Ministeren

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

www.vfm.dk

 

 

 

Dato: 3. april 2009

 

 J.nr. 2007-2690

Socialudvalget

 


 

Modernisering og afbureaukratisering af regler om handicapbiler

 

Som led i kvalitetsreformen blev det besluttet at gennemføre en modernisering og afbureaukratisering af regler om støtte til køb af handicapbil.

 

På finansloven for 2009 blev der derfor afsat 2 mio. kr. i 2009 til undersøgelse af regler om støtte til køb af handicapbil samt 15 mio. kr. fra 2010 og frem til forenkling og modernisering af reglerne.

 

Efter en udbudsrunde er der indgået aftale med Deloitte, som har påbegyndt kortlægningen af sagsforløbet i sager om støtte til køb af handicapbil, samt den konkrete udmøntning af reglerne. Kortlægningen forventes at foreligge i løbet af april måned og vil indgå i det endelige lovforslag om modernisering og afbureaukratisering af regler om støtte til køb af handicapbil.

 

Igangsættelsen af undersøgelsen betyder, at det ikke er muligt at fremsætte lovforslag om modernisering og afbureaukratisering af regler om støtte til køb af handicapbil i foråret 2009, som det ellers var forudsat i finanslovsoplægget. Forslaget vil i stedet blive fremsat i efteråret 2009.

 

Forslaget forventes fortsat at træde i kraft fra den 1. januar 2010 som oprindeligt forudsat i finanslovsoplægget.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Karen Jespersen