Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del Bilag 329
Offentligt
Udviklingsrådets redegørelsefor 2008Udviklingen på det sociale områdeog specialundervisningsområdet
Indhold1. Indledning ................................................................................................... 1
1.1 De regionale udviklingsråd ......................................................................11.2 Sammensætning af udviklingsrådene ........................................................21.3 Udviklingsrådenes virksomhed .................................................................22. Arbejdsmetode ............................................................................................ 4
2.1 Indledning............................................................................................42.2 Sekretariaternes netværksgruppe.............................................................42.3 Skabeloner til kommunernes og regionernes redegørelser ............................42.3.1 Udviklingsrådenes database (databehandling)..........................................62.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS) ..................................72.5 Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.....................82.6 Evaluering af processen..........................................................................93. Nye strukturer med kommunalreformen .................................................... 10
3.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 103.2 Beskrivelse og analyse af de nye strukturer ............................................. 113.2.1 Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd(rammeaftaler)......................................................................................... 113.2.2 VISO .............................................................................................. 133.2.3 Forpligtende samarbejder................................................................... 214. Udviklingen inden for børne- og ungeområdet............................................ 22
4.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 234.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på området ..................................... 244.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse................................... 244.2.2 Forebyggende foranstaltninger ............................................................ 314.2.3 Anbringelser af børn og unge .............................................................. 394.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutioner................................................. 484.2.5 Behandlingstilbud til unge stofmisbrugere ............................................. 495. Udviklingen inden for voksenområdet ........................................................ 52
5.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 535.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på området ..................................... 545.2.1 Botilbud .......................................................................................... 545.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdet................................................. 685.2.3 Personlige hjælpeordninger ................................................................ 715.2.4 Ledsageordning og kontaktperson........................................................ 735.2.5 Dagtilbud ........................................................................................ 765.2.6 Boligindretning og biler ...................................................................... 806. Udviklingen indenfor specialundervisningsområdet.................................... 82
6.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 836.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på området ..................................... 846.2.1 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden .............. 846.2.2 Undervisning af voksne med behov for specialundervisning...................... 946.2.3 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov .................................. 967. Særlige temaer ........................................................................................ 104
7.1.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema I ............................................ 1057.1.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på børne- og ungeområdet............ 1057.1.3 Beskrivelse og analyse af udviklingen på voksenområdet ....................... 1077.2.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema II........................................... 1127.2.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på området ................................ 112
8. Sammenfatning og fremtidige fokusområder............................................ 113Bilag 1. Tilbud i rammeaftalen for Region Sjælland ...................................... 114Bilag 2. Medlemmer af Udviklingsrådet i Region Sjælland ............................ 115
1. Indledning
1.1 De regionale udviklingsrådRådenes op-gaveSom led i kommunalreformen er der i henhold til lov om social service § 188 nedsat etudviklingsråd i hver region for perioden fra 2007 til og med 2010. Udviklingsrådenes op-gave er at følge og drøfte udviklingen på det sociale område og som noget nyt i forhold tilde tidligere udviklingsråd1tillige på specialundervisningsområdet.De nærmere regler for udviklingsrådets virke er fastsat i Socialministeriets bekendtgørel-se nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen og Socialmi-nisteriets vejledning nr. 106 af 12. december 2006 om udviklingsråd som led i kommu-nalreformen.Fokus påkommunalre-formenUdviklingsrådene skal følge og vurdere implementeringen af kommunalreformen, og derer derfor områder, der berøres af reformen, som udviklingsrådene skal fokusere på i de-res redegørelser, herunder bl.a. de områder, hvor amtskommunerne indtil kommunalre-formens ikrafttræden har haft et myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar.Udviklingsrå-denes rede-gørelserUdviklingsrådene skal hvert år i årene 2008 til og med 2010 udarbejde en redegørelse tilVelfærdsministeriet og Undervisningsministeriet om udviklingen på det sociale område ogpå specialundervisningsområdet.Udviklingsrådenes redegørelser indgår i grundlaget for ministeriernes løbende vurderingaf, hvordan kommunalbestyrelser og regionsråd varetager deres opgaver efter 1. januar2007. Samtidig indgår redegørelserne i ministeriernes årlige redegørelse til Folketingetom udviklingen på områderne.Der redegøres nærmere for grundlaget i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsernei kapitlet om arbejdsmetode.
1
I de tidligere amtskommuner har der for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2006 været ned-
sat regionale udviklingsråd med henblik på overvågning af finansieringsreformen (grundtakst) forydelser efter lov om social service.Det regionale udviklingsråd havde til opgave at indsamle dokumentation og information om ud-viklingen på det område, der var omfattet af finansieringsomlægningen. Oplysningerne skulle bidragetil belysning af reformens konsekvenser i forhold til blandt andet det samlede systems kapacitet ogopbygning, opgavefordelingDet regionale udviklingsråd udarbejdede - på baggrund af generelle oplysninger, egne informationerog kommunernes årlige redegørelser - en redegørelse til Socialministeriet om udviklingen det forud-gående kalenderår på det område efter lov om social service, der var omfattet af finansieringsrefor-men.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
1
1.2 Sammensætning af udviklingsrådeneKommunaleog regionalerepræsentan-terUdviklingsrådene er sammensat af repræsentanter fra kommunalbestyrelserne i regionen,regionsrådet og brugerorganisationerne. Der er således som udgangspunkt i hver kom-mune udpeget et medlem til udviklingsrådet mens regionen er repræsenteret ved mindstet medlem. Det har imidlertid i særlige situationer kunne aftales, at flere kommunalbesty-relser lader sig repræsentere i fællesskab, men det er stadig den enkelte kommunal-bestyrelse, der er forpligtet til at udarbejde en redegørelse til udviklingsrådet. Det skalbemærkes, at det ikke er et krav, at repræsentanten for kommunalbestyrelsen og re-gionsrådet er medlem af kommunalbestyrelsen, henholdsvis regionsrådet. Repræsentan-ten i udviklingsrådet skal dog under alle omstændigheder kunne tegne kommunalbesty-relsen henholdsvis regionsrådet i forhold til udviklingsrådets opgaver og beslutninger, foreksempel en beslutning om at udviklingsrådet iværksætter en undersøgelse i en eller flerekommuner.Brugerrepræ-sentanterDe udpegede repræsentanter fra alle kommunalbestyrelser i regionen og fra regionsrådethar i et forberedende møde truffet beslutning om, hvilke brugerorganisationer på det so-ciale område og specialundervisningsområdet, der skal være repræsenteret i udviklings-rådet. Det fremgår af vejledningen om udviklingsråd, at Danske Handicaporganisationer(DH) samt Skole og Samfund skal være repræsenteret i Udviklingsrådet. For valget af øv-rige brugerorganisationer forudsættes det, at organisationen er lokalt funderet i regionenog besidder et tilstrækkeligt lokalkendskab. En mere landsdækkende brugerorganisationkan dog i relevante tilfælde få repræsentation i Udviklingsrådet.Valg af for-mandMedlemmer iRegion Sjæl-landEn fortegnelse over medlemmerne er optaget som bilag 2 til denne redegørelse.På det forberedende møde i de respektive udviklingsråd blev der ligeledes af og blandtrepræsentanterne fra kommunalbestyrelserne valgt en formand for udviklingsrådet.I Region Sjælland består udviklingsrådet af en repræsentant for hver af de 17 kommuner,5 regionsrådsmedlemmer og 7 repræsentanter fra brugerorganisationerne.
1.3 Udviklingsrådenes virksomhedTil hvert udviklingsråd er der knyttet et sekretariat. Det er statsforvaltningen i den på-gældende region, der sekretariatsbetjener udviklingsrådet.Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere regler om udviklingsrådenes virksomhed iform af forretningsorden, vedtægter, mødevirksomhed eller lignende.Det enkelte udviklingsråd har derfor fastsat sin egen forretningsorden.I Region Sjælland har udviklingsrådet valgt et formandskab bestående af en formandvalgt blandt de udpegede fra kommunerne og to næstformand valgt blandt de udpegedefra henholdsvis regionsrådet og brugerorganisationerne.Udviklingsrådet afholder mindst 4 møder årligt, hvor temaer inden for det sociale områdeog specialundervisningsområdet belyses og drøftes.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
2
På møderne drøftes endvidere de af kommunerne indberettede oplysninger til det Centra-le Informations- og Analysesystem (CIAS) om tilgang og bestand for en række af de for-anstaltninger på børn-, unge- og voksenområdet, som er fastsat i serviceloven.Endelig drøfter udviklingsrådet særlige problemstillinger i tilknytning til oplysninger omforhold hvor kommunernes opfyldelse af tilbud eller tilsyn i henhold til serviceloven ellerfolkeskolelovens bestemmelser ikke findes tilstrækkelig. I sådanne tilfælde foretages ensærlig undersøgelse af forholdene.Møderne tilrettelægges af formandskabet på formandsmøder, der afholdes i umiddelbartilknytning til møderne i udviklingsrådet.Sekretariatet udfærdiger referater af udviklingsrådets møder som offentliggøres på stats-forvaltningernes hjemmesidewww.statsforvaltning.dk/udviklingsråd
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
3
2. Arbejdsmetode2.1 IndledningDenne redegørelse om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdeter udviklingsrådets anden redegørelse af i alt 3 årlige redegørelser om udviklingen, fordeltpå årene 2007, 2008 samt 2009.Redegørelsen følger i sin struktur opbygningen fra sidste års redegørelse.2.2 Sekretariaternes netværksgruppeAf ”Vejledningom udviklingsråd som led i kommunalreformen”fremgår det, at det er enforudsætning, at udviklingsrådenes sekretariater (statsforvaltningerne) samarbejder omretningslinjer for fælles fremstillingsformer, der sikrer en gennemgående ensartet strukturog systematik, der gør tilgangen til redegørelserne så let som muligt.Fælles ret-ningslinjermv.Statsforvaltningerne nedsatte på den baggrund en netværksgruppe for udviklingsrådenessekretariater, der afholdt opstartsmøde i januar 2007. På opstartsmødet blev det vedta-get at udvide netværksgruppens obligatoriske samarbejde om fælles retningslinjer til ogsåat indebære løbende erfaringsudveksling, fælles hjemmeside, udvikling af opgaver tilfremme af kvaliteten af sekretariatsbetjeningen af udviklingsrådene med videre.Samarbejdet de fem statsforvaltninger imellem er fortsat i forbindelse med udarbejdelsenaf redegørelserne for 2008. Udarbejdelsen af eksempelvis spørgeskemaer og planlægningaf en række praktiske forhold i processen er også i år et resultat af erfaringsudveksling inetværksgruppen2.3 Skabeloner til kommunernes og regionernes redegørelserSpørgeske-maerNetværksgruppen har i et tæt samarbejde udviklet en fælles skabelon til kommunernesog regionernes redegørelser til udviklingsrådene. Skabelonen består af i alt 4 spørgeske-maer, fordelt på 1 spørgeskema til regionerne og 3 spørgeskemaer til kommunerne.Kommunernes spørgeskemaer er opdelt på nedenstående områder:---SkabelonensformålTilbud til Børn og UngeTilbud til VoksneSpecialundervisning
Formålet med den fælles skabelon har først og fremmest været at sikre muligheden for atkunne sammenligne redegørelserne såvel inden for regionerne som på landsplan. Detteud fra en forudsætning om at udviklingsrådene skal leve op til kravene om ensartethed ide redegørelser, som rådene skal udarbejde til ministerierne, jf.”Bekendtgørelse om ud-viklingsråd som led i kommunalreformen”.2
2
Bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
4
Skabelonerne har samtidig kunnet tilvejebringe et overblik for kommunerne og regioner-ne over de indholdsmæssige krav til redegørelserne til udviklingsrådene, hvormed skabe-lonerne også har fungeret som et redskab til at kvalificere og lette redegørelsesarbejdet.Spørgeskemaerne til brug for redegørelserne for 2008 er blevet til på baggrund af en eva-luering af skemaerne fra 2007. Denne evaluering er foretaget såvel internt i sekretaria-ternes netværksgruppe som eksternt hos forskellige respondenter. I alt har 7 kommunerog 1 region givet feedback på skemaerne fra 2007. Endvidere har Velfærdsministeriet,Undervisningsministeriet samt Servicestyrelsen bidraget med bemærkninger til skemaer-ne. Endelig skal det her bemærkes, at Noks-rapporten ”Sten på vejen – om arbejdet i Deregionale Udviklingsråd” også har tjent som inspirationskilde i evalueringen af spørge-skemaerne fra 2007.På denne baggrund er der spørgsmål, der er slettet i skabelonen for 2008, nye er kommettil, mens enkelte spørgsmål har ændret ordlyd. Spørgsmålsformuleringerne er dog – afmetodiske grunde – så vidt muligt fastholdt af hensyn til at kunne sammenligne svar frahenholdsvis 2007 og 2008.Spørgsmålene i skabelonen (spørgeskemaerne) afspejler delvist de områder, der i løbet af2007 og 2008 har været debatteret i de 5 udviklingsråd, ligesom der i skabelonen er in-deholdt en række mere generelle spørgsmål med mulighed for at beskrive udviklingsom-råderne, politikker og tendenser mv. For så vidt angår generelle og brede spørgsmål hardet været op til kommunerne/regionerne at vurdere, hvilke svar det har været relevant atfremhæve samt detaljeringsgraden heraf. Spørgeskemaerne indeholder endvidere enrække åbne tekstfelter, hvor der har været mulighed for at redegøre mere frit i forhold tiludviklingen på det sociale område og på specialundervisningsområdet - herunder beskriveeventuelle konsekvenser afledt af kommunalreformen.Der er i udarbejdelsen af spørgeskemaerne taget højde for kravene til kommunernes ogregionernes redegørelser, som bestemt i bekendtgørelsen.Udsendelseaf spørge-skemaerSpørgeskemaerne blev udsendt til kommunerne og Regionsrådet i Region Sjælland mediodecember 2008 med indberetningsfrist inden den 1. marts 2009.Ved indberetningsfristens udløb havde stort set alle kommuner og samtlige regioner afgi-vet deres redegørelse til udviklingsrådene.Hvilke kom-muner harafgivet rede-gørelseBegrænsningi oplysningerfra redegø-relserneDa ikke alle kommuner har besvaret alle spørgsmål i redegørelserne indeholder beskrivel-serne og de anvendte figurer i flere tilfælde alene oplysninger fra en del af regionenskommuner.Som udgangspunkt er der ikke henført navne på kommunerne i forhold til de enkelte be-mærkninger, der så vidt muligt er grupperet med stort set ensartede besvarelser. Dog erde nævnt i de tilfælde hvor det er skønnet, at det kan have betydning for læsbarheden afbesvarelserne.I Region Sjælland har samtlige kommuner og Regionsrådet afgivet redegørelse på alle 3områder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
5
Kommunalbestyrelserne skal sende deres redegørelser til handicaprådene og brugerorga-Høringssvarfra handicap-råd og bru-gerorganisa-tionerBemærknin-ger fra hø-ringsparter iRegion Sjæl-landDisse høringssvar er indarbejdet i denne redegørelse.Høringssvar, der modtages senere i forløbet vil blive behandlet på udviklingsrådets mø-der.Redegørelserne og høringssvar kan ses på statsforvaltningernes hjemmesidewww.statsforvaltning.dk/udviklingsrådPå tidspunktet for afslutningen af udfærdigelsen af denne redegørelse er alene modtagetbemærkninger fra Handicaprådene i Stevns, Kalundborg og Sorø kommuner og DanskeHandicaporganisationer - Kalundborg.Kommunalbestyrelserne skal sende høringssvarene fra handicaprådet og brugerorganisa-tioner til udviklingsrådene.nisationerne i kommunen.
Særlige te-maer
Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet har – henholdsvis den 20. november ogden 10. december 2008 - i medfør af bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om ud-viklingsråd som led i kommunalreformen udmeldt følgende særlige temaer for udviklings-rådenes redegørelser for 2008:••Velfærdsministeriet: Tilbud til personer med erhvervet hjerneskadeUndervisningsministeriet: Specialundervisning og anden særligt tilrettelagt under-visning til unge og voksne med særlige behov. Dette tema dækker både ung-domsuddannelsen for unge med særlige behov og voksenspecialundervisning.Velfærdsministeriets tema er indarbejdet særskilt i skabelonen, mens temaet fra under-visningsministeriet er besvaret i et generelt tekstfelt til brug herfor. Det er dog udviklings-rådets vurdering, at dette tema samtidigt er dækket af de øvrige spørgsmål i skabelonen.Temaet er derfor beskrevet og analyseret i afsnittene 6.2.2 og 6.2.3, der omhandler spe-cialundervisning for voksne og ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.2.3.1 Udviklingsrådenes database (databehandling)Netværksgruppen har – i samarbejde med databaseudbyderen Interresearch – udvikleten særskilt database til samling af alle data fra kommunernes og regionernes redegørel-ser til udviklingsrådene.
Netbaseretindberetning
Kommunerne og regionerne har indberettet deres redegørelser til udviklingsrådene i da-tabasen, hvilket har givet sekretariaterne mulighed for at databehandle oplysningerne så-vel inden for den enkelte kommune/region, på tværs af kommunerne i regionen samt pålandsplan.Netværksgruppen planlægger at anvende og udvikle databasen løbende i perioden for ud-viklingsrådenes virke. Databasen vil således samle kommunernes og regionernes redegø-relser for de tre redegørelsesår: 2007, 2008 samt 2009 og der vil dermed være mulighedfor at kunne følge udviklingen inden for det sociale område samt specialundervisningsom-rådet hen over denne periode.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
6
Databasen vil endvidere indeholde oplysninger vedrørende de af Velfærdsministerietog/eller Undervisningsministeriets særligt udmeldte temaer i redegørelsesårene.2.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS)Kommunerne skal hvert kvartal indberette oplysninger om udviklingen på det sociale om-råde til Det Centrale Informations- og AnalyseSystem (CIAS), jf.”Bekendtgørelse om ud-viklingsråd som led i kommunalreformen”.Kommunernes indberetninger til CIAS skal bi-drage som et væsentligt grundlag for udviklingsrådenes løbende drøftelse af udviklingenpå det sociale område.Det Centrale Informations- og Analysesystem administreres af Servicestyrelsen, somhvert kvartal offentliggør en statusrapport vedr. kommunernes indberetninger.Indberetnin-ger vedr.2008Erfaringerne fra indberetningerne for 2007 har vist, at det har været meget vanskeligt atfå kommunerne til at foretage de kvartalsvise indberetninger. Dels har svarprocenterneværet lave og svingende, og dels har de indberettede tal ikke været fyldestgørende (kundelvise indberetninger). Det har dermed ikke været muligt at sammenligne tallene, lige-som systemets opbygning har medført ringe mulighed for at kunne spore forskydningermellem foranstaltningerne, idet der ikke registreres på cpr.nr., således at borgeren kanfølges.Et lignende billede tegner sig for så vidt angår indberetningerne i 2008, om end der pålandsplan kan spores en tendens til, at kommunerne i højere grad indberetter til CIAS.Svarprocen-ter for 2008På børn/unge området ligger svarprocenten på cirka 92 procent for 2008. På voksenom-rådet er svarprocenten cirka 86 procent. Imidlertid skal det nævnes, at indberetningernetil 4. kvartal 2008 – ligesom i 2007 - trækker svarprocenten ned, da der er ”tradition”for, at regnskabsåret for 2008 bevirker en forsinket indberetning til CIAS.Svarprocen-ter for 2007Ses ovenstående svarprocenter i forhold til samme tidspunkt sidste år lå børn/unge om-rådet på cirka 87 procent. For 2007 tallene er svarprocenten i dag 95 procent. I forhold tilvoksenområdet var tallet på samme tidspunkt sidste år (feb. 2007) på cirka 76 procent.Tallet er i dag steget til cirka 88 procent.Set ud fra svarprocenten alene, sker der således løbende forbedringer for de tidligerekvartaler både i det indeværende år og tidligere år, hvilket fører til en gradvis højeresvarprocent.Det er dog Servicestyrelsens vurdering, at der stadig er udfordringer forbundet med at fåkommunerne til at registrere så fyldestgørende og kvalificeret som muligt. Der er somnævnt løbende sket en forbedring af data, herunder datakvaliteten, men indberetningernesker stadig ikke tids nok i forhold til CIAS’ formål: At levere kvartalsvise grunddata til deregionale udviklingsråd.Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er store forskelle de enkelte kommuner imel-lem. På landsplan havde i alt 54 kommuner primo marts 2009 indberettet alt på ét ellerflere kvartaler for 2008 (hvoraf 22 havde indberettet alt på samtlige kvartaler). 15 kom-muner havde indberettet alt på tre kvartaler, mens hhv. 10 og 5 kommuner havde indbe-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
7
rettet alt på to kvartaler og et kvartal. 44 kommuner mangler dermed at indberette en el-ler flere foranstaltninger på samtlige kvartaler i 2008.Da der løbende i 2008 er foretaget ajourføring af indberetninger for 2007 anvendes deajourførte tal for 2007 ved sammenligningen med de indberettede tal for 2008 i denneredegørelse.Som følge heraf vil der være en afvigelse i CIAS-tallene i denne redegørelse i forhold tiludviklingsrådets redegørelse for 2007.Anvendelsen af CIAS-tallene vil i øvrigt bero på en konkret vurdering af talmaterialets an-vendelighed i de enkelte afsnit. Der kan derfor være tilfælde hvor CIAS-tallene er skønnetså misvisende, at udviklingsrådet har besluttet , at de ikke medtages i redegørelsen.
