Der blev i 2008 etableret en ny struktur forforskningen. Forskningsprogrammet omfatter 15policyområder, som bestyrelsen vurderer, SFI børdække som nationalt center. Dertil kommer tostrategiske programmer, som ikke er relateret tilpolicyområderne, men som er af strategisk betyd-ning for SFI’s evne til at imødekomme omverde-nens efterspørgsel efter forskningsbaseret viden.Forskningen på SFI omfatter flere samfunds-videnskabelige discipliner, der samarbejder ombelysning af de problemstillinger, der er indeholdti forskningsprogrammet.Forskningen tilrettelægges i et antal pro-gramgrupper. Programgrupperne er fagligeinteressefællesskaber, der hver arbejder med enudvalgt del af forskningsprogrammet. For denenkelte forsker betyder det typisk, at han/hunprimært lægger sin arbejdsindsats i én gruppe,men nogle deltager i flere. Programgruppen ledesaf en eller to programledere, der sørger for fællesfaglige aktiviteter samt tager initiativ til og koor-dinerer forskningsprojekter. SFI har desuden etinternt forskningsråd (IFr), der har som hovedop-gave at kvalitetssikre projektbeskrivelser for alleSFI’s forskningsprojekter. Derudover koordinererog kvalitetssikrer IFr ansøgninger til råd og fonde

Viden om hvilke indsatser, der virker på det socialeområde, er efterspurgt fra både stat og kommu-ner. Det skaber et behov for at kunne gennemføremeningsfyldte effektmålinger. I de seneste år harSFI opbygget væsentlige kompetencer på dettefelt. SFI tog i 2008 initiativ til et kommuneforumfor effektmåling, hvor SFI i samarbejde med10-15 kommuner vil gennemføre konkrete effekt-målingsprojekter, herunder forsøg der overholderkravene til eksperimentelle forsøgsdesign.I 2008 blev der ligeledes taget initiativ til atudarbejde en række mindre ”pixibøger”, der kort ogpædagogisk giver en indføring i principperne for deforskellige muligheder for fagligt holdbare effekt-målinger og omtaler nogle af de gode eksempler,der allerede findes. Målgruppen er SFI’s rekviren-ter og interessenter, som er interesserede i videnom effekter. Formålet er at bidrage til udvikling afgode effektmålingsprojekter fremover og udbredekendskabet til SFI’s ”gode” effektmålinger til etbredere publikum.SFI Campbell, der laver systematiske forsk-ningsoversigter over virkninger af indsatser, blev

SFI har gennemgående en pæn succesrate vedansøgninger til forskningsråd mv. SFI har opnåetbevilling fra globaliseringspuljen til at etablereet center for spørgeskemadata og kombineredespørgeskema/registerdata (CSSr) med deltagel-se af langt hovedparten af samfundsvidenskabe-lige og en del sundhedsvidenskabelige miljøer iDanmark. SFI har også deltaget i ansøgninger tilstore strategiske forskningsprogrammer – senesthar SFI som hovedansøger opnået en bevillingpå 16,7 mio. kr. fra det strategiske forsknings-program for uddannelse. I programmet deltageren række forskere fra ind- og udland. I øvrigt ersamarbejdet med universiteterne fortsat ogsåpå andre områder i tråd med de eksisterendesamarbejdsaftaler og omfattende både forskningog uddannelse.

OrganISatIOn Og LedeLSeBeSTyrelSeProfessor Peter Nannestad, Aarhus Universitet(formand)Professor Margaretha Bertilsson, SociologiskInstitut, Københavns Universitet (næstformand)Kommunaldirektør Mogens Hegnsvad,Gribskov KommuneAdm. direktør Cristina lage, Nordea Invest FundManagement A/SDirektør for Voksen og Sundhed, Karin Holland,Horsens KommuneProfessor Torben M. Andersen, ØkonomiskInstitut, Aarhus UniversitetProfessor Jørn Henrik Petersen, Institut forStatskundskab, Syddansk UniversitetForsker Anika liversage (medarbejdervalgt), SFIForsker Cecilie Dohlmann Weatherall(medarbejdervalgt), SFIAfdelingschef Birgitte Olesen (tilforordnet),VelfærdsministerietDepartementschef Bo Smith (tilforordnet),BeskæftigelsesministerietDIreKTIONAdm. direktør Jørgen SøndergaardForskningsdirektør Ole Gregersenressourcedirektør Kenneth JensenOle GreGerSeN ForskningsdirektørJØrGeN SØNDerGAArD Adm. direktørKeNNeTH JeNSeN ressourcedirektør

DrIFTSreGNSKAB (1.000 Kr.)2002INDTæGTerOrdinær virksomhedIndtægtsdækket virksomhedTilskudsfinansieret forskningØvrige indtægterIndtægter i altUDGIFTerlønØvrige driftsudgifterUdgifter i altresultat39.70033.88916.1993.27492.06244.78638.25892.0602200340.30047.73510.4651.597100.09753.45344.70698.1591.938200438.70039.67719.88778899.05154.00140.60294.6034.448200538.30047.76218.6851.300106.04757.59446.086103.6802.367200637.80054.20821.2511.114114.37360.41850.850111.2683.105200737.20050.95219.7841.900109.83663.01558.026121.041(11.205)200835.59951.57827.7951.302116.27464.52353.976118.499(2.225)

Det er glædeligt, at SFI er i stand til at tiltrækkemange eksterne midler. Men det er samtidig sådan,at udviklingen i finansieringsstrukturen på forsk-ningsområdet skaber store udfordringer for SFI.en stigende del af de offentlige forskningsmidlerudbydes som programmidler, og en stigende delaf SFI’s indtægt stammer fra eksterne midler. Detsker samtidig med, at SFI’s basisbevilling fortsatreduceres. Det medfører en tendens til, at SFI’sfaglige profil i stadig højere grad styres af, hvor derfindes programmidler, og det kan give en udfor-dring med at dække hele velfærdsområdet.Det er derfor tilfredsstillende, at det medudmøntningen af globaliseringsaftalen i efteråret2008 er blevet anerkendt, at sektorforskningsin-

Men selv om SFI har vundet konkurrencen, med-fører omlægningen fra basismidler til en konkretprojektbevilling alligevel en begrænsning i SFI’ssamlede forskningsaktivitet, fordi SFI råder overfærre muligheder for at medfinansiere projekter.I SFI SUrVey er 2008 blevet brugt på atetablere et solidt grundlag for et fremadrettetpositivt driftsresultat, og en række projekter meddårlig økonomi er afsluttet. Der ses samtidig enforbedring i såvel kundetilfredsheden som medar-bejdertilfredshed.SFI’s væsentligste aktiv er dygtige og motive-rede medarbejdere. Den årlige trivselsmåling viste,at medarbejdernes tilfredshed med ansættelsenpå SFI igen i år er i fremgang. Dertil kommer, atSFI i 2008 modtog prisen ”På vej til at blive Dan-marks mest familievenlige arbejdsplads”.

