SOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 333: Rapport fra Red Barnet og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: "Børnefattigdom i Danmark 2002-2006"

Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del Bilag 333
Offentligt

Børnefattig-dom i danmark2002-2006

09:10mette dedingfredrik gerStoft

09:10

BØRNEFATTIGDOM IDANMARK 2002-2006

METTE DEDINGFREDRIK GERSTOFT

KØBENHAVN 2009SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006Afdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7487-933-6Layout: Hedda BankForsidefoto: Francis Dean, ScanpixOplag: 600Tryk: Schultz Grafisk A/S� 2009 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København K33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydeligangivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henvisertil eller gengiver SFI’s publikationer, bedes sendt til centret.

INDHOLD

FORORD

RESUMÉ OG PERSPEKTIVERING

BAGGRUND, DATA OG METODE

UDVIKLINGEN I DEN RELATIVE FATTIGDOM

DE FATTIGE BØRN – DEMOGRAFISKE OGSOCIOØKONOMISKE KARAKTERISTIKA

DE FATTIGE BØRN – INDKOMSTTYPER

FATTIGDOMMENS VARIGHED

LITTERATUR

SFI-RAPPORTER SIDEN 2008

FORORD

Formålet med denne rapport er at dokumentere udviklingen i andelen affattige børn i Danmark i perioden 2002-2006. Rapporten ligger i forlæn-gelse af SFI’s tidligere rapporter om børnefattigdom i Danmark, derbelyser udviklingen fra 1984 og frem til 2002.Analyserne af udviklingen i denne rapport foretages ud fra treforskellige fattigdomsmål: 50 pct. af medianen af den ækvivalenskorrige-rede disponible indkomst, 60 pct. af medianen af den ækvivalenskorrige-rede disponible indkomst og et implicit fattigdomsmål, der er fastsat udfra et beregnet fiktivt kontanthjælpsniveau.Ud over at beskrive udviklingen i børnefattigdommen i Dan-mark analyseres det i rapporten, hvilke karakteristika der typisk kende-tegner børn, der lever under fattigdomsgrænsen som defineret ved 50pct. af medianindkomsten. Dette gøres dels i forhold til demografiske ogsocioøkonomiske faktorer, dels i forhold til forskellige indkomsttyper.Endelig indeholder rapporten en kort analyse af fattigdommens varighed.Rapporten er blevet læst og kommenteret af professor PederPedersen, SFI og Århus Universitet, som takkes for nyttige kommenta-rer. Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Red Barnet, og rapportener udarbejdet af seniorforsker, cand.oecon., ph.d. Mette Deding ogforskningsassistent, cand.polit. Fredrik Gerstoft.København, maj 2009JØRGEN SØNDERGAARD

RESUMÉ OGPERSPEKTIVERINGFormålet med denne rapport er dels at belyse udviklingen i fattigdomblandt danske børn i perioden 2002-2006, dels at analysere, hvilke børnder er i risiko for at leve i fattigdom. Rapporten ligger i forlængelse afSFI’s tidligere rapporter om børnefattigdom, der har belyst udviklingenfra 1984-2002.Rapportens analyser tager udgangspunkt i en relativ økonomiskfattigdomsgrænse. Ud fra denne fattigdomsdefinition afhænger klassifice-ringen som enten fattig eller ikke-fattig dels af personens egen indkomst,dels af de øvrige indkomster i samfundet. En anden fattigdomsdefinitiontager udgangspunkt i en absolut fattigdomsgrænse, hvor en person klassi-ficeres som fattig, hvis indkomsten er under en fast grænse, som er uaf-hængig af de øvrige indkomster i samfundet.I fx USA opererer man med en absolut fattigdomsgrænse, der erfastsat ud fra minimumslevestandarder, mens man i EU anvender enrelativ fattigdomsgrænse, der svarer til 60 pct. af medianindkomsten (dendisponible indkomst). I Danmark findes der ikke en officiel – relativ ellerabsolut – fattigdomsgrænse. Dog har det danske Finansministerium ar-bejdet med 50 pct. af medianindkomsten som en grænse i forhold til atdefinere lavindkomstfamilier.

ANDELEN AF FATTIGE BØRN

Hvor mange børn, der kategoriseres som fattige, afhænger selvfølgelig af,om man anvender den ene eller den anden fattigdomsgrænse. Når mankigger påudviklingeni andelen af fattige over en periode, betyder det dogmindre, om man anvender den ene eller anden grænse for relativ fattig-dom.I denne rapport beregner vi andelen af relativt fattige børn udfra både 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten, og for begge mål findervi, at andelen af fattige børn steg fra 2002 frem til 2005, hvorefter ande-len faldt i 2006. For begge mål er andelen af fattige børn dog højere i2006 end i 2002. Målt ved 50 pct. af medianindkomsten var andelen affattige børn således 4,2 pct. i 2002 og 4,9 pct. i 2006, mens andelene måltved 60 pct. af medianindkomsten var 9,1 pct. i 2002 og 11,0 pct. i 2006.Ud over de to relative fattigdomsmål har vi i rapporten beregnetandelen af fattige børn ud fra et implicit fattigdomsmål fastsat ud fra etfiktivt kontanthjælpsniveau baseret på kontanthjælpsloft og familiestør-relse. Dette mål kan i nogen udstrækning betragtes som en absolut fat-tigdomsgrænse. Målet viser modsat de relative mål en konstant andel affattige børn i perioden 2002-2005 på 6,8-7,0 pct., men ligesom de relativemål et fald i andelen af fattige børn til 6,3 pct. i 2006. Modsat de relativefattigdomsmål finder vi således for det implicitte fattigdomsmål, at ande-len af fattige børn er lavere i 2006 end i 2002.

DATA OG METODISKE OVERVEJELSER

Udgangspunktet for beregningerne er disponible familieindkomster. Vianvender registerdata fra Danmarks Statistik for en totalpopulation afDanmarks befolkning. Den disponible indkomst er summen af de di-sponible indkomster for alle familiemedlemmer (forældre og børn, derbor på samme adresse). Vi ser således alene på økonomisk fattigdomdefineret ud fra familiernes årlige indkomster. Det skal i den forbindelseunderstreges, at der, selvom man er fattig ifølge denne definition, kanvære stor forskel på ens reelle livssituation. For det første er det ikkeregistreret, hvor meget formue familierne har. For det andet er det ikkemuligt at identificere indkomststrømme mellem familier, fx mellem for-skellige generationer. Og for det tredje er der en del usikkerhed forbun-det med selvstændiges indkomster.En særlig problemstilling ved at anvende en totalpopulationknytter sig til forekomsten af ikke-hjemmeboende børn. Der findes såle-

des i Danmark ca. 13.000 børn under 18 år, som ikke bor sammen medvoksne familiemedlemmer. Nogle af disse børn bor alene, mens andre fxbor hos plejefamilier eller på institutioner. I statistisk sammenhæng vil denæsten pr. definition blive klassificeret som fattige, idet de kun i megetbegrænset omfang har egen indkomst. Det er klart, at de fleste af dissebørn bliver understøttet økonomisk fra anden side, men det har vi ikkemulighed for at identificere i de data, vi har til rådighed. Under alle om-stændigheder drejer det sig om børn med en usædvanlig livssituation,hvilket skal tages i betragtning ved fortolkningen af rapportens resultater.

HVEM ER DE FATTIGE BØRN?

Ser vi på, hvilke børn der er særligt udsatte for at være under den relativefattigdomsgrænse, drejer dette sig særligt om yngre børn, børn af enligeforsørgere, børn af forældre uden kompetencegivende uddannelse, børnaf forældre, der står uden for arbejdsmarkedet, børn af selvstændige,samt indvandrer- og efterkommerbørn (ifølge Danmarks Statistiks defi-nition). Derudover er de ikke-hjemmeboende børn som nævnt ovenfornærmest alle fattige. Specielt er overhyppigheden blandt indvandrer- ogefterkommerbørn tydelig, og andelen af fattige børn i disse grupper ersteget markant fra 2002 til 2006.Hvis man yderligere opdeler børnene efter oprindelsesstatus, vi-ser det sig, at grupperne ikke er ens. Danske fattige børn bor såledesmeget ofte med en enlig forsørger, og ligeledes er de ikke-hjemmeboende børn næsten alle danske. For indvandrer- og efterkom-merbørnene er en markant større andel fattige, på trods af at de bor medto voksne. Derimod er disse børns familier gennemsnitligt lidt større, ogflere af de voksne står uden for arbejdsmarkedet og modtager forskelligeformer for overførselsindkomster. For eksempel lever de fleste børn ifamilier, der modtager starthjælp, under fattigdomsgrænsen.

PERSPEKTIVERING

Samlet finder vi i denne rapport, at andelen af børn, der lever under enøkonomisk relativ fattigdomsgrænse, er steget i perioden 2002-2006.Derudover finder vi, at nogle faktorer er forbundet med en højere risikofor fattigdom. Specielt kan man pege på betydningen af eneforsørgere ogpå stigningen i andelen af fattige børn blandt indvandrere og efterkom-mere.

Som nævnt ovenfor er der forskellige usikkerhedsmomenterforbundet med beregningen af andelen af fattige børn, herunder data-mæssige problemstillinger. Disse forskellige forhold gør, at der ikke nød-vendigvis er lighedstegn mellem økonomisk fattigdom og reel økono-misk armod. Omvendt kan der også være børn i familier med indkom-ster over fattigdomsgrænsen, der har det økonomisk svært. Beregninger-ne her kan således ikke bruges til præcist at identificere, hvilke børn derhar brug for en økonomisk håndsrækning, men derimod til at beskriveudviklingen i andelen og til at identificere børn i risikogrupper. Der eringen tvivl om, at børn under fattigdomsgrænsen i højere grad end andrebørn er økonomisk udsatte, hvilket særligt er et problem, hvis fattig-dommen står på over længere tid.I Danmark betyder økonomisk udsathed ikke, at børnene gårsultne i seng om aftenen. Men det betyder, at børnene risikerer at blivemarginaliserede i forhold til deres kammerater, fordi deres familier ikke isamme omfang som andre børnefamilier har råd til fx ferier eller fød-selsdage. Et andet problem for børnene kan være, at computer- og inter-netadgang bliver sparet væk, da det er væsentligt at have denne adgang fxi forbindelse med skoleundervisning. Et andet område, der risikerer atblive sparet på, er fritidsaktiviteter som sport eller klub. Dette er uhel-digt, både fordi fx sportsklubber er vigtige i en social sammenhæng, ogfordi alternativet for flere af børnene er for meget tid, hvor de er over-ladt til sig selv. Samtidig vil der ofte være andre problemer end de rentøkonomiske i de dårligst stillede familier, fx har mange af de fattigebørns forældre et dårligt psykisk eller fysisk helbred. Ressourcesvageforældre kan således have svært ved at kompensere for børnenes øko-nomiske udsathed.Endelig kan det nævnes, at gruppen af økonomisk udsatte børnofte vil mærke negative samfundsøkonomiske ændringer mere end andre.Lige nu står vi over for en økonomisk krise med stigende arbejdsløshed,som man kan frygte vil gå hårdest ud over de økonomisk og socialt ud-satte børn. Politiske tiltag såsom starthjælp og kontanthjælpsloft vil di-rekte have betydning for de fattige familiers økonomi. Derudover vil ensamfundsmæssig udvikling, som fx de stigende forbrugerpriser, vi varvidne til i løbet af 2008, have betydning for alle, men vil gå relativt hår-dest ud over denne gruppe. Samlet er der således grund til at have speci-elt fokus på denne gruppe børn.

