Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del Bilag 329
Offentligt
Udviklingsrådets redegørelsefor 2008Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområ-det
IndholdLæsevejledning ..........................................................................................4Kapitel 1: Indledning ....................................................................................... 5
1.1: De regionale udviklingsråd .....................................................................51.2: Sammensætning af udviklingsrådene.......................................................61.3 Udviklingsrådenes virksomhed .................................................................6Kapitel 2: Arbejdsmetode................................................................................. 7
2.1: Indledning...........................................................................................72.2 Sekretariaternes netværksgruppe.............................................................72.3 Skabelon til kommunernes og regionernes redegørelser ...............................72.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS) ..................................92.5 Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning................... 11Kapitel 3: Nye strukturer med kommunalreformen......................................... 12
3.1: Konklusion og Rådets anbefalinger ........................................................ 123.2: Beskrivelse og analyse af de nye strukturer ............................................ 133.2.1: Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd(rammeaftaler)......................................................................................... 133.2.2: VISO ............................................................................................. 173.2.3: Forpligtende samarbejder ................................................................. 19Kapitel 4: Udviklingen inden for børn- og ungeområdet.................................. 21
4.1: Konklusion og Rådets anbefalinger ........................................................ 214.2: Beskrivelse og analyse af udviklingen .................................................... 224.2.1: Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.................................. 224.2.2: Forebyggende foranstaltninger........................................................... 254.2.3: Anbringelser af børn og unge............................................................. 274.2.4: Sikrede og særligt sikrede institutioner................................................ 31Kapitel 5: Udviklingen inden for voksenområdet ............................................ 32
5.1: Konklusion og rådets anbefalinger......................................................... 325.2: Beskrivelse og analyse af udviklingen inden for voksenområdet.................. 345.2.1: Botilbud ......................................................................................... 355.2.2: Behandlingstilbud og misbrugsområdet ............................................... 405.2.3: Personlige hjælpeordninger ............................................................... 465.2.4: Ledsageordning............................................................................... 465.2.5: Dagtilbud ....................................................................................... 495.2.6: Hjælpemidler, boligindretning og biler ................................................. 50Kapitel 6: Udviklingen inden for specialundervisning ..................................... 52
6.1: Konklusion og Rådets anbefalinger ........................................................ 536.2: Beskrivelse og analyse af udviklingen .................................................... 546.2.1: Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden ............. 556.2.2: Undervisning af voksne med behov for specialundervisning..................... 64Kapitel 7: Særlige temaer .............................................................................. 69
7.1.1: Konklusion og Rådets anbefalinger vedr. tema I – Erhvervedehjerneskader............................................................................................ 707.1.2: Beskrivelse og analyse af udviklingen.................................................. 707.2.1: Konklusion og Rådets anbefalinger vedr. tema II –Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov .......................................... 747.2.2: Beskrivelse og analyse af udviklingen på området - Uddannelse afunge med særlige behov ............................................................................ 74Kapitel 8: Fokusområder til videre bearbejdning ............................................ 81
2
Bilag 1 ........................................................................................................... 82
Medlemmer af Udviklingsrådet i Region Nordjylland ........................................ 82Bilag 2 ........................................................................................................... 83
Tilbud indeholdt i rammeaftalerne i Region Nordjylland ................................... 83Bilag 3 ........................................................................................................... 84
Høringssvar ............................................................................................. 84Bilag 4 ........................................................................................................... 85
Kommunestørrelser................................................................................... 85Bilag 5 ........................................................................................................... 86
Tilbud og målgrupper ................................................................................ 86Skemaoversigt............................................................................................... 93
3
LæsevejledningKapitel 1-2Redegørelsen indeholder et kapitel 1, som indledningsvist beskriver nedsættelsen afde regionale udviklingsråd, herunder Udviklingsrådets sammensætning og virke. IKapitel 2 redegøres i et metodeafsnit for fremgangsmåden for redegørelsens tilbli-velse, herunder for datagrundlaget samt de metodevalg, der er foretaget undervejsmed videre.Kapitel 3-6Den efterfølgende del af redegørelsen er opbygget i 4 hovedområder, hvor der i ka-pitel 3 redegøres for de nye strukturer, det vil sige de overordnede og bundnestrukturelle ændringer, der fulgte af strukturreformen. Dernæst behandles det soci-ale område, som er opdelt i 2 hovedområder, henholdsvis i kapitel 4: Børn og ungeområdet samt kapitel 5: Voksenområdet. Efterfølgende behandles i kapitel 6 speci-alundervisningsområdet.Kapitel 7-8Udover de 4 hovedområder behandles særskilt i kapitel 7 de særligt udmeldte te-maer, som er udmeldt af Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet, og i ka-pitel 8 afsluttes redegørelsen for 2008 med udpegning af særlige fokusområder, derkan arbejdes videre med i Udviklingsrådets forestående arbejdsperiode.Konklusionog anbefalingKonklusioner og Rådets anbefalinger vil fremgå i en markeret tekstboks forud forhvert kapitel.1En udspecificeret beskrivelse og analyse fremgår efterfølgende oghvert afsnit afsluttes med en opsummering af det mest væsentlige for området.
1
NB. Af vejledningen til bekendtgørelsen om udviklingsråd som led i kommunalreformen
fremgår det, at udviklingsrådenes konklusioner skal præsenteres som indledning til de omfat-tede områder.
4
Kapitel 1: Indledning1.1: De regionale udviklingsrådRådenes op-gaveSom led i kommunalreformen er der i henhold til lov om social service § 188 nedsatet udviklingsråd i hver region for perioden fra 2007 til og med 2010. Udviklingsrå-dene har til opgave at følge og drøfte udviklingen på det sociale område og på spe-cialundervisningsområdet.2De nærmere regler for udviklingsrådets virke er fastsat i Socialministeriets be-kendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalre-formen samt Socialministeriets vejledning nr. 106 af 12. december 2006 om udvik-lingsråd som led i kommunalreformen.Fokus påkommunalre-formenUdviklingsrådene skal nærmere bestemt følge og vurdere implementeringen afkommunalreformen. Det er derfor områder, der berøres af reformen, udviklingsrå-dene skal fokusere på i deres redegørelser, herunder bl.a. de områder, hvor amts-kommunerne indtil kommunalreformens ikrafttræden har haft et myndigheds-, for-synings- og finansieringsansvar.Udviklingsrå-denes rede-gørelserUdviklingsrådene skal følgelig hvert år i årene 2008 til og med 2010 udarbejde enredegørelse til Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet om udviklingen påde nævnte områder. Udviklingsrådene sendte således i 2008 de første redegørelsertil de to ministerier (vedr. udviklingen i 2007). Nærværende redegørelse er medandre ord den anden af sin art om udviklingen på det sociale område og specialun-dervisningsområdet efter kommunalreformen.Denne redegørelse udgør en selvstændig redegørelse for året 2008 men kan i envurdering af udviklingen efter kommunalreformen også ses i sammenhæng medforrige års redegørelse. Som følge heraf trækkes der i nærværende redegørelse –hvor det skønnes relevant – paralleller til forrige års resultater.Redegørelsen for 2007 kan i øvrigt – sammen med nærværende redegørelse - fort-sat findes på udviklingsrådets/rådenes hjemmeside(r):http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=3686Udviklingsrådenes redegørelser indgår i grundlaget for ministeriernes løbende vur-dering af, hvordan kommunalbestyrelser og regionsråd varetager deres opgaver ef-ter 1. januar 2007. Samtidig indgår redegørelserne i ministeriernes årlige redegø-relse til Folketinget om udviklingen på områderne.Der redegøres nærmere for det metodiske grundlag for udarbejdelsen af redegørel-serne i kapitel 2.
2
En oversigt over tilbud og målgrupper, som udviklingsrådet følger, findes i bilag 5.
5
1.2: Sammensætning af udviklingsrådeneKommunaleog regionalerepræsentan-Udviklingsrådene er sammensat af repræsentanter fra kommunalbestyrelserne i re-gionen, regionsrådet og brugerorganisationerne. Der er således som udgangspunkti hver kommune udpeget ét medlem til udviklingsrådet, mens regionen er repræ-senteret ved mindst ét medlem. Det skal bemærkes, at det ikke er et krav, at re-præsentanten for kommunalbestyrelsen og regionsrådet er medlem af kommunal-bestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Repræsentanten i udviklingsrådet skal dogkunne tegne kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i forhold til udviklings-rådets opgaver og beslutninger.Brugerrepræ-sentanterDe udpegede repræsentanter fra samtlige kommunalbestyrelser i regionen og fraregionsrådet har på et forberedende møde primo 2007 truffet beslutning om, hvilkebrugerorganisationer på det sociale område og specialundervisningsområdet, derskal være repræsenteret i udviklingsrådet. Det fremgår af vejledningen om udvik-lingsråd, at Danske Handicaporganisationer (DH) samt Skole og Samfund skal værerepræsenteret i Udviklingsrådet. For valget af øvrige brugerorganisationer forud-sættes det, at organisationen er lokalt funderet i regionen og besidder et tilstræk-keligt lokalkendskab. En mere landsdækkende brugerorganisation kan dog i rele-vante tilfælde få repræsentation i udviklingsrådene.Der er af og blandt repræsentanterne for kommunalbestyrelserne valgt en formandfor udviklingsrådet.I Region Nordjylland består udviklingsrådet af en repræsentant for hver af de 11kommuner, 1 regionsrådsmedlem og 5 repræsentanter fra brugerorganisationerne.En fortegnelse over medlemmerne er optaget som bilag til denne redegørelse, jf.bilag 1.1.3 Udviklingsrådenes virksomhedTil hvert udviklingsråd er der knyttet et sekretariat. Det er statsforvaltningen i denpågældende region, der sekretariatsbetjener udviklingsrådet.Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere regler om udviklingsrådenes virksomhedi form af forretningsorden, vedtægter, mødevirksomhed el.lign.Det enkelte udviklingsråd har derfor fastsat sin egen forretningsorden.3
3
De enkelte udviklingsråds forretningsordner kan ses på udviklingsrådenes hjemmeside:
http://www.statsforvaltning.dk/ site.aspx?p=3686
6
Kapitel 2: Arbejdsmetode2.1: IndledningNærværende redegørelse om udviklingen på det sociale område og specialunder-visningsområdet er som nævnt udviklingsrådenes anden redegørelse af i alt 3 årligeredegørelser fordelt på årene 2007, 2008 samt 2009.Redegørelsen følger i sin struktur opbygningen fra sidste års redegørelse. Et giventemne behandles således i samme kapitel som det var tilfældet i redegørelsen for2007. Dette gør sig ligeledes i vid udstrækning gældende på afsnitsniveau.
2.2 Sekretariaternes netværksgruppeAf ”Vejledning om udviklingsråd som led i kommunalreformen” fremgår det, at deter en forudsætning, at udviklingsrådenes sekretariater (statsforvaltningerne) sam-arbejder om retningslinjer for fælles fremstillingsformer, der sikrer en gennemgå-ende ensartet struktur og systematik, der gør tilgangen til redegørelserne så letsom muligt.Fælles ret-ningslinjermv.Statsforvaltningerne nedsatte på den baggrund en netværksgruppe for udviklings-rådenes sekretariater, der afholdt opstartsmøde i januar 2007. På opstartsmødetblev det vedtaget at udvide netværksgruppens obligatoriske samarbejde om fællesretningslinjer til også at indebære løbende erfaringsudveksling, fælles hjemmesideog udvikling af opgaver til fremme af kvaliteten af sekretariatsbetjeningen af udvik-lingsrådene med videre.Samarbejdet de fem statsforvaltninger imellem er fortsat i forbindelse med udar-bejdelsen af redegørelserne for 2008. Udarbejdelsen af eksempelvis spørgeskemaerog planlægning af en række praktiske forhold i processen er også i år et resultat aferfaringsudveksling i netværksgruppen.
2.3 Skabelon til kommunernes og regionernes redegørelserUdviklingsrådenes sekretariater udviklede sidste år (2007) en fælles skabelon tilkommunernes og regionernes redegørelser til udviklingsrådene. Skabelonen bestårsom sidste år af i alt fire spørgeskemaer, fordelt på et spørgeskema til regionerneog tre spørgeskemaer til kommunerne.Kommunernes spørgeskemaer er opdelt på nedenstående områder:•••SkabelonensformålTilbud til Børn og UngeTilbud til VoksneTilbud om Specialundervisning
Formålet med den fælles skabelon (spørgeskemaerne) har først og fremmest væretat sikre muligheden for at kunne sammenligne redegørelserne såvel inden for regi-
7
onerne som på landsplan. Dette ud fra en forudsætning om, at udviklingsrådeneskal leve op til kravene om ensartethed i de redegørelser, som rådene skal udar-bejde til ministerierne, jf. bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklings-råd som led i kommunalreformen.Skabelonerne har samtidig til hensigt at tilvejebringe et overblik for kommunerneog regionerne over de indholdsmæssige krav til redegørelserne til udviklingsrådene.Spørgeskemaerne til brug for redegørelserne for 2008 er blevet til på baggrund afen evaluering af skemaerne fra 2007. Denne evaluering er foretaget såvel internt isekretariaternes netværksgruppe som eksternt hos forskellige respondenter. I althar 7 kommuner og 1 region givet feedback på skemaerne fra 2007. Endvidere harVelfærdsministeriet, Undervisningsministeriet samt Servicestyrelsen bidraget medinput og forventninger. Udviklingsrådenes sekretariater vil i den forbindelse rette enstor tak til de personer, der har bidraget til processen. Endelig skal det her bemær-kes, at Noks-rapporten ”Sten på vejen – om arbejdet i De regionale Udviklingsråd”4også har tjent som inspirationskilde i evalueringen af spørgeskemaerne fra 2007.På den baggrund er der spørgsmål, der er slettet i skabelonen anno 2008, nye erkommet til, mens enkelte spørgsmål har ændret ordlyd. Spørgsmålsformuleringer-ne er dog – af metodiske grunde – så vidt muligt fastholdt af hensyn til at kunnesammenligne svar fra henholdsvis 2007 og 2008. Det overordnede billede er da og-så, at spørgeskemaerne generelt fortsat ”ligner” 2007-udgaven.Spørgsmålene i skabelonen (spørgeskemaerne) afspejler delvist de områder, der iløbet af 2007 og 2008 har været debatteret i de 5 udviklingsråd, ligesom der i ska-belonen er indeholdt en række mere generelle spørgsmål med mulighed for at be-skrive udviklingsområderne, politikker og tendenser mv. For så vidt angår generelleog brede spørgsmål har det været op til kommunerne/regionerne at vurdere, hvilkesvar det har været relevant at fremhæve samt detaljeringsgraden heraf. Spørge-skemaerne indeholder endvidere en række åbne tekstfelter, hvor der har væretmulighed for at redegøre mere frit i forhold til udviklingen på det sociale område ogpå specialundervisningsområdet - herunder beskrive eventuelle konsekvenser afledtaf kommunalreformen.Spørgeskemaerne blev udsendt til de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjyl-land primo december 2008 med indberetningsfrist inden den 1. marts 2009.Ved indberetningsfristens udløb havde stort set alle kommuner og samtlige regionerafgivet deres redegørelse til udviklingsrådene. I region Nordjylland har Udviklings-rådet modtaget en redegørelse fra alle 11 kommuner samt fra Region Nordjylland.Mariagerfjord Kommune havde dog ikke afleveret den del af redegørelsen, der ved-rører børn og ungeområdet samt specialundervisningsområdet, og redegørelsen in-deholder derfor ikke oplysninger fra Mariagerfjord Kommune på disse områder.Samtlige redegørelser og skabelon/spørgeskemaer kan ses på udviklingsrådeneshjemmeside:http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=36864
http://www.handicap.dk/politik/tvaergaaende/kommunalreform/fakta_overvagningen/noks
8
Særlige te-maer
Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet har – henholdsvis den 20. novem-ber og den 10. december 2008 - i medfør af bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen udmeldt følgende særlige te-maer for udviklingsrådenes redegørelser for 2008:Velfærdsministeriet: Tilbud til personer med erhvervet hjerneskadeUndervisningsministeriet: Specialundervisning og anden særligt tilrettelagt under-visning til unge og voksne med særlige behov. Dette tema dækker både ungdoms-uddannelsen for unge med særlige behov og voksenspecialundervisning.Velfærdsministeriets tema er indarbejdet særskilt i skabelonen, mens temaet fraundervisningsministeriet er besvaret i et generelt tekstfelt til brug herfor. Det erdog sekretariaternes vurdering, at en stor del af dette tema samtidigt er dækket afde øvrige spørgsmål i skabelonen.
Udviklingsrå-denes data-base
Udviklingsrådenes sekretariater har – i samarbejde med databaseudbyderen Inter-research – udviklet en særskilt database til samling af alle data fra kommunernesog regionernes redegørelser til udviklingsrådene.Kommunerne og regionerne har indberettet deres redegørelser til udviklingsrådenei databasen, hvilket har givet sekretariaterne mulighed for at databehandle oplys-ningerne såvel inden for den enkelte kommune/region som på tværs af kommuner-ne i regionen.
Høringspro-cedure
Ifølge bekendtgørelsen er kommunerne forpligtet til at sende de kommunale rede-gørelser i høring hos de lokale handicapråd og brugerorganisationer senest samtidigmed, at redegørelserne afleveres til udviklingsrådene.Høringssvarene fra handicapråd og brugerorganisationer indgår som en del af data-grundlaget for udviklingsrådenes redegørelser. De indgår dog rent teknisk ikke iovennævnte database. En oversigt over høringssvar findes i bilag 3.
2.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS)Kommunerne skal hvert kvartal indberette oplysninger om udviklingen på det socia-le område til Det Centrale Informations- og AnalyseSystem (CIAS), jf. bekendtgø-relse om udviklingsråd som led i kommunalreformen. Kommunernes indberetningertil CIAS udgør i princippet et væsentligt grundlag for udviklingsrådenes løbendedrøftelse af udviklingen på det sociale område.CIAS administreres af Servicestyrelsen, som hvert kvartal offentliggør en status-rapport vedr. kommunernes indberetninger. På Servicestyrelsens hjemmeside dekan løbende aktuelle CIAS-oplysninger i øvrigt trækkes via den dynamiske status-rapport – http://www.cias.dk/wm145853.Indberetnin-ger vedr.2008Erfaringerne fra indberetningerne for 2007 viste imidlertid, at det har været van-skeligt at få kommunerne til at foretage de kvartalsvise indberetninger. Dels har
9
svarprocenterne været lave og svingende, og dels har de indberettede tal ikke væ-ret fyldestgørende (kun delvise indberetninger). Det har dermed ikke i tilstrækkeliggrad været muligt at sammenligne tallene, ligesom systemets opbygning har med-ført ringe mulighed for at kunne spore forskydninger mellem foranstaltningerne,idet der ikke registreres på cpr. nr., således at borgeren kan følges.Et lignende billede tegner sig for så vidt angår indberetningerne i 2008, om end derpå landsplan kan spores en tendens til, at kommunerne i højere grad indberetter tilCIAS.Svarprocenter for 2008På børn- og ungeområdet ligger svarprocenten på cirka 92 procent for 2008. Påvoksenområdet er svarprocenten cirka 86 procent. Imidlertid skal det nævnes, atindberetningerne til 4. kvartal 2008 – ligesom i 2007 - trækker svarprocenten ned,da der er ”tradition” for, at regnskabsåret for 2008 bevirker en forsinket indberet-ning til CIAS.Der er fortsat i 2008 en del fejlbehæftede indberetninger, hvilket medfører, at tal-lene skal tages med forbehold for fejlregistreringer.Svarprocenter for 2007Ses ovenstående svarprocenter i forhold til samme tidspunkt sidste år lå børn- ogungeområdet på cirka 87 procent. For 2007 tallene er svarprocenten i dag 95 pro-cent. I forhold til voksenområdet var tallet på samme tidspunkt sidste år (feb.2007) på cirka 76 procent. Tallet er i dag steget til cirka 88 procent, som følge af atkommunerne har haft mulighed for at indberette med tilbagevirkende kraft.Set ud fra svarprocenten alene, sker der således løbende forbedringer for de tidli-gere kvartaler både i det indeværende år og tidligere år, hvilket fører til en gradvishøjere svarprocent.Det er dog Servicestyrelsens vurdering, at der stadig er udfordringer forbundet medat få kommunerne til at registrere så fyldestgørende og kvalificerende som muligt.Der er som nævnt løbende sket en forbedring af data, herunder datakvaliteten,men indberetningerne sker stadig ikke tids nok i forhold til CIAS’ formål: At leverekvartalsvise grunddata til de regionale udviklingsråd.Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er store forskelle de enkelte kommunerimellem. På landsplan havde i alt 54 kommuner primo marts 2009 indberettet altpå ét eller flere kvartaler for 2008 (hvoraf 22 havde indberettet alt på samtligekvartaler). 15 kommuner havde indberettet alt på tre kvartaler, mens hhv. 10 og 5kommuner havde indberettet alt på to kvartaler og et kvartal. 44 kommuner mang-ler dermed at indberette en eller flere foranstaltninger på samtlige kvartaler i 2008.For de nordjyske kommuners vedkommende er der i 2008 pæne svarprocenter iårets tre første kvartaler på såvel børn- og ungeområdet som voksenområdet. Ho-vedparten af paragrafferne har en svarprocent på mellem 82 % og 100 %. I fjerdekvartal ligger svarprocenterne generelt omkring 64 – 91. Imidlertid er en del af be-svarelserne fejlbehæftede, og dataene skal der for tages med forbehold.
10
Ovenstående status vedrørende svarprocenter er hentet fra den dynamiske status-rapport på Servicestyrelsens hjemmeside (http://www.cias.dk/wm145853) primomarts 2009.Anvendelsen af CIAS-tallene vil derfor i denne redegørelse bero på en konkret vur-dering af talmaterialets anvendelighed i de enkelte afsnit.2.5 Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisningEn anden del af datagrundlaget for udviklingsrådenes årlige redegørelser er Klage-nævnets årlige rapport om klager inden for specialundervisningen, jf. bekendtgørel-se nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen.Klagenævnets rapport vedrørende 2008 blev offentliggjort i februar 2009. Rappor-ten opgør de klager, som klagenævnet har afsluttet i 2008.I 2008 er klagenævnets kompetence udvidet til at omfatte klager over ungdomsud-dannelserne for unge med særlige behov og klager over specialundervisning forvoksne. Dette kan ifølge klagenævnets rapport være årsag til en del af stigningen iantallet af indkomne klager fra 384 i 2007 til 561 i 2008.Der er på landsplan modtaget 44 klager på ungdomsområdet og 37 klager på vok-senområdet, herudover er der modtaget 2 klager vedrørende førskolebørn. Der er i2008 modtaget 478 klager på folkeskoleområdet.Klagenævnet kan træffe afgørelse i sager om tilbud om specialundervisning til ele-ver i folkeskolen. Klagenævnet behandler endvidere klager over ungdomsuddannel-sen for unge med særlige behov, klager over retlige spørgsmål vedrørende special-undervisning for voksne samt klager over regionale specialpædagogiske tilbud tilførskolebørn.Klagenævnets rapport er som nævnt obligatorisk som kildemateriale til nærværen-de redegørelse. Rapporten er i 2008 i højere grad end 2007-udgaven opgjort påkommuneniveau. Der er dog fortsat en række områder, der ”kun” beskrives med talpå landsplan. Klagenævnets rapport er derfor ikke altid anvendelig i forhold til atkunne sige noget om, hvordan det står til i lige netop det nordjyske område.Rapporten er indarbejdet, hvor opgørelse af klagesager findes relevant i forhold tiludviklingen på specialundervisningsområdet.
