SOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 329: Redegørelser fra de Regionale Udviklingsråd om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i 2008

4.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 314.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen indenfor børne- og ungeområdet......... 334.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse................................... 334.2.2 Forebyggende foranstaltninger ............................................................ 404.2.3 Anbringelser af børn og unge .............................................................. 434.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutioner................................................. 494.2.5 Behandlingstilbud til unge stofmisbrugere ............................................. 51Kapitel 5: Udviklingen inden for voksenområdet ............................................ 52

5.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 525.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen inden for voksenområdet................... 555.2.1 Botilbud .......................................................................................... 555.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdet................................................. 715.2.3 Personlige hjælpeordninger ................................................................ 755.2.4 Ledsageordning ................................................................................ 775.2.5 Dagtilbud ........................................................................................ 785.2.6 Hjælpemidler, boligindretning og biler .................................................. 81Kapitel 6: Udviklingen inden for specialundervisningsområdet ....................... 86

6.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 866.2 Beskrivelser og analyse af udviklingen inden forspecialundervisningsområdet ...................................................................... 886.2.1 Socialpædagogisk bistand til førskolebørn ............................................. 896.2.2 Almindelig specialundervisning ............................................................ 906.2.3 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden .............. 906.2.4 Undervisning af voksne med behov for specialundervisning...................... 936.2.5 Uddannelse af unge med særlige behov ................................................ 96Kapitel 7: Særlige temaer ............................................................................ 103

7.3 Kommunale serviceniveauer ................................................................ 116Kapitel 8: Fokusområder til videre bearbejdning .......................................... 118Kildefortegnelse .......................................................................................... 119Bilag 1 – Tilbud og målgrupper .................................................................... 120Bilag 2 – Medlemsliste Udviklingsrådet Midtjylland ...................................... 127Bilag 3 – Oversigt over Høringssvar ............................................................. 128Bilag 4 – Rammeaftalen i region Midtjylland ................................................ 130Bilag 5 – Kommuneoversigt med indbyggertal ............................................. 131Bilag 6 – Ændringer i tilbud m.m.................................................................. 132Bilag 7 – Udviklingsrådets undersøgelse af under 50-årige påalmindelige plejehjem. ................................................................................ 135Skemaoversigt............................................................................................. 137

LæsevejledningKapitel 1-2Redegørelsen indeholder et kapitel 1, som indledningsvist beskriver nedsættelsen afde regionale udviklingsråd, herunder rådets sammensætning og virke. I Kapitel 2redegøres i et metodeafsnit for fremgangsmåden for redegørelsens tilblivelse, her-under for datagrundlaget samt de metodevalg m.v., der er foretaget undervejs iforbindelse med udarbejdelsen af nærværende redegørelse.Kapitel 3-6Den efterfølgende del af redegørelsen er opbygget i 4 hovedområder, hvor der i ka-pitel 3 redegøres for de nye strukturer, det vil sige overordnede og bundne struktu-relle ændringer, der fulgte af kommunalreformen. Dernæst behandles det socialeområde, som er opdelt i 2 hovedområder, henholdsvis i kapitel 4: Børne- og unge-området samt kapitel 5: Voksenområdet. Efterfølgende behandles specialundervis-ningsområdet i kapitel 6.Kapitel 7-8Udover de 4 hovedområder behandles særskilt i kapitel 7 de særlige temaer, somer udmeldt af Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet, og i kapitel 8 afslut-tes redegørelsen for 2008 med en udpegning af særlige fokusområder, der kan ar-bejdes videre med i udviklingsrådets forestående arbejdsperiode.Konklusioner og rådets anbefalinger vil fremgå i en markeret tekstboks forud forhvert kapitel. En udspecificeret beskrivelse fremgår efterfølgende.

Kapitel 1: Indledning1.1 De regionale udviklingsrådSom led i kommunalreformen er der i henhold til lov om social service § 188 nedsatet udviklingsråd i hver region for perioden fra 2007 til og med 2010. Udviklingsrå-dene har som opgave at følge og drøfte udviklingen på det sociale område og påspecialundervisningsområdet.1De nærmere regler for udviklingsrådets virke er fastsat i Socialministeriets be-kendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalre-formen samt Socialministeriets vejledning nr. 106 af 12. december 2006 om udvik-lingsråd som led i kommunalreformen.Udviklingsrådene skal nærmere bestemt følge og vurdere implementeringen afkommunalreformen. Det er derfor områder, der berøres af reformen, udviklingsrå-dene skal fokusere på i deres redegørelser, herunder bl.a. de områder, hvor amts-kommunerne indtil kommunalreformens ikrafttræden har haft et myndigheds-, for-synings- og finansieringsansvar.Udviklingsrådene skal følgelig hvert år i årene 2008 til og med 2010 udarbejde enredegørelse til Social- og Indenrigsministeriet (tidligere Velfærdsministeriet) og Un-dervisningsministeriet om udviklingen på de nævnte områder. Udviklingsrådenesendte således sidste år redegørelserne for 2007 til de to ministerier. Nærværenderedegørelse er med andre ord den anden af sin art om udviklingen på det socialeområde og specialundervisningsområdet efter kommunalreformen.Denne redegørelse udgør en selvstændig redegørelse for året 2008 men kan i envurdering af udviklingen efter kommunalreformen også ses i sammenhæng medforrige års redegørelse. Som følge heraf trækkes der i nærværende redegørelse –hvor det skønnes relevant – paralleller til forrige års resultater.Redegørelsen for 2007 kan i øvrigt – sammen med nærværende redegørelse - fort-sat findes på udviklingsrådets/rådenes hjemmeside(r):http://www.statsforvaltning.dk/udviklingsrådUdviklingsrådenes redegørelser indgår i grundlaget for ministeriernes løbende vur-dering af, hvordan kommunalbestyrelser og regionsråd varetager deres opgaver ef-ter 1. januar 2007. Samtidig indgår redegørelserne i ministrenes årlige redegørelsetil Folketinget om udviklingen på områderne.Der redegøres nærmere for det metodiske grundlag for udarbejdelsen af redegørel-serne i kapitel 2.

1.2 Sammensætning af udviklingsrådeneUdviklingsrådene er sammensat af repræsentanter fra kommunalbestyrelserne i re-gionen, Regionsrådet og brugerorganisationerne. Der er således som udgangspunkti hver kommune udpeget ét medlem til udviklingsrådet, mens regionen er repræ-senteret ved mindst et medlem. Det kan oplyses, at det ikke er et krav, at repræ-sentanten for kommunalbestyrelsen og Regionsrådet er medlem af kommunalbe-styrelsen henholdsvis Regionsrådet. Repræsentanten i Udviklingsrådet skal dogkunne tegne kommunalbestyrelsen henholdsvis Regionsrådet i forhold til udvik-lingsrådets opgaver og beslutninger.De udpegede repræsentanter fra alle kommunalbestyrelser i regionen og fra Re-gionsrådet har på et forberedende møde truffet beslutning om, hvilke bruger-organisationer på det sociale område og specialundervisningsområdet, der skal væ-re repræsenteret i udviklingsrådet. Det fremgår af vejledningen om udviklingsråd,at Danske Handicaporganisationer (DH) samt Skole og Samfund skal være repræ-senteret i Udviklingsrådet. For valget af øvrige brugerorganisationer forudsættesdet, at organisationen er lokalt funderet i regionen og besidder et tilstrækkeligt lo-kalkendskab. En mere landsdækkende brugerorganisation kan dog i relevante til-fælde få repræsentation i udviklingsrådene.Der er af og blandt repræsentanterne for kommunalbestyrelserne valgt en formandfor udviklingsrådet.I Region Midtjylland består udviklingsrådet af en repræsentant for hver af de 19kommuner, fire regionsrådsmedlemmer og 12 repræsentanter fra brugerorganisati-onerne.En fortegnelse over medlemmerne er optaget som bilag til denne redegørelse, jf.bilag 2.

Kapitel 2: Arbejdsmetode2.1 IndledningNærværende redegørelse om udviklingen på det sociale område og specialunder-visningsområdet er som nævnt udviklingsrådenes anden redegørelse af i alt 3 årligeredegørelser fordelt på årene 2007, 2008 samt 2009.Redegørelsen følger i sin struktur opbygningen fra sidste års redegørelse. Et giventemne behandles således i samme kapitel som i redegørelsen for 2007. Dette gør sigligeledes i vid udstrækning gældende på afsnitsniveau. Eksempelvis handler afsnit4.2.2 – som det var tilfældet i forrige redegørelse – om forebyggende foranstaltnin-ger på børne- og ungeområdet. Dette for at lette muligheden for at følge udviklin-gen på et givent område over år.

2.2 Sekretariaternes netværksgruppeAf ”Vejledning om udviklingsråd som led i kommunalreformen” fremgår det, at deter en forudsætning, at udviklingsrådenes sekretariater (statsforvaltningerne) sam-arbejder om retningslinjer for fælles fremstillingsformer, der sikrer en gennemgå-ende ensartet struktur og systematik, der gør tilgangen til redegørelserne så letsom muligt.Statsforvaltningerne nedsatte på den baggrund en netværksgruppe for udviklings-rådenes sekretariater, der afholdt opstartsmøde i januar 2007. På opstartsmødetblev det vedtaget at udvide netværksgruppens obligatoriske samarbejde om fællesretningslinjer til også at indebære løbende erfaringsudveksling, fælles hjemmesideog udvikling af opgaver til fremme af kvaliteten af sekretariatsbetjeningen af udvik-lingsrådene med videre.Samarbejdet de fem statsforvaltninger imellem er fortsat i forbindelse med udar-bejdelsen af redegørelserne for 2008. Udarbejdelsen af eksempelvis spørgeskemaerog planlægning af en række praktiske forhold i processen er også i år et resultat aferfaringsudveksling i netværksgruppen.

onerne som på landsplan. Dette ud fra en forudsætning om, at udviklingsrådeneskal leve op til kravene om ensartethed i de redegørelser, som rådene skal udar-bejde til ministerierne, jf. bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklings-råd som led i kommunalreformen.Skabelonerne har samtidig til hensigt at tilvejebringe et overblik for kommunerneog regionerne over de indholdsmæssige krav til redegørelserne til udviklingsrådene.Evaluerings-faseSpørgeskemaerne til brug for redegørelserne for 2008 er blevet til på baggrund afen evaluering af skemaerne fra 2007. Denne evaluering er foretaget såvel internt isekretariaternes netværksgruppe som eksternt hos forskellige respondenter. I althar 7 kommuner og 1 region givet en feedback på skemaerne fra 2007. Endviderehar Velfærdsministeriet, Undervisningsministeriet samt Servicestyrelsen bidragetmed input. Udviklingsrådenes sekretariater vil i den forbindelse rette en stor tak tilde personer, der har bidraget til processen. Endelig skal det her bemærkes, atNoks-rapporten ”Sten på vejen – om arbejdet i De regionale Udviklingsråd” ogsåhar tjent som inspirationskilde i evalueringen af spørgeskemaerne fra 2007.På den baggrund er der spørgsmål, der er slettet i skabelonen anno 2008, nye erkommettil,mensenkeltespørgsmålharændretordlyd.Spørgsmåls-formuleringerne er dog – af metodiske grunde – så vidt muligt fastholdt af hensyntil at kunne sammenligne svar fra henholdsvis 2007 og 2008. Det overordnede bil-lede er da også, at spørgeskemaerne generelt fortsat ”ligner” 2007-udgaven.Spørgsmålene i skabelonen (spørgeskemaerne) afspejler delvist de områder, der iløbet af 2007 og 2008 har været debatteret i de 5 udviklingsråd, ligesom der i ska-belonen er indeholdt en række mere generelle spørgsmål med mulighed for at be-skrive udviklingsområderne, politikker og tendenser mv. For så vidt angår generelleog brede spørgsmål har det været op til kommunerne/regionerne at vurdere, hvilkesvar det har været relevant at fremhæve samt detaljeringsgraden heraf. Spørge-skemaerne indeholder endvidere en række åbne tekstfelter, hvor der har væretmulighed for at redegøre mere frit i forhold til udviklingen på det sociale område ogpå specialundervisningsområdet - herunder beskrive eventuelle konsekvenser afledtaf kommunalreformen.Spørgeskemaerne blev udsendt til de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjyl-land ultimo november 2008 med indberetningsfrist inden den 1. marts 2009.Ved indberetningsfristens udløb havde stort set alle kommuner og samtlige regionerafgivet deres redegørelse til udviklingsrådene. I region Midtjylland har Udviklings-rådet modtaget en redegørelse fra alle 19 kommuner samt fra Region Midtjylland.Samsø Kommune havde dog ikke afleveret den del af redegørelsen, der vedrørerbørne- og ungeområdet. Formelt indeholder databasen med de kommunale redegø-relse (se nedenstående) således ikke data fra Samsø Kommune på børne- og unge-området. Samsø Kommune har dog efterfølgende indsendt denne del af redegørel-sen.Samtlige redegørelser og skabelon/spørgeskemaer kan ses på udviklingsrådeneshjemmeside:http://www.statsforvaltning.dk/udviklingsråd

Særlige temaerVelfærdsministeriet og Undervisningsministeriet har – henholdsvis den 20. novem-ber og den 10. december 2008 - i medfør af bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen udmeldt følgende særlige te-maer for udviklingsrådenes redegørelser for 2008:••Velfærdsministeriet: Tilbud til personer med erhvervet hjerneskade.Undervisningsministeriet: Specialundervisning og anden særligt tilrettelagtundervisning til unge og voksne med særlige behov. Dette tema dækkerbåde ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og voksenspecial-undervisning.Velfærdsministeriets tema er indarbejdet særskilt i skabelonen, mens temaet fraundervisningsministeriet har skullet besvares i et generelt tekstfelt til brug herfor.Det er dog sekretariaternes vurdering, at en stor del af dette tema samtidigt erdækket af de øvrige spørgsmål i skabelonen.Udviklingsrådenes databaseUdviklingsrådenes sekretariater har – i samarbejde med databaseudbyderen Inter-research – udviklet en særskilt database til samling af alle data fra kommunernesog regionernes redegørelser til udviklingsrådene.Kommunerne og regionerne har også i år indberettet deres redegørelser til udvik-lingsrådene i databasen, hvilket har givet sekretariaterne mulighed for at databe-handle oplysningerne såvel inden for den enkelte kommune/region som på tværs afkommunerne i regionen.HøringsprocedureIfølge bekendtgørelsen er kommunerne forpligtet til at sende de kommunale rede-gørelser i høring hos de lokale handicapråd og brugerorganisationer senest samtidigmed, at redegørelserne afleveres til udviklingsrådene.Høringssvarene fra handicapråd og brugerorganisationer indgår som en del af data-grundlaget for udviklingsrådenes redegørelser. De indgår dog rent teknisk ikke iovennævnte database. En oversigt over høringssvar findes i bilag 3.

2007 viste imidlertid, at det var vanskeligt at få kommunerne til at foretage dekvartalsvise indberetninger. Dels var svarprocenterne lave og svingende, og delsvar de indberettede tal ikke fyldestgørende (kun delvise indberetninger). Det hardermed ikke i tilstrækkelig grad været muligt at sammenligne tallene, ligesom sy-stemets opbygning har medført ringe mulighed for at kunne spore forskydningermellem foranstaltningerne, idet der ikke registreres på cpr. nr., således at borgerenkan følges.Billedet har imidlertid ændret sig i positiv retning. Såvel på landsplan som i detmidtjyske indberetter kommunerne i højere grad til CIAS end tidligere.Svarprocent2008På børn/ungeområdet ligger svarprocenten således på cirka 92 procent for 2008. Påvoksenområdet er svarprocenten cirka 86 procent. Imidlertid skal det nævnes, atindberetningerne til 4. kvartal 2008 – ligesom i 2007 - trækker svarprocenten ned.Der er ”tradition” for, at afslutningen af regnskabsåret bevirker en forsinket indbe-retning til CIAS.Ses ovenstående svarprocenter i forhold til samme tidspunkt sidste år lå børn/ungeområdet på cirka 87 procent. For 2007 tallene er svarprocenten i dag 95 procent. Iforhold til voksenområdet var tallet på samme tidspunkt sidste år (feb. 2007) påcirka 76 procent. Tallet er i dag steget til cirka 88 procent.Set ud fra svarprocenten alene, sker der således løbende forbedringer for de tidli-gere kvartaler både i det indeværende år og for 2007, hvilket fører til en gradvishøjere svarprocent. Det er dog Servicestyrelsens vurdering, at der stadig er udfor-dringer forbundet med at få kommunerne til at registrere så fyldestgørende og kva-lificerende som muligt.For de midtjyske kommuners vedkommende er der i 2008 pæne svarprocenter iårets tre første kvartaler på børne- og ungeområdet. Hovedparten af paragraffernehar en svarprocent på 100, mens enkelte områder ligger på 90 – 95 procent. I fjer-de kvartal er ligger svarprocenterne generelt omkring de 85 – 90.På voksenområdet er svarprocenterne generelt lavere – varierende fra godt 70 til100 procent – afhængigt af den enkelte paragraf og det enkelte kvartal.3Anvendelsen af CIAS-tallene vil derfor i denne redegørelse bero på en konkret vur-dering af talmaterialets anvendelighed i de enkelte afsnit! De enkelte tabeller er iøvrigt i langt de fleste tilfælde ”renset” for kommuner, der mangler en eller flereindberetninger. Typisk indeholder de enkelte CIAS-tabeller tal for 17 af de 19 midt-jyske kommuner – men vel at mærke de samme 17 kommuner i den enkelte tabel.Århus og Randers – de to største kommuner – indgår i alle opgørelser. Metoden be-tyder dog, at det reelle niveau for et givent området, er en smule større, end det itabellen oplyste.

2.5 Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisningEn anden del af datagrundlaget for udviklingsrådenes årlige redegørelser er Klage-nævnets årlige rapport om klager inden for specialundervisningen, jf. bekendtgørel-se nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen.Klagenævnets rapport vedrørende 2008 blev offentliggjort i februar 2009. Rappor-ten opgør de klager, som klagenævnet har afsluttet i 2008.Klagenævnet kan træffe afgørelse i sager om tilbud om specialundervisning til ele-ver i folkeskolen. Klagenævnet behandler endvidere klager over ungdomsuddannel-sen for unge med særlige behov, klager over retlige spørgsmål vedrørende special-undervisning for voksne samt klager over regionale specialpædagogiske tilbud tilførskolebørn.I 2008 er Klagenævnets kompetence udvidet til at omfatte klager over ungdomsud-dannelserne for unge med særlige behov og klager over specialundervisning forvoksne. Dette kan ifølge Klagenævnets rapport være årsag til en del af stigningen iantallet af indkomne klager fra 384 i 2007 til 561 i 2008.Der er på landsplan modtaget 44 klager på ungeområdet og 37 klager på voksen-området, herudover er der modtaget 2 klager vedrørende førskolebørn. Der er i2008 modtaget 478 klager på folkeskoleområdet.Klagenævnets rapport er som nævnt obligatorisk som kildemateriale til nærværen-de redegørelse. Rapporten er i 2008 i højere grad end 2007-udgaven opgjort påkommuneniveau. Der er dog fortsat en række områder, der ”kun” beskrives med talpå landsplan. Klagenævnets rapport er derfor ikke altid anvendelig i forhold til atkunne sige noget om, hvordan det står til i lige netop det midtjyske område.

2.6 Evaluering af processenKommunerne har - i lighed med sidste år – været under et vist tidspres ved udar-bejdelsen redegørelserne for 2008, idet mange af de talmæssige oplysninger, somredegørelsen bygger på først er kendt i februar måned. Der er dog også en del op-lysninger og vurderinger, som på baggrund af bekendtgørelsen kunne igangsættestidligere. Udviklingsrådet udsendte skabelonen 27. november 2007.Generelt har flere kommuner, som nævnt, indberettet i CIAS systemet i 2008 enddet var tilfældet i 2007, hvilket er yderst positivt, og CIAS materialet generelt er ihøjere grad anvendeligt i 2008 redegørelsen.Kommunerne er bedt om at beskrive og vurdere udviklingen i de kommunale ydel-ser. Mange kommuner har imidlertid ikke forholdt sig til udviklingen. Udviklingsrå-dets vurderinger bygger derfor også på de generelle informationer, som er givet iRådet i sammenhæng med de informationer, som kan hentes i kommunernes rede-gørelser.Det kendetegner i øvrigt de kommunale redegørelser, at det flere gange nævnes, atet givent område er under pres. Det oplyses i den forbindelse sjældent, om presset

resulterer i større bevillinger eller lavere serviceniveau. Det skal dog her pointeres,at Udviklingsrådet ikke har spurgt konkret hertil. De indkomne høringssvar peger iøvrigt kun i et meget begrænset omfang på, at dette skulle være tilfældet.Flere kommunale redegørelser bærer samtidigt mere præg af, at være en redegø-relse fra driftsområderne til kommunalbestyrelsen vedrørende områdets faglige ud-vikling end kommunalbestyrelsens redegørelse til Udviklingsrådet vedrørende dengenerelle udvikling på det sociale og specialundervisningsområdet i kommunen. Dermangler generelt en vurdering af udviklingen sammenholdt med de politiske mål-sætninger, hvilket jf. bekendtgørelsen om udviklingsråd som led i kommunalrefor-men egentlig er en af hovedopgaverne i redegørelsen.Udviklingsrådet har på baggrund af kommunernes tilbagemeldinger i 2008 givet fle-re muligheder for besvarelser i tekstform. Dette har dog ikke medført, at der i høje-re grad end i redegørelsen for 2007 er fremkommet sammenfattende beskrivelseraf udviklingen eller vurderinger af udviklingen. Flere af høringssvarene peger ogsåpå noget sådant.Såvel kommunernes, Regionens som Udviklingsrådet egen redegørelse må natur-ligvis vurderes i lyset af ovenstående.

Samarbejde mellem kommuner og Regionen:Overordnet kan det konstateres, at samarbejdet de midtjyske kommuner ogRegion Midtjylland imellem fungerer godt. Det være sig i forhold til såvel enhelt generel vurdering som til en vurdering af samarbejdet i forbindelse medrammeaftalen.Det er også fremhævet, at det almindelige samarbejde mellem kommunerneog de Regionsdrevne tilbud fungerer godt.Rammeaftalen m.m.9 kommuner har i 2008 overtaget tilbud fra Region Midtjylland. Regionen hargivet udtryk for, at det er problematisk i forhold til tilbudenes langsigtedeplanlægning, at overtagelse kan ske hvert år. I forhold til de evt. fremtidigekommunale overtagelser af tilbud finder Udviklingsrådet, at parterne bør havesærligt fokus på, at mange af tilbudene er så specialiserede, at det kræver etvist befolkningsgrundlag at kunne opretholde og udvikle den viden, der bærertilbudet.På en række tilbud i Region Midtjylland, er der endvidere konstateret en størreefterspørgsel, end Regionen kan imødekomme. Dette har ført til merindskriv-ninger og etablering af enkeltpladser. Udviklingsrådet er opmærksom på, atkommunerne har haft øget opmærksomhed på at få afdækket det reelle be-hov. Regionen har dog også i 2008 oplevet, at det indmeldte behov ikke i alletilfælde har matchet det efterfølgende forbrug. Udviklingsrådet skal i den for-bindelse fastholde sin opfordring fra sidste års redegørelse om, at kommuner-ne får afdækket det reelle behov for pladser på de forskellige områder.Udviklingsrådet ser med tilfredshed på, at der i forbindelse med indgåelse aframmeaftalen for 2009 er lavet en aftale, som sikrer, at der kan foretagesenklere kapacitetsjusteringer.Såvel kommuner som Regionen har i lighed med sidste år bemærket, at ram-meaftalekonstruktionen indeholder svagheder i forhold til den overordnedeplanlægning.4

Udviklingsrådet er endvidere opmærksom på, at Region Midtjylland har pegetpå, at der på de Regionale tilbud er en del beboere, som kommer fra kommu-ner udenfor Regionen. Dette forhold tager rammeaftalerne i deres nuværendeform ikke højde for.Ministeren fremførte i sin redegørelse for 2007, at Udviklingsrådenes bemærk-ninger vedr. rammeaftalesystemet ville blive medtaget i ministeriets vurderingaf om, reglerne var hensigtsmæssige i forhold til de formål, de skal tilgodese.Udviklingsrådet afventer ministeriets vurdering af reglerne om rammeaftaler.Udviklingsrådet vil opfordre Indenrigs- og Socialministeren til at tage initiativtil sammen med KL og DR at få udarbejdet et samlet overblik over tilbudenepå det sociale område.Der er skabt en række faglige netværk og andre fora, hvor der på forskelligtniveau i kommuner og i Regionen sker en vidensdeling. Denne vidensdelingtilsigter – alt andet lige – at der kan ydes hjælp, støtte og vejledning på et hø-jere niveau.VISOUdviklingsrådet kan for de midtjyske kommuners vedkommende konstatere,at brugen af VISO i 2008 er steget markant set i forhold til VISO’s første leve-år. Hovedparten af kommunerne har mere end fordoblet antallet af henven-delser til VISO. I lighed med udviklingen på landsplan kan der spores en ten-dens til, at det i højere grad er de mindre kommuner, der henvender sig tilVISO. Udviklingsrådet finder dog under alle omstændigheder udviklingen posi-tiv og vil fortsat opfordre kommunerne – uanset kommunestørrelse - til at ind-tænke VISO i sagsbehandlingen af komplicerede sager. Det er dog på bag-grund af datamaterialet ikke muligt, at sige noget om, i hvilket omfang detstigende antal henvendelser er udtryk for et tilstrækkeligt niveau.I lighed med 2007 er det fortsat på specialundervisningsområdet, der gøresmindst brug af VISO. Udviklingsrådet kan ikke – ud fra de kommunale redegø-relser – pege på en årsag hertil – og vil i lighed med ovenstående, og i øvrigtsidste års redegørelse – opfordre kommunerne til i særligt at være opmærk-somme på VISO’s ydelser på specialundervisningsområdet. Særlig set i lyset

underkapacitet i institutionssystemet, deraf følgende overbelægning og i visse tilfældeafvisning af visiterede, vanskeligheder i forbindelse med tilpasning af kapaciteten. Ramme-aftalesystemet inddrager ikke nyoprettede kommunale institutioner eller institutioner, derfungerer som supplement til eller alternativ til regionale institutioner. Rammeaftalesystemethar ikke ført til afklaring af mekanismerne bag især pladsmangel på sikrede institutioner.Rammeaftalesystemet sikrer ikke noget samlet overblik over kapacitet og udvikling af desociale tilbud. Rammeaftalesystemet indebærer ingen langtidsplanlægning – heller ikke affastholdelse og rekruttering af særligt kvalificeret personale. Der er sket nedlæggelse af f.ex.tilbud på tale-høreområdet med mærkbar udtynding af højt specialiserede tilbud. Som følge afdisse resultater af rammeaftalesystemet vurderer vi, at rammeaftalesystemet overordnet setikke fungerer godt.

3.2.1 Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd (rammeaf-taler)Kommunerne indgår en rammeaftale med de øvrige kommuner i regionen og medRegionen gældende for et år af gangen.5Rammeaftalerne omfatter – med regionalevariationer – det sociale område, det almene ældreboligområde vedrørende boligertil fysisk og psykisk funktionshæmmede m.fl. og specialundervisningsområdet.Rammeaftalen udarbejdes på grundlag af kommunale redegørelser til regionen,som kommunerne udarbejder vedrørende deres behov for og forventede brug af til-bud i regionen.6Formålet medrammeafta-lerneHovedformålet med rammeaftalerne er at skabe et værktøj, der sikrer en tilpasningaf kapaciteten i de tilbud, som rammeaftalerne omfatter. Rammeaftalen skal blandtandet fastlægge regionsrådets forpligtelser i forhold til kommunerne i regionen,omfanget af kommunernes forpligtelse til at stille tilbud til rådighed for andrekommuner. Endvidere fastlægges omfanget af den løbende faglige udvikling af ind-holdet i tilbuddene. Rammeaftalen skal videre indeholde oplysninger om blandt an-det takster for kommunernes køb af pladser samt beskrivelser af det faglige indholdog kvaliteten i tilbuddene.Tilbud, som kommunerne skulle overtage ved strukturreformen, er ikke omfattet aframmeaftalerne men kan indgå efter aftale.

På specialundervisningsområdet omfatter rammeaftalerne de lands- og landsdels-dækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år, som det påhviler re-gionsrådene at drive i henhold til folkeskolelovens § 20, stk. 3. Herudover kan an-dre specialundervisningstilbud indgå.Udover at være et planlægnings- og udviklingsværktøj er der også fokus på proces-sen omkring indgåelsen af rammeaftalerne. Ifølge bekendtgørelserne skal ramme-aftalen således sikre en åben dialog om udviklingen inden for de omfattede områ-der samt skabe gennemsigtighed og åbenhed for borgerne. Tilbuddene, som er om-fattet af rammeaftalen for Region Midtjylland, findes i bilag 4.Samarbejdet mellem kommuner og Region MidtjyllandKommunerne er i deres redegørelser til Udviklingsrådet anmodet om dels at vurde-re samarbejdet med Regionsrådet generelt, og dels er kommunerne og RegionMidtjylland hver især anmodet om at vurdere samarbejdet omkring indgåelse aframmeaftalen for 2008.På børne- og ungeområdet vurderer stort set alle kommuner det generelle samar-bejde med Region Midtjylland som værende godt. Et lignende billede tegner sig forså vidt angår voksenområdet. Endelig findes samme tendens på specialundervis-ningsområdet i kommunernes vurdering af samarbejdet. Kommunernes besvarelserer dog præget af, at kontakten til Regionen hovedsageligt vedrører brugen af deregionsdrevne tilbud. Der er i samarbejde mellem Regionen og en eller flere kom-muner igangsat undersøgelser vedrørende behov m.m.Samlet set for de tre hovedområder vurderer kommunerne i det midtjyske med an-dre ord, at samarbejdet med Regionsrådet fungerer godt.KommunernesbemærkningerKonstruktivt og tilfredsstillende er etiketter, der går igen i flere besvarelser, nårkommunerne beskriver samarbejdet med Regionsrådet. Eksempelvis vurderer Syd-djurs Kommune, at der er imødekommenhed og hjælpsomhed i alle faser. FavrskovKommune peger på, at der er lavet aftale på voksenpsykiatriområdet med fastemøder. Ikast-Brande Kommune efterlyser dog mere samarbejde med den behand-lende psykiatri ud over det samarbejde, der er i enkeltsagerne. Randers kommunehar peget på, at samarbejdet på sagsbehandler og institutionsniveau til tider kanvære bureaukratisk. Viborg Kommune har etableret et samarbejde med Regionenom borgere på psykiatriområdet, samarbejdet skal sikre en sammenhængende ogkoordineret indsats i den regionale og kommunale indsats.Bemærkningerne fra kommunerne i øvrigt omkring deres forventninger til udviklin-gen i samarbejdet med Regionsrådet er overvejende positive. Der kan hos hoved-parten af kommunerne spores en stor tiltro til, at samarbejdet vil fortsætte i detspor som beskrevet ovenfor.Samarbejdet om rammeaftalen 2008Kommunernes overvejende positive vurdering af samarbejdet med Region Midt-jylland ændrer sig ikke, når fokus rettes mod den del af samarbejdet, der konkretvedrører indgåelse af rammeaftalen for 2008. Også her er der forholdsvis positive

Kommunerne vurderer således, at samarbejdet omkring indgåelse af rammeaftalenhar fungeret godt. Vurderingen svarer stort set til vurderingen i 2007.KommunernesbemærkningerBaggrunden for kommunernes vurdering minder på sin vis meget om de begrundel-ser, der er givet ovenfor i vurderingen af samarbejdet helt generelt. Også her lyderden generelle vurdering, at samarbejdet har været konstruktivt. Flere kommunerpeger dog på, at rammeaftalearbejdet er meget ressourcekrævende, og rapporte-ringssystemerne er bureaukratiske. Endvidere peges der på, at tidspunktet for afle-vering af de kommunale redegørelser til rammeaftalen ligger meget tidligt i forholdtil arbejdet med de kommunale budgetter.Flere kommuner har desuden peget på, at aftalen vedrørende de mest presserendekapacitetsudvidelser er et vigtigt element i en fælles afstemning af det reelle behovog af, hvem der skal drive de nye pladser. Ifølge aftalen drøftes de mest presse-rende kapacitetsudvidelser på regionale tilbud direkte med de berørte kommuner,hvilket vil sige beliggenhedskommunen, kommuner som har brugere på tilbudet el-ler på venteliste samt kommuner, som driver tilsvarende tilbud.På baggrund af de kommunale redegørelser er det Udviklingsrådets opfattelse, atder er en tendens til, at kommunerne ønsker at varetage en øget mængde af tilbu-dene på de mindre specialiserede områder. På de mere specialiserede områder pe-ger redegørelserne på, at det fortrinsvis er de større kommuner, som gør sig over-vejelser om at drive tilbud.RegionensbemærkningerSåledes kommunernes vurdering af samarbejdet med Region Midtjylland. InddragesRegion Midtjylland i vurderingen af samarbejdet omkring indgåelsen af rammeafta-len for 2009 bekræftes nogle af de positive toner. Regionen problematiserer dogogså en del aspekter af rammeaftalesystemet.

Region Midtjylland peger især på tre problemstillinger omkring indgåelsen af ram-meaftalen for 2009. Regionen finder, som kommunerne, at der er strukturelle van-skeligheder i selve rammeaftalekonstruktionen. Regionen peger dog også på, atnogle af disse delvist bliver imødegået ved vedtagelsen af en fælles planlægnings-model for kapacitetsjusteringer i rammeaftalen for 2009. Videre har Regionen pegetpå, at det også i forbindelse med rammeaftalen for 2009 synes som om, de kom-munale indmeldinger af behov ikke i alle tilfælde matcher den efterfølgende faktiskefterspørgsel (se nærmere herom nedenfor). Endelig har Regionen peget på detsærlige problem, der ligger i, at der ikke i rammeaftalekonstruktionen tages højdefor det forhold, at også uden-regionale kommuner i vidt omfang gør brug af Regio-nens sociale tilbud, og at det derfor er vanskeligt for regionerne og kommunerne atfå det nødvendige overblik over den reelle landsdækkende efterspørgsel.Som i redegørelsen for 2007 peger Region Midtjylland også på, at de regionale til-buds langsigtede planlægnings- og udviklingsvilkår vanskeliggøres af den løbendeovertagelsesmulighed, det giver en grad af konstant uvished om en eventuel frem-tidig kommunal overtagelse af de sociale tilbud.Region Midtjylland peger videre på, at Regionen har en koordinerende rolle i ram-meaftalekonstruktionen og dermed et stort behov for at have et samlet overblikover kapacitet og udvikling af de sociale tilbud. Regionen finder det uheldigt, at fri-sten for indgåelse af rammeaftale falder sammen med godkendelse af de kommu-nale budgetter, da dette vanskeliggør reelle drøftelser af de økonomiske og bud-getmæssige rammer for de tilbud der er omfattet af rammeaftalen.I redegørelserne for 2007 blev der peget på, at der udviklede sig to sideløbendeplanlægninger dels i regi af rammeaftalesystemet og dels et mellemkommunaltsamarbejde. Dette forhold er ikke fremhævet i redegørelserne for 2008. Der sesdog fortsat at være problemer i forhold til at få skabt en kapacitet, som udfylder debehov borgerne har. I det efterfølgende ses på kapacitetsjusteringen i 2008.KapacitetsjusteringerI redegørelserne for 2007 pegede Region Midtjylland på, at kommunerne efter Re-gionens vurdering i processen omkring udarbejdelsen af de kommunale redegørel-ser til rammeaftalen havde forudsat, at serviceniveauet blev fastholdt og dermedogså, at antallet af pladser forblev på uændret niveau, mens den reelle efterspørg-sel fra kommunerne var blevet højere.Udviklingsrådet anbefalede, at kommunerne og Regionen i forbindelse med ramme-aftaleindgåelse for 2009 drøftede problemstillingerne. Som opfølgning har Udvik-lingsrådet i redegørelsen for 2008 bedt om en redegørelse for, hvilke tiltag der ergjort for at sikre større overensstemmelse mellem indmeldt forventet behov og detreelle forbrug.Udviklingsrådet er opmærksom på, at der i forbindelse med rammeaftalen for 2009er indgået aftale, som skal sikre en mere smidig justering af kapaciteten. Dette for-ventes at ville gøre det enklere at øge kapaciteten, hvis der kommer en større ef-terspørgsel på pladser end forventet. Udviklingsrådet er dog også opmærksom på,at kapacitetsjusteringer i visse tilfælde kan være en længerevarende proces, hvor-for såvel kommunerne som Regionen forventes at have opmærksomhed på forhol-dene.

