undersøgelsen af Hansen og Zobbe (2007),hvor 59,8 % af respondenterne har tilsyn af kommunen mens det dog kun er 16,2 % der hartilsyn af en familieplejeorganisation8.For visse plejeforældre gælder det, at de har haft tilsyn både af kommunen og af enfamilieplejeorganisation og derfor har mulighed for at sammenligne kvaliteten i tilsynet, altefter om det er kommunen eller en familieplejeorganisation, der varetager det. For nogleplejeforældre gælder det, at den ene af deres anbringelser har været tilset af kommunen,mens en anden har været tilset af en familieplejeorganisation.9For 1/3 af plejeforældrene,gælder det derimod, at tilsynet med samme anbringelse undervejs er hjemtaget afkommunen (Jf. bilag 4.3A). Dette må siges at være en betragtelig stor andel, og det er etaspekt som vil indgå i den senere analyse.Følgende tabel er en oversigt over fordelingen på kommuner for de respondenter, der hartilsyn af kommune og ikke en familieplejeorganisation:
8
At det blot er 16,2 % mod denne undersøgelses 35,7 %, skyldes formentligt, at der i Zobbe og Hansensundersøgelse optræder flere svarmuligheder.9Det er midlertidig ikke afdækket ved egentlige spørgsmål i skemaet, men er i stedet fremkommet itekstbesvarelserne.
13
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Alfabetisk liste over anbringelseskommuner og antal respondenter (I alt 94)AabenraaAalborgAllerødAssensBallerupBillundEgedalFaxeFredensborgFrederiksbergFrederikssundFuresøGladsaxeGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingør3122613251103253135HillerødHvidovreHørsholmIshøjKalundborgKøbenhavnKøgeLollandLyngby-TaarbækNorddjursRoskildeRudersdalRødovreSvendborgTønderVardeVejleViborg2211111221123111112
Tabel 6: Alfabetisk liste over anbringelseskommuner og antal respondenter
14
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Den store spredning af anbringende kommuner betyder, at vi ikke kan foretage vurderingeraf tilsynets kvalitetsniveau i de enkelte kommuner på baggrund af denne undersøgelse.Omvendt betyder spredningen, at undersøgelsens resultater i højere grad kan ses som etudtryk for tilsynet med plejefamiliernes anbringelser mere generelt, end hvis samme antalrespondenter var spredt på færre kommuner. Størstedelen af de anbringende kommuner erbeliggende i Nordsjælland eller i hovedstadsområdet, mens enkelte er sydsjællandske,fynske eller jyske kommuner.
5. GODKENDELSENI dette kapitel ses nærmere på selve godkendelsesproceduren samt det generelle tilsyn.
5.1 GODKENDELSESPROCEDURENPlejeforældrene er i spørgeskemaet blevet spurgt om, hvordan godkendelsen foregik, ogsom det fremgår af følgende tabel, er den hyppigste måde, at familien fik besøg i dereshjem (65,8 %).Godkendelsen foregik ved, at plejefamilien:Var til et møde på kommunenSendte en ansøgningBlev kontaktet af kommunenFik besøg i vores hjemFik det ordnet af en familieplejeorganisationSlet ikke er formelt godkendtTabel 7: Hvordan foregik den indledende godkendelse?
Antal55937102741
Procent3,238,123,965,847,70,6
En enkelt plejeforælder giver udtryk for slet ikke at være blevet formelt godkendt, og i detkonkrete tilfælde drejer det sig om en akutanbringelse. Da situation ofte, i tilfælde afakutanbringelse, er presserende, kan der gives en foreløbig godkendelse, som skal opfølgesaf en formel godkendelse (jf. vejledning nr. 3 til SEL, pkt. 409).Plejeforældrene er også spurgt til, hvordan de oplevede et eventuelt besøg i hjemmet, dade skulle godkendes.
15
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Da formålet med godkendelsesproceduren er at få afklaret, om familien er egnet til at væreplejefamilie, synes et besøg i hjemmet som en oplagt forudsætning. På trods af dette, er detikke formuleret i lovgivningen. Ved dette spørgsmål har respondenterne haft mulighed forat afkrydse flere svar, og det er muligt, at nogle respondenter kun har sat kryds ved ”Fik detordnet af en familieplejeorganisation”, hvilket også har indebåret et besøg i hjemmet. Ikkedesto mindre er det pålagt bopælskommunen at foretage en grundig vurdering af familienforud for en godkendelse, og ud fra den betragtning kan det undre, at kun 65, 8 % angiver athave haft besøg af kommunen i hjemmet.
I.f.m. godkendelsesmødet svarer plejeforældrene, at:De havde en god dialog med medarbejderenMedarbejderen var grundig og stillede mange spørgsmålMedarbejderen gik for tæt på deres privatlivMedarbejderen talte også alene med deres egne børnDe sad tilbage med mange spørgsmålDe ikke har haft besøg af en medarbejderTabel 8: Plejefamiliens oplevelse af godkendelsesmødet
Antal12311182234
Procent80,472,55,214,42,02,6
Her tegner der sig et billede af, at plejeforældrene generelt har haft en positiv oplevelse afmødet. 80,4 % havde en god dialog med medarbejderen, og 72,5 % mener, atmedarbejderen var grundig i sit arbejde. Værd at bemærke er, at blot 22 ud af 153, eller14,4 %, tilkendegiver, at medarbejderen også talte med egne børn, hvilket er få, når en delaf godkendelsen handler om at sikre, at familien samlet set er indstillet på, hvad det vil sigeat være plejefamilie (jf. vejledning nr. 3 til SEL, pkt. 408). Det vides ikke hvor mange afplejeforældrene, der har haft hjemmeboende børn, da godkendelsen fandt sted, men detmå formodes at være mere end 22 plejeforældre.
5.2 INTRODUKTIONSKURSUSSiden 2006 er det et lovmæssigt krav, at plejefamilier, i forbindelse med godkendelsen,gennemgår et plejeforældrekursus (jf. SEL § 142, pkt. 3). 55,8 % af de adspurgteplejeforældre i denne undersøgelse er blevet tilbudt kursus, mens 44,2 % ikke har modtagettilbud om introduktionskursus (Bilag 5.2A). Ud af de 86 respondenter, som har fået tilbudom kursus, har næsten alle, 81 respondenter, taget imod tilbuddet (Bilag 5.2B). Somallerede nævnt har mange af respondenterne været plejeforældre længe, og det er derforogså længe siden de er godkendt som plejefamilie. Flere plejeforældre udtrykker, at de ikkemener, at der eksisterede et sådan kursus, dengang de skulle godkendes. Med tiden er detblevet mere og mere anvendt og fra 1. januar 2006, blev plejeforældrekursus i forbindelsemed alle nye godkendelser et lovkrav. I denne undersøgelse drejer det sig imidlertid kun om5 plejeforældre som er godkendt efter 2006, men bemærkelsesværdigt nok svarer de 3 atde ikke er tilbudt kurset.
16
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Det er interessant at se på, om tilbud af kursus eller ej kan hænge sammen med, hvorvidtdet specifikke tilsyn er hos kommunen eller hos en familieplejeorganisation. Følgende tabelviser en signifikant sammenhæng herimellem.10Tilbud af plejeforældrekursus/Hvem er tilsynsførende?KommunenJaNejI altChi =0,0202
Familiepleje-organisation3743,5%1826,5%5535,9%
Andre0,0%34,4%32,0%
I alt85100,0%68100,0%153100,0%
AntalAntalAntal
4856,5%4769,1%9562,1%
Tabel 9: Sammenhæng mellem tilbud af forældrekursus og tilsynsførende
Af de 68 respondenter, der ikke har fået tilbudt plejeforældrekursus, har 69,1 % tilsyn afkommunen, mens kun 26,5 % har tilsyn af familieplejeorganisation. Af de med tilsyn hos enfamilieplejeorganisation har 37, eller 67 %, fået tilbudt plejeforældrekursus. Der er markantflere med tilsyn af kommunen, der ikke har fået tilbudt plejeforældrekursus, end hvadtilfældet er blandt plejeforældre med tilsyn af familieplejeorganisationer. Det lader derfor tilat familieplejeorganisationerne har været mere tilbøjelige til at tilbyde plejeforældrekursus,selvom det ikke har været et lovkrav før 2006.
5.3 OPFØLGNING AF GODKENDELSENEVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRNEn central pointe i relation til de godkendende kommuners generelle tilsynsforpligtelse, eren videre opfølgning på forholdene i plejefamilien, således at sunde og velfungerenderammer for plejebarnet fortsat sikres. Her viser det sig imidlertid, at mange plejeforældrehar oplevet, at det generelle tilsyn enten er sket blot få gange, eller også at det slet ikke ersket. For ca. 19 % gælder det, at der slet ikke er fulgt op på godkendelsen, mens det for 48,4% er sket få gange. Kun 18,5 % tilkendegiver, at der løbende følges op på godkendelsen.
10
Det ses ud fra chi testens p-værdi, som er en test af sammenhængen mellem to variable. Jo lavere p-værdi,des større er sandsynligheden for at der er tale om en sammenhæng mellem variablene. Er p-værdien højereend 0,05 er der ikke tale om et signifikant forhold.
2
17
Har bopælskommunen siden godkendelsen foretageten løbende vurdering af plejefamilien?AntalDet er sket løbendeDet er sket få gangeDet er ikke sketAndetI alt29763022157Procent18,548,419,114,0100,0
Tabel 10: Har bopælskommunen siden godkendelsen foretaget en løbende vurdering af plejefamilien?
Den manglende opfølgning kan selvfølgelig skyldes, at det er plejeforældre, hvorgodkendelsen er sket for nylig, og at kommunen derfor ikke har nået at igangsætte enregelmæssig opfølgning.Hvorvidt bopælskommunen har fulgt op på godkendelsen/Tidspunkt for godkendelseTil og med19921348,1%Det er sket få gangeDet er ikke sketAndetI altChi = 0,022
1993-1997622,2%2330,7%621,4%14,5%3623,7%
1998-2002518,5%2533,3%725,0%1568,2%5234,2%
2003 ogderefter311,1%45,3%725,0%14,5%159,9%
I alt27100,0%75100,0%28100,0%22100,0%152100,0%
Det er sket løbende
AntalAntalAntalAntalAntal
2330,7%828,6%522,7%4932,2%
Tabel 11: Har bopælskommunen fulgt op på godkendelsen/Tidspunkt for godkendelse?
Der viser sig også en signifikant sammenhæng, dvs. at des ældre plejeforældrenesgodkendelse er, des større tendens til, at der har været opfølgning på godkendelsen. Ses derpå gruppen af plejeforældre, hvor der ingen opfølgning har været, er 3 ud 4 plejeforældregodkendt før år 2003, og der således tale om familier, der har fungeret somanbringelsessteder i minimum 6 år, uden at deres bopælskommune har foretaget løbendeopfølgning (det gælder familier, som er godkendt helt tilbage i 1984). Blandt deplejeforældre, der angiver, at opfølgningen er sket få gange, er 6 ud af 10 godkendt senest i1997. Disse familier har således fungeret som plejefamilier i en lang årrække, alt imensbopælskommunerne blot få gange har udført det generelle tilsyn.
18
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Plejeforældrene har haft mulighed for at tilføje kommentarer omkring det generelle tilsynog omfanget af det:”*Tilsynet] er sket én gang på grund af kommunesammenlægningen.Kommunen ønskede at vide, hvem deres plejefamilier var””Vi har aldrig talt eller haft besøg af vores bopælskommune i forbindelse medfamiliepleje””De skrev for et år siden, at de ville komme. De er ikke kommet endnu”Andre skriver:”Vi skal have en ny tilladelse hver 1½ år””Ja, hver gang vi har fået et nyt lille barn i vores varetægt”Det sidstnævnte citat udtrykker umiddelbart et velfungerende generelt tilsyn, menkommunen bør altid føre et løbende tilsyn med anbringelsesstedet. Det gælder, når deranbringes nye plejebørn, men derudover kan der ske andre ting i familien, som vil væreårsag til, at godkendelsen bør ændres i sin anbefaling. Hvorvidt bopælskommunerneløbende tilser deres plejefamilier, er tilsyneladende yderst varieret fra kommune tilkommune. Således nævner flere, at de har oplevet det generelle tilsyn som værendeforskelligt fra kommune til kommune – enten idet familien er flyttet fra en kommune, somhar ført et løbende generelt tilsyn, til en, som ikke gør, eller omvendt.
19
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
6. TILSYNETDette kapitel omhandler det løbende tilsyn, som anbringende kommune, eventuelt via enfamilieplejeorganisation, skal føre med barnet – det specifikke tilsyn. Hovedformålet medundersøgelsen er at få klarlagt plejeforældrenes oplevelse af kvaliteten i tilsynet. Følgendetabel illustrerer plejeforældrenes tilfredshed med tilsynet. En indikator, der er dannet ud fraplejeforældrenes svar på en række negative og positive udsagn om tilsynet, og som de harerklæret sig enige eller uenige i.11
Plejeforældrenes tilfredshed med tilsynetAntalMeget utilfredsUtilfredsHverken tilfreds eller utilfredsTilfredsMeget tilfredsI altTabel 12: Plejeforældrenes tilfredshed med tilsynet
Procent3162131801512,010,613,920,553,0100,0
Der ses en stor gruppering af plejeforældre, 53 %, som er meget tilfredse med tilsynet, 20 %er tilfredse, mens ca. 14 % har svært ved at tilslutte sig det ene eller det andet. Samlesplejeforældrenes svar i blot tre svarkategorier, hvor ’tilfreds’ og ’meget tilfreds’ læggessammen, og ’utilfreds’ og ’meget utilfreds’ ligeledes lægges sammen, tegner der sig etklarere billede.12
11
Det gælder udsagn såsom: ”Tilsynet er en god støtte for os som plejefamilie”, ”Vi har tillid til den person, dervaretager tilsynet”, ”Det sker ofte, at vi ikke bliver oplyst om beslutninger, der vil påvirke anbringelsen” og”Tilsynet dækker ikke i tilstrækkelig grad vores behov angående råd og vejledning”. Ud fra i alt 9 udsagn er derdannet en samlet variabel, en skalavariabel, som indeholder alle besvarelserne. Da det netop er udsagn, somalle orienterer sig mod et kvalitetsmæssigt indhold i tilsynet, går variablen ind og måler den samledetilfredshed med tilsynet. Hvis en respondent eksempelvis overvejende har tilkendegivet positive svar somværende enig og uenig i henholdsvis positive og negative udsagn, så er der tildelt en score, som tilsvarendeangiver en høj tilfredshed.12Da det som nævnt er en relativ lille gruppe af respondenter, som ligger til grund for undersøgelsen, betyderdet, at en opdeling med 5 svarmuligheder giver en for stor spredning af respondenter, hvilket gør en statistiskbearbejdning usikker. Derfor omkodes variablen til i stedet at indeholde 3 svarkategorier, som det ses itabellen.