2.5 Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisningEn anden del af datagrundlaget for udviklingsrådenes årlige redegørelser er Klagenævnetsårlige rapport om klager inden for specialundervisningen.Klagenævnets rapport vedrørende 2008 blev offentliggjort i februar 2009. Rapporten op-gør de klager, som klagenævnet har afsluttet i 2008.I 2008 er klagenævnets kompetence udvidet til at omfatte klager over ungdomsuddannel-serne for unge med særlige behov og klager over specialundervisning for voksne. Dettekan ifølge klagenævnets rapport være årsag til en del af stigningen i antallet af indkomneklager fra 384 i 2007 til 561 i 2008.Der er på landsplan modtaget 44 klager på ungdomsområdet og 37 klager på voksenom-rådet, herudover er der modtaget 2 klager vedrørende førskolebørn. Der er i 2008 mod-taget 478 klager på folkeskoleområdet.Klagenævnet kan træffe afgørelse i sager om tilbud om specialundervisning til elever ifolkeskolen. Klagenævnet behandler endvidere klager over ungdomsuddannelsen for ungemed særlige behov, klager over retlige spørgsmål vedrørende specialundervisning forvoksne samt klager over regionale specialpædagogiske tilbud til førskolebørn.Klagenævnets rapport er som nævnt obligatorisk som kildemateriale til nærværende re-degørelse. Rapporten er i 2008 i højere grad end 2007-udgaven opgjort på kommuneni-veau. Der er dog fortsat en række områder, der alene beskrives med tal på landsplan.Klagenævnets rapport er derfor ikke på alle områder anvendelig i forhold til at beskriveudviklingen i de enkelte regioner.Rapporten er indarbejdet, hvor opgørelse af klagesager findes relevant i forhold til udvik-lingen på specialundervisningsområdet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
8
2.6 Evaluering af processenI redegørelsen for 2007 blev det beskrevet hvorledes den tidspressede proces medfører,at handicaprådene og brugerorganisationerne har meget ringe mulighed for at påvirke re-degørelsen gennem deres høringssvar.Udviklingsrådet i Region Sjælland har til brug for denne og det kommende års redegørel-se indledt et samarbejde med en nyoprettet arbejdsgruppe, der er nedsat med henblik påat styrke bruger/pårørende samarbejdet for at styrke brugerorganisationernes inddragel-se i processen.I første omgang har der været fokus på arbejdet i handicaprådene, men fremover arbej-des videre på institutionsniveau.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
9
3. Nye strukturer med kommunalreformenMed kommunalreformen blev myndighedsstrukturen på det sociale område og på special-undervisningsområdet ændret. Kommunerne fik – som noget nyt – det samlede ansvarfor at træffe afgørelse om borgernes visitation til et tilbud på det sociale område og spe-cialundervisningsområdet.Regionernesom leveran-dørSamtidigt blev de gamle amtskommuner nedlagt, og de nye regioner fik et leverandøran-svar i forhold til kommunerne inden for visse områder. Regionerne kan opfylde sin forplig-telse ved at bruge egne tilbud eller ved at samarbejde med kommuner, andre regioner el-ler private tilbud, herunder selvejende institutioner. Regionsrådenes leverandøransvar be-tyder, at regionen er forpligtet til at tilpasse kapaciteten og udvikle de regionale tilbud ef-ter aftale med kommunerne i regionen. Som redskab til at koordinere og planlægge ud-viklingen i forholdet mellem kommunernes behov og det samlede udbud af tilbud i regio-nen, er der indført en forpligtelse til at udarbejde en rammeaftale for hver region.Ansvaret lig-ger hos kom-munerneIdet kommunerne har overtaget det fulde myndigheds- og finansieringsansvar på social-og specialundervisningsområdet, har de også overtaget ansvaret for de specialiserede til-bud, der tidligere blev drevet af amterne. En række af disse tilbud er målrettet mod be-hov, der må antages at opstå forholdsvist sjældent i den enkelte kommune. For at imøde-se behovet for specialrådgivning er den nationale VIdens - og SpecialrådgivningsOrgani-sation (VISO) oprettet.ForpligtendesamarbejderEnkelte kommuner har endvidere, for at undgå en kommunesammenlægning, etableret etsamarbejde med andre kommuner omkring varetagelsen af visse opgaver på blandt an-det det sociale område og specialundervisningsområdet. Dette samarbejde sker medhjemmel i lov om forpligtende samarbejder3.3.1 Konklusion og rådets anbefalinger
Konklusionog rådets an-befalinger
Kommunerne og Region Sjælland har i redegørelserne afgivet oplysninger om samar-bejdet mellem kommunerne og regionen. 93% af kommunerne og regionen har op-lyst, at samarbejdet fungerer godt eller rigtig godt.Det er udviklingsrådets vurdering, at der fortsat er et rigtig godt samarbejde mellemkommunerne og regionen, såvel i forhold til rammeaftalen som andre samarbejder.I forhold til samarbejdet med VISO ses kommunernes og regionens anvendelse og op-fattelse af kvaliteten i ydelserne at være uændret fra 2007 til 2008.Der kan konstateres en svag stigning i henvendelserne til VISO, men udviklingsrådetbemærker, at det fortsat er mere en halvdelen, der sjældent eller aldrig anvender VI-SO-ydelserne på trods af, at porteføljen er udvidet.Udviklingsrådet anbefaler på denne baggrund, at kommunerne i større udstrækninganvender VISO-ydelserne.
3
Jf. Lov nr. 541 af 24. juli 2005 om forpligtende samarbejder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
10
3.2 Beskrivelse og analyse af de nye strukturer3.2.1 Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd (rammeaftaler)Kommunerne indgår en rammeaftale med de øvrige kommuner i regionen og med regio-nen gældende for et år af gangen4. Rammeaftalerne omfatter – med regionale variationer– det sociale område, det almene ældreboligområde vedrørende boliger til fysisk og psy-kisk funktionshæmmede og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen udarbejdes pågrundlag af de kommunale redegørelser til regionen, som kommunerne udarbejder om-kring deres behov for og forventede brug af tilbud i regionen5.Formålet medrammeafta-lerneHovedformålet med rammeaftalerne er at skabe et værktøj, der sikrer en tilpasning af detilbud, som rammeaftalerne omfatter. Rammeaftalen skal blandt andet fastlægge regions-rådets forpligtelser i forhold til kommunerne i regionen, omfanget af kommunernes for-pligtelse til at stille regionale tilbud til rådighed for andre kommuner og omfanget af denløbende faglige udvikling af indholdet i tilbuddene. Rammeaftalen skal videre indeholdeoplysninger om blandt andet takster for kommunernes køb af pladser og beskrivelser afdet faglige indhold og kvaliteten i tilbuddene.Tilbud, som kommunerneskulleovertage ved strukturreformen, de såkaldte ”skal-områder” er ikke omfattet af rammeaftalerne, men kan indgå efter aftale.På specialundervisningsområdet omfatter rammeaftalerne alene de lands- og landsdels-dækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år henvist af kommunerne, somdet påhviler regionsrådene at drive i henhold til folkeskolelovens § 20, stk. 3.Udover at være et planlægnings- og udviklingsværktøj er der også fokus på processenomkring indgåelsen af rammeaftalerne. Ifølge bekendtgørelserne skal rammeaftalen såle-des sikre en åben dialog om udviklingen inden for de omfattede områder samt skabegennemsigtighed og åbenhed for borgerne.
4
jf. Servicelovens § 6, stk. 2, Folkeskolelovens § 47, stk. 3 og voksenspecialundervisningslovens §
6h.5
De nærmere krav til rammeaftalerne og de kommunale redegørelser er fastlagt i bekendtgørelse
nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftale m.v. på det sociale område og på det almene ældrebolig-område, samt bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelsetil regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på spe-cialundervisningsområdet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
11
Kommuner-nes opfattel-se af samar-bejdet i for-bindelse medindgåelsen aframmeaftale2009
Kommunerne har i redegørelserne oplyst hvorledes man opfatter samarbejdet med Re-gionsrådet i forbindelse med indgåelsen af rammeaftale for 2009.Besvarelserne er stort set de samme som i 2008.Følgende graf viser kommunernes gennemsnitlige svar på alle 3 områder.
Hvordan fungerer samarbejdet med Regionsrådet?
Godt86%
Rigtigt godt7%
Dårligt0%
Mindre godt7%
Figur 1
Kommunerne har supplerende oplyst, at der er opnået en tættere dialog med styregrup-pen og samarbejdet i de nedsatte netværksgrupper har været konstruktiv og givende.Flere kommuner peger på, at organiseringen af samarbejdet er effektivt og er tilfredsmed at der er enighed om, at de administrative byrder skal reduceres mest muligt.Regionsrå-dets opfattel-se af samar-bejdet i for-bindelse medindgåelsen aframmeaftale2009Regionsrådet har oplyst følgende om sin rolle i forbindelse med rammeaftalen:Regionsrå-dets rolle iforbindelsemed ramme-aftalenRegion Sjælland forestår alt sekretariatsarbejde omkring rammeaftalen, lige fra udfærdi-gelse af skabelon, indsamling og bearbejdning af indkomne data til udfærdigelse af ud-kast til Rammeaftale. KKR og Styregruppen for Rammeaftale er dybt involveret i formule-ringen heraf, specielt op til færdiggørelsen af det endelige forslag. I forbindelse medkommende aftale for 2010 vil netværksgrupperne (som har repræsentanter fra bådekommuner og region) få en endnu større rolle i forbindelse med formulering af rammeaf-Regionsrådet har oplyst, samarbejdet med kommunerne i forbindelse med indgåelse aframmeaftale for 2009 fungerer godt på alle niveauer, såvel i Styregruppen for Rammeaf-tale, som i de forskellige nedsatte arbejds- og netværksgrupper, der er en del af organi-seringen på området. Der er en erkendelse af, at samarbejdet og koordinering af heleområdet er nødvendigt. Der er i samarbejde mellem kommuner og region lavet en om-kostnings- og takstanalyse, hvor samarbejdet har fungeret rigtigt godt, ligesom resultatethar været genstand for stor opmærksomhed.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
12
talen, idet de bliver anmodet om fortolkning af det indkomne datamateriale fra kommu-nerne. Netværkenes vurdering vil således blive en del af rammeaftalen og deres vurde-ringer vil formentlig blive grundlaget for beslutning af initiativer inden for området. Regi-on Sjælland har lige fra første Rammeaftale peget på nødvendigheden af at få dannet ennetværksorganisation, som kunne understøtte og vurdere kommunernes redegørelser ogde tiltag, disse tilsammen pegede henimod. I dag lægger de kommunale repræsentanter iStyregruppen for Rammeaftale overordentlig vægt på denne organisering.Regionsrå-dets vurde-ring af ram-meaftale-konstruktio-nenI konsekvens heraf er der nu udfærdiget en mere enkelt redegørelsesskabelon, der sam-men med en fremrykning af tidsfristen giver mulighed for, at netværksgrupperne kan bi-drage til fortolkning af datagrundlaget og derved danne et bedre beslutningsgrundlag.Regionsrådet vurderer, at det er en mangel ved rammeaftalekonstruktionen, at det er hi-storisk og tilfældigt bestemt hvilke målgrupper der er omfattet af rammeaftalen. Der børarbejdes på en afdækning af hvilke målgrupper, der kan dække det specialiserede social-område hvor det forekommer naturligt som følge af specialiseringen, at tilbuddet drives iregionsregi.Regionsrådet vurderer, at rammeaftalekonstruktionen har vist, at de oplysninger dermodtages fra kommunerne vanskeligt har kunne afdække efterspørgslen i forhold til etgivent udbud, idet oplysningerne ikke gives på et entydigt datagrundlag.
3.2.2 VISOI forbindelse med at kommunerne skulle overtage ansvaret – også for de specialiseredetilbud - er den nationale Videns - og SpecialrådgivningsOrganisation, VISO oprettet somen støttefunktion til kommunerne6. VISO skal dække de mest specialiserede og komplice-rede problemstillinger inden for følgende områder:------Det socialeområdeBørn og unge med handicapBørn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemerUdsatte grupperVoksne med handicapSocialpsykiatrienSpecialundervisning og socialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.
På det sociale område kan VISO bistå kommuner, borgere og kommunale, regionale ogprivate tilbud med vejledende specialrådgivning, samt bistå kommunen med vejledendeudredning af dens borgere.
Specialun-dervisning-sområdet
På specialundervisningsområdet kan VISO bistå kommuner, borgere og kommunale, regi-onale og private tilbud med vejledende specialrådgivning. I sager om specialundervisningog specialpædagogisk bistand skal kommunen foretage den egentlige udredning, og VISOkan udelukkende give støtte til kommunens egen udredning.VISOs bistand vil således oftest have form af rådgivning, supervision og vejledning, menkan også omfatte afdæknings- eller udredningsopgaver.6
Jf. Lov nr. 58 af 18. januar 2007, § 13 og bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den natio-
nale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
13
VISOs rådgivning og udredning er kun vejledende, og det er altid kommunen, der afgørom, og i hvilket omfang VISOs rådgivning og/eller udredning skal følges.Henvendelsertil VISO i2008I 2008 var det samlede antal henvendelser til VISO 2.475 på landsplan. Heraf blev der i875 tilfælde tilknyttet specialistydelser. 356 henvendelser gav anledning til socialfagligrådgivning.Af det samlede antal henvendelser vedrørte 453 henvendelser Region Sjælland. Herafblev der i 167 tilfælde tilknyttet specialistydelser. 65 henvendelser gav anledning til soci-alfaglig rådgivning.Henvendelsertil VISO i2007Oplysningerfra kommu-nerne i Regi-on SjællandSpecialundervisningsområdet:Kommunerne har oplyst om i hvilket omfang de har anvendt VISOs ydelser henholdsvisSpecialun-dervisnings-områdetpå rådgivnings- og udredningsområdet.I 2007 var det samlede antal henvendelser til VISO 1.701 på landsplan, heraf blev 521 tilegentlige VISO sager, 1.102 henvendelser gav anledning til rådgivning og 78 blev regi-streret som fejlhenvendelser. Derudover blev 43 henvendelser afvist af VISO7.Følgende grafer viser på hvert område Regions Sjællands kommuners oplysninger omanvendelsen og opfattelsen af kvaliteten i VISOs rådgivning.
Anvendelsen af VISO Rådgivning 2008Rådgivning2008
Ved ikke12%Meget sjældent24%
Meget ofte0%
Ofte23%
Sjældent18%
Af og til23%
Figur 2
7
Afvisning dækker de tilfælde, hvor VISO i første omgang opretter en sag, men i løbet af sagsbe-
handlingen når frem til, at der ikke er en egentlig sag. Fejlhenvendelser dækker henvendelser, derikke vedrører VISO´s sagsområde.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
14
Anvendelsen af VISO udredning 2008Udredninger2008
Ved ikke25%
Meget ofte0%
Ofte13%Af og til19%
Meget sjældent13%Sjældent30%
Figur 3
Anvendelsen af VISO ydelser 2007Rådgivningog udrednin-ger 2007
Meget sjældent30%
Ja, i høj grad30%
I nogen grad40%
Figur 4
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
15
Vurdering afkvalitet109876543210
Kommunernes vurdering af kvaliteten i VISOs rådgivning ogudredninger
9
6
6
3
10Rigtig godGod000
1
Mindre god20072008
Dårlig
Ved ikke
Figur 5
Kommunernes besvarelser viser, at anvendelsen af VISOs ydelser på specialundervis-ningsområdet, samt vurderingen af kvaliteten af ydelserne stort set er uændret fra 2007til 2008.En kommune oplyser supplerende, at det kan være vanskeligt at få overblik over ydelser-ne. En anden kommune oplever, at rådgivningen er på et så højt niveau at behovet ikkeer tilstede. En tredje kommune oplyser, at der i efteråret 2008 har været afholdt et orien-teringsmøde med VISO om mulighederne for rådgivning, hvilket forventes at øge brugenaf VISO fremover.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
16
Børne- og ungeområdet:Børne- ogungeområdetRådgivning2008Kommunerne har oplyst om i hvilket omfang de har anvendt VISOs ydelser henholdsvispå rådgivnings- og udredningsområdet.
Anvendelsen af VISO rådgivning 2008
Meget sjældent12%Sjældent24%
Ved ikkeMeget ofte 0%Ofte0%18%
Af og til46%
Figur 6
Udredninger2008
Anvendelsen af VISO udredning 2008
Meget sjældent6%
Ved ikke12%
Meget ofte0%
Ofte12%
Sjældent29%
Af og til41%
Figur 7
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
17
Rådgivningog udrednin-ger 2007
Anvendelsen af VISO ydelser 2007
Ja, i høj grad20%Meget sjældent40%
I nogen grad40%
Figur 8
Kvalitet
Kommunernes vurdering af kvaliteten i VISOs rådgivning ogudredninger141212108664220Rigtig godGodMindre god2007Figur 9
5
2
2
210DårligVed ikke
1
2008
Kommunernes besvarelser viser, at anvendelsen af VISOs ydelser på børne- og ungeom-rådet stort set er uændret fra 2007 til 2008.Derimod viser besvarelserne et øget kendskab til og en øget tilfredshed med kvaliteten afVISOs rådgivning og vurderinger fra 2007 til 2008.En kommune oplyser supplerende, at det kan være vanskeligt at få overblik over ydelser-ne. En anden kommune oplever, at rådgivningen er på et så højt niveau at behovet ikkeer tilstede. En tredje kommune oplyser, at der i efteråret 2008 har været afholdt et orien-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
18
teringsmøde med VISO om mulighederne for rådgivning, hvilket betyder at der nu er stør-re vished om VISOs tilbud.Voksenområdet:Voksenområ-detKommunerne har oplyst om i hvilket omfang de har anvendt VISOs ydelser henholdsvispå rådgivnings- og udredningsområdet.
Rådgivning2008
Anvendelsen af VISO rådgivning 2008
Ved ikke12%
Meget ofte0%
Ofte12%Af og til18%
Meget sjældent29%Sjældent29%
Figur 10
Udredninger2008
Anvendelsen af VISO udredning 2008
Ved ikke6%
Meget ofte0%
Ofte18%Af og til6%
Meget sjældent41%Sjældent29%
Figur 11
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
19
Rådgivningog udrednin-ger 2007
Anvendelsen af VISO ydelser 2007
Meget sjældent36%
Ja, i høj grad37%
I nogen grad27%
Figur 12
Kvalitet
Kommunernes vurdering af kvaliteten af VISOs rådgivning ogudredninger98876655443321100Rigtig godGodMindre god2007Figur 13
3
0
0DårligVed ikke
2008
Kommunernes besvarelser viser, at anvendelsen af VISOs ydelser på voksenområdet,samt vurderingen af kvaliteten af ydelserne stort set er uændret fra 2007 til 2008.Flere kommuner oplyser supplerende, at VISO anvendes i ringe grad og det derfor ersvært at vurdere kvaliteten. Kommunerne oplyser endvidere, at det har været vanskeligtat indtænke VISO i hverdagen og at kvaliteten har været svingende bl. a. på grund af forlang responstid på henvendelser. En kommune finder ikke at VISO er brugbart og fore-slår ressourcerne anvendes anderledes.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
20
En kommune oplyser, at VISO har ydet en meget tilfredsstillende indsats i de sager hvorkommunen har anmodet om en udredning. 2 kommuner oplyser, at der forventes en øgetbrug af VISO fremover.Regionsrådetbrug af VISORegionsrådet har oplyst, at man meget sjældent anvender VISO.
