Skatteudvalget 2008-09
SAU Alm.del Bilag 392
Offentligt
717413_0001.png
717413_0002.png
717413_0003.png
NotatJ.nr. 2008-722-0005
27. august 2009
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatte-udvalg om Kommissionens begrundede udtalelse vedr. be-skatning af udbyttebetalinger til pensionsfondeKommissionen har fremsendt en begrundet udtalelse 2006/4103 (dokument K(2009)4887) af 25. juni 2009 vedr. beskatning af udbyttebetalinger til ikke-hjemmehørendepensionsfonde.Kommissionen anfører, at den anser den danske beskatning af udbyttebetalinger fradanske selskaber til udenlandske pensionsfonde for at være i strid med Traktatensartikel 56 og EØS-aftalens tilsvarende regler, fordi beskatningen af udbyttebetalin-ger til udenlandske pensionsfonde sker på grundlag af bruttobeløb, mens beskatnin-gen af udbyttebetalinger til danske pensionsfonde sker på grundlag af nettobeløb,idet de danske fonde får fradrag for omkostninger.Skatteministeriet lægger vægt på, at international skatteret skelner mellem en statsbeskatning af skattesubjekter, der er hjemmehørende i denne stat, og beskatning afskattesubjekter, der ikke er hjemmehørende i staten. I forhold til EU-retten er det afvæsentlig betydning, om der er tale om forskellige situationer ved beskatningen afhjemmehørende og ikke-hjemmehørende, idet forskelsbehandling af ikke-sammenlignelige situationer som udgangspunkt er tilladt. Hjemmehørende og ikke-hjemmehørende vil derimod være i en sammenlignelig situation, hvis der ikke er ob-jektive forskelle. Hjemmehørende beskattes normalt efter globalindkomstprincippet,mens ikke-hjemmehørende normalt beskattes efter territorialprincippet.Globalindkomstprincippet indebærer, at en stat beskatter hjemmehørende skatteplig-tige af både indkomst optjent indenfor staten og indkomst fra udlandet. Dette gælderuanset den skattemæssige behandling af indkomsten i den stat, hvor den er optjent.Alle stater beskatter i et eller andet omfang hjemmehørende af udenlandsk indkomst.Territorialprincippet indebærer, at en stat kun beskatter indtægter og udgifter, der erforbundet med aktivitet i den pågældende stat. Alle stater beskatter i en eller andenudstrækning indkomst optjent indenfor deres territorium, uanset om skatteyderen erhjemmehørende eller ej.Danmark beskatter alle hjemmehørende pensionsfonde efter globalindkomstprincip-pet med 15 % skat af afkast af kapital. Det gælder såvel renter, udbytter samt tab oggevinst på de rente- og udbyttegivende aktiver. Danmark beskatter derimod ikke-
Side 1 af 3
hjemmehørende pensionsfonde med hjemsted i andre EU medlemsstater alene afudbytte af aktier i Danmark og med en endelig skat på 15 %. De beskattes ikke afgevinster, og der gives ikke fradrag for tab eller for renteudgifter.EF domstolen har tidligere taget stilling til, om en stat, som beskatter efter territori-alprincippet, skal give fradrag for udgifter, som ikke er tilknyttet staten. I FuturaSinger sagen (C-250/95) lagde domstolen til grund, at den fri etableringsret ikkemedfører, at en stat, som beskatter et udenlandsk selskabs skattepligtige indkomst fraen filial i denne stat, skal give fradrag for det udenlandske hovedkontors underskud.Den fri etableringsret medfører altså ikke, at en stat skal inddrage (negativ) indkomstfra virksomhed, som ikke er knyttet til den pågældende stats skattejurisdiktion.Domstolen anerkendte endvidere beskatning efter territorialprincippet i N dommen(C-470/04). Domstolen bemærkede, at opretholdelsen af fordelingen af beskatnings-kompetencen mellem medlemsstaterne var et lovligt formål, samt at medlemsstater-ne forsat er kompetente til at fastlægge kriterierne for fordelingen af deres respektivebeskatningsbeføjelser, enten gennem overenskomst eller på egen hånd. Domstolenbemærkede videre, at medlemsstaterne i den forbindelse hensigtsmæssigt kan støttesig på international praksis og navnlig på OECD’s modeloverenskomst.Dansk beskatning af udbyttebetalinger til ikke-hjemmehørende med hjemsted i an-dre medlemsstater er netop i overensstemmelse med OECD-modellen.Danmark er enig med Kommissionen i, atskattesatsenaf udbyttebetalinger til ikke-hjemmehørende