20
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Plejeforældrenes tilfredshed med tilsynetAntalUtilfredsHverken utilfreds eller tilfredsTilfredsI alt1921111151Procent12,613,973,5100,0
Tabel 13: Plejeforældrenes tilfredshed med tilsynet (tre svarkategorier)
Her fremgår det, at 12,6 % er utilfredse, mens 73,5 % er tilfredse. Sammenlignes disse talmed undersøgelsen af Zobbe og Hansen (2007), viser nogenlunde samme fordeling sig, da78,2 % her betegnes tilfredse.13Næste skridt er følgelig at undersøge, hvad der harbetydning for, at plejeforældrene er enten tilfredse eller utilfredse med tilsynet.
6.1 TILSYNETS FORMSom sagt har 35,7 % af de adspurgte plejeforældre tilsyn af en familieplejeorganisation,mens 62,4 % har tilsyn af kommunen. Kædes denne oplysning sammen med, hvorvidtplejeforældrene er tilfredse med tilsynet, er der en klar sammenhæng mellem at have tilsynhos en familieplejeorganisation og at være tilfreds eller at have tilsyn hos kommunen og atvære enten utilfreds eller tilfreds.Plejeforældrenes tilfredshed med tilsynet/Hvem er tilsynsførende?KommunenUtilfredsHverkenutilfredseller tilfredsTilfredsI altChi =0,0062
Familiepleje-organisation210,5 %314,3 %4843,6 %5335,3 %
Andre0,0 %0,0 %32,7 %32,0 %
I alt19100,0 %21100,0 %110100,0 %150100,0 %
AntalAntal
1789,5 %1885,7 %
AntalAntal
5953,6 %9462,7 %
Tabel 14: Sammenhæng mellem plejeforældrenes tilfredshed og tilsynsførende
13
I undersøgelsen af Zobbe og Hansen (2007) er besvarelserne fordelt på en skala fra 1-6, hvor 1-3 betegnes’mindre tilfredse’, mens 3-6 betegnes ’mere tilfredse’. Det er sidste kategori ’mere tilfredse’ med enbesvarelsesandel på 78,2 %, som sammenlignes med denne undersøgelses kategori ’tilfreds’.
21
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Ud af de 19 plejeforældre, som er utilfredse, har de 17 tilsyn hos kommunen, og på sammevis gælder det, at 18 ud af 21 plejeforældre, som hverken er tilfredse eller utilfredse, hartilsyn hos kommunen. På baggrund af tallene i tabellen, kan det udregnes at 62,7 % afplejeforældrene, med tilsyn hos kommunen, er tilfredse, mens hele 90,5 % afplejeforældrene, med tilsyn af en familieplejeorganisation, er tilfredse.14
6.1.1 Antal tilsynAf vejledningen til serviceloven fremgår det:”Erfaringerne viser, at en grundig opfølgning er central for at sikre et godtudbytte af anbringelsen, og for at sikre, at anbringelsen ophører, når der ikkelængere er grundlag for anbringelsen.”(vejledning til SEL §148, pkt. 81)Fordelingen af antal årlige tilsyn ser ud som følger:Antal tilsyn om åretAntalIngen tilsyn1-2 tilsyn3-4 tilsyn5-6 tilsyn7 tilsyn og deroverI altTabel 15: Antal tilsyn om året
Procent2294744361581,318,429,727,822,8100,0
Noget, som spiller en betydelig rolle for, hvorvidt plejeforældrene er tilfredse med detspecifikke tilsyn, er, hvor mange løbende tilsyn de får. Når tilsynshyppigheden krydses med,hvorvidt plejeforældrene er tilfredse med tilsynet, ses en højsignifikant sammenhæng (jf.bilag 6.1B). Det vil sige, at de som får færrest tilsyn om året, også er dem som er utilfredsemed indholdet i tilsynet.14
Samme billede tegner sig i undersøgelsen af Zobbe og Hansen (2007). Her er 75 % af plejeforældrene medtilsyn af kommunen tilfredse, mens hele 93,7 % af plejeforældrene med tilsyn af en familieplejeorganisation ertilfredse.
22
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Størstedelen, 29,7 %, har 3-4 tilsyn om året, de to største efterfølgende grupper, er dem,som har henholdsvis 5-6 tilsyn og 7 tilsyn og derover. Der er imidlertid også relativt mange,som kun har 1-2 tilsyn om året, og spaltes besvarelserne op med fokus på de få tilsyn,fremgår det, at 9 % får 1 årligt tilsyn, 9,5 % får 2, mens endnu 9 % får 3 årlige tilsyn (jf. bilag6.1A).
Der ses også en sammenhæng mellem antal tilsyn om året, og hvorvidt tilsynet føres afhenholdsvis kommune eller familieplejeorganisation:Antal tilsyn om året/Hvem er tilsynsførende?KommunenIngen tilsyn1-2 tilsyn3-4 tilsyn5-6 tilsyn7 tilsyn ogderoverI altChi2=0,000
Familiepleje-organisation00%26,9%714,9%2455,8%2363,9%5635,7%
Andre00%00%0%37,0%00%31,9%
I alt2100,0%29100,0%47100,0%43100,0%36100,0%157100,0%
AntalAntalAntalAntalAntalAntal
2100,0%2793,1%4085,1%1637,2%1336,1%9862,4%
Tabel 16: Sammenhæng mellem antal tilsyn om året og tilsynsførende
Sammenhængen er tydeligt signifikant, og rækkerne igennem viser en klar fordelingimellem de to typer af tilsynsførende, hvor kommunerne står for 100 % af de 0 tilsyn (2respondenter), 93,1 % af de 1-2 tilsyn og 85,1 % af de 3-4 tilsyn. Omvendt stårfamilieplejeorganisationer for 55,8 % af plejefamilierne med 5-6 tilsyn og 63,9 % afplejefamilierne, som får 7 tilsyn eller derover.De fleste er tilfredse med antallet af tilsyn, idet 80,4 % svarer, at tilsynet ikke bør foregåoftere, mens 19,6 % svarer, at de gerne vil modtage hyppigere tilsyn (jf. bilag 3.1C). Igen sesen sammenhæng mellem, hvorvidt det er en kommune eller familieplejeorganisation, der ertilsynsførende, og hvorvidt man synes tilsynet bør ske oftere. 90,3 % af de, som mener, attilsynet bør foregå oftere, har tilsyn hos kommunen (jf. bilag 6.1D).Plejeforældre, som har svaret, at tilsynet gerne må foregå oftere, er blevet bedt om atangive, hvor ofte de gerne så at tilsynet skete. Ud af 31 plejeforældre er der nogen, somsynes, at 4-6 årlige tilsynsbesøg er optimalt, og andre, som synes, at antallet bør være oppeomkring de 8.
23
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Ud af de, som er tilfredse med tilsynet, er størstedelen, 33,3 %, af plejeforældrene igruppen, som har 5-6 tilsyn om året, mens 27,9 % af de tilfredse er i gruppen, som får 7tilsyn eller derover (jf. bilag 6.1B). Samme tendens gør sig gældende i Zobbe og Hansen(2007), hvor størstedelen af dem, som er tilfredse med tilsynet, får 4 eller flere tilsyn årligt.Et af formålene med det specifikke tilsyn er, at den tilsynsførende bl.a. på baggrund afbesøg i plejefamiliens hjem vurderer, om barnet trives det pågældende sted. 97,5 % afplejefamilierne i denne undersøgelse svarer, at tilsynet sker ved møder i hjemmet, hvilketmå siges at være en tilfredsstillende stor andel (jf. bilag 6.1E).
6.1.2 Supplerende kontaktPlejefamilierne har udover det ordinære specifikke tilsyn, defineret ved besøg i hjemmet,typisk en supplerende kontakt med den tilsynsførende, som kan være via mail eller overtelefon. Da plejeforældrene kan stå med et pludseligt problem eller blot have brug for at fåafklaring på nogle spørgsmål, er denne kontakt vigtig. Omkring hyppigheden af en sådanyderligere kontakt, svarer næsten 40 %, at det sker mindst én gang om måneden, mens der iden anden ende af skalaen er 12 %, der svarer, at der forekommer sjældnere end hverthalve år.
Hvor ofte har plejeforældrene supplerende kontakt med dentilsynsførende?AntalMindst en gang om månedenMindst en gang hver 3. MånedMindst en gang hvert halve årMere sjældentAldrigI alt625319194157Procent39,533,8
12,12,5100,0
Tabel 17: Hvor ofte har plejeforældrene supplerende kontakt med den tilsynsførende?
Der er en højsignifikant sammenhæng mellem hyppigheden af supplerende kontakt medtilsynsførende og plejefamiliernes tilfredshed – jo mere supplerende kontakt medtilsynsførende, des større er tilfredsheden med tilsynet hos plejefamilierne. Blandt de, derer tilfredse, har ca. 45 % yderligere kontakt mindst én gang om måneden, mens ca. 37 % afde utilfredse plejeforældre, har en supplerende kontakt sjældnere end hvert halve år (jf.bilag 6.1F). Ydermere ses en sammenhæng mellem hyppigheden af supplerende kontakt
24
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
12,1
med tilsynsførende og det antal årlige tilsynsbesøg, familien får (jf. bilag 6.1G). Det vil sige,at des flere årlige tilsyn, des mere supplerende kontakt har familien med den tilsynsførende.De plejefamilier, hvor tilsynsbesøgene sker ofte, oplever altså generelt en tættere kontaktmed den tilsynsførende. Endelig er det de plejefamilier, som ikke i særlig grad harsupplerende kontakt, der typisk også har givet udtryk for, at de ønsker øget antal tilsyn (jf.bilag 6.1H).
6.1.3 Antal tilsynspersonerI undersøgelsen af Hansen og Zobbe (2007) optræder hyppig udskiftning af tilsynspersonersom et element, der i høj grad har betydning for plejeforældrenes oplevelse af tilsynet. Detskaber uro og ustabilitet i arbejdet med plejebarnet, da det tager tid for en ny tilsynspersonat lære en sag at kende. Både for plejeforældre og plejebørn kan det være hårdt gentagnegange at skulle forholde sig til en ny tilsynsperson og indstille sig på nye arbejdsmetoder.Det understreges desuden i vejledningen til serviceloven, at en begrænsning af antaltilsynspersoner skal bestræbes for at sikre det bedst mulige anbringelsesforløb (jf.vejledning til SEL § 148 pkt. 81).Antal tilsynspersonerAntal1 tilsynsperson2 tilsynspersoner3-4 tilsynspersoner5-6 tilsynspersoner7-20 tilsynspersonerI altTabel 18: Antal tilsynspersoner
Procent29,819,921,218,510,6100,0
4530322816151
Af tabellen fremgår det, at relativt mange plejeforældre i nærværende undersøgelse harhaft kun 1 eller 2 tilsynspersoner tilknyttet deres plejeforhold. Dog har 29,1 % haft 5tilsynspersoner eller flere. Nogle familier har i en given periode også oplevet slet ikke athave en tilsynsførende tilknyttet anbringelsen:”I år er vores familiekonsulent rejst fra kommunen og vi har ikke kunne fånogen ny. Så nu har vi ikke haft kontakt i 6 mdr!!”Vi kan ikke i denne undersøgelse, som det var tilfældet i Zobbe & Hansens undersøgelse,konstatere nogen signifikant sammenhæng mellem antallet af tilsynspersoner ogplejeforældrenes tilfredshed med tilsynet Dermed kan der ikke umiddelbart peges på
25
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
begrænsning i antal af tilsynspersoner som værende af afgørende betydning forplejefamiliernes oplevelse af kvaliteten i tilsynet (jf. bilag 6.1I).Dette nuanceres dog i plejeforældrenes tekstsvar. Hos de plejeforældre, hvor tilsynet erhjemtaget af kommunen, har nogle for det første oplevet perioder helt uden entilsynsførende. For det andet gives der udtryk for en vis udskiftning af de tilsynsførende, ogdernæst at denne udskiftning kan være frustrerende, hvis sagsbehandleren ikke itilstrækkelig grad får sat sig ind i sagen:”Vi har efter hjemtagelsen i 1 år ca. været uden tilsyns/kontaktperson, davores konsulent gik på orlov. Han er nu tilbage, dygtig, god, men klartunderlagt en anden arbejdsform end plejeforeningen.””Vi har stort set stået uden kurator i et år.””Ca. hver 3. gang kommer der et nyt menneske der har overtaget "sagen". Dehar ikke sat sig ind i forholdene eller talt med dem de overtog sagen fra.””Det største problem er alle de skiftende sagsbehandlere der sjældent vedhvad det drejer sig om, som tager beslutninger ud fra erfaringer med egnebørn uden at lytte til plejefamiliens erfaringer.”
