Skatteudvalget 2008-09
SAU Alm.del Bilag 304
Offentligt

Borgernes efterlevelseaf skattereglerneIndkomståret 2006

RapportHovedcentretProduktion og StyringIndsatsØstbanegade 1232100 København ØTelefon 72 22 18 18www.skat.dk14. april 2009

FORORDFor første gang i SKATs historie er det lykkedes helt systematisk at kortlæggedanskernes evne til at selvangive korrekt. Både omfanget af fejl og decideretsnyd er belyst for indkomståret 2006. Undersøgelsen er meget omfattende ogbygger på en dybdegående kontrol af mere end 22 000 borgere og virksomhederi alle egne af landet. Her fremlægges i første omgang resultaterne vedrørendeborgerne.Generelt tegner undersøgelsen et meget positivt billede af borgernes evne ogvilje til at efterleve reglerne. Der er en meget høj andel af borgerne, der ikkebegår fejl af nogen art og blandt den beskedne andel, hvor fejl er konstateret, erdet et klart mindretal, hvor fejlen kan betegnes som bevidst snyd.I Danmark er indberetningen af oplysninger fra tredjepart væsentligt mereudbredt end i flertallet af de lande, vi normalt sammenligner os med. Det erformentlig en central forklaring på den flotte grad af regelefterlevelse, vi ser,blandt borgerne. Undersøgelsen viser omvendt også, at det netop er de områder,hvor der ikke er tredjepartsindberetninger, og hvor reglerne er meget komplekse,at der begås flest fejl.Undersøgelsen er i international sammenhæng helt unik og placerer SKAT i detabsolutte førerfelt blandt verdens skatteadministrationer i forhold til at opgøreskatteydernes regelefterlevelse og skattegabet med høj præcision. Denne nyeviden vil bidrage til, at vi også fremadrettet kan fokusere vores ressourcer derelevante steder og dermed sikre en effektiv og retfærdig finansiering af denoffentlige sektor.En kreds af medarbejdere fra SKAT Midt- og Sydsjælland og en arbejdsgruppesammensat på tværs af alle regionerne har tilsammen skabt dette flotte resultat,og det vil jeg gerne sige dem en stor tak for.

SKAT Hovedcentret, april 2009

Ole KjærTold og Skattedirektør

INDHOLDSFORTEGNELSEHovedresultater .................................................................................................. 1Compliancegrader ......................................................................................... 1Fejlprocenter.................................................................................................. 1Reguleringsbeløb........................................................................................... 1Geografisk fordeling ..................................................................................... 2Skattegabet for borgere ................................................................................. 2Fejltyper ........................................................................................................ 3Indledning ............................................................................................................ 4Afgrænsning og definitioner............................................................................... 6Letteogtungeborgere................................................................................... 6Reguleringsbeløb – netto og numerisk.......................................................... 6Kontrolomfang og usikkerheder.................................................................... 7Fejlprocent kontra træfprocent ...................................................................... 8SKATs complianceskala ............................................................................... 9Beregning af vægtede gennemsnit .............................................................. 10Skattegabet .................................................................................................. 11Compliancegrader, fejlprocenter og reguleringsbeløb .................................. 17Regelefterlevelsen – tunge borgere ................................................................. 17Regelefterlevelsen – lette borgere ................................................................... 22Compliancekort ................................................................................................. 27Landkort over compliancegrader..................................................................... 27Landkort over fejlprocenter............................................................................. 29Skattegabet for borgerne .................................................................................. 33Den historiske udvikling i skattegabet for borgere ......................................... 36Skattegabet bottom-up kontra NR-metoden.................................................... 37Fejltyper ............................................................................................................. 39Appendiks 1. Definition aftungeogletteborgere .......................................... 46Appendiks 2. Fejltyperegistrering – borgerdelen........................................... 47Appendiksfigurer .............................................................................................. 48Appendikstabeller ............................................................................................. 49

TABELOVERSIGTTabel 1. Det totale skatte- og afgiftsgabs bestanddele. Skatteydere og -arter.................14Tabel 2. Fejlpct., numerisk reguleringsbeløb og rating for tunge borgere fordelt påregioner ...........................................................................................................................17Tabel 3. Regulering op eller ned samt numerisk reguleringsbeløb for tunge borgere ....19Tabel 4. Fordeling af compliancegraderne fra 0 til 6 for hver region for tunge borgere.19Tabel 5. Fejlprocent, numerisk reguleringsbeløb og rating for tunge borgere fordelt påkøn og alder.....................................................................................................................21Tabel 6. Fejlprocent, numerisk reg.beløb og rating for lette borgere fordelt på regioner22Tabel 7. Regulering op eller ned samt numerisk reguleringsbeløb for lette borgere ......24Tabel 8. Fordeling af compliancegraderne fra 0 til 6 for hver region for lette borgere...24Tabel 9. Fejlprocent, numerisk reg.beløb og rating for lette borgere fordelt på køn ogalder.................................................................................................................................26Tabel 10. Skattegabet for lette og tunge borgere i mio. kroner, fordelt på forhøjelser ognedsættelser .....................................................................................................................33Tabel 11. Skattegabet for borgere, fordelt efter compliancegrad....................................34Tabel 12. Skattegabet regionalt fordelt og på lette og tunge borgere, i mio. kr. og iprocent af samlet indkomst .............................................................................................35Tabel 13. Udviklingen i skattegabet for borgere i procent af samlet indkomst...............37Tabel 14. Numerisk reguleringsbeløb og selvangivet beløb i mio. kroner samt andelen affejl fordelt på selvangivelsens hovedkategorier ..............................................................40Tabel 15. Numerisk reguleringsbeløb og selvangivet beløb i mio. kroner samt andelen affejl på udvalgte hovedkategorier og underliggende rubrikker ........................................41Tabel 16. Reguleringsbeløb for selvangivelsens hovedkategorier fordelt på forhøjelserog nedsættelser ................................................................................................................43Tabel 17. Fordeling af fejltyper på udvalgte rubrikker på selvangivelsen ......................44

APPENDIKSTABELLERAppendikstabel 1. Population af skattepligtige borgere fordelt på skattecenter ogregioner samt påletteogtunge........................................................................................49Appendikstabel 2. Antal skatteydere i stikprøven – faktisk og vægtet – fordelt påskattecenter og regioner samt påletteogtunge..............................................................50Appendikstabel 3. Fejlprocent, numerisk reguleringsbeløb og rating fortunge borgerefordelt på skattecenter .....................................................................................................51

Appendikstabel 4. Fejlprocent, numerisk reguleringsbeløb og rating forlette borgerefordelt på skattecenter..................................................................................................... 52Appendikstabel 5. Fejlprocent, numerisk reguleringsbeløb og rating for alleborgere(lette +tunge)fordelt på skattecenter ............................................................................. 53Appendikstabel 6. Reguleringsbeløb for udvalgte rubrikker på selvangivelsen fordeltefter, om der er tale om forhøjelse eller nedsættelse....................................................... 54

FIGUROVERSIGTFigur 1. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterleve reglerne ........... 9Figur 2. Selvangivelse af skatteydernes samlede indkomster og fradrag ....................... 11Figur 3. Skattegabet opgjort numerisk og netto.............................................................. 12Figur 4. Det totale skatte- og afgiftsgab fordelt på typer af skatteydere......................... 14Figur 5. Fordeling af reguleringsbeløb for tunge borgere (histogram) ........................... 18Figur 6. Fordeling af reguleringsbeløb for lette borgere (histogram) ............................. 23Figur 7. Compliancegrader fordelt på skattecentre forlette borgere..............................28Figur 8. Compliancegrader fordelt på skattecentre fortunge borgere............................29Figur 9. Fejlprocenter fordelt på skattecentre forlette borgere......................................30Figur 10. Fejlprocenter fordelt på skattecentre fortunge borgere..................................31Figur 11. Fejlprocenter fordelt på skattecentre for alle borgere under ét........................ 32

APPENDIKSFIGURERAppendiksfigur 1. Procesdiagram for ratingen............................................................... 48Appendiksfigur 2. Uddybende bemærkninger til complianceskalaen for borgerne ....... 48

HOVEDRESULTATER1COMPLIANCEGRADER•Regelefterlevelsen – udtrykt ved den gennemsnitligecompliancegrad– forborgerne under ét er meget høj. Den ligger på 5.7 svarende til enratingetsted mellemsnehvidogknækket hvid.•For deletteborgere ercompliancegradenmed 5.8 meget tæt på denmaksimale regelefterlevelse på 6! Blandt detungeborgere ser det næstenlige så fint ud med en gennemsnitlig compliancegrad på 5.5.•Andelen af egentligemodspillere– compliancegrad mellem 0 (rød) og2 (lysgul)– er omtrent dobbelt så høj blandt detungesom blandt delette.For begges vedkommende ligger andelen dog i niveauet omkring 1 pct.,hvilket må betegnes som meget lavt.FEJLPROCENTER•Den gennemsnitlige fejlprocent for alle borgere er 8.•Fejlprocenten blandt detungeborgere er 14, mens den blot er 5 blandt delette.Forskellen er også signifikant. I den sidste gruppe er det altså hele95 pct., hvor man ikke har kunnet finde fejl af nogen art. Selvom der erkonstateret fejl hos næsten hver syvende af detungeborgere, så er denlangt overvejende del af disse fejl ikke alvorlige.•Både forletteogtungeborgere er fejlprocenten signifikant højere blandtmænd end kvinder. For deletteer fejlprocenterne henholdsvis 7 og 4, mensde blandt de tunge er 16 for mænd og 11 blandt kvinderne.•Ser man på fejlprocenterne fordelt på aldersintervaller, er der for gruppenaftungeborgere fra 20 år og opefter en faldende andel af fejl med stigendealder. Dette forhold er klart signifikant. Blandt deletteer fejlprocenternenogenlunde ens (7 til 8) for alle aldersgrupperingerne mellem 20 og 59 år.For 60-69 og 70+ årige aftager fejlandelen drastisk til hhv. 3 og 1 pct.REGULERINGSBELØB•Det gennemsnitlige numeriske reguleringsbeløb – blandt de, der er blevetreguleret – er 18 tkr. for detungeborgere og 23 tkr. for delette.Ser manpå gennemsnittet blandt samtlige kontroller og ikke blot de regulerede, bli-ver gennemsnittet dobbelt så stort blandt detunge– hhv. 2.4 tkr. og 1.2 tkr.•Der er desuden store udsving regionalt i de gennemsnitlige regulerings-beløb – både fortungeogletteborgere. Disse forskelle er dog ikkesignifikante, og man bør derfor undgå at tillægge dem alt for stor vægt.

I dette afsnit anvendes en del begreber, som først defineres senere i rapporten. Hovedparten afdefinitionerne findes i afsnittetAfgrænsning og definitioner.

•For begge typer af skatteydere er der ca. 3 gange så mange, der reguleresop som ned. Beløbene er tilmed også væsentligt større, når der er tale omforhøjelser. For detungeborgeres vedkommende er denne forskel ogsåsignifikant, mens det ikke er tilfældet for delette.•Reguleringsbeløbene er højere for mænd end for kvinder. Blandt detungeborgere er det gennemsnitlige beløb knap en fjerdedel højere for mænd,mens beløbet er tæt på dobbelt så højt som kvindernes for deletteborgere.•Ser man på de gennemsnitlige reguleringsbeløb pr. sag (og ikke blot pr.reguleret) bliver forskellen mellem mænd og kvinder endnu tydeligere. Fordetungeer reguleringen for mænd 80 pct. større end for kvinder, og blandtdeletteer beløbet hele tre gange så højt blandt mænd som for kvinder.GEOGRAFISK FORDELING•Fejlprocenterne er signifikant højere øst for Storebælt end i resten af landet– både hvad angårletteogtungeborgere og dermed også alle skatteyderneunder ét. For de lette var fejlprocenterne hhv. 6 og 4 og for de tunge hhv.16 og 12. De højeste fejlprocenter forekommer generelt i Midt- ogSydsjælland og i København, mens nord- og midtjyderne omvendt er demest regelrette.•Hvad angår compliancegraderne, er det regionale mønster næsten identiskmed ovenstående. Forskellene er dog bare knap så store. Øst for Storebælter den gennemsnitlige compliancegrad for detungeborgere 5.50 mens denfor resten af landet ligger på 5.59. De tilsvarende tal for deletteborgere er5.82 og 5.88. For begge kategorier gælder, at de tre laveste regionale com-pliancegrader findes på Sjælland. For så vidt angår detungeer nordjydernemest regelrette og københavnerne mindst. Blandt delettetopper Midtjyl-land listen, mens det er Midt- og Sydsjælland, der er mindst efterrettelige.•Ser man på den regionale variation i reguleringsbeløbene, så er den trodsstore udsving ikke signifikant. Det kan med andre ord ikke afvises, atforskellene i reguleringsbeløbene regionalt er fremkommet ved tilfældigvariation. Dette forklarer formentlig, hvorfor de tydelige forskelle påfejlprocenterne i øst og vest ikke slår tydeligere igennem på de tilsvarendegennemsnitlige compliancegrader for øst og vest.SKATTEGABET FOR BORGERE•Skattegabet for borgereopgøres enten i kroner og ører eller i procent afborgernes skattepligtige indkomster og aktieindkomster.Opgørelsenvedrører alene ændringer i det samlede beskatningsgrundlag og måleraltså ikke provenuvirkningen heraf.•

Skattegabet for borgere udgør netto 5.03 mia. kr. Det dækker over forhøj-elser på 5.77 mia. kr. og nedsættelser på 0.73 mia. kr. Det er tankevæk-kende, at omfanget af fejl, hvor SKAT ”snydes” altså er otte gange så stort,som fejl, hvor skatteyderen snyder sig selv. Lægger man reguleringerne opog ned sammen numerisk for at få indtryk af den samlede fejl, der begåsved selvangivelsen, stiger tallet til 6.50 mia. kr.

•

Tre fjerdedele af skattegabet på 5 mia. kr. kan relateres til medspillere ogmå derfor betegnes som rene fejl, mens blot en fjerdedel af gabet kanbetragtes som egentligt bevidst snyd. 46 pct. af skattegabet er dog placeretblandt borgere, der er bedømtmørkegrønne,og dermed læner sig op ad enmodspilleradfærd.Hele skattegabet skabes af blot 8 pct. af borgerne. 1 pct. står alene for altsnyd, svarende til en fjerdedel af gabet, mens 7 pct. af borgerne er årsag tilalle fejlene – de resterende tre fjerdedele af gabet.Skattegabet for borgere udgør 0.60 pct. af borgernes samlede skattepligtigeindkomst og aktieindkomst.Variationen er betydelig mellem regionerne. Skattegabet er således dobbeltså højt i Nordjylland (0.70 pct.) og Syddanmark (0.67 pct.) som i Midt-jylland (0.36 pct.) og næsten tre gange så høj i Midt- og Sydsjælland(0.99 pct.).Sammenlignet med dr.phil., Gunnar Viby Mogensens resultater for årene1954, 1959, 1972 og 1980 fra Århus skattevæsens arkiver, er der tale om etfortsat fald fra et niveau omkring 2-2� pct. af de selvangivne indkomster i1950’erne til 0.92 pct. i 1980 til de nu nævnte 0.60 pct.

•

••

•

FEJLTYPER•

Den enkeltstående rubrik på selvangivelsen, hvor fejlandelen er suveræntstørst, erAnden kapitalindkomst.Her udgør de numeriske reguleringsbeløb70 pct. af de samlede beløb angivet i denne rubrik. De numeriskereguleringsbeløb udgør også høje andele af de samlede beløb for så vidtangårRenter af pantebreve, der ikke er i depot,ogFortjeneste/tab vedr.skibsprojekter– henholdsvis 49 og 42 pct. Også vedrørendeOvergangs-regel aktierogAnden aktieindkomster der meget store fejlandele svarendetil henholdsvis 41 og 28 pct. af det selvangivne beløb.Der er en klar tendens til, at de procentvise fejl – måske ikke så over-raskende – er størst under de rubrikker, hvor graden af information fratredjepart er mindst.

