SOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 333: Rapport fra Red Barnet og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: "Børnefattigdom i Danmark 2002-2006"

Forestil dig at være det eneste barn, der aldrig kan komme med, når klassen skal på tur. At være den, der vinkerfarvel, hver gang kammeraterne tager af sted på sommerferie, mens du selv kan se frem til syv uger i bolig-blokken. At være den, der gang på gang må finde på historier og små hvide løgne, fordi det er alt for svært ogskamfuldt at fortælle, at din familie mangler penge.Sådan ser hverdagen desværre ud for tusindvis af børn i Danmark. De er fattige i forhold til deres kammerater,og det har alvorlige negative konsekvenser for deres – og hele samfundets fremtid.Fattige børn i dagens Danmark skiller sig ikke altid ud fra de andre børn på klassebilledet. De har ikke nødven-digvis huller i tøjet eller dårlige tænder. Men de lever ofte isoleret og bærer ensomme rundt på en tung hem-melighed og en følelse af at være anderledes.Det er blevet tungt at være barn i Danmark. Ifølge Red Barnet og SFIs nye undersøgelse findes der 59.000 fat-tige børn i Danmark - og børnefattigdommen er stigende.Vi har kun set toppen af isbjergetDesværre har vi tilsyneladende kun set toppen af isbjerget, lyder en af undersøgelsens opsigtsvækkende kon-klusioner. Den økonomiske krise og stigende arbejdsløshed vil ramme fattige børn allerhårdest – og betyde, atendnu flere børn vil få en opvækst med afsavn.Det er især forældrenes liv på de lave ydelser, der gør, at børn lever i fattigdom. Der er tale om starthjælpen,som blev introduceret i 2002 og dermed den lavere introduktionsydelse for flygtninge; den automatiske ned-sættelse af kontanthjælpen efter seks sammenhængende måneder på kontanthjælp; kontanthjælpsloftet ogsenest indførelsen af 300-timersreglen.Den seneste undersøgelse fra CASA viser, at der er en klar overvægt af børnefamilier blandt modtagerne af delave ydelser. Dertil kommer, at flere og flere – særligt kvinder mellem 30 og 39 år – kommer på kontanthjælp idenne tid ifølge Danmarks Statistik.Tilsammen giver disse tal og den økonomiske krise et billede af, at børnefattigdom i Danmark desværre er etfænomen, vi som samfund i stigende grad er nødt til at forholde os til i de kommende år.Samtidig giver de nye tal et billede af, at polariseringen mellem etniske minoritetsbørn og etnisk danske børnstiger. Et billede af at vi i Danmark er godt i gang med at skabe en ny social klasse af mennesker med andenetnisk baggrund end dansk, der på flere planer risikerer at blive socialt stigmatiseret og give de kommendegenerationer dårlige forudsætninger for at blive en del af velfærdssamfundets fællesskab.