11
Rådets be-mærkninger
Kapitel 3: Nye strukturer med kommunalreformenMed kommunalreformen blev myndighedsstrukturen på det sociale område og påspecialundervisningsområdet ændret. Kommunerne fik – som noget nyt – det sam-lede ansvar for at visitere borgerne til et tilbud på det sociale område og specialun-dervisningsområdet, mens Regionsrådet fik leverandøransvar inden for visse dele afdisse områder.Som redskab til at koordinere og planlægge udviklingen i forholdet mellem kommu-nernes behov og det samlede udbud af tilbud i regionen, er der indført en forpligtel-se til at udarbejde en rammeaftale for hver region.Enkelte kommuner har endvidere, for at undgå en kommunesammenlægning, etab-leret et samarbejde med andre kommuner omkring varetagelsen af visse opgaverpå blandt andet det sociale område og specialundervisningsområdet. Dette samar-bejde sker med hjemmel i lov om forpligtende samarbejder.53.1: Konklusion og Rådets anbefalingerI det følgende evalueres konsekvenserne af de overordnede nye strukturer i regionNordjylland, der fulgte med kommunalreformen. Rådets vurderinger følges af anbe-falinger i forhold til den fremadrettede indsats på de pågældende områder.
Opsamling ogrådets anbe-falinger
Samarbejdet mellem kommuner og region:Det kan konstateres, at samarbejdet omkring indgåelse af rammeaftalerne for 2009 harfungeret godt. Der er i efteråret 2008 ændret på organiseringen ifm. rammeaftalearbej-det, hvormed der er nedsat 2 koordineringsgrupper – en på henholdsvis socialområdetog en for specialundervisningsområdet.Der er blandt kommunerne udbredt enighed om, at den nye organisering med nedsæt-telsen af koordineringsgrupperne mv. har bidraget til en styrkelse af kvaliteten af arbej-det i regi af den administrative styregruppe.Der kan – med baggrund i Region Nordjyllands erfaringer – konstateres følgende udfor-dringer i rammeaftalekonstruktionen:•Det er en udfordring, inden for rammerne af lovgivningen, at sikre den størstemulige smidighed i arbejdet omkring rammeaftalerne, således at mulighedernefor udvikling af efterspurgte tilbud ikke begrænses. Lovgivningen omkring ram-meaftalen og de arbejdsgange og processer, der er forbundet med rammeafta-len, betyder, at der går lang tid fra et behov for en ny regional indsats erkendestil indsatsen kan udføres under rammeaftalerne. Processen kan dermed reducereeller forsinke borgernes adgang til de tilbud, som efterspørges.
5
Jf. lov nr. 541 af 24. juli 2005 om forpligtende samarbejder.
12
•
Det er uhensigtsmæssigt, at der eksisterer 2 sæt aftaler inden for det socialeområde, henholdsvis de kommunale samarbejdsaftaler, som omfatter tilbududenfor rammeaftalen og rammeaftalerne. Strukturen vanskeliggør et samletoverblik over det sociale område, og der er dermed risiko for over-/underkapacitet inden for særligt områder med små målgrupper.
Udviklingsrådet anbefaler,at regionen og kommunerne arbejder med mulighedernefor en smidiggørelse af kapacitetstilpasninger på rammeaftalens områder.VISO:Det kan konstateres, at de nordjyske kommuner i væsentlig højere grad har henvendtsig til VISO i 2008 end det var tilfældet i 2007 – ydelserne efterspørges særligt på detsociale område.Det kan imidlertid konstateres, at ydelserne fra VISO kun i begrænset omfang anvendesi praksis, særligt udredningsydelserne anvendes kun i mellem 1/3 og � af tilfældene,mens rådgivningsydelser anvendes i ca. halvdelen af tilfældene.Kvaliteten af VISO´s ydelser vurderes på såvel det sociale område som specialundervis-ningsområdet til at være enten god eller rigtig god.Udviklingsrådet anbefaler,at det undersøges nærmere, hvorfor VISO’s ydelser kunanvendes i begrænset omfang i praksis, herunder om VISO’s rådgivning er målrettet ogtilpasset kommunernes behov, således at det sikres, at der tages højde for den kommu-nale virkelighed i forhold til anvendelsen af specialrådgivningen. Udviklingsrådet ønsker iden sammenhæng at foranledige KommuneKontaktRådet (KKR) til at sætte fokus påemnet.
3.2: Beskrivelse og analyse af de nye strukturerI det følgende beskrives de nye strukturer indledningsvist i hvert afsnit ud fra engenerel – og dermed landsdækkende – vinkel, hvorefter konsekvenserne af destrukturelle ændringer beskrives og analyseres i forhold til en vurdering af betyd-ningen for de lokale forhold i region Nordjylland.3.2.1: Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd (rammeaf-taler)Kommunerne indgår en rammeaftale med de øvrige kommuner i regionen og medregionen gældende for et år af gangen.6Rammeaftalerne omfatter – med regionalevariationer – det sociale område, det almene ældreboligområde vedrørende boligertil fysisk og psykisk funktionshæmmede og specialundervisningsområdet. Ramme-aftalen udarbejdes på grundlag af de kommunale redegørelser til regionen, som
6
jf. servicelovens § 6, stk. 2, folkeskolelovens § 47, stk. 3 og voksenspecialundervisningslo-
vens § 6h.
13
kommunerne udarbejder omkring deres behov for og forventede brug af tilbud i re-gionen.7Formålet medrammeafta-lerneHovedformålet med rammeaftalerne er at skabe et værktøj, der sikrer en tilpasningaf de tilbud, som rammeaftalerne omfatter. Rammeaftalen skal blandt andet fast-lægge regionsrådets forpligtelser i forhold til kommunerne i regionen, omfanget afkommunernes forpligtelse til at stille regionale tilbud til rådighed for andre kommu-ner og omfanget af den løbende faglige udvikling af indholdet i tilbuddene. Ramme-aftalen skal videre indeholde oplysninger om blandt andet takster for kommunerneskøb af pladser og beskrivelser af det faglige indhold og kvaliteten i tilbuddene.Rammeaftalerne omfatter som udgangspunkt kun de tilbud, som kommunernekunneovertage pr. 1. januar 2007, de såkaldte ”kan-områder”. Tilbud, som kom-munerneskulleovertage ved strukturreformen, de såkaldte ”skal-områder”, er ikkeomfattet af rammeaftalerne, men kan indgå efter aftale.På specialundervisningsområdet omfatter rammeaftalerne de lands- og landsdels-dækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år henvist af kommuner-ne, som det påhviler regionsrådene at drive i henhold til folkeskolelovens § 20, stk.3 samt visse tilbud til voksne.Udover at være et planlægnings- og udviklingsværktøj er der også fokus på proces-sen omkring indgåelsen af rammeaftalerne. Ifølge bekendtgørelserne skal ramme-aftalen således sikre en åben dialog om udviklingen inden for de omfattede områ-der samt skabe gennemsigtighed og åbenhed for borgerne.Udviklingsrådet erindrer om, at alle eksisterende tilbud er at finde påwww.Tilbudsportalen.dk,herunder også de mange egne tilbud (kommunernes!),der ikke er en del af rammeaftalen.3.2.1.1.: Samarbejdet mellem kommuner og region i NordjyllandKommunerne er i deres redegørelser til Udviklingsrådet blevet anmodet om at vur-dere samarbejdet med Regionsrådet omkring indgåelse af rammeaftalen for 2009.Processen for indgåelse af rammeaftalen for 2009 forløb i 2008 med endelig god-kendelse senest den 15. oktober 2008.Godt samar-bejdeAf kommunernes redegørelser fremgår det, at samtlige kommuner – på såvel børn-og ungeområdet, voksenområdet som specialundervisningsområdet - vurderer, atsamarbejdet mellem kommunerne og regionen har været enten godt eller rigtiggodt.Nedenstående diagram viser kommunernes samlede vurdering af samarbejde gæl-dende for både det sociale område og specialundervisningsområdet.Diagram 3.1.7
De nærmere krav til rammeaftalerne og de kommunale redegørelser er fastlagt i bekendtgø-
relse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftale m.v. på det sociale område og på det almeneældreboligområde, samt bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsensårlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbesty-relserne i regionen på specialundervisningsområdet.
14
Hvordan fungerede samarbejdet med Regionsrådet og deøvrige kommuner ifm. indgåelse af rammeaftalen for 2009?23%
77%Rigtig godtGodtMindre godtDårligt
Som det ses af ovenstående diagram har samarbejdet med Regionsrådet og de øv-rige kommuner udelukkende givet anledning til overvejende positive vurderinger.Kommunerne oplyser via redegørelserne, at der generelt opleves et godt samarbej-de med gensidig respekt og løbende dialog. Enkelte kommuner peger dog på, atsystemet er bureaukratisk og omstændeligt.Region Nordjylland fremhæver i tråd hermed, at regionen og de 11 nordjyskekommuner har haft et godt og tæt samarbejde omkring indgåelsen af rammeafta-lerne for 2009. Samarbejdet er i fællesskab blevet udviklet både i forhold til drift ogden organisatoriske del.Ny organise-ringDer er fra efteråret 2008 etableret en ny struktur for samarbejdet omkring ramme-aftalerne, således at der foruden en administrativ styregruppe8og faglige netværker nedsat koordineringsgrupper for henholdsvis socialområdet og specialundervis-ningsområdet. Derudover er der nedsat diverse faglige følgegrupper, der medvirkertil at få sat fokus på fælles udfordringer og få koordineret forskellige tiltag.Der er blandt kommunerne udbredt enighed om, at den nye organisering med ned-sættelsen af koordineringsgrupperne mv. har bidraget til en styrkelse af kvalitetenaf arbejdet i regi af den administrative styregruppe.Regionensbemærknin-gerRegionen oplever dog, at kommunerne har haft svært ved at leve op til de aftaler,der indgås i forhold til de aftalte processer og tidsfrister, hvilket til tider har vanske-liggjort processen for indfrielsen af aftalerne.
8
Den administrative styregruppe består af repræsentanter fra kommunerne, Kommunekon-
taktrådet og Region Nordjylland. Formålet med styregruppen er at rådgive Kontaktudvalget,herunder forberede indgåelsen af rammeaftalen samt på et strategisk niveau drøfte rammeaf-talens indhold og udvikling. Rammeaftalens godkendelse sker i Kontaktudvalget, som beståraf kommunernes borgmestre og Regionsrådets formand.
15
Rammeafta-lens be-grænsninger
I relation til rammeaftalekonstruktionen vurderer regionen, at de regler og vilkår,som kommunerne har i forhold til blandt andet løbende overtagelsesmulighedersamt de usmidige vilkår for omlægning, udbygninger og kapacitetstilpasninger afregionalt drevne tilbud er en hindring i forhold til regionens mulighed for en rationeltilrettelæggelse af egne tilbud. Endvidere vurderer regionen, at den korte tidshori-sont i forbindelse med at rammeaftalerne aftales for ét år adgangen er problema-tisk i forhold til, at det medfører en kort kapacitets- og planlægningshorisont. Regi-onen bemærker, at denne tilkendegivelse bekræftes i KREVI’s midtvejsevaluering9,hvor flere kommuner har tilkendegivet ønsket om, at rammeaftalerne indgås meden to-årig frekvens.
Afsmitning påansatte, bru-gere og pårø-rende
Regionen påpeger ligeledes i sin redegørelse, at rammeaftalekonstruktionens reglerog vilkår ikke tager højde for den uro og usikkerhed der skabes hos primært de an-satte på de regionale institutioner, men også tilbuddenes brugere og de pårørende.Mangel på mulighed for en langsigtet planlægning og udvikling kan således være enudfordring i forhold til den faglige udvikling af tilbuddene, ligesom personaleflugt ogrekrutteringsvanskeligheder kan være et problem.
Mangler sam-let overblik
Regionen bemærker desuden, at rammeaftalen ikke giver det totale overblik overtilbuddene til de forskellige brugergrupper. Der eksisterer i dag to sæt aftaler indenfor det sociale område, nemlig de kommunale samarbejdsaftaler, som omfatter til-bud udenfor rammeaftalen, og rammeaftalerne, som omfatter tilbuddene inden forrammeaftalerne. Det vurderes således af regionen, at der vil være en risiko for, atrammeaftalesystemet ”udhules”, dels ved denne ulogiske skelnen mellem tilbud iog udenfor rammeaftaleregi, men især ved at nye tilbud, som kommunerne opret-ter udenom rammeaftalerne, ikke er omfattet.De kommunale tilbud, der er, eller bliver, etableret, udenfor rammeaftaleregi, erikke synlige. Regionen uddyber med, at der derfor vil være en latent risiko for, atder på nogle områder opstår en overkapacitet af pladser, mens der på andre områ-der ikke etableres den fornødne dækning af behovet for pladser. Det vurderes ek-sempelvis at være særligt vanskeligt at få overblik over tilbud til små grupper medsærlige behov og områder, hvor den enkelte kommune kun har meget få brugeremed behov for tilbuddene, f.eks. særlige stofmisbrugsbehandlingsinstitutioner tilhelt unge stofmisbrugere eller særlige botilbud til udsatte grupper. Rammeaftale-konstruktionen kan derfor ikke stå alene som planlægnings- og styringsredskab.
Usikkerhedom væsentli-ge begreber
Regionen gør derudover opmærksom på, at der fortsat hersker usikkerhed hos nog-le kommuner om forståelsen af væsentlige begreber, eksempelvis:---Hvilke tilbud er omfattet af rammeaftalen?Hvad indebærer den regionale forsyningsforpligtelse?Hvad der er retsvirkningen for driftskommunerne af, at tilbuddet er omfat-tet af rammeaftalen mht. ensidigt at kunne ændre pladstal, indhold, perso-nalenormering mv.?-Hvad forstås ved midlertidige ændringer og løbende tilpasninger etc.?
9
http://krevi.dk/publikationer/rapporter/samarbejde-paa-formel-en-analyse-af-de-sociale-
rammeaftaler.
16
Opsummerende peges der i kommunernes og regionens redegørelser på en positivog konstruktiv indstilling til samarbejdet i 2008, lige som det fremgik af redegørel-serne fra 2007.Der blev i 2007 bl.a. peget på et behov for en fortsat udvikling af rammeaftalernesom værktøj. Der er i 2008 nedsat en koordineringsgruppe på henholdsvis det soci-ale område og specialundervisningsområdet, ligesom der er nedsat en række net-værk og følgegrupper. Der er bred enighed blandt kommunerne om, at kvaliteten afarbejdet i regi af den administrative styregruppe er styrket med denne organisato-riske udvikling.Regionen påpeger imidlertid – i tråd med 2007 - at lovgivningen omkring rammeaf-talen og de arbejdsgange og processer, der er forbundet med rammeaftalen, bety-der, at der går lang tid fra at et behov for en ny regional indsats erkendes til ind-satsen kan udføres under rammeaftalerne. Processen kan dermed i sidste ende re-ducere eller forsinke borgernes adgang til de tilbud som efterspørges. Det er såle-des en udfordring, inden for rammerne af lovgivningen, at sikre den størst muligesmidighed i arbejdet omkring rammeaftalerne, således at mulighederne for udvik-ling af efterspurgte tilbud ikke begrænses.Regionen peger desuden på, at det er uhensigtsmæssigt, at der eksisterer 2 sæt af-taler inden for det sociale område, henholdsvis de kommunale samarbejdsaftaler,som omfatter tilbud udenfor rammeaftalen og rammeaftalerne. Strukturen vanske-liggør et samlet overblik over det sociale område, og der er dermed risiko for over-/underkapacitet inden for særligt områder med små målgrupper.3.2.2: VISOI forbindelse med at kommunerne skulle overtage ansvaret – også for de speciali-serede tilbud-er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, VISOoprettet som en støttefunktion til kommunerne10. VISO skal dække de mest specia-liserede og komplicerede problemstillinger inden for følgende områder:------Børn og unge med handicapBørn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemerUdsatte grupperVoksne med handicapSocialpsykiatrienSpecialundervisning og socialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.
VISO har i begyndelsen af 2008 ændret praksis med hensyn til vurderingen af,hvornår en sag er en VISO-sag. Denne ændring, samt det øgede kendskab til VISO,har betydet en stigning på 46 % på landsplan i antallet af henvendelser til VISO i2008 i forhold til 2007.Henvendelsertil VISO i2008I 2008 var det samlede antal henvendelser til VISO 2476 (1.701; +46%) på lands-plan, heraf blev 875 (521; +68%) til egentlige VISO-sager, 356 (1.102;-68%)henvendelser gav anledning til rådgivning, 339 blev henvist til andre myndigheder10
Jf. Lov nr. 58 af 18. januar 2007, § 13 og bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den
nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO
17
eller organisationer. I 450 sager afventes der materiale, således at visitering endnuikke er sket, og i 182 sager er en visitering i gang. Tallene i parentes er tal for2007, samt stigning/fald i %.3.2.2.1: Nordjyske erfaringer med VISOI 2008 var det samlede antal nordjyske henvendelser til VISO på 253 (134 i 2007).Henvendelserne fordeler sig på:----Anvendelseaf VISO'sydelser98 henvendelser på voksenområdet96 henvendelser på børn og ungeområdet47 henvendelser på specialundervisningsområdet12 henvendelser vedr. ”andet”11
Kommunerne er blevet anmodet om at redegøre for, hvor ofte kommunen har an-vendt henholdsvis rådgivningsydelser og ydelser i form af udredning fra VISO. Lige-ledes er kommunerne blevet bedt om at vurdere kvaliteten af de ydelser, somkommunen har modtaget fra VISO.
Voksenområ-det
Af redegørelserne fremgår det vedr. voksenområdet (i alt 98 henvendelser), at:--Godt halvdelen af kommunerne ved henvendelser enten ofte eller af og tilhar anvendt de rådgivningsydelser, som de har modtaget fra VISO.1/3 af kommunerne har ofte eller af og til anvendt modtagede ydelser fraVISO vedr. udredning.Kvaliteten af ydelserne på voksenområdet vurderes af stort set samtlige nordjyskekommuner at være enten god eller rigtig god.
Børn- og un-geområdet
Af redegørelserne fremgår det vedr. børn- og ungeområdet (i alt 96 henvendelser),at:--Godt halvdelen af kommunerne ved henvendelser enten ofte eller af og tilhar anvendt de rådgivningsydelser, som de har modtaget fra VISO.Knap � af kommunerne har ofte eller af og til anvendt modtagede ydelserfra VISO vedr. udredning.Kvaliteten af ydelserne på børn- og ungeområdet vurderes af ca. halvdelen af denordjyske kommuner at være enten god eller rigtig god, mens den resterendehalvdel svarer ”ved ikke”, og dermed ikke er i stand til at vurdere kvaliteten.
Specialun-dervisning-sområdet
Af redegørelserne fremgår det vedr. specialundervisningsområdet (i alt 47 henven-delser), at:--Godt � af kommunerne har ved henvendelser enten ofte eller af og til an-vendt de rådgivningsydelser, som de har modtaget fra VISO.Knap � af kommunerne har af og til anvendt modtagede ydelser fra VISOvedr. udredning.Kvaliteten af ydelserne på specialundervisningsområdet vurderes af ca. halvdelen afde nordjyske kommuner at være enten god eller rigtig god, mens den resterendehalvdel svarer ”ved ikke”, og dermed ikke er i stand til at vurdere kvaliteten.
11
Tallene baserer sig på statistik fra VISO.
18
Enkelte kommuner bemærker til VISO-området generelt, at kommunen enten ikkehar henvendt sig til VISO eller kun har henvendt sig i ganske få sager og deraf kunhar et spinkelt erfaringsgrundlag ift. en vurdering af VISO.Vurdering afanvendelsenaf VISOSom redegjort for i ovenstående rekvirerer de nordjyske kommuner VISO´s ydelserpå såvel voksenområdet, børn- og ungeområdet samt specialundervisningsområ-det.Det ses imidlertid, at de ydelser, der rekvireres fra VISO, kun anvendes i et megetbegrænset omfang. Særligt udredningsydelser anvendes i praksis kun i mellem 1/3og � af tilfældene. Kommunerne vurderer samtidig, at kvaliteten af ydelserne harværet enten god eller rigtig god.HøringssvarHandicaprådet i Frederikshavn Kommune udtrykker ligeledes i sit høringssvar tilkommunens redegørelse en undren over, at VISO ikke anvendes i særlig høj grad.For de nordjyske kommuners anvendelse af specialrådgivning fra VISO i 2008 kandet konstateres, at kommunerne i 253 (134 i 2007) tilfælde har henvendt sig til VI-SO mhp. at modtage ydelser fra VISO – ydelserne efterspørges særligt på det so-ciale område. Det ses imidlertid af redegørelserne, at ydelserne kun i begrænsetomfang anvendes i praksis, særligt udredningsydelserne anvendes kun i mellem1/3 og � af tilfældene, mens rådgivningsydelser anvendes i ca. halvdelen af tilfæl-dene.Kvaliteten af VISO´s ydelser vurderes på såvel det sociale område som specialun-dervisningsområdet til at være enten god eller rigtig god.3.2.3: Forpligtende samarbejderI forbindelse med strukturreformen har Folketinget vedtaget lov om forpligtendesamarbejder.12Loven skaber de lovgivningsmæssige rammer for, at kommunernekan indgå forpligtende samarbejder som alternativ til en kommunesammenlægning.De omfattede kommuner samarbejder med hjemmel i ”lov om visse kommunaleopgaver”, herunder opgaver på det sociale område og specialundervisningsområ-det. Samarbejdet er pligtmæssigt og samarbejdets karakter og form er fastlagt iloven.
Kommuner med forpligtende samarbejder på det sociale område og specialundervis-ningsområdet:
Kommunermed forplig-tende samar-bejder
Dragør Kommune har delegeret opgaver til Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune har delegeret opgaver til Ishøj KommuneFanø Kommune har delegeret opgaver til Esbjerg KommuneLangeland Kommune har delegeret opgaver til Svendborg Kommune
12
Lov nr. 541 af 24. juni 2005 om forpligtende samarbejder.
19
Ærø Kommune har delegeret opgaver til Svendborg KommuneSamsø Kommune har delegeret opgaver på specialundervisningsområdet til Odder Kom-mune og opgaver på det sociale område til Århus kommuneLæsø Kommune har delegeret opgaver til Frederikshavn Kommune
3.2.3.1: Forpligtende samarbejder i Region NordjyllandI Nordjylland er Frederikshavn og Læsø kommuner omfattet af et forpligtende sam-arbejde i henhold til lov om forpligtende samarbejder.Det socialeområdeFrederikshavn Kommune oplyser, at det forpligtende samarbejde med Læsø Kom-mune på voksenområdet indebærer, at Frederikshavn Kommune løser opgaver forLæsø inden for områderne:- Behandling af stofmisbrugere (SEL § 101)- Specialiseret behandling (SEL § 102)- Visitation til SEL § 107, stk. 2 og § 108- Handleplaner (SEL § 141)Frederikshavns kommune vurderer, at samarbejdet fungerer godt, men bemærker,at der overvejende har været tale om råd og vejledning. Læsø Kommune vurderer,at der har været for få sager, dvs. for lidt at samarbejde om i 2008, til at der kangives en generel vurdering af det forpligtende samarbejde på området.På børn- og ungeområdet vurderes omfanget af samarbejdet i praksis ligeledes atrepræsentere et for spinkelt grundlag for en generel vurdering.Specialun-dervisning-sområdetPå specialundervisningsområdet fremhæves det af begge de omfattede kommuner,at det forpligtende samarbejde på området – som er en fortsættelse af et tidligerefrivilligt samarbejdet – har fungeret godt.Opsummerende kan det konstateres, at det forpligtende samarbejde på det socialeområde i praksis kun har omfattet meget få sager, hvormed grundlaget for en ge-nerel vurdering er for spinkelt.På specialundervisningsområdet vurderes det forpligtende samarbejde at have fun-geret godt – samarbejdet er en videreførelse af et tidligere frivilligt samarbejde.
20
Kapitel 4: Udviklingen inden for børn- og ungeområ-detUdviklingsrådet skal overvåge udviklingen indenfor en række tilbud til børn og ungeefter servicelovens bestemmelser.De omfattede områder er bl.a. særlige dag- og klubtilbud, personlig hjælp, pleje ogvedligeholdelsestræning til børn.Udviklingsrådene overvåger også de forebyggende foranstaltninger for børn og un-ge med særlige behov.Udviklingsrådene følger endvidere anvendelsen af foranstaltningen forældrepålæg,som kommunalbestyrelserne kan anvende, når der er risiko for, at et barns eller enungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindeha-veren ikke lever op til sit forældreansvar.Endelig overvåger udviklingsrådet kommunalbestyrelsernes tilbud i forhold til an-bringelser uden for hjemmet eksempelvis døgninstitutioner, familiepleje og social-pædagogiske opholdssteder samt behandlingstilbud til unge stofmisbrugere.4.1: Konklusion og Rådets anbefalingerI det følgende konkluderes på udviklingen inden for børn og unge området, og Ud-viklingsrådet fremlægger sine anbefalinger og forslag til den fremtidige indsats påområdet.
