SOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 329: Redegørelser fra de Regionale Udviklingsråd om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i 2008

2.1 Indledning............................................................................................62.2 Sekretariaternes netværksgruppe.............................................................62.3 Skabelon til kommunernes og regionernes redegørelser ...............................62.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS) ..................................82.5 Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.....................92.6 Evaluering af processen........................................................................ 103. Nye strukturer med kommunalreformen .................................................... 10

4.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 194.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på området ..................................... 194.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse................................... 204.2.2 Forebyggende foranstaltninger ............................................................ 244.2.3 Anbringelser af børn og unge .............................................................. 264.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutioner................................................. 304.2.5 Behandlingstilbud til unge stofmisbrugere ............................................. 315. Udviklingen inden for voksenområdet ........................................................ 31

5.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 325.2. Beskrivelse og analyse af udviklingen på området .................................... 335.2.1 Botilbud .......................................................................................... 335.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdet................................................. 395.2.3 Personlige hjælpeordninger ................................................................ 445.2.4 Ledsageordningen............................................................................. 445.2.5 Dagtilbud ........................................................................................ 465.2.6 Hjælpemidler, boligindretning og biler .................................................. 486. Udviklingen inden for specialundervisningsområdet ................................... 51

6.1 Konklusion ......................................................................................... 526.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen...................................................... 536.2.1 Almindelig specialundervisning ............................................................ 546.2.2 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden .............. 546.2.3 Undervisning af voksne med behov for specialundervisning...................... 576.2.4 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov .................................. 597. Særlige temaer .......................................................................................... 63

1. Indledning1.1 De regionale udviklingsrådRådenes op-gaveSom led i kommunalreformen er der i henhold til lov om social service § 188 nedsatet udviklingsråd i hver region for perioden fra 2007 til og med 2010. Udviklingsrå-dene har som opgave at følge og drøfte udviklingen på det sociale område og påspecialundervisningsområdet.1De nærmere regler for udviklingsrådets virke er fastsat i Socialministeriets be-kendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalre-formen samt Socialministeriets vejledning nr. 106 af 12. december 2006 om udvik-lingsråd som led i kommunalreformen.Fokus påkommunalre-formenUdviklingsrådene skal nærmere bestemt følge og vurdere implementeringen afkommunalreformen. Det er derfor områder, der berøres af reformen, udviklingsrå-dene skal fokusere på i deres redegørelser, herunder bl.a. de områder, hvor amts-kommunerne indtil kommunalreformens ikrafttræden har haft et myndigheds-, for-synings- og finansieringsansvar.Udviklingsrådene skal følgelig hvert år i årene 2008 til og med 2010 udarbejde enredegørelse til Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet om udviklingen påde nævnte områder. Udviklingsrådene sendte således i 2008 de første redegørelsertil de to ministerier. Nærværende redegørelse er med andre ord den anden af sinart om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet efterkommunalreformen.Denne redegørelse udgør en selvstændig redegørelse for året 2008 men kan i envurdering af udviklingen efter kommunalreformen også ses i sammenhæng medforrige års redegørelse. Som følge heraf trækkes der i nærværende redegørelse –hvor det skønnes relevant – paralleller til forrige års resultater.Redegørelsen for 2007 kan i øvrigt – sammen med nærværende redegørelse - fort-sat findes på udviklingsrådets/rådenes hjemmeside(r):http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=3692Udviklingsrådenes redegørelser indgår i grundlaget for ministeriernes løbende vur-dering af, hvordan kommunalbestyrelser og regionsråd varetager deres opgaver ef-ter 1. januar 2007. Samtidig indgår redegørelserne i ministeriernes årlige redegø-relse til Folketinget om udviklingen på områderne.Der redegøres nærmere for det metodiske grundlag for udarbejdelsen af redegørel-serne i kapitel 2.

1.2 Sammensætning af udviklingsrådeneKommunaleog regionalerepræsentan-terUdviklingsrådene er sammensat af repræsentanter fra kommunalbestyrelserne i re-gionen, regionsrådet og brugerorganisationerne. Der er således som udgangspunkti hver kommune udpeget ét medlem til udviklingsrådet, mens regionen er repræ-senteret ved mindst et medlem. Det kan oplyses, at det ikke er et krav, at repræ-sentanten for kommunalbestyrelsen og regionsrådet er medlem af kommunalbesty-relsen henholdsvis regionsrådet. Repræsentanten i udviklingsrådet skal dog kunnetegne kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i forhold til udviklingsrådetsopgaver og beslutninger.Brugerrepræ-sentanterDe udpegede repræsentanter fra alle kommunalbestyrelser i regionen og fra re-gionsrådet har på et forberedende møde truffet beslutning om, hvilke bruger-organisationer på det sociale område og specialundervisningsområdet, der skal væ-re repræsenteret i udviklingsrådet. Det fremgår af vejledningen om udviklingsråd,at Danske Handicaporganisationer (DH) samt Skole og Samfund skal være repræ-senteret i udviklingsrådet. For valget af øvrige brugerorganisationer forudsættesdet, at organisationen er lokalt funderet i regionen og besidder et tilstrækkeligt lo-kalkendskab. En mere landsdækkende brugerorganisation kan dog i relevante til-fælde få repræsentation i udviklingsrådene.Der er af og blandt repræsentanterne for kommunalbestyrelserne valgt en formandfor udviklingsrådet.I Region Hovedstaden består udviklingsrådet af en repræsentant for hver af de 29kommuner, 2 regionsrådsmedlemmer og 12 repræsentanter fra brugerorganisatio-nerne.En fortegnelse over medlemmerne er optaget som bilag til denne redegørelse, jf.bilag 1.1.3 Udviklingsrådenes virksomhedTil hvert udviklingsråd er der knyttet et sekretariat. Det er statsforvaltningen i denpågældende region, der sekretariatsbetjener udviklingsrådet.Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere regler om udviklingsrådenes virksomhedi form af forretningsorden, vedtægter, mødevirksomhed el.lign.Det enkelte udviklingsråd har derfor fastsat sin egen forretningsorden2.

2. Arbejdsmetode2.1 IndledningNærværende redegørelse om udviklingen på det sociale område og specialunder-visningsområdet er som nævnt udviklingsrådenes anden af i alt tre redegørelservedrørende årene 2007, 2008 samt 2009.Redegørelsen følger i sin struktur opbygningen i sidste års redegørelse. Et giventemne behandles således i samme kapitel, som det var tilfældet i redegørelsen for2007. Dette gør sig ligeledes i vid udstrækning gældende på afsnitsniveau. Eksem-pelvis handler afsnit 4.2.2 – som det var tilfældet i redegørelsen for 2007 – om fo-rebyggende foranstaltninger på børne- og ungeområdet. Dette for at lette mulighe-den for at følge udviklingen på et givent område over år.2.2 Sekretariaternes netværksgruppeAf ”Vejledning om udviklingsråd som led i kommunalreformen” fremgår det, at deter en forudsætning, at udviklingsrådenes sekretariater (statsforvaltningerne) sam-arbejder om retningslinjer for fælles fremstillingsformer, der sikrer en gennemgå-ende ensartet struktur og systematik, der gør tilgangen til redegørelserne så letsom muligt.Fælles ret-ningslinjerm.v.Statsforvaltningerne nedsatte på den baggrund en netværksgruppe for udviklings-rådenes sekretariater, der afholdt opstartsmøde i januar 2007. På opstartsmødetblev det vedtaget at udvide netværksgruppens obligatoriske samarbejde om fællesretningslinjer til også at indebære løbende erfaringsudveksling, fælles hjemmesideog udvikling af opgaver til fremme af kvaliteten af sekretariatsbetjeningen af udvik-lingsrådene med videre.Samarbejdet de fem statsforvaltninger imellem er fortsat i forbindelse med udar-bejdelsen af redegørelserne for 2008. Udarbejdelsen af eksempelvis spørgeskemaerog planlægning af en række praktiske forhold i processen er også i år et resultat aferfaringsudveksling i netværksgruppen.2.3 Skabelon til kommunernes og regionernes redegørelserUdviklingsrådenes sekretariater udviklede sidste år en fælles skabelon til kommu-nernes og regionernes redegørelser til udviklingsrådene. Skabelonen består somsidste år af i alt fire spørgeskemaer, fordelt på et spørgeskema til regionerne og trespørgeskemaer til kommunerne.Kommunernes spørgeskemaer er opdelt på nedenstående områder:---Skabelonensformåltilbud til børn og ungetilbud til voksnespecialundervisning

onerne som på landsplan. Dette ud fra en forudsætning om, at udviklingsrådeneskal leve op til kravene om ensartethed i de redegørelser, som rådene skal udar-bejde til ministerierne, jf. bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklings-råd som led i kommunalreformen.Skabelonerne har samtidig til hensigt at tilvejebringe et overblik for kommunerneog regionerne over de indholdsmæssige krav til redegørelserne til udviklingsrådene.Spørgeskemaerne til brug for redegørelserne for 2008 er blevet til på baggrund afen evaluering af skemaerne fra 2007. Denne evaluering er foretaget såvel internt isekretariaternes netværksgruppe som eksternt hos forskellige respondenter. I althar 7 kommuner og 1 region givet feedback på skemaerne fra 2007. Endvidere harVelfærdsministeriet, Undervisningsministeriet samt Servicestyrelsen bidraget medinput. Udviklingsrådenes sekretariater vil i den forbindelse rette en stor tak til depersoner, der har bidraget til processen. Endelig skal det her bemærkes, at Noks-rapporten ”Sten på vejen – om arbejdet i De regionale Udviklingsråd” også hartjent som inspirationskilde i evalueringen af spørgeskemaerne fra 2007.På den baggrund er der spørgsmål, der er slettet i skabelonen anno 2008, nye erkommet til, mens enkelte spørgsmål har ændret ordlyd. Spørgsmålsformuleringer-ne er dog – af metodiske grunde – så vidt muligt fastholdt af hensyn til at kunnesammenligne svar fra henholdsvis 2007 og 2008. Det overordnede billede er da og-så, at spørgeskemaerne generelt fortsat ”ligner” 2007-udgaven.Spørgsmålene i skabelonen (spørgeskemaerne) afspejler delvist de områder, der iløbet af 2007 og 2008 har været debatteret i de 5 udviklingsråd, ligesom der i ska-belonen er indeholdt en række mere generelle spørgsmål med mulighed for at be-skrive udviklingsområderne, politikker og tendenser mv. For så vidt angår generelleog brede spørgsmål har det været op til kommunerne/regionerne at vurdere, hvilkesvar det har været relevant at fremhæve samt detaljeringsgraden heraf. Spørge-skemaerne indeholder endvidere en række åbne tekstfelter, hvor der har væretmulighed for at redegøre mere frit i forhold til udviklingen på det sociale område ogpå specialundervisningsområdet - herunder beskrive eventuelle konsekvenser afledtaf kommunalreformen.Spørgeskemaerne blev udsendt til de 29 kommuner i hovedstadsregionen og Regi-on Hovedstaden den 1. december 2008 med indberetningsfrist inden den 1. marts2009.Ved indberetningsfristens udløb havde stort set alle kommuner og samtlige regionerafgivet deres redegørelse til udviklingsrådene. I hovedstadsregionen har udviklings-rådet modtaget en redegørelse fra alle 29 kommuner samt fra Region Hovedstaden.En enkelt kommune har dog ikke afleveret den del af redegørelsen, der vedrørerbørne- og ungeområdet.Samtlige redegørelser og skabelon/spørgeskemaer kan ses på udviklingsrådeneshjemmeside:http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=3686Særlige te-maerVelfærdsministeriet og Undervisningsministeriet har – henholdsvis den 20. novem-ber og den 10. december 2008 - i medfør af bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts

2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen udmeldt følgende særlige te-maer for udviklingsrådenes redegørelser for 2008:••Velfærdsministeriet: Tilbud til personer med erhvervet hjerneskadeUndervisningsministeriet: Specialundervisning og anden særligt tilrettelagtundervisning til unge og voksne med særlige behov. Dette tema dækkerbåde ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og voksenspecial-undervisning.Velfærdsministeriets tema er indarbejdet særskilt i skabelonen, mens temaet fraUndervisningsministeriet er besvaret i et generelt tekstfelt til brug herfor. Det erdog sekretariaternes vurdering, at en stor del af dette tema samtidigt er dækket afde øvrige spørgsmål i skabelonen.Udviklingsrå-denes data-baseUdviklingsrådenes sekretariater har – i samarbejde med databaseudbyderen Inter-research – udviklet en særskilt database til samling af alle data fra kommunernesog regionernes redegørelser til udviklingsrådene.Kommunerne og regionerne har indberettet deres redegørelser til udviklingsrådenei databasen, hvilket har givet sekretariaterne mulighed for at databehandle oplys-ningerne såvel inden for den enkelte kommune/region som på tværs af kommuner-ne i regionen.Høringspro-cedureIfølge bekendtgørelsen er kommunerne forpligtet til at sende de kommunale rede-gørelser i høring hos de lokale handicapråd og brugerorganisationer senest samtidigmed, at redegørelserne afleveres til udviklingsrådene.Høringssvarene fra handicapråd og brugerorganisationer indgår som en del af data-grundlaget for udviklingsrådenes redegørelser. De indgår dog rent teknisk ikke iovennævnte database. – Da en del af de modtagne høringssvar er meget konkretekommentarer til den enkelte kommunes redegørelse, har udviklingsrådet valgt atindarbejde de mere generelle bemærkninger i nærværende redegørelse. En over-sigt over høringssvar findes i bilag 3.2.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS)Kommunerne skal hvert kvartal indberette oplysninger om udviklingen på det socia-le område til Det Centrale Informations- og AnalyseSystem (CIAS), jf. bekendtgø-relse om udviklingsråd som led i kommunalreformen. Kommunernes indberetningertil CIAS udgør i princippet et væsentligt grundlag for udviklingsrådenes løbendedrøftelse af udviklingen på det sociale område.CIAS administreres af Servicestyrelsen, som hvert kvartal offentliggør en status-rapport vedrørende kommunernes indberetninger.Indberetnin-ger vedr.2008Erfaringerne fra indberetningerne for 2007 viste imidlertid, at det har været van-skeligt at få kommunerne til at foretage de kvartalsvise indberetninger. Dels harsvarprocenterne været lave og svingende, og dels har de indberettede tal ikke væ-ret fyldestgørende (kun delvise indberetninger). Det har dermed ikke i tilstrækkeliggrad været muligt at sammenligne tallene, ligesom systemets opbygning har med-

ført ringe mulighed for at kunne spore forskydninger mellem foranstaltningerne,idet der ikke registreres på cpr-nr., således at borgeren kan følges.Et lignende billede tegner sig for så vidt angår indberetningerne i 2008, om end derpå landsplan kan spores en tendens til, at kommunerne i højere grad indberetter tilCIAS.Svarprocen-ter for 2008På børne- og ungeområdet ligger svarprocenten på cirka 92% for 2008. På voksen-området er svarprocenten cirka 86%. Imidlertid skal det nævnes, at indberetnin-gerne til 4. kvartal 2008 – ligesom i 2007 - trækker svarprocenten ned, da der er”tradition” for, at regnskabsåret for 2008 bevirker en forsinket indberetning tilCIAS.Svarprocen-ter for 2007Ses ovenstående svarprocenter i forhold til samme tidspunkt sidste år lå børne- ogungeområdet på cirka 87%. For 2007 tallene er svarprocenten i dag 95%. I forholdtil voksenområdet var tallet på samme tidspunkt sidste år (feb. 2007) på cirka76%. Tallet er i dag steget til cirka 88%.Set ud fra svarprocenten alene, sker der således løbende forbedringer for de tidli-gere kvartaler både i indeværende år og tidligere år, hvilket fører til en gradvis hø-jere svarprocent.Det er dog Servicestyrelsens vurdering, at der stadig er udfordringer forbundet medat få kommunerne til at registrere så fyldestgørende og kvalificerende som muligt.Der er som nævnt løbende sket en forbedring af data, herunder datakvaliteten,men indberetningerne sker stadig ikke tids nok i forhold til CIAS’ formål: At leverekvartalsvise grunddata til de regionale udviklingsråd.Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er store forskelle de enkelte kommunerimellem. På landsplan havde i alt 54 kommuner primo marts 2009 indberettet altpå ét eller flere kvartaler for 2008 (hvoraf 22 havde indberettet alt på samtligekvartaler). 15 kommuner havde indberettet alt på tre kvartaler, mens henholdsvis10 og 5 kommuner havde indberettet alt på to kvartaler og et kvartal. 44 kommu-ner mangler dermed at indberette en eller flere foranstaltninger på samtlige kvarta-ler i 2008.Anvendelsen af CIAS-tallene vil derfor i denne redegørelse bero på en konkret vur-dering af talmaterialets anvendelighed i de enkelte afsnit!2.5 Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisningEn anden del af datagrundlaget for udviklingsrådenes årlige redegørelser er klage-nævnets årlige rapport om klager inden for specialundervisningsområdet, jf. be-kendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalre-formen.Klagenævnets rapport vedrørende 2008 blev offentliggjort i februar 2009. Rappor-ten opgør de klager, som klagenævnet har afsluttet i 2008.I 2008 er klagenævnets kompetence udvidet til at omfatte klager over ungdomsud-dannelserne for unge med særlige behov og klager over specialundervisning for

voksne. Dette kan ifølge klagenævnets rapport være årsag til en del af stigningen iantallet af indkomne klager fra 384 i 2007 til 561 i 2008.Der er på landsplan modtaget 44 klager på ungdomsområdet og 37 klager på vok-senområdet, herudover er der modtaget 2 klager vedrørende førskolebørn. Der er i2008 modtaget 478 klager på folkeskoleområdet.Klagenævnet kan træffe afgørelse i sager om tilbud om specialundervisning til ele-ver i folkeskolen. Klagenævnet behandler endvidere klager over ungdomsuddannel-sen for unge med særlige behov, klager over retlige spørgsmål vedrørende special-undervisning for voksne samt klager over regionale specialpædagogiske tilbud tilførskolebørn.Klagenævnets rapport er som nævnt obligatorisk som kildemateriale til nærværen-de redegørelse. Rapporten er i 2008 i højere grad end 2007-udgaven opgjort påkommuneniveau. Der er dog fortsat en række områder, der ”kun” beskrives med talpå landsplan. Klagenævnets rapport er derfor ikke altid anvendelig i forhold til atkunne sige noget om, hvordan det står til i lige netop hovedstadsregionen.Rapporten er indarbejdet, hvor opgørelse af klagesager findes relevant i forhold tiludviklingen på specialundervisningsområdet.2.6 Evaluering af processenUdviklingsrådet finder det vigtigt at understrege, at processen omkring redegørel-sen igen i år har været præget af, at den tidsplan, der er udmeldt fra ministerierne,har vanskeliggjort kommunernes arbejde i forbindelse med redegørelserne. – Deter uhensigtsmæssigt, at flere kommuner også i år har måtte aflevere en redegørel-se, som ikke var blevet politisk godkendt.