KAPITEL 1

BAGGRUND, DATA OG METODE

BAGGRUND

Dette er den tredje rapport med kvantitativt fokus på børnefattigdom,som SFI – Det Nationale Center for Velfærdsforskning har udarbejdetpå foranledning af Red Barnet. De to tidligere rapporter har handlet ombørnefattigdom i de danske kommuner i perioden 1984-2001 og ombørnefattigdom i Danmark i 2002 med fokus på fattigdommens dyna-mik. SFI har også udarbejdet to kvalitative rapporter i samarbejde medRed Barnet:Færre penge end andre børn(2004) ogOpvækst med afsavn(2006).Desuden har SFI også behandlet emnet iUdsathed og forbrug i de nordiskevelfærdsstater(2005), der byggede på 75 interview med børnefamilier iNorden, samt i rapporter, som har omhandlet specielt udsatte grupper.Niveauet for fattigdom i Danmark er belyst i flere undersøgelserfra fx Finansministeriet og OECD. Det Økonomiske Råd har ligeledesbehandlet fattigdom i Danmark i deres vismandsrapportDansk Økonomi,efterår 2006.Disse undersøgelser fokuserer dog typisk ikke på fattigebørn, men på fattigdom i befolkningen som helhed. En undtagelse er fxden seneste udgivelse i serienFordeling og levevilkårfra ArbejderbevægelsenErhvervsråd (2008), som indeholdt en kort opgørelse af børnefattigdom.Internationalt er børnefattigdom især blevet belyst af UNICEFsInnocenti Research Centre gennem sammenligning af data fra forskellige

lande og analyser af, hvori forskelle landene imellem består. Deres sene-ste rapport om børnefattigdom er fra 2005.I denne rapport fokuserer vi på økonomisk fattigdom blandtdanske børn i perioden 2002 til 2006, med særligt fokus på relativ fattig-dom.

DATAGRUNDLAG

Datagrundlaget i rapporten er højkvalitetsregisterdata fra DanmarksStatistik, som dækker den fulde danske population i årene 2002 til 2006.Data indeholder detaljerede oplysninger på individniveau om indkomstog indkomsttyper fra Indkomstregistret, om arbejdsmarkedsforhold fraIntegreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA), og om uddan-nelse fra Uddannelsesregistret. Desuden indeholder data oplysninger omfamiliesammensætning og etnicitet fra Befolkningsregistret samt oplys-ninger om kriminalitet fra kriminalitetsregistret.

METODE

Børnefattigdom kan måles på mange forskellige måder og ud fra mangeforskellige kriterier så som afsavn, sundhed, kriminalitet og fritidsmulig-heder (Bradbury, 1990; Hussain, 2002). I denne rapport fokuserer viudelukkende på fattigdom defineret ud fra økonomiske kriterier. I voresanalyser anvender vi primært et relativt frem for et absolut fattig-domsmål. Det vil sige, at de fattigdomsgrænser, vi anvender, er relative iforhold til de øvrige indkomster i samfundet. Det relative fattigdomsmålsuppleres dog af et implicit fattigdomsmål, der kan betragtes som etabsolut mål.Der findes ikke nogen officiel dansk fattigdomsgrænse, hverkenrelativ eller absolut. EU har typisk arbejdet med en fattigdomsgrænse,som er 60 pct. af medianindkomsten, mens Finansministeriet og OECDarbejder med en grænse på 50 pct. af medianindkomsten. Fordelen vedden relative fattigdomsgrænse er, at det er let at sammenligne fattigdompå tværs af lande. Alternativt kan man operere med en absolut fattig-domsgrænse, hvor der ses på indkomst i forhold til en bestemt beløbs-grænse, der løbende korrigeres for prisændringer. Denne metode er dogsværere at operationalisere, og resultatet er sværere at sammenligne påtværs af lande.

Vi har i denne rapport valgt at beregne børnefattigdommen udfra tre forskellige fattigdomsgrænser for at vise, hvilken spredning detgiver at anvende forskellige mål. De fattigdomsmål, vi anvender, er:1. Relativ fattigdom, 50 pct. af median: Et barn er klassificeret somfattigt, hvis familiens ækvivalensvægtede disponible indkomst ermindre end 50 pct. af medianen af den ækvivalensvægtede disponib-le indkomst i Danmark. Det er oftest denne grænse, der bruges iDanmark.2. Relativ fattigdom, 60 pct. af median: Et barn er klassificeret somfattigt, hvis familiens ækvivalensvægtede disponible indkomst ermindre end 60 pct. af medianen af den ækvivalensvægtede disponib-le indkomst i Danmark. Denne grænse bruges især af EU.3. Implicit fattigdom: Et barn er klassificeret som fattigt, hvis familiensækvivalensvægtede disponible indkomst er mindre end et ækviva-lensvægtet fiktivt kontanthjælpsniveau for familien. Det fiktive kon-tanthjælpsniveau er beregnet ud fra, hvad en familie af en given stør-relse ville kunne forventes at modtage ud fra satserne i kontant-hjælpsloftet samt børnepenge. For sammenlignelighedens skyld harvi også anvendt disse satser for årene 2002 og 2003, selvom kon-tanthjælpsloftet endnu ikke var gældende her. Det skal understreges,at dette kontanthjælpsniveau er fiktivt og kun er en indikator forkontanthjælpsloftet, idet reglerne er for komplicerede til, at vi kanberegne det reelle kontanthjælpsniveau for hver enkelt familie. Dettemål skal således udelukkende tages som en indikator for kontant-hjælpsniveauet.Den disponible indkomst er defineret som den samlede indkomst minusskat, renteudgifter og underholdsbidrag. Desuden indgår der i den di-sponible indkomst et beregnet afkast af ejerbolig for at udligne forholde-ne mellem boligejere og lejere. Den disponible familieindkomst er sum-men af alle familiemedlemmers disponible indkomst.De disponible indkomsters ækvivalens korrigeres for familiestør-relse. Det gør vi, fordi det er økonomisk fordelagtigt at bo i større fami-lie, hvor en række udgifter kan deles på familiebasis. Ækvivalenskorrekti-onen medfører desuden, at det giver mening at sammenligne indkomst-niveauer for individer, der bor i familier af forskellig størrelse.

Vi benytter OECD’s ækvivalensvægt for alle tre fattigdomsmål irapporten. Den beregnes som (antal voksne + antal børn)0,5. En familiepå to voksne og to børn har således en ækvivalensvægt på 2, mens enfamilie på én voksen og ét barn har en ækvivalensvægt på ca. 1,4. Densamlede disponible indkomst for familien divideres med familiens ækvi-valensvægt, hvorved den ækvivalenskorrigerede indkomst pr. individfremkommer. Hvis en families samlede disponible indkomst er på300.000 kr., vil hvert familiemedlem således få tildelt en ækvivalenskorri-geret disponibel indkomst på 150.000 kr., hvis familien består af tovoksne og to børn. Hvis familien kun består af en voksen og et barn, vilden ækvivalenskorrigerede disponible indkomst for hvert familiemedlemi stedet være ca. 210.000 kr.Familiestørrelsen baseres på Danmarks Statistiks D-familie-type.En D-familie kan bestå af op til to generationer, der bor sammen. Såle-des regnes også hjemmeboende børn over 18 år med til familien, hvisdisse ikke indgår i et par eller selv har hjemmeboende børn. Hvis et barnikke er hjemmeboende udgør det sin egen D-familie. Gruppen af ikke-hjemmeboende børn indeholder både unge, der er flyttet hjemmefra,inden de er fyldt 18 år, og børn, der er anbragt i plejefamilie eller er enli-ge flygtningebørn. Denne gruppe af børn er selvfølgelig problematisk iforhold til målingen af fattigdom, fordi de næsten pr. definition vil bliveklassificeret som fattige, idet de sjældent har nogen særlig indkomst.Problemet er, at børnene sjældent står så alene, som indkomsttalleneantyder – fx vil børn anbragt hos en plejefamilie i realiteten dele økono-mi med denne familie. Vi har dog valgt ikke at ekskludere børnene fraanalysen, da de nødvendigvis må indgå i en totaltælling af danske børn. Iflere af analyserne skelner vi dog mellem fattige børn inklusive og eks-klusive de ikke-hjemmeboende børn.

FATTIGDOMSGRÆNSER

Analyseenheden i forhold til klassificeringen af fattige/ikke-fattige er denindividuelle ækvivalenskorrigerede disponible indkomst. Fattigdoms-grænserne defineres i forhold til indkomstfordelingen for den samledepopulation. Fastsættelsen af fattigdomsgrænser medfører, at hver personi populationen – både børn og voksne – klassificeres som enten fattig(med indkomst under fattigdomsgrænsen) eller ikke-fattig (med ind-komst over fattigdomsgrænsen). Andelen af fattige børn opgøres herefter

ved at tælle antallet af fattige børn (under 18 år) i forhold til alle børn iDanmark.Den præcise fattigdomsgrænse afhænger af fattigdomsmålet: For50 pct. af medianen var grænsebeløbet 98.350 kr. i 2006 (ækvivalenskor-rigeret disponibel indkomst). Således skulle en enlig tjene over 98.350 kr.for ikke at blive klassificeret som fattig, mens en familie på to voksne ogto børn skulle have en husstandsindkomst på over 196.700 kr. for ikke atblive klassificeret som fattig. For 60 pct. af medianen var grænsebeløbet118.000 kr. i 2006. Således skulle en enlig tjene over 118.000 kr. for ikkeat blive klassificeret som fattig, mens en familie på to voksne og to børnskulle have en husstandsindkomst på over 236.000 kr. for ikke at bliveklassificeret som fattig.Grænsebeløbet for implicit fattigdom afhænger af familiesam-mensætningen, men som eksempel kan nævnes, at grænsebeløbet for enfamilie med to voksne og to børn på 1 og 4 år var 228.042 kr. i 2006.

KAPITEL 2

UDVIKLINGEN I DENRELATIVE FATTIGDOM

I dette kapitel beskriver vi udviklingen i andelen af relativt fattige børn iperioden 2002-2006. Desuden indeholder kapitlet en analyse af graden affattigdom, dvs. hvor langt fra fattigdomsgrænsen børnene er.Udviklingen i andelen og antallet af børn, der lever under fattig-domsgrænsen målt som 50 pct. af medianindkomsten, findes i tabel 2.1.Andelen varierer i perioden fra 4,2 pct. (2002) til 5,3 pct. (2005) Omreg-net til antal børn svarer dette til ca. 49.000 børn i 2002 og ca. 63.000børn i 2005.

TABEL 2.1Andel relativt fattige børn målt ved 50 pct. af medianindkomsten.Fattige, procent200220032004200520064,24,34,85,34,9Antal 1.000 personer49,851,257,963,559,2

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Samme tendens i andelen af fattige børn kan observeres, når 60 pct. afmedianindkomsten anvendes som fattigdomsgrænse, se tabel 2.2: Ande-

len stiger her fra 9,1 pct. i 2002 til 11,7 pct. i 2005, hvorefter den faldertil 11,0 pct. i 2006. Niveauet er som ventet noget højere for dette fattig-domsbegreb end for 50 pct. af medianen, hvilket afspejler, at mangebørn – 50-70.000 – lever i familier med en indkomst mellem 50 og 60pct. af medianindkomsten.