UndersøgelsensvæsentligstekonklusionerHvor mange?• Der findes 59.000 fattige børn i Danmark (målt ifht. OECD’s såkaldte fattigdomsgrænse – dvs. børn i familier,der lever for under 50 procent af medianen af den samlede disponible indkomst i befolkningen.).Hvem er de fattige børn?• Det drejer sig særligt om yngre børn af enlige forsørgere. Børn af forældre uden kompetencegivende uddan-nelse, børn af arbejdsløse, børn af selvstændige og indvandrer- og efterkommerbørn.Hvor bor de?• Der er en relativt større andel af fattige børn i København og i ’Øvrige Sjælland og Bornholm’, mens der errelativt færre fattige børn i ’Omegn København og Nordsjælland’. Fra 2002 til de 2006 er de regionale for-skelle blevet større. Andelen af fattige børn er dog steget i alle regioner.Forskel på fattigdom• De fattige etnisk danske børn bor ofte med en enlig forsøger. For indvandrer- og efterkommerbørnene er enmarkant større andel fattige, på trods af at de bor med to voksne.• De fattige indvandrer- og efterkommerbørn lever i familier, der i gennemsnit er større end de etnisk danske,og flere voksne står typisk uden for arbejdsmarkedet og modtager forskellige former for overførselsindkom-ster.• De fleste børn i familier der modtager starthjælp, er fattige.• Polariseringen mellem etniske minoritetsbørn og etnisk danske børn stiger.• De fattige indvandrer- og efterkommerbørn er typisk fattige i en længere periode end fattige børn medetnisk dansk baggrund.Risiko-børn• Børnefattigdommen i Danmark er steget i perioden 2002-2006. Derudover er nogle faktorer forbundet meden højere risiko for fattigdom. Specielt er betydningen af eneforsørgere og stigningen i andelen af fattige børnblandt indvandrere og efterkommere tydelig.• Gruppen af økonomisk udsatte børn vil mærke de negative samfundsøkonomiske ændringer mere end andre.Lige nu står vi over for en økonomisk krise og stigende arbejdsløshed, som man kan frygte vil gå hårdestudover disse børn.• Dertil kommer, at der findes en stor såkaldt lavindkomstgruppe – dvs. den gruppe, der i EU’s fattigdomster-minologi bliver kaldt fattig - (med en indtægt på under 60 procent af medianen af den samlede disponibleindkomst i befolkningen), som er særligt udsat for at havne i fattigdomsgruppen, i takt med at den økonomi-ske krise slår igennem.

Hvad er konsekvenserne?Gennem Red Barnets arbejde med udsatte børn i Danmark møder vi mange af de børn, som gemmer sig bagtallene i undersøgelsen om børnefattigdom. Erfaringerne herfra og fra Red Barnets kvalitative undersøgelserviser bl.a. at:• Mange fattige børn i Danmark lever i social isolation. Dels fordi de ikke i samme omfang som deres kamme-rater kan deltage i sociale aktiviteter, ferier og fritidsaktiviteter. Dels fordi mange af børnene forsøger at skjulefamiliens dårlige økonomi over for omverdenen og derfor bærer ensomme rundt på en tung problematik.• Red Barnets tidligere undersøgelser viser, at flertallet af fattige børn i Danmark ikke trives i skolen, udsættesfor både fysisk og verbal mobning og bliver direkte hæmmet i deres sociale og fysiske udvikling.• Børnenes dårlige trivsel er med til at skabe en negativ spiral: Når børnene ikke trives, vil deres skoleforløbofte blive dårligt, hvilket bliver en hindring for, at børnene får en uddannelse senere i livet. Det betyder, at desom voksne fortsat må leve et liv på økonomisk lavblus.• Fattige børn risikerer at halte bagefter i skolen ikke mindst fordi, der bliver sparet på væsentlige værktøjersom computer og internet.• Fattige familier må ofte spare på sund mad som frisk frugt og grøntsager, fisk og kød.

• Regeringen bør fjerne de økonomiske barrierer som starthjælp, loftet over kontanthjælpen og 300-timersreglen.• Regeringen bør lave en plan for særlig støtte til de mange børn, der bliver ramt af den økonomiske krise.• Regeringen bør sikre, at der i skoler og daginstitutioner er ressourcer til at hjælpe de fattige børn ud af isola-tionen og ind i fællesskabet: Dvs. ordentlige normeringer – så personalet har tid og overskud til at tage sig afbørn med særlige behov.• Regeringen bør etablere gratis madordninger med sund, gratis mad til alle børn - både i skoler og fritidsinsti-tutioner.• Regeringen bør sikre, at alle børn har fri adgang til gratis fritidstilbud og gratis lektiehjælp af høj kvalitet.• Regeringen bør afsætte ressourcer til det opsøgende pædagogiske arbejde på gadeplan, således at børn bliveroplyst om og motiveret til at deltage i gratis fritidstilbud.• Regeringen bør præsentere en plan for, hvordan man vil forhindre, at børnefamilier bliver sat ud af deresboliger.• Endelig bør der fastsættes en fattigdomsgrænse, så man fremover lettere kan måle og følge udviklingen. Enfattigdomsgrænse, der er baseret på økonomi.