Fremsat den {FREMSAT} af Karen Jespersen

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Bemyndigelse til at fastsætte regler om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere efter §§ 95 og 96 til borgerstyret personlig assistance)

 

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008, som bl.a. ændret ved § 1, nr. 8-11, i lov nr. 549 af 17. juni 2008 og senest ved lov nr. 1118 af 26. november 2008, foretages følgende ændringer:

 

1. § 95 stk. 6, ophæves.

2. Efter § 96 indsættes før overskriften Ledsagelse og kontaktperson:

Ȥ 96 a. Velfærdsministeren kan fastsætte regler for kommunalbestyrelsens udmÃ¥ling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96, herunder udgifter til hjælpernes løn- og ansættelsesforhold, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiveropgaver og administrative opgaver mv. samt til dækning af andre udgifter for borgeren, der er forbundet med at modtage hjælpen i form af tilskud til borgerstyret personlig assistance.

Stk. 2. Tilskud til borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 udbetales månedsvis forud. Velfærdsministeren kan fastsætte regler om udbetaling, regulering, regnskab og eventuel tilbagebetaling af tilskud til borgerstyret personlig assistance.

§ 96 b. Hvis en borger, der er tilkendt borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96, dør, bortfalder tilskuddet til ansættelse af hjælpere ved udgangen af den mÃ¥ned, hvor dødsfaldet er sket. Kommunalbestyrelsen dækker eventuelle udgifter til hjælpere i minimum en mÃ¥ned efter udgangen af den mÃ¥ned, hvor dødsfaldet er sket.

Stk. 2. Velfærdsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af tilskuddet i forbindelse med dødsfald.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Formålet med forslaget er at sikre en bemyndigelse til at fastsætte bindende regler for kommunalbestyrelsens udmåling af tilskuddet til borgerstyret personlig assistance (BPA), så kommunalbestyrelsen udmåler et tilskud, der reelt gør det økonomisk muligt for borgere med BPA at rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere med de fornødne kvalifikationer. Forslaget skal desuden sikre, at det udmålte tilskud tager højde for de øvrige elementer, der indgår i ansættelse af hjælpere i en BPA-ordning. Forslagets målgruppe er personer med et omfattende hjælpebehov, som modtager hjælp efter §§ 95 og 96. Der er i dag cirka 1.200 personer, der modtager hjælp efter § 96, og 900 personer, der modtager hjælp efter § 95.

BPA blev vedtaget med lov nr. 549 af 17. juni 2008 (L 154, Folketingstidende Tillæg A s. 5386, Tillæg B, s. 1156, Tillæg C s. 1034). Med denne lov gives der fra 1. januar 2009 mulighed for, at borgere, som modtager hjælp i form af et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens §§ 95 og 96, kan indgå aftale om at overdrage tilskuddet til ansættelse af hjælpere til en nærstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver i arbejdsretlig forstand for hjælperne.

Med reglerne om BPA bliver der dermed et behov for, at borgerens tilskud, der hidtil alene har dækket udgifter til ansættelse af hjælpere i hjemmet og de deraf afledte udgifter til f.eks. forsikring, ledsagelse mv., fremover også skal omfatte udgifter til betaling for varetagelse af arbejdsgiveropgaver og øvrige administrationsudgifter til foreninger og private virksomheder, der indgår en aftale med borgeren om at udføre denne opgave.

Det foreslås derfor at give velfærdministeren mulighed for at fastsætte regler om, at der ved udmåling af tilskud også skal indgå sådanne udgifter.

Baggrunden for forslaget er endvidere, at det har vist sig, at den kommunale praksis for udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere efter serviceloven §§ 95 og 96 er meget forskellig. Det skyldes, at der ikke er fastsat bindende regler for udmåling af støtte til ansættelse af handicaphjælpere.