Til trods for, at 2008 har været et økonomiskvanskeligt år, har såvel den forskningsmæssigeproduktion som formidlingen været stor somfølge af en meget tilfredsstillende stigning i pro-duktiviteten.I 2008 har 10 pct. af SFI’s basisbevillingværet i udbud efter reglerne i forskningsrådsloven.Udover SFI var der 7 bud, og SFI vandt udbuds-runden. Det er naturligvis meget tilfredsstillende.

50 årssamfunds-forskningdet blev markeret hele året, at danmarks socialforskningsinstitut fyldte 50 år.kulminationen var en jubilæumsreception og fest i maj med masser af gæster,taler og hoppeborg til medarbejderne. senere på året blev det til farvel til besty-relsesformand palle simonsen efter 10 år og velkommen til ny bestyrelse ogformand.Jubilæet blev faktisk fejret dagligt i det forgangneår. For hver gang der blev sendt en mail fra enmedarbejder på SFI, så var det særlige jubilæ-umslogo en del af emailsignaturen med budska-betViden til velfærd gennem 50 år.Der blev også sat fokus på det faglige. enrække jubilæumsartikler publiceret på hjemme-siden fortalte, hvordan SFI gennem et halvtårhundrede har været med til at præge sam-fundsudviklingen i Danmark med forskning ogviden. Det var fx artiklen om, hvordan ældreforsk-ningen i sin vorden handlede om varm mad ellerej til diskussionen om kvalitet i ældreplejen i dag.eller hvordan arbejdsmetoderne har forandret sigfra det gamle hulkortsystem til store elektroniskedataprogrammer.fest i gÅrdeN

Undervejs blev der sunget godt til, for jubilæums-komiteen havde hyret sanger Jon Hollesen til atlede fællessangen.efter den officielle del af festen var overstået,fik alle SFI’ere sved på panden, da der var arran-geret konkurrencer, som blandt andet involveredeen kæmpe hoppeborg og brydning i sumo-dragter.Alle fik dog lov til at feste på almindelig vis seneremed mad, drikke og socialt samvær.Ny maNd for bordeNdeN

2008 blev også et år, hvor SFI fik ny bestyrelse ogny bestyrelsesformand, da Palle Simonsen valgteat trække sig tilbage efter 10 år på posten. SFIsagde farvel til Palle ved en reception og med atstifte ”Palle-prisen”, som fremover vil gå til åretsgode kollega.Den nye formand er professor i statskund-skab ved Aarhus Universitet Peter Nannestad, derer udpeget for de næste fire år. Det samme gæl-der hele bestyrelsen, hvor der er flere gengangerefra den forrige periode, men også nye medlemmer,nemlig kommunaldirektør Mogens Hegnsvad fraGribskov Kommune, og fra SFI’s egne rækker for-sker Anika liversage og forsker Cecilie DohlmannWeatherall.

Den vigtigste begivenhed var dog uden tvivl selvejubilæumsreceptionen og festen for medarbejder-ne. 30. maj var venner af huset, tidligere medar-bejdere, kunder og samarbejdspartnere inviterettil reception i SFI’s gård. Den var i dagens anled-ning pyntet op med store bannere, grønne greneog balloner samt adskillige borde med drikkevarerog lækkerier fra SFI’s gode kantine.Flere hundrede mennesker mødte op for atskåle med direktør Jørgen Søndergaard, da han idagens anledning lancerede SFI’s nye jubilæums-fond, som hvert år skal give en pris til en person,der har bidraget med ny viden om velfærd ved enekstraordinær indsats. Der blev også lejlighed tilat høre talerne fra velfærdsminister Karen Jes-persen og bestyrelsesformand Palle Simonsen.

om at målebehovet for effektmåling og evidens på social- og velfærdsområdet er stort. forat skaffe bedre viden om, hvordan forskellige indsatser virker, har sfi oprettetet såkaldt kommuneforum for effektmåling, hvor en række kommuner indgårpartnerskab med sfi for at styrke effektforskningen.SFI tog den 24. november 2008 et vigtigt skridtpå vejen til at opbygge Danmarks stærkeste fag-lige miljø inden for effektstudier. repræsentanterfor en række store og mellemstore kommunervar mødt op i Herluf Trolles Gade til møde ometablering af et ”kommuneforum for effektforsk-ning”. Stemningen var yderst positiv, og mødetresulterede i, at SFI her i foråret er ved at indgåsamarbejdsaftaler med kommunerne.en af deltagerne på mødet, kommunaldirek-tør i Gladsaxe Kommune Marius Ibsen, hilserinitiativet velkommen. Han understreger, at derendnu ikke er truffet politisk beslutning om atGladsaxe vil deltage, men siger alligevel:”Vi vil gerne være med, fordi vi synes, deter vigtigt at måle effekter. Der tales jo megetfor tiden om dokumentations-mani, dvs. at derdokumenteres for meget. Og det, man ofte gernevil dokumentere, er, hvad der kommer ud af’maskineriet’. Men det er man tit ikke i stand til. Viser SFI’s initiativ som en vej til at blive klogere på,hvad der kommer ud af maskineriet.”Kommuneforum skal dække de områder, SFIbeskæftiger sig med, dvs. alle de tunge politik-områder i kommunerne som børn og unge, skole,ældre, udsatte grupper, beskæftigelse, sundhed,bolig og handicap.begræNset videN om effekter

rådet. I juni 2008 opridsede rigsrevisionen detsåledes:”De sociale indsatser har ofte stor betyd-ning for de berørte borgeres liv, og det er derforvæsentligt at vide, hvilke indsatser der virker, oghvilke der ikke gør. I dag er der begrænset videnom effekterne af de sociale indsatser, og der findesgenerelt ikke data, som kan bruges til at skaffedenne viden.” (rigsrevisionen:Beretning om videnom effekter af de sociale indsatser,juni 2008)Seniorforsker på SFI, Mads Meier Jæger,der sammen med professor Paul Bingley ledercentrets effektforskningsprogram, er enig. Og hanmener, at problemet stikker endnu dybere. Forselv om der snakkes meget om effektmåling, såved folk ikke altid, hvad det egentlig går ud på.søreN fik eN pille

kan være helt vildt svært! Det videnskabeligeligger i at kunne skabe det match,” understregerMads Meier Jæger.I Gladsaxe Kommune har man arbejdet medkvalitetsmåling, men de er endnu ikke gået i gangmed at måle effekter, fortæller Marius Ibsen:”Vi har interesseret os for at opstille resultat-krav af forskellige slags. Men vi er jo begrænsetaf, hvad der foreligger. Vi har nogle regelmæssigebrugerundersøgelser på forskellige områder, ogdem bruger vi da – også til at fastsætte nogle målfor, hvor tilfredse brugerne skal være.”iNdsamliNg af data

Samarbejdet mellem SFI og kommunerne skalgøre det muligt at indsamle de nødvendige data,som skal danne grundlag for større viden om effek-ter. et af målene med kommuneforum er naturlig-vis at få nogle gode effektundersøgelser sat i søen.Forummet vil danne rammen om samarbejdemellem forskning og praksis, så alle ved, hvad dekan forvente i en konkret undersøgelse. Det skalsikre, at forskerne kender til praksis, og at medar-bejderne i kommunerne forstår, hvad effektmålingindebærer.Initiativet til konkrete effektmålinger kankomme fra såvel kommunerne som fra SFI. Isamarbejdet forpligter kommunerne sig til sætteeffektmåling højt på dagsordenen og at ladeSFI’s forskere indsamle data i forbindelse medeffektmålinger.Seniorforskeren glæder sig over samarbejdet:”Kommunerne bliver sådan en slags empirisklaboratorium.”

