SOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 344: Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 8. juni 2009, fra beskæftigelsesministeren

Forberedelse af juni-mødet i Det Europæiske Råd-Politisk debat(a) Hovedbudskaber fra Beskæftigelsestopmødet, KOM-dokument fo-religger ikke(b) Kommissionens meddelelse til juni-mødet i Det Europæiske Råd:Fælles principper for bæredygtig genopretning mod flere og bedrejobs, KOM-dokument foreligger ikke(c) Kommissionens meddelelse om det aldrende samfund og den de-mografiske udfordring, KOM(2008)180(d) Flexicurity i en krisetid, KOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse af rådskonklusioner(e) Sociale tjenesteydelser som et redskab til aktiv inklusion, styrkelseaf den sociale samhørighed og et område med beskæftigelsesmulighe-der, KOM-dokument foreligger ikke-Vedtagelse af rådskonklusioner(f) Kompetencer og mobilitet, KOM-dokument foreligger ikke- Godkendelse af udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget (EMCO)

Direktiv fra Europa-Parlamentets og Rådets ændring af Rådetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedringaf sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, derhar født eller som ammer, KOM (2008)13983- fremskridtsrapportForslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet omligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder ellerseksuel orientering, KOM(2008)426-FremskridtsrapportLige muligheder for kvinder og mænd: aktiv og værdig alderdom,KOM-dokument foreligger ikke-Vedtagelse af rådskonklusionerInklusion af roma-befolkningen-Vedtagelse af rådskonklusionerForslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om anvendelse afprincippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændigeerhverv og om ophævelse af direktiv 86/613/EØF, KOM(2008)13981-Fremskridtsrapport

Opfølgning på beskæftigelsestopmødet og forberedelse af juni-mødet iDet Europæiske Råd-Politisk debat(a) Hovedbudskaber fra Beskæftigelsestopmødet, KOM-dokument fo-religger ikke(b) Kommissionens meddelelse til juni-mødet i Det Europæiske Råd:Fælles principper for bæredygtig genopretning mod flere og bedrejobs, KOM-dokument foreligger ikke(c) Kommissionens meddelelse om det aldrende samfund og den de-mografiske udfordring, KOM(2008)180(d) Flexicurity i en krisetid, KOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse af rådskonklusioner(e) Sociale tjenesteydelser som et redskab til aktiv inklusion, styrkelseaf den sociale samhørighed og et område med beskæftigelsesmulighe-der, KOM-dokument foreligger ikke-Vedtagelse af rådskonklusioner(f) Kompetencer og mobilitet, KOM-dokument foreligger ikke- Godkendelse af udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget (EMCO)

Nyt notat1. ResuméUnder dagsordenens punkt 1 lægges op til en politisk debat om opfølgning på be-skæftigelsestopmødet og forberedelse af juni-mødet i Det Europæiske Råd. Der ta-ges udgangspunkt i de ovennævnte dokumenter. Regeringen er generelt positivoverfor de fremlagte dokumenter.2. Baggrunda) Hovedbudskaber fra BeskæftigelsestopmødetDen 7. maj 2009 blev der afholdt beskæftigelsestopmøde i den sociale trojka bestå-ende af det nuværende og de to kommende formandskaber, Tjekkiet, Sverige ogSpanien, samt arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau. Topmødets hovedbud-skaber indgår i forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i juni 2009.b) Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd i juni: Fælles principper forbæredygtig genopretning mod flere og bedre jobsDet fremgår af dagsordenen for rådsmødet, at Kommissionen vil fremlægge enmeddelelse til Det Europæiske Råds møde i juni om ”Fælles principper for bære-dygtig genopretning for flere og bedre jobs.” Dokumentet foreligger endnu ikke.c) Rådskonklusioner om flexicurity i en krisetid

Kommissionen fremlagde en meddelelse om flexicurity i juni 2007 og en medde-lelse om nye kvalifikationer i nye jobs i december 2008. EPSCO vedtog i marts2009 rådskonklusioner om nye kompetencer til nye job.Det tjekkiske formandskab har flexicurity som et af sine prioriterede emner, ogformandskabet afholdte den 25.-26. marts 2009 konferencen ”Implementering afflexicurity i en krisetid” med deltagelse af repræsentanter for medlemslandenes re-geringer, arbejdsmarkedets parter, forskere og andre interessenter. Formandskabethar i forlængelse af konferencen udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om fle-xicurity i en krisetid.d) Rådskonklusioner om sociale tjenesteydelserFormandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om sociale tjenesteydelser.Det nævnes i udkastet, at social service spiller en større rolle med hensyn til at sik-re social, økonomisk og territorial sammenhæng i EU ved at bidrage til større be-skæftigelse og social inklusion. Det fremhæves, at den rolle, sociale tjenesteydelserspiller, vil blive forstærket henset til bl.a. befolkningernes aldring, behovet for me-re inklusive arbejdsmarkeder samt globaliseringen.e) Udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) om kompetencer og mobilitetFormandskabet har anmodet Beskæftigelseskomitéen (EMCO) om at udarbejde enudtalelse til Rådet (EPSCO) om kompetencer og mobilitet. Udtalelsen beskriverkort de udfordringer, som øget geografisk og faglig mobilitet kan bidrage til atimødegå. Dernæst kommer den med en række politikanbefalinger i forhold til atunderstøtte øget geografisk og professionel mobilitet, herunder styrkelse af de in-stitutionelle rammer for mobilitet, udvikling af effektive informationsnetværk ogredskaber, og lettelse af andre barrierer for mobilitet. Endelig nævnes en række op-følgningspunkter, som komitéen vil gå videre med.f) Kommissionens meddelelse om det aldrende samfundKommissionen har udsendt en meddelelse om de fremtidige udfordringer på grundaf den demografiske situation, herunder det forhold, at befolkningen lever længere.Meddelelsen ventes at blive udsendt som baggrundsmateriale til mødet.3. HjemmelsgrundlagIkke relevant.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Formål og indholda) Hovedbudskaber fra BeskæftigelsestopmødetDet beskæftigelsespolitiske topmøde den 7. maj 2009 i Prag var et led i EU’s tiltagi forhold til at håndtere den finansielle og økonomiske krise. Der var deltagelse afden sociale trojka bestående af det nuværende og de to kommende formandskaber,Tjekkiet, Sverige og Spanien, EU-kommissær for beskæftigelse Vladimir Spidlasamt arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau (ETUC, Business Europe,CEEP og UEAPMAE). Forud for topmødet var der arrangeret tre forberedendeworkshops i henholdsvis Prag, Madrid og Stockholm.

Hovedbudskaberne fra topmødet er: 1) Fastholdelse af beskæftigelse og jobskabel-se, 2) Fremme adgang til beskæftigelse særligt for unge og 3) Opgradering af kom-petencer, matching af arbejdsmarkedsbehov og fremme af mobilitet. Desuden fore-slås 10 konkrete tiltag, som skal tages på nationalt og europæisk niveau.På nationalt niveau anbefales som konkrete tiltag: fastholdelse af beskæftigelse,jobskabelse, forbedring af arbejdsmarkedsservice, styrket indsats for lærlinge, mererummelige arbejdsmarkeder, opkvalificering af kompetencer og øget mobilitet.På europæisk plan anbefales som konkrete tiltag: identificering af jobmulighederog kompetencebehov, støtte til iværksættere og udveksling af gode erfaringer ved-rørende prognose og håndtering af omstruktureringer.b) Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd i juni: Fælles principper forbæredygtig genopretning mod flere og bedre jobsKommissionen vil fremlægge en meddelelse til Det Europæiske Råds møde i juniom ”Fælles principper for bæredygtig genopretning for flere og bedre jobs.” Do-kument forligger imidlertid først den 3. juni 2009, og indholdet af meddelelsenkendes endnu ikke.c) Rådskonklusioner om flexicurity i en krisetidRådskonklusionerne fokuserer på vigtigheden af flexicurity i en krisetid og frem-hæver i den forbindelse følgende:at principperne for flexicurity bør være på linje med de centrale elementer iEU’s strategi for vækst og beskæftigelseat flexicurity er et middel til at forny gennemførelsen af Lissabon-strategien med henblik på at skabe flere og bedre jobs, at modernisere ar-bejdsmarkederne gennem nye former for fleksibilitet og sikkerhed, derstyrker tilpasningsevne, beskæftigelse og social sammenhængskraftat flexicurity er en integreret strategi til at styrke på en og samme tid flek-sibilitet og sikkerhed, og at flexicurity er vigtigere end nogen sinde i dennuværende økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige situationat medlemslandene er forskellige, og at der derfor ikke findes én løsning,der passer til alle landene,at Europa efter krisen vil være et forandret Europa, og at nogle typer afjobs vil forsvindeat Europa skal komme ud af krisen stærkere med nye beskæftigelsesmulig-heder, mere rummelige arbejdsmarkeder og bedre forberedt på udfordrin-gerne vedrørende den globale økonomi og de demografiske - og teknologi-ske forandringerat ledigheden på kort sigt vil stige, og at der kan forventes en forværring afden sociale situation, der vil kræve iværksættelse af et sæt flexicurity red-skaberat det er vigtigt at sikre, at folk forbliver aktive på arbejdsmarkedet, at tid-lig tilbagetrækning forebygges, og at et klima af tillid og en balance mel-lem rettigheder og pligter indgår som elementer i de anvendte flexicurityredskaber

d) Rådskonklusioner om sociale tjenesteydelserI udkastet inviteres medlemsstaterne til at reducere segmenteringen på arbejdsmar-kedet og at fremme inklusionen på arbejdsmarkedet og i samfundet af de mest ud-satte mennesker gennem bedre adgang til sociale tjenesteydelser. Endvidere invite-res medlemsstaterne til at sikre, at den sociale beskyttelse effektivt bidrager til mo-bilisering af mennesker, som er i stand til at arbejde, og til aktivt at forbedre deresbeskæftigelsesegnethed.e) Udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) om kompetencer og mobilitetEMCO’s udtalelse indeholder en overordnet introduktion til udfordringerne for deeuropæiske arbejdsmarkeder i krisen og mulighederne for en vej ud af denne. Detfremhæves, at der på trods af krisen og den øgede arbejdsløshed, fortsat findes fla-skehalsområder med mangel på arbejdskraft, hvorfor en øget geografisk og profes-sionel mobilitet vil føre til en øget beskæftigelse. Der er fortsat lav mobilitet hosden europæiske arbejdsstyrke, hvilket bl.a. skyldes manglende overensstemmelsemellem kompetencer og jobmuligheder, institutionelle, sociale og kulturelle fakto-rer (mis-match). Samtidig er der et voksende behov for forbedring af kompetencerog forbedret matchning af kompetencer.-Udtalelsen kommer med en række politikanbefalinger, som skal bidrage tilat fremme den professionelle, sektorale, geografiske og sociale mobilitetpå arbejdsmarkederne.

f) Kommissionens meddelelse om det aldrende samfundKommissionen har udsendt en meddelelse om de fremtidige udfordringer på grundaf den demografiske situation, herunder det forhold, at befolkningen lever længere.Dette gælder ikke mindst i relation til beskæftigelsen, de sociale sundhedssystemerog sundhedsområdet.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetForslagene har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet.9. HøringSpecialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold vil få forslagene udsendt tilorientering.

Vedrørende punkt e) om sociale tjenesteydelser som redskab til aktiv inklusion harDanske Handicaporganisationer følgende generelle bemærkninger: DH vil under-strege, at man fortsat mener, at der er behov for også at indtænke andre barrierer isamfundet, f.eks. manglende adgang til psykologhjælp, hjemmehjælp, transport ogtilgængelighed, som i sig selv kan være nogle elementer, der skaber barrierer forden enkelte i forhold til at kunne blive fastholdt eller inkluderet på arbejdsmarkedetog i samfundet som helhed. Udfordringerne på arbejdsmarkedet kan ikke ses isole-ret fra andre elementer/barrierer i samfundet.DH anbefaler, at man generelt i EU udvikler en tradition for at gå i dialog med oglader sig inspirere af alle relevante organisationer, der repræsenterer personer, derhar en risiko for ikke at kunne blive fastholdt eller inkludere på arbejdsmarkedet.Det er vigtigt ikke alene at være i dialog med de enkelte personer, men også at ha-ve en effektiv og udbytterig dialog med de organisationer, der repræsenterer dissepersoner. Når det gælder udfordringerne ift. inklusion på arbejdsmarkedet, anbefa-ler DH, at der anlægges et bredere fokus hvor alle relevante organisationer indgår idialogen, som man eksempelvis kender det fra Beskæftigelsesrådet og de regionalesamt lokale beskæftigelsesråd.DH har følgende bemærkninger til de enkelte afsnit:Ad. 32:DH mener, at begrebet "dignity" bør nuanceres, således at det kommer til at ud-trykke en reel politisk intention om at skabe mulighed for, at alle personer kan væ-re selvforsørgende gennem arbejde eller via førtidspension, for de mennesker, hvordet er den eneste løsning.Ad. 31-34:DH finder, at der er behov for at rette et særligt fokus på de grupper, der oplever atvære mest udsatte i forhold til at blive udstødt fra eller ikke kunne komme ind påarbejdsmarkedet. Her tænkes særligt på personer med psykiatriske diagnoserog/eller usynlige funktionsnedsættelser, som har betydelige vanskeligheder ved atopnå inklusion på arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for at sætte specifikt fokuspå denne gruppe blandt de "udstødte".DA er generelt enig i tonen i Råds konklusionerne herunder den klare understreg-ning af kompetencefordelingen på området mellem medlemslandene og EU. Detsociale område er et flet med nationalt forankrede traditioner og kulturer, og det erderfor fornuftigt at fastholde subsidiaritetsprincippet på området. Den åbne koordi-nationsmetode er meget anvendelig på det sociale område til at opstille fælles mål,udveksle gode erfaringer og inspirere hinanden til gennemførelse af de nødvendigereformer af de sociale systemer.Det bør klart fremgå og understreges, at den bedste vej til social inklusion er be-skæftigelse på arbejdsmarkedet. Også selvom den nuværende krise for nogle, der ermarginaliseret fra arbejdsmarkedet, kan udgøre en vanskelig hindring for at opfyl-de ønskerne om beskæftigelse.