Hvor stort set alle kommuner hidtil har taget udgangspunkt i samme timeløn (ud fra niveauet for uuddannet plejepersonale), er der i praksis store forskelle særligt i forhold til aflønning i nattetimer (brug af rådighedsløn frem for løn inklusive nattillæg), mulighed for arbejdsmarkedspension og løn under sygdom for handicaphjælperne. Dette har medført, at mange borgere oplever, at det i stigende grad er blevet vanskeligt at rekruttere og fastholde hjælpere med de løn- og ansættelsesvilkår, udmålingen har givet borgeren mulighed for at tilbyde.

Handicaporganisationer og faglige organisationer på området har derfor gennem de senere år peget på, at den kommunale udmåling af tilskud og de heraf afledte løn- og ansættelsesforhold for handicaphjælpere er en væsentlig barriere for BPA. Det skyldes, at lønforholdene, særligt med den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, gør det vanskeligt for borgerne at rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere. Dermed kan intentionerne med BPA om at sikre borgeren en selvstændig tilværelse med mulighed for et aktivt liv blive modvirket.

Det foreslås derfor at give velfærdsministeren en bemyndigelse til at fastsætte bindende og mere ensartede udmålingsregler for tilskuddet til BPA.

Hensigten er at sikre, at kommunalbestyrelsen udmåler og udbetaler et tilskud til borgere med BPA, der gør det økonomisk muligt at rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere. Formålet hermed er at sikre, at borgere med omfattende funktionsnedsættelser, der modtager hjælp i form af BPA, reelt får mulighed for at fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. 

Herudover foreslås fastsat i loven, at tilskuddet udbetales månedsvis forud, så borgere, nærstående, foreninger og private virksomheder sikres de nødvendige økonomiske rammer for at ansætte hjælpere til BPA. Det foreslås desuden, at velfærdsministeren kan fastsætte regler for udbetaling og regulering af tilskuddet, for aflæggelse af regnskab og for eventuel tilbagebetaling af midler, der er udbetalt til ansættelse af hjælpere.

Endelig foreslås regler for ophør af tilskud til BPA i tilfælde af dødsfald. Hensigten er at undgå, at f.eks. nærstående, der har fået overdraget tilskuddet til ansættelse af hjælpere til BPA, som arbejdsgivere skal udrede løn i opsigelsesperioden til de ansatte hjælpere uden at modtage tilskud til dækning af denne udgift. Ændringen betyder, at disse nærstående ikke bliver pålagt økonomiske byrder i forbindelse med dødsfald. Det foreslås desuden, at velfærdsministeren kan fastsætte regler for, hvem tilskuddet udbetales til i forbindelse med dødsfald.

Lovforslaget er en udmøntning af en del af satspuljeaftalen for 2009.

2. Gældende ret og lovforslagets indhold

Lovforslaget ændrer ikke på, at hjælp efter servicelovens §§ 95 og 96 er en kommunal opgave og et kommunalt ansvar. Kommunalbestyrelsen skal derfor føre tilsyn med hjælp ydet efter disse bestemmelser.

Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen udbetale tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 6, på baggrund af anslåede udgifter. Det fremgår dog af bemærkningerne til serviceloven (lov nr. 454 af 10. juni 1997, L 229, Folketingstidende Tillæg A s. 4906, Tillæg B, s. 1185, Tillæg C s. 833) at tilskuddet skal tage udgangspunkt i de udgifter, der er forbundet med den pågældende foranstaltning. Det forudsættes desuden, at tilskuddet maksimalt kan udgøre et beløb, der svarer til kommunens udgift i forbindelse med levering af tilsvarende serviceydelser efter §§ 83 og 84. Kommunen skal ved beregningen af dette beløb tage hensyn til alle de udgifter, der er forbundet med at udføre opgaverne, herunder også udgifterne til administration mv. i forbindelse med udførelsen.

