SAU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 285: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie m.v.

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love(Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestillingaf central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften)§1I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret ved § 2 ilov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 79 i lov nr. 1336 af 19.december 2008, foretages følgende ændringer:1.§ 3, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås net- ogtransmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning.”2.I§ 4, stk. 2,ophæves ”, § 20 stk. 2, eller § 21 a”.3.§ 6, stk. 1,affattes således:”Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes vedelektricitet, betales en afgift, som består af følgende elementer:1) En energiafgift på 54,6 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anførti bilag 2.2) Et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh.3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.”4.I§ 6, stk. 1,indsættes som nr. 4:”4) En tillægsafgift på 6,4 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv. I perioden 2011-2014 er satserne dog som anført i bilag2.”5.§ 6, stk. 2, nr. 1-3,affattes således:

-2-”Stk.2.Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift, som består af følgende elementer:1) En energiafgift på 67,0 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anførti bilag 3.2) Et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh.3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.”6.I§ 6, stk. 2,indsættes som nr. 4:”4) En tillægsafgift på 6,4 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv. I perioden 2011-2014 er satserne dog som anført i bilag3.”7.I§ 8, stk. 2,indsættes efter: ”§ 11, stk. 1, 2”: ”, 3”.8.§ 11, stk. 1,affattes således:”Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra de nævnte tilfælde istk. 2, få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh,1)2)af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitettil belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen,af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der erforbrugt i virksomheden, og som er særskilt leveret til virksomheden fra etfjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret eftermerværdiafgiftsloven, ogaf den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af kulde, der erforbrugt i virksomheden, og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, derer registreret efter merværdiafgiftsloven.”

11.§ 11, stk. 9, 1. pkt.,affattes således:”I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgendenyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes densamlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift afstenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 46,3, kr. pr.gigajoule (GJ) varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv.”12.§ 11, stk. 9, 9. pkt.,affattes således:”I perioden 2010-2014 er satsen nævnt i 1. pkt. som anført i bilag 4.”13.§ 11, stk. 17, 2.og3. pkt.,affattes således:”Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 18,1øre pr. kWh fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen affjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler ellerenergikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. KWhfjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt.”14.I§ 11, stk. 17,ophæves 4. og 5. pkt.§ 11, stk. 17, 6. pkt., bliver herefter § 11, stk. 17, 4. pkt.15.§ 11, stk. 17, 4. pkt.,affattes således:”I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5.”16.I§ 11, stk. 17,indsættes som 5. pkt.:”Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieproduktermv.”17.I§ 11 a, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter ”elektricitet”: ”, kulde”.18.I§ 11 a, stk. 8, 1. pkt.,indsættes efter ”elektricitet”: ”, kulde”.

-4-19.Efter § 11 b indsættes:”§11 c.Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med et beløb pr. kWh svarende tiltillægsafgiften pr. kWh efter § 6, stk. 2, nr. 4. For perioden 2010-2012 nedsættestilbagebetalingen af afgift efter § 11 som anført i bilag 7.Stk. 2.Nedsættelsen af tilbagebetaling efter stk. 1 finder ikke anvendelse for forbrug, dermedgår direkte til produktion af elektricitet samt til at opretholde muligheden for produktion afelektricitet.§ 11 d.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 c finder ikke anvendelse for forbrugvedrørende rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebetalingefter § 11, stk. 4, nr. 2, 2-4 pkt., og andet forbrug, når det udelukkende vedrører afgiftspligtigvirksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug,fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.Stk. 2.Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at forbruget af elektricitet opgøres eftermåler. For fremstillet varme kan energiindholdet i varmen opgøres efter måler og multipliceresmed 1,1.Stk. 3.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke stk. 1 finderanvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alene med62,7 kr. pr. GJ varme. Reglerne for opgørelse af energiindholdet i § 11, stk. 9-12, findertilsvarende anvendelse. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 8. Satsen reguleres efter§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.§ 11 e.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 c finder ikke anvendelse forafgiftspligtig elektricitet, der anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse.Stk. 2.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 c finder ikke anvendelse forafgiftspligtig elektricitet og varme, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer.Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen ianlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.Stk. 3.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 c finder ikke anvendelse forelektricitet og varme, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer.Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen ianlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.Stk. 4.Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1-3, at den afgiftspligtige elektricitet og varmeanvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift. Forbruget afelektricitet skal opgøres efter måler. For fremstillet varme kan energiindholdet i varmen opgøresefter måler og multipliceres med 1,1.Stk. 6.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer for hvilke stk. 1-3 finder anvendelse,nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alene med 62,7 kr. pr. GJ

-7-”For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, udgørafgiften dog 309,2 øre pr.Nm3gas, der reguleres efter § 32 a i lov om mineralolieprodukter mv,med en nedre brandværdi på 39,6 megajoule (MJ) (2015-niveau).”4.§ 1, stk. 3, 3. pkt.affattes således:”I perioden 2010-2014 er satsen i 1. pkt. dog som anført i bilag 3.”5.§ 3, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Ved den, der leverer afgiftspligtig gas, jf. stk. 1, forstås i denne lov distributionsselskaberog transmissionsselskaber, der er omfattet af § 10 i lov om naturgasforsyning, samt selskaber, derdriver særlige bygasnet.”6.§ 8, stk. 2og3,affattes således:”Stk.2.Der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der medgår til fremstilling afelektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilag 1 og i andre kraftværker ogkraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Andelen af varer tilfremstilling af elektricitet ved kraftvarmeproduktion beregnes enten som det samlede forbrug afvarer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnåsfriholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35,eller som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitetdivideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Denmetode, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret. Hvis energiindholdet ibrændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet som anført i denne bestemmelse.Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i brændsler efter faktisk brændværdi,skal konstatere eller verificere brændværdien og på forlangende fremvise dokumentation herforover for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al denproducerede elektricitet måles. Energiindholdet udgør:Spildolie40,4 MJ/kgFyringstjære36,4 MJ/kgGas- og dieselolie35,9 MJ/lPetroleum34,8 MJ/lFuelolie40,4 MJ/kgLPG46,0 MJ/kgGas,somfremkommervedraffineringafmineralskolie(raffinaderigas)52,0 MJ/kg

Stk. 3.Kraftvarmeværker, der kan få godtgjort afgiften efter stk. 2, og som ikke opfylderbetingelserne for at få afgiften tilbagebetalt efter reglerne i lov om fremskyndet tilbagebetaling afvisse afgifter, kan efter anmodning til told- og skatteforvaltningen få afgiften tilbagebetaltmånedsvis. Afgiftsbeløbet udbetales efter § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.Kraftvarmeværker, der ikke er registreret efter § 3, kan få leveret afgiftspligtige varer, som værketanvender til fremstilling af elektricitet, uden afgift, jf. stk. 2.”7.§ 8, stk. 4, 2.og3. pkt.,affattes således:”Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau),tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varerefter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme(2015-niveau) forholdsmæssigt.”8.I§ 8, stk. 4,ophæves 4. og 5. pkt.§ 8, stk. 4, 6. og 7. pkt., bliver herefter § 8, stk. 4, 4. og 5. pkt.9.§ 8, stk. 4, 5. pkt.,affattes således:”I perioden 2010-2014 er satserne som nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4.”10.I§ 8, stk. 4,indsættes som 6. pkt.:”Satserne nævnt i 2. og 3 pkt. reguleres efter § 32a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter

-9-mv.”11.Efter§ 8, stk. 7,indsættes som stk. 8:”Stk.8.Fritaget for afgift er et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarendeenergiprodukt. Dette gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.”12.§ 10, stk. 1,affattes således:”Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efterdenne lov1)2)af virksomhedens mængde af forbrugt afgiftspligtigt gas, ogaf den gas, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt ivirksomheden, som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværkeller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, ogaf den gas, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden,og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret eftermerværdiafgiftsloven.”

13.§ 10, stk. 4, 3. og 4 pkt.,affattes således:”Endvidere ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af varme og gas, der direkte eller indirekteanvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Tilbagebetaling kan hellerikke finde sted for varme og gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde,eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker afkomfortmæssige hensyn.”14.§ 10, stk. 5, nr. 4, 1. og 2. pkt.affattes således:”En forholdsmæssig del af afgiften af gas, kulde og varme, der forbruges i anlæg, hvor derfremstilles såvel varme, kulde og varmt vand, der fremstilles på et selvstændigt anlæg ville væretilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme ogvarmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigedeandel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i detilbagebetalingsberettigede anlæg og på den anden side energiindholdet i den samlede mængdefremstillede varme og kulde.”15.I§ 10, stk. 8, 1. pkt.,indsættes efter ”varer”: ”, kulde”.

16.§ 10, stk. 9, 1.og2. pkt.,affattes således:”I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1,stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet tilindvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lovom afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. ogdenne lov med 46,3 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varmeproduceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til37,0 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv.”17.§ 10, stk. 9, 10. pkt.,affattes således:”I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 5.”18.Efter § 10 indsættes:”§ 10 a.Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med 25,7 pct., jf. dog § 10 b, § 10 c og §10 d. For perioden 2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 10 som anført i bilag 6..§ 10 b.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a finder ikke anvendelse for forbrugvedrørende rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebetalingefter § 10, stk. 3 og stk. 5, nr. 3, 2.-4. pkt., og andet forbrug, når det udelukkende vedrørerafgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl,skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. For dette forbrug nedsættes tilbagebetalingen af afgiftefter § 10 med 1,8 pct., jf. dog § 10 c.Stk. 2.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde, hvor sammeanlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når ensådan fordeling kan opgøres. § 10, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer for hvilke stk. 1 finder anvendelse,nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 1. pkt., alene med 62,7 kr. pr. GJvarme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 4.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varerfor hvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk.9, 2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7.Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.

- 11 -Stk. 5.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjort overskudsvarme, jf. stk. 3 og stk. 4,finder § 10, stk. 9-12, tilsvarende anvendelse.§ 10 c.Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med EU’s minimumsafgifter for varer ogvarme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 igartnerier, bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg, jf. bilag 8.Stk. 2.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde, hvor sammeanlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når ensådan fordeling kan opgøres. § 10, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke stk. 1 finderanvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 1. pkt., alene med62,7 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 4.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varerfor hvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk.9, 2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7.Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 5.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjort overskudsvarme, jf. stk. 3 og stk. 4,finder § 10, stk. 9-12, tilsvarende anvendelse.§ 10 d.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a finder ikke anvendelse for varer, deranvendes til kemisk reduktion.Stk. 2.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a finder ikke anvendelse for varme ogvarer, der anvendes i elektrolyse.Stk. 3.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a finder ikke anvendelse for varme ogvarer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå ianlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk ellerindre fysisk struktur.Stk. 4.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a gælder ikke for varme og varer, deranvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, ogde anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysiskstruktur.Stk. 5.Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1-4, at varmen og varerne anvendes direkte tilprocesser, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.Stk. 6.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1-4 i de tilfælde, hvorsamme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1-4 som andre anvendelser ivirksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 10, stk. 5, nr. 4,finder tilsvarende anvendelse.Stk. 7.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer for hvilke stk. 1-4 finder anvendelse,

- 12 -nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 1. pkt., alene med 62,7 kr. pr. GJvarme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 8.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varerpå hvilke stk. 1-4 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 10,stk. 9, 2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 9.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjort overskudsvarme, jf. stk. 7 og stk. 8,finder § 10, stk. 9-12, tilsvarende anvendelse.”19.I§ 12, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter ”gas”: ”, kulde”.20.I§ 12, stk. 8, 1. pkt.,ændres ”eller varme” til: ”varme eller kulde”.21.Overskriften til bilag 1affattes således:”Centralekraftværker og kraftvarmeværker”22.Efter bilag 1 indsættes:”Bilag2. Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 21. jan. –31. dec.2010227,01. jan. –31. dec.2011231,11. jan. –31. dec.2012235,31. jan. –31. dec.2013239,51. jan. –31. dec.2014243,8

- 14 -”§3I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1536, § 3 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 88 i lov nr. 1336 af19. december 2008 og § 19 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Afgiften udgør for1) varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, 62,7 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau) og2) varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 6, 21,4 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau).”2.§ 1, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Hvis registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdifor varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift efter varernes vægt. Afgiften udgør1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1, 1.755,- kr. pr. ton (2015-niveau)2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2, 2.068,- kr. pr. ton (2015-niveau)3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3, 1.191,- kr. pr. ton (2015-niveau)4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4, 2.413,- kr. pr. ton (2015-niveau)5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a, 1.792,- kr. pr. ton (2015-niveau) og6) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b, 2.357,- kr. pr. ton (2015-niveau).”3.§ 1, stk. 5,og6,affattes således:”Stk.5.For virksomheder, der ikke måler den faktiske mængde varme, der produceres vedforbrændingen af affald, kan afgiften opgøres efter vægten af det affald, der er medgået tilproduktion af varme som nævnt under stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør1) for træaffald 282,2 kr. pr. ton (2015-niveau) og2) for andet affald 182,6 kr. pr. ton (2015-niveau)Stk. 6.I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i stk. 2, 4 og 5 som anført i bilag 2-4.”4.I§ 1,indsættes somstk. 8:”Stk.8.Satserne nævnt i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv.”

- 15 -5.§ 7, stk. 1,affattes således:”Der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, der medgår tilfremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilag 1 og i andrekraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.Andelen af varer til fremstilling af elektricitet ved kraftvarmeproduktion beregnes enten som detsamlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der doghøjst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionendivideret med 0,35, eller som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstilledemængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i deindfyrede brændsler. Den metode, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.Hvis energiindholdet i brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet som anført idenne bestemmelse.. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i brændsler efterfaktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien og på forlangende fremvisedokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles.Endvidere skal al den producerede elektricitet måles. Energiindholdet udgør:Spildolie40,4 MJ/kgFyringstjære36,4 MJ/kgGas- og dieselolie35,9 MJ/lPetroleum34,8 MJ/lFuelolie40,4 MJ/kgLPG46,0 MJ/kgGas,somfremkommervedraffineringafmineralskolie(raffinaderigas)52,0 MJ/kgStenkul25,2 GJ/tKoks28,9 GJ/tJordoliekoks31,4 GJ/tBrunkulsbriketter og brunkul18,3 GJ//tBenzin32,9 MJ/lHalm14,5 MJ/kgTræaffald14,7 MJ/kgAndet affald9,4 MJ/kgNaturgas39,6 MJ/Nm3Biogas19,7 MJ/Nm3Forgasningsgas4,0 MJ/Nm3MJ = megajouleGJ = gigajoule.”

6.§ 7, stk. 3, 2.og3 pkt.,affattes således:”Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau),tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varerefter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ (2015-niveau)fjernvarme forholdsmæssigt.”7.§ 7, stk. 3, 4.og5. pkt.ophæves.§ 7, stk. 3, 6. og 7. pkt., bliver herefter § 7, stk. 3, 4. og 5. pkt.8.§ 7, stk. 3, 5. pkt.,affattes således:“I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5.”9.I§ 7, stk. 3,indsættes som 6. pkt.:”Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieproduktermv.”10.§ 8, stk. 1,affattes således:”Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efternærværende lov1)2)af virksomhedens mængde af forbrugte afgiftspligtige varer,af den mængde afgiftspligtige varer, der er medgået til fremstilling af varme, derer forbrugt i virksomheden, og som er leveret fra en virksomhed, der er registreretefter merværdiafgiftsloven for levering af varme, ogaf de varer, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt ivirksomheden, og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der erregistreret efter merværdiafgiftsloven.”

- 17 -fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingensker af komfortmæssige hensyn.”12.§ 8, stk. 4, nr. 4, 1.og2. pkt.,affattes således:“En forholdsmæssig del af afgiften af varer, kulde og varme, der forbruges i anlæg, hvor derfremstilles såvel varme, kulde og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg villevære tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance,kuldeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kanopgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene sideden mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg og på den andenside energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme og kulde.”13.I§ 8, stk. 7, 1. pkt.,indsættes efter ”varer”: ”, kulde”.14.§ 8, stk. 8, 1.og2. pkt.,affattes således:”I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1,stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet tilindvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lovom energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med46,3 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret påvirksomhedens eget kraft-varme-anlæg, nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 32,0 kr. pr. GJvarme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.”15.§ 8, stk. 8, 10. pkt.,affattes således:“I perioden 2010-2014 er satserne som nævnt i 1. og 2 pkt. som anført i bilag 6.”16.Efter § 8 indsættes:”§ 8 a.Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med 25,7 pct., jf. dog § 8 b, § 8 c og § 8 d.For perioden 2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 8 som anført i bilag 7.§ 8 b.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a finder ikke anvendelse for forbrugvedrørende rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebetalingefter § 8, stk. 4, nr. 3, 2.-4, og andet forbrug, når det udelukkende vedrører afgiftspligtigvirksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug,

- 18 -fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. For dette forbrug nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 8med 1,8 pct., jf. dog § 8 cStk. 2.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde, hvor sammeanlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når ensådan fordeling kan opgøres. § 8, stk. 4, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer for hvilke stk. 1 finder anvendelse,nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 1. pkt., alene med 62,7 kr. pr. GJvarme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 8. Satsen reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 4.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varerpå hvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8,2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 8.Satsen reguleres efter § 32a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 5.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjort overskudsvarme, jf. stk. 3 og stk. 4,finder § 8, stk. 8-11, tilsvarende anvendelse.§ 8 c.Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med EU’s minimumsafgifter for varer ogvarme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 igartnerier, bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg, jf. bilag 9.Stk. 2.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde, hvor sammeanlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når ensådan fordeling kan opgøres. § 8, stk. 4, nr. 4, finder tilsvarende anvendelseStk. 3.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer for hvilke stk. 1 finder anvendelse,nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 1. pkt., alene med 62,7 kr. pr. GJvarme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 8. Satsen reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 4.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varerfor hvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk.8, 2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 8.Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 5.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjort overskudsvarme, jf. stk. 3 og stk. 4,finder § 8, stk. 8-11, finder tilsvarende anvendelse.§ 8 d.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a finder ikke anvendelse for varer, deranvendes til kemisk reduktion.Stk. 2.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a finder ikke anvendelse for varme ogvarer, der anvendes i elektrolyse.Stk. 3.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a finder ikke anvendelse for varme ogvarer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå i

- 19 -anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk ellerindre fysisk struktur.Stk. 4.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a finder ikke anvendelse for varme ogvarer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå ianlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk ellerindre fysisk struktur.Stk. 5.Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1-4, at varmen og varerne anvendes direkte tilprocesser, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.Stk. 6.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1-4 i de tilfælde, hvorsamme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1-4 som andre anvendelser ivirksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. § 8, stk.4, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 7.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer for hvilke stk. 1-4 finder anvendelse,nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 1. pkt., alene med 62,7 kr. pr. GJvarme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 8. Satsen reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 8.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varerfor hvilke stk. 1-4 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk.8, 2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 8.Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 9.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjort overskudsvarme, jf. stk. 7 og stk. 8,finder § 8, stk. 8-11, tilsvarende anvendelse.”17.I§ 9, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter ”varer”: ”, kulde”.18.I§ 9, stk. 9, 1. pkt.,indsættes efter ”varme”: ”og kulde”.19.Overskriften til bilag 1affattes således:”Centrale kraftværker og kraftvarmeværker”20.Efter bilag 1 indsættes:”Bilag2. Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 21. jan. –31. dec.201057,31. jan. –31. dec.201158,41. jan. –31. dec.201259,41. jan. –31. dec.201360,51. jan. –31. dec.201461,6