6.2 STØTTEFORANSTALTNINGERAf vejledningen til serviceloven pkt. 79 fremgår det bl.a.:”Kommunen må gennem sit tilsyn, jf. servicelovens § 148, med de enkeltebørn og unge sikre, at behandlingen af de børn og unge, der med kommunensmedvirken har døgnophold uden for hjemmet, sker på en sådan måde, atformålet med anbringelsen opnås.”Ifølge serviceloven bør kommunen, via tilsynet, sætte fornødne tiltag i værk, således at degivne formål med anbringelserne opnås, herunder at kommunen undervejs i anbringelsenbevilger den støtte, som er påkrævet.
6.2.1 PlejevederlagVed enhver anbringelses start fastsættes et plejevederlag, som er angivet ud fraplejebarnets alder og dermed behov for omsorg m.m. Plejevederlagets størrelse kan derfor igrove træk siges at være en indikator på, hvor stort støttebehov et plejebarn har.
26
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Antal plejevederlag pr. månedAntal3-5 vederlag6-7 vederlag8 vederlag og deroverI altTabel 19: Antal plejevederlag pr. måned
Procent45753815828,547,524,1100,0
Gruppen med 6-7 vederlag er den største og det er derfor i denne undersøgelse, det mesttypiske niveau for vederlag. I kategorien hvor vederlaget er højere, drejer det sig ofte omforholdsvist indsatskrævende børn, også børn med multiple handicaps. Det højeste vederlager på 14 (drejer sig om en enkelt familie). Det gælder for hvert 4. plejebarn, at der modtages8 vederlag eller derover, og det tyder på, at en relativ stor del af plejebørnene, i denneundersøgelse, har betydelige støttebehov. Når plejeforældrenes tilfredshed med tilsynet sesi sammenhæng med deres antal vederlag er forholdet ikke-signifikant. Det vil sige, atplejeforældre med et højt antal vederlag, som derfor har et mere eller mindreindsatskrævende plejebarn, ikke som følge er mere utilfredse med tilsynet. Der ses helleringen sammenhæng mellem størrelsen af plejevederlag og hvorvidt det er en kommuneeller en familieplejeorganisation der varetager tilsynet. (jf. bilag 6.2A).
6.2.2 StøttetilbudPlejeforældrene er i undersøgelsen spurgt til, hvilke støtteforanstaltninger, de inden for deseneste 2 år er blevet tilbudt. I første tabel ses fordelingen på type støtteforanstaltning,mens næste tabel viser hvor mange, der heraf tog imod tilbuddene:Ud af 157 besvarelser har følgende antal plejeforældrefået et eller flere af de forskellige tilbudAntalSupervisionPsykologrådgivningNetværksgruppeKurser/efteruddannelse81635495Procent51,640,134,860,5
Tabel 20: Hvilke støtteforanstaltninger har I fået tilbudt?
27
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Ud af de plejeforældre, som blev tilbudt støtteforanstaltning,har følgende antal taget imod tilbuddetAntalSupervision (ud af 81)Psykologrådgivning (ud af 62)Netværksgruppe (ud af 52)Kurser/efteruddannelse (ud af 87)79604273Procent97,596,880,883,9
Tabel 21: Hvilke støtteforanstaltninger har I taget imod?
Kun lidt mere end halvdelen af plejeforældrene har inden for de seneste 2 år modtagetsupervision, hvilket er et noget lavere tal end antallet i undersøgelsen af Zobbe & Hansen(2007), hvor 62,5 % modtog tilbud om supervision. I samme undersøgelse blev der foretagetuddybende kvalitative interviews med plejeforældre, hvor samtlige adspurgte udtrykte, atsupervision var et ubetinget gode. De plejeforældre, som ikke modtog supervision, havde etstort ønske herom, og flere af de, som modtog supervision, fortalte, at det var afgørendefor, at de havde fortsat som plejefamilie. Af nærværende undersøgelse fremgår det, at hele97,5 % af de plejeforældre, der har modtaget tilbud om supervision, har taget imodtilbuddet.Udsagnene omkring emnet supervision, omhandler i denne undersøgelse, primært dét atsupervision kan være svært at få bevilliget:”Vi bad om supervision og efter det har kommunen nærmest ikke været her””For 2 år siden havde vi supervision og barnet støtte - ALT er sparet væk.””Holdningen fra tilsynspersonen har været, at vores plejebarn skal i terapi,frem for at bevilge supervision/psykologrådgivning til os.”Kun 40 % har fået tilbud om psykologrådgivning. En plejeforælder kommenterer:”Jeg har selv taget initiativ til psykologrådgivning - og betaler selv. Ligeledestil netværksgruppe og kurser.”En anden plejeforældre udtrykker også selv at have betalt for psykologrådgivning. Når visseplejeforældre vælger selv at betale, kan det skyldes, at det opleves for besværligt at ansøgeom bevillinger hos kommunen:
28
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
”Vi har tilkæmpet os 5 x supervision, men det er ikke noget, vi på nogen mådehar fået tilbudt”Flere af plejeforældrene giver udtryk for selv at have skabt de netværk, de indgår i. Ofte ernetværket opstået i forbindelse med udvikling af venskaber med andre plejeforældre. Enplejeforælder fortæller:”Vores omgangskreds består af plejefamilier, så der er ikke brug for netværk”Mange plejeforældre har således taget sagen i egen hånd, enten ved selv at dække udgifterforbundet med supervision eller psykologrådgivning eller ved at danne egne netværk, somkan træde i stedet for de netværksgrupper, der evt. tilbydes fra den tilsynsførendemyndighed. Endnu andre fravælger selv støtten:”Vi har fået tilbudt kurser og lign igennem familieplejeforening men har ikkealtid haft mulighed for at deltage. Vi har prioriteret at det ikke var så relevantfor os.””De sidste 2 år har vi ikke deltaget i nogle tilbud da vi i en tid har valgt atbruge tiden på plejebarnets sport + andet.”De plejeforældre der selv fravælger de forskellige tilbud er muligvis så erfaringsgjorte, at deikke oplever et behov herfor. Men med børnenes tarv in mente kan man rejse spørgsmålet,om hvorvidt det bør være plejeforældrenes egenhændige beslutning, eller om der bør værevisse lovmæssige krav om at plejeforældre deltager i eksempelvis efteruddannelse og inetværkssammenhænge.Ser man på, om der er forskel på tilbud af støtteforanstaltninger, alt efter om det erkommunen eller en familieplejeorganisation, som fører tilsynet, viser det sig, at allesammenhænge er højsignifikante (jf. bilag 6.2B). Familieplejeorganisationerne har i højeregrad end kommunerne ydet tilbud om alle typer støtteforanstaltninger:Af de plejeforældre, som ikke har fået tilbud om supervision, har 73,3 % tilsyn afkommunen, mens resterende 22,7 % har tilsyn hos en familieplejeorganisation.Af de plejefamilier, der har tilsyn af kommunen har 30,2 % fået tilbud ompsykologrådgivning, mens det samme tal for dem med tilsyn hosfamilieplejeorganisationerne, ligger på 60,7 %
29
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Af de plejeforældre, som er blevet tilbudt deltagelse i netværk, har 64,2 % tilsyn hosen familieplejeorganisation. Blandt de, som har tilsyn hos kommunen, er det blot20,2 %, som er blevet tilbudt netværksdeltagelseAf de plejeforældre, der inden for de seneste 2 år ikke er blevet tilbudt kurser elleranden efteruddannelse, har 79 % tilsyn hos kommunen. Af dem, som derimod hartilsyn hos en familieplejeorganisation, er det 16,1 % der ikke har fået tilbud omkurser.
Kommunernes tilsyneladende mere reserverede tilgang til det at tilbyde forskelligestøtteforanstaltninger kommer også til udtryk hos nogle af de plejeforældre, hvor tilsynet erhjemtaget af kommunen. Da de spørges til, om der sket en forandring i tilsynet som følge afhjemtagelsen, siger de bl.a.:”Manglende netværk, supervision og kurser.””Vi modtager ikke supervision og kan ikke mere få psykologbistand.”Det må formodes, at de to grupper af plejeforældre med tilsyn hos hhv. en kommune elleren familieplejeorganisation, ikke er kvalitativt forskellige med hensyn til behov for støtte.Dette understøttes af, at der ikke er et mønster i, hvem plejeforældrene har tilsyn hos ogantal plejevederlag, de modtager, og dermed hvor stort et støttebehov plejebarnet har (jf.bilag 6.2A). Når de to tilsynsinstanser imidlertid ikke tilbyder samme grad af støtte, kunnedet tyde på, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad imødekommer de behov, der er hosfamilierne og ikke mindst deres plejebørn.
6.3 SAMARBEJDSRELATION MED TILSYNSFØRENDE6.3.1 Faglighed og anerkendelseEn god samarbejdsrelation mellem plejeforældre og den tilsynsførende er vigtig for, atbegge parter oplever anbringelsen som velfungerende. For plejeforældrene har det særligstor betydning, at personen, som fører tilsynet, har en faglig kompetence, som de kanprofitere af. Nogle plejeforældre, der har tilsyn af kommunen, oplever, at tilsynet manglerdenne faglige dimension:”Tilsynspersonen er ikke nok fagligt kvalificeret. Jeg føler ofte at det er migder "opkvalificerer" hende.”
30
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
”Tilsynspersonen er ikke tilstrækkeligt fagligt kompetent. Mangler indsigt ogforståelse omkring det at være plejefamilie og have hjemmet/familien somarbejdsplads. Vi har haft 2 super kompetente og dygtige tilsynspersoner ud afde 4.””Heldige lige nu: vor rådgiver er meget kompetent, men sådan er det ikkehver gang”Hvorvidt den tilsynsførende har den fornødne faglige kompetence, lader til at afhænge afden enkelte, og plejeforældrene oplever derfor, at de skal være heldige for at få entilsynsperson, der er fagligt dygtig.Et andet aspekt, der, for plejeforældrenes vedkommende, er vigtigt, er at blive mødt iøjenhøjde og at blive anerkendt i arbejdet med plejebarnet. En plejeforælder med tilsyn afkommunen udtrykker:”Vi er meget tilfredse med tilsynet fra kommune x. Selvom vi ikke altid erenige omkring barnet - bliver vi mødt med anerkendelse og respekt i voresarbejde.”En anden plejeforælder oplever det modsatte – ikke at føle sig mødt med respekt:”Vi føler os ofte "klientgjort". Aftaler om for eksempel referat af møder,opfølgning på beslutninger mm. overholdes ikke”Plejeforældrene vil typisk gerne med deres iagttagelser, inddrages i beslutninger omkringplejebarnet. De har et indgående kendskab til plejebarnet, og som følge oplever de også athave kvalificerede bud på hvilke løsninger, der vil fungere bedst. Følgende tabel illustrererplejeforældrenes inddragelse i opfølgningen på plejebarnets handleplan:Plejeforældrenes inddragelse i udarbejdelsen af, elleri opfølgningen på, plejebarnets handleplanAntalInddraget i høj gradInddraget i nogen gradInddraget i mindre gradSlet ikke inddragetI alt60331941153Procent39,221,612,426,8100,0
Tabel 22: Plejeforældrenes inddragelse i udarbejdelse af, eller i opfølgningen på, plejebarnets handleplan
31
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Næsten 40 % bliver i høj grad inddraget, mens der i modsatte ende er ca. 12 %, som svarer,at de inddrages i mindre grad, og næsten 27 %, som oplever, at de slet ikke inddrages.Inddragelsen er vigtig, ikke mindst idet plejeforældrenes arbejde med plejebarnet ihverdagen gerne skal afspejle indholdet i handleplanerne. På trods af dette, er der intetlovmæssigt krav om at plejeforældre inddrages i denne proces. Der viser sig en klarsammenhæng mellem plejeforældrenes oplevelse af inddragelse og deres tilfredshed medtilsynet. Af de plejeforældre, som er utilfredse med tilsynet, har 66,7 % svaret, at de sletikke bliver inddraget i overvejelserne omkring plejebarnets handleplan – af deplejeforældre, der er tilfredse med tilsynet, gælder dette blot 18,3 % (jf. bilag 6.3A). Nårgraden af plejeforældrenes inddragelse sammenholdes med hvem, der fører tilsyn, har ca.83 % af dem, der slet ikke inddrages, tilsyn hos kommunen (jf. bilag 6.3B). Af deplejeforældre, som har tilsyn af en familieplejeorganisation, bliver ca. 82 % inddraget ienten høj grad eller i nogen grad. Dette gælder 48 % af plejeforældrene med tilsyn hos enkommune.Også plejeforældrenes kendskab til § 50 undersøgelsen af plejebarnet kan ses som enindikator på, hvor velinformerede plejeforældrene er. Dog er der tale om en undersøgelse,som kan indeholde personfølsomme oplysninger om eksempelvis plejebarnets forældre, ogder vil derfor være tilfælde, hvor rapporten indeholder information, som ikke bør gøresplejeforældrene bekendt. I disse tilfælde er der mulighed for at oplyse plejeforældrene omde dele der, handler om plejebarnet.Er plejeforældrene bekendtgjorte med § 50 undersøgelsen?AntalPlejeforældrene har set rapportenPlejeforældrene har set eller hørt om dele af rapportenPlejeforældrene ved den er lavet, men har ikke set eller hørt om indholdetDer er ikke foretaget en § 50 undersøgelsePlejeforældrene ved ikke, om der er foretaget § 50 undersøgelseAndetI altTabel 23: Er plejeforældrene bekendtgjorte med § 50 undersøgelsen
Procent15,44,513,550,05,8100,010,9
2417721789156
Præcis halvdelen af de 156, der har besvaret spørgsmålet, ved ikke, om der er foretaget enundersøgelse af plejebarnet. 13,5 % mener, at der ikke er lavet nogen undersøgelse, og detvirker som et højt tal, når det medtænkes, at undersøgelsen blandt andet skal dannegrundlag for en beslutning om anbringelse. Henholdsvis 15,4 % og 10,9 % har enten setrapporten eller er informeret om dens indhold, hvilket alt andet lige betyder, at disseplejeforældre er bedre informeret om barnets eventuelle problemstillinger og derfor kan
32
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
tage hensyn til disse. Gode arbejdsvilkår som er givet til blot hver 4. plejeforælder i denneundersøgelse.