•

INDLEDNINGFor første gang i SKATs historie er det lykkedes helt systematisk at kortlæggedanskernes evne til at selvangive korrekt. Både omfanget af fejl og decideretsnyd er belyst for indkomståret 2006. Undersøgelsen er meget omfattende ogbygger på en dybdegående kontrol af mere end 22 000 borgere og virksomhederi alle egne af landet. Her fremlægges i første omgang resultaterne vedrørendeborgerne, hvortil regnes alle lønmodtagere og personer på overførselsindkomst,men ikke selvstændigt erhvervsdrivende. Resultaterne for selvstændige og virk-somheder iøvrigt offentliggøres særskilt på et senere tidspunkt.Som grundlag for undersøgelsen af borgere isoleret har SKAT gennemførtnæsten 11 000 kontroller. Ved hver enkelt kontrol er der foretaget en grundiggennemgang af skatteyderens samlede forhold, og som hovedregel er der afkræ-vet dokumentation for alle de oplysninger, SKAT ikke selv ligger inde med.I hvert tilfælde, hvor der ikke er selvangivet korrekt, registreres de forskelligetyper af fejl, og den samlede ændring af beskatningsgrundlaget opgøres. SKATanvender termenreguleringsbeløbetfor denne ændring, som altså er førberegning af skat og dermed ikke udtryk for et skattemæssigt provenu.Desuden bestemmes for alle skatteydere encompliancegrad,der er et mål forden pågældendes regelefterlevelse på en skala fra 0 til 6. Karaktererne 0 til 2dækker overmodspillerne,der bevidst angiver forkert, selvom de evt. evner atgøre det rigtigt, mens karaktererne 3 til 6 omfattermedspillerne,der har viljen tilat selvangive korrekt, men muligvis ikke evner det. Indplaceringen på skalaensker ud fra overvejende objektive kriterier.Skatteyderne er udvalgt således, at kontrollerne giver et repræsentativt billede afregelefterlevelsen i hele landet. Det er derfor muligt at beregne borgernessamlede skattegab med udgangspunkt i de opgjorte reguleringsbeløb.Ved at koble de registrerede fejltyper og omfanget af fejl med fordelingen afcompliancegraderne fås et billede af hvilke områder, der skattemæssigt erkomplicerede eller genstand for bevidst skatteunddragelse. En høj andel af fejlpå et givet område fortæller, at her er behov for indsats.Beror fejlene fx hovedsageligt på misforståelser eller manglende kendskab tilreglerne – høje compliancegrader – kan der være behov for en bedre indsats medinformation og vejledning eller måske en direkte forenkling af reglerne påområdet. Hvis der omvendt er tale om bevidst snyd – lave compliancegrader –kan behovet være en målrettet kontrolindsats og brug af sanktioner, eller mankan imødegå adfærden ved at begrænse eller fjerne mulighederne for at snyde.Dette kan fx ske ved lovmæssigt at sikre indberetninger fra tredjepart.Resultaterne, som de foreligger i denne rapport, giver dermed et uvurderligtinput i tilrettelæggelsen af, hvordan SKATs indsatsressourcer bør anvendes ifremtiden. Det unikke datagrundlag, der nu er tilvejebragt, giver samtidig megetvide muligheder for yderligere analyse. Man kan sige, at rapporten her alleredenu giver et detaljeret billede af, hvordan ”verden ser ud”, mens vi forventer, at enkommende analyse også vil kaste lys over, hvorfor den ser ud som den gør.4

Rapporten er organiseret på følgende måde. I forlængelse af et indledende afsnitmed gennemgang af væsentlige snitflader og definitioner følger en præsentationaf de gennemsnitlige fejlprocenter, compliancegrader og reguleringsbeløb – førstfor detungeog dernæst for deletteborgere. Under overskriftenCompliancekortvises landkort med regelefterlevelsen på skattecenterniveau. Herefter samlesresultaterne forletteogtungei et skøn for omfanget af skattegabet blandtborgerne under ét. Til sidst ser vi nærmere på de konstaterede fejltyper og deresfordeling på selvangivelsens hovedposter og underliggende rubrikker.

AFGRÆNSNING OG DEFINITIONERMed dette afsnit introduceres en stor del af den særlige terminologi, vi anvender.Begreberne forklares derfor ikke løbende i resten af rapporten. Samtidig beskri-ves her nogle af de valg, vi har truffet i forhold til afgrænsningen af det, vi måler.Også en del af metoden i forhold til beregning af diverse resultater er skitseret.I det følgende redegøres først for den grundlæggende opdeling mellemletteogtungeborgere. Herefter introduceres termenreguleringsbeløbog sondringenmellemnettobeløbognumeriskebeløb forklares. Derpå beskrives omfanget af degennemførte kontroller og den overordnede usikkerhed ved resultaterne. Så føl-ger en definition affejlprocenten,og hvordan denne forholder sig til den traditio-nelt beregnedetræfprocent.Dernæst præsenteres complianceskalaen, som SKAThar udviklet for at kunne rangordne skatteydernes evne til at efterleve reglerne.Efter en præsentation af principperne for beregning af vægtede gennemsnitafsluttes afsnittet med en række forskellige skattegabsbegreber. Dette leder fremtil en definition afSkattegabet for borgereog en beskrivelse af, hvordan vi herberegner det ud fra de opgjorte reguleringsbeløb.LETTEOGTUNGEBORGEREDer er skelnet mellem borgere med forholdsvis enkle og borgere med merekomplekse skatteforhold – hhv. deletteog detungeborgere.Deletteborgere er i høj grad personer på overførselsindkomst og heltalmindelige lønmodtagere med indkomster og fradrag, der overvejende indbe-rettes automatisk af tredjepart. Detungeborgere omfatter personer med forventetmere komplekse skatteforhold som fx honorar og vederlag i form af visse goderfør arbejdsmarkedsbidrag, øvrige fradrag i den personlige indkomst, over-/under-skud ved visse skibsprojekter, fortjeneste/tab ved ophør af visse skibsprojekter,udbytte af udenlandske børsnoterede aktier, udbytte af danske unoterede aktier,udenlandsk ejendom, udlejningsejendom osv.Se appendiks 1 for en mere præcis afgrænsning af, hvem der er henholdsvis letteog tunge. Det fremgår af appendikstabel 1, at med den anvendte definition aflette og tunge borgere, er der 2 798 715 lette borgere og 1 356 673 tunge.Andelen af tunge borgere udgør altså en tredjedel af alle 4 155 388 skattepligtigeborgere.REGULERINGSBELØB–NETTO OG NUMERISKNår SKAT kontrollerer en skatteyders oplysninger, og der afsløres fejl, ændrerSKAT i det selvangivne beløb. Forskellen på det tidligere og det nye beløbkalder vi for enregulering.Når reguleringsbeløbet er positivt – dvs. i SKATsfavør – taler vi om enforhøjelse.Omvendt kalder vi negative reguleringsbeløbfornedsættelser.Når vi lægger reguleringsbeløbene sammen for alle skatteyderne, kan summenenten fastlæggesnumeriskeller som etnetto-beløb.Forhøjelserne fratrukketnedsættelserne giver reguleringernenetto.Dette er interessant, når fokus er påprovenuvirkningerne, men når det drejer sig om at opgøre omfanget af den6

manglende regelefterlevelse, er detnumeriskereguleringsbeløb den relevantestørrelse.Det numeriske reguleringsbeløb findes nemlig ved at lægge forhøjelser ognedsættelser sammen uden brug af fortegn. I stedet for at opgøre en forhøjelse påfx 10 000 kr. og en nedsættelse på 10 000 kr. som et samlet stort rundt nul,indregner det numeriske begreb altså dette som en fejl på 20 000 kr.KONTROLOMFANG OG USIKKERHEDERSKATs complianceprojekt på borgersiden omfatter kontrol af i alt 10 729borgere fordelt over hele landet – henholdsvis 2 719letteog 8 010tunge.Antallet af kontroller er bevidst valgt væsentligt højere blandt de tunge endblandt de lette på trods af, at der i hele befolkningen kun er halvt så mange. Detteskyldes, at vi forventede, at fejlprocenten ville være højere for de tunge. Rentstatistisk indebærer det, at man skal bruge en større stikprøve for at opnå sammepræcision i resultaterne. Samtidig giver det også god mening at gennemførestørsteparten af kontrollerne, dér hvor der er mest at komme efter.For både tunge og lette borgere er alle kontrollerne foretaget i region Midt- ogSydsjælland, hvor opgaven har været forankret i SC Korsør. Ved at samleopgaven ét sted i landet er der skabt et stærkt grundlag for, at det nye kontrol-koncept følges på en ensartet måde. Ensartetheden er yderligere understøttet ved,at principperne for de enkelte kontrolhandlinger fra start af har været nøjebeskrevet. På denne måde sikrer vi, at de forskelle, vi observerer, er udtryk forreelle forskelle i skatteydernes regelefterlevelse og ikke blot dækker over varia-tion i kontroltilgangen.Samtidig er alle skatteyderne udvalgt helt tilfældigt og med (stort set) lige mangekontroller inden for hvert skattecenter, jf. appendikstabel 2. Dermed opnås etrepræsentativt billede for såvel hele landet, som for regioner og skattecentre forsig. Det er således muligt at udtale sig om den samlede regelefterlevelse på alledisse tre niveauer, men med noget større usikkerhed på skattecenterniveau. Vikoncentrerer os derfor i rapporten primært om resultaterne på det regionaleniveau og for landet som helhed.2Generelt er usikkerheden mindre, hvad angårfejlprocenter og compliancegrader, end det er tilfældet for beløbsstørrelserne.Det skyldes, at spredningen i de observerede værdier her er væsentligt større.Mange steder i det følgende sammenholdes fx fejlprocenter eller gennemsnitligereguleringsbeløb for forskellige regioner, aldersgrupper eller køn, og der er fore-taget en vurdering af om disse forskelle ersignifikante.I resten af dokumentetanvendes termensignifikantom, hvorvidt den observerede forskel, når den testes2

Usikkerhederne på fx fejlprocenterne ligger påskattecenterniveauml. 2.2 og 6.5 pct.point forde lette borgere og ml. 3.2 og 5.1 pct.point for de tunge. Forregionerneer de tilsvarendeusikkerheder, når man ser bort fra København, ml. 1.7 og 2.3 pct.point, hvad angår de lette ogml. 1.5 og 2.0 pct.point. for de tunge. For København er usikkerheden 4.7 pct.point både for letteog tunge. Pålandsplaner usikkerhederne helt nede på 1.0 og 0.9 pct.point for hhv. lette ogtunge. I forhold til de relativt små fejlprocenter og den begrænsede variation på skattecenter-niveau, bliver usikkerhederne på dette niveau i næsten alle tilfælde for store til at kunne påvisesignifikante forskelle, og resultaterne for de enkelte skattecentre er derfor af mindre interesse.

ud fra den relevante statistiske metode (uden andre forklarende variable), findesstatistisk signifikant eller ej på 5 pct. signifikansniveau.3De signifikante resul-tater kan med andre ord anses for ret robuste. Man bør derfor sætte væsentligstørre lid hertil end til de resultater, som ikke er signifikante.FEJLPROCENT KONTRA TRÆFPROCENTI det følgende introduceres begrebetfejlprocenten.Det er vigtigt, at alle, deranvender resultaterne fra complianceprojektet, er opmærksomme på dis-tinktionen mellem begrebet fejlprocent og den traditionelle term træfprocent.Hvis der er sket en regulering – positiv eller negativ – taler vi her om enfejl.Fejlprocentenfremkommer dermed som andelen af det samlede antal sager medfejl i. Fejlprocenten opgøres i relation til hele beskatningsgrundlaget og med-regner derfor fejl i såvel denskattepligtige indkomstsomaktieindkomsten.Når vi ikke benytter ordettræfprocent,der traditionelt anvendes i SKAT, skyldesdet, at afgrænsningen på flere væsentlige punkter er forskellig fra, hvad man ervant til. At anvende den samme term i den aktuelle fremstilling, ville derfor letkunne give anledning til misvisende tolkninger.Den traditionelle træfprocent kan ikke umiddelbart sammenlignes med fejl-procenten. Grunden til dette er for det første, at den traditionelle lønmodtager-ligning altovervejende har været baseret på SKATs udsøgningssystem forborgere, som tager udgangspunkt i vurderinger af væsentlighed og risici medbaggrund i forud fastsatte kriterier. Systemet har skullet sikre, at der blev udsøgtet antal lønmodtagere svarende til den forventede produktion.Tankegangen har været, at man udvalgte de mest risikofyldte forhold og/ellerbeløbsmæssigt største ændringer ud fra de ressourcer, der var til rådighed. Da deudsøgte på ingen måde kan antages at være repræsentative, vil træfprocentenklart overvurdere den reelle fejlprocent. Træfprocenten kan således ikkeanvendes til sammenligning med fejlprocenten i complianceprojektet.Dertil kommer, at der i complianceregi er foretaget kontrol af en lang rækkeforhold eller specifikke rubrikker, som enten ikke ville være udsøgt via vorestraditionelle udsøgningssystemer (fordi de ikke umiddelbart repræsenterer ensærlig risiko), eller som den enkelte sagsbehandler ville fravælge ud fra envurdering af væsentlighed. Det er derfor helt bevidst, at vi i det følgendekonsekvent anvender betegnelsen fejlprocent om den relative andel af sager, derresulterer i en skattemæssig regulering.Signifikansniveauet angiver sandsynligheden for, at resultatet er fremkommet ved en tilfældig-hed. Nulhypotesen er den hypotese, man gerne vil afprøve – fx om compliancegraden er densamme i Nordjylland som for Nordsjælland. Når vi afviser denne hypotese siger vi, atcompliancegraderne for de to regioner er signifikant forskellige. Signifikansniveauet er denaccepterede sandsynlighed for fejlagtigt at forkaste nulhypotesen, når den i virkeligheden ersand! En afvisning af nulhypotesen er således ikke ensbetydende med, at nulhypotesen er forkert.Det indebærer blot, at man på grundlag af de observerede data ikke mener at kunne opretholdehypotesen. Ved at vælge et lavt signifikansniveau mindsker vi altså risikoen for at drage forkertekonklusioner i form af at afvise en hypotese, der i virkeligheden er sand! Signifikanssandsyn-ligheden er et mål for graden af overensstemmelse mellem data og den opstillede nulhypotese.3

SKATS COMPLIANCESKALANår sagsbehandlerne har afsluttet sagen, skal vedkommende vurdere, i hvilkengrad reglerne er blevet efterlevet. Derved fås en samlet konklusion på revisionenudtrykt i ét tal –compliancegraden.Der er tale om en nyetableret form forkaraktergivning på en skala fra 0 til 6, hvor et højere tal modsvarer en højeregrad af regelefterlevelse, jf. figur 1 nedenfor.Figur 1. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterleve reglerne

Overordnet skelner vi mellem om skatteyderne ermod-ellermedspillere.Tilmodspillerneregnes alle, der bevidst unddrager sig skattebetaling uagtet, om dehar forstået reglerne eller ej. Den anden gruppe –medspillerne– har viljen til atangive korrekt, men ikke nødvendigvis evnen. Når selvangivelsen for sidst-nævnte gruppe ikke er korrekt, vurderes det altså, at der er tale om en ubevidstfejl og ikke egentligt snyd. På complianceskalaen nuanceres opdelingen yder-ligere i form af i alt 7 forskellige trin. Man kan altså være mod- eller medspiller istørre eller mindre grad. Således dækker compliancegraderne 0 til 2 overmodspillerne, mens værdierne 3 til 6 omfatter medspillerne. Indplaceringen påskalaen sker ud fra overvejende objektive kriterier.Et væsentligt formål med skalaen er altså at få et mere eksplicit mål for, i hvilkengrad den enkelte skatteyder er med- eller modspiller. Det kan et reguleringsbeløbisoleret set ofte ikke give indtryk af. Ved at sammenligne compliancegrader ogreguleringsbeløb med de respektive fejltyper tegnes et billede af indsatsbehovet,og dermed skabes et godt udgangspunkt for at tilrettelægge den fremtidigeindsats.Beror fejlene hovedsageligt på misforståelser eller manglende kendskab tilreglerne – høje compliancegrader – kan der være behov for en bedre indsats medinformation og vejledning eller måske en direkte forenkling af reglerne påområdet. Hvis der omvendt er tale om bevidst snyd – lave compliancegrader –kan behovet være en målrettet kontrolindsats og brug af sanktioner, eller mankan imødegå adfærden ved at begrænse eller fjerne mulighederne for at snyde.Dette kan fx ske ved lovmæssigt at sikre indberetninger fra tredjepart.I appendiksfigur 1 findes et procesdiagram, som alle sagsbehandlerne haranvendt i forbindelse med indplaceringen af hver kontrolleret virksomhed påskalaen. Appendiksfigur 2 giver desuden en nærmere beskrivelse af kriteriernefor indplacering på de respektive niveauer på complianceskalaen.Når vi i det følgende sammenligner fx regioner, køn eller aldersintervaller, vil viofte referere til gennemsnitlige compliancegrader, der har den store fordel, at deudtrykker niveauet for regelefterlevelsen i ét tal. Det er dog vigtigt, at manhusker at være opmærksom på variationen i den underliggende fordeling. Fxgiver en fordeling med halvdelen mørk grøn og den anden halvdel knækket hvid

det samme snit på 4,0 som et SC hvor alle er lysegrønne. Samme gennemsnitligecompliancegrad er altså ikke ensbetydende med ens fordelinger!Bemærk også, at en absolut forskel på blot 0.1 i gennemsnitlig compliancegradsvarer til, at 10% flere af samtlige ligger én kategori forskudt på compliance-skalaen. Selv små afvigelser i de gennemsnitlige compliancegrader mellem fxregioner eller aldersgrupper kan altså godt være væsentlige.Det er også vigtigt, at fejlprocenter, reguleringsbeløb og compliancegrader bliverset i sammenhæng! Høje fejlprocenter er ikke så alarmerende, hvis de optræder ikombination med høje compliancegrader og/eller små reguleringsbeløb. Ensådan situation kan give et fingerpeg om, at der er et behov for information ogvejledning!BEREGNING AF VÆGTEDE GENNEMSNITMåden, vi har udtaget skatteyderne til stikprøven på, kaldes forstratificerettilfældig udvælgelse.Som nævnt ovenfor indebærer det her, at vi har udtaget ligemange skatteydere til kontrol i hvert skattecenter, hvilket sikrer, at vi får lige storpræcision alle steder. Desuden er borgerne, der indgår i den samlede stikprøve,udtrukket tilfældigt fra hvert skattecenter for sig og ikke fra landets samledepopulation.Når vi skal præsentere resultater for SKATs seks regioner eller for landet somhelhed, kan vi imidlertid ikke anvende en simpel sum eller gennemsnit af tallenefor de enkelte skattecentre, da skattecentrene er vidt forskellige i størrelse. For atfå et retvisende billede af den faktiske situation på regions- eller landsplan er alleresultater på disse niveauer fastlagt ved at lade resultaterne for de underliggendeskattecentre indgå med en forskellig vægt. Som vægte er anvendt den relativeandel, som populationen af skatteydere i de respektive skattecentre udgør af densamlede population i være sig regionen eller hele landet.Det indebærer med andre ord, at regelefterlevelsen for en person i fx Københavnvejer tungere i resultatet for hele landet end den tilsvarende adfærd for en personfra Hjørring, hvor antallet af borgere er væsentligt lavere. Det vægtede gennem-snit bliver dermed repræsentativt for adfærden i landet som helhed.Bemærk at der skelnes mellem populationen af henholdsvis lette og tungeborgere. I gennemsnitsstørrelser, der er beregnet for fx lette borgere, fastlæggesvægtene for hvert skattecenter udelukkende ud fra deres relative andel afpopulationen af lette borgere og altså ikke af den samlede population af borgere.Gennemsnit for lette og tunge under ét bestemmes herefter som et vægtetgennemsnit af de respektive middelværdier for lette og tunge borgere hver forsig. Som vægte anvendes nu de relative andele af borgerne i hele populationen,der er lette henholdsvis tunge.I alle tabellerne i rapporten og de tilhørende kommentarer er det devægtedeantal, gennemsnit eller sumstørrelser, som er vist, såfremt der ikke eksplicit erangivet andet. Det faktiske antal af kontroller, der ligger til grund for resul-taterne, er opgjort i appendikstabel 2 fordelt på skattecentre og lette og tungeborgere.10