Den overordnede udvikling på børn- og ungeområdetOverordnetudviklingPå børn- og ungeområdet kan der konstateres en stigning i anvendelsen af foranstalt-ninger på såvel det forebyggende område som på anbringelsesområdet i 2008 i forholdtil 2007. Derudover konstateres en øget anvendelse af vedligeholdelsestræning.De enkelteområderPådet forebyggende områdekan der konstateres en vækst i anvendelsen af en ræk-ke foranstaltninger i 2008 – en tendens som også kunne konstateres i 2007. Stigningeni anvendelsen af forebyggende foranstaltninger har især gjort sig gældende inden for:••FamiliebehandlingStøtte-/kontaktpersonordninger i forhold til børn og unge.
Udviklingsrådet anbefaler,at der arbejdes med effektmåling og dokumentation pådet forebyggende område, således at der bl.a. opnås en øget viden om, hvilke metoderog tiltag, der har en reel forebyggende effekt.Påanbringelsesområdetkan det konstateres, at størstedelen af de nordjyske kom-muner – lige som det var tilfældet i 2007 – har registreret en fortsat stigning i antalletaf anbringelser. Stigningen gør sig særligt gældende for:••Gruppen af utilpassede ungeBørn og unge med misbrugsforældre
21
••
Nyfødte børn, der anbringes i familiepleje pga. forældrenes manglende foræl-dreevneAnbringelser på socialpædagogiske opholdssteder
På anbringelsesområdet kan der desuden konstateres snitfladeproblematik-ker/gråzonesager i forhold til psykiatrien.Udviklingsrådet anbefaler,at der i kommunerne fokuseres på en tidlig og kvalificeretudredning af det enkelte barn/den unge, således at der kan ydes det rette tilbud tidligstmuligt. Rådet anbefaler desuden, at det undersøges nærmere, hvad der har ligget tilgrund for stigningen i antallet af anbringelser.
4.2: Beskrivelse og analyse af udviklingenI det følgende beskrives og analyseres udviklingen inden for børn- og ungeområdeti region Nordjylland.4.2.1: Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelseSærlige dag-og klubtilbudAnsvaret for de særlige dagtilbud overgik med strukturreformen til kommunerne.De særlige dagtilbud skal, udover de ydelser der gives i de almene dagtilbud, givesærlig støtte, behandling med videre til børn med betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne. Ligeledes foretages der i de særlige dagtilbud observa-tioner i relation til behov for specialundervisning efter folkeskoleloven. De særligedagtilbud/kommunen skal rette henvendelse til skolemyndighederne om at iværk-sætte eventuel specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.Ansvaret for de særlige klubtilbud overgik ligeledes til kommunerne. De særligeklubtilbud retter sig mod de forholdsvis få børn, der har et så særligt behov forstøtte, behandling med videre at det ikke kan imødekommes indenfor de almenekommunale tilbud.Den overord-nede udvik-lingDe nordjyske kommuner redegør generelt for, at der ikke er sket nævneværdigeændringer på området for særlige dag- og klubtilbud henover 2008. Samme udvik-lingstendens gjorde sig gældende for 2007.2 kommuner oplyser at have registret en svag nedgang i behovet/efterspørgslen ef-ter pladser, idet de øvrige kommuner opretter egne pladser på området. AalborgKommune påpeger, at der er konstateret en stigende efterspørgsel efter special-børnehavepladser, og Aalborg Kommune udvider således et eksisterende tilbud tilbørn med autismespektrum forstyrrelser med 7 pladser pr. primo 2009.Hvor anven-des tilbudde-ne?Diagram 4.1.Af nedenstående diagram illustreres, i hvilket omfang kommunerne hhv. benytteregne tilbud, tilbud i andre kommuner eller en kombination heraf.
22
Hvor benyttes særlige dag- og klubtilbud?
80%10%
10%
Udelukkende i egen kommuneUdelukkende i andre kommuner
Både i egen kommune og i andre kommuner
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. 2008.
Som det ses af ovenstående illustration anvender langt hovedparten af de nordjy-ske kommuner en kombination af tilbud i egen kommune og tilbud i andre kommu-ner.Nærheds-princip ogforældreøn-I de tilfælde, hvor tilbud i egen kommune vælges, begrundes dette i redegørelsernetypisk ud fra nærhedsprincippet samt forældrenes ønske. Kun en enkelt kommuneangiver økonomiske overvejelser som en bevæggrund i forhold til valg af tilbud iegen kommune.Tilbud i andre kommuner anvendes som oftest i de tilfælde, hvor kommunen ikkeselv kan tilbyde det rette tilbud, eller hvor en anden kommune kan tilbyde et merespecialiseret tilbud.VentetidI alt 3 nordjyske kommuner, svarende til ca. � af kommunerne, har registreretventetider på området. Den gennemsnitlige ventetid er meget varierende med enventetid på hhv. 5, 30 og 52 uger. Det skal dog bemærkes, at kun 6 personer i alter omfattet af ventetiden, heraf kun en enkelt person i den kommune, der oplyserom en ventetid på gennemsnitligt 52 uger.HøringssvarHandicaprådet i Jammerbugt Kommune finder det kritisabelt, at ventetiden på etdagtilbud i Jammerbugt Kommune er angivet til at være 52 uger.Opsummerende ses en relativ stabil anvendelse af særlige dag- og klubtilbud hen-over året 2008 og i forhold til det forudgående år. Langt hovedparten af kommu-nerne anvender både tilbud i egen og i andre kommuner.Enkelte kommuner oplyser om ventetider på området, men kun gældende for me-get få personer.
23
4.2.1.1: Ledsageordning og vedligeholdelsestræningKommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til unge mel-lem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsatfysisk og psykisk funktionsevne. Formålet med ordningen er at give brugeren mu-lighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter uden altid at skulle være afhængig afhjælp fra familie eller venner.Kommunalbestyrelserne kan ligeledes yde hjælp og støtte til børn i form af hjælp tilpersonlig pleje og støtte til praktiske opgaver i henhold til lov om social service §83 samt vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder i henhold til lov omsocial service § 86, stk. 2.Vedligehol-delsestræ-ningAf CIAS-tallene fremgår det, at foranstaltningen vedligeholdelsestræning er taget ianvendelse i de nordjyske kommuner efter det i 2007 kunne konstateres, at kom-munerne ikke anvendte foranstaltningen.Hovedparten af de nordjyske kommuner angiver i deres redegørelser, at der ikke ersket ændringer på området for vedligeholdelsestræning, og den øgede anvendelse– som ses af CIAS-tallene – må derfor henføres til enkelte nordjyske kommuner.En kommune oplyser, at opgaverne inden for børneområdet i denne kommune erøget med mere end 50 %. Stigningen er sket i takt med, at tilbuddet om fysioterapiog ergoterapi indenfor området er blevet bedre kendt hos PPR, dagplejekontoret,sundhedsplejen og specialpædagogisk vejleder. En anden kommune oplyser, at ha-ve opstartet et samarbejde med en nabokommune vedr. fysioterapi.Hvor anven-des tilbudde-ne?Diagram 4.2.Af nedenstående diagram illustreres i hvilket omfang kommunerne hhv. benytteregne tilbud, tilbud i andre kommuner eller en kombination heraf.
Hvor tilbyder kommunen vedligeholdelsestræning?
20%
50%
30%
Udelukkende i egen kommuneUdelukkende i andre kommuner
Både i egen kommune og i andre kommunerAndet:
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. 2008.
24
Som det ses af ovenstående tilbyder halvdelen af kommunerne vedligeholdelses-træning udelukkende i egen kommune, mens en tredjedel af kommunerne tilbydertræningen delvist i andre kommuner / i et samarbejde med andre kommuner. Enfemtedel af kommunerne tilbyder under kategorien ”Andet” andre former for børne-træning, herunder køb af forløb hos en privat udbyder.Ledsageord-ningHovedparten af de nordjyske kommuner angiver i redegørelserne, at udviklingeninden for ledsageordningen ikke giver anledning til bemærkninger.Af CIAS-tallene fremgår det, at ledsageordning i 2008 – som det ligeledes gjordesig gældende for 2007 – ikke har været anvendt af de nordjyske kommuner.I redegørelserne uddybes det af kommunerne, at der ikke har været visiteret tilledsageordningen i 2008, idet ordningen vurderes at være et for begrænset og util-strækkeligt tilbud. I stedet visiteres unge med dette behov til en kontaktperson /aflastning / en personlig hjælper i eget hjem, hvor der er mulighed for at bevilligeflere timer, dvs. en kombination af ledsager, pædagogisk og praktisk støtte.Opsummerende kan det konstateres, at anvendelsen af vedligeholdelsestræning forbørn og unge i 2008 – i enkelte kommuner – er blevet langt mere udbredt end detvar tilfældet i 2007, hvor ordningen stort set ikke blev anvendt. Der er for hoved-parten af kommunerne ikke sket ændringer i anvendelsen af foranstaltningen vedli-geholdelsestræning, hvormed langt de fleste kommuner i 2008 fortsat kun har an-vendt foranstaltningen i meget begrænset omfang.I kommunernes redegørelser peges på årsager til den øgede anvendelse, som at til-buddet er blevet mere kendt af fagpersonerne inden for området, ligesom der erindgået samarbejdsaftaler med andre kommuner vedr. fysioterapi.For så vidt angår ledsageordningen kan det konstateres – i lighed med udviklingen i2007 – at de nordjyske kommuner ikke har anvendt ordningen. Det bemærkes iden sammenhæng fra kommunerne, at ordningen vurderes at være et for begræn-set og utilstrækkeligt tilbud og at der i stedet er behov for at kunne kombinere led-sagelse med pædagogisk og praktisk støtte.4.2.2: Forebyggende foranstaltningerKommunalbestyrelserne skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der sik-rer, at der er sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og denmålrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte.Formålet med den særlige støtte til børn og unge er at skabe de bedst mulige op-vækstvilkår for disse børn og unge. Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende,så begyndende problemer så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det næremiljø. Ved støtten skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra bar-nets eller den unges bedste.OverordnetudviklingDer redegøres blandt de nordjyske kommuner generelt for en stigende anvendelseaf forebyggende tilbud og foranstaltninger i 2008, en tendens der ligeledes gjordesig gældende i 2007.
25
Af CIAS-tallene ses særligt en stigning i 2008 ift. 2007 inden for:----Familiebehandling (§ 52 stk. 3, nr. 3)Døgnophold for familier med børn ((§ 52 stk. 3, nr. 4)Fast kontaktperson for hele familien eller fast kontaktperson for barnet ellerden unge (§ 52, stk. 3 nr. 7)Anden hjælp, der har det formål at yde rådgivning, behandling og praktiskpædagogisk støtte (§ 52, stk. 3, nr. 10)Regionens største kommune, Aalborg Kommune, oplyser – i modsætning til de øv-rige nordjyske kommuner – at der generelt har været iværksat forebyggende for-anstaltninger i forhold til færre børn, unge og familier i løbet af 2008. Kommunenoplyser samtidig om en stigning i antallet af anbringelser.Kommunerne uddyber i redegørelserne udviklingen med tendenser til stigning indenfor nedenstående områder/målgrupper:•Familiebehandling. Familier med ældre børn/teenagebørn, hvor der i dagsættes tiltag i værk overfor flere børn og forældre, hvor der i forbindelsemed at barnet kommer i puberteten opstår svære vanskeligheder i familien.Familierne har brug for at arbejde med relationer mellem de voksne, mel-lem de voksne og børnene og evt. de sammenbragte voksne og børn.•Angste børn. Der registreres flere angste børn fra 12-års alderen. Proble-merne/vanskelighederne kommer først til udtryk omkring teenagealderen,hvilket begrænser muligheden for at sætte ind med forebyggende foran-staltninger forinden.•Småbørnsfamilier med svære og tunge problemstillinger, der kommer somnyflyttere til kommunen. Disse familier har et stort behov for støtte.•Familier med børn som har diagnoserne ADHD, autisme eller Asperger. Fradisse familier opleves at være en stærk stigning i efterspørgslen efter mål-rettet familiebehandling, som kan styrke familierne til at blive bedre til atrumme børnene med deres vanskeligheder.••Støtte-/kontaktordninger i forhold til børn og ungeAflastning i aflastningsfamiler
En kommune fremhæver ligeledes vanskeligheder med at finde kvalificerede famili-er til at tage aflastningsbørn ind, hvilket i stedet har betydet en øget anvendelse afkontaktpersoner. Derudover peges der på, at stigningen på området – for enkeltekommuners vedkommende - også kan begrundes bl.a. med øget opsporing af be-hovsfamilier og et øget fokus på alternative muligheder til anbringelse.Det fremhæves desuden fra en kommune, at der opleves vanskeligheder med at fåpladser på de kommunale familiebehandlingsinstitutioner, da de anvendes til ”egneborgere”. Samme kommune har følgelig været nødsaget til i stedet at anvende pri-vate familiebehandlingssteder. En anden kommune tilbyder i stedet støtte i egethjem.
26
Behov forsærligt fokus
Kommunerne er i deres redegørelser til Udviklingsrådet blevet anmodet om at be-skrive de områder inden for det forebyggende område, som der er grund til at haveet særligt fokus på fremadrettet.Således beskrives et behov for særligt fokus på en række forebyggende områder,herunder:•Etablering af tilbud, som henvender sig til utilpassede unge, inkl. behov foryderligere metodeudvikling på området.•Familiebehandling, herunder udvikling af indsatser, som har fokus på degrundlæggende relationer i familierne og som hjælper familierne til at blivei stand til at klare sig selv.•Støtte-/kontaktordninger for det enkelte barn. Flere familier efterspørger”en anden voksen”, som kan være med til at tage ansvar for barnet, herun-der hjælpe med lektier, tage med barnet til aktiviteter m.v., idet forældreneselv har svært ved at udfylde forældrerollen/varetage forældreansvaret ogevt. har travlt med eget liv.•••Tidlig indsats i forhold til gravideUnge familier, der har behov for massiv støtte til forældrefunktionenTværfagligt forebyggende samarbejde i daginstitutioner og skoler.
Ventetider
Flere kommuner oplyser, at kommunen ikke registrerer ventelister på området,men i videst muligt omfang igangsætter forebyggende foranstaltninger efter behov.En kommune påpeger, at der er behov for flere regionale aflastningspladser påhandicapområdet.De nordjyske kommuner har generelt registreret en vækst i anvendelsen af enrække foranstaltninger på det forebyggende område i 2008 – en tendens som ogsåkunne konstateres i 2007.Stigningen i anvendelsen af forebyggende foranstaltninger har især gjort sig gæl-dende inden for familiebehandling og støtte-/kontaktpersonordninger i forhold tilbørn og unge.Enkelte kommuner oplyser om vanskeligheder med at finde kvalificerede familier tilat tage imod aflastningsbørn samt vanskeligheder med at få pladser på de kommu-nale familiebehandlingsinstitutioner, da de anvendes af ”egne borgere”.4.2.3: Anbringelser af børn og ungeEfter bestemmelserne i §§ 52 og 58 i lov om social service kan kommunalbestyrel-sen træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen erforpligtet til at sørge for, at de nødvendige anbringelsessteder er til rådighed. An-bringelsesstederne kan eksempelvis være døgninstitutioner, familiepleje og social-pædagogiske opholdssteder.
Overordnetudvikling
Af kommunernes indberettede CIAS-tal for 2007 og 2008 ses en stigning i 2008 in-den for:
27
-----
Anbringelse i døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdspro-blemer (§ 67, stk. 1)Anbringelse i døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og var ned-sat fysisk funktionsnedsættelse (§ 67, stk. 2)Anbringelse i familiepleje (§ 142, stk 1)Anbringelse på egne værelser (§ 142, stk. 4)Anbringelse i socialpædagogiske opholdssteder (§ 142, stk. 5)
Af redegørelserne fremgår det i tråd hermed, at størstedelen af de nordjyske kom-muner – som tilfældet i 2007 – har registreret en stigning i antallet af anbringelser.Kommunerne uddyber i redegørelserne, at stigningen særligt gør sig gældende for:---Gruppen af utilpassede unge, børn og unge med misbrugsforældreNyfødte børn, der anbringes i familiepleje pga. forældrenes manglende for-ældreevne som følge af dårlig begavelse, misbrug eller psykisk sygdomEt stigende antal anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder i løbetaf 2008.Der peges i øvrigt på en udvikling på anbringelsesområdet, hvor større børn i fami-liepleje ikke længere kan rummes i plejefamilien pga. uhensigtsmæssig adfærd. Idisse tilfælde bliver den unge efterfølgende typisk anbragt på socialpædagogiskeopholdssteder – enkelte større børn har imidlertid i en kortere overgangsperiodeværet anbragt i dyre enkeltmandsprojekter indtil et egnet opholdssted eller en ledigplads kunne findes.Aalborg Kommune oplever et stigende behov for aflastning inden for området børnog unge med autismespektrums forstyrrelse. Denne udvikling bekræftes af regio-nens redegørelse, idet regionen særligt i sidste halvdel af 2008 har registreret enstigende efterspørgsel på aflastningspladser på specialbørnehjemmene.Fordeling påanbringelses-formerSkema 1Fordeling på anbringelsesformer, antal børn og unge, 2008.
Af nedenstående skema ses statistik over de enkelte kommuners anvendelse af an-bringelsesformer i 2008.
Kommune
Plejefa-milie
Egnedøgntil-bud
Andre
Andre
Andre ikke
Regiona- Lands-oglands-dels-dækken-de tilbud
døgntilbud kommuna- kommuna- le tilbudi egenkommu-ne13le tilbud iandrele døgntil-bud i an-
kommuner dre kom-muner
AalborgHjørringFrederiks-havnThisted
28113689
1091323
7510
21140
127031
30108
102
104
11
2
14
25
-
-
13
Socialpædagogisk opholdssted o.lign.
28
Kommune
Plejefa-milie
Egnedøgntil-bud
Andre
Andre
Andre ikke
Regiona- Lands-oglands-dels-dækken-de tilbud
døgntilbud kommuna- kommuna- le tilbudi egenkommu-ne13le tilbud iandrele døgntil-bud i an-
kommuner dre kom-muner
Aalborg
281
109-00
75-630
21-02
127-027
30-06
1-02
Mariagerfjord -Jammerbugt8
Vesthimmer- 91landBrønderslevRebildMorsøLæsøSum:7424401848
03130172
11040129
613162
102393255
751067
00207
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. 2008.NB. Tabellen er opstillet efter kommunestørrelse (indbyggertal) med største kommune øverst.Mariagerfjord Kommune har ikke besvaret spørgsmålene.
Oplysningerne fra ovenstående skema illustreres i diagram 4.3. vedr. anvendelsenaf anbringelsesformer.
Fordeling på anbringelsestyper4%17%
4%56%8%
11%PlejefamilieEgne døgntilbudAndre døgntilbud i egen kommune[1]Andre kommunale tilbud i andre kommunerAndre ikke kommunale døgntilbud i andre kommunerRegionale tilbudLands- og landsdelsdækkende tilbudKilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. 2008. Diagrammet er baseret påoplysningerne i skema 1.
Af ovenstående diagram illustreres det, at anbringelse i plejefamilier er den langtmest udbredte anbringelsesform i region Nordjylland. Ligeledes benyttes i relativtstort omfang andre ikke kommunale tilbud i andre kommuner (eks. private tilbud)samt kommunens egne døgntilbud.
29
Ventetid
Langt hovedparten af kommunerne anfører i deres redegørelse, at de ikke finderdet problematisk med ventelisterne på dette område, og at det kan være vanskeligtat opgøre ventetider mv., idet der vurderes konkret i den enkelte sag. Dog anføreren kommune, at det er vanskeligt at finde afgiftningspladser til unge under 18 år.
Efterværn
2 nordjyske kommuner oplyser, at disse anvender efterværn som følge af, at derikke er den nødvendige kapacitet af voksentilbuddene. Regionens største kommu-ne, Aalborg Kommune uddyber i denne sammenhæng, at der er etableret for fåpassende tilbud til den enkelte målgruppe.
Områder medbehov forsærligt fokus
Der beskrives i redegørelserne en række områder, som kommunerne vurderer, atder er grund til at have særligt fokus på inden for anbringelsesområdet. Herunderfremhæves nedenstående fokusområder:-------EfterværnsordningerAnbringelser af unge over 15 årAlternativer til anbringelse af unge i socialpædagogiske opholdsstederTilbud, hvor målet er at ruste de unge til egen selvstændig tilværelseVordende forældre med manglende eller utilstrækkelig forældreevne, her-under rådgivning om muligheden for abortFokus på hvordan de professionelle omkring barnets/en ungs anbringelsekan sikre, at anbringelsen ikke bryder sammenUnge med en gennemgribende forstyrrelse indenfor autismespektret (nydi-agnosticerede), som ikke har været i det optimale miljø, dels undervis-ningsmæssigt og dels i forhold til fritid, og evt. aflastning.-Enkeltmandsprojekter/særligt dyre anbringelser
Det fremhæves i øvrigt blandt de nordjyske kommuner, at anbringelsesområdet ervanskeligt styrbart på økonomien. Ligeledes peges på fortsatte snitfladeproblema-tikker/gråzonesager i forhold til psykiatrien.En kommune gør i øvrigt opmærksom på at have haft sager, hvor forældre har væ-ret uenige med kommunen om ændring af anbringelsessted til allerede anbragtebørn. Forældrene har i disse sager trukket deres samtykke til anbringelse af børne-ne tilbage. Det vurderes derfor at have store konsekvenser for det enkelte barn, atder lovgivningsmæssigt er mulighed for en sådan handlen.På anbringelsesområdet har størstedelen af de nordjyske kommuner – lige som detvar tilfældet i 2007 – registreret en fortsat stigning i antallet af anbringelser.Stigningen gør sig særligt gældende for:---Gruppen af utilpassede unge, børn og unge med misbrugsforældreNyfødte børn, der anbringes i familiepleje pga. forældrenes manglende for-ældreevneAnbringelser på socialpædagogiske opholdssteder
Kommunerne vurderer generelt, at der ikke er ventelisteproblematikker på området– nogle kommuner bemærker dog, at det kan være vanskeligt at opgøre ventetiderpå dette område.
30
Det fremhæves i øvrigt blandt de nordjyske kommuner, at anbringelsesområdet ervanskeligt styrbart på økonomien. Ligeledes peges på fortsatte snitfladeproblema-tikker/gråzonesager i forhold til psykiatrien.4.2.4: Sikrede og særligt sikrede institutionerIngen af de nordjyske kommuner eller Region Nordjylland er driftsherre for sikredeeller særligt sikrede institutioner.Region Nordjylland oplyser imidlertid i sin redegørelse, at regionen planlægger atetablere en sikret institution for børn og unge. I rammeaftalen for det sociale om-råde vedr. 2009 er der indgået aftale med de nordjyske kommuner om, at RegionNordjylland skal oprette en sikret institution og forarbejdet hertil er påbegyndt.Planen indeholder åbning af 10 pladser med fysisk placering i Brønderslev Kommu-ne.Beslutningen om etablering af en sikret institution i region Nordjylland er truffet ef-ter en – via Danske Regioner – vurdering og koordinering af det fremtidige behovindenfor området.Anvendelseaf sikrede in-stitutionerEfter ud-skrivningAf kommunernes redegørelser fremgår det, at 3 ud af 11 nordjyske kommuner i2008 har haft unge på en sikret institution. Anbringelserne er i samtlige tilfælde (6-7 unge i alt) blevet pålagt ved domsafsigelser i det strafferetlige system.Efter udskrivning fra en sikret institution anbringes den unge typisk i direkte for-længelse heraf i en døgnanbringelse, eksempelvis et socialpædagogisk opholdssted.Opsummerende har ca. � af de nordjyske kommuner haft unge anbragt på en sik-ret institution i 2008. Der opleves blandt kommunerne ikke nævneværdige udfor-dringer på området.