6.3.1 Når tilsynet hjemtagesSom tidligere nævnt har godt og vel 1/3 af plejeforældrene i denne undersøgelse oplevet attilsynet er hjemtaget fra en familieplejeorganisations varetagelse til den anbringendekommunes varetagelse. Plejeforældrene er følgelig spurgt til, om de har oplevet, atkvaliteten i tilsynet har forandret sig efter, at tilsynet er hjemtaget af kommunen:
Er der sket en ændring i tilsynets kvalitet som følge af hjemtagelse?AntalKvaliteten er forbedretKvaliteten er uforandretKvaliteten er forringetAndetI alt101523553Procent18,928,343,49,4100,0
Tabel 24: Er der sket en ændring i tilsynet som følge af hjemtagelse af tilsynet til kommunen?
Ud af de 53 plejeforældre mener 23, hvilket svarer til 43,4 %, at det har haft denkonsekvens, at kvaliteten i tilsynet er blevet forringet, mens relativt færre, ca. 19 %, haroplevet, at kvaliteten er forbedret.Kigges der nærmere på, hvordan de ovennævnte 53 plejeforældre formulerer sig omkringkvaliteten i tilsynet, har de i særlig grad udtrykt sig omkring samarbejdsrelationen med dentilsynsførende. Der tegnes imidlertid ikke noget entydigt billede, idet mange af dem, somoplever, at tilsynet er forbedret, vurderer, at forbedringen består i den øgede direktekontakt til kommunen – et vilkår, som ifølge andres vurdering har forringet tilsynet. Nogleplejefamilier sætter tilsyneladende pris på den direkte kontakt til kommunen frem for, atansøgninger og forespørgsler først skal rettes til konsulenten fra familieplejeorganisationen,som derefter henvender sig til kommunen. De oplever, at arbejdsgangen er lettere, fordider ikke er et mellemled. Denne holdning forudsætter imidlertid, at plejeforældrene gernevil og kan påtage sig rollen som ’forhandler’ over for kommunen, når de eksempelvis søgerom bevillinger. Men det har ikke alle plejefamilier det godt med:”Det var rarere, at vi ikke selv skulle forhandle om de økonomiske ting.”
33
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
”Det er uhensigtsmæssigt med kommunalt tilsyn med henblik på forhandlingaf kontrakt og løn, da de ikke er uvildige. Tilsynet skal holde økonomien nede,det er ikke i barnets tarv.””Supervision fra kommunen er "deres mand". Supervision fraplejehjemsforening er mere "vores mand". De har forskellige kasketter.””Vi har savnet uvildig professionel supervision”Disse plejeforældre oplever en forringelse af kvaliteten, idet de selv skal føre de økonomiskeforhandlinger direkte med sagsbehandleren, en person, der samtidig skal begrænseøkonomiske udgifter, og de oplever derfor at have en tilsynsførende, der i mindre grad er’på deres side’. En anden plejeforælder oplever, at:”Det er blevet et ensomt job, der er ingen der interesserer sig så meget mere.”Hvis plejeforældrene ikke føler, at tilsynet yder den fornødne støtte og sparring, kanarbejdet opleves ensomt, og vigtigst af alt kan det have konsekvenser for plejebarnet.Plejeforældrene er også spurgt til, hvorvidt mulighederne for støtte har forandret sig somfølge af hjemtagelse af tilsynet til kommunal opgavevaretagelse:
Er der sket en forandring i mulighederne for at modtage støtte ogvejledning som følge af, at tilsynet er hjemtaget?AntalMulighederne er blevet bedreMulighederne er de sammeMulighederne er blevet dårligereAndetI alt62116548Procent12,5
33,310,4100,0
Tabel 25: Er der sket en forandring i mulighederne for at modtage støtte og vejledning som følge af, at tilsynet er hjemtagetaf kommunen?
Mens størstedelen ikke har registreret en forandring, mener 1/3, at mulighederne er blevetdårligere. Plejeforældrenes behov er forskellige, og mens nogen har behov for en vismængde støtte i form af vejledning og faglig sparring, gælder det ikke nødvendigvis alle.Mens nogen har en god erfaring med tilsynet hos en familieplejeorganisation, foretrækkerandre at have den direkte kontakt med kommunen:
34
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
43,8
”Jeg synes det er blevet nemmere at søge om ekstra tilskud til større ting. Jegfår også hurtigere svar. Fornemmer at forretningsgangen er hurtigere end dadet gik gennem plejeforeningen.””Bedre og mere direkte kontakt med sagsbehandleren.””Mindre bureaukratisk””Ting til barnet som skal søges om, bliver hurtigere bevilliget”Visse plejeforældre ser en fordel i den direkte kontakt og giver ikke udtryk for, atsagsbehandleren er orienteret mod økonomiske prioriteringer, som gør det svært at fåbevillinger. En plejeforælder oplever også en kvalitetsmæssig forbedring af detprofessionelle indhold:”Tilsynet er blevet mere professionelt og vi bliver betragtet som mereligeværdige samarbejdspartnere.”Nogle af plejeforældrene oplever dermed hjemtagelsen som en effektivisering afarbejdsgangen, men igen er der tale om et forhold, hvor meningerne er delte. Hjemtagelsenopleves af nogle plejeforældre som tidsbesparende og af andre som tidskrævende:”Tingene tager meget længere tid””Før tog familieplejen sig af alt det praktiske og vi passede barnet - nu skal viselv det hele, og det er der sjældent overskud til. Det går ud over barnet.”Plejeforældrene, der har oplevet en hjemtagelse, er også spurgt til, hvorvidt de som følge afhjemtagelsen har oplevet en forandring i omfanget af deres inddragelse, når der skaltræffes beslutninger omkring barnet:
35
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Er der sket en forandring i den måde plejeforældrene bliver taget medpå råd, når der skal træffes beslutninger omkring barnet?AntalPlejeforældrene bliver i højere grad inddragetPlejeforældrene bliver i samme grad inddragetPlejeforældrene bliver i mindre grad inddragetPlejeforældrene bliver slet ikke inddragetAndetI alt131995349Procent26,538,818,410,26,1100,0
Tabel 26: Er der sket en forandring i den måde, plejeforældrene bliver taget med på råd, når der skal træffes beslutningeromkring barnet?
38,8 % har ikke oplevet en forandring, mens der er relativt mange, 26,5 %, som oplever, atde i højere grad bliver inddraget. Den direkte kontakt med sagsbehandleren kommunenbetyder øjensynligt, at nogle plejeforældre oplever en øget indflydelse ogmedbestemmelse. Lige så mange plejeforældre, 28,6 %, oplever enten at blive inddraget imindre grad eller slet ikke at blive inddraget efter, at deres tilsyn er overgået til kommunen.Det stemmer overens med, at mange af de plejefamilier, der har tilsyn hos kommunen, somtidligere nævnt har angivet, at de enten udelades helt eller inddrages i mindre grad ibeslutninger, der ligger til grund for handleplanen.
36
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
7. FORHENVÆRENDE PLEJEFAMILIERFor 29 af de plejebørn, hvis plejeforældre har deltaget i denne spørgeskemaundersøgelse,gælder det, at anbringelsen er ophørt. Plejeforældrene har i stedet udfyldt et mindreophørsskema med i alt 6 spørgsmål omhandlende plejeforholdets ophør ogplejeforældrenes eventuelle interesse i at modtage et nyt plejebarn.Allerførst er plejeforældrene spurgt til, hvorvidt anbringelserne er ophørt som led ihandleplanen. Det er tilfældet for 4 ud af 10, mens det for de resterende ikke har været enplanlagt del af handleplanen (jf. bilag 7A). Plejeforældrene blev dernæst spurgt til på hvisforanledning, at plejeforholdet er afsluttet:På hvis foranledning er anbringelsen ophørt?AntalPå plejeforældrenes foranledningPå kommunens foranledningPå barnets foranledningPå plejebarnets forældres foranledningPlejebarnet fyldte 18 årAnden årsagI altTabel 27: På hvis foranledning er anbringelsen ophørt?
Procent6143420,73,413,810,313,837,9100,0
1129
Mht. hvorvidt de forhenværende plejeforældre er interesserede i at modtage et nytplejebarn, fordeler den lille gruppe sig meget ligeligt:
37
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Som det ses af tabellen er svarene bredt fordelt over alle svarmulighederne.Plejeforældrene har haft mulighed for at uddybe, om der var andre årsager end de nævnte,og her udtrykte halvdelen, at det skyldtes plejebarnets alder. Da plejeforholdet ikkenødvendigvis afsluttes, når plejebarnet fylder 18, drejer det sig om tilfælde, hvorplejebarnet i en senere alder er rykket i egen bolig eller på institution. Det er dermed af retudramatiske årsager, at plejeforholdene er ophørt.
Er plejeforældrene interesserede i på ny at blive plejefamilie?AntalJaNejBåde ja og nejI alt1112528Procent39,342,917,9100,0
Tabel 28: Er plejeforældrene interesserede i på ny at blive plejefamilie?
I tekstbesvarelserne begrunder de, der ikke har lyst, og de, som er i tvivl, sig. Her gives totyper af begrundelser for den manglende lyst – den første handler om, at plejeforældreneføler, at de er blevet for gamle til arbejdet:”Vi er for gamle, har pt. været plejefamilie siden 1985””Vi er nu begge over 60 år og har nu kun aflastningsbørn”Den anden type begrundelse er utilfredshed med tilsynets indhold og med forskelligeøkonomiske aspekter forbundet hertil:”Dårlige supervisionsmuligheder, efteruddannelse. Dårligeansættelsesforhold. Manglende pension””For dårligt uddannet sagsbehandlere. Drejer sig for meget om penge og ikkebarnets tarv”
Visse plejeforældre oplever således forskellige forhold omkring det at være plejefamilie somså problematiske, at det afholder dem fra at fortsætte som plejefamilie. Flere ud af denrelativt lille gruppe, der har fravalgt fremtidigt arbejde som plejefamilie på grund af deresalder, begrunder også deres manglende lyst til at fortsætte med dårlige forhold forplejefamilier. De 17 plejeforældre, som enten afviser eller er i tvivl om, hvorvidt de vil væreplejefamilie igen, er herefter blevet spurgt til, hvorvidt en forbedring af tilsynet kan ændrederes holdning til at blive plejefamilie på ny, og hertil har kun to svaret ja (jf. bilag 7B). Deresterende har svaret nej dels på baggrund af deres alder, som ingen forbedring af tilsynetkan ændre på, og dels med argumenter såsom:
38
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
”Det er alt for hårdt. Problemer med løn efter vi er overgået til kommunen fraplejeforeningen. Vederlagene svarer ikke til arbejdsbyrden, der er for svært atfå forhandlet sig frem til et ordentligt vederlag”
”Det hjælper ikke på ansættelsesforholdene””Der er for mange problemer, bøvl og ingen indflydelse på håndteringen afbørnene””Tilsynet fungerer men mangel på kurser og faglig stimulering kunne værebedre”Denne forbeholdenhed kommer også til udtryk ved spørgsmålet om, hvorvidt de vilanbefale andre at blive plejefamilie:Vil plejeforældrene anbefale andre at blive plejefamilie?AntalJaNejI alt20828Procent71,428,6100,0
Tabel 29: Vil plejeforældrene anbefale andre at blive plejefamilie?
Otte plejeforældre ud af 28 afviser at anbefale jobbet som plejefamilie til andre. Hertilkommer, at flere af de 20, der svarer ja, har uddybet deres svar med forskellige forbehold.Hvis der først ses på begrundelserne hos dem, der svarer nej, er det med årsager såsom:”Det kræver meget overskud og psykologisk indsigt””For store omkostninger overfor familie og venner. For ringe lønnet””… det er benhårdt og man skal virkelig ville det med det yderste af sinenegle, men så kan det bestemt også være en stor gave for en. Men ens egenfamilie + børn skal absolut være rummelige og godt klædt på altid og heletiden.”Nogle af de plejeforældre, der gerne vil anbefale andre at blive plejefamilie, skriver også:”Men ikke ubetinget. Man skal vide, at det kan ændre meget for egen familie,både godt (mest) og dårligt. Det skal være en livsstil. Man skal ikke gøre detfor pengene””Hvis deres livserfaring og rummelighed er til det og de ikke selv har børnunder 10 år”
39
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
”Men kun hvis tilsynet varetages af en plejehjemsforening. Personalet skifterikke, vi har haft samme konsulent under hele sidste anbringelse, hvis jegringede var der altid kontakt, vi havde supervision af psykolog ognetværksgruppe. Alt endte perfekt for barnet”Plejeforældrene giver udtryk for, at det er et arbejde, som ikke alle familier er rustet til, ogat der er mange omkostninger forbundet med det. Samtidig er det et meget meningsfyldtarbejde. Nogle udtrykker, at det at være plejeforældre er en ildsjælsgerning, og detgenerelle indtryk er, at man som plejeforældre og familie skal være særligt klædt på, hvadangår rummelighed, indsigt og vilje. Dermed underbygges det også, at tilsynets støttendefunktion er af central betydning for plejefamiliens arbejde – at det er vigtigt, atplejeforældrene kan komme i kontakt med tilsynsførende, kan få støtte i form afsupervision m.m., og at der er stabilitet og ro omkring anbringelsen ved, bl.a. attilsynspersonen ikke udskiftes for ofte.