modtageren ikke må være højere end skattesatsen af udbyttebeta-linger til danske modtagere. Men dette er netop ikke længere tilfældet, efter at Dan-mark har ændret lovgivningen på dette punkt.Danmark er derimod ikke enig i, atbeskatningsgrundlagetfor hjemmehørende ogikke-hjemmehørende skal være det samme. Ved opgørelsen af beskatningsgrundla-get kan der meget vel være forskel, uden at det medfører ulovlig forskelsbehandling.Skatteministeriet henviser til Schumacker-sagen (C-279/93), hvor Domstolen lagdetil grund, at hjemmehørende og ikke-hjemmehørende som udgangspunkt ikke var isammenlignelig situation. Derfor er det generelt ikke forbudt forskelsbehandling, nåren stat ikke giver ikke-hjemmehørende samme skattefordele som hjemmehørende.Domstolen har efterfølgende afsagt tre domme om spørgsmålet, hvorvidt en med-lemsstat har pligt til at indrømme fradrag til ikke-hjemmehørende.Skatteministeriet henviser især til Centro-dommen (C-345/04) om en medlemsstatsbeskatning af et ikke-hjemmehørende selskabs indtægter ved virksomhed i den på-gældende stat. Sagen angik hvilke omkostninger, der kunne fradrages ved denne be-skatning, når selskabet både havde afholdt omkostninger, der var direkte forbundetmed de indtægter, der var erhvervet i denne stat, og generelle omkostninger.Domstolen lagde til grund, at medlemsstaten alene skal give fradrag for driftsom-kostninger, der er direkte økonomisk forbundet med de indtægter, der er erhvervet idenne stat, hvor virksomheden er udøvet, og at dette er i overensstemmelse med ter-
Side 2 af 3
ritorialprincippet. Dommen gik ud på, at staten skal give fradrag for de omkostnin-ger, som er direkte økonomisk forbundet med den ydelse, som har givet anledning tilbeskatningen i denne stat, og som dermed er uløseligt forbundet hermed.Skatteministeriet mener, at en stat ikke har pligt til at give ikke-hjemmehørende fra-drag for generelle omkostninger, såsom rentegifter og andre udgifter, der netop ikkeer direkte forbundet med ydelser, som har givet anledning til beskatning i denne stat.Skatteministeriet mener fortsat, at en pensionsfonds udgifter ved erhvervelse og af-ståelse af aktier ikke er uløseligt og direkte forbundet med udbytteindtægter fra disseaktier. Det er muligt at modtage udbytteindtægter uden at afholde renteudgifter.Kommissionen nævner i den begrundede udtalelse, at det danske synspunkt om, atudenlandske pensionsfonde ikke har omkostninger direkte forbundet med modtagel-sen af udbytter, burde føre til, at situationen i denne henseende skulle være densamme for danske fonde. Der er tale om forskelsbehandling, når hjemmehørendefonde har mulighed for at trække omkostningerne fra i deres udbytteindtægter ogandet formueafkast, og ikke-hjemmehørende fonde ikke har denne mulighed.Skatteministeriet svarer, at når hjemmehørende og ikke-hjemmehørende pensions-fonde ikke har samme fradrag for omkostninger, er begrundelsen netop, at hjemme-hørende og ikke-hjemmehørende fonde ikke beskattes af samme indtægter.Danmark beskatter hjemmehørende pensionsfonde af alle former for formueafkast,herunder udbytter, renter samt realiseret eller ikke-realiseret gevinst på aktier m.v.,beregnet som forskellen mellem anskaffelsessummen eller værdien ved årets begyn-delse og værdien ved årets udløb eller salgssummen. Der gives fradrag i den skatte-pligtige indkomst for omkostninger, herunder renteudgifter, samt realiseret eller ik-ke-realiseret tab på aktier m.v., beregnet som forskellen mellem anskaffelsessum-men eller værdien ved årets begyndelse og værdien ved årets udløb eller salgssum.Danmark beskatter derimod ikke-hjemmehørende pensionsfonde alene af udbytterfra danske selskaber. Ikke-hjemmehørende pensionsfondes omkostninger, som ikkedirekte er forbundet med udbytteindtægter fra danske selskaber, skal derimod fra-trækkes ved eventuel beskatning i den stat, hvor disse fonde er hjemmehørende.Skatteministeriet fastholder derfor, at den danske beskatning af udbyttebetalinger fradanske selskaber til udenlandske pensionsfonde ikke er i strid med Traktatens fri-hedsrettigheder eller de tilsvarende regler i EØS-aftalen.
Side 3 af 3