Ikast-Brande kommune peger i sin redegørelse på, at der har været et større for-brug end forventet, fordi der er kommet nye målgrupper med akut behov for botil-bud. Såvel Regionen som flere kommuner peger på, at indberetningerne til ramme-aftalen bygger på det skøn, der foretages i begyndelsen af året med hensyn til for-ventet forbrug det efterfølgende år. Der er således stor usikkerhed forbundet medskønnet. Kommunerne oplyser dog, at der har været større opmærksomhed på atfå indmeldt de reelle tal til rammeaftalen for 2009.Region Midtjylland peger i sin redegørelse for 2008 på, at Regionen i 2008 haretableret midlertidige pladser som overbelægning, pladser som ikke er omfattet aframmeaftalen. Ligeledes har Regionen på vegne af enkelte kommuner etableretpladser for borgere, som heller ikke er omfattet af rammeaftalen. Endelig har Regi-onen indgået samarbejds- og partnerskabsaftaler vedrørende særlige målgrupper.Udviklingsrådet kan ikke af redegørelserne se, hvor mange pladser de enkeltekommuner har indberettet eller, hvor mange pladser de enkelte kommuner reelthar brugt. Udviklingsrådet finder det dog tilfredsstillende, at kommunerne i øgetgrad er opmærksomme på at få indmeldt så korrekte forventninger som muligt. Li-geledes ser Udviklingsrådet aftalen mellem kommunerne og Regionen om mulighe-den for at justere kapaciteten som et væsentligt fremskridt.Region Midtjylland har i sin redegørelse for 2008 i øvrigt peget på nogle vanskelig-heder i forhold til Regionens koordinerende funktion. Regionen ser det som et pro-blem, at nye tilbud oprettet efter 1. januar 2007 ikke indgår i rammeaftalesamar-

bejdet. Nye kommunale tilbud er således ikke en del af den samlede kapacitet, somopgøres i rammeaftalen.Udviklingsrådet finder, at borgernes mulighed for at udnytte retten til frit at bosæt-te sig i hele landet uanset funktionsevne og behov for botilbud, vil kunne styrkes,hvis borgerne har mulighed for, at finde oplysninger om kapacitet på tværs af regi-onsgrænser.Nævnet vil opfordre Indenrigs- og Socialministeriet til at tage initiativ til sammenmed KL og DR at få udarbejdet opgørelse af den samlede kapacitet i de enkelte re-gioner.Kommunernes mulighed for at overtage driften af de regionsdrevne tilbud har væ-ret vendt flere gange i Udviklingsrådet. Regionen har konkret peget på, at der eruhensigtsmæssigheder ved, at kommunerne løbende kan overtage driften. Udvik-lingsrådet vil derfor i det følgende se på omfanget af overtagelser m.m. i 2008.Ændrede driftsforhold i 2008I Udviklingsrådets løbende drøftelser har forhold vedrørende de kommunale overta-gelser af regionalt drevne tilbud ofte været oppe. For at få et overblik over de ænd-rede driftsforhold har Udviklingsrådet i bilag 6 samlet de oplysninger, der frem-kommer i kommunernes og Regionens redegørelser om ændrede driftsforhold ellerplanlagte ændringer. I opgørelsen indgår såvel tilbud, som er overgået fra regionaldrift, som opsigelse af aftaler mellem kommuner og udvidelse af tilbud. Udviklings-rådet er opmærksom på, at oversigten ikke er fuldstændig, ligesom kommunernesbeskrivelse af ændringerne kan være grundlag for en fejlopfattelse af den beskrev-ne ændring. Det er dog Udviklingsrådets opfattelse, at oversigten giver et indtryk afudviklingen.Kommunerne har i 2008 overtaget enkelte af de regionsdrevne tilbud. Der har i fle-re kommuner været politiske drøftelser vedrørende overtagelse af andre tilbud, li-gesom enkelte kommuner har igangsat nærmere udredning i forhold til den fremti-dige drift af tilbud, som pt. drives af Regionen. Disse udredninger indgår i den lang-sigtede kommunale planlægning. I 2008 har 9 kommuner, efter det i redegørelser-ne oplyste, overtaget drift af tilbud fra Regionen.Der er mellem Region Midtjylland og flere kommuner endvidere indgået aftaler omsåvel kommende kommunale overtagelse af drift som mere langsigtede aftaler omden regionale drift af tilbud. Udviklingsrådet ser det som vigtigt, at der skabes ensammenhængende planlægning, så det sikres, at der er de nødvendige tilbud i om-rådet - såvel de kommunalt drevne som de regionalt drevne, men også tilbud somdrives i ikke-offentligt regi. Udviklingsrådet finder det også vigtigt, at det sikres, atder ikke ved kommunal overtagelse sker en afspecialisering af tilbudene, men atborgerne i Midtjylland stadig har mulighed for at få højt specialiserede tilbud i om-rådet. Dette må efter Udviklingsrådets opfattelse være et centralt tema i rammeaf-talen.Sammenfattende er det i redegørelserne oplyst, at flere tilbud er overgået fra regi-onal drift til kommunal drift, ligeledes er en del rådgivningstilbud overgået fra regi-onal drift. Der er ikke i redegørelserne eller høringssvarene oplysninger, som tyderpå, at det har medført forringelser i de tilbud borgerne får.

Udviklingsrådet har tiltro til, at kommunerne og Regionen fortsat vil have opmærk-somhed på, at den specialviden, som for visse persongrupper er afgørende for de-res trivsel, opretholdes og videreudvikles.Udviklingsrådet har derfor også haft opmærksomhed på den vidensdeling, som fo-regår i Midtjylland. Der er såvel i regionalt som i kommunalt regi etableret samar-bejder og netværk, som tilsigter udveksling af faglig viden m.m. Udviklingsrådet vili det følgende kort se på denne vidensdeling.VidensnetværkUdviklingsrådet er opmærksom på behovet for faglig udvikling og vidensdeling – ik-ke kun i regi af rammeaftalerne. Med kommunalreformen overtog kommunerne an-svaret for såvel den almindelige som den specialiserede rådgivning til brugere ogpårørende. Kommunerne kan søge støtte til deres rådgivningsopgaver i andrekommuner, hos private og i de tilbud, som Regionen driver. Den specialrådgivning,som kommunerne kan søge i de regionale tilbud, kan bestå i rådgivning overforkommunens medarbejdere som led i kommunens egen specialrådgivning og egent-lig specialrådgivning overfor borgere. Endelig kan kommunerne søge støtte til deresmest specialiserede rådgivningsopgaver i VISO.Opbygning af vidensfora indenfor det sociale område har fundet sted gennem man-ge år. En række af disse fora var knyttet til videnscentrene og amtslige samarbej-der. Udviklingsrådet har spurgt kommuner og regioner om deres deltagelse i fagligevidensnetværk. Kommunerne og Regionen har i forskellig omfang svaret på dette. Ide midtjyske kommuner er der en række netværk, som særlig har fokus på lokaleforhold, og som er specifikke i den enkelte kommune eller dele af kommunen. Dissemeget lokale netværk har kommunerne indberettet i forskelligt omfang.Udviklingsrådet går derfor ikke ind i en nærmere behandling af de mange lokalenetværk, men konstaterer blot, at der fortsat er en aktiv faglig vidensudveksling idet midtjyske område.Udviklingsrådet har konstateret, at der i kommuner, imellem kommuner og imellemkommuner og Regionen er aftalt netværk med henblik på faglig udvikling. Udvik-lingsrådet håber, at såvel Regionen som kommunerne fortsat vil prioritere viden-sudveksling og udvikling af ny viden på det sociale område.VidenscenterSkanderborgEksempelvis har Skanderborg Kommune og Landsbyen Sølund i samarbejde etable-ret Videnscenter Skanderborg, som sikrer det faglige miljø, der gennem mange årer opbygget på Sølund. Videnscentret skal kvalificere indsatsen overfor børn, ungeog voksne med udviklingshæmning. Videnscentret udbyder kurser og tilbyder fagli-ge ydelser til kommuner og regioner i hele Danmark. Videnscentrets ekspertteambestår af konsulenter med forskellig faglig baggrund, og kan benyttes af alle kom-munale og regionale tilbud indenfor området til specifikke problemstillinger. Vi-denscentret har i øvrigt et tæt samarbejde med VISO.Vidensteamfor psykiskhandicappedeRegion Midtjylland har som led i Regionens samarbejde med VISO siden reformensikrafttræden varetaget tilsvarende opgaver i Vidensteamet vedrørende psykiskhandicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd. Vidensteamet

er finansieret af VISO og drives af Region Midtjylland og er organiseret i tæt sam-arbejde med det landsdækkende netværk for dømte udviklingshæmmede.Udviklingsrådet ser det som meget positivt, at der er etableret særlige videnscentrei regionen. Udviklingsrådet ser ligeledes med stor tilfredshed på, at der opbyggescentre med kompetencer i forhold til andre diagnoser. En udvikling, som Udviklings-rådet vil opfordre kommunerne og Regionen til at styrke, så der samlet set skabesflere miljøer med faglig specialistviden i Midtjylland, så borgerne kan få den nød-vendige hjælp og støtte i nærområdet.Samlet set er det således Udviklingsrådets vurdering, at der i det midtjyske områdeer en aktiv vidensdeling, hvor netværk er og bliver etableret mellem de faglige mil-jøer. Den faglige og tværfaglige vidensdeling er vigtig for udviklingen af tilbudene iMidtjylland, hvorfor Udviklingsrådet håber området fortsat vil blive prioriteret i dekommende år.Det er Udviklingsrådets overordnede vurdering af samarbejdet de midtjyske kom-muner imellem samt mellem kommunerne og Regionsrådet, at dette har fundet etleje, hvor der foregår udveksling af viden, samarbejde om at yde service til borger-ne og gensidig faglig sparring. Udviklingsrådet kan på baggrund af redegørelsernese, at samarbejdet om indgåelse af rammeaftale fungerer godt, men der er ikkenoget der tyder på, at rammeaftalesamarbejdet bruges som et redskab til langsig-tet planlægning på området som helhed.

3.2.2 VISOI forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne myndighedsansvaretpå det sociale område og på specialundervisningsområdet samt driften af en rækketidligere amtsinstitutioner og specialrådgivninger.Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) blev i forlængelseheraf oprettet blandt andet med det formål at støtte kommunerne i deres opgavemed at yde specialrådgivning til borgere med behov herfor. VISO udgør med andreord et supplement til den kommunale specialrådgivning på det sociale område ogpå specialundervisningsområdet.VISO bistår således – som det udtrykkes i lov om social service - kommuner ogborgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og kom-plicerede enkeltsager. Tilsvarende ydes der specialrådgivning til kommuner, regio-ner, skoler og institutioner m.v. om specialundervisning og specialpædagogisk bi-stand.7VISO dækker problemstillinger inden for følgende områder:----7

I nærværende redegørelse er VISO’s ydelser defineret som rådgivning og udred-ning. Uanset om der ydes rådgivning eller en egentlig udredning er denne alenevejledende. Det er altid kommunen, der afgør om, og i hvilket omfang, VISO’s råd-givning og/eller udredning skal følges.Rådgivning kan bestå af sparring med eksempelvis en kommunal sagsbehandler,kortere eller længerevarende rådgivningsforløb med sagsbehandler, borgereog/eller hele personalegrupper, mens en udredning er en grundig afdækning og be-skrivelse af borgerens problemstilling(er).Stigning i henvendelser til VISOUdviklingsrådets har igen i år anvendt VISO’s egne statistikker. Og tallene taler herderes tydelige sprog. Målt på antallet af henvendelser er brugen af VISO på lands-plan steget fra 1.701 henvendelser i 2007 til 2.475 i 2008 – en stigning på ca. 45%.Rambøll Management udgav i februar 2009 en egentlig evaluering af VISO. Opgø-relsen af antal henvendelser til VISO svarer heri ikke fuldstændigt til de VISO-statistikker Udviklingsrådet har haft adgang til. Tendensen er dog også her tydelig.Ifølge evalueringen fra Rambøll Management er antallet af henvendelser til VISOsteget fra 1.668 i 2007 til 2.763 i 2008.De 2.475 henvendelser til VISO er et samlet tal. Det vil sige, de dækker over alletyper af henvendelser – fra blandt andet offentlige myndigheder, privatpersoner ogorganisationer.Servicestyrelsen har ændret deres registrering af henvendelserne til VISO. Stati-stikken er blevet mere detaljeret i opgørelseskategorierne. Af samme grund kanman ikke fuldstændigt sammenligne statistikken fra 2007 med tallene for 2008.8I 2008 er statistikken opgjort på følgende vis. 875 henvendelser er resulteret i, aten ”specialistydelse kobles på sagen”, hvilket i store træk svarer til hvad man i2007 benævnte som en ”VISO-sag”. At en specialistydelse kobles på sagen bety-der, at VISO’s specialistnetværk inddrages i løsningen og leverer en eller flere ydel-ser til personen, der har henvendt sig.356 henvendelser til VISO har resulteret i rådgivning, og i 339 tilfælde har VISOfundet anledning til at henvise til anden relevant myndighed. De resterende hen-vendelser har endnu ikke kunnet registreres endeligt, da VISO forsat venter på ma-teriale i sagen, eller visitationen endnu ikke er afsluttet.Brugen af VISO slås da også – i kølvandet på Rambøll-evalueringen - stort op i enpressemeddelelse fra Servicestyrelsen, der oplyser, at 97 af landets 98 kommunernu har henvendt sig til VISO.8

Således Rambøll-evalueringen af VISO.Brugen af VISO i MidtjyllandAf samtlige henvendelser til VISO i løbet af 2008 er de 556 fra det midtjyske - sva-rende til ca. 22 % af alle henvendelser til VISO. Til sammenligning udgjorde demidtjyske henvendelser i 2007 17 %.I 2007 var der 241 henvendelser til VISO. Antallet afregistreredehenvendelser ermed andre ord mere end fordoblet. Man skal dog være forsigtig med at sammenlig-ne tallene, idet VISO i sin indledende fase i første halvår af 2007 ikke systematiskregistrerede henvendelser. Tendensen er dog tydelig nok – en pæn stigning i bru-gen af VISO. I hvert tilfælde målt som antal henvendelser.Af de 556 henvendelser resulterede de 204 af slagsen i, at en specialist ydelse blevkoblet på sagen. 67 gange gav VISO socialfaglig rådgivning, mens man i 76 tilfældehenviste til anden mere relevant myndighed. I de øvrige tilfælde var visitationenved udgangen af 2008 forsat i gang, eller VISO ventede på materiale i sagerne.Sammenholdt med året før synes der umiddelbart at være et faldt i antallet af sa-ger, der resulterede i rådgivning. Det skyldes dog blandt andet, den mere detalje-rede registrering af sagerne. Omvendt ses der en stigning i andelen af sager, hvorVISO inddrager sit specialistnetværk (i 2007 benævnt VISO-sag). 37 % mod 25 % i2007.VISO registrerer også, hvorfra de enkelte henvendelser kommer. Heraf fremgårdet, at kommunerne står for i alt 400 henvendelser – 258 henvendelser kom fra enkommunal forvaltning – typisk den kommunale sagsbehandler, 85 henvendelserkom direkte fra en kommunal institution, mens 57 henvendelser skete i PPR-regi.De resterende er foretaget af eksempelvis en regional institution (14 henvendelser)

Hvorvidt de 400 henvendelser er udtryk for en stor brug af VISO i det midtjyskekan ikke vurderes entydigt. Tendensen er dog – som på landsplan – tydelig nok.Statistikken vidner om en markant stigning i efterspørgslen på VISO’s ydelser. Tal-lene skal blandt andet ses i lyset af, at Velfærdsministeriet i maj 2008 igangsatteen række initiativer for at styrke VISO. Det er blandt andet blevet ”nemmere” at fåVISO til at ”tage” en sag. Tidligere har VISO’s opgaver snævret været defineretsom de mest komplicerede, specialiserede og sjældent forekommende sager (Ram-bøll Management, 2009). Dette er ikke længere tilfældet. Udviklingsrådet finder detpositivt, at kriterierne for VISO optagelse af en sag er udvidet.

Ifølge Rambøll-evalueringen er det, som nævnt, med forbehold for en vis spred-ning, i højere grad de små kommuner, der henvender sig til VISO. I ovenståendediagram er kommunerne listet efter kommunestørrelse (for indbyggertal se bilag5). Tendensen kan til en vis grad genfindes i de midtjyske kommuner – fra Århuskommune med 18,4 henvendelser til Ikast-Brande Kommune med 65,2 henvendel-ser til VISO per. 100.000 indbyggere.10Ses der nærmere på fordelingen af henvendelser på nærværende redegørelses trehovedområder – børne- og ungeområdet, voksenområdet og specialundervisnings-området - er det tydeligt, at VISO’s ydelser især har været anvendt på voksenom-rådet. Fordelingen er illustreret i nedenstående diagram:

Det skal supplerende bemærkes, at Region Midtjylland også vurderer såvel VISOrådgivning som udregning som værende god. ”I de få tilfælde, hvor regionen hargjort brug af VISO-ydelser, er opfattelsen, at man har modtaget god faglig spar-ring,” anføres det af Region Midtjylland.Der er med andre ord overvejende flotte vurderinger af kvaliteten af VISO’s ydel-ser. Man skal dog være opmærksom på den forholdsvis store andel af kommuner-ne, der på specialundervisningsområdet ikke ser sig i stand til at vurdere VISO’sydelser – såvel rådgivning som egentlig udredning. Man skal naturligvis også holdesig for øje – som det også anføres i Rambøll-evalueringen af VISO – at ovenstående”alene” udgør en brugeroplevet kvalitet. Hvilket i sig selv er væsentligt nok – mensom kunne suppleres med en række andre kriterier. Videre skal man være op-mærksom på, at nærværende redegørelse i vurderingen af VISO ”kun” bygger påindberetninger fra kommunerne – og ikke input fra brugere i form af borgere ellerpårørende, der trods alt stod for ca. 24 % af henvendelserne til VISO i Midtjylland i2008.Rådgivningens anvendelseSet i lyset af den relativt gode vurdering, kommunerne giver kvaliteten af VISO’sydelser, kan det til dels undre, at kommunerne ikke i højere grad anvender disseefterfølgende. Kommunerne har i deres redegørelser til Udviklingsrådet svaret på,hvor ofte kommunen – i de tilfælde, hvor kommunen har henvendt sig til VISO - ef-terfølgende har anvendt VISO’s ydelser ved sagsbehandlingen.RådgivningPå børne- og ungeområdet angiver syv kommuner (svarende til 37 %), at de ”me-get ofte” eller ”ofte” har anvendt rådgivningen fra VISO, tre kommuner (16 %) sva-rer, at de ”af og til” har anvendt denne, mens syv kommuner (37 %) til gengældsvarer, at man ”sjældent” eller ”meget sjældent” har anvendt rådgivningen i denefterfølgende sagsbehandling.

Det skal her nævnes, at Herning Kommune modtaget høringssvar desangående.DH-Herning udtrykker bekymring for, at kommunen ikke gør mere brug af VISO.Efter DH-Hernings opfattelse er der ikke i kommunen tilstrækkelig faglig kompeten-ce og erfaring til stede i kommunen til at kunne håndtere specialrådgivning over foralle handicapgrupper.Nogenlunde tilsvarende billede tegner sig på voksenområdet, hvor ni kommuner of-te har anvendt rådgivningen (47 %), syv kommuner (37 %) af og til – og 2 kom-muner (11 %) sjældent eller meget sjældent har anvendt rådgivningen efterfølgen-de.På specialundervisningsområdet anvendes VISO rådgivning i mindre grad. Her sva-rer kun to kommuner (11 %), at man ofte anvender rådgivningen, tre kommuner(16 %) anvender den af og til, mens hele 11 kommuner (58 %) vurderer, at desjældent eller meget sjældent har brugt VISO’s rådgivning efterfølgende i sagsbe-handlingen i en given sag.11

For så vidt angår egentlige udredninger er billedet nogenlunde det samme. På bør-ne- og ungeområdet oplyser fire kommuner (21 %), at de meget ofte eller ofte haranvendt denne, tre kommuner (16 %) af og til, mens otte kommuner (42 %) oply-ser, at de kun sjældent eller meget sjældent har anvendt denne.På voksenområdet vurderer 8 kommuner (42 %), at de ofte har anvendt udrednin-gen, syv kommuner (37 %) af og til, og tre kommuner (16 %), at de sjældent haranvendt udredningen.Kun to kommuner (11 %) vurderer, at de ofte har brugt udredningerne på special-undervisningsområdet, tre kommuner (16 %) af og til, mens ni kommuner (47 %)vurderer, at de generelt sjældent eller meget sjældent efterfølgende har anvendten modtaget udredning.Generelt svarer anvendelsen nogenlunde til det billede, der tegnede sig i 2007.Igen i 2008 er det især på specialundervisningsområdet, at VISO’s rådgivning – ogudredninger – anvendes mindst af kommunerne i den efterfølgende sagsbehand-ling. Man skal dog her tage et vist forbehold på grund af ændrede spørgsmålsfor-muleringer fra 2007 til 2008. En direkte sammenligning af tallene lader sig ikke gø-re. Overordnet set er tendensen dog den samme. I det omfang målet er, at kom-munerne i høj grad anvender VISO’s ydelser i den efterfølgende sagsbehandling, erder også i 2008 rum til forbedring.Det skal her anføres, at Rambøll-rapporten oplyser, at 81 % af PPR-medarbejdereog sagsbehandlere (på landsplan) angiver, at de i høj grad eller nogen grad fik sa-gen løst bedre ved at bruge VISO. 32 % angiver, at rådgivningen i høj eller i nogengrad har ført til en ændret praksis i andre sager. Det anføres dog også, at VISO ik-ke hidtil har haft en fast defineret kvalitetssikring af den rådgivning, der gives afleverandørerne, ligesom der endnu ikke er foretaget en systematisk vidensopsam-ling på de gennemførte udredningsforløb.11

Tallene taler for så vidt deres tydelige sprog. Kommunerne henvendte sig i 2008langt oftere til VISO end året før. Ydelserne vurderes som værende kvalitativt gode,om end det ikke fuldt ud kan aflæses i den efterfølgende sagsbehandling. Implicitkan der i de kommunale redegørelse også aflæses en vis opbakning til VISO somsådan – at VISO grundlæggende er en god idé. Et forhold, der stemmer meget godtoverens med sidste års redegørelser, hvor flere kommuner pegede på, at man villebruge VISO mere fremover. Dette synes realiseret i 2008.På trods heraf kan der dog i de kommunale redegørelser – også i år – findes enrække kvalitative vurderinger af mere varierende karakter. En kommune peger så-ledes på, at der i de situationer VISO har været anvendt, har der været tale om ensærdeles lang sagsbehandlingstid, samtidig med at man oplever, at VISO ”starterforfra” uden at gøre brug af (kommunens) allerede foreliggende oplysninger. Om-vendt finder en anden kommune, at VISO’s rådgivning er af god kvalitet og har væ-ret anvendelig i det videre arbejde. Flere kommuner peger også på en smidiggørel-se af visitationskriterierne som værende positivt.En enkelt kommune peger i øvrigt på en særlig problemstilling. Balancen - mellempå den ene side VISO’s rådgivning og de forventninger, rådgivningen afstedkommerhos brugere og pårørende, og på den anden side det serviceniveau, kommunen kanlevere inden for deres økonomiske rammer - er ikke altid til stede. Det antydesmed andre ord, at en løsningsmodel, som anbefales af VISO, ikke følges med hen-visning til kommunens økonomiske råderum. Udviklingsrådet finder problemstillin-gen væsentlig. De kommunale redegørelser giver dog ikke grundlag for at udtalesig yderligere herom. For nuværende er der altså alene gjort opmærksom på enmuligproblemstilling, der bør undersøges nærmere.Opsigelse af aftaler/kontrakterUdviklingsrådet har i øvrigt i forbindelse med redegørelserne for 2008 spurgt kom-munerne, om de har opsagt aftaler/kontrakter med lokale eller regionale special-rådgivningscentre. Aftaler og/eller kontrakter forstået som eksempelvis ”borgme-steraftaler”, hensigtserklæringer eller direkte bindende kontrakter. Med specialråd-givningscentre tænkes eksempelvis på hjælpemiddel-, høre- og hjerneskadecentreeller andre tidligere amtskommunale specialinstitutioner.På børne- og ungeområdet angiver fire kommuner, at man har opsagt en sådan af-tale/kontrakt. I denne forbindelse er det interessant, at kun en af disse fire kom-muner – på spørgsmålet om, hvordan kommunen forventer at løse dette behov forspecialrådgivning fremover – oplyser, at den vil bruge VISO i et yderligere omfang.De tre øvrige kommuner peger alle på, at man vil løse behovet i egen forvaltningog via private leverandører.På voksenområdet har to kommuner opsagt aftaler, hvoraf den ene angiver at villebruge VISO mere fremover – den anden, at behovet dækkes via egen forvaltning.For så vidt angår specialundervisningsområdet har også fire kommuner opsagt afta-le/kontrakter. Heraf oplyser en kommune, at den blandt andet vil bruge VISO me-re. Tre kommuner peger her på fælleskommunale rådgivningscentre som stedet,der skal levere specialrådgivningen fremover.

Udviklingsrådet kan ikke sige noget entydigt om betydningen heraf for den enkelteborger med behov for specialrådgivning. Udviklingsrådet skal dog opfordre kommu-nerne til også – i forbindelse med opsigelse af aftaler/kontrakter med specialråd-givningscentre - at være opmærksomme på den ekspertise, der ligger i VISO.Sammenfattende må det for de midtjyske kommuners vedkommende konstateres,at brugen af VISO i 2008 er steget markant set i forhold til VISO’s første leveår.Hovedparten af kommunerne har mere end fordoblet antallet af henvendelser tilVISO. I lighed med udviklingen på landsplan kan der spores en tendens til, at det ihøjere grad er de mindre kommuner, der henvender sig til VISO. Udviklingsrådethar dog ikke et datamateriale, der siger noget om, i hvilket omfang de stigende an-tal henvendelser er udtryk for et tilstrækkeligt niveau. Såvel Rambøll-evalueringensom DH’s vurdering heraf peger da også på, der er et stykke vej endnu i forhold tilat sikre den faglige kvalitet i alle sager. Rådet finder dog under alle omstændighe-der udviklingen positiv og vil fortsat opfordre kommunerne – uanset kommunestør-relse - til at indtænke VISO i sagsbehandlingen af komplicerede sager.I lighed med 2007 er det fortsat på specialundervisningsområdet, der gøres mindstbrug af VISO. Udviklingsrådet kan ikke – ud fra de kommunale redegørelse – pegepå en årsag hertil – og vil i lighed med ovenstående, og i øvrigt sidste års redegø-relse – opfordre kommunerne til i særligt at være opmærksomme på VISO’s ydelserpå specialundervisningsområdet. Særligt set i lyset af, at det halvdelen af kommu-nerne tilkendegiver, at man sjældent har anvendt VISO’s ydelser i den efterfølgen-de sagsbehandling på specialundervisningsområdet.Rådet noterer sig således med tilfredshed, at der er sket nogen bedring med hen-syn til kommunernes brug af VISO. Men der er fortsat rum til forbedring. Udvik-lingsrådet vil også fremover følge udviklingen på området.

Forpligtigende samarbejder i det midtjyskeI Midtjylland er der kun forpligtende samarbejder mellem Samsø Kommune og na-bokommunerne henholdsvis Århus Kommune på det sociale område og OdderKommune på specialundervisningsområdet. På børne- og ungeområdet er der aftalemellem Samsø Kommune og Århus Kommune vedrørende børn med specielle han-dicap. Århus Kommune yder specialrådgivning på området til Samsø Kommune.Samarbejdet fungerer ifølge begge kommuner godt, og der er ikke overvejelser omat ændre det. Der er ikke planer om, at indgå yderligere samarbejder på børneom-rådet.På voksenområdet varetager Århus Kommune alkoholbehandlingsområdet forSamsø Kommune. Begge kommuner er også her tilfredse med samarbejdet og harikke overvejelser om ændringer.Odder Kommune betjener på specialundervisningsområdet Samsø Kommune medPædagogiskPsykologiskRådgivning.ÅrhusKommunevaretagerforsynings-forpligtigelsen i det omfang, der er handicappede børn på Samsø med behov forspecialundervisning. Ingen af kommunerne har overvejelser om ændringer.De etablerede samarbejder fungerer således efter det oplyste tilfredsstilende. Dekommunale redegørelser giver ikke Udviklingsrådet anledning til yderligere kom-mentarer.

Kapitel 4: Udviklingen inden for børne- og ungeområ-detUdviklingsrådet skal følge udviklingen med hensyn til en række tilbud til børn ogunge efter servicelovens bestemmelser. De berørte områder er bl.a. særlige dag-og klubtilbud, personlig hjælp, pleje og vedligeholdelsestræning til børn.Udviklingsrådene følger også de forebyggende foranstaltninger for børn og ungemed særlige behov. Udviklingsrådene følger endvidere anvendelsen af foranstalt-ningen forældrepålæg, som kommunalbestyrelserne kan anvende, når der er risikofor, at et barns eller et ungt menneskes udvikling er i fare, og det vurderes at beropå, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.Endelig overvåger udviklingsrådet kommunalbestyrelsernes tilbud i forhold til an-bringelser uden for hjemmet eksempelvis døgninstitutioner, familiepleje og social-pædagogiske opholdssteder samt behandlingstilbud til unge stofmisbrugere.4.1 Konklusion og rådets anbefalingerI det følgende sammenfattes de væsentligste konklusioner på børne- og ungeområ-det. Rådets konklusioner suppleres med en række anbefalinger/opfordringer i for-hold til den fremadrettede indsats på de pågældende områder.

Udviklingen på børne- og ungeområdetPå børne- og ungeområdet har de fleste kommune haft en stort set uændretanvendelse af foranstaltninger på såvel det forebyggende område som på an-bringelsesområdet i 2008. Hvad angår børn og unge med nedsat fysisk ogpsykisk funktionsevne er der i 2008 en stabil udvikling med hensyn til anven-delse af foranstaltningerne, dog ses en væsentlig stigning i anvendelsen afsærlige dag- og klubtilbud. I forhold til de sikrede institutioner opleves der etvist pres på tilbudene.Børn og unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse:For børn og unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse eller med andrekomplekse problemstillinger er der et særligt behov for, at der kan stilles spe-cialiserede tilbud til rådighed. Der bør etableres et tæt samarbejde mellemsundhedsvæsnet og det sociale område så behandlingsmetoder m.m. udvikleti et regi får afsmittende virkning.Der bør i forbindelse med udarbejdelse af rammeaftalerne skabes et samletoverblik over de tilbud, der er i regionen, så kapaciteten ud fra dette kan af-passes behovene. Det er vigtigt at få en tilstrækkelig kapacitet, så den storeoverbelægning på bl.a. Regionens institutioner undgås i videst mulig omfang.Der må ligeledes skabes de nødvendige tilbud til unge, som er fyldt 18 år, såde ikke optager pladser på børneinstitutionerne. Det er vigtigt, at der etable-res tilbud til de unge, så det undgås, at de specialiserede tilbud sander til.Udviklingsrådet finder grund til at have opmærksomhed på, at der er en stor

stigning i antallet af børn og unge, som får tilbud om særlig dag- og klubtil-bud. Udviklingsrådet vil opfordre de aktuelle kommuner til at analysere talleneså, der kan planlægges efter, at der muligvis er tale om, at gruppen af børnog unge som indenfor de nærmeste år vil kræve særlig indsats på andre om-råder. På sigt kan dette også få betydning for planlægningen på voksenområ-det.Flere kommuner har haft opmærksomhed på ledsagelse til unge. I høringssva-rene er der peget på, at unge med nedsat funktionsevne har behov for at ska-be netværk udenfor familie og kontaktpersonernes omgangskreds, og dettekan ledsagelsen medvirke til. Udviklingsrådet finder, at det kunne være hen-sigtsmæssig at overveje en ændring af aldersgrænsen. Muligvis kunne ledsa-gelse til unge fra 12-års alderen føre til, at nogle unge kunne forblive længerei hjemmet, idet forældre herved kunne aflastes i forhold til at ledsage barneteller den unge til forskellige aktiviteter. Udviklingsrådet vil opfordre Social- ogIndenrigsministeren til at se på muligheden for at ændre bestemmelsen, såkommunerne gives mulighed for at yde ledsagelse til unge fra det 12. år.Forebyggende foranstaltninger:Flere kommuner har peget på, at de oplever, at der sker en glidning i opgave-fordelingen på det børne- og ungdomspsykiatriske område, så kommunernenu må overtage indsatsen i forhold til de unge på et tidligere tidspunkt end førkommunalreformen. Udviklingsrådet vil opfordre Region Midtjylland og kom-munerne til at se nøjere på opgavefordelingen på området. Formålet må selv-følgelig altid være, at tilbudet gives, hvor det er til størst mulig gavn for bor-geren.På det forebyggende område har kommunerne opmærksomhed på, at det ervigtigt at sætte ind med tidlig indsats. Alle kommuner har oplyst, at der i 2008har været meget fokus på området. Særlig har der været fokus på den pæ-dagogiske indsats overfor unge bl.a. kriminalitetstruede unge. Indsatsen ret-tes bl.a. imod etablering af social identitet, tilknytning til arbejdsmarkedet o.l.Der er fra flere kommuner peget på, at det er uheldigt, at der er lange vente-tider til udredning og behandling på det børne- og ungdomspsykiatriske områ-de.Anbringelser af børn og unge:Kommunerne har i deres redegørelser peget på, at der i særlig grad er et sti-gende behov for anbringelser af unge over 15 år. Samtidig findes der at væreen øget kompleksitet i anbringelsessagerne. Udviklingsrådet finder det nyttigtat få afdækket, om en vellykket indsats på forebyggelsesområdet har gjort, atder er kommet mere fokus på kompleksiteten i anbringelsessagerne, eller omder reelt er tale om mere komplekse problemstillinger hos den enkelte.Samlet set er der 100 børn og unge, der er vurderet til at have behov for an-bringelse, men som må vente på plads. Samtidig er der overbelægning på deregionale tilbud. Region Midtjylland oplever, at kommunerne er tilbageholden-de med at indgå aftaler om kapacitetsudvidelser. Udviklingsrådet vil anbefale,

at kommunerne overvejer, hvordan der kan etableres den nødvendige kapaci-tet til børn og de unge med behov for anbringelse. I lighed med tilbud til børnog unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne vilUdviklingsrådet også på området for tilbud til børn og unge med sociale ad-færdsproblemer opfordre Regionen og kommunerne til sammen at få skabtoversigt over de samlede tilbud og behovene, så der kan etableres en kapaci-tet, som kan dække efterspørgslen.Efterværnsforanstaltninger.Der er 46 unge i efterværnsforanstaltninger, som venter på et tilbud i voksen-området. Udviklingsrådet anbefalede i 2007, at kommunerne etablerede tilbudtil disse unge. Det er stadig uhensigtsmæssig at unge optager plads på børne-institutioner, fordi der ikke på voksenområdet er tilstrækkelig med tilbud. Ud-viklingsrådet finder det bekymrende, at der kan være risiko for, at Regionensspecialiserede tilbud kan sande til bl.a. på grund af, at disse unge ikke kanflytte ud.Sikrede institutioner.Tilpasning af kapacitet på de sikrede institutioner er kompliceret, idet regio-nerne i fællesskab har ansvar for at koordinere kapaciteten på landsplan.Samtidig skal kapaciteten indgå i rammeaftalen. Der er stor efterspørgsel påpladserne i de sikrede institutioner. Region Midtjylland har i 2008 etableretfem nye pladser.

