Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og lov om registrering af køretøjer(Digital kommunikation, administrative regler vedrørende køretøjsregistrering, forenklettilbagebetaling af skatter og afgifter samt indstillings-, orlovs- og afskedigelsesregler formedlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten)§1I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som ændret ved §1 i lov nr. 1341 af 19. december 2008 og senest ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 1indsættes efter ”lov om vurdering af landets faste ejendomme”: ”samt lov om registreringaf køretøjer i det omfang, der er angivet deri”.2.I§ 2, stk. 1,indsættes efter ”lov om vurdering af landets faste ejendomme”: ”, lov omregistrering af køretøjer”.3.I§ 3, stk. 1,indsættes efter2. pkt.:”Skatteministeren kan under særlige omstændighederundlade at udnævne en indstillet person og anmode om, at der indstilles en anden person.”4.I§ 3indsættes somstk. 5:”Stk.5.Skatteministeren kan under ganske særlige omstændigheder tilbagekalde en udnævnelseaf et medlem.”5.I§ 9, stk. 3, 1. pkt.,ændres ”stk. 2” til: ”stk. 1 eller 2”.6.§ 12, stk. 6,affattes således:”Stk.6.Er et medlem fraværende i en samlet periode på over 6 måneder, uden at der er meddeltmedlemmet orlov efter 2. pkt., ophører den pågældende med at være medlem afLandsskatteretten, og der vælges eller udnævnes i så fald i overensstemmelse med reglerne i stk. 3og 4 et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden. Skatteministeren kan efter

-2-anmodning meddele et medlem, der er valgt eller udnævnt efter stk. 3 eller 4, orlov fraLandsskatteretten i en periode på ind til 12 måneder regnet fra skatteministerens meddelelse aforlov, og der vælges eller udnævnes i så fald i overensstemmelse med reglerne i stk. 3 og 4 etmidlertidigt medlem af rådet for orlovsperioden. Yderligere orlov kan ikke meddeles. Hvis etmedlem udtræder af Landsskatteretten af årsager, der ikke er nævnt i 1. pkt., vælges ellerudnævnes der i overensstemmelse med reglerne i stk. 3 og 4 et nyt medlem for den resterende delaf funktionsperioden.”7.I§ 12indsættes somstk. 7:”Stk.7.Skatteministeren kan under ganske særlige omstændigheder tilbagekalde en udnævnelseaf et medlem, der er udpeget efter stk. 3 eller 4.”8.I§ 21indsættes somstk. 5:”Stk.5.Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål omregistrering af et køretøj. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse.”9.Efter § 32 indsættes:”Kapitel11 aFrister vedrørende afgørelser om registrering af køretøjer§ 32 a.Told- og skatteforvaltningen kan ikke ændre en afgørelse om registrering af et køretøjsenere mere end 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Efter fristen i 1. pkt. kan afgørelsen dogændres, hvis:1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller enpraksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. Afgørelser, der er truffet før denafgørelse, der var til prøvelse i den sag, der resulterede i underkendelse af praksis, kan dogikke ændres.2) Den, der har anmodet om registrering, eller nogen på dennes vegne har forsætligt ellergroft uagtsomt bevirket, at afgørelsen er truffet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.3) Told- og skatteforvaltningen konstaterer en åbenbar fejl i registreringen. Yderligere afgifti konsekvens af en ændring som nævnt i 1. pkt. pålægges alene med virkning fraregistreringsændringen.4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den, der er registreret som ejer af etkøretøj, giver tilladelse til ændring af afgørelsen, fordi der foreligger særligeomstændigheder.”Stk. 2.Ændring af en afgørelse om registrering af et køretøj efter stk. 1 skal varsles af told- og

-3-skatteforvaltningen inden 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den, der haranmodet om registrering, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen affristen i stk. 1, 1. pkt. En ændring, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretagessenest 1 måned efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for ejerensmuligheder for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning omen rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fraden registrerede ejer af et køretøj dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder talerderfor.”10.Efter § 34 b indsættes:”Kapitel 12 b

Forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter

§ 34 c.I sager om tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede skatter og afgifter, der vedrører beløbunder 25.000 kr., og hvor told- og skatteforvaltningen gør gældende, at tilbagebetalingskravet skalreduceres under henvisning til, at tabet er reduceret som følge af, at der er sket overvæltning, kander ske tilbagebetaling uden afkortning af kravet.Stk. 2.I sager om tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede skatter og afgifter, der vedrører beløbmellem 25.000 kr. og 500.000 kr., og hvor told- og skatteforvaltningen gør gældende, attilbagebetalingskravet skal reduceres under henvisning til, at der er sket overvæltning, kantilbagebetaling efter den skatte- eller afgiftspligtiges anmodning ske på grundlag af entabsprocent, som told- og skatteforvaltningen kan fastsætte ud fra forholdene i den pågældendebranche. For så vidt angår den del af beløbet, der ligger under 25.000 kr., finder stk. 1 anvendelse.Stk. 3.Fristerne i §§ 26 og 27, §§ 31 og 32 samt § 34 a finder anvendelse.Stk. 4.En afgørelse, der træffes efter stk. 2, er bindende for både den skatte- eller afgiftspligtigeog skattemyndighederne.”11.§ 35affattes således:” § 35.Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om, at henvendelser til og fra told-og skatteforvaltningen skal være i elektronisk form (digital kommunikation) og herunder fravigeformkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.Stk. 2.Skatteministeren kan fastsætte regler om, at visse nærmere angivne sagsområder oggrupper af fysiske og juridiske personer helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digitalkommunikation.Stk. 3.Skatteministeren kan fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift ellermed maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådant dokument iretlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

-4-Stk. 4.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation med told- ogskatteforvaltningen, herunder om anvendelse af digital signatur. Meddelelser fra told- ogskatteforvaltningen, der indeholder fortrolige oplysninger, skal krypteres eller sikres på andenforsvarlig måde.Stk. 5.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den kan gøres tilgængelig fortold- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige eller indberetningspligtige.”12.§47, stk. 1, 2. pkt.,affattes således:”Der kan dog ikke afholdes syn og skøn i følgende sager:1) Sager om efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a.2) Sager om vurdering af fast ejendom.3) Sager om registrering af køretøjer.”13.I§ 55, stk. 2,indsættes efter ”hæftelsessager,”: ”samt sager om registrering af køretøjer,”.

1. IndledningHovedformålet med lovforslaget er at bemyndige skatteministeren til på sit sagsområde atfastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation til og fra told- og skatteforvaltningen.I første omgang er det alene tanken at gøre digital kommunikation obligatorisk forvirksomheder.Det vil endvidere ske gradvist ved at det i første omgang gøres obligatorisk for virksomhederat indberette på nærmere bestemte områder, hvor der periodisk skal indgives en angivelse(masseindberetninger).For at tage højde for, at der vil forekomme særlige sagsområder, som ikke eller kun vanskeligtkan håndteres digitalt, samt grupper af ikke-IT parate virksomheder og personer, bemyndigesskatteministeren til at undtage særlige og velafgrænsede sagstyper og grupper fra kravet omdigital kommunikation.SKAT har pr. 1. januar 2008 overtaget administrationen af køretøjer fra politiet. Lovforslagetindeholder regler, der gør skatteforvaltningslovens regler anvendelige på disse sager.Med virkning fra 1. januar 2009 blev der indført nye udnævnelsesregler forankenævnsmedlemmer, og der blev givet mulighed for, at ankenævnsmedlemmer ogmedlemmer af Skatterådet kan få orlov fra deres medlemskab. Efter lovforslaget vil disseregler også komme til at omfatte medlemmer af Skatterådet og Landsskatterettens lægeretsmedlemmer.Formålet med lovforslaget er endelig at fastsætte regler i skatteforvaltningsloven, der gør detmuligt i en række af de genoptagelsessager, hvor der opstår spørgsmål om afkortning aftilbagebetalingskravet som følge af overvæltning af skatter og afgifter på andreomsætningsled, at undgå at skulle indhente virksomhedsspecifikke oplysninger til brug forvurdering af overvæltning og virksomhedens reelle økonomiske tab.2. Lovforslagets formål og baggrund

-7-2.1. DigitaliseringDet er en målsætning for regeringen, at skriftlig kommunikation mellem virksomheder,borgere og det offentlige – herunder indberetninger fra virksomhederne til det offentlige – skalforegå fuldt ud digitalt.I Regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007 står bl.a.:

”Danmark som førende informations- og kommunikationssamfund

Digital kommunikation mellem det offentlige og virksomhederne skal udbredes til allerelevante områder, og al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og detoffentlige skal foregå digitalt, senest i 2012.”Tilsvarende indgår der i globaliseringsstrategien ”Fremgang, fornyelse og tryghed” fra 2006en målsætning for den digitale kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige:”Senest i 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og denoffentlige sektor kunne foregå digitalt. For borgerne er der tale om en mulighed, ikke en pligt.I forhold til erhvervslivet er målet, at alle relevante breve, indberetninger, ansøgninger mv.herefter kun kan sendes via digitale kanaler.”I digitaliseringsstrategien ”Mod bedre digital service, øget effektivisering og stærkeresamarbejde” fra 2007 står:”For at understøtte den størst mulige anvendelse af digitale kanaler skal den offentlige sektorsamarbejde om at muliggøre, at al relevant, skriftlig kommunikation med borgerne senest i2012 kan foregå digitalt. På virksomhedsområdet er målsætningen, at kommunikationen medvirksomhederne skal foregå digitalt fra 2012.”Ved i videst muligt omfang at gøre kommunikationen mellem borgere og virksomheder og detoffentlige papirløs kan man opnå effektiviseringer såvel i virksomhederne som i detoffentlige, og samtidig med, at der opnås offentlige besparelser, kan der ydes borgerne ogvirksomhederne en bedre service og kvalitet.Et krav om brug af digital kommunikation kræver lovhjemmel. Hjemmel til obligatoriskdigital kommunikation skal tilvejebringes ved ændringslove m.v. på de enkelte ministerierssagsområde.Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet har – med inddragelse af relevanteministerier – forestået en analyse af bl.a. mulighederne for at gøre det obligatorisk for

-8-virksomheder på en række området at foretage nærmere udvalgte indberetninger m.v. digitaltallerede inden 2012. Derved gives der mulighed for at håndtere eventuelleuhensigtsmæssigheder for myndigheder og virksomheder, inden obligatorisk digitaliseringindføres fuldt ud for virksomheder i 2012.I analysen vurderes det, at en række udvalgte indberetninger er modne til at overgå tilobligatorisk digital indberetning.Erhvervsorganisationerne er løbende blevet hørt om arbejdet med obligatorisk digitaliseringinden 2012. Organisationerne vurderer, at obligatorisk digitalisering giver effektiviseringer ivirksomhederne såvel som i det offentlige, og at det er med til at styrke de digitalekompetencer hos de mindre IT-erfarne virksomheder. Organisationerne stiller sig derforpositivt over for obligatorisk digitalisering, forudsat at der er tilstrækkelig kvalitet af dedigitale løsninger, tilstrækkelig adgang til support i en overgangsperiode samt tilstrækkelig ogrettidig kommunikation til virksomhederne.Samtidig med dette lovforslag fremsætter økonomi- og erhvervsministeren et samlelovforslag,hvor der på udvalgte områder inden for forskellige ministerområder skabes hjemmel til atindføre obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige allerede i2010 og 2011.Med hensyn til baggrunden for og de nærmere overvejelser om at foreskrive obligatoriskdigital indberetning m.v. for virksomheder før 2012 på udvalgte områder henvises i øvrigt tilde almindelige bemærkninger i økonomi- og erhvervsministerens lovforslag (Forslag til Lovom ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre love (Obligatorisk digitalkommunikation mellem virksomhederne og det offentlige).2.2. Administrative regler vedrørende køretøjsregistreringSKAT har pr. 1. januar 2008 overtaget administrationen af køretøjer fra politiet. Det erendvidere hensigten, at registreringen af køretøjer skal digitaliseres og delvis privatiseres. Derblev lovgivet herom i 2006, men ordningen er endnu ikke taget i brug.SKAT har hermed overtaget en opgave, som ikke vedrører administration af skatter ellerafgifter. Hensyn til retssikkerhed, overskuelighed og hensigtsmæssig tilrettelæggelse afsagsbehandlingen i SKAT tilsiger imidlertid, at de almindelige regler af administrativ ogprocessuel karakter, som gælder på skatteministerens område, og som er samlet iskatteforvaltningsloven, finder anvendelse på køretøjsregistreringssager, medmindre ganskesærlige forhold gør sig gældende.