”§4I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006,som ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 5 ilov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 104 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgendeændringer:1.§ 1, stk. 1,affattes således:”Der betales afgift af mineralolieprodukter mv. I perioden 2010-2014 er satserne for de enkelteår som anført i bilag 2. For 2015 udgør afgiften for:1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagstemperaturog 301,6 øre pr. liter ved 15C.2) Anden gas- og dieselolie, 224,8 øre pr. liter ved dagstemperatur og 223,5 øre pr. liter ved 15C.3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.), 291,8 øre pr. liter ved dagstemperatur og 290,1øre pr. liter ved 15C.4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.), 271,1 øre pr. liter ved dagstemperatur og269,5 øre pr. liter ved 15C.5) Svovlfri dieselolie (svovlindhold højst 0,001 pct.), 271,1 øre pr. liter ved dagstemperatur og

- 23 -269,5 øre pr. liter ved 15C.6) Fuelolie, 254,8 øre pr. kg.7) Fyringstjære, 299,3 øre pr. kg.8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagstemperatur og 301,6øre pr. liter ved 15C.9) Anden petroleum, 224,8 øre pr. liter ved dagstemperatur og 223,5 øre pr. liter ved 15C.10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. liter), 502,7 øre pr. liter ved dagstemperatur og498,6 øre pr. liter ved 15C.11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. liter), 427,8 øre pr. liter ved dagstemperatur og424,3 øre pr. liter ved 15C.12) Autogas (LPG), 188,7 øre pr. liter.13) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof, 347,0 øre pr. kg,.14) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering afmineralsk olie (raffinaderigas), 288,3 øre pr. kg.15) Karburatorvæske, 469,4 øre pr. liter ved dagstemperatur og 465,5 øre pr. kg ved 15C.16) Smøreolie o.l. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s KN 224,8 øre pr. literved dagstemperatur og 223,5 øre pr. liter ved 15C.”2.§ 1, stk. 2,ophæves.Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.3.§1,stk. 2, 3. pkt.,affattes således:”Af varer, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarme-værker, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier.”4.§ 1, stk. 3,affattes således:”Stk.3.I tilfælde, hvor afgiftssatsen i stk. 1 er angivet både ved dagtemperatur og ved 150Cfinder afgiftssatsen ved dagtemperatur anvendelse ved udlevering til forbrug her i landet, jf. § 2.”5.§ 1, stk. 4, 3. pkt.,affattes således:”For biobrændstoffer, hvor afgiften opgøres efter energiindhold efter stk. 3, der blandes medandre afgiftspligtige varer efter stk. 1, betales forholdsmæssig afgift af biobrændstoffer og deøvrige afgiftspligtige varer.”6.§ 1, stk. 6,affattes således:

”Stk.6.Afgiftspligtige varer må ikke uden told- og skatteforvaltningens tilladelse blandes, sælgeseller anvendes til andet formål end det, de er afgiftsberigtiget efter, jf. dog stk. 6, 2. pkt.”7.§ 1, stk. 8og9,affattes således:”Stk. 8.Af biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- ellerfyldstof i motorbrændstof, og som afsættes af virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 1 eller2, kan der betales afgift efter energiindholdet, såfremt dette opgøres eller foreligger. Afgiften er129,2 kr. pr. GJ for benzinækvivalenter (2015-niveau) og er 75,6 kr. pr. GJ for dieselækvivalenter(2015-niveau). I perioden 2010-2014 er satserne som anført i bilag 2.Stk. 9.Betales afgift efter stk. 2, skal virksomheden kunne dokumentere opgørelsen afenergiindholdet til told- og skatteforvaltningen.”8.I§ 1,indsættes somstk. 10:”Satserne i stk. 1 og 3 reguleres efter § 32 a”9.I§ 3, stk. 2,indsættes efter ”nr. 15”: ”og 16”.10.§ 7, stk. 5,affattes således:”Stk.5.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan registrerede oplagshavere ogvaremodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for varer omfattet af § 1, stk. 6.”11.§ 9, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der medgår til fremstilling afelektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilag 1 og i andre kraftværker ogkraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Andelen af varer tilfremstilling af elektricitet ved kraftvarmeproduktion, beregnes enten som det samlede forbrug afvarer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnåsfriholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35,eller som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitetdivideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Denmetode, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret. Hvis energiindholdet ibrændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet som anført i denne bestemmelse.Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i brændsler efter faktisk brændværdi,skal konstatere eller verificere brændværdien og på forlangende fremvise dokumentation herfor

- 25 -over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al denproducerede elektricitet måles. Energiindholdet udgør:Spildolie40,4 MJ/kgFyringstjære36,4 MJ/kgGas- og dieselolie35,9 MJ/lPetroleum34,8 MJ/lFuelolie40,4 MJ/kgLPG46,0 MJ/kgGas,somfremkommervedraffineringafmineralskolie(raffinaderigas)52,0 MJ/kgStenkul25,2 GJ/tKoks28,9 GJ/tJordoliekoks31,4 GJ/tBrunkulsbriketter og brunkul18,3 GJ//tBenzin32,9 MJ/lHalm14,5 MJ/kgTræaffald14,7 MJ/kgAndet affald9,4 MJ/kgNaturgas39,6 MJ/Nm3Biogas19,7 MJ/Nm3Forgasningsgas4,0 MJ/Nm3MJ = megajouleGJ = gigajoule.”12.§ 9, stk. 4, 2.og3. pkt.,affattes således:”Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau),tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varerefter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme(2015-niveau) forholdsmæssigt.”13.I§ 9, stk. 4,ophæves 4. og 5. pkt.14.§ 9, stk. 4, 5. pkt.,affattes således:”I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3.”

15.I§ 9, stk. 4,indsættes som 6. pkt.:”Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a.”16.I § 9, indsættes somstk. 12:”Stk.12.Fritaget for afgift er et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarendeenergiprodukt. Dette gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.”17.§ 11, stk.1,affattes således:”Bortsetfra afgiften af benzin kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, fåtilbagebetalt afgiften efter denne lov1)2)af varer forbrugt i virksomheden,af de varer, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt ivirksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværkeller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, ogaf de varer, der medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden,og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret eftermerværdiafgiftsloven.”

18.I §11, stk. 2,affattes sidste sætning således:”Det samme gælder afgiften for varer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 15 og 16.”19.§ 11, stk. 4, 3.og4 pkt.,affattes således:”Endvidere ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af varme og varer, der direkte ellerindirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Tilbagebetalingkan heller ikke finde sted for varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes tilfremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingensker af komfortmæssige hensyn.”20.§ 11, stk. 5, nr. 4, 1.og2. pkt.,affattes således:“En forholdsmæssig del af afgiften af varer, kulde og varme, der forbruges i anlæg, hvor derfremstilles såvel varme, kulde og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville

- 27 -være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance,kuldeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kanopgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene sideden mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den andenside energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme og kulde.”21.I§ 11, stk. 8, 1. pkt.,indsættes efter ”varer”: ”, kulde”.22.§ 11, stk. 9, 1.og2. pkt.affattes således:”I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1,stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet tilindvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lovom afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med46,3 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau). For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fravarme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1.pkt. til 37,0 kr. pr. GJ varme (2015-niveau).”23.§ 11, stk. 9, 10. pkt.,affattes således:”I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 4.”24.I§ 11, stk. 9,indsættes som 11. pkt.:”Satserne nævnt i 1. og 2. pkt. reguleres efter § 32 a.”25.Efter§ 11indsættes:”§ 11 a.Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 25,7 pct., jf. dog § 11 b, § 11 c og §11 d. For perioden 2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 11 som anført i bilag 5.§ 11 b.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 a finder ikke anvendelse for forbrugvedrørende rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebetalingefter § 11, stk. 3 og stk. 5, nr. 3, 2.-4. pkt., og andet forbrug, når det udelukkende vedrørerafgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl,skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. For dette forbrug nedsættes tilbagebetalingen af afgiftefter § 11 med 1,8 pct., jf. dog § 11 cStk. 2.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde, hvor sammeanlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når en

- 28 -sådan fordeling kan opgøres. § 11, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.Stk.3.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer for hvilke stk. 1 finder anvendelse,nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alene med 62,7 kr. pr. GJvarme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.Stk. 4.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varerfor hvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk.9, 2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6.Satsen reguleres efter § 32 a.Stk.5.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjort overskudsvarme, jf. stk. 3 og stk. 4,finder § 11, stk. 9-12, tilsvarende anvendelse.§ 11 c.Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med EU’s minimumsafgifter for varer ogvarme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 igartnerier, bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg, jf. bilag 7.Stk. 2.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde, hvor sammeanlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når ensådan fordeling kan opgøres. § 11, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse,nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alene med 62,7 kr. pr. GJvarme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.Stk. 4.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varerfor hvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk.9, 2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6.Satsen reguleres efter § 32 a.Stk. 5.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjort overskudsvarme, jf. stk. 3 og stk. 4,finder reglerne i § 11, stk. 9-12, tilsvarende anvendelse.§ 11 d.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 a finder ikke anvendelse for varer, deranvendes til kemisk reduktion.Stk. 2.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 a finder ikke anvendelse for varme ogvarer, der anvendes i elektrolyse.Stk. 3.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 a finder ikke anvendelse for varme ogvarer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå ianlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk ellerindre fysisk struktur.Stk. 4.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 a finder ikke anvendelse for varme ogvarer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå ianlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i ovnene forandre kemisk eller indrefysisk struktur.

- 29 -Stk. 5.Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1-4, at varmen og varerne anvendes direkte tilprocesser, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.Stk. 6.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1-4 i de tilfælde, hvorsamme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1-4 som andre anvendelser ivirksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. § 11, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 7.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer på hvilke stk. 1-4 finder anvendelse,nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alene med 62,7 kr. pr. GJvarme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.Stk. 8.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varerpå hvilke stk. 1-4 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11,stk. 9, 2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag6. Satsen reguleres efter § 32 a.Stk. 9.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjort overskudsvarme, jf. stk. 7 og stk. 8,finder § 11, stk. 9-12, tilsvarende anvendelse.”26.§ 12, stk. 1, 2. og 3. pkt.,affattes således:”Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter denne lov, jf. dog § 11, stk. 2, 2,og 3. pkt., af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtige olieprodukter,kulde og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet for varme og kulde kan dog omfatte flereperioder under et.”27.I§ 12, stk. 10, 1. pkt.,indsættes efter ”varme”: ”og kulde”.28.§ 14, stk. 5, 1. pkt.,affattes således:”Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal konstatere eller verificere vandindholdet ivarer omfattet af § 1, stk. 6, og på forlangende dokumentere dette over for told- ogskatteforvaltningen.”29.§ 14, stk. 6,affattes således:”Stk.6.Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal føre regnskab over indkøb og forbrug afafgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 6, for hver kategori af vandindhold.”30.I§ 16, stk. 1, 2. pkt.,ændres ”5-8” til: ”4-8”.31.§ 25, stk. 1, nr. 2,affattes således:

”2) overtræder § 1, stk. 7, § 3, stk. 1 eller 12, § 4, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt., § 12, stk. 10, § 14,stk. 1-9 eller 10, § 15, stk. 1, § 22, stk. 2, 3 eller 4, eller § 29, stk. 3,”32.Efter § 32 indsættes:”§32 a.Reglerne om satsreguleringer i stk. 2 og 3 gælder for satser for 2015, hvorom det ved lover fastsat, at de reguleres efter denne bestemmelse.Stk. 2.Satserne, som er nævnt i stk. 1, reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset,som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringensker første gang for kalenderåret 2016.Stk. 3.Reguleringen af satserne foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Satserne forhøjes eller nedsættes medsamme procent som den, hvormed nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2013. Denprocentvise ændring beregnes med én decimal. De satser, der fremkommer efterprocentreguleringen, afrundes. Hvis en sats for 2015 er angivet med decimaler, skal denne satsved regulering og afrunding angives med samme antal decimaler. Hvis en sats for 2015 er angivetuden decimaler, skal denne sats ved regulering og afrunding også angives uden decimaler.”33.Overskriften til bilag 1 affattes således:”Centrale kraftværker og kraftvarmeværker”34.Efter bilag 1 indsættes:”Bilag2. Satser for mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1 og stk. 61. jan. –31. dec.2010Satser veddagtemperatur1) Gas- ogdieselolie, deranvendes sommotorbrændstof2) Anden gas- ogdieselolie3) Let dieselolie(svovlindhold højst0,05 pct.)4) Svovlfattigdieselolie(svovlindhold højst0,005 pct.)5) Svovlfri diesel(svovl-indhold1. jan. –31. dec.20111. jan. –31. dec.20121. jan. –31. dec.20131. jan. –31. dec.2014

- 31 -højst 0,001 pct.):6) Fuelolie7) Fyringstjære8) Petroleum, deranvendes sommotorbrændstof9) Andenpetroleum10) Blyholdigbenzin (blyindholdover 0,013 g/l)11) Blyfri benzin(blyindhold højst0,013 g/l)12) Autogas (LPG)13) Andenflaskegas (LPG),der anvendes sommotorbrændstof14) Andenflaskegas (LPG) oggas (bortset fraLPG), derfremkommer vedraffinering afmineralsk olie(raffinaderigas)15)Karburatorvæske16) Smøreolie o.l.under pos. 27.10,34.03.19, 34.03.99,38.19 i EU’s KNEnergiafgift forbenzinækvivalenterefter stk. 3Energiafgift fordieselækvivalenterefter stk. 3Satser ved 15�C1) Gas- ogdieselolie, deranvendes sommotorbrændstof2) Anden gas- ogdieselolie3) Let dieselolie(svovlindhold højst0,05 pct.)4) Svovlfattigdieselolie(svovlindhold højst0,005 pct.)5) Svovlfri dieseløre/kgøre/kgøre/l233209,7277,4237,2213,5282,5241,5217,3287,6245,8221,3292,7250,3225,2298,0

”I perioden 2010-2014 er afgiftssatserne for de enkelte år som anført i bilag 2. For 2015 udgørafgiften for1) Gas- og dieselolie, 45,1 øre pr. liter.2) Fuelolie, 53,9 øre pr. kg.3) Fyringstjære, 48,5 øre pr. kg.4) Petroleum, 45,1 øre pr. liter.5) Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus, 16,1 kr. pr. GJ eller 452,1 kr. pr.ton.6) Jordoliekoks, 15,6 kr. pr. GJ eller 516,0 kr. pr. ton.7) Brunkulsbriketter og brunkul, 16,1 kr. pr. GJ eller 306,8 kr. pr. ton.8) Elektricitet, 6,7 øre pr. kWh. Denne afgift benævnes energispareafgift.9) Autogas (LPG), 27,4 øre pr. liter.10) Anden flaskegas (LPG), 50,8 øre pr. kg.11) Gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), 50,4øre pr. kg.12) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3(Nm3),38,4 øre pr. Nm3.13) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombineredenomenklatura) med et vandindhold på mindst 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ ogb) med et vandindhold på mindre end 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ.14) Benzin, 40,8 øre pr. liter.15) Smøreolie o.l. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19. i EU’s KN 45,1 øre pr liter.”3.§ 2, stk. 2, 1.og2. pkt.,affattes således:”Afgiftssatsen ved 150C for varer nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 44,8 øre pr. liter (2015-niveau)og for varer nævnt i stk. 1, nr. 14, udgør afgiften 40,4 ører pr. liter (2015-niveau). I perioden2010-2014 er satserne nævnt i 1. pkt. dog som anført i bilag 2.”4.I§ 2indsættes somstk. 6:”Satserne nævnt i stk. 1 og 2, reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolier mv. Itilfælde, hvor afgiftssatsen er angivet både ved dagtemperatur og ved 150C finder afgiftssatsenved dagtemperatur anvendelse ved udlevering til forbrug her i landet, jf. § 5, stk. 1, nr. 1.”5.I§ 5, stk. 1, nr. 1,indsættes efter ”14”: ”-15”.

6.I§ 7, stk., 1, nr. 1,indsættes efter ”14”: ”-15”.7.I§ 7, stk. 3”indsættes efter: ”kuldioxidafgift”: ”m.v.”.8.I§ 7, stk. 5, nr. 1,ændres ” og nr. 9-13” til: ”, nr. 9-13 og nr. 15”.9.I§ 7, stk. 5, nr. 2,ændres ” og nr. 9-11” til: ”, nr. 9-11 og nr. 15”.10.§ 7, stk. 7, 2. og 3 pkt.,affattes således:”Den del af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 ørepr. kWh ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarmeanvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt.”11.I§ 7, stk. 7,ophæves 4. og 5. pkt.7, stk. 7, 6. pkt., bliver herefter 4. pkt.12.§ 7, stk. 7, 4. pkt.,affattes således:”I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3.”13.I§ 7, stk. 7,indsættes som 5. pkt.:”Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32a i lov om energiafgift af mineralolier mv.”14.Efter § 8 indsættes:”§8 a.Afgiften efter denne lov tilbagebetales for energiforbrug, som berettiger til tilbagebetalingefter reglerne i § 11 e i lov om afgift af elektricitet, § 11 d i lov om afgift af mineralolieproduktermv., § 10 d i lov om afgift af naturgas og bygas og § 8 d lov om afgift af stenkul, brunkul og koksmv.”15.I§ 9, stk. 2, 1. pkt.,ændres ” og 10-13” til: ”, 10-13 og 15” og ”§ 2, stk. 1, nr. 1-13” til: ”§2,stk.1, nr. 1-13 og 15”.16.I§ 9 a, stk. 1, 1, pkt.,ændres ” og 9-13” til: ”, 9-13 og 15”.

