20. november 2008

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 2. december 2008

Dagsorden, 1. udgave

 

1.             Forberedelse af DER den 11.-12. december 2008

 

a)           Europæisk strategi vedr. økonomisk aktivitet

- RÃ¥dskonklusioner/bidrag til DER

 

b)           Olie

- Rapport til RÃ¥det

 

c)           International finansiel arkitektur og reaktion pÃ¥ den finansielle krise

- RÃ¥dskonklusioner/bidrag til DER

 

2.             Finansielle tjenesteydelser

 

FF    a)      Kapitalkravsdirektivet                                 

- Generel orientering

KOM(2008)602

 

b)     Solvens II

- Generel orientering

KOM(2007)361 + KOM(2008)119

 

FF      c)     Direktivet om investeringsinstitutter (UCITS)

- Generel orientering

KOM(2008)458

 

FF    d)      Direktivet om indskydergarantiordninger                          

- Generel orientering

KOM(2008)661

 

3.             Skat

 

a)           Nedsat moms

- Generel orientering

KOM(2008)428

 

b)           Moms pÃ¥ finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

- Fremskridtsrapport

 

c)           Rentebeskatningsdirektivet

- RÃ¥dskonklusioner/Orienterende debat

KOM(2008)552

 

d)           Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- RÃ¥dskonklusioner/Fremskridtsrapport

 

e)           (evt.) Koordination af systemer for direkte beskatning - exitbeskatning

- RÃ¥dsbeslutning

KOM(2006) 825

 

4.             Revisionsrettens Ã¥rsberetning for 2007

 

5.             Makrofinansiel assistance til Georgien

 

6.             Eventuelt

 

 

 

 

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:

 

3.                  Skat

 

a.            Nedsat moms

- Generel orientering

KOM(2008)428

 

b.           Moms pÃ¥ finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

- Fremskridtsrapport

 

c.            Rentebeskatningsdirektivet

- RÃ¥dskonklusioner/Orienterende debat

KOM(2008)552

 

d.           Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- RÃ¥dskonklusioner/Fremskridtsrapport

 

e.            (evt.) Koordination af systemer for direkte beskatning - exitbeskatning

- RÃ¥dsbeslutning

KOM(2006) 825

 

 

 

Dagsordenspunkt 3a:           Nedsat moms

 

 

Resumé

Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag om nedsatte momssatser med henblik på at opnå politisk enighed.  Forslaget indeholder bl.a. tekniske ændringer af gældende kategorier af varer og ydelser, der kan belægges med nedsat moms, samt indsættelse af nye kategorier, herunder restaurations- og cateringydelser. Desuden gøres en hidtil tidsbegrænset mulighed for anvendelse af nedsat moms på en række arbejdskraftintensive ydelser permanent.

 

KOM(2008)428

 

Baggrund

Kommissionen kom i juli 2007 med en meddelelse, som lægger op til en bred politisk debat om løsningsmodeller for nedsatte satser. Dette skete på baggrund af en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics om hensigtsmæssigheden af nedsatte momssatser. Rapporten konkluderer bl.a., at én momssats i hvert enkelt medlemsland er det bedste valg ud fra et rent økonomisk synspunkt. Rapporten anbefaler endvidere, at medlemslandene i hvert enkelt tilfælde nøje overvejer, om andre redskaber end nedsat moms med fordel kan tages i brug for at nå et givent politisk mål.

 

På kort sigt mener Kommissionen, at der bør foretages en række udvidelser af systemet for nedsatte satser af hastende karakter i relation til områder, der efter Kommissionens opfattelse ikke kræver yderligere undersøgelser. Formålet med forslaget KOM(2008)428 er ifølge Kommissionen at sikre lige muligheder for medlemslandene, større gennemsigtighed og et velfungerende Indre Marked for så vidt angår nedsatte momssatser for ydelser, der leveres lokalt, herunder arbejdskraftintensive ydelser og restaurationsydelser.

 

Kommissionen har desuden meddelt, at den i løbet af efteråret 2008 vil fremlægge en analyse og eventuelle forslag i relation til nedsatte momssatser på energibesparende materialer og på andre miljøvenlige produkter eller ydelser. Baggrunden er inddragelsen af et fransk-britisk forslag i DER-konklusionerne fra marts 2008.

 

 

Indhold

Kommissionens forslag indeholder bl.a. følgende væsentlige ændringer:

 

·        Listen med arbejdskraftintensive ydelser flyttes fra momssystemdirektivets anneks IV til anneks III vedrørende varer og tjenester, sÃ¥ledes at alle medlemslande permanent kan anvende nedsat moms (ned til 5 pct.) for arbejdskraftintensive ydelser.