2.3. Forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifterForslaget er en opfølgning på beslutningsforslag B 42 fra 2005 om mere rimelige mulighederfor at få tilbagebetalt ulovligt opkrævede skatter og afgifter. I anledning af B 42 blev der iSkatteministeriet etableret en projektgruppe, der bl.a. skulle se på spørgsmålet om bevis- ogdokumentationskrav i tilbagetalingssager og komme med forslag til ændring af lovgivningeller administrative procedurer for at fremme eller forenkle tilbagebetaling af ulovligtopkrævede skatter og afgifter.Projektgruppen er kommet med forslag til en række initiativer, der skal gøre det lettere forvirksomheder at få tilbagebetalt ulovligt opkrævede skatter og afgifter. Flere af dissegennemføres administrativt. Det gælder bl.a. opstramning af procedurer mv. i forbindelse medudsendelse af genoptagelsesmeddelelser, så der hurtigt efter underkendelsen af hidtidigpraksis kommer en meddelelse om rækkevidden og om, hvordan og hvornår genoptagelse kanske.Projektgruppen har endvidere foreslået, at der tilvejebringes lovhjemmel for i vissegenoptagelsessager, hvor der opstår spørgsmål om afkortning af tilbagebetalingskrav somfølge af overvæltning, at undgå at indhente virksomhedsspecifikke oplysninger til brug forvurdering af overvæltning og opgørelse af virksomhedens tab.2.4. Indstillings-, orlovs-, og afskedigelsesregler for medlemmer af Skatterådet ogLandsskatterettenLovforslaget går endvidere ud på, at der indføres regler om, at skatteministeren undtagelsesviskan undlade at udnævne en person indstillet af KL til medlem af Skatterådet, regler om, atskatteministeren under ganske særlige omstændigheder kan tilbagekalde udnævnelsen af etmedlem af Skatterådet eller Landsskatteretten samt regler om orlov til læge retsmedlemmer iLandsskatteretten.Formålet hermed er at skabe formel ligestilling medlemmer af Skatterådet ogLandsskatteretten med medlemmer af skatte-, vurderings- og motorankenævn, hvor sådanneregler har været gældende siden begyndelsen af 2009. En sådan formel ligestilling findeshensigtsmæssig, ikke mindst af hensyn til ankenævnsmedlemmernes status og omdømme,uagtet at der hidtil ikke har været noget praktisk behov for sådanne regler i forhold tilmedlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten.3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Digitalisering3.1.1. Gældende ret

- 10 -3.1.1.1. Digital kommunikation - formkravDe enkelte skatte- og afgiftslove indeholder med ret få undtagelser ikke særlige regler omdigital kommunikation til eller fra told- og skatteforvaltningen. Lovene indeholder imidlertiden række formkrav til forskellige meddelelser m.v. i form af krav om skriftlighed ellerunderskrift, brug af særlige blanketter mv. Et krav om skriftlighed og underskrift kan tjene enrække formål, f.eks. at skabe sikkerhed for, at en meddelelse stammer fra en bestemt personog bevissikring af meddelelsens indhold. Udgangspunktet er, at et krav om skriftlighed ellerunderskrift ikke i sig selv kan antages at være til hinder for digital kommunikation, men detmå bero på en konkret fortolkning af det pågældende formkrav, om det er til hinder for digitalkommunikation. I flere tilfælde vil sådanne formkrav kunne være til hinder for digitalkommunikation, eller i hvert fald betyde, at det må anses for tvivlsomt, om digitalkommunikation kan anvendes.Ved lov nr. 215 af 22. april 2002 er de enkelte ministre i forvaltningslovens § 32 abemyndiget til på hver deres sagsområde at fastsætte regler om ret til at anvende digitalkommunikation ved henvendelsertilden offentlige forvaltning og om de nærmere vilkårherfor, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer digital kommunikation. Der kanefter forvaltningslovens § 32 a fastsættes regler omret– men ikke om pligt – for borgerne tilat anvende digital kommunikation til forvaltningen.Efter skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, er skatteministeren bemyndiget til på sitsagsområde at fastsætte regler om digital kommunikation ved henvendelserfraden offentligeforvaltning, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digitalkommunikation. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 267 af 12. april 2003 (da iskattestyrelseslovens § 38 B). Af forarbejderne fremgår, at bestemmelsen forudsættes udnyttetunder hensyntagen til, at den enkelte borger skal have ret til at fravælge digitalkommunikation, således at de meddelelser, den offentlige forvaltning sender til denpågældende, ikke er digitaliserede. Dette hensyn skal ifølge forarbejderne varetages på denmåde, at den enkelte borger skaltilvælgemuligheden for at modtage digitale meddelelser fraskatteforvaltningen, før denne mulighed kan anvendes over for den pågældende.Efter skatteforvaltningslovens § 35, stk. 2, kan skatteministeren på sit sagsområde fastsætteregler om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrifteller på tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med etdokument med personlig underskrift. Skatteministeren har efter bestemmelsen i § 35, stk. 2,udstedt bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til detoffentlige. Efter § 41 i bekendtgørelsen kan meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser,tilsigelser og afgørelser m.v. afgivet eller truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden udstedesuden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at

- 11 -et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.Der findes enkelte lovbestemmelser på skatteområdet, hvor digital kommunikation enten erobligatorisk eller udgangspunktet.For eksempel indeholder momslovens kapitel 16 regler om en særordning fortredjelandsvirksomheder, der leverer elektroniske tjenesteydelser til ikke afgiftspligtigepersoner inden for EU. Til- og frameldelser til særordningen skal ske elektronisk (§ 66, stk.3), den kvartalsvise afgiftsangivelse skal ske elektronisk (§ 66, stk. 6), og regnskabet skal efteranmodning gøres elektronisk tilgængeligt for SKAT (§ 66, stk. 8).Efter kildeskattelovens § 54 A informeres den skattepligtige sammen med udsendelsen afårsopgørelsen om grundlaget for forskudsskatten for det kommende år. Den skattepligtigeunderrettes herunder om, at forskudsopgørelsen kun vil være tilgængelig for den skattepligtigepå SKATs hjemmeside, medmindre den skattepligtige anmoder om at få forskudsopgørelsentilsendt.Efter de gældende regler er der imidlertid ikke en generel hjemmel til at stille krav om, atborgere og virksomheder skal benytte digital kommunikation ved henvendelser til told- ogskatteforvaltningen.3.1.1.2. Persondataloven m.v.Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) gælderbl.a. for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp afelektronisk databehandling. Persondataloven omfatter enhver form for information om enidentificerbar fysisk person. Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige ogdatabehandleren træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltningermod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samtmod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i stridmed loven.Justitsministeriet har i medfør af persondatalovens § 41, stk. 1, udstedt bekendtgørelse nr. 528af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, sombehandles af den offentlige forvaltning. Eksterne kommunikationsforbindelser må efterbekendtgørelsens § 14 kun etableres, hvis der træffes særlige foranstaltninger for at sikre, atuvedkommende ikke gennem disse forbindelser kan få adgang til personoplysninger. IfølgeDatatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 gælder bestemmelsen enhver form fortelekommunikation i forbindelse med behandling af personoplysninger, f.eks. forsendelse afoplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering af terminaladgang ved opkaldsmodem,

- 12 -adgang til oplysninger via myndighedens hjemmeside og etablering af internetadgang fraarbejdspladser på myndighedens interne net. De særlige sikkerhedsforanstaltninger skaltræffes efter myndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i det konkrete tilfælde, herunder medhensyntagen til karakteren af de omhandlede oplysninger.Ved digital kommunikation til og fra told- og skatteforvaltningen vil reglerne ipersondataloven således kunne indebære, at der skal ske kryptering eller lignende afmeddelelser, der indeholder personoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet afmeddelelsen. Endvidere skal der ved brug af f.eks. en digital signatur gives sikkerhed forafsenders og modtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke er blevet ændretundervejs (integritet).Persondataloven omhandler kun oplysninger vedrørende fysiske personer, herunderoplysninger om personligt drevne virksomheder. Oplysninger om juridiske personer, f.eks.aktie- og anpartsselskaber, falder derimod uden for lovens regulering. I forvaltningslovenfindes almindelige regler om tavshedspligt, og herudover gælder der efterskatteforvaltningslovens § 17 en særlig, skærpet tavshedspligt på skatteområdet.Skattemyndighederne har således efter skatteforvaltningslovens § 17ubetingettavshedspligtover for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk personsøkonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsenaf deres arbejde bliver bekendt med. Hvis en meddelelse indeholder fortrolige oplysningerf.eks. om selskaber, må bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 17 føre til, at meddelelsenskal krypteres eller sikres på anden måde for at sikre, at den ikke kan læses afuvedkommende.3.1.2. Forslagets indhold3.1.2.1. Generelt om forslagetDet foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at henvendelser til ogfra told- og skatteforvaltningen skal være i elektronisk form (digital kommunikation). Digitalkommunikation kan bl.a. være anvendelse af web-teknologier, hvor der kommunikeres via enmyndigheds hjemmeside, eller kommunikation mellem datasystemer uden direktemenneskelig indblanding, f.eks. automatisk overførsel af digitale oplysninger og dokumenter(filoverførsel). Digital kommunikation omfatter også kommunikation ved brug af e-post (e-mail) med dokumenter vedhæftet som bilag.I dag er det som hovedregel op til den enkelte borger eller virksomhed, om kommunikation tileller fra SKAT skal ske digitalt eller på traditionel vis. Digital kommunikation er et tilbud tilSKATs brugere, som kan anvendes som alternativ til almindelig papirbaseret kommunikation.Skatteministeren har som nævnt under afsnit 3.1.1.1. i dag ikke mulighed for at stille krav om

- 13 -brug af digital kommunikation ved henvendelser til og fra told- og skatteforvaltningen. Dettekræver lovhjemmel.Skatteministeriet har overvejet, hvilken lovteknisk løsning, der bør anvendes til etablering afhjemmel til at gøre digital kommunikation obligatorisk og herunder til at fjerne de retligehindringer for digital kommunikation. Skatteministeriet finder, at en model, hvorskatteministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om, i hvilketomfang, der skal anvendes digital kommunikation ved henvendelser til og fra told- ogskatteforvaltningen, er mest hensigtsmæssig. I bekendtgørelsen kan herefter fastsættesgenerelle undtagelser, evt. dispensationsadgang, tekniske krav etc. Fremgangsmåden har denfordel, at det, efterhånden som der sker udvikling af løsninger, teknologi, målgrupper etc., erenklere at ændre bekendtgørelsen frem for at skulle fremsætte ændringsforslag til loven.Det er Skatteministeriets opfattelse, at der bør indsættes en generel hjemmel iskatteforvaltningsloven til obligatorisk digital kommunikation på skatteministerens område.På den måde etableres hjemlen i den samling af procesregler, der i forvejen findes påskatteministeriets område.I første omgang er det skatteministerens hensigt, at bemyndigelsen alene skal bruges til at gøredigital kommunikation obligatorisk forvirksomheder,herunder personligt erhvervsdrivende.Når der indføres krav om obligatorisk digital kommunikation, herunder obligatoriskeindberetningsløsninger, er det vigtigt, at de digitale løsninger er velfungerende og nemme atbruge, at sikkerheden i systemerne er i orden, og at systemerne kan klare de belastninger, deropstår, når alle indberetninger kommer via den digitale kanal. Ved at vælge en model, hvorministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at foreskrive obligatorisk digitalkommunikation, kan det sikres, at der tages de nødvendige hensyn til borgere ogvirksomheder, og at der ikke stilles krav om obligatorisk digital kommunikation, før dendigitale løsning på et givet område har en tilstrækkelig kvalitet.Ved indførelse af digital kommunikation er det af betydning, hvilke form for digitalkommunikation, der egner sig bedst. Ledsages en angivelse af en betaling, kan digitalkommunikation via SKATs hjemmeside (TastSelv) være at foretrække ud fra, at det her pånem måde kan ske betaling ved bankoverførsel (homebanking) eller betalingsservice (BS).Ved indberetning af store datamængder, f.eks. oplysninger om kundernes renteudgifter fra etrealkreditinstitut, vil automatisk overførsel af dataene (filoverførsel) være den bedst egnedeform. Det kan tilsvarende gælde ved indgivelse af mange selvangivelser fra en revisor.Forvirksomheder,herunder personligt erhvervsdrivende med moms- eller