17.Efter § 9 a indsættes:”§9 b.Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af varme,der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, til virksomheden, og der anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigedeefter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgasog bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.Stk. 2.Andelen af en fjernvarmeleverance, som er leveret fra en produktionsenhed medtilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter til virksomheden, skal fremgå affakturaen for fjernvarmeleverancen.Stk. 3.Der kan ikke opnås bundfradrag efter § 9 c for varme omfattet af stk.1.§ 9 c.Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, bortsetfra brændsler til fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå etbundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af førnævnte brændsler og el omfattet af § 2,stk. 1, nr. 8, der anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lovom energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas og § 8i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 i lov om afgift af elektricitet. Såfremtvirksomheden ønsker at benytte bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmeldedette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske.Stk. 2.Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Ved driftsleder forstås den juridiskeeller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egenregning til formål nævnt i bilag 1 til loven. Ændringer vedrørende driftsledelse skal meddelestold og skatteforvaltningen.Stk. 3.Ved basisårene forstås perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2007. Hvisen produktionsenhed ikke har været i drift i alle basisårene, anvendes driftsperioden inden forbasisårene som basisår.Stk. 4.Uanset stk. 3 kan perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 anvendessom basisår.Stk. 5.Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens gennemsnitligeforbrug af afgiftspligtige brændsler til processer omfattet af bilag 1 bortset fra fjernvarme efterstk. 1 i basisårene ganget med de satser, der gælder for 2008 efter denne lov, fratrukketvirksomhedens gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling i basisårene vedrørende forbrug afafgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1. For virksomheder, der anvender2007 som basisår, beregnes bundfradraget som en afgift beregnet som virksomhedens forbrugaf afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i 2007ganget med de satser, der gælder for 2008 efter denne lov, fratrukket virksomhedensnettoafgiftsbetaling i 2007 vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-

- 37 -formål efter stk. 1. I perioden 2009-15 forhøjes bundfradraget beregnet som ovenfor med 1,8pct. ved kalenderårets start.Stk. 6.Bundfradrag ydes kun, hvis brændselsforbruget til processer omfattet af bilag 1udgjorde mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug. Bundfradraget er knyttettil processer omfattet af bilag 1. Bortfalder virksomhedens processer omfattet af bilag 1, kanvirksomhedens driftsleder ikke længere opnå bundfradrag.Stk. 7.Bundfradraget beregnes for et kalenderår ad gangen. Bundfradraget kan dog ikkeoverstige afgiften. Uudnyttet bundfradrag i et år udbetales ikke og kan ikke overføres til andreår.Stk. 8.Ved udløbet af hvert kalenderår opgør virksomheden den samlede afgiftsbetaling forhvert brændsel og det samlede forbrug af hvert brændsel. Den samlede afgiftsbetaling iforhold til det samlede forbrug af hvert enkelt brændsel skal mindst udgøre minimumssatsernei bilag 5. Er dette ikke tilfældet, skal dette indberettes til told- og skatteforvaltningen, og derskal indbetales et beløb, således at den samlede afgiftsbetaling for hvert kalenderår mindstudgør minimumssatserne i bilag 5.Stk. 9.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetning og administration afindbetaling af skyldig minimumsafgift.”18.I§ 10, stk. 6,indsættes efter ”kuldioxidafgift”: ”m.v.”.19.I§ 11,ændres ”9-14” til: ”9-15”.20.I§ 12, stk. 1, nr. 1,indsættes efter ”14”: ”-15”.21.I§ 13, stk. 2, nr. 1,indsættes efter ”14”: ”-15”.22.I§ 14, nr. 1,indsættes efter ”14”: ”-15”.23.I§ 18, 2. pkt.,indsættes efter ”14”: ”-15”.24.Efter bilag 1 indsættes:”Bilag2. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 2, stk. 1, 2 og 41. jan.– 31.Dec.201041,349,344,441,31. jan.– 31.Dec.201142,050,245,242,01. jan.– 31.Dec.201242,851,146,042,81. jan.– 31.Dec.201343,552,046,843,51. jan.– 31.Dec.201444,352,947,644,3

- 38 -5) stenkul (inkl.Stenkulsbriketter),koks, cinders ogkoksgrus6) jordoliekoks7) brunkulsbriketterog brunkulelektricitet8) elektricitet9) autogas (LPG)10) anden flaskegas(LPG)11) gas (bortset fraLPG), der anvendesved raffinering afmineralsk olie(raffinaderigas)12) naturgas ogbygas med en nedrebrændværdi på 39,6megajoule(MJ)/normal m3(Nm3 )13) andre varerhenhørende underposition 2713, 2714eller 2715 i EU’skombineredenomenklatura) med etvandindhold påmindst 27 pct.b) med etvandindhold påmindre end 27 pct.14) benzin15) Smøreolie o.l.under pos. 27.10,34.03.19, 34.03.99,38.19 i EU’s KNKul efter vægtstenkul (inkl.stenkulsbriketter),koks, cinders ogkoksgrusjordoliekoksbrunkulsbriketter ogbrunkulVarer omfattet af stk.1, nr. 13, litra aVarer omfattet af stk.1, nr. 13, litra bSatser ved 15�C:for varer nævnt understk. 1, nr. 1 og 4for varer nævnt underkr./GJ14,815,015,315,615,9

”§6I lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love(implementering af energiafgiften), foretages følgende ændring:§ 10affattes således:”§10.Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2, 3, 4 og 6.Stk. 2.§ 2, nr. 4 og 9, § 3, nr. 5-11, og § 4, nr. 14, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen iLovtidende og har virkning fra ikrafttrædelsen.Stk. 3.§§ 1-9 finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra lovens ikrafttræden udleveres tilforbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives tilfortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.Stk. 4.For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovensikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del afleverancen, som tidsrummet for lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør iforhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan derforetages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.Stk. 5.Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsforhøjelser pr. 1.januar 2010, pr. 1. januar 2011, pr. 1. januar 2012, pr. 1. januar 2013, pr.1. januar 2014, pr. 1.januar 2015 og frem.Stk. 6.Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af §§ 7 og 8 omændringerne af elproduktionsloven og elforsyningsloven.Stk. 7.Træder loven ikke i kraft en 1. januar, nedsættes bundfradraget, jf. § 9 c i lov omkuldioxidafgift af visse energiprodukter som affattet ved denne lovs § 4, nr. 13, forholdsmæssigt.”§7

I lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift af kvælstofoxider foretages følgende ændringer:1.I§ 2indsættes somstk. 3:”Stk.3.For kalenderår efter 2015 reguleres satserne i stk. 1, nr. 6, og stk. 2 efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv.”2.I§ 6, stk. 6,ændres”fastsætter”til:”kan fastsætte”.3.I§ 10, stk. 5ændres”fastsætter”til:”kan fastsætte”.4.§ 23affattes således:”§23.Loven træder i kraft fra den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden og virkning af § 9, stk. 1 og 2, og §10.”§8I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006, som ændret ved § 6 i lovnr. 1536 af 19. december 2007, § 5 i lov nr. 524 af 17. juni 2008 og § 93 i lov nr. 1336 af 19.december 2008, foretages følgende ændringer:1.§ 2, stk. 1-5,affattes således:”Afgiften udgør 23,0 kr. pr. kg svovl (2015-niveau) i varerne, der er nævnt i § 1.Stk. 2.Registrerede virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen betale afgiftaf udledningen af svovldioxid (SO2) for de varer, der forbruges i virksomheden, i stedet for af detafgiftspligtige indhold af svovl i disse varer. Afgiften udgør 11,5 kr. pr. kg svovldioxid (SO2)udledt til luften (2015-niveau). Virksomheden skal gennemføre målinger af den samlede mængdeaf svovl udledt til luften, jf. dog stk. 3.Stk. 3.Såfremt registrerede virksomheder, som anvender varer omfattet af § 1, nr. 14, med etafgiftspligtigt svovlindhold, ikke foretager måling af den samlede mængde svovl udledt til luften,opgøres afgiften ud fra virksomhedens forbrug af disse varer. Afgiften udgør for:1) Træpiller med svolvholdigt bindemiddel2) Halm3) Affald46,1 kr. pr. t (2015-niveau)26,5 kr. pr. t (2015-niveau)10,4 kr. pr. t (2015-niveau)

- 41 -Stk. 4.For virksomheder, der ikke indkøber brændsler omfattet af § 2, stk. 3, kan afgiften opgørestil 81,0 øre pr. GJ nyttiggjort varme eller elproduktion (2015-niveau).Stk. 5.Satserne, der er nævnt i stk. 1-4, reguleres efter § 32 a i lov om mineralolieprodukter mv. Iperioden 2010-2014 er satserne, der er nævnt i stk. 1-4, som angivet i bilag 1.”2.§ 9, stk. 6,affattes således:”Stk. 6.Virksomheder, der forbruger varer nævnt i § 1, nr. 5-7, og halm og træpiller medsvovlholdigt bindemiddel som nævnt i § 1, nr. 14, der begrænser udledningen af svovldioxid tilluften gennem røgrensning, binding af svovl i andre materialer m.v., og som ikke foretager målingaf den bortrensede eller bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en standardsats.De satser, der er nævnt i nr. 1 og 2, reguleres efter § 32a i lov om mineralolieprodukter mv. Iperioden 2010-2014 er satserne, der er nævnt i nr. 1 og 2, som angivet i bilag 2.”Standardsatsen udgør for:1) Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:a) 23,1 kr. pr. t indfyret brændsel (2015-niveau). Der anvendes i risteanlæg eller »fluidbed«-anlæg.b) 5,8 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre anlæg (2015-niveau).2) Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog stk. 7:a) 9,2 kr. pr. t for træpiller med svovlholdigt bindemiddel (2015-niveau),b) 9,2 kr. pr. t for halm (2015-niveau).3.Bilag 1 og 2affattes således:”Bilag1. Satser for svovlafgiftslovens § 2, stk. 1-41. jan.– 31.dec.2010Afgift/kg. svovl ide i §1 nævntevarerAfgift/kg.svovldioxid udledttil luftenAfgift opgjort udfra forbrug afvarer:1)Træpiller medsvovlholdigtbindemiddel2) Halm3) Affald1. jan.– 31.dec.20111. jan.– 31.dec.20121. jan.– 31.dec.20131. jan.– 31.dec.2014

- 43 -Stk. 2.§ 1, nr. 1 og 2, § 2, nr. 5 og § 4, nr. 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen iLovtidende.Stk. 3.§ 1, nr. 7-10, 14, 17 og 18, § 2, nr. 6, 8, 12-15 og 19-21, § 3, nr. 5, 7, 10-13 og 17-19, § 4,nr. 9, 11, 13, 17-21, 26-27, 30 og 33, § 5, nr. 5-6, 8-9, 11, 15-16 og 19-23 samt §§ 7, 8 og 9træder i kraft den 1. januar 2010.Stk. 4.§ 1, nr. 4 og 6, træder i kraft den 1. januar 2011.Stk. 5.§ 1, stk. 1, nr. 16, i lov om energiafgift af mineralolieproduktiver mv. og pkt. 16 i bilag 2til denne lov, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1 og 33, træder i kraft den 1. januar 2010. Pkt.16 i 1, stk. 1, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. (mineralolieafgiftsloven), og pkt.16 i bilag 2 til denne lov, som affattet ved § 4, nr. 1 og nr. 34, træder i kraft den 1. januar 2010.Stk. 6.Virksomheder, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er registreret efter lovens §3, stk. 1 eller stk. 2, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning på over3.000 liter af varer, der bliver afgiftspligtige, skal betale afgift af lagerbeholdningen.Virksomhederne skal senest den 10. februar 2010 indbetale afgift af den nævnte lagerbeholdning.Stk. 7.Pkt. 15 i § 2, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, og pkt. 15 i bilag 2til denne lov, som affattet ved § 5, nr. 2 og nr. 24, træder i kraft den 1. januar 2010.Stk. 8.Virksomheder, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er registreret efter lovens §3, nr. 1, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning på over 3.000 liter afvarer, der bliver afgiftspligtige, skal betale afgift af lagerbeholdningen. Virksomhederne skalsenest den 10. februar 2010 indbetale afgift af den nævnte lagerbeholdning.Stk. 9.Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra lovens ikrafttræden udleveres tilforbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives tilfortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra udlandet.Stk. 10.For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovensikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del afleverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør iforhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan derforetages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancen, hvoraf der skal betales afgift.Stk. 11.Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsforhøjelser pr. 1. januar2011, pr. 1. januar 2012, pr. 1. januar 2013, pr. 1. januar 2014, pr. 1. januar 2015 og frem.

- 44 -2.1. Indeksering af energiafgifterne2.1.1. Gældende ret2.1.2. Forslagets indhold2.2. Forhøjelse af energiafgifterne på el og varme2.2.1. Gældende ret2.2.2. Forslagets indhold2.3. Energiafgift på erhvervene (reduktion af tilbagebetaling)2.3.1. Gældende ret2.3.2. Forslagets indhold2.4.Ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme.2.4.1. Gældende ret2.4.2. Forslagets indhold2.5. Afgift på smøreolie.2.5.1. Gældende ret2.5.2. Forslagets indhold2.6. El til belysning2.6.1. Gældende ret2.6.2. Forslagets indhold2.7. Komfortkøling2.7.1. Gældende ret2.7.2. Forslagets indhold2.8. El til opvarmning af elværker, herunder transformerstationer m.v.2.8.1. Gældende ret2.8.2. Forslagets indhold2.9. Ændringer i affaldsafgiften2.9.1. Gældende ret2.9.2. Forslagets indhold2.10. Forenklinger3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige3.1. Indeksering af energiafgifterne også efter 20153.2. Forhøjelse af energiafgifterne på el og varme3.2.1. Forhøjelse af energiafgifter på brændsler til opvarmning med 15 pct.3.2.1.1. Adfærdseffekter3.2.1.2. Skatteudgifter3.2.2. Forhøjelse af energiafgifter på el og elvarme med 5 pct.3.2.2.1. Adfærdseffekter3.2.2.2. Skatteudgifter3.3. Forhøjelse af elafgift i erhverv og husholdninger3.3.1. Adfærdseffekter

- 45 -3.3.2. Skatteudgifter3.4. Indførelse af energiafgift på brændsler i erhvervene3.4.1. Adfærdseffekter3.4.2. Skatteudgifter3.5.Ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme3.5.1. Adfærdseffekter3.5.2. Skatteudgifter3.6. Afgift på smøreolie m.v.3.6.1. Adfærdseffekter3.6.2. Skatteudgifter3.7. El til belysning3.7.1. Adfærdseffekter3.7.2. Skatteudgifter3.8. Komfortkøling3.8.1. Adfærdseffekter3.8.2. Skatteudgifter3.9. El til opvarmning af elværker, herunder transformerstationer m.v.3.9.1. Adfærdseffekter3.9.2. Skatteudgifter3.10. Ændringer i affaldsafgiften3.10.1. Adfærdseffekter3.10.2. Skatteudgifter3.11. Forenklinger/præciseringer4. Administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet5.1. Indeksering af energiafgifterne også efter 20155.2. Forhøjelse af energiafgifterne på el og varme5.3. Energiafgift på erhvervene (reduktion af tilbagebetaling)5.4.Ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme.5.5. Afgift på smøreolie m.v.5.6. El til belysning5.7. Komfortkøling (aircondition)5.8. El til opvarmning af elværker, herunder transformerstationer m.v.5.9 Ændringer i affaldsafgiften5.10. Forenklinger6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet6.1.Ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme.6.2. Afgift på smøreolie m.v.6.3. El til belysning etc.

- 46 -6.4. Komfortkøling6.5. Ændringer i affaldsafgiften7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser8.1. Indeksering af energiafgifterne8.2. Forhøjelse af energiafgifterne på el og varme8.3. Energiafgift på erhvervene (reduktion af tilbagebetaling)8.4.Ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme.8.5. Afgift på smøreolie m.v.8.6. El til belysning8.7. Komfortkøling8.8. El til opvarmning af elværker, herunder transformerstationer m.v.8.9. Ændringer i affaldsafgiften8.10. Forenklinger9. Forholdet til EU-retten9.1. Indeksering af energiafgifterne9.2. Forhøjelse af energiafgifterne på el og varme9.3. Energiafgift på erhvervene (reduktion af tilbagebetaling)9.4.Ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme.9.5. Afgift på smøreolie m.v.9.6. El til belysning9.7. Komfortkøling9.8. El til opvarmning af elværker, herunder transformerstationer m.v.9.9 Ændringer i affaldsafgiften9.10. Forenklinger10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.11. Sammenfattende skema1. IndledningRegeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 1. marts 2009indgået en aftale omforårspakke 2.0.På energiafgiftsområdet indeholder aftalen følgende tekst:”Danmark skal være mere grønt. Det skal være dyrere at forbruge og producere varer, som er tilskade for vores miljø og klima.Parterne er derfor enige om at hæve skatten på forurening og energiforbrug. De personer ogerhverv, der forurener meget og bruger megen energi, skal betale mere. Omvendt skal de, der

- 47 -passer på miljøet og klimaet, belønnes. Det giver alle en større tilskyndelse til at beskytte voresfælles klima og miljø.Udvikling af intelligente løsninger, hvor forbruget af energi spredes over døgnet, kan gøre detbilligere for familierne og erhvervene at forbruge energi, uden at det skader vores klima og miljø.Det kan fx ske ved stigende brug af elbiler kombineret med intelligent opladning af batterier, somudnytter, at strøm er billigere om natten. Når teknologien hertil er til stede, vil det være naturligtat overveje om afgiftssystemet på længere sigt kan understøtte spredningen af energiforbruget.Parterne er på den baggrund enige om en række initiativer til et grønnere skatte- og afgiftssystem:Afgiften på energi til rumopvarmning forhøjes, og der indføres en afgift på energi tilaircondition. Energiafgiften på brændsel til opvarmning øges med 15 pct., svarende til ca.7,5 kr. pr. GJ. Energiafgiften på el til opvarmning øges med 5 pct. Afgiften på energi tilaircondition ligestiller energi til opvarmning og nedkøling, idet denne samlet vil svare tilenergi- og CO2-afgiften på opvarmning.Initiativerne træder i kraft 1. januar 2010.De grønne energiafgifter på el i husholdninger og erhverv øges herudover generelt med 17kr. pr. GJ.Udover den øgede energiafgift på el indføres en energiafgift på de brændsler, erhvervenebruger i forbindelse med fremstilling, på 15 kr. pr. GJ.