3. Nye strukturer med kommunalreformenMed kommunalreformen blev myndighedsstrukturen på det sociale område og påspecialundervisningsområdet ændret, således at kommunerne fik det samlede an-svar for at træffe afgørelse om borgernes visitation til et tilbud, mens Regionsrådetpå de 2 områder alene fik et leverandøransvar inden for visse områder.Som redskab til at koordinere og planlægge udviklingen i forholdet mellem kommu-nernes behov og det samlede udbud af tilbud i regionen, er der indført en forpligtel-se til at udarbejde en rammeaftale for hver region.Enkelte kommuner har endvidere, for at undgå en kommunesammenlægning, etab-leret et samarbejde med andre kommuner omkring varetagelsen af visse opgaverpå blandt andet det sociale område og specialundervisningsområdet. Dette samar-bejde sker med hjemmel i lov om forpligtende kommunale samarbejder3.

Hovedparten af regionens kommuner og regionsrådet vurderer at samarbejdet mel-lem kommunerne og regionen, som gik forud for indgåelse af rammeaftalen for 2009,fungerede godt. – Regionsrådet påpeger dog, at selve rammeaftalekonstruktionen ik-ke giver det fornødne planlægningsgrundlag, hvilket gør det vanskeligt at følge udvik-lingen og iværksætte nødvendige initiativer.Udviklingsrådet anbefaler,at rammeaftalekonstruktionen tages op til revision medhenblik på via justeringer at opnå større gennemsigtighed.Omkring halvdelen af regionens kommuner har kun sjældent eller meget sjældent iden efterfølgende sagsbehandling anvendt den rådgivning eller udredning, som varmodtaget hosVISO.Samtidig anfører omkring halvdelen af kommunerne, at de fin-der kvaliteten af VISOs ydelser, både rådgivning og udredning, rigtig god eller god.Udviklingsrådet anbefaler,at det undersøges nærmere, hvorfor kommunerne ikke iden efterfølgende sagsbehandling anvender VISOs ydelser i større omfang, når kom-munerne udtrykker stor tilfredshed med kvaliteten af ydelserne.

3.2 Beskrivelse og analyse af de nye strukturerI det følgende beskrives de nye strukturer indledningsvist ud fra en landsdækkendesynsvinkel, hvorefter konsekvenserne af de strukturelle ændringer for hovedstads-regionen beskrives og analyseres.3.2.1 Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd (rammeaf-taler)Kommunerne indgår en rammeaftale med de øvrige kommuner i regionen og medregionen gældende for et år af gangen4.Rammeaftalerne omfatter – med regionalevariationer – det sociale område, det almene ældreboligområde vedrørende boligertil fysisk og psykisk funktionshæmmede samt specialundervisningsområdet. Ram-meaftalen udarbejdes på grundlag af de kommunale redegørelser til regionen, somkommunerne udarbejder omkring deres behov for og forventede brug af tilbud i re-gionen5. De tilbud, der er omfattet af rammeaftalen for hovedstadsregionen frem-går af bilag 2 til redegørelsen.

Hovedformålet med rammeaftalerne er at skabe et værktøj, der sikrer en tilpasningaf de tilbud, som rammeaftalerne omfatter. Rammeaftalen skal blandt andet fast-lægge regionsrådenes forpligtelser i forhold til kommunerne i regionen, omfanget afkommunernes forpligtelse til at stille regionale tilbud til rådighed for andre kommu-ner og omfanget af den løbende faglige udvikling af indholdet i tilbuddene. Ramme-aftalen skal videre indeholde oplysninger om blandt andet takster for kommunerneskøb af pladser og beskrivelser af det faglige indhold og kvaliteten i tilbuddene.Tilbud, som kommunerneskulleovertage ved kommunalreformen, de såkaldte’skal-områder’ er ikke omfattet af rammeaftalerne, men kan indgå efter aftale.På specialundervisningsområdet omfatter rammeaftalerne alene de lands- oglandsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år henvist afkommunerne. Det påhviler regionsrådene at drive disse tilbud i henhold til folkesko-lelovens § 20, stk. 3.Udover at være et planlægnings- og udviklingsværktøj er der også fokus på proces-sen omkring indgåelsen af rammeaftalerne. Ifølge bekendtgørelserne skal ramme-aftalen således sikre en åben dialog om udviklingen inden for de omfattede områ-der samt skabe gennemsigtighed og åbenhed for borgerne.Samarbejdet mellem kommuner og region i hovedstadsområdetKommunerne har i deres redegørelse til udviklingsrådene beskrevet og vurderetsamarbejdet med deres respektive regionsråd på henholdsvis voksenområdet, bør-ne- og ungeområdet og specialundervisningsområdet. Ligeledes har regionsrådenevurderet deres samarbejde med kommunerne.

vante tilbud til personer med behov for en særlig indsats, ligesom rammeaftalen ik-ke sikrer valide handleorienterede ventelisteoplysninger. Regionen bemærker, atdet manglende overblik og den manglende gennemskuelighed gør det vanskeligt atfølge udviklingen og iværksætte nødvendige initiativer.Regionsrådet finder videredriftsvilkårenefor regionale tilbud bekymringsværdigei kraft af udformningen af kommunernes hjemtagningsret, som betyder at tilbudde-ne har svære udviklingsvilkår fagligt og i forhold til muligheden for fornyelse af defysiske rammer.Regionen bemærker herudover, at det også er en udfordring på det sociale område,at initiativforpligtelsen ikke er klart fastlagt.På specialundervisningsområdet nævner regionsrådet, at udviklingen i forhold tilkommunikationscentre og udviklingen på hjerneskadeområdet er bekymrende, darammeaftalerne ikke har vist sig i stand til at opsamle de ændringer, der er sket.Således pegede rammeaftalen for 2008 på uændret forbrug af specialeundervis-ning, hvilket viste sig ikke at holde stik. Som eksempel på rammeaftalens util-strækkelighed nævner regionsrådet, at kommunerne til rammeaftalen for 2008havde angivet at forbruget af ydelser på Center for Syn og Kommunikation og påTale og Høre Instituttet ville være uændret, hvilket viste sig ikke at holde stik.OpsOpsumme-ringHovedparten af regionens kommuner og regionsrådet vurderer, at det samarbejde,som gik forud for indgåelse af rammeaftalen for 2009, fungerede godt. – Om selverammeaftalekonstruktionen påpeger regionsrådet, at den ikke giver det fornødneplanlægningsgrundlag. Resultatet heraf er manglende overblik og gennemskuelig-hed, hvilket gør det vanskeligt at følge udviklingen og iværksætte nødvendige initi-ativer.3.2.2 VISOI forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne myndighedsansvaretpå det sociale området og på specialundervisningsområdet samt driften af en rækketidligere amtsinstitutioner.Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) blev i forlængelseheraf oprettet blandt andet med det formål at støtte kommunerne i deres opgavemed at yde specialrådgivning til borgere med behov herfor. VISO udgør således etsupplement til den kommunale specialrådgivning på det sociale område og på spe-cialundervisningsområdet.VISO bistår – som det udtrykkes i lov om social service - kommuner og borgeremed gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og kompliceredeenkeltsager. Tilsvarende ydes der specialrådgivning til kommuner, regioner, skolerog institutioner m.v. om specialundervisning og specialpædagogisk bistand.6VISO dækker problemstillinger inden for følgende områder:-6

Finansieringen af VISO indgik som en del af den økonomiske fordeling af amternesudgifter på socialområdet i forbindelse med opgave- og strukturreformen, og der erpå denne måde betalt for hovedparten af VISOs ydelser, allerede inden kommuner-ne vælger at gøre brug heraf.I nærværende redegørelse er VISOs ydelser defineret som rådgivning og udred-ning. Uanset om der ydes rådgivning eller en egentlig udredning, er denne alenevejledende. Det er altid kommunen, der afgør om - og i hvilket omfang - VISOsrådgivning og/eller udredning skal følges.Rådgivningkan bestå af sparring med eksempelvis en kommunal sagsbehandler,kortere eller længerevarende rådgivningsforløb (med sagsbehandler, borgereog/eller hele personalegrupper), mens enudredninger en grundig afdækning ogbeskrivelse af borgerens problemstilling(er).Det bemærkes, at Servicestyrelsen har ændret registreringen af henvendelserne tilVISO. Statistikken er blevet mere detaljeret i opgørelseskategorierne, og af dennegrund kan man ikke fuldstændigt sammenligne tallene fra 2007 med tallene for2008.7Stigning i an-tallet af hen-vendelser tilVISOIfølge statistik fra VISO selv, er antallet af henvendelser til VISO på landsplan ste-get fra 1.701 henvendelser i 2007 til 2.475 i 2008 – en stigning på ca. 45%. (Derer tale om alle typer henvendelser både fra kommuner, andre offentlige myndighe-der, privatpersoner og organisationer).Ifølge statistikken for 2008 resulterede 875 henvendelser i, at en ’specialistydelsekobles på sagen’, hvilket betyder, at VISOs specialistnetværk inddrages i løsningenog leverer en eller flere ydelser til personen, der har henvendt sig. Dette svarer istore træk til, hvad man i statistikken for 2007 benævnte som en ’VISO-sag’. Dervar i 2007 521 VISO-sager.356 henvendelser til VISO har resulteret i rådgivning (dette tal var i 2007 1.102),og i 339 tilfælde har VISO fundet anledning til at henvise til anden relevant myn-dighed. De resterende henvendelser har endnu ikke kunnet registreres endeligt,eksempelvis fordi VISO forsat venter på materiale i sagen, eller fordi visitationenendnu er i gang.Rambøll eva-lueringRambøll Management udgav i februar 2009 en egentlig evaluering af VISO. Opgø-relsen af antal henvendelser til VISO svarer heri ikke fuldstændigt til de VISO-statistikker, som udviklingsrådet har haft adgang til. Tendensen er dog den samme,en stigning i antallet af henvendelser til VISO fra 1.668 i 2007 til 2.763 i 2008.

Erfaringer med VISO i hovedstadsregionenKommunerne har i redegørelserne til udviklingsrådet beskrevet, i hvilket omfangkommunerne efterfølgende har anvendt de ydelser, som de har modtaget fra VISO.Kommunernes tilfredshed med kvaliteten af rådgivningen og/eller udredningen ertillige beskrevet.Ifølge tal fra VISO, har kommunerne (kommunale forvaltninger, kommunale insti-tutioner, PPR, regionale forvaltninger og regionale institutioner) i hovedstadsregio-nen henvendt sig til VISO i 425 sager (tilsvarende tal var i 2007 187 sager). 170 afhenvendelserne drejede sig om børne- og ungeområdet, 166 henvendelser drejedesig om voksenområdet, og 89 af henvendelserne drejede sig om specialundervis-ningsområdet. Den resterende del drejede sig om andet.Efterfølgendeanvendelse afrådgivningVoksenområdet:12 kommuner har sjældent eller meget sjældent anvendt råd-givningen efterfølgende i sagsbehandlingen. 9 kommuner har meget ofte eller ofteefterfølgende anvendt VISOs rådgivningsydelse i sagsbehandlingen. 3 kommunerhar af og til anvendt rådgivningen.Børne- og ungeområdet:11 kommuner har sjældent eller meget sjældent efter-følgende anvendt VISOs rådgivning i sagsbehandlingen. 9 kommuner har af og tilanvendt ydelsen efterfølgende, og 4 kommuner har meget ofte eller ofte efterføl-gende anvendt rådgivningen i sagsbehandlingen. I alt 5 kommuner har enten ikkesvaret på dette, eller også er det oplyst, at det ikke vides om rådgivningen er an-vendt efterfølgende.Specialundervisningsområdet:12 kommuner har sjældent eller meget sjældentefterfølgende anvendt VISOs rådgivning i sagsbehandlingen. 6 kommuner har me-get ofte eller ofte anvendt rådgivningen efterfølgende. 5 kommuner har af og tilanvendt ydelsen efterfølgende.Efterfølgendeanvendelse afudredningVoksenområdet:12 kommuner har sjældent eller meget sjældent efterfølgendeanvendt VISOs udredning i sagsbehandlingen. 7 kommuner har meget ofte eller of-te efterfølgende anvendt udredningen i sagsbehandlingen. 5 kommuner har af og tilanvendt ydelsen. 5 kommuner har enten ikke svaret på om udredningen er an-vendt, eller også er det oplyst, at dette ikke vides.Børne- og ungeområdet:13 kommuner har sjældent eller meget sjældent efter-følgende anvendt VISOs udredning i sagsbehandlingen. 6 kommuner har meget of-te eller ofte anvendt ydelsen efterfølgende. 3 kommuner har af og til anvendt ydel-sen efterfølgende. 7 kommuner oplyser, at det ikke vides om udredningerne er an-vendt, eller også har de ikke besvaret dette.Specialundervisningsområdet:15 kommuner har sjældent eller meget sjældentefterfølgende anvendt udredningerne i sagsbehandlingen. 5 kommuner har megetofte eller ofte efterfølgende anvendt udredningsydelsen i sagsbehandlingen. 3kommuner har af og til anvendt udredningerne.

Voksenområdet:18 kommuner finder kvaliteten af VISOs rådgivning til kommu-nen rigtig god eller god. 7 kommuner finder rådgivningen mindre god eller dårlig. 4kommuner kan ikke vurdere kvaliteten.Børne- og ungeområdet:18 kommuner finder, at kvaliteten af VISOs rådgivningtil kommunerne har været rigtig god eller god, mens 4 kommuner har fundet denmindre god eller dårlig. 7 kommuner kan ikke vurdere kvaliteten eller har ikke sva-ret på dette.Specialundervisningsområdet:13 kommuner finder, at kvaliteten af VISOs råd-givning til kommunerne har været rigtig god eller god, mens 15 kommuner ikke harkunnet vurdere kvaliteten eller har ikke svaret.

Voksenområdet:18 kommuner finder, at kvaliteten af VISOs udredning har væretrigtig god eller god, mens 3 kommuner har fundet den mindre god eller dårlig. 8kommuner har enten ikke svaret på dette, eller også er det oplyst, at kvaliteten afudredningerne ikke har kunnet vurderes.Børne- og ungeområdet:14 kommuner finder, at kvaliteten af VISOs udredningtil kommunerne har været rigtig god eller god, mens én kommune har fundet denmindre god eller dårlig. 14 kommuner har enten ikke kunnet vurdere kvaliteten afydelsen eller har ikke svaret.Specialundervisningsområdet:11 kommuner finder, at kvaliteten af VISOs ud-redninger har været rigtig god eller god, mens en kommune har fundet den mindregod eller dårlig. 16 kommuner har enten ikke svaret eller har ikke kunnet vurderekvaliteten af de udredninger, der er foretaget.

Et par kommuner oplever fortsat brugen af VISO som meget omstændelig blandtandet på grund af den store mængde af informationer, der skal indsendes til VISO.Et par kommuner anfører henholdsvis, at de er begyndt at henvende sig direkte tilrelevante rådgivningssteder, hvor de har oplevet en både bedre og hurtigere råd-givning, og at VISO ikke (i konkrete sager) har kunnet bibringe sagen ny kvalifice-ret viden.Det anføres i øvrigt, at det er problematisk, at VISO ikke er forpligtet i forhold tilkommunen i de svære borgersager. Det påpeges, at en udredning hos borgerenkan skabe en forventning, der ikke kan imødekommes af kommunen. Det er ogsåoplyst, at det vanskeliggør samarbejdet med borgeren, når VISOs forslag går imodkommunens generelle ambitioner på et område.Det anføres endelig, at VISO har været til stor hjælp og en god assistance samtyder grundig rådgivning, men at de konsulenter, der bliver udpeget af VISO, oftepeger på eget koncept som løsningsmodel.HøringssvarDH-Albertslunds medlemmer af handicaprådet opfordrer til, at brugen af VISO ud-vides, og at berørte borgere og deres pårørende i højere grad gøres opmærksommepå deres muligheder for at anvende VISO.