Efter servicelovens § 96 er der ikke fastsat regler for udmålingen eller udbetalingen af tilskuddet. Det fremgår dog af Ankestyrelsens praksis på området, at kommunalbestyrelsens udmåling skal være tilstrækkelig til at sikre, at borgeren har mulighed for at ansætte de nødvendige hjælpere. Det fremgår desuden af Vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig støtte til voksne, at der i udmålingen af beløbene skal tages højde for de udgifter, der følger af anden lovgivning, som f.eks. skat, ferie og feriepenge mv. efter ferieloven, ATP, forsikringer mv.

Grundlaget for udmålingen efter § 95 er hjælp efter §§ 83 og 84. Kommunalbestyrelsen skal som grundlag for afgørelsen tage afsæt i servicelovens krav om, at formålet med hjælpen er at yde en helhedsorienteret indsats med tilbud, der er afpasset den enkelte borgers behov. Lovforslaget medfører ingen ændringer heri.

Lovforslaget medfører ingen ændringer i, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at foretage en nøje individuel og helhedsorienteret behovsvurdering, med udgangspunkt i hvad den enkelte selv kan klare. I vurderingen skal der tages stilling til, hvilke funktioner hjælperne skal dække, i hvor mange timer og på hvilke tidspunkter hjælpen ydes. Vurderingen skal ses i sammenhæng med formålet med BPA om at skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens mulighed for at leve et så normalt og selvstændigt liv som muligt. Udmålingen af hjælpen skal foretages i et samarbejde med borgeren og med fornøden sagkundskab og bistand fra personer, med kendskab til formålet og funktionen med den borgerstyrede personlige assistance.  

Med forslaget er det hensigten at etablere en adgang til at fastsætte bindende og mere ensartede regler for kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud efter servicelovens §§ 95 og 96. Lovforslaget indeholder derfor en hjemmel for velfærdsministeren til at fastsætte regler om udmåling af tilskud, der dækker såvel udgifter til hjælpernes løn- og ansættelsesforhold som udgifter til arbejdsgiveropgaver, administration mv. og til de øvrige udgifter, der følger af at have hjælpere i og udenfor hjemmet.

Forslaget indebærer, at der kan fastsættes bindende regler for det kontante tilskud, som borgeren har til rådighed til ansættelse af hjælpere til BPA. Forslaget indebærer ikke regulering af ansættelsesforholdene for hjælperne. Løn- og ansættelsesforholdene for hjælperne forudsættes også fremover at være et spørgsmål mellem arbejdsmarkedets parter.

Der vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen ved udmåling af tilskuddet til ansættelse af hjælpere skal tage udgangspunkt i lønniveauet for sammenlignelige faggrupper. Ved udmålingen af tilskuddet til ansættelse af hjælpere, skal der som minimum tages højde for løn inklusive tidsbestemte tillæg, lokale stedtillæg, øvrige tillæg, herunder funktions- og kvalifikationstillæg, arbejdsgivers andel af arbejdsmarkedspension, løn under sygdom, kurser mv. Det er en forudsætning, at der ved fastlæggelse af niveauet for udmålingen af udgifterne til aflønning skal foretages en konkret vurdering af borgerens behov, herunder behov der kan medføre, at det kan være nødvendigt at ansætte hjælpere med særlige kvalifikationer og/eller en særlig faglig baggrund. Det skal desuden præciseres, at kommunalbestyrelsen ved udmålingen skal tage højde for de udgifter, der følger af anden lovgivning, herunder ferie og feriepenge, forsikring og bidrag til barselsfonde mv., som et led i dækning af løn og andre ansættelsesudgifterne til hjælpere.

Endelig skal der fastsættes regler om udmåling af tilskud til dækning af udgifter ved arbejdsgiveropgaver og administration af ordningerne, i det omfang borgeren har valgt at overdrage sit tilskud til en nærstående, en forening eller en privat virksomhed.

Det samlede tilskud til BPA pr. time kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af hjælpen i form af praktisk og personlig hjælp og pleje og ledsagelse i medfør af servicelovens §§ 83 og 97 og omkostninger forbundet med § 84.