Sigtet med disse energiafgifter for erhvervene er at nedbringe energiforbruget via en bedretilrettelæggelse af produktionen, anvendelse af mere miljørigtig teknologi mv. Enafgiftsforhøjelse kan imidlertid også medføre, at produktion, der med den nuværende teknologinødvendigvis er energikrævende, flytter til lande med en mere lempelig regulering, hvilket ikkestyrker det globale klima. Derfor friholdes mineralogiske processer, kemisk reduktion,elektrolyse, metallurgiske processer mv. i overensstemmelse med EU’s energibeskatningsdirektiv.Endvidere sættes energiafgiftssatsen for gartnerier og landbrug til 1,25 kr. pr. GJ, svarende tilEU’s minimumssats. Initiativet træder i kraft 1. januar 2011.Med henblik på at understøtte klima- og energimålsætningerne blev det i aftalenlavereskat på arbejdeaftalt at indeksere energiafgifterne frem mod 2015. Indekseringenvidereføres efter 2015.Bundfradraget i CO2-afgiften reduceres. Bundfradragene til energiintensive virksomhederi CO2-afgiftsloven aftrappes i takt med, at de gratis kvoter i EU’s CO2-kvotesystem

- 48 -reduceres. Det vil opretholde ligestillingen mellem kvoteomfattede virksomheder ogenergitunge ikke-kvoteomfattede virksomheder. Initiativet træder i kraft 1. januar 2013.Afgifterne på kraftvarme, vejbelysning og transformerstationer ændres:oDer indføres ens beskatning af central og decentral kraftvarme. Det vil fjerne dennuværende forvridning mellem varme produceret på centrale og decentraleværker. Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.oAlle husholdninger, ikke-momsregistrerede og liberale erhverv kommer til atbetale energiafgift på el til belysning mv. Reglerne vedrørende afgift af el tilopvarmning af transformerstationer præciseres, således at der betales afgift heraf.Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.”Der henvises til forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love(Forårspakke2.0– Vækst, klima, lavere skat). Det bemærkes, at forslaget om reduktion i CO2-bundfradraget og forslaget om indførelse af afgift på andre klimagasser end CO2vedenergianvendelse vil blive fremsat på et senere tidspunkt end indeværende folketingssamling.Aftalen omForårspakke 2.0indebærer, at erhverv, der forurener meget og bruger meget energi,skal betale mere. IForårspakke 2.0var der aftalt nye energiafgifter for erhvervene på 15 kr. pr.GJ brændsler og 6 øre pr. kWh el. Der er tale om betydelige energiafgifter for erhvervene i fuldoverensstemmelse med klima- og energipolitikken.Forslaget om at indføre afgifter på erhvervenes energiforbrug fra 2011 er dog blevet kritiseret forat ramme bl.a. energiintensive, konkurrenceudsatte virksomheder særligt hårdt. Regeringen(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti er nu enige om at give erhvervenemere tid til at tilpasse sig de nye energiafgifter særligt i lyset den økonomiske situation. Samtidigskal den grønne profil fastholdes.Energiafgifterne indfases derfor langsommere end oprindelig aftalt.I stedet indføres energiafgifter for erhvervenes energi anvendt til procesformål fra 1. januar 2010på niveau med EU’s minimumsafgift på 4,5 kr. pr. GJ fossile brændsler, og en tilsvarende sats påca. 1,6 øre pr. kWh el.Først fra 2013 forhøjes energiafgifterne til det niveau, der er aftalt i forårspakke 2.0. De lempelserfor landbrug og gartneri, samt mineralogiske processer m.v., som er aftalt i forårspakke 2.0,fastholdes uændret.

- 49 -Overgangsordningen betyder, at lidt under en tredjedel af afgiftsforhøjelsen sættes i kraft i 2010,mens resten udskydes til 2013.I årene 2010-2012 vil erhvervene samlet set opnå en lempelse på ca. 2,4 mia. kr.Der vil blive gennemført en undersøgelse af de energiintensive virksomhederskonkurrenceforhold i 2012.Den nuværende affaldsafgift består af en deponeringsafgift på 375 kr. pr. ton og enforbrændingsafgift på 330 kr. pr. ton. Desuden er farligt affald fritaget for afgift.Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti er enige om, atforhøje afgiften på deponering, indeksere forbrændingsafgiften og indføre afgift på farligtaffald. Det er i overensstemmelse med målsætningen forForårspakke 2.0om et grønnereskatte- og afgiftssystem.Forhøjelse af afgiften på deponering af affald skyldes, at afgiften ikke har været reguleretsiden 1999 og dermed er blevet udhulet realt.En indeksering af afgiften på forbrænding af affald vil betyde, at afgiften kommer til at følgeudviklingen i energiafgifterne, der ifølge aftalen omForårspakke 2.0vil blive indekseretfremover.Fritagelsen for afgift for farligt affald giver incitament til at ”ødelægge” affald, så detkategoriseres som farligt. Desuden bør der være tilskyndelse til at reducere mængderne afnetop farligt affald. På den baggrund ophæves fritagelsen for farligt affald.2. Lovforslagets enkelte elementer2.1. Indeksering af energiafgifterne2.1.1. Gældende retSom udgangspunkt sker der en årlig regulering på 1,8 pct. fra 2008 til og med 2015 for de flesteenergiafgifter herunder CO2-afgift, svovlafgift og afgift på kvælstofoxider. De indekserede satserfremgår af:1) lov om afgift af elektricitet,2) lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,3) lov om afgift af naturgas og bygas,

2.1.2. Forslagets indholdDet foreslås, at den gældende indeksering af afgiftssatserne på energi også skal omfatte de nyeenergiafgifter på husholdninger og erhverv, som omfattes afforårspakke 2.0.Til og med 2015indekseres disse med 1,8 pct. pr. år.For perioden efter 2015 foreslås, at indekseringen af de nuværende og forårspakkens nyeenergiafgifter videreføres. Det foreslås, at indekseringen skal følge udviklingen inettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik i medfør af lov om beregning af etnettoprisindeks. Den årlige regulering af satserne for afgifter på energi foretages efter nærmereregler i én bestemmelse, som indsættes i mineralolieafgiftsloven. I de enkelte afgiftslovefastsættes, at satserne reguleres efter denne bestemmelse i mineralolieafgiftsloven.2.2. Forhøjelse af energiafgifterne på el og varme2.2.1. Gældende retAfgifter på energiforbrug dækker over flere typer afgifter: energiafgifter på kul, olie, naturgas ogel m.v., svovlafgift og CO2-afgift. Hertil kommer en parafiskale PSO-skat på el (public serviceobligations). Derudover bliver der som led iEnergiaftalenfra februar 2008 indført afgift afkvælstofoxider (NOx) fra 2010.Energi til rumopvarmning beskattes ens for både husholdninger og erhverv. Erhvervene får somudgangspunkt godtgjort energiafgiften til procesformål, hvilket dækker over størstedelen aferhvervenes energiforbrug.Energiafgiften på brændsler (kul, olie, affald og naturgas) er fastlagt på grundlag af en afgiftssatspå 49,8 pr. GJ i 2010. Energiafgiften på el er 62,8 øre pr. kWh, mens afgiften på elvarme er 51,9øre pr. kWh i 2010.2.2.2. Forslagets indholdDet foreslås at forhøje energiafgiften på brændsel til opvarmning med 15 pct., svarende til ca. 7,5kr. pr. GJ. Energiafgiften på el øges med 5 pct.Forslaget vil hovedsageligt belaste husholdningerne. Parallelt hermed foreslås det, athusholdningerne bliver kompenseret ved en ”grøn check”, jf. forslag til lov om en grøn check

- 51 -(skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter m.v.).I forbindelse med implementeringen afEnergiaftalenaf 21. februar 2008 blev der ved lov nr. 528af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love(Implementering af energiaftalen) foretaget ændringer i bestemmelser i elafgiftsloven (lov omafgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 3. maj 2006 om afgift af elektricitet medsenere ændringer), gasafgiftsloven (lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr.298 af 3. april 2006 med senere ændringer), kulafgiftsloven, (lov om afgift af stenkul, brunkul ogkoks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006 med senere ændringer),mineralolieafgiftsloven (lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelsenr. 297 af 3. april 2006 med senere ændringer) og kuldioxidafgiftsloven (lov om kuldioxidafgiftaf visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer).– energiafgiftslovene. Disse ændringer i energiafgiftslovene, der fandt sted med vedtagelsen aflov nr. 528 af 17. juni 2008 er ikke sat i kraft endnu, da de fortsat afventer Kommissionensgodkendelse i medfør af statsstøttereglerne.Det forudsættes, at dette lovforslag træder i kraft umiddelbart forud for ikrafttrædelse af lov nr.528 af 17. juni 2008. Dette lovforslag foreslår nyaffattelser af en række af de bestemmelser ielafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven,der blev ændret med lov nr. 528. af 17. juni 2008. Ændringerne der fandt sted med vedtagelsen aflov nr. 528 af 17. juni 2008 foreslås ikke videreført i forbindelse med de forslag til nyaffattelse afde samme bestemmelser i energiafgiftslovene, der sker med dette lovforslag og får derfor ingenbetydning.2.3. Energiafgift på erhvervene (reduktion af tilbagebetaling)2.3.1. Gældende ret (samt lovbestemmelser der ikke er trådt i kraft)Momsregistrerede virksomheder, bortset fra liberale erhverv, kan få godtgørelse af elafgift påelektricitet til processer i forbindelse med momspligtig aktivitet. Der ydes dog ikke godtgørelse af1 øre pr. kWh for forbrug til og med 15 mio. kWh pr. år. Denne begrænsning i godtgørelsen med1 øre pr. kWh gælder imidlertid ikke for forbrug af elektricitet, der medgår direkte til produktionaf elektricitet samt til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet, da elektricitet hertiler fritaget for afgiftsbeskatning efter regler i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003(energibeskatningsdirektivet). Virksomhederne kan i øvrigt ikke få godtgørelse af elafgift påelektricitet til brug i elektriske radiatorer og vandvarmere mv. (rumvarme).Momsregistrerede virksomheder kan få godtgørelse af energiafgifter på brændsler, bortset frabenzin, til proces i forbindelse med momspligtig aktivitet. Virksomhederne kan ikke fågodtgørelse af afgift på brændsler, som anvendes til opvarmning af almindelige rum m.v. Dette

- 52 -gælder dog ikke for staldbygninger og visse væksthuse i gartnerierhvervet. Virksomhederne kansom hovedregel ikke få godtgørelse for motorbrændstof. Virksomheder indenfor landbrug,gartneri og lignende kan dog få godtgørelse for motorbrændstof, bortset fra benzin, til brug iarbejdsredskaber mv., da dette forbrug er at betragte som procesenergi.Virksomhederne skal betale såkaldt overskudsvarmeafgift efter energiafgiftslovene, når deanvender afgiftspligtige energiprodukter til proces (formål med ret til godtgørelse) og derpånyttiggør overskudsvarme fra processen som rumvarme eller leverer overskudsvarmen til andre(formål uden ret til godtgørelse). Afgiften beregnes pr. GJ overskudsvarme, men således, at foroverskudsvarme, som afsættes, udgør energiafgiften højst 32,5 pct. af vederlaget forvarmeleverancen. Køber af overskudsvarmen kan få tilbagebetalt et beløb svarende tiloverskudsvarmeafgiften i samme omfang, som overskudsvarmen går til energiforbrug af den type,der ellers er berettiget til afgiftsgodtgørelse eller afgiftsfritagelse. Anlæg, som er påbegyndtetableret inden den 6. april 1995, er på visse betingelser fritaget for overskudsvarmeafgiften eftermineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og elafgiftsloven, men ikke efter naturgasafgiftsloven.Virksomhederne kan som hovedregel ikke få tilbagebetalt CO2-afgift på deres indkøb afelektricitet og brændsler. Der er dog forskellige regler om godtgørelse af CO2-afgift forhenholdsvis elektricitet og brændsler til såkaldte tunge processer, som fremgår af bilag 1 tilkuldioxidafgiftsloven. Det er typisk en betingelse for godtgørelse, at virksomhedens årligeproduktion udgør mindst 10 tons. Endvidere kan energiintensive virksomheder, der har indgået enaftale med Energistyrelsen om mulige energibesparelser, opnå tilskud til dækning af CO2-afgift.Herved kan en række virksomheder opnå delvis eller nærved fuld tilbagebetaling af CO2-afgift.Der er vedtaget lovgivning vedrørende tilbagebetaling af CO2-afgift for brændsler, som ikke ertrådt i kraft, jf. lov nr. 464 af 9. juni 2004 og lov nr. 528 af 17. juni 2008. Reglerne er ikke sat ikraft, da de afventer EU-Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Efter dissenye regler ydes der fuld tilbagebetaling af CO2-afgift på brændsler til procesformål indenfor CO2-kvotesektoren. Øvrigt brændselsforbrug afskæres fra godtgørelse af CO2-afgift. Til gengæld ydesder et bundfradrag i afgiften på brændsler til tunge processer udenfor CO2-kvotesektoren.Bundfradraget fastsættes ud fra omfanget af tidligere individuelle energiforbrug. For disse tungeprocesser, bortset fra opvarmning af store væksthuse i gartnerier, skal der dog betales EU’sminimumsafgifterDanmark skal beskatte erhvervene med EU’s minimumsafgifter på elektricitet og brændsler efterregler i energibeskatningsdirektivet. Minimumsafgiften er 0,4 øre pr. kWh for elektricitet og ca.1,25 kr. pr. GJ for naturgas og kul. For forskellige olieprodukter er minimumsafgiften ca. 2-4,5kr. pr. GJ. Det er uden betydning, om medlemslandene pålægger minimumsafgiften som en ellerflere afgifter på et energiprodukt. Der gælder dog forskellige fritagelser for beskatningen med

- 53 -minimumsafgift, ligesom visse produktionsprocesser er undtaget fra direktivet.Efter energibeskatningsdirektivet kan der anvendes afgiftsbeskatning ned til nul for elektricitet ogbrændsler, dog ikke for motorbrændstof, som anvendes til arbejde i landbrug og gartnerier mv.Efter direktivet er der visse typer energiforbrug, som er uden for dets anvendelsesområde, og somderfor efter direktivet kan fritages helt eller delvis for afgifter.Direktivet finder således ikke anvendelse på elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemiskreduktion og i elektrolyse og metallurgiske processer. Det finder endvidere ikke anvendelse påelektricitet, der anvendes i mineralogiske processer.Direktivet finder desuden ikke anvendelse på dobbeltanvendelse af brændsler, dvs. når etbrændsel anvendes dels som brændsel til opvarmning og dels til andre formål end sommotorbrændstof og brændsel til opvarmning. Anvendelse af brændsler til kemisk reduktion og tilelektrolyse og metallurgiske processer anses for at være dobbelt anvendelse.Det fremgik i forbindelse med direktivets vedtagelse, at ovennævnte kemiske reduktion ogelektrolyse stort set kun finder sted i sammenhæng med metallurgiske processer.Endvidere finder direktivet ikke anvendelse for brændsler til mineralogiske processer. Direktivetdefinerer mineralogiske processer ved en henvisning til NACE-nomenklaturen, afdeling DI,”Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter”, jf. Rådets forordning (EØF), nr.3037/90 af 9. oktober 1990, som senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2002.Mineralogiske processer omfatter fremstilling mv. som følger:PlanglasFormning og forarbejdning af planglasFlasker, drikkeglas mv.GlasfibreFremstilling og bearbejdning af af andet glas (herunder teknisk glas)Keramiske husholdningsartikler og pyntegenstandeSanitetsartiklerKeramiske isolatorer og isoleringsdeleAndre keramiske produkter til teknisk brugAndre keramiske produkterIldfaste keramiske produkterKeramiske teglsten og gulvfliserMursten, teglsten og byggematerialer af brændt ler

- 54 -CementKalkGipsByggematerialer af betonMørtelFibercementAndre beton, gips og cementprodukterTilhugning og forarbejdning af pyntesten og sten til bygge- og anlægsvirksomhedSlibemidlerAndre ikke-metalholdige produkterEfter den gældende danske afgiftslovgivning ydes der ikke fuldt godtgørelse af CO2-afgift forkemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske processer.Der gælder regler om opgørelse, herunder eventuel måling, af energi til forskellige formål irelation til tilbagebetaling af afgifter.2.3.2. Forslagets indholdAf aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti omForårspakke 2.0fremgår, at der er enighed om initiativer til et grønnere skatte- og afgiftssystem irelation til erhvervene. De grønne energiafgifter på el i erhverv skal øges med 17 kr. pr. GJ,hvilket svarer til 6 øre pr. kWh. Herudover indføres en grøn energiafgift på de brændsler,erhvervene bruger i forbindelse med fremstilling på 15 kr. pr. GJ. Sigtet med disse energiafgifterfor erhvervene er at nedbringe energiforbruget via en bedre tilrettelæggelse af produktionen,anvendelse af mere miljørigtig teknologi m.v. En afgiftsforhøjelse kan imidlertid også medføre, atproduktion, der med den nuværende teknologi nødvendigvis er energikrævende, flytter til landemed en mere lempelig regulering, hvilket ikke styrker det globale klima. Derfor friholdesmineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse ioverensstemmelse med energibeskatningsdirektivet. Endvidere gives afgiftslempelse forgartnerier og landbrug..Denne aftale, hvorefter afgifter på erhvervenes energiforbrug indføres i 2011, er dog blevetkritiseret for at ramme bl.a. energiintensive konkurrenceudsatte virksomheder særligt hårdt.Energiafgifterne indfases derfor langsommere end oprindelig aftalt. Dermed får erhvervene meretid til at tilpasse sig de nye energiafgifter særligt i lyset den økonomiske situation. Samtidigfastholdes den grønne profil. Det indebærer, at der indføres energiafgifter for erhvervenes energianvendt til procesformål fra 1. januar 2010 på niveau med EU’s højeste minimumsafgift på 4,5 kr.pr. GJ for fossile brændsler, og en tilsvarende sats på ca. 1,6 øre pr. kWh el. Først fra 2013forhøjes energiafgifterne til det niveau, der er aftalt iForårspakke 2.0.

Lempelserne for mineralogiske processer m.v. samt gartneri og landbrug m.v. indføres også fra1.januar 2010.Efter forslaget nedsættes den almindelige tilbagebetaling af elafgift på elektricitet til erhvervenemed afgiften pr. kWh. Dette er en administrativ enkel måde at gennemføre den grønne afgift pr.kWh for processer på.Energiafgiften pr. GJ på brændsler, som erhvervene bruger i forbindelse med fremstilling ellerprocesser, foreslås gennemført som en procentvis nedsættelse af tilbagebetalingen af energiafgiftpå brændsler til processer.Nedsættelserne gælder også for eventuel tilbagebetaling af overskudsvarmeafgift tilvirksomheder, der forbruger overskudsvarme fra andre virksomheder.Der foreslås fritagelse for den grønne energiafgift på elektricitet og brændsler for mineralogiskeprocesser, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse (ingen nedsættelse aftilbagebetalingen). Der er foreslået en afgrænsning af denne fritagelse, så den omfatterenergikrævende energianvendelse, som især er karakteristisk for de pågældende processer. Detforeslås, at det er en betingelse for fritagelse, at elektricitet eller brændsler anvendes direkte til deenergikrævende processer, som er nævnt i bilag 1 til CO2-afgiftsloven (uden at virksomhedensårlige produktion skal udgøre mindst 10 tons).Kemisk reduktion betyder elektronoptagelse, dvs. at et atom, molekyle eller en ion optagerelektroner, som led i en produktionsproces. Til kemisk reduktion anvendes afgiftspligtigebrændsler såsom kulprodukter, idet brændslet anvendes som reduktionsmiddel (særligt formål).Det er alene i disse situationer, at brændslerne omfattes af fritagelsen. Elektricitet, der fortrinsvisanvendes til kemisk reduktion, omfattes ligeledes af fritagelsen. Ifølge Skatteministerietsoplysninger er det forholdsvis sjældent, at der bruges elektricitet til kemisk reduktion.Elektrolyse er en måde at udskille et stof, f.eks. aluminium, ved hjælp af elektricitet.Metallurgiske processer kan f.eks. omfatte smeltning af metal i en ovn, hvor metallets indrefysiske struktur forandres. Mineralogiske processer er beskrevet i en liste over processerne. F.eks.er fremstilling af cement ved hjælp af opvarmning i en ovn en mineralogisk proces.Fritagelsen er baseret på eksisterende erfaringer, og hvis det viser sig, at der er mineralogiskeprocesser m.v., som ikke opfylder betingelsen for fritagelse om, at de skal være omfattet af bilag 1til CO2-afgiftsloven, vil det blive overvejet, om de også skal fritages. Der vil i givet fald blivefremsat forslag herom.