- 14 -lønsumsafgiftsregistrering, vil udgangspunktet være, at digital kommunikation skal væreobligatorisk. I første omgang er det hensigten, at det skal gøres obligatorisk at indberettedigitalt på nærmere bestemte områder, hvor der periodevis skal indgives en angivelse(masseindberetninger), og hvor de fleste angivelser allerede frivilligt kommer ind digitalt, jf.nærmere afsnit 3.1.2.2. For andre områder for virksomheder, herunder almindeligkorrespondance, som i dag foregår pr. brev, er det tanken at indføre obligatorisk digitalkommunikation i takt med, at der udvikles digitale løsninger med tilstrækkelig kvalitet.Det er hensigten at etablere supportfaciliteter, så virksomhederne kan få hjælp til at foretageen indberetning digitalt.Forfysiske personer,der ikke er erhvervsdrivende med moms- eller lønsumsafgiftsregistrering(borgere), er det hensigten i første omgang at vælge en model svarende til den, der ved lov nr.405 af 8. maj 2006 blev indført vedrørende forskudsopgørelsen. Efter denne erforskudsopgørelsen for borgerne alene tilgængelige på SKATs hjemmeside (www.skat.dk) iden enkeltes Skattemappe (med adgangskode i form af TastSelv kode, digital signatur ellerlignende), medmindre vedkommende rekvirerer en papirudgave af forskudsopgørelsen.Det offentlige (stat, regioner og kommuner) og Finansrådet samarbejder om udvikling af en nydigital signatur, der for borgere vil være mobil og softwareuafhængig og dermed merebrugervenlig. Den nye digitale signatur lanceres i løbet af 2010 og forventes at få en bredereanvendelse, bl.a. i kraft af tilslutning fra pengeinstitutterne til brug på deres netbanker (etpotentiale på ca. 3,2 mio. kunder).I tilknytning hertil er ønsket at styre kommunikationen til og fra borgere, så den foregår viaden enkeltes Skattemappe, således at indholdet i kommunikationen forbliver i et sikkert miljø.Det skal ske på den måde, at der ved e-mail eller SMS-besked (alt efter hvad den pågældendeforetrækker) adviseres om, at der er lagt nye oplysninger, dokumenter, svar på henvendelseeller lignende i Skattemappen. Dette vil forudsætte, at SKAT har en e-mail adresse eller ettelefonnummer at sende adviseringen til.Borgere har altså fortsat mulighed for papirbaseret kommunikation, men dette vil kræve etaktivt tilvalg.For første gang er forskudsopgørelsen for 2009 ikke automatisk sendt ud på papir. Over 3,4mio. borgere har ifølge SKAT været inde og se deres forskudsopgørelse i Skattemappen, ogved digital selvbetjening er der sket ca. 1,1 mio. ændringer af forskudsopgørelsen. De, derikke kunne eller ville benytte den digitale løsning, kunne bestille forskudsopgørelsen på papir.Det har ca. 300.000 gjort.

Tilsvarende har ca. 2,4 mio. borgere været inde og se deres årsopgørelse for 2008 iSkattemappen, og ved digital selvbetjening er der sket ca. 1 mio. ændringer af årsopgørelsen(pr. ultimo juli 2009).3.1.2.2. Digital kommunikation (virksomheder)Som nævnt er det i første omgang alene hensigten at gøre digital kommunikation obligatoriskfor virksomheder.Indberetning vil i første omgang blive gjort obligatorisk på nærmere bestemte områder, hvorder periodisk skal indgives en angivelse (masseindberetninger). Det drejer sig om følgendeangivelser/indberetninger:Angivelse af momsMoms angives afhængigt af virksomhedens størrelse månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt.Det følger af § 57 i merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14.oktober 2005. Antallet af ordinære momsangivelser er nogenlunde konstant og udgør godt 1,5mio. angivelser om året. De fleste af angivelserne kommer ind via TastSelv (ca. 85 procent i2008), således at de indtastede momsoplysninger automatisk lagres i SKATs systemer.Momsregistrerede virksomheder, der ikke angiver via TastSelv, benytter et særligt girokort,som også indeholder angivelsesoplysningerne (salgsmoms, købsmoms, momsfrit salg tilvirksomheder i andre EU-lande mv.)Tanken er at gøre det obligatorisk for de momsregistrerede virksomheder at indgive ordinæremomsangivelser via TastSelv i 2010. Herudover er det tanken at gøre det muligt forvirksomhederne at efterangive moms via TastSelv, dvs. at rette tidligere indgivne angivelser,og - på sigt - at det ligeledes skal være obligatorisk at efterangive moms via TastSelv. Indtildet er muligt, må efterangivelse af moms ske ved brug af en papirangivelse, der sendes tilSKAT.Listeindberetning (moms)Når en momsregistreret dansk virksomhed leverer varer uden moms til en registreretvirksomhed i et andet EU-land, skal den danske virksomhed indberette oplysninger omkøbervirksomhedens registreringsnummer, værdien af leverancerne m.v. (listeindberetning).Det følger af § 54, stk.1, i merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af14. oktober 2005, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, § 72. Som udgangspunkt skalindberetning ske kvartalsvis og kun for perioder (kvartaler), hvor der har væretindberetningspligtigt salg.

I de senere år har antallet af listeangivelser været nogenlunde konstant og udgjort godt 50.000angivelser om året. De fleste af angivelserne kommer ind via TastSelv (ca. 72 procent i 2008),således at de indtastede momsoplysninger automatisk lagres i SKATs systemer, og derfraoverføres til en EU database. Fra 2010 skal der listeindberettes månedsvis med forventetvæsentligt flere angivelser til følge.Momsregistrerede virksomheder, der ikke listeangiver via TastSelv, benytter enpapirangivelse til at indberette med.I lyset af ændringen til månedsvis indberetning er det tanken, at SKAT vil udvikle et nytsystem, der kan modtage og lagre listeoplysningerne. Først når det nye system er udviklet ogimplementeret, kan det gøres obligatorisk for de momsregistrerede virksomheder atlisteindberette digitalt. Forventningen er, at et sådant krav tidligst kan indføres i 2011.Angivelse af lønsumsafgiftLønsumsafgift angives alt efter opgørelsesmetode månedsvis, kvartalsvis og/eller årligt. Detfølger af §§ 6, 6 a og 6 b i lov om afgift af lønsum mv. (lønsumsafgiftsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006. Antallet af ordinære lønsumsafgiftsangivelser ernogenlunde konstant og udgør godt 100.000 angivelser om året. De fleste af angivelsernekommer ind via TastSelv (ca. 63 procent i 2008), således at de indtastedelønsumsafgiftsoplysninger automatisk lagres i SKATs systemer.Lønsumsafgiftsregistrerede virksomheder, der ikke angiver via TastSelv, benytter enpapirangivelse til at angive med.Tanken er at gøre det obligatorisk for de lønsumsafgiftsregistrerede virksomheder at indgiveordinære lønsumsafgiftsangivelser via TastSelv i 2010. Herudover er det tanken at gøre detmuligt for virksomhederne at efterangive lønsumsafgift via TastSelv, dvs. at rette tidligereindgivne angivelser, og - på sigt - at det ligeledes skal være obligatorisk at efterangivelønsumsafgift via TastSelv. Indtil det er muligt må efterangivelse af lønsumsafgift ske vedbrug af en papirangivelse, der sendes til SKAT.Angivelse af punktafgifterPunktafgifter angives altovervejende månedsvis, men for enkelte punktafgifttyper skalangivelse ske kvartalsvis eller halvårligt. Det følger af § 2 i lov om opkrævning af skatter ogafgifter mv. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003. Antallet afordinære punktafgiftsangivelser er nogenlunde konstant og udgør godt 150.000 angivelser omåret. De fleste af angivelserne kommer ind via TastSelv (ca. 70 procent i 2008), således at de

- 17 -indtastede punktafgiftsoplysninger automatisk lagres i SKATs systemer.Punktafgiftsregistrerede virksomheder, der ikke angiver via TastSelv, benytter enpapirangivelse til at angive med.For de fleste punktafgifter er det tanken at gøre det obligatorisk for de registreredevirksomheder at indgive ordinære punktafgiftsangivelser via TastSelv i 2010. Det drejer sigf.eks. om angivelse af afgift af vin- og spiritusafgift, affald, vand og mineralolie.Uden for dette vil falde områder, hvor det i dag ikke er muligt at angive via TastSelv (f.eks.bestilling af stempelmærker til cigaretter/røgtobak). Endvidere vil det ikke omfatte angivelservedrørende registreringsafgift (biler), som håndteres i regi af Digital Motor Registrering(DMR).Indberetning til eIndkomstregistretArbejdsgivere mv. skal mindst en gang om måneden indberette detaljerede lønoplysninger omden enkelte ansatte, herunder oplysninger om den indeholdte A-skat. Dette følger af § 4 i lovom et indkomstregister, jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006. Antallet af arbejdsgivere m.v., derindberetter til eIndkomstregistret, udgør ca. 175.000, og fra stort set alle modtagesindberetningerne digitalt (mere end 99 procent ved udgangen af 2008). I praksis er det oftestet lønservicebureau, der indberetter på arbejdsgiverens vegne.Der er følgende digitale indberetningsmuligheder:fil-transmission – anvendes typisk af de store lønservicebureauerweb-upload af edb-fil via TastSelvindtastning af oplysningerne i beregningsløsningen i LetLøn

De få arbejdsgivere, der ikke indberetter digitalt, benytter en papirblanket til at indberettemed.Tanken er at gøre det obligatorisk for arbejdsgiverne m.v. at indberette digitalt tileIndkomstregistret i 2010.Indgivelse af selvangivelse – personligt erhvervsdrivendePersonligt erhvervsdrivende skal efter udløbet af hvert indkomstår indgive en selvangivelse,hvor resultatet af erhvervsaktiviteterne m.v. er angivet. Dette følger af skattekontrollovens § 1,jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005. Antallet af personligt erhvervsdrivendeer nogenlunde konstant, og fra moms- eller lønsumsafgiftsregistrerede erhvervsdrivende

- 18 -indgives der ca. 325.000 selvangivelser om året. De fleste af disse selvangivelser kommer inddigitalt (ca. 77 procent for indkomståret 2007 med selvangivelsesfrist pr. 1. juli 2008), såledesat de indtastede selvangivelsesoplysninger automatisk lagres i SKATs systemer. En mindredel af selvangivelserne kommer ind via filoverførsel af Landscentret (landbruget), medensresten af de digitale selvangivelser kommer ind via TastSelv.Personligt erhvervsdrivende, der ikke selvangiver digitalt, benytter en papirselvangivelse til atangive med.Tanken er at gøre det obligatorisk for personligt erhvervsdrivende med moms- ellerlønsumsregistrering at selvangive digitalt med virkning fra indkomståret 2010, dvs. medseneste rettidig indgivelse den 1. juli 2011.Indgivelse af selvangivelse – selskaber og fondeSelskaber og fonde skal efter udløbet af hvert indkomstår indgive en selvangivelse medresultatet af erhvervsaktiviteterne. Dette følger af skattekontrollovens § 1, jf.lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005. Antallet af selskaber og fonde har i desenere år været stigende, og for indkomståret 2007 med selvangivelsesfrist senest pr. 1. juli2008 blev der indgivet ca. 200.000 selvangivelser. En mindre del af selvangivelserne blevindgivet via TastSelv (ca. 7 procent for indkomståret 2007), medens resten af selvangivelserneblev indgivet ved benyttelse af en papirselvangivelse, der er sendt til SKAT.Før det gøres obligatorisk for selskaber og fonde at selvangive digitalt, skal der gennemføresen række systemforbedringer. Forventningen er, at et sådant krav kan indføres fraindkomståret 2011 med selvangivelsesfrist senest pr. 1. juli 2012.Udbytteindberetning (unoterede aktier og anparter)Et selskab eller en fond skal ved udlodning af udbytte af unoterede aktier og anparterindberette oplysninger om dels den foretagne udlodning med tilhørende indeholdelse afudbytteskat og dels om modtagerne af udbyttet. Det følger af § 66 i kildeskatteloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, og § 9 B i skattekontrolloven, jf.,lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005.Antallet af disse udbytteindberetninger har i de senere år været stigende, og i 2008 blev derindgivet ca.160.000 indberetninger. En mindre del af disse indberetninger blev indgivet viaTastSelv (ca. 19 procent), medens resten af udbytteindberetningerne er indgivet ved benyttelseaf papirblanketter, der er sendt til SKAT.Før det gøres obligatorisk for selskaber og fonde at indberette udbytte digitalt, skal der

- 19 -gennemføres systemforbedringer. Det forventes at ske sideløbende med gennemførelse afsystemforbedringer i forhold til digital indgivelse af selvangivelse for selskaberne og fondene.Forventningen er, at et krav om obligatorisk digital indberetning af udbytteindberetning kanindføres i 2012.Trediemandsindberetninger (excl. indberetning til eIndkomstregistret)Efter en række bestemmelser i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24.november 2005, skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber,pensionskasser, A-kasser, fagforeninger m.v. årligt foretage indberetning af nærmere bestemteoplysninger, som primært skal bruges til automatisk dannelse af årsopgørelse til borgere, derikke er erhvervsdrivende (tredjemandsindberetninger).Der er forskellige måder at indberette på fra automatisk overførsel af data (filoverførsel) forstore datamængder, registrering direkte i SKATs systemer, indgivelse via TastSelv til brug afpapirblanketter.Før det gøres obligatorisk at indgive de omhandlede tredjemandsindberetninger digitalt, skalder gennemføres systemforbedringer. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at give budpå, hvornår disse systemforbedringer er gennemført og implementeret.Anden virksomhedskommunikationPå en række områder indgiver virksomheder anmodninger på et skema eller en blanket, der erudarbejdet til formålet. Det gælder f.eks. forskudsvis udbetaling af negativ moms,fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter, afgiftsgodtgørelse efter punktafgiftslove m.v. Idag er det ikke muligt at indgive sådanne anmodninger digitalt udover at vedhæfteanmodningen som bilag til en e-mail, der sendes til SKAT.Inden for andre områder skal der indgives nærmere bestemte oplysninger, eksempelvis omafgift ved ophævelse af pensionsordninger, jf. § 38, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10.november 2006 (pensionsbeskatningsloven), jf. bekendtgørelse nr. 662 af 16. juni 2006, ogom pensionsafkast, jf. §§ 21 – 25 i lov nr. 1535 af 19. december 2007(pensionsafkastbeskatningsloven).Tanken er at udvikle digitale løsninger, så oplysningerne automatisk (ved filoverførsel,indtastning via TastSelv eller ved scanning) kan lagres i SKATs systemer. På nuværendetidspunkt er det ikke muligt at give bud på, hvornår disse løsninger er udviklet ogimplementeret, og hvornår det er forsvarligt at indføre krav om, at oplysningerne skal indgivesdigitalt.