Med forslaget fastsættes desuden, at udbetaling af det kontante tilskud sker månedsvis forud. Samtidig foreslås en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler for udbetaling og regulering af tilskuddet, aflæggelse af regnskab, samt for eventuel tilbagebetaling af tilskud udbetalt til BPA. Hvis en borger overdrager tilskuddet til en nærstående, en forening eller en privat virksomhed, forudsættes tilskuddet udbetalt direkte til den nærstående, foreningen eller virksomheden.

Endelig foreslås regler for ophør af tilskud til BPA, hvis en borger, der modtager tilskud til ansættelse af hjælpere efter §§ 95 og 96, dør. Herved sikres både hjælpere og pårørende, foreninger og private firmaer klare regler for, hvornår udbetalingen af tilskuddet ophører i forbindelse med dødsfald. Det foreslås i den forbindelse, at velfærdsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvem tilskuddet kan udbetales til i tilfælde af dødsfald.

Det foreslås, at evaluering af forslaget indgår i den samlede evaluering af L 154 (lov nr. 549 af 17. juni 2008). For eksempel ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse om bl.a. rekruttering og fastholdelse hos ca. 100 personer, der modtager hjælp efter §§ 95 og 9. Undersøgelsen forventes gennemført i 2009 og igen i 2011. I den samlede evaluering i 2011 foreslås endvidere en undersøgelse af kommunernes udmåling af tilskud. Der forventes samlet set  afsat yderligere 0,3 mio. kr. til denne del af evalueringen af de midler, der blev afsat til fleksible og brugervenlige hjælperordninger ved satspuljeaftalen for 2008. Det bemærkes, at eventuelle ændringer i den samlede beskæftigelsessituation på arbejdsmarkedet må forventes at påvirke borgernes muligheder for at rekruttere og fastholde hjælpere, hvorfor det kan være vanskeligt at isolere effekten af de nye udmålingsregler.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ved satspuljeaftalen for 2009 er der afsat 120 mio. kr. i 2009 og frem til lovforslaget. Eventuelt uforbrugte midler forudsættes tilbageført til satspuljen.

Lovforslaget medfører økonomiske konsekvenser for kommunerne til dækning af udgifterne til hjælpere i opsigelsesperioden ved dødsfald samt ved indførelsen af bindende og ensartede udmålingsregler for støtte efter §§ 95 og 96, vedrørende hjælpernes løn- og ansættelsesforhold mv. Der afsættes med forslaget ikke midler til gennemførelse af bindende regler for udmåling af tilskud til overdragelse af arbejdsgiveransvaret, idet det er dækket med lov nr. 549 af 17. juni 2008 eller til lønadministration, som kommunalbestyrelsen skal dække efter de gældende regler.

Lovforslaget medfører administrative merudgifter for kommunerne på 4 mio. kr. i 2009 og 3 mio. kr. årligt fra 2010 og frem. Merudgifterne dækker forøget administration i forbindelse med implementeringen af de nye regler for udmåling af støtte.

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for staten til statsforvaltningernes behandling af klagesager. Merudgiften udgør 1,2 mio. kr. årligt.

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne og regionerne

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Virksomheder og foreninger kan tilbyde at levere BPA til personer, der har mulighed for at få dækket deres hjælpebehov efter servicelovens §§ 95 og 96. Lovforslaget forventes at medvirke til at sikre, at kommunerne udmåler tilskuddet til BPA mere ensartet, så forskellene mellem kommunerne på dette område mindskes. Det forventes derfor, at forslaget vil gøre det nemmere for virksomheder og foreninger, der ønsker at tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgerne, at administrere disse ordninger.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgeren

Lovforslaget medfører administrative lettelser for borgeren, idet det forventes, at borgerne vil få lettere ved at rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Kontante tilskud efter servicelovens §§ 95 og 96 kan, i det omfang personen er omfattet af Forordning (EØF) 1408/71, medtages inden for forordningens omrÃ¥de. BPA efter § 96 er desuden omfattet af bekendtgørelse nr. 1128 af 13. november 2006 om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet, og ordningen kan derfor medtages, i det omfang bekendtgørelsen giver mulighed herfor. Forslaget medfører ingen ændringer i forholdet til EU-retten i forhold til de gældende regler for BPA efter servicelovens § 96.