 

Listen udvides samtidig med:

-         renovering, reparation, ombygning, vedligeholdelse og rengøring af religiøse samlingssteder og kulturarvsteder samt historiske monumenter, som er anerkendt af den pÃ¥gældende medlemsstat,

-         have- eller landskabspleje og vedligeholdelse af haver, og

-         mindre reparationer af alle løsøregenstande, dog ekskl. alle andre transportmidler end cykler, samt rengøring og vedligeholdelse af alle løsøregenstande, samt

-         ydelser vedrørende personlig pleje

 

·        Restaurant- og cateringydelser (dog ikke alkoholholdige drikkevarer) optages i momssystemdirektivets anneks III. Visse medlemslande har i dag særlige tilladelser til at have nedsat moms pÃ¥ disse ydelser, og med forslaget ønsker Kommissionen at give medlemslandene ens muligheder.

 

Derudover indeholder forslaget forskellige mindre indholdsmæssige og teknisk-redaktionelle tilpasninger vedrørende andre kategorier i anneks III.

 

Kommissionen anfører, at forslaget vil gavne små og mellemstore virksomheder og dermed er i overensstemmelse med Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse for disse virksomheder.

 

Retsgrundlag

Traktatens art. 93, som kræver enstemmig vedtagelse af medlemslandene.

 

Nærhedsprincippet

Kommissionen mener, at forslaget skaber ens muligheder for alle medlemslande og ligebehandling af borgere. De nuværende regler om nedsatte momssatser kan kun ændres ved eller forlænges ved en fællesskabsretsakt og derfor er forslaget i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Høring

Forslaget har været sendt til høring hos relevante erhvervsorganisationer. med frist den 1. oktober 2008. Høringssvarerne er vedlagt som bilag til grundnotatet.

 

Kommissionen har haft forslaget i høring, og oplyser, at størstedelen af svarene støtter Kommissionens analyse og tilføjelsen i momssystemdirektivets anneks III af ydelser, der leveres lokalt. De støtter også Kommissionens fremgangsmåde med at handle hurtigt i relation de konkrete og hastende ting (nærværende forslag) samtidig med, at den brede drøftelse af systemet for nedsat moms foretages.

 

Resultaterne af høringen kan ses på:

http://ec.europa.eu/taxation_customs/common/consultations/tax/article_4850_en.htm

 

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på alle de kategorier, der er mulighed for efter forslaget, skønnes det at medføre et provenutab for staten på ca. 10,5 mia. kr. årligt. Differentieret moms må desuden forventes at medføre et produktivitetstab og øget spekulation.

 

Anvendelse af nedsatte satser kræver større informations- og kontrolressourcer og medfører derfor øgede omkostninger for staten.   

 

En større anvendelse af nedsat moms i andre lande kan, hvis det alene vedrører lokale ydelser, have begrænsede negative direkte konkurrenceforvridninger for Danmark. En forskydning af forbrug til mere lokale ydelser vil imidlertid medføre mindre handel og eksportmuligheder.

 

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på en eller flere kategorier af varer og ydelser, skønnes det at medføre øgede administrative omkostninger for de erhvervsdrivende, som skal håndtere flere momssatser.

 

Modstykket til et offentligt provenutab vil være en økonomisk gevinst for den del af erhvervslivet, der tilgodeses. Størrelsen afhænger af, hvor meget de vælger at øge fortjenesten henholdsvis sætte prisen på de relevante varer og ydelser ned. En differentiering af momsen, som er fuldt finansieret indenfor momssystemet, vil medføre en omfordeling af omsætning mellem sektorer.

 

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på en eller flere kategorier af varer og ydelser, vil forslaget medføre ændringer i momsloven.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Et grundnotat er oversendt til udvalget den 6. oktober 2008.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark er imod anvendelsen af nedsat moms. Det skyldes, at de effekter man typisk ønsker at opnå gennem anvendelsen af nedsatte momssatser enten ikke er til stede eller kan opnås mere effektivt med andre midler.

 

Dertil kommer, at:

·              Nedsat moms giver store provenutab, der skal kompenseres af andre potentielt mere forvridende skatter.

·              Nedsat moms øger erhvervslivets administrative byrder.

·              Nedsat moms pÃ¥ udvalgte varer eller tjenester medfører ikke nødvendigvis lavere priser, men fører delvist eller helt til højere avance.

·              Den samlede beskæftigelse øges ikke.

·              Nedsat moms pÃ¥ en ydelse, der kan grænsehandles, vil skabe et pres for nedsat moms i nabolandet.

·              Nedsat moms pÃ¥ f.eks. reparationsydelser kan medføre, at efterspørgslen efter nye varer falder.