40
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
8. TILSYNET I FREMTIDEN8.1 FORBEDRING AF TILSYNETPlejeforældrene er bedt om ud fra en række valgmuligheder at prioritere hvilke ønsker, dehar til tilsynet i fremtiden. Det drejer sig om forhold såsom bedre økonomisk støtte, bedrevejledning, mere inddragelse, bedre muligheder for støtteforanstaltninger og bedreinformation omkring plejebarnets baggrund. 114 ud af de 158 adspurgte plejeforældre harbesvaret spørgsmålet, mens de resterende enten har skrevet en kommentar, eller helt harundladt at besvare.15Der er særligt to af de mulige forbedringer, som plejeforældrene mener er vigtige i forhold tilat gøre tilsynet bedre. Det drejer sig dels om en forbedret økonomisk støtte, hvilket 39,5 %synes er meget vigtigt, og 24,6 % synes er vigtigt, og dels større inddragelse i beslutningeromkring plejebarnet, hvilket næsten 55 % synes er meget vigtigt, og 9,6 % synes er vigtigt.
Forbedring af økonomisk støtteAntalMeget vigtigtVigtigtIkke svaretI altTabel 30: Forbedring af økonomisk støtte
Procent45284139,524,636,0100,0
114
Større inddragelse af plejeforældrene i beslutninger omkring barnetAntalMeget vigtigtVigtigtIkke svaretI alt621141114Procent54,49,636,0100,0
Tabel 31: Større inddragelse af plejeforældrene i beslutninger omkring barnet
15
Plejeforældrene har haft mulighed for at prioritere og udvælge op til 7 forskellige udsagn, hvor det forhold,de har anset som vigtigst, er blevet tildelt et 1-tal, næst vigtigst et 2-tal osv. Denne 1-7 skala er klassificeretsåledes, at besvarelser med et 1,2 eller 3-tal, er klassificeret som ’Meget vigtigt’, mens besvarelser med entenet 4,5,6 eller 7-tal er klassificeret som ’Vigtigt’.
41
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Plejeforældrene har således gennemgående et ønske om for det første at blive støttet bedrerent økonomisk:”Som vi ser det efter mange års erfaring indenfor familiepleje-området, er der gået økonomi og paragraffer i det hele!Plejeforældreområdet er slet ikke så attraktivt som vi oplevededet før i tiden”For det andet har plejeforældrene et ønske om at blive inddraget mere i beslutningeromkring plejebarnet:”Forståelsen for at det er et (kæmpe) arbejde, og at man somplejefamilie er en samarbejdspartner og ikke en klient”Plejeforældrene ønsker at blive anerkendt som ligeværdige samarbejdspartnere, der tagesmed på råd, når der træffes beslutninger. Et andet forhold, som nogle plejeforældre ønskerforbedret, er, at de bliver grundigere informeret omkring plejebarnets eventuelleproblematikker og baggrund:
Bedre og mere information om barnetAntalMeget vigtigtVigtigtIkke svaretI alt311766114Procent27,214,957,9100,0
Flere plejeforældre oplever, at der, som tiden går, dukker problematikker op i forhold tilplejebarnet og familien, som de ikke forinden er blevet oplyst om. I disse tilfælde stemmerden indledende beskrivelse af plejeforholdets omfang ikke overens med den reelle opgave,hvilket kan skabe frustration hos plejefamilien.Med hensyn til de forskellige støtteforanstaltninger er det særligt et ønske om supervisionog efteruddannelse, der udtrykkes af plejeforældrene:
42
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Tabel 32: Bedre og mere information om barnet
Bedre muligheder for supervisionAntalMeget vigtigtVigtigtIkke svaretI alt271770114Procent23,714,961,4100,0
Tabel 33: Bedre muligheder for supervision
Bedre muligheder for efteruddannelseAntalMeget vigtigtVigtigtIkke svaretI alt272958114Procent23,725,751,3100,0
Tabel 34: Bedre muligheder for efteruddannelse
Som tidligere nævnt er supervision for mange plejefamilier en central faktor, hvisplejeforholdet skal støttes bedst muligt. Derfor er der også godt 4 ud af 10, som mener, atdet bør gøres mere tilgængeligt.Derudover udtrykkes også et relativt markant ønske om i højere grad at kunne efteruddannesig, idet ca. halvdelen af de 114 udtrykker ønske herom:”Løbende supervision til plejeforældre, så barnet inddrages bedstmuligt i eget liv i et samspil med forældrene. Krav om løbendeefteruddannelse””Større forståelse for behovet for aflastning/frirum, samt forbetydningen af supervision og psykologisk vejledning til os somplejefamilie, da familiens trivsel jo også er afgørende for denkontekst barnet befinder sig i”Endelig er det sammenlagt tæt på 40 % af de, som har svaret, der gerne vil have bedrevejledning i fremtidens tilsyn:
43
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Mulighed for bedre vejledningAntalMeget vigtigtVigtigtIkke svaretI altTabel 35: Mulighed for bedre vejledning
Procent25197021,916,761,4100,0
114
I forlængelse af tendensen om en kvalitetsmæssig forskel på tilsynene udført af kommunerog af familieplejeorganisationer, som er fremkommet i denne undersøgelse, harplejeforældrene i deres ønsker for det fremtidige tilsyn kommenteret tilsynet i relation tilden instans, der fører tilsynet. En plejeforælder med tilsyn hos kommunen harkommenteret:”Vi oplever at vi i perioder bruger alt for meget tid på andet endbarnet. Har i flere omgange været ved at "smide håndklædet iringen". Har sågar fået hjælp fra familieplejekonsulenten (til detandet plejebarn) ift. muligheder og rettigheder””Plejefamilier skal høres/spørges om kommunens hjemtagelse afsager. Arbejdsvilkårene er virkeligt forringet, (og det) ville aldrigkunne forekomme på andre arbejdspladser. Vi kan ikke barefinde et nyt job, for hvad med børnene, det er en meget stor prisde skal betale”En anden plejeforælder kommenterer:”Vi er godt tilfredse med at tilsynet foretages af hjemkommunenigen. Det har altid irriteret os at alle bevillinger skulle igennem etekstra led”Plejeforældrenes forskellige ønsker kommer tydeligt til udtryk i de to udsagn. De positiveudsagn om tilsyn ført af kommunen er dog færre end de om tilsyn af enfamilieplejeorganisation:”Vi er så tilfredse med familieplejeorganisationen og det arbejdede udfører. Samt alle de ting de kan tilbyde og sætte i værk, hvisvi føler det er nødvendigt”
44
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Sammenfattende kan det siges, at der udtrykkes behov for bedre økonomisk støtte, meresupervision og efteruddannelse. Derudover ønsker plejeforældrene at blive inddraget, nårder eksempelvis udarbejdes handleplaner osv., ligesom de efterlyser bedre vejledning ogforhåndsinformation om deres plejebarn. Spørgsmålet omkring et forbedret tilsyn foreftertiden, frembragte også forskellige kommentarer omkring tilsynsførende. Mens mangeer positive omkring tilsynet hos familieplejeorganisationerne, er der også plejeforældre somforetrækker tilsyn hos kommunen med den direkte forbindelse til sagsbehandler.
8.2 PLEJEFAMILIE IGEN?Det må forventes, at et tilsyn, der i videst muligt omfang imødekommer plejefamiliernesbehov, medvirker til, at flest mulige plejeforældre gerne vil fortsætte med at væreplejefamilie, hvis deres nuværende anbringelse skulle afsluttes:
Ønskes det at være plejefamilie igen, hvis nuværende anbringelse ophører?AntalJaNejI alt7573148Procent50,749,3100,0
Tabel 36: Ønskes det at være plejefamilie igen, hvis nuværende anbringelse ophører?
45
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Ligesom tilfældet var blandt de forhenværende plejefamilier, er der næsten lige mange, somsvarer henholdsvis bekræftende og afvisende, på spørgsmålet om, hvorvidt de vil væreplejefamilie på ny, i tilfælde af at den igangværende anbringelse afsluttes. Der er såledesikke et udbredt ønske om at fortsætte som plejefamilie blandt de adspurgte. Hvorvidt detteønske, eller mangel på samme, hænger sammen med, om tilsynet opleves somtilfredsstilende, fremgår af følgende tabel:
Plejeforældrenes tilfredshed med tilsynet/Ønskes det at være plejefamilie igenJaUtilfredsHverken utilfreds eller tilfredsTilfredsI altChi2= 0,034
Nej9811,6 %1521,7 %4666,7 %69100,0 %
I alt1711,9 %2014,0 %10674,1 %143100,0 %
AntalAntalAntalAntal
12,2 %56,8 %6081,1 %74100,0 %
Tabel 37: Plejeforældrenes tilfredshed med tilsynet/Ønskes det at være plejefamilie igen
Sammenhængen er statistisk signifikant, idet det fremgår, at af de, der gerne vil væreplejefamilie igen, er 81,1 % tilfredse med tilsynet. Af de plejeforældre, der tilkendegiver ikkeat ville fortsætte, er ca. 67 % tilfredse, men heraf er der sandsynligvis en del, som ikkeønsker at fortsætte pga. deres alder, idet mange har brugt denne begrundelse i deresuddybende kommentarer. Dette stemmer overens både med, at plejeforældrene i denneundersøgelse har en relativt høj alder, og med begrundelserne hos de forhenværendeplejeforældre.Det handler dog ikke om alder for alle – følgende udsagn illustrerer andre bevæggrunde forikke at ønske at fortsætte som plejefamilie:”Alene på grund af anstrengende, opslidende samarbejde medkommunen””Det har været en større opgave end forventet, skulle lære atkæmpe for plejebarn. Måtte acceptere kommunens beslutningom at barnet skal besøge forældre selvom de slår. Jeg står forsamarbejde med biologisk familie. Barnet var langt mere skadetend vi fik oplyst””Vi finder det har alt for store følelsesmæssige omkostninger ogfrustrationer, når kommunen ikke foretager de nødvendigejusteringer hurtigt nok eller slet ikke!””Arbejdsvilkårene som familieplejer er for dårlige ift. løn, ferie,aflastning og faglighed”
46
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
”Det er for hårde odds at være oppe imod, skal kæmpe for megetfor at få aflastning, ferie, ferieudgifter refunderet osv.”Det generelle billede er, at der er for mange omkostninger forbundet med arbejdet, og atdet bliver for hårdt, når samarbejdsrelationen med de offentlige myndigheder ikke fungereroptimalt.Særligt de sidste udsagn vidner også om, at det ikke blot er tilsynet, som kan væreproblematisk, men at der også er problematikker forbundet med selveansættelsesforholdene, hvilket også kom til udtryk hos de forhenværende plejeforældre. Detdrejer sig bl.a. om, at plejeforældre ikke er berettiget til pension, kan blive opsagt med 1måneds varsel og ikke er sikret betalt ferie og ferieudgifter. Ansættelsesforholdene er somsådan ikke et udtryk for tilsynenes indhold, hvilket er omdrejningspunktet for denneundersøgelse, men en utilfredshed med ansættelsesforhold vil højst sandsynligt påvirkeholdningen til tilsynenes kvalitetsmæssige indhold. Derudover er grænsen til, hvad der ertilsynets ansvarsområde, heller ikke tydelig, idet plejeforældre eksempelvis skal ansøge omrefundering af ferieudgifter gennem den tilsynsførende.
47
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
9. EN UPRÆCIS LOVGIVNINGDet er løbende i denne undersøgelse fremgået, at der er stor variation i, hvordan tilsynenepraktiseres. Det generelle tilsyn kan for én familie betyde jævnlig og systematisk opfølgningpå forholdene i familien, mens der for en anden familie slet ingen opfølgning sker. Detspecifikke tilsyn kan for én anbringelse betyde jævnlige tilsynsbesøg, yderligere regelmæssigkontakt med den tilsynsførende, støttende foranstaltninger efter behov og inddragelse afplejeforældrene i en faglig sparring omkring anbringelsen. For en anden anbringelse kanscenariet derimod være det omvendte. Her er der ingen eller sjældne tilsynsmøder, derstøttes ikke op om plejefamiliens konkrete behov, og der skabes således ikke de bedstebetingelser for plejebarnet.Årsagen til disse vidt forskellige forhold, som plejefamilier og plejebørn fungerer under, kanblandt andet tilskrives en fraværende og mangelfuld lovgivning. Serviceloven indeholderalene yderst begrænsede minimumsbestemmelser, og denne undersøgelse dokumenterer,at det giver de tilsynsansvarlige myndigheder mulighed for at tolke deres forpligtelser påmeget forskellig vis. Når lovgivningen ikke opstiller betingelser, som sikrer anbragte børn ogunges udvikling, medfører det en risiko for, at børnene og deres plejefamilier bliver ladt istikken. Det kan have konsekvenser for plejeforældrene, som oplever at stå alene med etyderst svært stykke arbejde, og det kan have konsekvenser for plejebørnene, som kanrisikere ikke at modtage den fornødne støtte og omsorg. For nogle plejeforældre betyderdet tilmed, at de ikke ønsker at fortsætte som plejeforældre.Gennemsnitsalderen for plejeforældrene i denne undersøgelse viste sig at være relativt høj,og hvis dette er en generel tendens, kan der forudses store rekrutteringsproblemer i en ikkealt for fjern fremtid. Det vil derfor være af afgørende betydning, at der via delovgivningsmæssige rammer, den lokalpolitiske ressourcetildeling og de professionellesfaglighed sikres et tilsyn, som både tilbyder plejeforældrene tilfredsstillende arbejdsvilkår,og understøtter plejebørnenes hensigtsmæssige udvikling.