8. Høring

Udover relevante ministerier og styrelser mv. har lovforslaget været sendt i høring hos Advokatrådet, Center for Ligebehandling af Handicappede, DA, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,  Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer Danske Regioner, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Fagligt Fælles Forbund (3 F), FOA, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, LO, Sjældne Diagnoser og Socialchefforeningen.

 

9. Sammenfattende skema

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

 

	Positive konsekvenser/mindreudgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Ingen	Lovforslaget medfører merudgifter for stat, kommuner og regioner på 120 mio. kr. årligt i 2009 og frem.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Ingen	Heraf udgør de administrative merudgifter for statsforvaltningen på 1,2 mio. kr. årligt fra 2009 og frem og de administrative merudgifter for kommunerne udgør 4 mio. kr. i 2009 og 3 mio. kr. årligt fra 2010 og frem.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgere	Lovforslaget forventes at medføre administrative lettelser for borgerne.	Ingen
Forholdet til EU-retten	Forslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ophævelsen af servicelovens § 95, stk. 6, er en konsekvens af, at der i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås fastsat en bemyndigelsesbestemmelse for velfærdsministeren til at fastsætte regler om udmåling af tilskud til personer, der modtager hjælp i form af BPA efter servicelovens § 95 eller § 96.

Til nr. 2

Forslaget indebærer ingen ændringer for så vidt angår udmålingen af borgerens hjælpebehov. Kommunalbestyrelsen skal derfor forsat i samarbejde med borgeren foretage en individuel og helhedsorienteret vurdering af borgerens hjælpebehov. I vurderingen skal indgå, hvilke funktioner hjælpen skal dække, hvor mange timer og på hvilke tidspunkter. Der skal i den forbindelse tages højde for, at hensigten med hjælpen er at sikre borgeren mulighed for at leve et så selvstændigt og normalt liv som muligt, på trods af et omfattende hjælpebehov. Ved vurderingen af hjælpebehovet efter § 96 er udgangspunktet, at kommunalbestyrelsen tager udgangspunkt i borgerens samlede behov, herunder både behovet for hjælp i hjemmet og udenfor hjemmet.

I lighed med de gældende regler, kan BPA efter § 96 kun kombineres med andre hjælpeforanstaltninger, eksempelvis personlig hjælp, omsorg og pleje, i det omfang borgeren selv foretrækker en sådan løsning.

Det er samtidig fortsat en forudsætning for reglerne om BPA, at der ved udmålingen af udgifterne til aflønning tages udgangspunkt i en konkret vurdering af borgerens behov, og herunder behov der medfører, at der kan være behov for at ansætte hjælpere med særlige kvalifikationer og/eller særlig faglig baggrund. I forbindelse med udmålingen af timer til BPA skal der desuden udmåles til eventuelle personalemøder, MUS-samtaler mv., i det omfang hjælpen varetages af mere end én hjælper.

Forslaget indebærer, at velfærdsministeren kan fastsætte regler for udmålingen af det kontante tilskud til aflønning af hjælpere. Der skal fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen ved udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere skal tage udgangspunkt i lønniveauet for sammenlignelige faggrupper, inklusive udgifter til tidsbestemte tillæg, stedtillæg, funktions- og kvalifikationstillæg mv., arbejdsgiverens andel af arbejdsmarkedspension, løn under sygdom og barsel, barnets 1. og 2. sygedag, feriepenge mv. efter ferieloven, ferie, ATP mv.

Med lovforslaget får ministeren også en bemyndigelse til at fastsætte regler for udmåling af tilskud til dækning af de øvrige direkte udgifter, der følger af BPA, som for eksempel lovpligtige bidrag til barselsfonde, lovpligtige forsikringer, udgifter til kurser i forflyttelsesteknik, kommunikation mv.