 

Konkrete forslag om nedsatte momssatser bør først drøftes efter, at ECOFIN har opnået enighed om principperne for det fremtidige regime for nedsat moms. Danmark vil således ikke medvirke til isolerede løsninger, der udvider anvendelsesområdet for nedsat moms. Derudover bør drøftelsen knyttes til skadevirkninger på det Indre Marked, effektivitet ift. fremme af sektorpolitiske mål, samt budgetmæssige konsekvenser.

 

Andre landes holdninger

Der ventes at være en række forskellige holdninger til forslaget.

 

 

Dagsordenspunkt 3b:           Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser    

 

Resumé

Formandskabet ventes at fremlægge en fremskridtsrapport, som giver en status for arbejdet i rådsarbejdsgruppen vedrørende direktivforslaget om moms på forsikrings- og finansielle tjenesteydelser.

 

Kommissionens forslag har bl.a. til formål at forbedre retssikkerheden for markedsdeltagerne og de nationale skattemyndigheder, mindske de administrative byrder forbundet med anvendelse af reglerne for momsfritagelse, samt mindske omkostningseffekten af skjult moms for udbydere af forsikrings- og finansielle tjenesteydelser.

 

Baggrund og indhold

Forsikrings- og finansielle tjenesteydelser er som hovedregel aktuelt fritaget for moms, men utidssvarende definitioner af afgiftsfritagne forsikrings- og finansielle tjenesteydelser har ifølge Kommissionen ført til forskellig fortolkning og anvendelse af disse fritagelser i medlemslandene. De lovgivningsmæssige rammer og skiftende administrative praksis medvirker desuden til retslig usikkerhed for markedsdeltagerne og de nationale skattemyndigheder, hvilket har resulteret i et voksende antal retssager om fortolkningen af anvendelsen af fritagelserne og forøget de administrative byrder forbundet hermed.

 

Tendensen i den finansielle sektor til i højere grad at anvende f.eks. ”outsourcing” af aktiviteter, at flere virksomheder ”pooler” aktiviteter i puljer og indgåelse af underleveranceaftaler indebærer ifølge Kommissionen, at momsfritagelsen er uhensigtsmæssig, idet de pågældende aktiviteter udføres som tjenesteydelser, der leveres af selvstændige tredjeparter til udbydere af forsikrings- og finansielle tjenesteydelser. Derved falder de pågældende tjenesteydelser ikke længere ind under afgiftsfritagelsen og pålægges derfor moms, som ofte ikke er fradragsberettiget for kunden. Den ikke-fradragsberettigede moms bliver således en del af omkostningerne.

Kommissionens forslag indeholder følgende væsentlige ændringer:

 

1)      Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse

2)      Retten til for en finansiel virksomhed at vælge at betale moms

3)      Omkostningsdeling

 

Ad 1) Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse

Præciseringen af reglerne for momsfritagelse af forsikrings- og finansielle tjenesteydelser er ifølge Kommissionen nødvendig som følge af produktudviklingen i branchen og har til formål at sikre en mere ensartet anvendelse af momsfritagelsen og dermed forbedre retssikkerheden og mindske den administrative byrde for markedsdeltagerne.

 

Præciseringen består af følgende elementer:

·        Indførelse af objektive økonomiske kriterier vedrørende betingelserne for anvendelse af momsfritagelsen. Dette har til formÃ¥l at afkoble dem fra en fortolkning baseret pÃ¥ nationale privatretlige begreber, der er en af hovedÃ¥rsagerne til den forskelligartede fortolkning og anvendelse medlemslandene imellem.

 

·        Indførelse af et princip om, at fritagelsen dækker alle bestanddele af en forsikrings- eller finansiel tjenesteydelse, forudsat at denne bestanddel danner et særskilt hele og bærer de specifikke og væsentlige kendetegn ved den tjenesteydelse, der er momsfritaget (dvs. en definition af, hvornÃ¥r der er tale om en samlet ydelse, der samlet set kan anses for at være eksempelvis en momsfri finansiel ydelse, og hvornÃ¥r der er tale om en ydelse bestÃ¥ende af flere ydelser, f.eks. en selvstændig momsfri finansiel hovedydelse og en række momspligtige biydelser).

 

·        Indførelse af en fælles harmoniseret definition pÃ¥ mægling/formidling i forbindelse med forsikrings- og finansielle tjenesteydelser.

 

·        Forbedring af sammenhængen med reglerne vedrørende det indre marked (f.eks. nÃ¥r det gælder investeringsfonde).

 

Ad 2) Retten til at vælge at betale moms

Ifølge forslaget vil det være markedsdeltagerne, der bestemmer, om de ønsker at være fuldt afgiftspligtige. Udnytter de denne rettighed, kan de som alle andre markedsdeltagere fratrække den indgående moms på deres køb. På denne måde indføres der ifølge Kommissionen ensartede spilleregler for den finansielle sektor, eftersom kun meget få medlemslande har indrømmet virksomhederne denne mulighed og på meget forskellige betingelser.