”effektmåling er en særlig videnskabelig disci-plin. Det er lettest at forstå, hvis man tænker påeffektmåling som et medicinsk eksperiment,” for-klarer SFI-forskeren, og giver et eksempel, hvorden sociale indsats tænkes som en pille:Søren fik en pille, men hvad var der sket medSøren, hvis han ikke havde fået pillen? Og er deren særlig grund til, at Søren fik pillen, eller ensærlig grund til at han ikke fik den?effekt handler om at gøre en forskel. Her ereffekten af pillen forskellen mellem, hvordan detgår Søren med og uden pillen.”Problemet er, at vi aldrig ser den sammeperson både få pillen og ikke få pillen. Så vi ernødt til at finde en, der minder om personen mestmuligt – vi siger, at vi har en, der matcher. Og det

Men kommuneforummet handler om mere end atskabe et godt grundlag for at indsamle data. Deter også ambitionen, at de længerevarende part-nerskaber med kommunerne vil gøre det muligtsystematisk at udveksle viden og opbygge kompe-tencer såvel på SFI som i kommunerne.SFI vil holde seminarer om effektmåling oglave ”pixi-bøger” om, hvordan man laver godeeffektundersøgelser. Forskerne vil også tilbydesparring til kommunerne i forbindelse med for-søgs- og udviklingsprojekter, så det bliver muligtat måle effekten af projekterne, og de vil hjælpemed at designe effektmåling af konkrete tiltag ikommunerne.Marius Ibsen ser frem til at få styrket dentekniske viden om effektmåling blandt medarbej-derne i Gladsaxe:”Det er begrænset, hvad en kommune er istand til at lave på sådan et område. Vi har joikke ressourcerne til at lave forskningsarbejde. Vihåber, at det bliver til glæde for de medarbejdere,der kommer til at samarbejde med SFI. Vi håber,at de bliver lidt mere skarpe på, hvordan man kangribe effektmåling an,” forklarer han.Men kommunaldirektøren ser også videnbevæge sig den anden vej, så de effektmål, for-skerne opstiller, også bliver anvendelige i praksis:”Vi håber også, at vi er i stand til at påvirkeSFI og fortælle lidt om det praktiske livs proble-mer. Vi kan bidrage med erfaringer fra det prakti-ske liv og fortælle om, hvordan virkeligheden serud,” påpeger Marius Ibsen.

en af de bedste måder at måle effekten af ensocial indsats, er ved hjælp af de såkaldte lod-trækningsforsøg. I lodtrækningsforsøg laver mandet omtalte ”match” ved at trække lod mellemdeltagerne. Én gruppe får en særlig indsats, denanden gruppe fungerer som kontrolgruppe og fårfx den normale indsats.Men lodtrækningsforsøg er også den metode,der kræver det tætteste samarbejde mellemforskere og praktikere ude i kommunerne. MadsMeier Jæger forklarer:”Det sværeste ved den type undersøgelser erat få dem implementeret i praksis. Så man er nødttil at have kommunerne med som aktive medspil-lere. Det er sagsbehandleren eller jobkonsulenten,der skal slå en terning eller trække et nummer forat finde ud af, hvilken indsats folk skal have.””erfaringen viser, at vi forskere kan have allemulige ideer om, hvordan undersøgelsen skaludføres, men det kan sagtens gå fuldstændigt ifisk, hvis fx sagsbehandlerne ikke er med på det.Derfor er det godt også at have kommunerne medpå øverste niveau. Så er der høj sandsynlighed for,at det bliver udført i praksis,” pointerer forskeren.De kommuner, der er med i SFI’s kommune-forum, forpligter sig til at være klar til at deltage ilodtrækningsforsøg – både som forsøgsgruppe ogsom kontrolgruppe.velfærd mere komplicereteNd mediciN

stammer en stor del af inspirationen til at måleeffekter på velfærdsområdet fra det medicinskeområde. Men der er naturligvis store forskelle påde to områder.Den mest åbenlyse forskel er på selve ind-holdssiden – en social indsats er mere kompleksend en pille, og det kan være svært præcis atbestemme, hvornår en social klient er ”rask”.Men der er også en anden, mere organisa-torisk forskel, der gør etableringen af et fællesforum for effektforskning nødvendig: På det medi-cinske område er forskere og praktikere ofte desamme personer – nemlig læger – og stort setalle har samme uddannelsesmæssige baggrund.På social- og velfærdsområdet er der til gengældstor uddannelsesmæssig forskel på forskere ogpraktikere, og de to grupper har også deres hver-dag i to helt forskellige miljøer.etableringen af kommuneforum vil bringe deto grupper tættere på hinanden og derved sikre, atforskere og praktikere kommer til at tale sammesprog, når konkrete effektforskningsprojekter skalsættes i søen.processeN fremover

10 år mtag et kig i personalepolitikken for snart sagt hvilken som helst dansk virksomhed, og du vil før eller siden støde på for-muleringer om, hvordan virksomheden vil tage hensyn til medarbejderne. det kan fx være, at virksomheden vil forsøge atfastholde dem som arbejdskraft, hvis de bliver langtidssygemeldte eller får nedsat arbejdsevne. og der vil sikkert værepersonalepolitiske mål om særlige hensyn til personer med handicap eller med anden etnisk baggrund. eller måske enhensigtserklæring om at ansætte svage grupper igennem brug af fleksjob. personalepolitikken vil omtale virksomhedenssociale ansvar. sådan var det ikke for bare 10 år siden.I de sidste 10 år har SFI hver år udgivet status-rapporter over, hvordan det går med at få virk-somheder i Danmark til at forebygge og afhjælpesociale problemer – dvs. være socialt ansvarligeog engagerede både i deres holdninger og handlin-ger. Opgaven blev oprindeligt stillet af det davæ-rende Socialministerium. I slutningen af 2008besluttede Beskæftigelsesministeriet at forlængeprojektet i hvert fald i endnu tre år.SFI’s opgave var en del af en større kam-pagne om virksomheders sociale engagement,som daværende socialminister Karen Jespersensatte i gang i midten af 1990’erne. Formålet var,at virksomhederne skulle være med til at fore-bygge sociale problemer. De skulle gøre mere forat fastholde medarbejdere, der blev langtidssygeeller som af andre grunde ikke levede op til almin-delige præstationskrav. Virksomhederne skulleogså i højere grad ansætte vanskeligt stilledegrupper uden beskæftigelse, fx langvarige kon-tanthjælpsmodtagere. endelig skulle kampagnenogså sætte fokus på at skabe muligheder for, atbørnefamilierne kunne få arbejdsliv og familielivtil at hænge sammen.frivillig iNdsats med økoNomisk støtte