48
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
10. KONKLUSIONFormålet med denne undersøgelse har været at kortlægge det kvalitetsmæssige indhold itilsynene, som de opleves af et udsnit af plejeforældre. Derudover har hensigten været atvurdere, hvorvidt en gennemførelse af undersøgelsen på landsplan kan anbefales.Undersøgelsens resultater viser, at et fortsat fokus på dette område er helt nødvendigt, hvisdet skal sikres, at familieplejere tilbydes den støtte og vejledning, som har en centralbetydning, når anbragte børn og unge skal tilbydes de bedst mulige anbringelsesforløb.Derudover kan der forudsiges et fremtidigt rekrutteringsproblem, og det synes at gøre enindsats på dette område uomgængelig, hvis det fortsat skal sikres, at der er nokfamilieplejere til at løfte opgaven. Anbringelse i familiepleje udgør i dag godt og velhalvdelen af alle anbringelser uden for hjemmet og drejede sig i 2007 om over 6000 børn ogunge, så der er på samfundsplan tale om en omfattende opgave.Ifølge de adspurgte nuværende og forhenværende plejeforældre betyder manglende fagligstøtte og bevilling af støttende foranstaltninger, at opgaven kan blive for svær at udføre.Arbejdet kan opleves tungt, ensomt og for lidt anerkendende. For mange plejeforældrebetyder det, at de ikke vil fortsætte som familiepleje, hvis den aktuelle anbringelse skulleophøre, bl.a. på baggrund af den manglende opbakning fra tilsynet, og de efterlyser bedreansættelses- og arbejdsvilkår. Det har i denne undersøgelse bl.a. vist sig:at 1 ud af 5 plejeforældre ikke har haft en opfølgning på deres godkendelse, menshver anden beretter, at det er sket få gangeat ca. 1 ud af 5 plejeforældre max. har 2 årlige tilsyn af deres anbringelseat ca. 3 ud af 10 plejeforældrene har haft 5 eller flere tilsynspersoner tilknyttet deresanbringelse (op mod 20)at blot hver anden plejeforælder er tilbudt supervisionat 1 ud af 4 plejeforældre oplever slet ikke at blive inddraget og hørt i beslutningeromkring handleplanen samtat hver anden plejeforælder ikke er klar over, om der er foretaget en § 50undersøgelse af deres plejebarn.Det optimale tilsyn afhænger af behovene forbundet med den enkelte anbringelse. Det vilderfor altid variere i hvilket omfang, der eksempelvis er behov for hyppige tilsynsbesøg,men det lovmæssige minimum om ét årligt tilsynsbesøg i hjemmet, er ifølge denneundersøgelses resultater ikke tilstrækkeligt. Der peges i det hele taget på, at lovgivningen påområdet er mangelfuld, og at de lovbestemmelser, der findes, er for upræcise iformuleringerne. Det viser sig ved de kvalitetsmæssige forskelle, der er i praktiseringen af
49
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
tilsynene, som i forbindelse med visse anbringelser er tæt på ikke-eksisterende. I dissetilfælde formår de tilsynsansvarlige myndigheder ikke at sikre de mest hensigtsmæssigeanbringelsesforløb.Undersøgelsen peger på, at det har afgørende betydning for plejeforældrenes oplevelse aftilsynet og dermed også for deres lyst til at fortsætte med at fungere som plejefamilie, attilsynet har følgende omfang og kvaliteter:1. Så få tilsynspersoner som muligt2. 4-6 årlige tilsyn og somme tider flere3. Stabil supplerende kontakt med tilsynsførende - gerne minimum 1 gang ommåneden4. Tilbud om støtteforanstaltninger efter behov5. En tilsynsførende, som er faglig kompetent6. Anerkendelse af plejeforældrene som samarbejdspartnere, herunder inddragelse afderes iagttagelser i beslutninger omkring handleplaner m.m.7.Tilfredsstillende økonomisk godtgørelse dels i forhold til aflønning, og dels i forholdtil bevillinger m.m. i relation til plejebarnet.En gennemgående tendens har været, at der opleves en kvalitativ forskel i det specifikketilsyn udført af henholdsvis kommuner og familieplejeorganisationer. Således kanplejeforældre med tilsyn hos en kommune opleve, at det er sværere at få bevilligetstøtteforanstaltninger, at der er hyppigere udskiftning af tilsynspersoner, at der er færreårlige tilsyn samt mindre generel kontakt med tilsynsførende, end det er tilfældet forplejeforældre med tilsyn hos en familieplejeorganisation.
Samlet set peger undersøgelsens resultater på, at et fortsat fokus på dette område ernødvendigt, og at det må anbefales, at der gennemføres en landsdækkende undersøgelse afforholdene for døgnplejefamilier.
50
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Forskellen mellem kommunernes og familieplejeorganisationernes praktisering af tilsynetkommer også til udtryk i plejeforældrenes tilfredshed med tilsynet. Således har størstedelenaf de utilfredse plejeforældre tilsyn af en kommune. Blandt plejeforældre med tilsyn hos enfamilieplejeorganisation er 9 ud af 10 tilfredse, mens det samme gælder 6 ud af 10plejeforældre med tilsyn hos en kommune. For ca. 1/3 af plejeforældrene gælder det, atderes tilsyn er hjemtaget af kommunen, og af dem udtrykker 43 %, at det har medført enforringelse af tilsynet.
TABELOVERSIGTTabel 1: Børn og unge i alderen 0-22 år anbragt uden for eget hjem pr. 31.12.2007 pålandsplan - fordelt på anbringelsessted..................................................................................... 4Tabel 2: Plejemødrenes alder .................................................................................................. 11Tabel 3: Plejefædrenes alder ................................................................................................... 11Tabel 4: Antal år som plejefamilie ........................................................................................... 12Tabel 5: Hvem fører i dag det løbende tilsyn med anbringelsen? ........................................... 13Tabel 6: Alfabetisk liste over anbringelseskommuner og antal respondenter ........................ 14Tabel 7: Hvordan foregik den indledende godkendelse? ........................................................ 15Tabel 8: Plejefamiliens oplevelse af godkendelsesmødet ....................................................... 16Tabel 9: Sammenhæng mellem tilbud af forældrekursus og tilsynsførende .......................... 17Tabel 10: Har bopælskommunen siden godkendelsen foretaget en løbende vurdering afplejefamilien? ........................................................................................................................... 18Tabel 11: Har bopælskommunen fulgt op på godkendelsen/Tidspunkt for godkendelse? .... 18Tabel 12: Plejeforældrenes tilfredshed med tilsynet .............................................................. 20Tabel 13: Plejeforældrenes tilfredshed med tilsynet (tre svarkategorier) .............................. 21Tabel 14: Sammenhæng mellem plejeforældrenes tilfredshed og tilsynsførende ................. 21Tabel 15: Antal tilsyn om året .................................................................................................. 22Tabel 16: Sammenhæng mellem antal tilsyn om året og tilsynsførende ................................ 23Tabel 17: Hvor ofte har plejeforældrene supplerende kontakt med den tilsynsførende? ..... 24Tabel 18: Antal tilsynspersoner ............................................................................................... 25Tabel 19: Antal plejevederlag pr. måned ................................................................................. 27Tabel 20: Hvilke støtteforanstaltninger har I fået tilbudt? ...................................................... 27Tabel 21: Hvilke støtteforanstaltninger har I taget imod? ...................................................... 28Tabel 22: Plejeforældrenes inddragelse i udarbejdelse af, eller i opfølgningen på,plejebarnets handleplan .......................................................................................................... 31Tabel 23: Er plejeforældrene bekendtgjorte med § 50 undersøgelsen................................... 32Tabel 24: Er der sket en ændring i tilsynet som følge af hjemtagelse af tilsynet hoskommunen? ............................................................................................................................. 33Tabel 25: Er der sket en forandring i mulighederne for at modtage støtte og vejledning somfølge af, at tilsynet er hjemtaget af kommunen? .................................................................... 34Tabel 26: Er der sket en forandring i den måde, plejeforældrene bliver taget med på råd, nårder skal træffes beslutninger omkring barnet? ....................................................................... 36Tabel 27: På hvis foranledning er anbringelsen ophørt? ......................................................... 37Tabel 28: Er plejeforældrene interesserede i på ny at blive plejefamilie? .............................. 38Tabel 29: Vil plejeforældrene anbefale andre at blive plejefamilie? ...................................... 39Tabel 30: Forbedring af økonomisk støtte ............................................................................... 41Tabel 31: Større inddragelse af plejeforældrene i beslutninger omkring barnet .................... 41Tabel 32: Bedre og mere information om barnet.................................................................... 42Tabel 33: Bedre muligheder for supervision............................................................................ 43Tabel 34: Bedre muligheder for efteruddannelse ................................................................... 43Tabel 35: Mulighed for bedre vejledning................................................................................. 44Tabel 36: Ønskes det at være plejefamilie igen, hvis nuværende anbringelse ophører? ....... 45Tabel 37: Plejeforældrenes tilfredshed med tilsynet/Ønskes det at være plejefamilie igen .. 46
51
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
BILAGBILAG2 – FAMILIEPLEJE2.1AAntal børn og unge anbragt udenfor eget hjemAlderAntal0-3 år6494-6 år8737-11 år2.69912-14 år2.99715-17 år5.06118-22 år2.679Uoplyst2I alt14.960
Anbragte børn og unge pr. 31. december 2007 - fordelt på alder. Kilde: Ankestyrelsen.
Antal afgørelser om børn og unge anbragt udenfor eget hjem i 2007AlderAntal0-3 år3074-6 år1807-11 år45412-14 år89915-17 år1.32818-22 år46Uoplyst31I alt3.245
Afgørelser om anbringelse af børn og unge udenfor eget hjem i 2007 – fordelt på alder. Kilde: Ankestyrelsen.