 

Samtidig vil medlemslandene ifølge Kommissionen få mulighed for selv at fastlægge reglerne for udøvelsen af denne ret, således at den kan tilpasses til de nationale skattekontrolstrukturer. Hvis der opstår behov for at vedtage gennemførelsesbestemmelser på fællesskabsplan, vil det også være muligt.

 

Ad 3) Omkostningsdeling

Med den foreslåede omkostningsfordelingsmodel vil især mindre markedsdeltagere, f.eks. mindre pengeinstitutter i flere EU-lande, kunne samle deres investeringer i en gruppe, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt, f.eks. for at opnå bedre markedsvilkår. Gruppen, som er en selvstændig enhed med personale og hvori de pågældende pengeinstitutter er medlemmer, kan opnå stordriftsfordele på den måde, at indkøb af f.eks. IT centraliseres i gruppen. Gruppen står således for indkøb og videresalg til gruppens medlemmer uden avance, dvs. medlemmerne alene betaler den ”nøgne” kostpris. Forslaget indebærer, at gruppen er fritaget for at opkræve moms af videresalget til medlemmerne.

 

Hjemmelsgrundlag

Traktatens artikel 93 (kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmighed).

 

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagene falder ind under Fællesskabets enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har 15. september 2008 afgivet betænkning. Efter en foreløbig undersøgelse af forslaget mener ordføreren, at:

 

1.      forslagets anvendelsesomrÃ¥de er positivt, navnlig fordi det skaber større retssikkerhed. De nye definitioner, der er foreslÃ¥et af Kommissionen, er brugbare og længe ventede, hvis der skal holdes trit med de økonomiske realiteter.

 

2.      det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem definitionerne og handlingsplanen for finansielle tjenester. PÃ¥ grund af behovet for en streng fortolkning af momsfritagelserne bør de nye definitioner dog, hvor det er hensigtsmæssigt, være mere begrænsede end dem, der findes i reglerne for det Indre Marked.

 

3.      der er behov for at foretage en grundig og omhyggelig undersøgelse af den virkning, som den omfattende ret til at vælge at betale afgift af finansielle tjenester og forsikringer vil have pÃ¥ de endelige forbrugspriser, navnlig med vægt pÃ¥ den begrænsede erfaring, der er med anvendelsen af denne ret, og manglen pÃ¥ pÃ¥lidelige tal, der tillader en præcis vurdering af virkningen. Lempelsen af procedurerne for virksomheder bør ikke ske pÃ¥ bekostning af øgede forbrugerpriser. Denne bekymring er sÃ¥ meget mere berettiget, da forsikringssektoren skal medtages under afgiftsfritagelses-ordningens anvendelsesomrÃ¥de, navnlig i de lande, hvor der opkræves forsikringspræmier.

 

For mange afgørende detaljer overlades til medlemsstaterne, hvad angår rettens anvendelsesområde, f.eks. om de kun gælder for visse afgiftsbaserede tjenester. Det overordnede resultat vil derfor afhænge af de præcise detaljer i gennemførelses-foranstaltningerne. Som nævnt ovenfor bekræfter forslaget, selv om det tilkendegiver, at Kommissionen skal vedtage gennemførelsesforanstaltninger, ikke desto mindre, at medlemsstaterne træffer afgørelse om disse regler i mangel af foranstaltninger fra Kommissionen. Forslaget bør indeholde beskyttelsesklausuler for at undgå en markedsopsplitning som følge af medlemsstaternes uenighed om, hvordan retten til at vælge fritagelsen skal gennemføres.

 

4.      som Kommissionens konsekvensvurdering viser, er en bivirkning ved grænseoverskridende konsolidering, at afgiftsindtægten, der genereres af indgÃ¥ende moms, primært vil tilflyde medlemsstaterne, hvor tjenesten skabes af tjenesteudbyderen i modsætning til medlemsstaterne, hvor forbrugeren (erhvervsmæssig eller privat) af tjenesten er etableret. Er der nogen beskyttelsesklausuler, der ogsÃ¥ kunne hindre manglende balance i omfordelingen af genereringen af afgiftsindtægter? PÃ¥ grund af manglen pÃ¥ pÃ¥lidelige oplysninger om virkningen af de foreslÃ¥ede foranstaltninger kunne en forpligtelse til at vurdere, hvor effektive foranstaltningerne har været, sammen med en forpligtelse til at foretage indberetning til RÃ¥det og Europa-Parlamentet, indsættes i lovgivningsteksten.

