Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg om Kommissionens supplerende åbningsskrivelse vedr. beskatning af udbyttebetalinger til pensionsfonde

 

Kommissionen har fremsendt en supplerende åbningsskrivelse 2006/4103 (dokument SG-Greffe(2008)D/205721) af 23. september 2008 vedr. beskatning af udbyttebetalinger til ikke-hjemmehørende pensionsfonde.

I sin første åbningsskrivelse af 28. marts 2007 anførte Kommissionen, at den effektive skat på indenlandske udbytter for en dansk pensionsfond var 15 pct., mens den effektive skat på udbytter for en udenlandsk pensionsfond var 28 pct. Dette anså Kommissionen i strid med Traktatens artikel 56 og EØS-aftalens tilsvarende regler.

Skatteministeriet svarede 3. maj 2007, at den danske skat på udbyttebetalinger til modtagere i andre medlemsstater blev nedsat fra 28 pct. til 15 pct. i henhold til langt de fleste danske dobbeltbeskatningsoverenskomst med disse stater. Efterfølgende har Skatteministeriet den 27. juni 2008 orienteret om ændringen ved lov nr. 335 af 7. maj 2008, hvorefter nedsættelsen af beskatningen af udbytter til 15 pct. ikke længere er afhængig af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, men gælder for modtagere i alle medlemsstater samt for modtagere i andre stater, som har indgået aftale med Danmark om udveksling af oplysninger.

I den supplerende åbningsskrivelse anfører Kommissionen, at den stadig anser den danske beskatning af udbyttebetalinger til pensionsfonde for at være i strid med Traktatens artikel 56, idet beskatningen af udbyttebetalinger til danske pensionsfonde sker på basis af nettobeløb, så de kan fratrække omkostninger forbundet med deltagelsen, mens tilsvarende udenlandske fonde m.v. beskattes på basis af bruttobeløbet modtaget fra danske kilder.

Skatteministeriet mener, at spørgsmålet om en medlemsstats pligt til at indrømme fradrag ved beskatningen af ikke-hjemmehørende er afklaret ved Domstolens praksis. Domstolen tog stilling til spørgsmålet i en sag, som angik en medlemsstats opgørelse af et ikke-hjemmehørende selskabs skattepligtige indkomst ved virksomhed i den pågældende stat, når selskabet både havde afholdt omkostninger, der var direkte økonomisk forbundet med de erhvervede indtægter i denne stat, og generelle omkostninger (Centro-dommen C-345/04).  

Domstolen lagde til grund, at den pågældende stat skulle give det ikke-hjemme-hørende selskab mulighed for ved beskatningen at medregne omkostninger, der var direkte forbundet med den virksomhed, der medførte den skattepligtige indtægt. Domstolen præciserede, at ved driftsomkostninger, der er direkte forbundet med de indtægter, der er erhvervet i den medlemsstat, hvor virksomheden er udøvet, må forstås omkostninger, som er direkte økonomisk forbundet med den ydelse, som har givet anledning til beskatningen i denne medlemsstat, og som dermed er uløseligt forbundet hermed. 

Den foreliggende sag angår imidlertid beskatningen af en udbyttebetaling til en ikke-hjemmehørende. Modtagelse af en udbyttebetaling er ikke forbundet med en ydelse. Der er endvidere ikke omkostninger i forbindelse med modtagelsen af udbytterne.

Skatteministeriet gør opmærksom på, at udgifter i forbindelse med erhvervelse og afståelse af aktier – herunder finansieringsudgifter – vedrører beskatningen i forbindelse med afståelse af aktier.

Danmark har ikke beskatning af ikke-hjemmehørendes gevinst ved afståelse af aktier i selskaber, som er hjemmehørende i Danmark. Det gælder, uanset om Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med pågældende stat eller ikke.

Udgifter i forbindelse med erhvervelse og afståelse af aktier – herunder finansieringsudgifter – er således dansk beskatning uvedkommende.

Skatteministeriet gør endvidere opmærksom på, at den danske beskatning af udbytters bruttobeløb svarer til artikel 10 i OECD’s model til dobbeltbeskatningsoverenskomster og til tilsvarende artikler i alle andre dobbeltbeskatningsoverenskomster, som alle medlemsstater har indgået.

Skatteministeriet nævner endeligt, at Domstolen i en anden sag ikke anså det i strid med Traktatens frihedsrettigheder, at en medlemsstat alene opkræver skat ved kilden i forhold til ikke-hjemmehørende (Scorpio-dommen C-290/04). Traktatens frihedsrettigheder kan derfor heller ikke være til hinder for, at Danmark alene opkræver kildeskat af udbytteudlodninger til ikke-hjemmehørende pensionsfonde, mens den danske skat af danske pensionsfonde ikke opkræves ved kildeskat, men ved selvangivelse og efterfølgende opkrævning af skat.

Afsluttende fastholder Skatteministeriet, at den danske beskatning af udbytteudlodninger fra danske selskaber til udenlandske pensionsfonde ikke er i strid med Traktatens frihedsrettigheder eller de tilsvarende regler i EØS-aftalen.