SKATTEGABETBlandt borgere og virksomheder er der mange, der efterlever skattereglerne fuldtud, men der er også skatteydere, der ikke kender reglerne tilstrækkeligt, og andreigen, der mangler evnen eller viljen til at efterleve dem. Derved opstår der et gabmellem det, folk rent faktisk selvangiver og ender med at betale i skat, og det, deburde have gjort. Dette gab omtales ofte som skattegabet. Definitionen erimidlertid ikke særlig præcis.DET TOTALE SKATTE-OG AFGIFTSGAB

Man kan opgøre gabet i forhold til beskatningsgrundlaget eller i forhold tilprovenuet – svarende til en opgørelse før eller efter skat. På linie med hidtidigdansk forskning har vi valgt at opgøre skattegabet ud fra beskatningsgrundlaget.Det er samtidig det klart enkleste.4Måler man gabet fra betalingssiden og ikkefra angivelsessiden, bør man desuden tage stilling til, om – og i givet faldhvordan – man skal indregne restancer, der jo kan stamme fra skatter relateret tilflere forskellige indkomstår.Selvangivelserne– eller blot angivelser – består af automatiserede indberetningerfra tredjepart om skatteyders indkomster og fradrag samt af skatteyders egneændringer og tilføjelser hertil. I figur 2 nedenfor er illustreret, hvordan selvan-givelser fordeler sig dels på ”frivillige” bidrag, dels på reguleringer foranledigetaf SKATs kontroller og endelig indkomster, der burde være selvangivet, mensom ikke bliver det og ikke efterfølgende fanges af SKATs kontrolindsats.Figur 2. Selvangivelse af skatteydernes samlede indkomster og fradragFrivillige angivelserReguleringer (netto)Manglende angivelser

Fejl, angivetfor meget

Korrekteangivelser

Fejl, angivetfor lidt

Snyd, bevidstangivet for lidt

Nedsættelser

Forhøjelser (kan være enten fejl eller snyd)

De frivillige angivelser er langt hovedparten af det samlede beløb og bestårnæsten udelukkende af en meget stor blok af korrekte angivelser (K). I overens-stemmelse med complianceskalaen er bidraget herfra farvet hvidt. Bemærk den4

Det er enkelt at summere angivelser til et samlet beskatningsgrundlag – det man kan kalde forskattebasen – men for at kunne opgøre effekten på provenuet, skal man kende den gennem-snitlige effektive skattesats for den unddragne del af den skattemæssige indkomst for heleøkonomien. Eller alternativt skal man kunne beregne skatteværdien for hver enkelt borger, derikke har fulgt reglerne 100 pct., hvilket ikke er helt enkelt.

brudte flade, der blot skal vise, at bidraget herfra er meget større end, hvad denfysiske størrelse tilsiger. Tegningen er i øvrigt ikke målfast. I de frivilligeangivelser indgår også en række indberetninger, der øger skattebasen, fordiindkomsten fejlagtigt er sat for højt, eller et eller flere retmæssige fradrag ikke erudnyttet (F1). Dette betragtes helt og holdent som fejl, da det næppe er udtryk foren bevidst adfærd, at skatteyder på den måde får ”snydt” sig selv.Som en del af de angivelser, der rent faktisk opgøres, er de reguleringer, somforetages på SKATs initiativ. Forhøjelserne (FH) fratrukket nedsættelserne (NS)giver reguleringerne netto (R). Der er anvendt en gråskala, da reguleringerne kanvære foretaget såvel blandt medspillere som modspillere. Endelig har vi deindkomster, der i strid med reglerne ikke selvangives og desuden ikke opdages afSKAT. Disse manglende angivelser består dels af fejl (F2) og dels af egentligtsnyd (S), hvor skatteyderne bevidst angiver for lidt. Med udgangspunkt ielementerne fra figur 2 er skattegabet vist i figur 3.Figur 3. Skattegabet opgjort numerisk og nettoAfsløres ved kontrolAfsløres ikke

Skattegabet numerisk

Skattegabet netto

Fejl netto

Skattegabet er altså den teoretiske sum af de foretagne reguleringer, samt fejl ogsnyd, som ikke afsløres. Vi opgør gabet enten numerisk eller netto. I netto-begrebet modregnes beløb, der er angivet for meget, i de beløb, der er angivet forlidt. Det numeriske skattegab har fokus på den samlede mangel på regelefter-levelse og lægger derfor forhøjelser og nedsættelser sammen uden brug affortegn. I stedet for at opgøre én mia. kr. for meget og én mia. kr. for lidt som etsamlet stort rundt nul, indregner det numeriske begreb altså dette som en fejl påto mia. kr.Skattegabet er en vanskelig størrelse at opgøre og i praksis umuligt at måle heltpræcist. I sagens natur har SKAT ikke fuld information om, hvor megetskatteyderne har angivet for lidt og har ikke mulighed for at kontrollere alleskatteydere i hele landet hvert år.Der findes overordnet set flere forskellige tilgange til at opgøre skattegabet, menfælles for dem alle er, at man er nødt til at foretage nogle kompromisser i forholdtil det, målingen burde omfatte, og det, som i praksis er muligt at få med. Nårman diskuterer forskellige opgørelser af skattegabet, skal man derfor være meget

præcis med afgrænsningen. Hvilke typer af skatteydere og skattearter er inde-holdt i gabet, og hvilke er ikke?Mere præcist, definerer vi herefterdet totale skatte- og afgiftsgabsåledesDet totale skatte- og afgiftsgaber forskellen mellem det beløb, derfor et givet indkomstår – for alle skattepligtige borgere ogvirksomheder – er selvangivet i skat, moms, told og punktafgifter,og det beløb, der burde være angivet, såfremt disse skatteyderehavde oplyst præcis det, de er pligtige til ifølge reglerne – hverkenmere eller mindreOpgørelsen af det totale skatte- og afgiftstab foretages som tidligere nævnt førskat, hvilket også ses af, at det opgøres i forhold til selvangivelserne og ikke udfra betalingerne. Afgrænsningen er den bredest tænkelige og det totale skatte- ogafgiftsgab omfatter altså alle typer af skatteydere samt alle former for skatter ogafgifter. Det er samtidig den størrelse, SKAT søger at nedbringe, når indsatsentilrettelægges. Det totale skatte- og afgiftsgab kan opgøres netto eller numerisk,men hvis ikke det fremgår eksplicit, vil det være nettobegrebet, der menes.DEKOMPONERING AF DET TOTALE SKATTE-OG AFGIFTSGAB

Skatteyderne kan overordnet opdeles i tre typer1. Borgere – lønmodtagere og personer på overførselsindkomst2. Virksomheder – fx selskaber og selvstændige erhvervsdrivende3. Uregistrerede – dels personer, der opholder sig og arbejder i Danmarkuden myndighedernes kendskab og dels personer, der de facto driveruregistreret virksomhed ved at udføre sort arbejdeVi anvender termenborgerefor den første gruppe, da ordetpersoner– i skatte-teknisk forstand – omfatter såvel modtagere af løn- og overførselsindkomst sompersonligt erhvervsdrivende. De selvstændige er i stedet for indeholdt i gruppe 2,der omfatter alle typer af virksomheder. Dette skel mellem borgere og virksom-heder anvendes konsekvent i resten af papiret.Den tredje og sidste gruppe af skatteydere består af alle de uregistrerede. Enperson på overførselsindkomst eller en lønmodtager, der arbejder sort i sin fritid,driver per definition selvstændig virksomhed og er som sådan ikke at betragtesom borger uagtet, at denne person evt. modtager løn- eller overførselsindkomstved siden af indtægten fra det sorte arbejde.På den måde dækker de tre typer tilsammen alle skatteydere uden at overlappehinanden. Dermed bliver det muligt at opdele skattegabet i bidrag fra hver af detre slags skatteydere, jf. figur 4. Det totale skatte- og afgiftsgab er altså summenaf skatte- og afgiftsgabet fra henholdsvis borgere, virksomheder og uregistrerede.

Figur 4. Det totale skatte- og afgiftsgab fordelt på typer af skatteydereRFSSkatte- og afgiftsgabetfor borgere

+RFSSkatte- og afgiftsgabetfor virksomheder

+RSSkatte- og afgiftsgabetfor uregistrerede (sort arbejde)

=RFSDet totale skatte-og afgiftsgab

Af figuren fremgår det, at fordelingen på fejl og snyd er noget forskellig for detre grupper. Særligt bør man bemærke, at alle uregelmæssigheder i forbindelsemed de uregistrerede betragtes som bevidst snyd.Som nævnt i definitionen af det totale skatte- og afgiftsgab er indeholdt bådeskat, moms, told og punktafgifter. Gabet kan dermed dekomponeres i endnu endimension, som det er gjort i tabel 1.Tabel 1. Det totale skatte- og afgiftsgabs bestanddele. Skatteydere og -arterBorgereTunge borgereSelskaber> 250 ansatteLette borgereVirksomhederSelvstændigeerhvervsdrivendeSelskaber0-250 ansatteØvrigevirksomhederUregistreredeUdlændinge i DKuden tilladelseUregistreredevirksomheder

SkatMomsAfgiftToldNote:Selskaberomfatter såvel aktie- og anpartsselskaber som interessent- og kommanditskaber.Derudover indeholder selskaber også andelsforeninger.Øvrige virksomhederindeholder fx medden her valgte afgrænsning offentlig virksomhed m.v..

De grønne felter er de områder, der belyses ved hjælp af complianceunder-søgelsen. Gabet for de uregistrerede er således ikke belyst, men for de registre-rede virksomheder er nogle af de væsentligste komponenter belyst med bådeskatte- og momsdelen for alle selvstændige erhvervsdrivende og for selskabermed op til 250 ansatte.14

Borgerdelen er dækket nogenlunde ind, da unddragelse med moms, afgift og toldikke er lige så relevant for borgernes vedkommende – heraf de skraverede felter.I disse kategorier er det hovedsageligt ulovlig indførsel af varer til eget forbrug,der tæller. Er der omvendt tale om videresalg af indførte varer med fortjenestefor øje, som ikke selvangives, er der de facto tale om uregistreret virksomhed, ogdet hører således til i opgørelsen af gabet for de uregistrerede.I denne rapport koncentrerer vi os om den del af det totale skatte- og afgiftsgab,der alene vedrørerskatpå borgerne – vi kalder det forSkattegabet for borgere.Mere præcist definerer vi det som følgerSkattegabet for borgereer forskellen mellem det beløb, der for etgivet indkomstår – for alle skattepligtige borgere – er selvangivet iskat, og det beløb, der burde være angivet, såfremt borgerne havdeoplyst præcis det, de er pligtige til ifølge reglerne – hverken mereeller mindreSkattegabet for borgere opgøres i tråd med det totale skatte- og afgiftsgab førskat.Skattegabet for borgereer en ægte delmængde afskatte- og afgiftsgabet forborgere.I tabel 1 omfatterSkattegabet for borgerepræcis de to grønne felterøverst til venstre, mensSkatte- og afgiftsgabet for borgeretillige inkluderer deseks skraverede felter.BEREGNING AF SKATTEGABET FOR BORGERE UD FRA COMPLIANCEUNDERSØGELSEN

Ovenfor er defineret, hvad vi opfatter ved skattegabet for borgere. Hvordanmåler vi det så? Der er generelt flere tilgange til at opgøre skattegab. Overordnetset skelner man typisk i skatteadministrationerne rundt omkring i verden mellementop-down-og enbottom-up-tilgang.5En form fortop-downmetode tager sit udgangspunkt i makrodata – tal forøkonomien som helhed. De personlige indkomster, som de fremstår i national-regnskaberne, sammenlignes med de tilsvarende tal fra skattemyndighedernesregistre for på denne måde at identificere inkonsistens. Disse diskrepanser kan sålægges sammen til et samlet mål for skattegabet.Bottom-up-metodenhedder sådan, fordi den så at sige opgør gabet nedefra og op.Fejl og snyd fastlægges på individniveau for et repræsentativt udsnit af borgere,og resultaterne skaleres derefter til et samlet beløb for hele befolkningen. Det erdenne tilgang, som er udgangspunkt for opgørelsen af skattegabet for borgerne,som præsenteres senere i denne rapport.

I forskningsverdenen skelnes ofte mellem direkte og indirekte metoder. Som en indirektemetode kan nævnes nationalregnskabsmetoden, mens kontroller af tilfældigt udvalgte borgere ogvirksomheder betegnes som en direkte metode.

Med udgangspunkt i de 10 729 gennemførte kontroller opgøres for hvertskattecenter et gennemsnitligt reguleringsbeløb for lette og tunge borgere hverfor sig. Herefter ganges de to gennemsnitsbeløb for hvert skattecenter med derespektive populationer af lette henholdsvis tunge borgere i skattecentret.Beløbene for lette og tunge kan nu lægges sammen til et samlet beløb for alleborgere i skattecenteret, og regionstallene konstrueres simpelt ved at summereover skattecentrene i hver region. Beløbet for hele landet findes til slut ved blotat lægge tallene for de seks regioner sammen. Dette giver et troværdigt billede afomfanget for hele landet, netop fordi resultaterne for de enkelte skattecentre errepræsentative på grund af den stratificerede tilfældige udvælgelse.Da opgørelsen her baserer sig på et meget stort antal kontroller opnås en for-holdsvis høj præcision i opgørelsen. Desuden giver bottom-up-metoden princi-pielt mulighed for at dekomponere resultaterne i mange forskellige dimensioner– fx efter køn, alder, skattecenter, region, indkomst, compliancegrader osv. Detteer ikke muligt med top-down tilgangen. Endelig har vi her et unikt materiale medregistrering af fejltyper koblet til alle gennemførte reguleringer. På den måde erdet sågar muligt at underopdele skattegabet på forskellige fejltyper, hvilket ermeget værdifuldt i forhold til den fremtidige ressourcedisponering og indsats-planlægning.

Dette afslutter afsnittet om afgrænsninger og definitioner, og vi går nu videre tilat se på selve resultaterne.

COMPLIANCEGRADER,FEJLPROCENTER OGREGULERINGSBELØBI det følgende belyses regelefterlevelsen ved gennemsnitlige compliancegrader,fejlprocenter og reguleringsbeløb fordelt på regioner, køn og aldersgrupper forhenholdsvis tunge og lette borgere. Udover de gennemsnitlige størrelser visesogså fordelingen af beløbsstørrelserne og compliancegraderne. Resultaternepræsenteres først for de tunge borgere og dernæst for de lette.

REGELEFTERLEVELSEN–TUNGE BORGERETabel 2 viser resultaterne af compliancekontrollerne for de tunge borgere. Igennemsnit for hele landet var der fejl i 14 pct. af sagerne for de tunge borgere.Fejlprocenten er højest i København med 18 efterfulgt af resten af Sjælland, hvorfejlprocenten er 15. Den laveste fejlprocent på kun 10 findes i Nordjylland.Forskellene er klart signifikante.6Mere specifikt er andelen af fejl markanthøjere øst for Storebælt end i resten af landet – hhv. 16 og 12 pct. Forskellen erogså her klart signifikant.Tabel 2. Fejlpct., numerisk reguleringsbeløb og rating for tunge borgere fordelt påregionerRegionKøbenhavnMidt- og SydsjællandMidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI altNumeriskEj fejl Fejl reg.beløb i tkr. Rating Kontroller– Procent –––– Gennemsnit –––Antal

81.6 18.484.9 15.185.6 14.490.59.585.0 15.088.0 12.086.2 13.8

19.021.518.517.215.414.217.5

5.435.535.545.655.505.605.55

8481 2381 6661 0921 3791 7878 010

Note: Vedrører ændringer i den skattepligtige indkomst og aktieindkomst. Appendikstabel 3 viserfejlprocent, numerisk reguleringsbeløb og rating for tunge borgere fordelt på de enkelteskattecentre.