4. Udviklingen inden for børne- og ungeområdetUdviklingsrådene skal overvåge, hvorledes udviklingen er for en række tilbud tilbørn og unge efter servicelovens bestemmelser.De berørte områder er bl.a. særlige dag- og klubtilbud, personlig hjælp, pleje ogvedligeholdelsestræning til børn.Udviklingsrådene overvåger også de forebyggende foranstaltninger for børn og un-ge med særlig behov.Udviklingsrådene følger endvidere anvendelsen af foranstaltningen forældrepålæg,som kommunalbestyrelserne kan anvende, når der er risiko for, at et barns eller enungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindeha-veren ikke lever op til sit forældreansvar.

På området forsærlige dag- og klubtilbudfremgår det, at der samlet set har væreten stabil anvendelse af de særlige tilbud i 2008. Langt størstedelen af kommunerneoplyser, at de ikke har ændret visitationspraksis i 2008.Generelt set var der ikke ventelister på særlige dagtilbud eller særlige klubtilbud i2008.Ledsageordningen til børn og ungehar i 2008 været anvendt i yderst begrænsetomfang, og behovet på området vurderes som uændret.Anvendelsen afvedligeholdelsestræning til børn og ungeer ifølge indberetnin-gerne til CIAS steget med 17% i 2008. I kommunernes redegørelse vurderes detimidlertid, at der er tale om uændret brug af denne foranstaltning.Inden for områdetforebyggende foranstaltningeroplever kommunerne en stig-ning i 2008, hvilket ikke kan bekræftes af CIAS tallene, som viser et – om end be-grænset – fald.Påanbringelsesområdethar ca. halvdelen af kommunerne oplevet en stigende ten-dens i 2008, mens den anden halvdel af regionens kommuner beskriver området somuændret. Flere kommuner har anført, at prisniveauet for anbringelser er steget mar-kant, hvorfor området er blevet meget udgiftstungt.Der ses generelt ikke særlige problemer i forhold til ventetider eller i forbindelse medtilbud efter udskrivning frade sikrede eller særligt sikrede institutioner.Udviklingsrådet anbefaler,at det undersøges, hvorfor der er uoverensstemmelsemellem kommunernes opfattelse af udviklingen på områderne vedligeholdelsestræ-ning og forebyggende foranstaltninger og den udvikling, som fremgår af de til CIASindberettede tal.

I redegørelsen til udviklingsrådet blev kommunerne bedt om at beskrive, hvorvidtder i forbindelse med kommunalreformen er lokale forhold, som udgør særlige ud-fordringer for kommunen.13 kommuner svarede bekræftende herpå. Blandt de særlige udfordringer nævnesblandt andet beliggenhed, takststigninger (som særligt rammer kommuner, som ernettokøbere) og afhængighed af, hvorvidt driftskommuner stiller pladser til rådig-hed i akutsituationer.4.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelseAnsvaret for de særlige dagtilbud, servicelovens § 32, overgik med kommunalre-formen til kommunerne. De særlige dagtilbud skal ud over de ydelser, der gives ide almene dagtilbud, give særlig støtte, behandling med videre til børn med bety-delig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ligeledes foretager de sær-lige dagtilbud observationer i relation til behov for specialundervisning efter folke-skoleloven. De særlige dagtilbud/kommunen skal rette henvendelse til skolemyn-dighederne om at iværksætte eventuel specialpædagogisk bistand efter folkeskole-loven.Ansvaret for de særlige klubtilbud, servicelovens § 36, overgik ligeledes til kommu-nerne. De særlige klubtilbud retter sig til de forholdsvis få børn, der har et så sær-ligt behov for støtte, behandling med videre, at det ikke kan imødekommes indenfor de almene kommunale tilbud.

De beskrevne ændringer begrundes i ønsket om at sikre/højne kvaliteten i tilbud-dene og at skabe overblik over udviklingen på området. En enkelt kommune angi-ver, at formålet med ændringen er at opnå besparelser.Ventetider4 kommuner i hovedstadsregionen havde børn på venteliste pr. 31. december2008. I alt drejede det sig om 23 børn.8 kommuner havde i 2008 ventetid på enten særlige dagtilbud og/eller særligeklubtilbud. Den gennemsnitlige ventetid var mellem 4 og 16 uger.Størstedelen af kommunerne beskriver, at der ikke er ventelister til tilbud efter ser-vicelovens §§ 32 og 36. Udbuddet ser ud til at dække behovet, og der kapacitetstil-passes løbende.Hvor anven-des tilbudde-ne19 kommuner benytter tilbud efter servicelovens §§ 32 og 36 i både egen kommu-ne og andre kommuner, mens 8 kommuner udelukkende benytter andre kommu-ners tilbud. Kun 2 kommuner benytter udelukkende tilbud i egen kommune. I 2007var der ingen kommuner, der udelukkende benyttede andre kommuners tilbud.

De hyppigste bevæggrunde for at vælge et særligt dag- eller klubtilbud i egenkommune angives i redegørelserne at udspringe af nærhedsprincippet og forældre-nes ønske.De hyppigste bevæggrunde for at vælge et særligt dag- eller klubtilbud i andenkommune er i redegørelserne oplyses at være, at kommunen ikke selv har det rettetilbud, og at der i en anden kommune er et mere specialiseret tilbud.Økonomiske overvejelser synes således generelt ikke at være af afgørende betyd-ning ved valg af særligt dag- eller klubtilbud.BekymringEnkelte kommuner udtrykker bekymring om, hvorvidt kapaciteten vil svare til efter-spørgslen, og om hvorvidt tilgangen til særlige dagtilbud vil være stor nok.Opsumme-ringDet fremgår således af kommunernes redegørelser, at der generelt har været enstabil anvendelse af de særlige dag- og klubtilbud i 2008. Langt størstedelen afkommunerne oplyser, at de ikke har ændret visitationspraksis i 2008.Det fremgår endvidere, at der generelt set ikke er ventelister på særlige dagtilbudeller særlige klubtilbud, og udbuddet ser dermed ud til at svare til behovet på nu-værende tidspunkt.Størstedelen af kommunerne benytter tilbud i både egen og andre kommuner.Ledsageordning og vedligeholdelsestræningKommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timersledsagelse(servicelovens § 45) ommåneden til unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af be-tydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Formålet med ordningener at give brugeren mulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter uden altid atskulle være afhængig af hjælp fra familie eller venner.Kommunen har pligt til at sikre, at personer, herunder børn og unge, der midlerti-digt eller varigt har behov forpersonlig hjælp/pleje og praktisk støttetil nød-vendige opgaver i hjemmet, kan få tilbud om hjælp til disse funktioner.Kommunen skal ligeledes sørge for, at personer, herunder børn og unge, der mid-lertidigt eller varigt har behov for hjælp til atvedligeholde fysiske eller psykiskefærdigheder(servicelovens § 44) får tilbud herom.CIASI kommunernes redegørelser til udviklingsrådet er kommunerne – gerne med ud-gangspunkt i de indberettede CIAS-tal – blevet bedt om at beskrive udviklingen i2008 i kommunens tilbud om henholdsvis vedligeholdelsestræning og ledsageord-ning til børn og unge.Vedligehol-delsestræ-ningDet fremgår afCIAS-tallene,at foranstaltningenvedligeholdelsestræningharhaft en stigning i den samlede bestand fra årets første kvartal til årets sidstekvartal fra 147 personer til 172 personer, en stigning på 17%.

Det fremgår afCIAS-tallene,at foranstaltningenledsageordningstort set ikkehar været anvendt af kommunerne i hovedstadsregionen. Der var ved udgangen af1. kvartal i alt 9 unge, der havde en ledsagelsesordning og ved udgangen af 4.kvartalvardettetal12.27kommunerbeskriverudviklingenindenforledsageordning til unge som uændret. Ledsageordningen anvendes i megetbegrænset omfang; næsten halvdelen af kommunerne har ingen borgere, som haren ledsageordning, mens den anden halvdel oplyser, at kommunen har 1-4 borgeremed en sådan ordning. Kun én kommune melder om en tilgang på 100% ogoplyser, at kommunen har øget opmærksomhed på ledsageordningen. Tallene er enbekræftelse af tendensen fra 2007 om en yderst begrænset anvendelse afordningen.Én kommune beskiver, at kommunen som et nyt tiltag på området har iværksat, atledsageordningen inddrages i sagsbehandlingen i forhold til helhedssynet, og atordningen herefter bevilges, såfremt det er optimalt og relevant.Én anden kommune oplyser, at man ikke anvender § 45 om ledsageordning pågrund af for lavt timetal, i stedet anvendes kontaktpersonordningen.

Vedligeholdelsestræning til børn og unge er steget med 17% i 2008 (svarende til25 personer). I kommunernes redegørelse vurderes det imidlertid, at der er tale omuændret brug af denne foranstaltning. - Et mindre antal kommuner har foretagetinterneændringerafbeslutningskompetencenellervisitationsprocedurenpåområdet.4.2.2 Forebyggende foranstaltningerServiceloven giver kommunalbestyrelsen pligt til at udarbejde en sammenhængen-de børnepolitik. Formålet er at sikre, at den enkelte kommune opstiller retningslini-er for, hvordan der lokalt kan opnås sammenhæng mellem det generelle forebyg-gende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for sær-ligt støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Densammenhængende børnepolitik skal således være med til at sikre en tidlig indsatsog sikre, at kommunen lever op til forpligtelsen om at yde hjælp efter serviceloven iforbindelse med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge ef-ter anden lovgivning. De enkelte forebyggende foranstaltninger fremgår af service-lovens kapitel 12 (§§ 52, 54 og 57a).CIASI kommunernes redegørelser til udviklingsrådet er kommunerne – gerne medudgangspunkt i de indberettede CIAS-tal - blevet bedt om at beskrive udviklingen i2008 inden for kommunens brug af forebyggende foranstaltninger.Det fremgår af CIAS tallene, at der i 2008 har været en generel stabil anvendelseaf forebyggende foranstaltninger efter servicelovens § 52. Den største stigningfindes inden for foranstaltningen døgnophold for familier, hvor bestanden steg medca.11%fraførstetilsidstekvartal.Detstørstefaldfindesindenforforanstaltningen fast kontaktperson for hele familien, hvor bestanden faldt med ca.13% fra første til sidste kvartal.OverordnetudviklingI redegørelserne til udviklingsrådet beskriver 17 kommuner dog brugen afforebyggendeforanstaltningersomstigendeindenfornærmereangivneforebyggende foranstaltninger.Der er blandt disse kommuner særligt oplyst en stigning inden for anvendelsen afkonsulentbistand, familiebehandling og kontaktpersonordning.Konsulentbi-standFor så vidt angår foranstaltningen konsulentbistand (§ 52, stk. 3, nr. 1) erbestanden ifølge CIAS-tallene faldet med 76 personer, svarende til ca. 5% fraførste til sidste kvartal.Familiebe-handlingKontaktper-sonordningForanstaltningen familiebehandling (§ 52, stk. 3, nr. 3) er ifølge CIAS-tallene faldetmed 113 personer i bestand, svarende til ca. 6,5% fra første til sidste kvartal.Ifølge CIAS-tallene er bestanden af kontaktpersonordninger (§ 52, stk. 3, nr. 7)faldet med 22 personer, svarende til ca. 1,3% fra første til sidste kvartal.9 kommuner har ikke oplevet ændringer i udviklingen i brugen af forebyggendeforanstaltninger. Størstedelen af disse kommuner beskriver dog samtidig, atindsatsen på området er styrket, at der er øget fokus på tidligt forebyggendearbejde, at man arbejder på udviklingen af de forebyggende foranstaltninger og at

man er i gang med en omlægning fra køb af eksterne ydelser til anvendelse afinterne ydelser på området.En enkelt kommune oplyser om et fald i den forebyggende indsats i 2008, hvilketdels skyldes flere døgnanbringelser og dels den tværfaglige indsats i kommunen.Behov forsærligt fokus26 kommuner har angivet, at der er områder inden for det forebyggende område,som de finder, at der er grund til at have særlig fokus på. Områderne kansammenfattende beskrives som områder, der vedrører:-----Ændring i an-vendelse afforebyggendeforanstalt-ninger------Hvor anven-des døgntil-budetablering af eget familiehus med både dag og døgntilbudflytning af en række rådgivnings- og behandlingsopgaver fra servicelovens§ 52 til § 11, stk. 3benyttelse af egne tilbud i højere gradanvendelse af familerådslagning som ny metodeeffektivisering og strukturering af kontaktpersonområdetnedlæggelse af støtte- og samtalegrupper til børn og ungeunge, herunder utilpassede unge, kriminalitetstruede unge samt unge medselvskadende og selvmordstruende adfærdudvikling og udvidelse af fast kontaktperson-ordninginddragelse af institutioner og skoler i det forebyggende arbejdestøtte til forældrefamiliebehandling

Kommunerne er i deres redegørelser til udviklingsrådet blevet bedt om at oplyse,hvor mange børn og unge der var på venteliste til henholdsvis aflastning ogdøgnophold for familier pr. 31. december 2008, samt hvor lang den gennemsnitligeventetid9i 2008 var på disse forebyggende foranstaltninger.3 kommuner oplyser, at man ikke arbejder med ventelister, hvorfor man ikke kanbesvare spørgsmålet.Én kommune opgør ikke ventetiden, og en anden kommune finder ikke, at engennemsnitsberegning af ventetid giver mening, da der er tale om megetsvingende tal, der er svære at opgøre.Der er således 23 kommuner, der har besvaret spørgsmålet omkring ventetid ogventelister inden for dette område.

Kommunen kan – såfremt forebyggende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige – ogsåfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt – træffe beslutning om at anbringeet barn eller en ung uden for hjemmet (servicelovens §§ 52 og 58).CIASI kommunernes redegørelser til udviklingsrådet er kommunerne – gerne med ud-gangspunkt i de indberettede CIAS-tal – blevet bedt om at beskrive udviklingen i2008 i antallet af anbringelser.Uændret be-standIfølge CIAS-tallene har udviklingen været stort set uændret (fald i bestanden påunder 6% fra første til sidste kvartal) i løbet af 2008 inden for følgende anbringel-sestyper:-----Nedgang ibestandanbringelse i døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdspro-blemeranbringelse i døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og varignedsat fysisk funktionsevneanbringelse i familieplejeanbringelse på egne værelseranbringelse i socialpædagogiske opholdssteder

4 kommuner oplyser, at de ikke arbejder med ventelister, men i stedet foranstalternår det er nødvendigt. Det oplyses, at barnet/den unge i disse tilfælde visiteres udfra mange forskellige parametre, herunder om der er ledig kapacitet.Én kommune anfører, at det ikke giver mening at opgøre den gennemsnitligeventetid, da den er meget svingende.Der er 23 kommuner, der har besvaret spørgsmålet omkring ventetid inden forområdet.Plejefamilier13 kommuner har ingen venteliste på anbringelse i plejefamilie, mens 10 kommu-ner har mellem 1 og 5 børn på venteliste.13 kommuner har således heller ingen ventetid på anbringelse i plejefamilie, mens10 kommuner har en ventetid på mellem 3 og 12 uger.Socialpæda-gogiske op-holdssteder22 kommuner har ingen venteliste tilegnesocialpædagogiske opholdssteder, enkommune har 1 person på venteliste. 21 kommuner har ingen ventetid på egnesocialpædagogiske opholdssteder, mens 2 kommuner har henholdsvis 1 og 4 ugersventetid til egne socialpædagogiske opholdssteder.13 kommuner har ingen venteliste til socialpædagogiske opholdssteder iandrekommuner. Kun 11 kommuner angiver dog, at de ingen ventetid har påsocialpædagogiske opholdssteder i andre kommuner.10 kommuner har mellem 1 og 10 børn på venteliste til socialpædagogiskeopholdssteder i andre kommuner. Ventetid på socialpædagogiske opholdssteder iandre kommuner angives at være på mellem 4 og 16 uger.Døgntilbud22 kommuner har ingen venteliste på døgntilbud iegenkommune. En kommunehar én person på venteliste. Kun 20 kommuner oplyser dog, at de ingen ventetid

Ca. halvdelen af regionens kommuner har ikke oplevet nogle ændringer påanbringelsesområdet i 2008, mens en næsten lige så stor del har oplevet engenerel stigende tendens.Det vurderes, at ventelister og ventetid generelt ikke udgør et større problem påområdet. Alt afhængig af typen af anbringelse har mellem halvdelen ogstørstedelen af kommunerne ingen ventid og således heller ikke ventelister.En stor del af kommunerne finder – i lighed med i 2007 - at der er grund til at havesærlig fokus på ungeområdet.4.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutionerKommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på sik-rede døgninstitutioner (servicelovens § 67).

at der har været optaget på alle sikrede institutioner, og at det er svært at finde enledig plads.Tilbud efterudskrivningI redegørelserne beskrives en række tilbud, som tilbydes de unge efter udskrivningfra de sikrede eller særligt sikrede institutioner. Særligt nævnes anbringelse på so-cialpædagogiske opholdssteder og kontaktpersonordninger.Opsumme-ringI lighed med 2007 fremgår der generelt ikke at være særlige problemer i forhold tilventetider eller i forbindelse med tilbud efter udskrivning fra de sikrede eller særligtsikrede institutioner.4.2.5 Behandlingstilbud til unge stofmisbrugere(Der henvises til punkt 5.2.2)………Øvrige be-mærkningertil børneom-rådetI de afsluttende bemærkninger til børne- og ungeområdet har flere kommuner an-ført, at prisniveauet for anbringelser er steget markant, hvorfor området er blevetet meget udgiftstungt område. Endvidere savnes overblik over anbringelsesstedertil børn og unge, der er vanskeligt placerbare, og hvor både region og VISO ikkekan pege på mulige løsninger.Der synes også at være en tilgang af handicapsager med efterfølgende øget antalanbringelser af unge med autisme, tourette og ADHD samt psykiske diagnoser.HøringssvarHandicaprådet i Rødovre finder det af hensyn til børnenes udvikling væsentligt medkraftig fokus på mangeartede specialiserede tilbud til børn med særlige behov. Dermå stadig arbejdes på udvikling af forskelligartede skole-behandlingstilbud. Det en-kelte barns funktionsniveau er, når det har behovet, stærkt afhængig af vedligehol-delsestræning. Det påpeges også, at der er absolut påkrævet med tilstrækkeligt an-tal pladser for børn og unge på sikrede institutioner.