3.2.3 Forpligtende samarbejderI forbindelse med kommunalreformen har Folketinget vedtaget Lov om forpligtende sam-arbejder8. Loven skaber de lovgivningsmæssige rammer for, at kommunerne kan indgåforpligtende samarbejder som alternativ til en kommunesammenlægning.De omfattede kommuner samarbejder med hjemmel i loven om visse kommunale opga-ver, herunder opgaver på det sociale område og specialundervisningsområdet. Samarbej-det er pligtmæssigt og samarbejdets karakter og form er fastlagt i loven.Der er ingen kommuner i Region Sjælland, der har forpligtende samarbejder efter dennelovgivning.
8
Lov nr. 541 af 24. juni 2005 om forpligtende samarbejder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
21
4. Udviklingen inden for børne- og ungeområdetUdviklingsrådet skal overvåge en række tilbud til børn og unge efter servicelovens be-stemmelser, der tidligere blev varetaget af amtskommunerne.Dag- og klub-tilbudDe berørte områder er bl.a. særlige dag- og klubtilbud, hvor kommunalbestyrelserne skalsikre, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dag- og klubtilbud til børn og unge,der som følge af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et sær-ligt behov for støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes gennem ophold i de almindeli-ge tilbud.Personlighjælp, plejeog vedlige-holdel-sestræningEndvidere overvåges servicelovens bestemmelser om personlig hjælp, pleje og vedlige-holdelsestræning til børn, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer har behov herfor, samt tilbud om ledsagelse til unge mellem 16og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne.Udviklingsrådet overvåger også en række foranstaltninger, som kommunalbestyrelsenkan træffe afgørelse om, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyntil et barns eller en ungs særlige behov for støtte.Konsulentbi-stand, støtte ihjemmet mv.Således omfatter rådets arbejdsområde blandt andet foranstaltninger om konsulentbi-stand med hensyn til barnets eller den unges forhold, praktisk, pædagogisk eller andenstøtte i hjemmet, familiebehandling, døgnophold, aflastningsordning i en netværkspleje-familie, i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution.Personligrådgiver,kontaktper-son mv.Endvidere skal rådet se på foranstaltninger som udpegning af en personlig rådgiver forbarnet eller den unge, udpegning af en kontaktperson for barnet eller den unge og for he-le familien, formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver, andenhjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte,samt støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med barnets eller denunges anbringelse uden for hjemmet.Økonomiskestøtte og for-ældrepålægEndelig omfatter udviklingsrådets arbejdsfelt på børne- og ungeområdet foranstaltningerom økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger, der kan erstatte deoven for nævnte foranstaltninger med tiltag af mindre indgribende karakter samt foran-staltningen forældrepålæg, som kommunalbestyrelserne kan anvende når der er risikofor, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældre-myndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.AnbringelserDesuden overvåger udviklingsrådet kommunalbestyrelsernes tilbud i forhold til anbringel-ser uden for hjemmet eksempelvis døgninstitutioner, familiepleje og socialpædagogiskeopholdssteder, samt behandlingstilbud til unge stofmisbrugere.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
22
4.1 Konklusion og rådets anbefalinger
Konklusionog rådets an-befalinger
I redegørelsen for 2007 anførte udviklingsrådet, at den overordnede vurdering på om-rådet var, at tilbudsmønstret stort set var upåvirket af kommunalreformen, dog varder på nogle områder registreret en svag stigning.Ud fra kommunernes redegørelser for 2008 kan udviklingsrådet konstatere, at områ-det er under pres. Udviklingsrådet finder, at det er positivt, at kommunerne på trodsheraf har stor fokus på dels den forebyggende indsats, men også særligt i forhold tilde unge, de handicappede og børn med store vanskeligheder som f.eks. ADHD.Udviklingsrådet har i 2008 haft særlig fokus på vedligeholdelsestræning for børn. Påbaggrund af en temadrøftelse i udviklingsrådet kan rådet konstatere, at det lave ni-veau for vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 44 skyldes, at aktiviteten fore-går på andre områder.Der kan konstateres en svag stigning i antallet af anbringelser, men i overensstem-melse med kommunernes oplysning om, at der er stor fokus på det forebyggende ar-bejde ses der samtidig en stigning i de forebyggende foranstaltninger for at undgå an-bringelser.Kommunerne har oplyst, at det er vigtigt at have fokus på kvalitet og faglighed på devalgte anbringelsessteder.Udviklingsrådet har besluttet at der i 2009 skal sættes særlig fokus på kommuner-nes tilsyn med plejefamilier og private botilbud.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
23
4.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på områdetUdfordringerafledt afkommunalre-formenFlere kommuner oplyser, at udfordringerne særligt består i oprettelse af tilstrækkelige til-bud til at dække kommunernes behov.En kommune nævner mangel på psykiatriske pladser og de der er ligger for langt væk.Halvdelen af kommunerne har oplyst, at det er deres opfattelse, at der i forbindelse medkommunalreformen er lokale forhold, som udgør særlige udfordringer for kommunen.
4.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelseDag- og klub-Særlige dag-tilbudog klubtilbudEfter servicelovens §§ 32 og 36 skal kommunerne sikre, at der er det nødvendige antalpladser i særlige dag- og klubtilbud til børn og unge, der som følge af betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv.,der ikke kan dækkes gennem ophold i de almindelige tilbud.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2008 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.
CIAS
Særlige dag-tilbud3503002502001481501005068
Særlige dagtilbud
286
223
130TilgangBestand
24
16
21
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 14
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
24
Særlige klub-tilbud250
Særlige klubtilbud
2142001701501091005850170TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 15
371020
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser en markant stigning i både tilgang og bestand på beg-ge områder.Kommuner-nes oplysnin-ger om udvik-lingenDe fleste kommuner oplyser, at der ikke er sket ændring i udbuds- og forbrugsmønstret i2008. To kommuner oplyser, at der er stigende efterspørgsel, herunder tilbud til børnmed autisme.Kommunerne har i deres redegørelser oplyst om tilbuddene benyttes udelukkende i egenkommune, udelukkende i andre kommuner eller begge dele.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
25
Følgende figur viser udviklingen fra 2007 til 2008 i hvor tilbuddene benyttes:Benyttelse aftilbud i ellerudenfor egenkommune9080706050403020100Udelukkende i egenkommuneBåde i egen kommune og iandre kommuner2007Figur 16
Benyttelse af tilbud i eller udenfor egen kommune opgjort i %
8175
191366
Udelukkende i andrekommuner
2008
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser en svag stigning i udelukkende at benytte tilbud i an-dre kommuner og et tilsvarende fald i at benytte tilbud i både egen og andre kommuner.Kommunerne har i redegørelserne oplyst om årsagerne til valget af om tilbuddene benyt-tes i egen kommune eller i andre kommuner.Tilbud i egenkommune
Hvorfor vælger kommunen at benytte særlige dag- og klubtilbudi egen kommune?
Vi har selv det mestspecialiseredetilbud21%
Andet Ubesvaret3%6%
Udfranærhedsprincippet34%
Udfra økonomiskeovervejelser15%
Efter forældrenesønske21%
Figur 17
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
26
Tilbud i andrekommuner
Hvorfor vælger kommunen at benytte dag- og klubtilbud i andrekommuner?
Andet Ubesvaret6%3%De har et merespecialiseret tilbud29%
Vi har ikke selvkapacitet16%
Det er efterØkonomiskeforældrenes ønske overvejelser6%0%
Vi har ikke selv detrette tilbud40%
Figur 18
Besvarelserne viser, at kommunerne i overvejende grad vælger at benytte tilbud i egenkommune af hensyn til borgeren og de pårørende, og tilsvarende vælger at benytte tilbudi andre kommuner hvor kommunen selv mangler det rette tilbud.Ændring i vi-sitationEn ud af 16 kommuner oplyser, at der er sket ændringer i kommunens visitation inden forområdet i 2008. Kommunen oplyser, at ændringerne generelt består i at søge løsninger ikommunen frem for at tilkøbe i andre kommuner. Kommunen ønsker ved ændringen atopnå besparelser og sikre en kortere transporttid for borgeren.Venteliste ogventetidKommunerne har i deres redegørelser afgivet oplysninger om ventelister og ventetid påområdet.Samlet for Region Sjælland er der 5 børn på venteliste til særlige dagtilbud pr. 31. de-cember 2008. Der er ingen børn på venteliste til særlige klubtilbud.Den gennemsnitlige ventetid på særlige dagtilbud udgjorde i 2008 20 uger.
Vedligehol-delsestræ-ning
Efter servicelovens § 44 jfr. § 86, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til atvedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til børn, som på grund af nedsat fysisk el-ler psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
27
CIAS
Figuren nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2008 i forhold til tilgangen og bestand aftilbud på området i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og bestand aftilbud på området i forhold til hele landet.
Vedligeholdelsestræning65544321100TilgangBestandTilgang - Andel af helelandet i %2007Figur 19
4
10
1
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
På trods af en stigende tilgang og bestand på området fra 2007 til 2008 er der fortsat enpåfaldende lav andel af tilgang og bestand i Region Sjælland i forhold til hele landet påområdet.Særligt fo-kusområdePå udviklingsrådets møde den 24. februar 2009 blev emnet behandlet som en temadrøf-telse. Udviklingsrådet havde inviteret en oplægsholder fra Roskilde Kommune, der rede-gjorde for de forskellige former for vedligeholdelsestræning og gav sit bud på hvorfor derer en lav andel af vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 44.Det blev oplyst, at de fleste børn ikke har behov for træning modsat ældre mennesker.Træning bliver i vid udstrækning givet i regionsregi på sygehuse og betegnes som be-handling.Endvidere er der træningstilbud i forbindelse med skole- eller pasningsordninger, veder-lagsfri fysioterapi på privatklinikker, hjemmetræning eller vederlagsfri ridetræning.Rådet fastslog på baggrund af denne temadrøftelse, at årsagen til den manglende regi-strering efter servicelovens § 44 skyldes den mangfoldighed af tilbud, der er tilstede påandre områder.BehovetGenerelt oplyser kommunerne, at tilbud og behov er uændret i 2008. 2 kommuner har i2008 oprettet nye tilbud på området. En kommune overvejer at ændre i træningstilbud-det så kommunens genoptræningscenter også skal stå for tilbuddet til børn.Udviklingsrådet i Region Sjælland har gennem 2008 haft særligt fokus på området.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
28
Følgende figur viser hvor 15 af regionens kommuner tilbyder vedligeholdelsestræning:Hvor tilbydesvedligehol-delsestræ-ning50454035302520151050Udelukkende i egen Både i egen kommune Udelukkende i andrekommuneog i andre kommunerkommuner2007Figur 20
Fordelingen af placeringen i egen eller andre kommuner i %4747
33292420
0
0Andet:
2008
Besvarelsenandetdækker for 2007 over en afventning af niveaulægning og at en kom-mune tilbyder træning i egen kommune, men enkeltsager kan i særlige tilfælde udløsebevilling uden for kommunen.For 2008 dækker svaretandet,at der ikke i 2008 var et tilbud, at vedligeholdelsestrænin-gen tilbydes i forbindelse med placering på institution, samt at børnene henvises til pri-vatpraktiserende terapeuter.Oplysningerne fra kommunerne viser, at der stort set ikke er sket ændringer i fordelingenaf placeringen af tilbuddet mellem i egen kommune og andre kommuner fra 2007 til2008.Ændringer ivisitation3 kommuner oplyser, at der er sket ændringer i visitationen i 2008. Ændringerne består inedsættelsen af et tværfagligt visitationsudvalg, placering af visitationen i sundhedssek-toren, og direkte bevilling fra familierådgiver eller træningsterapeuter i forbindelse medoprettelse af tilbud i egen kommune.Årsagen til ændringerne er ønsker om at højne kvaliteten i tilbuddene, udvide målgruppenog øge kapaciteten.Ledsageord-ningBortset fra unge som har et døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 8,skal kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 45 tilbyde 15 timers ledsagelse om må-neden til unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
29
CIAS
Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2008 i forhold til tilgangen og bestand aftilbud på området i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og bestand aftilbud på området i forhold til hele landet.
Ledsageordning25222018
151010
5
41
3
42
0TilgangBestandTilgang - Andel af helelandet i %2007Figur 21
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser et mindre fald i både tilgang og bestand på området.Andelen i forhold til hele landet ses dog at være væsentligt faldet fra 2007 til 2008, hvil-ket kan pege på at udviklingen i en eller flere af de øvrige regioner har betydet en væ-sentlig forøget tilgang på området.Særligt fo-kusområdeUdviklingsrådet i Region Sjælland har gennem 2008 haft særligt fokus på området.På udviklingsrådets møde den 23. september 2008 blev emnet behandlet som en tema-drøftelse. Udviklingsrådet havde inviteret en oplægsholder fra Landsforeningen, der rede-gjorde for hvorledes reglerne om ledsageordning blev administreret i kommunerne, desociale nævn og ankestyrelsen og gav sit bud på hvorfor der er en lav andel af tilbud omledsageordning efter servicelovens § 45.Udover de indskrænkninger som Ankestyrelsen og de sociale nævn har indfortolket i be-stemmelsen oplever organisationen også, at kommunalreformen har ført til, at flerekommuner har den opfattelse, at tilbuddet ikke længere kan gives efter nedlæggelsen afamterne.LEV har til hensigt, at forelægge problemerne for Folketingets Socialudvalg.Udviklingsrådet drøftede oplægget og tog til efterretning, at der i nogle kommuner kanvære problemer med ordningen.Kommunerne har i redegørelserne beskrevet udviklingen i 2008 inden for området.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
30
7 kommuner oplyser, at der ikke er sket ændringer. 6 kommuner oplyser, at der er megetfå eller slet ingen henvendelser på området. En kommune oplyser, at tilbuddet ydes efterlovgivningen.Nye tiltag4 ud af 17 kommuner svarer bekræftende på, at kommunen har planer om nye tiltag in-den for området. En kommune oplyser, at området er under afdækning og en kommuneansætter personer til en individuel ledsageordning for den enkelte unge.
4.2.2 Forebyggende foranstaltningerForebyggen-de foran-staltningerEfter servicelovens bestemmelser i §§ 52, 54 og 57 a kan kommunalbestyrelsen træffeafgørelse om en række foranstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig be-tydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.Foranstaltningerne omfatter konsulentbistand, udpegning af rådgiver eller kontaktperson,døgnophold, økonomisk støtte og forældrepålæg.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2008 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.Konsulentbi-stand140012009951000800620600400200250TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 22
CIAS
Konsulentbistand mht. barnet eller den unges forhold
12541096
20
25
25
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
31
Praktisk støt-te i hjemmet500450400350300250200150100500436
Praktisk pædagogisk eller lign. støtte i hjemmet
458431368
21TilgangBestand
17
14
13
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 23
Familiebe-handling10009008007006005004003002001000Tilgang843791
Familiebehandling el. lign. støtte948851
21Bestand
18
17
15
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 24
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
32
Døgnophold
Døgnophold for familier med børn605350403020100TilgangBestandTilgang - Andel af helelandet i %2007Figur 25
544942
26171410
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Aflastnings-ordninger1200
Aflastningsordninger
10411000800600400200567407
1079
190TilgangBestand
15
13
14
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 26
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
33
Personligrådgiver250
Personlig rådgiver
200
197
201
150
137
138
100
50210TilgangBestand
26
24
25
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 27
Kontaktper-son for bar-net eller denunge700600
Fast kontaktperson for barnet eller den unge
577500
500400300200100
451355
140TilgangBestand
11
11
13
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 28
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
34
Kontaktper-son for helefamilien160140120100806040200Tilgang117149
Fast kontaktperson for hele familien
124
88
26
231115
Bestand
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 29
Praktikop-hold140119120100806040200Tilgang
Praktikophold for unge hos en arbejdsgiver
73
69
63
15
10
11
10
Bestand
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 30
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
35
Anden hjælp
Anden hjælp (rådgivning, behandling, støtte)200180160140120100806040200TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 31
174160130157
16
11
19
16
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Økonomiskstøtte, dererstatter enmere indgri-bende foran-staltning10009008007006005004003002001000
Økonomisk støtte, der erstatter en mere indgribendeforanstaltning921835731
874
15TilgangBestand
13
13
13
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 32
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
36
Økonomiskstøtte for atundgå an-bringelserudenforhjemmet450400350300250200150100500
Økonomisk støtte for at undgå anbringelse udenfor hjemmeto.lign.
406343281
178
7TilgangBestand
13
10
13
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 33
Støttepersonfor forældre iforbindelsemed anbrin-gelser300250200
Støtteperson for forældre i forbindelse med anbringelser285
158150112100500TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 34
128
44191415
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
37
Forældrepå-læg7
Forældrepålæg
6654322110TilgangBestandTilgang - Andel af helelandet i %2007Figur 35
6
2
1
1
1
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Bortset fra tilbud om økonomisk støtte for at undgå anbringelser udenfor hjemmet og til-bud om støtteperson for forældre i forbindelse med anbringelser ses tilgang og bestand iRegion Sjælland på det øvrige foranstaltningsområde stort set at være uændret fra 2007til 2008. Det samme forhold gør sig gældende med andelen af tilgang og bestand i regio-nen i forhold til hele landet.På områderne økonomisk støtte for at undgå anbringelser udenfor hjemmet og tilbud omstøtteperson for forældre i forbindelse med anbringelser er der en markant stigning i bådetilgang og bestand. Andelen i forhold til hele landet er også steget betragteligt, hvilketpeger på, at det særligt er i Region Sjælland, at der er sket en øget brug af disse foran-staltninger.Kommunerne har i redegørelserne kommenteret udviklingen i 2008 indenfor området.10 kommuner oplyser, at man gennem 2008 har oplevet et behov for forebyggende for-anstaltninger. Årsagen hertil er bl.a., at der gennemføres flere § 50 undersøgelser, hvilketmedfører at der i større udstrækning afdækkes behov for forebyggende foranstaltninger.Kommunerne peger endvidere på, at stor fokus på området har betydet en øget tilgang.5 kommuner oplyser, at brugen af foranstaltninger har været uændret i 2008.Fokusområ-derKommunerne har i redegørelserne beskrevet de områder inden for det forebyggende om-råde, som kommunen finder, at der er grund til at have særlig fokus på.Generelt anfører kommunerne, at det er vigtigt med en tidlig indsats i det forebyggendearbejde. Flere kommuner nævner kriminalitetsforebyggelse og misbrug blandt unge somsærlige fokusområder. Endvidere nævnes bl.a. børn der har frafald fra skole og udviklingaf det generelle forebyggende arbejde.
Kommuner-nes brug afforanstalt-ninger
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
38
Ændringer ianvendelsen
5 kommuner oplyser, at der er sket ændringer i kommunens anvendelse af forebyggendeforanstaltninger.Kommunerne anfører, at ændringerne består i en stigning i anvendelsen, særligt med fo-kus på at tilbyde forebyggende tilbud.Følgende figur viser hvorledes kommunerne løser foranstaltningen døgnophold for famili-er:
Døgnopholdfor familier
Hvordan løser kommunen foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr.4, døgnophold for familier angivet i %6050403020100Udelukkende i egnetilbudBåde egne tilbud ogtilbud i andrekommuner2007Figur 36
564741
2513666
Udelukkende tilbud iandre kommuner
Andet
2008
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser, at der er en faldende tendens til udelukkende at an-vende tilbud i andre kommuner og i stedet anvendes også egne tilbud.Venteliste ogventetidKommunerne har i redegørelserne givet oplysninger om venteliste og ventetider på områ-derne aflastning og døgnophold.Pr. 31. december 2008 var der samlet i regionens kommuner 56 børn på venteliste til af-lastning og 4 børn på venteliste til døgnophold.Den gennemsnitlige ventetid i 2008 udgjorde 5 uger for aflastning og 1,6 uger for døgn-ophold.