TABEL 2.2Andel relativt fattige børn målt ved 60 pct. af medianindkomsten.Fattige, procent200220032004200520069,19,511,011,711,0Antal 1.000 personer107,2112,0131,1140,4133,0

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

For det tredje fattigdomsmål – det fiktive kontanthjælpsniveau – er ud-viklingen i perioden derimod lidt anderledes. Modsat de to øvrige fattig-domsmål ligger andelen af børn, som er fattige målt ved dette mål, retkonstant i perioden 2002-2005 (mellem 6,8 og 7,0 pct.), hvorefter detligesom de øvrige mål falder til en andel på 6,3 pct. i 2006.

TABEL 2.3Andel implicit fattige børn målt ved fiktivt kontanthjælpsniveau.Fattige, procent20022003200420052006Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.6,87,07,06,96,3Antal 1.000 personer79,683,383,182,775,7

Konklusionerne i forhold til udviklingen i antallet af fattige børn afhæn-ger således i nogen grad af, hvilken definition der anvendes. Fra 2002-2005 ser vi en stigning i andelen af fattige børn, når vi anvender hen-holdsvis 50 og 60 pct. af medianindkomsten som fattigdomsgrænse.Dette afspejler, at samfundet samlet set er blevet rigere i perioden, men

at gruppen med de relativt laveste indkomster ikke er fulgt med. Til gen-gæld ser vi en konstant andel af fattige børn i perioden 2002-2005, når vianvender den fiktive kontanthjælpsgrænse. Denne grænse har ikke flyttetsig betydeligt i løbet af perioden, og den konstante andel af børn afspej-ler således, at andelen af børn i familier med indkomster under dennemere eller mindre konstante grænse er meget stabil.For perioden 2005-2006 ser vi så et fald i antallet af fattige børnfor alle tre fattigdomsbegreber. Det skal dog understreges, at andelen affattige børn i 2006 på trods af dette fald ligger over 2002-niveauet for deto relative begreber, 50 og 60 pct. af medianindkomsten. Samlet set erder ud fra disse to fattigdomsmål således flere fattige børn i 2006 end i2002Fra de tidligere undersøgelser udarbejdet af SFI på foranledningaf Red Barnet ved vi, at den relative børnefattigdom har ligget ret stabilt iperioden 1984-2001. Fattigdomsniveauerne i de forskellige undersøgelserer ikke direkte sammenlignelige grundet forskelle i beregningsmetoder,men dette burde ikke have særlig indflydelse på udviklingen over tid.Set i et internationalt perspektiv har Danmark, sammen med deøvrige nordiske lande, i nyere tid altid haft en meget lav børnefattigdom.Dette bekræftes også af en undersøgelse fra UNICEF fra 2005 af børne-fattigdommen i 24 OECD-lande. Her havde Danmark den laveste relati-ve børnefattigdom af alle (UNICEF, 2005).

GRADEN AF FATTIGDOM

Et væsentligt spørgsmål i analysen af relativ fattigdom er graden af fat-tigdom, dvs. hvor langt under fattigdomsgrænsen børnene befinder sig.Det er således klart, at der er væsentlig forskel på en situation, hvor ind-komsten ligger på 49 pct. af medianindkomsten, og en situation, hvorindkomsten ligger på fx 30 pct. af medianindkomsten.En måde at afdække graden af fattigdom på er at beregne, hvor-dan børnene fordeler sig på hele indkomstfordelingen. I tabel 2.4 beskri-ver vi således, hvordan børnene fordeler sig i forhold til den samledemedianindkomst i 2002 samt i 2006. Beskrivelsen er mere detaljeret forbørn under fattigdomsgrænsen og mindre detaljeret for børn over fattig-domsgrænsen.Beregningen viser, at de fattige børn findes i alle deciler under 50pct. af medianindkomsten, dog er der flest i decilet lige under 50 pct. afmedianindkomsten. Derudover er der godt 1 pct. af børnene, der befin-

der sig i det laveste indkomstdecil, 0-10 pct. af medianindkomsten, detteer hovedsageligt de ikke-hjemmeboende børn. Desuden viser tabel 2.4, atstigningen i andelen af fattige børn mellem 2002 og 2006 sker i alle deci-ler op til 60 pct. af medianindkomsten. De største absolutte ændringer erdog sket for 40-50 pct. og 50-60 pct. af medianindkomsten.

TABEL 2.4Andelen af børn i forskellige indkomstgrupper, målt i forhold til samletmedianindkomst. Procent.20020-10 pct. af medianindkomst10-20 pct. af medianindkomst20-30 pct. af medianindkomst30-40 pct. af medianindkomst40-50 pct. af medianindkomstI alt under 50 pct. af medianindkomsten50-60 pct. af medianindkomstI alt under 60 pct. af medianindkomsten60-100 pct. af medianindkomstMere end 100 pct. af medianindkomstSamlet antal børn (1.000 personer)Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.1,120,280,310,691,884,284,909,1842,4148,451.173,220061,160,310,350,772,334,926,1211,0439,0149,961.206,5

KAPITEL 3

DE FATTIGE BØRN– DEMOGRAFISKE OGSOCIOØKONOMISKEKARAKTERISTIKA

I dette kapitel beskriver vi den demografiske og socioøkonomiske bag-grund for de fattige børn. Udgangspunktet for denne analyse er fattig-dom målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Det skal understreges, attælleenheden i analyserne er børn. Bor der flere børn i en familie, tællerdenne familie således med flere gange. Endvidere skal det nævnes, at vihar testet forskellene mellem fordelingerne for fattige henholdsvis ikke-fattige børn ved hjælp afχ2-test. Resultater af disse test er angivet i no-terne til de enkelte tabeller. Bemærk, at vi for nemheds skyld gennemgå-ende bruger begrebet fattigdom, selvom vi egentlig mener relativ fattig-dom.

DEMOGRAFI

Den første parameter, vi ser på, er, hvilken familietype børnene tilhører,se tabel 3.1. Der er meget store forskelle på, hvilken familietype de fatti-ge og ikke-fattige børn tilhører. For det første har vi som nævnt i meto-dekapitlet en gruppe af ikke-hjemmeboende børn. Denne gruppe vilnæsten altid tilhøre gruppen af fattige børn, idet børnene kun megetsjældent har egen indkomst af betydning. I tabel 3.1 ser vi således, atandelen af fattige ikke-hjemmeboende børn er 26 pct. i 2002 og 21 pct. i2006, mens andelen af ikke-fattige ikke-hjemmeboende børn i begge årer 0 pct. Som diskuteret i metodekapitlet er dette en vanskelig gruppe –

rent statistisk er de fattige, idet de enten slet ikke har nogen indkomsteller har en meget lav indkomst; omvendt lever en del af børnene selv-følgelig i andre familiekonstellationer (fx hos plejefamilier), hvor de langtfra selvfølgeligt er udsat for økonomisk fattigdom. Det ses af tabel 3.1, atantallet af fattige børn ville være omkring 13.000 personer lavere, hvisdisse børn ikke inkluderes i analysen, svarende til en andel på ca. 3,9 pct.i 2006.Det andet signifikante resultat i tabel 3.1 er, at en meget stor delaf de fattige børn bor hos en enlig forsørger – og dette er i langt de flestetilfælde moren. Omkring en tredjedel af alle fattige børn bor således hosen enlig forsørger, mens det kun gælder omkring hver sjette ikke-fattigebarn (og hvis de ikke-hjemmeboende børn ikke inkluderes i analysen erdet op imod halvdelen af de fattige børn, der bor hos en enlig forsørger).Dette resultat er naturligvis forventeligt, idet en enlig forsørger alt andetlige skal have en noget højere indkomst end en person i et parforhold forat familiens indkomst ikke kommer til at ligger under fattigdomsgrænsen.

TABEL 3.1Fordelingen på familietyper opdelt efter ikke-fattige børn og fattigebørn i henholdsvis 2002 og 2006, målt ved 50 pct. afmedianindkomsten. Procent (antal 1.000 personer).2002Ikke-fattig15,0(168,4)85,0(954,9)0,0(0,1)100(1.123,4)Fattig36,1(18,0)37,7(18,8)26,2(13,0)100(49,8)Ikke-fattig16,5(189,8)83,5(957,4)0,0(0,1)100(1.147,3)2006Fattig36,6(21,8)42,0(24,9)21,4(12,7)100(59,2)

EnligParIkke-hjemmeboende børnAlle

Anm.: Både i 2002 og 2006 er forskellen mellem fattige og ikke-fattige børn signifikant på et0,0001-procents-niveau.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

I tabel 3.2 viser vi familiestørrelserne for henholdsvis fattige og ikke-fattige familier. Den gennemsnitlige familiestørrelse er større i de ikke-fattige børns familier end i de fattige børns familier. Dette afspejler pri-mært, at mange af de fattige børns familier består af eneforsørgere – og

dermed færre personer til at generere en indtægt Til gengæld er der ikkestor forskel på antallet af børn i de to typer familier. Der er således ikkeumiddelbart en sammenhæng mellem store familier og fattige familier.

TABEL 3.2Den gennemsnitlige familiestørrelse opdelt efter ikke-fattige børnog fattige børn i henholdsvis 2002 og 2006, målt ved 50 pct. af medi-anindkomsten. Antal individer.2002Ikke-fattigIndivider i alt– heraf børn– heraf voksne4,12,11,9Fattig3,22,01,1Ikke-fattig4,02,11,92006Fattig3,42,21,2

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

De fattige børn er ikke fordelt ligeligt på regioner i Danmark, se tabel3.3. Særligt er der relativt flere fattige børn i København og i ‘ØvrigeSjælland og Bornholm’, mens der er relativt færre fattige børn i ‘OmegnKøbenhavn og Nordsjælland’ samt i Midtjylland. Ser vi på udviklingenfra 2002 til 2006, ser de regionale forskelle ud til at være blevet større. I2002 var den største regionale difference således på 2,0 procentpoint(3,2-5,2 pct.), mens den største regionale difference i 2006 var på 2,7procentpoint (3,5-6,2 pct.). Andelen af fattige børn er dog steget i alleregioner mellem de to år – fra en 0,3 procentpoints stigning i ‘OmegnKøbenhavn og Nordsjælland’ til en stigning på 1,0 procentpoint i Kø-benhavn og i ‘Øvrige Sjælland og Bornholm’.

TABEL 3.3Geografisk fordeling opdelt efter ikke-fattige børn og fattige børn ihenholdsvis 2002 og 2006, målt ved 50 pct. af medianindkomsten.Procent (antal 1.000 personer).2002Ikke-fattigStorkøbenhavnOmegn København ogNordsjællandØvrige Sjælland ogBornholmFynSydjyllandMidtjyllandØstjyllandNordjylland95,0(220,996,8(136,994,8(123,3)95,7(98,0)95,8(107,7)96,4(140,8)96,1(190,6)95,7(105,0)Fattig5,0(11,7)3,2(4,5)5,2(6,8)4,3(4,4)4,2(4,7)3,6(5,2)3,9(7,6)4,3(4,7)Ikke-fattig94,0(226,7)96,5(145,1)93,8(125,4)94,9(99,4)95,4(106,3)96,0(145,0)95,5(195,4)95,0(104,0)2006Fattig6,0(14,6)3,5(5,2)6,2(8,2)5,1(5,3)4,6(5,1)4,0(6,0)4,5(9,2)5,0(5,5)

Anm.: Både i 2002 og 2006 er forskellen mellem fattige og ikke-fattige børn signifikant på et0,0001-procents-niveau.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

I tabel 3.4 ses aldersfordelingen for fattige og ikke-fattige børn. I gen-nemsnit er de fattige børn yngre end de ikke-fattige børn – 0,4 år yngre i2002 og 0,8 år yngre i 2006. Ser man på fordelingen på aldersgrupper,viser det sig, at dette skyldes, at de fattige børn er overrepræsenterede ikategorien 0-2 år, mens de er underrepræsenterede i kategorien 14-17 år.I kategorierne 3-7 år og 8-13 år er der derimod lige mange fattige ogikke-fattige børn.De yngre fattigere børn har ligeledes forældre, der er yngre endforældre generelt, se tabel 3.5. I gennemsnit er mødrene til de fattigebørn således ca. 4 år yngre end mødre til ikke-fattige børn, mens forskel-len for mændenes vedkommende er ca. 2 år. Bemærk, at der er langtfærre mænd end kvinder i tabellen, idet gennemsnitsalderen er beregnetfor de mænd henholdsvis kvinder, der bor sammen med barnet. Bemærkligeledes, at manden henholdsvis kvinden ikke i alle tilfælde er barnetsforældre – der kan fx være tale om en stedforælder. Termerne ’mor’ og’far’ anvendes dog for enkelthedens skyld.