5. Udviklingen inden for voksenområdetPå voksenområdet skal udviklingsrådet følge en række tilbud til personer mellem 18og 67 år, der tidligere blev varetaget af amtskommunerne.Behandlingm.v.De berørte områder er bl.a. behandlingstilbudene på misbrugsområdet og forskelli-ge former for vedligeholdelses- og genoptræning. På dette område har Velfærdsmi-nisteriet udmeldt tilbud til personer med erhvervede hjerneskader, som et særligttema, hvorfor udviklingsrådet vil have særligt fokus herpå i redegørelsen for 2008.Dette område vil blive behandlet i kapitel 7.Hjælpeord-ninger ogledsageord-ningerUdviklingsrådet skal endvidere følge anvendelsen af de tilskudsordninger, som kanbenyttes af personer med nedsat funktionsevne til personlig og praktisk hjælp samtde ledsageordninger og kontaktpersonordninger, som målgruppen har mulighed forat benytte.

Kommunernes brug afbotilbudbeskrives af kommunerne som nogenlunde uændret.Ifølge kommunernes redegørelser er der længst ventetid på botilbud til voksne medpsykisk handicap, herunder autisme, og der er behov for flere botilbud til borgeremed flere diagnoser og borgere med udadreagerende adfærd.Påmisbrugsområdethar regionens kommuner oplevet en mindre stigning i antalletaf personer i misbrugsbehandling generelt, dog har der i 2008 været en markant stig-ning i misbrugsbehandling til unge under 18 år - 88 unge mod 36 i 2007.Hovedparten af regionens kommuner har oplevet en stigning i anvendelsen afsocial-pædagogiske støtteordningerefter § 85. CIAS-tallene på området viser imidlertiden svagt faldende tendens.Der beskrives ikke de store ændringer i brugen afhjælpeordningenefter servicelo-vens § 96, men kommunerne forventer at indførelsen af borgerstyret personlig assi-stance vil medføre en stigning i antallet af personer med denne ordning.Om udnyttelsen afledsageordningenfremgår det, at mere end halvdelen af regio-nens kommuner har en udnyttelsesgrad på ledsageordningerne på mellem 75% og99%. Hovedparten af kommunerne oplyser, at de ikke har problemer med ordningen.De kommuner, der har problemer, nævner primært rekruttering og fastholdelse somårsager til problemerne.Pådagtilbudsområdeter det generelle billede, at der i 2008 ikke har været væsent-lige ændringer. Omkring 2/3 af regionens kommuner oplyser ikke at have ventetid påtilbud om beskyttet beskæftigelse, og mere end halvdelen af kommunerne angiver ik-ke at have haft ventetid på aktivitets- og samværstilbud.Påhjælpemiddelområdetoplever regionens kommuner en øget efterspørgsel, dogangives bil- og på boligindretningsområdet som uændret i forhold til 2007.Udviklingsrådet anbefaler,at der fokuseres på problemerne med at finde egnedebotilbud til borgere med dobbeltdiagnoser, der ikke umiddelbart kan rummes i eksi-

5.2. Beskrivelse og analyse af udviklingen på områdetI det følgende beskrives og analyseres udviklingen inden for voksenområdet i ho-vedstadsregionen på baggrund af de redegørelser, som regionens kommuner harindsendt til udviklingsrådet.Det bemærkes, at alle regionens 29 kommuner har indsendt en redegørelse for ud-viklingen på voksenområdet, og det er på den baggrund nedenstående beskrivelseog analyse er foretaget.Særlige loka-le udfordrin-gerFlere kommuner anfører, at det er svært at finde egnede botilbud, særligt til borge-re med dobbeltdiagnoser og udadreagerende borgere. – Det kan oplyses, at netopproblemstillingen med vanskeligt placerbare borgere har været et tema til drøftelsepå flere møder i Udviklingsrådet i Hovedstaden. Drøftelserne har ført til en henven-delse til Socialchefforeningen, hvorfra et svar imødeses.Én kommune nævner de udfordringer, som overtagelse af driftsherreansvar for fle-re botilbud har afstedkommet i form af skærpet fokus på faglig specialisering ogfaglig og økonomisk bæredygtighed.Et par kommuner anfører, at det ikke er uproblematisk at have borgere placeret ibotilbud i andre kommuner, som så bliver handlekommuner. Betalingskommunenhar ikke mulighed for at gøre indvendinger og vurdere nødvendigheden af for ek-sempel flere støttetimer.Et par kommuner har nævnt, at der er kommet flere arbejdsopgaver som følge afsundhedsaftalen. Opgaverne udgør en særlig udfordring med hensyn til, hvordanarbejdet skal organiseres. Det kræver samarbejde på tværs af afdelinger og for-valtninger at koordinere den genoptræningsmæssige og behandlingsmæssige ind-sats.Endelig oplever flere kommuner, at taksterne er stigende, hvilket udgør et økono-misk problem.5.2.1 BotilbudBotilbud kan drives og tilbydes efter både almenboligloven og serviceloven. Kom-munen har i begge tilfælde forsyningspligten.Botilbud efteralmenboliglovenomfatter ældre og personer med handicap, der harsærligt behov for ældre- og handicapboliger. Der er ikke fastsat nærmere kriterierfor personkredsen, hvorfor kommunen inden for lovens rammer på baggrund af lo-kale behov og forhold må fastsætte nærmere kriterier for tildelingen.20 kommuner finder, at der er lokale forhold i kommunen, som udgør særlige ud-fordringer for kommunen på voksenområdet.

Botilbud efterservicelovenomfatter dem, der har brug for omfattende hjælp tilalmindelige daglige funktioner eller for pleje og omsorg eller særlig behandlings-mæssig støtte, når behovene ikke kan dækkes på anden vis. Der kan være tale ombåde fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser.Udviklingen ibrug af botil-budAnvendelseaf botilbudefter almen-boliglovenFlere kommuner anfører, at anvendelsen af botilbud efter almenboligloven i 2008har været stigende. Dette skyldes, at botilbud, som tidligere blev oprettet efter ser-viceloven, nu oprettes efter almenboligloven. Kommunerne forventer derfor også,at det er på dette område, at tilgangen vil være størst, idet nye botilbud opføres,og eksisterende botilbud ombygges efter almenboligloven.Generelt anføres det, at det ved visiteringen er botilbuddets indhold og målgruppesammenholdt med borgerens behov, som er afgørende. Der skeles ikke til, om bo-tilbuddet er efter den ene eller den anden lovgivning.Borgere un-der 50 år påalmindeligeplejehjem12 kommuner oplyser, at de ikke pr. 31. december 2008 havde borgere under 50år på almindelige plejehjem. 13 kommuner oplyser, at de havde 1-2 borgere under50 år på almindelige plejehjem, mens 2 kommuner angiver, at det drejer sig om fåpersoner. Én kommune havde 5 borgere under 50 år på almindelige plejehjem.2 kommuner oplyser, at de omtalte borgere selv har ønsket en plads på plejecen-ter.MidlertidigebotilbudAf kommunernes redegørelser fremgår det, at i størstedelen af kommunerne erbrugen af midlertidige botilbud uændret. 6 kommuner anfører, at der har været enlille stigning, eller at der forventes et stigende behov.Flere kommuner nævner et øget behov for midlertidige botilbud til personer medautismespektrumforstyrrelser. En kommune anfører, at der er et stigende behov formidlertidige botilbud til unge udviklingshæmmede, som ønsker at flytte i bofælles-skab eller til sindslidende, som udskrives fra psykiatrisk afdeling. En kommune op-lever øget behov for midlertidige botilbud til borgere, som har brug for et omsorgs-tilbud.Kun 2 kommuner angiver at have oplevet et fald i brugen af midlertidige botilbud.Den ene kommune oplyser, at der i stedet sættes ind med kombinerede løsninger ieget hjem.Længereva-rende botil-budDe fleste kommuner har ikke i 2008 oplevet ændringer i brugen af længerevarendebotilbud. 8 kommuner har oplevet en stigning i anvendelsen af eller behovet forlængerevarende botilbud. Flere kommuner nævner, at der er et udækket behov forbotilbud til borgere med hjerneskade, ADHD og Aspergers Syndrom. Det nævnes,at det er vanskeligt at etablere boliger til unge normaltbegavede aspergere på kon-tanthjælp, som de har råd til at bo i.Kommunerne er i forbindelse med redegørelserne til udviklingsrådet blevet anmo-det om - gerne på baggrund af de indberettede CIAS-tal - at beskrive udviklingen ianvendelsen af botilbud i 2008.8 kommuner oplyser, at brugen af botilbud efter almenboligloven er uændret/stabil.

27 kommuner har oplyst, hvor mange personer over 18 år, der venter på midlerti-digt botilbud, både dem der ikke har et botilbud i forvejen, og dem der ønsker atflytte. 6 kommuner har ikke personer på venteliste.28 kommuner har oplyst, hvor mange personer over 18 år, der venter på et længe-revarende botilbud eller et andet længerevarende botilbud. 2 kommuner har efterdet oplyste ingen over 18 år på venteliste til længerevarende bortilbud.Herudover oplyses hvor mange personer under 18 år, der ønsker at få et botilbud,når de fylder 18 år. Kun få kommuner har ventelister på dette område. En enkeltkommune oplyser dog at have 11 personer på venteliste til et tilbud efter det 18.år.

28 kommuner har oplyst, hvor mange borgere, de har på venteliste til henholdsvismidlertidige og længerevarende botilbud for sindslidende, fysisk handicappede ogpsykisk handicappede.Vedrørende sindslidende har 15 kommuner ingen på venteliste til midlertidigt botil-bud. 10 kommuner har 1-3 borgere på venteliste, én kommune har 4 borgere og énkommune har 7 borgere på venteliste. Én kommune skiller sig mærkbart ud ved athave 59 sindslidende på venteliste til midlertidigt botilbud og 108 til længerevaren-de tilbud.Ifølge det oplyste er der stort set ingen på venteliste til midlertidige botilbud for fy-sisk handicappede. Én kommune har en enkelt borger, og en anden kommune har8 borgere på venteliste. 17 kommuner har heller ingen fysisk handicappede borge-re, som venter på længerevarende botilbud, mens 8 kommuner har 1-3 borgere,der venter på et tilbud, én kommune har 7 på venteliste, og 2 kommuner har hen-holdsvis 12 og 13 borgere, der venter på et længerevarende botilbud.Der er 14 kommuner, som ikke har psykisk handicappede borgere, som venter pået midlertidigt botilbud. 8 kommuner har 1-3 borgere på venteliste, og 3 kommuneroplyser at have 4-6 borgere på venteliste.Generelt er der flest borgere på venteliste til længerevarende botilbud for psykiskhandicappede. Kun 4 kommuner har ingen venteliste, mens 14 kommuner har mel-lem 1 og 3 borgere på venteliste, og 4 kommuner har 4-5 borgere på venteliste. Deresterende kommuner har henholdsvis 7, 11, 18, og 40 borgere på venteliste.Igen er der én kommune, som har mange flere psykisk handicappede borgere påventeliste end de øvrige kommuner i regionen. Det drejer sig om 50, som venter pået midlertidigt botilbud og 84, som venter på et længerevarende botilbud.

Ventetiden på midlertidigt botilbud for psykisk handicappede er i 14 kommuner 0-1døgn. 7 kommuner har en ventetid på mellem 2 og 7 måneder, og den sidstekommune har en ventetid på 964 døgn.Ventetiden for psykisk handicappede på længerevarende bortilbud er den absolutlængste.5 kommuner angiver, at der ikke er ventetid for denne persongruppe. Én kommunehar 10 døgns ventetid. 7 kommuner har efter det oplyste en ventetid på mellem 2og 6 måneder. De resterende kommuners ventetider er knap 1 til 2½ år.Ved kommunernes besvarelser i forbindelse med denne redegørelse er gruppen’psykisk handicappede’ inklusive personer med autismespektumforstyrrelser. Denlange ventetid stemmer overens med kommunernes bemærkninger om, at der foreksempel er mangel på botilbud til autister.

har meget lang ventetid, har de øvrige kommuner en ventetid på mellem 2 og 6måneder.For så vidt angår de længerevarende botilbud har 11 kommuner oplyst, at der ikkeer ventetid for denne persongruppe. 9 kommuner har en ventetid på mellem 3 må-neder og 1 år. 2 kommuner har en ventetid på ca. 3 år.Unge under18 år, somønsker botil-bud efter det18. årVentetiden for denne persongruppe er længere på længerevarende botilbud. 14kommuner har dog heller ikke ventetid på dette område. 6 kommuner har mellem2 måneder og 1 års ventetid og den sidste kommune har ligesom på alle andre om-råder ca. 3 års ventetid.Bemærknin-ger til vente-lister/ventetiderEn del kommuner påpeger, at det er vanskeligt at opgive en retvisende gennem-snitlig ventetid, idet flere faktorer spiller ind. Borgere kan for eksempel have speci-fikke ønsker til et botilbud, for eksempel den geografiske beliggenhed. Der er ogsåborgere, som er visiterede til botilbud og står på venteliste for en sikkerhed skyld,men som ikke ønsker et botilbud aktuelt. Ved mere akut opstået behov for botilbudopleves der sjældent ventetid.3 kommuner anfører, at de ikke opgør ventetider.Flere kommuner anfører, at der mangler botilbud til personer med autisme. Énkommune skriver det således ”mht. personer med autisme giver det ikke mening atspørge til ventetid på tilbud, der ikke eksisterer”.Region Ho-vedstadenRegionsrådet oplyser, at regionen fortsat oplever stor efterspørgsel efter regionaletilbud, og der kan fortsat konstateres ventelister på området. Regionen forudser enstigende efterspørgsel i takt med, at tidligere amtslige tilbud, som nu drives afkommunerne, målrettes den enkelte kommunes behov.Regionsrådet bemærker, at rådet finder det bekymringsværdigt, at der manglergennemsigtighed på området, og at initiativforpligtelsen til konkret at sikre tilbud tilpersoner med behov for højt specialiseret indsats ikke er klart fastlagt.Regionen påpegede også sidste år problemet med manglende gennemsigtighed ogoplyste dengang, at der i regionen blev arbejdet på at opnå større gennemsigtig-hed. Vedrørende regionens bemærkninger henvises til udviklingsrådets redegørelsefor 2007, side 35.Nye botilbud6 kommuner i hovedstadsregionen oplyser at have oprettet nye botilbud i 2008.Der er tale om flere forskelligartede botilbud med forskellige målgrupper. 2 kom-muner har oprettet bofællesskab for henholdsvis 3 og 8 unge. Sidstnævnte er forsindslidende. Én kommune har etableret støtteboliger/enkeltmandsprojekter i formaf 4 pladser til unge skrøbelige. En anden kommunen har etableret omkostnings-tunge soloprojekter i allerede eksisterende botilbud efter servicelovens § 108. Pro-jekterne er målrettet borgere, der har brug for at blive skærmet. Kommunen for-venter, at der bliver behov for yderligere soloprojekter. Endelig har én kommune

etableret 42 handicapboliger og 26 boliger til psykisk syge efter almenboligloven,og én kommune har oprettet 48 plejehjemspladser.Botilbud dre-vet af RegionHovedstadenDet fremgår af Regionsrådets redegørelse, at Region Hovedstaden ikke i 2008 haroprettet nye botilbud. Rådet har for at tilpasse antal pladser til den reelle efter-spørgsel påbegyndt tilpasning af botilbuddet Skovvænget til en fremtidig målgruppemed de mest alvorligt psykisk syge, herunder tilpasning af de fysiske rammer ogdermed reducering af antallet af pladser. Pladsantallet på Nordsjællands Misbrugs-center er ligeledes tilpasset den reelle efterspørgsel.Øvrige be-mærkningervedr. botil-budsområdetKommunernes øvrige bemærkninger til botilbudsområdet omhandler hovedsageligtto emner. Således oplyser 3 kommuner om planlagte etableringer af botilbud. Énkommune vil i årerne 2009 til 2011 etablere yderligere botilbud til borgere mednedsat fysisk/psykisk funktionsevne, en anden kommune planlægger i 2009 at ud-arbejde en opdatering af de lokale tilbud inden for socialpsykiatrien, og en tredjekommune har 16 nye boliger klar i 2009.4 kommuner omtaler problemer med at finde egnede botilbud. Specifikt nævnes etbehov for ”skæve boliger”, boliger til normaltbegavede aspergere, som ikke er fordyre, skærmede enheder til borgere med udadreagerende adfærd, og botilbud tilvanskelige borgere med flere diagnoser, herunder blinde borgere med andre funkti-onsnedsættelser. Den ene kommune nævner også mangel på pladser til borgeremed udadreagerende adfærd, misbrug og psykiatrisk lidelse, og til borgere med er-hvervet hjerneskade og psykiatrisk overbygning.Regionsrådet finder i sin besvarelse grundlag for at fremhæve, at krisecent-re/herberg i hovedstadsregionen i stigende grad oplever problemer med betalingfra kommuner i de tilfælde, hvor der er uenighed om, hvem der er betalingskom-mune.HøringssvarHandicaprådet i Gribskov Kommune bemærker til botilbudsområdet, at rådet undrersig over, at der er ledige botilbud til voksne, når det af rammeaftalen fremgår, atmange kommuner har borgere på venteliste.Opsumme-ringKommunernes brug af botilbud beskrives af kommunerne som nogenlunde uænd-ret. Kommunerne oplever dog en stigning i anvendelsen af botilbud efter almenbo-ligloven, hvilket skyldes, at botilbud, som tidligere blev oprettet efter serviceloven,nu oprettes efter almenboligloven, og at eksisterende botilbud ombygges efter al-menboligloven.Ifølge kommunernes redegørelser er der længst ventetid på botilbud for voksnemed psykisk handicap, herunder autisme.Flere kommuner nævner, at der er et udækket behov for botilbud til borgere medlidelser inden for autismespektret samt til borgere med flere diagnoser, herundertypisk en psykiatrisk lidelse.5.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdetEfter serviceloven kan der bevilges behandling til stofmisbrugere og behandling afanden karakter.