31
Kapitel 5: Udviklingen inden for voksenområdetPå voksenområdet skal Udviklingsrådet følge en række tilbud til personer mellem18 og 67 år, der tidligere blev varetaget af amtskommunerne.Misbrugsbe-handling oggenoptræ-ningDe berørte områder er bl.a. behandlingstilbudene på misbrugsområdet og forskelli-ge former for vedligeholdelses- og genoptræning. På dette område har Velfærdsmi-nisteriet udmeldt tilbud til personer med erhvervede hjerneskader, som et særligttema, hvorfor Udviklingsrådet vil have særligt fokus herpå i redegørelsen for 2008.Dette område vil blive særskilt behandlet i kapitel 7.Bo- og dag-tilbudUdviklingsrådet skal endvidere se på, om der som følge af kommunalreformen ersket ændringer i forhold til de bo- og dagtilbud, som personer med nedsat funkti-onsevne får tilbudt. En række af disse tilbud overgik ved kommunalreformen fraamtskommunerne til kommunerne, og der er efterfølgende tilbud, som er overgåetfra regional drift til kommunal drift.Hjælpemidlermv.På hjælpemiddelområdet – herunder biler og boligindretning – skal Udviklingsrådetfølge med i, om der som følge af kommunalreformen er sket ændringer, som harfået betydning for brugerne.Tilskudsord-ninger, led-sageordnin-ger mv.Udviklingsrådet skal desuden følge anvendelsen af de tilskudsordninger, som kanbenyttes af personer med nedsat funktionsevne til personlig og praktisk hjælp samtde ledsageordninger og kontaktpersonordninger, som målgruppen har mulighed forat benytte.
5.1: Konklusion og rådets anbefalingerI det følgende konkluderes på udviklingen inden for voksenområdet, hvortil Udvik-lingsrådet fremlægger sine anbefalinger og forslag til den fremtidige indsats på om-rådet.
Den overordnede udvikling på voksenområdet:OverordnetudviklingDer ses på voksenområdet en stigende efterspørgsel efter midlertidige botilbud inden forvisse målgrupper. Der kan desuden konstateres ventetider på botilbud for både sindsli-dende, fysisk handicappede og psykisk handicappede.På hjælpemiddelområdet konstateres en stigning i efterspørgslen efter ydelser i ca. halv-delen af de nordjyske kommuner.Der kan desuden konstateres en stigning i den kommunale misbrugsbehandling, mensder registreres en nedgang i den regionale misbrugsbehandling.De enkelteområderPå botilbudsområdetkonstateres hos varierende kommuner en stigende efterspørgselefter midlertidige botilbud, herunder til:•Yngre borgere med diagnoserne ADHD og borderline
32
•••
Erhvervet hjerneskade samt voksne med ADHDEnkeltmandsprojekterForsorgshjem
Der er blandt hovedparten af de nordjyske kommuner registreret ventetid for at få etbotilbud, hvor samlet set 68 nordjyske borgere i 2008 ventede.Ventetiden ses hovedsageligt inden for gruppen af sindslidende og psykisk handicappe-de, og ventetiden er meget varierende afhængig af kommune:••••Længste gennemsnitlige ventetid ses for botilbud til voksne sindslidende, hvorder i 2008 blev ventet i optil gennemsnitligt 319 dage.For voksne fysisk handicappede ventes optil gennemsnitligt 282 dageVoksne psykisk handicappede ventede i 2008 i op til gennemsnitligt 220 dage45 % af kommunerne havde i 2008 borgere under 50 år indskrevet i almindeligeplejehjemstilbud, hvor i alt 32 personer var indskrevet. Udviklingen viser et min-dre fald ift. 2007.Kommunerne vurderer generelt, at ventetiderne på botilbudsområdet i mange tilfældeskyldes særlige individuelle forhold for den enkelte borger.Rådet bemærker,at der blandt kommunerne er store forskelle i ventetider på botilbud.På området forbehandlingstilbud og misbrugkan der konstateres en stigende an-vendelse af behandlingstilbud til stofmisbrugere, herunder misbrugsbehandling til ungeunder 18 år og socialpædagogisk støtte.Der ses på området tendens til:•••At anvende kommunale tilbud frem for regionsdrevne tilbudAt der i stigende omfang sker en omlægning fra døgnbehandling til dagbehand-ling.At de kommunale tilbud under rammeaftalen i nogle tilfælde ikke kan rummemålgruppen, særligt gældende for personer med misbrug og udadreagerendeadfærd, som kunne have behov for et tilbud i snitfladen mellem behandlingspsy-kiatrien og socialpsykiatrien.Udviklingsrådet anbefaler,at der rettes fokus på, om der på misbrugsområdet fortsatvil være de tilbud til rådighed, som borgerne har behov for.Udviklingsrådet har noteret sig, at der i regi af den administrative styregruppe er nedsaten arbejdsgruppe til udredning af misbrugsområdet.På området forhjælpemidler, boligindretninger og bilerhar knap halvdelen afkommunerne registreret en stigning i efterspørgslen efter ydelser. Regionens hjælpe-middelcentral er pr. 1. januar 2009 nedlagt og det kan konstateres, at kommunerne harvalgt hovedsageligt at løse disse opgaver inden for egen forvaltning, men også privateleverandører anvendes.
33
5.2: Beskrivelse og analyse af udviklingen inden for voksenområdetI det følgende beskrives og analyseres udviklingen inden for voksenområdet i regi-on Nordjylland.Hvor anven-des tilbudde-ne?Kommunerne er i deres redegørelser anmodet om at oplyse om kommunerne hen-holdsvis har overtaget tilbud fra Regionen eller har bedt Regionen om at drive til-bud, som kommunen selv har drevet tidligere.I nedenstående diagram illustreres andelen af kommuner, der har opsagt afta-ler/kontrakter på voksenområdet.Diagram 5.1.
Har kommunen i 2008 opsagt aftaler/kontrakter medlokale eller regionale specialrådgivningscentre m.m.18%
82%JaNej
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. 2008.
Som det fremgår af diagrammet har 18 % af kommunerne opsagt afta-ler/kontrakter på voksenområdet.Af redegørelserne oplyses det, at de opsagte aftaler vedrører hjælpemiddelområdetog er en følge af, at Regionens tidligere Hjælpemiddelcentral er nedlagt. Aftalerneer opsagt pr. 1. januar 2009.Ingen nordjyske kommuner har i 2008 overtaget tilbud fra Regionsrådet.I nedenstående diagram ses, hvorledes kommunerne forventer at løse behovet forspecialrådgivning på hjælpemiddelområdet efter de opsagte kontrakter.Diagram 5.2.
34
Hvordan forventer kommunen, at dette behov forspecialrådgivning løses fremover?20%
20%
60%
Via egen forvaltningVia private leverandørerAndet, beskriv kort:
Vi vil bruge VISO i yderligere omfangVia fælleskommunale rådgivningscentre
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Som det fremgår af diagrammet forventes den overvejende del af specialrådgivnin-gen at blive løst inden for egen forvaltning, men også private leverandører forven-tes anvendt.5.2.1: BotilbudKapitel 20 i lov om social service indeholder bestemmelser om botilbud til personermed nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller til personer med særlige socialeproblemer. Reglerne i lov om social service om botilbud omfatter alene forsynings-ansvaret vedrørende boligdelen. Den hjælp og støtte, der i øvrigt er brug for, dæk-kes gennem bestemmelserne i lov om social service om personlig pleje, socialpæ-dagogisk bistand, ledsagelse, behandling, beskyttet beskæftigelse, samværs- ogaktivitetstilbud med videre. De botilbud, som er etableret efter lov om social ser-vice, er ikke omfattet af lejeloven.Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 overgik det samledemyndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar til kommunerne. Kommunen kanopfylde sit forsyningsansvar ved at købe pladser hos andre leverandører for eksem-pel regionen, andre kommuner eller private tilbud.For de tilbud, som er omfattet af regionens forsyningsforpligtigelse skal der indgåsen rammeaftale, se nærmere herom i kapitel 3 i denne redegørelse. Samtligekommunale og regionale tilbud samt godkendte opholdssteder er registreret i til-budsdatabasen.Udover tilbud efter lov om social service, kapitel 20, omfatter voksenområdets bo-tilbud også de særlige plejehjem efter lov om social service § 192, som er en over-gangsbestemmelse. Kommunerne kan ikke – efter kommunalreformens ikrafttræ-den – opføre plejehjem og beskyttede boliger efter lov om social service.MidlertidigebotilbudHovedparten af de nordjyske kommuner redegør for, at der generelt ikke er sketnævneværdige ændringer i anvendelsen af foranstaltningerne vedrørende midlerti-dige botilbud. Varierende kommuner peger dog på en udvikling på konkrete områ-der:
35
••
Flere yngre borgere med diagnoserne ADHD og borderline har behov formidlertidige boligerEn stigning i ophold på forsorgshjem, herunder en stigning i varigheden afopholdene. Som en følge heraf ligeledes en stigning i behovet for af-rusningspladser.
•••
Private opholdssteder benyttes i stigende omfang i samarbejde med mis-brugscentreneEn mindre stigning inden for handicapområdet, herunder en stigning i be-hovet for enkeltmandsprojekterEn stigning i behovet for brug af pladser til hjerneskadede og voksne medADHD
Længereva-rende botil-bud
Langt hovedparten af kommunerne har registreret en uændret anvendelse af læn-gerevarende botilbud. 4 kommuner gør imidlertid opmærksom på, at der er sket enstigning i antallet af borgere, som bor i boliger opført efter Almenboligloven – sær-ligt Aalborg Kommune oplyser om en massiv overflytning fra længerevarende botil-bud til boliger efter Almenboligloven (ifm. gennemførelsen af en Masterplan påHandicapområdet).
Personer ind-skrevet i bo-tilbud
Af nedenstående søjlediagram 5.3 fremgår antallet af indskrevne borgere i botilbudpr. 31. december 2008 (botilbud efter serviceloven), fordelt på a) botilbud drevet afkommunen selv, b) i andre tilbud i kommunen (eks. opholdssteder, private døgntil-bud o.l) samt c) tilbud beliggende i andre kommuner, uanset ejerform.Diagram 5.3.
Antal personer indskrevet i botilbudAalborg KommuneHjørring KommuneFrederikshavn KommuneThisted KommuneKommuneMariagerfjord KommuneJammerbugt KommuneVesthimmerland KommuneBrønderslev KommuneRebild KommuneMorsø KommuneLæsø Kommune050100150200250300350
AntalI tilbud beliggende i andre kommuner, uanset ejerformI andre tilbud i kommunenI botilbud drevet af kommunen
36
Kilde: Udviklingsrådenes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.NB. Diagrammet viser fordelingen på de 11 nordjyske kommuner med den største kommuneøverst (efter indbyggertal) og efterfølgende fordeling efter størrelse med den mindste kom-mune nederst.
Af kommunernes redegørelser fremgår det, at der pr. 31. dec. 2008 i alt var ind-skrevet 1815 personer i botilbud efter serviceloven i de nordjyske kommuner, for-delt på 945 personer i tilbud beliggende i andre kommuner, 206 personer i andrebotilbud i kommunen og 664 personer var indskrevet i botilbud drevet af kommu-nen selv.Ventetid mv.I det følgende redegøres for ventetider samt anvendelsen af botilbud i region Nord-jylland. Opgørelsen af ventetider og fordelingen på målgrupper vil blandt andetkunne vise, om der er tilstrækkelig kapacitet af botilbud på de respektive områder.Af nedenstående diagram illustreres det, hvor mange personer, der venter på etbotilbud efter serviceloven, fordelt på de nordjyske kommuner.Diagram 5.4.
Antal personer, der venter - fordelt på målgrupperAalborg KommuneHjørring KommuneFrederikshavn KommuneThisted KommuneMariagerfjord KommuneJammerbugt KommuneVesthimmerland KommuneBrønderslev KommuneRebild KommuneMorsø KommuneLæsø Kommune0Voksne sindslidende510152025
Voksne fysisk handicappede
Voksne psykisk handicappede
Kilde: Kommunernes redegørelser til Udviklingsrådet vedr. 2008.
Af ovenstående søjlediagram fremgår antallet af personer, der pr. 31. dec. 2008ventede på at få et botilbud fordelt på de enkelte kommuner i regionen. I alt 68nordjyske borgere ventede pr. 31. dec. 2008 på et botilbud, fordelt på 37 voksnesindslidende, 4 fysisk handicappede samt 27 voksne psykisk handicappede. Somdet ses af ovenstående diagram ventede flest borgere fra de største kommuner,særligt i Aalborg Kommune.
37
Ventetid for-delt på mål-grupper
Af nedenstående diagram 5.5 fremgår det, hvor mange døgn, der gennemsnitligtpr. 31. december 2008 skulle ventes for at få et botilbud. Tabellen viser en forde-ling på målgrupperne voksne sindslidende, voksne fysisk handicappede (inklusivsenhjerneskadede) og voksne psykisk handicappede (inklusiv autister).
Gennemsnitlig ventetid - fordelt på målgrupperAalborg KommuneHjørring KommuneFrederikshavn KommuneThisted KommuneKommuneMariagerfjord KommuneJammerbugt KommuneVesthimmerland KommuneBrønderslev KommuneRebild KommuneMorsø KommuneLæsø Kommune050100150200250300350
Antal dageVoksne sindslidendeVoksne fysisk handicappedeVoksne psykisk handicappede
Kilde: Kommunernes redegørelser til Udviklingsrådet vedr. 2008.NB. Diagrammet viser fordelingen på de 11 nordjyske kommuner med den største kommuneøverst (efter indbyggertal) og efterfølgende fordeling efter størrelse med den mindste kom-mune nederst.
Som det ses af diagram 5.5 er der meget store forskelle i ventetiden afhængig afkommune og målgruppe.Voksne sinds-lidendeI alt 7 kommuner, svarende til 64 % af kommunerne, har registreret ventetid i2008. Som det ses af diagram 5.5 var der pr. 31. december 2008 i disse kommunerventetid på mellem 42 og 319 dage, hvor der kan konstateres længst ventetid iAalborg Kommune. Det er tidligere oplyst, at i alt 37 voksne sindslidende er regi-streret som ventende på et botilbud i regionen Nordjylland.Voksne fysiskhandicappedeI alt 4 kommuner har oplyst om ventetider på botilbud til voksne fysisk handicap-pede, hvilket svarer til ca. 35 % af de nordjyske kommuner. Ventetiden lå mellem42 og 282 dage, med længst ventetid i Aalborg Kommune. Som tidligerekonstateret venter kun 4 voksne fysisk handicappede i regionen.
38
Voksne psy-kisk handi-cappede
I alt 6 kommuner havde i 2008 ventetid på botilbud til voksne psykisk handicappe-de, svarende til 55 % af kommunerne. For de voksne psykisk handicappede (inklu-siv autister) er der konstateret ventetid mellem 30 og 220 dage, hvor der har væ-ret længst ventetid på et botilbud i Hjørring Kommune. I alt 27 voksne psykiskhandicappede ventede på et botilbud fordelt på de nordjyske kommuner i 2008.
Bemærknin-ger til vente-tider
Af kommunernes redegørelser ses det, at en del kommuner arbejder på at oprette– eller kvalitetsudvikle – ventelister på området. Eksempelvis arbejdes i noglekommuner med at kunne trække oplysningerne digitalt, herunder udspecificeredeoplysninger.Kommunerne vurderer generelt, at der enten ikke er ventetider eller at det i de til-fælde, hvor der er ventetider skyldes særlige individuelle forhold for den enkelteborger.Det uddybes i øvrigt vedr. ventelisterne, at nogle borgere har stået på venteliste,idet de har ventet på nyopførte boliger efter almenboligloven, lige som der ved flyt-ninger mellem boliger vil være en ventetid pga. et opsigelsesvarsel på den nuvæ-rende bolig.
Personer un-der 50 år iplejehjems-tilbud
Kommunerne er endvidere blevet anmodet om i deres redegørelser at angive, hvormange personer under 50 år, som er indskrevet i de almindelige plejehjemstilbud ikommunen, som er målrettet ældre plejetrængende. Oplysningen formodes at kun-ne give en pejling af, hvorvidt der er oprettet og anvendt tilstrækkelig kapacitet afspecialiserede tilbud til borgere med behov for støtte efter serviceloven.Af redegørelserne vedr. 2008 fremgår det, at knap halvdelen af de nordjyske kom-muner, svarende til ca. 45 %, i 2008 havde personer under 50 år indskrevet i al-mindelige plejehjemstilbud. Af redegørelserne vedr. 2007 fremgik det, at 73 % afkommunerne havde personer under 50 år indskrevet i plejehjemstilbud, hvormedder ses en nedgang i antallet af kommuner, der benytter almindelige plejehjemstil-bud frem for mere specialiserede tilbud.For 2008 er det oplyst, at i alt 32 personer var indskrevet i almindelige plejehjems-tilbud. I 2007 var antallet i alt 37 personer i region Nordjylland.Årsagerne til, at de almindelige plejehjemstilbud i 2008 har været benyttet, oplysesat være:----En individuel vurdering af den enkeltes behov og ønskerPga. behov for pleje/omsorg/struktur hele døgnetAfklaringsforløb mhp. udslusning til eget hjemPersoner, der efter eget ønske har valgt at blive på plejehjem, på trods aftilbud om at flytte til nyopførte boliger
Høringssvar
Handicaprådet i Jammerbugt Kommune finder det dybt kritisabelt, at der i kommu-nen ikke er overblik over ventetider til botilbud. Kommunen har redegjort for, atdet manglende overblik skyldes, at kommunen endnu ikke er klar med en digitalregistrering - Handicaprådet efterlyser en plan for indkøring af det digitale venteli-stesystem.
39
Nye botilbud i2008
Som det konstateres i ovenstående, er der i en stor del af de nordjyske kommunerventetid på et botilbud. I det følgende beskrives de tiltag, som kommunerne oply-ser at have oprettet i 2008.Af kommunernes redegørelser til Udviklingsrådet fremgår det, at 55 % af kommu-nerne har oprettet nye botilbud i 2008.De nye botilbud omfatter blandt andet:- Opførelse af nye boliger efter Almenboligloven- Udvidelse af botilbud til multihandicappede borgere (indgår i rammeafta-len på socialområdet og der er således visitationsret fra de øvrige nordjyskekommuner)- Udvidelse af tilbud for udviklingshæmmedeOpsummerende kan det konstateres, at der blandt hovedparten af de nordjyskekommuner er ventetid for at få et botilbud, hvor samlet set 68 nordjyske borgere i2008 ventede.Ventetiden ses hovedsageligt inden for gruppen af sindslidende og psykisk handi-cappede, og ventetiden er meget varierende afhængig af kommune. Således havdeAalborg kommune i 2008 den gennemsnitligt længste ventetid på botilbud til voks-ne sindslidende på 319 dage og fysisk handicappede på gennemsnitligt 282 dage,mens Hjørring Kommune havde den gennemsnitligt længste ventetid – 220 dage -på botilbud til voksne psykisk handicappede.45 % af kommunerne har borgere under 50 år indskrevet i almindelige plejehjems-tilbud, hvor i alt 32 personer var indskrevet. Udviklingen viser et mindre fald ift.2007.Kommunerne vurderer generelt, at der enten ikke er ventetider eller at det i de til-fælde, hvor der er ventetider skyldes særlige individuelle forhold for den enkelteborger.5.2.2: Behandlingstilbud og misbrugsområdetBehandlingstilbud inden for det sociale område kan inddeles i 2 områder, dels stof-misbrugsområdet og dels andre tilbud af behandlingsmæssig karakter.
Misbrugsbe-handling
Kommunalbestyrelserne er forpligtet til at tilbyde behandling af stofmisbrugere (lovom social service § 101), et tilbud skal iværksættes senest 14 dage efter henven-delse til kommunen med anmodning om at komme i behandling. Stofmisbrugerenhar ret til at vælge mellem offentlige og godkendte private behandlingstilbud. Denmedicinske behandling af stofmisbrugere sker efter sundhedslovens regler. Der skalsåledes være en tæt sammenhæng mellem den sociale og den medicinske indsats.Der skal ligeledes tilbydes behandling af stofmisbrugere under 18 år. Ud over denegentlige behandling kan ydelser efter lov om social service §§ 83 og 85 have be-tydning i forbindelse med et behandlingsforløb.
Anden be-handling
Behandlingstilbud efter lov om social service kan ydes efter bestemmelserne i §§85, 86 og 102. Udgangspunktet for behandling er, at det sædvanlige behandlings-system efter sundhedsloven skal anvendes, men der kan være borgere med så al-
40
vorlige handicaps, sindslidelser, misbrug og lignende, som kræver en særlig indsatseller særlig indretning af behandlingstilbuddet.Efter § 85 ydes der tilbud om socialpædagogisk træning. Efter § 86 ydes tilbud omgenoptræning og vedligeholdelsestræning. Tilbud om behandling efter § 102 om-handler speciel behandlingsmæssig bistand på grund af særlige behov.Den overord-nede udvik-lingAf CIAS-tallene fremgår det, at der i forhold til 2007 er sket en stigning i:•••Anvendelsen af behandlingstilbud til unge stofmisbrugere (§ 101, stk. 3)Anvendelsen af socialpædagogisk bistand (§ 85)Anvendelsen af genoptræning (§ 86, stk. 1)
Af redegørelserne fremgår det i tråd hermed, at langt størstedelen af de nordjyskekommuner har registreret en stigende anvendelse af tilbuddene inden for voksen-området i 2008. I redegørelserne fra 2007 oplyste mere end halvdelen af kommu-nerne, at der ikke var sket ændringer inden for brugen af behandlingstilbud og kun2 kommuner havde registreret en svag stigning. Det må således konstateres, atstigningen inden for området først ses i 2008.Region Nordjylland oplyser i sin redegørelse, at der er konstateret et generelt fald iaktiviteten på regionens Misbrugscenter i perioden 2005 til ultimo 2008. Regionenkonstaterer samtidig, at faldet i efterspørgslen især ses fra de kommuner, der lig-ger geografisk langt fra Misbrugscentrers afdeling.Behandlings-tilbud tilvoksne stof-misbrugereFlere kommuner oplyser, at behandlingen i et væsentligt omfang omlægges til dag-behandling frem for døgnbehandling. Ligeledes oplyses om et øget samarbejde mel-lem kommunerne og misbrugscentrene i regionen.Regionen har i 2008 oplevet en større søgning til tilbuddene inden for socialpsykia-triområdet.Behov forsærligt fokusKommunerne har i deres redegørelser udpeget en række områder inden for mis-brugsområdet, som de vurderer, at der bør rettes et særligt fokus på:-----------Dobbeltdiagnose, herunder misbrugere med sindslidelser samt misbrugeremed ADHDManglende afrusningspladserAlternative boformerYngre misbrugereGravide misbrugereBedre sammenhæng mellem den behandlende og sociale indsatsStyrkelse af efterbehandling og efterværn samt udslusningUdsatte misbrugende grønlændereEvaluering og kvalitetsudvikling samt dokumentationOpsøgende arbejde ift. de mest socialt udsatteKommunale rehabiliteringspladser, hvor der er mulighed for at få et midler-tidigt tilbud om pleje, støtte og omsorgEn stor andel af de nordjyske kommuner har registreret en stigning i behovet forbehandlingstilbud til voksne stofmisbrugere i 2008. Der registreres blandt noglekommuner herunder en stigning i yngre – og meget medtagede – stofmisbrugere.