Når ønsket er at opgøre det samlede beløbsmæssige omfang af skatteydernesmanglende regelefterlevelse, bør man som tidligere nævnt medtage alle forskellepå, hvad folk har selvangivet, og hvad de burde have selvangivet, hvis reglernevar fulgt til punkt og prikke – uanset om fejlen er i SKATs favør eller omskatteyderen skal have penge tilbage. Vi anvender derfor detnumeriske

Rent teknisk er der foretaget et2test (med 5 frihedsgrader) på 5-pct. niveau for, om andelen affejl er ensartet i de forskellige regioner. Da hypotesen må afvises, kan det konkluderes, at der ersignifikant forskel mellem regionerne. Det er samme princip, der ligger til grund, ved alle test irapporten her.

reguleringsbeløb,der findes som summen af positive og negative regulerings-beløb – forhøjelser og nedsættelser – uden hensyn til fortegnene.7Interessererman sig for provenuvirkninger, vil det være mere relevant at se på netto-reguleringerne – forhøjelser minus nedsættelser – der giver den samlede ændringi beskatningsgrundlaget.For hele landet er det gennemsnitlige numeriske reguleringsbeløb opgjort til18 tkr., men svinger mellem 21 tkr. i Midt- og Sydsjælland, hvor beløbet er størstog 14 tkr. i Syddanmark, hvor det er mindst. Forskellene i reguleringsbeløbene erimidlertid ikke signifikante.Figur 5 viser den faktiske fordeling af alle de gennemførte reguleringer efterbeløbets størrelse. Antallet af reguleringer er illustreret med stolperne (værdi-aksen til venstre), mens den s-formede kurve er den kumulerede hyppighed iprocent (værdiaksen til højre).Figur 5. Fordeling af reguleringsbeløb for tunge borgere (histogram)

Fordelingen er koncentreret om intervallet 0 til 5 tkr. (modus), hvor en fjerdedelaf alle reguleringer er foretaget. Halvdelen af alle reguleringer ligger under 5 tkr.(medianen) og resten tilsvarende over. Samlet udgør beløbsstørrelser over 20 tkr.præcis 20 pct. af det totale antal reguleringer. Fordelingen er tydeligthøjreskæv.

En regulering for én skatteyder på -5 000 kr., og +10 000 kr. for en anden giver +7 500 kr. i snitnumerisk. Det er dog kun på tværs af sagerne, vi fjerner fortegnet og ikke på den enkelte sag.Hvis en skatteyder har en ændring på -5 000 kr. og en anden på +10 000 kr. medtages for denneskatteyder et reguleringsbeløb på +5 000 kr. til det samlede numeriske gennemsnit. Samtidig skaldet bemærkes, at gennemsnittet udelukkende beregnes blandt de sager, hvor reguleringgennemføres og altså ikke blandt samtlige kontroller. Disse principper gælder overalt, hvor viopgør det gennemsnitlige numeriske reguleringsbeløb, såfremt der ikke eksplicit er anført andet.

Bemærk at den meget store stikprøve af tunge borgere sikrer en meget ”glat”fordeling – selv ude i halerne af fordelingen. De yderste intervaller ”<-40” og”>80” udgør henholdsvis 0.5 og 3.5 pct. Bemærk også, at intervallet her er megetbredt og betydeligt større end de 5 tkr., som hver af de øvrige stolper repræsen-terer.Blandt de sager, hvor der er sket en regulering, er beløbet sat ned i 26 pct. af til-fældene, dvs. her har borgeren betalt for meget i skat, jf. tabel 3. I de resterendetilfælde er der sket en forhøjelse af skattepligtig indkomst eller aktieindkomsten.Tabel 3. Regulering op eller ned samt numerisk reguleringsbeløb for tungeborgereReguleringNedOpI altAndelProcent

Numeriskreg.beløb i tkr.Gennemsnit

ReguleringerAntal

25.774.3100.0

8.820.617.5

2858241 109

Note: Vedrører ændringer i den skattepligtige indkomst og aktieindkomst.

I gennemsnit var det numeriske reguleringsbeløb for de tunge borgere, der fik satindkomsten ned, på 9 tkr. mod 21 tkr. for dem, der blev forhøjet. Forskellen ireguleringsbeløbene er signifikant.I tabel 4 er opgjort den gennemsnitlige compliancegrad for de tunge borgerefordelt på regioner, og for hver region er angivet den relative fordeling ud påcomplianceskalaens syv niveauer fra 0 til 6.Tabel 4. Fordeling af compliancegraderne fra 0 til 6 for hver region for tungeborgereRegion0KøbenhavnMidt- og SydsjællandMidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI alt0.40.2-0.10.10.00.1Rating (procentvis andel)10.70.20.30.2-0.20.221.10.91.01.00.81.11.039.47.77.35.17.44.26.647.55.96.33.27.26.2563.4 77.56.2 79.06.1 79.07.5 82.97.4 79.97.0 78.8Gns. KontrollerratingAntal5.435.535.545.655.505.605.558481 2381 6661 0921 3791 7878 010

6.8 10.1 74.7

Note: Når der i en region ikke er nogen sager med en given rating, så er der i tabellen angivet ”-”,hvorimod 0.0 betyder, at der er en andel større end nul men ikke nok til at runde op til 0.1.

Compliancegraden ligger som gennemsnit betragtet meget flot, når man ser pålandet som helhed. Her er tallet 5.55, hvilket altså svarer til et sted nogenlundemidt mellemsnehvidogknækket hvid.

Ser man på den underliggende fordeling på de forskellige trin på skalaen – dennederste række i tabellen – er næsten fire femtedele helt hvide svarende tilratingen 6, mens der falder nogenlunde lige mange – 6-7 pct. – i hver afkategorierne fra 3 til 5. Det interessante er, at det på landsplan kun er godt 1 pct.af de tunge borgere, der – efter kontrollen er gennemført – er blevet betegnetsom decideret modspillere og dermed har opnået en compliancegrad på 2 ellerlavere. Af disse er det endda langt hovedparten, der er placeret i det lysegulesegment. Når man sammenholder med, at det næsten er hver syvende af de tungeborgere, der har fejl i selvangivelsen, så er det tydeligt, at den klart overvejendedel af disse fejl ikke er alvorlige.Variationen i den gennemsnitlige compliancegrad på tværs af regionerne er gan-ske beskeden, som det også fremgår af tabellen. Den laveste og den højeste re-gelefterlevelse er opnået i København og Nordjylland, hvor compliancegraderneer henholdsvis 5.43 og 5.65. Sammenligner man den underliggende fordeling påcomplianceskalaen for disse to regioner, er mønstret nu ganske klart på trods afden beskedne forskel. Andelen, der har opnået en rating på 5 eller 6 ligger forbegges vedkommende 4-5 procentpoint højere i Nordjylland, mens Københavnligger højere på alle øvrige skalatrin – særligt på de grønne trin – 3 og 4 – hvorKøbenhavn på begge trin ligger godt 4 procentpoint over Nordjylland.Yderligere kan man bemærke, at Nordsjælland med 75 pct. har den laveste andelaf sager, der får betegnelsensnehvid.Til gengæld er de klart bedst repræsentereti kategorienknækket hvidmed en andel på 10 pct. af sagerne. Samlet set liggerNordsjælland således kun marginalt dårligere end landsgennemsnittet.Betragter man øst og vest, hver for sig, fremgår det, at man på Sjælland akkurathar de tre laveste regionale compliancegrader, mens man omvendt har de trehøjeste vest for Storebælt. Forskellene er dog ret beskedne. Øst for Storebælt kanden vægtede gennemsnitlige compliancegrad beregnes til 5.50 mens den forresten af landet ligger på 5.59 (fremgår ikke af tabellen).I tabel 5 er fejlprocenten, det numeriske reguleringsbeløb samt compliance-graden for de tunge borgere fordelt på køn og alder. Som det ses, er fejlprocentenhele 5 procentpoint højere for mænd end for kvinder eller sagt på en anden måde,så er den næsten en halv gang større. Denne forskel er da også klart signifikant.Det gennemsnitlige numeriske reguleringsbeløb pr. gennemført regulering erligeledes højere for mændene end for kvinderne – knap en fjerdedel større.Denne forskel er dog ikke signifikant. Indregnes forskellen i træfprocenten vedat opgøre det gennemsnitlige reguleringsbeløb blandt samtlige sager og ikke blotblandt, de hvor regulering er foretaget, bliver resultatet 3.1 tkr. for mændene og1.7 tkr. for kvinderne (ikke vist i tabellen). Det er en forskel på mere end80 procent. I gennemsnit for kvinder og mænd for alle sager – uanset om der erfejl eller ej – er den numeriske regulering på 2.4 tkr.Forskellen på mænd og kvinder afspejles også i nogen grad i den gennemsnitligecompliancegrad. Når forskellen trods alt ikke er større, kan det hænge sammenmed, at de store beløb og højere fejlprocenter fremkommer, fordi mændeneinden for segmentet af tunge borgere ligger i den tungeste ende i forhold tilkvinderne. De har mere komplekse indkomstforhold og større formuer, og for20

ægtepar er den fælles formue måske i højere grad registreret i mandens navn.Der er altså fortsat i langt overvejende grad tale om fejl og ikke snyd, selv omdisse fejl optræder oftere og i større omfang blandt mændene.Tabel 5. Fejlprocent, numerisk reguleringsbeløb og rating for tunge borgerefordelt på køn og alderNumeriskEj fejl Fejl reg.beløb i tkr. Rating Kontroller– Procent –––– Gennemsnit –––Antal

KønKvindeMandAlder0-1920-2930-3940-4950-5960-6970+I alt96.73.316.315.115.219.515.420.020.417.55.835.485.515.495.515.535.725.551747831 3641 6041 4101 2751 3998 01083.6 16.484.5 15.584.2 15.885.2 14.886.4 13.691.09.086.2 13.888.9 11.183.7 16.315.318.95.635.483 8034 207

Note: Vedrører ændringer i den skattepligtige indkomst og aktieindkomst. De gennemsnitligenumeriske reguleringsbeløb er kun beregnet for de sager, hvor der er sket en regulering.

Fra en tidligere spørgeskemaundersøgelse – foretaget af Rockwool FondensForskningsenhed i 2004/2005 – ved vi, at forskellen mellem kønnene er langtstørre for så vidt angår udførelsen af sort arbejde, som vi ikke har med her. Knap30 pct. af mændene i undersøgelsen sagde, de havde udført sort arbejde inden fordet sidste år, mens den tilsvarende andel blandt kvinderne kun udgjorde knap12 pct., jf.Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. April 2006.Det fremgår også af tabel 5, at andelen af fejl falder med stigende alder, hvis derses bort fra de 0-19 årige. Jo ældre folk bliver, jo mindre bliver sandsynlighedenaltså for, at der begås fejl. Dette forhold er klart signifikant. Et lignende mønstergenfinder Rockwool Fondens Forskningsenhed for så vidt angår sort arbejde, derogså falder med stigende alder, jf.Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.April 2006.Måles regelefterlevelsen ved compliancegraden er alle de erhvervsaktive aldrefra 20 til 69 år nogenlunde lige efterrettelige og det på et ret højt niveau. Billedeter endog noget bedre for den yngste og den ældste aldersgruppe. Når de 0-19årige har så lave fejlprocenter, skyldes det formentlig, at mange af dem harmeget enkle indkomstforhold eller er ”administreret” af sine forældre.

REGELEFTERLEVELSEN–LETTE BORGERETabel 6 viser resultaterne af compliancekontrollerne for de lette borgere. Igennemsnit for hele landet blev der konstateret fejl i 5 pct. af sagerne, hvilketsom forventet er markant lavere sammenlignet med de tunge borgere. Detgennemsnitlige numeriske reguleringsbeløb blandt de lette borgere er på knap23 tkr., når der ses bort fra en enkelt ekstrem regulering på over 1.7 mio. kr.Tabel 6. Fejlprocent, numerisk reg.beløb og rating for lette borgere fordelt påregionerRegionKøbenhavnMidt- og SydsjællandMidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI altNumeriskEj fejl Fejl reg.beløb i tkr. Rating Kontroller– Procent –––– Gennemsnit –––Antal

94.4 5.692.6 7.497.0 3.095.6 4.494.2 5.894.5 5.594.8 5.2

20.026.516.131.214.427.122.7

5.845.775.905.865.845.865.85

3884135493124725852 719

Note: Vedrører ændringer i den skattepligtige indkomst og aktieindkomst. De gennemsnitligenumeriske reguleringsbeløb er kun beregnet for de sager, hvor der er sket en regulering. Iberegningen af det gennemsnitlige reguleringsbeløb er der set bort fra en enkelt ekstremregulering på over 1,7 mio. kr., som ellers ville påvirke det gennemsnitlige reguleringsbeløbmarkant. Appendikstabel 4 viser fejlprocent, numerisk reguleringsbeløb og rating for letteborgere fordelt på de enkelte skattecentre.

Det fremgår videre af tabel 6, at fejlprocenten og det gennemsnitlige regulerings-beløb er lavest i Midtjylland. Her er der hele 97 pct., der har været helt fejlfrie.Den højeste fejlprocent findes i Midt- og Sydsjælland, hvor reguleringsbeløbetogså er højt – dog ikke så højt som Nordjylland, der med 31 tkr. ligger højst oger over det dobbelte af de 14 tkr. for Nordsjælland i bunden. Der er altså ikkenogen entydig sammenhæng mellem det numeriske reguleringsbeløb og fejl-procenten på tværs af regionerne.Omvendt finder man et tydeligt mønster, når man ser på fejlprocenten alene. Detre højeste regionale fejlprocenter er koncentreret på Sjælland, og forskellen iandelen af fejl øst for Storebælt kontra resten af landet er da også hele 2procentpoint – med henholdsvis 6 og 4 pct. fejl (ikke vist i tabellen). Forskellener signifikant.Der vil i de kommende analyser blive set nøjere på, hvordan eventuelle forskellepå tværs af regionerne med hensyn til fx indkomststørrelser, uddannelses-mønstre, socioøkonomisk fordeling m.m. kan have betydning for de observeredefejlprocenter. En sådan analyse vil naturligvis også omfatte de tunge borgere.Den faktiske fordeling af alle de gennemførte reguleringer blandt lette borgereopgjort efter beløbsstørrelser er vist i figur 6.

Fordelingen er som for de tunge borgere koncentreret om det første positiveinterval fra 0 til 10 tkr. (modus).8Her er 42 pct. af alle reguleringer foretaget.Medianener igen præcis 5 tkr., mens beløbsstørrelser over 20 tkr. udgør 22 pct.af antal reguleringer i alt, hvilket overraskende er en smule mere end blandt detunge.Figur 6. Fordeling af reguleringsbeløb for lette borgere (histogram)

Fordelingen er også for de lette borgere højreskæv, men er ikke helt så ”glat”,som den tilsvarende fordeling for tunge borgere. Dette hænger i høj gradsammen med den mindre stikprøve og lavere fejlprocent, der samlet giver færreantal reguleringer. De yderste intervaller ”<-40” og ”>80” udgør hhv. 1.5 og4.1 pct., men bemærk at intervallerne her er meget bredere end de 10 tkr., somhver af de øvrige stolper repræsenterer.Af tabel 7 fremgår det, at der er sket en nedsættelse af den skattepligtigeindkomst i knap en fjerdedel af sagerne og en tilsvarende forhøjelse i de øvrigegodt tre fjerdedele af sagerne. Dette mønster er stort set identisk med billedet frakontrollerne af de tunge borgere – dog med lidt færre nedsættelser relativt blandtde lette, jf. tabel 3 og tabel 7.Det er ikke blot oftere, at den skattepligtige indkomst reguleres op end ned. Deter også væsentligt større beløb. Således er forhøjelsen i snit på 27 tkr., mens dentilsvarende regulering ned var på 10 tkr. Forskellen er imidlertid ikke signifikant.

Bemærk at intervallerne i forhold til figur 5 er øget til 10 tkr., da der kun er en ottendedel såmange observationer (reguleringer) blandt de lette som blandt de tunge.

Tabel 7. Regulering op eller ned samt numerisk reguleringsbeløb for lette borgereReguleringNedOpI altAndelProcent

Numeriskreg.beløb i tkr.Gennemsnit

ReguleringerAntal

23.077.0100.0

9.626.622.7

32106138

Tabel 8 viser den gennemsnitlige compliancegrad for de lette borgere fordelt påregioner. For hver region er desuden angivet den relative fordeling afcomplianceskalaens værdier fra 0 til 6.Tabel 8. Fordeling af compliancegraderne fra 0 til 6 for hver region for letteborgereRegion0KøbenhavnMidt- og SydsjællandMidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI alt-------Rating (procentvis andel)1-0.50.30.70.3-0.22-1.00.4-0.40.50.431.12.01.00.91.61.61.444.53.70.92.33.23.53.0563.4 91.03.3 89.52.1 95.32.8 93.22.2 92.50.5 93.92.2 92.8Gns. KontrollerratingAntal5.845.775.905.865.845.865.853884135493124725852 719

Note: Når der i en region ikke er nogen sager med en given rating, så er der i tabellen angivet ”-”,mens 0.0 betyder, at andelen er positiv, men ikke helt 0.1.

