6. januar 2009

 

 

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 20. januar 2009

 

Dagsorden, 1. udgave

 

1.   Det tjekkiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN for 1. halvår 2009

- Præsentation

 

2.   Opfølgning på DER og uformelt ECOFIN i december 2008 – finansielle sager

- Udveksling af synspunkter

 

3.   EU-landenes finanspolitik og implementeringen af den europæiske økonomiske genopretningsplan

- Orienterende debat

 

4.   Udvidelse af euroområdet med Slovakiet - statusrapport

- Udveksling af synspunkter

 

5.   Western Balkan Investment Framework

- Status

 

FF         6.  Forordning om kreditvurderingsbureauer (ikke på dagsorden for kommen-

           de ECOFIN)

 

7.  Eventuelt

 

  1. Siden sidst

- Ingen punkter

 

 

 

 

 


Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:

 

1.  Det tjekkiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN for 1. halvår 2009

- Præsentation

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 1:             Det tjekkiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN for 1. halvår 2009

 

Resumé

Det nye formandskab (Tjekkiet) har forud for ECOFIN mødet den 20. januar 2009, som det er normal praksis, fremlagt sit arbejdsprogram vedrørende ECOFIN’s arbejde.

 

Baggrund og indhold

ECOFIN-arbejdsprogrammet for det tjekkiske formandskab tager udgangspunkt i formandskabets eget arbejdsprogram, som blev offentliggjort i december 2008, samt det fælles 18-måneders arbejdsprogram, som Frankrig, Tjekkiet og Sverige har udarbejdet i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne fra 2002.

 

Formandskabet prioriterer følgende overordnede områder for ECOFIN’s arbejde:

 

1.        Økonomisk-politisk samarbejde for stabilitet, vækst og beskæftigelse

2.        Finansiel stabilitet og finansielle tjenesteydelser

3.        Skatter og afgifter 

4.        EU’s budget

 

1. Økonomisk-politisk samarbejde for stabilitet, vækst og beskæftigelse

I det kommende halvår ventes den økonomiske og finansielle situation at være særligt prioriteret af ECOFIN i lyset af den finansielle krise og den økonomiske afmatning i EU. Formandskabet ventes at lægge op til en præcisering af hensigtsmæssige politiktiltag i lyset af situationen, herunder i forhold til økonomisk politik, budgetmæssige overvejelser og finansielle tiltag. Hensigten er at følge op på Det Europæiske Råds beslutning om en ”European Economic Recovery Plan”.

 

Implementeringen af den reviderede Stabilitets- og Vækstpagt forventes fortsat i løbet af 1. halvår af 2009, både vedr. den forebyggende og den korrigerende del. ECOFIN ventes i den forbindelse at udarbejde udtalelser om landenes opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer samt at vedtage vurderinger og beslutninger i relation til proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for en række lande. Formandskabet ventes at lægge vægt på, at Stabilitets- og Vækstpagten fortsat udgør rammen for EU-landenes politiktiltag som reaktion på den økonomiske afmatning. Formandskabet forventes i samarbejde med Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) at benytte implementeringen af Stabilitets- og Vækstpagten til horisontale overvejelser om design af budgetmæssige og økonomiske politiktiltag.

 

Formandskabet ventes at sætte fokus på kvalitet og holdbarhed af offentlige finanser i EU-landene. Dette er særligt relevant i lyset af EU-landenes allerede vedtagne eller planlagte stigninger i offentlige udgifter i 2009 mhp. at modvirke effekterne af den økonomiske afmatning og den finansielle krise. I 1. halvår 2009 ventes offentliggjort en opdateret rapport om de økonomiske og budgetmæssige effekter af den aldrende befolkning. Formandskabet ventes endvidere at bidrage til den fortsatte drøftelse af effektiv anvendelse af offentlige midler med en analyse af ændringer i strukturen af offentligt forbrug.

 

ECOFIN ventes endvidere at fortsætte implementeringen af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse samt drøfte strategiens fokus efter 2010.  Formandskabet ventes at lægge vægt på, at aktuelle økonomiske vanskeligheder i EU ikke hindrer eller forsinker fortsat implementering af strukturelle reformer. Formandskabet har som overordnet prioritet at skabe et mere konkurrencedygtigt EU og vil i den forbindelse fortsætte arbejdet med bedre regulering og reduktion af administrative byrder.

 

ECOFIN ventes at drøfte økonomiske dimensioner af implementering af klima- og energipakken. Formandskabet ventes herunder at lægge op til en drøftelse af international finansiering i forbindelse med indgåelse af en klimaaftale i perioden efter 2012. Danmark spiller en særlig rolle i disse drøftelser i lyset af COP15- mødet i København i december 2009.

 

Formandskabet ventes at fortsætte drøftelserne af, hvordan fordelene ved ØMU’en bedst udnyttes. Som opfølgning på ECOFIN’s konklusioner herom af oktober 2008 ventes formandskabet at arbejde tæt sammen med eurogruppen med henblik på forbedret overvågning af økonomisk politik i overensstemmelse med den reviderede Stabilitets- og Vækstpagt.