5.2.2.1. MisbrugsbehandlingStofmisbrugere har efter servicelovens § 101 ret til tilbud om behandling. Behand-lingen skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Misbru-geren har ret til at vælge mellem offentlige og private behandlingstilbud, såfremtbehandlingen har det samme indhold.Kommunerne er – gerne med udgangspunkt i de indberettede CIAS-tal – blevetanmodet om at beskrive og vurdere udviklingen i 2008 inden for misbrugsområdet.CIASDet fremgår af indberetningerne til CIAS, at der har været et svagt faldende antalpersoner i misbrugsbehandling fra starten til slutningen af 2008.Det er dog ikke helt det, som fremgår af kommunernes redegørelser. Ifølge redegø-relserne har 10 kommuner oplevet en stigning i antal personer i misbrugsbehand-ling. I de fleste af kommunerne har der kun været tale om en lille stigning. Énkommune har dog oplevet en markant stigning af unge stofmisbrugere, der søgerbehandling. Om de unge oplyser en anden kommune, at der har været en markantstørre søgning på rådgivningsfunktionen både fra unge, forældre og professionelle.Flere kommuner henviser til, at en del af stigningen i behovet for misbrugsbehand-ling skyldes en ny type misbrug i form af hash og kokain.6 kommuner oplever ingen ændring i brugen af behandlingstilbud. Én kommuneskelner dog mellem ambulant behandling, hvor brugen er uændret, og døgnbe-handling, hvor antallet af personer i behandling er halveret. Udover sidstnævntekommune oplyser 3 kommuner, at de har oplevet et fald på området for misbrugs-behandling. Dette forklares af den ene kommunen med en øget brug af støtte- kon-taktpersonordningen, en anden af kommunerne henviser til en øget behandlingsef-fektivitet.En kommune påpeger, at det ikke er muligt at beskrive og vurdere udviklingen påområdet, da der ikke foreligger sammenligningsgrundlag fra sidste år. 6 kommunerbeskriver ikke udviklingen, men i stedet hvordan kommunen konkret har løst opga-ven med misbrugsbehandling.Region Ho-vedstadenRegionsrådet oplever en vigende efterspørgsel på regionale tilbud på hele forløbsamt en tendens til at kommunerne hjemtager delforløb med meget kort varsel,hvilket gør driftsgrundlaget usikkert.Fokusområ-der for kom-munerne26 kommuner har besvaret spørgsmålet om, hvilke områder inden for misbrugsom-rådet, som de finder særlig grund til at have fokus på. Særligt nævnes:-------unge misbrugere, herunder socialt udsatte unge (11 kommuner)det stigende forbrug af hash og ’feststoffer’ (6 kommuner)ADHD og misbrug (2 kommuner)dobbeltdiagnoser (3 kommuner)blandingsmisbrugereforebyggelseeffektmåling, dvs. evaluering af sammenhængen mellem pris og kvali-tet

25 kommuner har beskrevet deres indsats over for unge i misbrug. Det fremgår, atkommunerne har valgt at løse indsatsen over for børn og unge i misbrug på flereforskellige måder. Det nævnes af flere kommuner, at indsatsen er afhængig af,hvor alvorligt et misbrug, der er tale om.Mange kommuner nævner, at den forebyggende indsats sker gennem SSP-samarbejdet, og flere kommuner har også misbrugskonsulenter med rådgivendefunktion. Et par kommuner oplyser at have en egentlig rusmiddelpolitik eller –handleplan.De fleste kommuner har et samarbejde med et misbrugscenter med et særligt be-handlingstilbud for unge, for eksempel Rusnavigatørerne. Enkelte kommuner hareget behandlingstilbud for unge.Én kommune oplyser, at de har et ’street-team’ under familieafdelingen med opsø-gende gadeplansmedarbejdere, der bygger bro mellem gadelivet og kommunensaktivitetstilbud.

En kommune har ansat personer med sundhedsfaglig baggrund med henblik på øg-ning af SKP-funktionen og etablering af værested. En anden kommunen har udar-bejdet et koncept til etablering af kommunalt tilbud om efterbehandling. En tredjekommune har iværksat tiltag for unge under 25 år i kommunalt regi. I flere kom-muner har man iværksat forskellige tiltag med henblik på at analysere og kortlæg-ge misbrugsområdet og/eller foretage kvalitetssikring.Initiativer fraRegion Ho-vedstadenTværkommu-nale samar-bejder12 kommuner indgår i tværkommunalt samarbejde via et misbrugscenter, for ek-sempel KABS Glostrup og Nordsjællands Misbrugscenter. 10 kommuner oplyser atdeltage i et tværkommunalt misbrugsnetværk eller i erfa-grupper.Én kommune oplyser om samarbejde med en anden kommune, og 2 kommunerbeskriver ikke et egentligt samarbejde. 2 kommuner oplyser direkte, at de ikke del-tager i tværkommunalt samarbejde på misbrugsområdet.Regionsrå-dets samar-bejde medkommunerneRegionsrådet oplyser, at samarbejdet med kommunerne i 2008 ligesom i 2007 harværet forankret i en kommunal følgegruppe samt løbende netværksmøder med deinvolverede sagsbehandlere fra kommunerne. Samarbejdet er i 2008 udbygget iform af nedsættelse af et antal arbejdsgrupper, som har til formål at sikre mereensartede visitationsregler og administration på området.Øvrige be-mærkningerKommunernes øvrige bemærkninger til misbrugsområdet er meget forskelligartede.For eksempel nævner en kommune, at den bør analysere fordele og ulemper ved atetablere eget kommunalt støttekorps. 2 kommuner påpeger, at der er en uklarhed iforbindelse med behandlingsgarantien efter servicelovens § 101, stk. 2, i de tilfæl-de, hvor borgeren ikke selv henvender sig, da forløbet typisk bliver længere.Opsumme-ring10 af regionens kommuner har oplevet en mindre stigning i antallet af personer imisbrugsbehandling. Ifølge redegørelserne var der ved udgangen af 2008 88 ungeunder 18 år i misbrugsbehandling i hovedstadsregionen mod 36 i 2007.Knap halvdelen af kommunerne oplyser, at de har iværksat initiativer på misbrugs-området i 2008. Kommunerne mener stadig, at der er særlig grund til at have fokuspå de unge misbrugere og misbrug af hash og ’feststoffer’.5.2.2.2. BehandlingstilbudBehandlingstilbud efter serviceloven kan bestå af socialpædagogisk bistand (støtte-kontaktperson) efter § 85 og genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86.I redegørelserne til udviklingsrådet er kommunerne - gerne med udgangspunkt ide indberettede tal til CIAS - blevet anmodet om at beskrive og vurdere udviklingeni 2008 inden for behandlingstilbud.Regionsrådet har ifølge redegørelsen iværksat initiativer på misbrugsområdet i2008, idet der er sket en tilpasning til den reelle efterspørgsel på NordsjællandsMisbrugscenter, som Region Hovedstaden driver.27 kommuner har svaret på, hvilke tværkommunale samarbejder, kommunen hareller planlægger på misbrugsområdet.

25 kommuner har beskrevet, hvilke områder inden for socialpædagogisk støtte ogbehandlingstilbud, de finder særlig grund til at fokusere på. De fleste bemærknin-ger relaterer sig til socialpædagogisk støtte, hvor langt de fleste nævner, at der erbehov for at rette fokus på de psykisk syge, herunder personer med ADHD og au-tismespektrumforstyrrelser. Det er nævnt af enkelte kommuner, at behovet skyl-des, at besparelser rammer denne gruppe på alle offentlige niveauer, og at flerepsykiatriske sengepladser er nedlagt i regionen.Det er af 4 kommuner anført, at der er grund til at have særlig fokus på unge mis-brugere. Et par kommuner henviser til, at støtte efter servicelovens § 85 kan an-vendes til personer med sociale problemer med henblik på fastholdelse i eget hjemog derved forebygge hjemløshed og misbrug.3 kommuner oplyser, at hjerneskadeområdet - personer, der er kommet ud for enerhvervet funktionsnedsættelse – er et fokusområde.Træning efter servicelovens § 86 nævnes af 3 kommuner som et fokusområde. Énkommune bemærker, at der er behov for at have fokus på, om de forskellige lov-givninger omkring træning kunne samkøres under en lovgivning. Kommunen henvi-ser til, at dette ville forenkle administrationen og mindske forvirringen hos borger-ne. Der tænkes her på træning efter sundhedsloven, vederlagsfri fysioterapi ogtræning efter serviceloven.

6 kommuner har haft yderligere og meget forskellige bemærkninger til brugen afsocialpædagogisk støtte. Det drejer sig hovedsagelig om kommunernes stigendebrug af denne form for støtte. Der henvises til, at der er muligheder for individuelttilrettelagte forløb, at der arbejdes med yderligere udvikling af området i forhold tilbl.a. mere målrettede og afgrænsede forløb, at personer med udviklingsforstyrrel-ser er blevet en mere synlig gruppe, at hjælpen bl.a. bruges til at træne borgeremed psykiatriske diagnoser i at benytte transport i forbindelse med flytning af di-striktspsykiatrien, og at der i en kommune er etableret et forum for komplekse sa-

ger, hvor sager, der kræver særlig koordination mellem flere afdelinger og para-grafområder, drøftes.Opsumme-ringHovedparten af regionens kommuner har ifølge redegørelserne oplevet en stigning ianvendelsen af socialpædagogiske støtteordninger efter § 85. CIAS-tallene på om-rådet viser imidlertid en svagt faldende tendens.5.2.3 Personlige hjælpeordningerEfter § 96 skal kommunen yde et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse afhjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Udbetalingen kræver, at modtageren haret aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte, og atmodtageren selv er i stand til at administrere hjælpeordningen og fungere som ar-bejdsgiver.Med virkning fra den 1. januar 2009 er hjælpeordningen ændret til ’borgerstyretpersonlig assistance’.I kommunens redegørelser til udviklingsrådet er kommunerne – gerne med ud-gangspunkt i de indberettede tal til CIAS – blevet anmodet om at beskrive udviklin-gen i 2008 inden for hjælpeordningen efter servicelovens § 96.CIASTallene viser en rimelig stabil anvendelse af hjælpeordningen med et lille fald i desidste kvartaler. I sidste kvartal er der dog kun 79%, der har indberettet mod 86%i de 2 første kvartaler og 93% i 3. kvartal.Det fremgår også af kommunernes beskrivelser af brugen af hjælpeordningen, atder stort set ikke er sket ændringer i anvendelsen. - Én kommune har imidlertid i2008 fordoblet antallet af personer med hjælpeordning, hvilket forklares med, atkommunen har oprettet 10 handicapboliger, som er beboet af personer med enhjælpeordning efter § 96.Øvrige be-mærkningertil hjælper-ordningFlere kommuner bemærker med henvisning til lovændringen, hvor der indføresborgerstyret personlig assistance, at flere borgere fremover vil kunne komme i be-tragtning til ordningen.Et par kommuner nævner problemer i forhold til løn- og ansættelsesvilkår for hjæl-pere bl.a. på grund af manglende overenskomst. Det har medført vanskelighedermed at rekruttere den nødvendige arbejdskraft.Opsumme-ringDer beskrives ikke de store ændringer i brugen af hjælpeordningen efter servicelo-vens § 96.Det forventes, at indførelsen af borgerstyret personlig assistance vil betyde en stig-ning af personer med denne ordning.5.2.4 LedsageordningenLedsagelse efter servicelovens § 97 kan ydes til personer mellem 18 og 67 år, sompå grund af betydelig og varigt nedsat fysisk elle psykisk funktionsevne ikke kan

færdes på egen hånd uden for hjemmet. Personer, der opfylder betingelserne forat få ledsagelse, har ret til 15 timer pr. måned. – Bor personen, der er berettiget tilledsagelse, i et botilbud, som kan siges at dække en del af ledsagebehovet, kan derdog ske fradrag herfor ved udmålingen af ledsagelse efter § 97.I kommunernes redegørelser til udviklingsrådet er kommunerne blevet bedt om –gerne ud fra indberettede CIAS-tal – at beskrive og vurdere udviklingen i kommu-nens brug af ledsageordninger efter § 97 i 2008.CIASIfølge CIAS-tallene har der i regionen været en stigning anvendelsen af ledsage-ordningen i de tre første kvartaler af 2008. – Da 5 af regionens kommuner ikke harindberettet for sidste kvartal af 2008, er dette tal behæftet med en sådan grad afusikkerhed, at der ikke kan udledes noget nærmere heraf.I redegørelserne til udviklingsrådet er hovedtendensen da også blandt de 28 besva-rende kommuner, at brugen af ledsageordningen beskrives som stigende. Såledesoplyser 15 kommuner, at de har oplevet en stigning eller en svag stigning i anven-delsen af ledsageordningen.11 kommuner oplyser, at anvendelsen af ledsageordningen har været uændret i2008.En enkelt kommune angiver at have haft en stor nedgang i antallet af ledsageord-ninger til udviklingshæmmede borgere i botilbud. Nedgangen forklares med, at dis-se borgere i stedet har modtaget pædagogisk ledsagelse fra botilbudet. Kommu-nens anvendelse af ledsageordningen til hjemmeboende borgere oplyses at haveværet uændret i 2008.Organiserin-gen af områ-detIværksættelse af ledsageordninger efter servicelovens § 97 kan ske på forskelligvis. Enten kan borgeren selv udpege en ledsager, eller også kan der findes en led-sager i kommunens ledsagekorps, hjemmevejledergruppe eller via eksterne leve-randører.I hovedparten af regionens kommuner løses opgaven således fortsat på mere endén måde, som må antages at ske med udgangspunkt i en konkret vurdering af bor-gerens situation og behov.14 kommuner oplyser, at borgeren selv udpeger sin ledsager, 13 kommuner oply-ser, at de benytter sig af eget ledsagerkorps, 5 kommuner oplyser, at ledsagelseydes af kommunens hjemmevejledergruppe eller lign., og 21 kommuner angiver, atledsageopgaven løses på anden vis, hvilket fortrinsvis er via eksterne leverandørersom Bruger og Hjælperformidlingen og Granbohus.Gennemsnit-lig udnyttel-sesgrad27 kommuner har oplyst om den gennemsnitlige udnyttelsesgrad i forhold til bevil-gede ledsagetimer.Som det fremgår af nedenstående diagram har udnyttelsesgraden også i 2008 væ-ret forholdsvis høj. – Besvarelserne viser, at mere end halvdelen af regionenskommuner har oplyst, at de havde en udnyttelsesgrad mellem 75 og 100% i 2008.

5 kommuner oplyser, at de ikke ved, hvorfor ledsageordningerne ikke udnyttes fuldud.Der angives dog af en række kommuner flere forklaringer på, at ledsageordninger-ne ikke udnyttes fuld ud. Det nævnes bl.a., at behovet for nogle måske er mindreend de bevilgede 15 timer om måneden, at sygdom og indlæggelse i perioder kanbetyde, at ordningerne ikke udnyttes. Herudover nævnes det, at borgernes nedsat-te funktionsniveau kan betyde, at borgeren ikke selv får taget initiativ til at benyttede bevilgede timer. Opsparing af timer nævnes også som en forklaring.Som i kommunernes sidste redegørelser, nævnes det af flere, at der er problemermed rekruttering og fastholdelse af ledsagere. Én kommune angiver, at det tilligegælder for kommunens eksterne leverandør. Rekrutteringsproblemer har såledesogså haft indflydelse på udnyttelsesgraden.HøringssvarDH’s medlemmer af handicaprådet på Bornholm bemærker, at det fald, der er sket ibrugen af ledsageordningen for voksne udviklingshæmmede, formentlig skyldes enændret visitationspraksis. Dette findes problematisk, da denne gruppe borgere børhave lov til at gå egne ærinder.Opsumme-ringAf dette års redegørelser fra kommunerne fremgår det, at mere end halvdelen afregionens kommuner, har en udnyttelsesgrad på ledsageordningerne på mellem75% og 99%. – Det kan oplyses, at hele 8 kommuner oplyste at have en udnyttel-sesgrad på 100% sidste år, dvs. i forbindelse med redegørelsen vedrørende 2007.Langt de fleste kommuner oplyser, at de ikke har problemer med ordningen. Dekommuner, der oplyser at have problemer, nævner primært rekruttering og fast-holdelse som årsager til problemerne.5.2.5 DagtilbudEfter servicelovens § 103 skal kommunen tilbyde beskyttet beskæftigelse til perso-ner under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-ne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse pånormale vilkår. Efter bestemmelsen kan kommunen i øvrigt tilbyde særligt tilrette-lagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer.