Compliancegraden på 5.85 i gennemsnit for hele landet er høj! Vi er med andreord meget tæt på den fuldkomne regelefterlevelse for denne gruppe af borgere,og ligger tilmed 0.3 point højere i forhold til gennemsnittet for de tunge borgere.Den gennemsnitlige compliancegrad for alle skatteydere under ét er 5.7.Den underliggende fordeling på de forskellige compliancegrader viser, at hele93 pct. af de lette borgere er bedømt til at være i densnehvidekategori. Ud af de2 719 kontroller i alt blev der ikke fundet nogenrødesager og blot 0.6 pct. imodspillersegmentet som helhed. Af disse er der dobbelt så mangelysegulesommørkegule.Der er altså ikke mange alvorlige fejl, og der er i langt højere gradtale om fejl end egentligt snyd.På tværs af regionerne er variationen yderst beskeden. Med 5.77 i Midt- og Syd-sjælland og 5.90 i Midtjylland er det største spænd på blot 0.13! Bemærk, at detogså var disse regioner, der havde henholdsvis størst og mindst fejlprocenter.Sammenligner man den underliggende fordeling på complianceskalaen for de toregioner, er der et tydeligt mønster, selvom den gennemsnitlige rating ligger rettæt.24

Andelen afsnehvidei Midtjylland er således 6 procentpoint højere end i Midt-og Sydsjælland, men til gengæld tilsvarende lavere fordelt på alle de øvrigekategorier mellemmørkegulogknækket hvid.Der er i Midt- og Sydsjælland ca.dobbelt så mange som i Midtjylland i kategorierne 1, 2 og 3 – både hver for sigog tilsammen. For andelen aflysegrønneer der en faktor fire til forskel. Vær dogopmærksom på, at disse relativt store forskelle, som udgangspunkt er fra etmeget lavt niveau, og derfor ikke giver voldsom grund til bekymring.Man skal i øvrigt også tolke disse underliggende fordelinger med lidt størreforsigtighed, da vi her blandt de lette borgere har en stikprøvestørrelse, der kunudgør ca. en tredjedel af stikprøven af tunge borgere, og vi samtidig har enfejlprocent, der også kun udgør godt en tredjedel. Nogle af grupperne er derforlidt ”tyndt besat” og derfor ikke så robuste over for at drage alt for håndfastekonklusioner. Dette er i særlig grad gældende for region København, der jf.appendikstabel 2 kun baserer sig på 89 gennemførte kontroller mens de øvrigeregioner bygger på mellem 362 og 634 faktiske sager. Når der i fordelingen forKøbenhavn således ikke optræder en eneste modspiller, skal det altså tages medet gran salt.Betragter man øst og vest, hver for sig, genfinder man mønstret, som vi så blandtde tunge borgere. Også for de lettes vedkommende forekommer de laveste regio-nale compliancegrader akkurat i de tre regioner på Sjælland, mens man omvendthar de tre højeste vest for Storebælt. Forskellene er dog meget beskedne. Øst forStorebælt kan den vægtede gennemsnitlige compliancegrad beregnes til 5.82mens den for resten af landet ligger på 5.88 og dermed er tættere på idealet (ikkevist i tabellen).For lette og tunge borgere under ét, er den gennemsnitlige compliancegrad forhele landet på 5.75, jf. appendikstabel 5. Da andelen af lette borgere er ca.dobbelt så stor som andelen af tunge, er det ikke overraskende, at gennemsnittetfor alle borgere er tættere på compliancegraden på 5.85 for de lette end de 5.55for de tunge.Tabel 9 viser fejlprocentens fordeling på køn og alder for de lette borgere. Somdet ses, har mænd en højere fejlprocent (knap 7) sammenlignet med kvindernesgodt 4 pct. Forskellen er signifikant. Der er også en tydelig forskel på detgennemsnitlige reguleringsbeløb, som er næsten dobbelt så høj for mændene somfor kvinderne. Forskellen er også her signifikant.Forskellen bliver endnu mere udpræget, når det gennemsnitlige reguleringsbeløbopgøres pr. sag blandt samtlige sager og ikke blot for de regulerede. Blandtmændene er den numeriske regulering på 1.9 tkr. i snit, mens den for kvinderneblot er 0.6 tkr. Det er altså hele tre gange så meget (tallene fremgår ikke aftabellen). For mænd og kvinder under ét bliver den gennemsnitlige regulering foralle lette borgere på 1.2 tkr. eller præcis halvdelen af det tilsvarende tal for detunge borgere.Når man ser på fejlprocenten for de forskellige aldersgrupper, er der relativt storeforskelle. Fejlprocenten er med omkring 1 lavest for de helt unge (0-19 årige) ogde ældste (70+ årige). Den er klart højest og nogenlunde ens for grupperne af 20-29-, 30-39-, 40-49 og 50-59 årige. Herefter er der en systematisk aftagende25

tendens med stigende alder. Blandt aldersgrupperne med de højeste fejlprocenter,er det gennemsnitlige reguleringsbeløb forholdsvist lavt for de 40-49 årige, mensdet til gengæld med 41 tkr. er relativt højt for de 30-39 årige.Tabel 9. Fejlprocent, numerisk reg.beløb og rating for lette borgere fordelt på kønog alderNumeriskEj fejl Fejl reg.beløb i tkr. Rating Kontroller– Procent –KønKvindeMandAlder0-1920-2930-3940-4950-5960-6970+I alt99.0 1.092.6 7.492.3 7.793.1 6.992.7 7.396.8 3.298.7 1.394.8 5.26.426.741.110.623.76.67.022.75.985.845.745.795.775.905.965.853364684104213743623482 71995.9 4.193.4 6.615.328.75.885.811 5041 215––– Gennemsnit –––Antal

Med hensyn til den gennemsnitlige rating er der ikke voldsomt stor forskelmellem mænd og kvinder, mens der er en vis variation på tværs af aldersgrupper.Som for de tunge borgere er der også her en tendens til, at de helt unge oggrupperne fra 60 år og op, har været bedst. De høje compliancegrader for dissealdersgrupper skal ses i sammenhæng med de lave reguleringsbeløb på blot6-7 tkr. Omvendt opnås den laveste compliancegrad blandt de 30-39 årige, derogså havde den største gennemsnitlige regulering.Som sagt er compliancegraderne blandt de lette borgere generelt høj, og der er daogså i langt overvejende grad tale om medspillere.

COMPLIANCEKORTFra projektets start har det været tanken, at vi med udgangspunkt i resultaterneskulle kunne visualisere eventuelle geografiske forskelle i skatteydernes regel-efterlevelse i form af et eller flerecompliancekort.Disse landkort afbilleder medforskellige gråtoner, hvor i landet koncentrationen af fejl og snyd er henholdsvisstørst og mindst.Variationen i regelefterlevelsen på tværs af landet er således illustreret meddanmarkskort over såvel compliancegraderne som fejlprocenterne. Der er tegnetsærskilte kort for lette og tunge borgere for begge disse elementer af borgernesevne til at selvangive korrekt. For fejlprocenterne er der desuden tegnet et samletlandkort for lette og tunge borgere under ét. Der præsenteres altså i det følgendealt i alt fem forskellige compliancekort .Kortene er inddelt i 30 forskellige zoner svarende til hvert af de 30 skattecentre,som SKAT har været organiseret i indtil udgangen af 2008. Fordelingen her eraltså mere fintmasket, end de regionale data præsenteret ovenfor.Ved farvelægningen afcompliancekorteneer der valgt udelukkende at opereremed en gråskala fra hvid til sort. Når compliancegraden falder eller fejlprocentenstiger, bliver farvelægningen tilsvarende mørkere.9De valgte farver er i øvrigtkonsistente for compliacegrader og fejlprocenter hver for sig. Dermed bliver detmeningsfuldt at holde landkortene for de lette og tunge borgere direkte op modhinanden.

LANDKORT OVER COMPLIANCEGRADERSom vi så i det forrige afsnit, var variationen i compliancegraderne beskeden pådet regionale niveau. Når vi ser på tværs af skattecentrene bliver spredningen lidtstørre, men er dog fortsat ret begrænset.

Sædvanligvis inddeles det datamateriale, man ønsker at afbilde på et landkort, i et mindre antalintervaller, der så hver især repræsenteres ved en unik farvekode. Det er ikke tilfældet her. Istedet for ændres farven proportionalt med forskellene i de indiciduelle compliancegrader ogfejlprocenter for hvert af landets 30 skattecentre. På den måde bliver et subjektivt valg afintervalgrænser ikke afgørende for tolkningen af landkortene, og det bliver i princippet muligt atse forskel på resultatet for alle skattecentre.Gråskalaen er valgt dels for at gøre dokumentet mere udskriftsvenligt og dels fordi det ikke vilvære muligt at skelne de forskellige farver fra hinanden, hvis vi ”skalerer” lineært mellem de 7”farver” fra complianceskalaen. Dette ville ellers have været det oplagte valg. Men når encompliancegrad på fx 6 er repræsenteret ved farven hvid og en compliancegrad på 5 ved knækkethvid, så kan man ikke se forskel på fx 5.4 og 5.6 – slet ikke på en udskrift.Skaleringen er i praksis valgt sådan, at kun forskelle af en vis størrelse er mulige at skelne frahinanden. Konkret ændres RGB-parametrene lineært mellem 0 og 255 (i alle 3 dimensioner). Forcompliancegraden svarende til den givne compliancegrads relative placering i intervallet mellem4.0 og 6.0 og for fejlprocentens vedkommende svarende til den relative placering mellem 0 og40. En compliancegrad på 4.0 bliver altså helt sort, mens 6.0 præsenteres som helt hvid.Tilsvarende bliver en fejlprocent på 0 præsenteret som helt hvid og en på 40 som helt sort.

Det tydeligste mønster for de lette borgere, der er afbilledet i figur 7, er, at regel-efterlevelsen ligger marginalt lavere øst for Storebælt og også en smule lavere ide to store byområder Århus og Odense end i de tilstødende skattecentre. Dettegælder dog ikke for København.Figur 7. Compliancegrader fordelt på skattecentre forlette borgere

6.05.04.0

Note: Desto mørkere farve desto mindre grad af regelefterlevelse svarende til en laverecompliancegrad. Helt hvid repræsenterer compliancegraden 6.0 og helt sort svarer til 4.0! Seappendikstabel 4 for den underliggende rating pr. SC.

Figur 8 viser den tilsvarende fordeling for de tunge borgere. Mønstret fra de letteer ikke synligt her, men der er et helt klart billede af, at regelefterlevelsen overalti landet er lavere for de tunge borgere end for de lette – i og med at kortet ervæsentligt mørkere. Variationen mellem skattecentrene er lidt større her, men deter ikke noget, der træder tydeligt frem.

Figur 8. Compliancegrader fordelt på skattecentre fortunge borgere

6.05.04.0

LANDKORT OVER FEJLPROCENTERDer er som sagt også tegnet landkort for fejlprocenterne. Her er sammenlignelig-heden i farvelægningen mellem lette og tunge også gældende, men farveniveaueter fastsat en smule anderledes end for compliancegraderne, jf. fodnote 9 ognoterne til figurerne nedenfor.Figur 9 viser fejlprocenterne for de lette borgere, der som tidligere nævnt ersignifikant større øst for Storebælt. De tre regioner på Sjælland har såledeslandets højeste fejlprocenter, men der er som kortet viser nogen variation iandelen af fejl blandt skattecentrene i regionerne. Derfor fremstår detsignifikante resultat knap så tydeligt på kortet.

Figur 9. Fejlprocenter fordelt på skattecentre forlette borgere

02040

Note: Desto mørkere farve desto større fejlprocent. Helt hvid repræsenterer en fejlprocent på 0 oghelt sort svarer til en fejlprocent på 40! Se appendikstabel 4 for de underliggende fejlprocenter pr.skattecenter.

Der ser iøvrigt ikke ud til at være nogen klar systematik i forhold til de størstebyer. Variationen i fejlprocenten på tværs af landets skattecentre er genereltnoget større end blandt de tilsvarende compliancegrader. Der er ca. 10procentpoint i forskel mellem top og bund.Også hvad angår fejlprocenterne, er variationen på tværs af landet en smulestørre blandt de tunge borgere end blandt de lette – se figur 10 og appendikstabel3. Den højeste fejlprocent her ligger således hele 15 procentpoint over denlaveste. Det er dog kun et enkelt skattecenter, der ligger så højt, og da usikker-heden på denne observation er � 5 procentpoint, kan den reelle spredning altsåtænkes at være mindre.Billedet – af en signifikant ringere regelefterlevelse øst for Storebælt – sløresigen af variationen blandt skattecentrene inden for hver region. Sjælland er

således ikke entydigt mørkere end resten af landet, trods det faktum, at de trehøjeste regionale fejlprocenter alle forekommer på Sjælland.Figur 10. Fejlprocenter fordelt på skattecentre fortunge borgere

02040

Note: Desto mørkere farve desto større fejlprocent. Helt hvid repræsenterer en fejlprocent på 0 oghelt sort svarer til en fejlprocent på 40! Se appendikstabel 3 for de underliggende fejlprocenter pr.skattecenter.

Det er iøvrigt igen meget tydeligt, at regelefterlevelsen – her i form af fejl-procenterne – ligger noget lavere for de tunge borgere end for de lette.Ser man på fejlprocenterne for alle skatteydere under et – lette såvel som tunge –fremkommer landkortet i figur 11. Kortet er generelt lysere end kortet for detunge borgere og en smule mørkere end for de lette, hvilket naturligvis skyldes,at det er et vægtet gennemsnit af de to, hvor de lette vejer ca. to tredjedele og detunge den resterende tredjedel.Samlet bliver den gennemsnitlige fejlprocent for hele landet 8.0. Forskellenmellem øst og vest er også klart signifikant her. Det vægtede gennemsnit for

Sjælland alene er over 9 pct. og præcis 7 pct. for Jylland og Fyn under ét.Forskellen er også i nogen grad synlig på kortet.Figur 11. Fejlprocenter fordelt på skattecentre for alle borgere under ét

02040

Note: Desto mørkere farve desto større fejlprocent. Helt hvid repræsenterer en fejlprocent på 0 oghelt sort svarer til en fejlprocent på 40! Se appendikstabel 5 for de underliggende fejlprocenter pr.skattecenter.

Da fejlprocenterne helt generelt er større blandt de tunge end blandt de letteborgere, vil en høj andel af tunge borgere i et givent SC trække den gennem-snitlige fejlprocent for lette og tunge skatteydere under ét relativt op i forhold tiløvrige skattecentre. På regionalt plan er andelen af henholdsvis lette og tungeborgere dog helt ens bortset fra Nordjylland og København, hvor andelen aftunge borgere er henholdsvis noget højere og noget lavere. Dermed ændreskonklusionen for øst kontra vest ikke væsentligt – hverken kvalitativt ellerkvantitativt – i forhold til lette og tunge hver for sig, hvor billedet næsten er ens.

SKATTEGABET FOR BORGERNEEn anden måde at udtrykke regelefterlevelsen i landet som helhed, fås ved atopgøre skattegabet. Jævnfør afsnittetDekomponering af det totale skatte- ogafgiftsgabside 13 og frem definerer viSkattegabet for borgeresom følgerSkattegabet for borgereer forskellen mellem det beløb, der for etgivet indkomstår – for alle skattepligtige borgere – er selvangivet iskat, og det beløb, der burde være angivet, såfremt borgerne havdeoplyst præcis det, de er pligtige til ifølge reglerne – hverken mereeller mindreMed udgangspunkt i de gennemsnitlige reguleringsbeløb for hvert skattecenter –baseret på compliancekontrollerne – har vi beregnet skattegabet for borgere forindkomståret 2006. Af tabel 10 fremgår det, at tallet er 5.03 mia. kr. for de tungeog lette borgere under ét. Det dækker over forhøjelser i den skattepligtigeindkomst samt aktieindkomsten på 5.77 mia. kr. og nedsættelser på 0.73 mia. kr.Lægger man reguleringerne op og ned sammen numerisk for at få indtryk af densamlede fejl, der begås ved selvangivelsen, øges gabet til 6.50 mia. kr.Tabel 10. Skattegabet for lette og tunge borgere i mio. kroner, fordelt påforhøjelser og nedsættelserSkattegabet for borgereReguleringForhøjelserNedsættelserIngenNettoNumeriskLette2 898312-2 5863 210tunge2 871423-2 4483 294I alt5 769735-5 0346 504–– Mio. kroner ––

Antal reguleringerI stikprøven6422089 87910 729Skøn for hele landet–– Antal ––

248 59380 7293 826 3114 155 388

Note: Vedrører ændringer i den skattepligtige indkomst og aktieindkomst. Der er set bort fra enenkelt ekstrem regulering på over 1.7 mio. kr., da den påvirker skattegabet markant.