 

Fra årsskiftet indførte Slovakiet euroen, hvilket udvider euroområdet til 16 lande. ECOFIN ventes at følge Slovakiets implementering af euroen tæt i det kommende halvår.

 

2. Finansiel stabilitet og finansielle tjenesteydelser

For så vidt angår det finansielle område ventes det tjekkiske formandskab i 1. halvår af 2009 at fortsætte arbejdet med implementering og opdatering af ECOFIN’s arbejdsplaner (roadmaps) for finansiel stabilitet. Den finansielle krise har tydeliggjort behovet for at tilpasse rammerne for regulering og tilsyn til udviklingen i finansielle institutioner og på de finansielle markeder. Formandskabet har som mål at færdiggøre forhandlingerne om kapitalkravsdirektivet og Solvens II-direktivet i 1. halvår af 2009.

 

I forlængelse af internationale drøftelser om finansiel arkitektur og regulering, vil ECOFIN drøfte reformer af rammerne for regulering af den finansielle sektor i EU. Formandskabet lægger op til at ændringsforslag vedr. de eksisterende rammer for regulering af grænseoverskridende finansielle grupper analyseres grundigt i forhold til effekterne i institutionernes hjemland og værtsland.

 

ECOFIN ventes endvidere at arbejde videre med Kommissionens forslag til en forordning vedr. regulering af kreditvurderingsbureauer, som bl.a. omfatter krav om registrering af kreditvurderingsbureauer, bestemmelser om sikring af kvaliteten og gennemskueligheden af ratings samt en effektiv tilsynsmekanisme. Forslaget lægger endvidere op til en større grad af uafhængighed af kreditvurderingsbureauerne og forebyggelse af interessekonflikter.

 

Formandskabet forventes ligeledes at fortsætte bestræbelserne for at styrke det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet. Arbejdet tager udgangspunkt i Kommissionens grønbog herom, der sigter på øget konkurrence, øget forburgertillid og styrkelse af forbrugernes evne til at gennemskue finansielle produkter. ECOFIN ventes endvidere at fortsætte arbejdet med regulering af grænseoverskridende betalinger i euro og e-pengedirektivet.

 

3. Skatter og afgifter

Det tjekkiske formandskab ventes at prioritere bekæmpelse af skatte- og momssvig højt og vil fortsætte det igangsatte arbejde på dette område. Formandskabet ventes at prioritere arbejdet med et review af rentebeskatningsdirektivet højt med henblik på at lukke eksisterende huller i lovgivningen, der muliggør skatteunddragelse. ECOFIN vil endvidere arbejde for øget effektivitet af det administrative samarbejde mellem EU-landene på skatteområdet og modernisering af systemet for samarbejde om geninddrivelse af fordringer.

 

ECOFIN ventes generelt at fortsætte arbejdet med forenkling og modernisering af skatte- og afgiftssystemerne med det mål at reducere de administrative omkostninger og forbedre det Indre Marked. Det tjekkiske formandskab ventes i den forbindelse at fremskynde drøftelserne om momsreglerne på finansielle og forsikringstjenesteydelser. Formandskabet vil herudover fortsætte bestræbelserne for at opnå politisk enighed om et fremtidigt regime for anvendelse af nedsatte momssatser i EU samt arbejde for vedtagelse af den foreslåede forordning om punktafgifter på tobaksvarer.

 

4. EU’s budget

Kommissionen ventes på rådsmødet den 5. maj 2009 at præsentere ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2010. ECOFIN ventes forud for dette at drøfte rådets overordnede prioriteter for budgettet for 2010. Budgettet for 2010 ventes endeligt vedtaget under det kommende svenske formandskab i 2. halvår 2009.

 

På rådsmødet den 2. december 2008 præsenterede Revisionsretten sin års­beretning for regnskabsåret 2007 med tilhørende revisionserklæ­ring. Beretningen ventes behandlet i Rådets budgetudvalg og Coreper med henblik på udarbejdelse af en henstilling om decharge til Europa-Parlamentet. Henstillingen ventes vedtaget i ECOFIN den 10. februar 2009.

 

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om formandskabets ECOFIN-arbejdsprogram.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det tjekkiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Det tjekkiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2009 kan imidlertid have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Høring

Formandskabets ECOFIN-arbejdsprogram har ikke været i høring.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det tjekkiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side kan det tjekkiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 1. halvår af 2009 generelt støttes.

 

Andre landes holdninger

Rådet ventes at udtrykke generel støtte til det tjekkiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 1. halvår af 2009.

 


 Bilag - Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

 

Det tjekkiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram

 

Det tjekkiske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram for det økonomiske og finansielle område på ECOFIN den 20. januar 2009. Kommissionen offentliggjorde sit arbejdsprogram for 2009 primo november 2008, herunder for ECOFIN’s arbejde.

 

 

Overordnet økonomisk politik – de integrerede retningslinier (IG)

 

Traktatens artikel 99 EF

(kvalificeret flertal)

 

Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i EU.