- 20 -Der er endvidere kommunikation fra SKAT til virksomheder, som på sigt skal foregå viaSkattemappen, således at indholdet i kommunikationen forbliver i et sikkert miljø, og ved atder ved e-mail eller SMS-besked adviseres om, at der er lagt dokumenter eller lignende deri.Det kan f.eks. dreje sig om ejendomsværdimeddelelsen til erhvervsdrivende, om oplysningerog dokumenter i forhold til modregning i overskydende skat, negativ moms m.v. og omalmindelig korrespondance, der i dag foregår pr. brev. På nuværende tidspunkt er det ikkemuligt at give bud på, hvornår dette kan ske.3.1.2.3. Undtagelser og dispensationsmulighederFor at tage højde for, at der vil forekomme særlige sagsområder, som ikke eller kun vanskeligtkan håndteres digitalt, samt grupper af ikke-IT parate virksomheder og personer, foreslås det,at skatteministeren bemyndiges til at undtage særlige og velafgrænsede sagsområder oggrupper fra kravet om digital kommunikation.I forhold til at gøre det obligatorisk for selskaber og fonde at selvangive digitalt er deteksempelvis tanken at undtage (store) selskaber og fonde, der skal indgive et skattemæssigtårsregnskab sammen med selvangivelsen, jf. bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006(mindstekravsbekendtgørelse for større virksomheder). Baggrunden er, at det skattemæssigeårsregnskab er på papir, og at det ikke tjener et formål at kræve af de pågældende selskaber ogfonde at indgive oplysningerne i selvangivelsen digitalt, når det er væsentlig lettere at sendeselvangivelsen sammen med papirindsendelsen af skatteregnskabet.På andre områder kan omfanget af kommunikation være så begrænset, at det ikke kan betalesig at udvikle digitale løsninger. Det gælder f.eks. i forhold til bestilling af stempelmærker tilcigaretter/røgtobak.3.1.2.4. Dokumenter uden underskriftSom nævnt under afsnit 3.1.1.1. ovenfor stiller de enkelte skatte- og afgiftslove i en rækketilfælde krav om eller forudsætter skriftlighed og evt. også et krav om underskrift. I fleretilfælde vil sådanne formkrav kunne være til hinder for digital kommunikation, eller i hvertfald betyde, at det må anses for tvivlsomt, om digital kommunikation kan anvendes.Skatteministeren bemyndiges derfor ligesom i dag til at kunne fravige formkrav, der er tilhinder for digital kommunikation. Tilsvarende bemyndiges skatteministeren ligesom eftergældende regler til at fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller medmaskinelt gengivet underskrift eller på anden tilsvarende måde, således at et sådant dokumenti retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.Eksempler på dokumenter, der kan udsendes uden underskrift er forskudsopgørelser,årsopgørelser, vurderingsmeddelelser, rykkere og afgørelser om afdragsordninger,

- 21 -lønindeholdelse og modregning.Med forslaget videreføres som nævnt hjemlen til at fastsætte regler om, at meddelelser,afgørelser m.v. kan afgives uden underskrift. Anvendelsesområdet vil blive udvidet, herundersåledes at strategien for anvendelse af digitale straksafgørelser søges understøttet.For afgørelser, der træffes maskinelt efter forud fastsatte kriterier, og hvor den enkelteafgørelse er uberørt af menneskehånd, er der ikke behov for at kunne identificere en bestemtperson. Det vil således være retssikkerhedsmæssigt ubetænkeligt, at afgørelser ikke erunderskrevet. Det kan f.eks. være en afgørelse om at rykke for manglende betaling af et beløb,der registreres maskinelt, og hvor eneste kriterium er, om betalingen er sket.3.1.2.5. Sikkerhed m.v.Det er en forudsætning, at told- og skatteforvaltningen er i stand til at modtage digitalkommunikation, og at afsenderen benytter en teknisk løsning, der gør det muligt formyndigheden at læse kommunikationen. Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndigestil at fastsætte nærmere regler til gennemførelse af den digitale kommunikation, herunder omanvendelse af digital signatur.Skattemyndighedernes behandling af personoplysninger er omfattet af persondataloven, jf.oven for under punkt 3.1.1.2. Ved digital kommunikationfraSKAT fører persondataloven til,at meddelelsen skal krypteres eller sikres på anden forsvarlig måde, hvis den indeholderfortrolige oplysninger. Persondatalovens regler om behandling af personoplysninger gælderogså for digital kommunikationtilSKAT. Skattemyndighederne har endvidere efterskatteforvaltningslovens § 17 ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende med hensyn tilfortrolige oplysninger om såvel fysiske som juridiske personer. Det foreslås, at det anføresudtrykkeligt i loven, at meddelelserfratold- og skatteforvaltningen, der indeholder fortroligeoplysninger, skal krypteres eller sikres på anden forsvarlig måde for at opnå sikkerhed for, atmeddelelsen ikke kan læses af uvedkommende.I tilknytning hertil kan nævnes, at kommunikation via Skattemappen med advis om, at der erlagt nye oplysninger eller dokumenter deri, vil foregå i et sikkert miljø, således at der ikke vilvære behov for kryptering af indholdet i kommunikationen.Det kan være tvivlsomt, hvornår en digital meddelelse kan anses for at være ”kommet frem”eller modtaget. Spørgsmålet er af væsentlig betydning, navnlig i relation til klagefrister,forældelse m.v. Det foreslås derfor, at der i loven udtrykkeligt tages stilling til, hvornår endigital meddelelse anses for modtaget. Det foreslås, at det afgørende tidspunkt er, hvornårmeddelelsen kan gøres tilgængelig for told- og skatteforvaltningen henholdsvis den

- 22 -skattepligtige eller indberetningspligtige. Et tilsvarende princip ligger til grund forbestemmelsen i retsplejelovens § 148 a, stk. 3, hvorefter en digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den”kan gøres tilgængelig”for retten.En digital meddelelse anses herefter for modtaget af told- og skatteforvaltningen, nårmeddelelsen er tilgængelig i en modtagelsesanordning eller et datasystem på en sådan måde,at meddelelsen kan behandles. Kan modtagelsestidspunktet ikke fastlægges som følge af IT-problemer hos SKAT eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at værekommet frem på det tidspunkt, hvor den blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålideligeoplysninger om afsendelsestidspunktet. Tilsvarende anses en elektronisk meddelelse fra told-og skatteforvaltningen til en borger eller virksomhed for at være kommet frem, når den ertilgængelig i modtagerens e-post-system, skattemappe eller lignende. For så vidt angårtidspunktet for modtagelse i skattemappen vil det være en forudsætning, at der er sketadvisering herom.3.2. Administrative regler om køretøjsregistreringssager3.2.1. Gældende ret og allerede gennemførte lovændringerSager om registrering af køretøjer administreres efter gældende ret af SKAT, der har overtagetopgaven fra politiet pr. 1. januar 2008 ved kongelig resolution. Nærmere regler omadministrationen findes i bekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009 om registrering af køretøjerm.v. Ifølge bekendtgørelsens § 98 kan SKATs afgørelser påklages til Landsskatteretten efter §13, stk. 3-5, og §§ 40-46 i skatteforvaltningsloven. Bekendtgørelsens § 98 er udstedt medhjemmel i færdselslovens § 134 d, stk. 2. Færdselslovens § 134 d er indsat ved § 1, nr. 9, i lovnr. 491 af 17. juni 2008, lovforslag L 96, Folketinget 2007-8, 2. samling.I skatteforvaltningsloven er samlet reglerne om skattemyndighedernes organisation, opgaverog sagsbehandling, om klage og om domstolsprøvelse af skattemyndighedernes afgørelser.Skatteforvaltningsloven gælder ikke kun for skattesager i bredeste forstand, men også forvurdering af fast ejendom, som er et sagsområde uden for skattelovgivningen, der traditionelthar været varetaget af skattemyndighederne.Henvisningen i bekendtgørelsen om registrering af køretøjer til skatteforvaltningslovens § 13,stk. 3, betyder, at Landsskatterettens præsident ved bekendtgørelse kan bestemme, at sagerneskal behandles uden medvirken af læge landsskatteretsmedlemmer. Dette er sket ved[reference til LSR’s bekendtgørelse, som p.t. er under revision.] Sagerne behandles og afgøressåledes alene af Landsskatterettens medarbejdere. Henvisningen til stk. 5 indebærer, atLandsskatterettens forretningsorden også gælder for disse sager.

- 23 -Skatteforvaltningslovens §§ 40-46 indeholder regler om klage til Landsskatteretten, herunderbl.a. regler om, hvem der kan klage, formkrav, klagefrist, klagegebyr, sagsfremstilling, adgangtil møde med Landsskatterettens sagsbehandling samt Landsskatterettens genoptagelse af egneafgørelser.Ifølge færdselslovens § 134 d, stk. 3, finder skatteforvaltningslovens §§ 48 og 49 tilsvarendeanvendelse. Det betyder, at afgørelser truffet af Landsskatteretten kan indbringes fordomstolene både af borgeren og af Skatteministeriet, og at afgørelser truffet af SKAT kanindbringes for domstolene af borgeren, hvis afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten, menLandsskatteretten ikke har truffet afgørelse i sagen inden for 6 måneder.De regler i skatteforvaltningsloven, der angår SKATs sagsbehandling i skattesager i bredforstand og i sager om vurdering af fast ejendom, gælder ikke for SKATs sagsbehandling ikøretøjsregistreringssager. Det indebærer bl.a., at der ikke er adgang til bindende svar elleromkostningsgodtgørelse i disse sager. Der findes heller ikke regler om sagsfremstilling,frister, genoptagelse og henstand i forbindelse med klage, eftersom disse forhold heller ikke erreguleret i bekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009 om registrering af køretøjer m.v. Det vilsige, at sådanne forhold er reguleret af almen forvaltningsret og er udfyldt af den praksis, somer opbygget i SKAT og før da hos politiet.Det er regeringens hensigt, at registreringen af køretøjer skal digitaliseres og delvisprivatiseres. Regler herom blev gennemført ved lov nr. 309 af 19. april 2006 om registreringaf køretøjer, men ordningen er endnu ikke taget i brug. Lov om registrering af køretøjerindeholder efter de ændringer, der blev gennemført ved lov nr. lov nr. 1338 af 19. december2008, ingen regler af administrativ og proceduremæssig karakter, idet det var forudsat vedlovændringen, at sådanne regler fremover skulle fremgå af skatteforvaltningsloven.3.2.2. Lovforslagets indholdLovforslaget går overordnet ud på at tilpasse skatteforvaltningsloven, således at de nyeopgaver om køretøjsregistrering, som skattemyndighederne har overtaget fra politiet, omfattesaf samme overordnede regelsæt som skattemyndighedernes øvrige opgaver. Dette vil letteoverskueligheden i reglerne på ministerområdet som helhed, skabe lovhjemlet regulering af enrække forhold, der i øjeblikket hviler på administrativ praksis, og samlet set bidrage til atstyrke retssikkerheden på ministerområdet.Ved indpasningen af køretøjsregistreringssagerne i skatteforvaltningslovens systematik må derimidlertid tages hensyn til de særlige forhold, der karakteriserer disse sager. Sammenlignetmed skattesager generelt er køretøjsregistreringssagerne karakteriseret ved, at en meget højandel af dem er simple ekspeditionssager, der ikke giver anledning til tvivl. I langt de fleste