Nyt notat1. ResuméKommissionen har fremlagt forslag til retningslinjer for beskæftigelsen for 2009.Kommissionen foreslår at videreføre retningslinjerne for 2008 uændret. Regerin-gen tilslutter sig forslaget, hvorefter beskæftigelsesretningslinjerne 2008 viderefø-res uændret i 2009.2. BaggrundEPSCO skal i henhold til traktatens art. 128 og efter høring af bl.a. Europa-Parlamentet hvert år opnå politisk enighed om nye retningslinjer, som medlemssta-terne skal tage hensyn til i deres beskæftigelsespolitikker.EPSCO vedtog på sit møde den 9. marts 2009 en fælles holdning, der tilsagde, atder ikke skulle ændres i beskæftigelsesretningslinjerne. Den endelige vedtagelsehar afventet Europa-Parlamentets udtalelse, som blev fremlagt den 11. marts 2009.Europa-Parlamentet godkender Kommissionens forslag.3. HjemmelsgrundlagTraktatens artikel 128.4. NærhedsprincippetDer er tale om retningslinjer under den åbne koordinations metode, hvorfor nær-hedsprincippet er opfyldt.5. Formål og indholdRetningslinjerne for beskæftigelsen, som indgår i de integrerede retningslinjer, ergrundlaget for medlemslandenes udarbejdelse af deres nationale strategi for be-skæftigelsen, som indgår i medlemslandenes nationale reformprogrammer. Kom-missionen foreslår at videreføre retningslinjerne for 2008 uændret for 2009.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet høres i henhold til traktatens art. 128 over Kommissionens for-slag til retningslinjer for beskæftigelsen. Europa-Parlamentet har i udtalelse af 11.marts 2009 godkendt Kommissionens forslag.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-en, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. HøringDer foretages ikke høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har på EPSCO-rådsmødet den 9. marts 2009 tilsluttet sig den fællesholdning, der tilsiger, at beskæftigelsesretningslinjerne 2008 videreføres uændretfor 2009. Regeringen støtter, at beskæftigelsesretningslinjerne for 2008 videreføresuændret fra 2008 til 2009.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige lande ventes at støtte forslaget, da EPSCO den 9. marts 2009 vedtog enfælles holdning, der tilsagde, at der ikke skulle ændres i beskæftigelsesretningslin-jerne.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor EPSCO-rådsmødet den 9. marts 2009.

Nyt notat1. ResuméKommissionens har fremlagt forslag om at udvide rækkevidden af bestemmelsernei EF – forordning nr. 883/2004 til at omfatte tredjelandsstatsborgere. Forslaget eromfattet af Danmarks retlige forbehold, og Danmark deltager derfor ikke i vedta-gelsen heraf.2. BaggrundRådet vedtog den 14. maj 2003 forordning 859/2003 om udvidelse af bestemmel-serne i forordning 1408/71 og forordning 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsbor-gere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund afderes nationalitet. Forordning 859/2003 trådte i kraft den 1. juni 2003.Den 29. april 2004 vedtog Rådet forordning 883/2004 om koordinering af de socia-le sikringsordninger. Forordning 883/04 skal erstatte forordning 1408/71. Forord-ning 883/2004 er trådt i kraft men finder først anvendelse, når en gennemførelses-forordning er trådt i kraft, hvilket forventes at ske primo 2010.Da forordning 859/ 2003 knytter sig til forordning 1408/71, og da forordning1408/71 bliver afløst af forordning 883/2004, lægges der i forslaget op til at udvidebestemmelserne i forordning 883/2004 til også at omfatte tredjelandsstatsborgere,der ikke allerede er omfattet af disse bestemmelser udelukkende på grund af deresnationalitet.3. HjemmelsgrundlagKommissionens forslag har hjemmel i afsnit IV, artikel 63, stk. 4 i TEF.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådetsvedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF – traktaten,og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget ihenhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.4. NærhedsprincippetKommissionen henviser i forslaget til, at Det Europæiske Fællesskabs beføjelserskal udøves i overensstemmelse med artikel 5 i TEF. Det betyder, at i det tilfældeog i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan op-fyldes af medlemsstaterne kan det gennemføres på fællesskabsplan. En forordninger samtidig det instrument, der betragtes som det mest egnede til formålet.Regeringen er enig heri.

5. Formål og indholdForslaget tilsigter at lade bestemmelserne i forordning 883/2004 gælde for de tred-jelandsstatsborgere, som i henhold til denne forordning ikke allerede vil blive dæk-ket af forordningen på grund af deres nationalitet.Forslaget omhandler de tredjelandsstatsborgere, der tager lovligt ophold på enmedlemsstats område, og som derefter flytter til eller tager beskæftigelse på en an-den medlemsstats område.6. Europaparlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet er alene blevet hørt om forslaget efter proceduren i Traktatensartikel 67 men har fået indført to mindre ændringsforslag, der mest har karakter afpolitiske deklarationer, til det samlede forslag.7. Gældende dansk ret og konsekvenser herforDer er ikke regler på området.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøetog beskyttelsesniveauet. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget medfører hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagel-sen. Forslagets vedtagelse vil derfor ikke indebære ændringer i dansk lovgivning.Forslaget forventes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.9. HøringForslaget har været til drøftelse og skriftlig høring i Specialudvalget for Arbejds-markedet og Sociale Forhold.DA har noteret sig, at Danmark på grund af retlige forbehold ikke er omfattet afforordningen. DA kan tilslutte sig, at tredjelandsstatsborgere, der har lovligt opholdpå en medlemsstats område og har midlertidig eller permanent opholdstilladelse,dækkes af forordningen. DA kan også støtte forslaget om, at det undersøges, hvilkekonsekvenser forslaget har for ikke erhvervsaktive personer.KL har noteret sig, at det af forslaget til Rådets forordning fremgår, at kun et ringeantal personer vil bliver berørt i forhold til nuværende situation, men der fremgårikke, på hvilke grundlag denne vurdering hviler.Såfremt det retlige forbehold på et givent tidspunkt afskaffes, vil KL forvente, atder fremlægges dokumentation for omfanget, samt at der sker fuld kompensation tilkommunerne for eventuelle medudgifter.KL støtter forslaget om, at det under forhandlingerne søges afklaret, hvilke konse-kvenser de andre medlemslande ser ved forslaget.10. Regeringens foreløbige generelle holdningPå grund af det danske retlige forbehold deltager Danmark ikke i vedtagelsen afdenne forordning, og forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke an-vendelse i Danmark.

1. ResuméMed direktivet revideres det eksisterende graviditetsdirektiv 92/85/EØF om iværk-sættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under ar-bejdet for lønmodtagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. Deter angivet, at målet med forslaget er at give bedre beskyttelse til lønmodtagere,som er gravide, som lige har født eller som ammer. Det foreslås at regulere bar-selorloven ved bl.a. at forlænge perioden fra 14 til 18 uger, heraf mindst 6 obliga-torisk uger umiddelbart efter fødslen. Endvidere foreslås afskedigelsesbeskyttelsenudvidet og lønmodtagernes arbejdsvilkår forbedret bl.a. med i princippet fuld lønunder barsel. Endelig foreslås indsat horisontale bestemmelser om bevisbyrde, re-pressalier, sanktionsmuligheder og ligebehandlingsorganer til beskyttelse af løn-modtagerne.2. BaggrundI sin køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010, som blev ved-taget i marts 2006, forpligtede Kommissionen sig til at gennemgå den gældendeEU-ligestillingslovgivning, der ikke var omfattet af omarbejdningen i 2005. Gravi-ditetsdirektiv 92/85/EØF var ikke omfattet af omarbejdningen.Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 27. september 2007, medlems-staterne til at fordele udgifterne til barsel- og forældreorlov ligeligt med henblik påat sikre, at kvinder ikke længere udgør en dyrere arbejdskraft end mænd og opfor-drede også medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at be-kæmpe forskelsbehandlingen af gravide kvinder på arbejdsmarkedet og at iværk-sætte alle de nødvendige tiltag for at sikre et højt beskyttelsesniveau for mødre.I december 2007 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at evaluere be-stemmelserne vedrørende en bedre balance mellem arbejde og privatliv og behovetfor eventuelle forbedringer.I marts 2008 gentog Rådet, at der skal udfoldes ekstra bestræbelser på at forene ar-bejdsliv med privat- og familieliv for både kvinder og mænd.Kommissionen angiver, at formålet med forslaget er at bidrage til bedre balancemellem arbejds-, privat- og familieliv og indgår som et prioriteret initiativ i Kom-missionens arbejdsprogram for 2008.3. HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 137, stk. 2, og artikel 141, stk. 3.

Retsgrundlaget for dette forslag er en kombination, idet graviditetsdirektivet92/85/EØF bygger på EF-traktatens artikel 118a (nu artikel 137) og er et særdirek-tiv inden for rammerne af direktivet om sikkerhed og sundhed (direktiv89/391/EØF). EF-traktatens artikel 141 tilføjes til retsgrundlaget for forslaget, idetder tilføjes en række ligebehandlingselementer i det nye direktivforslag.Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal.4. NærhedsprincippetForslaget kommer til at ændre et gældende direktiv. En sådan ændring kan udeluk-kende foretages gennem endnu et direktiv.Kommissionen angiver, at de overordnede mål i dette forslag kun kan nås vedhjælp af en foranstaltning på fællesskabsplan, da der kun med en fælles minimums-standard kan sikres et sæt fælles spilleregler i samtlige medlemsstater for beskyttel-se af arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.Udover at beskytte de pågældende kvinders sikkerhed og sundhed på arbejdsplad-sen er det kommissionens opfattelse, at forslaget også vil have en positiv indvirk-ning på kvinders muligheder for at forene private, familiemæssige og arbejdsmæs-sige forpligtelser.Det er Kommissionens vurdering, at ændringerne overholder proportionalitetsprin-cippet, idet Kommissionen mener, at forslaget ikke går længere end nødvendigt forat sikre, at målene opfyldes.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af forholdet til nærheds- ogproportionalitetsprincippet.5. Formål og indholdForslaget vil ændre gældende graviditetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse afforanstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for ar-bejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.Forslaget indeholder følgende ændringer:1. Artikel 8, barselorlovens indhold- 1. Barselorloven udvides fra 14 til 18 uger.- 2. 6 uger af barselorloven er obligatorisk og skal tages efter fødslen. Lønmod-tagere kan frit vælge, hvornår den ikke obligatoriske del af orloven placeres, før el-ler efter fødslen.- 3. Hvis fødslen forekommer efter den forventede dato, forlænges den del af or-loven, der ligger forud for fødslen til den faktiske dato for fødslen, uden at dettemedfører en forkortelse af barselorloven.- 4. Medlemsstaterne kan træffe beslutning om en supplerende orlov i tilfælde affor tidlig fødsel, hospitalsindlæggelse af barnet i umiddelbar tilknytning til fødslen,handicappede nyfødte og flerfødsler.