Der foreslås endvidere en lempelse i den grønne energiafgift på både elektricitet og brændsler,som forbruges i forbindelse med processer indenfor landbrug og gartneri. Elektricitet fritages forafgiften (reduktionen af tilbagebetalingen). For brændsler, herunder motorbrændstof omfattet afen godtgørelsesordning, sættes afgiftsbetalingen for landbrug m.v. til ca. 1,25 kr. pr. GJ, hvilketgennemføres ved, at tilbagebetalingen af energiafgiften for brændsler nedsættes med 1,8 pct. Forgartnerier – væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2, hvor der ikke foregårdetailsalg - er der dog foreslået en anden fremgangsmåde for brændsler til opvarmning.Gartnerierne skal således betale energiafgift svarende til minimumsafgiften for hver typebrændsel, hvorved bemærkes at satserne for anden petroleum og flaskegas (LPG) end tilmotordrift sættes højere end minimumsafgiften, således at disse energiprodukter afgiftsmæssigtligestilles med konkurrerende brændsler. Dette er hensigtsmæssigt bl.a. i forhold til ikrafttrædelseaf afgiftslov nr. 528 af 17. juni 2008 (Implementering af energiaftalen), som ikke kan træde i kraftfør den er godkendt af EU-Kommissionen i medfør af statsstøttereglerne. Kommissionen harsåledes tilkendegivet betænkeligheder ved, at gartnerier ifølge loven ikke beskattes med EU’sminimumsafgift.Som konsekvens af at mineralogiske og metallurgiske processer m.v. samt landbrug og gartnerim.v. omfattes af ovennævnte særlige afgiftslempelser foreslås, at der skal gælde særligeafgiftssatser pr. GJ nyttiggjort overskudsvarme fra disse processer. For overskudsvarme, derafsættes, udgør afgiften fortsat højst 32,5 pct. af vederlaget for varmeleverancen. Endvidereforeslås der ingen ændringer i de hidtil gældende fritagelser for betaling af overskudsvarmeafgift.Der vil fortsat gælde fritagelse for forbrug af elektricitet, der medgår direkte til produktion afelektricitet samt til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet. Endvidere vil derfortsat gælde fritagelse for olieprodukter og gas til fremstilling af henholdsvis olieprodukter oggas.For så vidt angår indekseringen af afgifterne henvises der til afsnit 2.1.2.4.Ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme.2.4.1. Gældende retEnergiafgiftslovgivningen er indrettet på den måde, at elektricitet beskattes ved at pålægge enelafgift og CO2-afgift på forbruget heraf målt i Danmark. Modsat skal der ikke betales energiafgiftog CO2-afgift af de brændsler, der anvendes til fremstillingen af elektricitet.Ved fremstillingen af varme beskattes forbruget af brændsel til denne produktion.

- 57 -Når elektricitet og varme produceres i samproduktion, skal der derfor ske en fordeling afhenholdsvis brændsel til elfremstilling, der kan fritages for afgift, og brændsel tilvarmeproduktion, hvoraf der skal betales afgift.Ved kraftvarmeproduktion forstås den nyttiggjorte mængde varme fra selve kraftvarmeenhedentillagt nyttiggjort varme fra særlige anlæg i forbindelse med kraftvarmeenheden, f.eks. nyttiggjortvarme fra røggasser og lignende.Består kraftvarmeværket af flere kraftvarmeenheder, foretages beregningerne for hver enkeltkedel og anlæg for sig.Enkelte kraftvarmeværker med flere kraftvarmeenheder er så tæt forbundne med hinanden,f.eks. ved at damp produceret på en enhed anvendes til fremstilling af el og varme på en andenenhed, så at det ikke er muligt at foretage en selvstændig beregning for den enkelte enhed. Isådanne tilfælde kan told- og skatteforvaltningen tillade, at beregningerne kan ske samlet forflere enheder, såfremt det kan sandsynliggøres, at det ikke vil føre til et andet resultat, endhvis der sker en beregning for den enkelte enhed.Varme, der produceres på selvstændige varmeproduktionsanlæg, kan ikke medregnes som en delaf kraftvarmeproduktionen, heller ikke selv om varmeproduktionsanlægget fysisk er placeret iforbindelse med kraftvarmeanlægget. Endvidere kan produktion af varme, der er udtaget før enturbine, f.eks. damp der er tilført fra en kedel direkte til en kraftdampvarmeveksler, heller ikkemedregnes som en del af kraftvarmeproduktionen.Såfremt der er anvendt flere forskellige brændsler f.eks. både afgiftspligtigt brændsel og ikke-afgiftspligtige brændsler på samme tid eller indenfor samme afgiftsperiode, beregnes der en andel,som anvendes for hvert brændsel, der er medgået til elfremstilling.Kraftværker/elproducenter, der alene fremstiller elektricitet, skal ikke foretage en fordeling afbrændsler mellem el- og varmefremstilling, men kan opnå afgiftsfrihed for helebrændselsforbruget, der skal kunne dokumenteres overfor told- og skatteforvaltningen.Nedenfor er beskrevet de gældende regler for fordeling af brændsel el- og varmefremstilling forhhv. centrale og decentrale kraftvarmeværker.2.4.1.1. Centrale kraftvarmeværkerEnergiafgiftslovene indeholder en fortegnelse (bilag) over centrale kraftvarmeværker. Der er taleom følgende værker: H. C. Ørstedsværket, Svanemølleværket, Amagerværket, Avedøreværket,Kyndbyværket, Asnæsværket, Stigsnæsværket, Masnedøværket, Fynsværket, Enstedværket, inkl.

- 58 -Blok 3, Vestkraft-, Esbjerg- og Herningværkerne, Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne,Randersværket, Nordjyllandsværket, Vendsysselværket, Skærbækværket, Østkraft ogRønneværket.Fordelingen af brændsel mellem el- og varmeproduktion er grundlæggende baseret på enomkostningsmæssig fordeling af det forbrugte brændsel. Teknisk set blev spørgsmålet omfordelingen af brændsel til el- og varmefremstilling i afgiftslovgivningen således oprindeligt løstved, at der er fritagelse for den del af brændselsforbruget, der er medgået til elproduktionen, ogsom blev indregnet i elprisen. Den resterende del af brændselsforbruget anses for anvendt tilvarmeproduktion, hvoraf der skal betales afgift.Med liberaliseringen af elmarkedet i slutningen af 1990’erne mistede bestemmelsen om, atbrændslet skal være indregnet i elprisen sin mening. I et liberaliseret elmarked afsætteselektriciteten til markedspriser, og der foretages derfor ikke nogen beregning af elprisen. Det varderfor nødvendigt at tilpasse afgiftslovgivningen til de nye markedsforhold på elområdet i 1999.I forbindelse med el-reformen blev der således vedtaget regler, der sikrede, at der fortsat kunneydes godtgørelse for afgifterne af brændsler anvendt til elproduktion på centralekraftvarmeværker, jf. lov nr. 390 af 2. juni 1999 (Sikring af hjemmel til fritagelse af brændsel tilelproduktion efter el-liberaliseringen).Med denne lov blev det bestemt, at værker, der ikke længere afsætter elektricitet tilomkostningsbaserede priser, skal benytte de fordelinger af brændslerne, som anvendes i dekontrakter, der var gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt af det daværendeElprisudvalg. Denne hovedbestemmelse er suppleret med yderligere bestemmelser for at sikre, atalle de centrale kraftvarmeværker fortsat kunne opnå afgiftsfritagelse.Såfremt et kraftvarmeværk ikke havde en kontrakt den 1. juli 1998, der har været godkendt afElprisudvalget, anses i stedet for indregnet i elektricitetsprisen en mængde brændsel opgjort pågrundlag af en varmevirkningsgrad. Værker beliggende i nyere varmeforsyningsområder på højst12 år kan anvende en varmevirkningsgrad på 200 pct. Værker beliggende i ældrevarmeforsyningsområder skal anvende en varmevirkningsgrad på 119 pct. Der kan dog højstfritages en andel af brændslet svarende til en elvirkningsgrad på 40 pct.Alderen for en varmeforsyning, der til stadighed er blevet vedligeholdt og udbygget samtforbedret, skal således fastsættes. Varmeforsyningen kan i dette tilfælde opfattes som etableretved seneste større investering, hvor forsyningen er blevet udvidet relativt væsentligt. Vedvurderingen af, om varmeforsyningen er mere eller mindre end 12 år gammel, ses også på, hvorstor en del af investeringerne i fjernvarmeforsyningen og værk, der er afskrevet. Hvis der f.eks.

- 59 -afskrives lineært over 24 år, og under halvdelen af de samlede investeringer i varmeforsyningenherunder værk er afskrevet, kan varmeforsyningen anses for etableret for mindre end 12 år siden.Der kan også anvendes et passende referenceværk, der svarer til det konkrete kraftvarmeværk.Ved valget af et referenceværk tages udgangspunkt i værkets virkningsgrader, alder,udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets-og varmefremstillingen.Told- og skatteforvaltningen skal godkende det anvendte referenceværk.Hjemlen til afgiftsfritagelse blev således sikret i forbindelse med elliberaliseringen i slutningen af90erne.2.4.1.2. Decentrale kraftvarmeværkerBegrebet decentrale kraftvarmeværker omfatter alle andre kraftvarmeværker end centralekraftvarmeværker. Omfattet er f.eks. også industrielle kraftvarmeværker.Decentrale kraftvarmeværker skal fordele det anvendte brændsel på baggrund afbruttoproduktionen af enten varme eller elektricitet.Decentrale kraftvarmeværker kan vælge mellem nedennævnte fire metoder til at fordele brændselmellem el- og varmeproduktion.I praksis er det dog kun to af fire metoder, der anvendes, nærmere bestemt en metode hvorefterkraftvarmeproduktionen deles med 1,25, eller en metode, hvor brændselsforbruget tilelfremstilling beregnes som den brændselsmængde, der svarer til elproduktionen delt med 0,65.Ved den første metode (varmevirkningsgrad 125) skal de decentrale kraftvarmeværker beregnemængden af brændsel til fremstilling af el, som der ikke skal betales afgift af, som det samledeforbrug af afgiftspligtige varer fratrukket kraftvarmeproduktion divideret med 1,25.Udtrykt på en anden måde skal der for hver GJ varme, der fremstilles i kraftvarmeanlægget, dvs..varme der fremstilles ved samproduktion af el og varme, betales afgift af 0,8 GJ brændsel.Bestemmelsen indebærer dermed, at der betales afgift af en brændselsmængde, der svarer tilvarmeproduktionen på værket delt med 1,25.Værker, der anvender denne metode, kan dog højst opnå afgiftsfrihed for brændsel, svarende tilelproduktionen divideret med 0,35. Udtrykt på en anden måde kan der for hver kWh produceret elhøjst opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 2,857 kWh brændsel.De fleste – herunder stort set alle små kraftvarmeværker – anvender denne metode.

- 60 -Ved den anden metode (elvirkningsgrad 0,65) skal de decentrale kraftvarmeværker beregneforbruget af brændsel til fremstilling af el - som forholdet mellem på den ene side energiindholdeti den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det samledeenergiindhold i de indfyrede brændsler.Udtrykt på en anden måde kan der for hver kWh el, der fremstilles i kraftvarmeanlægget, opnåsafgiftsfrihed for en brændselsmængde på 1,538 kWh brændsel.Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af hele brændselsforbruget reduceret med enbrændselsmængde, der svarer til den fremstillede mængde el delt med 0,65.Ved den tredje metode (pro rata-metoden) skal de decentrale kraftvarmeværker beregnebrændselsmængden til fremstilling af el som forholdet mellem på den ene side energiindholdet iden fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstilledeelektricitet og den fremstillede varme.Ved den fjerde metode (elvirkningsgrad 90) skal de decentrale kraftvarmeværker beregnebrændselsmængden til fremstilling af el, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet iden fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i deindfyrede brændsler.Derudover gælder det, at den fremstillede mængde varme er den målte varmemængde abanlæg/værk, der skal indgå i beregningen, dvs. før et evt. eget forbrug af varme og før tilførsel afvarme til evt. varmeakkumuleringstank.For elektricitet er den fremstillede mængde el den målte elproduktion, dvs. før et evt. eget forbrugaf elektricitet.Kraftvarmeværkerne skal for hvert kalenderår vælge en af opgørelsesmetoderne, som skalanvendes ved fordeling af brændselsforbruget for hele kalenderåret.2.4.1.3 Afgiftslempelse på fjernvarme (”elpatronreglen”)Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev der indført en afgiftslempelse på fjernvarme, dertrådte i kraft den 1. januar 2008.For at undgå ulønsom elproduktion fik værkerne en afgiftsmæssig valgmulighed mellemvarmeproduktion på kraftvarmeanlæg eller varmeproduktion på rene varmeproduktionsanlæg.Afgiftslempelsen omfatter f.eks. også varme, som kraftvarmeproducenten producerer på etnaturgasbaseret spidslastanlæg.Ved afgiftslempelsen blev afgiftsbelastningen sat ned til det niveau, som gælder for varme fradecentrale kraftvarmeværker.

Under Folketingets behandling af forslaget til ovennævnte lov blev der fremsat etændringsforslag, der tog hensyn til forholdene ved centrale kraftvarmeværker, som i vissesituationer producerer meget lidt el i forhold til varme. F.eks. når kraftvarmeværket er klar tilhurtigt at kunne øge elproduktionen. Denne driftssituation, som benævnes»bypass«, kunneudløse en højere afgiftsbetaling end for almindelig kraftvarmeproduktion på et decentraltkraftvarmeværk. For at værkerne kan omfattes af adgangen til afgiftslempelse, skaldriftssituationen foregå for mindst et døgn ad gangen. Endvidere skal told- og skatteforvaltningengodkende de nærmere procedurer for målinger m.v.2.4.1.4. Kraftvarmeværkers eget forbrug af elektricitetDer er afgiftsfrihed for el, der direkte medgår til fremstilling og distribution af el. Andet forbrugaf el i kraftvarmeværker er omfattet af de almindelige procesregler og rumvarmeregler, somgælder for andre momsregistrerede virksomheder.Eksempler på formål, som der kan opnås afgiftsfrihed for, er elforbrug til drift af generator ogtransformertab.Modsætningsvist er der ikke afgiftsfrihed for elforbrug ved varmefremstilling. Eksempler påelforbrug ved varmefremstilling er el til drift af cirkulationspumper, der pumper fjernvarmevandud i det kollektive varmeforsyningsnet.Derudover forbruger kraftvarmeværker elektricitet, der er karakteriseret ved, at det ikke kanhenføres til hverken elfremstilling eller varmefremstilling, men at der er tale om et fælles forbrugved samproduktionen af el og varme.Som eksempler på fælles forbrug er el til håndtering af brændsel i kraftvarmeværket og til drift afkraftvarmekedler og -motorer og røggasrensningsudstyr. Ved den forholdsmæssige fordeling afelforbruget til disse formål anvendes samme fordelingsnøgle som for fordelingen af brændsletmellem el- og varmeproduktion.Elafgiftsloven giver dog under alle omstændigheder adgang til afgiftsfritagelse for elektricitetfremstillet ved vedvarende energi, der forbruges direkte af kraftvarmeværket (elproducenten).Kraftvarmeværker, der direkte forbruger af den producerede elektricitet, er afgiftspligtige ogregistreringspligtige efter elafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven.Elproducenter, der leverer al den producerede elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, erderimod ikke afgiftspligtige og registreringspligtige. Hovedparten af de decentrale

- 62 -kraftvarmeværker leverer al den producerede elektricitet til det kollektive elforsyningsnet(transformatorstation).Registrerede kraftvarmeværker skal angive og betale CO2-afgift til told- og skatteforvaltningen afelforbrug, som ikke er forbrugt til afgiftsfri formål ved elproduktion, jf. ovenfor.Kraftvarmeværker, der ikke er registreret efter elafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven, og som fårleveret el fra det kollektive forsyningsnet og tilfaktureret el- og CO2-afgift, kan få tilbagebetaltafgiften af elforbrug, som er anvendt til afgiftsfri formål ved elproduktion.Afgiftsmæssigt set er registrerede og ikke-registrerede kraftvarmeværker således stillet ens.Den grundlæggende praksis for centrale kraftvarmeværker er dog, at de betaler afgift af brændsel,som er forbrugt til fremstilling af den andel af værkets eget forbrug af elektricitet, som ikke kanhenføres til fremstilling af elektricitet. Denne praksis er en følge af de centrale kraftvarmeværkerssærlige grundlag for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling.2.4.2. Forslagets indholdCentrale kraftvarmeværker har hidtil opgjort forbruget af brændsel til elfremstilling på etgrundlag, der var baseret på et reguleret elmarked, dvs. på baggrund af en omkostningsfordelingaf det anvendte brændsel mellem el- og varmefremstilling, herunder mængden af brændsel, derkunne indregnes i elprisen. Centrale værker, som ikke havde en godkendt kontrakt pr. 1. juli1998, har i stedet brugt en varmevirkningsgrad på 200 eller 119 – afhængig af varmeforsyningensalder. Der har endvidere på visse betingelser været mulighed for at bruge et referenceværk.Decentrale kraftvarmeværker har hidtil kunnet vælge mellem fire skematiske metoder til atopgøre mængden af brændsel til elfremstilling, som værket kan opnå afgiftsfrihed for, ogmængden af brændsel til varmefremstilling, som værket skal betale afgift af. Der er tale omfølgende fire metoder: Varmevirkningsgrad 125, elvirkningsgrad 0,65, pro rata-metoden ogelvirkningsgrad 0,90.I praksis er det dog kun de to første metoder, som anvendes. Det foreslås derfor, at pro rata-metoden og metoden vedrørende elvirkningsgrad 0,9 ophæves.Det foreslås, at der sker en ligestilling af afgiftsreglerne for central og decentral kraftvarme,således at det er de gældende regler for decentral kraftvarme, som kommer til at gælde for alleværker. Dvs., at de centrale værker overgår til at anvende samme regler for fordeling af brændselmellem el- og varmefremstilling, som gælder for decentrale kraftvarmeværker.