 

Lovgivningsmæssige konsekvenser

 

Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse

Momslovens bestemmelser for fritagelser for dels forsikrings- og genforsikringsvirksomhed og dels finansielle aktiviteter vil skulle ændres. Muligvis skal anvendelsesområdet for lønsumsafgiftsloven konsekvensændres.

 

Retten til at vælge at betale afgift

Momslovens regler for frivillig registrering vil skulle udvides til også at omfatte forsikrings- og finansielle tjenesteydelser.

 

Omkostningsdeling

Momslovens regler for fællesregistrering vil skulle udvides til også at gælde fællesregistrering med et selskab m.v. i et andet medlemsland.

 

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

 

Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse samt omkostningsdeling

Opdatering og præcisering af reglerne vurderes ikke at have nævneværdige samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Retten til at vælge at betale afgift - B2B transaktioner

Såfremt Kommissionens forslag vedtages, skønnes provenutabet for den danske stat på nuværende tidspunkt med meget stor usikkerhed at være omkring 3,5 mia. kr. Heraf skønnes ca. 2,5 mia. kr. at komme fra fradrag for købsmoms, mens 1 mia. kr. skønnes at vedrøre reduceret lønsumsafgiftsgrundlag.

Finansielle ydelser er i dag fritaget for moms, hvorfor virksomhederne ikke har mulighed for fradrag for moms pÃ¥ indkøb. Desuden har Danmark en lønsumsafgift, der betales af momsfritagne virksomheder. Hvis virksomhederne kan vælge at gøre finansielle ydelser momspligtige, kan de undgÃ¥ disse betalinger, nÃ¥r de handler med momspligtige kunder. Lønsumsafgiften forsvinder, fordi ydelserne bliver momspligtige, og købsmomsen forsvinder, fordi den finansielle virksomhed og dens momspligtige kunder fÃ¥r fuld fradragsret for momsen (lige som alle andre momspligtige virksomheder).

Provenuskønnene er baseret på en forudsætning om, at de finansielle virksomheder kan vælge at gøre alt salg af finansielle ydelser til momspligtige virksomheder momspligtigt – bort set fra renter.

Forslaget vil alt andet lige give et særligt stort provenutab i Danmark på grund af den danske lønsumsafgift.

 

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

 

Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse samt omkostningsdeling

Opdatering og præcisering af reglerne vurderes ikke at have nævneværdige administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

 

Retten til at vælge at betale afgift

De administrative konsekvenser for erhvervslivet afhænger af, hvordan retten til at vælge at betale afgift udnyttes nationalt. Bort set fra den finansielle sektor er langt den største del af erhvervslivets indkøb af varer og ydelser i forvejen pålagt moms.

 

Den finansielle sektor vil opleve en omkostningsreduktion, idet den bl.a. vil kunne få fradrag for moms af varer og tjenester, som sektoren køber hos det øvrige erhvervsliv. Desuden betales der ikke lønsumsafgift af momspligtige ydelser.

 

Det øvrige (momspligtige) erhvervsliv skønnes at få en omkostningsreduktion, såfremt omkostningsreduktionen i den finansielle sektor resulterer i lavere salgspriser før moms. At de finansielle ydelser pålægges moms har ingen realøkonomisk betydning for det øvrige (momspligtige) erhvervsliv, da momsen kan trækkes fra.

 

Høring

Forslagene blev sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer og myndigheder med frist den 11. februar 2008. Den 22. maj 2008 blev oversendt et supplerende samlenotat til Folketingets Europaudvalg med høringssvar.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. maj 2008 forud for ECOFIN den 3. juni 2008. Grundnotat om sagen blev oversendt til udvalget den 20. februar 2008.

 

Holdning

 

Regeringens holdning

Regeringen støtter en opdatering og præcisering af momsfritagelsen for forsikrings- og finansielle tjenesteydelser. Dette vil øge retssikkerheden og dermed skabe større klarhed på området.

 

Regeringen kan ikke støtte, at sektoren får mulighed for at vælge at betale moms, bl.a. pga. et ventet større provenutab jf. afsnittet herom. Forslaget ses desuden ikke at øge harmoniseringen, hvis der kan indføres forskellige frivillige registreringsregler i alle medlemslande.

 

Vedrørende omkostningsdeling findes der allerede i dag en bestemmelse herom i momssystemdirektivet, hvorefter man kan danne sådanne grupper og lave momsfri leverancer til gruppens medlemmer. I forslaget udbygges den gældende ordning, så den også kan anvendes på tjenester, der leveres over grænserne inden for EU. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvordan ordningen skal fungere i praksis. Danmark stiller sig positivt afventende overfor forslaget og afventer en afklaring af de mere tekniske spørgsmål.