Efter § 104 skal kommunen tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer medbetydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale pro-blemer med henblik på opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder el-ler af livsvilkårene.I redegørelserne til udviklingsrådet er kommunerne blevet bedt om at beskrive ogvurdere udviklingen på dagtilbudsområdet - gerne med udgangspunkt i kommu-nens CIAS-tal.CIASDet bemærkes, at det ikke er muligt at anvende regionens CIAS-tal på dette områ-de til at belyse udviklingen i 2008. Tallene er behæftet med en sådan grad af usik-kerhed, at der ikke kan udledes noget nærmere heraf. Dette skyldes svingendesvarprocent, og at ikke alle/de samme kommuner har indberettet hvert kvartal.Alle regionens 29 kommuner har i deres redegørelser beskrevet udviklingen i bru-gen af dagtilbud. Godt halvdelen af kommunerne oplyser, at der ikke har væretvæsentlige ændringer på dagtilbudsområdet i 2008, hvilket også var meldingen frastørstedelen af kommunerne om udviklingen i 2007. - 7 kommuner oplyser, at de i2008 har oplevet en stigning eller en mindre stigning i anvendelsen af beskyttetbeskæftigelse efter § 103 og 7 kommuner i anvendelsen af dagtilbud efter § 104.4 kommuner oplyser, at der har været en stigning i anvendelsen af tilbud både ef-ter § 103 og efter § 104.På spørgsmålet om hvor mange personer, der pr. 31. december 2008 var indskre-vet i dagtilbud i egen kommune og i andre kommuner, viser kommunernes svar,for så vidt angår beskyttet beskæftigelse efter § 103, at ca. 75% var indskrevet itilbud i andre kommuner og ca. 25% var indskrevet i tilbud i egen kommuner. Medhensyn til aktivitetstilbud efter § 104 forholdt det sig sådan, at ca. 70% var ind-skrevet i tilbud i egen kommune, og ca. 30% i tilbud i andre kommuner.

liste på tilbud efter § 103 eller efter § 104. - Dette tal var i 2007 16 ud af 25 kom-muner.På regionsbasis ventede 26 personer på et tilbud efter § 103, og 59 personer ven-tede på et tilbud efter § 104 ved udgangen af 2008. Én kommune tegnede sig ogsåi år for hovedparten af personerne på ventelisterne. – Af sidste års redegørelse sesdet, at henholdsvis 9 og 50 personer ventede på sådanne tilbud ved udgangen af2007.Gennemsnit-lig ventetidOm den gennemsnitlige ventetid til tilbud om beskyttet beskæftigelse oplyser hele20 af regionens kommuner, at der ikke er ventetid på disse tilbud.3 kommuner oplyser at have haft gennemsnitlige ventetid på 1 måned, 4 kommu-ner en gennemsnitlig ventetid på mellem 1 og 3 måneder, og 2 kommuner havdeen gennemsnitlig ventetid på omkring 27 uger til disse tilbud.Om den gennemsnitlige ventetid til aktivitetstilbud oplyser 17 kommuner, at der ik-ke er ventetid på disse tilbud. – For en enkelt kommunes vedkommende må derdog være tale om en fejlindberetning, idet den samtidig med at angive den gen-nemsnitlig ventetid til 0 døgn angiver at have 5 borgere på venteliste til et sådantilbud pr. 31. december 2008.Af de resterende kommuner, angiver 4 kommuner at have en gennemsnitlig vente-tid på 1 måned, andre 4 kommuner oplyser en gennemsnitlige ventetid mellem 6og 13 uger. 2 kommuner havde en gennemsnitlig ventetid på mellem 20 og 26uger, mens den gennemsnitlige ventetid for én enkelt kommunen var omkring 79uger.Region Ho-vedstadenRegionsrådet oplyser, at der heller ikke i 2008 har været ventetid til de dagtilbud,der drives af Regionsrådet. Der har fortsat været stor efterspørgsel på tilbuddene,men som i 2007 har det været muligt at imødekomme denne ved fleksibel indskriv-ning.Der var pr. 31. december 2008 307 personer indskrevne i tilbud efter § 103 og 172personer indskrevne i tilbud efter § 104, som er drevet af Regionsrådet. - Langtden overvejende del af de dagtilbud, der er i kommunerne, drives således fortsat afkommunerne selv.Opsumme-ringDet generelle billede, er ligesom for 2007, at der i 2008 ikke har været væsentligeændringer på dagtilbudsområdet. Ca. 2/3 af kommunerne oplyser ikke at have ven-tetid på tilbud om beskyttet beskæftigelse efter § 103, og mere end halvdelen afkommunerne angiver ikke at have haft ventetid på aktivitets- og samværstilbud ef-ter § 104. - Regionsrådet oplyser, som det var tilfældet for 2007, at der fortsat erstor efterspørgsel på de regionsdrevne tilbud. En efterspørgsel som fortsat har kun-net imødekommes ved fleksibel indskrivning.5.2.6 Hjælpemidler, boligindretning og bilerDa denne del af udviklingsrådets redegørelse vedrører udviklingen inden for vok-senområdet, skal det - for god ordens skyld - bemærkes, at servicelovens bestem-

melser om støtte til hjælpemidler (§ 112), bil (§ 114) og boligindretning (§ 116)gælder både voksne og børn.Efter servicelovens § 112 skal kommunen yde støtte til hjælpemidler til personermed varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentliggrad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig gradkan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller hvis det er nødvendigt for, at denpågældende kan udøve et erhverv.Støtte til køb af bil skal efter servicelovens § 114 ydes til personer med en varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til atfærdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde etarbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.Servicelovens § 116 beskriver, hvornår kommunen skal yde hjælp til indretning afbolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og mulighe-derne i de ganske særlige tilfælde, hvor en boligændring ikke er tilstrækkelig.CIASI redegørelserne til udviklingsrådet er kommunerne blevet bedt om at beskrive ogvurdere udviklingen på hjælpemiddelområdet og udviklingen på bil- og boligindret-ningsområdet. På bil- og boligindretningsområdet har dette kunnet ske med ud-gangspunkt i indberettede CIAS-tal, mens det ikke er tilfældet på hjælpemiddelom-råde, da CIAS-indberetningerne kun dækker bil- og boligindretningssager.CIASDet bemærkes, at det ikke er muligt at anvende regionens CIAS-tal på dette områ-de til at belyse udviklingen på bil- og boligindretningsområdet i 2008. Tallene erbehæftet med en sådan grad af usikkerhed, at der ikke kan udledes noget nærmereheraf. Dette skyldes svingende svarprocent, og at ikke alle/de samme kommunerhar indberettet hvert kvartal.Påhjælpemiddelområdeter hovedtendensen blandt de 28 besvarende kommu-nerne, at man i 2008 har oplevet øget efterspørgsel og en stigning i antallet af be-villinger. Flere af disse kommuner oplyser, at der har været en særlig markantstigning i bevilling af høreapparater og diabeteshjælpemidler, hvilket også var til-fældet i 2007.Ca. � af kommunerne i regionen oplyser imidlertid, at der på hjælpemiddelområdetenten ikke har været de store ændringer i 2008, eller at der på nogen områder harværet en svag stigning.En enkelt kommune angiver i 2008 at have oplevet et mindre fald i bevilling afhjælpemidler, særligt for så vidt angår høretekniske hjælpemidler. Kommunen harikke umiddelbart nogen forklaring på denne udvikling.Påbilområdetoplyser ca. halvdelen af de 27 kommuner, som har beskrevet ogvurderet udviklingen på bilområdet i 2008, at der ikke har været væsentlige æn-dringer i kommunens bevilling af biler efter servicelovens § 114.3 kommuner angiver, at de i 2008 har oplevet en stigning i antallet af bevillinger. -Én af disse kommuner angiver, at stigningen kan henføres til den demografiske ud-

vikling i kommunen, dvs. det forhold at der bliver flere og flere ældre. Kommunenoplyser samtidig, at kommunens bevillingen af biler til yngre er stationær.4 kommuner oplyser, at de i 2008 har oplevet et fald eller et svagt fald i kommu-nens bevilling af biler efter servicelovens § 114.Det bemærkes, at en stor del af de modtagne svar var så kortfattede og/ellerupræcise, så det var svært at udlede noget af dem. – Når kommunen i spørgsmåleter bedt om at beskrive og vurdere udviklingen i 2008 i kommunens bevilling afhandicapbiler, er det eksempelvis vanskeligt at udlede noget sikker omkring bevil-lingerne, hvis det alene angives, at der har været flere ansøgninger, eller hvis detsom det eneste anføres, at der har været kortere sagsbehandlingstid i 2008.Iboligindretningssagerneoplyser godt halvdelen af de 27 besvarende kommu-ner, at de ikke har oplevet nogen ændring i kommunens bevillinger af boligindret-ninger efter servicelovens § 116 i 2008.6 kommuner oplyser, at de i 2008 har oplevet en stigning i bevillingerne af bolig-indretning. En af disse kommuner tilføjer, at efterspørgslen ikke er større end atden kan tilskrives tilfældige variationer og ikke en egentlig udvikling på området,mens en anden kommune angiver, at stigningen kan henføres til en enkelt dyr bo-ligindretningssag.Andre 6 kommuner angiver, at de i 2008 har oplevet et fald i bevillingerne af bolig-indretninger. Et par af disse kommuner påpeger, at det er muligt at faldet kan hen-føres til den almindelige variation, der hen over årene er set på dette område. An-dre to forklarer, at de i 2008 har haft et fald i antallet af store boligindretningssa-ger.Drift af tilbudDer er som før kommunalreformen tre hjælpemiddelcentraler i regionen, hvorfrader ydes specialrådgivning på hjælpemiddelområdet. Hjælpemiddelcentralerne erbeliggende i og drives af henholdsvis Frederiksberg, Københavns og Rødovre Kom-mune.Lang størstedelen af regionens kommuner har fortsat egne hjælpemiddeldepoter,hvorfra administration af udlån af hjælpemidler foregår, og hvor tilpasning og repa-ration af hjælpemidler kan foretages. – Et par kommuner driver nu i samarbejdemed nabokommunen hjælpemiddeldepot. Meget få kommuner angiver at have udli-citeret hele området.På kommunikationscentrene, der i dag drives af henholdsvis regionen og af HillerødKommune, kan regionens kommuner fortsat købe sig til specialrådgivning, udred-ning, afprøvning, instruktion og opfølgning i sager vedrørende særlige tekniskehjælpemidler, bl.a. synstekniske og høretekniske hjælpemidler. – Ydelser, priserm.m. aftales i forbindelse med rammeaftaleindgåelsen mellem Regionsrådet ogkommunerne.Region Ho-vedstadenRegionsrådet har i redegørelsen vedrørende 2008 anført, at det er vurderingen, atder på nuværende tidspunkt ikke er nogen ændring i udviklingen i regionens tilbudpå hjælpemiddelområdet.

Hovedparten af regionens kommuner deltager i vidensnetværk vedrørende hjælpe-midler, bil- og boligindretningssager. Der er tale om regionale og lokale netværk.De lokale netværk vedrører emner som kropsbårne hjælpemidler, kommunikations-tekniske hjælpemidler, hjælpemidler til børn, biler og boligændringer. – Dernetværkes typisk med andre kommuner i nærområdet, og flere kommuner oplyserda også, at de på dette område fortsat mødes i et nordkommunenetværk og etvestegnskommunenetværk, det vil sige i netværk fra før kommunalreformen.De regionale vidensnetværk som nævnes af en række kommuner er erfa-tilbud un-der Hjælpemiddelcentralen i Rødovre samt en regional bil-erfagruppe.

6. Udviklingen inden for specialundervisningsområdetPå specialundervisningsområdet følges udviklingen efter Folkeskoleloven, Lov omSpecialundervisning og Lov om uddannelse til unge med særlige behov.Alm. special-undervisningSpecialundervisningsområdet består bl.a. af den almindelige specialundervisning.Dette område er der ikke fokuseret på i denne redegørelse, idet der dels ikke ersket ændringer i opgaven i forbindelse med kommunalreformen, dels har ministeri-et de nødvendige oplysninger til at danne sig et overblik over området.Mere end 12timers støtteugentligtUdviklingsrådet ser derimod på ’specialundervisning i den overvejende del af un-dervisningstiden’ (tidligere kaldet ’vidtgående specialundervisning’). Her udgør støt-ten mere end 12 timer ugentligt. Støtten kan ske som enkeltintegrerede forløb,som undervisning i specialklasser eller på specialskoler. For alle afgørelser på om-rådet er der klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.Specialun-dervisning forvoksneSpecialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følgeaf fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt under-visning og rådgivning. Undervisningen har til formål at afhjælpe eller begrænsevirkningerne af funktionsnedsættelsen. Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbed-re deltagerens mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder oghjælpemidler, der øger deltagerens mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet.

Eksempler på specialundervisning for voksne kan være specialundervisning, der af-hjælper eller begrænser virkningerne af deltagerens funktionsnedsættelse, eksem-pelvis træning i at anvende et stemmestyret edb-udstyr.Specialundervisning til voksne ordblinde er overgået til staten, der tilbyder denne iVUC-regi, og denne form for specialundervisning er således ikke omfattet af rede-gørelsen.Ungdomsud-dannelsen forunge medsærlige be-hovPr. 1. august 2007 fik kommunerne pligt til at tilbyde et 3-årigt uddannelsespro-gram, der sammensættes individuelt, til alle unge med særlige behov. Målgruppener udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, eksempelvis autister,unge med psykiske lidelser, unge med erhvervet hjerneskade og sentudviklede.Tilbuddet er alene for unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en andenungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte, og formålet med uddannelsener, at den unge skal få en så selvstændig voksentilværelse som muligt.Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kan bestå af elementer fra dag-højskoler, efterskoler, husholdningsskoler, erhvervsskoler, værksteder, praktikop-hold osv.KlageadgangAfgørelser på specialundervisningsområdet kan indklages for Klagenævnet for vidt-gående specialundervisning.6.1 Konklusion

På området for’specialundervisning i den overvejende del af undervisningsti-den’har størstedelen af kommunerne - i modsætning til 2007 - ikke gennemført æn-dringer i visitationen. Langt størstedelen af kommunerne har heller ikke hjemtagetelever, der var optaget på andre kommuners specialskoler/specialklasser. 2/3 afkommunerne beskriver, at der har været ventetid på denne form for specialundervis-ningstilbud.Påvoksenområdetudgør undervisning til voksne med hørevanskeligheder, tale-stemme- og sprogvanskeligheder samt synsvanskeligheder langt størstedelen af detsamlede antal deltagere. En del kommuner har planlagt eller gennemført ændringerpå området og har særlig fokus på ændring af visitationsprocedurerne.Mange kommuner oplever ventetid på voksenområdet især for borgere med behov forstemmeundervisning samt borgere med høre- og synsvanskeligheder.27 kommuner har visiteret unge til tilbud i henhold tillov om ungdomsuddannelserfor unge med særlige behov.Området bærer fortsat præg af, at der er tale om nylovgivning, men der er øget fokus på tilrettelæggelsen og koordineringen af visitatio-nen.Der er generelt ikke ventetider på at modtage et tilbud om ungdomsuddannelse forunge med særlige behov.

6.2 Beskrivelse og analyse af udviklingenKonklusionerne på specialundervisningsområdet i hovedstadsregionen er baseret på28 besvarelser.I hovedstadsregionen har kommunerne besluttet, at det mellemkommunale samar-bejde om specialundervisning lægges i faste rammer. Kommunerne indgår således iet netværkssamarbejde10. Målet er, at netværkene skal have en sådan bæredygtig-hed, at kommunerne kan få dækket 80-90% af deres forsyningsforpligtelse i net-værket i løbet af 2-4 år. Samarbejdet koordineres af Den Koordinerende Funktionfor Specialundervisning (KFS)11.Anvendelsenaf lands- oglandsdels-dækkendetilbudI redegørelsen til udviklingsrådet er kommunerne blevet bedt om at beskrive, hvor-vidt der i 2008 har været ændringer i kommunernes anvendelse af lands- og lands-delsdækkende tilbud. 18 kommuner har ikke oplevet væsentlige ændringer, mens 6kommuner har oplyst om en faldende tendens. 3 kommuner anvender ikke lands-og landsdelsdækkende tilbud.Samtlige kommuner på nær en enkelt har i 2008 ikke opsagt aftaler/kontraktermed lokale eller regionale specialrådgivningscentre. Denne ene kommune oplyser,at det er tydeligt, at der er en forventning om, at kommunerne selv løfter opgaver-ne, hvorfor kommunen har ansat specialuddannet personale til det.Lokale for-hold, der ud-gør særligeudfordringerI deres redegørelser til udviklingsrådet er kommunerne blevet bedt om at beskrive,hvorvidt der i forbindelse med strukturreformen er lokale forhold, der udgør særligeudfordringer på specialundervisningsområdet. Halvdelen af kommunerne i hoved-stadsregionen svarer bekræftende herpå og nævner i den forbindelse blandt andetfølgende forhold:--mangel på specialskoler/pladser til børn med generelle indlæringsvan-skelighederbehov for tæt netværkssamarbejde for at kunne leve op til forsynings-forpligtelsen, idet kommunerne ikke kan opbygge lokale tilbud til allemålgrupper inden for specialundervisning-sikring af udvikling af det samlede specialundervisningsområde underhensyntagen til forpligtende samarbejder.