Reguleringerne opad kan generelt siges at være væsentligt større end detilsvarende ned. Dette ses af, at beløbet op er næsten otte gange så stort, mensder kun er godt tre gange så mange skatteydere, der reguleres op. I alt erestimatet for hele landet, at der næsten er 330 000 skatteydere, der enten skalreguleres op eller ned, hvoraf altså ca. tre fjerdedele er op.Tabel 10 viser også fordelingen af skattegabet på lette og tunge borgere. Bidragetfra hver af de to grupper er stort set lige stort både målt netto og numerisk. Dettedækker naturligvis over en betydelig forskel i de gennemsnitlige regulerings-beløb, der er ca. dobbelt så høje blandt de tunge borgere som blandt de lette, i ogmed at der kun er omtrent halvt så mange tunge som lette borgere i befolkningen.Forhøjelserne er også lige store for lette og tunge borgere, mens nedsættelserne

er en smule højere blandt de tunge. Måler man i forhold til det numeriske skatte-gab udgør nedsættelserne hhv. 10 og 13 pct. for de lette og tunge respektive.I tabel 11 er skattegabet for borgerne spredt ud på complianceskalaens syvniveauer. Dette er meget interessant, da man på den måde kan få en samletvurdering af skattegabets fordeling på fejl og snyd. Idet vi betragter alle regule-ringer blandt modspillerne som udtryk for bevidst snyd, kan vi opgøre detsamlede snyd for borgerne til 1.24 mia. kr. Tilsvarende kan vi opgøre de samledefejl til 3.79 mia. kr. ved at lægge medspillerkategorierne fra 3 til 6 sammen.Snydet udgør altså samlet kun en fjerdedel af skattegabet for borgere. Det er dogværd at bemærke, at tyngden i fejlene ligger blandt de mørkegrønne. Vi har altsåen enkelt gruppe her, der alene står for 45 pct. af skattegabet for borgerne. Nåren borger er bedømt mørkegrøn, læner vedkommende sig op ad en modspiller-adfærd. Der er dermed ikke langt fra, at en stor del af det, vi her har vurderetsom fejl, kan tippe over og blive egentligt snyd. Det er SKATs opgave at sikre,at dette ikke sker.Tabel 11. Skattegabet for borgere, fordelt efter compliancegradRatingRelativ fordeling i pct.Skattegab i mio. kr.- i pct. af samlet indkomst- i pct. af hele landetAntal i stikprøvenAntal tusinde i hele landet00.016938.13.44110.266933.813.3261020.67.38.0632533.15.445.533312944.03.529.243216753.880.020.2688.2260.000.5Helelandet100.05 0340.60100.04 155

402 2 291 1 468

406 9 464 10 729157 3 666

Ser man på andelen af borgere, der snyder, viser den relative fordeling, at detkun er samlet 1 pct., der er kategoriseret som modspillere. Denne ene procentstår altså for en fjerdedel af hele skattegabet. De resterende tre fjerdedele afgabet – den del der vedrører fejl – knytter sig til 7 pct. af borgerne. Alt i alt står8 pct. af borgerne altså for hele skattegabet.10Resultatet, at tre fjerdedele af gabet alene vedrører fejl, understøtter SKATsindsatsstrategi og den fokus, SKAT har valgt at sætte på at informere og vejledeskatteyderne til at gøre det rigtigt.Skattegabet er også opgjort i procent af den samlede indkomst – dvs. summen afskattepligtig indkomst og aktieindkomst. Her er, som man skulle forvente, etmeget tydeligt mønster med en stigende procentvis fejl ved faldende grad afregelefterlevelse. Specielt de mørkegule og de røde ligger meget højt her medreguleringer svarende til mere end en tredjedel af indkomsten.Der burde strengt taget ikke være nogen del af skattegabet med rating 5 og 6. Når det alligevelforekommer, skyldes det dels, at sagsbehandleren ved meget små, bagatelagtige reguleringer harvurderet, at bedømmelsen alligevel bør være sne-hvid eller knækket hvid, og dels skyldes det fejli selve ratingen. I og med der er tale om 34 mio. svarende til 0,7 pct. af det samlede skattegab pågodt 5 mia. kr., anses dette ikke som noget stort problem.10

Skattegabet for borgere er fordelt på regioner i tabel 12. Tabellen vedrører bådetunge og lette borgere under ét. Som det ses, udgør skattegabet for hele landetunder ét 0.60 pct. af borgernes samlede indkomst.Det fremgår også af tabel 12, at skattegabet med lige under 1 pct. af indkomstener suverænt højest i Midt- og Sydsjælland, efterfulgt af Nordjylland ogSyddanmark, hvor omfanget af fejl og snyd er i niveauet omkring 0.7 pct.Omvendt ligger skattegabet relativt lavest i Midtjylland med blot 0.36 pct. afindkomsten. Det er kun ca. det halve eller endnu mindre i forhold til de treregioner, hvor omfanget er størst.Tabel 12. Skattegabet regionalt fordelt og på lette og tunge borgere, i mio. kr. og iprocent af samlet indkomstRegionKøbenhavnMidt- og SydsjællandMidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkHele landetLette borgereTunge borgereSkattegabet i pct.SkattepligtigeSkattegabetaf indkomsten KontrollerborgereMio. kronerProcent–– Antal ––

6791 2405776417351 1625 0342 5862 448

0.570.990.360.700.450.670.600.550.68

1 4021 6392 1891 3061 8572 33510 7292 7198 010

543 056634 914847 676505 851719 382904 5094 155 3882 798 7151 356 673

Note: Der er set bort fra en enkelt ekstrem regulering på over 1.7 mio. kr., da den påvirkerskattegabet markant.

Bemærk at mønstret med relativt flest fejl øst for Storebælt ikke er tydeligt her,hvor der også tages højde for fejlenes størrelse. Blandt øst-regionerne er detsåledes kun Midt- og Sydsjælland, der ligger over landsgennemsnittet, men nårman betragter øst under ét udgør skattegabet trods alt 0.65 pct. af indkomstenmod blot 0.56 pct. i vest (ikke vist i tabellen).De sidste to kolonner viser henholdsvis det vægtede antal skatteydere i stik-prøven og det faktiske antal skatteydere i hver region og for landet som helhed.Målt alene på antallet af skatteydere er Syddanmark efterfulgt af Midtjylland destørste regioner, mens Nordjylland og København er mindst.Tidligere så vi, at skattegabene for henholdsvis lette og tunge borgere absolut setvar næsten lige store. Målt pr. borger var gabet dog ca. dobbelt så stort blandt detunge. Af tabel 12 fremgår det, at skattegabet for tunge borgere ”kun” er knapt25 pct. større, når det måles i forhold til den samlede indkomst – 0.55 pct. for delette mod 0.68 pct. for de tunge. Man kan sige, at en stor del af forskellendermed bliver et spørgsmål om ”volumen”. Det at forholdene er mere komplekseblandt de tunge, betyder utvivlsomt også, at det er lettere at komme til at begåfejl, og mulighederne for at snyde samtidig er større i denne gruppe.

DEN HISTORISKE UDVIKLING I SKATTEGABET FOR BORGERETidligere forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, dr.phil. GunnarViby Mogensen, har undersøgt udviklingen i skattesnyderiet i sin doktor-disputats:Skattesnyderiets historie. Udviklingen i underdeklarationen i Danmarki 1900-tallet.Viby Mogensen analyserer underdeklarationen vedrørende personindkomst,mens momsunddragelse, smugleri eller selskabsskattesnyd ikke er omfattet afberegningerne. Der ses også bort fra skattetænkning, hvor loven i sig selv ikkeovertrædes, men hvor skattetænkningen går imod intentionerne i lovgivningen.Når folk selvangiver for lidt, siger man i nogle sammenhænge, at derunderdeklareres. Underdeklarationen kan naturligvis være både positiv ognegativ, svarende til henholdsvis forhøjelser og nedsættelser. Underdeklarationer dermed det samme som det, vi kalder reguleringsbeløb, idet begge opgøres fraangivelsessiden. Når man opgør underdeklarationen for hele landet svarer detaltså også til det, vi kalder for skattegabet. Der er dog et par forskelle iafgrænsningen og måden gabet opgøres hos Viby Mogensen og i SKATscomplianceundersøgelse.For det første baserer Viby Mogensens resultater sig alene på skattevæsenetskontrol i Århus og ikke for hele landet. Dernæst er de historiske kontrollergennemført efter et anderledes koncept end det anvendte i complianceunder-søgelsen. Desuden vedrører resultaterne fra Viby Mogensens disputats somudgangspunkt personer – dvs. både borgere og selvstændige erhvervsdrivende.Men disputatsen har også tal specifikt for borgerne, som refereres her.For perioden 1950-1980 har Viby Mogensen – jævnfør disputatsens kapitel 8 –gennemgået tilfældigt udtrukne stikprøver fra udvalgte år fra Skattevæsenets ar-kiver over alle selvangivelser for personer i Århus. Alt i alt vedrørende ca. 6.400skatteydere for årene 1954, 1959, 1972 og 1980. Omfanget af skatteunddragelsen– bevidst eller ubevidst – beregnet for indkomståret 2006 kan med forsigtighedsammenlignes med resultaterne i Viby Mogensens doktordisputats.11Sammenligningen er foretaget i tabel 13 og viser, at der er sket et fald i omfangetaf fejl og snyd fra et niveau på godt 2 pct. af den skattepligtige indkomst i1950’erne til 0.92 pct. i 1980 og yderligere ned til de nævnte 0.60 pct. i 2006.12Viby Mogensen gør opmærksom på (se navnlig note 3 til kapitel 7), at Århus kommunesammen med andre store kommuner i den angivne periode formentlig har ligget i den bedstetredjedel vurderet mht. ligningseffektivitet, hvilket betyder, at omfanget af underdeklarationvurderet ud fra Århus kommune ligger lidt i overkanten af, hvad et gennemsnit for hele landetville vise på daværende tidspunkt.Bemærk at Viby Mogensen har sat skattegabet i forhold til den skattepligtige indkomst, mensopgørelsen her – baseret på compliancekontroller for indkomståret 2006 – relaterer gabet tildensamlede indkomst,som vi anvender for summen af skattepligtig indkomst og aktieindkomst.Indtil 1991 var aktieindkomsten indeholdt i begrebet skattepligtig indkomst, og de to opgørelseraf skattegabet relativt til indkomsten er derfor konsistente. Der var heller ikke noget, der hedarbejdsmarkedsbidrag tilbage i 1980 og før, men da vi indregner de opgjorte reguleringsbeløb førAM-bidrag, bliver der ikke forskel. Der indregnes altså ikke effekten på provenuet fra AM-bidraget, ligesom vi heller ikke opgør den provenumæssige virkning på skattebetalingen iøvrigt.1211

Faldet i omfanget af skattesnyd over de sidste 50 år bliver endnu mere tydeligt,hvis der sammenlignes med de 0.36 pct. for Midtjylland, som Århus jo er en delaf, jf. tabel 12.Tabel 13. Udviklingen i skattegabet for borgere i procent af samlet indkomstÅrhus1954Skattegab for borgere i pct. af densamlede indkomstAntal skatteydere2.011 03619592.2593619721.442 25019800.92Helelandet20060.60

2 134 10 729

Note: Viby Mogensens tal for årene 1954, 1959, 1972 og 1980 vedrører Århus, mens tallene for2006 vedrører hele landet. I 2006 indgår foruden den skattepligtige indkomst også aktieindkomstaf hensyn til sammenligneligheden tilbage i tiden, jf. også teksten.Kilde: Tabel 8.3 side 277 i Gunnar Viby Mogensen. 2003.Skattesnyderiets historie. Udviklingeni underdeklarationen i Danmark i 1900-talletsamt nye beregninger for 2006 foretaget i SKAT påbaggrund af complianceprojektet.

Gennemgangen af arkivmaterialet viser, at den afslørede underdeklaration i 1980forekom ”stort set i alle sociale grupper”. Det viste sig i øvrigt, at den afsløredeunderdeklaration – målt som den gennemsnitlige procentvise forhøjelse for alle iden pågældende af fem indkomstgrupper – var nogenlunde lige stor op gennemindkomstgrupperne.Der foreligger altså allerede nogen viden i Danmark om skattesnydets historiskeomfang i Danmark målt ud fra Skattevæsenets egne data fra et bestemt område,nemlig Århus, som med en vis varsomhed kan skaleres op og tages som udtrykfor omfanget af skattesnyd og -fejl i hele landet.På linie med Viby Mogensens resultater er der også i forbindelse medcomplianceundersøgelsen valgt at opgøre skattegabet ud fra reguleringsbeløbene,som jo er før skat. Derved adskiller opgørelsen sig fra det senest offentliggjortetal for skattegabet i USA, som godt nok også tager udgangspunkt i nettoforhøj-elserne, men i de faktisk betalte skatter. Med andre ord opgør amerikanernenettostigninger i provenuet direkte og ikke i beskatningsgrundlaget, jf. EricToder (2007)What is the Tax Gap.13

SKATTEGABET BOTTOM-UP KONTRANR-METODENSom led i SKATs indsatsstrategi følger SKAT udviklingen i den samledeunderdeklaration af personlige indkomster. Til måling af skattegabet er der somtidligere nævnt – se afsnittetBeregning af skattegabet for borgere ud fracomplianceundersøgelsenside 15 – flere forskellige metoder. Som sagt skelnervi overordnet mellem entop-down-og enbottom-up-tilgang.Sidstnævnte er denmetode, som tallene i denne rapport er baseret på. Traditionelt har vi imidlertid13

Kan downloades fra http://www.urban.org/publications/1001112.html

anvendt nationalregnskabsmetoden (NR-metoden), der er en repræsentant forden første type – top-down-tilgangen.SKAT er jf. Finansloven forpligtet til at beregne skattegabet årligt vha.NR-metoden. Som en sigtelinie anvendes underdeklarationens andel af BNP, ogder anvendes et femårs glidende gennemsnit. I 2006 udgjorde skattegabet måltvha. NR-metoden ca. 58 mia. kr. svarende til 3.6 pct. af BNP. Tallet er opgjortsom det glidende femårsgennemsnit for perioden 2002 til 2006.Der er flere forklaringer på forskellen mellem de godt 5 mia. beregnet ud fracompliancekontrollerne og de op mod 60 mia. beregnet ud fra NR-metoden.For det første er det sorte arbejde, der ifølge de tidligere fastlagte definitionerhenføres til gruppen af uregistrerede, stort set ikke omfattet af complianceunder-søgelsen, men indgår i estimatet ud fra NR-metoden. Gunnar Viby Mogensensforskning har vist, at op mod af underdeklarationen ifølge NR-metoden er sortarbejde, jf. figur 12.8 side 380 iSkattesnyderiets historie. Udviklingen i under-deklarationen i Danmark i 1900-tallet.Rockwool Fondens undersøgelser visertillige, at en meget stor del af det sorte arbejde – omkring 60 pct. – betales i formaf naturalieydelser eller gensidige vennetjenester, som er ekstremt vanskelige forSKAT at afsløre.SKAT har for det andet ikke mulighed for at afsløre alt skattesnyd selv igrundige kontroller af selvangivelserne, mens dette i princippet er med iNR-metoden. Aktioner i samarbejde med andre myndigheder bidrager dog til atafsløre disse former for unddragelse.For det tredje omfatter compliancekontrollerne i dette notat som nævnt kunborgere, dvs. lønmodtagere, studenter, pensionister, arbejdsløse m.v. men ikkede selvstændige, som altså er med i NR-metoden, hvor alle ”personer” eromfattet.For det fjerde baserer NR-metoden sig som sagt på et glidende gennemsnit afdata fra fem på hinanden følgende år (2002-2006), mens complianceunder-søgelsen tager udgangspunkt i ét indkomstår (2006).Endelig – og nok så vigtigt – er der for det femte også en usikkerhed forbundetmed opgørelsen af skattegabet ud fra NR-metoden.Ud over disse afgrænsningsmæssige forskelle er der en væsentlig forskel mellemde to opgørelsesmetoder. Som en særlig mulighed ved bottom-up-metoden kanman nemlig dekomponere skattegabet i alle de dimensioner, som man haroplysninger om på individniveau – fx alder, køn, indkomst og skattecenter, ellersom i tabel 11 efter compliancegrad. Med NR-metoden er intet af dette umiddel-bart en mulighed. Som nævnt tidligere, har vi desuden en unik mulighed for atfordele skattegabet ud på forskellige fejltyper ud fra bottom-up-metoden. Dettevil vi se en række eksempler på i det følgende afsnit.

FEJLTYPERI forbindelse med complianceprojektet har det været vigtigt at få registreret typenaf fejl, der begås. På borgerdelen er det muligt ud fra selvangivelsens enkelterubrikker at undersøge, hvor fejlene opstår. I nogle af rubrikkerne er det imidler-tid ikke umiddelbart muligt at identificere den egentlige fejl. I rubrikkenvedrørende fx befordring, kan en evt. fejl således skyldes forkert opgjort afstandmellem hjem og arbejde, forkert antal arbejdsdage på et år eller forkert satsafhængig af, om man har mere eller mindre end 100 km til og fra arbejde.Ved tilrettelæggelsen af fejltyperegistreringen blev det efter grundige drøftelservurderet, at det for fem specifikke rubrikker på selvangivelsen ville være nød-vendigt med en yderligere registrering af fejltypen for at kunne bruge fejltype-analyserne i det videre arbejde med at identificere mulige indsatsområder. Detdrejer sig om:Rubrik 29 – Øvrige fradrag i personlig indkomstRubrik 37 – Lejeindtægt ved udleje af helårsbolig del af året, sommerhuseller værelsesudlejningRubrik 39 – Anden kapitalindkomstRubrik 51 – BefordringRubrik 53 – Øvrige lønmodtagerudgifter14I det følgende foretages først en overordnet opdeling af fejl på hovedposterne ipersonindkomstbeskatningen og derpå en lidt mere detaljeret opdeling – først afde fire hovedkategorier, hvor fejlene er størst og derpå af de fem udvalgterubrikker. Ligesom i det foregående afsnit er de beløb, der her præsenteres, alleopregnede til makroniveau og kan dermed opfattes som delkomponenter iborgernes samlede skattegab.Tabel 14 viser de første analyseresultater af, hvor fejlene typisk begås på selv-angivelsen. Fejlene er angivet ved de numeriske reguleringsbeløb skaleret tilmakroniveau. Dermed kan beløbene tolkes som bidrag til det numeriske skatte-gab for borgere. Tabellen er konstrueret, så den følger ”gangen” i selvangivelsenmed først at vise den personlige indkomst, derpå fradragene i den personligeindkomst, kapitalindkomst osv.Af tabellen ses, at der er begået fejl eller snyd for omkring 3.3 mia. kr. i rubrik-kerne vedrørende personlig indkomst. Dermed er det den post, som udgør denklart største andel af de samlede numeriske reguleringer – hele 46 pct. Sættesbeløbet imidlertid i forhold til den samlede personlige indkomst – her hentet fraden seneste opgørelse fra 2006 – kan den procentvise fejl opgøres til blot 0.4 pct.Blandt hovedkategorierne er der procentvis sket størst fejl i rubrikkerne vedr.aktieindkomst. Her udgør fejlene hele 8 pct. af det selvangivne beløb for denne

Appendiks 2 indeholder en detaljeret oversigt over fejltyperegistreringen for de fem rubrikker.

post (efter evt. korrektion, jf. tabelnoten). Aktieindkomst andrager samtidig ogsåmed 18 pct. den næststørste andel af de samlede numeriske reguleringer på 7.2mia. kr., og er dermed en af de helt store ”syndere”.Tabel 14. Numerisk reguleringsbeløb og selvangivet beløb i mio. kroner samtandelen af fejl fordelt på selvangivelsens hovedkategorierHovedkategoriPersonlig indkomstFradrag i personlig indkomstKapitalindkomstFradrag i kapitalindkomstLigningsmæssige fradragAktieindkomstUdenlandsk indkomstØvrigeI alt1)2)

Numeriskreg.beløb3 3332576863321 1481 28184777 199

Selvangivet1)beløb i alt907 61413 32013 02857 87736 14016 5472 9891 0201 048 533

Pct.visfejl0.41.95.30.63.27.72.87.50.7

Num. reg. ipct. af i alt46.33.69.54.615.917.81.21.1100.0

Beløbet stammer fra den seneste årsopgørelse vedr. 2006 for de 10 729 skatteydere i stik-prøven. Beløbet indeholder altså både selvangivne beløb samt beløb efter evt. korrektion fraSKATs side, og disse beløb er så skaleret op til makroniveau.