 

Andre landes holdninger

Et stort flertal af medlemslandene støtter præcisering af reglerne for momsfritagelse. Der er dog ikke støtte til retten til at vælge at betale afgift, og omkostningsdelingselementet afvises af flere medlemslande med henvisning til, at det som en grænseoverskridende ordning vil lede til svig og misbrug.

 

Dagsordenspunkt 3c:           Rentebeskatningsdirektivet

 

 

Resumé

Kommissionen ventes at aflægge rapport om de første tre års erfaringer med rentebeskatningsdirektivet. Rapporten lægger op til en række mindre justeringer i direktivet og det er muligt, at Kommissionens forslag til ændringsdirektiv også vil blive drøftet. 

 

KOM (2008)552

 

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra et EU-land til en person i et andet EU-land. Det skal ske ved, at oplysning om betalingen indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne til rentemodtagers skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Belgien, Luxembourg og Østrig) har valgt i en overgangsperiode at opkræve kildeskat af renteindtægter til rentemodtagere i andre EU-lande i stedet for at videregive oplysninger om betalingen.

 

Ifølge rentebeskatningsdirektivets revisionsbestemmelse, artikel 18, skal Kommissionen aflægge rapport hvert tredje år til Rådet om, hvordan direktivet virker. Det er den første af disse treårs-rapporter, som er på dagsordenen, men det er muligt, at Kommissionens forslag til ændringsdirektiv også vil blive drøftet. 

 

Indhold

Kommissionen vurderer i rapporten, at rentebeskatningsdirektivet generelt har fungeret efter hensigten, men at der med fordel kan gennemføres ændringer, herunder f.eks. at udvide definitionen af rentebetalinger, at reducere muligheden for at omgå direktivet samt undgå forskelsbehandling.

 

Kommissionen vurderer, at definitionen af rentebetalinger bør udvides, således at direktivet også omfatter udbetalinger fra visse innovative finansielle produkter, der med hensyn til risikoniveau, fleksibilitet og på forhånd fastsatte investeringsafkast kan sidestilles med fordringer, samt visse forsikringsprodukter, hvor risikoelementet er ganske underordnet i forhold til et opsparingselement, der er forbundet med indtægter fra fordringer (der er omfattet af direktivet).

 

Kommissionen vurderer desuden, at direktivet i et vist omfang bør finde anvendelse på betalinger til visse juridiske personer (dvs. virksomheder) og retlige arrangementer beliggende i visse områder uden for EU, hvor regulær beskatning af indtægter fra opsparing oppebåret af disse juridiske personer eller retlige arrangementer ikke er sikret. I dag gælder direktivet kun for fysiske personer.

 

Kommissionen vurderer endvidere, at direktivet medfører en utilsigtet og uhensigtsmæssig forskelsbehandling af institutter til kollektiv investering, samt at alle institutter til kollektiv investering fremover bør være omfattet af direktivet.

En række af de justeringer, som Kommissionens rapport peger på, er indarbejdet i et ændringsforslag til direktivet.

 

ECOFIN ventes at tage Kommissionens rapport til efterretning og opfordre til, at der arbejdes videre med Kommissionens konkrete forslag til ændringer i direktivet.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen ventes at få ingen eller kun marginal betydning for gældende dansk ret. Der mangler dog at blive foretaget en nærmere vurdering af Kommissionens forslag.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men effektiviseringer af direktivet vil have positive statsfinansielle konsekvenser gennem øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2008 forud for ECOFIN den 14. maj 2008, mens Kommissionens ændringsforslag ikke tidligere har været forelagt.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark tager Kommissionens rapport til efterretning og er åben over for sigtet med justeringerne i direktivet. Der mangler dog at blive foretaget en nærmere vurdering af Kommissionens forslag.

 

Andre landes holdninger

En række lande vil muligvis tage forbehold for, om Kommissionens bebudede ændringer er tilstrækkeligt funderet i rapporten.

 

 

Dagsordenspunkt 3d:           Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

 

Resumé

Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning aflægger rapport om arbejdet i andet halvår 2008. Gruppen har undersøgt, om EU-landene overholder aftalen i adfærdskodeksen om at afvikle allerede sortlistede ordninger og ikke at indføre nye ordninger, der kan skade andre lande. Gruppen har desuden drøftet dens fremtidige arbejde. ECOFIN ventes at tage rapporten til efterretning.

 

Baggrund

Som del af EU’s skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en politisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. De nye EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:

·               medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. nulbeskatning i forhold til de skatteregler, der normalt gælder i det pÃ¥gældende land), og

·               er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede virksomheder eller for transaktioner med udenlandske virksomheder).

 

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige elementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer afgørelse ved ”bred enighed”.

Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket ventes igen at ske den 2. december 2008.

Indhold

Adfærdskodeksgruppen aflægger rapport til ECOFIN om det fortsatte arbejde i andet halvår 2008 med at overvåge overholdelse af pligten til ”standstill”.

 

Standstill

I marts 2008 skulle medlemslandene oplyse, om de i perioden 1. februar 2007 – 31. januar 2008 havde indført nye skatteordninger, som kan være i strid med standstill forpligtelsen. Alle medlemslande - bortset fra Slovakiet - oplyste, at de ikke havde indført sådanne ordninger. Slovakiet notificerede en ordning om skattemæssig investeringsstøtte (”Investment Aid Tax Credit”).

 

En række medlemslande notificerede desuden nogle ordninger, som adfærdskodeksgruppen har vurderet:

1.             Belgien: Ny forhÃ¥ndsbesked om hybrid finansiering,

2.             Belgien: Ny lovgivning om nedsat beskatning af indkomst fra patenter,

3.             Luxembourg: Ny lovgivning om nedsat beskatning af indkomst fra patenter,

4.             Portugal: Ændring af lovgivningen om fri zoner pÃ¥ Madeira,

5.             Slovakiet: Ny lovgivning om skattemæssig investeringsstøtte,

6.             Spanien: Ny lovgivning om nedsat beskatning af indkomst fra patenter,

7.             UK: Ny skattelovgivning pÃ¥ Guernsey, Isle of Man og Jersey.

 

Ad 2, 3 og 6) Gruppen besluttede, at der ikke er behov for at undersøge patent-skatte-ordningerne, idet ordningerne ikke er afgrænset i forhold til national økonomi på nogen måde.

Ad 4) Gruppen besluttede, at der ikke er behov for at undersøge de portugisiske ændringer af lovgivningen om fri zoner på Madeira, idet ændringerne er i overenstemmelse med ECOFIN’s afgørelse fra 3. juni 2003.

Der er dog et tysk forbehold for de nævnte beslutninger, som derfor ikke er endelige.

Ad 1, 5 og 7) Gruppen har i efteråret 2008 fortsat drøftelsen af den belgiske ordning med hybrid finansiering, den slovakiske ordning om skattemæssig investeringsstøtte og ordningerne på Guernsey, Isle of Man og Jersey på baggrund af yderligere oplysninger.

Gruppens fremtidige arbejde

Gruppen har fortsat drøftelsen af det fremtidige arbejde.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapport vedrørende 1. halvår 2008 blev forelagt for Europaudvalget den 30. maj 2008 forud for ECOFIN den 3. juni 2008.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterretning.

Vedrørende kriteriet for, om en ordning kun medfører fordele for udenlandsk-ejede virksomheder eller for transaktioner med udenlandske virksomheder, støtter Danmark, at oplysninger om størrelse og åbenhed kan indgå i vurderingen på samme måde som andre elementer - idet et lille land vil have en tendens til mange udenlandsk ejede virksomheder ift. et stort land - dog under forudsætning af, at det ikke medfører forskelsbehandling. To ens eller tilsvarende ordninger i to lande må således ikke bedømmes forskelligt på grundlag af landenes størrelse.

Andre landes holdninger

Andre lande og Kommissionen ventes at støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterretning.

 

Dagsordenspunkt 3e:           Koordination af systemer for direkte beskatning - exitbeskatning

 

Resumé

Der ventes en drøftelse af retningslinjer for exitbeskatning og muligvis vedtagelse af rådskonklusioner.

 

KOM(2006) 825

 

Baggrund og indhold

Kommissionen offentliggjorde den 19. december 2006 en meddelelse om samordning af medlemslandenes systemer for direkte beskatning i det Indre Marked, jf. KOM(2006)823. Inden for rammerne af denne meddelelse offentliggjorde Kommissionen samme dato en meddelelse om exitbeskatning og behovet for samordning af medlemsstaternes skattepolitik, jf. KOM(2006)825.

 

Meddelelsen KOM(2006)823 har karakter af et rammedokument. Baggrunden for meddelelsen er, at Kommissionen finder, at der løbende er behov for at forbedre det Indre Markeds funktion, herunder et ønske om at samordne og effektivisere de ikke-harmoniserede nationale skattesystemer med henblik på at undgå, at personer og selskaber hindres i at udøve deres ret til fri etablering.

 

Meddelelsen KOM(2006)825 er udsendt på baggrund af blandt andet EF-domstolens afgørelse i Lasteyrie-sagen. I afgørelsen fastslog EF-domstolen, at de franske regler om exitbeskatning af fysiske personer var i strid med EF-traktatens bestemmelser om fri etableringsret, fordi Frankrig beskattede urealiserede fortjenester på aktier ifm. flytning til et andet land. Selvom dommen vedrører beskatningen af en fysisk person, har den efter Kommissionens opfattelse direkte konsekvenser også for medlemsstaternes regler om exitbeskatning af selskaber.