- 24 -tilfælde ekspederes en sag om registrering af et køretøj ved, at en borger henvender sig vedskranken på motorkontoret, fremlægger dokumentation og får sit køretøj registret i énforretningsgang. Med skatteforvaltningslovens terminologi får borgeren umiddelbart ”fuldtmedhold”. De lovmæssige tilpasninger må foretages, så denne ukomplicerede behandling afdet altovervejende flertal af borgerhenvendelser i registreringssager kan fortsætte, og der måsamtidig tages hensyn til, at der kan forekomme simple og ganske åbenbare fejlregistreringer,som bør kunne korrigeres, når de opdages. I de få tilfælde, hvor der ikke umiddelbart kangives ”fuldt medhold”, får borgerne de samme garantier for en hurtig, grundig og korrektsagsbehandling og samme adgang til bindende svar og klagemuligheder, som borgerne har iskattesager. Ligeledes bør genoptagelse af retssikkerhedsmæssige grunde være lovreguleret,således at man ikke længere forlader sig på en ulovbestemt administrativ praksis.Tilpasningen foreslås foretaget sådan, at køretøjsregistreringssagerne generelt inddrages underskatteforvaltningslovens systematik. De fremstår herefter som en særlig opgave for SKATmed en status svarende til den ejendomsvurderingerne hidtil har haft.Dette har følgende nye konsekvenser:----Der bliver adgang til bindende svar vedrørende spørgsmål om køretøjsregistrering.Skatterådet bliver kompetent til at behandle principielle sager om køretøjsregistrering(efter indstilling fra SKAT svarende til, hvad der gælder i øvrige sager.)Skattemyndighederne får samme ubetingede tavshedspligt i køretøjsregistreringssagersom i øvrige sager.Ansøgeren kan forlange, at SKAT udarbejder en sagsfremstilling ikøretøjsregistreringssager. Dog ikke i det altovervejende antal af sager, hvorregistreringen blot foretages umiddelbart på grundlag af anmodningen.Sagsfremstilling kommer kun på tale, hvor SKAT ikke umiddelbart vil foretageregistreringen, og hvor borgeren ikke er enig i, hvad der kræves for at registreringenkan gennemføres.Der indføres regler om genoptagelse af køretøjsregistreringssager. Som hovedregel enfrist på 6 måneder, hvor fejl frit kan korrigeres, samt regler, der med tilpasningersvarer til reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatte- og afgiftssager. Tidligerehar genoptagelse af disse sager ikke været lovreguleret.

3.3. Forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter3.3.1. Gældende retDen, der har betalt penge i urigtig formening om skyld, har krav på tilbagebetaling af det formeget erlagte (condictio indebiti). Det vil typisk være tilfældet ved betalt ulovligt opkrævetafgift. Et sådant tilbagebetalingskrav går i almindelighed ud på tilbagebetaling af detmodtagne beløb. Retspraksis, herunder praksis fra EF-domstolen, har dog anerkendt, at derkan ske reduktion af tilbagebetalingskrav, hvis tabet er reduceret som følge af overvæltning.Både dansk ret og EU-retten kræver en opgørelse af det for meget betalte beløb, som krævestilbagebetalt. Virksomheden skal selvfølgelig ikke snydes for noget, den har krav på. Menefter dansk ret må virksomheden heller ikke få overkompensation. Udgangspunktet efter EF-domstolens praksis er, at virksomheden har krav på fuld tilbagebetaling af en uberettigetopkrævet afgift. De nationale myndigheder er dog berettigede til at søge at undgå, atvirksomhederne bliver ugrundet beriget ved tilbagebetalingen. Men det er i strid med EU-retten at opstille en formodning for, at der er sket overvæltning. Det er derfor nødvendigt ihver enkelt sag at foretage en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder, ogmyndighederne må bevise, at tabet er reduceret, hvis der skal ske afkortning.I dag kræver sager om tilbagebetaling ofte mange ressourcer. Det gælder i relation tilmyndighedernes sagsbehandling, men i mange tilfælde også for de virksomheder, der har kravpå tilbagebetaling af skatter og afgifter. I sager, der vedrører tilbagebetaling af mindre beløb,er der et betydeligt misforhold mellem de ressourcer, som myndigheder og virksomheder skalanvende, og den eventuelle afkortning af tilbagebetalingskravenes størrelse. I værste fald kandet betyde, at virksomhederne afholder sig fra at anmode om tilbagebetaling, fordi det ikkekan ”betale sig” at rejse kravet over for myndighederne.Når en virksomhed rejser krav om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter og afgifter,skal virksomheden nærmere oplyse og dokumentere, hvordan kravet er opgjort. Bevisbyrdenfor, at tilbagebetalingskravet skal reduceres som følge af overvæltning, påhviler myndigheden.Ofte er der tale om oplysninger, som myndighederne ikke selv har, og i praksis vilvirksomhederne blive anmodet om at komme med oplysninger til vurdering af, om der er sketovervæltning på andre omsætningsled. Virksomheden kan i den forbindelse blive afkrævetdokumentationsmateriale, som indeholder oplysninger om pris- og markedsforhold ivirksomheden og hos konkurrenter og meget andet. Det drejer sig om fremskaffelse afoplysninger til brug for en økonomisk undersøgelse af, om konkurrencesituationen kan havemedført overvæltning. Det fremgår ikke af enkelte dokumenter, prislister eller lignende, men

- 26 -må baseres på en række indikatorer for konkurrenceintensiteten i branchen. De nævnteoplysninger fremgår sjældent af virksomhedens bogføring etc. Fremskaffelse af disseoplysninger opleves ofte meget byrdefuldt, formentlig især for mindre virksomheder.Alt i alt kan en tilbagesøgningsprocedure derfor opfattes som meget omfattende og byrdefuld,selv om der principielt blot er tale om tilbagebetaling af beløb, der aldrig skulle have væretbetalt.Det er selvfølgeligt, at virksomheden skal opgøre og dokumentere kravet. Derimod er detlangt mindre naturligt, at virksomheden også skal fremskaffe oplysninger omkonkurrenceforhold m.v. til brug for vurdering af, om der kan eller skal ske afkortning afkravet grundet overvæltning.3.3.2. Forslagets indholdI dag kræves der i sager om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter og afgifter altid enpræcis opgørelse af virksomhedernes tab, som er det beløb, der skal tilbagebetales.Det foreslås, at der etableres hjemmel til en forenklet tilbagetalingsprocedure i en række af degenoptagelsessager, hvor der opstår spørgsmål om afkortning af tilbagebetalingskravet somfølge af overvæltning. Hjemlen forslås indsat i skatteforvaltningsloven, der i forvejen i §§ 26og 27 samt §§ 31 og 32 indeholder regler om frister mv. i genoptagelsessager.Det foreslås for det første, at der i sager om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter ogafgifter, der vedrører beløb under 25.000 kr., kan ske tilbagebetaling uden nogen analyse af,om kravet skal reduceres som følge af, at der er sket overvæltning på andre omsætningsled ogdermed reduktion af virksomhedens reelle økonomiske tab.For det andet foreslås, at virksomheder i sager om tilbagebetalingskrav på beløb under500.000 kr. kanvælgetilbagebetaling på grundlag af en skematisk tabsprocent, som SKATkan fastsætte ud fra forholdene i den pågældende branche. Hensigten er, at det også i dissetilfælde undgås at skulle indhente virksomhedsspecifikke oplysninger til brug for vurdering afovervæltningsspørgsmålet. I disse tilfælde tilbagebetales de første 25.000 kr. fuldt ud, menstilbagebetaling af den resterende del af kravet sker på grundlag af den skematiske tabsprocent.Tabsprocenten vil skulle fastsættes ud fra forholdene i den pågældende branche og værebaseret på oplysninger indhentet fra brancheorganisationer, Konkurrencestyrelsen mv.Tabsprocenten vil skulle fremgå af den genoptagelsesmeddelelse, som SKAT udsender somstyresignal, jf. reglerne herom i SKM 2009.105. SKAT, som opfølgning på denunderkendende afgørelse.

Hvis virksomheden accepterer SKATs skøn over virksomhedens reelle økonomiske tab, skalder ikke foretages yderligere økonomisk analyse i den konkrete sag.Overstiger kravet 500.000 kr., eller fravælger virksomheden den skematiske tabsprocent,skal der som hidtil ske en konkret vurdering i den enkelte sag med fremskaffelse afvirksomhedsspecifikke oplysninger til vurdering af det reelle økonomiske tab, der erovergrænsen for tilbagebetaling, hvis den ikke skal indebære ugrundet berigelse. I dettetilfælde sker der ingen lettelser af byrden for hverken virksomhed eller myndigheder, hvorforder ikke kan ske udbetaling af de første 25.000 kr. af kravet uden afkortning for evt.overvæltning.Indsamling, analyse og vurdering af dokumentation og indikatorer for konkurrencesituationener tidskrævende og vanskelig og skal ske individuelt og konkret. Endvidere skal analysen ogdokumentationen være så solid og kvalificeret, at det offentlige har løftet bevisbyrden for, attabet er reduceret med et bestemt beløb som følge af overvæltning, hvorfor kravet kanafkortes. Det offentliges udgifter til sådanne undersøgelser overstiger utvivlsomt ialmindelighed den gennemsnitlige afkortning, der kunne opnås af krav under 25.000 kr.For så vidt angår krav op til 500.000 kr. vurderes det, at man tilstrækkeligt præcist vil kunnefastslå det reelle økonomiske tab ved hjælp af en skematisk fastsat tabsprocent. Ved størrebeløb er det derimod fundet rimeligt at få konkrete oplysninger. Ved beløb over 500.000 kr.kan det således forsvares at bruge både SKATs og virksomhedens ressourcer på at foretage enkonkret vurdering.Forslaget om en skematisk fastsat tabsprocent for krav mellem 25.000 kr. og 500.000 kr.tilsigter som udgangspunkt at omfatte alle sagskomplekser vedrørende virksomhedensøkonomiske tab. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være sagskomplekser, hvorkompleksiteten er for stor til, at det er muligt at udarbejde et velfunderet skøn overtabsprocenter uden at indhente konkrete oplysninger i den konkrete sag. Der kan evt. ogsåvære tale om, at virksomheden er så speciel, at man ikke kan tale om en branche, eller at derer så få virksomheder, at SKAT ikke har et grundlag for at fastsætte en tabsprocent.3.4. Indstillings-, orlovs- og afskedigelsesregler for medlemmer af Skatterådet ogLandsskatteretten3.4.1. Gældende retEfter gældende ret udnævner skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil,medlemmer af skatte- og vurderingsankenævn efter indstilling fra de enkelte

- 28 -kommunalbestyrelser. Skatteministeren udnævner også en del af medlemmerne af Skatterådet,nogle af disse efter indstilling fra KL, samt en del af de læge retsmedlemmer iLandsskatteretten. De øvrige medlemmer af Skatterådet og de øvrige læge retsmedlemmer iLandsskatteretten vælges af Folketinget. For ankenævnenes vedkommende kanskatteministeren undtagelsesvis undlade at følge en indstilling fra en kommunalbestyrelse, ogministeren kan endvidere under ganske særlige omstændigheder tilbagekalde en udnævnelseaf et ankenævnsmedlem.Skatteministeren kan give ankenævnsmedlemmer og medlemmer af Skatterådet tilladelse til atholde orlov i en periode på op til 12 måneder. For Skatterådets vedkommende gælder dettebåde for de ministerudnævnte medlemmer og for de medlemmer, der er valgt af Folketinget.Derimod er der ikke hjemmel til at tillade orlov for læge retsmedlemmer i Landsskatteretten.Disse regler er indført ved lov nr. 1341 af 19. december 2008 om ændring afskatteforvaltningsloven, registreringsafgiftsloven, tonnageskatteloven og lov om skattenedslagfor seniorer (Ændringer vedrørende skatte-, vurderings- og motorankenævn m.v.), jf.lovforslag L 43, folketingsåret 2008-9.3.4.2. Lovforslagets indholdLovforslaget går ud på, at der indføres regler om, at skatteministeren undtagelsesvis kanundlade at udnævne en person indstillet af KL til medlem af Skatterådet, og at der indføresregler om, at skatteministeren under ganske særlige omstændigheder kan tilbagekaldeudnævnelsen af et medlem af Skatterådet eller Landsskatteretten. Endelig går lovforslaget udpå, at der indføres regler om orlov til læge retsmedlemmer i Landsskatteretten.Herved tilvejebringes en retstilstand, der i det omfang det er muligt svarer til den, der alleredegælder for medlemmer af skatte-, vurderings- og motorankenævn.I forarbejderne til lovændringerne vedrørende ankenævnene, lovforslag L 43, folketingsåret2008-09, afsnit 3.1.3.2. og 3.1.3.5. er der redegjort for de betragtninger, der lå bag indførelsenaf de nye indstillings- og afskedigelsesregler for ankenævnsmedlemmer. Det fremgår heraf, atbaggrunden er, at ankenævnsmedlemmer skal virke som repræsentanter for skattesystemet ibred forstand, og at skatteministeren derfor i praksis har indlagt den begrænsning iudnævnelseskriterierne, at han har undladt at udnævne personer, som ikke har selvangivet forårene før udnævnelsen, samt personer, der har indgået en afdragsordning med SKAT omrestancer til det offentlige, men som har misligholdt afdragsordningen. Sådanne forhold kanogså opstå, efter at personen er udnævnt, og i særlige situationer kan man forestille sig, at dekan være etisk uforenelige med fortsat medlemskab. Derudover kan der forekomme tilfælde,hvor et medlems adfærd på eller i umiddelbar forbindelse med møderne i nævnet gør fortsat