52
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
BILAG4 - PLEJEFAMILIERNE4.1AEr plejemoderen fuldtidsbeskæftiget somplejeforælder?AntalProcent10669,74615230,3100,0
Ja
Nej, har også arbejdeuden for hjemmetI alt
4.1BEr plejefaderen fuldtidsbeskæftiget somplejeforælder?AntalProcent2718,811714481,3100,0
Ja
Nej, har også arbejdeuden for hjemmetI alt
4.1CHar plejemoderen en pædagogisk uddannelse?NejJa, en pædagoguddannelseJa, andetI altAntal796016155Procent51,038,710,3100,0
Har plejefaderen en pædagogisk uddannelse?NejJa, en pædagoguddannelseJa, en PGUJa, andetI altAntal11116219148Procent75,010,81,412,8100,0
53
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
4.1DAntal plejeforældre med egne hjemmeboendebørnAntalProcentNej7447,1JaI alt8315752,9100,0
4.2AAnbringelsens varighedFrekvens12 år og deroverMellem 7 og 11 årOp til 6 årI alt435855156Procent27,637,235,3100,0
4.2BHvor mange børn er p.t. i døgnpleje?Antal1 barn2 børn3 eller flere børnI alt736618157Procent46,542,011,5100,0
4.3AEr det løbende tilsyn hjemtaget af kommunen?JaNejI alt5110415532,967,1100,0
54
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Antal
Procent
BILAG5 – GODKENDELSEN5.2ABlev der tilbudt plejeforældrekursus, RUGO el. lign. daman blev plejefamilie?AntalJaNejI alt8668154Procent55,844,2100,0
5.2BDeltog plejeforældrene i det tilbudte forældrekursus?AntalJaNejI alt81182Procent98,81,2100,0
55
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
BILAG6 - TILSYNET6.1AAntal tilsyn om åretAntalIngen tilsyn1 tilsyn2 tilsyn3 tilsyn4 tilsyn og deroverI alt2141514113158Procent1,38,99,58,971,5100,0
6.1BPlejeforældrenes tilfredshed med tilsynet/Antal årlige tilsynIngen tilsynUtilfredsHverken ellerTilfredsI altChi = 0,0002
1-2 tilsyn1157,9 %419,0 %1311,7 %2818,5 %
3-4 tilsyn526,3 %1047,6 %3027,0 %4529,8 %
5-6 tilsyn15,3 %419,0 %3733,3 %4227,8 %
7 + tilsyn210,5 %29,5 %3127,9 %3523,2 %
I alt19100,0 %21100,0 %111100,0 %151100,0 %
AntalAntalAntalAntal
00%14,8 %0%10,7 %
6.1CBurde tilsynet foregå oftere?AntalNejJaI alt12731158Procent80,419,6100,0
56
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
6.1DBurde tilsynet foregå oftere?/Hvem er tilsynsførende?KommunenNejJaI altChi2= 0,002
Familieplejeorganisation5342,1 %39,7 %5635,7 %
Andre32,4 %00,0 %31,9 %
I alt126100,0 %31100,0 %157100,0 %
AntalAntalAntal
7055,6 %2890,3 %9862,4%
6.1EHvordan foregår det specifikke tilsyn?AntalTilsynet foregår ved møder i voreshjemTilsynet foregår ved møder påtilsynspersonens arbejdspladsTilsynet foregår vedtelefonsamtalerTilsynet foregår ved anden mådeDer har endnu ikke været tilsynmed anbringelsen15329Procent97,5 %18,5 %
66202
42,0 %12,7 %1,3 %
6.1FPlejeforældrenes tilfredshed med tilsynet/supplerende kontakt med tilsynsførendeMindst engang ommånedenUtilfredsHverkenellerTilfredsI altChi = 0,0002
Mindst engang hver3. måned4421,1 %628,6 %4238,2 %5234,7 %
Mindst engang hverthalve år421,1 %314,3 %1110,0 %1812,0 %
Meresjældent736,8 %419,0 %65,5 %1711,3 %
Aldrig
I alt
AntalAntalAntalAntal
00%29,5 %10,9 %32,0 %
19100,0 %21100,0 %110100,0 %150100,0 %
21,1 %628,6 %5045,5 %6040,0 %
57
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
6.1GSupplerende kontakt med tilsynsførende/Antal årlige tilsynIngentilsynMindst en gangom månedenMindst en ganghver 3. månedMindst en ganghvert halve årMere sjældentAldrigI altChi2= 0,062
1-2 tilsyn046,5 %815,1 %526,3 %1263,2 %00,0 %2918,5 %
3-4 tilsyn1117,7 %2139,6 %947,4 %315,8 %375,0 %4729,9 %
5-6 tilsyn2845,2 %1120,8 %315,8 %210,5 %00,0 %4428,0 %
7 tilsyn ogderover1930,6 %1324,5 %210,5 %15,3 %00,0 %3522,3 %
I alt62100,0 %53100,0 %19100,0 %19100,0 %4100,0 %157100,0 %
AntalAntalAntalAntalAntalAntal
0,0 %00,0 %00,0 %15,3 %125,0 %21, 3%
6.1HBurde tilsynet foregå oftere?/Supplerende kontakt med tilsynsførendeMindst en gangom månedenNejJaTotalChi = 0,0002
Mindst en ganghver 3. måned4737,3 %619,4 %5333,8 %
Mindst engang hverthalve år107,9 %929,0 %1912,1 %
Meresjældent75,6 %1238,7 %1912,1 %
Aldrig
Total
AntalAntalAntal
5946,8 %39,7 %6239,5 %
32,4 %13,2 %42,5 %
126100,0 %31100,0 %157100,0 %
58
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
6.1IPlejeforældrenes tilfredshed med tilsynet/Antal tilsynspersoner1-2tilsynspersonerUtilfredsHverkenutilfredseller tilfredsTilfredsI altChi = 0,0622
3-4tilsynspersoner316,7 %420,0 %2422,4%3121,4 %
5-6tilsynspersoner738,9 %315,0 %1514,0 %2517,2 %
7+tilsynspersoner211,1 %525,0 %98,4 %1611,0 %
I alt18100,0 %20100,0 %107100,0 %145100,0 %
AntalAntal
633,3 %840,0 %
AntalAntal
5955,1 %7350,3 %
6.2AAntal plejevederlag/Hvem er tilsynsførende?Kommunen3-5 vederlag6-7 vederlag8 vederlag ogderoverI altChi2= 0,810
Familieplejeorganisation1328,9 %2838,4 %1539,5 %5635,9 %
Andre12,2 %11,4 %12,6 %31,9 %
I alt45100,0 %73100,0 %38100,0 %156100,0 %
AntalAntalAntalAntal
3168,9 %4460,3 %2257,9 %9762,2 %
Plejeforældrenes tilfredshed med tilsynet/Antal plejevederlag3-5 vederlag6-7vederlag8vederlagogderover631,6 %419,0 %2825,5 %3825,3 %I alt
UtilfredsHverken utilfreds ellertilfredsTilfredsI altChi2= 0,630
AntalAntalAntalAntal
736,8 %628,6 %2825,5 %4127,3 %
631,6 %1152,4 %5449,1 %7147,3 %
19100,0 %21100,0 %110100,0 %150100,0 %
59
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
6.2BHvorvidt plejeforældrene er tilbudt supervision/Hvem er tilsynsførende?KommunenEr tilbudtsupervisionAntal% af hvorvidt plejefamilien er tilbudtsupervision% af hvem der fører det løbendetilsyn med anbringelsenEr ikketilbudtsupervisionAntal% af hvorvidt plejefamilien er tilbudtsupervision% af hvem der fører det løbendetilsyn med anbringelsenI altAntal% af hvorvidt plejefamilien er tilbudtsupervision% af hvem der fører det løbendetilsyn med anbringelsenChi2= 0,002
Familiepleje-organisation3847,5 %69,1 %1722,7 %30,9 %5535,5 %100,0 %
Andre00,0 %0,0 %34,0 %100,0 %31,9 %100,0 %
Total80100,0 %51,6 %75100,0 %48,4 %155100,0 %100,0 %
4252,5 %43,3 %5573,3 %56,7 %9762,6 %100,0 %
Hvorvidt plejeforældrene er tilbudt psykologrådgivning/Hvem er tilsynsførende?KommunenEr tilbudtpsykolog-rådgivningAntal% af hvorvidt plejefamilien ertilbudt psykologrådgivning% af hvem der fører det løbendetilsyn med anbringelsenEr ikke tilbudtpsykolog-rådgivningAntal% af hvorvidt plejefamilien ertilbudt psykologrådgivning% af hvem der fører det løbendetilsyn med anbringelsenI altAntal% af hvorvidt plejefamilien ertilbudt psykologrådgivning% af hvem der fører det løbendetilsyn med anbringelsenChi2= 0,000
Familiepleje-organisation3454,0 %60,7 %2223,9 %39,3 %5636,1 %100,0 %
Andre00,0 %0,0 %33,3 %100,0 %31,9 %100,0 %
I alt63
2946,0 %30,2 %6772,8 %69,8 %9661,9 %100,0 %
40,6 %92100,0 %59,4 %155100,0 %100,0 %
60
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
100,0 %
Hvorvidt plejeforældrene er tilbudt netværksdeltagelse/Hvem er tilsynsførende?KommunenEr tilbudtdeltagelse inetværks-gruppeAntal% af hvorvidt plejefamilien ertilbudt deltagelse i netværksgruppe% af hvem der fører det løbendetilsyn med anbringelsenEr ikke tilbudtdeltagelse inetværks-gruppeAntal% af hvorvidt plejefamilien ertilbudt deltagelse i netværksgruppe% af hvem der fører det løbendetilsyn med anbringelsenI altAntal% af hvorvidt plejefamilien ertilbudt deltagelse i netværksgruppe% af hvem der fører det løbendetilsyn med anbringelsenChi2= 0,000
1935,8 %20,2 %7575,0 %79,8 %9461,4 %100,0 %
Familiepleje-organisation3464,2 %60,7 %2222,0 %39,3 %5636,6 %100,0 %
Andre00,0 %0,0 %33,0%100,0 %32,0 %100,0 %
I alt53100,0 %34,6 %100100,0 %65,4 %153100,0 %100,0 %
Hvorvidt plejeforældrene er tilbudt kurser og efteruddannelse/Hvem er tilsynsførende?KommunenFamiliepleje-organisation4649,5 %82,1 %1016,1 %17,9 %5636,1 %100,0 %AndreI alt
Er tilbudtdeltagelse ikurser/efter-uddannelse
Antal% af hvorvidt plejefamilien er tilbudtdeltagelse i kurser/efteruddannelse% af hvem der fører det løbendetilsyn med anbringelsen
4750,5 %49,0 %4979,0 %51,0 %9661,9 %100,0 %
00,0 %0,0 %34,8 %100,0 %31,9 %100,0 %
93100,0 %60,0 %62100,0 %40,0 %155100,0 %100,0 %
Er ikke tilbudtdeltagelse ikurser/efter-uddannelser
Antal% af hvorvidt plejefamilien er tilbudtdeltagelse i kurser/efteruddannelse% af hvem der fører det løbendetilsyn med anbringelsen
I alt
Antal% af hvorvidt plejefamilien er tilbudtdeltagelse i kurser/efteruddannelse% af hvem der fører det løbendetilsyn med anbringelsen
Chi2= 0,000
61
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
6.3APlejeforældrenes tilfredshed med tilsynet/ Hvem er tilsynsførende?Inddrageti høj gradUtilfredsAntal15,6 %Hverken utilfreds ellertilfredsTilfredsAntal422,2 %Antal5348,6 %I altAntal5840,0 %Chi2= 0,000
Inddraget inogengrad00,0 %211,1 %2623,9 %2819,3 %
Inddrageti mindregrad527,8 %422,2 %109,2 %1913,1 %
Slet ikkeinddraget1266,7 %844,4 %2018,3 %4027,6 %
I alt
18100,0 %18100,0 %109100,0 %145100,0 %
6.3BPlejeforældrenes inddragelse i handleplan/Hvem er tilsynsførende?KommunenInddraget i høj gradInddraget i nogen gradInddraget i mindre gradSlet ikke inddragetI altChi = 0,0022
AntalAntalAntalAntalAntal
2745,8 %1856,3 %1473,7 %3482,9 %9361,6 %
Familiepleje-organisation3254,2 %1340,6 %421,1 %614,6 %5536,4 %
Andre00,0 %13,1 %15,3 %12,4 %32,0 %
I alt59100,0 %32100,0 %19100,0 %41151100,0 %100,0 %
62
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
BILAG7 – FORHENVÆRENDE PLEJEFAMILIER7AEr anbringelsen ophørt som led i handleplanen?AntalJaNejI alt101727Procent37,063,0100,0
7BVil en forbedring af tilsynet ændre jeres holdning om ikke atville være plejefamilie igen?AntalJaNejAndetI alt212216Procent12,575,012,5100,0
63
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
BILAG8 – SPØRGESKEMA TIL PLEJEFORÆLDRE
Teori ogMetodecentretMilnersvej 403400 Hillerød
Undersøgelse afdøgnplejefamiliers oplevelse af tilsynetSpørgeskemaFormålet med denne undersøgelse er at belyse døgnplejefamiliers oplevelse af kvaliteteni tilsynene. For bedst muligt at finde ud af, om tilsynet kan og bør forbedres, vil viopfordre dig/jer til at besvare dette spørgeskema.Skemaet indeholder både generelle spørgsmål til jer som plejeforældre, spørgsmålrelateret til godkendelsestilsynet og det løbende tilsyn og endelig spørgsmål om, hvadder kunne forbedre tilsynet i fremtiden.Har du/I flere børn døgnanbragt, og skal I nu til at besvare ekstra skema(er), kan afsnit I.”Plejeforældre” og afsnit II. ”Godkendelsesforløbet” springes over, da disse spørgsmålkun behøver besvarelse én gang.Hvis det er muligt, udfyldes spørgeskemaet i fællesskab med din eventuellesamlever/ægtefælle.
64
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
I. PlejeforældreTil at starte med beder vi dig/jer om at svare på nogle generelle spørgsmål for at få et billedeaf din/jeres baggrund.1.Hvornår er du/I født?Plejefar19___Plejemor19___Hvad er din/jeres ægteskabelige status?(Sæt ét kryds)
2.
3.
Vi er giftVi er samlevendeJeg er enligAndet
Hvad er jeres bopælskommune?Skriv kommunens navn:__________________
4.
Er I fuldtidsbeskæftigede som plejeforældre?(Sæt kryds)
Plejemor:
Plejefar:
JaNej, har også arbejde uden for hjemmet
65
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
JaNej, har også arbejde uden for hjemmet
5.
Har I en pædagogisk uddannelse?(Sæt kryds)
Plejemor:
6.
NejJa, en pædagoguddannelseJa, PGUJa, andet: __________________NejJa, en pædagoguddannelseJa, PGUJa, andet: __________________
Plejefar:
Har I egne hjemmeboende børn?(Sæt ét kryds)
7.
NejJa, skriv hvor mange:__________________
Hvor mange børn har I på nuværende tidspunkt i døgnpleje?(Sæt ét kryds)
Har du/I inden for de seneste 18 måneder ikke haft døgnplejebørn, eller har du/I
udelukkende børn i aflastning, skal resten af skemaet ikke udfyldes. I stedet udfyldes det vedlagteophørsskema og returneres i svarkuverten.
8.
I hvor mange år og måneder har I sammenlagt været plejefamilie?Antal år:___________ måneder:___________
66
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
1 barn2 børn3 eller flere børnIngen
II. GodkendelsesforløbetIfølge lovgivningen er det pålagt plejefamiliers bopælskommune at foretage en indledendegodkendelse af plejefamilier som anbringelsessted for børn og unge. Bopælskommunen børogså løbende vurdere, om forholdene i plejefamilien er af samme kvalitet, som dagodkendelsen blev foretaget. Derudover blev det fra 1. januar 2007 vedtaget, at kommunenogså skal tilbyde plejeforældre et indledende kursusforløb. De følgende spørgsmål handlerom, hvordan den indledende godkendelse af jer som plejefamilie fandt sted, samt hvordanjeres bopælskommune følger op på godkendelsen.9.Hvordan foregik selve godkendelsen?(Sæt gerne flere krydser)
Vi var til et møde på kommunenVi sendte en ansøgningVi blev kontaktet af kommunenVi fik besøg i vores hjemEn familieplejeorganisation ordnede det for osVi er ikke blevet formelt godkendtAndet:
__________________________________________________________________________________________________________________________________________10.Hvornår blev I godkendt som plejefamilie?År:___________måned:___________
67
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
11.
Hvordan oplevede I et eventuelt besøg i hjemmet, da I skulle godkendes somplejefamilie?(Sæt gerne flere krydser)
Vi havde en god dialog med medarbejderenMedarbejderen var grundig og stillede mange spørgsmålMedarbejderen gik for tæt på vores privatlivMedarbejderen talte også alene med vores eget barn/børnVi sad tilbage med mange spørgsmålVi har ikke haft besøg af en medarbejderAndet:
__________________________________________________________________________________________________________________________________________
12.
Har jeres bopælskommune siden godkendelsen taget kontakt til jer for at foretageen løbende vurdering af jer som plejefamilie?(Sæt ét kryds)
Andet:________________________________________________________________________________________________________________________________________
Ja, det er sket løbendeJa, det er sket få gangeNej, det er ikke sket
68
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
13.
Blev I tilbudt plejeforældrekursus, RUGO el. lign. af en varighed på min. 25 timer,da I indledningsvist blev plejefamilie?(Sæt ét kryds)
JaNej
Hvis ja, har I taget imod tilbuddet?