nuiteten i kortlægningerne har det været muligtat følge udviklingen i foreløbig en 10-års periode.Kortlægningerne har i sig selv været med til atholdningspåvirke virksomhederne.Seniorforsker Helle Holt har igennem heleperioden ledet SFI’s kortlægningsopgave og fulgt,hvordan resultaterne af kampagnen og undersø-gelserne tog form. Hun fortæller: ”Da jeg stilledespørgsmålene om socialt ansvar første gang, varder ikke én virksomhed, der vidste, hvad jeg talteom. I dag vil hvilken som helst virksomhed videdet. Alene af den grund har projektet været ensucces. Men mere konkret er der også skabt enrække tiltag og forsøg med henblik på at øgeengagementet og fx få flere i fleksjob.”det er lettere at have holdNiNgereNd at haNdle

dvs. hovedsagelig de små private virksomheder.”Det kan også synes logisk nok”, siger Helle Holt.”Små offentlige virksomheder som fx daginstitu-tioner har traditionelt taget mange ind i jobtilbud.For den lille private håndværksmester er detderimod en helt anden beslutning fx at ansætteen person i fleksjob. For store private og storeoffentlige virksomheder er handlingsmønstrenepå området mere ens.”øget eNgagemeNtet betyder ikkeNødveNdigvis større rummelighed

SFI’s kortlægning har vist, at der generelt år forår har været en stigning i det sociale engagement.Der er kommet flere i fleksjob, og flere virksom-heder fastholder arbejdskraft og har fået en per-sonalepolitik. Det vidner om et mere rummeligtarbejdsmarked. Men det kan på den anden sideogså være, at udviklingen på arbejdsmarkedet harskabt et større behov for, at flere mennesker skalfastholdes i arbejde. Arbejdsmarkedet kan havefået flere mennesker med nedsat arbejdsevne.Derfor er det svært at fastslå den faktiske effektaf bestræbelserne for større socialt engagement.Også fordi det sagtens kan tænkes, at de økono-miske konjunkturer har meget stor betydning påengagementet.videN om virksomheder erefterspurgt

Men ord og handling følges ikke nødvendigvis ad.Om virksomhedernes handlinger i forhold til hold-ninger siger Helle Holt således: ”De første 5-6 årvar der et stort gab: Virksomhederne syntes, detvar smaddervigtigt og en god idé med det socialeengagement. Men det var uhyre få, der reeltgjorde en indsats og lagde handlinger til og fxforsøgte at ansætte personer med handicap ellermed en anden etnisk baggrund. For så vidt er derstadig i dag et spring fra holdning til handling. Nårvi taler om forebyggelse og fastholdelse, så gårdet rigtig godt: Stort set alle danske virksomhederhar i dag en personalepolitik, som inddrager disseemner, bl.a. sygefraværspolitik. De økonomiskekonjunkturer har også indtil videre været medprojektet. Og så er der også ofte fælles interes-ser for både ansatte og virksomhederne i atfastholde arbejdskraften – fx fastholde en sygkollega. langt sværere er det at få opbakningtil at nyansætte medarbejdere med fx fysiskeeller psykiske handicap. Dertil er der for mangeukendte faktorer. Det er svært både for ledere ogmedarbejdere at se interesserne i det.”forskelle pÅ store og smÅvirksomheder

Tanken bag var at få virksomhederne til at spilleen mere aktiv rolle i forebyggelse og løsning afsociale problemer, fordi det offentlige ikke læn-gere kunne klare opgaven alene. Og det skullebaseres på frivillighed. Man ønskede ikke at lovgi-ve om, hvad virksomhederne skulle og ikke skullegøre. Visse andre lande har fx via lovgivning givetvirksomhederne pligt til at ansætte en vis kvoteaf personer med nedsat arbejdsevne. I Danmarker tanken i stedet at motivere gennem bl.a. øko-nomisk støtte i form af løntilskud og synliggørefor virksomhederne, hvad en holdningsændringbetyder i form af øget prestige.overblik som redskab ogiNspiratioNskilde

SFI’s kortlægning giver et særligt overblik, netopfordi den fortæller om virksomhederne og ikke omenkeltindivider. Hos bl.a. politikere, embedsmændog virksomhederne selv er der stor interessefor viden om, hvad virksomheder gør og tænker.resultaterne fra kortlægningerne viser fx, hvor-dan fleksjobbene er fordelt, hvordan de virker, oghvilke virksomheder der tager ansvar. Helle Holtselv giver årligt en række foredrag om emnet tilfx fagbevægelsen og brancheorganisationer, kom-muner og andre offentlige virksomheder.fokus pÅ bestemte iNdsatsomrÅder

edsocialtansvarder siden blevet introduceret særlige temaer i deårlige undersøgelser. De kan brede undersøgel-sesfeltet ud og få flere nyheder og mere aktualitetind i rapporterne. Senest har der fx været fokus påfolk med psykiske lidelser og deres muligheder forat få fodfæste på arbejdsmarkedet. Her ser detdesværre ud til, at der er en tendens til, at de hardet sværere end andre.De årlige temaer sætter også fokus på, omder bør/skal gøres noget inden for det specifikkeområde, fx at virksomhederne skal motiveres oginformeres bedre på netop dette felt. Valget aftemaer, og hvad der skal fokuseres på i de kom-mende undersøgelser, aftales i samarbejde medArbejdsmarkedsstyrelsen. Temaerne udspringertypisk fra foreliggende undersøgelsesresultater. Iden seneste undersøgelse viser det sig fx, at derer forskel mellem unges og ældres holdning tilmedarbejdere med psykisk handicap og til socialtengagement. Det kan derfor være et emne, derbør fokuseres mere på i et tema. For det er vigtigtat få afdækket, om der altid har været sådan enforskel mellem generationerne, og at folk blivermere tolerante med alderen, eller om der er taleom et historisk specifikt holdningsskifte hos deyngre netop nu.Andre kommende temaer kan være et fokuspå indsatser i forhold til sygefravær og et fokus påpsykiske lidelser. Og som Helle Holt påpeger: ”Detvil være naturligt at se på, hvad de nedadgåendekonjunkturer vil få af konsekvenser for det socialeengagement. Vil det fx ændre holdningen til kolle-ger med nedsat arbejdsevne? Og vil fleksjobberneblive fyret?”Kortlægningen fortsætter. Det er foreløbigblevet til i alt 10 bøger om virksomhedernessociale engagement – den 11. er undervejs og den12. er på planlægningsstadiet.

vIrkSOmHederS SOcIaLeengagementVed virksomheders sociale engagement forståsvirksomheders konkrete aktiviteter rettet mod atforebygge, løse eller mindske sociale problemer.De konkrete aktiviteter og dermed engagementetkan være rettet mod virksomhedens egne medar-bejdere –internt socialt engagement– eller detkan være rettet mod personer uden for virksom-heden –eksternt socialt engagement.Både detinterne og det eksterne sociale engagement kanvære entenforebyggendeellerafhjælpende.Populært er det blevet omsat til tre nøgleord:¶ Forebyggelse (internt forebyggende ansvar– rettet mod normal-arbejdskraften)¶ Fastholdelse (internt afhjælpende ansvar– rettet mod de marginaliseringstruede)¶ Nyansættelser/integration (eksternt afhjæl-pende ansvar – rettet mod de marginaliseredeeller udstødte)