 

Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter Rådet på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner skal vedtage ”et sæt integrerede retningslinier bestående af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen (EG). Da BEPG er det generelle instrument for samordning af de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske politikker”. Dette er et led i midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, der blev gennemført på forårstopmødet i marts 2005, hvor det bl.a. blev besluttet, at reorganisere hele strategien efter en treårig cyklus, inklusive den samlede pakke af retningslinier bestående af BEPG’erne og EG’erne. Den igangværende cyklus for de integrerede retningslinier, herunder BEPG’erne, dækker perioden 2008-2010.

 

ECOFIN ventes i første halvår af 2009 at evaluere det første år af den anden treårige cyklus for de integrerede retningslinier 2008-2010, herunder de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG). Formandskabet lægger op til, at landespecifikke anbefalinger bruges i forbindelse med håndtering af både den nuværende økonomiske situation og landenes mellemfristede strategier.

 

 

Traktatens artikel 104 EF

(kvalificeret flertal)

 

Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og Stabilitets- og Vækstpagten.

 

Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige medlemslande konvergensprogrammer. De opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer forventes behandlet af ECOFIN på mødet i marts 2009.

 

ECOFIN opnÃ¥ede pÃ¥ et møde den 20. marts 2005 enighed om en aftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og Vækstpagten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev endosseret pÃ¥ Det Europæiske RÃ¥d den 22.-23. marts 2005. Rapporten er herefter udmøntet i konkrete justeringer af Pagtens forordninger mv. RÃ¥dets forordninger nr. 1055/2005 og 1056/2005, blev endelig godkendt den 27. juni 2005. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergens-programmerne blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.

 

ECOFIN ventes under det tjekkiske formandskab at fortsætte implementeringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herunder at vedtage udtalelser om medlemslandenes opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer.

 

 

Makroøkonomisk dialog

(Køln-processen)

 

Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- og arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter. Dialogen afholdes i forbindelse med ECOFIN to gange årligt.

 

 

Budgetsager

 

EU’s budget for 2010: Kommissionen ventes pÃ¥ rÃ¥dsmødet den 5. maj 2009 at præsentere ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2010 inden for rammerne af de finansielle perspek­tiver for 2007-2013 og de fastlagte retningslinier for budgettet. ECOFIN foretager sin første behandling af budgetforslaget den 10. juli og den anden behandling i november. Den endelige aftale om budgettet for 2010 ventes indgÃ¥et med Europa-Parlamentet i december under det svenske formandskab.

 

Review: Et centralt led i DER’s kompromis i december 2005 om de finansielle perspektiver for 2007-2013 var, at der i 2008/2009 skal fremlægges et review, som mere grundlæggende skal overveje, hvad EU’s budget skal anvendes til i fremtiden. I henhold til DER-konklusionerne skal review’et særligt fokusere pÃ¥ landbrugsordninger og rabatsystemer, men arbejdet kommer til at omfatte hele EU-budgettets indtægts- og udgiftsside. Kommissionen fremlagde i september 2007 en meddelelse med efterfølgende høring 2. halvÃ¥r 2008, hvor alle interessenter opfordredes til at byde ind med bidrag. Den danske regering svarede d. 15. april 2008. Review’et forventes fremlagt i form af en hvidbog fra Kommissionen i løbet af 2009, og efterfølgende DER-konklusioner, formentlig under svensk formandskab 2. halvÃ¥r 2009.

På mødet i ECOFIN den 2. december 2008 præsenterede Revisionsretten sin års­beretning for regnskabsåret 2007 med tilhørende revisionserklæ­ring. Herefter behandles beretningen i Rådets budgetudvalg og Coreper med henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parla­men­tet­ om meddelelse af decharge til Kom­missionen for gennemførelsen af bud­get­tet,­ jf. artikel 276, stk. 1 i EF-trak­ta­ten­. Henstillingen forventes vedtaget i ECOFIN den 10. februar 2009.

 

 

Udvidelse af euroområdet

 

 

Euroområdet er pr. 1. januar 2009 blevet udvidet med et nyt medlemsland, Slovakiet. Den formelle beslutning om optagelse af Slovakiet blev vedtaget i ECOFIN den 8. juli 2008.

 

ECOFIN forventes under det tjekkiske formandskab at følge den praktiske indførelse af euroen i Slovakiet og forventes den 20. januar 2008 at blive orienteret af Kommissionen om den seneste status for indførelsen.

 

 

Bedre regulering

 

ECOFIN ventes i 1. halvår af 2009 at fortsætte det arbejde med bedre regulering som igangsattes i december 2004.

 

Det ventes, at det tjekkiske formandskab vil fokusere på reduktion af administrative byrder som et element i formandskabets overordnede målsætning om at skabe et mere konkurrencedygtigt EU.

 

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte arbejdet med måling af de administrative byrder samt opstilling af mål for sektorreduktioner i medlemslandene, ligesom Kommissionens ventes at fremlægge sin tredje rapport om forenklingsstrategien.