4.2.3 Anbringelser af børn og ungeAnbringelserEfter servicelovens bestemmelser i §§ 52 og 58 kan kommunalbestyrelsen/børne- og un-geudvalget træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.Kommunalbestyrelserne er forpligtet til at sørge for at de nødvendige anbringelsesstederer tilstede.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
39
Anbringelsesstederne kan eksempelvis være døgninstitutioner, familiepleje og so-cialpædagogiske opholdssteder.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2008 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.Anbringelse idøgninstitu-tioner - so-ciale ad-færdspro-blemer400350300250200150100500TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 37
CIAS
Anbringelse i døgninstitutioner - sociale adfærdsproblemer372
363
275
187
16
13
14
15
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Anbringelse idøgninstitu-tioner - fysiskfunktions-nedsættelse140120100806040200
Anbringelse i døgninstitutioner - fysisk funktionsnedsættelse
127113
46
46
14
12
12
14
Tilgang
Bestand
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 38
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
40
Privat fami-liepleje1009080706050403020100Tilgang154
Privat familiepleje93
72
2924195
Bestand
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 39
Privat døgn-plejeboliger140120100806040402000Tilgang
Privat døgnplejehjem133126
957579
0BestandTilgang - Andel afhele landet i %20072008Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 40
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
41
Anbringelse ifamiliepleje1200
Anbringelse i familiepleje
10411000800600422400200250TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 41
897
419
28
14
18
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Anbringelse inetværks-plejefamilier1009080706050403020100Tilgang5371
Anbringelse i netværksplejefamilier
8972
22
231818
Bestand
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 42
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
42
Anbringelsepå egne væ-relser160140120102100806040200Tilgang132
Anbringelse på egne værelser
145
111
11
15
10
13
Bestand
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 43
Anbringelse isocialpæda-gogiske op-holdssteder600500400300200100293
Anbringelse i socialpædagogiske opholdssteder569480
304
180TilgangBestand
19
16
20
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 44
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
43
Anbringelsepå kostskoleeller efter-skole180
Anbringelse på kostskole eller efterskole
16116014012010080604019200TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 45
148137114
22
19
22
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Bortset fra anbringelse i døgninstitutioner i forbindelse med sociale adfærdsproblemer,privat familiepleje og private døgnplejeboliger ses der på de øvrige områder at være ensvag stigning i både tilgang og bestand fra 2007 til 2008.På området privat døgnplejeboliger er der ikke indberettet tilgang i 2008. På trods herafhar Region Sjælland i forhold til resten af landet fortsat en meget stor andel af bestanden.Kommunerne har i redegørelserne kommenteret udviklingen i kommunens brug af an-Kommuner-nes brug afanbringelser10 kommuner oplyser, at antallet af anbringelser i 2008 er stigende i forhold til 2007.6 kommuner oplyser, at antallet af anbringelser er uændret.Fokusområ-derKommunerne har i redegørelsen beskrevet de områder inden for anbringelsesområdetsom kommunen finder, at der er grund til at have særlig fokus på.Kommuner anfører, at det er vigtigt at have fokus på kvalitet og faglighed på de valgteanbringelsessteder.Kommunerne finder endvidere, at der bør være særligt fokus på de unge, de handicappe-de og børn med store vanskeligheder som f. eks. ADHD.bringelser.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
44
Indskrevnebørn pr. 31.december2008Indskrevnebørn pr. 31.december2008
Følgende figur viser hvor mange børn, der pr. 31. december 2008 var indskrevet i døgn-tilbud, andre tilbud og hos plejefamilier i 16 af regionens kommuner:
Indskrevne børn pr. 31. december 2008180160140120100806040200VordingborgSlagelseStevnsRoskildeFaOxedsherredxensRoskilderreheKaluFaOdsndborgdjreLollandGrevedungsorGuldbR45
Le
PlejefamilieEgne døgntilbudAndre døgntilbud i egen kommuneAndre kommunale tilbud (i andre kommuner)Andre ikke kommunale døgntilbud i andre kommunerRegionale tilbudLands- og landsdelsdækkende tilbudFigur 46
Indskrevnebørn pr. 31.december2007
Følgende figur viser hvor mange børn, der pr. 31. december 2007 var indskrevet i døgn-tilbud, andre tilbud og hos plejefamilier i 12 af regionens kommuner:
Indskrevne børn pr. 31. december 2007180160140120100806040200LollanddRingstedLejreveungsevStre
G
PlejefamilieEgne døgntilbudAndre døgntilbud i egen kommune (socialpædagogisk opholdssted o.lign.)Andre kommunale tilbud (i andre kommuner)Andre ikke kommunale døgntilbud i andre kommunerFigur 47
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
G
ul
db
or
in
gs
te
d
Ventetid fordøgnanbring-else
Kommunerne er blevet bedt om at oplyse hvor mange børn, der er på venteliste og dengennemsnitlige ventetid på anbringelsesområdet.7 kommuner har ikke afgivet oplysninger enten fordi man ikke har venteliste eller fordider ikke foretages registrering.De øvrige kommuner har pr. 31. december 2008 haft 0-2 børn på venteliste på de enkeltetilbud.Den gennemsnitlige ventetid i 2008 har været 0,7 til 3,5 uger på de enkelte tilbud.
Efterværn
Følgende figur viser kommunernes oplysninger om antal unge i alderen 18-23 år somkommunen har anbragt:
Unge i alderen 18-23 år som kommunen har anbragt (efterværn)1009080706050403020100VordingborgGuldborgsuR ndingstedSlagelseStevR nsoskildeFaOds x ehK a erredlundborgjreLollandLereve
G
2007
2008
Figur 48(Slagelse, Vordingborg, Køge, Sorø og Næstved kommuner har ikke indberettet i 2007)
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser for de fleste kommuners vedkommende et svagt sti-gende eller uændret antal børn, der er anbragt i efterværn.Faxe Kommune har et lille fald og Holbæk Kommune et markant fald i antallet. HolbækKommune har efterfølgende oplyst, at faldet først og fremmest skyldes, at en del unge pågrund af andre behov er blevet visiteret til andre tilbud, og at en del af registreringernefor 2007 har vist sig ikke at være valide.Følgende figurer viser kommunernes oplysninger om årsagen til opholdene i efterværn:
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
46
Årsag til op-hold i efter-værn - 200850454035302520151050
Årsag til ophold i efterværn - 2008
Manglende plads i voksentilbuddeneBehov for kortvarig støtte, for at den unge efterfølgende kan klare sig selvAndre forholdFigur 49
Årsag til op-hold i efter-værn - 20071009080706050403020100jre
VordingborgGuldborgsuR ndingsted
Årsag til ophold i efterværn - 2007
xeFaOds
d
Manglende plads i voksentilbuddeneBehov for kortvarig støtte, for at den unge kan klare sig selv efterfølgendeAndre forholdFigur 50
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser, at hovedårsagen til ophold i efterværn fortsat er be-hovet for kortvarig støtte, for at den unge kan klare sig efterfølgende. Enkelte kommunerhar dog i 2008 et antal tilfælde hvor årsagen er manglende plads i voksentilbuddene.
G
ul
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
47
rredKalundborg
d
ve
nsev
Roskilde
Le
re
un
gs
gs
te
or
db
R
in
St
he
G
SlagelseStevR nsoskildeFaOds x ehKa erredlundborg
jre
Lolland
Greve
Le
4.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutionerSikrede insti-tutionerEfter servicelovens § 67, stk. 3 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er det nød-vendige antal pladser på sikrede døgninstitutioner.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2008 i forhold til tilgangen og bestand aftilbud på området i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og bestand aftilbud på området i forhold til hele landet.Anbringelse isikrede døgn-institutioner181616141210108864220TilgangBestandTilgang - Andel af helelandet i %2007Figur 51
CIAS
Anbringelse i sikrede døgninstitutioner17
10
53
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser en relativ mindre stigning i antallet af anbringelser isikrede døgninstitutioner.5 kommuner oplyser, at behovet for pladser er uændret. 3 kommuner oplyser, at behoveter stigende. 3 kommuner har ikke anvendt anbringelser i sikrede døgninstitutioner i 2008.Regionsdrev-ne institutio-nerRegionsrådet har oplyst, at man er driftsherre for de sikrede institutioner Bakkegården ogStevnsfortet.Regionsrådet oplyser, at antallet af pladser på de sikrede tilbud for børn og unge udvidesløbende og i et interregionalt samarbejde. Således er antallet af pladser på området i re-gionen udvidet med 8 pladser fra 2007 til 2009.Regionsrådet oplyser endvidere, at der er sat særlig fokus på at få etableret et samarbej-de med kommunerne i forbindelse med udskrivning fra de sikrede institutioner for børn ogunge.Foranstalt-ninger efterudskrivningKommunerne har i deres redegørelser oplyst om hvilke foranstaltninger som kommunenhar iværksat for børn og unge efter udskrivning fra sikrede eller særligt sikrede institutio-ner.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
48
En kommune har svaret, at der ikke har været udskrivning fra sådanne institutioner i2008.En kommune oplyser, at der ikke pt. foretages efterfølgende foranstaltninger, men at enprivatdrevet fase 2 institution er under oprettelse.De øvrige kommuner har anført følgende foranstaltninger:------Opholdsted med personlig støtteDøgnanbringelser med behandlingstilbudDøgninstitution/opholdssted med tilknytning af pædagogisk projektmedarbejderog kontaktpersonForanstaltninger efter servicelovens bestemmelser afhængig af personens forholdTilbagevenden til tidligere anbringelsesstedUngdomsprojekt, uddannelse og ophold på eget værelse
4.2.5 Behandlingstilbud til unge stofmisbrugereStofmisbru-gereEfter servicelovens § 101 skal kommunalbestyrelsen tilbyde behandling af stofmisbruge-re.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2008 i forhold til tilgangen og bestand aftilbud på området i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og bestand aftilbud på området i forhold til hele landet.
CIAS
Misbrugsbe-handling1009080706050403020100Tilgang9282
Behandlingstilbud til unge stofmisbrugere
3932
12
10
7
9
Bestand
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 52
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser et svagt fald i tilgangen, men derimod en lille stignin-gen i bestanden i Region Sjælland. Det samme forhold gør sig gældende med andelen aftilgang og bestand i regionen i forhold til hele landet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
49
Tilbud belig-gende i egeneller andrekommuner -2008
Følgende figurer viser fordelingen af visiterede til misbrugsbehandling på tilbud beliggen-de i egen kommune, i andre tilbud i kommunen og tilbud der er beliggende i andre kom-muner, uanset ejerform i 2008:
Fordelingen af visiterede til misbrugsbehandling i egnekommunale tilbud, i andre tilbud i kommunen og i tilbud der erbeliggende i andre kommuner, uanset ejerform i hele regionen- 2008I tilbud der erbeliggende i andrekommuner, uansetejerform20%
Hele regionen
I andre tilbud ikommunen10%
I egne kommunaletilbud70%
Figur 53
Fordelingen af visiterede til misbrugsbehandling i egnekommunale tilbud, i andre tilbud i kommunen og i tilbud der erbeliggende i andre kommuner, uanset ejerform - 20083025
Kommunevis
20151050jregnsLollandRingKa stedlundborgRoskildeSlagelsedFaxeveOdsherredorStevLeregbgsulGdborun
GVo
rd
in
I egne kommunale tilbudI andre tilbud i kommunenI tilbud der er beliggende i andre kommuner, uanset ejerformFigur 54
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
50
Tilbud belig-gende i egeneller andrekommuner -2007
Følgende figurer viser fordelingen af visiterede til misbrugsbehandling på tilbud beliggen-de i egen kommune og tilbud beliggende i andre kommuner henholdsvis på regionsplanog på kommuneplan i 2007:
Fordeling af visiterede til misbrugsbehandling på tilbudbeliggende i egen kommune og tilbud beliggende i andrekommuner for hele regionen - 2007
Hele regionenI egne kommunaletilbud91%
I tilbud der erbeliggende i andrekommuner, uansetejerform9%
Figur 55
Fordeling af visiterede til misbrugsbehandling på tilbudbeliggende i egen kommune og tilbud beliggende i andrekommuner - 20076050
Kommunevis
403020100sejrereveVordingborgStevnsdRoskildeunteelgsgsagFaLexed
G
or
in
I egne kommunale tilbudFigur 56
G
Figurerne viser en stigende tendens i at benytte tilbud i andre kommuner frem for tilbud iegen kommune fra 2007 til 2008. Imidlertid har flere af de kommuner der i 2008 har ind-berettet en antal tilbud i andre kommuner ikke afgivet oplysninger på området i 2007,hvorfor denne udvikling ikke entydigt kan lægges til grund.
ul
db
I tilbud der er beliggende i andre kommuner, uanset ejerform
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
R
51
Sl
5. Udviklingen inden for voksenområdetPå voksenområdet skal udviklingsrådet overvåge en række tilbud til personer mellem 18og 65 år, der tidligere blev varetaget af amtskommunerne.Misbrugsbe-handling oggenoptræ-ningForsorgshjemDe berørte områder er bl.a. behandlingstilbuddene på misbrugsområdet og forskelligeformer for genoptræning. Disse områder er ændret en del med kommunalreformen, ogder kan være afgrænsningsproblematikker mellem det sociale område og sundhedsområ-det.Udviklingsrådet skal endvidere overvåge, om der som følge af kommunalreformen er sketændringer i forhold til de bo- og dagtilbud, som personer med nedsat funktionsevne fårtilbudt. På dette område har Velfærdsministeriet som særligt tema udmeldt området”Forsorgshjem og udslusning fra forsorgshjemmene” som et af to særlige temaer, somudviklingsrådene skal have et særligt fokus på i redegørelsen for 2007. Dette område vilderfor blive behandlet i et særskilt afsnit.HjælpemidlerPå hjælpemiddelområdet – biler og boligindretning – skal udviklingsrådet overvåge, omde ændringer, der er sket som følge af kommunalreformen, har fået betydning for bru-gerne af hjælpemidlerne.
Tilskudsord-ninger, led-sageordnin-ger mv.
Desuden skal udviklingsrådet også overvåge anvendelsen af de tilskudsordninger, somkan benyttes af personer med nedsat funktionsevne til personlig og praktisk hjælp samtde ledsageordninger/kontaktpersoner, som målgruppen har mulighed for at benytte. En-delig skal muligheden for at få støtte til pasning af nærtstående følges.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
52
5.1 Konklusion og rådets anbefalinger
Konklusionog rådets an-befalinger
Kommunerne har oplyst følgende om de udfordringer, der er afledt af kommunalre-formen:De kommuner, der er store udbydere til andre kommuner oplever større krav tilløbende udvikling af tilbuddene så de fortsat er attraktive. Endvidere oplever sådannekommuner nu begyndende personalerekrutteringsproblemer.Kommuner, der køber ydelser i andre kommuner har vanskeligt ved at styreomkostninger og efterlyser derfor et bedre samarbejde herom.Udviklingsrådet er enig i kommunernes betragtninger og kan supplerende oplyse, atder pt. arbejdes på at skabe bedre økonomiske styringsmodeller.Med hensyn til udviklingen på området kan udviklingsrådet konstatere, at der er sketen markant stigning i brugen af socialpædagogisk bistand og ledsageordningen forvoksne.Ledsageordningen har i 2008 været særligt fokusområde og udviklingsrådet har på ettemamøde konkluderet, at der i nogle kommuner kan være problemer med ordningen.Udviklingen fra 2007 til 2008 peger imidlertid på et tilfredsstillende forløb i RegionSjællands kommuner.På området botilbud for sindslidende, fysisk og psykisk handicappede kan der konsta-teres dels et fald i antallet af personer, der venter på et tilbud og dels en væsentligkortere ventetid.Af kommunernes redegørelser fremgår, at der er sket en stigning i antallet af personerunder 50 år, der er indskrevet i de almindelige plejeboligtilbud fra 46 i 2007 til 64 i2008. 38 af de 64 er indskrevet i en enkel kommune.Udviklingsrådet vil i 2009 have særlig fokus på dette område.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
53
5.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på områdetUdfordringerafledt afkommunalre-formenDe kommuner der er store udbydere til andre kommuner oplever større krav til løbendeudvikling af tilbuddene så de fortsat er attraktive. Endvidere oplever sådanne kommunernu begyndende personalerekrutteringsproblemer.Kommuner der køber ydelser i andre kommuner har vanskeligt ved at styre omkostningerog efterlyser derfor et bedre samarbejde herom.7 kommuner har oplyst, at det er deres opfattelse, at der i forbindelse med kommunalre-formen er lokale forhold, som udgør særlige udfordringer for kommunen.
5.2.1 BotilbudBotilbudEfter servicelovens bestemmelser i §§ 107-110 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midler-tidige ophold i boformer til voldsramte kvinder og personer med særlige sociale proble-mer. Endvidere skal kommunalbestyrelsen tilbyde ophold i boformer, der er egnet til læn-gerevarende ophold, til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der har be-hov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller be-handling. Endelig kan kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidige ophold i boformer til per-soner, som på grund af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-blemer har behov for det.Efter servicelovens § 192 driver kommunalbestyrelsen og regionsrådet de bestående ple-jeboliger og beskyttede boliger.Efter almenboliglovens § 105 drager kommunalbestyrelsen omsorg for, at der i nødven-digt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til personer med handi-cap, som har særligt behov for sådanne boliger.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
54
CIAS
Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2008 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.
Midlertidigebotilbud -personer mednedsat fysiskeller psykiskfunktionsev-ne400300200600500
Midlertidige botilbud - personer med nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne552
399
167109
10070TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 57
15
13
11
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Midlertidigebotilbud -personer medsærlige socia-le problemer350300250200150
Midlertidige botilbud - personer med særlige sociale problemer333
18012199
100500TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 58
17
19
26
19
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
55
Midlertidigebotilbud -sindslidende400350300250200150100500Tilgang78142
Midlertidige botilbud - sindslidende370309
17Bestand
24
20
21
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 59
Længereva-rende botil-bud - perso-ner med ned-sat fysisk el-ler psykiskfunktionsev-ne1400120010008006004002000
Længerevarende botilbud - personer med nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne
1245 1273
92
13111161719
Tilgang
Bestand
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 60
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
56
Længereva-rende botil-bud - perso-ner med sær-lige socialeproblemer140
Længerevarende botilbud - personer med særlige socialeproblemer
12212010080604022200TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 61
111
49
13
14
197Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Længereva-rende botil-bud - sindsli-dende450400350300250200150100500Tilgang3457
Længerevarende botilbud - sindslidende
382
292
8Bestand
9
10
13
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 62
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
57
Midlertidigebotilbud -voldsramtekvinder180160140119120100806040200Tilgang158
Midlertidige botilbud - voldsramte kvinder
43334Bestand6711
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 63
Midlertidigebotilbud - so-cialt udsatte10009008007006005004003002001000Tilgang329878
Midlertidige botilbud - socialt udsatte
298236
6Bestand
16
13
14
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 64
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
58
Plejeboligerog beskytte-de boliger700
Plejeboliger og beskyttede boliger
6186005004003002001000TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 65
2641486825131713
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Almene æl-dreboliger
Almene ældreboliger, der er særlig indrettet mhp. at betjenepersoner med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne3000250020001500105610005435000TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 66
2393
22045232514
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser en stigende tilgang i Region Sjælland i tilbud om mid-lertidige botilbud. Særlig markant er stigningen i tilgangen i forhold til tilbud til voldsram-te kvinder og socialt udsatte og på dette område er bestanden steget mærkbart. I forholdtil hele landet ses andelen af tilgang og bestand på disse to områder fortsat at ligge lavt.Bestanden af tilbud om midlertidige botilbud til personer med nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, personer med særlige sociale problemer og sindslidende er faldet mærk-bart fra 2007 til 2008. Bestanden er imidlertid fortsat tæt på 15% som er Region Sjæl-lands andel af befolkningen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
59
Tilgang og bestand i forhold til længerevarende botilbud ses stort set at være uændret.Den markante stigning i andel af bestanden for hele landet i længerevarende botilbud forpersoner med særlige sociale problemer tyder på registreringsfejl og kan ikke tillæggesbetydning.Udviklingen fra 2007 til 2008 i Region Sjælland på området plejeboliger, beskyttede boli-ger. Bestanden er imidlertid fortsat tæt på 15%.På området almene ældreboliger ses også et markant fald i tilgang og bestand fra 2007 til2008. I forhold til bestanden har en af regionens kommuner indberettet en bestand på1085 for både 1. kvt. og 3. kvt., mens indberetningen for 2. kvt. og 4. kvt. mangler. Be-standen må derfor antages at være ca. 1.000 tilbud højere, hvilket medfører en nærmestuændret bestand fra 2007 til 2008.Kommuner-nes oplysnin-ger om udvik-lingenI forhold til længevarende botilbud oplyser 14 kommuner, at behovet stort set er uændretgennem 2008. 2 kommuner oplyser en stigning i behov og tilbud. En kommune oplyser,at behovet er faldende da de længerevarende botilbud konverteres til boliger efter almen-boligloven.Regionsrådet har oplyst, at man ikke har oprettet nye botilbud i 2008, men at der er sketen samlet udvidelse på 3 pladser.DH - Kalund-borgDanske Handicaporganisationer – Kalundborg bemærker i sit høringssvar bl.a., at der eren manglende sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud på botilbudsområdet, og atKalundborg Kommune ikke har oprettet nye botilbud i 2008.I forhold til midlertidige botilbud oplyser 9 kommuner, at behovet stort set er uændretgennem 2008. 7 kommuner oplyser, at der har været en stigning i behov og tilbud. Flerekommuner nævner, at det stigende behov særligt er i forhold til de midlertidige botilbud.