Det er naturligt, at de fattige børn og deres familier er yngre endbørnefamilier generelt. Man kan således forestille sig, at netop mangeunge børnefamilier med små børn endnu er i etableringsfasen med laveindkomster – fx vil der være en del studerende i gruppen.

TABEL 3.4Børnenes aldersfordeling opdelt efter ikke-fattige børn og fattige børni henholdsvis 2002 og 2006, målt ved 50 pct. af medianindkomsten.Procent.2002Ikke-fattig0-2 år3-7 år8-13 år14-17 årI altGennemsnitsalder, år11,323,140,924,71009,2 årFattig13,323,940,522,51008,8 årIkke-fattig10,621,740,327,41009,6 år2006Fattig13,324,339,223,21008,8 år

Anm.: Både i 2002 og 2006 er forskellen i gennemsnitsalder mellem fattige og ikke-fattigebørn signifikant på et 0,0001-procents-niveau.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

TABEL 3.5Aldersfordeling for forældre/voksne, opdelt efter ikke-fattige børnog fattige børn i henholdsvis 2002 og 2006, målt ved 50 pct. af medi-anindkomsten. År (antal 1.000 personer).2002Ikke-fattigAlder, kvindeAlder, mand38,3(623,7)40,9(540,9)Fattig34,5(18,7)38,8(10,2)Ikke-fattig39,3(631,1)41,7(540,8)2006Fattig34,8(22,8)39,2(13,0)

Anm.: Ikke-hjemmeboende børn er udeladt af denne tabel. Alle aldersforskelle mellem ikke-fattig og fattig er signifikant på et 0,0001-procents-niveau.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Ser vi på andelen af fattige børn blandt børn, som er af henholdsvisdansk oprindelse, indvandrere eller efterkommere (ifølge Danmarks

Statistiks definition), er der tydelige forskelle, se tabel 3.6. Der er såledeslangt flere fattige børn blandt gruppen af indvandrere, men også blandtgruppen af efterkommere er der flere fattige børn. I 2002 var andelen affattige børn næsten fire gange så stor blandt indvandrere som blandtdanskere og næsten tre gange så stor blandt efterkommere som blandtdanskere. I 2006 var forskellene endnu større – andelen af fattige børnvar mere end fem gange så stor blandt indvandrere og 3,5 så stor blandtefterkommerne end blandt de danske børn. Det vil sige, at den samledestigning i andelen af fattige børn i perioden i overvejende grad skyldes enstigning i andelen af fattige børn blandt indvandrere og efterkommere.Bemærk, at det her er børnenes oprindelse, vi fokuserer på, og at vi ikkeskelner mellem indvandrere og efterkommernes oprindelseslande. Vivender tilbage til de indbyrdes forskelle mellem disse børn senere i dettekapitel.

TABEL 3.6Fordelingen på etnisk oprindelse opdelt efter ikke-fattige børnog fattige børn i henholdsvis 2002 og 2006, målt ved 50 pct. af medi-anindkomsten. Procent (antal 1.000 personer).2002Ikke-fattigDanskIndvandrerEfterkommerAlle96,4(1025,4)86,6(31,2)90,5(66,8)95,8(1.123,4)Fattig3,6(40,0)13,4(4,8)9,5(7,0)4,2(49,8)Ikke-fattig96,2(1047,9)79,2(24,6)86,6(74,8)95,1(1.147,2)2006Fattig3,8(41,2)20,8(6,4)13,4(11,5)4,9(59,2)

Anm.: Både i 2002 og 2006 er forskellen mellem fattige og ikke-fattige børn signifikant på et0,0001-procents-niveau.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

SOCIOØKONOMISK BAGGRUND

I forhold til socioøkonomisk baggrund ser vi på den højeste fuldførteuddannelse og hovedbeskæftigelsen i året1for de voksne, der bor sam-men med barnet. Vi skelner mellem kvinder og mænd. Endvidere ser vipå andelen af børn, hvor en af forældrene har været i fængsel. Bemærk,at tabellerne ikke inkluderer ikke-hjemmeboende børn, da de ikke kankobles til nogen voksne. Bemærk ligeledes, at tabellerne inkluderer ca.det halve antal voksne i forhold til antallet af børn, idet hver voksen igennemsnit har ca. to børn. Vi tæller således ikke de voksne flere gange,selvom de er forældre til flere børn. Endvidere er der flere mød-re/kvinder end fædre/mænd, fordi de fleste børn af eneforsørgere borhos deres mødre.I tabel 3.7 findes højeste fuldførte uddannelsesniveau for mæn-dene i børnefamilierne, og i tabel 3.8 for kvinderne. For både mænd ogkvinder gælder det, at voksne uden kompetencegivende uddannelse(grundskole eller gymnasium som højest fuldførte uddannelse) er over-repræsenterede i gruppen af fattige. Tilsvarende mangler der oplysningom uddannelsesniveau for langt flere både kvinder og mænd i gruppen affattige. Det er typisk for indvandrere, at der ikke er registreret et uddan-nelsesniveau, så de manglende oplysninger afspejler således den højereandel af indvandrere blandt de fattige børns forældre.Generelt er personer med en kompetencegivende uddannelse(erhvervsfaglig eller videregående) underrepræsenterede i gruppen affattige. En undtagelse er mænd med kort videregående uddannelse, somspecielt i 2002 er overrepræsenterede blandt gruppen af fattige. En for-klaring kan være arbejdsmarkedssituationen for disse mænd, som specieltvar vanskelig i 2002.

1. Det vil sige den hovedbeskæftigelse, som er dominerende i løbet af kalenderåret.

TABEL 3.7Uddannelsesniveau for fædre/mandlige voksne, opdelt efterikke-fattige børn og fattige børn i henholdsvis 2002 og 2006,målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.2002Ikke-fattigManglende oplysningGrundskoleGymnasiumErhvervsfagligKort videregåendeMellemlang videregåendeLang videregåendeI altAntal 1.000 personer2,220,95,242,57,611,510,3100540,9Fattig15,524,68,229,611,84,46,010010,2Ikke-fattig2,318,55,441,78,411,911,8100540,82006Fattig19,526,19,026,38,54,46,210013,0

Anm.: Ikke-hjemmeboende børn er udeladt af denne tabel. Både i 2002 og 2006 er forskellenmellem fattige og ikke-fattige børn signifikant på et 0,0001-procents-niveau.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

TABEL 3.8Uddannelsesniveau for mødre/kvindelige voksne, opdelt efterikke-fattige børn og fattige børn i henholdsvis 2002 og 2006,målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.2002Ikke-fattigManglende oplysningGrundskoleGymnasiumErhvervsfagligKort videregåendeMellemlang videregåendeLang videregåendeI altAntal 1.000 personer2,023,26,736,64,620,07,0100623,7Fattig14,133,512,823,83,76,95,210018,7Ikke-fattig2,318,66,736,65,021,79,1100631,12006Fattig17,734,611,621,03,26,95,110022,8

I tabel 3.9 og 3.10 vises hovedbeskæftigelsen i året for henholdsvis mændog kvinder i børnefamilierne. Hovedbeskæftigelsen i året er statistiskdefineret som den aktivitet, der tidsmæssigt har fyldt mest i løbet af det

betragtede kalenderår. Som i de ovenstående tabeller gælder det, at tabel-lerne ikke er repræsentative for henholdsvis mænd og kvinder generelt,men derimod for voksne, der bor sammen med børn (børnefamilier).De første tre rækker i tabel 3.9 og 3.10 angiver personer i be-skæftigelse, enten som lønmodtagere eller selvstændige. For lønmodtage-re er der klart mindre risiko for at være i gruppen af fattige. Derimod erder en relativ stor andel af selvstændige i gruppen af fattige, særligt formændenes vedkommende, hvor omkring en tredjedel af de fattige børnsfædre/mandlige voksne er selvstændige. Dette peger på et problem vedopgørelsen af statistisk økonomisk fattigdom, idet vi ved, at det er sværtat opgøre selvstændiges indkomst pga. de særlige skatteregler, der knyttersig hertil. Omvendt er der klart mange selvstændige, der ikke har mangepenge til rådighed. Men som for gruppen af ikke-hjemmeboende børn erdet svært præcist at vide, hvordan den reelle indkomstsituation for grup-pen af selvstændige er. Det skal i øvrigt bemærkes, at andelen af beskæf-tigede fattige er faldet drastisk fra 2002 til 2006 for både kvinder ogmænd – samlet er andelen af fattige børns fædre i beskæftigelse faldet fra68,1 pct. til 50,0 pct., mens andelen for kvindernes vedkommende erfaldet fra 52,1 pct. til 30,6 pct. Der er således en mindre sandsynlighedfor, at beskæftigede er i gruppen af fattige i 2006 i forhold til i 2002.Omvendt er andelen af ikke-beskæftigede fattige steget i perio-den. De største stigninger er sket i grupperne uddannelsessøgende (4,7procentpoint for mænd og 6,9 procentpoint for kvinder), kontanthjælp(4,8 procentpoint for mænd og 6,5 procentpoint for kvinder) og ‘andre’(8,3 procentpoint for mænd og 6,6 procentpoint for kvinder). Til gen-gæld er der blevet relativt færre blandt grupperne ‘førtidspensionist’,‘folkepensionist’ og ‘efterløn’ i 2006 sammenlignet med i 2002. Det skalnævnes, at gruppen ‘andre’ inkluderer personer uden arbejds- eller over-førselsindkomst (fx hjemmegående), men også personer med andre typeroverførselsindkomster, der ikke indgår i de øvrige kategorier som fxstarthjælpen, der blev indført i løbet af 2002.