 

 

Statistik

 

 

På ECOFIN den 28. november 2006 vedtog Rådet, på baggrund af den Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport på statistikområdet, konklusioner som fremhæver nødvendigheden af reduktioner af de administrative byrder forårsaget af statistikrapportering i EU. Desuden opfordrede ECOFIN til, at Kommissionen fortsætter sine analyser af mulighederne for at overgå til et ”Single Flow”-system for intern varehandel i EU, således at handler mellem to EU-lande alene afrapporteres af det eksporterende land.

 

På ECOFIN den 13. november 2007 drøftedes reduktionen af de statistiske byrder og Rådet anerkendte det arbejde, der er blevet iværksat, men opfordrede samtidig Kommissionen til at fremskynde arbejdet. ECOFIN drøftede endvidere rammerne for statistisk produktion og vedtog en beslutning om oprettelsen af et rådgivende organ og et rådgivende udvalg herom.

 

Det er muligt, at der vil blive fulgt op på det rådgivende organ og udvalg i løbet af 1. halvår 2009.

 

Skatteområdet

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

1)

Skattepakken

 

Traktatens artikel, 94EF (enstemmighed)

 

EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om skattepakken, dvs.

 

1.                  Beskatning af opsparing (rentebeskatningsdirektivet)

2.                  Beskatning af renter og royalties og

3.                  Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

 

ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet og rente-/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskatning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni 2003.

 

Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikrafttræden afhang af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande (herunder Schweiz), dels mellem hvert EU-land og ti områder tilknyttet UK og Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, at forudsætningerne for direktivets ikrafttræden den 1. juli 2005 var opfyldt, og alle 40 parter i direktivet og rentebeskatningsaftalerne vil anvende direktivet med virkning fra denne dato.

 

For punkt 1, 2 og 3 henvises til nedenfor.

 

2)

Rentebeskatningsdirektivet

 

Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionen hvert tredje år aflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivet virker, og eventuelt foreslå Rådet de ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at sikre en reel beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrencefordrejninger.

 

Kommissionen fremlagde en foreløbig rapport for ECOFIN 14. maj 2008 om erfaringen med direktivets virkninger. Kommissionen fremlagde den endelige rapport til ¨Rådet den 15. september 2008.

 

Kommissionen har herefter den 13. november 2008 fremsat forslag til direktiv om ændring af rentebeskatningsdirektivet.

 

Sagen ventes drøftet i ECOFIN i 1. halvår af 2009.

 

3)

Renter og royalties

 

Traktatens artikel 94EF (enstemmighed)

 

Direktivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbundne selskaber i forskellige EU-lande blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni 2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. ovenfor.

 

Kommissionen fremsatte 30. december 2003 et forslag til ændring af rente-/royaltydirektivet. Kommissionen foreslog en præcisering af direktivet, således at et EU-lands pligt til at undlade kildebeskatning af renter og royalties bliver betinget af, at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land.

 

ECOFIN kunne den 7. juni 2005 ikke opnå enighed om det foreslåede ændrings-direktiv, idet et medlemsland ikke kunne acceptere forslaget.

 

Efterfølgende har en arbejdsgruppe drøftet sagen og et nyt kompromisforslag, som kunne accepteres af det pågældende medlemsland, men ikke af et andet medlemsland.

 

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2009.

 

4)

Adfærdskodeks for er­hvervsbeskatning

 

Mellemstatslig aftale af 1. december 1997.

 

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i strid med kodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører nye ordninger i strid med kodeksen (Standstill). Desuden har gruppen set på EU-landenes regler og praksis for transfer pricing og udveksling af information. Endelig har gruppen drøftet procedurer for dens beslutninger og andre opgaver.

 

ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksisterende skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne – som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og gav tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den principielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.

 

ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om arbejdet i adfærdskodeksgruppen den 25. november 2003, den 7. december 2004, den 7. juni og 6. december 2005, den 7. juni og 28. november 2006, 5. juni og 4. december 2007 samt 3. juni og 2. december 2008

 

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2009.

 

5)

Selskabsbeskatning

 

Traktatens artikel 94

 

EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrund af undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.

 

Økonomi- og finansministrene havde på deres uformelle møde i september 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for en fælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skulle undersøge muligheder for og konsekvenser ved etablering af en fælles konsolideret selskabsskattebase i EU (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).

 

Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 28. november 2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen og planerne for det videre arbejde.

 

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlemsstater. I dag kan et selskab med aktivitet i flere medlemsstater blive beskattet i alle disse stater efter deres forskellige skatteregler og under hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster. Forslaget medfører, at selskaber kan opgøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten fordeles mellem de berørte stater efter en fordelingsnøgle. Hver stat beskatter den del af selskabets indkomst, som henføres til staten. Det er kun metoden til beregning af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hver medlemsstat bestemmer selv sin skattesats.

 

Formålet med ordningen er at reducere de administrative byrder for selskaber med grænseoverskridende aktivitet, gøre det lettere at gennemføre grænseoverskridende omstruktureringer og hindre dobbeltbeskatning inden for EU.

 

Kommissionen havde planer om i efteråret 2008 at fremsætte forslag til udformning af den fælles selskabsskattebase, men initiativet er udskudt.

 

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2009. 