4.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen indenfor børne- og ungeområdetI det følgende beskrives situationen på børne- og ungeområdet, som den ser ud iregion Midtjylland.4.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelseRegionen har leverandørforpligtigelse med hensyn til tilbud til børn og unge medfysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Disse tilbud er derfor omfattet af rammeaf-talen. Regionen har i den forbindelse gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at derer den nødvendige fleksibilitet i rammeaftalerne, så der løbende kan ske en tilpas-ning af kapaciteten.Rammeaftalen bygges op om de fra kommunerne indmeldte forventede behov. Derer i Regionens redegørelse peget på, at Region Midtjylland i 2008 har haft 346 hen-vendelser vedrørende anbringelse af børn og unge i døgntilbud. 217 af disse hen-vendelser er kommet fra de Midtjyske kommuner, 116 er kommet fra kommuner ide øvrige regioner og de resterende 13 er kommet fra Færøerne, Grønland og Nor-ge. Der skal selvfølgelig være mulighed for at anvende tilbud på tværs af såvelkommune- som regionsgrænser. Udviklingsrådet finder dog, at der er behov for sepå, hvordan dette påvirker såvel udbud som anvendelse af tilbud, så det kan indgåi kommunernes og regionernes kapacitetstilpasninger.

I 2007 havde de samme 17 kommuner ved udgangen af 4. kvartal 230 børn og un-ge med betydelig og varig nedsat funktionsevne anbragt i institutioner. Der har så-ledes været en mindre stigning i det samlede antal af anbragte børn og unge somer anbragt i døgninstitution.Kommuner-nes bemærk-ningerSkanderborg Kommune har peget på, at det efter kommunalreformen er kommu-nen, som skal have overblik over tilbudsviften. Kommunen finder, at Tilbudsporta-len ikke har kunnet erstatte den viden og det overblik, der lå i amterne.Flere af de mindre kommuner peger på, at det er vanskeligt at etablere bæredygti-ge lokale tilbud, hvilket har betydet, at samarbejdet med de øvrige kommuner erblevet vigtigere. Kommunerne har derfor etableret forskellige samarbejdsfora forplanlægning, udvikling og vidensdeling, ligesom der indgås aftaler med hensyn tilbrug af tilbud i andre kommuner.14Antallet af børn og unge på venteliste er begrænset på. Flere kommuner oplyser iredegørelsen, at der kan etableres tilbud, når der opstår problemer. På især børne-området satses der i alle kommuner på den forebyggende indsats, som kan væreen medvirkende årsag til, at der ikke er så mange børn med nedsat funktionsevnepå venteliste. Der henvises dog til afsnit 4.2.3, hvor der på det almindelige anbrin-gelsesområde er oplyst, at 100 børn og unge venter på anbringelse.Der er i forbindelse med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kolle-gielignende midlertidige botilbud, hvortil der er knyttet den nødvendige støtte.Nærmere herom under ungdomsuddannelsen i afsnit 6.2.5.

LEV-Herning har i sit høringssvar til Herning Kommune skrevet, at ventetiden på af-lastning og især døgntilbud til børn med udviklingshæmning vokser. LEV finder detmeget belastende for familierne, at de må vente uden at kende tidshorisonten.Regionen har i 2008 udvidet med 8 døgnpladser på de regionsdrevne tilbud samtplanlagt udvidelse med yderligere 4 døgnpladser og 4 dagpladser. Regionen pegerpå, at der i 2008 har være merindskrivning på de regionsdrevne tilbud. I 4. kvartal2008 var der på døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og varig nedsatfysisk funktionsevne 109 % belægning i døgntilbud og 158 % belægning i dagtil-bud. Se i øvrigt afsnit 3.2.1 om ændrede driftsforhold.Region Midtjylland peger i sin redegørelse for 2008 på, at det formodes, at den sto-re overbelægning på de regionale tilbud særligt til børn og unge med fysisk og psy-kisk funktionsnedsættelse skyldes en egentlig underkapacitet på området. Bag-grunden for at nogle af Regionens specialiserede pladser er overbelagt, kan ifølgeRegionen være, at der mangler mulighed for at flytte borgerne videre til pladser ikommunale tilbud. En anden årsag kan være, at der ikke er sket en tilstrækkeligudvidelse af kapaciteten på voksenområdet, så unge efter det fyldte 18. år kan flyt-te til voksentilbud. Regionen frygter, at de regionale specialiserede pladser såledeskan sande til.Udviklingsrådet opfordrer Regionen og kommunerne til - i forbindelse med udarbej-delse af rammeaftalerne - at skabe et samlet overblik over de tilbud, der er i regio-nen, og ud fra dette få afpasset kapaciteten, så overbelægning undgås i videst mu-lig omfang. Ligeledes opfordrer Udviklingsrådet til, at der skabes det nødvendigetilbud til unge, som er fyldt 18 år.En andel del af tilbudene til børn og unge med funktionsnedsættelse er de særligedag- og klubtilbud.Særlige dag- og klubtilbud.Ansvaret for de særlige dagtilbud overgik med kommunalreformen til kommunerne.De særlige dagtilbud skal ud over de ydelser, der gives i de almene dagtilbud, givesærlig støtte og behandling m.v. til børn med betydelig og varig nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne. Ligeledes foretager de særlige dagtilbud observationer i re-lation til behov for specialundervisning efter folkeskoleloven. De særlige dagtil-bud/kommunen skal rette henvendelse til skolemyndighederne om at iværksætteeventuel specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.Ansvaret for de særlige klubtilbud overgik ligeledes til kommunerne. De særligeklubtilbud retter sig til de forholdsvis få børn, der har et så særligt behov for støtte,behandling m.v., at det ikke kan imødekommes indenfor de almene kommunale til-bud.Særlige dagtilbud

Ved udgangen af 2007 var der 102 børn fra de samme 17 kommuner, som havdeet særligt dagtilbud. Der ses således en væsentlig stigning i de indberettede talvedrørende særlige dagtilbud ved udgangen af 2008.Udviklingsrådet kan ud fra de indberettede tal eller de kommunale redegørelser ik-ke se, hvad der er baggrunden for den store stigning. Det bekymrer Udviklingsrå-det, at der er så voldsom en stigning i antallet af børn og unge, som får tilbud omsærlig dag- og klubtilbud. Udviklingsrådet vil opfordre de aktuelle kommuner til atanalysere tallene, så der kan planlægges efter, at der muligvis er tale om at grup-pen af børn og unge, som indenfor de nærmeste år vil kræve særlig indsats ogsåpå andre områder er stigende. På sigt kan dette også få betydning for planlægnin-gen på voksenområdet.Særlige klubtilbudCIASSkema 4

Ved udgangen af 2007 var der 265 børn og unge, som havde et særligt klubtilbud ide samme 16 kommuner. Der ses således også i de særlige klubtilbud en pæn stig-ning i de indberettede tal ved udgangen af 2008.Udviklingsrådet kan på baggrund af de kommunale redegørelser ikke vurdere omstigningen skyldes en ændret visitationspraksis eller om, der i kommunerne er gjorten særlig indsats i forhold til gruppen. Udviklingsrådet finder dog, at der er grund tilat være opmærksom på tendensen, som anført ovenfor.Kommuner-nes bemærk-ningerI kommunernes redegørelser er der store variationer mellem kommunerne medhensyn til udviklingen. Der er kommuner, som ikke oplever behov for særlige klub-tilbud, og enkelte kommuner, som oplever en markant stigning i behovet for plad-ser i de særlige klubtilbud.

Der er ikke nogen tendens til at kommunerne hjemtager borgere, som har tilbud påsærlige dag- og klubtilbud tilbud i andre kommuner. Det fremgår dog af redegørel-serne, at kommunerne generelt ser meget på nærhedsprincippet, når der visiterestil de særlige dag- og fritidstilbud. Der lægges dog samtidig stor vægt på, at detfaglige indhold i tilbudene, og ofte vælges det mest specialiserede tilbud uafhæn-gigt af om, det er beliggende i egen kommune eller ej. Der søges også i højere gradetableret lokale løsninger. I 2007 oplyste 14 kommuner, at de anvendte særligedag- og klubtilbud i andre kommuner. Tilsvarende oplyses i 2008.Udviklingsrådet ser det som positivt, at der i kommunerne etableres helhedstilbud,som giver barnet eller den unge en sammenhængende dag med skole og fritidstil-bud.Ud over den hjælp og støtte børn og unge ydes i dagtilbud kan der ydes hjælp ihjemmet. Udviklingsrådet ser i det følgende på støtte til vedligeholdelsestræning.Vedligeholdelsestræning.Der kan ydes hjælp og støtte til børn i form af hjælp til personlig pleje og støtte tilpraktiske opgaver svarende til servicelovens § 83. Herudover kan der ydes hjælp tilvedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder svarende til servicelovens §86, stk. 2. Endvidere blev der 1. oktober 2008 indført mulighed for at yde hjælp tiltræning i eget hjem.Udviklingsrådet finder det meget positivt, at der er givet mulighed for at tilrette-lægge individuelle forløb med vedligeholdelsestræning i eget hjem. Selvom ordnin-gen kun har været gældende i tre måneder, har der været opmærksomhed på mu-ligheden i kommunerne. Ifølge indberetningerne til CIAS var der i 4. kvartal 2008fire bevillinger på træning af barn i eget hjem i Midtjylland.Der har i 2008 været et stigende antal børn, som har fået hjælp til vedligeholdelseaf fysiske og psykiske færdigheder.CIASAnvendelsen af vedligeholdelsestræning til børn i 2008 ser ifølge CIAS ud som føl-ger:Skema 5Vedligeholdelsestræning m.v. til børn

sentlig stigning af antal børn, som får hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psy-kiske færdigheder.Der er dog et problem i forhold til CIAS indberetningerne. 10 kommuner har i 2008indberettet, at der ikke er bevilget hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiskefærdigheder. Flere af disse 10 kommuner har dog i kommunens redegørelse oplyst,at de har en stigende efterspørgsel. Det fremgår ikke af redegørelserne, om denstigende efterspørgsel har ført til flere bevillinger.Kommuner-nes bemærk-ningerSyddjurs Kommune har i 2008 udvidet tilbudet vedrørende vedligeholdelse af fysi-ske eller psykiske færdigheder og forventer at udvide yderligere i 2009. Det er frabl.a. Århus Kommune anført, at der er behov for mere udførlige retningslinier i for-hold til anvendelsen af servicelovens § 44.Udviklingsrådet er opmærksom på, at der kan være afgrænsningsproblemer i for-hold til den genoptræning, som kan ydes efter sundhedslovgivningen. Udviklingsrå-det har ikke på baggrund af de indberettede data mulighed for at vurdere, om detilbud, der ydes, er tilstrækkelige. Som ved sidste års redegørelse vil Udviklingsrå-det dog pege på vigtigheden af den faglige udveksling mellem det sociale områdeog sundhedsområdet.Der er efter oplysningerne i de kommunale redegørelser meget stor forskel på denpraksis, som kommunerne følger på dette område. Der er enkelte kommuner, somoplyser, at støtte til vedligeholdelsestræning ydes i form af vederlagsfri fysioterapi.Udviklingsrådet vil henstille til kommunerne, at man har opmærksomhed på, atvedligeholdelsestræning ikke i alle tilfælde kan dækkes af den vedligeholdelsestræ-ning, der ydes som vederlagsfri fysioterapi.Regionensbemærknin-gerRegion Midtjylland har i redegørelsen peget på det fortsatte behov for samarbejdemellem sundhedsområdet og socialområdet bl.a. for, at de behandlingsmetoder ogden viden, der skabes i et regi, får afsmittende virkning på de generelle tilbud. Dekommunale redegørelser kommer ikke ind på dette område, men peger på den ge-nerelle vidensdeling og det tværfaglige samarbejde, ligesom flere peger på en øgetanvendelse af VISO og videnscentrene og centret for specialrådgivning som formid-lere af ny viden.Høringssva-renes be-mærkningerEt par af handicaprådene har påpeget, at kommunernes oplysninger om vedligehol-delsestræning til børn mangler konkrete oplysninger om udviklingen på området. Etforhold som også Udviklingsrådet finder uheldigt.Sammenfattende er der tale om en positiv udvikling, hvor flere kommuner har fulgtUdviklingsrådets opfordring om at have fokus på vedligeholdelsestræning til børn.Et fokus, som tilsyneladende har ført til, at flere børn har fået vedligeholdelsestræ-ning.Udviklingsrådet ser det stadigt som vigtigt, at der etableres stærke samarbejdsrela-tioner mellem behandlingstilbud på sundhedsområdet og socialområdet. Såvel Re-gionen som kommunerne har peget på, er det vigtigt, at relationerne etableres iforhold til såvel de kommunalt som de regionalt drevne tilbud på det sociale områ-de.

For de 16 kommuner, som har indberettet alle 4 kvartaler i 2008, var der ved ud-gangen af 2007 ingen unge, der havde en ledsageordning.15Selvom der også i2008 er tale om et fåtal af unge, som har ledsageordning, kan Udviklingsrådet kon-statere, at der er en stigning i anvendelsen af ordningen.Kommuner-nes bemærk-ningerDer er som i 2007 flere kommuner, som giver udtryk for, at kun et fåtal af ungekan klare sig med ledsagelse. For de fleste er der behov for indsat af socialpæda-gogisk karakter, hvorfor der i højere grad benyttes kontaktpersonordninger o.l.Udviklingsrådet finder det meget tilfredsstillende, at flere kommuner har haft op-mærksomhed på området og set på anvendelsen af ordningen. På baggrund af dekommunale redegørelser må Udviklingsrådet derfor konstatere, at ledsageordningerfor unge er en ordning, som kun et fåtal af unge kan gøre brug af, da de unge, somhar behov for ledsagelse oftest tillige har behov for støtte af socialpædagogisk ka-rakter.Høringssva-renes be-mærkningerFlere af høringssvarene kommer ind på de få unge, der har ledsageordning. Handi-caprådet i Horsens har peget på, at børn og unge har behov for et netværk udenfor familiens/kontaktpersonens omgangskreds. Handicaprådet opfordrer kommunentil at benytte ordningen.

Det er fortsat de fleste kommuners opfattelse, at unge med fysisk og psykisk funk-tionsnedsættelse er bedre hjulpet med aflastningsordninger og lignende frem forledsagelse. Udviklingsrådet finder, at det kunne være hensigtsmæssig at overvejeen ændring af aldersgrænsen, så der kunne ydes ledsagelse til unge fra 12-års al-deren. Det kunne være en lettelse for de familier, som har unge med nedsat fysiskog psykisk funktionsevne. Der er ofte tale om en gruppe af unge, som skal haveledsagelse for at komme ud af hjemmet.Udviklingsrådet vil derfor opfordre Indenrigs- og Socialministeren til at ændre be-stemmelsen, så kommunerne gives mulighed for at yde ledsagelse til unge fra detfyldte 12. år.Sammenfattende for tilbud til børn og unge med fysisk og psykisk funktionsnedsæt-telse peger de kommunale og Regionens redegørelser på, at der er behov for at fåskabt et overblik over de tilbud der findes i regionen, så det sikres, at der er dennødvendige kapacitet. Der ses videre en tendens til, at et stigende antal børn ogunge får særlige dagtilbud og vedligeholdelsestræning. Udviklingsrådet kan ikke pågrundlag af redegørelserne vurdere, om der er tale om en forhold af midlertidig ka-rakter, eller om der er tale om en mere langsigtet udvikling.Som i sidste års redegørelser peges der også i redegørelserne for 2008 på behovetfor samarbejde mellem sundhedsområdet og socialområdet.

4.2.2 Forebyggende foranstaltningerKommunalbestyrelserne skal, jf. servicelovens § 19, stk. 2, udarbejde en sammen-hængende børnepolitik, der sikrer en sammenhæng mellem det generelle og for-byggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov forsærlig støtte. Formålet med den særlige støtte til børn og unge er at skabe debedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge. Støtten skal ydes tidligt ogsammenhængende, så begyndende problemer så vidt muligt kan afhjælpes ihjemmet eller i det nære miljø. Ved støtten skal der lægges afgørende vægt på, atstøtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste.På det forebyggende område har der såvel i 2007 som i 2008 være stort fokus påsamarbejdstiltag mellem skole, socialområdet samt sundhedsområdet, ligesom ind-dragelse af familie og hele barnet eller den unges netværk har stor opmærksom-hed.Udviklingsrådet kan ikke på baggrund af redegørelserne vurdere om de kommunalestandarder på børne- og ungeområdet er ændret i væsentlig grad. På baggrund afRådets drøftelser er det indtrykket, at kommunerne har haft øget opmærksomhedpå tidlig indsats i forhold til udsatte børn. I hvilken grad denne opmærksomhed harført til indgriben eller iværksættelse af forebyggende foranstaltning fremgår ikke afredegørelserne, og der kan ikke ud fra de tal, der er indberettet i CIAS systemetses noget om tendenser på dette område.Kommunernes indsats i forhold til børn og unge foregår ofte som konsulentbistand iforhold til den barnet eller den unge. Bistanden kan ydes individuelt til det enkeltebarn eller unge , i familien eller i særlige forhold.

Ved udgangen af 2007 var blev der i de 17 kommuner leveret 749 konsulentydelsermht. barnets eller den unges forhold. Der er således ikke nogen entydig tendens iudviklingen på området. Selvom der er tale om en lidt svingende anvendelse afydelsen, er der med en pæn tilgang på gennemsnitligt 150 i kvartalet tale om enydelse, som anvendes ofte.Kommuner-nes bemærk-ningerKommunerne har i redegørelserne oplyst, at der på det forebyggende område er ta-le om anvendelse af et bredt spektrum af foranstaltninger.Viborg Kommune har desuden peget på, at der har været et stigende behov forindsats i forhold til børn og unge med psykiske lidelser. Der er for det kommunalearbejde tale om indsats overfor en ny gruppe, idet opgaven tidligere blev varetageti amtsligt regi.Flere kommuner har i deres redegørelser peget på, at indsatsen overfor kriminali-tetstruede unge i 2008 har været i fokus. Der arbejdes med at oprette den ungestillid til voksne og myndigheder og til at begynde at ændre adfærd. Der ydes pæda-gogisk støtte til etablering af en almindelig døgnrytme, konsekvens i forhold til af-taler, udvikling af kognitive færdigheder og etablering af almindelige relationersamt dét at indgå på en arbejdsplads. Også anvendelse af forældrepålæg overvejesi flere sager.Favrskov kommune har en jævn stigning i sagsmængde indenfor forebyggende for-anstaltninger, og peger på, at bl.a. den større fokus fra såvel offentlige som privatepersoner kan være medvirkende hertil.Flere kommuner peger på, at der er stigende behov for tiltag indenfor teenage-gruppen, unge med misbrugsproblemer, kriminalitetstruede unge og udadreage-rende unge. Der arbejdes med konsulentstøtte o.l. i forbindelse med familien ogopdragelsesmæssige problemer. Det kan være svært at finde egnede tilbud, bl.a.aflastning til disse unge.Herudover er der i de fleste kommuner opmærksomhed omkring de stigende behovfor forebyggende indsats på næsten alle områder. Mange kommuner har gennemetablering af arbejdspraktik søgt at forebygge, at unge får yderligere vanskelighe-der. I arbejdspraktikken ydes støtte til at indgå på en arbejdsplads og udvikling afkognitive færdigheder m.m.

Århus Kommune har i 2008 oprettet yderligere to familieskoler, så der i 2009 vilvære tre af slagsen. Et af formålene med familieskolerne er at styrke skolefasthol-delsen og inklusion. Ligeledes har kommunen styrket indsatsen i forhold til børn ifamilier med svingende eller svigtende forældreevne.Flere kommuner har udtrykt bekymring over de lange ventetider på udredning ogbehandling i børne- og ungepsykiatrien. Der er i den sammenhæng også peget på,at der tilsyneladende sker en vis opgaveglidning f.eks. med tidligere udskrivninger iungepsykiatrien.Udviklingsrådet har ikke grundlag for at vurdere, om der reelt sker en glidning i op-gavefordelingen på det børne- og ungepsykiatriske område, så kommunerne nu måovertage indsatsen i forhold til de unge på et tidligere tidspunkt end tidligere. Ud-viklingsrådet vil opfordre Region Midtjylland og kommunerne til at se nøjere på op-gavefordelingen på området. Formålet må altid være, at tilbudet gives, hvor det ertil størst mulig gavn for den unge.Unge medskolefor-sømmelserI redegørelserne for 2007 var der mange kommuner, som havde peget på den fo-rebyggende indsats i forhold til unge med skoleforsømmelser. Der var i flere kom-muner iværksat projekter for at forbedre de unges forhold og fastholde dem i ud-dannelsessystemet. Denne gruppe er kun omtalt i begrænset omfang i årets rede-gørelser. Der er ikke peget på, om det fokus, der var på området i 2007, har givetresultater, eller om der arbejdes videre med problemstillingerne.Sammenfattende har kommunerne i høj grad peget på, at der har været behov forat styrke indsatsen overfor unge. Især unge kriminalitetstruede, unge medudadreagerende adfærd og andre unge med problemer. For disse grupper harmange kommuner iværksat tiltag af forskellig art, som retter sig mod de unges so-ciale adfærd og de unges tilknytning til arbejdsmarkedet.Der peges videre på de lange ventetider på udredning og behandling i børne- ogungdomspsykiatrien, som et område, hvor det er nødvendigt med løsninger.Døgnophold for familier med børn.Familiebehandling har en meget høj prioritet i kommunerne, flere kommuner haroplyst, at familiebehandling er den mest anvendte forebyggende foranstaltning. Deelementer, som særligt inddrages, er støtte-kontaktpersonordningen, aflastning,kost og efterskole samt døgnophold for barn og forældre.Når det gælder døgnophold for familier, er der store forskelle fra kommune tilkommune. Otte kommuner anvender udelukkende institutioner i anden kommune iforbindelse med døgnophold for familier, fem kommuner anvender både institutio-ner i egen kommune og i anden kommune, mens tre kommuner udelukkende an-vender egne institutioner. De resterende tre kommuner anvender andre løsninger iform af familiepleje og opholdssteder.CIASTil CIAS er der i 2008 indberettet følgende:

Der har i løbet af 2008 været et jævnt antal af nye familier med børn, som har fåetdøgnophold. Den noget svagere stigning med hensyn til antal familier med børn,som havde døgnophold ved det enkelte kvartals udgang kan tilskrives, at der er etvæsentligt antal, som har ophold af under tre måneders varighed.I 4. kvartal 2007 fik 25 nye familier med børn døgnophold i de samme 17 kommu-ner, ved udgangen af 4. kvartal var der 45 familier med børn som havde døgnop-hold. Der ses således at være en stabil efterspørgsel efter døgnophold for familier.På området døgnophold for familier ses der ikke de store ændringer i samarbejds-mønstrene, dog er der en svag tendens til, at kommunerne søger at skabe lokaleløsninger. Der anvendes dog fortsat en lang række af de tilbud i andre kommuner,som blev anvendt før kommunalreformen.Samlet set er der på det forebyggende område generelt en stor spredning i de for-anstaltninger, som kommunerne iværksætter. I de kommunale redegørelser er det isærlig grad indsatsen overfor unge og opdragelsesmæssig støtte til familier, somhar bevågenhed. Der er i høj grad tale om indsats i forhold til unge, hvor indsatsenbl.a. skal forebygge mere indgribende foranstaltninger. I redegørelserne for 2007havde flere kommuner fokus på udviklingen af evidensbaserede metoder i forholdtil unge med massive vanskeligheder, der er ikke i redegørelserne for 2008 oplys-ninger om, hvorvidt der arbejdes videre med udvikling af disse metoder, eller omder har været resultater af metoderne. Der er endvidere i meget ringe grad oplys-ninger i redegørelserne om tiltag i forhold til småbørn og familier med småbørn.

4.2.3 Anbringelser af børn og ungePå anbringelsesområdet ses der i det følgende nærmere på døgninstitutioner tilbørn og unge, familiepleje og efterværnsforanstaltninger for unge.Udviklingsrådet anbefalede i sin redegørelse for 2007, at kommunerne og Regionensammen sikrede, at der blev etableret et tæt samarbejde mellem de sociale tilbudog sundhedsområdet, så ekspertise på området sikres i Midtjylland.Regionensbemærknin-gerRegion Midtjylland har i sin redegørelse peget på, at der for borgere med sjældneeller komplekse problemstillinger er brug for en særlig målrettet behandlings-, støt-te- og omsorgsindsats. Regionen peger videre på, at det er nødvendigt, at der fordisse personer skabes helhedstilbud, som er karakteriseret ved overskuelighed, et

minimum af administration og sammenhæng mellem de tværfaglige ydelser og detværsektorielle miljøer.Region Midtjylland oplyser i redegørelsen for 2008, at der er arbejdet med at skabehensigtsmæssige overgange mellem den hospitalsmæssige indsats og den socialeindsats. Som eksempel herpå peges på det tætte samarbejde med henblik på at til-byde sammenhængende tilbud til unge mellem 15 og 31 år med spiseforstyrrelse.Regionen ser det tætte samarbejde mellem de sociale tilbud og sundhedsvæsnetsom et vigtigt element. Regionen peger i den forbindelse på, at det er Regionensopfattelse, at de faglige fællesskaber, den faglige udvikling, vidensdelingen samtefter- og videreuddannelse vil kunne optimeres, når tilbudene er en del af densamme ledelsesmæssige og faglige organisationskultur.Kommuner-nes bemærk-ningerFlere kommuner har tilsvarende givet udtryk for et ønske om et styrket samarbejdemellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Såvel kommunerne som Regi-onen har i Rådet givet udtryk for, at det er vigtigt at pointere, at der er lige adgangtil sundhedsydelser og samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og de socialpsy-kiatriske tilbud, uanset om de drives af Regionen eller kommunerne.Samlet set for hele anbringelsesområdet til børn og unge - misbrugsbehandlingundtaget -ikke tendens til flere anbringelser i løbet af 2008. Ved udgangen af2007 var der i de 17 kommuner (som havde indberettet for 4. kvartal 2008) i Midt-jylland 3.285 anbringelser af børn og unge, ved udgangen af 2008 var der tilsva-rende 3.203.I de kommunale redegørelser har kommunerne oplyst, at anbringelserne fordelersig på følgende vis:

Udviklingsrådet finder det meget uheldigt, at der er så mange børn og unge påventeliste. Børnene og de unge er vurderet til at have behov for anbringelse. Enudsættelse kan alt andet lige ikke have gunstig virkning på barnet eller den ungessituation. Udviklingsrådet vil derfor anbefale, at kommunerne overvejer, hvordander kan etableres den nødvendige kapacitet.Det skal i øvrigt bemærkes, at kommunerne har oplyst at have følgende gennem-snitlige ventetider:•••••••Plejefamilier: 0-22 uger, 10 kommuner oplyser, at de ikke har ventetidEgne døgntilbud: 0-17 uger, 13 kommuner oplyser, at de ikke har ventetidSocialpædagogisk opholdssteder i egen kommune: 0-10 uger, 15 kommuneroplyser, at de ikke har ventetidKommunale tilbud i andre kommuner: 0-84 uger, 13 kommuner oplyser, at deikke har ventetidSocialpædagogisk opholdssteder i andre kommuner: 0-8 uger, 13 kommuneroplyser, at de ikke har ventetidRegionsdrevne tilbud: 1 kommune oplyser at have 8 uger, 15 kommuner oply-ser, at de ikke har ventetidLands- og landsdelsdækkende tilbud: 1 kommune oplyser at have 8 uger, 14kommuner oplyser, at de ikke har ventetid

Flere af de midtjyske kommuner har oplyst, at de har en stigning i antal anbringel-ser. Det fremgår af CIAS tallene, at der i nogle kommuner er en tendens til at flereer anbragt på døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer,mens andre kommuner har en faldende tendens. Samlet set er der dog tale om etfald. Ved udgangen af 2007 havde de 17 kommuner i alt 705 børn og unge anbragtmod 625 ved udgangen af 2008.Kommuner-nes bemærk-ningerDen stigende kompleksitet kan være en af grundene til, at flere kommuner opleverat anbringelse af unge er blevet meget dyr. Der peges fra flere kommuner på, atdet også er blevet vanskeligere at finde egnede anbringelsessteder, og antallet afenkeltprojekterne derfor er stigende.Flere kommuner har oplyst, at antallet af anbringelser søges begrænset. Hensigtenmed begrænsningen er at løse flere problemstillinger i familierne og i nærområder-ne. Der peges på, at det er væsentligt for en langsigtet løsning, at barnets eller denunges familie og netværk er inddraget. Redegørelserne giver dog ikke nærmere be-lysning af denne indsats.Regionensbemærknin-gerRegion Midtjylland har peget på, at der i 2008 har været overbelægning på flere afde regionsdrevne tilbud. På de regionsdrevne tilbud til børn og unge med socialeadfærdsproblemer var der i 4. kvartal 2008 en belægningsprocent på 114 på døgn-tilbudene og 112 i dagtilbudene. Regionen har i den forbindelse peget på, at kom-munerne har været relativt tilbageholdende med at indgå aftale om kapacitetsæn-dringer på de regionsdrevne tilbud.Med rammeaftalens snævre rammer for kapacitetsjusteringer er etablering af pro-jektpladser og enkeltforanstaltninger ofte den eneste mulighed for at løse akutop-stået øget efterspørgsel ifølge Regionens redegørelse. Regionen har foreslået, at ensikring af det nødvendige udbud af sociale tilbud eksempelvis kunne imødegås ved ihøjere grad at lade udbyderne tage risikoen for nye udbudte tilbud uden forudgå-ende godkendelse i rammeaftalen.FamilieplejeNår der ses på anbringelserne under et er der tale om små forskydninger mellemde forskellige anbringelsesformer. Flere kommuner oplyser, at der er en tendens tili øget omfang at anvende plejefamilieanbringelser. Der ses dog ikke i CIAS tallenenogle væsentlige ændringer.

Der er tale om en varierende tilgang. Tilsvarende svingninger forekom også i 2007.I 2008 var der i de 17 kommuner en gennemsnitlig tilgang af børn og unge somblev anbragt i familiepleje på 72 i kvartalet, mens der i 2007 tilsvarende var engennemsnitlig tilgang på 106. Samlet var der i de 17 kommuner ved udgangen af2008 i alt 1.221 børn og unge anbragt i familiepleje mod 1.277 ved udgangen af2007.Kommuner-nes bemærk-ningerDet er ifølge de kommunale redegørelser særligt i gruppen af unge over 15 år, deropleves at være en tendens til et stigende antal anbringelser. Enkelte kommunerhar peget på, at der er tale om en stigende kompleksitet i anbringelsessagerne.Flere kommuner har peget på, at der i de senere år har været stor opmærksomhedpå den forebyggende indsats.Holstebro Kommune har eksempelvis startet et nyt tilbud til gruppen af unge medstore vanskeligheder i såvel skole som i dagligdagen. De unge anbringes i familie-pleje for en afgrænset periode, hvor der arbejdes terapeutisk med den biologiskefamilie og samtidig gives støtte til plejefamilien.Der er i redegørelserne ikke oplyst årsager til den øgede kompleksitet i anbringel-sessagerne. Udviklingsrådet finder, at det kunne være nyttigt at få afdækket, omen vellykket indsats på forebyggelsesområdet har gjort, at der er kommet mere fo-kus på kompleksiteten i anbringelsessagerne, eller om der reelt er tale om merekomplekse problemstillinger hos den enkelte.CIASSkema 11

Der er tale om en meget jævn tilgang af anbringelse af børn og unge i privat fami-liepleje med gennemsnitligt 6 i kvartalet. I 2007 var der for de samme 17 kommu-ner tale om gennemsnitligt 7,75 anbringelser i kvartalet.Sammenfattende kan det konkluderes, at såvel Regionen som kommunerne har fo-kus på at der skal skabes sammenhængende tilbud. Det bliver anset som vigtigt, atsamarbejdet mellem sektorerne styrkes. Det samlede antal anbringelser ses ikke atvære stigende. Generelt er anbringelse i familiepleje den mest anvendte anbringel-sesform. Med 100 børn og unge på venteliste og overbelægning på de regionale in-stitutioner er der klart en underkapacitet på området.I lighed med tilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psy-kisk funktionsevne vil Udviklingsrådet også på området for tilbud til børn og ungemed sociale adfærdsproblemer opfordre Regionen og kommunerne til sammen at fåskabt oversigt over det samlede tilbud og behovene, så der kan etableres en kapa-citet, som kan dække efterspørgslen.Udviklingsrådet finder det ikke rimeligt at børn og unge, som er fundet at have be-hov for en anbringelse må vente på et tilbud.Med 100 børn og unge på venteliste og 46 over 18-årige, som venter på at flytte tilet voksentilbud, kan der være grund til at have fokus på etablering af tilbud, så endel af efterværnsforanstaltningerne undgås.Efterværn.Udviklingsrådet anbefalede i redegørelsen for 2007 kommunerne at se på mulighe-den for at etablere lokale tilbud til de unge efter voksenbestemmelserne frem foranvendelse af efterværn. Anvendelse af efterværn i de tilfælde, hvor den unge harbehov for kortvarig støtte for efterfølgende at klare sig selv, er hensigtsmæssig. Ide tilfælde, hvor der er tale om behov for foranstaltninger af længere varighed, måtilbud efter voksenbestemmelserne anses for mere hensigtsmæssige.Ligeledes kan det være hensigtsmæssigt, at unge i kortere periode forbliver i et til-bud, fordi de venter på plads i et voksentilbud, men det må tilstræbes, at der etab-leres pladser i voksentilbud, så de unge kan flytte. Kommunerne har ikke i redegø-relserne oplyst om tiltag for at mindske antallet af unge, som opholder sig i en for-anstaltning for børn og unge, mens de venter på et voksentilbud.Ifølge de kommunale redegørelser har de midtjyske kommuner efterværnsfor-anstaltninger som anført i nedenstående tabel.Skema 12Unge (18-23 år) i efterværn

Samlet er der i Midtjylland 369 unge i efterværnsforanstaltninger. 46 af disse ven-ter på et tilbud indenfor voksenområdet. Der er således tale om et lille fald i forholdtil 2007, hvor 389 unge var i efterværnsforanstaltninger.På baggrund af foranstående finder Udviklingsrådet således, at der er grund til atkommunerne og regionen får skabt et samlet overblik over tilbud i området, såventelister og ventetidsforanstaltninger som efterværn kan undgås, og der kanetableres en kapacitet, som svarer til det reelle behov.Udviklingsrådet anbefalede i 2007, at kommunerne etablerede lokale løsninger, såpladser i børnetilbudene ikke blev optaget af unge i ventetidsforanstaltninger. Derer ikke i redegørelserne oplyst om tiltag i den retning.Kommunernes har sammenfattende oplyst, at en tidlig indsats i barnets nærområ-de, som indbefatter hele barnets familie, prioriteres, og at der derfor i mindre gradarbejdes mod anbringelse. Der er ikke på baggrund af redegørelserne grundlag forat vurdere effekten af en sådan indsats.