- 63 -Ved en varmevirkningsgrad på 125 kommer de centrale kraftvarmeværker til at beregne mængdenaf brændsel til fremstilling af el, som der ikke skal betales afgift af, som det samlede forbrug afafgiftspligtige varer fratrukket kraftvarmeproduktion divideret med 1,25. Værkerne kan dog højstopnå afgiftsfrihed for brændsel svarende til elproduktionen divideret med 0,35.Ved elvirkningsgrad 0,65 kommer de centrale kraftvarmeværker til at beregne forbruget afbrændsel til fremstilling af el - som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i denfremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det samledeenergiindhold i de indfyrede brændsler.Der er tale om en administrativ lettelse for de centrale værker. Ved et regelsæt med skematiskeregler vil det endvidere være lettere for de centrale kraftvarmeværker at opgøre afgiftsmæssigekonsekvenser af anlægs- og kontraktmæssige dispositioner – ikke mindst i forhold til et dynamiskog omskifteligt energimarked.De gældende bestemmelser om afgiftslempelse for fjernvarme tager højde for en særligdriftssituation for centrale kraftvarmeværker, der benævnes ”by pass”. Med den foreslåedeligestilling af afgiftsreglerne for central og decentral kraftvarme er bestemmelsen om ”by pass”ikke nødvendig at opretholde. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.2.5. Afgift på smøreolie m.v.2.5.1. Gældende retDer er i dag ikke energiafgifter på smøreolier m.v. Det foreslås at indføre afgifter på smøreolier,hydraulikolier og lign. Der var tidligere en afgift på dette område, som imidlertid blev ophævet i2002. Den tidligere bestemmelse, der indeholdt hjemlen til afgiften var alene imineralolieafgiftsloven. Afgiften blev oprindeligt indført for at finansiere det daværende Miljø-og Energiministeriums tilskudsordning for spildolie. Formålet med ordningen var at sikre, atspildolie blev indsamlet og anvendt på en miljømæssig forsvarlig måde.Afgiften blev ophævet, fordi der var blevet rejst tvivl om, hvorvidt afgiften var forenelig medEU´s regler. Med den nugældende EU-retlige regulering af energibeskatning i Rådets direktiv2003/96/EF, er der imidlertid ikke længere noget i EU-rettens regler på energibeskatningensområde, der hindrer, at der indføres afgift på smøreolier m.v.2.5.2. Forslagets indholdDe foreslåede afgifter indføres primært som et finansieringselement i skattereformen.Afgifterne omfatter en energiafgift og en CO2-afgift. Tidligere var der tale om én samlet sats.Afgiften vil omfatte smøreolier og lignende olier henhørende under pos. 27.10, 34.03.19,

- 64 -34.03.99 og 38.19. i EU’s Kombinerede Nomenklatur samt andre olier, der konkurrerer hermed.Afgiftspligtig er herefter smøreolie og gearolie samt en række industrielle smøreolier m.v., f.eks.hydraulikolie, transmissionsolie, boreolie, skæreolie, maskinolie, kompressorolie og lign.Betegnelsen ”hydraulikolie” omfatter alle typer olier, herunder bremsevæske, til trykcylindre,støddæmpere og hydrauliske bremser.Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2010. Afgifterne foreslås indekseret påsamme måde som andre energiafgifter.2.6. El til belysning2.6.1. Gældende retSiden elafgiften blev indført i slutningen af 1970’erne har virksomheder, der er registreret eftermomsloven kunnet få godtgjort afgiften af forbrug af elektricitet i samme omfang, somvirksomheden har fradrag for moms af elforbrug.Med Højesterets dom fra den 16. september 2005 er der etableret en retstilstand, hvor allehusholdninger, ikke-momsregistrerede og liberale erhverv, der som udgangspunkt erafgiftspligtige af forbrug af elektricitet til belysning, i princippet kan organisere sig ud af at skullebetale afgift af forbrug af elektricitet til belysning (f.eks. i form af udlicitering afbelysningsopgaven).For at kunne få tilbagebetalt afgiften af elektricitet i de pågældende tilfælde er det et krav, atdriften af belysningsanlægget sker for den momsregistrerede virksomheds egen regning og risiko.Virksomheden, der varetager driften af et belysningsanlæg, skal have et selvstændigterhvervsmæssigt indhold og være forretningsmæssigt begrundet.2.6.2. Forslagets indholdHøjesterets dom fra 2005 giver bl.a. landets kommuner et kraftigt afgiftsmæssigt incitament til atoutsource opgaven med levering af vejbelysning etc. til en momsregistreret virksomhed.Muligheden kan også benyttes af andre, der ikke kan få godtgørelse af afgiften af elektricitet tilbelysning.Det har aldrig været intentionen med de gældende regler, at der ikke skulle betales elafgift afvejbelysning, eller at betaling af elafgift kan undgås ved at outsource elforbrugende opgaver til etdriftsselskab.Det foreslås at præcisere elafgiftsloven, således at husholdninger, ikke-momsregistrerede, liberaleerhverv og andre, der som udgangspunkt betaler afgift af forbruget af elektricitet til belysning,

- 65 -afskæres fra muligheden for at kunne organisere sig ud af at skulle betale afgiften.Det foreslås således, at elafgiftslovens bestemmelser om, at virksomheder, der er registreret eftermerværdiafgiftsloven, delvist kan få tilbagebetalt afgiften af forbruget af el præciseres. Hereftervil el, som en virksomhed direkte eller indirekte anvender til elektrisk belysning, der leveres fravirksomheden, ikke længere omfattes af elafgiftslovens mulighed for at få tilbagebetalt afgiften afelektriciteten.Reglen medfører, at el til belysning i disse situationer reelt ikke længere anses som forbrugt idriftsselskabet, men derimod anses som forbrugt af forbrugeren af belysningen, f.eks. kommunen,når der er tale om en ydelse i form af vejbelysning, som leveres af et driftsselskab til enkommune.Det følger af de gældende regler, at virksomheder, som er registreret efter merværdiafgiftsloven,som hovedregel kan få tilbagebetalt afgiften af elektricitet, der er medgået til fremstilling afbelysning, der er forbrugt i virksomheden. Med den forslåede bestemmelse vil en momsregistreretvirksomhed, som leverer belysning, ikke kunne få tilbagebetalt afgiften af elektricitet tilbelysning. En momsregistreret virksomhed, der får leveret og forbruger belysningen, vilimidlertid fortsat have ret til tilbagebetaling af afgiften som hidtil, jf. dog nedenfor. Hvis denvirksomhed/enhed, der modtager den leverede belysning derimod ikke er momsregistret, vil derikke kunne opnås ret til tilbagebetaling af afgiften på elektricitet.Det skal bemærkes, at retten til tilbagebetaling af elafgift ikke omfatter den forøgelse af elafgiftenfor erhvervene, der medforårspakke 2.0finder sted fra og med 2011.Det foreslås, at præciseringen af lovteksten træder i kraft den 1. januar 2010.2.7. Komfortkøling2.7.1. Gældende retEnergiafgiften af energiforbrug til køling er godtgørelsesberettiget, uanset om kølingen sker somled i en produktionsproces eller af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort.Momsregistrerede virksomheder får tilbagebetalt energiafgiften af energiforbrug til nedkøling aflokaler, uanset om komfortkølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort, f.eks.køling af kontorer, forretningscentre mv. i sommerperioden. Denne form for energiforbrug ansesfor anvendt til procesformål, og energiafgiften af et sådant energiforbrug er dermed i daggodtgørelsesberettiget efter de almindelige procesregler.

- 66 -Hidtil har det især været el, der har været brugt til komfortkøling i klima-/airconditionanlæg.Det betyder, at momsregistrerede virksomheder – med undtagelse af virksomheder omfattet afbilag 1 til elafgiftsloven (bilaget vedr. liberale erhverv) – kan få godtgjort elafgiften efter dealmindelige procesregler.Det bemærkes, at hvis et elbaseret klimaanlæg har et varmelegeme, så kan der ikke opnåsafgiftsgodtgørelse for energiforbruget i varmelegemet. Det vil sige, at et sådant forbrug eromfattet af rumvarmereglerne.Der findes endvidere såkaldte reversible varmepumper, som i visse perioder af året fremstillervarme (vinter) og i andre perioder fremstiller komfortkøling (om sommeren).Derudover findes der anlæg, som kan fremstille komfortkøling på basis af fjernvarme eller afegenproduceret varme, der f.eks. kan være fremstillet på basis af naturgas. Der er for tiden en delfokus på sådanne anlæg, som dog på nuværende tidspunkt synes mest egnet til at producerekomfortkøling i større ejendomme, f.eks. i kontorbygninger og forretningscentre. Energiafgift aff.eks. naturgasbaseret varme, der anvendes til at fremstille komfortkøling, ergodtgørelsesberettiget efter gasafgiftsloven.Ved at afgiftsbelægge den pågældende form for energianvendelse til komfortkøling af hensyn tilpersoner vil virksomhederne få et incitament til at fokusere og spare på energiforbruget tilkomfortkøling.2.7.2. Forslagets indholdMed forslaget om at ophæve adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften af energiforbruget tilkøling af hensyn til personers komfort i indendørs lokaler sker der en ligestilling med reglerne omenergiforbrug til rumvarme, hvor opvarmningen sker af hensyn til personer. Ved at afgiftsbelæggeden pågældende form for energianvendelse antages det, at virksomhederne vil få et incitament tilat fokusere og spare på energiforbruget til den form for indendørs køling af lokaler, der findersted af hensyn til personers komfort.Det synes naturligt at ligestille alle former for energi til komfortformål af hensyn til personer –uanset om energien anvendes til opvarmning af lokaler (rumvarme) eller komfortkøling af lokaler.Det forslås derfor at ophæve adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften af energiforbruget tilden nedkøling af lokaler, der sker under hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. Forslagetomfatter ikke energiforbrug til den nødvendige nedkøling af varer eller køling af lokaler, derf.eks. er betinget af produktionsprocesser. Forslaget omfatter ej heller energiforbrug til drift afventilatorer, der skal føre kølingen/kulden frem til de pågældende lokaler. Energiforbruget hertil

- 67 -anses fortsat for procesforbrug, således at energiafgiften dermed er tilbagebetalingsberettiget efterde almindelige procesregler.Som det er tilfældet i forhold til ikke-godtgørelsesberettiget varme, skal der som udgangspunktske måling af energiforbruget for at opnå godtgørelse.Forbrug af el anses som udgangspunkt for proces, medmindre der er tale om forbrug af el tilrumvarme mv. Virksomhederne kan opgøre den ikke-godtgørelsesberettigede energiafgift entenved måling eller ved hjælp af fastsatte beregningsregler i loven og modregne denne mængde i densamlede mængde energi.Tilsvarende foreslås at gælde for el til komfortkøling. Anvendes et anlæg således både til kølingaf lokaler af hensyn til personers komfort og til køling af lokaler, hvor kølingen af alene sker afhensyn til eksempelvis maskiner, og der ikke kan ske eller sker en fordeling af energiforbrugetefter konkret måling, men alene måling af det samlede forbrug, kan der opnås godtgørelse for detsamlede forbrug fratrukket en beregnet, efter i loven fastsatte beregningsregler, mængdeelektricitet anvendt til komfortkøling.Anvendes et anlæg eller flere anlæg på samme tid til køling af ét, og samme lokale afkomfortmæssige hensyn for personer og af hensyn til en eller flere maskiner, f.eks. en server isamme lokale, foretages der ikke en fordeling af den anvendte energi til køling. Den anvendteenergi anses i disse tilfælde alene anvendt til komfortformål.Fordelingen af forbruget af energi efter gas-, kul- og mineralolieafgiftsloven skal ske på basis afmåling af den samlede mængde energi og den forbrugte mængde energi til proces formål.I stedet for at basere fordelingen af energiforbruget mellem energi til ikke-proces formål og tilprocesformål ved måling, kan virksomhederne vælge at betale en afgift opgjort på basis af enstandardafgift pr. m2månedDet foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2010.2.8. El til opvarmning af elværker, herunder transformerstationer m.v.2.8.1. Gældende retMed Vestre Landsrets dom fra den 15. december 2005 er det fastslået, at virksomheders egetforbrug af afgiftspligtig el i egne transformerstationer til formål omfattet af elafgiftslovens § 11,stk. 3, f.eks. forbrug af el i el-radiatorer, elvarmeblæsere og el-vandvarmere, ikke er særskiltomfattet af elafgiftslovens § 8, stk. 2, om opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Dette

- 68 -indebærer, at der ikke skal betales fuld afgift efter elafgiftsloven af dette elforbrug. Dette gælderbåde el-netvirksomheders eget forbrug af el, og virksomheder, der svarer afgift, hvisvirksomheden til eget forbrug fremstiller elektricitet.2.8.2. Forslagets indholdVestre Landsret afsagde i 2005 ovennævnte dom i en sag vedrørende betaling af elafgift,kuldioxidafgift og særlig svovlafgift af el, der er anvendt til drift af elradiatorer, elvarmeblæsereog elvandvarmere i transformerstationsbygninger, der tilhører et elforsyningsselskab.Vestre Landsret fastslog, at elselskabets eget forbrug af afgiftspligtig el i egnetransformerstationer til formål omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3, f.eks. forbrug af el i el-radiatorer, elvarmeblæsere og el-vandvarmere, ikke er særskilt omfattet af elafgiftslovens § 8, stk.2, om opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Dette indebærer, at der ikke skal betales fuldafgift efter elafgiftsloven af dette elforbrug.Told- og skatteforvaltningen udsendte i 2007 en meddelelse om rækkevidden af dommen. Detfremgår heraf, at forbrug til formål omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3, der direkte knytter sigtil driften af den afgiftspligtige virksomhed efter elafgiftsloven er omfattet af dommen. I detkonkrete tilfælde vil det sige forbrug i virksomheder, der leverer elektricitet til forbrug her ilandet, jf. elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 (elnetvirksomheder ogeltransmissionsvirksomheder, der driver bevillingspligtig virksomhed omfattet af § 19, § 20, stk.2 eller § 21 a i lov om elforsyning).Det fremgår endvidere af meddelelsen, at dommen også har betydning for forbrug af el tilopvarmning m.v. af administrationslokaler, lagerlokaler og værkstedsanlæg, der anvendes af denafgiftsregistrerede virksomhed til formål, der knytter sig direkte til den bevillingspligtige,afgiftsregistrerede virksomhed (ydelser i relation til net-/transmissionsvirksomhedens leveranceraf el).Efterfølgende er der rejst tvivl om, hvorvidt rækkevidden af Vestre Landsrets dom er videre endantaget i meddelelsen fra 2007. Det er gjort gældende, at dommen ikke kun omfatter el-netvirksomheders eget forbrug af el, men også må omfatte virksomheder, der er registreret imedfør af elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2, og svarer afgift, hvis virksomheden til eget forbrugfremstiller elektricitet, da sådanne virksomheder også opgør den afgiftspligtige mængde el efterreglerne i elafgiftslovens § 8, stk. 2.SKAT har bedt Kammeradvokaten om at vurdere rækkevidden af Landsrettens dom. Det erKammeradvokatens opfattelse, at rækkevidden af Vestre Landsrets dom bør fortolkes videre endantaget i meddelelsen fra januar 2007.

Det foreslås at ændre elafgiftsloven, således, at virksomheders eget forbrug af afgiftspligtig el iegne transformerstationer m.v., til formål omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3, f.eks. forbrug afel i elradiatorer, elvarmeblæsere og elvandvarmere mv., bliver omfattet af elafgiftslovens § 8, stk.2, om opgørelse af den afgiftspligtige mængde, hvilket indebærer, at der skal betales fuld afgiftefter elafgiftsloven af dette elforbrug. Dette gælder både el-netvirksomheders eget forbrug af el,og virksomheder, der svarer afgift, hvis virksomheden til eget forbrug fremstiller elektricitet.Det foreslås, at ændringen af elafgiftsloven træder i kraft den 1. januar 2010.2.9. Ændringer i affaldsafgiften2.9.1. Gældende retDen nuværende affaldsafgift omfatter affald til deponering og brændbart affald. Afgiften på affaldtil deponering er 375 kr./t. og afgiften på forbrænding er 330 kr./t. Deponeringsafgiften har ikkeværet ændret siden 1999.Farligt affald er fritaget for afgift. Dette har været begrundet med, at man med en afgift risikerer, atdet farlige affald skaffes af vejen på en ureguleret måde. Farligt affald bliver behandlet både her ilandet og i andre lande. Og i det mindste farligt affald med kulbrinter, der bruges til energiformål,bør formentlig pålægges afgift efter EU’s energibeskatningsdirektiv.Afgiften på brændbart affald er under omlægning, jf. regeringens lovforslag L 126, forslag til lovom ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.og forskellige andre love (Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften). Ved det fremsatte forslag tillov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koksm.v. og forskellige andre love (Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften), L 126, foreslårregeringen afgiften på affald, der forbrændes, omlagt til en energiafgift. Med forslaget tilomlægning ophæves afgiftsfritagelsen for farligt affald i affalds- og råstofafgiftsloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 1165 af 27. november 2006 med senere ændringer, og foreslås videreført ikulafgiftsloven. Afgiften vil fremover blive beregnet ud fra energimængderne fra affald.2.9.2. Forslagets indholdAfgiftssatsen for deponering af affald er ikke blevet ændret siden 1999 og er således blevetudhulet af inflationen. Det foreslås at forhøje afgiften med 100 kr. pr. ton affald, der deponeres,således at satsen ændres fra 375 kr. pr. ton til 475 kr. pr. ton.Afgifterne på energi indekseres. Afgifterne på affald indekseres ikke efter de gældende regler.Med regeringens fremsatte forslag i Folketinget til omlægning af affaldsafgiften til enenergiafgift, L 126, vil de samlede afgifter på energi i affald i 2010 stort set være på niveau med

- 70 -afgifterne på energi i kul og gas. Afgifterne på gas og kul mv. vil imidlertid herefter stige iforhold til afgifterne på affaldsenergi, der afløser den nuværende afgift på brændbart affald, daikke alle elementer i affaldsenergi (tillægsafgift og CO2-afgift) bliver indekseret.For at fastholde balancen mellem afgiften på fossile brændsler og affald foreslås det at forhøjeaffaldsvarmeafgiften, der indekseres, til samme niveau som for kul og olie m.v., men med et fastfradrag for tillægsafgiften, der ikke indekseres. Da der er tale om forslag til ændringer i L 126 derendnu ikke er vedtaget af Folketinget, vil derblive fremsat ændringsforslag til nærværendelovforslag, når L 126 er vedtaget af Folketinget.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under 2.1. om indeksering af energiafgifterne.Det foreslås at ophæve afgiftsfritagelsen for farligt affald. Den hidtidige fritagelse for affaldsafgifthar været begrundet med, at det kan være betænkeligt, at farligt affald skaffes af vejen viaureglementerede kanaler, hvor der ikke betales afgift. Omvendt er der risiko for, atafgiftsfritagelsen fører til, at visse affaldsproducenter ”sviner” affaldet til, så det herved bliverfarligt affald, hvorved affaldsafgift undgås. Genanvendelse af farligt affald foreslås fortsat fritagetfor afgift. Henset til det ovennævnte om omlægningen af affaldsafgiften vil forslaget om atophæve afgiftsfritagelsen for farligt affald blive fremsat med som et ændringsforslag til dettelovforslag.Det foreslås således, at der indføres affaldsvarmeafgift på farligt affald pr. 1. januar 2010 på 19,6kr. pr. GJ. Fra 1. januar 2015 indføres tilsvarende energiafgifter som for andet affald. Dertilkommer deponeringsafgift på farligt affald på 475 kr. pr. ton.2.10. Forenklinger /præciseringerDet foreslås, at der foretages en række mindre forenklinger og korrektioner i den gældendeenergiafgiftslovgivning, herunder korrektioner, hvor der rettes op på fejl i forbindelse medtidligere lovgivning. Herudover foreslås det, at der foretages en præcisering afikrafttrædelsesbestemmelsen i lov om afgift af kvælstofoxider, og at den gældende CO2-afgift påel får en ny betegnelse - ”energispareafgiften”. El er underlagt CO2-kvotesystemet og er derudoverpålagt CO2-afgift. Med denne dobbeltregulering af el mht. CO2-udledninger er der ikke nogetmiljøargument for CO2-afgiften på elafgiften. CO2-afgiften på el bidrager dog tilenergibesparelser. Med forslaget får CO2-afgiften på el en ny betegnelseenergispareafgift.3. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget er en del af aftalen omForårspakke 2.0 – vækst, klima, lavere skat.Med detteforslag tilvejebringes et merprovenu, som anvendes til at nedsætte personskatter og sikre denfinanspolitiske holdbarhed. Der henvises til bemærkningerne tilForslag til lov om ændring af