41
-
25 til 40-årige (arbejdende) med weekendmisbrug, typisk præstations-fremmende stoffer, som har behov for en behandlingsindsats forenelig medbibeholdelse af beskæftigelse, uddannelse, familieliv etc. og som er mereindgribende end ambulant indsats
Derudover peger regionen på tendenser til, at de kommunale tilbud under ramme-aftalen i nogle tilfælde ikke kan rumme målgruppen, særligt for personer med mis-brug og udadreagerende adfærd , som kunne have behov for et tilbud i snitfladenmellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Denne gruppe er vanskelig atrumme i tilbud efter sociallovginingen. Målgruppen er kendetegnet ved, at have al-vorlige sindslidelser, personlighedsforstyrrelser, behandlingsdomme, misbrugspro-blemer og uforudsigelig udadreagerende adfærd.Initiativer påmisbrugsom-rådet i 2008Initiativerne indebærer bl.a.:-----------Nedsættelse af arbejdsgruppe vedr. dobbeltdiagnoser. En kommune har li-geledes søgt puljemidler til et videre arbejde med denne målgruppe.Omlægning af misbrugstilbud til at inkludere en mere opsøgende indsatsØget indsats og fokus på alkoholforebyggelse og behandlingOpgangsbofællesskab for aktive misbrugereUddannelse af netværkspersoner i daginstitutioner og skoler i ”projekt børni alkoholfamilier”Forbehandling på alkoholområdetNyt behandlingskoncept for dagbehandling på stofområdetEtablering af Udsatte Team4-årigt forsøgsprojekt for hovedsageligt udsatte misbrugende grønlændereEvaluerings- og kvalitetsmålingerDet regionale misbrugscenters særlige behandlingstilbud til unge ”MobiltUngeteam” (forsøgsprojekt) er pr. primo 2008 blevet gjort permanent ogindgår fra 2009 som en del af rammeaftalen. Behandlingstilbuddet er mål-rettet unge i alderen 18-25 år med begyndende misbrug af hash og andrestoffer.Regionensbemærknin-gerRegionen bemærker, at der i henhold til seneste udmeldinger fra Sundhedsstyrel-sen er antallet af misbrugere stadigt stigende. Tilsvarende viser foreliggende opgø-relser/undersøgelser, at der generelt er flere misbrugere, der kommer i behandling.Trods denne generelle udvikling på området og i antallet af misbrugere samt be-handlingsgarantien på stof- og alkoholområdet på 14 dage, kan der registreres etgenerelt fald i de nordjyske kommuners brug af Misbrugscentrets ydelser, hvilketregionen vurderer at give anledning til undren og bekymring. Region Nordjyllandforudser, at det kan blive nødvendigt at tilpasse/justere Misbrugscentrets organisa-tion efter efterspørgslen, hvis belægningsprocenterne ikke ændrer sig og efter-spørgslen stiger.I tråd med regionens bemærkninger i sin redegørelse vedr. 2007 kan der fortsat i2008 konstateres kortere behandlingsforløb og en stigende tendens til at kommu-nerne prioriterer at bevillige korte forløb frem for længerevarende behandlingsfor-løb. Der kan ligeledes konstateres kommunal tilbageholdenhed med at bevilligedøgnbehandling.Godt halvdelen af de nordjyske kommuner har i 2008 iværksat initiativer på mis-brugsområdet. Ligeledes har Region Nordjylland iværksat initiativer.
42
Derudover fremhæver regionen, at kommunerne – med udgangspunkt i faglighedenog den enkelte borger - efterspørger større fleksibilitet og nærhed i opgaveløsnin-gen inden for den økonomiske ramme.Regionen bemærker yderligere, at trods permanentliggørelsen af tilbuddet ”MobiltUngeteam” pr. primo 2008 målrettet unge i alderen 18-25 år med begyndendemisbrug af hash og andre stoffer, opleves det, at kommunerne fravælger MobiltUngeteam og benytter tilbuddet i mindre omfang end de hidtil har gjort, dvs. da til-buddet var på forsøgsbasis (og gratis).Socialpæda-gogisk støtteog behand-lingstilbudLigeledes genoptræning efter § 86 anvendes generelt i stigende omfang. Enkeltekommuner anvender dog kun sjældent ordningen.Behov forsærligt fokusKommunerne har i deres redegørelser peget på en lang række områder inden forsocialpædagogisk støtte, som vurderes at have behov for et særligt fokus, eksem-pelvis:---------Unge, som i opvæksten har oplevet omsorgssvigt i familienHjerneskadeområdetBorgere med dobbeltdiagnose, herunder psykiske lidelser kombineret medmisbrugBorgere med psykiske lidelserMisbrugsbehandling bør i større omfang være baseret på dagbehandling oggerne i kombination med ydelser fra døgnbehandlingsinstitutionerTilbud med almen socialpsykiatrisk bostøtte, herunder tilbud til personermed anden etnisk baggrundBorgere, der (i stigende omfang) udskives tidligt fra de psykiatriske afdelin-ger medfører et øget behov for socialpædagogisk bistand (§85)Borgere med ADHD diagnoseEn målgruppeafgrænsning ift. § 86 (genoptræning), herunder hvilke borge-re, der kan modtage hjælp efter denne ordning. Målgruppeafgrænsningenopleves som for vagt formuleret---Misbrugsbe-handling tilunge under18 årUdviklingshæmmede med demensAutismespektrumforstyrrelserUnge sindslidendeHovedparten af kommunerne har i 2008 registreret en stigning særligt i socialpæ-dagogisk støtte (§ 85), herunder bostøttetimer til borgere med psykiske lidelser,misbrug samt hjerneskadede.
Af nedenstående diagram 5.6 illustreres det, hvor mange unge under 18 år, der pr.31. december 2008 var visiteret til misbrugsbehandling fordelt på den enkeltekommunes egne kommunale tilbud, i andre tilbud i kommunen samt i tilbud der erbeliggende i andre kommuner.
43
Antal unge under 18 år v isiteret til misbrugsbehandling (§101, stk.3)Aalborg Komm uneHjørring KommuneFrederikshavn KommuneThisted KommuneKommuneJam merbugt Komm uneVesthim merland Komm uneBrønderslev KommuneRebild Komm uneMorsø KommuneLæsø Kommune05101520AntalI tilbud der er beliggende i andre komm uner, uanset ejerformI andre tilbud i kom munenI egne komm unale tilbud25303540
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. 2008.NB. Mariagerfjord kommune har ikke besvaret spørgsmålet.
Som det fremgår af ovenstående diagram har hovedsageligt regionens største kom-muner visiteret unge under 18 år til misbrugsbehandling. I alt 74 unge under 18 årvar visiteret til misbrugsbehandling pr. 31. dec. 2008, fordelt på 42 personer i egnekommunale tilbud, 1 person i andre tilbud i kommunen samt 31 personer i tilbud,der er beliggende i andre kommuner.Til sammenligning oplyste kun 2 kommuner (Hjørring og Thisted kommuner) i re-degørelserne fra 2007 at have visiteret unge under 18 år til misbrugsbehandling.For 2007 blev det oplyst, at i alt 17 unge visiteret til tilbuddet. Det skal dog be-mærkes, at kun 6 kommuner besvarede spørgsmålet i redegørelserne fra 2007.Kommuner-nes indsatsAf redegørelserne fremgår det, at kommunerne løser indsatsen over for børn ogunge i misbrug på forskellige måder, eksempelvis:------I familiegrupper, hvor misbrugskonsulenterne på voksenområdet yder kon-sulentbistandVia misbrugscentre. Det forebyggende arbejde sker gennem kommunensegne familiekonsulenter og PPR.Opgaven løses i tæt samarbejde med SSP og socialrådgivere.”Det Mobile Ungeteam” (ambulant behandling)Misbrugsrådgivning i UngdomscenterEt samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner (Handelsskole, Tek-nisk Skole, produktionsskole mv.), hvor der tilbydes anonym rådgivning
44
Arbejdsgrup-pe i regi atden adm. sty-regrp.
Der er ligeledes på misbrugsområdet - i regi af Den Administrative Styregruppe -nedsat en arbejdsgruppe, der i perioden oktober 2008 til primo 2009 har til opgaveat udrede misbrugsområdet i såvel kommunalt som regionalt regi. Arbejdsgruppenbestår af kommunale ledelsesrepræsentanter, ledelsesrepræsentanter fra Special-sektoren, Region Nordjylland samt ledelsesrepræsentanter fra Misbrugscentret.Det overordnede formål med arbejdsgruppen er at udrede misbrugsområdet – i så-vel kommunalt som regionalt regi – med henblik på en drøftelse af de fremtidigesamarbejdsrelationer og den fremtidige opgavevaretagelse på området. Arbejds-gruppen har ansvaret for at få afdækket og beskrevet den generelle udvikling, rele-vante misbrugsproblematikker, overordnede tendenser mv. på misbrugsområdet iDanmark. Ligeledes har arbejdsgruppen ansvaret for at få afdækket og beskrevetudviklingen, tendenser, behov mv. på misbrugsområdet i de enkelte kommuner.Arbejdsgruppen udarbejder en skriftlig afrapportering, som har til formå at fungeresom et dokumenteret grundlag/afsæt for den videre drøftelse.
Fælles 3-årigtprojekt
Derudover oplyser Region Nordjylland om, at regionen i samarbejde med og påvegne af kommunerne har ansøgt og fået bevilliget et beløb på knap 1 mio. kr. omåret i perioden 2008-2010.Målet med projektet er at sikre en forstærket, opsporende og motiverende indsatsoverfor gruppen af gravide stofmisbrugere i regi af Region Nordjyllands Baggrunds-team, som varetager den koordinerende indsats i forhold til målgruppen. Målgrup-pen for projektet er gravide stofmisbrugere, som har brug for et døgnbehandlings-tilbud, herunder eksempelvis kvinder med en voldsom stofafhængighed, kvindermed massive sociale problemer, der medfører stofmisbrug samt kvinder, der ud-over misbrugsproblemer er udsat for vold i parforhold.Projektet har 4 indsatsområder:a) opsporing af gravide misbrugere i hele region Nordjyllandb) motivering af den enkelte for deltagelse i misbrugsbehandling undergraviditetenc) Tværfaglig og samarbejdende udredning og matchning af den enkelte tildet rigtige behandlingstilbudd) Etablering af netværksskabende efterværnstilbud til kvinder, der hargennemført deres graviditets- og behandlingsforløbProjektet er forankret i Region Nordjyllands Misbrugscenter med løbende afrappor-tering til Den Administrative Styregruppe.
Regionensrådgivendeudvalg for
Region Nordjyllands Rådgivende udvalg for Specialtilbud har som supplement til re-gionens redegørelse tilsendt sine bemærkninger og udtrykker bla. bekymring overudviklingen indenfor misbrugsområdet. Udvalget finder det væsentligt, at der påområdet stadig er de tilbud til rådighed, som borgerne har behov for.Opsummerende ses en stigende anvendelse af behandlingstilbud til stofmisbrugere,herunder misbrugsbehandling til unge under 18 år og socialpædagogisk støtte.Region Nordjylland har i modsætning hertil registreret et fald i anvendelsen af regi-onens misbrugscenter. Regionen bemærker desuden, at der i 2008 – som tilfældet i
45
2007 – konstateres kortere behandlingsforløb og en stigende tendens til at kom-munerne prioriterer at bevillige korte forløb frem for længerevarende behandlings-forløb. Der kan ligeledes konstateres kommunal tilbageholdenhed med at bevilligedøgnbehandling. Flere kommuner oplyser i tråd hermed, at behandlingen i et væ-sentligt omfang omlægges til dagbehandling frem for døgnbehandling.Derudover peger regionen på tendenser til, at de kommunale tilbud under ramme-aftalen i nogle tilfælde ikke kan rumme målgruppen, særligt for personer med mis-brug og udadreagerende adfærd , som kunne have behov for et tilbud i snitfladenmellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Denne gruppe er vanskelig atrumme i tilbud efter sociallovgivingen. Målgruppen er kendetegnet ved, at have al-vorlige sindslidelser, personlighedsforstyrrelser, behandlingsdomme, misbrugspro-blemer og uforudsigelig udadreagerende adfærd.5.2.3: Personlige hjælpeordningerPersonlighjælpeord-ningPersonlige hjælpeordninger ydes fortrinsvis til yngre personer, der har behov forstøtte til at bevare et aktivitetsniveau. For at få en personlig hjælpeordning skalden enkelte selv være i stand til at administrere ordningen og fungere som ar-bejdsgiver for hjælpere. Endelig skal der være tale om behov for hjælp, som ikkekan dækkes efter reglerne om personlig hjælp, omsorg og pleje.Støtte- / kon-taktpersonKommunen skal endvidere tilbyde hjælp i form af særlige kontaktpersoner efter lovom social service § 98 til personer, som er døvblinde. Endelig skal kommunen tilby-de støtte og kontaktpersoner til personer med sindslidelser, til personer med stof-og alkoholmisbrug og personer med særlige sociale problemer.OverordnetudviklingAf CIAS-tallene ses en øget anvendelse i 2008 ift. 2007 inden for:••Tilskud til personlig og praktisk hjælp, som modtageren selv antager (§ 95)Hjælpeordning til personer med nedsat funktionsevne (§ 96)
Af redegørelserne fremgår det, at hovedparten af de nordjyske kommuner ikke harregistreret ændringer inden for området for kommunens brug af hjælpeordninger (§96). Enkelte kommuner har dog registreret en stigende efterspørgsel. Det må der-for formodes, at den stigende anvendelse af ordningerne skal henføres til en udvik-ling i enkelte kommuner.Af kommunernes kommentarer til området fremgår det, at enkelte kommuner harhaft rekrutteringsvanskeligheder af hjælpere til ordningen. Andre kommuner be-mærker, at den ændrede lovgivning på området forventes at give borgeren forbed-ret mulighed for at gøre brug af ordningen.Opsummerende kan det i forhold til de personlige hjælpeordninger konstateres, atder er registreret en stigende anvendelse af hjælpeordningerne i enkelte kommu-ner. Den resterende del af kommunerne har ikke registreret ændringer på områdeti anvendelsen af personlige hjælpeordninger i 2008.5.2.4: LedsageordningLedsagelse efter lov om social service § 97 kan ydes til personer mellem 18 og 67år, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet. Personer, der opfylder betingel-serne for at få ledsagelse har ret til 15 timer pr. måned. Formålet med ledsagelse
46
er at medvirke til normalisering og integration i samfundet og skal ses som et led ibestræbelserne på at øge handicappedes mulighed for selvstændighed, valgfrihedog ansvar for egen tilværelse.OverordnetudviklingCIAS-tallene vedr. ledsageordningen viser en mindre stigning i anvendelsen af ord-ningen.De nordjyske kommuner oplyser i redegørelserne generelt om et niveau for anven-delse af ledsageordningen i 2008 svarende til 2007. Dog har 2 kommuner registre-ret en stigning i anvendelsen. Stigningen i anvendelsen må derfor formodes at skul-le henføres til enkelte kommuner.I redegørelserne peges der blandt andet på et behov for at kunne iværksætte led-sageordning for borgere over 67 år. En enkelt kommune14har således udvidet led-sageordningen til også at omfatte borgere over 67 år, mens der i en anden kom-munes Handicapråd15har været rejst ønske om en sådan udvidelse af ordningen.Nedenstående søjlediagram viser, hvorledes kommunerne i 2008 år har organiseretsig på området for ledsageordningen.Diagram 5.7.
Hvorledes har kommunen organiseret området?
10%
35%
40%
15%
LedsagerkorpsBorgeren finder selv ledsagere
Ledsagelse ydes fra hjemmevejledergruppen el. lign.Andet, beskriv kort:
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Som det ses af diagram 5.8 har kommunerne hovedsageligt organiseret områdetvia ledsagerkorps eller ved at borgeren selv finder ledsagere.Nedenstående søjlediagram illustrerer den i gennemsnit procentvise udnyttelse afbevilligede timer til ledsageordningen (§ 97).
1415
Frederikshavn KommuneHjørring Kommune
47
Diagram 5.8.Procentvis udnyttelse af bevillinger til ledsagelseAalborg Komm uneHjørring KommuneFrederikshavn KommuneThisted Komm uneJam merbugt Komm uneVesthim merland Komm uneBrønderslev KommuneRebild Komm uneMorsø Kommune0204060ProcentProcentvis udnyttelse af bevillinger til ledsagelseKilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. 2008.NB. Læsø Kommune anvender ikke ordningen.NB. Mariagerfjord Kommune har ikke besvaret spørgsmålet.
80
100
120
Som det ses af diagram 5.8 udnyttes bevillingerne til ledsageordningen ikke fuldtud i samtlige de nordjyske kommuner. Samme tendens gjorde sig gældende i 2007.Kommunerne oplyser i relation til manglende udnyttelse af bevillingerne følgendeårsager:------Mange bevillinger benyttes kun lejlighedsvis, sandsynligvis fordi borgerenhar et netværk, der træder tilBorgeren vælger i visse tilfælde selv ikke at bruge ordningen trods bevillinghertilI tilfælde af sygdom hos bevillingshaverForskelle i behov blandt brugerneAlmindelige planlægningsmæssige vanskeligheder hos brugerPå grund af personalemangel/rekrutteringsvanskeligheder til ordningen
Det skal bemærkes, at kommunerne i redegørelserne fra 2007 pegede på rekrutte-ringsvanskeligheder ifm. ledsageordningen, som den primære årsag til, at bevillin-gerne ikke blev udnyttet fuldt ud.Opsummerende kan det i forhold til ledsageordningen konstateres, at der ikke ersket nævneværdige ændringer i anvendelsen af ledsageordningen. De bevilligedetimer til ledsageordningen (§ 97) udnyttes – som det var tilfældet i 2007 – ikkefuldt ud.Der peges – blandt nogle kommuner – på et behov for at udvide ledsageordningentil også at omfatte personer over 67 år.
48
5.2.5: DagtilbudDagtilbudDer er på dagtilbudsområdet ikke sket de store ændringer med kommunalrefor-men. Der er generelt tale om et område, som ikke er præget af ventetider, idetborgeren får plads ved behov, eventuelt som overbelægning på det aktuelle aktivi-tetssted eller i den beskyttede beskæftigelse.Samværstil-budFor så vidt angår samværstilbud driver kommunerne en del væresteder for handi-cappede, psykiatribrugere og unge udsatte. En lang række af disse væresteder dri-ves af frivillige organisationer med støtte fra kommune, ofte i kombination medrådgivningscentre.OverordnetudviklingSamtlige de nordjyske kommuner oplyser, at der ikke har været nævneværdigeændringer på området for dagtilbud. Enkelte kommuner har imidlertid registreret etsvagt fald i anvendelsen af beskyttet beskæftigelse (§ 103), mens enkelte kommu-ner har registreret en stigning i anvendelsen af aktivitets- og samværstilbud (§104).Regionen oplever en tendens til, at der er behov for flere og flere individuelt tilret-telagte dagtilbud grundet målgruppens kompleksitet. De borgere som bliver visite-ret til Sødisbakkes døgntilbud har ofte brug for et dagtilbud under særlige vilkår,herunder skærmning og en til en støtte. Der er således mange borgere, som ikkekan rummes i et dagtilbud, hvor der er andre borgere mv.I diagram 5.9 illustreres det, hvor mange personer der pr. 31. december 2008 varindskrevet i kommunale dagtilbud (beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- ogsamværstilbud) i de nordjyske kommuner, fordelt på tilbud i henholdsvis egenkommune og andre kommuner.Diagram 5.9.
Antal persone r indskrevet i dagtilbud160014001200Antal personer10008006004002000Antal indskrevne i tilbud i egen kommuneBeskyttet beskæf tigelse (§ 103)Antal indskrevne i tilbud i andre kommunerAktivitets- og samværstilbud (§ 104)
Kilde: Kommunernes redegørelser til Udviklingsrådet vedrørende 2008.
49
NB. Aalborg Kommune oplyser, at det i dag ikke er muligt at udtrække tal vedr. §§ 103 og104 – kommune har dog indberettet tal fordelt på områderne. Fordelingen må derfor tagesmed forbehold.
Som det fremgår af ovenstående diagram benytter kommunerne samlet set overve-jende tilbud i egen kommune inden for dagtilbudsområdet.Regionsdrev-ne tilbudRegion Nordjylland driver ligeledes aktivitets- og samværstilbud inden for hen-holdsvis handicapområdet og psykiatriområdet. Således var der i pr. 31. dec. 2008indskrevet 104 personer i aktivitetstilbud på handicapområdet og 53 personer påpsykiatriområdet.VentetidAf kommunernes redegørelser for 2008 fremgår det at kun sammenlagt 3 personer(11 personer i 2007) i de nordjyske kommuner, har stået på venteliste til et aktivi-tets- og samværstilbud, mens der ingen personer (7 personer i 2007) er registreretsom ventende på et tilbud om beskyttet beskæftigelse. Regionen oplyser i trådhermed, at der er meget kort ventetid på optagelse til dagtilbuddene, hvilket bl.a.skyldes, at der udvises fleksibilitet og laves overbelægninger på de socialpsykiatri-ske dagtilbud i de perioder, hvor det er nødvendigt.Det bemærkes af en kommune, at der i en kort periode har været ventetider ift.dagtilbud i socialpsykiatrien, som følge af at personaleressourcerne ikke har slåettil. Ligeledes bemærkes det fra en kommune, at ventetiderne er relateret til tilbududen for kommunen.Opsummerende kan det for dagtilbudsområdet konstateres, at der ikke har væretnævneværdige ændringer på området for dagtilbud i 2008. Enkelte kommuner harimidlertid registreret et svagt fald i anvendelsen af beskyttet beskæftigelse (§ 103),mens enkelte kommuner har registreret en stigning i anvendelsen af aktivitets- ogsamværstilbud (§ 104).Region Nordjylland oplyser om en tendens til, at der er behov for flere og flere indi-viduelt tilrettelagte dagtilbud pga. målgruppens kompleksitet.
5.2.6: Hjælpemidler, boligindretning og bilerOverordnetudviklingDer er blandt knap halvdelen af de nordjyske kommuner registreret en stigning i ef-terspørgslen af ydelser inden for hjælpemiddelområdet, herunder boligindretning ogstøtte til biler. Godt halvdelen af kommunerne har registreret en efterspørgsel lig2007. Kommunerne vurderede i redegørelserne for 2007 generelt en uændret ef-terspørgsel.HjælpemidlerUdvikling(§112)vedr. hjæl-pemidlerAf redegørelserne fremgår det, at ca. halvdelen af de nordjyske kommuner har re-gistreret en stigning i efterspørgslen efter hjælpemidler, mens den resterende halv-del har registreret uændret efterspørgsel i forhold til 2007. Kommunerne oplyste iredegørelserne fra 2007, at kommunerne generelt ikke havde forholdt sig konkrettil udviklingen på dette område.
50
Det skal bemærkes, at Regionens Hjælpemiddelcentral blev nedlagt pr. 1. januar2009.Som det fremgår af afsnit 5.2 løser kommunerne den overvejende del af special-rådgivningen på dette område inden for egen forvaltning, men også private leve-randører anvendes.Regionen bemærker, at udviklingen på hjælpemiddelområdet peger i retning af etstigende ønske hos især de større kommuner om egen opgavevaretagelse. Dettehar givet sig udslag i den manglende efterspørgsel ift. ydelser på det generellehjælpemiddelområde med nedlæggelse af Hjælpemiddelcentrert til følge, men derkan endnu ikke registreres nogen væsentlig effekt ift. de specialiserede hjælpemid-ler på kommunikationsområdet, dog er der ikke den forventede aktivitet på Hørein-stituttet ift. rådgivning og vejledning om Cochlea Implant.16Biler (114)Godt halvdelen af kommunerne redegør for et sagsniveau i 2008 svarende til 2007inden for støtte bil særligt indrettede biler. De resterende kommuner har registrereten stigning i antallet af sager – en enkelt kommune har registreret et fald.Boligindret-ning (§116)Ca. � dele af kommunerne redegør for et uændret antal sager inden for boligind-retning mens ca. � af kommunerne har registreret en stigning i antallet af sagerinden for området.Regionensbemærknin-gerRegionen oplyser, at Institut for Syn og Teknologi varetager den fælleskommunaledrift af genbrugsegnede optiske og optik-understøttede synshjælpemidler samtsærlige IT-hjælpemidler. Regionens 3 kommunikationsinstitutter tilbyder desudenudrednings-, rådgivnings-, vejlednings- og undervisningsopgaver ift. hjælpemidler,der er relateret til eget fagområde.Opsummerende kan det konstateres, at godt halvdelen af kommunerne ikke haroplevet nævneværdige ændringer i efterspørgslen inden for området af hjælpemid-ler, støtte til biler og boligindretning. Den resterende halvdel af kommunerne harregistreret stigende efterspørgsel.
