Orienteringsskrivelse om lov om ændring af lov om social service (merudgiftsydelse m.v.).

 

Folketinget vedtog den 20. november 2008 forslag til lov om ændring af lov om social service (merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom).

 

I denne orienteringsskrivelse vil jeg kort omtale den del af lovændringen, der vedrører merudgiftsydelsen i servicelovens § 100. Formålet med denne ændring er at foretage en præcisering af ydelsens personkreds.

 

Udviklingen i den administrative praksis vedrørende merudgiftsydelsens personkreds siden sommeren 2007, således som den er blevet fortolket af kommunerne på baggrund af Ankestyrelsens principafgørelse C-27-07, har ført til, at nogle borgere, som har nødvendige merudgifter som en direkte konsekvens af deres nedsatte funktionsevne, og som hidtil har fået støtte efter servicelovens § 100, har fået frakendt deres merudgiftsydelse eller har fået afslag på en ansøgning om denne ydelse med henvisning til, at de ikke opfylder kriterierne for at være omfattet af personkredsen.

 

Formålet med lovændringen er at bringe den kommunale praksis vedrørende merudgiftsydelsens personkreds tilbage til det gældende før sommeren 2007. Det sker ved at præcisere, at bemyndigelsesbestemmelsen i servicelovens § 100, stk. 4, giver velfærdsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om personkredsen for merudgiftsydelsen. Samtidig udstedes en ny bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, hvor der justeres på begrebet ”varigt nedsat funktionsevne”.

 

Det har siden ikrafttrædelsen af servicelovens § 100 i sin nugældende form pr. 1. januar 2003 været, og er fortsat, intentionen med merudgiftsydelsen, at den er rettet mod personer med varigt nedsat funktionsevne. Herved forstås efter lovændringen en varig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Som eksempler herpå kan nævnes udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, nedsat bevægelsesfunktion, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse. Eksemplerne er ikke udtømmende.

 

Det er den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, og de deraf affødte behov for kompensation for merudgifter, der er afgørende for berettigelsen til merudgiftsydelsen. Der skal således foretages et konkret og individuelt skøn over den pågældendes muligheder for at klare sig i sin daglige tilværelse.

 

Ændringen i servicelovens § 100, stk. 4, og den nye bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse træder i kraft den 1. december 2008. Regelændringerne vil blive uddybet og eksemplificeret i en vejledning, som forventes udsendt primo 2009.

 

Efter ikrafttrædelsen af de ændrede regler vil borgere, der efter den restriktive praksisudvikling siden sommeren 2007 har fået frakendt en tidligere bevilget merudgiftsydelse eller har fået afslag på en førstegangs ansøgning, kunne rette henvendelse til kommunen og få vurderet deres sag efter de nye regler. Hvis denne vurdering giver anledning til bevilling af merudgiftsydelsen, vil hjælpen skulle ydes fremadrettet.

 

For at medvirke til at sikre, at alle borgere, der er berørt af regelændringen, får kendskab til de nye regler, skal jeg opfordre Danske Handicaporganisationer til at videregive information til medlemmerne om regelændringerne. Jeg skal også opfordre til, at Danske Handicaporganisationer i kontakten med medlemmerne er opmærksom på, om det kan være relevant at rådgive om de nye regler og muligheden for at få vurderet en sag efter disse regler.

 

Med venlig hilsen

 

 

Karen Jespersen