Ja, skriv hvilket kursus:
________________________________________________________________________________________________________________________________________
Nej, skriv hvorfor:
________________________________________________________________________________________________________________________________________
III. PlejebarnetHer følger nogle spørgsmål om det barn, I har i døgnpleje. Husk at spørgeskemaet gælder étbarn. Såfremt I har flere børn anbragt, bedes I som nævnt udfylde tilsvarende antal skemaer.14.Hvornår blev det pågældende plejebarn anbragt hos jer?År:___________Skriv årstal
Måned:_____________Skriv måned
15.
Hvor mange gange plejevederlag modtager I for jeres plejebarn?Skriv antal gange:____________
16.
Hvem har formidlet anbringelsen af jeres plejebarn?(Sæt ét kryds)
Vores plejebarns kommuneEn familieplejeorganisationEn anden, angiv hvem:______________________________________
69
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
17.
Havde I inden anbringelsen kendskab til plejebarnet/den biologiske familie?(Sæt ét kryds)
Ja, vi kendte både plejebarnet og den biologiske familieJa, vi kendte plejebarnetJa, vi kendte den biologiske familieJa, vi er selv i familie med vores plejebarnNej
IV. Det løbende tilsynLigesom med godkendelsesproceduren er der et lovkrav om, at plejebarnets kommune, dvs.den anbringende kommune, løbende fører tilsyn med barn og plejefamilie. Tilsynet kanenten føres af kommunen selv, eller kommunen kan have overdraget tilsynet til eksempelvisen familieplejeorganisation. Tilsynet skal sikre kvaliteten i anbringelsen, herunder følge oppå den indsats, der er iværksat, og løbende vurdere, om andre tiltag er nødvendige. I denæste spørgsmål bedes I derfor tænke på det tilsyn, som løbende føres med den aktuelleanbringelse, og I bedes i jeres vurdering tænke på de seneste to år.18.Hvem fører i dag det løbende tilsyn med anbringelsen?(Sæt ét kryds)
Andre, angiv hvem:____________________________________________
19.
Er det de samme som inden for de seneste 2 år har varetaget det løbende tilsyn?(Sæt ét kryds)
JaNejI så fald bedes I i jeres vurdering kun tænke på den periode, som dennuværende varetager af det løbende tilsyn har stået for.
70
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Kommunen, skriv hvilken:_______________________________________En familieplejeorganisation, skriv hvilken:___________________________Der føres ikke tilsyn med barnetGå til spørgsmål 25
20.
Hvordan foregår tilsynet med anbringelsen?Tilsynsperson skal forstås som den familieplejekonsulent, sagsbehandler ellermedarbejder fra en familieplejeorganisation, som har ansvar for tilsynet med jeresplejefamilie.(Sæt gerne flere krydser)
21.
Ved møder i vores hjemVed møder på tilsynspersonens arbejdspladsVed telefonsamtalerPå anden måde, skriv hvilken:______________________________________Der har endnu ikke været tilsyn med anbringelsen
Hvor ofte har I tilsynsmøder med den primære tilsynsperson?Med tilsynsmøder menes enten møder i jeres hjem eller på kommunen/hosfamilieplejeorganisation.Skriv omtrentligt antal gange årligt:_____________Burde tilsynet efter din/jeres mening foregå oftere?(Sæt ét kryds)
22.
23.
NejJa, skriv hvor ofte: _________________________________________
Hvor ofte har I supplerende kontakt med personen, der udfører tilsynet- eksempelvis telefonisk eller via mail?(Sæt ét kryds)
Mindst en gang hver 3. MånedMindst en gang hvert ½ årMere sjældentAldrig
71
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Mindst en gang om måneden
24.
Hvordan oplever I kvaliteten i tilsynet med anbringelsen?Her følger først en række positive udsagn og dernæst en række negative udsagn. Dehandler om forskellige forhold ved tilsynet, som kan være vigtige for at sikre en godkvalitet i anbringelsen. Der vil til slut være mulighed for at tilføje yderligere forhold,som kan være af betydning. I bedes ved hvert udsagn vurdere, hvor enige elleruenige I er, og sætte ring om tallet.
HeltuenigA. Tilsynet er en god støtte for os somplejefamilie(Sæt én ring)B. Tilsynet er en god støtte for barnet(Sæt én ring)C. Vi har tillid til den person, der varetagertilsynet(Sæt én ring)D. Vores indgående kendskab til barnet bliverbrugt bedst muligt i de beslutninger, der træffesom barnet(Sæt én ring)E. Tilsynspersonen lytter og forholder sig tilvores ideer og forslag angående barnet(Sæt én ring)A. F. Det er svært at komme i kontakt medtilsynspersonen, hvis vi henvender os(Sæt én ring)G. Det sker ofte at vi ikke bliver oplyst ombeslutninger, der vil påvirke anbringelsen(Sæt én ring)H. Tilsynet dækker ikke i tilstrækkelig grad voresbehov angående råd og vejledning(Sæt én ring)I. Tilsynspersonen formår ikke i tilstrækkeliggrad at følge op på de aftaler, vi laver(Sæt én ring)
Uenig
Hverkenenig elleruenig
Enig
Heltenig
1111
2222
3333
4444
5555
1
2
3
4
5
1
2
3
4
5
1
2
3
4
5
1
2
3
4
5
1
2
3
4
5
72
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Eventuelt andet:Skriv hvad:____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
25.
Hvor mange forskellige primære tilsynspersoner har I/barnet haft i løbet afanbringelsen?Antal personer:_____________Er I som plejefamilie blevet tilbudt følgende støtteforanstaltninger inden forde seneste 2 år?A. Supervision af anbringelsen?
26.
JaNejJaNej, hvorfor ikke: _______________________________________________
Hvis ja, har I taget imod tilbuddet?
B. Psykologrådgivning til jer som plejefamilie?JaNejJaNej, hvorfor ikke: _______________________________________________
Hvis ja, har I taget imod tilbuddet?
73
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
C. Deltagelse i netværksgruppe?
JaNejJaNej, hvorfor ikke: _______________________________________________
Hvis ja, har I taget imod tilbuddet?
D. Deltagelse i relevante kurser/efteruddannelse?
JaNejJaNej, hvorfor ikke: _______________________________________________
Hvis ja, har I taget imod tilbuddet?
Eventuelt andet:Skriv hvad:_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
27.
(Sæt ét kryds)
Andet:__________________________________________________________________________________________________________________________________________
Ja, vi har set rapportenJa, vi har set eller hørt om dele af rapportenJa, vi ved den er lavet, men har ikke set eller hørt om denNej, der er ikke foretaget en § 50 undersøgelse af vores plejebarnNej, vi ved ikke om der er foretaget en § 50 undersøgelse af vores plejebarn
74
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Er I bekendt med § 50 undersøgelsen af jeres plejebarn?§ 50 undersøgelsen er en undersøgelse, som bl.a. afdækker ressourcer ogproblemer hos barnet, den biologiske familie og netværket. Tidligere hed den § 38undersøgelsen.
28.
I hvor høj grad er I blevet orienteret om følgende forhold angående jeresplejebarn:(Sæt ét kryds ud for hvert spørgsmål)I høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikke
Barnets fysiske tilstand?Barnets psykiske tilstand?Barnets generelle udvikling?Barnets familieforhold?Barnets institution eller skoleforhold?Barnets fritidsforhold og venskaber?
Andet, skriv hvad:________________________________________________________________________________________________________________________________________29.Er I som plejeforældre blevet inddraget i udarbejdelsen af, eller i opfølgningen på,barnets handleplan?(Sæt ét kryds)
30.
Ja, i høj gradJa, i nogen gradJa, i mindre gradNej
Har det løbende tilsyn med barnet førhen været varetaget af enFamilieplejeorganisation og er nu overgået til kommunens varetagelse?(Sæt ét kryds)
31.
JaNejgå til spørgsmål 36
Har I oplevet en ændring af kvaliteten i tilsynet(Sæt ét kryds)
Kvaliteten er forbedretKvaliteten er uforandretKvaliteten er forringetAndet:
__________________________________________________________________________________________________________________________________________
75
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
32.
Er mængden af årlige tilsynsbesøg forandret, efter kommunen har overtagetansvaret for det løbende tilsyn?(Sætét kryds)
Andet:__________________________________________________________________________________________________________________________________________33.Er der sket en forandring i den måde I som plejeforældre bliver taget med påråd, når der skal træffes beslutninger omkring barnet?(Sæt ét kryds)
Tilsynet sker hyppigereTilsynet sker i samme gradTilsynet sker sjældnere
Vi bliver i højere grad inddragetVi bliver inddraget i samme grad som førVi bliver i mindre grad inddragetVi bliver slet ikke inddragetAndet:
__________________________________________________________________________________________________________________________________________
34.
(Sæt ét kryds)
Mulighederne er blevet bedreMulighederne er de sammeMulighederne er blevet dårligereAndet:
__________________________________________________________________________________________________________________________________________
76
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Er der sket en forandring i mulighederne for at modtage støtte og vejledning,efter at kommunen har overtaget ansvaret for det løbende tilsyn?
35.
Er der sket en forandring i andre forhold som følge af kommunens overtagelseaf det løbende tilsyn?(Sæt ét kryds)
Ja, skriv hvilke:_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Nej
77
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
V. Tilsyn i fremtidenEn vigtig del af denne undersøgelse handler om, hvad der i fremtiden kan gøres bedre iforhold til at støtte op om plejefamilier og deres arbejde. Derfor bedes I nu tænke på, hvadder kunne forbedre tilsynet i fremtiden.36.Synes I, at der er forhold omkring det løbende tilsyn, som bør forbedres?Hvis I mener tilsynet bør forbedres, bedes I ud fra de følgende muligheder, besvare iprioriteret rækkefølge. Det forhold, I anser som vigtigst i forhold til at forbedretilsynet, gives et 1-tal, næstvigtigste gives et 2-tal osv. op til max 7.(Skriv et tal i kassen i prioriteret rækkefølge)
Andre forhold, skriv hvilke:_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
78
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Bedre økonomisk støtteBedre vejledning i forhold til støtte og rådgivningMere vejledningFlere tilsynBedre muligheder for samarbejde omkring barnetStørre inddragelse i beslutninger, udarbejdelse af handlingsplan m.m.
Forbedret støtte til samarbejde med biologiske forældreBedre muligheder for supervisionBedre muligheder for psykologrådgivningBedre muligheder for netværksdannelseBedre muligheder for efteruddannelseBedre og mere information om barnets baggrund og problemer mv.
37.
Hvis jeres nuværende plejeforhold ophørte, ville I så ønske at modtage et andetplejebarn?(Sæt ét kryds)
Ja
NejHvis ja, hvorfor:________________________________________________________________________________________________________________________________________Hvis nej, hvorfor ikke:_______________________________________________________________________________________________________________________________________38.Andre generelle kommentarer:Hvis I har yderligere tilføjelser, er I velkomne til at skrive dem her:____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
79
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
Spørgeskemaet er slut – Tak for din/jeres deltagelse
BILAG9 – SPØRGESKEMA TIL FORHENVÆRENDE PLEJEFORÆLDRETeori ogMetodecentretMilnersvej 403400 HillerødTlf. 48 20 14 00Fax 48 20 14 99[email protected]www.teoriogmetode.dk
Ophørsskematil brug ved afsluttet døgnplejeforholdinden for de seneste 18 månederSpørgeskemaet indeholder spørgsmål om årsag til døgnanbringelsens ophør, samtspørgsmål om, hvorvidt du/I vil være plejefamilie igen.Hvis det er muligt, udfyldes ophørsskemaet i fællesskab med din eventuellesamlever/ægtefælle.Skemaet bedes returneret i den frankerede svarkuvert.
1.
Er anbringelsen ophørt som led i handleplanen?(Sæt ét kryds)
2.
JaNej
På hvilken baggrund er anbringelsen ophørt?(Sæt ét kryds)
På min/vores foranledningPå kommunens foranledningPå barnets foranledningPå de biologiske forældres foranledningPlejebarnet fyldte 18 år
Anden årsag, skriv hvilken:________________________________________________________________________________________________________________________________________
80
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
3.
Er I interesserede i på ny at blive plejefamilie?(Sæt ét kryds)
4.
JaNej
Gå til spørgsmål 6
Både ja og nej
Angiv nogle årsager til, at I enten er usikre på eller ved, at I ikke på ny vil væreplejefamilie?________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
5.
Ville en forbedring af tilsynets indhold forandre jeres holdning til på ny at bliveplejefamilie?(Sæt ét kryds)
Ja, fordi:
____________________________________________________________________Nej, fordi:
____________________________________________________________________Andet:
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________6.Vil I anbefale andre familier at blive plejefamilie?(Sæt ét kryds)
Ja
Nej, hvorfor ikke:________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Spørgeskemaet er slut – Tak for din/jeres deltagelse
81
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
LITTERATURBrønserud,
Sissel & Marie-Lousie Dessau:Anbringelse af børn i familiepleje – Atnavigere i en kompleks virkelighed.Dafolo Forlag, 2001.Egelund,
Tine & Anne-Dorthe Hestbæk:Anbringelse af børn og unge uden forhjemmet – en forskningsoversigt.Socialforskningsinstituttet, 2003.Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje.Familieplejen Danmark, nuBørn & Familier, 2002.Nielsen,
Flemming:"Som plejeforældrene ser det – kortlægning og analyse afforanstaltningen 'familiepleje' i Københavns Kommune".Institut for Statskundskab,Københavns Universitet, 2002.Rudfeld,
Kirsten:Dansk socialpolitik i grundtræk.Danmarks Sociale Højskole, 1966.Serviceloven,
vejledning nr. 3Zobbe,
Karen & Lisbeth Hansen:Undersøgelse blandt døgnpleje- ogaflastningsfamilier tilknyttet Københavns Kommune.Teori og Metodecentret, 2007.
82
EVALUERING AF TILSYNET MED PLEJEBØRN