- 5. Eventuel sygeorlov indtil 4 uger før fødslen i tilfælde, hvor der opstår syg-dom eller komplikationer som følge af graviditeten eller fødslen, afkorter ikke bar-selorloven.2. Artikel 10, forbud mod afskedigelse- 1) Forbuddet mod afskedigelse udvides til at omfatte ethvert skridt med henblikpå afskedigelse fra graviditetens indtræden og til udløbet af barselorloven.- 2) Arbejdsgiverens forpligtigelse til skriftligt at give en berettiget begrundelsefor afskedigelsen af en kvinde under barselorlov, udvides til 6 måneder efter udlø-bet af hendes barselorlov.- 3) Lønmodtagere skal beskyttes mod følgerne af en ulovlig afskedigelse efternr. 1) og 2).- 4) Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med gravidi-tet og barselorlov er direkte forskelsbehandling.3. Artikel 11, arbejdsvilkår- a) En gravid lønmodtager, der bliver hjemsendt uden at have fremlagt en læge-erklæring, har ret til fuld løn indtil begyndelsen af barselorloven.- b) Lønmodtagere har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarendearbejde og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville ha-ve været berettiget til under deres fravær.- c) Princippet er fuld løn under barselorlov, idet ydelsen er passende, når densikrer en indtægt der svarer til den seneste månedsløn inden barselorloven eller engennemsnitlig månedsløn. Dog kan ydelsen underlægges et loft, som fastlægges afmedlemsstaterne, forudsat at det ikke ligger under sygedagpengesatsen.- d) Lønmodtagere har eller får ret til at forhandle ændrede arbejdsvilkår ved til-bagekomst fra barsel.4. Artikel 12a, 12b, 12 c og 12d, horisontale bestemmelser- 12a. Bevisbyrde. Hvis vedkommendes rettigheder efter direktivet krænkes, på-hviler det indklagede at bevise, at direktivet ikke er blevet overtrådt. Gælder dogikke i straffesager.- 12b. Beskyttelse mod repressalier.- 12c. Sanktioner skal fastsættes af medlemsstaterne. Dette kan være skadeser-statning, som skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed.- 12d. Ligebehandlingsorgan skal også være kompetent til at behandle sager in-den for direktivets anvendelsesområde.6. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.Europa-Parlaments holdning er ikke kendt. Parlamentets Kvindeudvalgs ud-talelse om barseldirektivet indeholdt en række yderligere stramninger i for-hold til Kommissionens forslag og blev grundet uenighed sendt tilbage til for-nyet behandling i udvalget. Europa-Parlamentet tager først sagen op igen ef-ter parlamentsvalget.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vil medføre behov for en række ændringer i barselloven og mindre æn-dringer i arbejdsmiljøloven, fordi både barselorlovens tilrettelæggelse, vilkår ogbeskyttelsesregler ændres.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetDirektivet vurderes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, idetforslaget ikke vil udvide den samlede udgift til barselorlov, som allerede i dag er enlængere periode end den forslåede udvidede periode.I det omfang forslaget vedtages, kan det forventes at få konsekvenser for virksom-hedernes administration af barselorlov og arbejdsmarkedet. Dette må forudses somfølge af den begrænsede fleksibilitet, en fastlæggelse af ydelserne under orlov, ogen detailstyringer der vil modvirke mødres deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette vilefter regeringens opfattelse ikke bidrage til at sikre ligestilling på det danske ar-bejdsmarked.Det er dog Kommissionens vurdering, at den foreslåede længere barselorlov vil ha-ve en positiv indvirkning på mødres sundhed, og at bedre rettigheder, når kvindervender tilbage til arbejdet efter endt barselorlov, vil bidrage til at sikre ligestillin-gen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.9. HøringForslaget er den 29. oktober 2008 sendt i høring i Specialudvalget for Arbejdsmar-kedet og Sociale Forhold med frist den 7. november 2008.Følgende høringssvar er modtaget fra arbejdsgiverorganisationer:DA er meget kritisk overfor Kommissions forslag, da det reelt vil ændre et ar-bejdsmiljødirektiv til et ligestillingsdirektiv, skabe uklarhed om placeringen af fra-værsperioder og underminere bestemmelser om betaling i de kollektive aftaler.Kommissionen har ikke godtgjort et behov for et ændret direktiv på dette område,og desuden er timingen meget uheldig, idet fremsættelsen af forslaget kan gøre detvanskeligt for parterne at nå frem til en aftale om revision af forældreorlovsdirekti-vet, og dermed skade den europæiske sociale dialog.Det er DA´s opfattelse, at forslaget er bureaukratisk, formynderisk og rammer langtover målet i forhold til, hvad der er behov for af initiativer på området, herunderhæmmer det fleksibilitet som både medlemslandene i deres nationale retsordensamt arbejdsmarkedets parter på nationalt niveau har opbygget i de seneste årtier.KL finder baggrunden for revisionen fagligt utilstrækkeligt. Derudover finder KLat flere af artiklerne bør udgå. Artikel 10 om udvidelsen af afskedigelsesbeskyttel-sen strider mod den flexicurity som Kommissionen priser i andre sammenhænge,bestemmelserne om fastlæggelse af løn skal ikke ske på EU plan, og bestemmel-serne om bevisbyrde, repressalier og sanktioner bør fastlægges nationalt.3 rederiforeninger, Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibeog Bilfærgernes Rederiforening. Det er rederiforeningernes opfattelse, at der ikke

er behov for en ændring af det eksisterende direktiv, og at det er betænkeligt, at derinddrages spørgsmål om løn, der hører under arbejdsmarkedets kompetence. Detanses for unødvendigt at udvide den obligatoriske orlovsperiode og rederiforenin-gerne ønsker den hidtidige fleksibilitet vedrørende orlovens placering opretholdt.Følgende høringssvar er modtaget fra lønmodtagerorganisationer:Lederne er uenige i, at den obligatoriske barselorlov skal ændres fra 2 til 6 uger,idet kvinden selv skal kunne bestemme og planlægge, hvor lang tid hun vil holdeorlov. Lederne er enige i de foreslåede ændringer af artikel 10, 11 og 12. Dog me-ner Lederne, at den foreslåede ydelse i artikel 11, nr. 3) skal fastsættes uden nogetloft, og at bestemmelsen om bevisbyrde er overflødig, idet denne allerede er gæl-dende.FTF støtter forslaget om en obligatorisk barselorlov på 6 uger, da kvinden vil fåmere tid sammen med barnet, og adgang til frit at placere den ikke obligatoriskedel af orloven, idet kvinden derved vil have mulighed for at spare orlov inden føds-len til brug efter fødslen. For så vidt angår retten til supplerende barselorlov i sær-lige situationer, og ændringer i arbejdstid efter tilbagevenden til arbejdspladsen ef-ter endt orlov, undrer FTF sig over, at der ikke i anden lovgivning er iværksatskridt for så vidt angår faderen, da begge forældre har samme behov.LO er overordnet positiv over for tiltag, som tilsigter at forbedre kvinders retsstil-ling på arbejdsmarkedet. Dog finder LO at ligestilling mellem kønnene sikres bedstved at dele af barselorloven reserveres til fædrene. LO hilser den obligatoriske bar-sel på 6 uger velkommen. LO er bekymret over muligheden for at lægge 12 ugersorlov før fødslen, idet mest mulig af den barselsrelaterede orlov skal anvendes ioverensstemmelse med barnets tarv, og at kvindelige lønmodtagere kan presses påtidlig graviditetsorlov i de brancher, hvor man har erfaring for forudgående syge-meldinger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringenhar væretkritisk overfor dele af Kommissionens forslag om ændringaf graviditetsdirektivet.Direktivet er et beskyttelsesdirektiv for kvinder og kan derfor ikke tage stil-ling til fædres rettigheder.Forslaget indeholder en række nye bestemmelser, dertrækker retsgrundlaget for barselorlov til kvinder i den forkerte retning,hvor-vedfleksibiliteten bliver yderligere begrænsetfor forældrene. Vide-re er det problematisk i forhold til den danske aftalemodel, atydelserne underbarselorlov fastlægges som en EU-forpligtelse.Direktivet pålægger yderligere begrænsninger for tilrettelæggelse af arbejdet og bi-drager derved ikke til fleksibilitet for kvinderne på arbejdsmarkedet.Forslaget lægger op til en detailstyring af medlemsstaterne, der efter dansk opfat-telse dels modvirker mødres deltagelse på arbejdsmarkedet og dels kolliderer medde meget forskellige orlovsrettigheder, som de forskellige europæiske lande har.

Regeringen vil arbejde for at fjerne eller modificere uhensigtsmæssige ændrings-forslag, der strider mod hensynet til fleksibilitet og ligestilling på området.Det bemærkes, at formandskabets seneste forslag på dette område langt henad vejen imødekommer synspunkterne fra Danmark og andre medlemslande.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe fleste lande udtrykker skepsis enten over for direktivforslaget generelt og overfor enkelte bestemmelser. Det påhviler Kommissionen at klarlægge de enkelte be-stemmelsers konsekvenser for kvinders position på arbejdsmarkedet.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 9.marts 2009 til orientering.

1. ResuméKommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om lige-behandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap,alder eller seksuel orientering. Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe medhenblik på at analysere forslagets juridiske og økonomiske konsekvenser. Regerin-gen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimination ogbakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til direktiv, somdet er fremlagt, giver dog anledning til en række mere specifikke betænkeligheder,særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsede be-stemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser for direktivets anvendelses-område. Det er derfor nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende for-slagets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser - herunder rækkevidden afflere mere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fast-lægges. Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgrænsnings- og fortolk-ningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i relation til beskyttel-sen mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.Forslaget har været behandlet på et par møder under tjekkisk formandskab, hvorder ikke er sket nævneværdig fremdrift.2. BaggrundBaggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mellemmennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handicap, aldereller seksuelle orientering. Der fastsættes en ramme for forbud moddiskrimination af de nævnte årsager, og der etableres en ensartet minimumsbeskyt-telse inden for EU af mennesker, som har været udsat for en sådan diskrimination.Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivnings rammer, under hvilke der er for-bud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller sek-suel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddan-nelse.Forslaget bygger på den strategi, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten, om atbekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål, herunder isærLissabon strategien for vækst og beskæftigelse og målene for processen vedrørendesocial beskyttelse og social inklusion.Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om bor-gerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige forloven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle lige-

lig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race,hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller socialherkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarende indeholder artikel14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminations-forbud, men i modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politi-ske rettigheder finder diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention alene anvendelse i forhold til de rettigheder, der omfattes af dennekonvention med tilhørende protokoller.EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt diskrimi-nationsforbud i artikel 21. Charteret er imidlertid ikke retligt bindende i dag.3. HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel i Traktatens art. 13. stk.1, der er sålydende:”Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser og inden for rammerne afde beføjelser, som traktaten tillægger Fællesskabet, kan Rådet med enstemmighedpå forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet træffe hen-sigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn,race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orien-tering.”4. NærhedsprincippetKommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionalitets-princippet således:”Subsidiaritetsprincippetfinder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfat-tet af Fællesskabets enekompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkeliggrad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger på fællesskabs-plan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandlingpå grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i alle med-lemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed med hensyn til borgernesog de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvis de bevæger sigmellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de tidligere direktiver, der er blevetvedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 13, stk. 1, viser, at de har haft en positivvirkning med hensyn til at opnå en bedre beskyttelse mod forskelsbehandling. Ioverensstemmelse med proportionalitetsprincippet går det foreslåede direktiv ikkeud over, hvad der er nødvendigt for at nå de fastlagte mål.Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, socialbeskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på beskæftigel-sesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg påområder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal re-spekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæggelse afuddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse af civilstand ellerfamiliemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder og andre lignendespørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstat skal derfor som føl-ge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis med hensyn til disse

spørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller andrereligiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til staten. Det vil såledesf.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træffer afgørelse om spørgsmål somtilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud mod eller accept af at bære ellerbruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer afsamme køn og eventuel regulering af forholdet mellem organiseret religion og sta-ten.”Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.5. Formål og indholdFormålet med direktivet er ifølge forslagets art.1 at bekæmpe forskelsbehandlingpå grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at gen-nemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet forby-der ikke ulige behandling på grund af køn, som er omfattet af EF-traktatens artikel13 og 141 og dertil knyttet afledt ret.De øvrige artikler:Artikel 2: Begrebet forskelsbehandlingDefinitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, derfremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til traktatens artikel 13,stk. 1.Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende pågrund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle oriente-ring. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller praksis,som forekommer neutral, reelt kan have en særlig ufordelagtig konsekvens for enperson eller en gruppe af personer, for hvem særlige forhold gør sig gældende.Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfærdig-gøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelseeller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dethensigtsmæssige og nødvendige.Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at krænkeen anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller ubehageligtklima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i de andre direktivervedtaget med traktatens artikel 13 som retsgrundlag.Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handicapanses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overensstemmelsemed FN-konventionen om handicappedes rettigheder og med direktiv 2000/78/EF.Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et legi-timt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæs-sige og nødvendige (proportionalitetsprincippet).

De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet moddirekte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervsmæssigekrav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i forbindelse med for-skelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang til varer og tjenester.Ifølge nærværende forslag kan medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling pågrund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis det er objektivt og rimeligt be-grundet i et legitimt formål inden for rammerne af national ret, og hvis midlerne tilat opfylde det pågældende mål er hensigtsmæssige og nødvendige. Forslaget er så-ledes ikke til hinder for, at der fastsættes en bestemt aldersgrænse for adgang til so-ciale goder, til uddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfang ovenståendebetingelser opfyldes.Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og handi-cap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med bestemteprodukter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og handicap ved risikovurde-ringen skal være baseret på nøjagtige data og statistikker.Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn tilden offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser, for atbeskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.Artikel 3: AnvendelsesområdeForskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel ori-entering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor med hensyn tilsocial beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser, sociale goder, uddan-nelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er tilgængelige for of-fentligheden.Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssigvirksomhed omfattet.De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind underFællesskabets kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af skolesyste-met og indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse hermed, herundertilrettelæggelsen af undervisning for handicappede, under medlemsstaternes kom-petence, og de kan have bestemmelser om ulige behandling i forbindelse med ad-gang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter i undervisningen,herunder undervisning af personer med særligt behov. Medlemsstaterne kan endvi-dere give mulighed for ulige behandling ved adgang til uddannelsesinstitutionerbaseret på religion eller tro.Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæssigstatus, herunder adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde. Detteindbefatter reproduktive rettigheder. Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de øn-sker at indføre og anerkenderetligtregistrerede partnerskaber. Hvis imidlertid så-danne forhold i national ret anerkendes som ligestillet med ægteskaber, finder prin-cippet om ligebehandling anvendelse.

Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om statensog dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisationers status.Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører ikkebestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse per-soners indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behand-ling, der skyldes de pågældendes retsstilling.Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicapDet forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker medhandicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samtadgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport, som er tilgængelige foroffentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det omfang, den ville medføre enuforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæggende ændringer inden forde pågældende områder. I bestemte tilfælde kan individuelle tilpasninger i rimeligtomfang være nødvendige for at sikre, at en bestemt handicappet har reel adgang.Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan tages ibetragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor, herunder or-ganisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger og de mulige for-dele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltningerBestemmelsen er identisk med andre direktiver med artikel 13 som retsgrundlag.Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage særforanstaltninger med henblikpå at forebygge eller opveje ulemper knyttet til religion eller tro, handicap, alder el-ler seksuel orientering.Artikel 6: MindstekravBestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for at fastlægge et høje-re beskyttelsesniveau end garanteret ved direktivet og forbyder omvendt, at med-lemsstaternes niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling bør sænkes ved gen-nemførelsen af direktivet.Artikel 7: KlageadgangDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-tikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de har været udsatfor forskelsbehandling, bør kunne anvende administrative eller retlige procedurer,også efter at det forhold, under hvilket forskelsbehandlingen angiveligt har fundetsted, er ophørt.Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling, givesmulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller administrativeprocedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmel-se.Artikel 8: Bevisbyrde

Bestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med EF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf. direktiv97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag afkøn.I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, atprincippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direktiverfinder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde, hvor den påståede forskelsbe-handling forfølges strafferetligt.Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel13 som retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyttelse af enkelt-personer mod repressalier som følge af, at de har gjort deres rettigheder i henholdtil direktivet gældende.Artikel 10: Formidling af oplysningerI denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal infor-mere om direktivet og nationale bestemmelser.Artikel 11: Dialog med relevante interessenterDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-tikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellem de rele-vante offentlige myndigheder og organer som f.eks. ngo'er, der har en legitim inte-resse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af religion ellertro, handicap, alder eller seksuel orientering.Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandlingDenne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold tilartikel 13. I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne have et eller flere orga-ner ("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme af ligebehandling af alleuden forskel på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrørendeadgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i direktiv2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencen for organerpå nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at fremme princippet om ligebe-handling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal være de samme somdem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere direktiver.En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre forforskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser af for-skelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på ligebe-handlingsområdet.Artikel 13: OverholdelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-tikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve alle love og

administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling. Endvi-dere kan alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne regler og vedtægterfor foreninger, der strider mod ligebehandlingsprincippet erklæres ugyldige ellerændres.Artikel 14: SanktionerDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-tikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens praksis fast-sættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse for den godtgørelse, der skal be-tales i tilfælde af krænkelser af princippet om ligebehandling. Godtgørelsen skalvære effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en præventiv effekt.Artikel 15: GennemførelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-tikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år til at inkor-porere direktivet i national ret og at meddele Kommissionen teksten til de nationalebestemmelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at forpligtelsen til at sikre reel ad-gang for mennesker med handicap først skal gælde fire år efter vedtagelsen af di-rektivet.Artikel 16: RapportDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-tikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikel aflæggerapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktivet pågrundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Der skal i rapporten tages hensyn tilde synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, de relevante ngo'er ogDen Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.Artikel 17: IkrafttrædenDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-tikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for offentliggørelsen iDen Europæiske Unions Tidende.Artikel 18: AdressaterDenne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne,er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 som rets-grundlag.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal høres i medfør af Traktatens art.13.stk.1. Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIndenrigs- og Socialministeriets områdeDet må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold Indenrigs- og Social-ministeriets område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derforikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand. Det vil indgå i regeringenskommende analyse, hvorvidt der måtte blive behov for ændringer som følge af

vedtagelse af direktivforslaget. Det gælder for eksempel pensionsforhold, kontant-ydelser og serviceydelser efter serviceloven.Almene boliger:Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig bo-lig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Be-stemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets forstand.Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt handi-cappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale om atstille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov - dvs. positiv sær-behandling.Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i direkti-vets forstand.Privat udlejningsbyggeriDer er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og ven-telister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejendomsret-ten, hvem boligerne skal udlejes til, idet dog loven om forbud mod forskelsbehand-ling på grund af race m.v. sætter bestemte grænser herfor.Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination el-ler forskelsbehandling i direktivets forstand.HandicapServiceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handicap,herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation for atsikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til direktivforslaget vurde-res at skulle undersøges nærmere:Kompensation for merudgifter§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde dæk-ning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer under 65 årmed varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pensionhar opsat udbetalingen af folkepensionen.Ledsageordning§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15 timersledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene pågrund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 fore-skriver, at personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved detfyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.Beskyttet beskæftigelse§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyttetbeskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholdebeskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte til-bud efter anden lovgivning.Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Beskæfti-gelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social foranstaltning. Detteindebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har krav på at modtageferiepenge og sygedagpenge mv. i lighed med personer på det ordinære arbejds-marked.BotilbudFor botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108, er der ikke fastsat reg-ler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet skal være tilpas-set formålet.For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med handicap,er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at hver bo-lig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad. Det generelle billede er, atalmene ældreboliger har en højere boligstandard end de længerevarende botilbudefter servicelovens § 108.Hjælpemidler og forbrugsgoder§§ 112 og 113 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at ydestøtte til hjælpemidler og hjælp til køb af forbrugsgoder i en række tilfælde. Foræl-dre til institutionsanbragte børn, der besøger forældrene i weekenden, har ikke så-danne støttemuligheder.Handleplaner§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om deter hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydeshjælp til personer under 65 år efter lovens afsnit 5.Udlandsbekendtgørelsen (BEK 1128 af 13. november 2006)Udlandsbekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser om begrænsninger iforhold til at medtage ydelser ved ophold i udlandet (fx § 3).For nogle af disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkeltehar opnået myndighedsalderen på 18 år, men endnu ikke pensionsalderen på 65 år.ÆldreGenerelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark i vidt omfang på baggrund af enbehovsvurdering og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden af-grænsning, såsom køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen. Kommunalbe-styrelsen skal eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet tilborgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildeling af hjæl-pen på baggrund af en konkret, individuel vurdering.

Forebyggende hjemmebesøgLov om forebyggende hjemmebesøg til ældre forpligter kommunerne til at tilbydeforebyggende hjemmebesøg mindst 2 gange om året til alle over 75 år.Beskæftigelsesministeriets områdeKontantydelserKontantydelser på Beskæftigelsesministeriets område er:Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensionm.v.Lov om social pensionLov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragLov om en børnefamilieydelseFor disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte har op-nået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år.Gældende dansk retLov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskels-behandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse, religioneller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på arbejdsmarkedet. Loven base-rer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-direktiv 2000/78/EF.Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshandling iforbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedigelse, for-flyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver måikke forskelsbehandle ansatte med hensyn til adgang til erhvervsmæssig videreud-dannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere, for enhver, derdriver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser beskæfti-gelse.Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige tilpas-ninger i betragtning af de konkrete behov for at give personen med handicap ad-gang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid ikke væreurimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfanggennem offentlige foranstaltninger anses byrden ikke for at være uforholdsmæssigstor.Personer, der kræver ligebehandling af sig selv eller af andre, er efter loven beskyt-tet mod repressalier. Loven indeholder endvidere en godtgørelsesbestemmelse. Dergælder delt bevisbyrde i sager efter forskelsbehandlingsloven.ArbejdsløshedsforsikringsområdetArbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontanthjælpslov-givningen indeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til erhver-velse af ret til fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. Fx ophører retten tilarbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person når folkepensionsalderen.

Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i de særlige ungereg-ler samt i reglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsord-ning.Alder er dermed et vigtigt kriterium og parameter i arbejdsløshedsforsikringslov-givningen, og aldersbetingelserne er fastsat som led i udmøntningen af beskæfti-gelsespolitikken.ArbejdsskadelovgivningenBestemmelser der relaterer sig til handicapkriterietErstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på grund-lag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes eller efteromstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige og sociale si-tuation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. Der ydes således ikkefuld erstatning, når tilskadekomnes helbredsmæssige og/eller erhvervsevne alleredevar nedsat før skaden. Der ydes heller ikke fuld erstatning, når den forudbeståendesygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentligede samme følger, selvom skaden ikke var sket.Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for erstat-ningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er dokumente-ret at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne skyldes andre forholdend arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handicappede kompenseres økono-misk efter anden social lovgivning.Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriterietI relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en tilskade-komnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med 1 procent, forhvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden (tilskade-komne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens indtræden). Godtgørelsen nedsættes dogikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrunden for, at det er valgt at lade godt-gørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer ikke skal leve så længemed det varige mén som yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse erbaseret på statistiske oplysninger om den normale forventede restlevetid for en per-son med en given alder.I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for tabaf erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i nogle sager(tab af erhvervsevne på mindre end 50 procent) og kan i andre sager omsættes til etengangsbeløb (kapitalbeløb). Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæs-sige principper. Dette betyder, at kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i forhold tilalder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindre jo ældre tilskadekomne er.BeskæftigelseslovgivningenAdskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammenhængmed fx folkepensionsalderen og retten til førtidspension. Fx bortfalder retten tilfleksjob ved tilkendelse af førtidspension eller opnåelse af folkepensionsalderen.

Retten til fx fleksjob bortfalder, når retten til andre støtte/sikringsordninger (kan)opnås. Afgrænsningen er således ikke i regelsættet knyttet direkte til spørgsmåletom alder/handicap, men til om anden ydelse kan opnås.Derudover indeholder beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats) en række målgruppeafgrænsninger som knytter sig til alder eller handicap(begrænsninger i arbejdsevnen).Der kan opstilles følgende (foreløbige) liste over beskæftigelsesrelaterede ordnin-ger, der indeholder bestemmelser – direkte eller indirekte – om alder/handicap:OrdningFleksjobAfgræsningVæsentlig og mere end midlertidigbegrænsning i arbejdsevnen. Ophø-rer ved folkepensionsalderen.Forudsætter førtidspension (somkræver væsentlig og varig begræns-ning i arbejdsevnen).Væsentlig begrænsning i arbejdsev-nen med mulighed for selvforsør-gelse ved fx skift af erhvervsområ-de. Revalideringsydelse er subsidi-ær ift. alle andre former for forsør-gelse.Varig og betydelig psykisk/fysiskfunktionsnedsættelse.Dagpenge-, kontant- og start-hjælpsmodtagere over 55 år medmindst et års ledighed, kan bliveansat med et særligt højt løntilskud,såfremt de selv finder arbejde i enprivat virksomhed. Ordningen byg-ger på objektive kriterier, og løntil-skuddet kan gives i max 6 måneder.Forsikrede ledige, som efter detfyldte 55. år mister retten til dag-penge på grund af dagpengeperio-dens udløb, har ret til ansættelse i etseniorjob i kommunen. Seniorjob-bet ophører, når personen når alde-ren, hvor personen kan gå på efter-løn.Personer med omfattende psykiske,fysiske eller sociale problemer, derkun kan yde en meget begrænsetarbejdsindsats.

Da rækkevidden af bestemmelsen ikke er afklaret, er det på nuværende tidspunktusikkert i hvilket omfang forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser på be-skæftigelsesområdet mht. anvendelsen af aldersgrænser.Direktivforslagets artikel 2, stk. 7, giver medlemsstaterne mulighed for at tilladeforholdsmæssigt afpasset forskelsbehandling på grund af alder og handicap vedydelse af finansielle tjenester, hvis alder eller handicap i forbindelse med det på-gældende produkt er en afgørende faktor ved en risikovurdering baseret på relevan-te og nøjagtige aktuarmæssige eller statistiske data.Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret i hvilket omfang forslaget giver ad-gang til at opretholde aldersgrænserne og hensynet til tidligere handicap i forbin-delse med arbejdsskadeforsikringslovgivningens regler om fratræk for erstatningog nedsættelse af méngodtgørelse efter det 40. år.Kulturministeriets områdeDer findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte diskrimi-nation af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering.OphavsretslovenDer er foreskrevet positiv særbehandling af døve, blinde og ordblinde i ophavsrets-loven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede eksemplareraf udgivne værker til brug for blinde, svagtseende, døve mv.:Syns- og hørehandicappede§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengi-velsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseen-de, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude afstand til at læse trykt tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på gen-givelse eller eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed.Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på lydoptagelser af litteræreværker eller på gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af musikvær-ker.Stk. 3. Lydoptagelser af udgivne litterære værker må gengives og spredes til brugfor syns- og læsehandicappede, når det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmandenhar krav på vederlag. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlaget, kanhver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.Stk. 4. Statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttigeinstitutioner kan til brug for syns- og hørehandicappede ved lyd- eller billedopta-gelse fremstille eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremtbetingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne optagelser må kun ud-nyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelses område

Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslovgiv-ningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang tilat samtykke til behandling og aktindsigt (Sundhedslovens § 17), adgangen til at op-rette livstestamenter (Sundhedslovens § 26), transplantation fra levende og afdødepersoner (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr. valg af sikringsgruppe ogpraktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), og en række alderskrav i forbin-delse med vaccinations- og screeningsprogrammer (f.eks. i forbindelse med HPV-vaccine og screening for brystkræft og livmoderhalskræft).Aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen vurderes fortsat at være objektivtog sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke på nuværendetidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive behov for ændringer heri som følge afen vedtagelse af direktivforslaget.I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel orien-tering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne forud for tapning af hu-mant blod undersøge om donor er egnet til donation efter kriterier nævnt i bilag 2til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og dette kan indebæreudelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle adfærd er udsat for stor ri-siko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres med blo-det".Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst mu-ligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed ved an-vendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For at opnå det-te udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overførsel af infektionmed blodet.Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.Fødevareministeriets områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets om-råde.Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse regler,som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del i et godeeller lignende. Der kan til eksempel være tale om den såkaldte "Yngre jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år for at kunne opnå de særligtgunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne eksempler, hvor der erfastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fødevareministeriets område,er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne er objektive, sagligt begrundetog proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk. 6Økonomi- og Erhvervsministeriets områdeAf art. 4.1.a fremgår det, at "Det forudsættes, at der indføres de nødvendige foran-staltninger, herunder ved rimelige ændringer og tilpasninger, så handicappede gi-ves reel og lige adgang til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og ud-dannelse samt adgang til og levering af varer og tjenester, herunder bolig og trans-

port, som er tilgængelige for offentligheden. Sådanne foranstaltninger bør ikkemedføre en uforholdsmæssig stor byrde..."Det vurderes, at forslaget gælder både nye og eksisterende bygninger.I art. 4.2. er listet en række forhold, der skal tages i betragtning, når "en uforholds-mæssig stor byrde" skal vurderes. Økonomi-og erhvervsministeriet vil foretage ennærmere analyse af direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde.Justitsministeriets områdeForslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministerietsområde:I henhold til spillekasinolovens § 8, stk. 1, må kun personer over 18 år få adgang tilet spillekasino. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen genfindes et sådant krav i an-dre landes lovgivning om spillekasinoer. Det er Justitsministeriets umiddelbare op-fattelse, at bestemmelsen, hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vilkunne opretholdes med henvisning til direktivets artikel 2, stk. 6.Ifølge notarialbekendtgørelsens § 4, stk. 1, skal den, der anmoder om foretagelse afen notarialforretning, om nødvendigt sørge for medvirken af en tolk eller døvetolk,som notaren kan godkende. Det er umiddelbart Justitsministeriets opfattelse, at detmå anses for tvivlsomt, om kravet kan opretholdes, hvis direktivforslaget vedtagesi sin nuværende form.Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgørelsenr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, inde-holder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. inden for erhvervs-mæssig eller almennyttig virksomhed. Det er ifølge denne lov forbudt på grund afen persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle ori-entering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som andre eller at gi-ve en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling,sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af dennelov straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.Den nævnte lov omfatter ikke forskelsbehandling på grund af handicap eller alder,og loven omfatter endvidere ikke uagtsomme forhold.De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager) inde-holdte bestemmelser med aldersgrænser mv., omfattes ikke af direktivforslagetsanvendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1. Regulering af disse områder eri øvrigt ikke omfattet af de beføjelser, som EF-traktaten tillægger Fællesskabet.Justitsministeriet har noteret sig, at forslaget ikke berører national ret vedrørendecivilstand eller familiemæssig status, herunder adoption og reproduktive rettighe-der, jf. forslagets artikel 3, stk. 2. Det skal i den forbindelse understreges, at regi-strerede partnerskaber ikke i medfør af lov om registreret partnerskab fuldt ud lige-stilles med ægteskaber.Undervisningsministeriets områdeForbud mod diskrimination for alderFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skal Un-

dervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgørelser findesalderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnes bestemmelser,der udgør kriterier for udløsning af statstilskud for eleverne på skoler:¶§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og hånd-arbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli 2008, inde-holder krav til minimums- og maximumsalder for elever på folkehøjskoler, ung-domshøjskoler, efterskoler og husholdningsskoler.¶§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til friskolerog private grundskoler m.v. indeholder minimums- og maximumsalder for at eleverkan indgå i opgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstilskud. Det skal be-mærkes, at alderskriterierne svarer til folkeskolens, jf. folkeskolelovens § 20, stk.1, om aldersgrænser for kommunernes pligt til at sørge for undervisning.¶§ 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli2006, indeholder krav til maximumsalder for deltagere på produktionsskole.På bestyrelsesområdet er der et krav om, at medlemmer i de selvejende uddannel-sesinstitutioners bestyrelser er myndige.Da aldersbestemmelserne i disse love er objektivt og sagligt begrundede i legitimehensyn til undervisningssystemets indretning og sammenhæng i Danmark, forven-tes det ikke, at disse krav vil være i modstrid med direktivet.Forbud mod diskrimination for religion eller troFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion ellertro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at de frie grundskoler somudgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Det fremgår dog afbemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-05 (2. samling), at: "De friegrundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og lov om inkorporering afDen Europæiske Menneskerettighedskonvention. Skolerne må således ikke for-skelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder i forbindelse medbeslutningen om, hvem de vil have som elever. I øvrigt henvises til bemærkninger-ne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærkningerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil somfølge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis ud-øver diskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vilderimod ikke afskære skoler, der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, frakun at have elever med den samme religiøse overbevisning, som skolen eller kunhave elever, hvis forældre har den samme overbevisning som skolen."Direktivforslaget forventes ikke at få konsekvenser for lov om frie grundskoler.Tilsvarende principper gælder for de frie kostskoler.Forbud mod diskrimination af mennesker med handikapFor så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker medhandicap, findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til specialun-dervisning og lignende, der foregår på de selvejende uddannelsesinstitutioner.Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området, her-under med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud tilmennesker med handikap.

På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervisning:I henhold til § 25, stk. 1, i lov om frie kostskoler yder staten tilskud efter en fastsattakst til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever medsærlige behov, herunder til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud. End-videre afsættes der på de frie kostskolers område på de årlige finanslove særlige til-skud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, tillærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap, jf. §25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.På de frie grundskolers område afsættes på de årlige finanslove særlige tilskud tilspecialundervisning og til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk med-hjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap. Styrelsen for Sta-tens Uddannelsesstøtte fordeler tilskuddet mellem skolerne efter ansøgning, jf. §11, stk. 1 nr. 1, og § 11, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.I henhold til § 13, stk. 1, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kur-ser til højere forberedelseseksamen yder staten tilskud efter en fastsat takst til deprivate gymnasieskoler m.v. til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktiskmedhjælp, hjælpemidler og befordring af elever og kursister med svære handicap.Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove.Vedr. produktionsskoler:Ifølge § 2, stk. 6, nr. 3, i lov om produktionsskoler kan specialundervisning og an-den specialpædagogisk bistand indgå i et produktionsskoletilbud. Produktionssko-lerne er dermed ikke ifølge produktionsskoleloven forpligtet til at tilbyde denne ty-pe undervisning og bistand. Der ydes endvidere ikke ekstra statstilskud til skoler,der lader specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand indgå i et pro-duktionsskoletilbud. En sådan produktionsskole må derfor ansøge den unges bo-pæls kommune om at få dækket de meromkostninger, der er ved specialundervis-ning og anden specialpædagogisk bistand til den pågældende unge.I forhold til forslagets forbud mod diskrimination af mennesker med handicap, kandet oplyses, at der i det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannelsesområ-det findes hjemler til specialpædagogisk støtte. For så vidt angår Åben Uddannelse,hvor der ikke er nogen eksplicit hjemmel til specialpædagogisk støtte, må en nær-mere vurdering af problemstillingen imidlertid bero på en nærmere redegørelse fordirektivets rækkevidde i forhold til eksempelvis den af Danmark undertegnede FN-konvention om rettigheder for personer med handicap og en nærmere udredning afÅben Uddannelseslovens sammenhæng med handicapkompenserende foranstalt-ninger i anden lovgivning.Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksneLov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne(lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret senest ved lov nr. 557 af 6.juni 2007) indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er heller ikkemulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov om specialpæ-dagogisk støtte ved videregående uddannelser (lovbekendtgørelse nr. 210 af 1.marts 2007).

Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse af forslaget vil kunne medførekrav om en tilsvarende ordning, som er gældende for de videregående uddannelser.Det vil især kunne blive aktuelt for den forberedende voksenundervisning. For ord-blindeundervisningen vil yderligere specialpædagogisk støtte kun blive aktuelt ihelt særlige tilfælde, fx blinde ordblinde.Det fremgår af forslagets artikel 14 om sanktioner, at sanktionerne blandt andet kanbestå af betaling af kompensation. Afdelingen for Grundskole og Folkeoplysninggår ud fra, at sanktionerne i artikel 14's forstand er indeholdt i dansk rets alminde-lige erstatningsregler.Bemærkninger, der vedrører aldersgrænserne i SU- og SVU-lovgivningenSU-Styrelsen har gennemgået aldersgrænserne i lovgivningen inden for Styrelsensområde og er nået til det resultat, at de alle er objektivt begrundet i et legitimt for-mål inden for rammerne af dansk ret:SU-lovenLov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september2003, indeholder 2 aldersgrænser vedrørende den studerende selv, en 18 års grænseog en 20 års grænse.18 års aldersgrænsen: Det er efter § 2, stk. 1, nr.3, i SU-loven en betingelse for at fåSU til ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, at den uddannelsessø-gende er fyldt 18 år. Indtil dette tidspunkt er den uddannelsessøgende omfattet afforældrenes forsørgelsespligt. Der kan tidligst gives SU fra begyndelsen af detkvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Dethænger sammen med, at ydelser efter reglerne om børnefamilieydelse og børnetil-skud bortfalder med udgangen af det kvartal, hvori den unge er fyldt 18 år. Dennealdersgrænse er således fastsat under hensyntagen til disse forhold.20 års aldersgrænsen - SU til uddannelsessøgende over 20 år og uddannelsessø-gende under 20 år i videregående uddannelse: Uddannelsessøgende over 20 år oguddannelsessøgende under 20 år i videregående uddannelse får tildelt SU uafhæng-igt af forældrenes indkomst, og de får tildelt SU med satsen for hjemmeboende,hvis de er hjemmeboende, eller satsen for udeboende, hvis de er udeboende. Se § 8i SU-loven.20 års aldersgrænsen - SU til uddannelsessøgende under 20 år i ungdomsuddannel-se: Uddannelsessøgende, der er under 20 år og i gang med en ungdomsuddannelse,får tildelt SU på grundlag af forældrenes indkomstforhold, idet det ved tildeling afSU har været nødvendigt at foretage en vurdering af, hvordan de økonomiske mid-ler, der er til rådighed på området, skal fordeles på de uddannelsessøgende. Se § 8,stk. 2, i SU-loven. I den prioritering er der truffet politisk beslutning om, at der skaltages hensyn til forældrenes indkomstforhold ved tildeling af SU til denne gruppeuddannelsessøgende. Det er dog kun tillægget til grundstipendiet, der reguleres iforhold til forældrenes indkomst. Der er mulighed for forhøjet studielån, når sti-pendiet er nedsat på grund af forældrenes indkomst. Endvidere får alle i dennegruppe som udgangspunkt tildelt SU med satsen for hjemmeboende. Se § 8, stk. 3,i SU-loven. Langt de fleste i denne gruppe bor faktisk hjemme. Hensigten med reg-len om at tildele SU med hjemmeboendesatsen til disse unge har været at modvir-

ke, at de helt unge støttemodtagere, der typisk er under gymnasial uddannelse elleri en skoleperiode under erhvervsuddannelse, flytter hjemmefra reelt eller proforma,for at opnå højere SU som udeboende. SU-reglerne giver mulighed for dispensati-on, så den uddannelsessøgende får SU med satsen for udeboende i tilfælde, hvordet er forståeligt, at den pågældende flytter hjemmefra, fx i tilfælde, hvor den ud-dannelsessøgendes forældre bor langt fra uddannelsesstedet, eller hvor transport-forholdene mellem hjemmet og uddannelsesstedet er dårlige.20 års aldersgrænse - SU til udenlandske statsborgere, der rejser ind i landet, før defylder 20 år Efter § 61,stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 469af 3. juni 2003, får udenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre hartaget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU påsamme betingelser som danske statsborgere til uddannelser i Danmark. Man harikke ønsket at afskære personer, der i en så ung alder bosætter sig her i landetsammen med deres forældre, fra at få SU.I SU-reglerne indenfor tildelingsområdet findes aldersgrænser vedrørende den ud-dannelsessøgendes familie, herunder søskende og børn, jf. § 25, stk. 4, i SU-lovenom fradrag for søskende i forældreindkomsten, og § 62, stk. 2, nr. 1, i SU-bekendtgørelsen om pasning af egne børn under 12 år, samt § 19 c, stk. 1, nr. 1, iSU-bekendtgørelsen om forsørgertillæg.II. Aldersgrænser i SVUI lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af20. marts 2007, findes der både øvre og nedre aldersgrænser.Med voksen- og efteruddannelsesreformen, som blev vedtaget i Folketinget i maj2000, skete der en målretning og forenkling af den offentlige involvering i støtte tildækning af mistet arbejdsfortjeneste i forbindelse med voksnes deltagelse i voksen-og efteruddannelse. Målretningen er bl.a. sket ved, at der til uddannelser i det ordi-nære uddannelsessystem kun gives SU, mens den højere støtte til voksne - SVU el-ler godtgørelse til deltagelse i erhvervsrettet voksen- og erhvervsuddannelse (VEU-godtgørelse) - gives til uddannelser i voksenuddannelsessystemet.Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelser påvoksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at læreog udvikle kompetencer gennem hele livet. Sigtet er at give voksne et økonomiskgrundlag for at deltage i undervisning på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelseog i videregående uddannelse. VEU-godtgørelse gives til voksnes deltagelse i er-hvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelsessø-gende, der er i alderen fra 25 år og op til 65 år, jf. dog stk. 2, hvorefter uddannel-sessøgende, der er i alderen 20 og op til 25 år kan få SVU til forberedende voksen-undervisning (FVU) og specialundervisning for voksne. Endelig er der med hjem-mel i § 2, stk. 6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i forbindelsemed jobrotation.Generelle reglerMindst 25 årSom ovenfor nævnt skal man være fyldt 25 år for at få SVU. Baggrunden herfor er,at de unge uddannelsessøgende skal uddanne sig i det ordinære uddannelsessystem,hvor forsørgelses-grundlaget er statens uddannelsesstøtte (SU). SVU dækker pri-