 

6)

Kommissionens meddelelser om direkte beskatning

 

Kommissionen sendte RÃ¥det tre meddelelser af 19. december 2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direkte beskatning i det indre marked (KOM(2006)823/824/825).

 

I den første meddelelse redegjorde Kommissionen for baggrunden for meddelelserne. Personer og selskaber, som har grænseoverskridende aktiviteter, kan blive udsat for diskrimination, dobbeltbeskatning eller øgede administrative omkostninger. Det udgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitet og investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB), jf. ovenfor, er en systematisk måde til at fjerne disse grundlæggende skattehindringer på. Imidlertid vil CCCTB ikke omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selskaber og/eller alle EU-lande, og der er derfor behov for mere målrettede tiltag på kort og mellemlangt sigt. Der er bl.a. behov for at sikre, at EU-landenes skattesystemer fungerer bedre sammen, både for at undgå de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende aktivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-landenes skattegrundlag.

 

Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for vejledning om betydningen af de principper, der følger af EF-domstolens afgørelser, for så vidt angår direkte beskatning.

 

De to andre meddelelser vedrører to områder, hvor de nuværende skattesystemer kan medføre sådanne skattemæssige hindringer, nemlig

-         den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende tilfælde,

-         fraflytningbeskatning, dels nÃ¥r en person flytter fra et EU-land til et andet, dels nÃ¥r et selskab flytter aktiver fra anvendelse i et EU-land til et andet.

 

I den førstnævnte meddelelse foreslår Kommissionen en undersøgelse af mulighederne for en effektiv og bindende mekanisme til løsning af problemer med international dobbeltbeskatning inden for EU.

 

ECOFIN tog på mødet den 27. marts 2007 meddelelserne til efterretning.

 

ECOFIN har den 2. december 2008 vedtaget en RÃ¥ds-resolution med anbefalinger vedr. fraflytningsbeskatning.

 

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2009.

 

7)

Nedsat moms

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der blev uden drøftelse på Rådsmødet (miljø) den 22. december 2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-ordningen for nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser (momsdirektivets bilag IV). ECOFIN traf den 10. februar 2004 formel beslutning om en to-årig forlængelse med udløb 31. december 2005.

 

Der blev indgået en politisk aftale om nedsat moms på ECOFIN den 24. januar 2006. Som opfølgning herpå vedtog ECOFIN den 14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af direktivet om nedsat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen vedrørende reducerede momssatser for arbejdskraftintensive ydelser (bilag IV) forlænges til den 31. december 2010, at alle medlemslande fik mulighed for at søge om anvendelse af bilag IV inden 31. marts 2006, samt at Kommissionen inden udgangen af juni 2007 opfordres til at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet for en rapport om virkningerne af nedsat moms på lokale tjenesteydelser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk vækst og indre marked. Analyserne skulle gennemføres af en uafhængig økonomisk tænketank.

 

Kommissionen har i 2. halvår 2007 fremlagt denne rapport. Samtidig har den i en meddelelse skitseret et oplæg til principper for anvendelse af nedsat moms i EU-landene fra 1. januar 2011. ECOFIN vedtog 4. december 2007 at vende tilbage til sagen i 2008 for bl.a. at drøfte, om nedsat moms er et egnet instrument til at nå sektorpolitiske mål.

 

På ECOFIN den 4. december 2007 opnåede man enighed om en forlængelse af nogle af de nye medlemslandes ordninger om nedsatte momssatser frem til 31. december 2010.

 

ECOFIN drøftede den 2. december 2008 Kommissionens direktivforslag af juli 2008 om mulighed for nedsat moms på lokale ydelser. Drøftelserne ventes fortsat i 1. halvår 2009. Det samme gælder drøftelse af et direktivforslag om nedsat moms på energibesparende varer, Kommissionen ventes at fremsætte januar 2009.

 

8)

Moms på rejsebureauer

 

Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 1. halvår 2009.

 

9)

Forskellige ændringer af momsdirektivet

 

Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til forskellige ændringer i momsdirektivet. Det vedrører bl.a. momsfritagelse for leverancer til fællesforetagender inden for forskning m.v. oprettet efter traktatens artikel 171 og justering af reglerne om momsfradrag for byggemoms.

 

Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau i 2008, og drøftelserne ventes fortsat i 1. halvår 2009.

 

10)

Momsfritagelsen for bank- og forsikringsydelser

 

Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justeringer i momsdirektivets regler om momsfritagelse for bank- og forsikringsydelser. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag til rådsforordning med gennemførelsesbestemmelser herom.

 

Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn til den udvikling, der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerne klarere. Endvidere foreslås det bl.a., at medlemsstaterne skal tillade finansielle virksomheder frivillig momsregistrering for salg af finansielle ydelser, der aktuelt er momsfri.

 

Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau i 2008, og ECOFIN den 3. juni og 2. december 2008 har taget  fremskridtsrapporter fra formandskaberne om arbejdet til efterretning. Drøftelserne ventes fortsat i 1. halvår 2009.