Personer un-der 50 år i dealmindeligeplejeboliger
Af kommunernes redegørelse fremgår, at 7 kommuner har personer under 50 år indskre-vet i de almindelige plejeboligtilbud pr. 31. december 2008. Antallet af personer der erindskrevet i de almindelige plejeboligtilbud er steget fra 46 i 2007 til 64 i 2008. 38 af de64 er indskrevet i en enkel kommune.
Handicaprå-det i SorøKommuneIndskrevne ibotilbud
Handicaprådet i Sorø Kommune bemærker i sit høringssvar, at man finder det kritisabelt,at kommunen i 3 tilfælde anvender plejeboliger til personer under 50 år. Et forhold somHandicaprådet tidligere har kritiseret kommunen for.Kommunerne har i redegørelserne oplyst, at der pr. 31. december 2008 i alt er indskrevet3.418 personer i botilbud. Pr. 31. december 2007 var det tilsvarende antal 2.928 perso-ner.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
60
Følgende figurer viser fordelingen på botilbud drevet af kommunerne, andre tilbud ikommunen og tilbud beliggende i andre kommuner uanset ejerform:
Indskrevne i botilbud angivet i %Den samledefordeling6050403020100I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andrekommuner, uanset ejerform7948434548
2007Figur 67
2008
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser en tendens til at anvende andre tilbud i kommunen el-ler tilbud i andre kommuner frem for tilbud drevet af kommunen.Følgende figurer viser fordelingen på midlertidige og længerevarende botilbud for 2008.Midlertidigebotilbud
Indskrevne i midlertidige botilbud - 2008
I botilbud drevet afkommunen22%
I tilbud beliggende iandre kommuner,uanset ejerform64%
I andre tilbud ikommunen14%
Figur 68
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
61
Længereva-rende botil-bud
Længerevarende botilbud - 2008
I tilbud beliggende iandre kommuner,uanset ejerform41%
I botilbud drevet afkommunen52%I andre tilbud ikommunen7%
Figur 69
Figurerne viser, at kommunerne i større udstrækning anvender tilbud beliggende i andrekommuner ved midlertidige botilbud, hvorimod de længerevarende botilbud fortrinsvisdrives af kommunen selv.Fordelingenvist enkeltvispå kommu-nerne - 2008400350300250200150100500jreVorevrdin egborgStevnLo sllandGuldborgsundRingKa stedlundborgRoskildeSlagelsexeFaLeheOdsrred
Indskrevne i botilbud pr. 31. december 2008 fordelt påkommuner
G
I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andre kommuner, uanset ejerformFigur 70
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
62
Fordelingenvist enkeltvispå kommu-nerne - 2007300250200150100500
Indskrevne i botilbud pr. 31. december 2007 fordelt påkommuner
se
jre
gsteKadlundborgRoskilde
ve
ns
un
el
gs
St
or
in
G
Figur 71
Indskrevne imidlertidigebotilbud -2008140120100806040200jre
Indskrevne i midlertidige botilbud pr. 31. december 2008 fordeltpå kommuner
ul
db
I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andre kommuner, uanset ejerform
R
Sl
ag
G
Vorevrdin egborgStevnLo sllandGuldborgsund
RingKa stedlundborgRoskilde
Slagelse
xe
Fa
Le
ev
re
xeFaOdsherred
Le
G
I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andre kommuner, uanset ejerformFigur 72
d
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
63
Indskrevne ilængereva-rende botil-bud - 2008350300250200150100500jre
Indskrevne i længerevarende botilbud pr. 31. december 2008fordelt på kommuner
Vorevrdin egborgStevnLo sllandGuldborgsund
RingKa stedlundborgRoskilde
Slagelse
xe
Fa
Le
I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andre kommuner, uanset ejerformFigur 73
Personer, derventer på etbotilbud
Af kommunernes redegørelser fremgår, at der pr. 31. december 2008 var 146 personer,der ventede på et botilbud. Det tilsvarende tal var pr. 31. december 2007 171 personer.
Følgende figurer viser fordelingen af de ventende personer, der ikke i forvejen har et til-bud, personer, der har et tilbud, men ønsker at flytte og personer under 18 år, der harønsket at få et botilbud, når de fylder 18 år:
Personer der venter på botilbud fordelt på formålDen samledefordeling1009080706050403020100Personer over 18 år, der ikke Personer over 18 år, der har Personer under 18 år, der harhar et botilbud i forvejenet botilbud, men ønsker atønsket at få et botilbud, nårflyttede fylder 18 år2007Figur 74
94
73
50393823
2008
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
64
O
ds
he
G
rre
d
Udviklingen fra 2007 til 2008 i Region Sjælland viser et fald på 22% i antallet af personerover 18 år, der venter på et botilbud og som ikke har et i forvejen. Der er endvidere etfald på 40%i antallet af personer under 18 år, der har ønsket at få et botilbud når de fyl-der 18 år. Derimod er der sket en stigning på 28% i antallet af personer, der har et botil-bud, men ønsker at flytte.Følgende figurer viser fordelingen af de personer der venter på henholdsvis midlertidigeog længerevarende botilbud.Personer derventer påmidlertidigebotilbud6
Personer der venter på midlertidige botilbud - 2008
133
Personer over 18 år, der ikke har et botilbud i forvejenPersoner over 18 år, der har et botilbud, men ønsker at flyttePersoner under 18 år, der har ønsket at få et botilbud, når de fylder 18 årFigur 75
Personer derventer pålængereva-rende botil-bud
Personer der venter på længerevarende botilbud - 2008
17
60
47
Personer over 18 år, der ikke har et botilbud i forvejenPersoner over 18 år, der har et botilbud, men ønsker at flyttePersoner under 18 år, der har ønsket at få et botilbud, når de fylder 18 årFigur 76
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
65
Følgende figurer viser fordelingen på de der venter opdelt på voksne sindslidende, voksnefysisk handicappede og voksne psykisk handicappede.Personer derventer påmidlertidigebotilbud
Personer der venter på midlertidige botilbud - 2008
6
9
3
Voksne sindslidendeVoksne fysisk handicappede (incl. senhjerneskadede)Voksne psykisk handicappede (incl. autister)Figur 77
Personer derventer pålængereva-rende botil-bud
Personer der venter på længerevarende botilbud - 2008
32
588
Voksne sindslidendeVoksne fysisk handicappede (incl. senhjerneskadede)Voksne psykisk handicappede (incl. autister)Figur 78
Ventetid påbotilbud
I redegørelserne har kommunerne anført oplysninger om den gennemsnitlige ventetid påbotilbud.Den oplyste ventetid for 2008 udgør gennemsnitligt 63 døgn for voksne sindslidende, 50døgn for voksne fysisk handicappede incl. senhjerneskadede og 90 døgn for voksne psy-kisk handicappede incl. autister.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
66
De tilsvarende tal fra 2007 udgjorde 114 døgn for voksne sindslidende, 138 døgn forvoksne fysisk handicappede incl. senhjerneskadede og 110 døgn for voksne psykisk han-dicappede incl. autister.Udviklingen fra 2007 til 2008 viser derfor et markant fald i den gennemsnitlige ventetidfor botilbud.Følgende figurer viser de oplyste ventetider:Fordelingenvist enkeltvispå kommu-nerne - 20086005004003002001000ndgjreingKa stedlundborgRoskildeSlagelsexeveornsdgbgsFaevLellarehexeOSlagelseFadsrreund
Den gennemsnitlige ventetid i døgn på botilbud - 2008
G
in
Lo
St
or
rd
Vo
Voksne sindslidendeVoksne fysisk handicappede (incl. senhjerneskadede)Voksne psykisk handicappede (incl. autister)Figur 79
Fordelingenvist enkeltvispå kommu-nerne - 20079008007006005004003002001000jre
Den gennemsnitlige ventetid i døgn på botilbud - 2007
G
ul
db
R
ve
or
ns
un
tegsinRKalu
Le
gb
ev
re
gs
in
St
rd
Vo
Figur 80
G
Voksne sindslidendeVoksne fysisk handicappede (incl. senhjerneskadede)Voksne psykisk handicappede (incl. autister)
ul
db
or
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
67
nd
G
bo
rg
g
d
d
Ventetiden er defineret som tiden fra borgeren er visiteret til et tilbud og indtil borgerenstarter i tilbuddet.De oplyste ventetider kan derfor dække over ventetiden frem til første tilbud eller vente-tid frem til det tilbud som modtageren accepterer, hvilket kan forklare de store forskellemellem ventetiderne i kommunerne.I forbindelse med afgivelsen af redegørelsen for 2007 har Kalundborg Kommune supple-rende oplyst, at den oplyste ventetid dækker over tiden frem til det endelige tilbud accep-teres.Guldborgsund Kommune har supplerende oplyst, at forklaringen på stigningen i venteti-den fra 2007 til 2008 på et botilbud til voksne psykisk handicappede kan skyldes, at rela-tiv få borgere, der har stået på venteliste længe og flytter ind i 2008 påvirker tallene me-get voldsomt.Oprettelse afnye botilbud3 kommuner har svaret ja til spørgsmålet om kommunen har oprettet eller planlagt at op-rette nye tilbud i 2007 eller 2008.
5.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdetEfter servicelovens §§ 85 og 86 skal kommunalbestyrelsen tilbyde socialpædagogisk bi-Behandlings-tilbud og mis-brugsområ-detstand og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder til personer, der harbehov herfor på grund af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-blemer.Efter servicelovens § 101 skal kommunalbestyrelsen tilbyde behandling af stofmisbruge-re.Efter servicelovens § 102 kan kommunalbestyrelsen give tilbud af behandlingsmæssig ka-rakter til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særli-ge sociale problemer.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
68
CIAS
Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2008 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.
Socialpæda-gogisk bi-stand40003500300025002000150010031000500795
Socialpædagogisk bistand
3643
2622
180TilgangBestand
17
15
19
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 81
Behandlings-tilbud tilvoksne stof-misbrugere1200
Behandlingstilbud til voksne stofmisbrugere
10709911000800600400200100TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 82
583
638
10
12
11
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
69
Tilbud af be-handlings-mæssig ka-rakter3025202024
Tilbud af behandlingsmæssig karakter
24
24
1515101050TilgangBestandTilgang - Andel af helelandet i %2007Figur 83
16
8
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser en markant stigning i tilgang og bestand på områdetsocialpædagogisk bistand.På området behandlingstilbud til voksne stofmisbrugere er der en mindre stigning i tilgan-gen hvorimod der er sket et mindre fald i bestanden.På området tilbud af behandlingsmæssig karakter er der en lille stigning i tilgangen hvor-imod bestanden er uændret. Region Sjællands andel af tilgang og bestand i forhold tilhele landet er i 2008 steget til henholdsvis 15% og 16% hvilket stort set svarer til regio-nens andel af befolkningen.Kommuner-nes oplysnin-ger om udvik-lingen12 kommuner oplyser, at der er sket en stigning i behovet for socialpædagogisk bistand.2 kommuner oplyser, at behovet er uændret.I forhold til områderne genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiskefærdigheder oplyser 3 kommuner, at der er et stigende behov. 2 kommuner oplyser, atbehovet er uændret.Regionsrå-dets oplys-ningerRegionsrådet har oplyst, at man ikke har iværksat initiativer på området i 2008.Kommunerne har i redegørelserne oplyst om hvilke områder inden for socialpædagogiskstøtte samt behandlingstilbud som kommunen finder, der er særlig grund til at have fokuspå.Flere kommuner nævner unge misbrugere og andre unge, der har svært ved at etablereFokusområ-deret voksenliv. En kommune nævner misbrugere med anden etnisk baggrund, da dissesjældent søger de etablerede rådgivnings- og behandlingstilbud. 2 kommuner nævnersenhjerneskadeområdet. Herudover nævner kommunerne ressourcestærke misbrugere,borgere med sindslidelser, autister og borgere med ADHD eller personlighedsforstyrrelser.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
70
På misbrugsområdet oplyser 6 kommuner, at der er sket en stigning i antallet af perso-ner, der modtager behandlingstilbud. 5 kommuner oplyser, at behovet er uændret.Initiativer påmisbrugsom-rådet i 2008Initiativerne er bl.a. et tværkommunalt projekt om alkoholmisbrug og forebyggelse, an-sættelse af en misbrugskonsulent, indgåelse af samarbejdsaftaler og handleguide for børni familier med misbrug, øget brugerindflydelse, juridisk bistand, oprettelse af et stoffritbofællesskab, udvikling af familieterapisamtaler, udbud af undervisning og temadage påprivate og offentlige arbejdspladser.Tværkommu-nale samar-bejder5.2.3 Personlige hjælpeordningerPersonlighjælpeord-ningerEfter servicelovens § 96 skal kommunalbestyrelsen yde tilskud til dækning af udgifter vedansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig ogvarig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Efter servicelovens § 118 kan en nærtstående person ansættes til at passe en personmed handicap eller alvorlig sygdom.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2008 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.Tilskud tilpersonlig ogpraktiskhjælp160140120100806040200TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 84
8 kommuner har iværksat initiativer på misbrugsområdet i 2008.
14 kommuner oplyser, at man deltager i tværkommunale samarbejder eller andre net-værksgrupper på misbrugsområdet.
Efter servicelovens § 95 kan kommunalbestyrelsen udbetale tilskud til personlig og prak-tisk hjælp fra en person som modtager selv antager.
CIAS
Tilskud til personlig og praktisk hjælp som modtager selvantager
144133
543622162221
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
71
Hjælpeord-ninger tilpersoner mednedsat funk-tionsevne140
Hjælpeordninger til personer med nedsat funktionsevne
12212010080604025200Tilgang32
127
11
12
11
11
Bestand
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 85
Pasning afnærtstående50454035302520151050Tilgang4442
Pasning af nærtstående
30242116139
Bestand
Tilgang - Andel af helelandet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 86
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser en næsten uændret forekomst af tilgang og bestandpå områderne. Dog er andelen af bestanden i forhold til hele landet på området pasningaf nærtstående faldet fra 30% til 9%. Årsagen hertil kan være en væsentlig forøgelse afbestanden i den øvrige del af landet.Kommuner-nes oplysnin-ger om udvik-lingen13 kommuner oplyser i redegørelserne, at udviklingen stort set er uændret gennem 2008.En enkelt kommune oplyser, at behovet er faldende. Flere kommuner peger på, at der
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
72
forudses en væsentlig stigning i behovet på området i forbindelse med ordningen Bruger-styret Personlig Assistance, der er trådt i kraft pr. 1. januar 2009.
5.2.4 Ledsageordning og kontaktpersonLedsageord-ning og kon-taktpersonEfter servicelovens § 97 skal kommunalbestyrelsen tilbyde 15 timers ledsagelse om må-neden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Efter servicelovens § 98 skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang tilbyde hjælp iform af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.Efter servicelovens § 99 sørger kommunen for tilbud om en støtte- og kontaktperson tilpersoner med sindslidelser, til personer med stof- eller alkoholmisbrug og til personermed særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2008 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.Ledsageord-ningen forvoksne8007006005004003002152001000TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 87
CIAS
Ledsageordningen for voksne754
552
251
20
16
9
12
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
73
Kontaktper-son for døv-blinde4035302520151050Tilgang414
Kontaktperson for døvblinde
35
272116137
Bestand
Tilgang - Andel af helelandet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 88
Støttekon-taktperson600500
Støttekontaktperson
541436
400300200100
349314
260TilgangBestand
15
17
15
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 89
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser en markant stigning i tilgang og bestand på områdetledsageordning for voksne. Der er derimod et fald i såvel tilgang som bestand på områ-derne kontaktperson for døvblinde og støttekontaktperson.Kommuner-nes oplysnin-ger om udvik-lingenDet fremgår af kommunernes redegørelser, at 9 kommuner har oplevet et stigende behovi 2008 på området ledsagerordning for voksne. 6 kommuner oplyser, at behovet er uænd-ret.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
74
DH - Kalund-borg
Danske Handicaporganisationer – Kalundborg bemærker i sit høringssvar bl.a., at der ermangel på ledsagere, og at dette betyder, at den bevilgede ledsagelse ikke kan benyttes.
Organiseringaf området
Kommunerne har i redegørelserne oplyst hvorledes kommunen har organiseret områdetomkring ledsageordningen.Følgende figur viser hvordan kommunerne har organiseret området:
Organiseringaf området605040302010029
Kommunernes organisering af området - angivet i %
504030231477
Ledsagelse ydes frahjemmevejledergruppenel. lign.
Borgeren finder selvledsagere
Ledsagerkorps
2007Figur 90
2008
Andetdækker over, at kommunen som udgangspunkt foretager ansættelsen eller dersker en kombination af 2 eller alle 3 former.Udviklingen fra 2007 til 2008 viser, at i 2008 er det i langt større udstrækning borgerneder selv finder ledsager frem for at kommunen foretager ansættelsen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
75
Andet
Udnyttelse afbevillingen tilledsageord-ningen forvoksne
Kommunerne har i redegørelserne oplyst hvor stor en del af bevillingen til ledsageordnin-gen for voksne der reelt udnyttes.
Den reelle udnyttelse af bevilgede timer til ledsageordningangivet i %120100806040200jreVorevrdin egborgStevnLo sllandGuldborgsundRingKa stedlundborgRoskildeSlagelsexeFaLeheOdsrred
G
2007Figur 91
2008
For 2007 er tallet uoplyst fra Lolland, Roskilde og Odsherred. For 2008 er tallet uoplystfra Holbæk.Kommunerne har oplyst, at årsagerne til at bevillingen ikke udnyttes fuldt ud bl.a. skyldessygdom, vakance, rekrutteringsproblemer, at borgeren sparer timer op og at der er min-dre mindre behov jo ældre borgeren bliver.
5.2.5 DagtilbudDagtilbudEfter servicelovens § 103 skal kommunalbestyrelsen tilbyde beskyttet beskæftigelse tilpersoner under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneeller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normalevilkår på arbejdsmarkedet.Efter servicelovens § 104 skal kommunalbestyrelsen tilbyde aktivitets- og samværstilbudtil personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige socialeproblemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkåre-ne.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2008 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.
CIAS
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
76
Beskyttet be-skæftigelse180016001400120010008006004002082000Tilgang422
Beskyttet beskæftigelse16731551
14Bestand
19
16
18
Tilgang - Andel afhele landet i %20072008
Bestand - Andel afhele landet i %
Figur 92
Aktivitets- ogsamværstil-bud2500
Aktivitets- og samværstilbud
2000
19361748
1500
1000417100TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %2007Figur 93
500
303
13
11
13
Bestand - Andel afhele landet i %
2008
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser en stigning i tilgang og bestand på begge områder.Kommuner-nes oplysnin-ger om udvik-lingenPå området aktivitets- og samværstilbud oplyser 4 kommuner, at behovet har været sti-gende gennem 2008. 9 kommuner oplyser, at behovet gennem 2008 er uændret. 2kommuner oplyser, at behovet er faldet.På området beskyttet beskæftigelse oplyser 6 kommuner, at der i 2008 er konstateret etstigende behov. 8 kommuner oplyser, at behovet gennem 2008 er uændret.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
77
DH - Kalund-borg
Danske Handicaporganisationer – Kalundborg bemærker i sit høringssvar bl.a., at dermangler dag- og uddannelsestilbud.Kommunerne har i redegørelserne oplyst hvor mange personer, der er indskrevet i dagtil-bud. I 2007 var der i samtlige kommuner i regionen undtagen Odsherred Kommune ogLolland Kommune indskrevet 3.133 personer i dagtilbud. I 2008 var der i samtlige kom-muner i regionen undtagen Ringsted Kommune indskrevet 4.033 personer i dagtilbud.Følgende figurer viser fordelingen af indskrevne personer i dagtilbud fordelt på tilbud iegen kommune og tilbud i andre kommuner.