UngdomssanktionUngdomssanktionen er en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling afto års varighed for 15- til 17-årige. Ungdomssanktionen er en dom til socialpæda-gogisk behandling, hvori der indgår elementer af fastholdelse.Kommuner-nes bemærk-ningerKommunerne har oplevet, at ungdomssanktionen anvendes oftere. Det er bl.a. an-ført, at ungdomssanktionen i flere tilfælde er idømt imod forvaltningens indstillingog anbefaling.Århus Kommune oplyser, at der på området er etableret et særligt team af koordi-natorer, som i den 3-årige periode skal sikre sammenhæng for den unge i hele ind-satsforløbet. Det centrale i ungdomssanktionen er, at den unge får en struktureretog forudsigelig hverdag. Den første del af ungdomssanktionen foregår på sikret in-stitution, der kan derefter iværksættes en række mere eller mindre indgribendeforanstaltninger.Et par kommuner har videre peget på, at det kan være vanskeligt at finde plads tilde unge i fase 2 af ungdomssanktionen, og de pladser, som Regionen har, findes atvære meget dyre.Sikrede og særligt sikrede institutionerI Midtjylland er der godkendt to sikrede døgninstitutioner ”Koglen” i Stakroge og”Grenen” i Grenå.Der er i 2008 på de to institutioner 23 åbne pladser (inklusiv de 5 pladser etablereti 2008), 15 sikrede pladser og 10 særligt sikrede pladser. De sikrede pladser an-vendes af alle kommuner i Danmark.Der var på de sikrede institutioner normeret 48 pladser, forbruget i 2008 har væretpå 49 pladser.Det er i Rammeaftalen for 2008 aftalt, at Regionen etablerer fem åbne pladser i til-knytning til den sikrede institution Koglen. De fem pladser skal fortrinsvis anvendestil unge, der er idømt ungdomssanktion. Herudover anvendes pladserne til udred-ning inden stillingtagen til behandlingsindsatsen. Pladserne blev taget i brug i okto-ber 2008.Ud over unge, som er idømt ungdomssanktion, er der tale om en stigning af unge ivaretægtsfængsling og unge i surrogatfængsel på de sikrede institutioner. Udvik-lingsrådet har ikke nogen oplysninger om fordelingen mellem de forskellige grupperaf unge på de sikrede institutioner. Langt størstedelen af de unge, ca. tre fjerdede-le, sidder i varetægtssurrogat på de sikrede institutioner.CIASTil CIAS er der fra de Midtjyske kommuner vedrørende anbringelse i sikrede døgn-institutioner indberettet følgende tal:

Set i forhold til et gennemsnitligt forbrug i 2008 på 49 pladser og de midtjyskekommuners gennemsnitlige forbrug på 25,5 pladser, er der en meget væsentlig til-gang fra kommuner fra andre regioner.Magtanvendelsesbekendtgørelsen giver hjemmel til oprettelse af særligt sikrede af-delinger til særligt voldelige unge og til unge med psykiske lidelser.17Unge kan an-bringes i disse afdelinger, når der foreligger grundlag for anbringelser, og når denunge ved en særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold ellerfortsat ophold på en sikret afdeling uforsvarlig.Tilpasning af kapaciteten på de sikrede institutioner er særligt kompliceret, idet re-gionerne i fællesskab har ansvaret for at koordinere kapaciteten på landsplan, udover, at kapacitetstilpasningen skal indgå i den enkelte regions rammeaftale.Regionensbemærknin-gerHøringssva-renes be-mærkningerRegion Midtjylland har netop peget på, at det i forbindelse med indgåelse af ram-meaftalerne kan være vanskeligt at tilpasse kapaciteten i forhold til de mange hen-vendelser fra kommuner i andre regioner, jf. kapitel 3.Danske Handicaporganisationers Herning-afdeling anbefaler i øvrigt i sit høringssvartil Herning Kommunes redegørelse, at kommunen sammen med de øvrige kommu-ner i regionen arbejder for, at der etableres flere pladser i de sikrede institutioner.Sammenfattende kan det konstateres, at der har været en stor efterspørgsel påpladserne i de sikrede institutioner. Der er fra flere sider også peget på, at der seset stigende behov for pladser i de sikrede institutioner. Den særlige koordinering afkapaciteten i de sikrede institutioner på landsplan - samtidig med at den skal indgåi den regionale rammeaftale - besværliggør tilpasningen.

Kapitel 5: Udviklingen inden for voksenområdetPå voksenområdet skal Udviklingsrådet følge en række tilbud til personer mellem18 og 67 år, der tidligere blev varetaget af amtskommunerne.De berørte områder er bl.a. behandlingstilbudene på misbrugsområdet og forskelli-ge former for vedligeholdelses- og genoptræning. På dette område har Velfærdsmi-nisteriet udmeldt tilbud til personer med erhvervede hjerneskader, som et særligttema, hvorfor Udviklingsrådet vil have særligt fokus herpå i redegørelsen for 2008.Dette område vil blive behandlet i kapitel 7.Udviklingsrådet skal endvidere se på, om der som følge af kommunalreformen ersket ændringer i forhold til de bo- og dagtilbud, som personer med nedsat funkti-onsevne får tilbudt. En række af disse tilbud overgik ved kommunalreformen fraamtskommunerne til kommunerne, og der er efterfølgende tilbud, som er overgåetfra regional drift til kommunal drift.På hjælpemiddelområdet – herunder biler og boligindretning – skal Udviklingsrådetfølge med i, om der som følge af kommunalreformen er sket ændringer, som harfået betydning for brugerne.Udviklingsrådet skal desuden følge anvendelsen af de tilskudsordninger, som kanbenyttes af personer med nedsat funktionsevne til personlig og praktisk hjælp samtde ledsageordninger og kontaktpersonordninger, som målgruppen har mulighed forat benytte.

Botilbudsområdet:På botilbudsområdet er der som i 2007 mangel på tilbud til personer med ned-sat fysisk og psykisk funktionsevne, personer med autisme, personer med fy-siske handicap og hjerneskadede samt personer med sindslidelser. Der er lige-ledes manglende kapacitet i forhold til midlertidige botilbud. Den manglendekapacitet har ført til merindskrivninger og lange ventelister.Udviklingsrådet finder det ikke tilfredsstillende, at borgere, som har behov foret særligt botilbud, er begrænset i deres mulighed for frit at bosætte sig, hvorde ønsker, - ikke kun på grund af deres funktionsnedsættelse, men også pågrund af manglende egnede botilbud. Udviklingsrådet opfordrer derfor kom-muner og Regionen til at sikre, at der etableres et tilstrækkeligt antal boligerfor borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne, som har behov forhjælp og støtte.

Udviklingsrådet vil opfordre Indenrigs- og Socialministeriet til at tage initiativtil sammen med KL og DR at få udarbejdet såvel ensartede retningslinier for etventelistesystem på landsplan som ensartede retningslinier for kapacitetsopgø-relse i rammeaftalerne, så alle tilbud, der er registreret i Tilbudsdatabasen,bliver omfattet.Region Midtjylland har peget på merindskrivninger og mangel på mulighed forudskrivning fra især Regionens socialpsykiatriske tilbud. Udviklingsrådet finderdet vigtigt, at kommuner og Regionen finder løsninger på dette forhold, så be-hovene koordineres, og flaskehalsproblemer undgås.Udviklingsrådet ser med tilfredshed på, at Region Midtjylland og kommunerne irammeaftalen for 2009 har aftalt, hvordan der i løbet af året kan laves lokaleaftaler vedrørende kapacitetstilpasning.Region Midtjylland har peget på, at der på de regionsdrevne tilbud er et ikkeuvæsentligt antal beboere, som kommer fra kommuner udenfor Regionen.Rammeaftalen tager ikke højde for dette. Udviklingsrådet vil overveje om der iforbindelse med redegørelsen for 2009 skal foretages en afdækning af omfan-get på landsplan.Udviklingsrådet finder det positivt, at der på baggrund af stigende efterspørgs-len på pladser til udviklingshæmmede med dom er etableret 8 nye pladser.Udviklingsrådet vil følge udviklingen på området og se om, de etablerede plad-ser er tilstrækkelige til at dække behovene.Placering af udviklingshæmmede i varetægtssurrogat er en forholdsvis dyr for-anstaltning, som kommunerne skal afholde i modsætning til, når andre borge-re placeres i varetægtsfængsel. Udviklingsrådet har drøftet problemstillingenog vil opfordre Indenrigs- og Socialministeren til at se på området.Der er en pæn stigning i antal personer, som modtager bistand af socialpæda-gogisk karakter. Personkredsen er blevet bredere - bl.a. et øget antal ungemed sociale og adfærdsmæssige problemer, socialt udsatte med erhvervethjerneskade og eksempelvis personer med ADHD, som samtidig har et mis-brug. Af redegørelserne fremgår det, at en kommune finder, at efterspørgslenefter socialpædagogisk bistand nærmer sig grænsen for kommunens økonomi-ske formåen. Dette finder Udviklingsrådet bekymrende, men Rådet har dog til-lid til, at kommunen forsat vil yde den nødvendige bistand. Udviklingsrådet vildog følge udviklingen på området.Det nævnes i høringssvar, at de ydelser, som gives, ikke er tilstrækkelige til atfastholde eller forbedre funktionsniveauet.Udviklingsrådet har drøftet forhold vedrørende traumatiserede flygtninge ogfinder, at det er vigtigt, at kommunerne har opmærksomhed på denne gruppe.MisbrugsbehandlingDer er en tendens til, at kommunerne selv ønsker at varetage misbrugsområ-

det. Der er i 2008 som i 2007 en mindre stigning i antal voksne misbrugere ibehandling, mens antallet af unge også i 2008 er stabilt. Udviklingsrådet kanikke ud fra redegørelserne vurdere virkningen af denne udvikling.Udviklingsrådet finder grund til at understrege, at behandlingsgarantien inde-bærer, at en stofmisbruger inden for 14 dage efter henvendelsen skal tilbydessocial behandling. Et tilbud om samtale kan ikke i sig selv anses for iværksatbehandling.GenoptræningUdviklingsrådet finder, at det er nødvendigt, at retningslinierne vedrørendegenoptræningsplaner strammes op, så planernes anvendelighed øges. Det ervigtigt, at der er god koordinering mellem de tilbud, der gives i sundhedsvæs-nets regi, og de tilbud, der efterfølgende iværksættes i kommunen.Personlige hjælpeordningerDer er en meget stabilt brug af hjælpeordningerne med nogle små variatio-ner. Der er ikke oplysninger i kommunernes redegørelser, som peger i ret-ning af en ændret anvendelse af ordningerne. Udviklingsrådet vil dog følgeimplementeringen af den nye ”Borgerstyret Personlig Assistance” i 2009.Ledsageordning:I lighed med, hvad der gjorde sig gældende i 2007, har mange kommuneroplyst, at det er vanskeligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal ledsagere.Dette har bl.a. haft til følge, at nogle brugere ikke har haft mulighed for atfå den ledsagelse, de var bevilget. Udviklingsrådet finder på linie med kom-munerne, at dette er beklageligt. Udviklingsrådet vil følge kommunernesbestræbelser på at rekruttere flere ledsagere.DagtilbudUdviklingsrådet finder, at projekter m.m., hvor der skabes større sammen-hæng mellem beskyttet beskæftigelse og arbejdsmarkedet, både spænden-de og prisværdige. Udviklingsrådet vil dog opfordre kommunerne til samti-digt at have opmærksomhed på det sociale element, som indgår i den be-skyttede beskæftigelse.LEV henviser i deres høringssvar til ”KLAP” projektet, som på den ene sidehandler om at give de udviklingshæmmede større udfordringer i tilværelsen,men på den anden side i lige så høj grad handler om en mere optimal an-vendelse af samfundets ressourcer. Udviklingsrådet vil opfordre kommuner-ne til aktivt at støtte op om ”KLAP” projektet og medvirke til at fremme pro-jektets målsætning.Hjælpemiddelområdet:Udviklingsrådet pegede i sin redegørelse for 2007 på vigtigheden af at sikre, atden faglige specialviden på hjælpemiddelområdet ikke forsvandt i forbindelsemed de organisatoriske ændringer på området. Udviklingsrådet finder, at derer grund til fortsat at have opmærksomhed herpå.

Flere kommuner har oplyst, at den ændrede praksis med hensyn til vurderin-gen af el-køretøjer som forbrugsgode kan betyde, at der kommer færre an-søgninger. Udviklingsrådets forventer, at kommunerne fortsat vil vurdere bor-gernes behov for el-køretøjer ud fra individuelle og konkrete forhold således,at borgere, som har behov for et el-køretøj, får dette bevilget.Flere kommuner har ændret bevillingspraksis, så der i mindre omfang givesløbende bevillinger. Udviklingsrådet har ikke grundlag for at vurdere virknin-gen af dette men har tillid til, at det ikke påvirker borgernes retsstilling.BoligindretningUdviklingsrådet finder det positivt, at boligmarkedet i almindelighed bliver me-re og mere tilgængelig for personer med funktionsnedsættelser. Det er ligele-des en gunstig udvikling, at der er øget fokus på arbejdsmiljøet for handicap-hjælpere m.fl., så bl.a. tunge løft undgås.Under 50-årige på almindelige plejehjem:Udviklingsrådet har undersøgt kommunernes anvendelse af pladser i alminde-lige plejehjem til anbringelse af under 50-årige. Undersøgelsen og bemærk-ningerne i årets redegørelser viser, at der er tale om en løsning, som kun an-vendes undtagelsesvis. Der er ligeledes tale om, at borgeren eller dennes på-rørende ønsker tilbudet, og at der er tale om forholdsvise komplekse plejefag-lige problemstillinger.

5.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen inden for voksenområdetUdviklingsrådet vil i det følgende se på udviklingen indenfor voksenområdet i Midt-jylland. I kapitlet behandles således botilbudsområdet, behandlings- og misbrugs-området, dagtilbud, hjælpeordninger, ledsageordninger samt hjælpemidler, biler ogboligindretning.Udviklingsrådet har i 2008 forespurgt kommuner, som i redegørelsen for 2007 hav-de oplyst at have under 50-årige på almindelige plejehjem, om årsagen til disseanbringelser. Svarene behandles i slutningen af kapitel 5.2.1 sammen med oplys-ningerne fra årets redegørelser på området.I redegørelsen for 2007 var der flere kommuner, som pegede på de udfordringer,der var med tilpasning af de forskellige serviceniveauer i de sammenlagte kommu-ner. Udviklingsrådet har i forbindelse med redegørelsen for 2008 spurgt særskilt tildette. Emnet behandles derfor i afsnit 7.3.

rende boligdelen. Den hjælp og støtte, der i øvrigt er brug for, dækkes gennemservicelovens bestemmelser om personlig pleje, socialpædagogisk bistand, ledsa-gelse, behandling, beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud m.v. Debotilbud, som er etableret efter serviceloven, er ikke omfattet af lejeloven.Med kommunalreformen 1. januar 2007 overgik det samlede myndigheds-, forsy-nings- og finansieringsansvar, som nævnt, til kommunerne. Kommunen kan opfyldesit forsyningsansvar ved at købe pladser hos andre leverandører f.eks. Regionen,andre kommuner eller private botilbud. For de tilbud, som er omfattet af regionensforsyningsforpligtigelse, skal der indgås en rammeaftale, jf. afsnit 3.2.1. Samtligekommunale og regionale tilbud samt godkendte opholdssteder er registreret i Til-budsportalen (på Servicestyrelsens hjemmeside).Ud over tilbud efter servicelovens kapitel 20 omfatter voksenområdets botilbud og-så de særlige plejehjem efter servicelovens § 192, som er en overgangsbestemmel-se. Kommunerne kan ikke længere opføre plejehjem og beskyttede boliger efterserviceloven. Herudover indgår også visse botilbud etableret efter almenboligloven ivoksenområdets botilbud. De eksisterende tilbud efter servicelovens kapitel 20 for-ventes gradvist at blive ombygget til ældre/plejeboliger eller nedlagt.Socialpædagogisk bistand.Der ydes støtte indenfor et bredt spektrum af socialpædagogiske og andre støtte-foranstaltninger som f.eks. vejledning, rådgivning og hjælp til selvhjælp. Hjælpenydes ofte som en integreret del af et botilbud. For en række modtagere er der udover egentlig optræning og behandling tale om oplæring og genoplæring i dagligefærdigheder, omsorg og støtte til udvikling af egne ressourcer.Optræning, behandling og rådgivning som forebyggende foranstaltninger kan haveform af tværfagligt samarbejde om helhedsprægede tilbud. Der er ikke en skarpadskillelse mellem de træningstilbud der ydes efter § 85 til genoptræning og vedli-geholdelsestræning efter § 86 til det almindelige sundhedssystems ydelser.CIASPå området for socialpædagogisk bistand har der ifølge indberetningerne til CIASværet en ujævn udvikling med hensyn til bevilling af nye ydelser (tilgang) i løbet af2008. Antallet af personer, som modtog socialpædagogisk bistand, er dog stegetfra 5.181 ved udgangen af 2007 til 6.240 ved udgangen af 2008. Af CIAS indberet-ningerne vedrørende tilgang kan ses, at afgangen ikke har været særlig stor.Skema 14Socialpædagogisk bistand

Stigningen på godt 1.000 personer i 2008 dækker en meget bred persongruppe.Det fremgår af de kommunale redegørelser, at der i kommunerne især opleves enøget efterspørgsel på socialpædagogisk støtte til unge med sociale og adfærds-mæssige problemer, ligesom der bredt peges på, at socialt udsatte og personermed erhvervede hjerneskader er persongrupper, som der har været øget efter-spørgsel fra.KommunernesbemærkningerDet går igen i flere af de kommunale redegørelser, at gruppen af yngre personermed gennemgribende udviklingsforstyrrelser og sociale problemer i stigende gradefterspørger bostøtte og anden form for socialpædagogisk bistand. Ligeledes pegerflere kommuner på, at der er øget behov for socialpædagogisk støtte til ældre ud-viklingshæmmede med demens. Endelig er der også et stigende behov for social-pædagogisk støtte på psykiatriområdet.Flere kommuner gør opmærksom på, at der også er et øget behov for socialpæda-gogiske tiltag i forhold personer med psykiske lidelser og misbrug, ADHD og mis-brug samt andre med dobbeltdiagnoser, hvor det ofte er nødvendigt at sætte indmed støtte for at undgå, at den enkeltes situation bliver forværret.Der er sågar et par kommuner, der gør opmærksom på, at det store pres på ydel-ser af socialpædagogisk karakter nærmer sig grænsen for kommunens økonomiskeformåen.Syddjurs har i 2008 i øvrigt arbejdet med tilpasning af serviceniveauer og udarbej-delse af kvalitetsstandarder for området. I den forbindelse er alle de kommunalebevillinger af socialpædagogisk støtte blevet gennemgået. Udviklingsrådet kan ikkeaf redegørelsen se, om dette har ført til ændringer i bevillingerne, eller om flere el-ler færre personer modtager støtte efter gennemgangen.Høringssvare-nes bemærk-ningerUdviklingsrådet er dog opmærksom på at Handicaprådet i Syddjurs Kommune i sithøringssvar har peget på, at den socialpædagogiske bistand, der ydes, anses forutilstrækkelig i forhold til fastholdelse eller forbedring af funktionsniveau. Dette vilifølge Handicaprådet medføre større pres på anden form for pleje.Udviklingsrådet finder det stærkt bekymrende, når en kommune i redegørelsen op-lyser, at efterspørgslen efter socialpædagogisk bistand nærmer sig grænsen forkommunens økonomiske formåen. Ligesom oplysninger om, at den socialpædagogi-ske bistand, der ydes, anses for utilstrækkelig, er urovækkende. Redegørelsernegiver ikke Udviklingsrådet grundlag for at vurdere om der er sket væsentlige æn-dringer på området. Udviklingsrådet har dog tillid til, at kommunerne vil søge løs-ninger, så det bliver muligt også fremover at leve op til forpligtigelserne på områ-det.Udviklingsrådet har i øvrigt i sine drøftelser berørt, den socialpædagogiske indsats iforhold til traumatiserede flygtninge. Der er ofte tale om personer, som har behovfor støtte fra socialpsykiatrien. De kommunale redegørelser omtaler ganske enkeltikke den kommunale indsats i forhold til denne gruppe. Udviklingsrådet kan såledespå baggrund af de kommunale redegørelser ikke konkludere noget vedrørendedenne indsats, men finder der er grund til, at kommunerne har opmærksomhedherpå.

Den socialpædagogiske bistand ydes til borgere uafhængigt af boformen. I mangetilbud indgår den socialpædagogiske bistand som en integreret del af tilbudet, såle-des også i de midlertidige botilbud.Midlertidige botilbud.Midlertidige botilbud dækker over en meget varieret gruppe af tilbud såsom krise-centre for kvinder, forsorgshjem, aflastningstilbud og kollegielignende tilbud.Kommunernes forventninger med hensyn til behovet for midlertidige botilbud varie-rer meget, enkelte kommuner forventer et mindre fald, mens andre forventer etstigende behov.I redegørelserne viser de oplyste tal om anvendelse af midlertidige tilbud, at deranvendes tilbud i såvel egen kommune som i andre kommuner. Der er ikke nogetder tyder på, at der er sket ændringer som følge af kommunalreformen.Skema 15Antal personer i midlertidige botilbud servicelovens § 107

Samlet set er der således for de midlertidige botilbud tale om, at efterspørgslen påtilbud om midlertidigt ophold i forbindelse med ungdomsuddannelsen for unge medsærlige behov er stigende, og kommunerne forventer, at der i de kommende år vilvære en yderligere stigning i efterspørgslen. På de øvrige områder er der ikke væ-sentlige ændringer.KvindekrisecentreDer er efter det, kommunerne oplyser i redegørelserne, en vis stigning i brugen afkvindekrisecentrene. De indberettede tal til CIAS viser, at der er en jævn tilgang påmellem 90 og 100 personer i kvartalet. Opholdene har for de fleste kortere varig-hed.LOKK´s statistik over kvinder på krisecentre for 2007 oplyser, at de syv krisecent-rene i Midtjylland i 2007 havde 2.333 henvendelser.18Af disse henvendelser ved-rørte 1.355 ophold og 1.081 henvendelser vedrørte rådgivning og samtaler. De sid-ste henvendelser vedrørte ambulant støtte og efterværnssamtaler. De syv krise-centre i Midtjylland havde i 2007 samlet 27.407 overnatningsdøgn heraf 12.555kvinder og 14.852 børn.Krisecentrene i Midtjylland måtte i 222 tilfælde henvise til anden løsning på grundaf pladsmangel på krisecentret.ForsorgshjemForsorgshjemmene og de øvrige boformer efter § 110 er landsdækkende. Optagelsekan ske ved direkte personlig henvendelse – det såkaldte selvmøderprincip - ellerved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene, herunder ogsåandre tilsvarende boformer, selvom de ligger uden for kommunens eller regionensgeografiske område.Det er generelt en forudsætning, at andre hjælpemuligheder skal være udtømt for-ud for et egentligt ophold i en boform. Som udgangspunkt er § 110-boformerne ik-ke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, medmindre der kan tilby-des anden passende hjælp, herunder optagelse i en anden boform efter § 110.Ankestyrelsen udgiver en årsstatistik vedrørende brugere af tilbud efter § 110, somindeholder oplysninger om antallet af pladser, statsborgerskab, forsørgelsesgrund-lag, køns- og aldersfordeling.19Ordningen med ”skæve boliger” blev etableret i 1999 som led i ønsket om at styrkeboligindsatsen over for de svageste i samfundet. Der er stadig behov for flere boli-ger til personer, der er hjemløse eller ikke trives i traditionelle boliger.Erfaringerne med de allerede etablerede boliger - fordelt over hele landet – viser jf.oplysningerne i Ankestyrelsens årsstatistik, at beboerne trives i boligerne. Personer,der ikke har haft et hjem i adskillige år, har således fået tag over hovedet.

Længerevarende botilbud.Der er gennem de senere år sket en udligning, så der ikke er nogen forskel i denhjælp, der kan ydes i de botilbud, som er etableret efter serviceloven og i botilbudetableret efter almenboligloven (bofællesskaber og egen bolig). Tidligere var detisær personer med et behov for hjælp i begrænset omfang, som flyttede i almeneboliger og bofællesskaber. Med indførelse af serviceloven i 1997 blev institutions-begrebets ophævet. Der har siden været en gradvis udvikling så flere og flere boli-ger etableres efter almenboligloven, også boliger til personer med store pleje ogomsorgsbehov.Denne udvikling er udtryk for en politik, hvor der lægges mindre vægt på boligensformelle status og mere vægt på fleksibilitet i forhold til de ydelser, den enkelte be-boer har behov for. Der sker således en løbende ændring af de kommunale botil-bud. I 2008 blev botilbud i stigende grad etableret med servicearealer efter almen-boligloven.Hjælp, støtte og vejledning ydes uafhængigt af boformen og er nærmere beskrevettidligere i dette afsnit om socialpædagogisk bistand.Samlet set er der i redegørelserne oplyst at være et stigende behov for botilbudegnet til længerevarende ophold. Enkelte kommuner peger på, at der fortsat er etbehov for boformer etableret efter servicelovens regler, men at hovedparten af bo-tilbudene fremover forventes etableret efter almenboligloven.CIASIfølge indberetningerne til CIAS var fordelingen mellem de tre botilbudstyper i hen-holdsvis 2007 og 2008 som følger:Skema 16Antal personer i botilbud egnet til længerevarende ophold i Midtjylland

kommuners brug af pladser i andre regioner. Der er ikke i redegørelserne til de øv-rige udviklingsråd oplysning om udenregionale kommuners anvendelse af pladser iRegionsdrevne tilbud. Udviklingsrådet vil overveje om der i forbindelse med rede-gørelsen for 2009 skal foretages en afdækning af omfanget på landsplan.Der er ikke væsentlige ændringer i kommunernes anvendelse af botilbud i egenkommune og i andre kommuner. Der er dog enkelte kommuner, som har oplyst, atder er flere personer, som ønsker at flytte tilbage til kommunen. I 2008 har kom-munerne oplyst, at der var 803, som havde botilbud efter servicelovens § 108 i sinhjemkommunen, mens 1.010 havde tilbud i en anden kommune.Skema 17Antal personer i botilbud egnet til længerevarende ophold servicelovens § 108

Der er i de kommunale redegørelser flere gange peget på, at der i stigende gradanvendes botilbud efter servicelovens § 85 frem for servicelovens § 108. Ligeledeser det nævnt, at boliger er overgået til § 85 ydelser. Det er derfor lidt uklart om,der kan være fejlindberetning i CIAS systemet, så botilbud er registreret som ser-vicelovens § 85 i stedet for som almenboliglovens § 105/115. Servicelovens § 85vedrører udelukkende den hjælp, som indgår som del af botilbudet - ikke selve bo-tilbudet.Udviklingsrådet vil opfordre kommunerne til at sikre, at der indberettes på korrektparagraf.Endelig er det værd at være opmærksom på, at det af CIAS indberetningerne frem-går, at der er et stigende antal personer, som modtager støtte af socialpædagogiskkarakter efter servicelovens § 85. Udviklingsrådet har ikke haft mulighed for at gå i

dybden med området men finder, at stigningen i antallet af borgere, som modtagersocialpædagogisk støtte, og faldet i antal borgere, som modtager er længerevaren-de botilbud, kan være udtryk for, at den socialpædagogiske støtte i øget grad ydestil borgere, som bor i den almindelige boligmasse.Der kan således i tråd med oplysningerne i de kommunale redegørelser være taleom, at personkredsen som får støtte af socialpædagogisk karakter er blevet brede-re.RegionensbemærkningerRegion Midtjylland har i redegørelsen oplyst, at det af de tilbud, som drives af Regi-onen, opleves, at personer, som visiteres til tilbudene, har stadig mere komplekseproblematikker og dermed kræver flere personaleressourcer. Derudover er der enløbende udvikling af behandlingsmuligheder, som hos brugere og pårørende fører tilen forventning om, at de nye muligheder anvendes i praksis.I særlige tilfælde har taksterne kunnet reguleres i løbet af året bl.a. som følge af nylovgivning og nybyggeri. Herudover giver rammeaftalen mulighed for at lægge til-lægsydelser på taksterne bl.a., når der er behov for ekstra pædagogisk støtte.Regionen har i 2008 haft en stigning i antallet af enkeltforanstaltninger. Det hardels været et stigende antal domfældte udviklingshæmmede og dels, at der medmeget kort varsel skulle etableres akutpladser til personer med komplekse pro-blemstillinger. Der etableres otte nye pladser til udviklingshæmmede med dom.Region Midtjylland har peget på, at merindskrivning på en visse af Regionens tilbudsærligt i socialpsykiatrien er et problem. Regionen oplever ligeledes, at der i perio-der er et stort pres på regionens psykiatriske afdelinger, bl.a. fordi personer som erfærdigbehandlede og venter på kommunal visitation eller på et visiteret socialpsy-kiatrisk tilbud ikke kan udskrives. Udviklingsrådet er enig med Regionen i den op-fattelse, at problemet må løses i et samarbejde mellem hospitalspsykiatrien og so-cialpsykiatrien. Kommunerne og Regionen må i højere grad får koordineret behovetfor socialpsykiatriske botilbud, så der ikke opstår flaskehalsproblemer.Regionen har oplyst, at det har været vanskeligt at imødekomme efterspørgslen påpladser til ældre personer med komplekse sindslidelser og til unge i 20’erne medkompleks problematik, som har behov for midlertidigt tilbud.Regionens specialiserede tilbud har en høj belægningsprocent og må jævnligt afvisehenvendelser på grund af manglende kapacitet. Regionen har bl.a. som følge herafi 2008 haft en vis stigning i antallet af enkeltforanstaltninger.Regionen peger også på, at rammeaftalens snævre rammer for kapacitetsjusterin-ger gør, at projektpladser og enkeltforanstaltninger ofte er eneste mulighed for atløse akutopstået efterspørgsel. Der er dog i rammeaftalen for 2009 vedtaget enfælles planlægningsmodel for kapacitetsjusteringer, som forventes at ville lette det-te.Der har løbende mellem kommunerne og Regionen været drøftelser vedrørende op-krævning af tillægsydelser. Regionens undersøgelse af omfanget viser, at der er ta-le om opkrævning af tillægsydelser i under 10% af de samlede tilbud. En af grun-dene til, at der må opkræves tillægsydelser er, at de opgaver, som må varetages i

de regionale tilbud, bliver mere og mere komplekse efterhånden, som de mindrekomplicerede opgaver løses i kommunale tilbud. Taksten er tilrettelagt ud fra etgennemsnit af såvel mindre komplicerede og mere komplicerede opgaver.En særlig problemstilling er opstået vedrørende domfældte udviklingshæmmede.Når de placeres på et tilbud i varetægtssurrogat, er der knyttet en række betingel-ser for opholdet, disse kriterier er ikke sat ud fra farlighedskriterier men af hensyntil efterforskningen.Den administrative styregruppe i Region Midtjylland har nedsat en arbejdsgruppe,som skal undersøge om, der sker en målgruppeglidning på de regionale og kom-munale tilbud.Kommuner-nes bemærk-ningerFlere kommuner har givet udtryk for, at der for ofte opkræves tillægsydelser. Deter fra enkelte kommuner anført, at priserne på de specialiserede tilbud er megethøje. Bl.a. peges på, at særlig til unge udviklingshæmmede med dom kan det værevanskeligt at finde plads. Når det lykkes, er der ofte tale om meget dyre foranstalt-ninger, en enkelt kommune peger på, at foranstaltningen synes dyrere end rimeligtset i forhold til ydelsen.Der er således i redegørelserne peget på, at tilbud til domfældte udviklingshæm-mede er urimelig dyre, men der er ikke i redegørelserne nærmere beskrivelse afbaggrunden herfor.Høringssva-renes be-mærkningerÆldrerådet i Herning har i høringssvar til Herning Kommune skrevet, at man finderdet foruroligende, at kommunen ikke kan tilbyde bolig til borgere med funktions-nedsættelse, som har ophold på botilbud i anden kommune, og som ønsker at flyttetilbage til deres hjemegn.Sammenfattende er der for de længerevarende botilbud tale om, at kommunalre-formen ikke har haft den store indflydelse på om kommunerne vælger at give læn-gerevarende botilbud i egen kommune eller andre kommuner, der er stadig tale omen kombination af borgerens ønsker og behov samt tilbudets karakter. Kommuner-ne oplyser også, at de ved etablering af nye botilbud fortrinsvis etablerer disse somalmene boliger med fællesarealer.Udviklingsrådet finder det positivt, at der på baggrund af stigende efterspørgsel påpladser til udviklingshæmmede med dom er etableret nye pladser. Udviklingsrådetvil følge udviklingen på området og se om de etablerede pladser er tilstrækkelige tilat dække behovene.VentelisterUdviklingsrådet kunne i redegørelsen for 2007 konstatere, at der var relativt fåhandicappede børn og unge som ventede på et døgntilbud (16). Samtidig var detoplyst, at 292 voksne handicappede personer, som kommunerne havde vurderet tilat have behov for et specielt botilbud, ventede på en egnet bolig.I kommunernes redegørelser for 2008 er der peget på, at der er behov for et cen-tralt landsdækkende ventelistesystem.

Der blev i såvel kommunernes som regionens redegørelser for 2007 peget på, atder var igangsat et fælles arbejde om definition af ventelister. Efter oplysningerne iredegørelserne for 2008 er der endnu ikke noget resultat af dette arbejde. Regio-nen oplyser, at der kan forventes iværksat registrering i 2010.Udviklingsrådet har i forbindelse med redegørelserne bedt om at få oplysninger omventelisterne.20Der er intet i årets redegørelser, som tyder på, at ventelisterne erblevet kortet ned eller, at den tid den enkelte må vente er blevet kortere.Udviklingsrådet finder det yderst påkrævet, at der skabes en ensartet registreringaf ventelister, og vil opfordre til, at kommuner og regioner på landsplan skaber etensartet system. Viden om ventelister er en væsentlig forudsætning for vurderingaf kapaciteten på området. Når Udviklingsrådet peger på et ensartet ventelistesy-stem på landsplan, har det bl.a. sammenhæng med, at borgerne har ret til at be-væge sig på tværs af kommuner og regioner, når de søger botilbud. Tilbudsportalenviser noget om, hvilke botilbud, som findes hvor, men for at få oplysning om plads-ledighed og forventede ventetider, må det enkelte tilbud kontaktes, og det er ikkealtid muligt at få oplyst aktuelle ventetider. Oprindelig var det tanken, at tilbudsda-tabasen også skulle indeholde oplysninger om ventetider/ventelister.Der er efter CIAS tallene for botilbud efter § 108 og Almenboligloven samlet set ta-le om en mindre nedgang mht. det antal personer som modtager et botilbud fraudgangen af 2007 til udgangen af 2008. Der er ikke i rammeaftalen for RegionMidtjylland beskrevet nogen udvidelse af betydning. Det kan derfor ikke antages, atventelisteproblematikken er ændret i væsentlig grad.Venteliste til midlertidige botilbud:Ved årets udgang var der i den midtjyske region:•••80 personer over 18 år, som venter de på et midlertidigt botilbud.110 personer over 18 år, som havde et midlertidigt botilbud men ønskedeat flytte til et andet.219 personer under 18 år, som havde ønsket at få et midlertidigt botilbud, nårde bliver 18 år.Der er også spurgt hvordan de i alt 190 personer over 18 år fordeler sig på person-grupper.22I besvarelsen heraf er der oplyst at være i alt 262 personer over 18 år.

Udviklingsrådet finder det meget uheldigt, at der er så mange personer på venteli-ste til midlertidige botilbud. Der kan i mange tilfælde være tale om behov for af-lastning for familien, så de kan fortsætte med at have slægtningen boende.Udviklingsrådet vil opfordre kommunerne til at finde løsninger på ventelisteproble-met.Venteliste til længerevarende botilbudVed årets udgang var der ifølge de kommunale redegørelser i den midtjyske region:•••225 personer over 18 år, som venter på et længerevarende botilbud.98 personer over 18 år, som har et længerevarende botilbud men ønsker atflytte til et andet.14 personer under 18 år, som har ønsket at få et længerevarende botilbud,når de bliver 18 år.Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med 2007, da de ikke var opdelt påmidlertidige botilbud og længerevarende botilbud.for ventetider ændret.Der er også spurgt, hvordan de i alt 323 personer over 18 år fordeler sig på per-songrupper.23I besvarelsen heraf er der oplyst at være i alt 219 personer over 18år.Fordelingen på persongrupper er ifølge de kommunale redegørelser som følger:Desuden er udregningsmåden

Udviklingsrådet finder det ikke tilfredsstillende, at mange så må vente på at få etbotilbud. Kommunerne opfordres til at øge indsatsen for at få etableret et tilstræk-keligt antal boliger egnet til længerevarende ophold.VentetiderDe gennemsnitlige ventetider var i 2008 fordelt på om personen har eller ikke haret botilbud:•For personer over 18 år som ikke har et botilbud i forvejen, er der oplyst atvære en gennemsnitlig ventetid på 0 til 180 døgn tilmidlertidige botilbudog på 0 til 365 døgn til botilbud beregnet tillængerevarendeophold. Nikommuner har oplyst, at der ikke er ventetid tilmidlertidige botilbud,syvkommuner har oplyst, at der ikke er ventetid tillængerevarende botilbud.•For personer over 18 år, som har et botilbud, men ønsker at flytte til et an-det, er der oplyst at være en ventetid på 0 til 365 døgn til botilbud beregnettillængerevarendeophold. Seks kommuner har oplyst, at der ikke er ven-tetid.•For personer under 18 år, som har ønsket at få et botilbud, når de bliver 18år, er den gennemsnitlige ventetid oplyst at være på 0 til 180 døgn for så-velmidlertidigesomlængerevarendebotilbud. Ti kommuner har for beggebotilbud oplyst, at der ikke er ventetid.Ventetiden fordelt på persongrupper:•For voksne sindslidende er der oplyst at være gennemsnitlige ventetider på0 til 123 døgn tilmidlertidigebotilbud og på 0 til 232 til botilbud beregnettillængerevarendeophold. Ni kommuner har oplyst, at der ikke er venteti-der tilmidlertidigebotilbud, mens otte kommuner har oplyst, at der ikke erventetid tillængerevarendebotilbud.•For voksne fysisk handicappede (incl. senhjerneskadede) er der oplyst atvære gennemsnitlige ventetider på 0 til 351 døgn tilmidlertidigebotilbud

og på 0 til 365 døgn til botilbud beregnet tillængerevarendeophold. Tikommuner har oplyst, at der ikke er ventetid tilmidlertidigebotilbud, og nikommuner har oplyst, at der ikke er ventetid tillængerevarendebotilbud.•For voksne psykisk handicappede (incl. autister) er der oplyst at være gen-nemsnitlige ventetid på 0 til 180 døgn tilmidlertidigebotilbud og på 0 til180 døgn til botilbud beregnet tillængerevarendeophold. Ni kommuner haroplyst, at der ikke er ventetid tilmidlertidigebotilbud og syv kommuner haroplyst, at der ikke er ventetid tillængerevarendebotilbud.Sammenfattende er der tale om forholdsvis mange personer, som må vente længepå at få et egnet botilbud. Dette gælder såvel ønsket om et midlertidigt tilbud somønsket om et længerevarende tilbud. Der er store forskelle i ventetiderne i de en-kelte kommuner. Enkelte kommuner har oplyst, at nogle af de personer, som stårpå venteliste har fået tilbud, men ikke har ønsket at tage imod dette tilbud og i ste-det venter på et konkret tilbud. Det er ikke muligt ud fra det oplyste, at se i hvorstort et omfang, dette gør sig gældende.Udviklingsrådet har bemærket, at der er 98 voksne personer, som har et længere-varende botilbud, og som ønsker at flytte til et andet, samtidig er der i redegørel-serne oplyst at være 225 personer med behov for et længerevarende botilbud efterserviceloven, der ikke har egen bolig, og venter på at få et botilbud. FN-konventionens artikel 18 og 19 om handicappedes rettigheder indebærer bl.a. ret tilat vælge opholdssted, hvor og sammen med hvem, man ønsker at bo uden pligt tilat tage ophold i en bestemt boform. Udviklingsrådet finder det kritisabelt, at borge-re, som har behov for et særligt botilbud, således er begrænset i deres mulighedfor frit at bosætte sig, hvor de ønsker - ikke kun på grund af deres funktionsned-sættelse men også på grund af manglende egnede botilbud.Udviklingsrådet opfordrer derfor kommuner og Regionen til at sikre, at der etable-res et tilstrækkeligt antal boliger for borgere med betydelig og varig nedsat funkti-onsevne, som har behov for hjælp og støtte.Rammeaftalesystemet har til hensigt at afstemme kapacitet i forhold til forventetforbrug. Dette er rammeaftalen i sin nuværende form ikke egnet til. Rammeaftalenomfatter ikke alle tilbud i regionen, hvilket gør det svært at anvende oplysningernesom et planlægningsredskab. Desuden er der ikke taget højde for, at borger frakommuner udenfor regionen også kan søge ophold på tilbud og dermed kan med-virke til, at der bliver underkapacitet. At der så tillige er forskel på, hvordan regio-nerne opbygger rammeaftalen gør, at det desuden bliver vanskeligt at sammenlig-ne kapaciteten fra region til region.Udviklingsrådet vil opfordre Velfærdsministeriet til at tage initiativ til sammen medKL og DR at få udarbejdet såvel ensartede retningslinier for ventelistesystemer somensartede retningslinier for kapacitetsopgørelse i rammeaftalerne, så alle tilbud, derer registreret i Tilbudsdatabasen bliver omfattet. Dette bl.a. for at sikre, at perso-ner med nedsat funktionsevne frit kan tage ophold, hvor de måtte ønske.Nye tilbud i 2008Udviklingsrådet har i bilag 6 samlet redegørelsernes oplysninger om nye og plan-lagte tilbud og aftaler. Her ses på enkelte af de tilbud, som er etableret i 2008.

Der er etableret 8 ”skæve boliger” i Århus Kommune, da det var vanskeligt at findeboliger til borgere med særlige vanskelige problemstillinger. Der er videre etableretenkeltpladser i tilknytning til boformer eller i boligforeninger. Disse har midlertidigkarakter for at løse problemer, som ikke kunne imødekommes i eksisterende bo-former. Århus Kommune har i 2008 etableret nyt bofællesskab med 32 almene bo-liger.Randers Kommune har opført et botilbud til 12 personer, 6 boliger målrettet udvik-lingshæmmede og 6 boliger målrettet sent udviklede.Skive Kommune har i samarbejde med Blå Kors etableret boliger efter servicelo-vens § 110 til socialt udsatte.Hedensted har ændret målgruppen for et bofælles fra at være ældre til nu at væresindslidende.Struer Kommune har planlagt at tage 12 nye boliger til udviklingshæmmede i an-vendelse i 2009.

Region Midtjylland planlægger i samarbejde med Skive Kommune udvidelse medfire boliger på Mentor - et tilbud til personer med autismespektrum forstyrrelser.Region Midtjylland har planlagt udvidelse af Granbakken med 8 pladser for dom-fældte udviklingshæmmede. Regionen har udvidet antallet af støttecenterpladser påSøndersøparken fra 18 ved starten af 2007 til 30 pladser i 2008. Endelig har Regio-nen planlagt at reducere antal pladser fra 27 til 21 i forbindelse med opførelse afetagebyggeri til afløsning af Gårdhaven.Samlet er der tale om mindre pladsudvidelser indenfor flere områder. Da der ikkefindes en samlet opgørelse over kapacitet eller en samlet opgørelse over behov forpladser, er det vanskeligt af vurdere om etablering af nye tilbud er tilstrækkelig.Udviklingsrådet har tidligere opfordret til, at Regionen og kommunerne får skabtdette overblik.Overtagelse af tilbudDer er ingen kommuner, som i 2008 har bedt Region Midtjylland om at overtagedriften af tilbud.

Der har været høje belægningsprocenter på Regionens specialiserede tilbud. På re-gionens tilbud har man oplevet, at de visiterede har en øget grad af kompleksitet ide problemstillinger, de kommer med.Samlet set har kommunerne oplyst, at der er en stigende efterspørgsel på bistandaf socialpædagogisk karakter, og der peges også på, at der er nye persongrupper,som efterspørger denne form for hjælp. Et af høringssvarene peger på, at service-niveauet på området er for lavt.Kommunerne og Regionen har oplyst, at de i forbindelse med opførelse af nye boli-ger og udvidelser af eksisterende døgninstitutioner fortrinsvis opfører disse efteralmenboligloven. Der har i 2008 været enkelte kommunale overtagelser af tilbudfra Regionen, og nogle kommuner har i forbindelse med den langsigtede planlæg-ning inddraget enkelte af de i kommunen liggende Regionsdrevne tilbud.Rammeaftalen omfatter ikke nye tilbud etableret efter kommunalreformen, der fin-des derfor ikke en samlet oversigt over kapaciteten i hele regionen. Et ventelistesy-stem er under udarbejdelse i Regionen og forventes at blive taget i brug i 2010.Udviklingsrå-dets under-søgelseUdviklingsrådets undersøgelse af under 50-åriges ophold på almindelige plejehjempr. 31. december 2007.Udviklingsrådet for Midtjylland har på baggrund af sidste års redegørelse spurgtkommunerne om baggrunden for de i alt 28 personer under 50 år, som opholdt sigpå de almindelige plejehjem d. 31. december 2007.De indsamlede oplysninger fra de 9 kommuner, som havde under 50-årige på al-mindelige plejehjem, viser, at årsagen til opholdene er:

Sammenfattende har kommunerne i 2008 haft fokus på anbringelse af under 50-årige på de almindelige plejehjem og plejeboliger i tilknytning til plejehjem. Hoved-årsagen til, at plejehjemmet vælges, er de særlige plejebehov pågældende har, of-te er der tale om, at der tillige er et ønske om nærhed til pårørende, eller pågæl-dende selv har ønsket placeringen.I de kommunale redegørelser har 12 kommuner oplyst, at de har under 50-årige påalmindelige plejehjem. Udviklingsrådet finder det positivt, at kommunerne har fo-kus på problemstillingen og er meget opmærksomme på de konkrete og individuelleforhold i forbindelse med anbringelsen.Udviklingsrådet har på baggrund af de indhentede oplysninger for 2007 konklude-ret, at anvendelse af almindelige plejehjem som bosted for under 50-årige ikke erudbredt. Når denne løsning vælges, er det fagligt begrundet i et særligt plejebehovog borgerens ønske om at forblive i nærområdet.Sammenfattende er der også i 2008 tale om en løsning, som undtagelsesvis vælgesfor at imødekomme borgerens ønsker og i enkelte tilfælde som midlertidige løsnin-ger.

5.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdetKommunalbestyrelserne er forpligtet til at tilbyde behandling af stofmisbrugere(servicelovens § 101). Et tilbud skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsetil kommunen med anmodning om at komme i behandling. Stofmisbrugeren har rettil at vælge mellem offentlige og godkendte private behandlingstilbud. Den medi-cinske behandling af stofmisbrugere sker efter sundhedslovens regler. Der skal så-ledes være en tæt sammenhæng mellem den sociale og den medicinske indsats.Der skal også tilbydes behandling af stofmisbrugere under 18 år. Ud over denegentlige behandling kan ydelser efter servicelovens §§ 83 og 85 have betydning iforbindelse med et behandlingsforløb.Behandlingstilbud efter serviceloven kan ydes efter bestemmelserne i §§ 85, 86 og102. Udgangspunktet for behandling er, at det sædvanlige behandlingssystem eftersundhedsloven skal anvendes. Der kan være borgere med så alvorlige handicap,sindslidelser, misbrug o.l., at der kræves en særlig indsats eller særlig indretning afbehandlingstilbuddet.Efter § 85 ydes der tilbud om socialpædagogisk træning. Efter § 86 ydes tilbud omgenoptræning og vedligeholdelsestræning. Muligheden for støtte til behandling efter§ 102 omhandler speciel behandlingsmæssig bistand på grund af særlige behov,som kommunen ikke kan dækkes på anden vis.Behandlingstilbud indenfor det sociale område kan inddeles i to områder. Delsstofmisbrugsområdet og dels andre tilbud af behandlingsmæssig karakter.Behandlingstilbud.Med kommunalreformen overtog kommunerne det primære ansvar for genoptræ-ningsindsatsen. Generelt tyder de kommunale redegørelser på, at kommunerne harfået et større overblik over området og søger indsatsen i forhold til de kommunalebehandlingstilbud koordineret.Regionen (hospitalet) skal tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, derhar et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehu-set. I en genoptræningsplan skal patientens behov for genoptræning udredes veden behovsvurdering og ved en grundig faglig udredning af funktionsevnen i forholdtil krop, aktivitet og deltagelse.Når det ikke finder sted, er konsekvensen øget arbejdsmængde på det kommunalegenoptræningscenter, da de selv skal undersøge og udrede de mangelfulde områ-der. Dette kan resultere i længere ventelister på den kommunale genoptræning ogvedligeholdelsestræning.Genoptræning og vedligeholdelsestræningI det oplæg som Bjarne Hastrup, direktør for Ældresagen, holdt på konferencen”Den gode genoptræning” d. 22. september 2008, kom han ind på Ældre Sagensundersøgelser af genoptræningsplanernes anvendelighed samt ventetid på genop-træning fra henholdsvis 2007 og 2008.24Han fremhævede bl.a., at 7 procent af de24

adspurgte kommuner vurderer, at genoptræningsplanerne er fuldt ud anvendelige.Endvidere at Ældresagens undersøgelser viser, at det både for genoptræning ogvedligeholdelsestræning gælder, at ventetiderne er uændrede fra 2007 til 2008.Det fremgår videre af referatet fra konferencen, at det er ergoterapeutforeningensopfattelse, at der udarbejdes flere genoptræningsplaner end tidligere. Disse er dogofte meget mangelfulde, primært vedr. beskrivelse af funktionsevne og beskrivelseaf aktivitets- og deltagelsesdimensionen.CIAS tallene vedrørende genoptræning og vedligeholdstræning efter servicelovens§ 86, stk. 1 og 2 anvendes ikke i denne redegørelse, da de er forbundet med forstor usikkerhed på grund af manglende indberetning fra flere kommuner.Kommuner-nes bemærk-ningerFra kommunerne er der peget på vigtigheden af vedligeholdende træning for atfastholde funktionsniveauet efter udskrivning fra genoptræning. En kommune pegeri den forbindelse bl.a. på, at der ikke er den nødvendige tid i forbindelse med denpraktiske bistand til, at borgeren med guidning eller støtte selv kan udføre dette,dermed er der risiko for, at funktionsniveauet daler hurtigt til niveauet før genop-træningen. Udviklingsrådet finder det uacceptabelt, hvis borgerens funktionsniveausænkes alene som følge af utilstrækkelig kommunal vedligeholdelsestræning.Dette er meget i overensstemmelse med, at der i et høringssvar henvises til, at denbistand der ydes efter servicelovens § 85 er utilstrækkelig til at fastholde og for-bedre funktionsniveau.Udviklingsrådet finder, at det er nødvendigt, at retningslinierne vedrørende genop-træningsplaner strammes op, så planernes anvendelighed øges. Det er vigtigt, atder er god koordinering mellem de tilbud, der gives i sundhedsvæsnets regi og detilbud, der efterfølgende iværksættes i kommunen.Behandlingstilbud i øvrigtKommunerne har efter servicelovens § 102 mulighed for give tilbud af behand-lingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller med særlige sociale problemer, når der ikke kan ydes behand-lingstilbud efter anden lovgivning. Bestemmelsen anvendes bl.a., når kommunenikke selv har mulighed for at anvise et behandlingstilbud, og borgerens behand-lingsbehov må dækkes af f.eks. private udbydere, som ikke har aftaler med kom-munen eller regionen.Selvom der er en del kommuner, som ikke har indberettet CIAS tal vedrørendedenne bestemmelse, viser de indberettede tal en jævnt lav tilgang. Dette kan til-skrives, at der er tale om en bestemmelse, som kun anvendes i de helt specielle til-fælde.Misbrugsbehandling.Stofmisbrugere, der ønsker at komme i behandling, skal have hurtige og effektivetilbud. Der er frit valg mellem offentlige og godkendte privat behandlingstilbud. Derer garanti for social behandling inden for 14 dage, og der er ligeledes garanti forsocial behandling for stofmisbrug af unge under 18 år i særlige tilfælde.

Der ses en vis stigning med hensyn til tilgangen til misbrugsbehandling på voksen-området i forhold til 2007, hvorimod det samlede antal personer i behandling ikkeer steget væsentligt. Dette kan have sammenhæng med kortere behandlingsforløb.Kommunernes vurdering af de indberettede tal kommer ikke ind på dette.På ungeområdet ses derimod et fald i tilgangen til misbrugsbehandling i forhold til2007, antal personer i behandling viser også et mindre fald. Denne tendens be-kræftes af de kommunale oplysninger om antallet af unge, som er i behandling vedudgangen af 2008. Af de kommunale redegørelser ses, at der er i alt 109 unge un-der 18 år i misbrugsbehandling pr. 31. december 2008 mod 133 i 2007.Skema 19Unge under 18 år visiteret til misbrugsbehandling per 31. dec. 2008

Der er store variationer fra kommune til kommune med hensyn til udviklingen påområdet, enkelte kommuner oplever, at der generelt er stigende efterspørgsel påbehandlingstilbud, mens andre kommuner har oplevet et fald i tilgangen i 2008.Der er efter enkelte kommuners oplysning forholdsvis få personer, som benyttet sigaf muligheden for fritvalg mellem offentlige og godkendte private behandlingstil-bud. Det er kommunen, der træffer afgørelse om behandlingsformen. Der er kom-muner, som finder, at det er vanskeligt at lave den fulde udredning indenfor be-handlingsgarantien, men alle tilbydes samtale i løbet af de første 14 dage efterhenvendelsen. En enkelt kommune har oplyst, at der arbejdes ud fra en målsæt-ning om, at alle voksne, som ønsker stofmisbrugsbehandling, tilbydes 1. samtaleindenfor fem dage, i 2008 er dette mål nået fuldt ud.Udviklingsrådet finder grund til at understrege, at behandlingsgarantien indebærer,at en stofmisbruger inden for 14 dage efter henvendelsen skal tilbydes social be-handling, et tilbud om samtale kan i sig selv ikke anses for iværksat behandling. Ienkeltstående tilfælde kan det selvfølgelig ikke afvises, at samtalen kan være et ledi behandlingen.De fleste kommuner indgår i et mellemkommunalt samarbejdemed hensyn til

misbrugsbehandlingen. Samarbejderne vedrører såvel rådgivningsdelen som selveden sociale behandlingsdel både døgnbehandling og ambulant behandling. Der sesaf de kommunale redegørelser at være en omfattende erfarings og vidensdelingmellem kommunerne på misbrugsområdet.Kommuner-nes bemærk-ningerDer er etableret forskellige former for støtte og rådgivningsforanstaltninger i kom-munerne, som dels har forebyggende sigte og dels har et behandlende sigte. OdderKommune har således etableret et støttecenter, hvor der sideløbende med den am-bulante behandling ydes socialpædagogisk støtte. Horsens Kommune har opretteen mobil rådgivningstjeneste for socialt udsatte.Viborg og Ringkøbing-Skjern kommuner har i samarbejde med Kriminalforsorgenstartet et projekt, hvor misbrugskonsulenter arbejder opsøgende i arresthuse for atmotivere til behandling for misbrug. I Århus Kommune samarbejdes med Kriminal-forsorgen vedrørende projekt ”bedre løsladelse.”Lemvig Kommune har misbrugsmedarbejder, som opsøger ungdomsmiljøer og herer til rådighed med samtaler, rådgivning m.m. til de unge.Flere kommuner har lavet teams, som bredt yder støtte og anden hjælp til ungemed misbrugsproblemer. Der er i arbejdet med de unge misbrugere generelt fokuspå forældreinddragelsen. Der lægges også stor vægt på, at der løbende sker tilpas-ninger, så de aktuelle behov matches.Der er generelt stort fokus på forældreinddragelsen. I det opsøgende arbejde pegesder på, at der indenfor kategorien ledige og sygemeldte er grund til at sætte fokuspå opsporing, motivation og behandling. Der peges også på, at der til gruppen afamfetamin og kokain misbrugere er behov for nye behandlingstilbud, da de traditi-onelle tilbud ikke appellerer til denne gruppe.

Der peges på, at weekend-misbrug hos unge er et problem, som bør have særligfokus. En del unge giver udtryk for, at de kan styre misbruget, men de er sjældentopmærksom på, at weekenden bliver længere og længere.Der peges fra flere kommuner på, at der er behov for at få fokus på dobbeltbela-stede og personer med personlighedsforstyrrelser og neurologisk skadede, så derkan tilrettelægges særlige behandlingstilbud til disse grupper.Sammenfattende oplyses det i redegørelserne, at der i en række kommuner erigangsat projekter i forhold til unge med misbrug. De unge søges gennem projek-terne motiveret til at gå i behandling.Flere kommuner peger på, at der er behov for andre behandlingstilbud end de tra-ditionelle, men der beskrives ikke nærmere, hvilke tilbud der overvejes. I redegø-relserne for 2007 pegede flere kommuner på, at der var behov for at få undersøgt,om intensiv dagbehandling kunne være et supplement til døgnbehandling. Der eringen kommuner, som i redegørelserne for 2008 har oplyst, at der er iværksat un-dersøgelser m.m. for at få afdækketvirkningen af forskellige tiltag på området.Der er heller ikke oplysning om iværksættelse af nye tiltag på området.Overtagelse af tilbudSkanderborg kommune overtog 1. december 2008 misbrugsbehandlingen fra Regi-on Midtjylland.Favrskov kommune har indgået aftale med Århus Kommune om, at misbrugsbe-handlingen i Favrskov fra 1. januar 2009 varetages af Århus Kommune.Odder Kommune har indgået samarbejdsaftale med Horsens Kommune på mis-brugsområdet.Norddjurs Kommune har indgået aftale med Syddjurs Kommune om køb af behand-lingstilbud.De regionsdrevne rusmiddeltilbud Skovvang i Holstebro og Rusmiddelcenter Midtjyl-land i Århus overtages i 2009 af kommunerne. Regionen vil dog fortsat stå for læ-geydelser til stofmisbrugere i det tidligere Århus amt (undtaget Århus og Randerskommuner).Sammenfattende ses således en tendens til, at kommunerne i høj grad selv ønskerat varetage misbrugsområdet. Der er i 2008 som i 2007 en mindre stigning i antalvoksne misbrugere i behandling, mens antallet af unge også i 2008 er stabilt. Ud-viklingsrådet kan ikke ud fra redegørelserne vurdere virkningen af denne udvikling.

Der er 10 kommuner, som har etableret et egentligt ledsagerkorps, mens enkeltekommuner benytter ydelser fra hjemmevejledergruppen. I 15 kommuner givesborgerne mulighed for selv at finde ledsagere - oftest i samarbejde med kommu-nen. Der er dog i de fleste kommuner tale om en kombination, hvor der ud fra bor-gerens individuelle ønsker og ledsagebehov ydes ledsager fra det kommunale korpseller ved ledsager, som borgeren selv finder.Mange kommuner peger som i 2007 på problemet med at skaffe det nødvendigeantal ledsagere. Bl.a. Århus Kommune giver i redegørelsen udtryk for, at der an-vendes mange ressourcer på at tiltrække den nødvendige arbejdskraft til at udføreledsagelsen.I forhold til 2007 er der en tendens til i højere grad at lade borgerne finde ledsage-re, det kan enten være i samarbejde med kommunen eller på egen hånd.Kommunerne har oplyst, at der i gennemsnit udnyttes fra 28 til 99 % af de bevil-gede timer. Flere kommuner har oplyst, at en af årsagerne til, at den enkelte ikkefuldt udnytter de 15 timers ledsagelse, er, at det ikke har været muligt at skaffeledsagere eller, at ledsagelsen er ønsket på tidspunkter, hvor der ikke har væreledsagere til rådighed. Det har ligeledes været meget vanskeligt at finde vikarer,når ledsagere har været syge, dette har i flere tilfælde ført til aflysning af den plan-lagte aktivitet.Nogle kommuner har oplyst, at der er flere borgere, som kun ønsker ledsagelse i fåtimer og derfor ikke har noget ønske om at udnytte alle 15 timer.Sammenfattende giver kommunerne i redegørelserne udtryk for, at der er et stabiltforbrug af ledsageordninger, nogle kommuner oplever en mindre stigning. Der sesikke at være nogen ændringer i kommunernes bevillingspraksis med hensyn til in-dividuel ledsagelse. Det gennemgående i de kommunale bemærkninger er som i2007, at det er vanskeligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal ledsagere.De omlægninger med hensyn til organisering af ledsageordningen, der var i flerekommuner i 2007, er faldet på plads. Hovedparten af kommunerne har organiseretordningen i en form for et kommunalt ledsagekorps, men samtidig med mulighedfor at borgeren selv ansætter ledsager.

bejdsmarked. Udviklingsrådet vil dog samtidig opfordre kommunerne til at haveopmærksomheden på det sociale element, som er meget væsentligt i de beskyttedebeskæftigelser.Høringssva-renes be-mærkningerLEV i Herning har i deres høringssvar henvist til projekt ”KLAP” og peger på, at så-vel lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som lov om personligassistance til personer i job med løntilskud fjerner de sidste rester af strukturellebarrierer for erhvervskarriere for personer med nedsat funktionsevne. I den forbin-delse henvises også til muligheden for, at en førtidspension kan sættes på pause ien periode. ”KLAP” projektet har til formål at bryde vanetænkningen med hensyn tilanvendelse af praktikpladser og etablering af arbejdspladser til udviklingshæmme-de som beskyttet beskæftigelse. Det handler for projektet ikke kun om at give deudviklingshæmmede større udfordringer i tilværelsen, men også om en mere opti-mal anvendelse af samfundets ressourcer.Udviklingsrådet vil opfordre kommunerne til aktivt at støtte op om ”KLAP” projektetog medvirke til at fremme projektets målsætning.Ved udgangen af 4. kvartal var der indberettet, at 2.952 personer havde tilbud ibeskyttet beskæftigelse med en svarprocent på 100. Ved udgangen af 4. kvartal2008 er der 2.752 med en svarprocent på 95.CIASSkema 23

Det fremhæves fra flere kommuner, at beskyttet beskæftigelse i højere grad skalåbne sig og have fokus på arbejdsaspektet. Der er i flere kommuner taget initiativtil at samordne tiltag indenfor den beskyttede beskæftigelse med arbejdsmarkeds-afdelingens tiltag. Flere nævner således, at den beskyttede beskæftigelse så vidtmuligt tilrettelægges med henblik på beskæftigelse på det almindelige arbejdsmar-ked evt. i fleksjob. Udviklingen i retningen af mere arbejdsmarkedsorienterede til-tag er også fremhævet på ungeområdet, hvor arbejdspraktik i stigende grad an-vendes i det forebyggende arbejde overfor unge med sociale problemer.Kommuner-nes bemærk-ningerDet er fra enkelte anført, at der er oplevet takststigninger på området. OdderKommune har således bemærket, at flere driftsansvarlige har ændret på takst-strukturen, så taksten afspejler den enkeltes støttebehov frem for en gennemsnits-takst.Udviklingen på takstområdet bør eventuelt tages op i den administrative styregrup-pe.

soner, som har længerevarende botilbud i anden kommune, har været et øget antalhenvendelser om tilbud i hjemkommunen, det vil for en del af disse personer ogsåmedføre skift af dagtilbud.Generelt opleves der ikke ventetider på dagtilbud. Der kan dog være en vis vente-tid, når en borger ønsker et konkret tilbud, og der ikke aktuelt er plads her. Dagtil-budsområdet er med hensyn til ventetider som botilbudsområdet præget af mang-lende data.Udviklingsrådet finder, at selvom der ikke generelt er væsentlige ventetider, er derbehov for, at der skabes oversigt over ventetider på området. Som en enkelt kom-mune har bemærket med hensyn til ventetider til botilbud, så er der for borgeren todele i ventetiden dels sagsbehandlingstiden fra en henvendelse til, der foretages vi-sitation, og dels ventetiden fra visitation til, der gives et konkret tilbud. For borge-ren opleves det hele som ventetid.Aktivitetstilbud har i en del kommuner samtidig karakter af samværstilbud, det erderfor ikke muligt at trække en klar skillelinie. Efterfølgende behandles kort desamværstilbud, som har karakter af væresteder o.l.SamværstilbudKommunerne driver en del væresteder for handicappede, psykiatribrugere, unge ogudsatte. En lang række af disse væresteder drives af frivillige organisationer medstøtte fra kommunen, ofte i kombination med rådgivningscentre. Disse tilbud hartypisk ikke visitation, men borgerne kan komme anonymt direkte fra gaden. Derhar ikke vist sig ændringer på området som følge af kommunalreformen. Udvik-lingsrådet har i løbet af 2008 fulgt området og finder, at den frivillige indsats ogstøtten hertil er vigtig. Værestederne er vigtige for at give mange borgere tryghed ihverdagen og et socialt netværk. Udviklingsrådet vil fortsat have opmærksomhedpå området.Kommuner-nes bemærk-ningerRanders Kommune har i redegørelsen for 2008 anført, at der har været et skred iværestedernes brugergruppe, gruppen af massivt belastede er blevet mindre. Tilgengæld er der kommet en tilgang af mindre belastede borgere.Sammenfattende for dagtilbud til voksne er, at mange af aktivitetstilbudene erknyttet sammen med botilbud. Der er forholdsvis korte ventetider hvis nogen, derer oftest tale om stor fleksibilitet i tilbudene, så der foretages merindskrivning. In-denfor tilbud om beskyttet beskæftigelse er der ved at udvikle sig et tættere til-knytning til det almindelige arbejdsmarked, og der er flere kommuner, som på for-skellig vis søger at få flere handicappede ind i ”almindelige jobs”. Væresteder erfortsat er vigtigt element i den sociale indsats overfor borgere, som har behov forstøtte og social kontakt i hverdagen.

Hjælpemidler.Hjælpemiddelområdet indgår ikke i CIAS opgørelserne. Af de kommunale redegø-relser fremgår det blandt andet, at flere kommuner finder, at der er stigende udgif-ter til hjælpemidler. Der er fra en enkelt kommune peget på, at det først er i løbetaf 2008, at sagsbehandlingen på hjælpemiddelområdet er kommet på plads efterkommunesammenlægningerne. Udgiftsniveauet i 2008 anses derfor for mere reali-stisk end i 2007.Der mange kommuner som har oplyst, at især udgifter til høreapparater er stærktstigende. Herudover peges der på syns og IT hjælpemidler som et område, hvorder er mere fokus, end der var tidligere.Kommuner-nes bemærk-ningerSilkeborg Kommune oplyser i redegørelsen, at der ikke længere er løbende bevillin-ger på hjælpemiddelområdet. Borgeren skal aktivt søge, dette har ført til et fald på10%. Der er ligeledes på området for inkontinens og stomihjælpemidler en prak-sisændring, som har ført til revurdering af bevillingerne, da nogle af følgeproduk-terne vurderes at være forbrugsgoder. Ændringen medfører, at borgeren årligt skalsøge samme hjælpemiddel, og kommunen skal sagsbehandle.Borgerne er i øvrigt blevet mere aktive omkring ansøgninger om hjælpemidler bl.a.oplyses, at det oftere forekommer, at borgeren på forhånd har søgt information omudbudet af hjælpemidler på markedet, bl.a. ved brug af internettet.Høringssva-renes be-mærkningerHandicaprådet i Syddjurs Kommune har i høringssvaret skrevet, at kommunens in-terne retningslinier om, at der ikke samtidig kan bevilges el-køretøj til henholdsvisudendørs og indendørs brug. Kommunen har ikke kommenteret udtalelsen, Udvik-lingsrådet vil derfor påpege, at der uanset kommunens kvalitetsstandard skal fore-tages en individuel og konkret vurdering af borgerens behov for hjælpemidler.Udviklingsrådet kan ikke ud fra redegørelserne se, hvilken virkning det har for bor-geren, at kommunen eksempelvis ændrer bevillingspraksis så, der ikke længere gi-ves løbende bevillinger. Udviklingsrådet har tillid til, at ændringen ikke medfører, atdet gøres besværligt for borgerne at få de nødvendige hjælpemidler.Endelig har flere kommuner peget på den praksisændring, der er sket med hensyntil el-køretøjer for så vidt angår de ældre borgere, hvor el-køretøjer nu vurderes atvære et forbrugsgode. Dette mener nogle kommuner kan være medvirkende til ennedgang i ansøgningerne om el-køretøjer.Den ændrede praksis med hensyn til vurderingen af el-køretøjer som forbrugsgodemå efter Udviklingsrådets opfattelse ikke føre til, at borgere, som har et klart behovfor et el-køretøj som hjælpemiddel, skal anskaffe dette som forbrugsgode. Udvik-lingsrådet har tillid til, at kommunerne vil vurdere den enkeltes behov og ud fra enkonkret vurdering yde støtten til forbrugsgode, eventuelt som forbrugsgode derudelukkende fungerer som hjælpemiddel.Organisering af hjælpemiddelområdetSilkeborg kommune overtog 1. januar 2008 undervisning, råd og vejledning m.m.vedrørende høreapparatet fra Region Midtjylland. Alle funktioner vedrørende ser-

vicering af høreapparatbrugere er nu samlet i et center, hvilket, oplyser kommu-nen, har medført, at brugerne oplever en bedre service.Der drives en række hjælpemiddelcentre m.m. enten af en enkelt kommune eller afflere kommuner i fællesskab. Der sker en udveksling af viden mellem de enkeltehjælpemiddelcenter ligesom, der købes ydelser fra hinanden.Der er et Regionalt Samråd på hjælpemiddelområdet mellem kommuner og RegionMidtjylland, hvor der bl.a. har været arbejdet med afklaring mellem hjælpemidlerog behandlingsredskaber.Sammenfattende for hjælpemiddelområdet har der også i 2008 været flere organi-satoriske ændringer. Der kan ikke på baggrund af oplysningerne i de kommunernesog Regionens redegørelser siges noget om virkningen af disse ændringer. Der er ikommunerne opmærksomhed på udgiftsniveauet indenfor hjælpemiddelområdet,flere kommuner har således peget på, at niveauet er stigende.På hjælpemiddelområdet som på en række andre områder har flere kommuner la-vet gennemgang af de løbende bevillinger, enkelte kommuner har oplyst, at derfremadrettet gives færre løbende bevillinger. Enkelte kommuner har peget på, atpraksisændringen vedrørende el-køretøjer kan bevirke, at der kommer færre an-søgninger. Udviklingsrådet har ikke grundlag for at vurdere praksisændringerne,men vil følge udviklingen.Biler.Kommunerne skal yde støtte til personer med varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentliggrad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde er arbejde eller gennemfø-re en uddannelse uden brug af bil. Støtten ydes i form af rentefrit lån til køb af bil.Kommuner-nes bemærk-ningerFlere kommuner har peget på, at stigningen i antallet af bevilgede biler i 2008 ernoget større end i 2007. Dette mener kommunerne kan henføres til densagsmængde, som blev ophobet i kølvandet på kommunesammenlægningerne.Kommunerne er ved at have afviklet dette efterslæb.Ellers mener kommunerne, at udviklingen på området ikke viser de store udsving,når det ses over hele året. Der kan dog være store variationer fra kvartal til kvar-tal, hvilket skyldes sagsbehandlingstid og ventetid på levering.På baggrund af, at kommunerne pr. 1. januar 2007 overtog kompetencen til attræffe afgørelser vedrørende bevilling af støtte til køb af bil, har Det Sociale Nævn iMidtjylland gennemført en praksisundersøgelse af kommunernes afgørelser om be-villing af støtte til køb af bil.25I undersøgelsen indgår 6 midtjyske kommuner: Lemvig, Norddjurs, Randers, Ring-købing-Skjern, Silkeborg og Skive. Statsforvaltningen kommer frem til at kun 7 %af de undersøgte sager er fuldt oplyste og anbefaler derfor, at kommunerne i høje-25

re grad påser, at der i sagerne findes dokumentation for eksempelvis ansøgers va-rige funktionsnedsættelse, daglige kørselsbehov og mulighed for at færdes.Af undersøgelsen fremgår det, at 6 % af sager vedrørende biler omhandler børn ogunge i alderen 0-18 år, mens 15 % vedrører 19 til 40-årige, og 58 % vedrører 41 til65-årige, endelig udgør over 65-årige 21 %. 71% af bilerne bevilges på trivsels-mæssigt grundlag, mens 13 % bevilges på erhvervsmæssigt grundlag, de sidste 8% er uoplyst.Det fremgår videre af undersøgelsen, at begrundelsen i 53% af sagerne er i over-ensstemmelse med forvaltningslovens regler herom.Ny statistik fra Ankestyrelsen viser, at kommunernes sagsbehandlingstid i gennem-snit i 2007 var på 8,9 måneder. Dette er et fald på 1,3 måneder i forhold til 2006.Den kortere gennemsnitlige sagsbehandlingstid skyldes, at relativt flere sager afgø-res inden for de første 6 måneder.26Der er således tale om, at den samlede sagsbehandlingstid faldt i det første år,hvor afgørelseskompetencen fuldt ud overgik til kommunerne. Tidligere indstilledekommunerne sagerne til afgørelse i amtet.Sammenfattende er der ikke væsentlige ændringer på bilstøtteområdet. Kommu-nerne har i løbet af 2008 fået afviklet de sager, som hobede sig op i forbindelsemed kommunalreformen. Hovedparten af de bevilgede biler bevilges på trivsels-mæssigt grundlag. I Statsforvaltningens praksisundersøgelse oplyses, at begrun-delsen i 53% af sagerne er i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. Derses således at være rum for forbedring i den kommunale sagsbehandling. Der erikke i redegørelserne eller de forannævnte kilde noget, der tyder på, at det harmedført ændringer med hensyn til bevilling af støtte til bil efter serviceloven, atkompetencen med kommunalreformen overgik til kommunerne.Boligindretning.Kommunen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligenbedre egnet som opholdssted for den pågældende.Kommuner-nes bemærk-ningerFlere kommuner har peget på, at antallet af ansøgninger om mindre boligændringerer faldet. Den generelle boligmasses løbende opgradering i de senere år, mener fle-re kommuner, har ført til, at boligerne samtidig gøres mere handicapegnede, hvor-for der ikke er det samme behov for mindre boligændringer. Der er til gengæld lidtflere større boligændringssager.Der peges også på, at borgerne i øget grad ønsker selvstændighed, og derfor øn-sker elektroniske boligindretninger som dør og vindues åbnere, også selvom de har24-timers hjælp.Der er ligeledes peget på, at der er et øget pres på boligændringer, som vedrørerarbejdsmiljøforhold for hjælpere, f.eks. loftlifte. Dette kan bl.a. tilskrives at flere26

borgere forbliver i eget hjem. Også ansøgninger om boligændringer i forbindelsemed multihandicappede børns forbliven i eget hjem synes at være stigende.Udviklingsrådet har ikke tal der belyser ændringen i typen af boligændringsansøg-ninger.Fra 2009 vil kommunerne ikke længere indberette tal vedrørende boligindretning tilCIAS.Udviklingsrådet finder det positivt, at boligmarkedet i almindelighed bliver mere ogmere tilgængelig for personer med funktionsnedsættelser. Det er ligeledes en gun-stig udvikling, at der er øget fokus på arbejdsmiljøet for handicaphjælpere m.fl., såbl.a. tunge løft undgås.Sammenfattende er der tale om, at der med hensyn til støtte til boligindretning ersket en udvikling, hvor der er færre mindre boligændringer, mens der synes at væ-re kommet flere af de større og mere omfattende boligændringer. Ansøgningerneom bilstøtte synes at være forholdsvis konstant, kommunerne har i 2008 afslutteten del sager, som hobede sig op efter kommunalreformen, men sagsbehandlingsti-den gik dog ned til 8,9 måneder i 2007.På hjælpemiddelområdet har flere kommuner oplyst, at der er stigende udgifter.Der er flere kommuner, som har revurderet løbende bevillinger, og enkelte oplyser,at dette har ført til fald i antal af bevillinger. Ud fra de kommunale redegørelserkan ikke ses, hvilken betydning dette har for borgerne. Det er i høringssvarene etenkelt handicapråd, som har anført, at der er flere tilfælde af utilstrækkelig bevil-ling af hjælpemidler.