Bemærk at det samlede numeriske reguleringsbeløb på 7.2 mia. kr. er højere end det numeriskeskattegab på 6.5 mia. kr., jf. tabel 10 ovenfor. Dette skyldes, at beregningen af de samlede regu-leringer på 7.2 mia. kr. foretages numerisk for hver hovedkategori (Personligindkomst, Kapital-indkomstosv.) på selvangivelsen. Hvis en skatteyder fx har ændringer i den personlige indkomstog kapitalindkomsten på hhv. -5 og +10 tkr., medtages for denne skatteyder et reguleringsbeløbpå +5 tkr. i beregningen af den skattepligtige indkomst (svarende til de 6.5 mia. kr. opregnet).Men når hvert enkelt hovedkategori tæller for sig, bliver den numeriske regulering +15 000 kr.(svarende til de 7.2 mia. kr. opregnet).

Når man ser bort fra postenØvrige15, findes den næsthøjeste fejlandel på 5 pct.vedr. kapitalindkomsten. Den tredjestørste fejlprocent findes vedr. de lignings-mæssige fradrag, hvor de numeriske reguleringsbeløb udgør 3 pct. af de samledeligningsmæssige fradrag. Denne post udgør samtidig 16 pct. af det samledenumeriske reguleringsbeløb.I tabel 15 undersøges det nærmere, hvilke underliggende rubrikker, der især erproblemer med for så vidt angårAktieindkomst, KapitalindkomstogLigningsmæssige fradrag– de hovedposter, hvor fejlandelen er størst. Desudenudspecificeres postenPersonlig indkomst,da den numeriske regulering herudgør op imod halvdelen af det samlede reguleringsbeløb.Den enkeltstående rubrik, hvor den beløbsmæssige fejlandel er suverænt størst,er vedrørendeAnden kapitalindkomst,dvs. rubrik 39 på selvangivelsen. Herudgør de numeriske reguleringsbeløb hele 70 pct. af de samlede beløb på rubrik39 – ifølge den seneste årsopgørelse for 2006.

PostenØvrigeomfatter fradrag i sømandsindkomst samt diverse reguleringer vedrørendevirksomhedsbeløb (rubrik 111-118). For så vidt angår ændringerne vedr. virksomheden, er dermeget få observationer, og der er typisk tale om, at et beløb har været konteret i en forkert rubrik.

Tabel 15. Numerisk reguleringsbeløb og selvangivet beløb i mio. kroner samtandelen af fejl på udvalgte hovedkategorier og underliggende rubrikkerHovedkategoriRubriknummer. RubriktekstPersonlig indkomst11. Lønindkomst, best.honorar, fri bil mv.12. Honorarer og vederlag14. Jubilæumsgratiale og fratræd.godtg.15. Anden pers. indk. som fx fri tlf.,privat dagpleje og hushjælp mv.16. Pensioner, dagpenge mv. og SU17. Uddelinger fra fonde mv.18. Hædersgaver19. Underholdsbidrag20. Anden pers. indk. ex AM-bidragspligtKapitalindkomst31. Renteindtægter33. Reservefondsudlodninger34. Investeringsforeninger35. Over-/underskud skibsprojekter36. Fortjeneste/tab skibsprojekter37. Lejeindtægt hus/sommerhus38. Renter af pantebreve mv.39. Anden kapitalindkomstLigningsmæssige fradrag51. Befordringsfradrag52. Fagligt kontingent53. Øvrige lønmodtagerudgifter54. Standardfradrag børnedagplejere55. Gaver til foreninger56. Underholdsbidrag57. Indskud på etableringskontoAktieindkomst61-65. Aktieindkomst66-67. Anden aktieindkomst68. Overgangsregel aktierFelt 313, 314, 503 og 5045)Udenlandsk aktieindkomst1)4)

Numerisk Selvangivet Pct.vis tkr. pr. Antal1)2)3)reg.beløbbeløb i altfejlreg. reg.3 3382 175251.39738595.1322952172.455491021384311 167688107166503711271 317541 066198.907 614664 3243 9891 4852 220231 7743 4452858328513 02810 4141553941411663628061436 1409 78120 9496412 0364642 04122816 54712 2413 807483160.40.36.3.17.90.22.7.15.97.87.31.7.0.813.442.316.149.270.23.27.00.525.92.57.95.53.18.00.428.040.9.325849.19177.14111313.11134111620766172626725222622.2678520.674139.31234828.2219531111246323854656966691261921240.

Bemærk at det numeriske reguleringsbeløb for hver af de tre hovedkategorierKapitalindkomst,Ligningsmæssige fradragogAktieindkomstikke stemmer overens med opgørelsen i tabel 14.Dette skyldes, at resultatet her opgøres som summen af de numeriske reguleringer på hver afunderposterne for sig. Har en skatteyder fx ændringer i rubrik 31 og 39 på hhv. +10 og -5 tkr.,tæller det med til det numeriske reguleringsbeløb for kapitalindkomsten med 5 tkr. i tabel 14,mens det her bidrager med 15 tkr., da det er en sum af de numeriske reguleringer på hver under-post.

Antal reguleringer er det vægtede antal for stikprøven mens beløbene i tabellen er opregnedetal for hele landet.Den præcise ordlyd for rubrik 38 erRenter af pantebreve, der ikke er i depot. Gevinst/tab påblandet og obligationsinvesterende investeringsforening og investeringsselskab.Feltnumrene stammer fra den særlige deklareringsblanket 04.012Selvangivelse for udenlandskindkomst.Aktieindkomsten herunder vedrører altså udenlandske udbytter og gevinst/tab på aktier– noterede eller unoterede – der ikke er i dansk depot.5)4)

Anden kapitalindkomstomfatter ejendomsavance, kursgevinster eller tab vedindfrielse eller salg af pengefordringer i danske kroner (ex. obligationer, pante-breve, gældsbreve), kursgevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valutasamt afkast til livsforsikring mv. Som nævnt ovenfor, er der for denne rubrikforetaget en mere detaljeret fejltyperegistrering, der bliver undersøgt nærmerenedenfor.Også for så vidt angår posterneRenter af pantebreve, der ikke er i depot(rubrik 38) ogFortjeneste/tab vedr. skibsprojekter(rubrik 36) er de numeriskereguleringsbeløb meget høje i forhold til de tilsvarende samlede beløb påårsopgørelsen – henholdsvis 49 og 42 pct. Bemærk særligt, at reguleringernevedrørende rubrik 38 primært vedrører gevinst/tab på blandet og obligations-baseret investeringsforening og investeringsselskab.Den fjerdestørste andel af fejl findes vedrørendeOvergangsreglen for aktier,hvor de numeriske reguleringsbeløb udgør 41 pct. af de samlede beløb på selv-angivelsens rubrik 68. Der er ligeledes en relativt høj fejlandel vedrørendeAndenaktieindkomst(rubrik 66-67) ogØvrige lønmodtagerudgifter(rubrik 53), hvor denumeriske reguleringsbeløb udgør henholdsvis 28 og 26 pct. af de samlede beløbi disse rubrikker. Samtidig erAnden aktieindkomstden største enkeltpost medover 1 mia. kr. i reguleringsbeløb. Den næststørste enkeltpost er befordrings-fradraget, hvor reguleringerne løber op i knap 700 mio. kr.Der er en klar tendens til, at de procentvise fejl – måske ikke så overraskende –er størst i de rubrikker, hvor graden af information fra tredjepart er forholdsvislille. Dette ses tydeligt illustreret for kapitalindkomstens vedkommende, hvor dersom nævnt er meget høje procentvise fejl vedr. især rubrik 36, 38 og 39. Det erogså meget synligt på aktierubrikkerne 66-68, hvor problemet blandt andethænger sammen med, at SKAT kun modtager information fra tredjepart om salgaf aktier men ikke om købet og derfor ikke umiddelbart kan afgøre avancen ellertabets størrelse. En tvungen købsindberetning for obligationsbaserede investe-ringsforeningsbeviser vil også mindske fejlene under rubrik 38.Befordringsfradraget, hvor det absolutte omfang af fejl er stort, er også et godteksempel på et sted, hvor der ikke er tilstrækkelige indberetninger fra tredjepart.Omvendt er indberetningerne fra tredjepart vedr. renteindtægter (rubrik 31)typisk ret gode. Her udgør de numeriske reguleringsbeløb da også kun knap2 pct. af de samlede rentebeløb.Hvad angårPersonlig indkomstsom helhed, er andelen af fejl ganske beskedenmed blot 0.4 pct. af det samlede angivne beløb. Ser man på de underliggenderubrikker er der imidlertid store fejl – absolut og relativt – særligt påAndenpersonlig indkomstog dernæst vedr.Honorarer og vederlag.For førstnævnte er42

det i øvrigt tankevækkende, at 99.8 pct. af reguleringsbeløbet er forhøjelser, jf.appendikstabel 6.Den ubetinget største absolutte regulering under personlig indkomst forekommerunder rubrik 11 med to tredjedele af hovedpostens samlede reguleringsbeløb.Fejlandelen er dog ret beskeden med blot 0.3 pct. af det selvangivne beløb.Antallet af fejl er også relativt lille, hvilket omvendt betyder, at de gennemførtereguleringer er ganske store. Med 58 tkr. i snit pr. gennemført regulering er detnumeriske beløb det højeste blandt samtlige rubrikker og fx tre gange så højtsom rubrik 15, ni gange så højt som rubrik 51 og hele 25 gange så stort som detgennemsnitlige reguleringsbeløb under rubrik 55.Tabel 16 viser, om der er tale om forhøjelser eller nedsættelser af regulerings-beløbene for hver hovedkategori på selvangivelsen samt hvor stor en andel afden samlede numeriske regulering, som den enkelte post udgør.Tabel 16. Reguleringsbeløb for selvangivelsens hovedkategorier fordelt påforhøjelser og nedsættelserReguleringsbeløbHovedkategoriPersonlig indkomstFradrag i personlig indkomstKapitalindkomstFradrag i kapitalindkomstLigningsmæssige fradragAktieindkomstUdenlandsk indkomstØvrigeI altNumerisk3 3332576863321 1481 28184777 199Netto2 5501974151666031 071-39695 034Op2 9412275502498761 17623736 116Ned39130136832721056241 082–– Mio. kroner ––

Reguleringop / ned ift.num. reg.Procent

88 / 1288 / 1280 / 2075 / 2576 / 2492 /95 /8527 / 7385 / 15

Som nævnt ovenfor i forbindelse med tabel 14 udgør den personlige indkomstmed sine 3.3 mia. kr. i numerisk regulering den klart største post af de samledenumeriske reguleringer. For langt størstedelen af denne post er der tale om for-højelser. Hele 88 pct. af de numeriske reguleringer af den personlige indkomst ersåledes op.I rubrikkerne vedr. aktieindkomst, der er den næststørste reguleringspost er der iendnu højere grad tale om forhøjelser, idet disse udgør 1.2 mia. kr., mens ned-sættelserne blot udgør 0.1 mia. kr. – henholdsvis 92 og 8 pct. af det numeriskereguleringsbeløb for aktierMed hensyn til fradragene – dvs.Fradrag i personlig indkomst, Fradrag ikapitalindkomstsamt deLigningsmæssige fradrag– skal det bemærkes, at nårder er tale om et reguleringsbeløb nedad, så indebærer det, at fradraget er sat op.For de to sidstnævnte kategorier er andelen af skatteydere, der snyder sig selv,relativt høj. Her er det i begge tilfælde ca. en fjerdedel af reguleringsbeløbet, derer nedsættelser svarende til, at fradraget har været for lille eller slet ikke udnyttet.43

Den suverænt største andel af ”selvsnydere” findes imidlertid i forbindelse medselvangivelse afUdenlandsk indkomst.Her er det næsten tre fjerdedele af regu-leringerne, der er i skatteyderens favør. Tallet baserer sig dog ikke på så mangesager og er derfor behæftet med noget større usikkerhed end de øvrige poster.Det fremgår af tabel 15 ovenfor, at langt de største ændringer i de ligningsmæs-sige fradrag stammer fra ændringer i befordringsfradraget. Disse ændringerudgør næsten 700 mio. kr. i numerisk reguleringsbeløb. Heraf er der tale om re-duktioner af fradraget på 521 mio. kr. (ikke vist i tabellen), hvilket altså isoleretset øger den skattepligtige indkomst, og dermed tæller med som forhøjelser.Netto reguleres beskatningsgrundlaget med 353 mio. kr. i SKATs favør, jf.appendikstabel 6.Som tidligere nævnt er der foretaget en forholdsvis detaljeret fejltyperegistreringpå fem udvalgte rubrikker på selvangivelsen. Resultatet heraf er vist i tabel 17.Tabel 17. Fordeling af fejltyper på udvalgte rubrikker på selvangivelsenFejltyperØvrige fradrag i personlig indkomst (rubrik 29)- SL § 6a (afgrænsning ml. erhvervsmæssige og private udgifter)- AndetLejeindtægt vedr. udleje (rubrik 37)- Helårsbolig – standardfradrag- Helårsbolig – regnskabsmetode- Sommerbolig – standardfradrag- Sommerbolig – regnskabsmetode- Værelsesudleje – standardfradrag- Værelsesudleje – regnskabsmetode- Principskifte- AndetAnden kapitalindkomst (rubrik 39)- Ejendomsavancer- Kursgevinster- Aktieavancer- AndetBefordring (rubrik 51)- Satser- Antal dage- Afstand/transportvej- 24 km. bundfradrag- Fradrag samtidigt med arbejdsgiverbetalt befordring- Fradrag samtidigt med modtaget skattefri godtgørelse- Andet (evt. flere forhold eller generelt for højt beløb)Øvrige lønmodtagerudgifter (rubrik 53)- Rejseregler – øvrige forhold- SL § 6a (afgrænsning ml. erhvervsmæssige og private udgifter)- AndetProcent100307010031053373-20100355291310010211872338100371350Antal1037301316121-61113613215318336658238101203212416

Det har desværre ikke rent teknisk været muligt at registrere fejltyperne medbeløb i SKATs afrapporteringssystem KMD, hvorfor tabel 17 alene viserfordelingen af antallet af fejl uden beløb. Det fremgår af tabellen, at der i flere affejltyperegistreringerne ikke er ret mange observationer, hvorfor kommentarerneher knytter sig til de områder, hvor der er observationer nok, til at man kanudtale sig med en vis grad af statistisk sikkerhed.Den rubrik, hvor der er klart flest fejlregistreringer blandt de fem udvalgte, ervedrørende befordring. Det fremgår af tabellen, at borgerne navnlig begår fejlmht. antal dage og afstanden. Således begås 21 pct. af fejlene vedr. befordringmed forkert angivelse af antal dage, og 18 pct. af fejlene begås vedr. afstandmellem hjem og arbejde. KategorienAndetvedr. befordring dækker over flereforskellige fejl, eller at der slet og ret ikke foreligger den fornødne dokumenta-tion for det foretagne fradrag.16Med hensyn tilAnden kapitalindkomst,hvor fejl forekommer næsthyppigst,ligger 55 pct. af fejlene på kursgevinster, mens fejl vedr. aktieavancer udgør29 pct. af det samlede antal fejl.

Dette afrunder præsentationen af de overordnede resultater fra complianceunder-søgelsen af borgere vedr. indkomståret 2006. Materialet vil blive underkastet ennærmere analyse, og det ventes, at dette vil kunne give en dybere forståelse af deobservationer, der er præsenteret her.

Det skal bemærkes, at antallet af observationer i tabel 17 med fejl i de enkelte rubrikker ikkestemmer overens med antallet af observationer i tabel 15. Det skyldes, at der ikke er foretagetdetaljeret fejltyperegistrering i alle de tilfælde, hvor der er konstateret fejl i selvangivelsen.

APPENDIKS1. DEFINITION AFTUNGEOGLETTEBORGERESomtunge borgereanses alle, der har selvangivne/fortrykte beløb iselvangivelsens rubrik/felt:•••••12/21029/42535/21736/25437/218Honorar og vederlag i form af visse goder før AMBØvrige fradrag i den personlige indkomstOver-/underskud ved visse skibsprojekterFortjeneste/tab ved ophør af visse skibsprojekterLejeindtægt ved udleje af helårsbolig, sommerhus og værelses-udlejningRenter af pantebreve, der ikke er i depot. Gevinst/tab på blandedeog obligationsinvesterende investeringsforening og investerings-selskab.Befordring – alene tung lønmodtager ved samtidigt indberettetskattefri godtgørelseØvrige lønmodtagerudgifterUdbytte danske aktier i depotUdbytte danske aktier eller investeringsforeninger, der ikke indgår irubrik 61Udbytte udenlandske børsnoterede aktierUdbytte danske unoterede, der er indberettetUdbytte danske unoterede mv. der ikke indgår i felt 310Gevinst og tab på børsnoterede, hvor der ikke er indeholdtudbytteskatGevinst og tab på unoterede, hvor der ikke er indeholdt udbytteskatAndel af gevinst på aktier i 502 el. 312, der er ejet i mindre end 3 år

•38/239•51/417•53/449•61/501•62/505••••63/50964/31065/31666/502

•67/312•68/828

Til gruppen aftunge borgerehenregnes også alle der – på bilagene tilselvangivelsen – har:•Udenlandsk indkomst•Selvangivet tab på aktier•Selvangivet tab på ejendomDesuden behandles lønmodtagere mv. somtunge,hvis de – til trods for mang-lende selvangivelse af skattepligtige eller fradragsberettigede beløb – har ind-berettede kontroloplysninger om:•Salg af værdipapirer (salg af aktier, investeringsbeviser, finansiellekontrakter mv.)•EjendomshandelSomlette borgereanses alle de lønmodtagere mv., derikkeskal anses fortungeborgere,jf. ovenfor.