TABEL 3.9Socioøkonomisk niveau for fædre/mandlige voksne, opdelt efterikke-fattige børn og fattige børn i henholdsvis 2002 og 2006,målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.2002Ikke-fattigLønmodtager på mellem/højt niveauLønmodtager på grund/andet niveauSelvstændigArbejdsløsSygedagpengeUddannelsessøgendeFørtidspensionistFolkepensionistEfterlønKontanthjælpAndreI altAntal 1.000 personer31,349,49,61,60,70,12,90,50,51,71,8100540,9Fattig8,125,234,83,61,62,02,90,80,45,015,710010,2Ikke-fattig33,150,59,01,50,70,32,00,20,21,61,0100540,82006Fattig3,514,631,94,52,46,72,00,40,29,824,010013,0

TABEL 3.10Socioøkonomisk niveau for mødre/kvindelige voksne, opdelt efterikke-fattige børn og fattige børn i henholdsvis 2002 og 2006,målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.2002Ikke-fattigLønmodtager påmellem/højt niveauLønmodtager pågrund/andre niveauSelvstændigArbejdsløsSygedagpengeUddannelsessøgendeFørtidspensionistFolkepensionistEfterlønKontanthjælpAndreI altAntal 1.000 personer33,944,83,92,82,30,64,10,00,14,92,6100623,7Fattig13,528,210,45,24,23,54,10,10,014,416,510018,7Ikke-fattig35,443,83,63,03,01,22,70,00,05,32,1100631,12006Fattig4,316,310,06,96,110,42,10,00,020,923,110022,8

I tabel 3.11 ser vi andelen af børn, hvor én af de voksne i familien harværet i fængsel. Andre undersøgelser har vist, at kriminalitet kan væreforbundet med økonomisk fattigdom, og det kan derfor tænkes, at defattige børn oplever denne situation mere end andre børn. I 2006 er detteda også tilfældet, idet 5 pct. af de fattige børn har oplevet, at én af deresforældre har været i fængsel, mod 3,5 pct. af de ikke-fattige børn. Ogsåher ser vi altså forskelle for de fattige og de ikke-fattige børn.

TABEL 3.11Forældres kriminalitet, opdelt efter ikke-fattige børn og fattige børn ihenholdsvis 2002 og 2006, målt ved 50 pct. af medianindkomsten.Procent.2006Ikke-fattigEn af barnets forældre/voksne har været i fængsel3,5Fattig5,0

Anm.: Ikke-hjemmeboende børn er udeladt af denne tabel. Der er signifikant forskel mellemfattige og ikke-fattige børn på et 0,0001-procents-niveau.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

DANSKE BØRN, INDVANDRERBØRN OG EFTERKOMMERBØRN

Som beskrevet i tabel 3.6 er der stor forskel på andelen af fattige børnblandt danske børn, indvandrerbørn og efterkommerbørn. Et spørgsmåler, hvorvidt det er de samme faktorer, der gør sig gældende i forhold tilfordelingen af fattigdom inden for de tre grupper.I tabel 3.12 findes fordelingen på familietyper for de tre grupper,og her er store forskelle. For det første viser det sig, at langt den overve-jende del af de ikke-hjemmeboende børn er af dansk oprindelse. Andelenaf ikke-hjemmeboende børn er således langt mindre blandt indvandrereog specielt efterkommere end blandt fattige børn af dansk oprindelse.For det andet er der færre fattige indvandrer- og efterkommerbørn, derbor hos en enlig forsørger, end blandt danske børn. Specielt blandt ind-vandrerbørnene er der relativt færre, der bor med en enlig forsørger.Samlet betyder dette, at markant flere indvandrer- og efterkommerbørnbor i familier med to voksne sammenlignet med de danske børn. Medandre ord er det, at der er to voksne i familien, ikke samme garanti forikke at komme under fattigdomsgrænsen for indvandrer- og efterkom-merbørnene, som det er for de danske børn. Omvendt viser tallene, atfattigdom for danske børn ofte skyldes et brud i familien. Det kan fxvære, fordi den ene voksne har forladt familien, eller fordi barnet selv erflyttet fra sin familie og derfor bliver karakteriseret som et ikke-hjemmeboende barn.

TABEL 3.12Fordelingen på familietyper opdelt efter etnisk oprindelse samtikke-fattige børn og fattige børn i 2006, målt ved 50 pct. af medianind-komsten. Procent (antal 1.000 personer).DanskIkke-fattigEnligParIkke-hjemme-boendebørnI alt16,3(170,7)83,7(877,1)Fattig39,8(16,4)33,3(13,7)IndvandrerIkke-fattig20,7(5,0)79,3(19,5)Fattig24,5(1,6)59,8(13,7)EfterkommerIkke-fattig18,7(14,0)81,3(60,8)Fattig32,0(3,7)63,3(7,3)

0,0(0,1)100(1047,9)

27,0(11,1)100(41,2)

0,0(0,0)100(24,6)

15,7(1,0)100(6,4)

0,0(0,0)100(74,8)

4,7(0,5)100(11,5)

Anm.: Både i 2002 og 2006 er forskellen mellem fattige og ikke-fattige børn signifikant på et0,0001-procents-niveau.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

En anden forskel på de tre grupper af børn er familiestørrelsen, se tabel3.13. Generelt er både indvandrer- og efterkommerfamilier større enddanske familier, og dette skyldes alene, at der er flere børn. Derudoverviser tabellen nøjagtig samme resultat som for alle børn, nemlig at defattige børns familier ikke adskiller sig i forhold til antal børn, men der-imod ved, at der er færre voksne, hvilket vil sige færre mulige forsørgere.

TABEL 3.13Den gennemsnitlige familiestørrelse opdelt efter etnisk oprindelsesamt ikke-fattige børn og fattige børn i 2006, målt ved 50 pct. afmedianindkomsten. Antal individer.DanskIkke-fattigIndivider i alt– heraf børn– heraf voksne4,02,11,9Fattig2,91,91,1IndvandrerIkke-fattig4,92,82,0Fattig4,22,71,5EfterkommerIkke-fattig4,62,72,0Fattig4,62,91,6

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

For alle tre grupper af børn gælder det, at de fattige børn er yngre end deikke-fattige, se tabel 3.14. Indvandrerbørnene har en skæv aldersprofil iforhold til de yngste børn, idet de er væsentligt ældre – dette skyldesnaturligvis, at de netop er indvandret til Danmark i løbet af barndom-men. Omvendt er efterkommerne lidt yngre end de danske børn, ogsærligt er der mange i alderen 0-7 år. Dette skyldes dog ligeledes ensammensætningseffekt, idet gruppen af indvandrere og efterkommere iDanmark generelt er forholdsvis ung og derfor gennemsnitligt har yngrebørn.

TABEL 3.14Børnenes aldersfordeling opdelt efter etnisk oprindelse samtikke-fattige børn og fattige børn i 2006, målt ved 50 pct. afmedianindkomsten. Procent.DanskIkke-fattig0-2 år3-7 år8-13 år14-17 årI altGennemsnits-alder, år10,721,740,327,31009,5 årFattig12,923,339,224,61009,0 årIndvandrerIkke-fattig0,95,738,954,510013,2 årFattig4,415,843,836,010011,0årEfterkommerIkke-fattig12,027,541,019,51008,5 årFattig19,932,436,511,21006,9 år

Anm.: Forskellene i gennemsnitsalder mellem fattige og ikke-fattige børn signifikant på et0,0001-procents-niveau.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

I de næste tabeller ser vi på forskellen i socioøkonomisk baggrund forbørn af henholdsvis dansk oprindelse og indvandrer-/efterkommer-oprindelse. Vi samler her gruppen af indvandrere og efterkommere, fordiden samme voksne både kan være forælder til et indvandrerbarn og til etefterkommerbarn, hvorfor det ikke giver så meget mening at adskille deto. I tabel 3.15 og 3.16 vises uddannelsesniveauet for henholdsvis mændog kvinder. Det er her tydeligt, at der mangler oplysning om uddannelsefor langt flere forældre til indvandrer- og efterkommerbørn. Den mang-lende oplysning om uddannelse skyldes, at personerne ikke har gennem-ført en dansk uddannelse. Det vil sige, at de enten ingen uddannelse hareller har en uddannelse fra udlandet, som kan være meget kort eller svær

at anvende i Danmark. Specielt for de fattige indvandrer-/efter-kommerbørn mangler der ofte oplysning om forældrenes uddannelse.Endvidere viser de to tabeller, at andelen af forældre med en kompeten-cegivende uddannelse er noget lavere for indvandrer-/efterkommer-børnene i forhold til børnene af dansk oprindelse. Specielt er der få afindvandrer-/efterkommerbørnenes forældre, der har en erhvervsfagliguddannelse. Dette gælder dog både for gruppen af fattige og ikke-fattigebørn.

TABEL 3.15Uddannelsesniveau for fædre/mandlige voksne, opdelt efteretnisk oprindelse samt ikke-fattige børn og fattige børn i 2006,målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.DanskIkke-fattigManglende oplysningGrundskoleGymnasiumErhvervsfagligKort videregåendeMellemlang videregåendeLang videregåendeI altAntal 1.000 personer1,017,85,043,48,712,112,1100487,4Fattig7,526,48,734,111,83,97,71007,4Indvandrer/efterkommerIkke-fattig14,325,59,025,96,310,09,010053,5Fattig35,425,79,516,04,25,04,21005,6

TABEL 3.16Uddannelsesniveau for mødre/kvindelige voksne, opdelt efteretnisk oprindelse samt ikke-fattige børn og fattige børn i 2006,målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.DanskIkke-fattigManglende oplysningGrundskoleGymnasiumErhvervsfagligKort videregåendeMellemlang videregåendeLang videregåendeI altAntal 1.000 personer0,617,46,238,25,123,19,5100564,9Fattig6,137,712,026,13,48,36,410014,7Indvandrer/efterkommerIkke-fattig16,529,410,722,84,310,26,110066,2Fattig38,628,910,811,72,84,22,91008,1

Samme mønster genfindes for hovedbeskæftigelsen i året, se tabel 3.17og 3.18. Indvandrer-/efterkommerbørnenes forældre er således genereltsjældnere i beskæftigelse og generelt oftere modtagere af specielt førtids-pension og kontanthjælp. Igen er det en forskel, der ses både for fattigeog ikke-fattige børn. Derimod finder vi, at de samme grupper er overre-præsenterede blandt de fattige – nemlig uddannelsessøgende, kontant-hjælpsmodtagere og andre. Generelt er niveauet for fx førtidspension ogkontanthjælp væsentligt højere blandt indvandrer-/efterkommergruppenend blandt gruppen af dansk oprindelse. Det kan dog bemærkes, at derer markant færre førtidspensionister blandt gruppen af fattige end blandtgruppen af ikke-fattige for indvandrer-/efterkommergruppen.

TABEL 3.17Socioøkonomisk niveau for fædre/mandlige voksne, opdelt efteretnisk oprindelse samt ikke-fattige børn og fattige børn i 2006,målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.DanskIkke-fattigLønmodtager på mel-lem/højt niveauLønmodtager pågrund/andet niveauSelvstændigArbejdsløsSygedagpengemodtagerUddannelsessøgendeFørtidspensionistFolkepensionistEfterlønsmodtagerKontanthjælpsmodtagerAndreI altAntal 1.000 personer35,150,99,01,00,50,21,40,20,20,80,8100487,4Fattig4,815,836,93,01,77,31,60,30,24,723,81007,4Indvandrer/efterkommerIkke-fattig15,746,49,56,12,30,57,50,60,48,62,610053,5Fattig1,713,125,26,53,46,02,60,50,216,624,31005,6

TABEL 3.18Socioøkonomisk niveau for mødre/kvindelige voksne, opdelt efteretnisk oprindelse samt ikke-fattige børn og fattige børn i 2006,målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.DanskIkke-fattigLønmodtager på mel-lem/højt niveauLønmodtager pågrund/andet niveauSelvstændigArbejdsløsSygedagpengemodtagerUddannelsessøgendeFørtidspensionistFolkepensionistEfterlønsmodtagerKontanthjælpsmodtagerAndreI altAntal 1.000 personer37,944,63,62,52,71,12,60,00,03,51,4100564,9Fattig5,920,211,67,06,712,32,40,00,017,416,510014,7Indvandrer/efterkommerIkke-fattig13,736,83,36,65,81,74,10,00,020,57,610066,2Fattig1,39,27,06,75,17,01,40,10,027,235,01008,2

Som det sidste i dette kapitel ser vi på kriminalitet blandt de tre grupperaf børn. For de danske børn er der forskel på, om én af forældrene harværet i fængsel for de fattige og ikke-fattige børn. 5 pct. af de fattigedanske børn har en forælder, der har prøvet at sidde i fængsel, menstallet er 3,4 pct. for de ikke-fattige. For indvandrerbørnene er sandsyn-ligheden for, at én af forældrene har været i fængsel derimod mindre forde fattige i forhold til de ikke-fattige, mens det er omvendt for efter-kommerbørnene. Det er ligeledes for efterkommerbørnene, at den sam-lede risiko er størst. Man skal her tænke på, at indvandrerbørnene typiskikke har været så længe i Danmark, hvilket trækker dette gennemsnit ned.