 

 

11)

Bekæmpelse af svig

 

Kommissionen har den 2. juni 2006 fremsendt en meddelelse til bl.a. ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret strategi mod den fiskale svig. På ECOFIN den 28. november 2006 vedtoges konklusioner, som lægger vægt på vigtigheden i at bekæmpe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svig strategi som kan komplementere de nationale bestræbelser på dette område. Rådet opfordrede Kommissionen til at forberede en sådan strategi med vægten lagt på en styrkelse af medlemslandes sanktionsmuligheder over for svindlere, bedre beskyttelse af medlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere informationsdeling medlemslandene imellem.

 

På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen en foreløbig rapport om arbejdet og de forslag, der undersøges. På det grundlag vedtog ECOFIN konklusioner, der opfordrer Kommissionen til dels at fremsætte visse af forslagene inden årets udgang med henblik på vedtagelse i Rådet inden udgangen af 2008, dels at prioritere undersøgelserne af de øvrige forslag med henblik på en rapport til Rådet inden årets udgang.

 

På ECOFIN den 4. december 2007 fremlagde Kommissionen en meddelelse med afrapportering om det hidtidige arbejde og overvejelser om fokus for det videre arbejde. ECOFIN vedtog konklusioner, som støtter retningen i Kommissionens arbejde.

 

ECOFIN den 4. oktober 2008 vedtog en opfordring til Kommissionen om at fremsætte forslag om retsregler vedrørende oprettelse af ”Eurofisc” – dvs. et decentralt netværk mellem EU-landene med henblik på særlig hurtig udveksling af oplysninger om momssvig.

 

På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på uformelt ECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændre momssystemet som led i svigsbekæmpelsen ligeledes været drøftet. På ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog Rådet konklusioner, der opfordrer Kommissionen til inden årets udgang at komme med en teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landene vil kunne vælge at indføre generel omvendt betalingspligt for moms af indenlandske B2B-leverancer (herunder et eventuelt pilotprojekt herom i en medlemsstat), dels indførelse af moms i afgangslandet for grænseoverskridende vareleverancer B2B inden for EU.

 

Kommissionen har februar 2008 præsenteret en foreløbig analyse.

 

På møderne 4. marts og 14. maj 2008 har ECOFIN drøftet konklusioner vedrørende det videre arbejde med ændringer af momssystemet for at bekæmpe momssvig. Der blev ikke vedtaget konklusioner. Det hænger sammen med uenighed om en eventuel opfordring fra Rådet til Kommissionen om forslag angående et pilotprojekt vedrørende generel omvendt betalingspligt.

 

12)

Forslag vedrørende svigsbekæmpende foranstaltninger

 

Kommissionen har marts 2008 fremsat forslag til en række ændringer i momsdirektivet og forordningen om administrativt samarbejde på momsområdet. Hovedsigtet er, at skattemyndighederne skal have hurtigere angivelsesoplysninger om moms fra virksomhederne, og at der skal ske hurtigere udveksling af sådanne oplysninger mellem medlemsstaterne. Bl.a. foreslås det, at den særlige angivelse af varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande skal ske månedligt i stedet for, som i dag, kvartalsvis. ECOFIN nåede 4. november 2008 til politisk enighed om et kompromisforslag.

 

Kommissionen har november 2008 fremsat forslag om, at sælger i én medlemsstat under visse omstændigheder bliver medhæftende for købers momsbetaling i en anden medlemsstat (grænseoverskridende solidarisk hæftelse). Dette forslag forventes behandlet 1. halvår 2009.

 

Det samme gælder to yderligere forslag, Kommissionen ventes at fremsætte i begyndelsen af 1. halvår 2009. Det ene forventes at angå bl.a. fælles minimum-standarder for medlemsstaternes regelsæt med hensyn til momsregistrering og afmelding fra registrering samt et arrangement, hvor medlemsstaterne får adgang til visse virksomhedsdata i de andre medlemsstaters databaser. Det andet forventes bl.a. at angå yderligere harmonisering af direktivreglerne om momsfaktura og reglerne om tidspunktet for momspligtens opståen i forbindelse med EU-handel.

 

13)

Registreringsafgift og årlig ejerafgift for motorkøretøjer

 

Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om harmonisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift af biler. 

 

Forslaget blev drøftet på ECOFIN 13. november 2007, hvor der var bred skepsis over for EU-rammebestemmelser vedrørende CO2-differentiering af bilafgifter.

 

Drøftelserne forventes ikke genoptaget i 1. halvår 2009. 

 

14)

Fjernsalgsdirektivet (punktafgifter) og nyt cirkulationsdirektiv (punktafgifter)

 

Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fjernsalg af harmoniserede punktafgiftspligtige varer har senest været behandlet i rådsarbejdsgruppen primo 2005. Der kunne ikke opnås enighed om reglerne for indførsel heraf. Direktivet har ikke været forhandlet siden.