APPENDIKS2. FEJLTYPEREGISTRERING–BORGERDELENRubrik 29 – Øvrige fradrag i personlig indkomst1) SL § 6a (afgrænsning mellem erhvervsmæssige og private udgifter)2) LL § 9B (erhvervsmæssig befordring)3) AndetRubrik 37 – Lejeindtægt ved udleje af helårsbolig del af året, sommerhus ellerværelsesudlejning1) Helårsbolig – standardfradrag2) Helårsbolig – regnskabsmetode3) Sommerbolig – standardfradrag4) Sommerbolig – regnskabsmetode5) Værelsesudleje – standardfradrag6) Værelsesudleje – regnskabsmetode7) Principskifte8) AndetRubrik 39 – Anden kapitalindkomst1) Ejendomsavancer2) Kursgevinster3) Aktieavancer4) AndetRubrik 51 – Befordring1) Satser2) Antal dage3) Afstand/transportvej4) 24 km-bundfradrag5) Fradrag samtidigt med arbejdsgiverbetalt befordring6) Fradrag samtidigt med modtaget skattefri godtgørelse7) Andet (evt. flere forhold eller generelt for højt beløb)Rubrik 53 – Øvrige lønmodtagerudgifter1) Rejseregler – afstandskrav2) Rejseregler – fradrag samtidigt med skattefri godtgørelser3) Rejseregler – øvrige forhold4) SL § 6a (Afgrænsning erhvervsmæssig og private udgifter)5) Andet

APPENDIKSFIGURERAppendiksfigur 1. Procesdiagram for ratingenJaModspiller!

Giver kontrollen anledning tilændring af den skattepligtigeindkomst/afgiftstilsvaret?NejMedspiller!

NejEr der givet påtale vedr.bogførings- ellerregnskabsgrundlaget?

Vurderes reguleringerat være resultat af enbevidst adfærd?

Konstateres flere fejlog/eller gives påtale?NejNejNejEr enkeltstående fejlaf en ”vis” størrelse?JaMørk grønNejLysgrønVar der bemærkningeraf nogen art?JaBrækkethvidNejHvid

Håndteres sagensom en straffesag?

Sendes sagen tilansvarsvurdering?JaRødJaMørkgulNejLysgul

Appendiksfigur 2. Uddybende bemærkninger til complianceskalaen for borgerne6Hvid5Brækket hvid4Lys grøn3Mørk grøn2Lys gul1Mørk gul0RødCompliance-tjekket har

ikke

givet anledning til en ændring af den skattepligtige indkomst.Der har

ikke

været forhold, som har givet anledning til bemærkninger.(Sagenhenlægges efter simpel visitering eller efter ligningsmæssig behandling, der ikke giver anledning tilændring)Compliance-tjekket har

ikke

givet anledning til en ændring af den skattepligtige indkomst.Der er i et vist omfang givet vejledning for eksempel i form af henstilling om fremadrettet korrektion.Compliance-tjekket har givet anledning til en ændring af den skattepligtige indkomst.Fejlen vurderes at være en ubevidst og simpel fejl. (Letkonstaterbare fejl)Compliance-tjekket har givet anledning til en ændring af den skattepligtige indkomst.Fejlen vurderes at være et udslag af manglende kendskab til love og regler.(Forståelsesfejlog/eller glemte/manglende fradrag)Compliance-tjekket har givet anledning til en ændring af den skattepligtige indkomst.

Medspiller / vilje, men evt.manglende kunnenModspiller / manglendevilje, evt. kunnen

Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en risikovillig fortolkning af love, regler. (Skattetænkning).Compliance-tjekket har givet anledning til en ændring af den skattepligtige indkomst.Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en yderst tvivlsom fortolkning af love, regler – grove fejl.(Skatteunddragelse). Det vurderes ikke at være muligt at føre ansvarssag.Compliance-tjekket har givet anledning til en ændring af den skattepligtige indkomst.Fejlen vurderes at være en bevidst lovovertrædelse – grove fejl.Sagen sendes til ansvarsvurdering eller håndteres som en straffesag.

Kilde: Figuren stammer fra vejledningen udarbejdet af Arbejdsgruppen vedrørende compliancefor borgere,AMC-B.

APPENDIKSTABELLERAppendikstabel 1. Population af skattepligtige borgere fordelt på skattecenter ogregioner samt påletteogtungeSkattecenter8030 Hjørring8031 Aalborg8033 Thisted8034 SkiveNordjylland8035 Struer8039 Randers8040 Grenaa8047 Århus8048 Herning8050 HorsensMidtjylland8052 Billund8053 Esbjerg8054 Haderslev8055 Tønder8056 Middelfart8057 Odense8058 SvendborgSyddanmark8060 Maribo8061 Næstved8062 Korsør8066 Køge8068 Roskilde8069 HolbækMidt- og Sydsjælland8079 KøbenhavnKøbenhavn8081 Høje-Taastrup8082 Ballerup8083 Nærum8084 Frederikssund8085 Fredensborg8087 BornholmNordsjællandI altLetteborgereAntalProcent

TungeborgereAntalProcent

Borgere i altAntalProcent

76 998124 12053 24166 578320 93745 57369 61240 918196 51284 754128 116565 48586 01386 17072 41881 10376 927119 14880 063601 84262 23984 48255 78995 43848 35378 939425 240399 362399 362124 83158 998114 03255 897108 40723 684485 8492 798 715

2.84.41.92.411.51.62.51.57.03.04.620.23.13.12.62.92.74.32.921.52.23.02.03.41.72.815.214.314.34.52.14.12.03.90.817.4

48 23877 03424 03735 605184 91429 42229 85721 00686 06748 19567 644282 19140 41239 86534 67256 52840 34947 62643 215302 66725 38951 29623 59745 48531 27832 629209 674143 694143 69441 56125 51464 58929 80363 1108 956233 533

3.65.71.82.613.62.22.21.56.33.65.020.83.02.92.64.23.03.53.222.31.93.81.73.42.32.415.510.610.63.11.94.82.24.70.717.2

125 236201 15477 278102 183505 85174 99599 46961 924282 579132 949195 760847 676126 425126 035107 090137 631117 276166 774123 278904 50987 628135 77879 386140 92379 631111 568634 914543 056543 056166 39284 512178 62185 700171 51732 640719 382

3.04.81.92.512.21.82.41.56.83.24.720.43.03.02.63.32.84.03.021.82.13.31.93.41.92.715.313.113.14.02.04.32.14.10.817.3100.0

100.0 1 356 673

100.0 4 155 388

Appendikstabel 2. Antal skatteydere i stikprøven – faktisk og vægtet – fordelt påskattecenter og regioner samt påletteogtungeSkattecenter8030 Hjørring8031 Aalborg8033 Thisted8034 SkiveNordjylland8035 Struer8039 Randers8040 Grenaa8047 Århus8048 Herning8050 HorsensMidtjylland8052 Billund8053 Esbjerg8054 Haderslev8055 Tønder8056 Middelfart8057 Odense8058 SvendborgSyddanmark8060 Maribo8061 Næstved8062 Korsør8066 Køge8068 Roskilde8069 HolbækMidt- og Sydsjælland8079 KøbenhavnKøbenhavn8081 Høje-Taastrup8082 Ballerup8083 Nærum8084 Frederikssund8085 Fredensborg8087 BornholmNordsjællandI altLetteborgereTungeborgereFaktisk Vægtet Faktisk

Borgere i alt3583583563581 4303583583583583583572 1473583583583563583573582 5033583583583583583572 1473563563583573583583573582 1463235192002641 3061942571607303435052 1893263252773553034313182 3352263512053642062881 6391 4021 402430218461221443841 857

Vægtet Faktisk Vægtet

919189913629191919191905459191918991909163491919191919054589899190919190915442 719

751215265312446840191821245498484707975116785856082549347774133883881215711154105234722 719

2672672672671 0682672672672672672671 6022672672672672672672671 8692672672672672672671 6022672672672672672672672671 6028 010

2854551422101 0921741761245082853991 6662392352053342382812551 7871503031392691851931 238848848245151381176373531 379

8 010 10 729 10 729

Appendikstabel 3. Fejlprocent, numerisk reguleringsbeløb og rating fortungeborgerefordelt på skattecenterSkattecenter8030 Hjørring8031 Ålborg8033 Thisted8034 Skive8035 Struer8039 Randers8040 Grenaa8047 Århus8048 Herning8050 Horsens8052 Billund8053 Esbjerg8054 Haderslev8055 Tønder8056 Middelfart8057 Odense8058 Svendborg8060 Maribo8061 Næstved8062 Korsør8066 Køge8068 Roskilde8069 Holbæk8079 København8081 Høje-Taastrup8082 Ballerup8083 Nærum8084 Frederikssund8085 Fredensborg8087 BornholmI altEj fejl Fejl Usikkerhed Reg.beløb Rating Kontroller–– Procent ––Pct.point +/––– Gennemsnit ––Antal

90.390.691.491.892.1

9.79.48.68.27.9

3.53.53.73.43.34.23.24.44.04.64.14.04.53.53.53.54.14.14.44.44.05.13.64.74.44.64.34.14.14.50.9

12 tkr.18 tkr.33 tkr.9 tkr.26 tkr.7 tkr.9 tkr.21 tkr.10 tkr.24 tkr.10 tkr.14 tkr.23 tkr.8 tkr.14 tkr.14 tkr.16 tkr.18 tkr.27 tkr.15 tkr.12 tkr.20 tkr.40 tkr.19 tkr.22 tkr.16 tkr.15 tkr.14 tkr.12 tkr.11 tkr.18 tkr.

5.75.65.75.75.75.65.75.65.55.35.65.55.45.75.75.75.55.65.65.55.65.25.65.45.45.45.55.55.65.55.5

285455142210174176124508285399239235205334238281255150303139269185193848245151381176373538 010

89.1 10.9

85.8 14.283.9 16.186.9 13.182.0 18.086.1 13.987.3 12.782.8 17.290.390.390.69.79.79.4

86.5 13.586.5 13.584.3 15.783.9 16.187.3 12.776.8 23.289.9 10.181.6 18.484.3 15.782.4 17.684.6 15.486.1 13.986.5 13.582.8 17.286.2 13.8

Note: Vedrører ændringer i den skattepligtige indkomst og aktieindkomst. De gennemsnitligenumeriske reguleringsbeløb er kun beregnet for de sager, hvor der er sket en regulering.

Appendikstabel 4. Fejlprocent, numerisk reguleringsbeløb og rating forletteborgerefordelt på skattecenterSkattecenter8030 Hjørring8031 Ålborg8033 Thisted8034 Skive8035 Struer8039 Randers8040 Grenaa8047 Århus8048 Herning8050 Horsens8052 Billund8053 Esbjerg8054 Haderslev8055 Tønder8056 Middelfart8057 Odense8058 Svendborg8060 Maribo8061 Næstved8062 Korsør8066 Køge8068 Roskilde8069 Holbæk8079 København8081 Høje-Taastrup8082 Ballerup8083 Nærum8084 Frederikssund8085 Fredensborg8087 BornholmI altEj fejl Fejl Usikkerhed Reg.beløb Rating Kontroller–– Procent ––Pct.point +/––– Gennemsnit ––Antal

91.296.797.896.793.496.796.795.6100.098.998.991.295.696.692.392.295.695.690.192.392.395.694.498.991.193.495.697.894.8

8.83.32.23.36.63.33.34.4.1.11.18.84.43.47.77.84.44.49.97.77.74.45.61.18.96.64.42.25.2

5.83.73.03.75.13.73.74.2.2.22.25.84.23.75.55.54.24.26.25.55.56.54.24.72.25.95.14.26.23.01.0

10 tkr.87 tkr.4 tkr.6 tkr.3 tkr.8 tkr.8 tkr.15 tkr..70 tkr.9 tkr.14 tkr.161 tkr.16 tkr.15 tkr.13 tkr.5 tkr.63 tkr.11 tkr.19 tkr.36 tkr.32 tkr.17 tkr.20 tkr.5 tkr.9 tkr.22 tkr.26 tkr.11 tkr.4 tkr.23 tkr.

5.85.95.95.95.95.95.95.86.05.95.95.85.95.95.95.85.95.85.85.85.75.75.85.85.95.85.85.85.75.95.8

751215265446840191821248484707975116786082549347773881215711154105232 719

89.0 11.0

90.0 10.0

Appendikstabel 5. Fejlprocent, numerisk reguleringsbeløb og rating for alleborgere(lette +tunge)fordelt på skattecenterSkattecenter8030 Hjørring8031 Ålborg8033 Thisted8034 Skive8035 Struer8039 Randers8040 Grenaa8047 Århus8048 Herning8050 Horsens8052 Billund8053 Esbjerg8054 Haderslev8055 Tønder8056 Middelfart8057 Odense8058 Svendborg8060 Maribo8061 Næstved8062 Korsør8066 Køge8068 Roskilde8069 Holbæk8079 København8081 Høje-Taastrup8082 Ballerup8083 Nærum8084 Frederikssund8085 Fredensborg8087 BornholmI altEj fejl Fejl Usikkerhed Reg.beløb Rating Kontroller–– Procent ––Pct.point +/––– Gennemsnit ––Antal

90.894.495.194.992.893.495.292.095.293.194.891.494.091.691.892.493.0

9.25.64.95.17.26.64.88.04.86.95.28.66.08.48.27.67.0

3.82.62.42.73.42.92.73.21.52.12.04.23.22.63.84.13.13.24.24.13.94.43.23.71.94.33.63.14.22.50.7

11 tkr.43 tkr.24 tkr.8 tkr.14 tkr.8 tkr.8 tkr.19 tkr.10 tkr.28 tkr.10 tkr.14 tkr.71 tkr.10 tkr.15 tkr.13 tkr.11 tkr.38 tkr.19 tkr.17 tkr.25 tkr.25 tkr.28 tkr.19 tkr.19 tkr.12 tkr.18 tkr.19 tkr.11 tkr.9 tkr.20 tkr.

5.75.85.85.85.85.85.95.85.85.75.85.75.75.85.85.85.85.85.75.75.75.55.75.75.85.75.75.75.75.85.8

3235192002641942571607303435053263252773553034313182263512053642062881 4024302184612214438410 729

90.0 10.0

87.9 12.189.8 10.290.793.991.095.290.292.393.792.09.36.19.04.89.87.76.38.084.2 15.8

88.5 11.5

88.7 11.3

Appendikstabel 6. Reguleringsbeløb for udvalgte rubrikker på selvangivelsenfordelt efter, om der er tale om forhøjelse eller nedsættelseReguleringsbeløbNumerisk NettoPersonlig indkomst11. Lønindkomst, best.honorar, fri bil mv.12. Honorarer og vederlag15. Anden pers. indk. som fx fri tlf.,privat dagpleje og hushjælp mv.16. Pensioner, dagpenge mv. og SU17. Uddelinger fra fonde mv.19. Underholdsbidrag20. Anden pers. indk. ex AM-bidragspligtFradrag i personlig indkomst21. Bidrag til privat ratepension22. Bidrag til privat kapitalpension29. Øvrige fradrag i personlig indkomstKapitalindkomst31. Renteindtægter34. Investeringsforeninger35. Over-/underskud skibsprojekter36. Fortjeneste/tab skibsprojekter37. Lejeindtægt hus/sommerhus38. Renter af pantebreve mv.39. Anden kapitalindkomstFradrag i kapitalindkomst41. Renteudgifter til realkredit og kurstab42. Renteudgifter til pengeinstitut m.v.43. Renteudgifter af studielån44. Renteudgifter af anden gældLigningsmæssige fradrag51. Befordringsfradrag52. Fagligt kontingent53. Øvrige lønmodtagerudgifter54. Standardfradrag børnedagplejere55. Gaver til foreninger56. Underholdsbidrag57. Indskud på etableringskontoAktieindkomst61-65. Aktieindkomst66-67. Anden aktieindkomst68. Overgangsregel aktierOpNed39483121252171317553610826911843.30367883383816282167292171048.12334872–– Mio. kroner ––

Reguleringop / ned ift.num. reg.Procent

3 338 2 550 2 9442 175 2 009 2 0922513973859513223071944272952172455491021384313327221412341 16768810716650371127541 066198227396-11861-13-121971212255415-63-449494267275166-41381021603353491253716167-1489119423939613378.5252157326368355.52497210235324934176112888552178146442664720978196

88 / 1296 /95 /100 /450

35 / 6582 / 180 / 10023 / 7782 / 1881 / 1976 / 2488 / 1272 / 2832 / 680 / 10094 /100 /60

71 / 2974 / 2682 / 1875 / 2547 / 5382 / 1892 /881 / 1976 / 2476 / 2473 / 2788 / 1287 / 1372 / 2857 / 43100 /91 /92 /99 /0981

1 317 1 071 1 194

37 / 63

Note: Følgende rubrikker er ikke vist, da der ikke er foretaget reguleringer: 14 (Jubilæumsgrat.og fratrædelsesgodtg. m.v.),18 (Hædersgaver), 23 (Tilbagebetaltkontanthj., introd.ydelse m.v.),33 (Reservefondsudlodninger.) samt felterne 313, 314, 503 og 504 (Udenlandskaktieindkomst).