- 72 -besluttet at indeksere afgifterne på energi med 1,8 pct. årligt i perioden 2008-2015, svarende tilden forventede prisudvikling.MedForårspakke 2.0er det besluttet at indeksere afgifterne med den faktiske udvikling inettopriserne fra og med 2016.I 2015 forventes afgifterne på energi at indbringe et nominelt provenu på ca. 41,5 mia. kr. Deafgiftspligtige mængder forventes at stige for benzin og dieselolie og delvist også for el, men atvære faldende for brændsel til rumvarme i perioden 2015-2025.Der hersker betydelig usikkerhed om realudviklingen i afgiftsgrundlag efter 2025. Det er derforforudsat, at realgrundlagene udvikler sig i samme takt som BNP efter 2025. Dette skal ikkeforstås som et konkret bogstaveligt skøn over virkningerne m.v. af gældende lovgivning m.v.,men snarere som den udvikling, der skal til for at kunne fastholde afgifternes finansieringsevne i2025 og i årene derefter ved uændret lovgivning. Der er således indregnet, at der i tiden efter 2025vil ske en realtilpasning af grundlagene ved lukning af huller, udvidelse af afgiftsgrundlag m.v.,der sikrer, at grundlagene efter 2025 stiger i takt med real BNP eller snarere grundlagene forindkomstskatterneVed uændret adfærd vindes i umiddelbare faktorpriser ca. 12,4 mia. kr., og i forbrugerpriser (dvs.inklusive moms) ca. 15,5 mia. kr. Finansieringsbidraget skønnes til ca. 14,5 mia. kr.Finansårseffekten i 2016 skønnes til ca. 660 mio. kr.Det bemærkes, at det i 2015-planen beregningsteknisk er forudsat, at stykafgifterne stiger med 1,8pct. årligt efter 2015, svarende til den forventede prisudvikling. Merprovenuet på 14,5 mia. kr. fraindeksering efter 2015 samt indeksering af affaldsafgiften indgår følgelig ikke somfinansieringselement i aftalen omForårspakke 2.0,men bidrager til at opfylde finanspolitiskholdbarhed.Provenuvirkninger af indeksering af energiafgifterneVarigvirkning2010201120122013201420152016201720182019 Konsekvens forerhvervene,pct.33 pct.

- 74 -Forhøjelse af afgift på fossilebrændsler med 15 pct.Grundlag 2010 før afgiftsændringEnergiafgift førCO2-afgift førAfgiftsforhøjelseUmiddelbart provenuÆndring i forbrugTab ved ændring i forbrugenergiafgiftTab ved ændring i forbrug CO2-afgiftÆndring i vedvarende energi (VE)ved skiftTab ved mere VE skiftTab ved mere VE, CO2-afgiftÆndring CO2uden forkvotesektorenVærdi heraf for statNetto statBelastning borger121 PJ49,8 kr./GJ11,0 kr./GJ7,5 kr./GJ905 mio. kr.-2,44 PJ-140 mio. kr.-25 mio. kr.+2,44 PJ-140 mio. kr.-25 mio. kr.-0,20 mio. t+30 mio. kr.600 mio. kr.885 mio. kr.Tilsvarende forhøjelsefor affaldsvarme (2)19 PJ49,85,07,5 kr./PJ145 mio. kr.-0,39 PJ-20 mio. kr.-5 mio. kr.+0,39 PJ-20 mio. kr.- 5 mio. kr.-0,01 mio. t+5 mio. kr.95 mio. kr.140 mio. kr.1.045 mio. kr.-2,83 PJ-160 mio. kr.-30 mio. kr.+2,83 PJ-160 mio. kr.-30 mio. kr.-0,21 mio. t+35 mio. kr.695 mio. kr.1.025 mio. kr.I alt140 PJ

Afgiftsforhøjelser på energi vil have en række adfærdseffekter, der vil reducere det umiddelbaremerprovenu. En forhøjelse af afgiften på brændsler med 15 pct. vil reducere forbruget af fossilebrændsler med skønsmæssigt 2,4 PJ, hertil kommer ca. 0,4 PJ fra affald, jf. tabellen herover. Af etumiddelbart merprovenu på 1.045 mio. kr. i 2010-niveau, reduceres merprovenuet med ca. 160mio. kr. i faktorpriser (dvs. priser uden moms). Dertil kommer, at et lavere brændselsforbrug ogsåmedfører reducerede indtægter fra CO2-afgiften, hvilket indebærer et provenutab på ca. 30 mio.kr. i faktorpriser. Dertil kommer, at højere afgifter på fossile brændsler medfører, at vedvarendeenergi bliver relativt billigere, og forbruget af f.eks. biobrændsler stiger. Biobrændsler er fritagetfor energiafgift. Et stigende forbrug af biobrændsler vil derfor yderligere reducere merprovenuetmed ca. 160 mio. kr. i faktorpriser. Dertil kommer, at da biobrændsler tilnærmelsesvist er et CO2-neutralt brændsel (og dermed fritaget for CO2-afgift), vil der yderligere komme et afledtprovenutab på ca. 30 mio. kr. i faktorpriser på CO2-afgiftskontoen. Mindre udledning af CO2udenfor kvotesektoren som følge af forslaget skønnes til ca. 0,2 mio. tons CO2. Værdien heraf i formaf sparede omkostninger (ved en forventet kvotepris på ca. 150 kr. pr. tons CO2) for statenskønnes til ca. 35 mio. kr. i faktorpriser.I alt får staten en ekstra indtægt, herunder ca. 35 mio. kr. i form af sparede omkostninger, på ca.695 mio. kr. i faktorpriser i 2010. Effekten af mindre udledning af svovl og NOxskønnes udlignetaf et tilsvarende provenutab på svovl- og NOx-afgifterne. De danske borgere belastes derimodmed ca. 1.025 mio. kr. i faktorpriser. Netto vil forslaget indebære et samfundsøkonomisk tab påca. 330 mio. kr. under antagelse om, at provenuet anvendes til at nedsætte en ikke-forvridendeskat. Hvis provenuet anvendes til at sænke mere forvridende skatter, vil der netto kunne være tale

- 75 -om en samfundsøkonomisk gevinst.3.2.1.2. SkatteudgifterForslaget skønnes ikke at have betydning for skatteudgifterne.3.2.2. Forhøjelse af energiafgifter på el og elvarme med 5 pct.I 2010 er energiafgiften på el med den nuværende lovgivning 62,8 øre pr. kWh på almindelig elog 51,9 øre pr. kWh for elvarme.Med forslaget forhøjes energiafgiften på el og elvarme med 5 pct. pr. 1. januar 2010. Dermedforhøjes energiafgiften på el pr. 1. januar 2010 med 3,1 øre pr. kWh for almindelig el og 2,6 ørepr. kWh for elvarme.I 2010 skønnes forbruget af almindelig el at være ca. 13,4 mia. kWh og 1,1 mia. kWh elvarme.Uden adfærdsvirkninger vil en forhøjelse af afgiften i 2010 medføre et merprovenu på ca. 450mio. kr. i faktorpriser, svarende til ca. 435 mio. kr. i 2009-niveau. Den varige virkning er ca. 350mio. kr. i faktorpriser og ca. 450 mio. kr. i forbrugerpriser. Finansieringsbidraget af forslagetskønnes til ca. 400 mio. kr. Finansårseffekten i 2010 skønnes for denne del af lovforslaget til ca.415 mio. kr.Provenuvirkninger af forhøjelse af afgiften på el med 5 pct.Varig 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Konsekvenvirknis forngerhvervene,pct.mio. kr.Provenu på konti i altProvenu inkl. virkning på andrekontiProvenu efter tilbageløb(finansieringsbidrag)Provenu efter tilbageløb og adfærdAnm.: 2009-niveau350450400300435540505370430535500370420525490360415520485355410510475350405505470345395495460340390490455335mio. kr.38548545033038047544532533 pct.

3.2.2.2. SkatteudgifterForslaget skønnes ikke at have betydning for skatteudgifterne.3.3. Forhøjelse af elafgift i erhverv og husholdningerI dag betaler erhverv 1 øre pr. kWh for forbrug op til og med 15 mio. kWh. Afgiften på detresterende forbrug godtgøres. Med forslaget reduceres godtgørelsen, således, at der betales 6 ørepr. kWh.Husholdninger betaler pr. 1. januar 2011 63,8 øre pr. kWh og 52,8 øre pr. kWh elvarme. Medskattereformen forhøjes afgiften på husholdninger dels med 5 pct. og dels med 6 øre pr. kWh. I altforhøjes afgifterne i husholdningerne til 73,0 øre pr. kWh og 61,4 øre pr. kWh elvarme.For husholdninger får forslaget virkning fra 1. januar 2011. For erhverv indføresafgiftsforhøjelsen gradvist med 1,6 øre pr. kWh pr. 1. januar 2010, som forhøjes til 6 øre pr. kWhpr. 1. januar 2013.Afgiften foreslås indekseret med 1,8 pct. frem til og 2015, herefter vil afgiften følge udviklingen inettoprisindekset.

Uden adfærdsvirkninger vil forslaget om en forhøjelse på 6 øre pr. kWh medføre et umiddelbartprovenu i faktorpriser på ca. 1.890 mio. kr. i 2013, svarende til ca. 1.630 mio. kr. i 2009-niveau.Den varige virkning heraf er ca. 1.345 mio. kr., som i forbrugerpriser svarer til ca. 1.675 mio. kr.Det varige finansieringsbidrag af forslaget skønnes til ca. 1.450 mio. kr. I finansåret 2010 vileffekten af denne del af lovforslaget medføre et merprovenu på ca. 240 mio. kr. i faktorpriser.Provenuvirkninger af forhøjelse af afgiften på el i husholdninger og erhverv med 6 øre pr. kWhVarigvirk–ningmio. kr.Provenu på konti i alt1.345Provenu inkl. virkningpå andre konti1.675Provenu efter tilbageløb(finansieringsbidrag)1.450Provenu efter tilbageløbog adfærd825Anm.: 2009-niveau195 1.380 1.360 1.340 1.325 1.300 1.285 1.265 1.250 1.230250 1.130 1.090 1.750 1.730 1.700 1.675 1.655 1.630 1.610315 1.250 1.200 2.035 2.010 1.975 1.950 1.925 1.895 1.870255 1.000960 1.630 1.605 1.580 1.560 1.540 1.520 1.495ca. 68 pct.2010201120122013201420152016201720182019 Konsekvens forerhvervene,pct.

3.3.1. AdfærdseffekterI 2013 vil en forhøjelse af elafgiften med 6 øre pr. kWh medføre et merprovenu på ca. 1,8 mia. kr.i faktorpriser i 2011-niveau. Højere afgifter vil reducere forbruget af el og dermed merprovenuetmed ca. 260 mio. kr., jf. tabellen herunder. Højere afgifter på elvarme vil betyde, at andenopvarmning end den CO2-neutrale el bliver relativt billigere, og at udledningen af CO2uden forkvotesektoren stiger. Værdien heraf (opgjort ud fra en forventet kvotepris på ca. 150 kr. pr. tonCO2) vil reducere merprovenuet med ca. 5 mio. kr. Netto opnår staten en indtægt på ca. 1,5 mia.kr. efter adfærd målt i faktorpriser. De danske borgere får en merbetaling på ca. 1,9 mia. kr. Herafkommer ca. 230 mio. kr. som følge af tarifstigninger pga. mindre elforbrug. Forslaget indebærersåledes et samfundsøkonomisk tab på ca. 370 mio. kr. under antagelse om, at provenuet anvendestil at nedsætte en ikke-forvridende skat. Hvis provenuet anvendes til at sænke mere forvridendeskatter, vil der netto kunne være tale om en samfundsøkonomisk gevinst.Virkninger af grønne elafgifter i 2013 i 2011-priserEnhedAlmindeligElvarmeLet procesalm.Let proceslempetTungprocesalm.TungproceslempetI alt

3.3.2. SkatteudgifterEn skatteudgift kan defineres som forskellen mellem den almindelige afgiftssats og en lavere sats(evt. fritagelse). Det betyder, at hvis der indføres en ny afgift, og der samtidig indføres lempelserfor denne afgift, så stiger de samlede skatteudgifter.Med forslaget indføres en ny afgift på erhverv. Landbrug, gartneri og mineralogiske processerm.v. lempes for afgiften. Det indebærer en skatteudgift. Lempelsen og dermed skatteudgiftenskønnes at udgøre ca. 200 mio. kr. i faktorpriser i 2013.3.4. Indførelse af energiafgift på brændsler i erhverveneErhverv får i dag fuld godtgørelse for brændsler anvendt til procesenergi. Med forslaget indføresafgift (reduceret godtgørelse) på erhvervenes forbrug af brændsel til proces på 15 kr. pr. GJ pr. 1.januar 2013. Pr. 1. januar 2010 indføres en afgift på 4,5 kr. pr. GJ svarende til den højeste af EU’sminimumsafgifter. Afgiften indekseres med 1,8 pct. årligt indtil 2015. Herefter vil afgiften følgeudviklingen i nettoprisindekset.For visse mineralogiske og metallurgiske processer m.v. lempes der ned til 0. Landbrug oggartneri lempes ligeledes for afgiften. For det primære landbrug opkræves en afgift på ca. 1,25 kr.pr. GJ, mens gartnerierhvervet bringes til at opfylde EU’s minimumsafgifter, som er ca. 1,25 kr.pr. GJ kul og naturgas, ca. 3 kr. pr. GJ fuelolie og ca. 4,5 kr. pr. GJ gasolie.

3.4.1. AdfærdseffekterEn afgift på 15 kr. pr. GJ for erhverv skønnes at reducere forbruget af brændsler med ca. 5,77 PJ,svarende til at et umiddelbart merprovenu i faktorpriser i 2013 på ca. 905 mio. kr. i 2011-niveaureduceres med ca. 110 mio. kr., jf. tabellen herunder. Højere afgifter på fossile brændslerreducerer udledningen af CO2uden for kvotesektoren. Værdien for staten heraf skønnes til ca. 25mio. kr. Efter adfærd reduceres merprovenuet således til ca. 820 mio. kr. De danske virksomhederfår en merbelastning på ca. 870 mio. kr., og det samfundsøkonomiske tab skønnes således til ca.50 mio. kr. under antagelse om, at provenuet anvendes til at nedsætte en ikke-forvridende skat.Hvis provenuet anvendes til at sænke mere forvridende skatter, vil der netto kunne være tale omen samfundsøkonomisk gevinst.Virkninger af afgifter på brændsler i erhverv i 2013 i 2011-niveauLet procesbortset fralandmændForbrug af fossilNuværende satsCO2AfgiftsforhøjelseUmiddelbartPJKr./GJKr./GJMio.kr.28915420Let proceslandmændTung procesbortset framineralogiskeog gartnere30,5215460GartnereMineralogiskemv.180,000905I alt

3.4.2. SkatteudgifterEn skatteudgift kan defineres som forskellen mellem den almindelige afgiftssats og en lavere sats(evt. fritagelse). Det betyder, at hvis der indføres en ny afgift, og der samtidig indføres lempelserfor denne afgift, så stiger de samlede skatteudgifter.Med forslaget indføres en ny afgift. Landbrug samt mineralogiske og metallurgiske processerlempes for afgiften. Det indebærer en skatteudgift. Lempelsen og dermed skatteudgiften skønnesat udgøre ca. 600 mio. kr. i 2013 i faktorpriser.3.5.Ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarmeAfgiftsreglerne er forskellige mellem central og decentral kraftvarme. De centrale værker betalertypisk men ikke altid mindre end de decentrale værker. For de fleste værker er afgiftsforskellen påop til 5 kr. pr. GJ, men således at de centrale værker i gennemsnit betaler ca. 2 kr. pr. GJ mindre.Udover de typiske værker er der nogle atypiske, hvor visse værker, som følge af gunstigeovergangsordninger og midlertidige afgørelser, betaler langt mindre end de decentrale.Bringes de centrale værker over på samme regelsæt som det, der gælder for decentrale, vilmerprovenuet vedrørende fjernvarme for detypiskeværker være på ca. 230 mio. kr. i faktorpriserårligt i perioden 2010-2011, ca. 120 mio. kr. årligt i perioden 2012-2016 og ca. 100 mio. kr. årligtherefter. I faktorpriser er den varige virkning heraf ca. 65 mio. kr. og i forbrugerpriser ca. 75 mio.kr. Det varige finansieringsbidrag af forslaget er ca. 75 mio. kr. I finansåret 2010 skønnesforslaget at medføre et merprovenu på ca. 230 mio. kr. i faktorpriser.Provenuvirkninger af ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme

3.5.1. AdfærdseffekterMerprovenuet herover er ved nuværende brændselsmix og før afledte virkninger. Forslaget vilreducere energiforbruget og dermed reducere merprovenuet med ca. 30 mio. kr. i faktorpriser.Ændringerne vil i gennemsnit fordyre fossil fjernvarme fra centrale anlæg med ca. 2 kr. pr. GJ.Det vil alt andet lige føre til mindre varme fra kvotevirksomheder/mere brændsel uden forkvotesektoren. Kraftvarme vinder dog tilsvarende ved den almindelige stigning i afgifterne, jf. atafgiften på kraftvarme er mindre end på individuel varme.3.5.2. SkatteudgifterMed forslaget sker der en ligestilling mellem decentral og central kraftvarme. Det medfører enreduktion i skatteudgifterne, svarende til merprovenuet af forslaget.3.6. Afgift på smøreolie m.v.Med forslaget genindføres afgiften på smøreolier m.v. med henholdsvis 205,6 øre pr. liter ienergiafgift og 41,3 øre pr. liter i CO2-afgift pr. 1. januar 2010. På baggrund af de senesteopgørelser over salget af smøreolie skønnes et afgiftsgrundlag på ca. 56 mio. liter smøreolie. Meden sats på 246,9 øre pr. liter vil provenuet brutto i faktorpriser være ca. 140 mio. kr. i 2010,svarende til ca. 135 mio. kr. i 2009-niveau. Den varige virkning i faktorpriser er ca. 100 mio. kr.og ca. 125 mio. kr. i forbrugerpriser. Finansieringsbidraget af forslaget skønnes til ca. 100 mio. kr.Finansårseffekten i 2010 skønnes til ca. 130 mio. kr.Provenuvirkninger af afgift på smøreolierVarig 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Konsekvenvirknings forerhvervene,pct.mio. kr.mio. kr.