Kapitel 6: Udviklingen inden for specialundervisnings-områdetPå specialundervisningsområdet følges udviklingen efter Folkeskoleloven, Lov omSpecialundervisning og Lov om uddannelse til unge med særlige behov.Specialundervisningsområdet består bl.a. af den almindelige specialundervisning.Dette område er der ikke fokuseret på i denne redegørelse, idet der dels ikke ersket ændringer i opgaven i forbindelse med kommunalreformen, dels har ministeri-et de nødvendige oplysninger til at danne sig et overblik over området. Udviklings-rådet ser derimod på specialundervisning i den overvejende del af undervisningsti-den (tidligere kaldet Vidtgående Specialundervisning). Her udgør støtten mere end12 timer ugentligt. Støtten kan ske som enkeltintegrerede forløb, som undervisningi specialklasser eller på specialskoler. For alle afgørelser på området er der klage-adgang til Klagenævnet for Vidtgående specialundervisning.Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følgeaf fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt under-visning og rådgivning. Undervisningen har til formål at afhjælpe eller begrænsevirkningerne af funktionsnedsættelsen. Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbed-re deltagerens mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder oghjælpemidler, der øger deltagerens mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet.Eksempler på specialundervisning for voksne kan være specialundervisning, der af-hjælper eller begrænser virkningerne af deltagerens funktionsnedsættelse, eksem-pelvis træning i at anvende et stemmestyret EDB-udstyr. Specialundervisning tilvoksne ordblinde er overgået til staten, der tilbyder denne i VUC regi, og såledesikke omfattet af redegørelsen.Pr. 1. august 2007 fik kommunerne pligt til at tilbyde et 3-årigt uddannelsespro-gram, der sammensættes individuelt, til alle unge med særlige behov. Målgruppener udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, eksempelvis autister,unge med psykiske lidelser, unge med erhvervet hjerneskade og sentudviklede. Til-budet er alene for unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ung-domsuddannelse med specialpædagogisk støtte. Det kan bestå af elementer fradaghøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler, erhvervsskoler, værksteder, praktik-ophold osv. Formålet er, at den unge skal få en så selvstændig voksentilværelsesom muligt. Afgørelser på området, kan indklages for Klagenævnet for vidtgåendespecialundervisning.

blevet bedre i det forløbne år. Udviklingsrådet vil derfor anbefale at flere til-bud på kommunikationsområdet indgår i bekendtgørelsen om lands- oglandsdelsdækkende tilbud.Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden:Det kan konstateres, at kommunerne i højere grad er opmærksomme på at vi-sitere til egne tilbud. Udviklingsrådet kan dog ikke på baggrund af de kommu-nale redegørelser vurdere, om kommunernes etablering af lokale specialun-dervisningstilbud har ført til en højnelse af specialundervisningen eller ej. Rå-det er imidlertid opmærksom på, at ”Skole og Samfund” har peget på, at detvil være vanskeligt at etablere et lokale tilbud, som kan løfte opgaven fra læ-seklassen for børn og unge i skolepligtig alder med svære læse- og stavepro-blemer. Ligesom Regionen udtrykker bekymring for at en række højt speciali-serede tilbud vil falde bort.Voksenspecialundervisning:Redegørelserne til Udviklingsrådet har for 2008 tegnet et billede af voksen-specialundervisningen, der meget ligner forrige år. Hovedparten af kommu-nerne har ikke gennemført ændringer på området. Det antydes dog at be-hovet er let stigende. I øvrigt er området kendetegnet ved, at kommunernetypisk anvender tilbud både i og udenfor kommunen. Især på de mest spe-cialiserede tilbud vender kommunerne blikket ud over kommunegrænsen.Hovedparten af kommunerne melder ikke om ventetid på området.Uddannelse af unge med særlige behov:De kommunale redegørelser viser, at der er stor forskel på de unges forsørgel-sesgrundlag under uddannelsen. Udviklingsrådet finder det vigtigt, at de ungei ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov ligestilles med andre ungemed hensyn til forsørgelsesgrundlag, det vil sige, at de unge kan søge SU.Udviklingsrådet vil i forbindelse hermed anbefale, at Undervisningsministerenovervejer ændringer i lovgivningen.Udviklingsrådet finder også, at det er en glædelig udvikling, at der etableresmange muligheder for de unge, som kommer på ungdomsuddannelsen for un-ge med særlige behov. En bred vifte af uddannelsestilbud og praktiksteder erer med til at udvide tilbuddet til de svageste brugere. Udviklingsrådet er dogopmærksom på, at LEV har påpeget, at kommunerne generelt bør brede palet-ten mere ud i deres konkrete valg i forbindelse ungdomsuddannelsen.Udviklingsrådet finder videre, at det er vigtigt, at de unge gives mulighed forat skabe sociale netværk, knytte venskaber og afprøve sig selv i sociale sam-menhænge. Der er for en stor del tale om en gruppe af unge, som ikke udenvidere kan indgå i de almindelige ungdomsmiljøer. Derfor er det et vigtigtelement i tilknytning til ungdomsuddannelsen, at de unge kan skabe egne kul-turer og ungdomsmiljøer på kollegier o.l. Da der er tale om unge med særligebehov, skal det sikres, at der også ydes nødvendig støtte i bo- og fritidstilbudsamt støtte til udvikling af sociale kompetencer.

6.2 Beskrivelser og analyse af udviklingen inden for specialundervisnings-områdetMed kommunalreformen var der et ønske om, at beslutninger om specialundervis-ning skulle træffes tæt på borgeren, og at sammenhængen mellem specialunder-visningen og den almindelige undervisning skulle styrkes.De fleste amtslige institutioner blev overtaget af kommunerne. Visse institutionerblev dog i stedet lands- og/eller landsdelsdækkende. Regionsrådene overtog ansva-ret for driften af disse. Undervisningen af ordblinde overgik til VUC.De lands- og landsdelsdækkende institutioner er:••••••••••BørneklinikkenDøvblindecentretFredericiaskolenGeelsgaardskolenInstitut for Blinde og SvagtsynedeKolonien FiladelfiaNyborgskolenRefnæsskolen/Synscenter RefnæsÅlborgskolenSkolen ved Kastelsvej

Der er ikke i Midtjylland lands- og/eller landsdelsdækkende undervisningsinstitutio-ner, men Regionen skal indgå i koordineringen med de øvrige regioner omkring delands- og landsdelsdækkende institutioner.Region Midtjylland pegede i forbindelse med sidste års redegørelse på, at kommu-nikationsområdet er meget trængt i regionen. Situationen er ikke blevet bedre i detforløbne år. Udviklingsrådet vil derfor anbefale at flere tilbud på kommunikations-området indgår i bekendtgørelsen om lands- og landsdelsdækkende tilbud.Udviklingsrådet anbefalede også i redegørelsen for 2007 Undervisningsministerietog Velfærdsministeriet, at overveje ændringer, så der sikres specialiserede tilbud ialle fem regioner.

Samtidig er der identificeret en række ændrede driftsforhold, jf. endvidere bilag 6.Her skal kort nævnes følgende;I 2008 drev Region Midtjylland Center for syn og kommunikation, som pr. 1. januar2009 blev overtaget til Århus Kommune og Viborg Kommune.Silkeborg Kommune har i 2008 ansat tale/høre lærere, hvorfor den socialpædagogi-ske bistand ikke længere ydes fra Taleinstituttet i Århus.Skive Kommune har opsagt aftale på syn og teknologi området.Horsens kommunen har i løbet af 2008 overtaget specialrådgivningen og specialun-dervisningen til hørehæmmede, blinde og svagtsynede, personer med tale- ogstemmevanskeligheder, progredierende lidelser, bevægelseshandicappede samtpersoner med hjerneskadede. Disse blev tidligere betjent af Center for kommunika-tion og hjælpemidler i Vejle.Regionensbemærknin-gerI forlængelse heraf konstaterer Region Midtjylland følgende: Region Midtjylland op-lever, at en række kommuner vælger egne løsninger frem for regionale løsningerpå specialrådgivning til tale-, høre- og synshandicappede til trods for, at langt defleste kommuner efter Region Midtjyllands opfattelse og erfaring ikke vil kunne op-nå en tilstrækkelig volumen som grundlag for at drive en række tilbud på området.Andre kommuner vælger i stedet at benytte de særlige helt eller delvist objektivtfinansierede tilbud i henholdsvis Region Nordjylland og Region Syddanmark. Denneudvikling vurderer Region Midtjylland på sigt kan betyde, at borgere med særligebehov og problemer ikke i Midtjylland vil kunne tilbydes ekspertise udviklet medudgangspunkt i bæredygtige faglige miljøer, fordi der ikke inden for regionen vilkunne tilbydes undervisnings- og behandlingsforløb til målgruppen, ligesom der ik-ke vil kunne fastholdes en faglig ekspertise på området med henblik på at udbyggeden faglige udvikling.

6.2.1 Socialpædagogisk bistand til førskolebørnHovedparten af de midtjyske kommuner oplyser, at der ikke er sket ændringer påspecialundervisningsområdet for så vidt angår den socialpædagogiske bistand tilførskolebørn. Det hverken i visitationen eller i tilrettelæggelse af tilbudene.Flere kommuner har imidlertid i 2008 planlagt en øget indsats for at imødegå enforventet stigning i antallet af sårbare børn og unge. Denne indsats vil i høj grad gåud på udbygning af tilbudene i nærområderne samt sikre sammenhæng mellem detgenerelle og det forebyggende arbejde, påpeges det. Politikken i forhold til de sår-bare børn og unge medtænkes i f.eks. skolepolitikken, dagtilbudspolitikken og bør-nekulturpolitikken.KlagenævnetsrapportKlagenævnet for vidtgående specialundervisning har på landsplan modtaget to sa-ger om specialpædagogisk bistand ved et af de mere specialiserede tilbud drevet af

6.2.2 Almindelig specialundervisningDen almindelige specialundervisning foregår på de fleste folkeskoler. Ansvaret forressourceforbruget i forbindelse med specialundervisningen er præget af den enkel-te skoles pædagogiske grundlag med vægt på den enkelte elevs behov.Den almindelige specialundervisning indgår i den ramme, som kommunerne læggerud til den enkelte skole. Det er med andre ord den enkelte skoles faglige vurderin-ger, som er afgørende i forhold til de almindelige specialundervisningstilbud. Det ersåledes i tråd med Salamanca-erklæringen, når børn med særlige behov søges til-godeset i det skolesystem og de skoler, der er etableret for hovedparten af børn.I forbindelse med redegørelsen for 2007 kunne Udviklingsrådet konstatere, at derikke umiddelbart var ændringer i undervisningstilrettelæggelsen eller indholdet her-af, som direkte kunne tilskrives kommunalreformen.Der er ikke i Rådets almindelige drøftelser kommer oplysninger, som tyder på at si-tuationen var anderledes i 2008.

6.2.3 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstidenVisse elever har vanskeligheder, som ligger ud over de muligheder, som kan rum-mes inden for den almindelige specialundervisning. Det kan være elever, som haradfærdsproblematikker, psykiatriske diagnoser eller elever med udviklingsforsinkel-se. Den udvidede specialundervisning til disse elever kan foregå som enkeltintegre-rede forløb og som undervisning i specialklasser eller i specialskoler.I de kommunale redegørelser oplyses, at der i højere grad visiteres til lokale tilbud,idet kommunerne er blevet større og dermed har mulighed for at etablere en merespecialiseret vifte af tilbud. Skanderborg oplyser eksempelvis, at det større befolk-ningsgrundlag har medført, at det efter kommunesammenlægningen har været mu-ligt at oprette specialklasserækker for børn med autismespektrum. Kommunen un-derstreger dog samtidig, at der fortsat er en række områder, hvor der visiteres tilspecialiserede tilbud udenfor kommunen.Enkelte kommuner har i 2008 hjemtaget elever fra specialklasser og specialskoler iandre kommuner. Bevæggrundene til hjemtagelserne har fortrinsvis været ønskerfra forældre og kommunens ønske om at giver tilbudet i nærområdet. Det har lige-ledes spillet ind, at barnet i de konkrete sager har passet godt ind i den målgruppekommunens eget tilbud dækkede. Der er ikke i høringssvarene givet udtryk for, athjemtagelserne har givet fagligt dårligere tilbud, derimod er der peget på, at destørre kommuner efter kommunesammenlægningen giver mulighed for at speciali-sere tilbudsviften.27

Flere kommuner har foretaget ændringer i visitationen til støtte i den overvejendedel af undervisningstiden. Primært har ændringerne haft til formål at højne kvalite-ten i tilbudene og kun i enkelte tilfælde har formålet været at opnå besparelser.Regionensbemærknin-gerI en bemærkning på kommunikationsområdet finder Region Midtjylland anledningtil at påpege, at Regionen i 2008 har været i dialog med kommunerne omkringfremtid og finansiering af rehabiliteringsklassen på Tale- og Høreinstituttet.28Bag-grunden herfor har været et meget lavt aktivitetsniveau i 2007. Rehabiliteringsklas-sen er undervisningstilbud til senhjerneskadede børn med henblik på at finde debedste permanente tilbud til den enkelte elev. Regionen peger i den forbindelse på,at der ikke findes et andet lignende tilbud i regionen. Dialogen førte ikke en løsningmed sig, og man vil medio 2009 se på belægningen og i samråd med kommunernebeslutte om tilbuddet skal nedlægges. Det er i øvrigt Regionens vurdering, at der ide enkelte kommuner ikke er grundlag for at opbygge tilbuddet.Tale- og Høre Instituttet lukkede i øvrigt i skoleåret 2007/2008 instituttets læse-klasse. Læseklassen var et tilbud til børn og unge i skolepligtig alder med sværelæse- og staveproblemer. Regionen påpeger, at læseklassen havde et højt speciali-seret tilbud til børn og unge med svær ordblindhed, som søges drevet videre på etændret, usikkert grundlag, da kun få kommuner ønsker at forpligte sit til at brugetilbuddet.Såfremt kommunerne ikke ønsker at benytte de specialiserede tilbud på Tale- ogHøre Instituttet og ikke ønsker at indgå i forpligtende samarbejder på området, vildet ikke være muligt at opretholde ydelserne. Det vil betyde, at højt specialiseredetilbud, som har eksisteret i en årrække, vil falde bort, skriver Regionen videre i sinredegørelse.HøringssvarSkole og Samfund i Odder finder det i øvrigt meget betænkeligt, at læseklassen erlukket og peger på, at det bliver vanskeligt for kommunen at løfte opgaven.KlagenævnetsrapportKlagenævnet for vidtgående specialundervisning afsluttede i 2008 346 folkeskole-sager, 162 af disse blev realitetsbehandlet. Den hyppigste klageårsag i folkeskole-sagerne var afslag på støtte i den overvejende del af undervisningstiden.Klagesagerne på folkeskoleområdet har kønsmæssigt fordelt sig med 25% piger og75% drenge. Den hyppigst forekommende henvisningsårsag (17%) i de afsluttedefolkeskolesager var vanskeligheder forbundet med asperger/autismespektrum for-styrrelser.Det fremgår af Klagenævnet for vidtgående specialundervisnings rapport for 2008,at Nævnet i 6% af de realitetsbehandlede folkeskolesager har påpeget, at afgørel-ser om specialundervisning skal meddeles skriftligt til forældrene.I fire af de sager vedrørende specialundervisning på folkeskoleområdet, som Klage-nævnet for vidtgående specialundervisning har realitetsbehandlet i 2008, har

kommunerne inddraget usaglige kriterier i forbindelse med afgørelsen. I 2007 varder ingen sager med sådanne påtaler.I de midtjyske kommuner var der 33 klagesager på folkeskoleområdet i 2008, i 8af disse sager omgjorde Klagenævnet kommunernes afgørelse. Klagerne kom fra 8af de 19 kommuner i Midtjylland.VentetiderFor så vidt angår ventetider har syv af de 19 midtjyske kommuner oplyst at haveventetider på tilbud til specialundervisning i den overvejende del af under-visningstiden. Der er dog kun fire kommuner, der har konkretiseret den gennem-snitlige ventetid på de forskellige målgrupper på området.Påundervisningstilbud til børn og unge med udviklingsforstyrrelserhar:••1 kommune oplyst en gennemsnitlig ventetid på 20 uger,3 kommuner har oplyst en gennemsnitlig ventetid på 0 uger.

I skabelonen til specialundervisningsområdet har udviklingsrådet ud over de oven-for nævnte målgrupper også spurgt til ventetider for børn og unge med generelleindlæringsvanskeligheder, læse- og skrivevanskeligheder, høre-, syns- samt bevæ-gelsesvanskeligheder. For disse målgrupper oplyser de fire kommuner at have enventetid på 0 uger.Kommuner-nes bemærk-ningerI en bemærkning til ventetiderne, gør en kommune opmærksom på, at situationer,hvor der i et skoleår er fyldt op i specialskoler og specialklasserækker, skyldes ven-tetiden, at visitationen til specialklasser oftest foregår i februar og marts månedermed opstart i klasserne i august måned. Der vil derfor til en række tilbud være en”naturlig” ventetid fra visitation til eleven begynder i tilbudet.Der peges i øvrigt på, at mange pårørende opfatter tiden -frade henvender sig omet tilbud,tilderes barn rent faktisk får et undervisningstilbud - som en ventetid.Det er tit sagsbehandlingen og afklaringen af den enkeltes undervisningsbehovm.m., som kan tage tid. Ventetid er i Udviklingsrådet skabeloner defineret som ti-den fra et barn visiteres til et tilbud, og indtil vedkommende starter i tilbuddet.Hvor der i et skoleår er fyldt op i specialskoler og specialklasser, gives der vidtgå-ende specialundervisning som enkeltintegreret ordning, indtil der bliver plads.

Handicaprådet i Ringkøbing-Skjern Kommune finder det øvrigt beklageligt, at derikke er udarbejdet ventelister med hensyn til specialundervisningen, da det dermedikke er muligt at oplyse omfanget af ventetiden eller baggrunden herfor.Det er meget forskelligt fra kommune til kommune om behovet for specialundervis-ning i den overvejende del af undervisningstiden oplyses at være stigende ellerstagnerende. De fleste kommuner oplyser dog, at der er et stigende pres på områ-det. Århus Kommune oplyser eksempelvis, at der er igangsat en kvalitetsudvik-lingsindsats indenfor det specialpædagogiske område, som skal se på udvikling afeffektmål og indikatorer for budgetmål. I sig selv et prisværdigt projekt. Bruger re-præsentanter i Udviklingsrådet har dog fremført, at området presses af et stigendeantal henvisninger og faldende budgetter. Det er i redegørelserne ikke omtalt,hvordan et stigende pres håndteres – og hvilken betydning det får for de enkeltebrugere.29Udviklingsrådet kan ikke på baggrund af de kommunale redegørelser vurdere, omkommunernes etablering af lokale specialundervisningstilbud har ført til højere,uændret eller lavere kvalitet af specialundervisningen. Det kan kun konstateres, atkommunerne i højere grad visiterer til egne tilbud. Rådet er opmærksom på, atSkole og Samfund i Odder har peget på, at det vil være vanskeligt at etablere et lo-kale tilbud, som kan løfte opgaven fra Tale- og Høreinstituttets læseklasse for børnog unge i skolepligtig alder med svære læse- og staveproblemer. Rådet er videreopmærksom, at Region Midtjylland generelt udtrykker en bekymring for at højtspecialiserede tilbud på området vil falde bort.For så vidt afspejler en del af redegørelserne en efterhånden ”klassisk” diskussionom, hvornår en kommune har et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag til at varetagemere specialiserede tilbud. Redegørelserne giver ikke noget entydigt svar herpå.Udviklingsrådet vil derfor opfordre kommunerne til generelt at være opmærksom-me på behovet for særlig ekspertise i forbindelse med undervisning af børn og ungemed særlige behov.Det bør videre bemærkes, at syv kommuner har ventetider på området. Udviklings-rådet finder helt generelt ventetider beklageligt.

Den forholdsvis store gruppe af personer i rubrikken andet skyldes bl.a., at flerekommuner har oplyst, at de ikke fører statistik på modtagernes problemstillinger,og derfor har valgt denne kategori.En vurdering af udviklingen fra 2007 til 2008 er vanskelig, da der kun forelå tal fraca. halvdelen af de midtjyske kommuner i 2007. Ud fra kommunernes oplysningerer antallet af voksne med behov for specialundervisning let stigende, dette dækkerover en forholdsvis stabil udvikling med hensyn til den kompenserende specialun-dervisning og en stigning med hensyn til ungdomsuddannelsen for unge med særli-ge behov.Fire kommuner er sammen med Region Midtjylland ved at forbedre den statistiskeregistrering af voksne borgere der modtager et tilbud på undervisningsområdet.Der foreligger endnu ikke resultater af dette arbejde.Kommunerne løser opgaver indenfor den kompenserende specialundervisning påmange forskellige måder såvel i egentlige skoletilbud, i kombination med dagtilbud,på kommunikationscentre og som i tilbud gennem oplysningsforbund. De flestekommuner har tilbud i egen kommune, men benytter dog også tilbud i andre kom-muner, da der er stor spredning i de behov, der er. Det er især de mest specialise-

rede tilbud, som benyttes i andre kommuner, ligesom de lands og landsdelsdæk-kende tilbud anvendes.Hovedparten af kommunerne oplyser i øvrigt, at man ikke i 2008 har gennemførtændringer af specialundervisning for voksne. Fem kommuner har dog peget påændringer, som primært er af organisatorisk karakter. Horsens Kommune har dogopsagt aftale med Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle – med hen-visning til, at kommunen selv ønsker at forestå tilbuddene.Struer kommune oplyser i øvrigt, at der ud over tilbud efter specialundervisningslo-ven, ydes tilbud som har til formål at kompensere eller nedsætte følgerne af enfunktionsnedsættelse som integreret del af dagtilbud efter servicelovens § 104, ek-sempelvis musik, madlavning, IT, svømning, gymnastik m.m.VentetiderFor så vidt angår voksenspecialundervindervisning oplyser 15 kommuner (79 %),at man ikke har ventetid.Horsens Kommune oplyser, at der i 2008 har været ventetid på specialrådgivnings-opgaver, som købes hos andre leverandører, det vedrører hørehæmmede, blindeog svagtsynede, personer tale- og stemmevanskeligheder, bevægelseshandicappe-de og personer med hjerneskader.Ellers oplyses ventetider på området oftest at have sammenhæng med, at opstartaf holdundervisningen foregår halv- eller helårligt eller, at der ikke har været elevernok til opstart af et hold.KlagenævnetsrapportKlagenævnet kan behandle klager over retlige spørgsmål i sager om kompenseren-de specialundervisning til voksne. Retlige forhold handler om, at kommunen ikkeoverholder loven, eller bruger den forkert. Borgernes eneste mulighed for at klageover selve tilbuddet, er at klage over kommunen — til kommunen.I 2008 afsluttede klagenævnet 28 voksensager. 8 af disse klager vedrørte afgørel-ser truffet af kommunerne i Midtjylland.36 % af sagerne på landsplan blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen pågrund af væsentlige sagsbehandlingsfejl. I 35% af sagerne blev kommunens afgø-relse opretholdt, i 11 % af sagerne valgte kommunerne at genoptage sagen medhenblik på at opnå enighed med klageren. De sidste 18% blev afvist.Redegørelserne til Udviklingsrådet har for 2008 tegnet et billede af voksenspecial-undervisningen, der meget ligner forrige år. Hovedparten af kommunerne har ikkegennemført ændringer på området. Det antydes dog at behovet er let stigende. Iøvrigt er området kendetegnet ved, at kommunerne typisk anvender tilbud både iog udenfor kommunen. Især de på de mest specialiserede tilbud vender kommu-nerne - ikke overraskende - blikket ud over kommunegrænsen. Hovedparten afkommunerne melder ikke om ventetid på området.

6.2.5 Uddannelse af unge med særlige behovDen 1. august 2007 trådte lov om ungdomsuddannelse af unge med særlige behovi kraft, jf. lbk. nr. 564 af 6. juni 2007.Ungdomsuddannelsen er for unge 16 – 25-årige, som ikke har mulighed for at gen-nemføre en traditionel ungdomsuddannelse med støtte. Elever på ungdomsuddan-nelsen indgår i et fællesskab, hvor undervisningen bliver lagt til rette, så den pas-ser til den enkelte elev og dennes mål.Undervisningen omfatte bl.a. emner og fag, der handler om arbejde, bolig og fritid.Der arbejdes alene og sammen med andre om at planlægge og gennemføre forskel-lige former for undervisning og arbejdsopgaver. Sideløbende med undervisningengennemføres et praktikforløb af varierende længde.Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vurderer, om den enkelte indgår i mål-gruppen for ungdomsuddannelsen og således kan komme ind på den 3-årige ung-domsuddannelse for unge med særlige behov. Der udarbejdes et udkast til en ud-dannelsesplan for uddannelsen. UU indstiller herefter til kommunens visitationsud-valg om, den unge skal tilbydes uddannelsen. Der er ikke noget fast starttidspunktpå uddannelsen, så den kan påbegyndes løbende henover året.Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er udmeldt som særligt tema påundervisningsområdet. Temaet behandles – i lighed med voksenspecialundervisnin-gen - ikke særskilt i kapitel 7 men indgår som en del af redegørelsen på specialun-dervisningsområdet.Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov – i MidtjyllandI efteråret 2007 var der 120 elever indskrevet i ungdomsuddannelser for unge medsærlige behov. Dette tal er for skoleåret 2008/2009 steget til 313. Der er såledesen tilgang på lidt under 200. Der er ikke oplyst evt. afgang efter første år.De 313 elever fordeler sig på de midtjyske kommuner på følgende vis:Skema 26Elever i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov

Da ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er ny, har en sammenligningmed tallene fra 2007 begrænset værdi. En lang række kommunerne er først kom-met i gang med uddannelsestilbudene fra 2008. Gennemgående forventer kommu-nerne, at der vil være en øget tilgang i de kommende år.Der pågår i flere kommuner stadigt et informationsarbejde for at gøre ungdomsud-dannelse for unge med særlige behov bredere kendt, ligesom der arbejdes med for-skellige modeller for at lave uddannelsestilbud, som kan tilpasses de individuellebehov. Der er tale om et uddannelsesforløb, som tilrettelægges meget individuelt,men samtidig finder alle kommuner, at der skal lægges vægt på, at der etableretsociale netværk for de unge i forbindelse med uddannelsen.Der var i Midtjylland 295 unge, som søgte om optagelse på en ungdomsuddannelsefor unge med særlige behov i 2008. De fordeler sig på kommunerne på følgendevis:

Tallet på ansøgninger om optagelse i 2008 kan tyde på, at ungdomsuddannelser afunge med særlige behov dækker et behov, som ikke blev dækket før.Der er enkelte kommuner, som giver udtryk for, at der stadig er en vis uklarhedmed hensyn til målgruppen. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunerne og ud-dannelsestilbudene er opmærksom på de muligheder, der er for specialpædagogiskstøtte ved andre ungdomsuddannelser, så der ud fra den enkeltes forudsætningertilrettelægges et individuelt og målrettet tilbud.Over halvdelen af de midtjyske kommuner anvender tilbud i anden kommune. Denhyppigste grund til, at der vælges et tilbud i en anden kommune, er, at kommunenikke selv har et undervisningstilbud, som modsvarer den unges behov eller, at derikke er et tilstrækkeligt specialiseret tilbud i egen kommune. Forældrenes og denugens ønsker indgår desuden i ni kommuner, som et meget væsentligt element,når der skal vælges uddannelsessted.Det er i særlig grad tilbud, som indeholder et kollegietilbud, som er populære.Kommunerne tager dog udgangspunkt i den enkelte elevs samlede behov, når dervælges uddannelsessted.At tilbud, hvor der samtidig er mulighed for at bo, er særlig populære, kan efter fle-re kommuners opfattelse skyldes, at de unge i særlige grad lægger vægt på det so-ciale element i ungdomsuddannelsen.122 unge – ca. 1/3 af alle unge, som går på ungdomsuddannelse for unge medsærlige behov, er samtidig indskrevet i et døgntilbud.Skema 27Elever på ungdomsuddannelser for unge med særlige behov - med samtidigt døgntilbud

de enkelte skoler, som finder praktikpladser. Der er indtil nu kun begrænset erfa-ring med praktikforløb. Det forventes dog, at der vil blive anvendt en bred vifte afpraktiksteder såvel i kommunale dagtilbud, beskyttet beskæftigelse som i privatevirksomheder. Holstebro Kommune har i øvrigt ansat en praktikkoordinator, somkan være opsøgende i forhold til virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kom-munale tilbud.Randers kommune har tilrettelagt uddannelsen så eleverne på tværs af årgangeneinddeles efter sociale og personlige kompetencer. Undervisningen organiseres i ba-sisundervisning, liniefag, valgfagsundervisning og idræt. Praktikforløbene foregårprimært i revalideringsinstitutioner og beskyttet beskæftigelse.HøringssvarLEV Herning peger i øvrigt på behovet for, at ungdomsuddannelsen tilrettelæggesindividuelt med elementer fra forskellige uddannelser og praktiksteder. Med refe-rence til Landsforening LEV – projekt-KLAP anføres dog, at samfundets anvendelseaf ”lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov” er knap så visionær,som der ligges op til i loven. I praksis bliver det ofte til en gentagelse af tidligere ti-ders praksis – hvilket vil sige visitation til beskyttede værksteder.ForsørgelsesgrundlagHøringssvarDer er stadig nogle uklarheder med hensyn til de unges forsørgelsesgrundlag, mensde følger en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Dansk Handicap iHolstebro peger på de store uligheder i de unges forsørgelsesgrundlag som et pro-blem, der bør findes en løsning på.Flere kommuner har da også peget på, at der bør gives mulighed for, at unge somgår på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kan få SU. De unges for-sørgelsesgrundlag varierer meget. De unge, som har opsparing f. eks. en børneop-sparing, kommer let i klemme. De kommunale redegørelser afslører også en storvariation i de unges forsørgelsesgrundlag, jf. nedenstående diagram:

AfklaringsforløbDer er store forskelle på den gennemsnitlige varighed af afklaringsforløbet til ud-dannelsen. Enkelte kommuner oplyser, at denne er 0 uger. Ellers ligger variationenfra fire uger til 12 uger. Den gennemsnitlige varighed af afklaringsforløbet er som i2007 ca. 9 uger.Der er peget på, at nogle udbydere af ungdomsuddannelsen for unge med særligebehov ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til opgaven med afklaringsforløb.En kommune peger på, at afklaringsforløb hos en udbyder af ungdomsuddannelsenfor unge med særlige behov kun peger på samme udbyder i det videre forløb. Lige-ledes finder kommunen, at det kan være vanskeligt at flytte den unge, når ved-kommende først er startet i et tilbud.VentetidHovedparten af kommunerne oplyser, at der ikke har været ventetid på ungdoms-uddannelsen i 2008. En kommuner har oplyst, at der på ungdomsuddannelsen forunge med særlige behov er en ventetid på gennemsnitligt 27 uger for personermed bevægelsesvanskeligheder samt personer med sociale og miljøbetingede van-skeligheder. En anden kommune har ikke oplyst ventetider, men anfører dog, atder kan være ventetid fra bevilling til skoleårets opstart.KlagenævnetsrapportI 2008 modtog Klagenævnet 44 sager vedrørende ungdomsuddannelsen for ungemed særlige behov. Fra de midtjyske kommuner blev der modtaget i alt 15 sager.Asperger/autismespektrum er den hyppigste henvisningsgrund i klagesagerne påungdomsuddannelsesområdet, som det også er i folkeskolesagerne.I 2008 afsluttede Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 16 sager og treaf disse blev realitetsbehandlet. I 75% af de afsluttede sager var klageårsagen, atder var givet afslag på ungdomsuddannelse.Med hensyn til de tre sager som Klagenævnet realitetsbehandlede i 2008, blevkommunens afgørelse omgjort i 2 sager, mens klageren i den tredje ikke fik med-hold.Udviklingsrådet finder, at etablering af ungdomsuddannelsen for unge med særligebehov endelig har givet de unge, som ikke kunne tage en anden ungdomsuddan-nelse med socialpædagogisk støtte mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Ud-viklingsrådet finder det vigtigt, at de unge i ungdomsuddannelsen for unge medsærlige behov ligestilles med andre unge med hensyn til forsørgelsesgrundlag, detvil sige, at de unge kan søge SU. Kommunernes redegørelser har i den forbindelsedokumenteret, at der er stor forskel på forsørgelsesgrundlaget for de unge på ung-domsuddannelsen.Udviklingsrådet finder også, at det er en glædelig udvikling, at der etableres mangemuligheder for de unge, som kommer på ungdomsuddannelsen for unge med sær-lige behov. Den brede vifte af uddannelsestilbud og praktiksteder er er med til atudvide målgruppen til de svageste brugere.

Udviklingsrådet finder videre, at det er vigtigt, at de unge gives mulighed for atskabe sociale netværk, knytte venskaber og afprøve sig selv i sociale sammenhæn-ge. Der er for en stor del tale om en gruppe af unge, som ikke uden videre kan ind-gå i de almindelige ungdomsmiljøer. Derfor er det et vigtigt element i tilknytning tilungdomsuddannelsen, at de unge kan skabe egne kulturer og ungdomsmiljøer påkollegier o.l. Da der er tale om unge med særlige behov, skal det sikres, at der og-så ydes nødvendig støtte i bo- og fritidstilbud samt støtte til udvikling af socialekompetencer.Udviklingsrådet ser derfor også med tilfredshed på, at antallet af elever på ung-domsuddannelsen for unge med særlige behov er steget betydeligt – selv, når dertages højde for, at 2007 var et opstartsår, hvor loven først trådte i kraft i andethalvår. Det fremgår dog også af redegørelserne, at der i flere kommuner fortsatpågår et arbejde med at udbrede kendskabet til ungdomsuddannelsen. Ellers erområdet karakteriseret ved, at over halvdelen af kommunerne anvender tilbud iandre kommuner, og ca. 1/3 af de unge er samtidig indskrevet i et døgntilbud.Ventetider er, ifølge kommunernes oplysninger, generelt ikke noget problem påområdet.