TABEL 3.19Forældres kriminalitet, opdelt efter etnisk oprindelse samt ikke-fattigebørn og fattige børn i 2006, målt ved 50 pct. af medianindkomsten.Procent.DanskIkke-fattigEn af barnetsforældre/voksne harværet i fængselFattigIndvandrerIkke-fattigFattigEfterkommerIkke-fattigFattig

3,4

5,0

3,0

1,9

5,4

6,4

Anm.: Ikke-hjemmeboende børn er udeladt af denne tabel.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

KAPITEL 4

DE FATTIGE BØRN– INDKOMSTTYPER

I dette kapitel analyserer vi de forskellige typer indkomst, som en familiekan have. Den disponible indkomst er for mange familier sammensat afforskellige indkomsttyper – fx kan den ene voksne være studerende ogmodtage SU, mens den anden voksne er lønmodtager og modtager løn-indkomst. Lønmodtageren kan også have været arbejdsløs en del af åretog derfor både have lønindkomst og arbejdsløshedsdagpenge som ind-komstkilder.I tabel 4.1 har vi opdelt alle børnene efter, hvilke indkomstkilderder findes i deres familie. Langt de fleste af børnene bor i familier medlønindkomst – 93,9 pct. eller 1,09 millioner – og vi ser da også som ven-tet, at langt færre familier med lønindkomst befinder sig under fattig-domsgrænsen. I 2006 er det således 4,9 pct. af alle børn, der bor i famili-er med en samlet indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten, menskun 2,7 pct. af børn i familier med lønindkomst falder under denne fat-tigdomsgrænse.Ligeledes er der en mindre sandsynlighed for at befinde sig un-der fattigdomsgrænsen for børn i familier, hvor der i løbet af året er ble-vet modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Dette skyldes, at langt de fleste,der modtager arbejdsløshedsdagpenge, også vil have lønindkomst i året,idet de kun er arbejdsløse i en kortere periode. Der er dog lidt flere fatti-ge børn blandt familier, der har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i åretend blandt familier, der har modtaget lønindkomst.

Som beskrevet i forrige kapitel er selvstændige kraftigt overre-præsenterede blandt de fattige børns forældre, når man ser på hovedbe-skæftigelsen i året (se tabel 3.9 og 3.10). Det er vanskeligt at indfange deselvstændiges indkomst, men vi ser her på familier, der har en eller andenform for virksomhedsindkomst i løbet af året (hvad enten den er positiveller negativ). I 2002 er andelen af fattige børn i disse familier lidt højereend andelen af fattige børn generelt (4,9 pct. i forhold til 4,2 pct.), hvor-imod de to andele i 2006 er ens (4,9 pct.). Målt på denne måde finder visåledes ikke en overrisiko for, at børn af selvstændige lever under fattig-domsgrænsen.Heller ikke i familier, hvor én af de voksne er studerende ogmodtager SU, finder vi en større sandsynlighed for, at børnene er underfattigdomsgrænsen. Der er dog sket en stigning fra 4,1 pct. i 2002 til 5,3pct. i 2006. Forklaringen på dette er sandsynligvis, at der er flere uddan-nelsessøgende i 2006 i forhold til i 2002 (se tabel 3.9 og 3.10).For familier, hvor kontanthjælp indgår som indkomsttype, er derstørre sandsynlighed for være under fattigdomsgrænsen, og endvidere erdenne oversandsynlighed steget markant fra 2002 til 2006. Hvor 8,4 pct.af børnene i familier med kontanthjælp som indkomsttype i 2002 varunder 50 pct. af medianindkomsten, var dette tal i 2006 steget til 13,5pct. Som beskrevet tidligere er denne gruppe steget i perioden, hvilketforklarer resultatet.Den sidste indkomsttype, vi ser på, er starthjælp. Starthjælps-ydelsen fandtes endnu ikke i 2002, hvorfor dette tal kun er beregnet for2006. Cirka en tredjedel af de familier, der modtager starthjælp, er under50 pct. af medianindkomsten i 2006, hvilket er en kraftig overrepræsenta-tion i forhold til børnefamilierne generelt. Omkring 3400 børn bor i enfamilie, der har modtaget starthjælp. Det skal her igen understreges, at viudelukkende registrerer, hvorvidt familien har modtaget ydelsen i løbetaf året uanset varighed. En del familier vil således kun have modtagetstarthjælp en del af året.

TABEL 4.1Andelen af ikke-fattige og fattige børn efter modtagelse afindkomsttype i familien i henholdsvis 2002 og 2006,målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.ÅrIkke-fattigFattig2002Samletantal i1.000personer1.088,5298,3119,8232,1115,2-1.173,2Ikke-fattigFattig2006Samletantal i1.000personer1.132,5298,9146,5200,6112,73,41.206,5

LønindkomstVirksomheds-indkomstSUArbejdsløsheds-dagpengeKontanthjælpStarthjælpAlle

97,895,195,997,291,6-95,8

2,24,94,12,98,4-4,2

97,495,194,796,586,564,595,1

2,74,95,33,513,535,54,9

Anm.: Både i 2002 og 2006 er forskellen mellem fattige og ikke-fattige børn signifikant på et0,0001-procents-niveau.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

En anden måde at vurdere fordelingen af indkomster på er at opgøre,hvor mange procent af gruppen af henholdsvis fattige og ikke-fattige, dermodtager den givne indkomsttype, se tabel 4.2. Det ses fx, at hvor 95pct. af de ikke-fattige børns familier har lønindkomst i løbet af året, gæl-der dette kun for ca. 58 pct. af de fattige børns familier. Det ses også, atder er sket en mindre stigning fra 2002 til 2006 i andelen af familier medlønindkomst, hvilket svarer til den øgede beskæftigelse i denne periode.Ser vi på virksomhedsindkomsten, kan vi konstatere, at 25 pct.af de ikke-fattige har en sådan, mens ca. 40 pct. af de fattige havde virk-somhedsindkomst i 2002 faldende til ca. 31,5 pct. i 2006. Ser vi på fami-lier, der modtager SU, er andelen større i 2006 end i 2002, hvilket skyl-des, at antallet af studerende er øget i perioden. Andelen af familier, dermodtager SU, er således steget både blandt gruppen af fattige og blandtgruppen af ikke-fattige.For arbejdsløshedsdagpenge ser vi et fald fra 2002 til 2006 forbåde fattige og ikke-fattige. Således har 15,3 pct. blandt gruppen af fatti-ge indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge i 2006 mod 18 pct. i 2002. Servi derimod på kontanthjælp, kan vi observere et fald for ikke-fattige, menen stigning for de fattige: 32,6 af de fattige børns familier modtog således

kontanthjælp i 2006 mod 25,7 pct. i 2002. Stort set ingen ikke-fattigebørnefamilier modtog starthjælp i 2006, mens ca. 2,5 pct. af de fattigemodtog starthjælp i løbet af året.

TABEL 4.2Forekomst af forskellige indkomsttyper i børnenes familier, opdeltefter ikke-fattige børn og fattige børn i henholdsvis 2002 og 2006,målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.ÅrIkke-fattigLønindkomstVirksomhedsindkomstSUArbejdsløshedsdagpengeKontanthjælpStarthjælp94,825,310,220,19,4-2002Fattig57,639,413,318,025,7-Ikke-fattig96,124,812,116,98,50,22006Fattig59,031,416,815,332,62,6

Anm.: Ikke-hjemmeboende børn er udeladt af denne tabel.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

I tabel 4.3 opdeler vi indkomsttyperne i 2006 efter børnenes etniskeoprindelse. I tabellen ses det, at kun 2,2 pct. af de danske børn, der bor ifamilier med lønindkomst, er ramt af fattigdom, mens dette gælder for12,6 pct. af indvandrerne og 7,5 pct. af efterkommerne. Dette skyldesformodentlig, at danske lønmodtagere ofte har bedre betalte job, og atder i danske familier oftere er to lønmodtagere. For alle tre grupper gæl-der det, at en lønindkomst i familien nedsætter risikoen for fattigdom iforhold til de generelle niveauer i grupperne. Eksempelvis er 20,8 pct. afsamtlige indvandrerbørn fattige, men kun 12,6 pct. af indvandrerbørnenefra en familie med en lønindkomst er fattige.Med hensyn til virksomhedsindkomst er der for danske børn in-gen forskel i forhold til det generelle niveau. For indvandrere og efter-kommere er der derimod en øget fattigdomsandel blandt børn fra famili-er med virksomhedsindkomst, hvilket indikerer, at denne indkomst erlav. Omvendt forholder det sig for familier, der modtager SU. Her er derflere fattige blandt danske børn, der bor i familier med SU-indkomst, endder er blandt danske børn generelt. For indvandrere og efterkommere erder derimod mindre fattigdom blandt familier med SU-indkomst sam-menholdt med det generelle niveau for grupperne. Dette kunne skyldes,

at det her er de ekstra ressourcestærke familier, der er under uddannelse.Det skal dog understreges, at fattigdomsandelen blandt indvandrer- ogefterkommerfamilier med SU-indkomst er langt højere (9 pct.) endblandt de danske familier (4,8 pct.).Kigger vi nærmere på familier, der modtager kontanthjælp, erder blandt danske børn væsentlig flere, der er fattige, end det generelleniveau på 3,8 pct. Således er 11,7 pct. af de danske børn, der bor i famili-er, som modtager kontanthjælp, fattige. For indvandrer- og efterkom-merbørn er andelen af fattige blandt familier med kontanthjælpsind-komst højere end blandt de danske børn, ca. 16 pct. For indvandrerbør-nene er dette dog en lidt lavere andel end andelen af fattige børn i dethele taget (20,8 pct.). Dette skyldes sandsynligvis, at relativt flere af dissebørn bor i familier, der modtager starthjælp, således at kontanthjælpen eren indkomstforbedring for denne gruppe.