- 29 -medlemskab uønskværdigt.På baggrund af disse betragtninger er der indført lovhjemmel for, at skatteministeren – ioverensstemmelse med hidtidig praksis - undtagelsesvis kan undlade at udnævne indstilledepersoner, samt nye regler om, at ministeren under ganske særlige omstændigheder kantilbagekalde en udnævnelse. Der skal således tages hensyn til, at det er en mere indgribendeforanstaltning at afskedige et udnævnt medlem end at undlade at udnævne en indstillet person.Forhold af denne karakter vil også ganske undtagelsesvis kunne foreligge for så vidt angårmedlemmer af Skatterådet og læge retsmedlemmer i Landsskatteretten. Disse fremstår iforhold til befolkningen som repræsentanter for skattesystemet i lige så høj grad somankenævnsmedlemmerne. Regeringen finder derfor, at der grundlæggende set bør gældesamme regler, herunder at ministeren ganske undtagelsesvis skal kunne trække en udnævnelsetilbage. For så vidt angår medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten, der er valgt afFolketinget, kan Folketinget imidlertid ikke bemyndige skatteministeren til at afskedige disse.Skulle en sådan situation opstå, er det således Folketinget der i samråd med personen selv måforetage en vurdering af, om den pågældende bør fortsætte som medlem.For så vidt angår medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten, som ministeren udnævnerpå egen hånd, findes der ikke at være behov for regler om, at ministeren kan forbigå nogenved udnævnelsen. Ministeren vil således konkret kunne foretage sådanne overvejelser iforhold til mulig udnævnelse af enkeltpersoner; men det vil ikke komme til offentlighedenskundskab, at det er sket. Der foreslås derfor alene formel lovhjemmel for, at skatteministerenkan undlade at udnævne personer, der er indstillet til Skatterådet af KL, da KL er den enesteorganisation, der ved lov er tillagt en indstillingsret.For så vidt angår orlovsregler fremgår det af bemærkningerne lovforslag L 43, folketingsåret2008-09, afsnit 3.1.3.4. og 3.4.2., at det var uhensigtsmæssigt, at ankenævnsmedlemmer så signødsaget til at udtræde af nævnene, når de havde udsigt til fravær af mere end 6 månedersvarighed som følge af f.eks. langvarig sygdom, barselsorlov eller udstationering i udlandet.Der blev derfor indført orlovsregler gående ud på, at skatteministeren kunne tillade orlov i optil 12 måneder, og at suppleanten i orlovsperioden midlertidigt indtræder som medlem.Endvidere blev der indført tilsvarende regler for Skatterådet på baggrund af et konkretforekommende tilfælde, hvor barselsorlov var blevet afviklet uden formel lovhjemmel.Det findes hensigtsmæssigt, at der også findes hjemmel til at meddele orlov til lægeretsmedlemmer i Landsskatteretten, uanset at der ikke har været behov for sådanne reglerhidtil.

- 30 -4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeForslagene vedrørende digital kommunikation og køretøjsregistrering har ingenprovenumæssige konsekvenser for hverken staten eller kommunerne.Forenklet tilbagebetaling ---5. Administrative konsekvenser for det offentligeForslaget vedrørende digital kommunikation ---Adgang til bindende svar på køretøjsregistreringsområdet vil medføre en forøgelse af antalletaf ekspeditioner og klager i Skatterådet. Det anslås skønsmæssigt, at der vil være behov fortilførsel af yderligere 1 årsværk til behandling af disse sager.Den foreslåede enklere procedure for tilbagebetaling i sager under 500.000 kr. vil medføreadministrative besparelser for myndighederne, da der som udgangspunkt ikke i den enkeltesag fremover skal foretages en konkret vurdering af tabsprocenten.Det betyder, at det misforhold, der er i dag mellem de administrative byrder i forbindelse medtilbagebetalingen og de beløb, der skal tilbagebetales, reduceres. Samtidig betyder forslaget, attilbagebetaling kan ske hurtigere end i dag.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet---7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet---8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige konsekvenser.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

- 31 -Positive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenserfor det offentligeAdministrativekonsekvenser for detoffentligeØkonomiske konsekvenserfor erhvervslivetAdministrativekonsekvenser forerhvervslivetAdministrativekonsekvenser for borgerneMiljømæssigekonsekvenserForholdet til EU-rettenBemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr.1Bestemmelsen i § 1 fastlægger told- og skatteforvaltningens (SKATs) mest grundlæggendeopgaver. SKAT udøver forvaltning af lovgivning om skatter i bredeste forstand og lov omvurdering af landets faste ejendomme. Bestemmelsen er ikke udtømmende, idet SKAT ogsåforvalter visse andre retsområder. Foruden sager om registrering af køretøjer drejer det sigf.eks. sager om inddrivelse af gæld til det offentlige.Det foreslås, at det nævnes i § 1, at SKAT forvalter lov om registrering af køretøjer. Detangives herved, at der er tale om et væsentligt arbejdsområde, der kan ligestilles medejendomsvurderinger. Tilføjelsen om, at det (kun) gælder i det omfang, der er foreskrevet deri,foreslås, fordi også politiet i et vist omfang vil skulle forvalte sager efter lov om registreringaf køretøjer. Det er således politiet, der inddrager nummerplader, fordi køretøjet ikke er synetbehørigt eller mangler ansvarsforsikring.Det foreslås ikke udtrykkelig tilføjet i bestemmelsen, at SKAT allerede efter de gældenderegler i færdselsloven m.v. forvalter sager om registrering af køretøjer.Til nr. 2Bestemmelsen i § 2, stk. 1, fastlægger Skatterådets kompetence, som består i at bistå SKATved forvaltningen af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lovgivning om skatterbortset fra lovgivning om told.Negative konsekvenser/merudgifter

Det foreslås, at Skatterådet også tillægges kompetence til at bistå SKAT med forvaltningen aflov om registrering af køretøjer. Derimod skal Skatterådet ikke bistå politiet med at forvalteden pågældende lov.Den væsentligste kompetence for Skatterådet i denne forbindelse vil være, at rådet kan træffeafgørelser i principielle sager, hvor der er anmodet om bindende svar efter kapitel 8, jf. heromogså nr. 8 og bemærkningerne dertil. Bindende svar af vidererækkende betydning skal SKATforelægge for Skatterådet til afgørelse, jf. § 21, stk. 4.Til nr. 3 og 4§ 3 indeholder de formelle regler om Skatterådet: sammensætning, udnævnelsesregler,funktionsperiode m.v. Ifølge stk. 1 om udnævnelsesregler består rådet af 19 medlemmer,hvoraf Folketinget vælger de 6, og skatteministeren udnævner de 13. Af de udnævnelserbaseres 4 på indstilling fra KL.Der foreslås indført en regel afslutningsvis i stk. 1, der går ud på, at skatteministerenundtagelsesvis kan undlade at udnævne en person, som er indstillet af KL, og anmode om enny indstilling. Om baggrunden for bestemmelsen, der svarer til § 8, stk. 3, sidste pkt., omankenævnsmedlemmer, henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2. Bestemmelsenvil blive praktiseret således, at skatteministeren – ifald det måtte blive aktuelt – ikke viludnævne en person, som ikke har selvangivet for årene før udnævnelsen, eller en person, somhar indgået en afdragsordning med SKAT om afvikling af restancer til det offentlige, mensom har misligholdt afdragsordningen. KL vil i givet fald ikke blive underrettet om, hvad deter for forhold, der konkret begrunder, at en indstillet person ikke udnævnes.I forlængelse af ovenstående foreslås der i et nyt stk. 5 til bestemmelsen indført en regel om,at skatteministeren under ganske særlige omstændigheder kan tilbagekalde en udnævnelse afet medlem af Skatterådet. Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 4, om ankenævnsmedlemmer. Ombaggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2. Som deranført, forekommer der tilfælde, hvor det vil være berettiget at undlade at udnævne en persontil medlem af Skatterådet på grund af den pågældendes personlige eller økonomiske forholdpå det tidspunkt, hvor udnævnelse er aktuel. Tilsvarende forhold kan også tænkes at opståunder funktionsperioden og kan da i særlige situationer være uforenelige med fortsatmedlemskab. Det er i ordlyden af stk. 5 sammenholdt med stk. 1, 3. pkt., angivet, atforholdene skal være mere graverende for at bringe et eksisterende medlemskab til ophør endfor at berettige, at unævnelse undlades.Foruden tilfælde, hvor udnævnelse ikke ville være sket, dersom forholdet havde foreligget på

- 33 -det aktuelle tidspunkt, kan der også tænkes tilfælde, hvor den udnævntes adfærd på eller iumiddelbar forbindelse med møderne gør fortsat medlemskab uønskværdigt. Også her gælder,at der skal være tale om ganske særlige omstændigheder, for at ministeren kan bringemedlemskabet til ophør.Som anført under afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger gælder reglen i stk. 5 kun for deministerudnævnte medlemmer og ikke for de medlemmer, som Folketinget har valgt.Til nr. 5§ 9 er indsat i skatteforvaltningsloven ved lov nr. 1341 af 19. december 2008. Bestemmelsenomhandler udtræden af et ankenævn. Stk. 1 omhandler udtræden uden anmodning i tilfældeaf, at et medlem mister sin valgbarhed eller udebliver fra nævnets møder. Stk. 2 omhandlerudtræden og orlov efter anmodning og med tilladelse fra skatteministeren. Efter stk. 3 skal etmedlem, der udtræder efter stk. 2, erstattes af sin suppleant.Det fremgår ikke af stk. 3, at et medlem, der udtræder efter stk. 1, også skal erstattes af sinsuppleant, men af forarbejderne til § 9, lovforslag L 43, folketingsåret 2008-09, bemærkningertil § 1, stk. 5 og 6 ad § 9, fremgår dette forudsætningsvis. Bestemmelsen i § 9, stk. 3, 1. pkt.,er derfor ufuldstændig i sin gældende formulering, idet der mangler en henvisning til stk. 1.§ 9, stk. 3, 1. pkt., foreslås derfor omformuleret, således at der både henvises til udtræden efterstk. 1 og stk. 2.Til nr. 6 og 7§ 12 indeholder de formelle regler om Landsskatteretten: sammensætning, udnævnelsesregler,funktionsperiode m.v. Ifølge stk. 3 og 4 består retten – ud over af embedsmænd - af et antalretsmedlemmer, der enten er valgt af Folketinget eller udnævnt af skatteministeren.Stk. 6 indeholder regler om udtræden af Landsskatteretten. Det foreslås, at der indføres nyeregler om, at skatteministeren kan bevilge et medlem orlov fra Landsskatteretten, og i densammenhæng foreslås stk. 6 nyaffattet. Orlovsreglerne svarer til de regler, der gælder formedlemmer af Skatterådet ifølge § 3, stk. 3, og for medlemmer af ankenævn ifølge § 9, stk. 2.Bestemmelsen i det gældende 1. pkt., hvorefter et medlem skal udtræde af Landsskatteretten,hvis den pågældende har været fraværende i en sammenhængende periode på over 6 måneder,foreslås modificeret, således at den ikke gælder, hvis medlemmet har fået orlov.Som nyt 2. pkt. foreslås indsat en bestemmelse om, at skatteministeren efter anmodning kanmeddele et retsmedlem orlov i en periode på indtil 12 måneder. Om baggrunden for forslagethenvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2. Både retsmedlemmer udnævnt af