16
Implantat (CI) er et avanceret høreapparat, som svært hørehæmmede og døvekan få indopereret til fremme af hørelsen.Et Cochlear
51
Kapitel 6: Udviklingen inden for specialundervisningPå specialundervisningsområdet følges udviklingen efter Folkeskoleloven, Lov omSpecialundervisning og Lov om uddannelse til unge med særlige behov.Specialundervisningsområdet består bl.a. af den almindelige specialundervisning.Dette område er der ikke fokuseret på i denne redegørelse, idet der dels ikke ersket ændringer i opgaven i forbindelse med kommunalreformen, dels har ministeri-et de nødvendige oplysninger til at danne sig et overblik over området.Udviklingsrådet ser derimod på specialundervisning i den overvejende del af under-visningstiden (tidligere kaldet Vidtgående Specialundervisning). Her udgør støttenmere end 12 timer ugentligt. Støtten kan ske som enkeltintegrerede forløb, somundervisning i specialklasser eller på specialskoler. For alle afgørelser på områdeter der klageadgang til Klagenævnet for Vidtgående specialundervisning.Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følgeaf fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt under-visning og rådgivning. Undervisningen har til formål at afhjælpe eller begrænsevirkningerne af funktionsnedsættelsen.Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbedre deltagerens mulighed for at benyttekompenserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger deltagerens mulig-hed for aktiv deltagelse i samfundslivet.Eksempler på specialundervisning for voksne kan være specialundervisning, der af-hjælper eller begrænser virkningerne af deltagerens funktionsnedsættelse, eksem-pelvis træning i at anvende et stemmestyret EDB-udstyr.Specialundervisning til voksne ordblinde er overgået til staten, der tilbyder denne iVUC regi, og således ikke omfattet af redegørelsen.Der kan klages til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning over afgørelserpå området.Pr. 1. august 2007 fik kommunerne pligt til at tilbyde et 3-årigt uddannelsespro-gram, der sammensættes individuelt, til alle unge med særlige behov.Målgruppen er udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, eksempelvisautister, unge med psykiske lidelser, unge med erhvervet hjerneskade og sentud-viklede.Tilbuddet er alene for unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en andenungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte. Det kan bestå af elementer fradaghøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler, erhvervsskoler, værksteder, praktik-ophold osv.Formålet er, at den unge skal få en så selvstændig voksentilværelse som muligt.
52
Afgørelser på området kan indklages for Klagenævnet for vidtgående specialunder-visning.6.1: Konklusion og Rådets anbefalingerI det følgende konkluderes på udviklingen inden for specialundervisningsområdet,hvortil Udviklingsrådet fremlægger sine anbefalinger og forslag til den fremtidigeindsats på området.
Den overord-nede udvik-ling
På området forspecialundervisning i den overvejende del af undervisningstidenses det:•At de nordjyske kommuner hovedsageligt anvender egne specialskoler til elevermed sociale og miljøbetingede vanskeligheder, mens tilbud på specialskoler imere begrænset omfang anvendes til de resterende målgrupper inden for områ-det.••Andre kommuners specialskoler anvendes hovedsageligt til elever med hen-holdsvis udviklingsforstyrrelser og generelle indlæringsvanskeligheder.30 % af de nordjyske kommuner har hjemtaget elever fra andre kommunersspecialskoler/specialklasser. Hjemtagelserne begrundes overvejende med nær-hedsprincip/forældreønske, ligesom kommunen i et givent omfang vurderer selvat have et mere specialiseret tilbud. Ingen kommuner har angivet økonomiskeovervejelser som begrundelse.•Godt halvdelen af kommunerne har i 2008 registreret ventetider på vidtgåendespecialundervisning. Ventetiderne er opgjort til mellem gennemsnitligt 12 og 35uger.•For de regionsdrevne tilbud konstateres i 2008 en stigning i målgruppen medyderligere funktionsnedsættelser.Det skal desuden bemærkes, at der mangler statistisk materiale og forskning på områ-det for specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden, således at derkan foretages sammenligninger kommunerne imellem.Udviklingsrådet anbefaler,at der på området for specialundervisning i den overve-jende del af undervisningstiden skabes et overblik over, hvilket statistisk materiale, dervil være nødvendigt med henblik på at tilvejebringe et overblik og et sammenlignings-grundlag for kommunerne.På området forundervisning af voksne med behov for specialundervisningkandet konstateres – udfra Region Nordjyllands erfaringer–at:•Der er en klar tendens til en nedgang i ydelser, der skal henvises til fra kommu-nen, mens aktiviteten er langt større på ydelser med fri henvendelsesret for bor-geren. Det er Region Nordjyllands vurdering, at borgerne er mere opmærksom-me på - og benytter sig af - ydelser, hvortil der er fri henvendelsessret, mens”indgangen” via kommunal visitation kun benyttes i begrænset omfang. Samti-dig henviser kommunerne kun i meget begrænset omfang på eget initiativ. Deter deraf regionens vurdering, at den fri henvendelsesret er nøglen til at bevareet fortsat regionalt tilbud på kommunikationsområdet.
53
•
Den administrative byrde på området har medført, at en større andel af budget-tet i dag bruges på administrative opgaver end tidligere. En større del af desamlede specialistressourcer er gået til at imødekomme kravet om administrati-on og dokumentation.
Udviklingsrådet anbefaler,at der på området for specialundervisning til voksne rettesopmærksomhed på, hvordan det sikres, at der er kendskab til de særlige tilbud hos demyndigheder, hvor borgeren henvender sig for at få hjælp.
6.2: Beskrivelse og analyse af udviklingenOrganiseringaf områdetSamtlige nordjyske kommuner angiver i deres redegørelse, at kommunen i 2008ikke har opsagt aftaler/kontrakter på specialundervisningsområdet med lokale ellerregionale specialrådgivningscentre m.m.Kommunerne er i forbindelse med redegørelserne for 2008 blevet anmodet om atangive om – og i givet fald hvilke – særlige udfordringer, som kommunalreformenhar medført for den enkelte kommune.Særlige ud-fordringermed refor-menDiagram 6.1.
Er der i forbindelse med strukturreformen lokale forhold,som udgør særlige udfordringer påspecialundervisningsområdet for kommunen?20%
80%
Ja
Nej
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
80 % af de nordjyske kommuner vurderer, at der i kommunen – i forbindelse medkommunalreformen - er lokale forhold, som udgør særlige udfordringer på special-undervisningsområdet. I den sammenhæng peges bl.a. på nedenstående forhold:-Mindre kommuner vil pga. kommunens størrelse også i årene fremover ha-ve et begrænset behov for pladser i f.eks. specialiserede undervisningstil-bud til børn og unge og vil derfor være afhængig af at kunne anvende til-bud i andre kommuner.
54
-
Kommuner, der geografisk ligger langt væk fra Aalborg, og dermed place-ringen af de regionale tilbud, indgår samarbejder om denne type tilbud mednabokommuner.
6.2.1: Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstidenNogle elever har vanskeligheder, som ligger ud over de muligheder, som kan rum-mes inden for den almindelige specialundervisning. Det kan være elever, som haradfærdsproblematikker, psykiatriske diagnoser eller elever med udviklingsforstyr-relse.Den udvidede specialundervisning kan foregå som enkeltintegrerede forløb og somundervisning i specialklasser eller i specialskoler. Støtten udgør mere end 12 timerugentligt.Kommunerne er i deres redegørelser blevet spurgt til, hvilke typer af tilbud de an-vender til de respektive målgrupper inden for den specialundervisning i den overve-jende del af undervisningstiden.MålgrupperMålgrupperne er opdelt som:---------TilbudstyperGenerelle indlæringsvanskelighederUdviklingsforstyrrelserSociale og miljøbetingede vanskelighederLæse- og skrivevanskelighederHørevanskelighederSynsvanskelighederBevægelsesvanskelighederPsykiske vanskelighederAndre
Tilbudstyperne er opdelt som:- Enkeltintegrerede ordninger- Specialklasserække( r )- Specialskole( r )- Andre kommuners specialklasser- Andre kommuners specialskoler- Landsdelsdækkende tilbudI nedenstående skema ses en fordeling på hvilke tilbudstyder, der anvendes til derespektive målgrupper – tallene er opgjort i den procentdel af kommunerne, somanvender den givne tilbudstype fordelt på målgrupperne.
Skema 2
Til hvilke målgrupper anvender kommunen følgende tilbud om specialundervisning?
Gene-reltindlæ-ringEnkeltintegre-rede ordn.Specialklasse-række( r )80%60%
Udv.for Soc. og Læse- og Høre-styrrel-ser60%50%50%50%miljøskrive
Syn
Bevæge
Psyki-ske
Andet
50%
40%
60%
20%
60%
70%
60%
0%
0%
40%
40%
20%
55
Gene-reltindlæ-ringSpecialskole( r)Andre komm.specialklasserAndre komm.SpecialskolerLandsdelsdæk- 0%kende tilbudAndre0%40%50%10%
Udv.for Soc. og Læse- og Høre-styrrel-ser10%60%0%10%miljøskrive
Syn
Bevæge
Psyki-ske
Andet
10%
20%
30%
10%
50%
40%
30%
10%
0%
40%
30%
20%
50%
20%
0%
10%
10%
0%
10%
10%
0%
0%
10%
70%
60%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
10%
0%
0%
0%
0%
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Oplysningerne fra ovenstående skema uddybes i det efterfølgende.
Diagram 6.2.Enkeltinte-grerede ord-ninger76655554432210Enkeltintegrerede ordningerGenerelle indlærings vanskelighederSociale og miljøbetingede vanskelighederHøre vanskelighederBevægelses vanskelighederAndreKilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Til hvilke målgrupper anvender kommunen enkeltintegreredeordninger?
6
6
Antal Kommuner
5
Udviklings forstyrrelserLæse- og skrive vanskelighederSyns vanskelighederPsykiske vanskeligheder
Det ses af ovenstående skema, at omkring halvdelen af kommunerne anvender en-keltintegrerede ordninger til samtlige målgrupper inden for området for specialun-dervisning i den overvejende del af undervisningstiden.Af kommunernes redegørelser fremgår det i øvrigt hvilke bevæggrunde kommuner-ne vurderer ligger bag valget om at anvende enkeltintegrerede ordninger. Det be-grundes heri, at anvendelsen af enkeltintegrerede ordninger langt overvejende
56
vælges ud fra enten nærhedsprincippet eller forældrenes ønske. Kun en enkeltkommune angiver økonomiske grunde, som en del af årsagen til anvendelse af en-keltintegrerede ordninger.(Egne) speci-alklasseræk-kerDiagram 6.3.Til hvilke m ålgrupper, anvender kom m unen tilbud omSpecialklasserække(r)
I nedenstående diagram 6.3 illustreres det til hvilke målgrupper, kommunerne an-vender egne specialklasser.
987
8766
Antal kommuner
6543210Specialklasserække(r)Generelle indlærings vanskelighederSociale og miljøbetingede vanskelighederHøre vanskelighederBevægelses vanskelighederAndreUdviklings forstyrrelserLæse- og skrive vanskelighederSyns vanskelighederPsykiske vanskeligheder00244
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
De nordjyske kommuner anvender hovedsageligt egne specialklasser til elever medgenerelle indlæringsvanskeligheder, men en stor del af kommunerne 60-70 % an-vender også egne specialklasser til hhv. elever med udviklingsforstyrrelser, socialeog miljøbetingede vanskeligheder samt læse- og skrivevanskeligheder.Af redegørelserne fremgår det, at langt hovedparten af kommunerne begrundervalg af anvendelsen af egne specialklasser ud fra 4 næsten ligestillede årsager;Forældrenes ønske, nærhedsprincip, det er det mest specialiserede tilbud samt atbarnet passer godt ind i målgruppen. Kun en enkelt kommune angiver, at økonomi-ske årsager er en del af vurderingen.(Egne) speci-alskolerI nedenstående diagram 6.4 illustreres, til hvilke målgrupper kommunerne anven-der tilbud på egne specialskoler.Diagram 6.4.
57
Til hvilke målgrupper, anvender kommunen specialskole(r)?7665
Antal Kommuner
433221100Specialskole(r)Generelle indlærings vanskelighederSociale og miljøbetingede vanskelighederHøre vanskelighederBevægelses vanskelighederAndreUdviklings forstyrrelserLæse- og skrive vanskelighederSyns vanskelighederPsykiske vanskeligheder1111
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Som det ses af ovenstående anvendes egne specialskoler hovedsageligt til elevermed sociale og miljøbetingede vanskeligheder, mens tilbud på specialskoler merebegrænset omfang anvendes til de resterende målgrupper.Kommunerne angiver i deres redegørelser, at bevæggrundene for ovenstående an-vendelsesmønster hovedsageligt er, at specialskolerne har det mest specialiseredetilbud (80 % af kommunerne), mens årsagerne ligeledes henføres til forældrenesønske samt at barnet passer godt ind i målgruppen.Andre kom-muners spe-cialklasserDiagram 6.5.I nedenstående diagram 6.5 illustreres, til hvilke målgrupper kommunerne anven-der andre kommuners specialklasser.
58
Til hvilke målgrupper, anvender kommunen andre kommunersspecialklasser?6554433221100Andre kommuners specialklasser35
Antal kommuner
4
Generelle indlærings vanskelighederSociale og miljøbetingede vanskelighederHøre vanskelighederBevægelses vanskelighederAndre
Udviklings forstyrrelserLæse- og skrive vanskelighederSyns vanskelighederPsykiske vanskeligheder
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Som illustreret i ovenstående anvender kommunerne hovedsageligt specialklasser iandre kommuner til elever med generelle indlæringsvanskeligheder eller udviklings-forstyrrelser, men også til elever, der har sociale og miljøbetingede vanskeligheder.Kommunerne har i redegørelserne oplyst, at årsagerne ligeligt fordeles på; foræl-drenes ønske, at det er det mest specialiserede tilbud og at barnet passer godt ind imålgruppen.Andre kom-muners spe-cialskolerDiagram 6.6.I nedenstående diagram 6.6 illustreres, til hvilke målgrupper kommunerne anven-der tilbud andre kommuners specialskoler.
59
Til hvilke målgrupper, anvender kommunen andre kommuners specialskoler?6554
Antal Kommuner
4
3221100Andre kommuners specialskolerGenerelle indlærings vanskelighederSociale og miljøbetingede vanskelighederHøre vanskelighederBevægelses vanskelighederAndreUdviklings forstyrrelserLæse- og skrive vanskelighederSyns vanskelighederPsykiske vanskeligheder0111
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Som illustreret i ovenstående diagram anvendes andre kommuners specialskolerhovedsageligt til elever med henholdsvis udviklingsforstyrrelser og generelle indlæ-ringsvanskeligheder.Årsagerne til at kommunerne vælger at anvende tilbud på andre kommuners speci-alskoler henføres til; forældrenes ønske, at det er det mest specialiserede tilbudsamt at barnet passer godt ind i målgruppen.Lands- oglandsdeldæk-kende tilbudRegion Nordjylland er driftsherre for Aalborgskolen og Døvblindecentrert, som erlands- og landsdeldækkende.Aalborgskolen henvender sig til børn, unge og voksne med høretab. Døvblinde-centret er et helhedstilbud til børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed.Diagram 6.7.
60
Til hvilke målgrupper anvender kommunen landsdelsdækkendetilbud?87766
Antal kommuner
54321100Landsdelsdækkende tilbudGenerelle indlærings vanskelighederSociale og miljøbetingede vanskelighederHøre vanskelighederBevægelses vanskelighederAndreUdviklings forstyrrelserLæse- og skrive vanskelighederSyns vanskelighederPsykiske vanskeligheder00000
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Som illustreret i ovenstående anvendes de landsdækkende tilbud til elever med hø-revanskeligheder eller synsvanskeligheder og i begrænset omfang til læse- og skri-vevanskeligheder.Kommunerne anfører, at et lands- eller landsdelsdækkende tilbud anvendes somfølge af at det er det mest specialiserede tilbud og at det er forældrenes ønske.Af redegørelserne fremgår det endvidere, at kommunerne vurderer, at der ikke ersket ændringer i anvendelsen af lands- og landsdeldækkende tilbud i 2008.Region Nordjylland har nednormeret pladstallet på Aalborgskolen ift. undervisningtil børn med høretab samt børn med høretab og yderligere funktionsnedsættelser.Nedskrivningen skyldes mindre efterspørgsel primært grundet at målgruppen CI-opereres og derefter integreres i normalskolen. Der er tilsvarende sket en kraftigstigning i efterspørgslen efter tilbud til CI-opererede.HøringssvarHandicaprådet i Jammerbugt Kommune hæfter sig ved, at kommunen ikke har an-ført barnets ønske som bevæggrund for det konkrete valg af ordning/tilbud til bar-net og understreger, at det er en forpligtigelse at inddrage barnet i denne beslut-ning.HjemtagelserKommunerne er i deres redegørelser blevet anmodet om at angive, hvorvidt denenkelte kommune har hjemtaget elever, der var optaget på andre kommuners spe-cialskoler/specialklasser. Svarene er illustreret i nedenstående diagram.
61
Diagram 6.8.
Har kommunen hjemtaget elever, der var optaget på andrekommuners specialskoler/specialklasser?
30%
70%
Ja
Nej
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Som det fremgår af ovenstående, har 30 % af kommunerne hjemtaget elever fraandre kommuners specialskoler/specialklasser. Bevæggrundene herfor angiveslangt overvejende at være som følge af forældrenes ønske, men også nærhedsprin-cippet, at kommunen selv har et mere specialiseret tilbud og at barnet passer godtind i målgruppen i eget tilbud ligger til grund for beslutningen.Ændringer ivisitationenKommunerne er i redegørelserne spurgt til, om kommunen har foretaget ændringeri visitationen til specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden.Svarene er illustreret i nedenstående diagram 6.9.
Har kommunen i 2008 gennemført ændringer i visitationentil vidtgående specialundervisning?20%
10%
70%
Ja, vi har besluttede ændringer
Ja, ydre forhold har ændret visitationen
Nej
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Som det fremgår af ovenstående diagram har 30 % af kommunerne ændret i visi-tationen på området for specialundervisning i den overvejende del af under-visningstiden.
62
En kommune uddyber i sin redegørelse, at der er sket en udvidelse af visitations-udvalget, således at alle de i denne sammenhæng relevante faggrupper er repræ-senteret i udvalget. Der er i udvalget deltagelse af såvel skolechef, AKT-konsulent,læsekonsulent og ledende psykolog fra PPR samt repræsentation fra både den sko-le, hvor eleven hidtil har modtaget undervisning og den skole, som eleven visiterestil. Andre kommuner oplyser henholdsvis, at kommunen selv har etableret en klas-serække for elever med kontaktvanskeligheder og at eleverne så vidt muligt tilby-des undervisning i egen kommune, når det er fagligt forsvarligt.Årsager tilændringerDer angives en række årsager til den ændrede visitation, herunder:------VentetidAt højne kvaliteten i tilbuddetAt øge kapacitetenAt opnå besparelserMed henblik på at skabe større sammenhæng i tilbuddet til børn og foræl-dreDe øvrige kommuner har ikke kunnet oprette pladser i det omfang, der varbehov forMed henblik på at give tilbud i nærmiljøet
Diagram 6.10.
Har der i 2008 været ventetider på at modtage et tilbud omvidtgående specialundervisning?
40%
60%
Ja
Nej
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Som det fremgår af ovenstående oplyser mere end halvdelen af de nordjyskekommuner, at der har været ventetid17på tilbud inden for området for specialun-dervisning i den overvejende del af undervisningstiden.Enkelte kommuner har i deres redegørelser opgjort ventetiderne gennemsnitligt,hvoraf det fremgår, at ventetiderne er tilknyttet målgrupperne generelle indlæ-ringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser, sociale og miljøbetingede vanskelighe-
17
Ventetid defineres som tiden fra borgeren er visiteret til et tilbud (dvs. fra afgørelsen er
truffet) og indtil borgeren starter i tilbudet.
63
der samt psykiske vanskeligheder. Ventetiderne opgøres fra gennemsnitligt 12ugers ventetid til gennemsnitligt 35 ugers ventetid.Bemærknin-ger til vente-tiderEn kommune oplyser at have tildelt ekstra midler til PPR-området for at afhjælpeuacceptable ventetider vedr. PPR’s sagsbehandling. En anden kommune har igang-sat en proces, hvor den nuværende specialklassestruktur bliver analyseret bl.a.med henblik på en smidiggørelse af visitationsprocessen for i videst muligt omfangat undgå ventetider.Det bemærkes i øvrigt i redegørelserne, at der i høj grad mangler statistisk mate-riale og forskning på området for specialundervisning i den overvejende del af un-dervisningstiden, således at der kan foretages sammenligninger kommunerne imel-lem.HøringssvarHandicaprådet i Jammerbugt Kommune finder ventetiden på specialundervisning forlang og understreger, at de børn, der venter, taber næsten et helt års undervis-ning. Handicaprådet understreger yderligere, at kommunen er pligtig til at stillemed et undervisningstilbud, således at barnets undervisningspligt kan overholdes.Særlige fo-kusområderRegionen fremhæver, at der i forhold til Aalborgskolens og Døvblindecentrets mål-grupper er sket ændringer, og at alle tendenser peger på en stigning i den del afmålgruppen som omfatter brugere med yderligere funktionsnedsætteler, mens denlette del af målgruppen er nedadgående.Det kan konstateres, at 30 % af de nordjyske kommuner har hjemtaget elever fraandre kommuners specialskoler/specialklasser. Hjemtagelserne begrundes overve-jende med nærhedsprincip/forældreønske, ligesom kommunen i et givent omfangvurderer selv at have et mere specialiseret tilbud. Ingen kommuner har angivetøkonomiske overvejelser som begrundelse.Regionen gør opmærksom på en stigning i målgruppen med yderligere funktions-nedsættelser.Det bemærkes i øvrigt i redegørelserne, at der i høj grad mangler statistisk mate-riale og forskning på området for vidtgående specialundervisning, således at derkan foretages sammenligninger kommunerne imellem.6.2.2: Undervisning af voksne med behov for specialundervisningMyndighedsansvaret for den kompenserende specialundervisning (efter undervis-ningspligtens ophør) til personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse blevmed kommunalreformen placeret i kommunerne, undtaget tilbud til ordblinde, somblev placeret i VUC regi.Kommunerne er blevet anmodet om at indberette statistiske oplysninger vedrøren-de antallet af deltagere i de forskellige tilbudstyper inden for området for undervis-ning af voksne med behov for specialundervisning, hvor der tilbydes tilbud til elevermed følgende vanskeligheder:----Læse- og stavevanskelighederBevægelsesvanskelighederSynsvanskelighederHørevanskeligheder
64
------Mangler validstatistik
Tale-, stemme- og sprogvanskelighederSindslidelserGenerelle vanskelighederErhvervet hjerneskadeUdviklingsforstyrrelserAndet
Der gøres i kommunernes redegørelser opmærksom på, at der i kommunerne pt.ikke findes valid statistik på området for specialundervisning for voksne, hvormedantallet af elever og undervisningsforløb ikke kan opgøres præcist.Dette forklares bl.a. med, at der inden for kategorierne; læse- og stavevanskelig-heder, synsvanskeligheder, tale- og sprogvanskeligheder både afholdes kortere oglængerevarende kurser og løbende visitation. Denne undervisning etableres typiskpå de regionale institutter.Endvidere oplyser denne kommune, at der på kommunens egen Voksenskole lige-ledes tilbydes undervisningsforløb af meget forskellig længde, og hvor der ikke pt.er etableret en sammenhængende opgørelsesmetode og heraf ikke eksisterer validstatistik.Desuden gøres opmærksom på, at bevægevanskeligheder for nogle kommunersvedkommende er indeholdt i gruppen erhvervet hjerneskade.