Indskrevne idagtilbud
Indskrevne idagtilbud2008500450400350300250200150100500
Antal personer indskrevet i dagtilbud pr. 31. december 2008
Vorevrdin egborgStevnLo sllandGuldborgsund
RingKa stedlundborgRoskilde
jre
xe
Slagelse
Fa
Le
I egen kommuneFigur 94
I andre kommuner
Indskrevne idagtilbud2007450400350300250200150100500jre
Antal personer indskrevet i dagtilbud pr. 31. december 2007
GreVoverdingborgStevns
gKa stedlundborgRoskilde
Slagelse
un
gs
or
G
ul
db
I egen kommuneFigur 95
R
in
I andre kommuner
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
78
Fa
Le
xe
d
O
ds
he
G
rre
d
Regionsrådet oplyser, at der er 297 indskrevne i det regionsdrevne dagtilbud pr. 31. de-cember 2008 på handicapområdet. Der er 8 indskrevne på psykiatriområdet. De tilsva-rende tal for 2007 var 177 indskrevne i det regionsdrevne dagtilbud pr. 31. december2007 på handicapområdet. Der var ingen indskrevne på psykiatriområdet ved udgangenaf 2007.
Ifølge kommunernes redegørelser er der alene venteliste i 2 kommuner. I den ene kom-Ventetidermune ventede ved udgangen af 2008 3 personer på et tilbud om beskyttet beskæftigelseog 3 personer på et aktivitets- og samværstilbud. I den anden kommune ventede 10 per-soner på et tilbud om beskyttet beskæftigelse.Tilsvarende var der ved udgangen af 2007 alene i 2 kommuner personer, der ventede pået dagtilbud. I den ene kommune ventede 3 personer på et tilbud om beskyttet beskæfti-gelse og 4 personer ventede på et aktivitetstilbud. I den anden kommune ventede 1 per-son på et aktivitetstilbud.For de 4 kommuner der har oplyst ventetiden på området er den gennemsnitlige ventetid47 uger på et tilbud om beskyttet beskæftigelse og 55 uger på aktivitets- og samværstil-bud.Der er ikke ventetider i det regionsdrevne tilbud.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
79
5.2.6 Boligindretning og bilerBoligindret-ning og bilerEfter servicelovens §§ 114 og 116 skal kommunalbestyrelsen yde støtte til køb af bil ogindretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2008 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.Støtte til bil
CIAS
Støtte til bil6005305004003002001001402007TilgangFigur 96
555
162008Tilgang - Andel af hele landet i %
Hjælp til bo-ligindretning1600
Modtagere af hjælp til boligindretning
143014001232120010008006004002001502007TilgangFigur 97
202008Tilgang - Andel af hele landet i %
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
80
Udviklingen fra 2007 til 2008 viser en mindre stigning i tilgangen på begge områder.Kommuner-nes oplysnin-ger om udvik-lingenMed hensyn til området hjælp til boligindretning oplyser 5 kommuner et stigende behov i2008. 9 kommuner oplyser uændret behov og 1 kommune oplyser et fald i behovet.Det fremgår af kommunernes redegørelser, at på området støtte til bil oplyser 3 kommu-ner et stigende behov i 2008. 9 kommuner oplyser, at behovet er uændret. 2 kommuneroplyser et fald i behovet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
81
6. Udviklingen indenfor specialundervisningsområdet
På specialundervisningsområdet følges udviklingen efter Folkeskoleloven, Lov om Special-undervisning og Lov om uddannelse til unge med særlige behov.Specialundervisningsområdet omfatter nedenstående:Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden:Der er foregået en visitation centralt i kommunen, og støtten udgør normalt mere end 12lektioner ugentligt. Støtten kan ske som enkeltintegrerede forløb, som undervisning i spe-cialklasser eller på specialskoler (der tidligere henhørte under amterne). For alle elever erder klageadgang til Klagenævnet for Vidtgående specialundervisning.
Specialun-dervisning iden overve-jende del afundervis-ningstiden
Undervisning af voksne med behov for specialundervisning.Undervisningift. begræns-ning af virk-ninger affunktions-nedsættelseTilbuddet gives ikke til personer, der er indlagt på sygehuse.Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbedre deltagerens mulighed for at benytte kom-penserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger deltagerens mulighed for aktivdeltagelse i samfundslivet.Eksempler påtilbud omspecialunder-visningSpecialpæda-gogisk bi-standSpecialundervisning til voksne ordblinde er overgået til staten, der tilbyder denne i VUCregi.Der kan klages til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning for så vidt angår retli-ge spørgsmål.Eksempler på specialundervisning for voksne kan være specialundervisning, der tager sig-te på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens funktionsnedsættelse gen-nem målrettet kompenserende undervisning, der er tilpasset den enkelte deltagers forud-sætninger, færdigheder og behov.Ligeledes kan der ydes specialpædagogisk bistand, der er nødvendig i forhold til deltage-rens udbytte af tilbuddet, herunder rådgivning og vejledning af deltageren.Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følge af fy-sisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning ogrådgivning. Undervisningen har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funk-tionsnedsættelsen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
82
Uddannelse af unge med særlige behov:
Efter 1. august 2007 blev opgaven fastlagt som ret for alle unge med særlige behov, til et3-årigt uddannelsesprogram, der sammensættes individuelt.MålgruppenMålgruppen er udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, eksempelvis auti-ster, unge med psykiske lidelser, unge med erhvervet hjerneskade og sentudviklede.Tilbuddet er alene for de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ung-domsuddannelse med specialpædagogisk støtte. Uddannelsen fastlægges i en individueluddannelsesplan, hvor tilbuddet beskrives. Det kan bestå af elementer fra daghøjskoler,efterskoler, husholdningsskoler, erhvervsskoler, værksteder, praktikophold osv.Formålet er, at den unge skal få en så selvstændig voksentilværelse som muligt.Tilbuddet kan påklages til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning.
6.1 Konklusion og rådets anbefalinger
Konklusionog rådets an-befalinger
Udviklingsrådet kan konstatere, at der fra 2007 til 2008 er sket en eksplosiv vækst iantallet af elever, der har specialpædagogiske behov.Endvidere er der sket en markant stigning fra 2007 til 2008 i antallet af voksne, dermodtager specialundervisning.I forhold til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er udviklingsrådetopmærksom på, at der kan være mangel på de fornødne kompetencer i myndig-hedsafdelinger til at løse visitationsopgaverne fra 2009.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
83
6.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på områdetKommunerne har i redegørelserne oplyst, at der ikke gennem 2008 er sket forandringer ianvendelsen af lands- og landsdelsdækkende tilbud.Udfordringerafledt afkommunalre-formenKommuner anfører bl.a. at større faglighed i den samlede opgaveløsning medfører enstigning i behovet for anvendelse af særlige tilbud til børn og unge med særlige behov.10 kommuner har oplyst, at det er deres opfattelse, at der i forbindelse med kommunal-reformen er lokale forhold, der udgør særlige udfordringer for kommunen.
6.2.1 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstidenSpecialun-dervisning iden overvej-ende del afundervis-ningstidenEfter folkeskolelovens § 20, stk. 2 påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for special-undervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge, hvis udvikling stillerkrav om særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler, i speci-alklasser eller for hvem undervisningen kun kan gennemføres med støtte i den overve-jende del af undervisningstiden.Regionsrådet i Region Sjælland har oplyst følgende om de tilbud som Regionsrådet driver:Tilbud somRegionsrådetdriverSynscenter Refsnæs, som driver 3 forskellige undervisningstilbud: 1) Børnespecialskolen,er et landsdækkende tilbud, som tilbyder undervisning efter FL § 20 stk. 3 til ca. 40 syns-handicappede elever. 2) Fyrrehøj, som er et efterskolelignende tilbud til 6 blinde/svagt-synede i alderen 15 til 20 år. Det er et to-årigt tilbud med fokus på afklaring af voksenli-vets muligheder, hvor der bl.a. lægges vægt på, at eleverne får kendskab til og brug afEDB i dagligdagen. 3) Voksenspecialskolen, der har 10 pladser og er en del af det lands-dækkende tilbud, som tilbyder specialundervisning efter Lov om specialundervisning tilvoksne i op til 3 år. Himmelev Behandlingshjem, som er et døgn- og dagtilbud rettet modbørn og unge indenfor autisme spektret. Tilbuddet har 17 døgnpladser og 3 dagpladsersamt en intern skole med 20 pladser. Skolen modtager børn og unge mellem 6 til 18 årmed udviklingsforstyrrelsen autisme eller psykosetruet personlighedsstruktur. Marjatta eret livslangt tilbud til børn, unge og voksne med et psykisk handicap - det vil sige udvik-lingshæmmede og mennesker med andre former for indlærings- og adfærdsforstyrrelser.Marjatta er selvejende med driftsaftale med Region Sjælland. Marjatta har to skoletilbud:1) Den interne skole har 47 elever og er et undervisningstilbud for udviklingshæmmedebørn og unge i alderen 6 - 18 år. Undervisningen lægger stor vægt på en særlig bevægel-sesform, eurytmien, der er udviklet af Rudolf Steiner, således starter hver skoletime medbevægelsesøvelser for at gøre kroppe klar til indlæring. 2) Ungdomsuddannelsen, som eren 3 årig værkstedsuddannelse for 15 unge. Tilbuddet er en mere praktisk orienteret ud-dannelse, hvor målet er, at de unge bliver i stand til at træffe de rigtige valg for deresfremtidige arbejdsliv. Børneskolen, som drives af Filadelfia efter overenskomst med Regi-on Sjælland. Der er tale om en landsdækkende specialskole med 10,5 pladser for børnmed epilepsi i alderen 6 - 16 år mens de er indlagt på Epilepsihospitalets børneafdeling.Herudover er der - ligeledes et landsdækkende - en specialskole med 11 pladser for børnmed ADHD/DAMP. På nedenstående tilbud tilrettelægges undervisningen specielt indivi-duelt; men undervisningen er ikke omfattet af specialundervisningsområdet: På Bakke-gården, som er en sikrede børn og ungeinstitution, er der en intern skole, hvis overordnet
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
84
målsætning er at skabe rammen for, at eleverne kan tilegne sig grundlæggende kulturellefærdigheder, opdrag til medansvar, ligeværd, demokrati og åndsfrihed samt forberede tilog afholde afgangsprøver. På Stevsnfortet, som ligeledes er en sikret børn og ungeinstitu-tion, er der også en intern skole. Målet for den enkelte elev er at motivere til fremtidigundervisning og at indhente så meget som muligt i de enkelte fag. Platangårdens Ung-domscenter er et integreret dag- og døgnbehandlingstilbud til unge i alderen 15 - 25 år.Til de 15 - 17 årige tilbydes i forbindelse med erhvervsafklaring et værkstedsophold kom-bineret med skolegang. Tilbuddet sigter på - som minimum - eksamener i dansk og ma-tematik kombineret med ophold på et eller flere af Platangårdens værksteder.Kommuner-nes oplysnin-ger om an-vendelsen iforhold tilmålgrupperFølgende figurer viser procentvis hvor mange kommuner, der har peget på en eller flerebestemte målgrupper til det enkelte tilbud.Kommunerne har i redegørelserne oplyst om på hvilke målgrupper kommunen anvenderde forskellige tilbud.
Enkeltintegrerede ordningerEnkeltinte-grerede ord-ningerPsykiskevanskeligheder11%Bevægelsesvanskeligheder10%Andre7%Generelleindlæringsvanskeligheder13%Udviklingsforstyrrelser13%Sociale ogmiljøbetingedevanskelighederLæse- og skrive13%vanskeligheder10%
SynsvanskelighederHøre10%vanskeligheder13%
Figur 98
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
85
Specialklas-serækker
Specialklasserækker
BevægelsesPsykiskevanskelighedervanskeligheder Andre4%7%5%Synsvanskeligheder7%Hørevanskeligheder11%Læse- og skrivevanskeligheder14%
Generelleindlæringsvanskeligheder25%
Sociale ogmiljøbetingedevanskeligheder13%
Udviklingsforstyrrelser14%
Figur 99
Specialskoler
Specialskoler
Psykiskevanskeligheder14%Bevægelsesvanskeligheder11%Synsvanskeligheder5% Høre
Andre3%
Generelleindlæringsvanskeligheder14%
Udviklingsforstyrrelser24%Sociale ogmiljøbetingedevanskeligheder19%
vanskelighederLæse- og skrive5%vanskeligheder5%
Figur 100
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
86
Andre kom-muners spe-cialklasser
Andre kommuners specialklasser
Psykiskevanskeligheder9%Bevægelsesvanskeligheder12%Synsvanskeligheder3%Hørevanskeligheder17%
Andre9%
Generelleindlæringsvanskeligheder20%
Udviklingsforstyrrelser15%Sociale ogLæse- og skrive miljøbetingedevanskeligheder vanskeligheder9%6%
Figur 101
Andre kom-muners spe-cialskoler
Andre kommuners specialskoler
Psykiskevanskeligheder14%
Andre7%
Generelleindlæringsvanskeligheder11%Udviklingsforstyrrelser22%
Bevægelsesvanskeligheder9%SynsvanskelighederHøre7%vanskeligheder16%
Sociale ogLæse- og skrive miljøbetingedevanskeligheder vanskeligheder7%7%
Figur 102
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
87
Landsdels-dækkendetilbud
Landsdelsdækkende tilbud
Psykiskevanskeligheder10%Bevægelsesvanskeligheder6%
Generelleindlærings UdviklingsAndre vanskelighederforstyrrelser3%6%10%
Sociale ogmiljøbetingedevanskeligheder6%
Synsvanskeligheder30%
Læse- og skrivevanskeligheder3%Hørevanskeligheder26%
Figur 103
Andre tilbud
Andre tilbud
BevægelsesvanskelighederLæse- og skrive0%vanskeligheder8%Sociale ogmiljøbetingedevanskeligheder42%
Hørevanskeligheder0%SynsvanskelighederPsykiske0%vanskeligheder25%Andre0%
Udviklingsforstyrrelser8%
Generelleindlæringsvanskeligheder17%
Figur 104
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
88
Andre tilbud dækker over skole-dagbehandling og undervisnings- og behandlingstilbudhos selvejende opholdssteder, dagbehandlingstilbud og behandlingshjem. Andre målgrup-per dækker over børn og unge med andre generelle indlæringsvanskeligheder.Kommuner-nes oplysnin-ger bevæg-grunde vedvisiteringenEnkeltinte-grerede ord-ningerFølgende figurer viser procentvis hvor mange kommuner, der har peget på en eller flerebestemte bevæggrunde til det enkelte tilbud.Kommunerne har i redegørelserne oplyst om hvilke bevæggrunde, der ligger til grund, nårkommunen visiterer til de forskellige tilbud.
Enkeltintegrerede ordninger
Der er ikke andrerelevante tilbud7%Barnet passer godti målgruppen22%
Andet4%
Forældres ønske20%
Økonomiskegrunde2% Det er det mestspecialiseredetilbud7%
Barnets ønske11%Nærhedsprincip27%
Figur 105
Specialklas-serækker
Specialklasserækker
Der er ikke andrerelevante tilbud Andet2%Barnet passer godt4%i målgruppen24%Økonomiskegrunde2%Det er det mestspecialiseredetilbud14%
Forældres ønske20%
Barnets ønske12%Nærhedsprincip22%
Figur 106
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
89
Specialskoler
Specialskoler
Der er ikke andrerelevante tilbud9%Barnet passer godti målgruppen23%
Andet3%
Forældres ønske25%
Økonomiskegrunde Det er det mest0%specialiseredetilbud22%
Barnets ønske9%Nærhedsprincip9%
Figur 107
Andre kom-muners spe-cialklasser
Andre kommuners specialklasser
Der er ikke andrerelevante tilbud16%Barnet passer godti målgruppen19%Økonomiskegrunde0%
Andet6%
Forældres ønske23%
Det er det mestspecialiseredetilbud16%
Barnets ønske10%Nærhedsprincip10%
Figur 108
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
90
Andre kom-muners spe-cialskoler
Andre kommuners specialskoler
Der er ikke andrerelevante tilbud14%
Andet6%
Forældres ønske17%Barnets ønske11%
Barnet passer godti målgruppen22%Økonomiskegrunde0%Det er det mestspecialiseredetilbud24%
Nærhedsprincip6%
Figur 109
Landsdels-dækkendetilbud
Landsdelsdækkende tilbud
Der er ikke andrerelevante tilbud16%Barnet passer godti målgruppen16%Økonomiskegrunde0%
Andet0%
Forældres ønske23%
Barnets ønske10%Det er det mestspecialiseredetilbud32%Nærhedsprincip3%
Figur 110
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
91
Andre
Andre
Der er ikke andrerelevante tilbud Andet0%13%Barnet passer godti målgruppen19%
Forældres ønske18%
Barnets ønske13%Økonomiskegrunde er det mestDet6% specialiseredetilbud13%Nærhedsprincip18%
Figur 111
Andre dækker over interne skoler på private dagbehandlingstilbud og dagbehandlingstil-bud, hvor de sociale vanskeligheder er af en karakter og sværhedsgrad, der kræver pla-cering uden for kommunen i et særligt miljø, der har ekspertise i at arbejde med elevensmiljøbetingede vanskeligheder.Hjemtagningaf elever4 kommuner har oplyst, at de har hjemtaget elever, der var optaget på andre kommunersspecialskoler/specialklasser.Årsagerne til hjemtagningen har været, at barnet passer godt ind i målgruppen i eget til-bud, nærhedsprincippet og økonomiske grunde.For så vidt angår landsdelsdækkende tilbud og tilbud på andre kommuners specialskolerhar endvidere forældrenes ønske haft betydning for hjemtagelsen.Ændring i vi-sitationen8 kommuner har oplyst, at de har gennemført ændringer i visitationen til tilbuddet omspecialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden.Kommunerne nævner om ændringerne bl.a. centrale visitationsudvalg, opsplitning afkommunen i 6 delområder hvor visitationen foretages, løbende forbedringer af visitati-onsproceduren, flere visitationer af gruppeordninger af støtte med henblik på at inkluderebørn i ”normal” tilstand, samt indførelse af en grundig beskrivelse af elevens sociale ogfaglige kompetencer sammenholdt med dokumentation for hvilke ting der er afprøvet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
92
Kommunerne har endvidere oplyst hvad ønskes opnået ved ændringerne.Formålet medde gennem-førte ændrin-ger i visitati-onenAndet (beskrivkort):At opnå9%besparelser13%At nedsættekapaciteten4%At ændre omfangetaf tilbudene22%
Formålet med de gennemførte ændringer i visitationen
At højne kvaliteten itilbuddet35%
At udvidemålgruppenAt øge kapaciteten 0%17%
Figur 112
Andet dækker over nærhedsprincippet.
Ventetid
9 kommuner oplyser, at der har været ventetid på at modtage tilbud om specialunder-visning i den overvejende del af undervisningstiden.
Ventetid op-gjort i uger302520151050
Ventetid på de enkelte målgrupper opgjort i uger - 2008
StevnsLoVo llanrdin dgborg
agKa elselundborgRoskilde
d
jre
xe
Greve
te
d
gs
gs
Fa
Le
in
or
R
db
Generelle indlæringsvanskelighederSocial og miljøbetingede vanskelighederHørevanskelighederBevægelsevanskelighederAndetFigur 113
G
ul
UdviklingsforstyrrelserLæse- og skrivevanskelighederSynsvanskelighederPsykiske vanskeligheder
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
93
O
ds
Sl
he
rre
un
d
I forhold til de anførte ventetider oplyser kommunerne supplerende bl.a., at der er sketen eksplosiv vækst i antallet af elever, der har specialpædagogiske behov, at ventetiderneikke kan være kortere, da både skole, elev og forældre skal forberedes og introduceres,samt at tallene må tages med det forbehold, at en del sager bliver forlænget på grund afforældreklager.Handicaprå-det i StevnsKommuneHandicaprådet i Stevns Kommune bemærker i sit høringssvar bl.a., at det er problematiski forhold til borgernes retssikkerhed, at der ikke foretages registrering af ventetider.