– og til deDa Socialforskningsinstituttet blev til et nationaltforskningscenter i 2007 og bevarede sin selv-stændighed i universitetsfusionen, kom synlighed,større gennemslagskraft og mere viden til prakti-kerne for alvor på dagsordenen. SFI (for det blevvi også ved med at hedde) skulle med andre ordbevise sin eksistensberettigelse, et kommunikati-onssekretariat blev oprettet, og dette hold fik tilopgave at lave en ny kommunikationsstrategi. Denblev vedtaget af bestyrelsen i december 2008, ogden røde tråd er, at SFI’s viden skal tydeligerefrem til de rette personer, på de rette tidspunkterog i den rette form.forskNiNg frem i lyset

Det er nyt i SFI-regi at gøre så meget ud af denvidenskabeligt publicerede forskning, men der ergenerelt opbakning til det blandt forskerne, blandtandet hos seniorforsker Thomas lund, der i detsidste halve år har haft flere resultater ude i denbrede offentlighed.”Det betyder utrolig meget. Vi er jo aflønnet afsamfundet for at udføre et stykke forskning – ogvi er da udmærket klar over, at de internationale,videnskabelige artikler, vi producerer, og som ernødvendige for at få blåstemplet vores arbejdesom forskning, ikke ligefrem bliver flået ned afhylderne. Så hér er det nødvendigt med en formid-lingsindsats, som specifikt giver folk kendskab tildet, de er med til at betale til,” siger han.Thomas lund kalder det en sjov udfordringfor en forsker at skulle tænke i vinkler og forklarekomplicerede problemstillinger på kort plads.”Vi er jo generelt ikke bange for at bruge rigtigmange ord om detaljer, ligesom vi gerne vil væresikre på, at alle har forstået de 117 forbehold, derer ved en given analyse. Når vi taler med kolleger,kender de forbeholdene, da de kender den givnemetode. Når vi skal formidle bredt, skal vi ind tilkernen af arbejdet, og så i én sætning fortælle,hvad den er, og på en måde der gør den inter-essant, forståelig og anvendelig, uden at mangår på kompromis med de forskningsmæssigeprincipper bag,” mener han.Når en videnskabelig artikel er blevet publi-ceret, laver SFI’s kommunikationsmedarbejdere isamarbejde med forskeren en kort dansk historieaf resultatet. Den bliver lagt på hjemmesiden, såsnart forskningen bliver omtalt i andre medier. Påden måde sikrer SFI, at andre altid kan finde doku-mentation for forskningen, og at forskerens egenversion af resultatet også er offentliggjort. Det eren god model, der fordrer et godt samarbejde mel-lem forskere og formidlerne, synes Thomas lund.

SFI har en særlig forpligtelse til at overføre videntil praktikere. Derfor er der flere tiltag i den nyestrategi, der handler netop om denne gruppe. Fxdet nye nyhedsbrev SFI Update, der én gang ommåneden pr. mail tilbyder en række artikler om denye rapporter og forskningsresultater. Målgrup-pen er praktikere i bred forstand: Folk der til dagligarbejder inden for de forskellige velfærds- ogsocialpolitiske områder.Det kan være socialrådgiveren i en kommune,det kan være pædagogen på en døgninstitutioneller sagsbehandleren på et jobcenter. Det kanogså være embedsmanden i Velfærdsministerietsdepartement eller politikere – både kommunaltog på Christiansborg. Kongstanken er, at artik-lerne videreformidler den nye viden på en måde,der gør stoffet relevant for disse læsere ved fx atfinde en case, der viser problemstillingen, ellerved at få en kommentar fra en fagperson, derarbejder inden for det område, som forsknings-resultatet beskæftiger sig med. Det kan fx værekommunal personalechef i en artikel om syge-fravær eller en socialpædagog, der fortæller omsine egne erfaringer i en artikel om udsatte børnog unges fritidsliv. en ny genre er også ”Bag omForskningen”, hvor formålet er at fortælle nogleaf de fascinerende historier om forskning, fx hvor-dan man laver feltarbejde om madkultur ellerhemmeligheden bag kvantitativ forskning. SFIUpdate er det elektroniske tilbud. Vi fortsætterogså med fremover at udgive bladet Social Forsk-ning, der på tryk vil fortælle de bedste historierfra nyhedsbrevet – gerne i en lidt længere versionog med fx faktabokse.I anledningen af Årsberetningen har vi bedtZaki Mølgaard, der er pædagog, og som til dagligarbejder med socialt udsatte unge, om at nær-læse de første udgaver af SFI Update.

Denne målgruppedifferentierede kommunikation– for det hedder det også – kommer konkret tiludtryk på flere måder. Hovedreglen er, at manhver gang, der er et nyt forskningsresultat, tænkerigennem, hvem den viden er relevant for, hvordanman bedst formidler til målgruppen, og hvornårdet er mest optimalt at få budskabet af sted.For at kunne dette har vi i den nye strategi enrække tiltag. et af dem handler om at få forskernetil at formidle bedre gennem medietræning medhovedvægt på interviewøvelser foran et kamera.et andet tiltag er at få viden og forskningsre-sultater baseret på SFI’s egen forskning merefrem i lyset og ud til de rigtige modtagere. ForSFI skaber viden på to forskellige måder. For detførste løser SFI opgaver på forskningsniveau påkontrakt for forskellige myndigheder og organi-sationer. Disse resultater bliver altid udgivet somSFI-rapporter, som offentliggøres bredt til alle påsamme tid.For det andet skaber SFI viden gennemforskningsprojekter, der er finansieret af diverseforskningsråd og bevillingen på finansloven. Denslags forskning bliver offentliggjort i internationalevidenskabelige tidsskrifter, og nu skal der merefokus på at få disse resultater ud i en dansk sam-menhæng. Forskningen skal formidles på dansk,og det gør vi blandt andet ved at give udvalgtejournalister fra forskellige medier resultaterne –altså som solo-historier. Målet er, at de udvalgtemedier giver historien en god og mere nuance-ret dækning, fordi det handler om viden, der er