mært tabt arbejdsfortjeneste eller arbejdsmulighed ved deltagelse i uddannelse forvoksne personer, der har tilknytning til arbejdsmarkedet. SVU er således for voks-ne, der parallelt med deres beskæftigelse vil videreuddanne sig.Op til 65 årDen tidligere øvre grænse på 60 år blev med virkning fra 1. januar 2005 ændret til65 år. Formålet med ændringen var at forbedre medarbejdernes mulighed for at be-vare tilknytningen til arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år. Loven er efterfølgen-de ændret, således at den øvre aldersgrænse for SVU fra 1. juli 2009 følger pensi-onsalderen. Der er således sikret en sammenhæng mellem den øvre aldersgrænsefor SVU og overgangen til pensionsalderen.Fravigelser af alderskrav20 – 24 årMed SVU-loven er der givet adgang til, at unge uddannelsessøgende kan få SVUtil deltagelse i FVU og specialundervisning for voksne. Alderskravet om at værefyldt 25 år er fraveget for at skabe overensstemmelse med mulighederne for at fåVEU-godtgørelse ved deltagelse i bl.a. kompetenceafklarende forløb under grund-læggende voksenuddannelse, som kan bevirke, at den uddannelsessøgende skalgennemføre et FVU-forløb.Under 25 årFor undervisning, der sker som led i jobrotation, er kravet om at være fyldt 25 årfraveget, fordi man har ønsket at videreføre disse regler fra den tidligere uddannel-sesorlov.Integrationsministeriets områdeLov om etnisk ligebehandlingVed lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er de af direktiv nr.2000/43/EF omfattede samfundsområder med undtagelse af arbejdsmarkedet gen-nemført i dansk ret.Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovens for-bud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for såvidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale go-der, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunderbolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod forskelsbehandlinggælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvis medlem-mer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer giver med-lemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.Loven giver endvidere Institut for Menneskerettigheder kompetence til at behandleindividuelle klager vedrørende racediskrimination uden for arbejdsmarkedet. Indfø-relsen af den individuelle klageadgang ligger ud over det af direktivet krævede.UdlændingelovenSærligt for så vidt angår udlændingeområdet lægger Integrationsministeriet tilgrund, at det fremgår af direktivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet,

jf. artikel 3, stk. 5 i den danske udgave. I sin nuværende form kan bestemmelsendog forstås således, at det kun er reglerne ommulighedenfor at indrejse og ophol-de sig i staten på, der falder uden for direktivet. Formuleringen bør derfor præcise-res, så det klart fremgår, at også de betingelser, tredjelandsstatsborgere og statsløsepersonersopholder sig på i medlemsstatenfalder uden for direktivet. Det bør lige-ledes sikres, at "betingelser vedrørende ophold" også omfatter udvisning, afvisning,udrejse.AlderskriterietIntegrationslovenIntegrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om introdukti-onsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og iværksættes med henblik påat skabe mulighed for selvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsal-deren, men introduktionsprogrammet kan også efter en konkret vurdering tilbydestil uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse aldersgrænser findes objektivt ogrimeligt begrundet.Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbud ogtilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper. Dissebestemmelser er begrundet i behovet for en særlig indsats i forhold til disse alders-grupper med henblik på at hjælpe de pågældende i uddannelse eller beskæftigelse.Bestemmelserne er således udtryk for positiv særbehandling.RepatrieringslovenRepatrieringsloven indeholder en aldersgrænse for så vidt angår udbetaling afhjælp til repatriering. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsalderen. Denne al-dersgrænse findes objektivt og rimeligt begrundet.Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår mulighe-den for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om manglendemuligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet på grund af alderog f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således udtryk for positiv særbe-handling.Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Integrationsmini-steriets område.Det er endvidere Integrationsministeriets opfattelse, at der i visse tilfælde kan væresaglige grunde til forskelsbehandling, f.eks. mellem forskellige trosretninger mv.,og at det derfor er vigtigt, at der er den fornødne fleksibilitet i direktivforslagetsbestemmelser.Skatteministeriets områdeSkatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at dis-kriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan med-føre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivningen indeholderen række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder både mht. forholdetbørn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse kategorier, jf. børne-familieydelsens 3 satser (afhængig af alder), og det i sidste samling gennemførtelovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i 2010-16. Sidstnævnte

omfatter således ikke andre aldersgrupper, herunder personer, der allerede er fyldt64 år.Transportministeriets områdeUdgangspunktet for tiltag til at fremme ligebehandling uden for arbejdsmarkedetvil fortsat være ”rimelig tilpasning”. Sådanne tilpasninger kan forventes gennem-ført, hvis de ikke medfører en ”uforholdsmæssig stor byrde” for den part, der haransvaret for/konfronteres med kravet om relevant tilpasning.Transportministeriet vil foretage en nærmere analyse af direktivets konsekvenserfor ministeriets ressortområde.Videnskabsministeriets områdeVidenskabsministeriet vil foretage en nærmere analyse af direktivets konsekvenserfor ministeriets ressortområde.Kirkeministeriets områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Kirkeministeriets område,idet folkekirkens virksomhed og dens forhold til staten er undtaget fra direktivetsanvendelsesområde.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetIndenrigs- og Socialministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opgaveat foretage en analyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet, herunder tilgængeligheden til offentligebygninger. Når resultatet heraf foreligger, vil det tilgå Folketingets Europaudvalg.9. HøringForslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forholdog blev drøftet på et møde i udvalget den 17. september 2008. Forslaget, jf. detsanvendelsesområde, vil også blive sendt til andre relevante organisationer i høring.KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettighe-der. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13 om atalderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning fremsatte KL i forbindelse med hø-ringen vedrørende direktiv 2000/78.Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling pågrund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og rimeligtbegrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye di-rektivforslag) – er ikke en god løsning. Belært af erfaringerne fra EU retssagerneC-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det nødvendigt, atder tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som diskriminationskrite-rium i direktivforslaget.Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels iforhold til administration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til stemmeaf-givning ved demokratiske valg og meget mere. Det er alle disse lovmæssige og

administrative bestemmelser som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentielEF-stridige og ulovlige.Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder an-vendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra c) der-for bør udgå – uanset artikel 3 stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant og bør li-geledes udgå.I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nationaltanliggende som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artiklen børudgå.Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at detteselv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i forhold til rets-sikkerheden. KL skal anmode om at bestemmelsen udgår. KL skal erindre om demeget store betænkeligheder der fra dommers side kom til udtryk efter gennemfø-relsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmarkedetsparter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende ogKL skal anmode om, at det udgår.Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et nati-onalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der på enbalanceret måde varetager de tværnationale hensyn. Bestemmelsen bør derfor ud-gå.KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at sa-gen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et klartmandat i de forestående europæiske forhandlinger til de danske forhandlere.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det skalregulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og at detskal supplere de eksisterende direktiver for så vidt angår diskriminationskriterierne,religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det vil sige, at nærvæ-rende direktivforslag vedrører området social beskyttelse, sociale goder, uddannel-se og adgang til varer og tjenesteydelser.DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række princi-pielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehandlingsom-rådet, der rækker ud over direktivforslagets direkte og umiddelbare reguleringssig-te, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i den danske samt europæiske politiskeproces vedrørende direktivforslaget.Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og forstærkeren udvikling – herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over den rammefor regulering, der umiddelbart kan læses af direktivet.

DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, atallemennesker har ret til enretfærdig, fair og saglig behandling, og atingenskal diskrimineres – det vil sigeuden saglig grund forskelsbehandles. DA tager således afstand fra diskriminationaf mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demokrati,at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og civile sam-menhænge. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt, at man fra dansk politiskside fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget og dets generelle implikationerpå forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan efter DA’s opfattelse ogsåfå implikationer for arbejdsmarkedet og det almindelige kernestof i arbejds-og an-sættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man tager EF-Domstolens fortolknings-metode med i betragtning allerede nu, når direktivet skrives og dermed i den politi-ske proces om vedtagelsen af et direktiv. Direktiverne på navnlig diskriminations-området skaber en retsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundetmå betragtes som legitime. Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medfø-re, at sådanne forhold fremover skal bedømmes ud fra et juridisk perspektiv, om de(undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand for tvivl og klagemål hosmyndigheder, retsinstanser m.v.Ophøjes til absolut beskyttelseDirektivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internationaleinstrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on, EU's charter m.v. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskri-terier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte, men det er vigtigt at erkende, atdisse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæver forstand”. Henvisningerneskal derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men også gi-ver juridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget bidrager til at regule-re diskriminations- og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst enddirektivforslaget selv.DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskelligkarakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører, at manf.eks. via nærværende direktivforslag giver alle de nævnte kriterier en juridisk ab-solut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via den højeste fællesnævner. DAkan konstatere, at man på diskriminationsområdet generelt og fejlagtigt opererermed en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må betragtes som et ”retstomtrum”, såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit lovgivning. Et ek-sempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise til almindelige forvaltningsretligeregler – herunder lighedsgrundsætningen og saglighedskravet i dansk offentlig ret,som jo vil være dækkende uanset nærværende direktivforslag!TrædestensprincippetDirektivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i denretlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af beskyttelsen,men også at det må formodes, at de bagvedliggende instrumenter, som er baggrundfor direktivforslaget samt det nye direktiv, gensidigt anvendes til generelt at fortol-kes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop via direktivforslaget.

Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller kan indfortolkes i detene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolket ind i det andetinstrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det ene instrument anvendes såledessom trædesten for en beskyttelse på et andet område, og omvendt således at beskyt-telsen alt andet lige konstant fremmes på et stadigt højere niveau.Ingen lukket liste af beskyttelseskriterierDer ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den angivnebaggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel stillingtagenog virkning, som man allerede nu bør gøre sig klart: Der er ikke tale om en lukketliste af diskriminationskriterier heller ikke med vedtagelsen af dette direktivforslag.Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-niveau vil regulere andre af de ik-ke-forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de nævnte internationale instru-menter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier.Der må således på relativt kortere sigt imødeses et yderligere pres fra EU-niveaufor at indsætte andre diskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domstolenpå egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskrimineringskriterierind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er opregnet i de internationale in-strumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som EF Domstolen måtte findefrem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæisk ret – herunderi national ret. Se bl.a. herom nedenfor.Yderligere diskriminationsbeskyttelseMan skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale omen slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der på rela-tivt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte nyeog strammere diskrimineringsredskaber i direktiverne m.v. uden for og på arbejds-markedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikke kan udelukke, at EFDomstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – strammer beskyttelsesni-veauet via sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet iandre internationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan være helt nyekrav eller udvidende fortolkninger, som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nuDA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke direkti-vets område,flyttesfra direktivets såkaldte betragtninger ogindsættesi selve direk-tivteksten, da man kan frygte, at de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen el-ler fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, at begreber i øvrigti direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve direktivets egentligenormerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis indskrænkende afhæn-gig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse f.eks. henvise til EF-Domstolensafgørelser i dels den såkaldte Mangold-sag (C 144/04) fra 2006 og Coleman-sagen(C 303/06) fra 2008. Også andre afgørelser fra EF-Domstolen i og uden for ar-bejdsmarkedet kan dokumentere dette.I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan –som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om for-

skelsbehandling indeholder det egentlig princip om forbud mod forskelsbehandlingpå grund af alder. Den fællesskabsretlige norm udfyldes nok af direktivet, mennormen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-Domstolen frem til, atda direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle former for forskelsbehand-ling, vil den gælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvor den på-rørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en handicappet.Man kan på baggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at direktiverne og deres udsagnsom sådan ikke er afgørende for EF-Domstolens vurdering af de enkelte sager, oghvor langt beskyttelsesniveauet mod diskrimination reelt kan siges at være i EU.Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den bag-vedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er jo bl.a.dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag, hvor man fra medlemsstaternesside direkte erklærer, at en række internationale instrumenter og EU-ret uanset for-skellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kan anvendes af EF-Domstolen.Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning, atbeskyttelse med hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier allerede ek-sisterer, jf. ræsonnementet i Mangold-dommen eller med henvisning til de princip-per i EU-retten, internationale instrumenter m.v., som direktivforslaget selv henvi-ser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og med en styrke, derligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begrænsninger samt præci-seringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørelsen i ovennævnte Co-leman- sag vurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”1.I dette direktivbetyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indi-rekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde”) mindstskal for-tolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen” gælder enhver med nogensom helst tilknytning af nogen art til de pågældende diskriminationskriterier. Isamme retning kan formentlig begrebet ”nogen” i pågældende bestemmelse fortol-kes.På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet betegnersig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskelsbehandlingsom værende af meget begrænset juridisk værdi. Som eksempel kan tilsvarendenævnes betragtning 16) hvorefter:”Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunderfrihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion. Dette direktiv bør ikkefinde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget af private, for hvem dissetransaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”Dette er enklart stærkere bestemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litrad) fin-der kun anvendelse på privatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller er-hvervsmæssig virksomhed.”Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor denprivate aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene accesso-risk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”, ligesom begreberne ”private” og”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed” levnerstort rum for fortolkninger.

Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende for-tolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det gælderf.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannelse”. Særligtvedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6 tilsvarende indeholder et relativt stortfortolkningsrum.DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranledninggodt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver, men der er også nye formu-leringer, der kan have indholdsmæssige betydninger. DA skal heller ikke undladeat bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt og således også i almindeligeprivatretlige retsforhold overfører princippet om delt bevisbyrde, der er en undta-gelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkommemed bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direktivom ligebehandling udenfor arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at enuges frist for at indkomme med bemærkninger til så omfattende et forslag, er megetuhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at inddrage vores medlemsor-ganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det er ikke befordrende for dendemokratiske proces, der skal sikre den organisatoriske opbakning til direktivetspecifikt og EU’s initiativer på handicapområdet generelt.Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt skridt,at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette område. Vi for-venter, at den danske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen af direktivet, mensamtidig vil vi også understrege, at der er et fundamentalt behov for at styrke vissebestemmelser i direktivforslaget med henblik på en effektiv diskriminationsbeskyt-telse for personer med handicap samt de øvrige grupper, som direktivforslagetdækker.Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager ud-gangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap imod diskrimina-tion. Det er det område, der interesserer os mest – og det er her, vi har vores særli-ge ekspertise.DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyttelseimod diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-traktatens arti-kel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket har et de facto hierarki mellem deforskellige diskriminationsgrunde.Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer afdiskrimination, som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre grupper,dvs. direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskels-behandling. Desuden må det betragtes som positivt, at manglende rimelig tilpas-ning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt defineres som for-skelsbehandling.

Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i rimeligtomfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc., hvilket set fraDH’s synspunkt er et konstruktivt element.Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved dis-se bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse medden øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er bleveten integreret del af dansk handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning tilFN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvensvur-dering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få detaljer ikkepålægger medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er indeholdt i konventionen.Samtidig må det dog understreges, at en gennemførelse af direktivforslaget i danskret, som det fremstår på nuværende tidspunkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre enfyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen. Områder som eksempelvis adgangtil retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv, adgang til kulturli-vet, tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til information og kom-munikation, herunder eksempelvis tilgængelige informationsformater og tegnsprog,er ikke dækket af direktivforslaget, men i FN-konventionen findes vægtige be-stemmelser om disse forhold.Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt atfremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet, som er indeholdt ikonventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi mener ikke, at det er tilfredsstil-lende, at direktivforslaget på så mange områder har en lavere overligger end kon-ventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination af perso-ner med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses som instrumenter, dersupplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til sammen kan væremed til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrørende ligebehandling af perso-ner med handicap. Således er der brug for en højere grad af overensstemmelse mel-lem konventionens principper og direktivteksten.Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direktivfor-slaget.Artikel 1Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet afEU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direktiv-forslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor under bemærkningerne om sam-menhængen med FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at helespektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af anvendel-sesområdet er som følge heraf nødvendig med henblik på en gennemskuelig og ef-fektiv gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes lovgivning.

Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handicaptage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af FN’skonvention om rettigheder for personer med handicap. I den sammenhæng ville detvære naturligt, og i overensstemmelse med EU’s tilslutning til FN-konventionen,ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævret fortolkning af, hvorlangt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder for personer med han-dicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3 ne-denfor.Artikel 2, stk. 2, litra b)DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den udtrykke-ligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved associering. Som be-stemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan, at diskrimination kun kan knyt-te sig til en bestemt person med et bestemt handicap. Således vil fx forældre, derdiskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med handicap ikke være ekspli-cit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette er åbenlyst urime-ligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor skal tek-sten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.Artikel 2, stk. 5Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rimeligtilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskelsbehand-ling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende adgang og tilgængelighed forpersoner med handicap kan afhjælpes gennem generelle bestræbelser og andre for-anstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehandling og tilgængelighedtil en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der taget delvis højde for i ar-tikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status overtrædelseraf disse bestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser skulle forstås som forskels-behandling, eller er det noget andet?Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med han-dicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så høj gradsom andre typer af diskrimination udgør betydelige hindringer for fuld deltagelse isamfundslivet for personer med handicap. Det kan tydeligt ses af de barrierer, derer skabt inden for fx. byggeri, transport og kommunikation gennem de senestemange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4, stk. 1, litra a) tager del-vist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne bestemmelse ilige så høj grad som direktivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har bin-dende retsvirkning, samt at der er knyttet effektive sanktioner til manglende efter-levelse.Artikel 2, stk. 6DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af al-der kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med handicap. Frekvensen afpersoner med handicap blandt ældre borgere er højere end frekvensen blandt yngreborgere. Der er personer, der først bliver handicappede, efter at de er blevet ”gam-le”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte diskrimination af denne gruppepå grund af handicap være væsentlig.

Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod diskri-mination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra. Detskal også præciseres, at der ikke er mulighed for at diskriminere på baggrund afsammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil være i overensstemmelse medden generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multipel diskrimination.Artikel 2, stk. 7Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og statisti-ske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må forventesat blive benyttet i forbindelse med fx pensionsordninger, sundhedsforsikringer ogkriterier for långivning.Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om rettig-heder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også berører den ligeret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed samt sammekonventions artikel 28, stk. 2, litra e) om pensionsordninger.Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i forholdtil køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i henseendetil at tillade forskelsbehandling på dette punkt. DH er derfor meget forundret overvalget af et større råderum i forhold til handicap. DH foreslår, at der som minimumspecificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan indgå som en faktor iaktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestemmelsen er formuleret nu, erdet ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under hvilke betingelser.Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige ad-gang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses solidariskenten af forsikringstagerne i fællesskab eller af samfundet som sådan. Dette er ek-sempelvis i overensstemmelse med den nuværende tilgang, når det gælder gruppe-livsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.Artikel 2, stk. 8Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle di-rektiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er denpraktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i forhold til gruppen af personermed handicap. DH savner en konkret begrundelse for bestemmelsens optræden iforslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for gruppen af personer medhandicap.Artikel 3, stk. 1, litra a)Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan tæn-kes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikringsordningerog sundhedsordninger. DH finder en afklaring af dette spørgsmål helt nødvendig.Det er vigtigt, at der ikke kan finde diskrimination sted. Der skal være fuld og ligeadgang for alle til sociale sikrings- og sundhedsordninger.Artikel 3, stk. 1, litra d)En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktivervedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i forhold

til, hvilken status tilbud, som udbydes af eksempelvis private foreninger og andretyper af non-profit foretagender, har i forhold til direktivets anvendelsesområde. IDanmark kunne dette fx være andelsboligforeninger. DH efterlyser en afklaring afdette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at indskrænkningen skullevære særligt relevant i dette direktivforslag.Artikel 3, stk. 2Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.Artikel 3, stk. 3En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle di-rektiv vedr. race.Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til or-ganisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for eksem-pelvis hensynet til en elev med et handicap, fx i forhold til at sikre inklusion imainstream skolesystemet. Dette finder DH fuldstændig uacceptabelt. Som mini-mum må dette tages i betragtning ved en dansk implementering af direktivet. Detmå ikke være sådan, at man kan diskriminere personer med handicap på nogen må-de eller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af undervisningen kani sig selv være diskriminerende.Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s konven-tion om rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet sigkonventionen, er man i lige så høj grad som medlemsstaterne bundet af denne. DHer opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence i forhold til uddannelses-området. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne begrænsning lige nøjag-tig er relevant i forhold til specialundervisning og organisationen omkring denne.Det synes på den baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt og arbitrærdisposition at lade en indskrænkning af direktivets rækkevidde gå på dette og påden måde sætte spørgsmålstegn ved den fulde og hele tilslutning til FN-konventionens principper om et inkluderende skole system – disse principper harværet den internationalt anerkendte politiske linje siden først i halvfemserne.I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydelige for-tolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor direk-tivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred lovgiv-ning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan at afgrænsningsproblemer ik-ke kommer til at stå i vejen for en effektiv og gennemskuelig beskyttelse mod dis-krimination af personer med handicap i Danmark.Artikel 4, stk. 1, litra a)Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse afKommissionens forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget fremgår det,at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs. under en generel forudsætning om,at personer med handicap benytter tjenester osv. Dette lille begreb er yderst cen-tralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikre ligebehandling af per-soner med handicap. Der må derfor foretages en ændring af den danske oversættel-se!

Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer ellergrundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnestilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde kræve grundlæggende for-andringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Men tilgængeligheden vil imange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af en offentligeller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad disse ind-skrænkninger indebærer.DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholdsmæssigtstore byrder ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset af at rele-vante tilpasninger langt fra altid koster ekstra ressourcer.Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at strukturelforskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således yderstcentralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som overhovedet muligt.DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som ergennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte behovetfor tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående på realisering af universeltdesign i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være et særdeles nødvendigtskridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til eksisterende ogkommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville være klart define-ret i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen for aktø-rer på markedet. DH foreslår derfor, at manglende efterlevelse af europæiske stan-darder vedr. tilgængelighed for personer med handicap indskrives i artikel 4 somen form for diskrimination.DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig omfysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assistance, tilve-jebringelsen af information i alternative formater og tolkebistand, herunder tegn-sprogstolkning, er eksempler på relevante tilpasninger, som efter DH’s opfattelseikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor bør artikel 4 reformuleres medhenblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for personer med handi-cap.Artikel 4 stk. 2Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde und-tagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere afbalance-ring af disse mulige begrundelser også indføres et kriterium, der går på de muligefordele for andre borgere og samfundet generelt, som tilpasninger til fordel for per-soner med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Som eksempel kan blotnævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede i offentligetransportmidler også kan give betydelige fordele for personer i følgeskab medsmåbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den ikke ubetydeli-ge effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i bred forstand.Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) inærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en række

undtagelser udover den velkendte om uforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyserderfor en begrundelse af denne disposition. Man kommer let i tvivl om, hvorvidtman reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.Artikel 5 og 6Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af reeltlige muligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som meget positivtog opfordrer samtidig indtrængende den danske regering til at følge dette spor ioverensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-cap.Artikel 7, stk. 1Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette skalpræciseres i direktivet.Artikel 7, stk. 2Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Direktiv-forslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke udelukkende ba-seres på juridisk ekspertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade fx or-ganisationer af personer med handicap indtræde på klagerens side i en sag. Ogsåselve vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfaglig viden. Det er et fak-tum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om handicapområdet, der kansikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have et handicap kommer til vurde-ring i forbindelse med afgørelse af sager om diskrimination.Artikel 10Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at fåfastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan komme tilat stå over for diskrimination. Også udbydere af varer og tjenesteydelser skal mod-tage fyldestgørende information om deres proaktive pligter i henhold til direktivet.Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålægge medlemsstaterne en forpligtelsetil at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og private vare- og tjenesteudby-dere i at leve op til direktivets bestemmelser.Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som helhedskal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer med handicapaf alle typer, herunder eksempelvis information i tilgængelige formater, på tegn-sprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.Artikel 11DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med baggrund idenne, indleder en formel og substantiel involveringsproces af organisationer, afpersoner med handicap og andre relevante grupper, både på europæisk og nationaltplan med henblik på at sikre en tæt dialog om direktivets udformning og imple-mentering.Artikel 13DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmelsenindebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som gen-

nemføres med henblik på ratifikation af FN’s konvention om rettigheder for perso-ner med handicap. En sådan sammentænkt gennemgang bør bestå i en tæt konsulta-tion af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.Artikel 15, stk. 2DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen forimplementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke væretmuligt at finde en sådan i Kommissionens lovforberedende arbejder. Hvis begrun-delsen er, at det skønnes at være vanskeligt at leve op til artikel 4, er der så megetdesto større grund til at give dens bestemmelser retlig virkning så hurtigt som mu-ligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap, som manglende ef-terlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende med stærkebegrænsninger for lige samfundsdeltagelse.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget regule-rer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og således sup-plerer de eksisterende direktiver, for så vidt angår diskriminationskriterierne, reli-gion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering. Som konsekvens heraf vil direk-tivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale goder, uddannelse ogadgang til service- og tjenesteydelser.Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det problematisk,at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver ofte anvendtsom et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i forhold til administra-tion f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiskevalg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser, som ef-ter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridige og ulovlige.Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder viaEF domstolen der ligger langt ud over den ramme for regulering, som umiddelbartkan læses af direktivet. Den forslåede løsning med at indsætte en undtagelsesbe-stemmelse om at ulige behandling pga. af alder ikke er forskelsbehandling såfremtder er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art. 2 stk. 6 i direktivfor-slaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor nødvendigt, at der tages et klartforbehold for, at alder inddrages som diskriminationskriterium i direktivforslaget.Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af deområder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et nationaltanliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør udgå.Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse her-om. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret via EFdomstolens afgørelser og må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af direktivforsla-get.Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten herindføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt, uan-set at det kendes fra andre direktiver, men finder ikke, at det bør anvendes i forbin-

delse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om at bestemmelsen om bevis-byrde udgår.I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode om,at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at inddrage ar-bejdsmarkedets parter i det omfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonererogså med artikel 16 i direktivforslaget, der omhandler arbejdsmarkedets parter iforbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af direktivet. Vi serderfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til artikel 11.Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse, atder her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt anlig-gende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstolspraksis vare-tager de tværnationale hensyn, og at der derfor ikke specifikt, som der anføres iforslaget, bør anføres typer af sanktioner.Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens artikel 6samt forskellige internationale instrumenter i FN samt i den Europæiske menneske-rettighedskonvention EU’s charter mv. særligt med hensyn til de i direktivet nævn-te beskyttelseskriterier. Uanset at disse henvisninger er korrekte, er det væsentligt,at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand, men at de skal ses som etelement, der giver juridisk mulighed for, at man via direktivforslaget bidrager til atregulere diskrimination og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intensend selve direktivforslagetFA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse, enddet fremgår af selve direktivforslaget.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimi-nation og bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne.På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehandlingpå grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samtseksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehand-ling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er således ikke i dag forbudmod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder, handicap og religi-on eller tro.Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række merespecifikke betænkeligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholderen række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelserfor direktivets anvendelsesområde. Dette kan medføre, at rettighedernes omfangreelt vil skulle fastlægges ved domstolskontrol. Der bør derfor arbejdes på en afkla-ring af rettighederne under de videre forhandlinger.

Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagetsnærmere juridiske og økonomiske konsekvenser - herunder rækkevidden af fleremere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges.Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgrænsnings- og fortolkningsspørgs-mål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i relation til beskyttelsen mod for-skelsbehandling på grund af alder og handicap.11. Generelle forventninger til andre landes holdninger.Én medlemsstat har i første omgang givet udtryk for stor skepsis over forslaget,mens de øvrige i varierende grad må forventes at støtte forslagets principper, idetdog alle må forventes i lighed med Danmark at have behov for afklaring af en ræk-ke elementer i forslaget.Hertil kommer, at det er vurderingen, at der i forbin-delse med forslagets behandling har vist sig en større skepsis end oprindeligt.Sagen er alene på rådsmødets dagsorden som statusrapport.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudforrådsmødet (EPSCO) den 2. oktober 2008.

1. ResuméSom led i EU implementeringen af FN handlingsplanen fra Beijing 1995 udarbej-der de respektive formandskaber rådskonklusioner med fokus på situationen i med-lemslandene og EU institutionerne på de 12 kritiske områder fra handlingsplanen.Det tjekkiske formandskab har udarbejdet en rådskonklusion om ligestilling forkvinder og mænd: en aktiv og værdig alderdom samt en rapport.2. BaggrundSom led i EU implementeringen af FN handlingsplanen fra Beijing 1995 udarbej-der de respektive formandskaber rådskonklusioner med fokus på situationen i med-lemslandene og EU institutionerne på de 12 kritiske områder fra handlingsplanen.3. HjemmelsgrundlagIkke relevant.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Formål og indholdFormandskabet har udarbejdet en baggrundsrapport og en rådskonklusion om lige-stilling for ældre kvinder og mænd. I rådskonklusionen opfordres medlemslandeneog Kommissionen til på en række forskellige områder at bidrage til at sikre, at dertages højde for kvinder og mænds forskellige livs- og arbejdssituation samt deresforskellige behov med henblik på at sikre en ligestillet og værdig alderdom forbegge køn.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetRådskonklusionerne har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-en, miljøet eller beskyttelsesniveauet.9. HøringRådskonklusionerne om ligestilling mellem ældre kvinder og mænd har været i hø-ring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den11. maj 2009.FTF finder det positivt, at der er blevet udarbejdet en rapport, der sætter fokus påforhold, der vedrører kvinders og mænds aktive og værdige alderdom. Særlig be-

mærker FTF punkt 16, som omhandler vigtigheden af, at medlemsstaterne indtæn-ker kvinders større risiko for fattigdom især i alderdommen, når medlemsstaternereformerer pensionssystemer. Dette mener FTF ikke i tilstrækkelig omfang skete iforbindelse med udarbejdelsen af L 146 ” Lov om ændring af lov om ægteskabetsretsvirkninger og lov om skifte af fællesbo m.v.”, hvor forlods udtagelse af pensi-onsordninger indebærer, at hver ægtefælle beholder og udtager egne pensionsord-ninger, uanset at der i øvrigt sker skifte af ægtefællernes aktiver.FTF ser frem til at, der i fremtiden vil blive sat mere fokus på forholdene mellemmænd og kvinders balance mellem arbejde og familieliv.LO har overordnet set ingen grundlæggende bemærkninger til Rådskonklusionerne,således som de nu foreligger. LO vil dog gerne bemærke, at det kønsopdelte ar-bejdsmarked i hele omsorgssektoren – og her specifikt i forhold til ældrepleje - børtænkes aktivt ind i forhold til en værdig alderdom for både kvinder og mænd. Deter af stor betydning for den service, man kan tilbyde ældre borgere i de europæiskelande, at mænd i højere grad, end tilfældet er i dag, er en aktiv del af plejesektoren– også som ansatte.DA bemærker, at det af udkastet til rådskonklusion fremgår, at medlemsstaternebør tage de nødvendige tiltag for at bekæmpe den diskrimination, som ældre med-arbejdere møder på arbejdsmarkedet. Der er her tale om en unuanceret påstand,som ikke harmonerer med virkeligheden. DA skal henvise til tal fra ”EuropeanFoundation for the Improvement of Living and Working Conditions” som viser, atkun 1 pct. af danske medarbejdere, der er over 50 år, føler sig diskrimineret pågrund af alder på arbejdspladsen. DA er i øvrigt enig i, at diskrimination på grundaf alder ikke bør forekomme. Det gælder både negativ diskrimination, som stillerældre medarbejdere ringere end yngre, men også positiv diskrimination, der stillerældre medarbejdere bedre end yngre, bør ikke forekomme i forhold til den enkeltevirksomhed. Hvis ældre medarbejdere bliver mere omkostningstunge end yngre,fordi ældre får særlige rettigheder på den enkelte arbejdsplads, så vil det være et af-sæt til, at ældre medarbejdere også vil blive afskediget som de første, når en virk-somhed er nødsaget til at reducere medarbejderstaben.DA skal endelig foreslå, at det i rådskonklusionen bliver understreget, at medlems-staterne bør sikre, at det altid kan betale sig at arbejde – også for ældre medarbejde-re. Medlemsstaterne bør således indrette de offentligt regulerede pensionsordnin-ger, så der altid er en klar økonomisk gevinst for den enkelte ved at arbejde så me-get som muligt frem for at forlade arbejdsmarkedet og gøre brug af de offentligtregulerede pensioner.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter generelt implementeringen af Beijing handlingsplanen, herunderogså det tjekkiske formandskabs rådskonklusioner.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes en generel positiv indstilling til rådskonklusionerne.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nyt notat1. ResuméDer ventes vedtaget rådskonklusioner om inklusion af romaer. I konklusionernehenvises til 10 principper om inklusion af romaer, som blev godkendt på det førstemøde i EU- Platformen for integration af romaer i Prag i april 2009.2. BaggrundDer er tale om en opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner fra december2007 og juni 2008 samt konklusioner fra det generelle råd fra december 2008.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdKonklusionerne har til formål at sætte lys på 10 centrale principper om inklusion afromaer, som blev godkendt på det første møde i EU-platformen for integration afromaer i Prag i april 2009.De 10 principper er følgende:Konstruktive, pragmatiske og ikke-diskriminatoriske politikkerMålrettethed over for romaer uden at udelukke andreInterkulturel tilgangAlle inklusionspolitikker rettes også imod romaerBevidstgørelse om kønsaspekterSpredning af evidensbaseret videnAnvendelse af fællesskabsinstrumenterInvolvering af regionale og lokale myndighederInvolvering af det civile samfundRomaers aktive deltagelse6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet er ikke blevet hørt.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetRådskonklusionerne har hverken statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konse-kvenser eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Nyt notat1. ResuméMed direktivet ophæves det eksisterende direktiv 86/613/EØF om anvendelse afprincippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunderi landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbin-delse med graviditet og barsel. Det er angivet, at formålet med forslaget er at im-plementere princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige er-hverv eller medarbejdende mænd og kvinder i sådanne erhverv mere effektivt. For-slaget vil give kvinder i selvstændige erhverv adgang til barselorlov på lige vilkårmed ansatte. Desuden gives medarbejdende ægtefæller og ”livspartnere” efter an-modning adgang til social sikring på et minimum, der svarer til det, som selvstæn-dige erhvervsdrivende har adgang til.2. BaggrundRådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet omligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugs-erhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse medgraviditet og barsel sikrer anvendelse i medlemsstaterne af princippet om ligebe-handling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv eller medarbejdende mændog kvinder i sådanne erhverv.I sin beretning om gennemførelsen af Rådets direktiv 86/613/EØF konkluderedeKommissionen, at gennemførelsen af direktivet rent praktisk ikke var tilfredsstil-lende i forhold til direktivets mål om at opnå en generel forbedring af medarbej-dende ægtefællers situation. I beretningen understregedes det også, at der ikke ek-sisterede en overordnet politik, som omfattede medarbejdende ægtefællers situati-on, og det blev påpeget, at målet om anerkendelse af ægtefællers arbejde kun kun-ne nås, hvis ægtefællen havde egne rettigheder til social sikring.Rådet har endvidere opfordret Kommissionen til at overveje behovet for om nød-vendigt at revidere Rådets direktiv 86/613/EØF for at sikre rettigheder i forbindelsemed moderskab og faderskab for selvstændige erhvervsdrivende og deres medar-bejdende ægtefæller. Direktiv 86/613/EØF var ikke omfattet af det omarbejdede li-gebehandlingsdirektiv 2006/54/EF, som moderniserede fællesskabets lovgivningom ligebehandling af kvinder og mænd ved at sammenskrive en række direktiverpå området.Af hensyn til klarheden foreslås direktiv 86/613/EØF erstattet af et nyt direktivmed henblik på bedre at sikre medarbejdende ægtefæller. Endvidere sigter forslagetpå at sikre rettigheder i forbindelse med moderskab og faderskab for selvstændigeerhvervsdrivende og deres medarbejdende ægtefæller.

Der findes allerede en række retsakter om gennemførelse af princippet om ligebe-handling af mænd og kvinder, som omfatter selvstændig erhvervsvirksomhed,navnlig direktiv 79/7/EØF1og direktiv 2006/54/EØF2. Forslaget finder derfor ikkeanvendelse på områder, som allerede er dækket af andre direktiver.3. HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 141. I medfør af art. 141, stk. 3, ved-tager Rådet efter proceduren i traktatens art. 251 og efter høring af Det Økonomi-ske og Sociale Udvalg foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet omlige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med be-skæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller ar-bejde af samme værdi. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.4. NærhedsprincippetKommissionen angiver, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder er en afFællesskabets opgaver i henhold til EF-traktatens artikel 2, samt at en retsakt er deneneste måde at sikre fælles spilleregler i Europa og undgå konkurrencemæssig for-vridning. Forslaget indeholder minimumsstandarder, der giver medlemsstaternemulighed for at gå videre, og der fremsættes ikke et krav om rettigheder til socialsikring for medarbejdende ægtefæller men en bestemmelse om, at medarbejdendeægtefæller efter eget ønske kan drage fordel af mindst det samme beskyttelsesni-veau som selvstændige erhvervsdrivende. Forslaget overholder derfor subsidiari-tets- og proportionalitetsprincippet og går ikke videre en strengt nødvendigt på EU-plan for at sikre, at initiativets mål nås.Da målet desuden er at erstatte et eksisterende direktiv, er et direktiv den mest vel-egnede retsakt.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af forslagets forhold til nær-heds- og proportionalitetsprincippet5. Formål og indholdForslaget vil ophæve direktiv 86/613/EØF, og det finder anvendelse på de områder,der ikke er omfattet af øvrige direktiver. Forslaget indeholder følgende hovedele-menter:Artikel 2: Definitioner1. Definitionen på ”medarbejdende ægtefælle” ændres, idet ordet ”livspartnere” til-føjes. Hermed inddrages alle personer, der anerkendes som ”livspartnere” i nationalret og regelmæssigt deltager i familievirksomhedens aktiviteter, uanset deres ægte-skabelige stilling.2. Med henblik på at forebygge forskelsbehandling på grund af køn understregesdet, at direktivet finder anvendelse på både direkte forskelsbehandling og indirekteRådets direktiv 79/7/EØF om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling afmænd og kvinder med hensyn til social sikring2Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EØF om gennemførelse af princippet omlige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelseog erhverv (omarbejdning)1

forskelsbehandling. Chikane og sexchikane betragtes således efter forslaget somforskelsbehandling og forbydes dermed.Artikel 6: Social beskyttelse3. Medarbejdende ægtefæller skal, hvis de ønsker det, have ret til samme beskyttel-sesniveau vedrørende social sikring som selvstændige erhvervsdrivende på sammebetingelser som selvstændige erhvervsdrivende.Artikel 7: Barselsorlov4. Kvindelige selvstændige og medarbejdende ægtefæller gives efter anmodning rettil barselorlov efter bestemmelserne i direktiv 92/85/EØF om sikkerheden og sund-heden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller somammer.5. Under barsel skal der udbetales et beløb mindst svarende til, hvad man modtageri forbindelse med sygdom efter national lov eller anden passende ydelse i med-lemsstatens lov.6. Kvindelige selvstændige erhvervsdrivende gives mulighed for adgang til eksiste-rende afløsningsordninger eller eksisterende nationale sociale tjenesteydelser somalternativ til den finansielle ydelse.Øvrige bestemmelser7. Forslaget indeholder herudover en række bestemmelser, som afspejler alleredeeksisterende direktiver, herunder horisontale bestemmelser om klageadgang, posi-tiv særbehandling og oprettelse af et organ til fremme af ligebehandling.6. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet ventes overordnet at støtte forslaget.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDirektivet vurderes ikke at få konsekvenser for de gældende regler for kontant- ogstarthjælp, syge- og barselsdagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. Det vurderes så-ledes, at der ikke vil være behov for ændring af disse regler som følge af direktivet.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetDirektivet vurderes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, idetforslaget ikke vil udvide den samlede udgift til barselorlov og sociale ydelser forselvstændige og deres medarbejdende ægtefæller.9. HøringForslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Socia-le Forhold med frist den 7. november 2008.FTF bemærker, at store dele af direktivforslaget allerede synes at være dækket indaf den danske barsellov, og at for så vidt direktivet ikke medfører forringelser formænd og kvinder i selvstændige erhverv, kan FTF støtte forslaget.