6.2.2 Undervisning af voksne med behov for specialundervisningSpecialun-dervisning forvoksneEfter lov om specialundervisning for voksne skal kommunalbestyrelsen sørge for, at per-soner med fysiske eller psykiske handicap, der er tilmeldt et folkeregister inden for amts-kommunen, eller som længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningsplig-tens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at af-hjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervis-ning).I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagentil deltagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform.Ved indgangen til skoleåret 2008/2009 udgjorde antallet af elever i Region Sjælland, dermodtager specialundervisning for voksne 17.093.Pr. 1. januar 2007 udgjorde antallet 10.762 og pr. 1. september 2007 udgjorde antallet11.350.Der er således sket en markant stigning fra 2007 til 2008 i antallet af elever, der modta-ger specialundervisning for voksne.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
94
Kommunerne har oplyst antallet af deltagere i de forskellige tilbudstyper.Følgende figurer viser antallet af deltagere fordelt på de forskellige tilbudstyper.Antal delta-gere i de for-skellige til-budstyper120001000080006000400020000
Antal deltagere i de forskellige tilbudstyper
Bevægelsesvanskeligheder
Generelle vanskeligheder
Læse- ogstavevanskeligheder
Hørevanskeligheder
Tale-, stemme- ogsprogvanskeligheder
Synsvanskeligheder
Udviklingsforstyrrelser
Sent erhvervethjerneskade
Sindslidende
Pr. 1. januar 2007Figur 114
Pr. 5. september 2007
Indgangen til skoleåret 2008/2009
Andetomfatter bl.a. døve og multihandicappede elever.Udviklingen fra 2007 til 2008 viser en mindre stigning i deltagere i tilbud vedrørendesynsvanskeligheder, tale-, stemme- og sprogvanskeligheder, sindslidende og andet.Der er derimod en meget markant stigning af deltagere med hørevanskeligheder. Antalleter steget fra 5.963 pr. 5. september 2007 til 10.961 ved indgangen til skoleåret2008/2009.Hvor tilbydesspecialunder-visningen706050403020100Udelukkende i egenkommuneI egen kommunesammen med tilbud iandre kommuner2007Figur 115
Kommunerne har oplyst om hvor kommunen tilbyder denne specialundervisning.
Fordelingen af placeringen af tilbuddet angivet i %6456
29
31
1370Udelukkende i andrekommuner0Andet
2008
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
95
Andet
Andetdækker over en kommune, der har undervisnings- og træffesteder i andre kommu-ner og en kommune, der fortsat varetager undervisningen selvom borgeren flytter til enanden kommune.Daandetsåledes svarer til tilbud udelukkende i egen kommune ses der ikke at være væ-sentlige ændringer fra 2007 til 2008.Ændringer ispecialunder-visningenKommunen oplyser, at undervisningen er rettet ind under STU-lovgivningen, således atuddannelsesforløbet er sat ind i elevens livssammenhæng og beskrevet gennem en uddy-bende uddannelsesplan. Uddannelsesplanen følges op i et tværgående samarbejde mel-lem berørte fagområder. Samarbejdet sikrer samtidig overgangen mellem forskellige lov-givninger og optimerer elevens udbytte af uddannelsesforløbet. Ændringen er sket for athøjne kvaliteten i tilbuddet.FremtidigeudfordringerDer pågår et grundigt arbejde i netværksgruppen vedrørende specialundervisning oghjælpemidler for at forberede området forud for 2010 hvor alle kommuner i Region Sjæl-land selv skal stå for specialundervisning for voksne. Fra 2009 bliver området antageligtakstfinansieret, men der drøftes både en evt. mulighed for at have en basisbetaling for atsikre de særlige fagmiljøer ikke går i opløsning. Kommunerne har ikke den særlige kom-petence i myndighedsafdelingerne til at løse visitationsopgaven fra 2009. Det drøftes omkommunerne kan købe opgaven eller en del af opgaveløsningen hos CSU. De få CSU´ersfagmiljøer der er på Sjælland kan få problemer hvis nogle af deres højtuddannede med-arbejdere(specialister) smutter ud til de større kommuner i nye jobs. De små kommunerkan også komme i klemme i forhold til hvordan de skal få ressourcer og f.eks. få én med-arbejder til et meget bredt specialområde, det er stort set en umulighed og meget skrø-beligt. Måske skal flere kommuner gå sammen om myndighedsopgaven? Hvis CSU løsnin-gerne som nu ikke kan fortsætte eller i en lidt anden variant end nu, så er der en stor ud-fordring i 2009. Et højtspecialliseret fagmiljø bliver opbygget over 5-10 år og det bør ikkebestå bare af én medarbejder, hvilket kan blive virkeligheden i flere mindre kommuner.Lejre Kommune har følgende bemærkninger til de fremtidige udfordringer på området:Alene en kommune har i 2008 gennemført ændringer inden for specialundervisningsom-rådet for voksne.
6.2.3 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behovUngdomsud-dannelse forunge medsærlige be-hov7 kommuner oplyser, at der har været stigende efterspørgsel på den 3-årige ungdoms-uddannelse.Flere kommuner nævner, at der nu er etableret visitationsudvalg, således at der er etsamarbejdsforum til at håndtere sagerne, der går på tværs af flere forvaltninger.Antal eleverKommunerne har i redegørelserne oplyst hvor mange elever, der var visiteret til under-visningen ved indgangen til skoleåret 2008/2009.Efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsentilbyde unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, en 3-årig ungdoms-uddannelse.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
96
Ifølge oplysningerne var der i alt visiteret 190 elever fordelt med 104 i egen kommune og86 til et tilbud i en anden kommune.Pr. 5. september 2007 var der i alt 129 elever der modtog undervisning fordelt på 81 til-bud i egen kommune og 48 tilbud i andre kommuner.Følgende figurer viser fordelingen mellem tilbud i egen kommune og tilbud i en andenkommune henholdsvis for elever der var visiteret til uddannelsen ved indgangen til skole-året 2008/2009 og elever der modtog undervisningen pr. 5. september 2008.Elever der varvisiteret tiluddannelsenved indgan-gen til skole-året2008/2009454035302520151050StevnsLoVo l l anrdin dgborgagKa elselundborgRoskildedjrexeGrevetedgsgsFaLeheOOdsherreddsrreund
Antal elever, der ved indgangen til skoleåret 2008/2009 varvisiteret til uddannelsen
in
or
R
I egen kommuneFigur 116
G
ul
db
I anden kommune
Elever, dermodtog un-dervisning pr.5. september20076050403020100jre
Elever, der modtog undervisning efter lov omungdomsuddannelse pr. 5. september 2007
Sl
SlagelseRoskilde
Greve
ns
te
un
gs
St
in
R
I egen kommuneFigur 117
G
ul
db
or
gs
I anden Kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
97
Fa
Le
ev
xe
d
d
Kommunerne har i deres redegørelser oplyst hvor mange unge der for skoleåret2008/2009 har søgt optagelse på uddannelsen.Antalansøgere2008/200960515040302120100dStevnsLoVo l l anrdin dgborgagKa elselundborgRoskildedjrexeGreveuntegsgsFaLeheOdsxeFaOdsherredrred
Antal ansøgere for skoleåret 2008/2009
36
241572606
17
17
4
5
4
in
or
R
Figur 118
Kommunerne har i redegørelserne oplyst hvorledes de visiterede til uddannelsen2008/2009 er fordelt på målgrupper.Visiteredefordelt påmålgrupper4035302520151050StevnsLoVo llanrdin dgborgKa elselundborgRoskildejredGreveteLegsgsund98
De visiterede fordelt på målgrupper
G
ul
db
in
or
R
Generelle indlæringsvanskelighederSociale og miljøbetingede vanskelighederHørevanskelighederBevægelsesvanskelighederAndetFigur 119
G
ul
db
UdviklingsforstyrrelserLæse- og skrivevanskelighederSynsvanskelighederPsykiske vanskeligheder
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
Sl
ag
Sl
Andetdækker over en der både er udviklingshæmmet, epilepsi, cerabral parese og synsvanskeligheder, en med Williams syndrom og 15 med vidtgående fysisk og (primært)psykisk handicappede, primært unge med autisme.Kommunerne har i redegørelserne oplyst årsagerne til at der vælges at visitere til et til-bud i andre kommuner.Årsager til vi-sitation tiltilbud i andre
Årsager til visitation til tilbud i andre kommuner
Vi har ikke selv fåetoprettetAndet (beskriv Vi har ikke selvUngdomsuddannelkort):kapacitetsen9%6%6%De har et merespecialiseret tilbud19%Det er efterforældre/den ungesønske22%Økonomiskeovervejelser0%Vi har ikke selv detrette tilbud38%
Figur 120
Andetdækker over, at visitationen sker i forlængelse af et tidligere forløb i en andenkommune.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
99
Kommunerne har redegørelserne oplyst om hvilke praktikophold kommunerne anvender iforbindelse med ungdomsuddannelsen.Fordeling afpraktikophold
Fordeling af praktikophold
Andet (beskrivkort):30%
Fortrinsvis ibeskæftigelses- ogdagtilbud forvoksne22%
Fortrinsvis i privatevirksomheder11%
Fortrinsvis ioffentligeinstitutioner m.m22%
Fortrinsvis irevalideringsinstitutioner og beskyttetbeskæftigelse15%
Figur 121
Kommunerne har i redegørelserne oplyst om hvor mange elever der samtidig er indskre-vet i døgntilbud.I hele Region Sjælland er 89 elever samtidig indskrevet i et døgntilbud. Heraf er 42 ind-skrevet i egen kommune og 47 i anden kommune.Følgende figur viser den kommunevise fordeling af om eleven er indskrevet i egen kom-mune eller anden kommune.Elever, dersamtidig erindskrevet i14121086420StevnsLoVo llanrdin dgborgagKa elselundborgRoskildedjrexeGrevetedgsgsFaLeheOdsrreund
Fordeling af elever, der samtidig er indskrevet i døgntilbud
in
or
R
Døgntilbud i egen kommuneFigur 122
G
ul
db
Døgntilbud i anden kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
100
Sl
Kommunerne har i redegørelserne afgivet oplysninger om elevernes forsørgelsesgrundlag.Elevernesforsørgelses-grundlag
Elevernes forsørgelsesgrundlag
Forsørget afforældre11%
Andet4%Kontanthjælp43%
Førtidspension34%Revalidering4%
Forrevalidering4%
Figur 123
Andetdækker over en elev der er familiesammenført til en flygtning, som ikke er beretti-get til førtidspension, men hvor der vurderes, at der ikke forefindes arbejdsevne og andreder ikke kan kategoriseres.
Gennemførteændringer i2008
5 kommuner har i 2008 gennemført ændringer i ungdomsuddannelsen for unge med sær-lige behov.4 kommuner har selv oprettet tilbud eller oprettet nye tilbud og en kommune har ændretvisitationen.Som årsager til ændringerne anfører kommunerne at højne kvaliteten i tilbuddet, øge ka-paciteten, opnå besparelser og få nogle lokale tilbud sat i gang.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
101
Afklaringsfor-løb
Ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdækkeden unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse.Kommunerne har i redegørelserne oplyst hvor lang et afklaringsforløb uddannelsen indle-des med.
Det gennem-snitlige afkla-ringsforløb iuger14121086420
Det gennemsnitlige afklaringsforløb i uger
d
StevnsLoVo llanrdin dgborg
agKa elselundborgRoskilde
d
jre
xe
Greve
un
te
gs
gs
Fa
Le
in
or
R
db
Figur 124
3 kommuner har oplyst, at der har været ventetid i 2008 på at modtage et tilbud omungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.En kommune har oplyst, at ventetiden er 12 uger for målgruppen elever med udviklings-forstyrrelser. En anden kommune har oplyst, at ventetiden er visitationstiden på ca. 4uger.Kommunerne har i redegørelsen oplyst hvorledes deres vurdering af ungdomsuddannel-sen er.Kommunerne har bl.a. svaret følgende:-Ungdomsuddannelsen minder om et forrevalideringsforløb eller et samværs ogaktivitetstilbud incl. specialundervisningstilbud, som kendes via beskæftigelses-lovgivningen og sociallovgivningen. Grundlaget i Lejre Kommune er for lille til atkunne vurdere, hvorvidt der konkret skønnes at være en kvalitativ forbedring afudviklingstilbuddet til de unge i forhold til tidligere indsatser.-Der er tale om en god mulighed for unge med særlige behov at blive ligestilletmed andre unge, men med hensyntagen til deres individuelle behov. Der erkommet mange udbydere på markedet, men også mange som ønsker at kunne fåtilbuddet. Det er derfor væsentligt hele tiden at være opmærksom på hvem ud-dannelsen er rettet imod.
G
ul
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
102
O
ds
Sl
he
rre
d
-
Bekendtgørelsen vedr. STU vil sikre alle unge en uddannelse. Der peges på UU-vejlederen som den fagperson, der skal sikre den unge en uddannelsesplan. UU-vejlederne får her en stor rolle, hvor vores erfaring er, at der ved samtaler mel-lem den unge, forældre og UU-vejledere implicit bliver lovet et forløb der ikke kanrealiseres i alle kommuner. Herved bliver den unge og/eller forældrene betænke-lige når der i egen kommune ikke er helt det samme tilbud, som UU-vejlederenomtaler, som det bedste for den unge. Det STU tilbud der ligger i de individuellekommuner, og som lever fuldt op til de lovmæssige krav, skal/bør som udgangs-punkt, være de tilbud UU-vejledere informerer om, og der laves en uddannelses-plan til. På denne måde sikres den unge en fortsat kontakt til sin hjemmebase, ogkommunen kan sikre en uddannelsesvifte bred nok til, at tilgodese de ønsker deunge har til uddannelse.
-
Vi synes at det er positivt at man lovgivningsmæssigt har ambitioner på vegne aten gruppe unge med et meget lavt funktionsniveau, og vi prøver at leve op tillovgivningens målsætninger. Vi må erkende, at den økonomi, der er fulgt med,langt fra er tilstrækkelig.
-
Et godt og sammenhængende uddannelsestilbud for unge som ellers ofte stårudenfor uddannelsessystemet.
-
De tilbagemeldinger, som UUV-medarbejderne får fra såvel deltagerne i ung-domsuddannelserne som deres forældre viser, at der er stor tilfredshed med ung-domsuddannelserne. Ligeledes vurderes det at der er stor faglighed på institutio-nerne, der udbyder STU og stor villighed til at matche de behov den enkelte ungehar.
--
Et godt tilbud, der samler nogle af "de sidste" unge op.For at afhjælpe den bureaukratiske proces ville det være ønskeligt, at der med vi-sitationen til uddannelsen fulgte et fast ydelse (en slags borgerløn). Efter endtuddannelse kunne man så tage stilling til et reelt forsørgelsesgrundlag. Desudensavnes en langt klarere definition af målgruppen - særligt med henblik på lovensformulering i § 1, stk. 3 "...og andre unge.." Der er ingen tvivl om at intentionenmed loven er god, men der er ikke taget højde for at så mange lovgivninger skalinteragere, hvilket gør udmøntningen af loven langsommelig og kompleks. Derud-over må man forvente en langt højere udgift på området, særligt i de tilfælde,hvor kommunen også skal betale for ophold. De fleste aktører, der tilbyder ud-dannelsen har en bodel tilknyttet, som de betragter som værende nødvendig,men som desværre også er en enorm udgift for kommunen. Det er et stort håb,at man vil revidere rammerne for denne lov, således at den administrativt bliverlettere at arbejde med.
-
Svært gennemskueligt område. Nogle leverandører sammenblander uddannelses-og botilbud.
-
Et godt tilbud, der tilvejebringer / motiverer til tværgående kommunal koordine-ring af disse unge.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
103
7. Særlige temaerVelfærdsministeren har bedt udviklingsrådene om i redegørelsen for 2008 at have særligtfokus på tilbud til personer med erhvervet hjerneskade.Undervisningsministeren har bedt udviklingsrådene have særlig fokus på specialundervis-ning og anden særligt tilrettelagt undervisning til unge og voksne med særlige behov.
Tema I
Udviklingsrådene skal beskrive og vurdere i hvilket omfang, der er sket ændringer i til-buddene og i de ydelser, der i 2008 er givet til børn, unge og voksne med erhvervet hjer-neskade, og hvilken betydning eventuelle ændringer har for indsatsen for de omfattedemålgrupper. Der tænkes på både midlertidige og varige botilbud, genoptræning og vedli-geholdelsestræning samt specialrådgivning.Udviklingsrådene skal bl.a. se på, om der er tilbud til personer med erhvervet hjerneska-de, som er blevet reduceret/udvidet eller nedlagt/planlagt nedlagt og hvorfor. Endvidereskal udviklingsrådene se på, om der er truffet beslutninger om etablering af nye kommu-nale eller regionale tilbud til personer med erhvervet hjerneskade. Endelig skal udviklings-rådene se på, om der er etableret tværfaglige samarbejder på området, om der er sketvæsentlige ændringer i kommunernes visitationspraksis, om der er en ensartet udvikling ikommunerne, og om der er forskel på hvilken rådgivning/genoptræning borgerne får i deenkelte kommuner.
Tema II
Loven om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov trådte i kraft 1. august2007, og herved blev unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov lige-stillede med andre unge, således at alle unge har mulighed for at gennemføre en ung-domsuddannelse.Udviklingsrådene skal i deres redegørelser for 2008 særligt behandle kommunernes brugaf uddannelsestilbud og praktiksteder, herunder hvilke tilbud, der anvendes ud over dekommunale institutioner, samt kommunernes inddragelse af elementer fra andre uddan-nelser i uddannelsesplanerne. Endvidere skal udviklingsrådene se på ungdomsuddannel-sens muligheder for at give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø.Kompenserende specialundervisning for voksne har været givet efter selvstændig lov si-den 1980. Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 er ansvaret for spe-cialundervisning for voksne placeret hos kommunalbestyrelsen, der skal sørge for, at derer tilbud til de borgere, der har behov herfor.Udviklingsrådene skal i 2008 have fokus på kommunikationscentrene og undervisningenaf hjerneskadede, samt om der er sket ændringer i de eksisterende institutioners betje-ning og serviceydelser vedrørende specialundervisning for voksne.Temaerne er en del af denne redegørelse.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
104
Det af velfærdsministeren udmeldte særlige tema er indarbejdet i de spørgsmål, som ud-viklingsrådene har bedt kommuner og regioner tage udgangspunkt i ved udarbejdelse afredegørelsen. – Da undervisningsministeren først udmeldte sit særlige tema efter udsen-delsen af spørgeskemaerne, har kommunerne skulle besvare de spørgsmål, der er rejst idette tema, i spørgeskemaets afsluttende fritekstfelt. Det er dog udviklingsrådets vurde-ring, at temaet er dækket af de øvrige spørgsmål i spørgeskemaet vedrørende specialun-dervisningsområdet.
7.1.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema IÆndringer i tilbuddene og i de ydelser, der i 2008 er givet til børn, unge ogvoksne med erhvervet hjerneskade, og hvilken betydning eventuelle ændringerhar for indsatsen for de omfattede målgrupper. Der tænkes på både midlertidigeog varige botilbud, genoptræning og vedligeholdelsestræning samt specialråd-givning.
KonklusionTema I
Udviklingsrådet kan konstatere, at der er uændret aktivitet på senhjerneskadeområ-det.Flere kommuner udnytter viften af tilbud i hele regionen.Der er endvidere fokus på organisering af visitationen og der sker en koordineringaf indsatsen både tværfagligt og -sektionelt.
7.1.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på børne- og ungeområdetÆndring i til-budKommunerne har i redegørelserne oplyst om hvorvidt der i 2008 er ændret i tilbud forpersoner med erhvervet hjerneskade på børne- og ungeområdet.12 kommuner har oplyst, at der ikke er sket ændringer.De øvrige kommuner beskriver følgende ændringer:•Der er nedsat et tværfagligt og tværsektorielt senhjerneskade-team. En sammen-hængende og koordineret indsats betyder både mere tilfredse borgere og øget ef-fektivitet i den samlede indsats.••Der træffes individuelle beslutninger på børneområdet.Der er tale om et tilfælde i 2008, hvor der konkret er udformet et individuelt til-bud til en dreng på 12 år. Der er ikke foretaget nogle generelle beslutninger somomhandler denne målgruppe. Der er ligeledes tale om en 16 årig dreng som harerhvervet hjerneskade. Antal børn og unge indtil 18 år er 2 i Lolland Kommune.•Der er nedsat et børnehjerneskadeteam som skal se på tilbud , øge viden omkringstøtte og indsats og kunne sætte ind som beredskab overfor børn/unge med er-hvervet hjerneskade.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
105
•
Der er udpeget én kontaktperson, der har deltaget i det landsdækkende netværkaf kontaktpersoner og har indsamlet viden om erhvervet hjerneskade. Kontakt-personen henviser til www.hjerne.dk. Der er planer om at udpege et tværfagligtvisitationsudvalg i samarbejde med Skole- børneforvaltningen. Der visiteres til til-bud til børn og unge med erhvervet hjerneskade. Der etableres samarbejde medvoksenområdet. Der er ganske få sager på området.