Der skal ligeledes fastsættes regler om udmåling af tilskud til dækning af udgifter ved arbejdsgiveropgaver og administration af ordningerne, i det omfang borgeren har valgt at overdrage sit tilskud til andre. Det gælder f.eks. udgifter til udformning af kontrakter (ansættelseskontrakter, kontrakter med borgere og kommuner), oplæring og vejledning af borgeren i de opgaver, der følger af BPA, i begrænset omfang at medvirke til at udforme jobannoncer, jobbeskrivelser og deltage ved ansættelsessamtaler, oprette personalesager, forestå eventuel afskedigelse af hjælpere, medvirke til at sikre overholdelse af arbejdsmiljøregler, i en vist omfang at medvirke til at sikre vikardækning, lønadministration, regnskab, ledelse og kontorhold inklusive afledte udgifter til IT, husleje mv.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 549 af 17. juni 2008, at borgere, der selv ønsker at være arbejdsgiver for deres hjælpere, og nærstående, der påtager sig at være arbejdsgiver for hjælperne, ikke forudsættes aflønnet for denne opgave. Kommunalbestyrelsen skal efter samme lov tilbyde at varetage lønadministrationen for borgere og nærstående, der er arbejdsgiver for hjælperne i arbejdsretlig forstand, jf. § 95, stk. 5 og § 96, stk. 4.

Det samlede tilskud til dækning af udgifter til løn- og ansættelsesforhold mv., arbejdsgiveropgaver og administration i en BPA pr. time kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af hjælpen i form af praktisk og personlig hjælp og pleje og ledsagelse i medfør af servicelovens §§ 83 og 97 samt omkostninger forbundet med § 84.

 Ministeren får også bemyndigelse til at fastsætte regler om udmåling af andre udgifter i forbindelse med hjælp i og uden for hjemmet, f.eks. udgifter til annoncering, porto, ekstra forbrugsudgifter, husleje i forbindelse med hjælperværelse i det omfang udgiften ikke dækkes efter andre regler, ekstraudgifter til entre, transport mv. til hjælperne, jf. beretningen for B 83 om dækning af handicappedes merudgift ved at have handicaphjælpere m.fl. i eget hjem. Der kan fastsættes regler for udbetaling af tilskud til dækning af disse udgifter for borgeren. Det fulde hjælpebehov kan ikke samtidig dækkes efter både §§ 95 og 96 og ved udbetaling af bistands- eller plejetillæg eller merudgiftsydelse efter servicelovens § 100.

Samtidig foreslås der fastsat regler om, at udbetaling af tilskud til BPA sker månedsvis forud. Herved sikres de nødvendige økonomiske rammer for ansættelse af hjælpere til den enkelte borger. I bekendtgørelsen fastsættes, at borgeren skal give meddelelse til kommunalbestyrelsen normalt med mindst en måneds varsel fra udgangen af måneden, hvor borgeren har indgået aftale om overdragelse af tilskud til BPA til en forening, en virksomhed eller en nærstående. Herved sikres, at kommunalbestyrelsen og foreningen, virksomheden eller den nærstående kan nå at indgå en aftale om udbetaling af tilskuddet.

Der fastsættes samtidig en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler for udbetaling og eventuel tilbagebetaling af tilskud til BPA samt for regnskab for tilskud til BPA. Det er hensigten, at disse regler skal være så enkle og smidige som muligt, samtidig med at det sikres, at der sker en årlig opgørelse over tilskud og udgifter til ordningen. I forbindelse med den årlige opgørelse over tilskuddet og regnskabet herfor, kan der eksempelvis fastsættes regler om, at borgeren efter aftale med kommunalbestyrelsen kan overføre uforbrugte midler/timer til det efterfølgende år.