”Jeg synes, at artiklerne er relevante, gode,tilgængelige og overskuelige. De giver mig etgodt overblik over den seneste forskning. ”Bagom”-artiklerne, som forklarer forskning, er megetinformative. Som pædagog kunne jeg godt tænkemig, at den slags historier blev suppleret med enmere kritisk tilgang til vores forståelse af forsk-ning – at det bliver synliggjort, at forskning ogpraksis er komplementære,” siger han.videN og praksis iNtegreres

et naturligt led i processen med at udvikle detsociale arbejde er en anden del af SFI Campbellshovedaktivitet – at arbejde med at få resultaternevidereformidlet til fagfolk.”Praktikerne er jo de socialpolitiske frontar-bejdere. Det er dem, der udfører de socialpolitiskeindsatser i praksis. Det siger næsten sig selv, at hvispraktikerne ved, hvilke tiltag der virker bedst, har debedre mulighed for at målrette det daglige arbejde.Det må også være en god motivationsfaktor at vide,at det, man arbejder med, faktisk gør en forskel,”siger Mette Deding, leder af SFI Campbell.videN til NøglepersoNer

nøglepersoner – både fordi de kan formidle videnvidere, og fordi de kan hjælpe os med at målrettebudskaberne til de rigtige grupper af praktikere,”siger Mette Deding.Frank esben, leder af Videnscenter for Socialtarbejde på professionshøjskolen Metropol, er en afdem, der arbejder med at få evidens-tænkningenind i det sociale arbejde.”Det er indlysende, at alle kræfter bør sæt-tes til for at undgå, at fattige og udsatte gruppergøres til genstand for sociale eksperimenter, somingen kender resultatet af. Der bør derfor altidarbejdes på at skabe en evidensbaseret praksis.I den sammenhæng kan Campell-reviews spilleen vigtig rolle, men må indtage en plads sammenmed andre typer af viden – ikke mindst om, hvor-dan organisationer og professionelle tilegner sigog bruger viden.”Det vil blandt andet sige, at det også bety-der noget, om praktikere har mulighed for ogkompetencer til at omsætte viden til handling ihverdagen. Om der er en kultur i forvaltninger oginstitutioner, der er fremmende.”Når disse forhold tages med i billedet, såkan Campbell give anledning til både at finde nyemåder at handle på, og dermed også indgå somgrundlag for undervisning og læring i professions-uddannelser”, mener Frank esben.

Men det er ikke kun via SFI Update, at SFI formid-ler viden videre til fagfolk. et stort fokusområdefor SFI er også, hvordan de forskellige indsatservirker og styrke integrationen af forskning, politikog praksis på det sociale områdeet eksempel på det er SFI Campbells særligeindsats for at formidle evidensbaseret viden. SFICampbell er et center under SFI, som arbejdermed at samle viden om effekter af sociale indsat-ser ved hjælp af en systematisk og videnskabeligmetode. Målet er at finde ud af, hvilken effektindsatserne har på de borgere, der modtager dem.Det sker gennem internationale systematiskeforskningsoversigter (de såkaldte reviews), derafdækker, hvordan forskellige indsatser virker – atfå evidens for socialt arbejde.

erfaringen fra SFI Campbell er desuden, at mannår langt ved at bruge de faglige vidensformidleresom bindeled. Disse personers force er, at de haret mere detaljeret kendskab til praksis inden forderes eget område, og de er derfor i stand til atsætte nye resultater ind i relevante sammenhæn-ge over for praktikere på forskellige institutionereller arbejdspladser.”Der findes rigtig mange praktikere, derarbejder med socialpolitik på forskellige niveau-er – fra gadearbejderen til socialrådgiveren tilpædagogen i daginstitutionen. For at nå ud medvores viden til alle disse grupper, er folk fx påuddannelsesinstitutioner og i videnscentre vigtige

i gang med nytforskningsprogramsfi iværksatte i 2008 et nyt forskningsprogram, der skal løbe frem til 2011. detskal bidrage til den forskningsbaserede udvikling af den danske velfærdsmo-del. sfi’s forskning danner grundlag for centrets primære funktion, som er atvaretage konkrete undersøgelser og analyser af dansk velfærdspolitik. disseundersøgelser og analyser udføres på bestilling som rekvirerede udrednings- ogevalueringsopgaver.

SFI’S FOrSknIngSPrOgramOmFatter FøLgende15 POLItIkOmråderHandicappolitikældrepolitikUdsatte grupperFrivilligt arbejdePensionDet boligsociale områdeFamiliepolitikBørnepolitikUngdom og uddannelseIntegrationspolitikligestillingspolitikArbejdsudbudledighedArbejdskraftefterspørgselSociale og beskæftigelsesaspekter af helbredDerudover omfatter det to tværgående områder:et strategisk forskningsprogram om familie-ressourceret strategisk forskningsprogram om effekt-måling.

Synergieffekten mellem de rekvirerede opgaverog forskningsarbejdet har altid været vigtig påSFI. resultater og ny viden, høstet på den enefront, har kunnet bæres videre og være til nytte påden anden – og vice versa. For at sikre det bedstmulige gensidige udbytte af arbejdsområdernehar der i tilrettelæggelsen af det nye forsknings-program været fokus på at styrke sammenhæn-gen til udrednings- og evalueringsopgaverne.SFI har derfor sat sig som mål at råde overforskningsmæssige kompetencer på 15 centralepolicyområder inden for velfærdspolitikken. Tan-ken er at opbygge en forskningsmæssig speciali-sering inden for hvert af disse områder sammenmed et overblik over lovgivning, politiktiltag ogaktører. en stab af policyeksperter skal sikre sam-menhængen mellem forskning og de rekvireredeopgaver, fungere som kontaktpersoner til kunderog andre interessenter, deltage i råd og nævn ogvirke som sagkyndige i medierne.SFI’s forskning beskæftiger sig med velfær-den i Danmark og publiceres i internationale tids-skrifter og på internationale forlag. Det er med tilat garantere for, at SFI’s forskningsresultater og-kompetencer fagligt og kvalitativt holder en højinternational standard.Det første års arbejde med det nye forsk-ningsprogram har ud over de egentlige forsknings-aktiviteter også omfattet en operationalisering ogplanlægning af programforløbet i forhold til idéer,visioner og mål. Forskerne har grupperet sig iprogramområder omkring udviklingen af en rækkekonkrete forskningsprojekter og -aktiviteter. Derhar fra start været fokus på at opbygge netværk

med de bedste faglige kompetencer på områ-derne – både nationalt og internationalt. en rækkeseminarer og workshops samt besøg af gæstefor-skere har bidraget til denne netværksdannelse ogtil bredden af de faglige diskussioner.Aktivitetsniveauet har været højt og har alle-rede båret frugt i form af store og kollektiveprojektansøgninger, godkendte projektbevillingerog en række forskningsartikler, der er blevet pub-liceret eller optaget i videnskabelige tidsskrifter.Forskningsprogrammet har som helhed fået etgodt afsæt.

forløbsundersøgelser, hvor man følger de samme mennesker fra de er børntil langt ind i voksenlivet, giver unik viden om, hvorfor mennesker udvikler sigforskelligt, og hvor der skal sættes ind for at støtte allerede i barndommen. sfihar flere forløbsundersøgelser i gang. en af dem er børneforløbsundersøgelsen,og i 2008 udkom de første rapporter fra den fjerde dataindsamling i forløbsun-dersøgelsen.