- 34 -skatteministeren og retsmedlemmer, der er valgt af Folketinget, kan få orlov. Efter 3. pkt. kander ikke meddeles orlov ud over 12 måneder, hvilket betyder, at et medlem, der efter udløbetaf de 12 måneder ikke kan genindtage sin plads, må udtræde. Det foreslås, at der ved orlovskal udnævnes eller vælges et nyt medlem af Landsskatteretten, ligesom tilfældet er vedpermanent udtræden, men at dette medlem kun skal fungere i orlovsperioden. Endelig foreslåsdet i 4. pkt., i overensstemmelse med det gældende 2. pkt., at udtræden af retten af andregrunde end grunde som nævnt i 1. pkt. medfører, at der skal udnævnes eller vælges et nytmedlem for resten af funktionsperioden.Endvidere foreslås der i et nyt stk. 7 til bestemmelsen indført en regel om, at skatteministerenunder ganske særlige omstændigheder kan tilbagekalde en udnævnelse af et medlem afLandsskatteretten. Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 4, om ankenævnsmedlemmer, og til detforeslåede § 3, stk. 5, om skatterådsmedlemmer, jf. nr. B. Om baggrunden for bestemmelsenhenvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2. Som der anført, kan der tænkestilfælde, hvor det vil være berettiget at undlade at udnævne en person til medlem afLandsskatteretten på grund af den pågældendes personlige eller økonomiske forhold på dettidspunkt, hvor udnævnelse er aktuel. Skatteministerens overvejelser desangående vil dogikke komme til kundskab i en bredere kreds. Det skyldes, at medlemmer af Landsskatterettenikke udnævnes efter indstilling. Tilsvarende forhold kan imidlertid også tænkes at opstå underfunktionsperioden, og man kan da forestille sig, at dette i særlige situationer kan væreuforeneligt med fortsat medlemskab. Forholdene skal være mere graverende for at bringe eteksisterende medlemskab til ophør end for at berettige, at unævnelse undlades.Foruden tilfælde, hvor udnævnelse ikke ville være sket, dersom forholdet havde foreligget pådet aktuelle tidspunkt, kan der også tænkes tilfælde, hvor den udnævntes adfærd på eller iumiddelbar forbindelse med møderne gør fortsat medlemskab uønskværdigt. Også her gælder,at der skal være tale om ganske særlige omstændigheder, for at ministeren kan bringemedlemskabet til ophør.Som anført under afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger gælder reglen i stk. 7 kun for deministerudnævnte medlemmer og ikke for de medlemmer, som Folketinget har valgt.Til nr. 8Kapitel 8 omhandler bindende svar, og den indledende bestemmelse i § 21 fastlægger, hvadder kan anmodes om bindende svar om, og hvem der kan fremsætte anmodningen. Told- ogskatteforvaltningen kan give bindende svar om de skattemæssige virkninger af en påtænkteller gennemført disposition. Dispositionen skal være foretaget af spørgeren, men svaret kangå på de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren. Der betales et gebyr på 300 kr.(2009-niveau) for bindende svar.

Et bindende svar fra SKAT har den virkning, at borgeren eller virksomheden får sikkerhedfor, at dispositioner i overensstemmelse med svaret er bindende for skattemyndighederne i enårrække. Som udgangspunkt er svaret bindende i 5 år. SKAT kan dog fastsætte en korterefrist.Reglerne om bindende svar i skattesager kan efter de gældende regler ikke anvendes påforespørgsler om registrering af køretøjer, men det foreslås, at der fremover skal være adgangtil bindende svar efter regler, der svarer til dem, der gælder for bindende svar i skattesager.Til nr. 9Skatteforvaltningsloven indeholder bestemmelser om ordinær og ekstraordinær genoptagelseaf sager om indkomst- og ejendomsværdiskat, afgifter og ejendomsvurderinger, hvorimodgenoptagelse af sager om registrering af køretøjer ikke er lovreguleret.Der foreslås indsat et kapitel og en bestemmelse om genoptagelse af sager om registrering afkøretøjer i skatteforvaltningsloven.Det foreslås, at der skal gælde en ordinær frist på 6 måneder regnet fra SKATs afgørelse omregistrering af et køretøj, inden for hvilken afgørelsen kan genoptages både på SKATs og påborgerens initiativ, uden at særlige betingelser skal være opfyldt. Denne frist giver borgerenretskrav på en ny behandling af sagen, hvis borgeren f.eks. er blevet afvist ved sin førstehenvendelse, fordi relevante dokumenter har manglet.Det foreslås, at efter udløbet af fristen står registreringen af et køretøj som udgangspunkt vedmagt, også selv om den måtte være fejlagtig. Det foreslås dog, at registreringen kan rettesefter fristens udløb i følgende tilfælde:For det første hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, enlandsskatteretskendelse eller en praksisændring, der er offentliggjort af Skatteministeriet.Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for både indkomstskatte- og afgiftssager efterhenholdsvis § 27, stk. 1, nr. 7, og § 32, stk. 1, nr. 1, i skatteforvaltningsloven. Da der hverkener et indkomstår eller en afgiftspligtig periode i disse sager, foreslås det, at grænsen for, hvorlangt tilbage i tid sager kan genoptages efter denne bestemmelse, lægges ved tidspunktet forden afgørelse, som er blevet efterprøvet og underkendt.For det andet hvis den, der har anmodet om registrering, eller nogen på dennes vegneforsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgørelsen er truffet på et forkert ellerufuldstændigt grundlag. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for både indkomstskatte- og

- 36 -afgiftssager efter henholdsvis § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3, iskatteforvaltningsloven.For det tredje hvis der konstateres åbenbare fejlregistreringer. Eftersom forvaltningen afkøretøjsregistreringen er karakteriseret ved et meget stort antal simple ekspeditionssager, erder både erfaring og forventning for, at der vil forekomme fejlregistreringer som følge affejltastning, forkert feltafkrydsning o.lign. Det foreslås, at SKAT skal have mulighed for atkorrigere åbenbare fejlregistreringer, selv om de først måtte blive konstateret efter udløbet afden generelle 6 månedersfrist. Som eksempler på åbenbare fejlregistreringer kan nævnes, at enbil er registreret som motorcykel eller omvendt, at en bil er registreret som udlejningsbil,skønt den aldrig har været det, eller at der registreret fejlagtige oplysninger om en varebilsindretning. I langt hovedparten af tilfældene vil en korrektion af fejlen ikke have økonomiskekonsekvenser for ejeren af køretøjet. I de tilfælde, hvor der måtte være aflededeafgiftsmæssige konsekvenser af fejlretningen, foreslås det, at efteropkrævning af for lidt betaltafgift kun skal have virkning for fremtiden. Tilbagebetaling af for meget opkrævet afgift skerefter SKATs praksis med tilbagevirkende kraft. Denne praksis vil blive videreført.For det fjerde hvis den registrerede ejer af et køretøj får tilladelse af told- ogskatteforvaltningen til at få registreringssagen genoptaget, fordi der foreligger særligeomstændigheder. En tilsvarende mulighed for at få sin sag genoptaget har en skatte- ellerafgiftspligtig efter henholdsvis § 27, stk. 1, nr. 8, og § 32, stk. 1, nr. 4, iskatteforvaltningsloven.Adgangen til ekstraordinær genoptagelse gælder ikke ubegrænset. Både SKAT og borgerenhar en frist på seks måneder, fra de er kommet til kundskab om forholdet, til afgørelsen skalvære varslet, og derefter skal selve afgørelsen træffes inden for en måned. Dog kan ejeren fåfristforlængelse, hvis dette er nødvendigt for, at den pågældende kan varetage sine interesser isagen. Genoptagelse efter udløbet af de seks måneder på borgerens initiativ kan også bevilges,hvis særlige omstændigheder taler for det. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder forhenholdsvis skatte- og afgiftssager efter § 27, stk. 2, og § 32, stk. 2, i skatteforvaltningsloven.Til nr. 10Der foreslås en ny bestemmelse om forenklet tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter ogafgifter. Bestemmelsen foreslås indsat som § 34 c i skatteforvaltningsloven.Bestemmelsen gælder principielt både skatter og afgifter. I praksis erovervæltningssynspunktet dog alene gjort gældende i moms- og afgiftssager.Bestemmelsen vedrører alene den situation, hvor tilbagebetalingskravet gøres gældende af

- 37 -den, der har betalt skatten eller afgiften til staten, og hvor kravet går ud på tilbagebetaling afdet indbetalte beløb – det vil sige tilfælde, hvor tilbagebetalingskravet støttes på læren omcondictio indebiti.Bestemmelsen gælder således ikke de tilfælde, hvor et krav gøres gældende af en anden endden, der har indbetalt afgiften til staten, og dermed har karakter af et erstatningskrav og ikke ettilbagesøgningskrav. Bestemmelsen gælder heller ikke tilfælde, hvor den, der har indbetaltafgiften mv., rejser et erstatningskrav på et evt. tab ud over det, der direkte kan henføres tilafgiftsbetalingen.Det foreslås istk. 1,at der i sager om tilbagebetaling af skatter og afgifter, der vedrører beløbunder 25.000 kr., og hvor told- og skatteforvaltningen gør gældende, at tilbagebetalingskravetskal reduceres under henvisning til, at tabet er reduceret som følge af, at der er sketovervæltning, kan ske tilbagebetaling uden en vurdering af, om der er sket overvæltning afskatter og afgifter på andre omsætningsled.Virksomheden skal selvfølgelig opgøre og dokumentere det betalte skatte- eller afgiftsbeløb,der betinger kravet om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter eller afgifter. Men forkrav på op til 25.000 kr. kan tilbagebetaling ske uden en analyse af, om tabet er reduceret somfølge af, at der er sket overvæltning.Det foreslås istk. 2,at virksomheder i sager om tilbagebetalingskrav på beløb op til 500.000kr. kanvælgetilbagebetaling med udgangspunkt i en tabsprocent fastsat af SKAT påbrancheniveau.I disse tilfælde tilbagebetales de første 25.000 kr. fuldt ud, mens tilbagebetaling af denresterende del af kravet sker på grundlag af den skematiske tabsprocent.Tabsprocenten er udtryk for en ”skematisk” opgørelse af virksomhedens reelle økonomisketab i procent af virksomhedens indbetalinger. Hensigten er, at SKATs udspil vedrørendetabsprocent skal afgives, uden at der i den enkelte sag skal indhentes oplysninger om markeds-og konkurrenceforhold fra den enkelte virksomhed. Dette er ubetænkeligt, da overvæltningener bestemt af konkurrencesituationen.SKAT fastsætter en tabsprocent ud fra forholdene i den pågældende branche. Tabsprocentenfastsættes på baggrund af oplysninger, som fremskaffes fra relevante branceorganisationer,Konkurrencestyrelsen m.v. Disse oplysninger indhentes som led i det almindelige sagsarbejde,når der skal udsendes en genoptagelsesmeddelelse som følge af, at der er sket underkendelseaf hidtidig praksis. Tabsprocenten vil fremgå af den genoptagelsesmeddelelse, som SKAT

- 38 -udsender som styresignal.Udspillet om tabsprocent er ettilbudtil virksomheden. Hvis virksomheden accepterer SKATsskøn over virksomhedens reelle økonomiske tab, skal der ikke foretages yderligere økonomiskanalyse i den konkrete sag. Virksomheden har fortsat uanset kravets størrelse ret til enkonkret, individuel vurdering af tilbagebetalingskravet efter de almindelige regler.Overstiger kravet 500.000 kr., eller fravælger virksomheden den skematiske tabsprocent,skal der som hidtil ske en konkret vurdering i den enkelte sag med fremskaffelse afvirksomhedsspecifikke oplysninger til bedømmelse af det reelle økonomiske tab. I dettetilfælde sker der ingen lettelser af byrden for hverken virksomhed eller myndigheder, hvorforder ikke kan ske udbetaling af de første 25.000 kr. af kravet uden afkortning for evt.overvæltning.Istk. 3fastslås, at fristreglerne i §§ 26 og 27 vedr. indkomst- og ejendomsværdiskat samt §§31 og 32 vedr. fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift finder anvendelse.Hensigten med den nye § 34 c i skatteforvaltningsloven er alene at give hjemmel til enforenklet tilbagebetalingsprocedure i tilbagebetalingssager, hvor der er opstået spørgsmål omafkortning af tilbagebetalingsbeløbet som følge af overvæltning. Ikke at der skal gælde andrefrister i disse sager. Tilsvarende fastslås, at de almindelige forældelsesregler finderanvendelse, jf. henvisningen til skatteforvaltningslovens § 34 a og dennes henvisning tilforældelsesloven. Uanset, at der generelt henvises til fristreglerne i §§ 26 og 27 samt §§ 31 og32, vil det i praksis være bestemmelserne i lovens § 27, stk. 1, nr. 7, og § 32, stk. 1, nr. 1, derer relevante i forbindelse med tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter og afgifter.Det følger af bestemmelserne i §§ 27, stk. 1, nr. 7, og 32, stk. 1, nr. 1, at genoptagelse kan sketil gunst for den skatte- eller afgiftspligtige, hvis hidtidig praksis er endelig underkendt ved endom, en landsskatteretskendelse eller en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet.Genoptagelse kan ske fra og med det indkomstår henholdsvis den afgiftsperiode, der har værettil prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen af praksis, eller fra og med detindkomstår eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud forunderkendelsen af praksis.Den formueretlige forældelsesfrist for skatte- og afgiftskrav afledt af en ekstraordinæransættelse efter skatteforvaltningslovens §§ 27 og 32 er 10 år, jf. skatteforvaltningslovens §34 a, stk. 4. Den korte 3-årige forældelsesfrist gælder således ikke sager om ekstraordinærgenoptagelse.Det foreslås istk. 4,at en afgørelse, der træffes efter de foreslåede regler i stk. 2, er bindende