Kapitel 7: Særlige temaerVelfærdsministeren har bedt udviklingsrådene om i redegørelsen for 2008 at havesærligt fokus på tilbud til personer med erhvervet hjerneskade.Undervisningsministeren har bedt udviklingsrådene have særlig fokus på specialun-dervisning og anden særligt tilrettelagt undervisning til unge og voksne med særli-ge behov.Velfærdsministeriets temaTilbud til per-soner mederhvervethjerneskadeUdviklingsrådene skal således beskrive og vurdere i hvilket omfang, der er sketændringer i tilbuddene og i de ydelser, der i 2008 er givet til børn, unge og voksnemed erhvervet hjerneskade, og hvilken betydning eventuelle ændringer har for ind-satsen for de omfattede målgrupper. Der tænkes på både midlertidige og varige bo-tilbud, genoptræning og vedligeholdelsestræning samt specialrådgivning.Udviklingsrådene skal bl.a. se på, om der er tilbud til personer med erhvervet hjer-neskade, som er blevet reduceret/udvidet eller nedlagt/planlagt nedlagt og hvorfor.Endvidere skal udviklingsrådene se på, om der truffet beslutninger om etablering afnye kommunale eller regionale tilbud til personer med erhvervet hjerneskade. En-delig skal udviklingsrådene se på, om der er etableret tværfaglige samarbejder påområdet, om der er sket væsentlige ændringer i kommunernes visitationspraksis,om der er en ensartet udvikling i kommunerne, og om der er forskel på hvilkenrådgivning/genoptræning borgerne får i de enkelte kommuner.Undervisningsministeriets temaSpecialunder-visning og an-den særlig til-rettelagt un-dervisningLoven om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov trådte i kraft 1. au-gust 2007, og herved blev unge udviklingshæmmede og andre unge med særligebehov ligestillede med andre unge, således at alle unge har mulighed for at gen-nemføre en ungdomsuddannelse.Udviklingsrådene skal i deres redegørelser for 2008 særligt behandle kommunernesbrug af uddannelsestilbud og praktiksteder herunder, hvilke tilbud der anvendes udover de kommunale institutioner, samt kommunernes inddragelse af elementer fraandre uddannelser i uddannelsesplanerne. Endvidere skal udviklingsrådene se påungdomsuddannelsens muligheder for at give den unge tilknytning til et ungdoms-miljø.Kompenserende specialundervisning for voksne har været givet efter selvstændiglov siden 1980. Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 er an-svaret for specialundervisning for voksne placeret hos kommunalbestyrelsen, derskal sørge for, at der er tilbud til de borgere, der har behov herfor.Udviklingsrådene skal i 2008 have fokus på kommunikationscentrene og undervis-ningen af hjerneskadede, samt om der er sket ændringer i de eksisterende institu-tioners betjening og serviceydelser vedrørende specialundervisning for voksne.

Det af velfærdsministeren udmeldte særlige tema er indarbejdet i de spørgsmål,som udviklingsrådene har bedt kommuner og regioner tage udgangspunkt i vedudarbejdelse af redegørelsen. Da undervisningsministeren først udmeldte sit særli-ge tema efter udsendelsen af spørgeskemaerne, har kommunerne skullet besvarede spørgsmål, der rejses i dette tema, i spørgeskemaets afsluttende fritekstfelt. Deter dog Udviklingsrådets vurdering, at temaet i en vis udstrækning er dækket af deøvrige spørgsmål i spørgeskemaet vedrørende specialundervisningsområdet.Udviklingsrådet Midtjylland – eget temaUdviklingsrådene kan i henhold til bekendtgørelsen om udviklingsråd som led ikommunalreformen selv tage initiativ til at sætte fokus på særlige temaer. Udvik-lingsrådet Midtjylland har i den forbindelse stillet nogle konkrete spørgsmål vedrø-rende udviklingen i de kommunale serviceniveauer. Kommunernes svar dannergrundlag for afsnit 7.3.

Alt i alt kan det konstateres, at der i mindre omfang er udvidet tilbud til per-soner med erhvervet hjerneskade i det midtjyske område, samt at der ikke erreduceret eller decideret nedlagt tilbud. Der er ligeledes – i en vurdering af re-gionen som helhed - i begrænset omfang oprettet (eller truffet beslutning her-om) nye tilbud til personer med erhvervet hjerneskade.For så vidt angår tværfaglige kommunale og/eller regionale samarbejder harkommunerne i Midtjylland sammen med Regionen været de første til at etab-lere et fælles Hjerneskadesamråd. Omkring en tredjedel af kommunerne haransat hjerneskadekoordinator og alle kommuner udpeget kontaktpersoner påområdet. Tre kommuner har hjerneskaderådgivning, hvor enkelte andre kom-muner i øvrigt oplyser at have indgået aftaler hermed.Visitationspraksis har ikke ændret sig voldsomt. Hovedparten af kommunerneoplyser, at de stort set visiterer som før kommunalreformen. På voksenområ-det er der dog enkelte kommuner, der i højere grad visiterer til tilbud i heleregionen, mens enkelte andre i højere grad ser sig i stand til at give tilbud iegen kommune.De kommunale redegørelser har samlet set antydet visse kommunale forskelle– om end der næppe er grundlag for at pege påvæsentligeforskelle, som ad-spurgt i Velfærdsministeriets skrivelse om særligt tema for 2008-redegørelsen.Lægges en oplysning fra Hjerneskadesamrådet til grund, må det imidlertid

En meget stor del af hjerneskader skyldes apopleksi og rammer især ældre menne-sker. Apopleksi omtales ofte som blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Der skalher iværksættes et bredt spektrum af foranstaltninger med træning, støtte og om-sorg i forhold til den apopleksiramte - uanset dennes alder.De almindeligste følger af apopleksi er halvsidig lammelse og talebesvær. Der kandog også være mere skjulte følger. En væsentlige del af de personer, som rammesaf apopleksi vil efter genoptræning blive selvhjulpne.For børn og midaldrende er traumer i form af slag mod hovedet f.eks. ved trafik-ulykker, fald og vold blandt de almindeligste årsager. Følgerne af slag er meget for-skellige fra person til person. Det er derfor her nødvendigt med et noget mere vari-eret tilbud.En hyppig følge af slag mod hovedet er mentale forandringer. Langt de fleste per-soner bliver selvhjulpne efter slag mod hovedet. Der er dog enkelte, som får sværefysiske skader og derfor får et behov for varig pleje.For alle hjerneskadede er det vigtigt, at der er kontinuitet i behandlingstilbudenesåledes, at der efter udskrivning fra hospital iværksættes de nødvendige genoptræ-ningstilbud. Den hjerneskadede vil i mange tilfælde være udstyret med en behand-lingsplan fra hospitalet.UdskrivningerUdviklingsrådet Midtjylland har anmodet Region Midtjylland om en oversigt over an-tal udskrivninger fra hospitaler i regionen i 2008.31I alt udskrev man fra de midtjy-ske sygehuse 965 personer i 2008 med hjerneskade. Heraf var ni personer under18 år. 925 af de i alt 965 personer havde bopæl i en af de 19 midtjyske kommu-ner.32

Ovenstående er som nævnt en opgørelse over antallet af udskrivninger fra midtjy-ske hospitaler. Oversigten siger med andre ord ikke noget om, hvor mange perso-ner, der i alt har en hjerneskade, ligesom den heller ikke siger noget om, hvor storen procentdel kommunerne har givet et tilbud af den ene eller den anden slags.Tabellen er alligevel medtaget i nærværende redegørelse for at give et indtryk afdet rent kvantitative behov for tilbud til personer med erhvervet hjerneskade.33Det fremgår ikke overraskende, at erhvervet hjerneskade i høj grad er en aldersbe-tinget lidelse, hvilket en del kommuner også peger på i deres redegørelser, idet degør opmærksom på, at der er meget få børn og unge med erhvervet hjerneskade ideres kommune. Eksempelvis oplyser Randers Kommune (regionens næststørste),at de på børneområdet årligt har ca. 1 barn, der får en hjerneskade. Det betyderdog efter Udviklingsrådets opfattelse ikke, at fokus på indsatsen overfor børn afden grund bliver mindre vigtig. Rådet vil i den forbindelse opfordre kommunerne tilat bruge VISO i højere grad.

Udvidelse af tilbudI en vurdering af udviklingen af tilbud til personer med erhvervet hjerneskade harVelfærdsministeriet som nævnt fundet det vigtigt at se på om de eksisterende til-bud har ændret sig – i form af udvidelser, reduktioner eller egentlige nedlæggelserheraf. På voksenområdet oplyser seks kommuner (32 %), at man har udvidet tilbudtil personer med erhvervet hjerneskade. De resterende har ikke ændret deres tilbudi 2008. Der er med andre ord efter det oplyste ikke nedlagt eller reduceret tilbud tilpersoner med erhvervet hjerneskade. Der er ikke oplyst ændringer på børne- ogungeområdet.34Konkret beskrives der øget normering på midlertidige pladser,pladsudvidelser på bostøtteområdet, pilotprojekt for unge med erhvervet hjerne-skade i form af et ugentligt klubtilbud, opnormeret specialrådgivning, forbedredefysiske rammer, nye pladser i botilbud samt ibrugtagning af bofællesskab med lej-ligheder for personer med erhvervet hjerneskade.Region Midtjylland oplyser i øvrigt at have taget enkelte pladser i brug til unge mel-lem 15 og 18 år på Høskoven – et tilbud til voksne med hjerneskade. Regionen fin-der det ikke altid hensigtsmæssigt, at unge mellem 15 og 18 år gives samme tilbudsom mindre børn. Regionen har derfor i enkeltstående tilfælde indskrevet 15 til 18-årige på Høskoven.Udviklingsrådet kan dog ikke – ud fra de kommunale redegørelser – fuldt ud vurde-re karakteren og omfanget af de beskrevne udvidelser af tilbud. En kommune oply-ser eksempelvis, at kommunen har udvidet bostøtteområdet med 23 pladser sva-rende til en udvidelse på 15 %, andre om ”forbedrede fysiske rammer” og ”øgetnormering”. Mest markant i billedet står nok Horsens Kommune, der beskriver enopnormering i tilbuddet Hjernekernen (et specialrådgivningstilbud) blevet opnorme-ret fra ca. 40 borgere til ca. 80.Ovenstående siger ikke noget om udviklingen i mere kvalitative termer. Det skaldog i den sammenhæng bemærkes, at kommunerne også har skullet oplyse, hvadkommunen har ønsket at opnå ved ændringerne. Af de seks kommuner, der haroplyst at have udvidet et givent tilbud, peger fire kommuner på, at man har ønsketat højne kvaliteten i tilbuddet, tre kommuner forklarer, at et behov for øget kapaci-tet ligger bag beslutningen om at udvide et tilbud. En enkelt kommune peger på, atman har udvidet målgruppen i et konkret tilbud til personer med erhvervet hjerne-skade. Ovenstående siger dog ikke noget om, hvorvidt kvaliteten så rent faktisk erhøjnet, men ”alene” at dette har været intentionen. Med dette forbehold in mentefinder Udviklingsrådet det positivt, at øget kapacitet og kvalitativt fokus synes atvære drivkraften på dette område.Samlet set kan Udviklingsrådet konstatere, der i mindre omfang er udvidet tilbud tilpersoner med erhvervet hjerneskade, at disse varierer i såvel omfang som karak-ter, samt at der ikke er reduceret eller decideret nedlagt tilbud. Så vidt de eksiste-rende tilbud.

Oprettelse af nye tilbudVendes blikket mod etableringen af nye tilbud peger fire kommuner (21 %) på vok-senområdet på, at der i er truffet beslutning herom. Tre af de fire kommuner – År-hus Kommune, Randers Kommune og Ringkøbing-Skjern – er i øvrigt også at findeblandt de kommuner, der jævnfør ovenstående har udvidet tilbud. Det er med an-dre ord landsdelens to største samt syvende største kommune, der går igen på det-te område. Konkret drejer det sig om oprettelse af et genoptræningstilbud medmidlertidige boliger, holdtræning/læringsforløb og samt et klubtilbud til unge. Altandet lige ikke højtspecialiserede tilbud.Endelig oplyses det, at Regionen udvider antallet af pladser på en af Regionensspecialiserede afdelinger for udadreagerende senhjerneskadede.Så vidt de kommunale redegørelser direkte adspurgt om forholdene for personermed erhvervet hjerneskade. Som det blandt andet fremgår af bilag 6 ”Ændringer itilbud m.m.”, er der oprettet en del andre nye tilbud i kommunerne. Tilbud, hvorafen del principielt også kan benyttes af personer med erhvervet hjerneskade. Udvik-lingsrådet kan dog ikke sige noget entydig om, i hvilken grad dette er tilfældet. Po-inten er her ”blot” at slå fast, at der sandsynligvis er flere nye tilbud, der ikke nød-vendigvis retter sig direkte mod personer med erhvervet hjerneskade, men somogså anvendes til personer med hjerneskade. En lignende problemstilling findes og-så i CIAS-statistikkerne, der ikke opgør efter diagnoser men paragraffer. Det kaneksempelvis ikke i CIAS-tallene aflæses, hvor stor en andel af de borgere, der mod-tager genoptræning efter servicelovens § 86, stk.1, der har en erhvervet hjerne-skade.Der er med andre ord en uheldig ”mangel” i datagrundlaget. Udviklingsrådet kanikke med sikkerhed sige noget om, i hvilken grad disse nye tilbud anvendes af per-soner med erhvervet hjerneskade - og heller ikke i hvilken grad, der sikres en dif-ferentieret indsats overfor forskellige målgrupper herunder hjerneskadede.På børneområdet oplyser 17 kommuner, at der ikke er truffet beslutninger ometablering af nye kommunale tilbud. Kun en kommune melder om noget sådant. IHerning Kommune oplyses det således, at der er oprettet tilbud, der i højere gradimødekommer den enkeltes behov.35Sammenfattende kan Udviklingsrådet dog konstatere, at der – i en vurdering af re-gionen som helhed – kun i begrænset omfang er oprettet nye tilbud, der direkteretter sig mod personer med erhvervet hjerneskade. Udviklingsrådet finder detimidlertid uhensigtsmæssigt ikke at være i stand til at sige noget om, i hvilken gradoprettelsen af nye tilbud – og for så vidt også udvidelsen af eksisterende tilbud, jf.ovenstående – reelt modsvarer behovet for tilbud. Det skal i den forbindelse næv-nes, at kun få kommuner melder om en stigning i antallet af personer med hjerne-skade. Hvilket dog ikke betyder, at dette ikke også kan være tilfældet i andrekommuner.

Rådgivning og samrådIndsatsen overfor personer med erhvervet hjerneskade skal ikke alene måles i an-tal nye tilbud samt omfanget af de eksisterende tilbud. Det er, som det udtrykkesaf Jette Nemming, koordinator for Hjerneskadesamrådet i det tidligere KøbenhavnsAmt, i Videnscenter for hjerneskades tidsskrift ”Fokus”, væsentligt at indsatsen –hvis den skal gøre en forskel - bygger på solid tværfaglig viden og erfaring. Indsat-sen overfor hjerneskadede involverer mange sektorer, forvaltninger, fagligheder,tilbud og ikke mindst koordinering heraf. Flere og flere steder i landet, har manskabt en struktur, der omfatter både samråd og et rådgivningsteam. Af Jette Nem-ming vurderet som en styrkelse af indsatsen på hjerneskadeområdet – i hvert faldpå det organisatoriske område.Blandt de 19 midtjyske kommuner oplyser hele 16 kommuner, at kommunen påvoksenområdet deltager i tværfaglige kommunale og/eller regionale samarbejderom tilbud til personer med erhvervet hjerneskade – som for eksempel hjerneskade-rådgivningen og hjerneskade samråd. På børne- og ungeområdet er det ni kommu-ner, der deltager i sådanne samarbejder. Også Region Midtjylland deltager.Hjerneskade-samrådet iRegion Midt-jyllandI dette afsnit må naturligvis nævnes Hjerneskadesamrådet i Region Midtjylland.Kommunerne i Midtjylland og Region Midtjylland var de første, der etablerede etsamlet hjerneskadesamråd efter kommunalreformen. Hjerneskadesamrådet afhold-te sit første møde den 26. februar 2008, og kommissoriet blev endelig godkendtden 23. september 2008. Ifølge kommissoriet har man i de seneste år haft gode er-faringer med hjerneskadesamråd i amtsligt regi flere og flere steder i landet, ogmed overgangen til endnu større enheder i form af regionerne er det vurderet hen-sigtsmæssigt, at der beskrives en tilsvarende model for den ny Region Midtjylland.Det anbefales, at rådet sammensættes af såvel kommunale som regionale repræ-sentanter, og dette er realiseret i rådet. Rådet har per 30. september 2008 25medlemmer (dog med en vakant plads for hjemmeplejeområdet). Her ud over harrådet en central sekretariatsfunktion (varetages af Region Midtjylland), hvorfra topersoner også har plads i rådet. 11 kommuner er repræsenteret i rådet, RegionMidtjylland er repræsenteret med syv medlemmer og endelig er Hammel Neurocen-ter, Århus Sygehus og Regionshospitalet Randers samt praktiserende læger repræ-senteret med pladser i rådet. Der er i udvælgelsen af de kommunale repræsentan-ter tilstræbt en vis geografisk spredning med tilknytning til områderne omkring re-gionshospitalerne. De kommunale repræsentanter er i øvrigt forpligtiget til at re-præsentere de øvrige kommuner i området.Det understreges i øvrigt i rådets kommissorium, at samrådet opgaver bliver at ud-stikke rammer og principper inden for neurorehabiliteringsområdet. Hensigten ermed andre ord ikke, at samrådet skal varetage konkret sagsbehandling indenforfagområdet. Rådets opgaver beskrives da også som initiativtager til oplysnings- oginformationsvirksomhed, opsamling og formidling af erfaringer på området samtigangsættelse af uddannelsesaktiviteter.På det organisatoriske plan er det således Hjerneskadesamrådets opgave at bidragetil koordination og sammenhæng i rehabiliteringsindsatsen i Region Midtjylland.

”Hjerneskadesamrådet skal bidrage til at skabe rammer for, at kommuner og regi-on kan udvikle specialiserede tilbud, personer med erhvervet hjerneskade har be-hov for, og at der skabes kendskab til de eksisterende tilbud,” hedder det videre ikommissoriet.36Ud over Hjerneskadesamrådet peger kommunerne i deres redegørelser på en ræk-ke andre samarbejdsfora af mere eller mindre formel karakter. Det er udviklingsrå-dets vurdering, at hovedparten af kommunerne er opmærksomme på nødvendig-heden af samarbejder i forhold til tilbud til personer med erhvervet hjerneskade. Udfra beskrivelserne i varierende grad ganske vist, men opmærksomheden er der.Mange kommuner gør naturligvis opmærksom på Hjerneskadesamrådet. Endviderepeges der på Hjerneskaderådgivningen, Videnscenter for Hjerneskade samt enrække regionale og tværkommunale samarbejder/aftaler.Det er selvfølgelig også væsentligt, at se på, hvad der kommer ud at disse samar-bejder – i Hjerneskadesamråd og andre steder. Udviklingsrådet kan ikke sige nogetentydigt herom, men ud fra de kommunale redegørelser at dømme er behovet stortog udbyttet givtigt for kommunerne. Som eksempel kan nævnes Favrskov Kommu-ne, der peger på, at samarbejderne er yderst vigtige i en mindre kommune udenegne tilbud. Holstebro Kommune beretter om et stort behov og gavn af samarbej-det. Silkeborg Kommune ser Hjerneskadesamrådet som et yderst relevant fora – oghenviser her til repræsentationen af sygehusene, tilbuddene samt kommunerne.Norddjurs Kommuner peger på samrådet som en kilde til inspiration til udvikling afegne tilbud.Kært barn har som bekendt mange navne. Også i dette tilfælde. Kommunerne ind-drager i beskrivelsen af samarbejder på hjerneskadeområdet forskellige niveauer –som tidligere nævnt samarbejder af forskellig karakter. Eksempelvis hjerneskade-samråd, hjerneskaderådgivning, neuroteams osv. Jette Nemming har i førnævntetidsskrift forsøgt sig med en begrebsafklaring af forskellige organer på hjerneska-deområdet. Her defineres hjerneskadesamråd som tværsektorielle (og ofte tvær-faglige) sammensatte organer, der har en række generelle funktioner, for eksempelat sikre koordination og samarbejde på tværs af sektorer, at indsamle og formidleviden og information, samt at følge udviklingen på området m.v. Hjerneskadete-ams/rådgivninger defineres derimod som værende tværfaglige (og ofte tværsekto-rielle) organer, der konkret rådgiver skadesramte og pårørende og evt. foreståregentlige visitationer. Flere kommuner peger da også på etableringen af neuro-teams internt i kommunen. Også Region Midtjylland peger på noget sådan. Her harman nedsat en faglig netværksgruppe vedrørende personer med erhvervet hjerne-skade som et forum for såvel faglig og ledelsesmæssig sparring som en platform forudvikling af fælles initiativer og tiltag internt i Regionen.Datagrundlaget giver ikke her anledning til en egentlig kvantitativ optælling afsamtlige kommuners organisering på området, da Udviklingsrådet ikke med sikker-hed kan fastslå, at en kommune ikke har et neuroteam – alene med henvisning tilat et sådan ikke er omtalt i kommunens redegørelse. Ligesom det ikke kan afvises,36

at den funktion, der typisk ligger i et neuroteam/hjerneskaderådgivning, faktisk fo-regår uden en formel navngivning heraf. Til orientering skal det dog oplyses, at femkommuner eksplicit nævner etableringen af et neuroteam (eller neurosamråd). Hol-stebro, Århus og Ringkøbing-Skjern har et neuroteam, Herning et Hjerneskade-team, mens Struer overvejer etableringen heraf. Tre kommuner har egentlige Hjer-neskaderådgivninger: Hjerneskadecentret i Århus, Hjernekernen i Horsens og Hjer-neskaderådgivningen, Center for kommunikation, i Herning. Tre kommuner – Stru-er, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern har i øvrigt en indgået aftaler med Centerfor kommunikation i Herning.En generel – men forsigtig - vurdering må pege på, at (en del af) kommunerne eropmærksomme på nødvendigheden af en multifaglig indsats og koordinering påområdet – såvel internt som eksternt.Hjerneskade-koordinatorerFlere kommuner peger i denne sammenhæng da også på ansættelsen af en hjerne-skadekoordinator. Funktionsbeskrivelsen for den enkelte koordinator varierer givetvis fra kommune til kommune, men fælles peges på nødvendigheden af at skabe ensammenhængende indsats for den enkelte borger med en hjerneskade. Det ligger isagens natur i navnet – at koordinere indsatsen, der typisk involverer mange fag-ligheder, afdelinger i kommunen osv. Vel at mærke til gavn for såvel borger somkommune. Det er ikke kun den enkelte borger, der har gavn af en tovholder, dersamler trådene i den samlede indsats. Nogle kommuner ser i høj grad også funktio-nen som et styringsredskab internt i kommunen. Der er, som det eksempelvis ud-trykkes af Silkeborg Kommune, med strukturreformen, ny lovgivning og tidligereudskrivninger fra sygehusene et betydeligt større udfordringer i kommunalt regi iforhold til at kunne give borgere med senhjerneskade et kvalitativt og sammen-hængende forløb.Seks kommuner nævner eksplicit at have ansat en hjerneskadekoordinator.37Da-tamaterialet i nærværende redegørelse har ikke vurderinger fra de hjerneskadedeselv – og kommunerne skriver generelt ikke meget om konkrete effekter. En over-ordnet vurdering synes dog at være, at hjerneskadekoordinatorer er en god idé – tilgavn for alle parter.Endelig skal det nævnes, at der i de midtjyske kommuner – i lighed med de flestekommuner i den øvrige del af landet – er udpeget kommunale hjerneskade-kontaktpersoner på såvel voksen- som på børne- og ungeområdet. Ifølge Vi-denscenter for Hjerneskade (hjemmesiden hjernekassen) har alle de midtjyskekommuner udpeget en kontaktperson på voksenområdet, men femten har det påbørneområdet. Det skal bemærkes, at en kontaktpersonen ikke nødvendigvis er enperson, der har stor specialviden på hjerneskadeområdet. Det er dog tanken, atkontaktpersonen – med tilknytning til faglige netværk – med tiden vil opbygge dennødvendige neuroviden i kommunen, samt udveksle erfaringer med kontaktperso-ner fra andre kommuner. De udpegede kontaktpersoner har til opgave at vise hjer-neskadede samt deres pårørende vej ind i systemet til de relevante instanser ogfagpersoner. Udviklingsrådet vil anbefale kommunerne at udbygge kontaktperson-ordningen for at lette de hjerneskadedes vej gennem systemet.37

Samlet set synes der – i hvert fald på det organisatoriske plan – at være et vist fo-kus på erhvervet hjerneskade i de midtjyske kommuner. Fokus, målt som etable-ringen af et fælles hjerneskadesamråd, udpegningen af kontaktpersoner og i enkel-te kommuner også en egentlig hjernskadekoordinator.VisitationspraksisVelfærdministeriet har som tidligere nævnt også bedt Udviklingsrådet om at senærmere på om praksis har ændret sig væsentligt på området. Nærmere bestemt,om kommunernes visitation har ændret sig i forhold til anvendelsen af tilbud i regi-onen som helhed.Direkte adspurgt oplyser 12 kommuner på voksenområdet, at de visiterer som førkommunalreformen. Fire kommuner anvender i højere grad viften af tilbud i heleregionen, mens tre kommuner oplyser, at visitationspraksis har ændret sig, såle-des, da man nu ønsker at samle indsatsen i kommunen egne tilbud, jf. nedenstå-ende diagram.Voksenområdet

Kommunerne er ikke specielt detaljerede i deres beskrivelser af en ændret visitati-onspraksis. Vigtigheden af at kunne give tilbud i nærområdet vægtes dog ikkeoverraskende højt, ligesom muligheden for at kunne give tilbud med et vist fagligtniveau også – efter kommunernes opfattelse - ligger bag de fleste ændringer i visi-tationspraksis.HøringssvarI Herning Kommune vurderer Hjerneskadeforeningen i øvrigt, at det langt hen advejen kan være fornuftigt – på det generelle plan – at samle indsatsen kommunalt.Foreningen peger dog samtidigt på, at det kræver en udstrakt grad af ekspertise atløse alle problemer omkring hjerneskader lokalt. En ekspertise, som kommunennæppe vil kunne leve op til på grund af diversiteten af hjerneskader.

På børne- og ungeområdet er der ifølge de kommunale redegørelse ikke sket væ-sentlige ændringer i kommunernes visitationspraksis. 84 % af kommunerne oply-ser, at det ikke er tilfældet. Kun en kommune beretter om ændringer, da kommu-nen i højere grad anvender tilbud i hele regionen.Indsatsen ipraksisI Velfærdsministeriets brev – med udpegelsen af tilbud til personer med erhvervethjerneskade som værende et særligt tema i nærværende redegørelse – peger mini-steriet også på, at udviklingsrådene skal se nærmere på, hvilken betydning eventu-elle ændringer på området har for de omfattede målgrupper – både midlertidige ogvarige botilbud, genoptræning og vedligeholdelsestræning samt specialrådgivning.Med andre ord, hvordan indsatsen overfor hjerneskadede tager sig ud i praksis ikommunerne – og i øvrigt om, der er en ensartet udvikling i kommunerne på om-rådet.Kommunale forskelleDe kommunale redegørelser giver imidlertid generelt ikke mulighed for at sige no-get entydigt herom. Bortset fra de ovenstående nævnte kommunale forskelle i ud-videlser af tilbud, etableringer af nye tilbud, tværfaglige samarbejder og visitati-onspraksis giver datamaterialet generelt ikke Udviklingsrådet grundlag for at påpe-ge egentlige mere substantielle forskelle kommunerne imellem. I forhold til oven-stående kan der dog på voksenområdet peges på en tendens til, at de kommuner,der ikke har ændret på tilbud til personer med erhvervet hjerneskade, også er dekommuner, der ikke har etableret egentlige nye tilbud. Ligesom disse kommuner ien vis udstrækning også visiterer som før kommunalreformen i forhold til anvendel-sen af tilbud i kommunen kontra tilbud i hele regionen. På børne- og ungeområdethar ca. 2/3 dele af de kommuner, der ikke har ændret tilbud, samtidig angivet, atman ikke deltager i tværkommunale samarbejder. Udviklingsrådet kan dog ikke pe-ge på egentlig årsagsforklaringer på de kommunale forskelle.Ovenstående gennemgang af situation på området for erhvervet hjerneskade byg-ger på den del af de kommunale redegørelser, hvor kommunerne har skullet besva-re spørgsmål, der knytter sig direkte til Velfærdsministeriets tema – og ministerietsvejledende spørgsmål hertil. De øvrige dele af kommunernes redegørelser – påbørne- og unge-, voksen- og specialundervisningsområdet rummer imidlertid ogsåforhold, der vedrører personer med erhvervet hjerneskade.Kommunerne har imidlertid ikke i særligt stort omfang knyttet særlige bemærknin-ger til tilbuddene til personer med erhvervet hjerneskade i de spørgsmål i skabelo-nerne, der ikke specifikt handler herom. I beskrivelserne af eksempelvis botilbud oggenoptræning og så videre, der er behandlet generelt i denne redegørelses øvrigekapitler, fokuseres der generelt ikke nævneværdigt på netop hjerneskadeområdet.Der er dog enkelte forhold, som skal bemærkes her.•I en kommentar til rammeaftalerne peger en kommune på, at det nu er aftalt,at de mest presserende kapacitetsudvidelser på regionale tilbud nu drøftes di-rekte med de kommuner, der har brugere på et givent tilbud, på venteliste ellerdriver et tilsvarende tilbud – det gælder blandt andet på hjerneskadeområdet.•To kommuner nævner VISO som særlig relevant, når det drejer sig om de hjer-neskadede.

Endelig skal det bemærkes, at Silkeborg Kommune retter opmærksomheden modgenoptræningsplanerne, der skal skabe sammenhængende og målrettede trænings-forløb efter udskrivning. At kommunen systematisk får genoptræningsplaner kom-bineret med en systematisk inddragelse af kommunens hjerneskadekoordinator hargivet kommunen et overblik over hvilke borger, der rammes, og hvad deres behover. Og mindst lige så vigtigt en viden om, at kommunen ikke p.t. er gearet til at lø-se alle behov.Der er med andre ord kommuner, der skiller sig ud – men envæsentligforskel gi-ver datamaterialet ikke grundlag for at konstatere. I denne sammenhæng skal detbemærkes, at noget sådan faktisk – på trods af datamaterialets mangler på detteområdet - meget vel kan være tilfældet! Hjerneskadesamrådets sekretariat har op-lyst, at der kan spores endog forholdsvis store forskelle kommunerne imellem i for-hold til indsatsen overfor hjerneskadede. Jævnføreksempelvisovenstående omhjerneskaderådgivning. Nogle kommuner har egentlig rådgivning, mens andre til-syneladende mangler en målrettet indsats på dette område.At der mangler et solidt overblik over indsatsen, bekræftes for så vidt også af Hjer-neskadesamrådets eget arbejde. Her har man på de møder, der indtil videre harværet afholdt i rådet, blandt andet arbejdet på at tilvejebringe et overblik overhvilket behov/serviceniveau kommunerne har på neurorehabiliteringsområdet,kommunerne status og hensigter på området samt etableringen af et samlet over-

blik over kommunale tilbud. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet. UdviklingsrådetMidtjylland bifalder dog i høj grad Hjerneskadesamrådets intentioner herom, og Rå-det vil følge udviklingen.Alt i alt kan det konstateres, at der i mindre omfang er udvidet tilbud til personermed erhvervet hjerneskade i det midtjyske område, samt at kommunerne angiver,at der ikke er reduceret eller decideret nedlagt tilbud. Der er ligeledes – i en vurde-ring af regionen som helhed - i begrænset omfang oprettet (eller truffet beslutningherom) nye tilbud til personer med erhvervet hjerneskade.For så vidt angår tværfaglige kommunale og/eller regionale samarbejder har kom-munerne i Midtjylland sammen med Regionen været de første til at etablere et fæl-les Hjerneskadesamråd. Omkring en tredjedel af kommunerne har ansat hjerne-skadekoordinator og alle kommuner udpeget kontaktpersoner på området.Tre kommuner har hjerneskaderådgivning, hvor enkelte andre kommuner i øvrigtoplyser at have indgået aftaler hermed.Visitationspraksis har ikke ændret sig voldsomt. Hovedparten af kommunerne oply-ser, at de stort set visiterer som før kommunalreformen. På voksenområdet er derdog enkelte kommuner, der i højere grad visiterer til tilbud i hele regionen, mensenkelte andre i højere grad ser sig i stand til at give tilbud i egen kommune.De kommunale redegørelser har samlet set antydet visse kommunale forskelle –om end der næppe er grundlag for at pege påvæsentligeforskelle, som adspurgt iVelfærdsministeriets skrivelse om særligt tema for 2008-redegørelsen. Lægges op-lysningen fra Hjerneskadesamrådet til grund, må det imidlertid konstateres, at derer flere og større kommunale forskelle at finde i indsatsen overfor senhjerneskade-de, end den der kommer til udtryk i nærværende redegørelse.Sat på spidsen synes der at være tiltag og ændringer på det organisatoriske plan idet midtjyske. Tiltag, som dog ikke fuldt ud har givet sig udslag i praksis.

7.2 Specialundervisning og anden særligt tilrettelagt undervisningSom tidligere nævnt er det særlige tema udmeldt af Undervisningsministeriet i vidudstrækning beskrevet i kapitel 6. Udviklingsrådet skal derfor henvise til afsnit6.2.5 for en nærmere gennemgang af ungdomsuddannelsen for unge med særligebehov samt afsnit 6.2.4 vedrørende undervisning af voksne med behov for special-undervisning. Der skal dog her kort præsenteres udvalgte pointer vedrørende ung-domsuddannelsen for unge med særlige behov.Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behovDer har i Midtjylland været stor søgning til ungdomsuddannelsen for unge medsærlige behov. Kommunerne forventer, at denne søgning vil tiltage i de kommendeår. Ifølge sidste års redegørelse gik 120 elever på en ungdomsuddannelse for ungemed særlige behov. Antallet af elever er i 2008 steget til 313. I 2008 var der 295

unge som søgte optagelse på en ungdomsuddannelse. Cirka 200 af disse blev opta-get på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.38Kommunerne i Midtjylland er godt i gang med informationsarbejdet. Kommunernehar fra ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov blev indført haft op-mærksomhed på, at der er tale om en målgruppe overfor hvem, det er nødvendigtmed en aktiv indsats for at gøre dem bekendt med uddannelsestilbudet. Der pegesfra kommunerne på, at det især kan være svært at formidle oplysninger om uddan-nelsen og om mulighederne i den til de allersvageste unge. Kommunerne er stadignoget usikre på målgruppen og regner med, at den vil blive afklaret nærmere dekommende år.Mange unge og deres pårørende ser ungdomsuddannelsen for unge med særligebehov, som en mulighed for den unge på linie med andre unge kan skabe sig et so-cialt netværk og have et ungdomsliv. I den forbindelse er der stor efterspørgsel påuddannelsestilbud, hvor der er tilknyttet kollegium eller anden form for midlertidigbolig, hvor den unge kan få den nødvendige socialpædagogiske støtte i fritiden.Flere kommuner har peget på, at praktikdelen er en af de store udfordringer i ung-domsuddannelsen for unge med særlige behov. Der er stor fokus på, at der skalvære bredde i de praktikmuligheder, der gives, derfor arbejdes med at etablerepladser i såvel sociale institutioner, beskyttet beskæftigelse og private virksomhe-der.Det er af mange kommuner fremhævet, at det er uheldigt, at de unge på ung-domsuddannelsen for unge med særlige behov har så forskelligt et forsørgelses-grundlag. Der peges fra mange på, at der bør åbnes op for muligheden for, at deunge kan få S.U. under uddannelsen. Det vil være et væsentligt skridt i retning afligestilling af unge med funktionsnedsættelse, at de som andre unge kan få S.U.under deres ungdomsuddannelse.