Der kan desuden fastsættes regler om regulering af tilskuddet, f.eks. i de helt særlige situationer, hvor udgifterne til løn- og ansættelsesforhold til hjælpere i væsentligt omfang viser sig at overskride forudsætningerne for udmålingen af tilskuddet, eksempelvis på grund af ekstraordinært højt sygefravær blandt hjælperne. Hvis baggrunden for de forøgede udgifter er en ændring af borgerens behov, forudsættes kommunalbestyrelsen, på samme måde som efter de gældende regler, hurtigst muligt at foretage en revurdering af borgerens behov og samlede udmåling.

Endelig foreslås i en ny § 96 b, at der fastsættes regler for tilskud til BPA i forbindelse med dødsfald. Det foreslås, at tilskuddet bortfalder ved udgangen af den måned, hvor en borger, der har modtaget hjælp i form af BPA, dør. Desuden foreslås, at kommunalbestyrelsen som minimum skal dække dokumenterede udgifter til hjælpere i forbindelse med dødsfald i en måned ud over den måned, hvor dødsfaldet er sket. Der tages her udgangspunkt i, at kommunalbestyrelsen skal dække de direkte og indirekte udgifter til hjælpernes løn- og ansættelsesforhold. Det gælder f.eks. løn, arbejdsmarkedspension og lovpligtige bidrag, forsikringer mv. Det foreslås endvidere, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om udbetalingen af tilskuddet i denne situation. Hensigten hermed er så vidt muligt at undgå usikkerhed om, hvem der varetager opgaverne med f.eks. aflønning og opsigelse af hjælperne i forbindelse med dødsfald.

 

Til § 2

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

 

Gældende formulering

Lovforslaget

 

§ 95. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rÃ¥dighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pÃ¥gældende selv antager. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at fÃ¥ udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pÃ¥gældende selv antager. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstÃ¥ende person, som passer den pÃ¥gældende. Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pÃ¥gældende indgÃ¥r aftale med en nærstÃ¥ende, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstÃ¥ende, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmÃ¥l om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i sÃ¥ fald af den nærstÃ¥ende, foreningen eller den private virksomhed i samrÃ¥d med den pÃ¥gældende. Stk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger mv. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2 og 3 som et fast beløb pÃ¥ grundlag af anslÃ¥ede udgifter. § 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvÃ¥gning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pÃ¥gældende indgÃ¥r aftale med en nærstÃ¥ende, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstÃ¥ende, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmÃ¥l om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i sÃ¥ fald af den nærstÃ¥ende, foreningen eller den private virksomhed i samrÃ¥d med den pÃ¥gældende. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren. Stk. 4. I de situationer, hvor borgeren eller en nærstÃ¥ende er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling mv.

§ 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008, som ændret ved § 1, nr. 8-11, i lov nr. 549 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:   1. § 95, stk. 6, ophæves.                                                                                                                                                         2. Efter § 96 indsættes før overskriften Ledsagelse og kontaktperson:  Â»Â§ 96 a. Velfærdsministeren kan fastsætte regler for kommunalbestyrelsens udmÃ¥ling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96, herunder udgifter til hjælpernes løn- og ansættelsesforhold, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiveropgaver og administrative opgaver mv. samt til dækning af andre udgifter for borgeren, der er forbundet med at modtage hjælpen i form af tilskud til borgerstyret personlig assistance. Stk. 2. Tilskud til borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 udbetales mÃ¥nedsvis forud. Velfærdsministeren kan fastsætte regler om udbetaling, regulering, regnskab og eventuel tilbagebetaling af tilskud til borgerstyret personlig assistance. § 96 b. Hvis en borger, der er tilkendt borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96, dør, bortfalder tilskuddet til ansættelse af hjælpere ved udgangen af den mÃ¥ned, hvor dødsfaldet er sket. Kommunalbestyrelsen dækker eventuelle udgifter til hjælpere i minimum en mÃ¥ned efter udgangen af den mÃ¥ned, hvor dødsfaldet er sket. Stk. 2. Velfærdsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af tilskuddet i forbindelse med dødsfald.« § 2 Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Â