 

I meddelelsen anfører Kommissionen, at det sandsynligvis vil være i strid med EF-traktatens bestemmelser om etableringsfrihed, hvis et medlemsland foretager en umiddelbar beskatning af urealiserede gevinster i forbindelse med, at et selskab overfører aktiver til et fast driftssted i en anden medlemsstat eller flytter sit skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat. Et medlemsland vil i sådanne tilfælde efter Kommissionens opfattelse alene kunne beregne det indkomstbeløb, som den ønsker at bevare sin beskatningsret til, forudsat at det ikke fører til en umiddelbar beskatning. Medlemslandet må herefter give en ubetinget henstand med skattebetalingen til det tidspunkt, hvor de pågældende aktiver eventuelt senere bliver afstået.

 

Meddelelsen om exitbeskatning er blevet drøftet på tre møder i Rådets arbejdsgruppe vedrørende direkte beskatning i januar, februar og marts 2007.

 

På grundlag af disse drøftelser blev meddelelsen behandlet i ECOFIN den 27. marts 2007 (som et A-punkt), hvor Rådet tog meddelelsen til efterretning og samtidig opfordrede medlemslandene til fortsat at arbejde sammen med Kommissionen for at identificere områder, hvor der er behov for yderligere koordination.

 

Mulighederne for at opstille retningslinjer for udformningen af de enkelte medlemslandes exitskatteregler er siden blevet drøftet på møder i arbejdsgruppen vedrørende direkte beskatning.

 

Drøftelserne har udmøntet sig i et udkast til rådskonklusioner, der ventes behandlet i ECOFIN den 2. december 2008.

 

Udkastet til rådskonklusioner opstiller retningslinjer for medlemslandenes exitskatteregler, herunder ved at definere begrebet ”overførsel af økonomiske aktiviteter” samt ved at fastslå de dertil knyttede rettigheder for fraflytnings- og tilflytningslandet vedrørende beskatningen af den overførte økonomiske aktivitets reserver og urealiserede gevinster. Det seneste udkast fjerner den hidtidige uklarhed om fraflytningslandets rettigheder.

 

Kommissionens åbningsskrivelse

Kommissionen har parallelt den 23. september 2008 fremsendt en åbningsskrivelse vedrørende de danske bestemmelser om exitbeskatning, hvori det anføres, at bestemmelserne muligvis kan være uforenelige med EF-traktatens artikel 43 om retten til fri etablering og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen.

 

Skatteministeriet har den 11. november 2008 besvaret Kommissionens åbningsskrivelse. Folketingets Europaudvalg er orienteret ved notat af 14. november 2008 herom. I svaret til Kommissionen fastholdes, at de danske exitskatteregler er fuldt forenelige med fællesskabsretten. Der henvises i den forbindelse til, at formålet med exitskattereglerne er at sikre opretholdelsen af dansk beskatningskompetence og at forhindre en vilkårlig omfordeling af den danske skattebase til andre medlemsstater. Dette formål kan efter EF-domstolens afgørelser i Marks & Spencer-sagen, N-sagen og Oy AA-sagen lovligt opstilles. Det anføres dernæst i svarudkastet, at Lasteyrie-dommen ikke kan udstrækkes til at omfatte erhvervsforhold og overførsel af aktiver, der indgår i en erhvervsmæssig virksomhed.

 

Det er således et væsentligt kendetegn for aktiver, der indgår i en erhvervsmæssig virksomhed, at de er bestemt til at generere indtægter og typisk ikke vil være bestemt til salg med fortjeneste på et senere tidspunkt. Herved adskiller erhvervsmæssigt anvendte aktiver sig grundlæggende fra for eksempel værdipapirer som omhandlet i Lasteyrie-dommen.

Endelig redegøres der nærmere for, at de danske exitskatteregler ikke går videre, end hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet bag reglerne.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er ikke muligt at beregne direkte statsfinansielle konsekvenser grundet forslagenes generelle karakter.

 

Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark kan støtte Kommissionens udkast til rådskonklusioner, eftersom de ikke længere sår tvivl om retten for et medlemsland til at fastsætte eller opretholde exitskatteregler for erhvervsdrivende fysiske personer og selskaber. 

 

Andre landes holdninger

Et flertal af medlemslandene ventes at være enige om, at EF-domstolens afgørelse i Lasteyrie-sagen ikke som anført af Kommissionen kan udstrækkes til at omfatte erhvervsforhold og erhvervsdrivende personers og selskabers overførsel af aktiver til udlandet.