TABEL 4.3Andelen af ikke-fattige og fattige børn efter modtagelse afindkomsttype i familien i 2006 opdelt efter etnisk oprindelse,målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.DanskIkke-fattigLønindkomstVirksomheds-indkomstSUArbejdsløs-hedsdagpengeKontanthjælpStarthjælpAlle97,996,395,297,288,3-96,2Fattig2,13,74,82,811,7-3,8IndvandrerIkke-fattig87,475,391,190,283,664,879,2Fattig12,624,88,99,816,435,220,8EfterkommerIkke-fattig92,579,290,691,984,361,986,6Fattig7,520,99,48,115,738,113,4

Anm.: Ikke-hjemmeboende børn er udeladt af denne tabel.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

KAPITEL 5

FATTIGDOMMENS VARIGHED

Analyserne i de foregående kapitler har taget udgangspunkt i, hvorvidtdet enkelte barn har været fattigt i det pågældende kalenderår. Men formange er fattigdommen heldigvis en kortvarig oplevelse. Således kanblandt andet ændringer i familiernes forhold og økonomiske konjunktu-rer påvirke familiens økonomi fra år til år, således at den skifter mellemat være fattig og ikke-fattig. Vi ved, at fattige familier gør meget for, atderes børn mærker fattigdommen mindst muligt. Det sker fx ske, at for-ældrene skærer ned på deres eget forbrug frem for at lade børnene lideafsavn (Bonke, 1997; Dreyer, 2006). Dette er naturligvis lettest i en situa-tion, hvor fattigdommen er kortvarig, mens det er vanskeligere for fami-lier, der lever under fattigdomsgrænsen år efter år.Fattigdommens varighed kan analyseres på flere forskellige må-der. Vi har i det følgende valgt at fokusere på de børn, som var underfattigdomsgrænsen (50 pct. af medianindkomsten) i 2006, og følge dissebørn bagud i tid for at se, hvor mange år de har levet under fattigdoms-grænsen. Resultatet findes i tabel 5.1, som skal læses som følger: I 2006var andelen af fattige børn 4,9 pct. ud af en samlet børnepopulation på1,206 millioner børn (0-18 år). Af de 1,135 millioner børn (1-18 år), dervar i Danmark i både 2006 og 2005, var 2,5 pct. fattige i begge år. Af de0,926 millioner børn (4-18 år), der fandtes i hele perioden 2002 til 2006,var 0,9 pct. fattige i hele perioden. At det samlede antal af børn falder, jolængere perioderne bliver, skyldes, at børnegruppen bliver mindre og

mindre, jo længere perioden strækker sig (fordi nogle børn ikke er fødtendnu, mens andre ikke er flyttet til Danmark endnu).Andelen af fattige børn falder således, jo længere tidsperiode vibetragter, hvilket netop afspejler, at mange af børnene kun er fattige ikortere tid. Samlet er den gennemsnitlige tid i fattigdom for børn, som erfattige i 2006, og som kan observeres i hele perioden fra 2002 til 2006,2,6 år.Tabel 5.1 er endvidere opdelt efter børnenes oprindelse. Dengennemsnitlige varighed i fattigdom er ikke meget forskellig for de tregrupper af børn (dog en anelse højere for de danske børn sammenlignetmed indvandrer- og efterkommerbørnene). Det vil sige, at den højereandel fattige børn blandt indvandrer- og efterkommerbørnene ikke af-spejles i længere gennemsnitlig varighed. Dette skyldes specielt, at mangeindvandrer- og efterkommerbørn kun er fattige i kort tid, mens der sam-let set er en større andel af indvandrer- og efterkommerbørnene, der erfattige i hele 5-års-perioden, end andelen blandt de danske børn: Såledeser 0,8 pct. af de danske 4-18-årige børn udsat for fattigdom i hele perio-den fra 2002 til 2006, mens de tilsvarende tal er 2,2 pct. af indvandrer-børnene og 1,3 pct. af efterkommerne.

TABEL 5.1Varighed af fattigdom for fattige børn i 2006, målt ved 50 pct. afmedianindkomsten. Procent, hvor andet ikke er angivet.AlleFattig i 2006(Børn 0-18 år)Fattig i perioden 2005-6(Børn 1-18 år)Fattig i perioden 2004-6(Børn 2-18 år)Fattig i perioden 2003-6(Børn 3-18 år)Fattig i perioden 2002-6(Børn 4-18 år)Gennemsnitlig tid ifattigdom for de fattige iperioden 2002-6(Børn 4-18 år)N (1.000personer)1.206,41.135,01.065,0995,0925,8DanskeInd-vandrere20,811,16,23,62,2Efter-kommere13,46,93,62,01,3

4,92,51,61,10,9

3,82,01,31,00,8

2,6 år

2,7 år

2,6 år

2,4 år

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

I de følgende tabeller ser vi på samspillet mellem forskellige baggrunds-faktorer og fattigdommens varighed. Vi ser således på fattige børn af enbestemt type – fx fattige børn af enlige forsørgere – og beregner, hvormange af disse, der er fattige over flere år. Denne analyse giver mulighedfor at analysere, hvorvidt børn med bestemte karakteristika er mere ud-satte for at være fattige i længere tid sammenlignet med børn med andrekarakteristika.Af tabel 5.2 fremgår det, at fattige ikke-hjemmeboende børn haren markant overrisiko for at være fattige i en længere periode. Således ernæsten 85 pct. af de fattige børn i 2006, der ikke er hjemmeboende, ogsåfattige i 2005. For fattige børn, der bor med enlige forsørgere, var ca. 45pct. fattige både i 2005 og 2006. Også på lang sigt har de ikke-hjemmeboende børn en markant overrisiko for at være fattige. Således erdet over 50 pct. af de 4-18-årige fra denne gruppe, der har været fattige ihele perioden 2002-2006. For de fattige børn hos enlige forsørgere ertallet 7,4 pct., og for fattige børn i parfamilier er tallet 9 pct. Det skal dogsom tidligere understreges, at gruppen af ikke-hjemmeboende børn erspeciel.

TABEL 5.2Varighed af fattigdom for fattige børn i 2006 opdelt efter familietype,målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.EnligFattig i 2006(børn 0-18 år)Fattig i perioden 2005-6(børn 1-18 år)Fattig i perioden 2004-6(børn 2-18 år)Fattig i perioden 2003-6(børn 3-18 år)Fattig i perioden 2002-6(børn 4-18 år)ParIkke-hjemme-boende børn10084,171,760,852,2Alle

10044,223,712,27,4

10048,325,313,99,0

10054,936,025,520,6

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Tabel 5.3 viser, at der generelt ikke er den store sammenhæng mellemindkomsttype og varighed af fattigdom. Børn fra familier, hvor der blevmodtaget arbejdsløshedsdagpenge i 2006, har en lidt lavere tendens til atvære udsat for fattigdom i længere tid. Dette skyldes formodentlig, at

dagpenge ofte er en ydelse, man modtager i kortere tid, inden man retur-nerer til arbejdsmarkedet. Modtagere af starthjælp har en højere risikofor at være plaget at fattigdom i en længere periode (der findes dog ikketal for alle årene her). Således var 66,4 pct. af børnene fra familier, dermodtog starthjælp i 2006, ramt af fattigdom i både 2005 og 2006, og over45 pct. var også ramt i 2004.

TABEL 5.3Varighed af fattigdom for fattige børn i 2006 opdelt efterindkomsttyper, målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.Fattigi 2006LønindkomstVirksomhedsindkomstSUArbejdsløshedsdagpengeKontanthjælpStarthjælpAlle100100100100100100100Fattig iperioden2005-642,348,247,834,746,566,446,4Fattig iperioden2004-622,126,725,416,022,846,924,5Fattig iperioden2003-611,715,514,48,69,8-13,1Fattig iperioden2002-67,410,18,95,25,5-8,2

Anm.: Ikke-hjemmeboende børn er udeladt af denne tabel.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Tabel 5.4 viser det socioøkonomiske niveau for mandlige foræl-dre/voksne til fattige børn afhængig af varigheden af fattigdom. (Be-mærk, at denne tabel viser den relative fordeling af de socioøkonomiskegrupper for gruppen af fattige børn efter fattigdommens varighed). Herses det, at det især er de selvstændige fædre, der er ramt af længerevaren-de fattigdom. Således stiger andelen af selvstændige fædre fra lidt over 30pct. blandt dem, der var fattige i 2006, til 42,2 pct. for dem, der har væretudsat for fattigdom i hele perioden 2002-2006. Også blandt kvindeligeforældre/voksne, som ses i tabel 5.5, observeres en stigning blandt deselvstændige, men dog ikke helt så kraftig (fra ca. 10 pct. til ca. 15 pct.).

TABEL 5.4Varighed af fattigdom for fattige børn i 2006 opdelt efterfædres/mandlige voksnes socioøkonomiske niveau,målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.Fattigi 2006Lønmodtager påmellem/højt niveauLønmodtager pågrund/andet niveauSelvstændigArbejdsløsSygedagpengemod-tagerUddannelsessøgendeFørtidspensionistFolkepensionistEfterlønsmodtagerKontanthjælpsmod-tagerAndreI altAntal 1.000 personerFattig iperioden2005-62,011,035,34,31,98,21,80,50,310,424,5100,05,5Fattig iperioden2004-61,810,937,64,51,68,62,00,70,210,221,9100,02,7Fattig iperioden2003-61,311,441,44,31,88,52,10,80,27,520,8100,01,4Fattig iperioden2002-61,011,742,24,51,47,62,71,10,46,920,6100,00,8

3,514,631,94,52,46,72,00,40,29,824,0100,013,0

Anm.: Ikke-hjemmeboende børn er udeladt af denne tabel.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

For både fædre og mødre gælder det, at andelen af lønmodtagere blandtde fattige falder, når vi sammenligner fattige i ét år (2006) med fattige i toår (2005 og 2006). For længere varigheder er andelen af fattige med løn-modtagerindkomst dog nogenlunde konstant. Dette kunne tyde på, atfattigdommen for denne gruppe skyldes lav løn fx som følge af deltids-beskæftigelse.For de øvrige grupper i tabellen er der ikke megen variation iforhold til fattigdommens varighed. Vi finder således ikke for dissegrupper, at nogle er specielt mere udsatte for længere varighed i fattig-dom end andre.

TABEL 5.5Varighed af fattigdom for fattige børn i 2006 opdelt efter mødres/kvindelige voksnes socioøkonomiske niveau, målt ved 50 pct. afmedianindkomsten. Procent.Fattigi 2006Lønmodtager påmellem/højt niveauLønmodtager pågrund/andet niveauSelvstændigArbejdsløsSygedagpengemod-tagerUddannelsessøgendeFørtidspensionistFolkepensionistEfterlønsmodtagerKontanthjælpsmod-tagerAndreI altAntal 1.000 personerFattig iperioden2005-63,113,411,55,94,312,11,90,00,020,627,2100,09,5Fattig iperioden2004-63,012,512,64,83,512,02,00,00,019,230,2100,04,7Fattig iperioden2003-63,213,413,84,53,412,82,00,00,015,331,7100,02,4Fattig iperioden2002-63,513,514,83,73,512,82,10,10,013,132,9100,01,4

4,316,310,06,96,110,42,10,00,020,923,1100,022,8

Anm.: Ikke-hjemmeboende børn er udeladt af denne tabel.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

LITTERATUR

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2008):Fordeling og Levevilkår.Køben-havn: AErådet.Bonke, J. (red.), Borgerass, E., Døvig, R., Hjort, T., Hohnen, P., Monte-sino, N., Rysst, M. & Salonen, T. (2005):Udsathed og forbrug i denordiske velfærdsstater.København: SFI – Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd 05:18.Bonke, J. (1997): Hans ægteskab/hendes ægteskab – økonomiske beslut-ninger i familier og hjemmeservice. København: SFI– Det Na-tionale Forskningscenter for Velfærd 97:15.Bradbury, B., Jenkins, S.P. & Micklewright, J. (2001):The Dynamics ofChild Poverty in Industrialised Countries.London, UK: CambrigdeUniversity Press.Det Økonomiske Råd (2006):Dansk Økonomi, efterår 2006.København:Det Økonomiske Råd.Espersen, L.D. (2006):Opvækst med afsavn.SFI og Red Barnet, Køben-havn.Hussain, M.A. (2002):Child Deprivation in the European Union.EPAGWorking Paper 38, Institute of Social and Economic Research,University of Essex.Hussain, M.A. (2003):Børnefattigdom i danske kommuner 1984-2001.SFI ogRed Barnet, København.