Kommunerne oplyser, at årsagerne til ændringerne er et ønske om at opnå en højnelse afkvaliteten, besparelser, ekspertise på området og sikre opmærksomhed på denne særligemålgruppe, så korrekt rådgivning og samarbejde om de enkelte sager sikres. Endvidereoplyser en kommune, at man vurderer, at det er meget svært at lave konkrete målsæt-ninger på dette område, eftersom der er tale om ganske få børn og unge som falder indunder denne målgruppe.Etablering afnye tilbudAlene en kommune har truffet beslutning om at etablere nye tilbud til børn- og unge mederhvervet hjerneskade.Kommunen har ansat en hjerneskadekoordinator og neuropsykolog på voksenområdet,som skal have et særligt fokus på kommunens indsats over personer med erhvervet hjer-neskade og medvirke til at styrke og udvikle indsatsen i de kommende år.Ændring i vi-sitations-praksisKommunerne har i redegørelserne oplyst om hvorvidt der i 2008 er sket væsentlige æn-dringer i kommunens visitationspraksis.13 kommuner oplyser, at der visiteres på samme måde som før kommunalreformen.De 4 øvrige kommuner oplyser, at de i højere grad benytter viften af tilbud i hele regio-nen.Figuren neden for viser kommunernes oplysninger om hvad kommunen ønsker at opnåved disse visitationsændringer.Årsag til æn-dringer i visi-tationsprak-sis
Årsag til ændringer i visitationspraksis
Andet (beskrivkort):At opnå9%besparelser18%At ændre omfangetaf tilbudene0%At nedsættekapaciteten0%At øge kapaciteten9%At udvide At reduceremålgruppen målgruppen0%0%
At give tilbud afmeget høj faglighed37%
At give tilbud der eri nærområdet27%
Figur 125
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
106
Roskilde Kommune har supplerende tilføjet, at man ønsker at sikre kvalitet i tilbuddeneog sikre viden og rådgivning i Roskilde Kommune. Sikre hurtig lokal løsning, når de førsteudfordringer er overstået. Det er vedligeholdelsestræning gerne i det tidligere tilbud, sombarnet eller den unge havde før ulykken.Slagelse Kommune har supplerende tilføjet, at kommunen generelt har et øget fokus påområdet og prioriterer i den forbindelse målrettet hjemmetræning, som kan medvirke tilen massiv indsats i nærmiljøet, så den senhjerneskadede kan fastholde og bruge egetnetværk samtidig med at flest mulige færdigheder generhverves.RegionsrådetRegionsrådet oplyser, at man ikke har ændret på tilbud for personer med erhvervet hjer-neskade i 2008.
7.1.3 Beskrivelse og analyse af udviklingen på voksenområdetÆndring i til-budKommunerne har i redegørelserne oplyst om hvorvidt der i 2008 er ændret i tilbud forpersoner med erhvervet hjerneskade på voksenområdet.14 kommuner har oplyst, at der ikke er sket ændringer.De øvrige kommuner beskriver følgende ændringer:••Bruger tilbud i andre kommuner.Kommunen har i 2008 et særligt fokus på senhjerneskadeområdet med henblik påat styrke og prioritere indsatsen i løbet af de kommende år. Der er i 2008 udar-bejdet en plan for området for den fremtidige kommunale indsats på området. Iforlængelse af dette arbejde er der ansat en hjerneskadekoordinator og en neuro-psykolog.••Der er nedsat en tværgående gruppe der skal skabe overblik over området og ko-ordinere indsatsen.Faxe Kommune oplyser, at formålet med ændringen er at implementere en regio-nal og landsdækkende neurorehabiliteringsenhed på Boligerne Kildebakken, somvil bestå af tre enheder, der samarbejder om levering af rehabiliteringsydelser.Enheden vil arbejde tæt sammen med kommunens centrale visitati-on/koordination på hjerneskadeområdet. Neurorehabiliteringsenheden placeres påBoligerne Kildebakkens 2. sal, som i 2008/2009 ombygges til 12 to-rumsboligerog 2 ét-rumsboliger med eget badeværelse og køkken. Godkendelsesgrundlagetfor ændring Den 8. februar 2007 godkendte Byrådet at ombygningen af boligerne”Kildebakken” principbesluttes, og detailprojektering igangsættes indenfor de an-givne økonomiske rammer, og at Omsorgsudvalget godkender endeligt byggepro-gram for ombygningen. Den 11. oktober 2007 godkendte Byrådet i forbindelsemed godkendelse af rammeaftalen på det sociale område, en gradvis udvidelse afpladsantallet på Kildebo fra 6 pladser i 2007 til 14 pladser i 2010. Den 27. sep-tember 2007 godkendte Regionsrådet rammeaftalen for 2008 og derigemmenovennævnte udvidelse af pladsantallet. Pladserne videreudvikles som specialise-rede regionalt fase 3 neurorehabiliteringstidbud, der indeholder udredning, træ-ning og rådgivningsopgaver i forhold til personer med erhvervet hjerneskade. Den18. marts 2008 godkendte omsorgsudvalget igangsætningen 2. sals modernise-ring på Boligerne Kildebakken. Ombygningen er igangsat pr. 18. maj 2008. Det
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
107
lovmæssige grundlag Kildebo ( navnet på den nye rehabiliteringsenhed) Kildeboetableres efter Servicelovens § 107 Dagtræningstilbud ”Hjerneholdet”. Hjernehol-det etableres efter servicelovens § 104 stk.1 ”Kommunalbestyrelsen skal tilbydeaktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbed-ring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene”. Hjerneholdet vil også væreomfattet af den regionale forsyningsforpligtelse og i henhold til servicelovens § 6skal indgå i den årlige rammeaftale med Region Sjælland. Støttekorpset Vil etab-leres efter servicelovens § 85 stk. 1. ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp,omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til perso-ner, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne eller særlige sociale problemer” De 3 enheder som udgør neurorehabili-teringsenhed vil have følgende indhold og målgrupper: Kildebo: Rehabilitering afvoksne under døgnophold med erhvervet hjerneskade. Tilbuddet henvender sig tilpersoner fra Faxe kommune og andre kommuner i Danmark. Et ophold på Kildeboer midlertidigt og aftales for tre måneder ad gangen. Den samlede varighed af re-habiliterings og træningsophold ligger normalt mellem 3-18 måneder. Kildebo vil,når det er fuldt implementeret, have 14 døgnpladser. Kildebo vil også tilbydekortvarig afdækkende afklaringsophold (1-2 uger). I den periode vurderes klien-ten af det tværfaglige personale, som efterfølgende giver forslag til videre foran-staltninger i hjemkommunen. Denne del planlægges etableret i slutningen af2009. Træningen på Kildebo tager udgangspunkt i hverdagens aktiviteter (per-sonlig ADL, indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring, økonomistyring m.m.). I for-bindelse med disse aktiviteter trænes klienten kognitivt og socialt, med henblik påat opnå en højere grad af selvstændighed i livsførelsen. Træningen planlægges oggennemføres i samarbejde med det tværfaglige personale (ssa. ssh, pædagog,ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver, speciallærer/talepædagog, neuropsy-kolog, neurolog og psykiater). ”Hjerneholdet”: Et aktivitetstilbud til voksne mederhvervet hjerneskade. Hjerneholdet er et tilbud om dagundervisning af voksnemed erhvervet hjerneskade. Målgruppen er borgere i Faxe kommune og beboerepå Kildebo. Hjerneholdet er et åbent hold, med plads til 7-10 elever ad gangen.Visitation til undervisningen foretages af hjerneholdets leder. Undervisningen hartil formål: At give eleverne forståelse for følgerne af deres hjerneskade, at trænespecifikke kognitive dysfunktioner, at træne elevernes kompetence til at indgå ien social sammenhæng. Undervisningen på Hjerneholdet varetages som et sam-arbejde mellem Faxe Kommune og Videncenter for Specialpædagogik. Ved behovkan Hjerneholdet få neurofaglig bistand fra Kildebo’s personale (fx ergoterapeutfysioterapeut, socialrådgiver, neuropsykolog og neurolog. Støttekorps: Støtte-korpset yder støtte i eget hjem til personer med erhvervet hjerneskade. Tilbuddeter rettet til borgere i Faxe kommune. Støttekorpset består af en temaleder og entværfagligt sammensat personalegruppe (fx pædagog, ssa, ssh, ufaglærte), somsamarbejder om varetagelse af korpsets opgaver. Ved behov får støttekorpsetneurofaglig bistand fra Kildebos personale (fx ergoterapeut, fysioterapeut, social-rådgiver, neuropsykolog, speciallæge). Støttekorpsets medarbejdere modtagerløbende undervisning/supervision. Implementeringsplanen vil strække sig over 2år, hvor pladsantal gradvis udvides; Årstal 2008, 2009, 2010. Pladsantal 8 plad-ser, 10 pladser, 14 pladser.Kommunerne oplyser, at årsagen til ændringerne er at højne kvaliteten i tilbuddet, at øgekapaciteten, samt at opkvalificere den faglige indsats på området og dermed styrke denmålrettede indsats for borgerne.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
108
Etablering afnye tilbud
4 kommuner har truffet beslutning om at etablere nye tilbud til voksne personer med er-hvervet hjerneskade.Kommunerne har beskrevet de nye tilbud således:•Der er udarbejdet en plan med 15 konkrete indsatsområder, som indeholder for-slag til etablering af botilbud og genoptræningspladser. Udvikling af arbejds- ogfritidsmuligheder og etablering af et specialiseret støttekorps. Formålet er at styr-ke den helhedsorienterede indsats på området.••Vi har ikke oprettet et nyt tilbud men har udvidet, moderniseret og opkvalificeretet eksisterende tilbud, således at det fungerer som et nyt tilbud.Der er besluttet at ansætte en sen-hjenerskade-koordinator (ansættes pr. 1-4-09) og nedsætte et hjerneskadeteam (er startet op primo 2009). Koordinatorenskal fungere som én indgang til kommunen for borgere, der er ramt af en nyhjerneskade, samt koordinere indsatsen for de hjerneskadede internt i kommu-nen. Hjerneskadeteamet er nedsat for at kunne lave en koordineret, god, tvær-faglig planlægning af den kommunale genoptræning af den hjerneskadede, isærmhp. de komplicerede tilfælde. Pga. nye snitflader i lovgivningerne og internt iadministrationen, samt erfaring for at de komplekse forløb på senhjerneskadedeer meget komplekse og meget tværfaglige, er det besluttet at sætte ind her.•Der er primo januar 2009 oprettet målrettet dagcenter tilbud til 4 borgere mederhvervet hjerneskade under 67 år.
Ændring i vi-sitations-praksis
Kommunerne har i redegørelserne oplyst om hvorvidt der i 2008 er sket væsentlige æn-dringer i kommunens visitationspraksis.10 kommuner oplyser, at der visiteres på samme måde som før kommunalreformen.6 kommuner oplyser, at de ønsker at samle indsatsen i kommunens egne tilbud og 1kommune oplyser, at de i højere grad benytter viften af tilbud i hele regionen.Kommunerne har oplyst følgende om de gennemførte ændringer:••Visitationen i forhold til personer med erhvervet hjerneskade er nu samlet i ettværsektorielt teamDer er aftalt en koordineret indsats, hvor alle relevante aktører - sygedagpenge-området, borgerservice, træning og Voksenhandicap - inddrages tidligst muligt ogsikre en fælles målrettet indsats.•Kommunen visiterer ikke helt som før, da der efter kommunalreformen er nedsatet visitationsudvalg bestående af fagcenterchefen, en repræsentant for myndig-hedsfunktionen og lederne af de decentrale tilbud.••Der er startet et tværfagligt samarbejde i Lejre Kommune mellem flere afd.Planer om etablering af eget tilbud til målgruppen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
109
Figuren neden for viser kommunernes oplysninger om hvad kommunen ønsker at opnåved disse visitationsændringer.Årsag til æn-dringer i visi-tationsprak-sisAt øge kapaciteten6%At reduceremålgruppen0%At udvidemålgruppen0%At give tilbud der eri nærområdet22%At give tilbud afmeget høj faglighed28%
Årsag til ændringer i visitationspraksisAt nedsættekapaciteten0%At ændre omfangetaf tilbudeneAt opnå 0%besparelser11%
Andet (beskrivkort):33%
Figur 126
Kommunerne har suppleret tilføjet at årsagerne er at optimere indsatsen på området, atfinde det bedst egnede tilbud til de pågældende borgere, at sikre fuld vidensudnyttelse ogerfaringsopsamling i kommunens opgavevaretagelse i forhold til borgere med særlige be-hov, at sikre styringsmuligheder i opgavevaretagelsen samt at sikre, at der bliver foreta-get en individuel helhedsvurdering af en borger og at få lavet en visitation og dermed enbevilling, som passer til borgerens funktionsniveau og behov.Kommunerne har afgivet følgende supplerende bemærkninger til området:•••Et område som skal finde sit ståsted og niveau i kommunen.Kommunen giver mulighed for specialiseret støtte i egen bolig (§ 85).Det er vurderingen, at der ikke er nok underlag til et egentligt selvstændigt botil-bud til denne målgruppe. Men vi overvejer at oprette mindre tilbud og samarbej-der med andre kommuner og bruger tilbud der.•Lejre Kommune har ikke et hjerneskade-team. Lejre Kommune er en mindrekommune. I stedet for et hjerneskade-team er der etableret et samarbejde påtværs bl.a. mellem jobcenter og visitationsafd.•Kommunen har driftsaftale med det lokale Roskilde Hjerneskadecenter, hvor derkøbes ydelser som vurderinger, træningsforløb etc. I kommunens hjerneskade-team deltager en neuropsykolog fra Hjerneskadecentret.•Planer om at etablere eget tilbud på området. Pladstallet er endnu ikke fastlagt ogetableringen af tilbuddet er endnu ikke politisk vedtaget. Af kommunens vedtagneservicestrategi fremgår, at der skal udarbejdes et forslag til politisk behandling.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
110
•
Der samarbejdes i øjeblikket lokalt mellem Socialcenter, voksenspecialskole m.flom at etablere en bedre koordinering af de i kommunen eksisterende tilbud ogudvikling af eksisterende tilbud.
•
Næstved Kommune overtog i 2007 en virksomhed for målgruppen og har såledeset center med 21 boliger samt træningsfaciliteter og dagcenter m.v. Desuden hardette center i umiddelbar (ca. 50 - 100 m) tilknytning en bebyggelse 12 handi-capegnede (og specielt indrettede) boliger (rækkeshus-lejligheder) og desuden etbofællesskab med 6 individuelle boliger på en anden lokation. På denne baggrundhar kommunen en høj dækningsgrad og udbyder også en stor del af disse plad-ser.
Regionsrådet
Regionsrådet oplyser, at man ikke har ændret på tilbud for personer med erhvervet hjer-neskade i 2008.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
111
7.2.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema IIKommunernes brug af uddannelsestilbud og praktiksteder efter lov om ung-domsuddannelser for unge med særlige behov, herunder hvilke tilbud, der an-vendes ud over de kommunale institutioner, samt kommunernes inddragelse afelementer fra andre uddannelser i uddannelsesplanerne. Endvidere skal udvik-lingsrådene se på ungdomsuddannelsens muligheder for at give den unge til-knytning til et ungdomsmiljø.Udviklingsrådene skal endvidere have fokus på kommunikationscentrene og un-dervisningen af hjerneskadede, samt om der er sket ændringer i de eksisterendeinstitutioners betjening og serviceydelser vedrørende specialundervisning forvoksne
KonklusionTema II
Udviklingsrådet kan konstatere, at flere kommuner nu har oprettet særlig tilrettelagtundervisningsforløb (STU). Det er dog fortsat på et lavt niveau.Udviklingsrådet er i forbindelse med en temadrøftelse om STU blevet oplyst, at der fo-regår kompetenceudvikling i UU-centrene der understøtter en professionalisering afunderviserne. Dette forhold finder udviklingsrådet meget tilfredsstillende.I ca. halvdelen af de etablerede forløb er forsørgelsesgrundlaget kontanthjælp svaren-de til SU-niveauet, hvilket udviklingsrådet finder problematisk, da det kan forhindre,at uddannelsesforløb realiseres alene som følge af et utilstrækkeligt forsørgelses-grundlag.Udviklingsrådet anbefaler, at der findes en løsning på problemet med forsørgelses-grundlaget.Endvidere anbefaler udviklingsrådet, at udbudsmulighederne yderligere synliggøresved brug af tilbudsportalen.Udviklingsrådet vil fortsat følge udviklingen på området.
7.2.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på områdetBeskrivelsen og analysen er foretaget i afsnittene 6.2.2 og 6.2.3.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
112
8. Sammenfatning og fremtidige fokusområder
Sammenfat-tende kon-klusioner
I udviklingsrådets redegørelse for 2007 konkluderede rådet, at kommunerne har løstopgaven på tilfredsstillende måde, og at den nye struktur overordnet set ikke har haftnegative konsekvenser for borgerne.På baggrund af beskrivelsen i denne redegørelse om udviklingen fra 2007 til 2008 ogmedlemmernes kendskab til områderne når udviklingsrådet samme resultat. Overord-net set er der stabilitet på områderne. På en række områder ses en tendens til øgetanvendelse af tilbud i andre kommuner hvor det er fordelagtigt for borgeren af hensyntil bl.a. kvaliteten i tilbuddet.Udviklingsrådet vil dog i tiden fremover sætte særlig fokus på følgende områder:
Fremtidigefokusområder
•Brug af VISO•Kommunernes tilsyn med plejefamilier og private botilbud•Personer under 50 år, der er indskrevet i de almindelige plejeboligtilbud•Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov•Sagsbehandlingstider.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
113
Bilag 1. Tilbud i rammeaftalen for Region SjællandTilbuddene i rammeaftalen for Region Sjælland omfatter følgende målgrupper:Efter lov om social service--------Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, §§ 103-104Midlertidige botilbud, § 107, stk. 2Længerevarende botilbud, § 108Kvindekrisecentre, forsorgshjem m.v., §§ 109-110Særlige dag- og klubtilbud, §§ 32 og 36Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ogsikrede døgninstitutioner for børn og unge, § 67, stk. 2 og 3Behandling af stofmisbrugere, § 101Specialrådgivningsydelser og hjælpemidler, §§ 10-12 og 112
Efter almenboligloven-Almene ældreboliger, der er særlig indrettet mhp. at betjene personer med betydeligog varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Efter folkeskoleloven-Specialundervisning og socialpædagogisk bistand, § 20, stk. 3 (lands- og landsdels-dækkende tilbud)
Efter lov om specialundervisning for voksne--Specialundervisning for voksne, § 1, stk. 2 (lands- og landsdelsdækkende tilbud)Specialundervisning for voksne, § 1, stk. 1 (regionale tilbud til personer med tale-,høre- eller synsvanskeligheder)
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
114
Bilag 2. Medlemmer af Udviklingsrådet i Region SjællandFaxe kommune:Omsorgsudvalgsformand Ivan LillengGreve kommune:Social- og Sundhedsudvalgsformand Kai O. SvenssonGuldborgsund kommune:Social- og Sundhedsudvalgsformand Bent JørgensenHolbæk kommune:Formandviceborgmester Jens StenbækKalundborg kommune:Socialudvalgsformand Gunver JensenKøge kommune:Social- og Sundhedsudvalgsformand Randi HansenLejre kommune:Social-, Sundheds- og Ældreudvalgsformand Virginia HolstLolland kommune:Børne- og Skoleudvalgsformand Tom LarsenNæstved kommune:Viceborgmester Hans R. HansenOdsherred kommune:Børne- og Skolechef Gitte LøvgrenRingsted kommune:Børne- og Undervisningsudvalgsformand Tulle OlsenRoskilde kommune:Socialudvalgsformand Jakob BojsenSlagelse kommune:Handicap og Socialpsykiatriudvalgsformand Jørgen AndersenSolrød kommune:Social- og Kulturudvalgsformand Naima SimringSorø kommune:Familieudvalgsformand Søren AndersenStevns kommune:Viceborgmester Lars P. Asserhøj
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
115
Vordingborg kommune:Socialudvalgsformand Ib JohansenRegion Sjælland:Anne Marie HansenHedvig KoefoedVibeke Greve KristensenNæstformandSøren EriksenPalle VejleboDe Danske Samvirkende Invalideorganisationer:LEV -NæstformandSytter KristensenDanske Døves Landsforbund - Klaus HårdellOrdblindeforeningen - Stella StengaardSIND - Ingelise SvendsenSkole og Samfund:Morten LøvschallForældreLandsforeningen:Bente BachLandsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere:Hanne Wiingaard
Udviklingsrådets sekretariat:Statsforvaltningen SjællandDronningensgade 304800 Nykøbing F72 56 76 00E-mail: [email protected]Specialkonsulent Carsten Kruse, direkte nr. 72 56 76 16
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
116
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
117
StatsforvaltningenSjælland
Dronningensgade 304800 Nykøbing FTel 7256 7600[email protected]www.statsforvaltning.dk