Som det ses af oversigten, anvender kommunerne inden for alle målgrupper i vidudstrækningenkeltintegrerede ordninger. Specialklasserækkeranvendes ho-vedsageligt inden for målgrupperne børn med generelle indlæringsvanskeligheder,udviklingsforstyrrelser, sociale og miljøbetingede vanskeligheder samt læse- ogskrivevanskeligheder, hvilket ligeledes - til dels - gør sig gældende for anvendelsenaf andre kommuners specialklasser. For så vidt angårspecialskolerneanvendesdisse hovedsageligt af kommunerne inden for målgrupperne børn med generelleindlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser, sociale og miljøbetingede van-skeligheder, bevægelsesvanskeligheder samt læse- og skrivevanskeligheder. Ud fraoversigten ses næsten samme tendens for så vidt angår anvendelsen af andrekommuners specialskoler, hvilket generelt anvendes i større udstrækning end spe-cialskolerne. Delandsdækkende tilbudanvendes hovedsageligt inden for mål-grupperne hørevanskeligheder, synsvanskeligheder og bevægelsesvanskeligheder.

Af andre tilbud nævner kommunerne i hovedstadsregionen efterskoler, dagbehand-lingstilbud og andre regioners tilbud (ved udviklingsforstyrrelser). Inden for mål-gruppen afhænger valg af tilbud af vanskelighedens tyngde hos det enkelte barn.Bevæggrundefor kommu-nens visite-ringKommunerne har i redegørelserne svaret, at de bevæggrunde, der har ligget tilgrund for kommunens visitering til tilbuddene hovedsageligt udspringer af foræl-drenes ønske, at barnet passer godt i målgruppen, samt at det er det mest speciali-serede tilbud. Herudover har nærhedsprincippet haft betydning for så vidt angårenkeltintegrerede ordninger, specialklasserækker og -skoler, hvorimod økonomiskegrunde, ikke synes at spille en afgørende rolle.Kommunerne er i deres redegørelse til udviklingsrådet blevet bedt om at beskrive,hvorvidt de har hjemtaget elever. 20 kommuner har oplyst, at de ikke har hjemta-get elever optaget på andre kommuners specialskoler/specialklasser, mens 8 kom-muner har svarer bekræftende herpå. Baggrunden for disse kommuners beslutningom hjemtagelse har primært været forældrenes ønske herom. Herudover har bar-nets ønske om hjemtagelse, og hensynet til at barnet passer godt i målgruppen i ettilbud i hjemkommunen haft betydning.Gennemførteændringer i200818 kommuner har ikke gennemført ændringer i visitationen inden for området for’specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden’ i 2008. I 2007 vardet tilsvarende tal 10 kommuner.De kommuner, som har gennemført visitationsændringer, beskriver overvejendedisse som ensretning af procedure for visitation for at sikre ensartethed og kvali-tetsudvikling samt samarbejde i netværksgrupper omkring visitation og efterføl-gende harmonisering.De fleste kommuner begrunder ændringerne med et ønske om at højne kvaliteten itilbuddet. Herudover har en øgning af kapaciteten og ændring af omfanget af til-buddene ligeledes haft betydning.Endelig beskrives ønsker om lettelse af sagsgangen i visitationsprocessen, bedre ogmere kvalificeret visitation, øget inklusion12og forebyggelse samt bedre overblikover midlernes anvendelse.VentetiderStørstedelen af regionens kommuner anfører, at der har været ventetider på atmodtage et tilbud om ’specialundervisning i den overvejende del af undervisningsti-den’.

Som det fremgår af tabellen, har langt størstedelen af kommunerne ingen venteti-der på de forskellige målgrupper. – Det bemærkes dog, at ikke alle kommuner harbesvaret alle dele af spørgsmålet, hvorfor tabellen er udfærdiget på baggrund af demodtagne svar og må tages med et vist forbehold.Flere kommuner beskriver, at de har ventetider på mellem fire uger og seks måne-der. Det oplyses, at det er vanskeligt at skaffe specialiserede tilbud til autis-me/ADHD-børn og til børn med blandingsdiagnoser, samt at der ofte er kapaci-tetsmangel på meget specialiserede skoler.Enkelte kommuner anfører, at ventetiden er gennemsnitlig og uforudsigelig, og der-for svært at opgøre i præcise tal.HøringssvarDH’s medlemmer af handicaprådet på Bornholm og i Albertslund samt Hillerød Han-dicapråd påpeger i deres høringssvar, at det er bekymrende og ikke-acceptabelt, atder er så lang ventetid på specialundervisning for børn med udviklingsforstyrrelser(oplyst at være henholdsvis 26 uger, 64 uger og 52 uger i de nævnte kommuner).Det ønskes oplyst, hvordan kommunerne vil nedbringe ventetiden på området.DH’s medlemmer af handicaprådet på Bornholm finder det ikke acceptabelt, atkommunen bruger beliggenhed som undskyldning for ikke at etablere et tilbud, el-ler at beliggenhed har betydning for de tilbud som ungdomsuddannelsen sammen-sættes af.Skole og Samfund, København, påpeger i deres høringssvar, at de ikke kan gen-kende kommunens beskrivelse af specialundervisningsområdet. – Det nævnes i denforbindelse bl.a., at de seneste års arbejde med inklusion af elever med flere diag-noser kunne være positiv i forhold til at udvide tolerancen og normalitetsbegrebeteleverne imellem, hvis kommunen afsatte tilstrækkeligt med midler til at løfte op-gaven. Det påpeges, at kun omkring halvdelen af de søgte støttetimer imødekom-mes, og at dette betyder, at inklusionsarbejdet, som det foregår nu, sker på be-

kostning af de børn, som har behov for almindelig specialundervisning, idet midler-ne hentes der.M.h.t. ventetider bemærker Skole og Samfund, København, at det ikke er korrekt,når kommunen i sin redegørelse til udviklingsrådet oplyser, at der ikke er ventetidpå at modtage tilbud om vidtgående specialundervisning (’specialundervisning i denovervejende del af undervisningstiden’. Der henvises til at børn placeres i ”skole-grupper” i perioden fra det er vurderet, at børnene ikke kan være i normalområdet,og indtil man finder ud af, hvad der skal ske med eleven eller til der er plads på enspecialinstitution. Det bemærkes også, at spørgeskemaets definitionen af ’ventetid’betyder, at ventetiden på at komme til hos PPR13ikke indgår, og at KøbenhavnsKommune har en stor udfordring der.Opsumme-ringPå området for ’specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden’har størstedelen af kommunerne - i modsætning til 2007 - ikke gennemført æn-dringer i visitationen. Langt størstedelen af kommunerne har heller ikke hjemtagetelever, der var optaget på andre kommuners specialskoler/specialklasser. 2/3 afkommunerne beskriver, at der har været ventetid på denne form for specialunder-visningstilbud.6.2.3 Undervisning af voksne med behov for specialundervisningMed kommunalreformen blev myndighedsansvaret for specialundervisning til voks-ne med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse placeret hos kommunerne (til-bud til ordblinde er placeret i VUC).Kommunerne har i deres redegørelser angivet antallet af deltagere i de forskelligetilbudstyper.Skema 1Antallet af deltagere i de forskellige tilbudstyper i 2007 og 2008

9 kommuner bekræfter, at de har oplevet ventetid, og herunder nævnes gruppen afborgere med behov for stemmeundervisning samt borgere med høre- ogsynsvanskeligheder.Flere kommuner bemærker til kommunens tilbud om specialundervisning til voksne,at opgaven rent administrativt er arbejdskrævende for kommunen, om end opret-telse af visitationsudvalg og ændring af visitationsprocedure har lettet arbejdet.Opsumme-ringPå voksenområdet udgør undervisning til voksne med hørevanskeligheder, tale-stemme- og sprogvanskeligheder samt synsvanskeligheder fortsat i 2008 langtstørstedelen af det samlede antal deltagere. Omkring en tredjedel af kommunernehar planlagt eller gennemført ændringer på området. Kommunerne har især fokuspå ændret visitation i form af oprettelse af udvalg og ændring af procedure. Langtde fleste kommuner oplever ventetider på voksenområdet især for borgere medbehov for stemmeundervisning samt høre- og synsvanskeligheder.6.2.4 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behovMed skoleåret 2007/2008 trådte lov om ungdomsuddannelse for unge med særligebehov i kraft. Loven giver unge med særlige behov ret til 3 års ungdomsuddannel-se.For kommunerne i hovedstaden var det samlet set 504 unge, der for skoleåret2008/2009 havde søgt optagelse på ungdomsuddannelsen for unge med særligebehov.

Som det ses, er der samlet set visiteret flest unge til tilbud i anden kommune vedindgangen til skoleåret 2008/2009, nemlig 357 elever. De fleste kommuner har 10-20 elever visiteret til tilbud uden for hjemkommunen. For så vidt angår unge visite-ret til tilbud i egen kommune, fremgår det, at én kommune alene står for 111 afdisse elever. Herudover har langt de fleste kommuner kun få elever, der er visiterettil ungdomsuddannelse i egen kommune.Udviklingenfra skoleåret2007/2008 til2008/2009Der ses en ændring i visitationen siden 2007, hvor der samlet set var flest unge vi-siteret til tilbud i egen kommune, nemlig 155 elever. Også i 2007 stod én kommunealene for et meget stort antal af elever, der var visiteret i egen kommune (125 ele-ver). Udviklingen med en øget tilgang i elevtallet for unge, der er visiteret til ud-dannelsestilbud i andre kommuner, var allerede i 2007 forventet af mange kommu-ner (19). Udviklingen i antallet af elever på ungdomsuddannelsen i tilbud i egenkommune/tilbud i anden kommune kan givetvis forklares med, at der stadig i 2008er tale om ny lovgivning, som i 2007 endnu ikke var fuldt implementeret, og at for-delingen i visiteringen derfor ikke gav et retvisende billede.

DH-Albertslunds medlemmer af handicaprådet vurderer, at der er et stort antal po-tentielle brugere af ungdomsuddannelsen af unge med særlige behov, som ikke harkendskab til retskravet om en ungdomsuddannelse. Kommunen opfordres derfor tilat øge informationsindsatsen i forhold til de unge med særlige behov og deres på-rørende.Skole og Samfund, København, angiver i sit høringssvar at undre sig over, at kom-munen ønsker, at eleverne på ’Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov’skal have SU i stedet for de offentlige ydelser, som de får nu, hvor det er oplyst, atingen elever er forsørget af forældrene men alle får førtidspension, forrevalideringeller kontanthjælp.Kommunerne har i deres redegørelser angivet hvilken målgruppe de visiterede un-ge tilhører.

Som det ses af diagrammet ovenfor er forsørgelsesgrundlaget førtidspension forlangt de fleste af de unge optaget på ungdomsuddannelsen. Herudover er mangepå revalidering eller forrevalidering.Samtidigt idøgnopholdKommunerne har i deres redegørelser angivet, hvor mange unge der samtidig medat være elever på ungdomsuddannelsen er indskrevet i døgntilbud. I hovedstadsre-gionen er der – efter det oplyste – i alt 118 unge i døgntilbud samtidig med, at demodtager tilbud om uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge medsærlige behov. Heraf er 99 unge i døgnophold i anden kommune end hjemkommu-nen, og 19 unge er i døgntilbud i egen kommune.Der er tale om en markant stigning siden 2007, hvor alene 27 unge var i døgntilbudsamtidig med, at de modtog tilbud om uddannelse efter lov om ungdomsuddannel-se for unge med særlige behov. I 2007 var 19 af de unge i døgnophold i andenkommune end hjemkommunen, og 8 unge var i døgntilbud i egen kommune.Planlagte el-ler gennem-førte ændrin-ger7 kommuner oplyser, at de har planlagt eller gennemført ændringer på området i2008. I den forbindelse nævnes oprettelse af visitationsudvalg, ændring af uddan-nelsesplaner samt oprettelse af ungdomsuddannelsestilbud.Formålet med ændringerne beskrives som opnåelse af besparelser, højnelse af kva-liteten i de enkelte tilbud samt en udvidelse af målgruppen.21 af hovedstadsregionens kommuner oplyser, at de ikke har planlagt eller gen-nemført ændringer af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.

27 af kommunerne i hovedstadsregionen har visiteret unge til tilbud i henhold til lovom ungdomsuddannelser for unge med særlige behov, hvilket er en stigning i for-hold til 2007, hvor alene 17 af kommunerne i hovedstadsregionen havde visiteretunge til tilbud herefter. Området syntes fortsat præget af, at der er tale om ny lov-givning, men den øgede fokus på tilrettelæggelsen og koordineringen af visitatio-nen siden 2007 har givet bedre kendskab til visitationsprocedure og målgruppe ogsåledes større anvendelse af uddannelsen, om end dette fortsat er i fokus.Der syntes generelt ikke at være ventetider på at modtage tilbud om ungdomsud-dannelse for unge med særlige behov. Det kan skyldes, at de unge – forud for at destarter på ungdomsuddannelsen - ikke figurerer på ventelisterne, hvis de indtil daer i et andet skoletilbud eksempelvis 10. klasse.………

Regionsrådet er på specialundervisningsområdet driftsherre for kommunikations-centrene – Center for syn og kommunikation og Tale høre instituttet – samt speci-alundervisning efter servicelovens § 20, stk. 2 på behandlingshjemmet Nøddebo-gård og det lands- og landsdelsdækkende tilbud Geelsgaard.De vidensnetværk omkring specialundervisning som regionen deltager i er såvel na-tionale som regionale. Af nationale vidensnetværk nævnes eksempelvis netværkom neurorehabilitering, Skandinavisk netværk vedr. synsrehabilitering og Fagligtnetværkomkommunikationsteknologiskehjælpemidler.Afregionalevi-densnetværk nævnes Netværk mellem kommunikationscentrene i Region Hoved-staden og Tværfagligt netværk for Geelsgårdsskolen og Øresundsskolen. Regionenhar ingen lokale vidensnetværk omkring specialundervisning.Regionsrådet har ikke i 2008 justeret, udvidet eller tilpasset specialundervisnings-tilbud i 2008.Region Hovedstaden udtrykker i sin redegørelse for 2008 – ligesom i 2007 - fortsatbekymring for tilgangen af brugere til de ydelser, der leveres af regionens kommu-nikationscentre. Ifølge regionen skyldes dette, at kommunikationscentrene, derforud for kommunalreformen var 100% finansieret af amterne, fra 2007 blev finan-sieret af abonnementsordninger, hvilket har betydet, at kommunerne ikke har fåetet tilstrækkeligt kendskab til indhold, omfang og udgifter.Endvidere udtrykker Region Hovedstaden bekymring for udviklingen i forhold tilkommunikationscentre og hjerneskadeområdet, da rammeaftalerne på ingen mådehar vist sig i stand til at opsamle de ændringer, der er sket, og som vil vanskeliggø-re sikring af tilbud til de svageste brugere.