forløbs-undersøgelsergiverunik videnHvorfor udvikler børn sig forskelligt? Hvordangår det med børn, hvis forældre er skilt? Hvilkesammenhænge er der mellem familiebaggrundog uddannelse? Det er den slags spørgsmål,som forløbsundersøgelser kan bidrage til atbesvare.SFI’s børneforløbsundersøgelse – i dagligtale BFU – har fulgt knap 6000 børn fra deresfødsel i 1995. I 2008 udkom de første rapporterfra forløbsundersøgelsens fjerde dataindsamling,fx11-åriges hverdagsliv og trivselogAnbragtebørns skolegang og sundhed.Netop disse to rap-porter er eksempler på de to perspektiver, Børne-forløbsundersøgelsen har: Det brede perspektivom børn og unges liv generelt, og det meresnævre risikoperspektiv: Hvem blandt børnene eri risikogruppen og kommer til at falde uden for ogfx ende i kriminalitet eller misbrugsproblemer.”Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at endel af dem, der falder uden for som børn, så atsige retter sig og vender tilbage til et almindeligtliv i al sin bredde. Men der er også en del, derforbliver ”uden for”. Forløbsundersøgelsen meddata om hvert barn over tid giver os viden omsåkaldte kausalsammenhænge: Hvad bidragertil, at nogle børn klarer sig godt, selvom dervar barske vilkår i opvæksten, mens andre ikkeklarer sig så godt? Det er vigtig viden, som gørforskerne i stand til langt bedre at vurdere, hvorder skal sættes ind – og hvilke redskaber, detoffentlige kan bruge i en forebyggende indsats,”forklarer Anne-Dorthe Hestbæk, leder af Børn ogFamilieafdelingen.eN bedre forstÅelse

Forløbsundersøgelserne kan altså være med til atfinde forklaringer på, hvorfor et barn, der har haften udsat opvækst med skilte forældre og en alko-holisk mor, alligevel klarer sig godt senere i livet.Og de kan hjælpe med at forstå børn, der fx ikkeklarer skolestarten ret godt – var der noget karak-teristisk i deres liv som nyfødte eller som 3-årige,som ser ud til at slå negativt ud senere?”Da vi undersøgte børnene i BFU som 3½-årige, var der en vis andel, der havde store pro-blemer med det sociale og i kontakten med andrebørn. Halvdelen af disse børn havde ikke længerede problemer, da vi igen undersøgte dem som7-årige. Det kan give os viden om, hvilke børndet er nødvendigt at fokusere på, og hvilke dernok skal klare sig. Fx kunne vi se, at de børn, derstadig havde problemer, kom fra familier med fåøkonomiske og sociale ressourcer, og hvor bådebørn og forældre havde problemer på samme tid,”siger Anne-Dorthe Hestbæk.Men hun understreger samtidig, at det endnuligger et stykke ude i fremtiden at få det fuldeudbytte af Børneforløbsundersøgelsen. Når børneneer store teenagere, vil det fx vise sig, om den sam-menhæng mellem aggressive og antisociale børnpå den ene side og kriminalitet på den anden side,man kender fra udenlandske forløbsundersøgelser– og dermed under andre sociale forhold, også vilvise sig i den danske børneforløbsundersøgelse.”I dag kender vi til mange hypoteser omsammenhængene mellem social udsathed, triv-sel, skolefærdigheder og senere beskæftigelse.Men vi mangler endnu at få resultater til at

menligne mellem de forskellige aldersgrupper ogved at kunne følge børnebefolkningen i det heletaget over tid. Samtidig vil vi også i højere gradstringent stille de samme typer spørgsmål fragang til gang, hvor Børneforløbsundersøgelsen ien vis grad har varieret fra gang til gang, fordi manogså har sat fokus på særskilte og mere socialpo-litiske temaer,” siger Mai Heide Ottosen.Den nye forløbsundersøgelse bliver desudeninteressant, fordi samfundet i de kommende årbliver præget af økonomisk recession.”efter mange år med konstant økonomiskvækst og materiel fremgang, kommer disse børnog unge nu til at opleve noget andet. Vi vil med enrække spørgsmål med fx livskvalitetsmål få at se,hvordan det kommer til at påvirke dem. Og vi fårogså mulighed for kontinuerligt at belyse fattig-domsudviklingen i børnebefolkningen,” forklarerseniorforskeren.videN pÅ tværs af geNeratioNer oglaNdeskel

Børneforløbsundersøgelsen giver også viden omdet almindelige børneliv – det brede perspektiv.Det kan set i et forløbsperspektiv for eksempelvære, hvordan forældrenes opdragelsesstil påvir-ker børn, herunder hvilken betydning dialog oganerkendelse har. et andet stort spørgsmål er,hvordan det kommer til at gå de børn, der haroplevet skilsmisser.”Også her har vi resultater fra en del uden-landske undersøgelser, som viser, at skilsmis-sebørn har særlige vanskelige opvækstvilkår. Derer en højere andel, der trives dårligere blandtskilsmissebørn end blandt børn, der er vokset opi kernefamilier. Børneforløbsundersøgelsen kankaste lys over, hvilke forhold der har betydning vedfamiliebrud her i Danmark,” siger programleder ogseniorforsker Mai Heide Ottosen, der har arbejdetmed forløbsundersøgelser i mange år.Netop i disse måneder er hun som leder afet forskerteam på SFI i gang med at sætte en nystor forløbsundersøgelse i søen: Børn og Unge iDanmark. Projektet, der kaldes en national bør-nerapport, skal over tid følge 6000 børn og ungetaget fra fem årgange.”Børn og Unge i Danmark adskiller sig fra Bør-neforløbsundersøgelsen ved netop både at sam-

Forløbsundersøgelser kan også være med til atgøre forskerne klogere på, hvad der sker mellemgenerationer. Det gør netop en af SFI’s ældsteundersøgelser, Ungdomsforløbsundersøgelsen,som professor emeritus erik Jørgen Hansen isin tid stod for. Undersøgelsen følger godt 3000danskere, der alle er født i 1954. Deltagerne blevinterviewet første gang som 14-årige. Senesteinterviewrunde var i 2004, hvilket betyder, at SFIindtil videre har fulgt deltagerne i godt 36 år oghar viden om både deltagerne selv, deres forældreog deres egne børn. Denne undersøgelse har isærhandlet om livsforløb og den såkaldte interge-

nerationelle mobilitet – dvs. sammenhængenemellem den sociale klasse, interviewpersonernevoksede op i som børn, og den sociale klasse, deselv ender i som voksne.I New Zealand har man hele to verdensbe-rømte forløbsundersøgelser, hvor visse årgangeer blevet fulgt, fra de var børn til langt ind i vok-senlivet. Disse undersøgelser har bidraget medinternationalt anvendt viden i forhold til, hvilkeværdier og livsmønstre der passerer videre nedgennem generationer i et moderne samfund, ogviden om sociale forhold som fx langsigtede kon-sekvenser af at blive udsat for vold i barndommeneller om sammenhænge mellem børns tv-forbrugog stærk overvægt.”Der er store perspektiver i at sammenlig-ne forløbsundersøgelserne internationalt, ikkemindst når det handler om udsatte børn. For deter interessant, hvad der karakteriserer disse børni andre velfærdssamfund. er der flere eller færreudsatte børn i samfund, hvor velfærdssystemet erknap så udbygget som det danske? er der struk-turer i andre lande, der er bedre gearede til athåndtere disse børns udfordringer? Og hvad kandisse resultater sige om vores danske system?”,spørger Anne-Dorthe Hestbæk.Det er endnu småt med de internationa-le sammenligninger, men det er intentionerne,at det skal udbygges markant. I Danmark harSFI gjort forarbejdet: Materialet til den danskebørneforløbsundersøgelse er blevet oversat ogoffentliggjort – det er nu muligt for udenlandskeforskere at gå ind på SFI’s hjemmeside og findealle de anvendte spørgeskemaer og spørgsmålpå engelsk.Foto: Henrik Pyndt Sørensen, Scanpix