 

Ændringer af cirkulationsdirektivet (92/12) – dvs. den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer – har været drøftet i en arbejdsgruppe under Kommissionen, der i februar 2008 fremsatte et nyt samlet forslag til cirkulationsdirektiv. Forslaget gentager det tidligere forslag vedrørende fjernsalg men indeholder som noget nyt de regler, som virksomhederne skal overholde i forbindelse med indførelse af et elektronisk angivelses- og kontrolsystem for forsendelse af punktafgiftspligtige varer i EU (systemet forkortes ”EMCS”).

 

ECOFIN den 4. november 2008 nåede til politisk enighed om et kompromisforslag. Det opretholder de gældende regler vedrørende fjernsalg og tager derfor først og fremmest sigte på indførelse af EMCS-systemet.

 

15)

Punktafgifter på alkohol

 

 

 

 

 

ECOFIN den 28. november 2006 drøftede forslag til justeringer af minimumssatserne for alkoholbeskatning. Desuden drøftedes muligheden for vedtagelse af en mekanisme for automatisk inflationskorrektion af satserne. Skønt der med få undtagelser var generel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedes det ikke at opnå enighed.

 

Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en analyse af alkoholbeskatning, herunder udviklingen i konkurrencesituationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter. Analysen skal også se på en mere smidig procedure for regelmæssige beslutninger, der kan inflationskorrigere minimumssatsen.

 

Kommissionens analyse af alkoholbeskatning forventes ikke at foreligge i løbet af 1. halvår 2009.

 

16)

Punktafgifter på tobaksvarer

Kommissionen har juli 2008 fremsat forslag til ændringer af direktiverne om tobaksafgifter. Kommissionen foreslår bl.a. gradvise forhøjelser frem til 1. januar 2014 af minimumsafgifterne på cigaretter og rulletobak. Endvidere foreslår den regulering med inflationen af minimumafgifterne på cigarer/cigarillos og pibetobak pr. 1. januar 2010.

Drøftelserne er indledt på arbejdsgruppeniveau 2. halvår 2008 og forslaget ventes drøftet i ECOFIN i løbet af 1. halvår 2009.

17)

Kommerciel diesel

 

Kommissionen fremsatte i marts 2007 et forslag om at hæve de eksisterende EU-minimumssatser for afgifter på kommerciel diesel (også kaldet gasolie). Samtidig blev det foreslået at hæve minimumsafgiften for blyfri benzin.

 

Forslaget har været drøftet på arbejdsgruppeniveau i 2007 og i 2008. Der har været afholdt et enkelt arbejdsgruppemøde under fransk formandskab, som dog ikke førte til større fremskridt bl.a. på grund af satsniveauet. Det forventes at forslaget ville blive indarbejdet i forslaget om en revision af energibeskatningsdirektivet, der forventes fremsat i begyndelsen af 2009.

 

18)

 

Revision af energiafgiftsdirektivet

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til revision af energibeskatningsdirektivet i begyndelsen af 2009

 

 

 


Det finansielle område

 

Sag/initiative/hjemmel

Forløb/status

 

Handlingsplanen for de finansielle markeder + ECOFIN´s "roadmap" + G20

 

I Kommissionens hvidbog om den fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser 2005-2010 fremlægger Kommissionen behovet for nye EU initiativer om finansielle tjenesteydelser samt udformningen af nye initiativer.

 

Som følge af den finansielle krise er gennemførelsen af forslagene fremskyndet og nye initiativer kommet til. Arbejdet følger nu de arbejdsplaner (roadmaps), der fremgår af rådserklæringer fra ECOFIN.

 

På globalt niveau arbejdes i G20-regi bl.a. for mere effektiv regulering af de finansielle markeder. Det tjekkiske formandskab vil repræsentere EU på kommende G20 møder.

 

’Clearing og afvikling’

 

Aktørerne på værdipapirmarkederne nåede den 7. november 2006 til enighed om en ”Code of Conduct”.

 

Endvidere arbejdes med clearing og afvikling af værdipapirhandelen, herunder en orientering fra Den Europæiske Centralbank (ECB) om  TARGET2-værdipapirafviklings-systemet.

 

Der er ikke bebudet initiativer på disse områder under det tjekkiske formandskab.

 

Direktiv om solvenskrav til forsikringsselskaber (Solvens II)

 

Der blev opnået politisk enighed i ECOFIN-Rådet den 2. december.

 

Der forhandles med Europa-Parlament med henblik på vedtagelse i 1. behandling. 

 

 

”Lamfalussy-processen”/ Larosiére-gruppen

 

 

Lamfalussy-processen vedrørende finansielle tjenesteydelser er blevet evalueret i 2007.

 

Kommissionen har nedsat en High Level gruppe, som skal komme med et oplæg til den fremtidige struktur i tilsynet med finansielle virksomheder. Gruppen forventes at aflevere sin rapport forud for Det europæiske Råds møde i foråret 2009.

 

 

Ændring af direktivet om investeringsforeninger m.m.

(UCITS)

 

På ECOFIN-rådet den 2. december blev opnået politisk enighed om ændringer i direktivet om investeringsforeninger.

 

Der forhandles med Europa-Parlament med henblik på vedtagelse i 1. behandling. 

