Resumé

af

forslag til

lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven og forskellige andre love

(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse - fair play III og fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse)

 

Lovforslaget (fair play III) er et led i regeringens samlede indsats, som retter sig bredt mod sort og illegalt arbejde og andre former for skatte- og afgiftssnyd (fair play-indsatsen).

Fair play-indsatsen består af målrettet kontrol, mediekampagner og af skærpet lovgivning rettet mod sort og illegalt arbejde og skatte- og afgiftssnyd generelt på udvalgte områder. Herudover gennemføres der en række rent administrative initiativer rettet mod sort arbejde mv. Fair play-kampagnens overordnede formål er at skabe et samfund, hvor der konkurreres på lige vilkår virksomhederne imellem. Regeringens fair play-kampagne er nærmere beskrevet i regeringspjecen »Fairplay – fokus på holdninger« fra oktober 2004.

Lovforslaget "fair play III" er det tredje forslag i rækken af lovindgreb gennemført som led i fair play-kampagnen. Tidligere er gennemført "fairplay I" ved lov nr. 325 af 18. maj 2005 samt "fair play II" ved lov nr. 408 af 8. maj 2006.

Fair play III indeholder en række ændringer i form af bl.a. skærpede muligheder for at give daglige bøder, mulighed for at foretage konfiskation af ikke afgiftsberigtigede varer, mulighed for samkøring af oplysninger med henblik på at skærpe kontrollen af virksomhederne, skærpelser af reglerne om registrering og sikkerhedsstillelse i opkrævningsloven samt en række yderligere kontrolrelaterede ændringer.

Som det har været tilfældet med de foregående fair play-lovforslag, retter lovforslagene sig mod konkrete eksisterende problemstillinger og dermed også mod de virksomheder, som er involveret i disse problemstillinger. Det er således kendetegnende for de foreslåede lovændringer, at de virksomheder, der har ordnede forhold, generelt ikke vil opleve at blive berørt heraf. 

 

De 2 væsentligste forslag i Fair play III lovforslaget er følgende:

- Mulighed for konfiskation af ikke afgiftsberigtigede varer

Anvendelsen af beslaglæggelse af ikke afgiftsberigtigede varer har vist, at der blandt de virksomheder og personer, som bevidst baserer hele eller dele af deres omsætning på handel med ikke afgiftsberigtigede varer - er en betydelig respekt for at varerne tags ud af handel. På denne baggrund foreslås det, at SKAT får en hjemmel til i meget grove tilfælde - herunder i gentagelsestilfælde - at konfiskere ikke afgiftsberigtigede varer. Konfiskeres varerne er der - i modsætning til de situationer hvor varerne beslaglægges - ingen mulighed for efterfølgende at generhverve varerne ved at betale afgifter og bøder. Varerne køres bort og sælges herefter på auktion eller destrueres.

- Forslag om påbud efterfulgte af daglige bøder.

Det foreslås, at der i en række situationer indføres mulighed for at give en virksomhed et påbud om at nærmere udpegede bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen efterleves. Følges påbuddet ikke foreslås det, at SKAT kan pålægge virksomheden daglige bøder, indtil virksomheden efterlever påbuddet.

Overordnet set er ønsket med sådanne daglige bøder - i modsætning til ”almindelige bøder” - at få et redskab, der er mere smidigt, mere konsekvent, og som er hurtigere anvendeligt i forhold til at få virksomhederne til at følge de regler i skatte- og afgiftslovgivningen, for hvilke det foreslås, at der skal kunne gives påbud om overholdelse.

 

Herudover indeholder lovforslaget i oversigtsform følgende forslag

- Strafansvar for juridiske personer mv.

Skattekontrollovens § 18, kildeskattelovens § 77 og investeringsfondslovens § 11, stk. 4, ændres, således at der indsættes en enslydende og generel ansvarsbestemmelse for juridiske personer. Den foreslående bestemmelse svarer til standardformuleringen i afgiftslovgivningen. I en række afgiftslove ændres strafferammen for forsætlige unddragelser, således at maksimumsstraffen efter særloven er fængsel i op til 1 ½ år og med mulighed for højere straf efter straffelovens § 289.

- Samkøring og sammenstilling af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens overtrædelsesregister.

Hensigten med denne samkøring, at SKAT får mulighed for at målrette sin kontrolindsats mod de virksomheder, som begår flest overtrædelser af – ikke bare skatte- og afgiftsreglerne – men også reglerne på andre ministeriers områder.

- Samkøring af oplysninger fra SKATs KINFO-register (kontrolinformationsregistet) og SKATs registreringssystem.

Det foreslås, at der i skattekontrollovens § 6 F indsættes hjemmel til, at SKAT kan foretage registersamkøring af oplysninger i KINFO-registeret med oplysninger i SKATs registreringssystem for virksomheder - Erhvervssystemet. SKAT kan stille resultatet af registersamkøringen til rådighed for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til brug for styrelsens arbejde som registreringsmyndighed for SKAT.

- Fjernelse af kravet om en dansk befuldmægtiget for udenlandske virksomheder, der etablerer sig i Danmark.

- Forslag om at ledelsen kan komme til at hæfte for ikke indeholdte A-skatter mv. ved afmeldelse fra registrering.

- Inddragelse af personskatter ved vurdering og opgørelse af sikkerhedsstillelse - samt inddragelse af filialbestyrere i den personkreds, som kan udløse et krav om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens regler.

- Ændring af reglerne om frikørsel af hyrevogne.

- Ophævelse af skattekontrollovens § 7 E om danske virksomheders registrering af udenlandske arbejdstagere.

- Regulering af fradrag for moms.

- Mulighed for at kontrollere lønmodtageres varebiler i de tilfælde, hvor der kun betales halv privatbenyttelsesafgift.

- Fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse.