SAU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 376: Kommentar til artiklen "Danmark er et populært skattely", fra skatteministeren

I Berlingske Tidende den 7. august 2009 bliver i artiklerne ”Danmark er et populært skattely”,”Danmark er magnet for skattesvindlere” og ”Danmark i nøglerolle i milliardsvindel” fremsatden påstand, at Danmark bruges af ”skattekriminelle, der udnytter manglende kontrol og særli-ge beskatningsregler” og at ”Danmark er blevet en populær mellemstation til skatteunddragel-se”. På trods af artiklens længde mangler der konkrete beskrivelse af, hvilke danske eller uden-landske skatteregler, der omgås eller overtrædes.

Det mest konkrete er en beskrivende boks, hvor penge føres ud af skattely via holdingselskaberi Holland og Danmark for til sidst at ende i USA, hvor det anføres, at hvis danske myndighederhavde tjekket den egentlige afsender, ville modellen ikke have væres skattefri i Danmark. End-videre anføres i artiklen, at danske holdingselskaber, hvis direktion og ejerkreds bor i udlandet,ikke beskattes her i landet, og at dette kan give anledning til snyd. Endvidere anføres at danskeskatteydere blot kan skyde et udenlandsk selskab ind i mellem sig og en konto i et skattely forat undgå at kontoen bliver opdaget.

Med hensyn til beskatning af udbytter i koncernforhold er de danske regler dikteret af EU’smoder datterselskabsdirektiv. Udbytter fra et datterselskab i EU er skattefrit. Udbytter til etmoderselskab i EU kan heller ikke beskattes i Danmark. Tilsvarende forhold følger af langt defleste dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark indgår. På dette punkt afviger Dan-mark ikke fra mange andre lande – og det er der heller ikke grund til. Ellers ville der systema-tisk være økonomisk dobbeltbeskatning af koncernens indkomst, når den beskattede indkomstflyttes fra et selskab til et andet.

Med hensyn til udbytter til lande, hvormed Danmarkikkehar en dobbeltbeskatningsaftale, be-skattes udbyttet med 28 pct. Der indgås ikke aftaler, hvor skatten lempes, hvis det modtagendeselskab ikke undergives selskabsbeskatning. Hvis udbytte fra et dansk selskab søges kanaliseretud til et ikke aftaleland via et EU-land eller et land, hvormed Danmark har en dobbeltbeskat-ningsaftale, kan Danmark beskatte, hvis det umiddelbart modtagende selskab ikke er ”benefi-cial owner”. Skat har allerede flere sager om dette.

I øvrigt gælder, at danske moderselskaber beskattes af finansiel indkomst optjent af såkaldte”CFC-selskaber”, dvs direkte eller indirekte ejede datterselskaber, hvis overvejende indkomster af finansiel karakter.

Et selskab er fuldt skattepligtigt her til landet, hvis det enten er indregistreret her i landetellerhvis selskabets ledelse er hjemmehørende her. Hvis der er indgået dobbeltbeskatningsaftale, ogledelsens sæde er i det andet aftale land, anses selskabet for at være skattemæssigt hjemmehø-rende i dette land. Dette er helt sædvanlig aftalepraksis efter OECDs modelaftale.

En person kan forsøge på at undgå beskatning af sine renteindtægter og afkast af værdipapirerved at lade et udenlandsk holdingselskab. Men i så fald kan vedkommende blive undergivetpersonlig CFC beskatning, så vedkommende af egne lomme kommer til at betale en skat sva-Side 2

Med hensyn til spørgsmålet om samarbejde med andre lande gælder, at Danmark går fuldt udind for udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder, og i en lang årrække har arbejdether på inden for EU, OECD og det nordiske skattely projekt, hvor de nordiske lande sammenforhandler med hidtidige skattely om udveksling af oplysninger. Dette gælder ikke bare hvemder optjener hvilken indkomst, men også hvem der ejer eller kontrollerer selskaber. Ofte er deren forpligtelse til at videresende oplysninger, hvis skattemyndigheder falder over oplysninger,der kan have væsentlig interesse for andre landes skattemyndigheder (såkaldt spontane oplys-ninger). Med hensyn til de givne eksempler med udbytte ind i USA er det vanskeligt at se,hvorledes transaktionen kan give anledning til skattesnyd i USA, da USA – i modsætning tilDanmark - netop beskatter udbytterne, og giver nedslag for dokumenterede betalte udenlandskeskatter.

Endelig gælder, at banker og andre mellemmænd er undergivet hvidvaskdirektivet og skal givebesked hvis de fatter mistanke om at der kan være tale om hvidvask af midler opnået ved andenkriminel aktivitet end skattesnyd.

Lovgiver har løbende skærpet skattelovgivningen om udgående udbytter. F.eks. blev det i for-året 2008 (lovforslag L 181) indsat et værn mod, at ejere i skattelylande anvendte danske kom-manditselskaber m.v. til pengegennemstrømning. Kommanditselskaber anses efter dansk skat-teret normalt for at være transparente enheder. Dette medførte, at der ikke skete dansk kildebe-skatning, selvom ejeren var hjemmehørende i et skattely. Med L 181 indførtes, at kommandit-selskaber m.v. anses for at være selvstændige skattesubjekter, når ejeren er hjemmehørende i etskattely, der ikke udveksler oplysninger med Danmark. Herved skal indeholdes dansk kildeskataf udbytter fra K/S’et til ejeren.Artiklerne i Berlingske tidende ikke giver noget grundlag for at ændre hverken danske reglereller administration.