- 39 -for såvel den skatte- eller afgiftspligtige som skattemyndighederne. Hvis én virksomhedsåledes vælger at få tilbagebetaling på grundlag af den af SKAT fastsatte skematisketabsprocent, og en anden virksomhed i samme situation vælger tilbagebetaling på grundlag afen konkret, individuel vurdering og efter at have påklaget afgørelsen til domstolene opnårtilbagebetaling med en højere tabsprocent, skal den virksomhed, der har valgt at få singenoptagelsessag afgjort efter den forenklede procedure, ikke kunne få genoptaget sagen påny. Formålet med de foreslåede regler om tilbagebetaling på grundlag af en skematisk fastsattabsprocent er at spare ressourcer hos såvel myndigheder som virksomheder. Da det er denenkelte virksomhed, der selv vælger, om denne ønsker sin sag afgjort efter de foreslåederegler, er det fundet rimeligt at fastsætte, at der skal være tale om et bindende valg.Tilsvarende gælder, hvor virksomheden har fået tilbagebetaling med en skematisktabsprocent, der er højere end den, der bliver udfaldet i sagen med den konkrete prøvelse. Hervil myndighederne ikke kunne tage de sager, der er afgjort efter den skematiske model, op tilfornyet afgørelse. Det gælder således begge veje, at en afgørelse efter de foreslåede regler skalvære bindende.Til nr. 11Der foreslås en ny bemyndigelsesbestemmelse om digital kommunikation til og fra told- ogskatteforvaltningen.Det foreslås istk. 1,at skatteministeren på sit sagsområde kan fastsætte regler om, athenvendelse til og fra told- og skatteforvaltningen skal ske digitalt. Bemyndigelsen giver imodsætning til de gældende bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 35 ogforvaltningslovens § 32 a mulighed for at stillekravom, at denne kommunikationsform skalanvendes. Skatteministeren bemyndiges som efter de gældende bestemmelser til at fravigeformkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.Forslaget indebærer, at oplysninger m.v. ikke anses for modtaget i SKAT, hvis de indsendespå anden måde end den foreskrevne digitale. De sanktioner, der i dag er knyttet til manglendeopfyldelse af indberetningspligten m.v., vil også finde anvendelse ved manglende digitalindberetning.Det foreslås istk. 2,at skatteministeren kan undtage særlige og velafgrænsede sagsområder oggrupper fra kravet om digital kommunikation. Der kan f.eks. være tale omsagsområder,derer særligt komplicerede, og hvor omkostningerne ikke står mål med effektiviseringsgevinstenved en digital løsning. Der kan også være tale om undtagelser for særligt velafgrænsedegrupperaf ikke-IT parate virksomheder og borgere, der har særligt vanskeligt ved at benytteden digitale løsning, og som nødvendiggør alternative løsninger, når digitale løsninger bliver

- 40 -gjort obligatoriske. Herudover vil der i bekendtgørelsesform kunne sikres hjemmel til enindividuel dispensationsadgangi forhold til enkeltsager.Efterstk. 3bemyndiges skatteministeren som efter gældende ret til at fastsætte regler omudstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller påtilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med etdokument med personlig underskrift.Digital kommunikation til SKAT forudsætter, at SKAT rent teknisk er i stand til at behandleog håndtere den digitale meddelelse. Meddelelsen skal f.eks. sendes i et format, som SKATkan behandle. Sådanne tekniske spørgsmål er ikke egnet til at blive reguleret direkte i loven.Det foreslås derfor istk. 4,at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om digitalkommunikation med told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kan herunder fastsætteregler om anvendelsen af digital signatur og om, hvilke krav der skal stilles til den digitalesignatur. Digital signatur skal anvendes, hvor loven stiller krav om skriftlighed ellerunderskrift.Det foreslås, at det anføres udtrykkeligt i loven, at meddelelserfratold- ogskatteforvaltningen, der indeholder fortrolige oplysninger, skal krypteres eller sikres på andenforsvarlig måde for at opnå sikkerhed for, at meddelelsen ikke kan læses af uvedkommende.Persondatalovens regler om behandling af personoplysninger gælder også for digitalkommunikationtiltold- og skatteforvaltningen. Når det gælder meddelelser til SKAT, derindeholder fortrolige oplysninger, vil SKAT eventuelt kunne oplyse om, at sådannemeddelelser bør sikres ved kryptering eller på anden forsvarlig måde.Stk. 5fastlægger, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til told- ogskatteforvaltningen henholdsvis den skatte- eller afgiftspligtige. Det foreslås, at det afgørendeer, hvornår meddelelsenkan gøres tilgængeligfor SKAT (den skattepligtige), mens det eruden betydning, hvornår SKAT rent faktisk gør sig bekendt med indholdet. Det sammetidspunkt er lagt til grund ved digital kommunikation i retsplejen, jf. retsplejelovens § 148 a,stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 447 af 9. juni 2004 (L 180 FT 2003-2004). Tidspunktet for,hvornår meddelelsen kan gøres tilgængelig for SKAT vil afhænge af, hvilken form for digitalkommunikation, der anvendes.Meddelelsen vil normalt være tilgængelig for SKAT på det tidspunkt, hvor SKAT kanbehandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl.24.00, anses normalt først for modtaget den følgende dag. Kan modtagelsestidspunktet for endigital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med SKATs IT-systemer eller

- 41 -andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt,hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger omafsendelsestidspunktet.IT-problemer (nedbrud, midlertidige kapacitetsnedgang etc.) kan betyde, at en meddelelseikke kan afleveres til SKAT. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen,og kan problemerne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsenat være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for SKAT inden for enrimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.Til nr. 12Bestemmelsen i § 47 omhandler syn og skøn uden forbindelse til en retssag. Det kan ikkeantages, at der efter gældende regler er adgang til syn og skøn i sager om registrering afkøretøjer, eftersom netop skatteforvaltningslovens § 47 ikke er nævnt i § 98 i bekendtgørelsenr. 633 af 26. juni 2009 om registrering af køretøjer m.v. Bestemmelsen refererer til deparagraffer i skatteforvaltningsloven, der finder tilsvarende anvendelse på klage ogdomstolsprøvelse i registreringssager.Det foreslås, at det i forbindelse med overførslen af køretøjsregistreringssagerne tilskatteforvaltningsloven præciseres i skatteforvaltningslovens § 47, at disse sager ikke eromfattet af adgangen til syn og skøn. Samtidig foreslås bestemmelsen omformuleret, så det nufremgår i punktform, hvilke sagstyper omfattet af skatteforvaltningsloven der er undtaget frabestemmelsen.Til nr. 13Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens kapitel 19 giver som udgangspunkt adgang tilgodtgørelse for udgifter til førelse af sager ved Landsskatteretten. Dog kan der efter § 55, stk.3, ikke opnås omkostningsgodtgørelse i sager, som Landsskatterettens præsident har udvalgttil behandling uden medvirken af læge retsmedlemmer efter hjemlen hertil i § 13, stk. 3.Efter den gældende retstilstand, hvor køretøjsregistreringssagerne ikke omfattes afskatteforvaltningsloven, er der ikke adgang til omkostningsgodtgørelse i sådanne klagesagerved Landsskatteretten, men den ændring i § 1, der er foreslået ved nr. 1 ovenfor, vil somudgangspunkt medføre, at der bliver adgang til omkostningsgodtgørelse.Landsskatterettens præsident har besluttet, at disse klagesager ikke skal behandles undermedvirken af læge retsmedlemmer, jf. [Landsskatterettens bekendtgørelse, som er underrevision]. I forlængelse heraf foreslås det, at der indsættes en reference i § 55, stk. 3, tilkøretøjsregistreringssagerne. Hermed vil disse sager både aktuelt og efter en senere

- 42 -ikrafttræden af registreringsloven være undtaget fra omkostningsgodtgørelse. Forslagetindebærer dermed en videreførelse af den gældende retstilstand.Til § 2Til nr. 1Forslaget har sammenhæng med forslaget under § 1, nr. 1, om at inddrage lov om registreringaf køretøjer under skatteforvaltningsloven.Lov om registrering af køretøjer indeholder efter de ændringer, der er gennemført ved lov nr.1338 af 19. december 2008 ingen regler om klage over afgørelse efter denne lov.En inddragelse under skatteforvaltningsloven som foreslået under § 1, nr. 1, vil betyde, atLandsskatteretten bliver klageinstans for SKATs afgørelser efter denne lov efter hovedreglen iskatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. En selvstændig bestemmelse i lov om registreringaf køretøjer, der fastslår, at Landsskatteretten er klageinstans, er dermed overflødig.Derimod fremgår det for tiden hverken af lov om registrering af køretøjer eller afskatteforvaltningsloven, hvortil der kan klages overpolitietsafgørelser efter lov omregistrering af køretøjer, dvs. afgørelser om inddragelse af nummerplader. Det antagesimidlertid, at Landsskatteretten er klageinstans, jf. også § 98 i bekendtgørelse nr. 633 af 26.juni 2009 om registrering af køretøjer m.v.Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel og en ny bestemmelse om, at Landsskatterettenskal behandle klager over politiets afgørelser efter loven. Den nye § 22 vil dermed være eteksempel på udmøntning af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 3, hvorefter Landsskatterettenafgør klager, der efter anden lovgivning er henlagt til Landsskatteretten til afgørelse.Til § 3Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog om bestemmelserne vedrørendekøretøjsregistrering stk. 2 og 3.For at sikre en hensigtsmæssig indførelse af digital kommunikation på skatteministerensområde er valgt en model, hvor skatteministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse atfastsætte regler om, at henvendelser til og fra told- og skatteforvaltningen skal ske elektronisk.Herved vil nye regler om digital kommunikation kunne sættes i kraft sagsområde forsagsområde, efterhånden som dette findes hensigtsmæssigt. Virkningstidspunktet for de nyeregler vil blive fastsat i de bekendtgørelser, der vil blive udstedt med hjemmel i den nyebemyndigelsesbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 35, stk. 3, hvorefter skatteministeren kan fastsætte reglerom udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift ellerpå tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med etdokument med personlig underskrift, svarer til den gældende bestemmelse iskatteforvaltningslovens § 35, stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 ominddrivelse af gæld til det offentlige, der er udstedt med hjemmel i den gældende § 35, stk. 2,forudsættes opretholdt.Til stk. 2Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens bestemmelserom køretøjsregistrering. Det er hensigten, at disse bestemmelser skal sættes i kraft samtidigmed reglerne om digital køretøjsregistrering, som er vedtaget ved lov nr. lov nr. 309 af 19.april 2006 om registrering af køretøjer og ændret bl.a. ved lov nr. lov nr. 1338 af 19. december2008. Disse regler afventer endnu ikrafttræden ved bekendtgørelse.Til stk. 3Bestemmelsen har sammenhæng med forslaget under § 1, nr. 8, om at indføre adgang tilbindende svar i sager om registrering af køretøjer. Dette forslag skal som udgangspunkt havevirkning fra 1. januar 2010, det vil sige, at der åbnes for bindende svar på et tidspunkt, derligger forud for ikrafttrædelsen af lov om registrering af køretøjer (reglerne om det digitalekøretøjsregister). Det foreslås imidlertid, at bindende svar efter de gældende regler alene kanafgives af SKAT. Det er hensigten at tillægge Skatterådet kompetencen til at afgive bindendesvar i principielle sager, men det foreslås, at Skatterådets kompetence først indtræder iforbindelse med, at den nye lovgivning sættes i kraft. § 21, stk. 4, i skatteforvaltningslovenanvendes således ikke tilsvarende på køretøjsregistreringssager efter den nugældendelovgivning.

Til stk. 4Det foreslås istk. 4,at loven har virkning for krav om tilbagebetaling af uretmæssigtopkrævede skatter og afgifter i sager, hvor praksis er endelig underkendt ved en dom, enlandsskatteretskendelse eller en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet den 1.januar 2010 eller senere.Formålet med den foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 34 c er at spare såvelmyndighederne som virksomhederne for administrative ressourcer. Det betyder, atbestemmelsen først bør have virkning for nye genoptagelsessager, hvor hverken myndighedereller virksomheder har brugt ressourcer på at opgøre virksomhedens reelle økonomiske tab.Retssikkerhedsmæssige hensyn taler også for, at alle virksomheder i et sagskompleks