ønskede at lægge på ydelserne. De kommunale serviceniveauer var således meget ifokus i forbindelse med kommunesammenlægningerne.Udviklingsrådet har i redegørelsen for 2008 bedt kommunerne at beskrive, hvordankommunerne har tilpasset serviceniveauerne i de nye kommuner. Det generelle bil-lede af de midtjyske kommuner er, at kommunerne har tilpasset serviceniveauernetil de aktuelle forhold. Der har ikke i væsentlig grad været skelet til serviceniveau-erne i de tidligere kommuner. En følge af kommunesammenlægningerne er også, atder er etableret flere lokale tilbud således, at borgerne i højere grad end tidligeregives tilbud, som er beliggende i den nye kommune. Tilbud som ligger i andrekommuner vælges sjældnere. Bl.a. på specialundervisningsområdet, hvor Skander-borg Kommune eksempelvis har oplyst, at kommunen i højere grad visiterer til eg-ne specialtilbud, idet kommunens befolkningsgrundlag har givet mulighed for atspecialisere tilbudsviften på en række områder, der ikke tidligere var mulighed forpå grund af kommunens størrelse.Kommuner-nes bemærk-ningerSkive Kommune udtrykker den generelle tendens, når der oplyses, at der i forbin-delse med kommunesammenlægningen er sket en harmonisering af serviceniveau-et ved at have fokus på udvikling, matchning af udbud og efterspørgsel, tværfagligtsamarbejde samt udarbejdelse af mål, rammer og politikker. Tilsvarende oplyserViborg Kommune, at der er sket en generel ensretning af serviceniveauet, men derhar ikke været fokus på, om ensretningen har betydet en tilpasning til det højesteeller laveste niveau i de sammenlagte kommuner. Viborg Kommune oplyser dogogså, at det ikke har været muligt at realisere en tilpasning til det højeste niveau.Favrskov Kommune oplyser, at harmoniseringen har taget udgangspunkt i den nu-værende situation, og ikke i de tidligere kommuners serviceniveauer. LemvigKommune giver udtryk for, at der er blevet lavet retningslinier og procedurer indenfor flere områder, men justeringerne har ikke i sig selv ført til ændrede serviceni-veauer. Skanderborg Kommune har oplyst, at serviceniveauerne løbende justeresdels med baggrund i budgetanalyser og dels på baggrund af Ankestyrelsens prin-cipafgørelser. Norddjurs Kommune har ved udpegning af 4 visitatorer og udarbej-delse af kvalitetsstandarder sikret, at der er et ensartet serviceniveau i kommunen.Struer Kommune har konkret oplyst, at anbringelser på børneområdet forekommerhyppigere i 2008 end før reformen. Ikast-Brande Kommune har oplyst, at kommu-nen på voksenområdet har foretaget en tilpasning af serviceniveauet til det højestei niveau i de sammenlagte kommuner på misbrugsområdet og på området for soci-alpædagogisk støtte. Hedensted Kommune peger ligeledes på, at der især på om-rådet socialpædagogisk støtte er sket en tilpasning til det højeste niveau i de sam-menlagte kommuner.Udviklingsrådet kan konstatere, at der efter det oplyste er sket en harmonisering,så der i den enkelte kommune er et ensartet serviceniveau. Tilpasning af serviceni-veauer foregår som en løbende proces i kommunerne, hvor både de lokale og bud-getmæssige forhold spiller ind, og hvor også de retningslinier som udstikkes af an-keinstanser og ministerier har betydning. Værd at bemærke er dog, at der kun i etmeget begrænset opfang kan peges på områder, hvor serviceniveauet er tilpassetdet højeste niveau i de sammenlagte kommuner. Ligesom det heller ikke i nævne-værdig grad er forekommet i forhold til det laveste serviceniveau.

Kapitel 8: Fokusområder til videre bearbejdningUdviklingsrådet Midtjylland er i nærværende redegørelse stødt på forskellige for-hold, som Rådet har fundet grundlag for at have en øget opmærksomhed på. Detvære sig i form af et særligt fokus i de kommende års redegørelser, eller som ettema, der kan tages op til yderlige drøftelse på de faste møder i Rådet i løbet afåret.Begrundelsen for udvælgelsen af disse fokusområder er flere. For det første, er derenkelte områder, som Udviklingsrådet helt generelt finder interessante. For det an-det har der været områder i redegørelsen, Rådet ikke har kunne udtale sig entydigtom og derfor fundet det væsentligt at følge. Endelig er der områder, som knytterdirekte an til de i konklusionerne fremhævede forhold.Områderne er som følger:•Rammeaftalerne, herunder:ooo•••••••••Processen omkring rammeaftalen (ministeriets vurdering)Regionens koordinatorrolleMerindskrivning/overbelægning

KildefortegnelseAnkestyrelsen (2009): Brugere af botilbud efter servicelovens § 110 – Årsstatistik2007Ankestyrelsen (2009): Støtte til handicapbiler efter Servicelovens § 114 – Årssta-tistik 2007Danske Handicaporganisationer (2009): Brev til Folketingets socialudvalg om udvik-ling af VISODanske Handicaporganisationer/Malene Nielsen (2008): Referat: Konferencen Dengode genoptræning (fra Danske Handicaporganisationers hjemmeside)De 19 kommuner i Regionen og Region Midtjylland (2007): Rammeaftale 2008Engberg, Aase (2006): Behandling og genoptræning efter pludseligt opstået hjerne-skade, Hjerneskadeforeningen.Hjerneskadesamrådet i Region Midtjylland (2008): Samrådsmodel på hjerneskade-området i Region MidtjyllandKlagenævnet for Vidtgående Specialundervisning (2009): Årsrapport – Gennem-gang af klagesager om vidtgående specialundervisning 2008Nemming, Jette (2003): ”Gør hjerneskadesamråd en forskel?” i Fokus (Videnscen-ter for hjerneskade)Rambøll Management (2009): Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet –Evaluering af VISOServicestyrelsen og LOKK (2008): LOKK voksenstatistik 2007 – Kvinder på krise-centerServicestyrelsen (2009): CIAS – det Centrale Informations- og Analysesystem, Sta-tusrapport 2008Servicestyrelsen (2008): 97 af 98 kommuner gør brug af VISO (pressemeddelelse)Statsforvaltningen Midtjylland: Praksisundersøgelse 2008 – Støtte til køb af bil efterServiceloven

Bilag 1 – Tilbud og målgrupperTilbud/målgrupper på det sociale område og specialundervisningsområdet, som ud-viklingsrådet følger. (Lovparagraffen henviser, hvor ikke andet er nævnt til: Lov omSocial Service jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007.)Børn og ungeområdetSærlige dagtilbud:Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psy-kisk funktionsevne med behov for støtte, behandling mv., derikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtil-bud.Særlige klubtilbud:Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psy-kisk funktionsevne med behov for støtte, behandling mv., derikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtil-bud.Vedligeholdelsestræning mv. til børn:Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psy-kisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Personlighjælp, pleje og vedligeholdelsestræning mv. for børn jf. § 83.Vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder til per-soner, som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneeller særlige sociale problemer jf. § 86, stk. 2.Ledsageordning for unge:Unge mellem 16 og 18 år med betydelig og varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne, som er i målgruppen har rettil 15 timers ledsagelse om måneden.Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges for-hold.Familier, der modtager konsulentbistand med hensyn til bar-nets eller den unges forhold. Kommunen kan herunder be-stemme, at barnet eller den unge skal søge dagtilbud, ung-domsklub, uddannelsessted el. lign.Praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet:Familier, der modtager støtte i hjemmet med det formål atsikre, at familien holdes samlet (hjemme-hos ordninger).Familiebehandling eller lignende støtte:Familier, der modtager familiebehandling eller lignende støttemed det formål at bevare familien samlet.Døgnophold for familier med børn:Familier, der modtager døgnophold. jf. § 55, uden for hjem-met som led i familiebehandling mv. – eksempelvis i en pleje-familie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstituti-on. Barnet eller den unge modtager omsorg, personlig støtte,socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige be-hov kan der ligeledes foretages undersøgelser og observatio-ner samt ydes terapi og anden behandling jf. § 55, stk. 1.Aflastningsordninger:§ 52, stk.3, nr.5§ 52, stk.3, nr.4§ 52, stk.3, nr.3§ 52, stk.3, nr.2§ 52, stk.3, nr.1§ 45§ 44§ 36§ 32

Børn og unge kan ydes aflastningsophold til på en døgninsti-tution, i en plejefamilie eller et godkendt opholdssted.Personlig rådgiver:Børn og unge kan få udpeget personlig rådgiver – herunderogså unge over 18 år, hvor kommunen har truffet afgørelseom forlængelse.Fast kontaktperson for barnet eller den unge:Børn og unge kan få udpeget fast kontaktperson – herunderogså unge over 18 år, hvor kommunen har truffet afgørelseom forlængelse.Fast kontaktperson for hele familien:Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den ungeog for hele familien.Praktikophold for unge hos en arbejdsgiver:Børn og unge, for hvilke der er formidlet praktikophold hos enoffentlige eller privat arbejdsgiver. Bestemmelsen anvendesbl.a. som et led i indsatsen overfor utilpassede unge, der harvanskeligt ved at opnå eller fastholde tilknytning til arbejds-markedet ved egen hjælp, og kommunen kan i den forbindel-se udbetale en godtgørelse til den unge.Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandlingog praktisk og pædagogisk støtte:Børn og unge eller familier, for hvilke der ydes anden hjælp.Økonomisk støtte der erstatter en ellers mere indgribendeforanstaltning, hvor forældremyndighedens indehaver ikkeselv har midler dertil:Familier kan ydes økonomisk støtte til udgifter eller økono-misk støtte, der erstatter en ellers mere indgribende foran-staltning.Økonomisk støtte for at undgå anbringelse uden for hjemmet, § 52, stk.5fremskynde hjemgivelse eller fremme en stabil kontakt mel-lem forældre og børn under en anbringelse:Familier kan ydes økonomisk støtte, når det kan undgå an-bringelse uden for hjemmet m.m.Støttepersoner til forældre i forbindelse med anbringelser:Familier kan få udpeget støtteperson i forbindelse med etbarns eller den unges anbringelse uden for hjemmet.Forældrepålæg:Kommunen kan meddele forældre pålæg i forbindelse med enrisiko for at barnets eller den unges udvikling er i fare, og detvurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikkelever op til sit forældreansvar.Anbringelse i døgninstitution for børn og unge med socialeadfærdsproblemer:Børn og unge kan visiteres til ophold i en døgninstitution. Un-ge i alderen 18 til 22 år kan få opretholdt en anbringelse udover det 18. år, eller få etableret en udslusningsordning i denhidtidige døgninstitution. (Paragraffen vedrører godkendteanbringelsessteder. Anbringelsen sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8eller § 58.)§ 67, stk. 1§ 57 a§ 54§ 52, stk.4§ 52, stk.3, nr.10§ 52, stk.3, nr.9§ 52, stk.3, nr.7§ 52, stk.3, nr.7§ 76, stk.2§ 76, stk3, nr.3.§ 52, stk.3, nr.6§ 76, stk.2§ 76, stk3, nr.2.

Anbringelse i døgninstitution for børn og unge med betydeligog varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne:Børn og unge kan visiteres til ophold i en døgninstitution. Un-ge i alderen 18 til 22 år kan få opretholdt en anbringelse udover det 18. år, eller få etableret en udslusningsordning i denhidtidige døgninstitution. (Paragraffen vedrører godkendteanbringelsessteder. Anbringelsen sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8eller § 58.)Anbringelse i sikrede døgninstitutioner:Børn og unge kan visiteres til ophold i en sikret døgninstituti-on(Paragraffen vedrører godkendte anbringelsessteder. Anbrin-gelsen sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Privat familiepleje:Børn og unge kan anbringes i privat familiepleje. (Paragraffenvedrører godkendelse af plejeforældre, anbringelsen foretagerfamilien selv.)Privat døgnplejehjem:Børn og unge under 18 år kan anbringes i privat døgnpleje,som drives af private uden offentlige midler.Behandlingstilbud til unge stofmisbrugere:Unge under 18 år skal gives tilbud om behandling for stof-misbrug. (Substitutionsbehandling gives efter sundhedslovens§ 142).Anbringelse i familiepleje:Børn og unge kan anbringes i familiepleje. Omfatter også un-ge i alderen 18 til 22 år, der har fået opretholdt anbringelse ifamiliepleje ud over det 18. år eller unge, der får etableret enudslusningsordning i den hidtidige plejefamilie. (Paragraffenvedrører godkendte anbringelsessteder. Anbringelserne skeriht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Anbringelse i netværksplejefamilier:Børn og unge kan anbringes i netværksplejefamilier. Omfatterogså unge i alderen 18 til 22 år, der har fået opretholdt an-bringelse i familiepleje ud over det 18. år eller unge, der fåretableret en udslusningsordning i den hidtidige plejefamilie.(Paragraffen vedrører godkendte anbringelsessteder. Anbrin-gelserne sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Anbringelse på egne værelser:Børn og unge kan anbringes i egne værelser. Omfatter ogsåunge i alderen 18 til 22 år, der har fået opretholdt anbringel-se i familiepleje ud over det 18. år eller unge, der får etable-ret en udslusningsordning i den hidtidige plejefamilie. (Para-graffen vedrører godkendte anbringelsessteder. Anbringelser-ne sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Anbringelse på kost- eller efterskole:Børn og unge som anbringes på kost- eller efterskole har fun-det sted. Ligeledes unge i alderen 18 til 22 år, der har fåetopretholdt anbringelse i familiepleje ud over det 18. år ellerunge, der får etableret en udslusningsordning i den hidtidige

plejefamilie. (Paragraffen vedrører godkendte anbringelses-steder. Anbringelserne sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Anbringelse på socialpædagogiske opholdssteder:Børn og unge kan visiteres til ophold på socialpædagogiskopholdssted. Omfatter også unge i alderen 18 til 22 år, derhar fået opretholdt anbringelse i familiepleje ud over det 18.år eller unge, der får etableret en udslusningsordning i denhidtidige plejefamilie. (Paragraffen vedrører godkendte an-bringelsessteder. Anbringelserne sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8eller § 58.)Voksenområdet.Socialpædagogisk bistand:Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvik-ling af færdigheder til personer med betydelig nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.Genoptræning:Genoptræning i forbindelse med afhjælpning af fysisk funkti-onsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles itilknytning til en sygehusindlæggelse. (Lægefagligt begrundetgenoptræning efter udskrivning fra sygehuset ydes eftersundhedslovgivningens § 140).Vedligeholdelsestræning:Hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder,som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne el-ler særlige sociale problemer har behov herfor.Kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp:Voksne kan få udbetalt et kontakt tilskud til personlig ogpraktisk hjælp, som modtageren selv antager.Borgerstyret personlig assistance:Kommunen kan yde kontant tilskud til dækning af udgifter tilansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse tilpersoner med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, som medfører, at pågældende ikke eller kun imeget begrænset omfang kan bevæge sig og udføre alminde-lige daglige funktioner.Ledsageordning for voksne:Voksne under 67 år, som ikke kan færdes alene på grund afbetydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,har ret til 15 timers ledsagelse om måneden. Personen skalkunne efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.En bevilget ydelse bevares efter fyldte 67 år.Kontaktperson for døvblinde:Kommunen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af ensærlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.Støttekontaktperson:Kommunen skal sørge for tilbud om støtte- og kontaktpersontil personer med sindslidelse, stof- og alkoholmisbrug samtpersoner med særlige sociale problemer, som ikke har ellerikke kan opholde sig i egen bolig.§ 99§ 98§ 97§ 96§ 95§ 86, stk. 2§ 86, stk. 1§ 85§ 142, stk. 5

Behandlingstilbud til voksne stofmisbrugere:Kommunen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. (Sub-stitutionsbehandling gives efter sundhedslovens § 142).Tilbud af behandlingsmæssig karakter:Kommunen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af be-handlingsmæssig karakter, når dette er nødvendigt med hen-blik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiskeeller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennemde behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.(Lægefaglig begrundet/henvist genoptræning efter udskriv-ning fra sygehus ydes efter sundhedslovgivningens § 140.Behandling for alkoholmisbrug ydes efter sundhedslovens §141).Beskyttet beskæftigelse:Personer under 65 år, som på grund af nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikkekan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår påarbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter andenlovgivning.Aktivitets- og samværstilbud.Personer med betydelig nedsat fysisk elle psykisk funktions-evne eller med særlige sociale problemer tilbydes aktivitets-og samværstilbud til opretholdelse eller forbedring af person-lige færdigheder eller af livsvilkår.Midlertidige botilbud for personer med særlige sociale pro-blemer:Personer med særlige sociale problemer kan tilbydes midler-tidigt ophold i Boformer som aflastning, rekonvalescens m.m.

Midlertidige botilbud for personer med nedsat fysisk eller psy- § 107kisk funktionsevne:Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne kan tilbydes midlertidigt ophold i boformer som aflast-ning, rekonvalescens m.m.Midlertidige botilbud for personer med sindslidelser:Personer med sindslidelser kan tilbydes midlertidigt ophold iboformer som aflastning, rekonvalescens m.m.Længerevarende botilbud for personer med særlige socialeproblemer:Personer med særlige sociale problemer kan tilbydes ophold iboformer, som er egnet til længerevarende ophold. Omfatteter personer, som har behov for omfattende hjælp til alminde-lige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling,og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.Længerevarende botilbud for personer med nedsat fysisk eller § 108psykiskfunktionsevne:Personer med af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne kan tilbydes ophold i boformer, som er egnet til læn-gerevarende ophold. Omfattet er personer, som har behov foromfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller ple-je, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse§ 108§ 107

behov på anden vis. Personerne modtager efter individuelvurdering hjælp m.m. efter §§ 83, 85, 86, 87 og 97.Længerevarende botilbud for personer med sindslidelser:Personer, som er psykisk syge kan tilbydes ophold i bofor-mer, som er egnet til længerevarende ophold. Omfattet erpersoner, som har behov for omfattende hjælp til almindeli-ge, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, ogsom ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Personer-ne modtager efter individuel vurdering hjælp m.m. efter §§83, 85, 86, 87 og 97.Midlertidige botilbud for kvinder, som har være udsat for voldm.v.: (kvindekrisecentre).Omfatter kvinder, som har været udsat for vold, trusler omvold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivs-forhold tilbydes midlertidigt ophold i boformer til kvinder.Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager underopholdet omsorg og støtte.Midlertidige botilbud til socialt udsatte:(Forsorgshjem og herberger).Omfatter personer med særlige sociale problemer, som ikkehar eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behovfor botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg ogefterfølgende hjælp.Hjælpemidler og forbrugsgoder:Skal ydes til personer med varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjæl-pe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentliggrad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nød-vendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv.Støtte til bil:Kan ydes til personer med varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, der i væsentlig grad har forringet evne til atfærdes eller i væsentlige grad har vanskeligt ved at opnå ellerfastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse udenbrug af bil.Modtagere af hjælp til boligindretning:Personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnekan få hjælp til indretning af bolig, når indretningen er nød-vendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted forden pågældende. Der medtages ligeledes de ganske særligetilfælde, hvor § 116, stk. 1, ikke har været tilstrækkeligtil at gøre boligen egnet som opholdssted, og kommunen harydet hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af bolig.Pasning af nærtstående:Der kan ydes støtte til personer, som varetager omsorg ogpasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysiskog psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller lang-varig lidelse.Plejehjem og beskyttede boliger:Særlige plejehjem og beskyttede boliger eller ustøttede priva-§ 192§ 118§ 116§ 114§§ 112 og 113§ 110§ 109§ 108

te eller almene plejeboliger. Videreførelse af plejehjem somblev oprettet efter Lov om social bistand og videreført efterServicelovens § 140.Almene ældreboliger oprettet for handicappede:er oprettet efter § 105, stk.2, som almene ældreboliger. Boli-gerne kan være organiseret som bofællesskaber jf. almenbo-liglovens § 5, stk. 3. (Personer mv. som er indskrevet i botil-bud efter §§ 107, 108, 109 og 110 medtages ikke her, menunder den pågældende paragraf).Specialundervisningsområdet.Specialundervisning:Kommunen skal sørge for specialundervisning og anden spe-cialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år, herun-der børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlighensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på special-skoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kunkan gennemføres med støtte i den overvejende del af under-visnings tiden. Endvidere påhviler det kommunen at sørge forspecialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbe-gyndt skolegangen.Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud:Regionen skal drive lands- og landsdelsdækkende undervis-ningstilbud for børn og unge under 18 år, som er henvist tilspecialundervisning ved regionens foranstaltning, jf. § 21,stk. 1 og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til spe-cialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud ogsom endnu ikke har påbegyndt skolegangen.Voksen specialundervisning:Voksenspecialundervisning gives til personer, der som følgeaf fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov forsærlig tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpeeller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen, ogsom ikke kan modtage relevante tilbud med sammen formålefter anden lovgivning. Specialundervisningen tilpasses denenkelte deltagers forudsætninger, færdigheder og behov. Vi-dere tilknyttes den specialpædagogiske bistand, der er nød-vendig i forhold til deltagerens udbytte af tilbudet, herunderrådgivning og vejledning af deltageren.Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov:Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behovhar et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunen skaltilbyde de unge, der er tilmeldt kommunens folkeregister, en3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov.LBK. Nr. 564 af06.06.07, lov omungdomsuddannel-se for unge medsærlige behov.Bekendtgør. nr. 378af 28.04.06 omspecialundervisningfor voksne. Jf. LBK.Nr. 658 af03.07.00, lov omspecialundervisningfor voksneLBK. Nr. 1049 af28.08.07, lov omfolkeskolen § 20,stk. 3LBK. Nr. 1049 af28.08.07, lov omfolkeskolen, § 20,stk. 2LBK. Nr. 1118 afalmene boliger §105, stk.2Personer i alderen til og med 66 år, som er anvist boliger, der 26.09.07, lov om

Medlemmer af Udviklingsrådet i Midtjylland:Niels Flade Nielsen, Favrskov Kommune.Liselotte Hillestrøm, Hedensted Kommune.Christen Dam Larsen, Herning Kommune.Holger Hedegaard, Holstebro Kommune.Ole Gregersen, Horsens Kommune.Frank Heidemann Sørensen, Ikast-Brande Kommune.Frank Rud Jensen, Lemvig Kommune.Valdemar Haumand, Norddjurs Kommune.Niels Rosenberg, Odder Kommune.Bjarne Overmark, Randers Kommune.Niels Rasmussen, Ringkøbing-Skjern Kommune. (Næstformand)Einer Madsen, Samsø Kommune.Carl-Erik Larsen, Silkeborg Kommune.Jonna Grønver, Skanderborg Kommune.Inge Lise Lyse, Skive Kommune.Steen Jacobsen, Struer Kommune.Ninna Thomsen, Syddjurs Kommune.Åse Kubel Høeg, Viborg Kommune.Gert Bjerregaard, Århus Kommune. (Formand)Anna Marie Touborg, Region Midtjylland.Britta Bang, Region Midtjylland.Louis Rolander, Region Midtjylland. (Næstformand)Kate Runge, Region Midtjylland.Kitt Boel, udpeget af DH.Birgit Hagen, udpeget af DH.Poul Erik Trier Pedersen, Danmarks Psoreasisforening udpeget af DH.Viggo Jonasen, Hjerneskadeforeningen udpeget af DH. (Næstformand)Søren Peder M. Jensen, Skole og Samfund.Ralph Jørgensen, Landsforeningen bedre Psykiatri.Jørgen Ahler, Landsforeningen Autisme.Frede Budolfsen, Landsforeningen SIND.Alice Sørensen, Forældre Landsforeningen.Leif El Andersen, Sammenslutningen af Nærudvalg (SAND).Bent Dalgaard, Ordblinde og Dysleksiforeningen i Danmark.Frank Sørensen, Sammenslutningen af væresteder (SVID).

Bilag 3 – Oversigt over HøringssvarDe modtagne høringssvar er sammen med de modtagne redegørelser fra kommu-ner og Regionen offentliggjort på Udviklingsrådets hjemmeside.Kommune:FavrskovHedenstedHerningHørte lokale organisationer:Handicaprådet, FavrskovHandicaprådet, HedenstedHandicaprådet i HerningÆldrerådet i HerningDH, HerningLEV, HerningADHD foreningen, HerningSIND, KibækHjerneskadeforeningen, HerningLandsforeningen Autisme, Midt-VestUdsatterådet, HerningHolstebroHandicaprådet, HolstebroDH, HolstebroafdelingenHorsensIkast-BrandeHandicaprådet, HorsensDH, HorsensHandicaprådet, Ikast-BrandeSkole og SamfundDHLemvigHandicaprådet, Lemvig-NorddjursOdderDH, NorddjursHandicaprådet, NorddjursHandicaprådet, OdderDHSkole og Samfund, lokalafdelin-genRandersRingkøbing-SkjernHandicaprådet, RandersRelevante organisationer ?Skole og Samfund, lokalafdelingHandicaprådet, Ringkøbing-SkjernDH, Ringkøbing-SkjernDH, Ringkøbing-Skjern41Skole og Samfund40HandicaprådetSkole og Samfund (B&U)Skole og Samfund (Sp.U)Handicaprådet39HandicaprådetDanske Handicaporganisati-oner, LemvigUdsatterådet i HerningHandicaprådetDanske Handicaporganisati-onerHandicaprådetHjerneskadeforeningen,HerningHandicaprådetÆldrerådet i HerningDanske Handicaporganisati-onerLEV-HerningHøringssvar fra:Handicaprådet

Dansk BlindesamfundHøreforeningenLandsforeningen for AutismeDansk HandicapforbundLEVDiabetesforeningenEpilepsiforeningenScleroseforeningenGigtforeningenPolio, Trafik og ulykkesskadedeAstma og AllergiforbundetDanmarks psoriasisforeningSINDMuskelsvindfondenSkole og SamfundBørns Vilkår, lokalafdelingenDHF LivskvalitetEgenkultur og VelværdSamsøSilkeborgSkanderborgSkiveStruerSyddjursViborgIkke i høringHandicaprådet, SilkeborgÆldrerådet, SilkeborgHandicaprådet, SkanderborgBørneskema ikke i høring !Handicaprådet, SkiveHandicaprådet, StruerHandicaprådet, SyddjursHandicaprådet, ViborgHandicaprådetHandicaprådetHandicaprådetOrdblinde/dysleksiforeningenViborg Kreds42ÅrhusDet Social forbrugerråd, ÅrhusHandicaprådet, ÅrhusDH, ÅrhusSkole & Samfund, ÅrhusRegion MidtjyllandDanske Handicaporganisati-oner44Fristen for indsendelse af høringssvar til Udviklingsrådet i Midtjylland var 15. april2009, hvor Udviklingsrådet afholdt møde, hvor det endelige udkast til redegørelsenblev behandlet. Eventuelle høringssvar, som er indkommet efter denne dato ved-lægges som uregistreret bilag.Det Social forbrugerråd43Handicaprådet

Bilag 4 – Rammeaftalen i region MidtjyllandTilbuddene i rammeaftalen for Region Midtjylland omfatter jf. servicelovens § 5følgende målgrupper:Efter lov om social service:-------------Personlig hjælp, pleje og støtte, §§ 83 og 85.Aflastning § 84.Genoptræning og vedligeholdstræning, § 86.Døgnvarighed, § 87.Ledsagelse og kontaktpersoner, §§ 97 og 98.Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, §§ 103-104.Midlertidige botilbud, § 107, stk. 2.Længerevarende botilbud, § 108.Kvindekrisecentre, forsorgshjem m.v., §§ 109-110.Særlige dag- og klubtilbud, §§ 32 og 36.Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsev-ne og sikrede døgninstitutioner for børn og unge, § 67, stk. 2 og 3.Behandling af stofmisbrugere, § 101.Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, § 112.

Bilag 6 – Ændringer i tilbud m.m.Efter oplysningerne i de kommunale og Region Midtjyllands redegørelser for 2008har kommunerne overtaget eller planlagt at overtage:•••••Favrskov Kommune overtager Urbakken voksenpsykiatri, fra Region Midt-jylland.Holstebro Kommune har overtaget forsorgshjemmet Skovvangen og bofæl-lesskabet Lyksborgvej fra Region Midtjylland.Horsens Kommune overtager ”Bo Horsens” voksenpsykiatrisk tilbud ogHorsens Kvindekrisecenter fra Region Midtjylland fra januar 2010.Norddjurs har overtaget Rådgivningscenter på Langenæs, fra Himmelbjerg-gård.Randers Kommune har overtaget Paderuphus (voksenpsykiatri) fra RegionMidtjylland. Kommunen ønsker med overtagelsen at skabe sammenhæng tilkommunens øvrige tilbud til unge med sindslidelser.•Silkeborg Kommune har overtaget høre- og synsområdet samt sagsbehand-lingen vedr. synstekniske hjælpemidler fra Region Midtjylland. Videre harSilkeborg Kommune overtaget Amtshjælpemiddelcentralens specialrådgiv-ning fra Region Midtjylland. Undervisning i brug, råd og vejledning samt ju-stering af høreapparater har Silkeborg Kommune også overtaget fra regionMidtjylland.•••Skanderborg Kommune har overtaget stofmisbrugsbehandlingen, somfremover er en del af rusmiddelcentret.Skive Kommune har planlagt at overtage driften af autismetilbudene Ida-vang og Mentor fra Region Midtjylland.Viborg Kommune har overtaget driften af Søhuset (voksenpsykiatrisk til-bud) fra Region Midtjylland. Ligeledes er rådgivning (Viborg afdelingen)blevet overtaget fra Himmelbjergets børne- og unge center. Viborg Kom-mune har også overtaget center for syn og kommunikation i Viborg.•Århus Kommune har overtaget Atriumhuset og Tuesten Huse (voksenpsyki-atri) fra Region Midtjylland. Videre overtager Århus Kommunen rådgivning(Århus afdelingen) fra Himmelbjergets børne- og unge center. Center forsyn og kommunikation overtages også af Århus Kommune.Videre fremgår det af redegørelserne at kommunerne har opsagt aftaler eller plan-lagt at opsige aftaler vedrørende:••Hedensted Kommune har opsagt aftale med børnepsykiatrien i Kolding ogindgået aftale med børnepsykiatrien i Århus.Horsens Kommune har opsagt aftale med Center for kommunikation oghjælpemidler i Vejle (Region Syddanmark). Kommunen vil fremover løseopgaven selv, delvis i samarbejde med privat leverandør.•••Randers Kommune har ansat svagtsynsoptikker og derfor opsagt aftale omcctv afprøvning på synsområdet.Ringkøbing-Skjern Kommune har opsagt aftale med privat hjælpemiddel-central og vil fremover drive egen.Silkeborg Kommune har opsagt aftale med Børnerådgivningscentret. Kom-munen vil fremover udvikle egne tilbud i samarbejde med privat udbyder.Videre er aftale med taleinstituttet i Århus opsagt, kommunen har selv an-sat tele/hørelærer.

Det fremgår også af redegørelserne, at der er oprettet en del nye tilbud:••Hedensted Kommune har ændret målgruppen for et bofællesskab fra ældretil sindslidende.Herning Kommune har udbygget centret for genoptræning af senhjerneska-dede. Kommunen har endvidere oprettet et hjerneskadeteam, som involve-res i alle sager vedrørende erhvervede hjerneskader.•Holstebro Kommune har oprettet et flerfagligt neuroteam. Videre har Hol-stebro Kommune etableret 2 ungdomsuddannelsestilbud med ca. 60 plad-ser.••••Horsens Kommune har etableret 15 pladser i intensiv dagbehandling forstofmisbrugere ved at ændre 7 pladser i tidligere døgnbehandlingstilbud.Norddjurs Kommune har oprettet familieafsnit i tilknytning til Djurshøj. Derer tale om et tilbud primært for unge mødre/familier med spædbørn.Odder Kommune har etableret et støttecenter, som yder ambulant behand-ling og socialpædagogisk støtte til yngre misbrugere.Randers Kommunen har etableret botilbud, hvor der er 6 pladser til udvik-lingshæmmede og 6 pladser til sent udviklede. Randers Kommune har end-videre ansat en forløbskoordinator, som skal støtte personer med hjerne-skader og koordinere i forhold til indsatsen.•Ringkøbing-Skjern Kommune har udvidet pladserne i et midlertidigt botil-bud for at imødegå manglen på botilbud. Videre har kommunen etableretSTU-Huset, hvor 18 unge modtaget tilbud om ungdomsuddannelse.••Silkeborg Kommune har ansat en hjerneskadekoordinator.Skive Kommune har i samarbejde med Blå-Kors etableret boliger til socialtudsatte. For at undgå døgnanbringelser har kommunen udbygget støtte-centret. Endelig har Skive Kommune etableret opgangsbofællesskab, hvorder tilbydes individuelle boliger med støtte.•Århus Kommunen har etableret et tværgående småbørnsteam under Råd-givningscentret. Teamet involveres i alle sager , hvor børn er i fare for om-sorgssvigt. Kommunen har ligeledes oprettet et team af ungdomssankti-onskoordinatorer, som skal sikre sammenhæng for den unge i hele forløbet.Videre har Århus Kommune etableret 8 ”skæve” boliger til personer medsærlige problemstillinger. Ud over opgangsbofællesskab til voksne med au-tisme har Århus Kommune etableret et bofællesskab med 32 pladser tilvoksne med handicap. Århus Kommunes har sammenlagt hjælpemiddelcen-ter og det tidligere Regionalt drevne center for syn og kommunikation i etcenter for syn og hjælpemidler. Endelig har Århus Kommunen ansat hjerne-skadekoordinator.•Region Midtjylland har udvidet antal pladser for udadreagerende senhjer-neskadede på Assentoft. Der er i 2008 etableret 5 nye pladser på den sik-rede institution Koglen. Der etableres 8 nye pladser på Granbakken til ud-viklingshæmmede med dom. Endelig har Region Midtjylland efter aftalemed Hedensted Kommune etableret ungdomsuddannelse på KildebjergetKostskole.Af redegørelserne fremgår det endvidere at der er indgået aftaler på en lang rækkeområder:•Norddjurs Kommune har indgået aftale om køb af behandlingstilbud i Syd-djurs Kommune. Der er indgået aftale vedrørende specielle hjælpemidlermed Region Midtjylland. Med hensyn til genbrug af specialhjælpemidler tilbørn, overvægtige voksne og om udlevering af midlertidige hjælpemidler er

der indgået aftale mellem Norddjurs Kommune, Randers Kommune samtRegionshospitalet Randers/Grenaa.•Ringkøbing-Skjern Kommune har lavet aftale med Herning Kommune ombrug af autismeteam. Kommunen har endvidere indgået aftale med Centerfor kommunikation i Herning. Endelig er der på misbrugsområdet lavet afta-le med Kriminalforsorgen om et motivationsprojekt for indsatte i arresthu-set.•••Samsø Kommune har lavet aftale med Århus Kommune om ambulant be-handling af stofmisbrugere.Struer Kommune har med Center for kommunikation i Herning lavet aftaleom hjerneskaderådgivning.Viborg Kommune har indgået aftale med voksenspecialskolen i Herning. Vi-dere har Viborg Kommune sammen med Kriminalforsorgen lavet et projektpå misbrugsområdet i arresthuset.•Region Midtjylland har indgået aftale med Hedensted Kommune om at driveintern skole på Engvejen.Der er store forskelle med hensyn til hvor konkrete kommunerne har oplyst om til-tagene, ligeledes er Udviklingsrådet opmærksom på, at der kan være oplysningerom nye tilbud, aftaler m.v., som ikke er kommet med i de kommunale redegørelsereller Regionens redegørelser.

Antal henvendelser til VISO fordelt på kommuner – sorteretefter kommunestørrelse .............................................................. 23Anbringelse i døgninstitutioner for børn og unge medbetydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne ............................ 34Særlige dagtilbud ........................................................................ 36Særlige klubtilbud ....................................................................... 36Vedligeholdelsestræning m.v. til børn .......................................... 37Ledsageordning unge .................................................................. 39Konsulentbistand mht. barnets eller den unges forhold................ 41Døgnophold for familier med børn ............................................... 43Anbringelse i døgninstitutioner for børn og unge med socialeadfærdsproblemer ....................................................................... 46Anbringelse i familiepleje ............................................................ 47Anbringelse i privat familiepleje .................................................. 47Unge (18-23 år) i efterværn ........................................................ 48Anbringelse i sikrede døgninstitutioner ....................................... 51Socialpædagogisk bistand ........................................................... 56Antal personer i midlertidige botilbud servicelovens § 107 .......... 58Antal personer i botilbud egnet til længerevarende ophold iMidtjylland .................................................................................. 60Antal personer i botilbud egnet til længerevarende opholdservicelovens § 108 ..................................................................... 61Behandlingstilbud til stofmisbrugere ........................................... 73Unge under 18 år visiteret til misbrugsbehandling per 31.dec. 2008 .................................................................................... 73Tilskud til personlig og praktisk hjælp (§95)................................ 76Personlig hjælpeordning (§96) .................................................... 76Ledsageordning ........................................................................... 77Beskyttet beskæftigelse .............................................................. 79Aktivitets- og samværstilbud ....................................................... 80Personer indskrevet i dagtilbud 31. dec. 2008 ............................. 80Elever i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.......... 96Elever på ungdomsuddannelser for unge med særlige behov -med samtidigt døgntilbud ............................................................ 98Antal hospitalsudskrivninger for patienter med hjerneskade...... 106Indbyggertal per 1. januar 2008 ................................................ 131