sfi

sam

med

Det store fusionsprojekt mellem universiteter ogforskningsinstitutioner i 2006 trak nye grænser påforskningens danmarkskort. SFI forblev imidlertidsom selvstændigt center for velfærdsforskning.Men SFI fortsætter med at udvikle samarbejdetmed danske universiteter. Forskningsdirektør OleGregersen ser det som en videreudvikling af dennetværksposition, SFI altid har haft:”SFI er klart det største velfærdsforsknings-miljø i Danmark. en af de forpligtelser, der følgermed den rolle, er at være en netværksorganisa-

udvaLgte SamarBeJdermeLLem SFI Og unIverSIteter¶ effekter af forebyggende indsatser over forudsatte unge – med forskere fra Aarhus Uni-versitet¶ SFI-forsker ekstern lektor i faget Mixed Met-hods: Praktisk metodekombination til spørge-skemakonstruktion på Københavns Universitet¶ SFI-forsker ansvarlig for specialmodul påMaster i rehabilitering på Syddansk Universitet¶ Forskningsprojekt om Danish Welfare Architec-ture in a Comparative Perspective – med for-skere fra Aalborg Universitet¶ SFI-forskere fungerer som censorer på allefire samarbejdsuniversiteter

Samarbejdsaftalerne erstatter ikke de mangekonkrete videnskabelige samarbejder, forskere harpå tværs af institutionerne. Men de giver mulighedfor større og bedre koordinerede samarbejder ogskal først og fremmest bane vejen for, at sådannesamarbejder kan foregå gnidningsløst. Desudenskal samarbejdet på ledelsesplan omsættes iaktiviteter, der ikke er bundet til enkeltprojekter.Forskningsdirektøren nævner som eksempelet samarbejde mellem SFI og Sociologisk Insti-tut på Københavns Universitet. Instituttet hargennem en årrække arbejdet for at styrke deresstuderendes kvantitative metodekompetencer.Ud over at SFI’s forskere har deltaget i denneudvikling ved at fungere som eksterne lektorer,har SFI valgt at stille en række anonymiserededatasæt til rådighed for universitetsforskerne ogde studerende.”Og det er altså data fra nogle af de store ogcentrale dataindsamlinger i velfærdsforskningen,vi taler om. Det er data, vi har anonymiseret fuld-stændigt og som kan bruges i undervisningen, såde studerende kan lave nogle interessante øvel-ser” forklarer Ole Gregersen.

Derudover giver SFI mulighed for, at dygtigeuniversitetsstuderende kan skrive speciale påcentret. Som hovedregel er SFI’s opslag af spe-cialestipendier ikke frie opslag, for et godt spe-cialeforløb på centret kræver normalt, at der ergode data, og at der i specialeperioden er en SFI-forsker, der arbejder aktivt på området. Derfor erde fleste specialeopslag bundet op på et specifikttema.Hvis der kommer kvalificerede ansøgere, stil-ler SFI en arbejdsplads til rådighed med adgangtil data, giver et stipendium i de sidste tre månederaf specialeperioden og tilbyder faglig sparring ogvejledning. På den måde kommer den studerendetil at indgå i et aktivt forskningsmiljø.”Det har været en enorm succes. Vi har hafttre til fem specialestuderende per halvår,” pointe-rer Ole Gregersen og fortsætter:”Der har eksempelvis været en del på pensi-onsområdet, hvor vi har fantastisk gode data. Herhar vi haft specialestipendiater fra både økonomiog sociologi.”haves: data – øNskes: teori

løbsdata. Vi har mange forskere på SFI, der harerfaring med at koble spørgeskemaer med regi-sterdata og gennemføre analyserne via DanmarksStatistiks forskerordning.”Til gengæld er SFI måske svagere på detteoretiske område.”Det vil vi altid være,” siger Gregersen.”Det er ikke vores opgave at udvikle sam-fundsvidenskabelige teorier. Vi er et anvendel-sesorienteret center, og den forskning vi bedriver,er ikke grundforskning, men strategisk forskning.Derfor kan vi have meget stor gavn af at samar-bejde med mere teoretiske miljøer som universi-teterne,” understreger han.samarbejde fremmer mobiliteteN

gøre samarbejdet lettere for forskerne. SFI skalvære centrum i det danske netværk for velfærds-forskning, og forbindelsen mellem de forskelligegrene i netværket skal være så gnidningsløs sommulig.”Der er på mange måder blot tale om enformalisering af det samarbejde, vi har haft imange år. Formålet er ikke først og fremmestat opdyrke store projekter på ledelsesplan. Dethandler nok så meget om at fjerne knaster i detdaglige samarbejde mellem forskere på de for-skellige institutioner, men selvfølgelig også om atbane vejen for nye typer samarbejde,” pointererforskningsdirektøren.et konkret eksempel på det sidste er projektetom et infrastrukturcenter, som er et samarbejdemellem SFI og en lang række universitetsmiljøer iDanmark. Infrastrukturcentret skal danne rammeom de store spørgeskemadata og koblingen afdisse med registerdata.”Det skal være et sted, der leverer en infra-struktur, så data bliver tilgængelige. Og det skalstå for at uddanne folk i at danne og analyserede relativt komplicerede datastrukturer. Hvadskal man tage højde for? Hvordan bygger mandet op? Hvordan tager man stikprøven? Hvordansupplerer man op, så man er sikker på at det errepræsentativt? et infrastrukturcenter vil være enfantastisk ting, som alle kan få gavn af,” lyder detfra Ole Gregersen.

SFI er landets største samlede forskningsmiljøpå velfærdsområdet og har et stort og kvalificeretnetværk både nationalt og internationalt. Det ervigtigt for SFI’s egne forskere, der til tider kansidde relativt alene med et specialiseret emne.”Og så skal man heller ikke undervurdere, atsamarbejde fremmer mobiliteten mellem insti-tutionerne. Når SFI’s forskere arbejder sammenmed forskere på universiteterne, får man matchethinandens udviklinger og kompetencer – man fårhele tiden afstemt og udviklet sig. Det bliver nem-mere at gå fra det ene sted til det andet, og detmener jeg, er til glæde for begge parter,” fastslårdirektøren for SFI’s forskning.kNaster skal fjerNes

SFI’s samarbejde med universiteterne udmøntersig naturligvis også i en række konkrete forsk-ningsprojekter. Ole Gregersen beskriver, hvad deter, SFI kan tilbyde i de samarbejder:”Det er selvfølgelig helt individuelt, hvad dermotiverer til et konkret forskningssamarbejde.Generelt tror jeg, man kan sige, at én af voresforcer er håndtering og indsamling af data. Vi erkendt for spørgeskemadata og ikke mindst for-