Fri henven-delsesret
Regionen vurderer helt overordnet, at der på området for specialundervisning tilvoksne er en klar tendens til en nedgang i ydelser, der skal henvises til fra kommu-nen, mens aktiviteten er langt større på ydelser med fri henvendelsesret for borge-ren. Regionen vurder, at borgerne er mere opmærksomme ift. - og benytter sig af -ydelser, hvortil der er fri henvendelsessret, mens ”indgangen” via kommunal visita-tion kun benyttes i begrænset omfang. Samtidig henviser kommunerne kun i megetbegrænset omfang på eget initiativ. Det er deraf regionens vurdering, at den frihenvendelsesret er nøglen til at bevare et fortsat regionalt tilbud på kommunikati-onsområdet.Regionen oplever dog, at der skal bruges meget tid på det administrative arbejdeifm. indskrivning, dels skal der laves aftaler hvert halve år for hvert tilbud den en-kelte benytter, dels er det vanskeligt at finde den konkrete sagsbehandler i kom-munen. Der opleves både fra kommunal og statslig side en begrænset opmærk-somhed på området, hvilket regionen vurderer som værende bekymrende.
Høre- og dø-veområdet
Regionen oplyser, at der har været en stabil udvikling inden for høreområdet ogdøveområdet henover 2008.På høreinstituttet er der tale om en nedgang i aktiviteten generelt svarende til om-kring 10%. Den største nedgang ses ift. specialundervisning af nye høreapparat-brugere, kommunikationsundervisning af voksne på trods af høretekniske hjælpe-midler, specialundervisning af voksne coclea implanterede samt voksne med tinni-tus, hypercusis eller Mniers sygdom. Dette er alle ydelser, der skal henvises frakommunen.
65
Der er til gengæld god aktivitet ift. udredning af høreproblemer, der kan iværksæt-tes efter fri henvendelse fra brugerne i op til 6 timer.Kommunika-tionsområdetPå Kommunikationsområdet har der i 2008 været en mindre nedgang på efter-spørgslen efter ydelser på høre- og synsområdet, mens Taleinstituttet og institut-tets hjerneskadecenter har haft en signifikant nedgang i efterspørgslen ift. denbudgetterede aktivitet.Institut for Syn og Teknologi har kun haft en minimal aktivitetsnedgang ift. det an-tal borgere, der har modtaget specialundervisning. Der har dog været nedgang i ef-terspørgslen efter specialundervisning af unge og voksne på ydelser, der skal hen-vises til fra kommunen, mens aktiviteten er den samme som sidste år ift. småbørnog skolebørn. Instituttet vurderer, at fastholdelsen af den frie henvendelsesret harbevaret instituttets henvisningskilder intakte, som de kendtes i amtets tid.For så vidt angår Taleinstituttet inkl. Hjerneskadecentret er der registreret en sam-let nedgang på 20 %, med mindst nedgang på Hjerneskadecentret og størst på Ta-leinsittuttet. Begge steder omfatter nedgangen stort set alle specialundervisnings-ydelser, undtagen enkelte udredningsydelser/-tests. Ligeledes på dette områdevurderer regionen, at der er et tydeligt mønster, hvor nedgangen er størst ift. ydel-ser, der skal henvises til fra kommunen – for mange ydelsers vedkommende harder slet ingen aktivitet været i 2008, eks. flere ydelser til voksne med skriftsprogli-ge- eller matematikvanskeligheder, stammegrupper og gruppeundervisning på afa-siområdet m.fl.Regionen oplyser yderligere om omfattende sagsgange på området, som vanskelig-gør brugen af ydelser, som ydes efter kommunal visitation. Det gælder både set fraen kommunal vinkel og set fra institutternes perspektiv. For institutternes ved-kommende har den administrative byrde betydet, at en større andel af budgettet idag bruges på administrative opgaver end tidligere. En større del af de samledespecialistressourcer er gået til at imødekomme kravet om administration og doku-mentation. Svingende efterspørgsel og dermed svingende indtægter har bevirket,at der i perioder afsættes mindre til udvikling af tilbuddet og faglig kompetenceud-vikling, hvilket på længere sigt ikke vil være bæredygtigt.Hvor tilbydesspecialunder-visning forvoksneDiagram 6.11.I nedenstående diagram illustreres det, i hvilket omfang kommunerne benytter sigaf henholdsvis; udelukkende tilbud i egen kommune, tilbud i egen kommune sam-men med tilbud i andre kommuner og tilbud udelukkende i andre kommuner.
66
Hvor tilbyder kommunen specialundervisning for voksne?
22%33%
45%
Udelukkende i egen kommuneI egen kommune sammen med tilbud i andre kommunerudelukkende i andre kommunerAndet (beskriv kort):
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Som det ses af ovenstående diagram, tilbyder næsten halvdelen af kommunerne enkombination af tilbud i egen kommune sammen med tilbud i andre kommuner. Entredjedel af kommunerne anvender kun andre kommuners tilbud, mens en femte-del kun tilbyder voksenspecialundervisning i egen kommune.Ingen æn-dringer i2008VentetidAf redegørelserne fremgår det endvidere, at ingen af de nordjyske kommuner hargennemført ændringer af specialundervisning for voksne i 2008.Samtlige nordjyske kommuner angiver i deres redegørelser, at der i 2008 ikke harværet ventetider18på at modtage tilbud om specialundervisning for voksne.Region Nord-jyllands Råd-givende ud-Region Nordjyllands Rådgivende udvalg for Specialtilbud har som supplement til re-gionens redegørelse tilsendt sine bemærkninger og udtrykker bl.a. bekymring overudviklingen indenfor stammere og borgere med stemmeproblemer. Udvalget finderdet væsentligt, at der på området stadig er de tilbud til rådighed, som borgerne harbehov for, og at der er opmærksomhed på, hvordan det sikres, at der er kendskabtil de særlige tilbud hos de myndigheder, hvor borgerne henvender sig for at fåhjælp.KlagerAf Klagenævnets rapport for 2008 fremgår det, at der indgivet klager vedr. sager i3 nordjyske kommuner (10 klager i alt) inden for området for specialundervisningtil voksne. Det er i rapporten ikke uddybet nærmere, hvad der har været årsagernetil disse klager.18
Ventetid defineres som tiden fra borgeren er visiteret til et tilbud (dvs. fra afgørelsen er
truffet) og indtil borgeren starter i tilbuddet. Opgørelsen omfatter derfor alle afsluttede sager.Borgere visiteret før 1. januar 2008, men som startede i tilbud i 2008 skal således medreg-nes. Borgere, der pr. 31. december 2008 fortsat stod på venteliste, er således ikke medreg-net.
67
Der gøres i kommunernes redegørelser opmærksom på, at der i kommunerne pt.ikke findes valid statistik på området for specialundervisning for voksne, hvormedantallet af elever og undervisningsforløb ikke kan opgøres præcist.Regionen oplyser, at der har været en stabil udvikling inden for høreområdet ogdøveområdet henover 2008. På Kommunikationsområdet har der i 2008 været enmindre nedgang på efterspørgslen efter ydelser på høre- og synsområdet, mensTaleinstituttet og instituttets hjerneskadecenter har haft en signifikant nedgang iefterspørgslen ift. den budgetterede aktivitet.Regionen vurderer helt overordnet, at der på området for specialundervisning tilvoksne er en klar tendens til en nedgang i ydelser, der skal henvises til fra kommu-nen, mens aktiviteten er langt større på ydelser med fri henvendelsesret for borge-ren. Regionen vurder, at borgerne er mere opmærksomme ift. og benytter sig afydelser, hvortil der er fri henvendelsessret, mens ”indgangen” via kommunal visita-tion kun benyttes i begrænset omfang. Samtidig henviser kommunerne kun i megetbegrænset omfang på eget initiativ. Det er deraf regionens vurdering, at den frihenvendelsesret er nøglen til at bevare et fortsat regionalt tilbud på kommunikati-onsområdet.Den administrative byrde på området vurderes af regionen at have medført, at enstørre andel af budgettet i dag bruge på administrative opgaver end tidligere. Enstørre del af de samlede specialistressourcer er gået til at imødekomme kravet omadministration og dokumentation. Svingende efterspørgsel og dermed svingendeindtægter har bevirket, at der i perioder afsættes mindre til udvikling af tilbuddetog faglig kompetenceudvikling, hvilket på længere sigt ikke vil være bæredygtigt.
68
Kapitel 7: Særlige temaerVelfærdsministeren har bedt udviklingsrådene om i redegørelsen for 2008 at havesærligt fokus på tilbud til personer med erhvervet hjerneskade.Undervisningsministeren har bedt udviklingsrådene have særlig fokus på specialun-dervisning og anden særligt tilrettelagt undervisning til unge og voksne med særli-ge behov.Særligt temaIUdviklingsrådene skal beskrive og vurdere i hvilket omfang, der er sket ændringer itilbuddene og i de ydelser, der i 2008 er givet til børn, unge og voksne med erhver-vet hjerneskade, og hvilken betydning eventuelle ændringer har for indsatsen forde omfattede målgrupper. Der tænkes på både midlertidige og varige botilbud,genoptræning og vedligeholdelsestræning samt specialrådgivning.Udviklingsrådene skal bl.a. se på, om der er tilbud til personer med erhvervet hjer-neskade, som er blevet reduceret/udvidet eller nedlagt/planlagt nedlagt og i givetfald hvorfor. Endvidere skal udviklingsrådene se på, om der truffet beslutninger ometablering af nye kommunale eller regionale tilbud til personer med erhvervet hjer-neskade. Endelig skal udviklingsrådene se på, om der er etableret tværfaglige sam-arbejder på området, om der er sket væsentlige ændringer i kommunernes visitati-onspraksis, om der er en ensartet udvikling i kommunerne, og om der er forskel påhvilken rådgivning/genoptræning borgerne får i de enkelte kommuner.Særligt temaIILoven om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov trådte i kraft pr. 1.august 2007, og herved blev unge udviklingshæmmede og andre unge med særligebehov ligestillede med andre unge, således at alle unge har mulighed for at gen-nemføre en ungdomsuddannelse.Udviklingsrådene skal i deres redegørelser for 2008 særligt behandle kommunernesbrug af uddannelsestilbud og praktiksteder, herunder hvilke tilbud, der anvendes udover de kommunale institutioner, samt kommunernes inddragelse af elementer fraandre uddannelser i uddannelsesplanerne. Endvidere skal udviklingsrådene se påungdomsuddannelsens muligheder for at give den unge tilknytning til et ungdoms-miljø.
Kompenserende specialundervisning for voksne har været givet efter selv-stændig lov siden 1980. Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. ja-nuar 2007 er ansvaret for specialundervisning for voksne placeret hoskommunalbestyrelsen, der skal sørge for, at der er tilbud til de borgere,der har behov herfor.Udviklingsrådene skal i 2008 have fokus på kommunikationscentrene og undervis-ningen af hjerneskadede, samt om der er sket ændringer i de eksisterende institu-tioners betjening og serviceydelser vedrørende specialundervisning for voksne.
Temaerne er en del af denne redegørelse.Det af velfærdsministeren udmeldte særlige tema er indarbejdet i despørgsmål, som udviklingsrådene har bedt kommuner og regioner tage ud-
69
gangspunkt i ved udarbejdelse af redegørelsen. Da undervisningsministe-ren først udmeldte sit særlige tema efter udsendelsen af spørgeskemaerne,har kommunerne skullet besvare de spørgsmål, der rejses idette tema, ispørgeskemaets afsluttende fritekstfelt. Det er dog Udviklingsrådets vurdering, attemaet i en vis udstrækning er dækket af de øvrige spørgsmål i spørgeskemaetvedrørende specialundervisningsområdet.
7.1.1: Konklusion og Rådets anbefalinger vedr. tema I – Erhvervede hjer-neskader
På området for erhvervede hjerneskader kan der overordnet konstateres en udvikling,hvor kommunerne i stigende grad anvender kommunale tilbud frem for regionsdrevnetilbud.Af udviklingen ses det:•••At 36 % af kommunerne har udvidet tilbud inden for områdetAt 18 % af kommunerne har reduceret tilbud inden for områdetAt 46 % af kommunerne ikke har foretaget ændringer på området
Der argumenteres blandt kommunerne for, at ændringerne hovedsageligt er sket medhenblik på at højne kvaliteten i tilbuddet, ligesom der henføres til et ønske om kapaci-tetsudvidelse.Der kan – udfra Region Nordjyllands erfaringer - konstateres:•••En tendens til nedgang i kommunernes efterspørgsel efter de regionale rehabili-teringstilbud.En tendens til at kommunerne bevilliger kortere tidsbegrænsede rehabiliterings-ophold efter 1. januar 2007.Der bevilliges ikke længere tidsubestemte ophold, men alene ophold af 3 måne-ders varighed, hvor kontrakten efter de 3 måneder skal genforhandles medkommunen.Det er desuden Region Nordjyllands vurdering, at konsekvensen af kortere bevillingspe-rioder er mindre optimale forløb, som gør det vanskeligere at opnå det bedst muligefunktionsniveau for den enkelte borger.Udviklingsrådet anbefaler,at der rettes fokus på at sikre, at der på området fort-sat er de tilbud til rådighed, som borgerne har behov for.
7.1.2: Beskrivelse og analyse af udviklingenI nedenstående diagram illustreres udviklingen i kommunernes anvendelse af til-bud.Diagram 7.1.
70
KommunaleOverordnetændringerudvikling
Har kommunen i 2008 ændret på tilbud for personer med erhvervethjerneskade?
18%36%
46%
Ja, vi har udvidet tilbudNej
Ja, vi har reduceret tilbudAndet (beskriv):
Ja, vi har nedlagt tilbud
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Som det ses af ovenstående diagram har 46 % af de nordjyske kommuner ikkeændret på tilbud for personer med erhvervet hjerneskade, mens 36 % har udvidettilbuddet og 18 % har reduceret tilbuddet.Regionsdrev-ne tilbudRegion Nordjylland oplyser om en tendens til en nedgang i efterspørgslen efter deregionale rehabiliteringstilbud. Regionens erfaringerne viser endvidere en overve-jende tendens til at bevillige kortere tidsbegrænsede rehabiliteringsophold efter 1.januar 2007. Tilsvarende bevilliges der ikke længere tidsubestemte ophold, menalene ophold af 3 måneders varighed, hvor kontrakten efter de 3 måneder skalgenforhandles med kommunen. Konsekvensen af kortere bevillingsperioder er min-dre optimale forløb, som gør det vanskeligere at opnå det bedst mulige funktionsni-veau for den enkelte med større kommunale udgifter til følge – jo lavere funktions-niveau, jo flere kommunale udgifter til yderligere støtteforanstaltninger.Diagram 7.2.
71
Hvad ønsker kommunen at opnå ved ændringerne?
18%
55%27%
Højne kvaliteten i tilbuddetØge kapacitetenAndet, beskrives kort:
Udvidelse af målgruppenreducere kapaciteten
Indskrænkelse af målgruppenOpnå besparelser
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Som illustreret i ovenstående diagram, oplyser 55 % af kommunerne, at ændringeri tilbud for personer med erhvervet hjerneskade er gennemført med henblik på athøjne kvaliteten i tilbuddet, 27 % oplyser at ændringen er sket med henblik på atudvide kapaciteten og 18 % oplyser andre årsager.En kommune uddyber i sin redegørelse, at kommunen har iværksat et støttekorpstil personer med erhvervet hjerneskade. Støtteteamet henvender sig til borgere ieget hjem, som er fysisk handicappede og personer med erhvervet hjerneskade.Teamet yder pædagogisk støtte i eget hjem i henhold til § 85 (socialpædagogisk bi-stand). Formålet med indsatsen er at bidrage til at skabe en tilværelse så tæt pådet normale som muligt og tager bl.a. sigte på, at borgeren kan udvikle og/ellerbevare sociale funktioner.En anden kommune beskriver ændringer inden for området, som en opgradering aftilbuddet med en hjerneskadekoordinator.Diagram 7.3.
72
Er der i kommunen truffet beslutninger om etablering af nyekommunale eller regionale tilbud til personer med erhvervethjerneskade?18%
82%
Ja
Nej
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Af ovenstående diagram fremgår det, at 18 % af de nordjyske kommuner oplyserat have truffet beslutning om etablering af nye kommunale tilbud til personer mederhvervet hjerneskade.En kommune19oplyser, at kommunen planlægger at etablere et senhjerneskade-center med i alt 12 pladser: 8 varige pladser og 4 midlertidige pladser. Beslutnin-gen begrundes med, at kommunen har oplevet en stigning i antallet af personermed erhvervet hjerneskade, lige som der er et ønske fra brugere og pårørende om,at der kan gives et tilbud i nærområdet.En anden kommune20iværksætter tilbud om hjerneskaderådgivning i 2009. Formå-let er at samle, koordinere og tilrettelægge indsatsen for borgere med hjerneskadesamt etablere rådgivning og netværk.VisitationSamtlige nordjyske kommuner oplyser, at der i 2008 ikke er sket væsentlige æn-dringer i kommunens visitationspraksis for personer med erhvervet hjerneskade.Der er i forbindelse med arbejdet i den regionale netværksgruppe (i regi af ramme-aftalerne) blandt andet har været fokus på at få en hjerneskadekoordinatorfunktioni samtlige kommuner. Netværksgruppen har bl.a. sammen udarbejdet materiale tilstillingsbeskrivelse vedr. hjerneskadekoordinatorfunktionen.En anden kommune gør opmærksom på, at der bør etableres en foranstaltning tilyngre med erhvervet hjerneskade i forbindelse med indskrivelse/udskrivelse til til-bud i relation til sundhedsaftalerne, da denne målgruppe i dag ”falder mellem tostole” ved udskrivelse.
1920
Frederikshavn KommuneBrønderslev Kommune
73
RegionensRådgivendeudvalg forSpecialtilbud
Region Nordjyllands Rådgivende udvalg for Specialtilbud har som supplement til re-gionens redegørelse tilsendt sine bemærkninger og udtrykker bla. bekymring overudviklingen indenfor rehabilitering for hjerneskadede. Udvalget finder det væsent-ligt, at der på området stadig er de tilbud til rådighed, som borgerne har behov for.7.2.1: Konklusion og Rådets anbefalinger vedr. tema II – Ungdomsuddan-nelse for unge med særlige behov
Særligt tema2
For så vidt angår tilbud efterlov om Ungdomsuddannelser til unge med særlig be-hovkan det konstateres:•At ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er kommet rigtig godt igang i region Nordjylland i 2008, og at kommunerne generelt vurderer, at til-buddet om denne type ungdomsuddannelse fungerer godt for de unge, der harsærlige behov.•At hovedparten af de visiterede til ungdomsuddannelsen tilhører målgrupperne;generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser, men også elevermed psykiske vanskeligheder visiteres til uddannelsen.Der opleves følgende udfordringer hos kommunerne ifm. uddannelsen:•Lovens krav om forskellige uddannelsessteder og praktikperioder gør uddannel-sen svær at håndtere og medfører logistiske problemer, særligt når det skal pas-ses ind i eksisterende uddannelsessteder. Der efterlyses i den sammenhængstørre frihedsgrader i relation til tilrettelæggelsen af uddannelsen.•Eleverne på ungdomsuddannelsen forsørges hovedsageligt via kontanthjælp,men også førtidspension og forrevalidering anvendes som forsørgelsesgrundlag.Der ses en uafklarethed hos kommunerne ift. forsørgelsesgrundlaget – både forden enkelte unge og for administrationen af uddannelsen.Udviklingsrådet anbefaler,at der ses nærmere på muligheder for fleksibilitet i forholdtil tilrettelæggelsen af uddannelsen, ligesom det anbefales at skabe klare retningslinjerfor, hvilket forsørgelsesgrundlag der skal ydes til uddannelsen.
7.2.2: Beskrivelse og analyse af udviklingen på området - Uddannelse afunge med særlige behovFra skoleåret 2007/2008 trådte en særskilt lov i kraft, som giver unge med særligebehov ret til 3 års ungdomsuddannelse.OverordnetudviklingAf redegørelserne fremgår det, at langt hovedparten af kommunerne vurderer, atungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er kommet rigtig godt i gang i2008.Ligeledes vurderer kommunerne generelt, at tilbuddet om denne type ungdomsud-dannelse fungerer særdeles godt for de unge, der har særlige behov.
74
Regionens største kommune, Aalborg Kommune forudser kapacitetsproblemer ift.næste årgang og deraf ventetider, herunder for de kommuner, som anvender til-buddet i Aalborg Kommune.Antal eleverAf redegørelserne fremgår det, at der ved indgangen til skoleåret 2008/2009 i altvar visiteret 198 elever til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i denordjyske kommuner. I alt 206 elever søgte om optagelse til ungdomsuddannelsenfor skoleåret 2008/2009. Til sammenligning oplyste kommunerne i redegørelsernefra 2007, at i alt 63 elever modtog undervisning efter lov om ungdomsuddannelser iskoleåret 2007/2008.Diagram 7.4.
Hvor mange elever var ved indgangen af skoleåret2008/2009 visiteret til ungdomsuddannelsen?
49%
51%
I egen kommune
Visiteret til tilbud i anden kommune
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Fordeling påmålgrupper
Diagram 7.5.
75
Hvilke målgrupper tilhører de visiterede?
6%1%1%0%3%
15%
51%
23%
Generelle indlæringsvanskelighederSociale og miljøbetingede vanskelighederHørevanskelighederBevægelsesvanskeligheder
UdviklingsforstyrrelserLæse og skrivevanskelighederSynsvanskelighederPsykiske vanskeligheder
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Af diagrammet fremgår det, at hovedparten af de visiterede til ungdomsuddannel-sen tilhører målgrupperne; generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyr-relser men også elever med psykiske vanskeligheder visiteres til uddannelsen.Visitation tilandre kom-munerDiagram 7.6.
Hvornår vælges at visitere til et ungdomsuddannelsestilbud i andrekommuner?Andet (beskriv kort):Vi har ikke selv fået oprettet UngdomsuddannelsenDe har et mere specialiseret tilbudDet er efter forældre/den unges ønskeØkonomiske overvejelserVi har ikke selv det rette tilbudVi har ikke selv kapacitet0112345678910093334
AntalKommunerAbs.
76
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
I de tilfælde, hvor kommunerne visiterer til et ungdomsuddannelsestilbud i andrekommuner, angiver stort set alle kommuner, at dette vælges, når kommunen ikkeselv har det rette tilbud, men også forældrenes ønske eller at en anden kommunehar et mere specialiseret tilbud kan være årsagen. Godt en fjerdedel af kommuner-ne angiver, at de ikke selv har fået oprettet ungdomsuddannelsen.Indledendeafklaringsfor-løbPraktikop-holdDiagram 7.7.Af redegørelserne fremgår det, at uddannelsen indledes med et afklaringsforløb påtypisk 12 uger.
Hvilke praktikophold anvender kommunen i ungdomsuddannelsen?
Andet (beskriv kort):
6
Fortrinsvis i private virksomheder
4
Fortrinsvis i offentlige institutioner m.mFortrinsvis i revalideringsinstitutioner og beskyttetbeskæftigelseFortrinsvis i beskæftigelses- og dagtilbud for voksne012
4
2
234567
Antal kommuner
Abs.Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Af ovenstående diagram ses det, at over halvdelen af kommunerne svarer ”andet”ift. hvilke typer praktikophold, der anvendes i relation til ungdomsuddannelsen.Nogle kommuner uddyber i deres redegørelse, at praktikforløbene endnu ikke erigangsat pga. opstart pr. august 2008.Aalborg Kommune fremhæver i sin redegørelse, at lovens krav om forskellige ud-dannelsessteder og praktikperioder gør uddannelsen svær at håndtere og medførerstore logistiske problemer, særligt når det skal passes ind i eksisterende uddannel-sessteder. Kommunen efterlyser i den sammenhæng større frihedsgrader herfor.DøgntilbudI redegørelserne oplyses det, at der blandt de i alt 198 optagne elever på ung-domsuddannelsen er 39 elever, som samtidig er indskrevet i et døgntilbud. Langtstørstedelen af disse er indskrevet i døgntilbud i en anden kommune.Forsørgel-sesgrundlagI nedenstående redegøres for hvilket forsørgelsesgrundlag de optagne elever påungdomsuddannelsen for unge med særlige behov har.Diagram 7.8.
