hanne og jørn pedersen


Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg
1240 København K.

Vester Boulevard 5 • DK 8920 • Randers NV • Danmark

Telefon: +45 8642 0277 • Mobil: +45 4051 1424 • email: jp@dairyconsultdk

 

 

 

 

Randers 14-01-2009

 

 

 

Vedr. ophævelse af kapitalpension:

I forbindelse med min 70 års fødselsdag i februar 2009 bliver 70 års grænsen for ophør af kapitalpension aktuelt for mig.

 

Personlig er jeg stadig arbejdsaktiv og har selv efter jeg er fyldt 65 år indbetalt på min kapitalpension. Indtægtsmæssig har jeg ikke akut behov for at ophæve min kapitalpension, da jeg via erhvervsindtægt, ratepensioner og livsforsikring har sikret mit indtægtsbehov.

 

Min kapitalpensionen er derfor primær tænkt som supplement eller til anvendelse ved udløb af rate pensioner, indfrielse af restgæld i bolig.

 

De økonomiske fordele ved at indbetale på kapitalpension er ændret flere gange siden jeg etablerede en kapitalpension (i 1976). På grund af 70 års grænsen vil jeg i lighed med mange andre lide et økonomisk tab på grund af denne regel, (men staten taber også 40 %).

 

Fordelene ved en kapitalpension er forringet flere gange siden 70erne, ligesom kan man stille spørgsmål ved om opretholdelsen af den 70 års grænse, der blev sat ved lovens oprettelse stadig har samme aktualitet, det er yderst tvivlsom.

 

Problemet med 70 års grænsen blev rejst i forbindelse med årets finanslov forhandlinger, hvor man uden risiko eller konsekvenser kunne have udskudt/ophævet 70 års grænsen for kapital pension, men den politisk bevågenhed var på det nærmeste lig nul. Skatteministeren gav udtryk for, at får man store tab, hvis en væsentlig del af ens kapitalpension er i aktier er det ens egen fejl, og det er korrekt. Det samme kan vel siges at gælde for personer som har belånt deres bolig med flexlån/afdragsfrie lån de har også løbet en risiko. For denne sidste gruppe var man anderledes hurtig med en redningsmanøvre.

 

Problemet med 70 års grænsen eksisterer stadig og vil være aktuel for masser af mennesker i de kommende år. Politisk bør det være en forholdsvis enkel sag at løse, hvis viljen er til stede og det burde den være både af hensyn de borger som kommer i klemme de kommende år, men ikke mindst fordi kapitalpensionsmidler i aktier er en god og aktiv investeringsform for nuværende og fremtidige kapitalpensionsindbetalinger til gavn og glæde for erhvervslivet og dermed samfundet.

 

En anden negativ effekt af 70 års grænsen er, at hvis man ved ophævelsen af kapitalpensionen overfører de resterende aktier til et åbent depot vil kursstigningerne på disse aktier bliv beskattet, uagtet de er erhvervet til en højere kurs ved købet til kapitalpensionsdepotet.

 

Har regering og folketing en interesse i at borgerne har lyst og interesse i aktieinvesteringer, bør man snarest ændre de nuværende regler omkring med kapital pension gør man ikke det vil borgernes interesse for kapitalpension hurtig forsvinde, og det kan ikke være i samfundets interesse

 

Med venlig hilsen

Jørn Pedersen

Vester Boulevard 5

8920 Randers

 

                                                                                                                              Â