7. Særlige temaerVelfærdsministeren, nu indenrigs- og socialministeren, har bedt udviklingsrådeneom i redegørelsen for 2008 at have særligt fokus på tilbud til personer med erhver-vet hjerneskade.Undervisningsministeren har bedt udviklingsrådene have særlig fokus på specialun-dervisning og anden særligt tilrettelagt undervisning til unge og voksne med særli-ge behov.Særligt temaIUdviklingsrådene skal beskrive og vurdere i hvilket omfang, der er sket ændringer itilbuddene og i de ydelser, der i 2008 er givet til børn, unge og voksne med erhver-vet hjerneskade, og hvilken betydning eventuelle ændringer har for indsatsen forde omfattede målgrupper. Der tænkes på både midlertidige og varige botilbud,genoptræning og vedligeholdelsestræning samt specialrådgivning.Udviklingsrådene skal bl.a. se på, om der er tilbud til personer med erhvervet hjer-neskade, som er blevet reduceret/udvidet eller nedlagt/planlagt nedlagt og hvorfor.Endvidere skal udviklingsrådene se på, om der truffet beslutninger om etablering afnye kommunale eller regionale tilbud til personer med erhvervet hjerneskade. En-delig skal udviklingsrådene se på, om der er etableret tværfaglige samarbejder på

området, om der er sket væsentlige ændringer i kommunernes visitationspraksis,om der er en ensartet udvikling i kommunerne, og om der er forskel på, hvilkenrådgivning/genoptræning borgerne får i de enkelte kommuner.Særligt temaIILoven om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov trådte i kraft 1. au-gust 2007, og herved blev unge udviklingshæmmede og andre unge med særligebehov ligestillede med andre unge, således at alle unge har mulighed for at gen-nemføre en ungdomsuddannelse.Udviklingsrådene skal i deres redegørelser for 2008 særligt behandle kommunernesbrug af uddannelsestilbud og praktiksteder, herunder hvilke tilbud, der anvendes udover de kommunale institutioner, samt kommunernes inddragelse af elementer fraandre uddannelser i uddannelsesplanerne. Endvidere skal udviklingsrådene se påungdomsuddannelsens muligheder for at give den unge tilknytning til et ungdoms-miljø.Kompenserende specialundervisning for voksne har været givet efter selvstændiglov siden 1980. Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 er an-svaret for specialundervisning for voksne placeret hos kommunalbestyrelsen, derskal sørge for, at der er tilbud til de borgere, der har behov herfor.Udviklingsrådene skal i 2008 have fokus på kommunikationscentrene og undervis-ningen af hjerneskadede, samt om der er sket ændringer i de eksisterende institu-tioners betjening og serviceydelser vedrørende specialundervisning for voksne.Temaerne er en del af denne redegørelse.Det af velfærdsministeren udmeldte særlige tema er indarbejdet i de spørgsmål,som udviklingsrådene har bedt kommuner og regioner tage udgangspunkt i vedudarbejdelse af redegørelsen. – Da undervisningsministeren først udmeldte sit sær-lige tema efter udsendelsen af spørgeskemaerne, har kommunerne skullet besvarede spørgsmål, der rejses i dette tema, i spørgeskemaets afsluttende fritekstfelt. Deter dog udviklingsrådets vurdering, at temaet i en vis udstrækning er dækket af deøvrige spørgsmål i spørgeskemaet vedrørende specialundervisningsområdet.7.1.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema I

7.1.2 Beskrivelse og analyse(tema I)Udviklingsrådene skal beskrive og vurdere i hvilket omfang, der er sket ændringer itilbuddene og i de ydelser, der i 2008 er givet til børn, unge og voksne med erhver-vet hjerneskade, og hvilken betydning eventuelle ændringer har for indsatsen forde omfattede målgrupper.Gennemførteændringer itilbuddene3 kommuner har i 2008 udvidet deres tilbud til børn og unge med erhvervet hjer-neskade, herunder nævnes etablering af et rehabiliteringscenter i et af de særlige §32-dagtilbud og ansættelse af hjerneskadekoordinator.Kun meget få kommuner har besvaret spørgsmålet om, hvad kommunen ønsker atopnå ved ændringerne, hvorfor der ikke kan sige noget generelt herom.Nye kommu-nale eller re-gionale tilbudEn enkelt kommune oplyser, at der er ansat hjerneskadekoordinator, som har fore-stået uddannelse/opgradering af personale på genoptræningsområdet.Tværkommu-nalt og regio-nalt samar-bejdeKnap halvdelen af kommunerne deltager således i samarbejder på området. – I denforbindelse nævnes deltagelse i et regional tværfagligt samråd med en fast kon-taktperson. Herudover nævnes erfarings- og vidensdeling i tværgående samarbej-der under Videnscenter for Hjerneskade samt i netværkssamarbejde med andrekommuner.Ændringer ikommunensvisitations-praksis22 kommuner oplyser, at der ikke er sket væsentlige ændringer i kommunens visi-tationspraksis på dette område i 2008. Kommunerne visiterer som før kommunalre-formen.Én kommune oplyser, at der er sket væsentlige ændringer i visiteringen, idet opga-ven nu forestås af en hjerneskadekoordinator. Således benyttes eget personalemed særlig viden. - En anden kommune oplyser, at der i højere grad nu visiteresefter det mest kvalificerede tilbud frem for tilbud i de ”gamle amter”.Flere kommuner oplyser, at baggrunden for de visitationsændringer, der er foreta-get, er et ønske om at kunne give tilbud i nærområdet og tilbud af meget høj fag-lighed. Enkelte kommuner nævner et ønske om at opnå besparelser. Idet kun godthalvdelen af kommunerne har besvaret spørgsmålet, er dette dog behæftet med endel usikkerhed.Gennemførteændringer itilbuddeneGodt halvdelen af kommunerne oplyser, at de ikke deltager i tværkommunalt ellerregionalt samarbejde om tilbud til børn og unge med erhvervet hjerneskade.24 kommuner oplyser, at der ikke er truffet beslutning om etablering af nye kom-munale eller regionale tilbud til børn og unge med erhvervet hjerneskade.

Af gennemførte ændringer nævnes udvidelse af hjerneskadeteamet med flere fag-grupper, ansættelse af flere hjerneskadekonsulenter, koordinering af sagsbehand-ling, ændring af dagtilbuddene samt oprettelse af en hjerneskadefunktion og ned-sættelse af et hjerneskaderåd.Én kommune beskriver, at der er indledt et samarbejde med en udbyder på områ-det for senhjerneskadede, som har specialiseret sig i at give dagtilbud og hjemme-vejledning. En anden kommune beskriver, at der er nedsat en arbejdsgruppe medhenblik på at udarbejde forslag til fremtidig indsats og sagsbehandling for borgeremed erhvervet hjerneskade. Endelig beskriver én kommune, at kommunen harstyrket samarbejdet med kommunens genoptræningsenhed, som i forbindelse medvisitation inddrages i vurderingen af borgerens behov, med henblik på at tilbuddetkan ydes lokalt.Med de gennemførte ændringer oplyser 10 kommuner, at de ønsker at opnå enhøjnelse af kvaliteten i de enkelte tilbud. Enkelte kommuner oplyser, at de ønskerat opnå en udvidelse af målgruppen samt at øge kapaciteten. En enkelt kommuneoplyser, at de ønsker at opnå besparelse med de gennemførte ændringer. Herud-over oplyser flere kommuner, at de med de gennemførte ændringer ønsker at sikreen hurtig og koordineret indsats. Andre nævner ønsket om at intensivere rehabilite-ringsforløbene og forbedre den helhedsorienterede indsats for den enkelte borger,bedre og mere målrettede tilbud, højere grad af selvforsyning samt inddragelse afspecialistviden på området.Nye kommu-nale eller re-gionale tilbud28 kommuner oplyser, at der ikke er truffet beslutning om etablering af nye kom-munale eller regionale tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade. – En kommunehar oplyst, at der truffet beslutning om dette, uden nærmere at have beskrevetindholdet.Tværkommu-nalt og regio-nalt samar-bejde19 kommuner oplyser, at de deltager i tværkommunalt eller regionalt samarbejdeom tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade. I denne forbindelse nævnesdeltagelse i vidensnetværk under Videnscenter for Hjerneskade, i hjerneskadenet-værk inden for hovedstadsregionen, i tværkommunale hjerneskadesamråd med re-præsentanter fra alle områder i kommunen og i erfa-grupper med deltagelse afhjerneskadekonsulenter.Ændringer ikommunensvisitations-praksisDe kommuner, som oplyser at der er foretaget ændringer i visitationspraksis, angi-ver en række forskellige ændringer. Blandt andet nævnes etableringen af et visita-tionsudvalg for at effektivisere den administrative praksis, og at det tværfagligehjerneskadeteam benyttes i højere grad som samarbejdspartner og konsulent i for-bindelse med planlægning og støtte. Herudover nævner en kommune at have styr-ket samarbejdet med den lokale genoptræningsenhed.Et ønske om at kunne give tilbud i nærområdet og tilbud af meget høj faglighed op-lyses at ligge bag størstedelen af de foretagne visitationsændringer. Enkelte kom-muner nævner ønsket om at opnå besparelser og at udvide målgruppen.21 kommuner oplyser, at der ikke er sket væsentlige ændringer i kommunens visi-tationspraksis for personer med erhvervet hjerneskade i 2008. Kommunerne visite-rer som før kommunalreformen.

Med visitationsændringerne oplyser en række kommuner tillige at ville sikre detmest effektive og optimale rehabiliteringsforløb, højere grad af selvforsyning oginddragelse af specialistviden på området samt at skabe en helhedsorienteret ind-sats, der navnlig tager højde for de familie- og beskæftigelsesmæssige konsekven-ser af en erhvervet hjerneskade.Idet kun knap halvdelen af kommunerne har beskrevet de foretagne visitationsæn-dringer på voksenområdet, er ovenstående beskrivelse derfor behæftet med en visusikkerhed.Øvrige be-mærkningerKommunerne bemærker, at der generelt mangler tilbud specielt målrettet til borge-re med erhvervet hjerneskade, at der er øget fokus på denne målgruppe, at kom-munale tilbud til hjerneskadede gennem mange år har været af høj faglig kvalitet,og at dette serviceniveau er bibeholdt efter kommunalreformen via ressourcetil-gang, at der er en tilgang i antallet af personer i denne målgruppe, der efterspørgersociale ydelser, at der arbejdes på at udvikle større koordinering mellem afdelingerog forvaltninger samt at kommunen deltager i mellemkommunalt netværk.Region Ho-vedstadenRegionsrådet bemærker, at der ikke er sket ændringer i tilbuddene til personer mederhvervet hjerneskade i 2008, og at regionen ikke deltager i regionalt eller lands-dækkende samarbejde om tilbud til personer med erhvervet hjerneskade.HøringssvarFuresø Handicapråd udtrykker bekymring for det faktum, at regionale tilbud somf.eks. Hjerneskadecentret lukkes, fordi kommunerne i høj grad hjemtager opgaver-ne og derved umuliggør driften af tværkommunale tilbud og fastholdelse af eks-pertviden og erfaring.7.2.1. Udviklingsrådet konklusion vedr. tema II

Af anvendte tilbud nævner flere kommuner anvendelsen af Maglemoseskolen i Bal-lerup, Grennesminde, Egedamscentret i Hillerød, Center for Autisme, efterskoler,kostskoler, produktionsskoler og husholdningsskoler. Endvidere nævnes højskoler,specielle tilbud i tilknytning til efterskole, særligt tilrettelagte specialtilbud i privatregi, værkstedsskole og praktik i kommunal SFO.Flere kommuner beskriver, at de ud over kommunale tilbud i egen kommune ogandre kommuner benytter private arbejdspladser som praktiksteder samt privatetilbud, såfremt der opstår behov for forløb kommunen ikke selv kan dække.Flere kommuner beskriver endvidere, at ungdomsuddannelsen gives i tilknytning tilet forløb i det almene system som eksempelvis gymnasium for enkelte fag eller en-keltfag på VUC. Uddannelsesplanerne og tilrettelæggelsen af valg af praktikstedudarbejdes af UU-vejlederen i samarbejde med uddannelsesstederne.Én kommune beskriver, at der ikke anvendes kommunale tilbud og ikke inddrageselementer fra andre uddannelser i uddannelsesplanerne. Det er kommunens vurde-ring, at de af kommunen benyttede uddannelsestilbud og praktiksteder rummer etungdomsmiljø, hvor den unge er tilknyttet.En anden kommune beskriver, at de i kommunen har etableret et tværfagligt visita-tionsudvalg, som dækker børn, PPR, voksne og jobcenter samt UU-vejleder. Kom-munen har hidtil fulgt anvisningerne fra UU-vejlederen i deres visitation.Generelt beskriver kommunerne, at ungdomsuddannelsen til unge med særlige be-hov er et tiltag, der understøtter ligeværd med andre unge uddannelsessøgende, oguddannelsesstederne er valgt ud fra et ønske om at tilbyde den unge såvel udvik-lingsmuligheder fagligt som socialt – herunder ungdomsmiljøer, hvor den unge kanmøde ligestillede unge og være i et miljø parallelt med forløbene på de almindeligevideregående forløb.Vedrørendespecialundervisning for voksneskal udviklingsrådene i 2008 havefokus på kommunikationscentrene og undervisningen af hjerneskadede, samt omder er sket ændringer i de eksisterende institutioners betjening og serviceydelservedrørende specialundervisning for voksne.Flere kommuner beskriver, at der visiteres i uændret omfang til kommunikations-centrene og undervisning af hjerneskadede, samt at der ikke er ændringer i de hid-tidige tilbuds betjeninger og serviceydelser vedrørende specialundervisning forvoksne.Enkelte kommuner beskriver, at der er sket ændringer, idet kommunerne er gåetfra abonnementsordning til visitation i de enkelte sager. Dette har ført til en ned-gang i aktiviteten på området for specialundervisning for voksne, men det har sam-tidig også givet kommunerne større indblik i, hvilke borgere der modtager denneundervisning, og hvilke funktionsnedsættelser der kompenseres for.Andre kommune beskriver, at undervisningen af hjerneskadede fortsætter i kom-munalt regi, men at kommunerne i visse sager fortsat køber ekstern vejledning ogundervisning eksempelvis hos kommunikationscentrene.

En enkelt kommune beskriver, at der er sket en reduktion i mangfoldigheden af un-dervisningstilbud som følge af en større nedgang i søgningen til specialundervisningfor voksne. Det anføres af kommunen, at ændringen betyder, at nogle borgere ikketilbydes den nødvendige kompenserende specialundervisning, som kan medvirke tilat nedsætte virkningerne af deres funktionsnedsættelser, samt en risiko for tab afvæsentlige faglige kompetencer og viden, som hos medarbejderne er oparbejdetgennem mange års faglig udvikling og praksis.Region Ho-vedstadenRegionsrådet er ikke fremkommet med bemærkninger til det af Undervisningsmini-steriet særligt udmeldte tema.

8. Fokusområder – opsamlingI forhold tilsamarbejdet mellem kommunerne og regionenanbefaler udvik-lingsrådet, at rammeaftalekonstruktionen tages op til revision med henblik på viajusteringer at opnå større gennemsigtighed.(se afsnit 3.1)For at sikre en fortsat tilfredshed og øget anvendelse afVISO’s ydelser,anbefa-ler udviklingsrådet, at det undersøges nærmere, hvorfor kommunerne ikke i denefterfølgende sagsbehandling anvender VISOs ydelser i større omfang, når kom-munerne udtrykker stor tilfredshed med kvaliteten af ydelserne.(se afsnit 3.1)På baggrund af den divergerende opfattelse af udviklingen på områdernevedli-geholdelsestræningogforebyggende foranstaltninger til børnanbefalerudviklingsrådet, at det nærmere undersøges, hvorfor der er uoverensstemmelsemellem kommunernes opfattelse af udviklingen på områderne og de tal, somindberettes til CIAS.(se afsnit 4.1)Påvoksenområdetanbefaler udviklingsrådet, at der fokuseres på problemernemed at finde egnede botilbud til borgere med dobbeltdiagnoser, der ikke umid-delbart kan rummes i eksisterende botilbud.(se afsnit 5.1)

Bilag 1 - Medlemmer af Udviklingsrådet for Hovedsta-denAlbertslund KommuneAllerød KommuneBallerup KommuneBornholms RegionskommuneBrøndby KommuneDragør KommuneEgedal KommuneFredensborg KommuneFrederiksberg KommuneFrederikssund KommuneFuresø KommuneGentofte KommuneGladsaxe KommuneGlostrup KommuneGribskov KommuneHalsnæs KommuneHelsingør KommuneHerlev KommuneHillerød KommuneHvidovre KommuneHøje-Taastrup KommuneHørsholm KommuneIshøj KommuneKøbenhavns KommuneLyngby-Taarbæk KommuneRudersdal KommuneRødovre KommuneTårnby KommuneVallensbæk KommuneRegion HovedstadenRegion HovedstadenNilsFlemmingUlrikJacobEvaPoulBentHansFlemmingTinaUllaMarie-LouiseErlingPeterSvendPoulaErlingBjarneRenéHelleVibekeMichaelNielsMikkelJørnJensBrittEliseAnnetteBenteSerdalJensenVilladsenFalk-SørensenKjøllerRoedGjerkaBellingNissenBrankTving StauningRasmussenAndreassenSchrøderSørensenformandGottliebThraneHansenKaspersen HansenSilwordAdelborgWintherMedom HansenBorreWarmingMoosBruhnJensenAndersenEriksenMøllerBenli

Bilag 2 – Tilbud i rammeaftalenEfter lov om social service:•••••••••Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, §§ 103-104Midlertidige botilbud, § 107, stk. 2Længerevarende botilbud, § 108Kvindekrisecentre, forsorgshjem m.v., §§ 109-110Særlige dag- og klubtilbud, §§ 32 og 36Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktions-evne og sikrede døgninstitutioner for børn og unge, § 67, stk. 2 og 3Behandling af stofmisbrugere, § 101Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, § 5, stk. 2Tilbud omfattet af § 5, stk. 3 (serviceydelser til personer med længereva-rende ophold i boliger til personer med betydelig og varig nedsat fysisk ogpsykisk funktionsevne efter lov om almene boliger m.v.)•Specialrådgivningsydelser, der udgår fra og er baseret på den indholds-mæssige opgavevaretagelse i regionale tilbud.Efter folkeskoleloven••••Specialundervisning og socialpædagogisk bistand, § 20, stk. 3 (lands- oglandsdelsdækkende tilbud)Lov om specialundervisning for voksneSpecialundervisning for voksne, § 1, stk. 2 (lands- og landsdelsdækkendetilbud)Specialundervisning for voksne, § 1, stk. 3 (regionale tilbud til personermed tale-, høre- eller synsvanskeligheder)Efter sundhedsloven•Behandling for alkoholmisbrug efter §§ 141 og 142