 

 

Indskudsgarantiordninger for pengeinstitutter

 

På ECOFIN-rådet den 2. december blev opnået politisk enighed om ændringer i direktivet om indskudsgarantiordninger.

 

Der forhandles med Europa-Parlament med henblik på vedtagelse i 1. behandling. 

 

 

Hedge fonde

 

Det forventes, at Kommissionen vil orientere om sine overvejelser om hedge fonde i forbindelse med Det europæiske Råds møde i marts 2009. 

.

 

Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet

KOM(2007)226

 

Kommissionen offentliggjorde den 30. april 2007 en grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked.[1]

 

Kommissionen mener, at integrationen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet kan videreudvikles gennem:

 

1.      Øget konkurrence. Fælles regler pÃ¥ visse omrÃ¥der forventes at øge konkurrencen pÃ¥ tværs af grænser og give forbrugerne konkrete fordele i form af lavere priser og flere valgmuligheder,

2.      Øget forbrugertillid. Dette forventes opnÃ¥et gennem en tilstrækkelig, ensartet forbrugerbeskyttelse, og ved information om tilsynskontrol af de finansielle udbydere, sÃ¥ledes at forbrugerne kan være trygge ved produkter udbudt fra udbydere i andre medlemslande 

3.      Styrkelse af forbrugernes evne til at gennemskue finansielle produkter (”finansiel viden”). Formidlingen af den rette information skal finde sted pÃ¥ rette tid og sÃ¥ledes at forbrugerne har mulighed for at anvende informationen til at træffe finansielle valg.

 

Kommissionen fortsætter i 2009 arbejdet med de initiativer, der er nævnt i hvidbogen.

 

Der forventes ikke nye initiativer i form af direktivforslag under det tjekkiske formandskab.

 

 

Ændring af direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og fordringer samt direktivet om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.

 

 

Der er opnået politisk enighed i Rådet om forslaget i november 2008.

 

Der forhandles med Europa-Parlament med henblik på vedtagelse i 1. behandling. 

 

 

Hvidbog om boligfinansiering (realkredit)

 

Kommissionen har den 18. december 2007 fremsat en hvidbog om boligfinansiering (realkredit), der argumenterer for, at der vil kunne opnås både samfundsmæssige fordele samt fordele i form af et større produktudbud med delvist harmoniserede regler ved en tilnærmelse af reglerne om boligfinansiering i EU-landene.

 

I Hvidbogen gennemgår Kommissionen 12 initiativer, som den vil tage i perioden 2008-2010. Blandt initiativerne vil være et forslag til direktiv, der regulerer 1) tilbagebetaling før tid, 2) oplysninger som låntager skal have inden låneaftalen indgås, 3) oplysninger om låneomkostninger og 4) adgang til oplysninger om kreditoplysninger om lånerne.

 

Der forudses ikke initiativer på dette område under det tjekkiske  formandskab.

 

Single Euro Payment Area (SEPA)

 

SEPA er en ny infrastruktur for betalinger i euro mellem pengeinstitutter i EU/EØS og Schweiz. Infrastrukturen skal gøre det muligt at foretage grænseoverskridende betalingstjenester i Europa lige så hurtigt og billigt, som når der er tale om indenlandske betalingstjenester.

 

Der forudses ikke initiativer på dette område under det tjekkiske  formandskab.

 

Kreditvurderingsbureauer

 

Kommissionen.har fremsat forslag til en forordning, der

·        stiller krav om registrering og tilladelse til at drive virksomhed for alle kreditvurderingsbureauer, der ønsker, at deres ratings benyttes af finansielle virksomheder i EU som led i opgørelsen af deres solvenskrav

  • indfører en række konkrete bestemmelser om, hvordan et kreditvurderingsinstitut skal hÃ¥ndtere interessekonflikter
  • skal skabe tillid til, at kreditvurderingsbureauernes ratings er af høj kvalitet, og at gennemsigtigheden i forhold til brugerne forbedres
  • indfører et offentligt tilsyn med overholdelsen af disse    krav.


Forordningen forventes vedtaget i juni 2009

 

Dialog med 3. lande om et nordatlantisk / globalt finansielt marked

 

Kommissionen drøfter et tættere samarbejde med en række lande – først og fremmest USA – om at fjerne restriktioner for den frie udveksling af finansielle tjenesteydelser.

 

Kommissionen ventes løbende at orientere ECOFIN om fremskridtene i disse forhandlinger.

 

 

Opdatering af direktivet om kapitalkrav til kreditinstitutter

 

På ECOFIN-rådet den 2. december blev opnået politisk enighed om ændringer i direktivet om kapitalkrav til kreditinstitutter.

 

Der forhandles med Europa-Parlament med henblik på vedtagelse i 1. behandling. 

 

 

Revision af e-pengedirektivet

 

Kommissionen har fremsat et forslag om ændringer af det eksisterende e-pengedirektiv.

 

Det tjekkiske formandskab stiler mod en vedtagelse af forslaget i løbet af 1. halvår 2009.

 

 

 

 

 



[1] http://ec.europa.eu/internal_market/finservices-retail/docs/policy/com_2007_226_da.pdf