Hussain, M.A. (2004):Børnefattigdom i Danmark 2002, Tema: Fattigdommensdynamik.SFI og Red Barnet, København.Sloth, D.A. (2004):Færre penge end andre børn.Interviewundersøgelse medbørn fra familier med lav indkomst. SFI og Red Barnet, Køben-havn.UNICEF (2005):Child Poverty in Rich Countries 2005.UNICEF, InnocentiReport Card no. 6.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2008SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.08:0108:02Amilon, Anna:Danskernes forventninger til pension.151 s. ISBN:978-87-7487-885-8. Kr. 150,00.Jæger, Mads M.:Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering afOmprioriteringsloven 2000.97 s. ISBN: 978-87-7487-886-5. Kr.100,00.Rosenstock, M., Jensen, S., Boll, J., Holt, H. & Wiese, N.:Virk-somheders sociale engagement. Årbog 2007.202 s. ISBN: 978-87-7487-887-2. Kr. 198,00.Thorgaard, C.H. & Hougaard, I.B.:Fokus på demens. Evaluering afen efteruddannelse i forebyggende hjemmebesøg.62 s. ISBN: 978-87-7487-888-9. Netpublikation.Thorgaard, C.H. & Hougaard, I.B.:Metoder til kvalitet i ældreplejen.Evaluering af et metodeudviklingsprojekt.76 s. ISBN: 978-87-7487-889-6. Kr. 80,00.Olsen, B.M. & Dahl, K.M.:Fritidsliv i børnehøjde. Beretninger fraudsatte børn.124 s. ISBN: 978-87-7487-890-2. Kr. 125,00.Høgelund, J., Boll, J., Skou, M. & Jensen, S.:Effekter af ændringer isygedagpengeloven.178 s. ISBN: 978-87-7487-891-9. Kr. 175,00.

08:03

08:04

08:05

08:0608:07

08:08

08:09

08:10

08:11

08:1208:1308:14

08:15

08:16

08:17

08:1808:19

08:20

Bach, H.B.:Livet efter en ulykke. Arbejdsliv og forsørgelse efter en ulyk-ke, som blev vurderet i arbejdsskadestyrelsen.114 s. ISBN: 978-87-7487-892-6. Kr. 100,00.Christensen, G.:Hvorfor lejere bliver sat ud af deres boliger. Og konse-kvenserne af en udsættelse.268 s. ISBN 978-87-7487-894-0. Kr.238,00.Larsen, B., Schademan, H.K. & Høgelund, J.:Handicap og beskæf-tigelse i 2006. Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet.180 s. ISBN: 978-87-7487-893-3. Kr. 180,00.Jørgensen, M.:Danskernes indbetalinger til pension. Hvordan påvirkertilknytningen til arbejdsmarkedet de fremtidige pensioner?222 s. ISBN:978-87-7487-895-7. Kr. 220,00.Filges, T.:Virksomheders rekruttering.ISBN: 978-87-7487-901-5.146 s. Kr. 150,00.Bonfils, I.S., Bengtsson, S. & Olsen, L. (red.):Handicap og ligebe-handling i praksis.175 s. ISBN 978-87-7487-897-1. Kr. 180,00.Andersen, D.:Anbragte børn i tal. Kvantitative analyser af data ombørn, der er anbragt uden for hjemmet med fokus på skolegang. Delrapport1.76 s. ISBN 978-87-7487-899-5. Netpublikation.Mortensøn, M.D. & Neerbek, M.N.:Fokus på skolegang ved visitati-on til anbringelse uden for hjemmet. Delrapport 2.126 s. ISBN 978-87-7487-900-8. Kr. 125,00.Mattsson, C., Hestbæk, A-D. & Andersen, A.R.:11-årige børnshverdagsliv og trivsel. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang1995.181 s. ISBN: 978-87-7487-902-2. Kr. 180,00.Bach, H.B. & Larsen, B.:300-timers-reglen. Betydningen af 300-timers-reglen for gifte kontanthjælpsmodtagere.138 s. ISBN 87-7487-903-9.Kr. 140,00.Bengtsson, S.:Handicap og samfundsdeltagelse 2006.259 s. ISBN978-87-7487-904-6. Kr. 260,00.Beer, F., Winter, S.C., Skou, M.H., Stigaard, M.V., Henriksen,A.C. & Friisberg, N.:Statslig og kommunal beskæftigelsesindsats. Im-plementering af ”Flere i arbejde” før strukturreformen.289 s. ISBN 978-87-7487-905-3. Kr. 278,00Skou, M.H., Winter, S.C. & Beer, F.:Udlicitering af sagsbehandling.Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.208 s. ISBN: 978-87-7487-906-0. Kr. 210,00

08:21

08:2208:23

08:24

08:25

08:26

08:2708:2808:2908:30

08:31

08:32

08:33

08:34

Ottosen, M.H. & Christensen, P.S.:Anbragte børns sundhed og sko-legang. Udviklingen efter anbringelsesreformen.129 s. ISBN 978-87-7487-907-7. Kr. 130,00.Klitgaard, C. & Damgaard, B.:Integrations- og oplæringsstillinger ikommunerne.97 s. ISBN: 978-87-7487-908-4. Kr. 100,00.Egelund, T., Andersen, D., Hestbæk, A.-D., Lausten, M., Knud-sen, L., Fuglsang Olsen, R. & Gerstoft, F.:Anbragte børns udvik-ling og vilkår. Resultater fra SFI’s Forløbsundersøgelser af årgang 1995.327 s. ISBN 978-87-7487-910-7. Kr. 298,00.Emerek, R., & Holt, H.:Lige muligheder – Frie valg? Om det kønspo-litiske arbejdsmarked gennem et årti.369 s. ISBN: 978-87-7487-911-4. Kr. 360,00.Perthou, A.S., Mortensøn, M.D. & Andersen, D.:Skolegang underanbringelse. Delrapport 3.121 s. ISBN: 978-87-7487-913-8. Kr.120,00.Andersen, D., Mortensøn, M.D., Perthou, A.S. & Neerbek,M.N.:Anbragte børns undervisning. Sammenfatning af tre delrapporter.77 s. ISBN: 978-87-7487-914-5. Kr. 70,00.Nielsen, C. & Heidemann, J.:Pengespil blandt unge. En rapport om12-17-åriges spilvaner.117 s. ISBN: 978-87-7487-915-2. Kr. 120.Deding, M. & Larsen, M.:Lønforskelle mellem mænd og kvinder1997-2006.197 s. ISBN: 978-87-7487-916-9. Kr. 190,00.Amilon, A., Bingley, P. & Nielsen T.H.:Opsat folkepension. Øgerden arbejdsudbuddet?166 s. ISBN: 978-87-7487-917-6. Kr. 170,00.Bengtsson, T.T., Knudsen, L., Nielsen, V.L.:Kortlægning af kom-munernes foranstaltninger til udsatte unge. 199s. ISBN: 978-87-7487-918-3.Wüst, M., Thorsager, L. & Bengtsson S.:Indsatsen over for børn medhandicap og træningsbehov.117 s. ISBN: 978-87-7487-919-0. Kr.120.Kløft Schademan, H., Jensen, S., Thuesen, F. & Holt, H.:Virk-somheders sociale engagement.Årbog 2008. 202 s. ISBN: 978-87-7487-920-6. Kr. 200.Mattsson, C. & Munk, M.D.:Social uddannelsesmobilitet på kandidat-og forskeruddannelser.77 s. ISBN: 978-87-7487-921-3. Netpublika-tion.Baviskar, S. & Dahl, K.M.:11-årige børns fritid og trivsel.159 s.ISBN: 978-87-7487-922-0. Kr. 160.

09:01

09:02

09:03

09:04

09:0509:0609:07

09:08

09:0909:10

Christensen, E., Kristensen, L.G. & Baviskar, S.:Børn i Grønland.En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel.145 s. ISBN978-87-7487-923-7. Kr. 150,00.Christensen, E., Kristensen, L.G. & Baviskar, S.:Kalaallitnunaanni meeqqat. Meeqqat 0-imiit 14-it ilanngullugit ukiullitilaqutariillu atugarissaarnerannik misissuineq.172 s. ISBN: 978-87-7487-924-4. Kr. 150,00.Deding, M. & Filges, T.:Danske lønmodtageres arbejdstid. Enregisteranalyse baseret på lønstatistikken.160 s. 978-87-7487-925-1.Kr. 160,00.Thuesen, F., Schademan, H.K., Jensen, S., Holt, H. & Høst, A.:A-kasserne og den aktive beskæftigelsespolitik.216 s. ISBN: 978-87-7487-928-2. Kr. 220,00.Larsen, B. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse. Udviklingenmellem 2002 og 2008.98 s. ISBN: 978-87-7487-927-5. Kr. 100,00Ellerbæk, L.S. & Graversen, B.K.:Evaluering af jobcentrenes ligestil-lingsindsats.80 s. ISBN: 978-87-7487-929-9. Kr. 80,00.Bengtsson, S. & Røgeskov, M.:At skabe netværk. En evaluering af22 socialpsykiatriske projekter i 15M-puljen.132 s. ISBN: 978-87-7487-930-5. Kr. 130,00.Andersen, D. & Järvinen, M.:Skadesreduktion i praksis. Behand-lingstilbud til opiatmisbrugere i København.214 s. ISBN: 978-87-7487-931-2. Kr. 210,00.Bengtsson, S. & Cayuelas Mateu, N.:Beskyttet beskæftigelse. Enkortlægning.118 s. ISBN: 978-87-7487-932-9. Kr. 110,00.Deding, M. & Gerstoft, F.:Børnefattigdom i Danmark 2002-2006.58 s. ISBN: 978-87-7487-933-6. Kr. 60,00.

Børnefattigdom i danmark 2002-2006Denne rapport belyser dels udviklingen i andelen af fattige børn i Danmark i perioden 2002-2006, dels hvilkebørn der er særligt udsatte for at leve i fattigdom.Udviklingen analyseres ud fra to relative fattigdomsgrænser sat til hhv. 50 og 60 pct. af medianindkomsten.I den undersøgte periode stiger andelen af fattige børn fra 2002 til 2005, hvorefter den så falder en smule i2006. Samlet set er andelen dog steget.Udviklingen analyseres også ud fra en implicit fattigdomsgrænse baseret på et beregnet fiktivt kontant-hjælpsniveau. Ifølge denne analyse er andelen næsten konstant fra 2002-2005, mens den ligesom for de toøvrige fattigdomsmål falder en smule i 2006.De børn, der har særlig høj risiko for at være fattige, er yngre børn, børn af enlige forsørgere, børn af for-ældre uden kompetencegivende uddannelse, børn af forældre, der står uden for arbejdsmarkedet, børn afselvstændige og indvandrer- og efterkommerbørn. Især den sidstnævnte gruppe er udsat, og børn fra dennegruppe udgør en stadig større andel af de fattige børn.Analyserne er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Rapporten er bestilt og finansieret af RedBarnet.

Sfi – det nationale forskningscenter for Velfærd09:1060 kr. inkl. momsiSSn: 1396-1810