77
Hvilket forsørgelesgrundlag har de optagne påUngdomsuddannelsen?50404030201000KontanthjælpForrevalideringRevalideringFørtidspension2834
Serie1Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Enkelte kommuner angiver, at det ikke er opgjort, hvilket forsørgelsesgrundlagdenne gruppe af unge har.Aalborg Kommune fremhæver, at forsørgelsesproblematikken tegner til at give sto-re problemer – både for den enkelte unge og for administrationen af uddannelsen.Aalborg Kommune foreslår at gøre uddannelsen SU-berettiget.Ændringer afuddannelsenKommunerne er ifm. deres redegørelser blevet spurgt til, hvorvidt der er gennem-ført ændringer af uddannelsen i 2008. Svarene fremgår i nedenstående diagram7.9.Diagram 7.9.
Har kommunen i 2008 gennemført ændringer afungdomsuddannelsen for unge med særlige behov?10%
90%JaNej
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Som det ses af ovenstående har kun 10 % af kommunerne, svarende til en enkeltkommune, gennemført ændring ift. ungdomsuddannelsen for unge med særlige be-hov i 2008.
78
Denne ændring uddybes i redegørelsen som oprettelse af et lokalt tilbud underkommunens kommunikationscenter. Kommunen har med ændringen ønsket af høj-ne kvaliteten af tilbuddet.VentetidI nedenstående redegøres for ventetider21ifm. ungdomsuddannelsen for unge medsærlige behov.Diagram 7.10.
Har der i 2008 været ventetider på at modtage et tilbud omungdomsuddannelse for unge med særlige behov?
20%
80%JaNej
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008.
Som det ses af ovenstående diagram har der for 20 % af kommunernes vedkom-mende, svarende til 2 kommuner, i 2008 været ventetid på at modtage et tilbudom ungdomsuddannelsen. Begge kommuner redegør imidlertid for, at ventetidenkun har omfattet en enkelt elev, og hvor der var tale om særlige forhold.KlagerAf klagenævnets rapport vedr. 2008 fremgår det, at der i en enkelt nordjysk kom-mune har været indgivet klager (2 i alt) til Klagenævnet for Vidtgående Specialun-dervisning vedr. Lov om Ungdomsuddannelse for Unge med særlige behov. Klager-ne til klagenævnet har på landsplan typisk været klager over afslag på tilbud omuddannelsen eller klager over indholdet i en ungdomsuddannelse. Indholdet af denordjyske klager er ikke udspecificeret i Klagenævnets rapport.HøringssvarHandicaprådet i Jammerbugt Kommune bemærker, at det af kommunens redegø-relse ikke tydeligt fremgår, i hvilken grad kommunen tager den unges egne ønskeralvorligt, hvilket kommunen er forpligtet til i henhold til Børnekonventionen. Rådetpåpeger desuden, at det kommunen tilbyder umiddelbart virker lidt ”metervareag-tigt”.Opsummerende vurderer langt hovedparten af kommunerne, at ungdomsuddannel-sen for unge med særlige behov er kommet rigtig godt i gang i 2008. Ligeledes
21
Ventetid defineres som tiden fra borgeren er visiteret til et tilbud (dvs. fra afgørelsen er
truffet) og indtil borgeren starter i tilbuddet.
79
vurderer kommunerne generelt, at tilbuddet om denne type ungdomsuddannelsefungerer særdeles godt for de unge, der har særlige behov.Hovedparten af de visiterede til ungdomsuddannelsen tilhører målgrupperne; gene-relle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser men også elever med psy-kiske vanskeligheder visiteres til uddannelsen.Aalborg Kommune fremhæver i sin redegørelse, at lovens krav om forskellige ud-dannelsessteder og praktikperioder gør uddannelsen svær at håndtere og medførerstore logistiske problemer, særligt når det skal passes ind i eksisterende uddannel-sessteder. Kommunen efterlyser i den sammenhæng større frihedsgrader herfor.Det optagne elever på ungdomsuddannelsen forsørges hovedsageligt via kontant-hjælp, men også førtidspension og forrevalidering anvendes som forsørgelses-grundlag. Aalborg Kommune fremhæver, at forsørgelsesproblematikken tegner tilat give store problemer – både for den enkelte unge og for administrationen af ud-dannelsen. Aalborg Kommune foreslår at gøre uddannelsen SU-berettiget.
80
Kapitel 8: Fokusområder til videre bearbejdningI dette kapitel redegøres for hvilke områder, udviklingsrådet ønsker at sætte etsærligt fokus på i forbindelse med Rådets møderække i 2009.FokusområdeUdviklingsrådet har i forbindelse med redegørelsen for 2009 konstateret en fortsatstigning i kommunernes anvendelse af forebyggende foranstaltninger samt anbrin-gelser. Rådet ønsker at rette et særligt fokus på denne udvikling, bl.a. via afholdel-se af temadag til uddybende belysning af områderne.
81
Bilag 1Medlemmer af Udviklingsrådet i Region Nordjylland(suppleanter angivet i parentes)Aalborg kommune:rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen Tina French Nielsen(rådmand for Familie- og Beskæftigelsesafdelingen Mai-Britt Iversen)Jammerbugt kommune:Social- og sundhedsudvalgsformand Eva Rytter Andersen(Sonia Luther Nielsen)Brønderslev kommune:Socialudvalgsformand Ole Jespersgaard(Karl Emil Nielsen)Frederikshavn kommune:Socialudvalgsformand Birgit Hansen(Steen Jensen)Læsø kommune:Lone Christiansen(Hans Ole Steffensen)Hjørring kommune:Byrådsmedlem Jørn E. ChristiansenThisted kommune:Medlem af Børne-, Familie- og Kulturudvalget Bjarne Holm(Ole Christensen)Morsø kommune:Formand for Udviklingsrådet, 1. Viceborgmester Bente LyndrupVesthimmerlands kommune:Socialudvalgsnæstformand Torben Duelund Jensen(Socialudvalgsformand Kurt Friis Jørgensen)Rebild kommune:Anders NorupMariagerfjord kommune:Sundheds- og Omsorgsudvalgsformand Poul Bergmann(Poul Egander Grøn)Region Nordjylland:Formand for forum for Social- og Specialskoleområdet Mogens Nørgaard(Thomas Krogh)Danske Handicaporganisationer - DH:Næstformand for Udviklingsrådet: Formand for Dansk Epilepsiforening Lone Nøra-ger KristensenOle Ingeman HansenSkole og Samfund:Frank ØstergaardForældrelandsforeningen - FBU:Jørgen Flemming Jensen(Bent Tanzer)Sammenslutningen af Nærudvalg - SAND:Jørgen Jensen
82
Bilag 2Tilbud indeholdt i rammeaftalerne i Region NordjyllandEfter lov om social service:---------Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, §§ 103-104Midlertidige botilbud, § 107, stk. 2Længerevarende botilbud, § 108Kvindekrisecentre, forsorgshjem m.v., §§ 109-110Særlige dagtilbud, § 32Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktions-evne, § 67, stk. 2Behandling af stofmisbrugere, § 101Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, § 5, stk. 2Specialrådgivningsydelser, §§ 11-12
Efter folkeskoleloven-Specialundervisning og socialpædagogisk bistand, § 20, stk. 3 (lands- oglandsdelsdækkende tilbud)Efter lov om specialundervisning for voksne-Specialundervisning for voksne, § 1, stk. 2 (lands- og landsdelsdækkendetilbud)Efter sundhedsloven-Behandling for alkoholmisbrug efter §§ 141 og 142Efter Lov om almene boliger mv.- Almene ældreboliger, § 185b
83
Bilag 3HøringssvarFølgende høringssvar er indkommet til Udviklingsrådet:Hjørring kommunes HandicaprådJammerbugt kommunes HandicaprådFrederikshavns Kommunes HandicaprådDerudover har Region Nordjyllands Rådgivende Udvalg for Specialtilbud tilsendtbemærkninger til udviklingsrådet vedr. udviklingen inden for specialtilbuddene.Samtlige høringssvar kan findes på udviklingsrådenes hjemmeside.
84
Bilag 4Kommunestørrelser
Kommunenavn:Aalborg kommuneHjørring kommuneFrederikshavnThistedMariagerfjordJammerbugtVesthimmerlandBrønderslevRebildMorsøLæsøKilde: KMD borgerservice,1. januar 2008.
Indbyggertal:ca. 195.000ca. 67.000ca. 63.000ca. 45.000ca. 42.000ca. 39.000ca. 38.000ca. 35.000ca. 29.000ca. 22.000ca. 2.000
85
Bilag 5Tilbud og målgrupperTilbud/målgrupper på det sociale område og specialundervisningsområdet, som ud-viklingsrådet følger. (Lovparagraffen henviser, hvor ikke andet er nævnt til: Lov omSocial Service jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007.)Børn og ungeområdetSærlige dagtilbud:Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psy-kisk funktionsevne med behov for støtte, behandling mv., derikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtil-bud.Særlige klubtilbud:Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psy-kisk funktionsevne med behov for støtte, behandling mv., derikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtil-bud.Vedligeholdelsestræning mv. til børn:Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psy-kisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Personlighjælp, pleje og vedligeholdelsestræning mv. for børn jf. § 83.Vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder til per-soner, som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneeller særlige sociale problemer jf. § 86, stk. 2.Ledsageordning for unge:Unge mellem 16 og 18 år med betydelige og varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne, som er i målgruppen har rettil 15 timers ledsagelse om måneden.Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges for-hold.Familier, der modtager konsulentbistand med hensyn til bar-nets eller den unges forhold. Kommunen kan herunder be-stemme, at barnet eller den unge skal søge dagtilbud, ung-domsklub, uddannelsessted el. lign.Praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet:Familier, der modtager støtte i hjemmet med det formål atsikre, at familien holdes samlet (hjemme-hos ordninger).Familiebehandling eller lignende støtte:Familier, der modtager familiebehandling eller lignende støttemed det formål at bevare familien samlet.Døgnophold for familier med børn:Familier, der modtager døgnophold jf. § 55, uden for hjem-met som led i familiebehandling mv. – eksempelvis i en pleje-familie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstituti-on. Barnet eller den unge modtager omsorg, personlig støtte,socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige be-hov kan der ligeledes foretages undersøgelser og observatio-§ 52, stk.3, nr.4§ 52, stk.3, nr.3§ 52, stk.3, nr.2§ 52, stk.3, nr.1§ 45§ 44§ 36§ 32
86
ner samt ydes terapi og anden behandling jf. § 55, stk. 1.Aflastningsordninger:Børn og unge kan ydes aflastningsophold til på en døgninsti-tution, i en plejefamilie eller et godkendt opholdssted.Personlig rådgiver:Børn og unge kan få udpeget personlig rådgiver – herunderogså unge over 18 år, hvor kommunen har truffet afgørelseom forlængelse.Fast kontaktperson for barnet eller den unge:Børn og unge kan få udpeget fast kontaktperson – herunderogså unge over 18 år, hvor kommunen har truffet afgørelseom forlængelse.Fast kontaktperson for hele familien:Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den ungeog for hele familien.Praktikophold for unge hos en arbejdsgiver:Børn og unge, for hvilke der er formidlet praktikophold hos enoffentlige eller privat arbejdsgiver. Bestemmelsen anvendesbl.a. som et led i indsatsen overfor utilpassede unge, der harvanskeligt ved at opnå eller fastholde tilknytning til arbejds-markedet ved egen hjælp, og kommunen kan i den forbindel-se udbetale en godtgørelse til den unge.Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandlingog praktisk og pædagogisk støtte:Børn og unge eller familier, for hvilke der ydes anden hjælp.Økonomisk støtte der erstatter en ellers mere indgribendeforanstaltning, hvor forældremyndighedens indehaver ikkeselv har midler dertil:Familier kan ydes økonomisk støtte til udgifter eller økono-misk støtte, der erstatter en ellers mere indgribende foran-staltning.Økonomisk støtte for at undgå anbringelse uden for hjemmet, § 52, stk.5fremskynde hjemgivelse eller fremme en stabil kontakt mel-lem forældre og børn under en anbringelse:Familier kan ydes økonomisk støtte, når det kan undgå an-bringelse uden for hjemmet m.m.Støttepersoner til forældre i forbindelse med anbringelser:Familier kan få udpeget støtteperson i forbindelse med etbarns eller den unges anbringelse uden for hjemmet.Forældrepålæg:Kommunen kan meddele forældre pålæg i forbindelse med enrisiko for at barnets eller den unges udvikling er i fare, og detvurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikkelever op til sit forældreansvar.Anbringelse i døgninstitution for børn og unge med socialeadfærdsproblemer:Børn og unge kan visiteres til ophold i en døgninstitution. Un-ge i alderen 18 til 22 år kan få opretholdt en anbringelse udover det 18., eller få etableret en udslusningsordning i denhidtidige døgninstitution. (Paragraffen vedrører godkendte§ 67, stk. 1§ 57 a§ 54§ 52, stk.4§ 52, stk.3, nr.10§ 52, stk.3, nr.9§ 52, stk.3, nr.7§ 52, stk.3, nr.7§ 76, stk.2§ 76, stk3, nr.3.§ 52, stk.3, nr.6§ 76, stk.2§ 76, stk3, nr.2.§ 52, stk.3, nr.5
87
anbringelsessteder. Anbringelsen sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8eller § 58.)Anbringelse i døgninstitution for børn og unge med betydeligog varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne:Børn og unge kan visiteres til ophold i en døgninstitution. Un-ge i alderen 18 til 22 år kan få opretholdt en anbringelse udover det 18., eller få etableret en udslusningsordning i denhidtidige døgninstitution. (Paragraffen vedrører godkendteanbringelsessteder. Anbringelsen sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8eller § 58.)Anbringelse i sikrede døgninstitutioner:Børn og unge kan visiteres til ophold i en sikret døgninstituti-on(Paragraffen vedrører godkendte anbringelsessteder. Anbrin-gelsen sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Privat familiepleje:Børn og unge kan anbringes i privat familiepleje. (Paragraffenvedrører godkendelse af plejeforældre, anbringelsen foretagerfamilien selv.)Privat døgnplejehjem:Børn og unge under 18 år kan anbringes i privat døgnpleje,som drives af private uden offentlige midler.Behandlingstilbud til unge stofmisbrugere:Unge under 18 år skal gives tilbud om behandling for stof-misbrug. (Substitutionsbehandling gives efter sundhedslovens§ 142).Anbringelse i familiepleje:Børn og unge kan anbringes i familiepleje. Omfatter også un-ge i alderen 18 til 22 år, der har fået opretholdt anbringelse ifamiliepleje ud over det 18. år eller unge, der får etableret enudslusningsordning i den hidtidige plejefamilie. (Paragraffenvedrører godkendte anbringelsessteder. Anbringelserne skeriht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Anbringelse i netværksplejefamilier:Børn og unge kan anbringes i netværksplejefamilier. Omfatterogså unge i alderen 18 til 22 år, der har fået opretholdt an-bringelse i familiepleje ud over det 18. år eller unge, der fåretableret en udslusningsordning i den hidtidige plejefamilie.(Paragraffen vedrører godkendte anbringelsessteder. Anbrin-gelserne sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Anbringelse på egne værelser:Børn og unge kan anbringes i egne værelser. Omfatter ogsåunge i alderen 18 til 22 år, der har fået opretholdt anbringel-se i familiepleje ud over det 18. år eller unge, der får etable-ret en udslusningsordning i den hidtidige plejefamilie. (Para-graffen vedrører godkendte anbringelsessteder. Anbringelser-ne sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Anbringelse på kost- eller efterskole:Børn og unge som anbringes på kost- eller efterskole har fun-det sted. Ligeledes unge i alderen 18 til 22 år, der har fået§ 142, stk. 5§ 142, stk. 4§ 142, stk. 2§ 142, stk. 1§ 101, stk. 3§ 78, stk. 7§ 78, stk. 1§ 67, stk. 3§ 67, stk. 2
88
opretholdt anbringelse i familiepleje ud over det 18. år ellerunge, der får etableret en udslusningsordning i den hidtidigeplejefamilie. (Paragraffen vedrører godkendte anbringelses-steder. Anbringelserne sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Anbringelse på socialpædagogiske opholdssteder:Børn og unge kan visiteres til ophold på socialpædagogiskopholdssted. Omfatter også unge i alderen 18 til 22 år, derhar fået opretholdt anbringelse i familiepleje ud over det 18.år eller unge, der får etableret en udslusningsordning i denhidtidige plejefamilie. (Paragraffen vedrører godkendte an-bringelsessteder. Anbringelserne sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8eller § 58.)Voksenområdet.Socialpædagogisk bistand:Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvik-ling af færdigheder til personer med betydelig nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.Genoptræning:Genoptræning i forbindelse med afhjælpning af fysisk funkti-onsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles itilknytning til en sygehusindlæggelse. (Lægefagligt begrundetgenoptræning efter udskrivning fra sygehuset ydes eftersundhedslovgivningens § 140).Vedligeholdelsestræning:Hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder,som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne el-ler særlige sociale problemer har behov herfor.Kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp:Voksne kan få udbetalt et kontakt tilskud til personlig ogpraktisk hjælp, som modtageren selv antager.Hjælpeordning til personer med nedsat funktionsevne:Voksne kan få kontant tilskud til dækning af udgifter til an-sættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse tilpersoner med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nød-vendigt at yde en ganske særlig støtte.Ledsageordning for voksne:Voksne under 67 år, som ikke kan færdes alene på grund afbetydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,har ret til 15 timers ledsagelse om måneden. Personen skalkunne efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.En bevilget ydelse bevares efter fyldte 67 år.Kontaktperson for døvblinde:Kommunen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af ensærlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.Støttekontaktperson:Kommunen skal sørge for tilbud om støtte- og kontaktpersontil personer med sindslidelse, stof- og alkoholmisbrug samtpersoner med særlige sociale problemer, som ikke har eller§ 99§ 98§ 97§ 96§ 95§ 86, stk. 2§ 86, stk. 1§ 85§ 142, stk. 5
89
ikke kan opholde sig i egen bolig.Behandlingstilbud til voksne stofmisbrugere:Kommunen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. (Sub-stitutionsbehandling gives efter sundhedslovens § 142).Tilbud af behandlingsmæssig karakter:Kommunen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af be-handlingsmæssig karakter, når dette er nødvendigt med hen-blik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiskeeller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennemde behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.(Lægefaglig begrundet/henvist genoptræning efter udskriv-ning fra sygehus ydes efter sundhedslovgivningens § 140.Behandling for alkoholmisbrug ydes efter sundhedslovens §141).Beskyttet beskæftigelse:Personer under 65 år, som på grund af nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikkekan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår påarbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter andenlovgivning.Aktivitets- og samværstilbud.Personer med betydelig nedsat fysisk elle psykisk funktions-evne eller med særlige sociale problemer tilbydes aktivitets-og samværstilbud til opretholdelse eller forbedring af person-lige færdigheder eller af livsvilkår.Midlertidige botilbud for personer med særlige sociale pro-blemer:Personer med særlige sociale problemer kan tilbydes midler-tidigt ophold i Boformer som aflastning, rekonvalescens m.m.Midlertidige botilbud for personer med nedsat fysisk eller psy- § 107kisk funktionsevne:Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne kan tilbydes midlertidigt ophold i boformer som aflast-ning, rekonvalescens m.m.Midlertidige botilbud for personer med sindslidelser:Personer med sindslidelser kan tilbydes midlertidigt ophold iboformer som aflastning, rekonvalescens m.m.Længerevarende botilbud for personer med særlige socialeproblemer:Personer med særlige sociale problemer kan tilbydes ophold iboformer, som er egnet til længerevarende ophold. Omfatteter personer, som har behov for omfattende hjælp til alminde-lige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling,og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.Længerevarende botilbud for personer med nedsat fysisk eller § 108psykiskfunktionsevne:Personer med af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne kan tilbydes ophold i boformer, som er egnet til læn-gerevarende ophold. Omfattet er personer, som har behov foromfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller ple-§ 108§ 107§ 107§ 104§ 103§ 102§ 101, stk. 1
90
je, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket dissebehov på anden vis. Personerne modtager efter individuelvurdering hjælp m.m. efter §§ 83, 85, 86, 87 og 97.Længerevarende botilbud for personer med sindslidelser:Personer, som er psykisk syge kan tilbydes ophold i bofor-mer, som er egnet til længerevarende ophold. Omfattet erpersoner, som har behov for omfattende hjælp til almindeli-ge, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, ogsom ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Personer-ne modtager efter individuel vurdering hjælp m.m. efter §§83, 85, 86, 87 og 97.Midlertidige botilbud for kvinder, som har være udsat for voldm.v.: (kvindekrisecentre).Omfatter kvinder, som har været udsat for vold, trusler omvold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivs-forhold tilbydes midlertidigt ophold i boformer til kvinder.Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager underopholdet omsorg og støtte.Midlertidige botilbud til socialt udsatte:(Forsorgshjem og herberger).Omfatter personer med særlige sociale problemer, som ikkehar eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behovfor botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg ogefterfølgende hjælp.Støtte til bil:Kan ydes til personer med varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, der i væsentlig grad har forringet evne til atfærdes eller i væsentlige grad har vanskeligt ved at opnå ellerfastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse udenbrug af bil.Modtagere af hjælp til boligindretning:Personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnekan få hjælp til indretning af bolig, når indretningen er nød-vendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted forden pågældende. Der medtages ligeledes de ganske særligetilfælde, hvor § 116, stk. 1, ikke har været tilstrækkeligtil at gøre boligen egnet som opholdssted, og kommunen harydet hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af bolig.Pasning af nærtstående:Der kan ydes støtte til personer, som varetager omsorg ogpasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysiskog psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller lang-varig lidelse.Plejehjem og beskyttede boliger:Særlige plejehjem og beskyttede boliger eller ustøttede priva-te eller almene plejeboliger. Videreførelse af plejehjem somblev oprettet efter Lov om social bistand og videreført efterServicelovens § 140.Almene ældreboliger oprettet for handicappede:LBK. Nr. 1118 afPersoner i alderen til og med 66 år, som er anvist boliger, der 26.09.07, lov om§ 192§ 118§ 116§ 114§ 110§ 109§ 108
91
er oprettet efter § 105, stk.2, som almene ældreboliger. Boli-gerne kan være organiseret som bofællesskaber jf. almenbo-liglovens § 5, stk. 3. (Personer mv. som er indskrevet i botil-bud efter §§ 107, 108, 109 og 110 medtages ikke her, menunder den pågældende paragraf).Specialundervisningsområdet.Specialundervisning:Kommune skal sørge for specialundervisning og anden speci-alpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år, herundertagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler el-ler i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gen-nemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunen at sørge for special-pædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndtskolegangen.Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud:Regionen skal drive lands- og landsdelsdækkende undervis-ningstilbud for børn og unge under 18 år, som er henvist tilspecialundervisning ved regionens foranstaltning, jf. § 21,stk. 1 og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til spe-cialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud ogsom endnu ikke har påbegyndt skolegangen.Voksen specialundervisning:Voksenspecialundervisning gives til personer, der som følgeaf fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov forsærlig tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpeeller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen, ogsom ikke kan modtage relevante tilbud med sammen formålefter anden lovgivning. Specialundervisningen tilpasses denenkelte deltagers forudsætninger, færdigheder og behov. Vi-dere tilknyttes den specialpædagogiske bistand, der er nød-vendig i forhold til deltagerens udbytte af tilbudet, herunderrådgivning og vejledning af deltageren.Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov:Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behovhar et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunen skaltilbyde de unge, der er tilmeldt kommunens folkeregister, en3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov.
almene boliger §105, stk.2
LBK. Nr. 1049 af28.08.07, lov omfolkeskolen, § 20,
børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyn- stk. 2
LBK. Nr. 1049 af28.08.07, lov omfolkeskolen § 20,stk. 3
Bekendtgør. nr. 378af 28.04.06 omspecialundervisningfor voksne. Jf. LBK.Nr. 658 af03.07.00, lov omspecialundervisningfor voksne
LBK. Nr. 564 af06.06.07, lov omungdomsuddannel-se for unge medsærlige behov.
92
SkemaoversigtSkema 1.
Fordeling på anbringelsesformer, antal børn og unge,2008............................................................................................ 28Til hvilke målgrupper anvender kommunen følgende tilbudom specialundervisning? ............................................................. 55
Skema 2.
and
93
StatsforvaltningenNordjylland