3.6.1. AdfærdseffekterForbruget af smøreolier skønnes at være relativt uelastisk, og afgiftens andel af prisen ofte lav.Smøreolier bruges blandt andet i biler, og højere priser på smøreolier giver større omkostninger tilbilhold og dermed lidt færre biler. Virkningen af afgiften skønnes at medføre et fald ienergiforbruget på ca. 0,37 PJ. Det skal fortolkes både som smøreolie og som benzin/diesel. Denafledte provenueffekt i 2010 vil da være omkring -30 mio. kr. i faktorpriser. Nettoprovenu(afgifter) er dermed ca. 110 mio. kr. i faktorpriser. Dertil kommer, at CO2-udledningerne uden forkvotesektoren falder med ca. 0,03 mio. tons CO2– det har en værdi for staten på ca. 5 mio. kr.ved en forventet kvotepris på ca. 150 kr. pr. ton CO2. Netto vil forslaget medføre et merprovenupå ca. 115 mio. kr., men de danske borgere får en merbetaling på ca. 135 mio. kr. Netto vil dervære et samfundsøkonomisk tab på ca. 20 mio. kr. under antagelse om, at provenuet anvendes tilat nedsætte en ikke-forvridende skat. Hvis provenuet anvendes til at sænke mere forvridendeskatter, vil der netto kunne være tale om en samfundsøkonomisk gevinst.3.6.2. SkatteudgifterForslaget skønnes ikke at have betydning for skatteudgifterne.3.7. El til belysningEn række kommuner har tidligere betalt elafgift af vejbelysning, men har siden en dom i 2005haft fordel af at udskille vejbelysning i et selvstændigt momsregistreret selskab for derved atundgå at skulle betale elafgift.Med forslaget præciseres lovgivningen således at det sikres, at der betales afgift af el til belysning.Det skønnes, at forbruget af el til gade- og vejbelysning er ca. 370 mio. kWh. En præcisering afreglerne skønnes at medføre et merprovenu på ca. 220 mio. kr. i 2010 i faktorpriser, svarende tilca. 210 mio. kr. i 2009-niveau. Den varige virkning er ca. 175 mio. kr. i faktorpriser og ca. 225mio. kr. i forbrugerpriser. Finansieringsbidraget skønnes til ca. 200 mio. kr., mensfinansårseffekten i 2010 skønnes til ca. 200 mio. kr.Provenuvirkninger af el til belysning

3.7.1. AdfærdseffekterUmiddelbart har forslaget kun en begrænset effekt på forbruget af gade- og vejbelysning. Medbetydelig usikkerhed skønnes det, at forbruget falder med ca. 25 mio. kWh, svarende til, at detumiddelbare merprovenu på ca. 220 mio. kr. reduceres med ca. 20 mio. kr. For borgerne kanmerbetalingen skønnes til ca. 245 mio. kr. Samlet set vil forslaget indebære etsamfundsøkonomisk tab på skønnet ca. 25 mio. kr. under antagelse om, at provenuet anvendes tilat nedsætte en ikke-forvridende skat. Hvis provenuet anvendes til at sænke mere forvridendeskatter, vil der netto kunne være tale om en samfundsøkonomisk gevinst.3.7.2. SkatteudgifterMed forslaget sker der en ligestilling mellem el til belysning og anden el. Det medfører enreduktion i skatteudgifterne, svarende til merprovenuet af forslaget.3.8. KomfortkølingMed forslaget indføres der afgift på aircondition/komfortkøling svarende til den afgift, der gælderfor rumvarme. Forbruget af brændselsbaseret køling skønnes til ca. 0,8 PJ, mens den elbaseredekøling (aircondition) skønnes til 200 mio. kWh. Det umiddelbare provenu heraf i faktorpriser i2010 er ca. 165 mio. kr., svarende til ca. 160 mio. kr. i 2009-niveau. Den varige virkning er ca.150 mio. kr. i faktorpriser og ca. 200 mio. kr. i forbrugerpriser. Det varige finansieringsbidrag afforslaget skønnes til ca. 175 mio. kr. I finansåret 2010 skønnes et merprovenu på ca. 150 mio. kr.Provenuvirkninger af afgift på komfortkølingVarigvirkning2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Konsekvens forerhvervene,pct.mio. kr.16016016016016016016016016016033 pct.

3.8.1. AdfærdseffekterAfgifter på køling reducerer energiforbruget hertil. Det vil reducere det umiddelbare merprovenupå ca. 165 mio. kr. i faktorpriser med ca. 35 mio. kr. Efter adfærd reduceres merprovenuet såledestil ca. 130 mio. kr. For borgerne skønnes en merbetaling som følge af forslaget på ca. 165 mio.kr., således at det samfundsøkonomiske tab skønnes til ca. 35 mio. kr. under antagelse om, atprovenuet anvendes til at nedsætte en ikke-forvridende skat. Hvis provenuet anvendes til at sænkemere forvridende skatter, vil der netto kunne være tale om en samfundsøkonomisk gevinst.Virkning af afgift på køling i 2010-niveauBrændselsbaseret kølingGrundlagEkstra sats 2010korrigeretSats efter forhøjelseinklusive CO2Umiddelbart provenuMindre forbrugMere VEAfledt provenuCO2uden for kvotesektorNettoBelastning borger0,8 PJ42,6 kr./GJ68,335-0,09 PJ+0,09 PJ-10-+2230Elbaseret køling –aircondition200 mio. kWh65 øre/kWh78,1130-30 mio. kWh--25-+107135-35-+129165165I alt

3.9.1. SkatteudgifterMed forslaget sker der en ligestilling mellem elopvarmning af elværker m.v. og anden rumvarme.Det medfører en reduktion i skatteudgifterne, svarende til merprovenuet af forslaget.3.10. Ændringer i affaldsafgiftenDen nuværende affaldsafgift består dels af en deponeringsafgift på 375 kr. pr. ton og enforbrændingsafgift på 330 kr. pr. ton. Farligt affald er fritaget for afgift. Med lovforslag L 126omlægges forbrændingsafgiften på affald til en egentlig energiafgift.Med forslaget forhøjes deponeringssatsen for affald med 100 kr. pr. ton. Afgiften på forbrændingi lovforslag L 126 foreslås indekseret ligesom de øvrige energiafgifter. Det indebærer en årligforhøjelse på 1,8 pct. frem til 2015, hvorefter indekseringen følger udviklingen inettoprisindekseret. Med forslaget ophæves afgiftsfritagelsen for farligt affald både vedrørendedeponering og forbrænding.De tre forslag bidrager med et varigt merprovenu på ca. 20 mio. kr., som følge af forhøjelsen afdeponeringsafgiften, ca. 480 mio. kr. fra indeksering af energiafgiften på affald og ca. 90 mio. kr.som følge af afgift på farligt affald.Da det er forudsat i 2015-planen, at alle afgifter, herunder affaldsafgiften, bliver indekseret efter2015 reduceres finansieringsbidraget fra indekseringen af energiafgiften på affald til 75 mio. kr.Samlet vil forslaget bidrage med et finansieringsbidrag på ca. 185 mio. kr.Finansårseffekten i 2010 skønnes til ca. 75 mio. kr.Provenuvirkninger af ændringer i affaldsafgift

3.10.1. AdfærdseffekterMed forslaget forhøjes de eksisterende afgifter på affald, og der indføres afgift på farligt affald.Højere afgifter på affald vil bidrage til at reducere mængden af affald eller alternativt dæmpestigningen i affaldsmængder. Samtidig vil højere afgifter, som inkluderer både forbrænding ogdeponering af affald være med til at understøtte affaldshierarkiet.Indførelse af afgift på farligt affald vil fjerne den tilskyndelse som eksisterer i dag, hvor affald”ødelægges”, så det bliver kategoriseret som farligt, og dermed fritaget for afgift. Dertil kommer,at der bør være en tilskyndelse til at reducere mængderne af netop farligt affald, hvilket der medden nuværende fritagelse ikke er. Desuden handles farligt affald internationalt. Årligt importeresca. 50.000 tons farligt affald til forbrænding i Danmark. Med forslaget forventes denne import atblive reduceret.Under betydelig usikkerhed skønnes adfærdseffekter at reducere merprovenuet med ca. 58 pct.vedrørende forhøjelse af afgiften på deponeret affald, ca. 13 pct. vedrørende indeksering afenergiafgiften på affald og ca. 32 pct. vedrørende afgift på farligt affald.3.10.2. SkatteudgifterMed forslaget ophæves fritagelsen for farligt affald. Det medfører en reduktion i skatteudgifterne,svarende til merprovenuet af afgiften på farligt affald.3.11. Forenklinger/præciseringerForslaget har ingen nævneværdige økonomiske konsekvenser.4. Administrative konsekvenser for det offentligeSamlet skønnes lovforslaget med en vis usikkerhed at medføre systemudviklingsudgifter forSKAT på ca. 1,1 mio. kr.

De årlige driftsudgifter skønnes med en vis usikkerhed at udgøre 0,1 mio. kr.Der vurderes herudover at skulle anvendes ca. 2,1 mio. kr. på kommunikation og informationaf erhvervslivet i forbindelse med forslaget.Det forventes, at visse elementer i forslaget vil medføre flere administrative opgaver i SKAT,hvorfor forslaget skønnes at medføre en et øget årsværksforbrug på ca. 10 årsværk i 2010 og 5årsværk fra 2011.5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet5.1. Indeksering af energiafgifterne også efter 2015Forslaget skønnes at medføre et merprovenu på ca. 660 mio. kr. i faktorpriser i 2016. Erhvervenesandel heraf kan skønnes til ca. en tredjedel, svarende til en merbetaling for erhvervene på ca. 220mio. kr. i faktorpriser før adfærdsvirkninger.5.2. Forhøjelse af energiafgifterne på el og varmeForslaget indebærer et umiddelbart merprovenu i faktorpriser på 450 mio. kr. i 2010. Ca. entredjedel af provenuet kan tilskrives erhvervenes forbrug af energi til rumvarme, dvs. ca. 150 mio.kr.5.3. Energiafgift på erhvervene (reduktion af tilbagebetaling)Med forslaget indføres energiafgift på erhvervenes forbrug af brændsler til fremstilling samt enforhøjelse af elafgiften. Forslagene indebærer et umiddelbart merprovenu på ca. 2,7 mia. kr. ifaktorpriser. Heraf tegner erhvervslivet sig for ca. 2,1 mia. kr. Knap halvdelen af provenuetkommer fra industrierhvervene.Det samlede energiforslag (ekskl. indeksering) indebærer en samlet merbelastning aferhvervslivet med ca. 2,7 mia. kr. i 2013 i faktorpriser.Sammenholdes provenuet med erhvervenes bruttoværditilvækst, er der tale om moderate forskellepå tværs af brancher, jf. tabellen herunder.Erhvervsbelastning vedr. afgifter på energiAfgiftsbetalingmio. kr.Erhverv i altLandbrug, fiskeri og2.73595Relativ belastningPct.1003

- 88 -råstofudvindingLandbrug, gartneri og skovbrugFiskeriRåstofudvindingIndustriFøde-, drikke- og tobaksvareindustriTekstil- og læderindustriTræ-, papir- og grafisk industriKemisk industri og plastindustriSten-, ler- og glasindustriJern- og metalindustriMøbelindustri og anden industriEnergi- og vandforsyningBygge og anlægHandel, hotel og restaurationAutohandel, service og tankstationerEngroshandel undtagen med bilerDetailh. og reparationsvirksomhedundt. bilerHoteller og restauranterTransport, post og teleTransportPost og teleFinansiering og forretningsserviceFinansiering og forsikringUdlejning og ejendomsformidlingForretningsserviceOffentlige og personlige tjenesterOffentlig administrationUndervisningSundhedsvæsenSociale institutionerForeninger, kultur og renovationErhverv i altNote: Opgjort i 2009-niveau300651.1904502012026095220402053633030220305017513535205504011550060115751151402.735102441614103817112181265182141824345100

- 89 -kemisk reduktion og elektrolyse i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet. Medforslaget lempes disse processer med ca. 0,3 mia. kr. Endvidere sættes energiafgiftssatsen forgartnerier og landbrug til ca. 1,25 kr. pr. GJ, svarende til EU’s minimumssats, svarende til enlempelse på ca. 0,5 mia. kr.5.4.Ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme.De centrale værker betaler typisk men ikke altid mindre i afgift end de decentrale værker. Igennemsnit betaler de centrale værker ca. 2 kr. pr. GJ mindre i afgift end de decentrale. Medforslaget øges afgiftsbetalingen for de typiske værker med ca. 70 mio. kr. Den øgede betalingskønnes ligeligt fordelt på centrale værker i og uden for København.Ud over de typiske centrale værker er der nogle enkelte værker, som har gunstigeovergangsordninger og dermed betaler langt mindre end de decentrale. For disse værker øgesafgiftsbetalingen med ca. 160 mio. kr. i perioden 2010-2011, ca. 50 mio. kr. i perioden 2012-2016og ca. 30 mio. kr. herefter.Med forslaget ophæves den særlige begrænsning (24-timersreglen) i adgangen til at lave såkaldtby pass. Afgiften på denne varme er lidt højere end på kraftvarme. Dette giver ikke en belastningmen en aflastning af omkostningerne for værkerne på ca. 20 mio. kr.Endelig vil ophævelse af de særlige kraftvarmeregler føre til, at de centrale værker vil skullebetale elafgift af forbrug af el, der er anvendt ved varmeleverancen. Det er blandt andet el til driftaf visse pumper og rensningsanlæg.I dag fortolkes en del af det brændsel, varmesiden betaler afgift af i de centrale værker, som brugttil at fremstille el, der vedrører varmefremstillingen. I praksis betales der derfor formentlig ikke ividere udstrækning direkte afgift af elforbrug på centrale værker.Samlet set skønnes forslaget at øge de centrale værkers afgiftsbetaling med i alt ca. 230 mio. kr. ifaktorpriser før adfærd i perioden 2010-2011, ca. 120 mio. kr. årligt i perioden 2012-2016 og ca.100 mio. kr. årligt herefter. Den øgede afgiftsbetaling ventes overvæltet på varmekunderne, ca. 20pct. er erhvervskunderne. Merbetalingen skønnes til ca. 50 mio. kr.5.5. Afgift på smøreolie m.v.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget fra 2002, der ophævede afgiften på smøreolier,hydraulikolier og lign., at det blev skønnet, at ca. halvdelen af salget af smøreolier, hydraulikolierog lign. vedrører motorområdet, medens den resterende del af forbruget vedrører andre, typiskindustrianvendelser. På motorområdet udgør ca. halvdelen af forbruget af private bilister, medensden resterende del overvejende vedrører erhvervsmæssig transport. Med forslaget skønnes et

- 90 -merprovenu på ca. 140 mio. kr. i faktorpriser i 2010 før adfærd. Heraf tegner erhvervslivet sig forca. 75 pct., svarende til ca. 105 mio. kr.5.6. El til belysningEn række kommuner samt bygnings- og ejendomskomplekser (andelsboligforeninger) m.fl. vilskulle betale afgift. De kommuner, som har oprettet selskaber for at kunne få godtgørelse, vil somandre, komme til at betale afgiften. Merudgifter hertil er ca. 220 mio. kr. i faktorpriser i 2010.Kommunerne forventes at overvælte meromkostningen. Den forventede erhvervsandel skønnes tilca. en tredjedel, dvs. 75 mio. kr. Omvendt vil de nuværende selskabskonstruktioner i mangetilfælde blive overflødige, og udgifterne for blandt andet kommunerne hertil bortfalder.5.7. Komfortkøling (aircondition)Forslaget vil indebære et merprovenu på ca. 165 mio. kr. i faktorpriser i 2010. Det skønnes, aterhvervslivet tegner sig for ca. en tredjedel af merprovenuet, svarende til ca. 55 mio. kr.Forslaget vil især have betydning for detailhandlen, hoteller m.v. samtkontorer/administrationsbygninger m.v. Køling i forbindelse med eksempelvis opbevaring affødevarer i et kølerum er ikke omfattet af afgiften.5.8. El til opvarmning af transformerstationer m.v.Forslaget vil øge afgiftsbetalingen for elselskaberne med ca. 20 mio. kr. i 2010 i faktorpriser.Merbelastningen skønnes overvæltet i elpriserne. Heraf belastes erhverv med ca. 33 pct., dvs. ca.5-10 mio. kr. i 2010.5.9. Ændringer i affaldsafgiftenForslaget indebærer højere afgifter på affald, herunder indførelse af afgift på farligt affald som erfritaget i dag.Som udgangspunkt vil forslaget belaste virksomheder, der modtager, behandler og afbrænderaffald. Langt hovedparten af afgiftsforhøjelserne vil dog blive overvæltet på affalds- ogvarmekunderne.Forhøjelserne på deponeret affald, herunder også farligt affald, skønnes fuldt ud overvæltet igebyrerne for modtagelse af affald. Heraf skønnes erhvervsandelen til ca. 50 pct.Indeksering af forbrændingsafgiften skønnes overvæltet i højere gebyrer for modtagelse af affaldsamt i prisstigninger på affaldsvarme. Den øgede afgiftsbetaling vil hovedsageligt vedrøreaffaldskunderne. Erhvervsandelen skønnes til ca. 25 pct.

- 91 -Farligt affald handles internationalt, og derfor vil en afgift på forbrænding af farligt affald kun i etvist omfang kunne overvæltes. Erhvervsandelen skønnes til ca. 40 pct.5.10. Forenklinger/præciseringerForslaget har ingen nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for erhvervslivetErhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervs-Regulering (CKR) harvurderet forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.Bortset fra de dele af forslaget, der omfatter afgiftsregler for central og decentral kraftvarme,afgift på smøreolie m.v., komfortkøling og ophævelsen af afgiftsfritagelsen på farligt affaldvurderer CKR, at elementerne i lovforslaget ikke medfører nye løbende administrativeomkostninger, idet omstruktureringerne hovedsageligt sker i form af satsændringer og indenfordet eksisterende afgiftssystem, hvilket sikrer en begrænsning af nye administrative omkostningerfor virksomhederne. CKR vurderer dog, at elementerne medfører omstillingsomkostninger for deberørte virksomheder. Omstillingsomkostningerne er engangsomkostninger, der opstår iforbindelse med overgangen til regler med nye satser, herunder tilpasning af IT-systemer,omstilling af eventuelle beregningsmetoder samt eventuelle godtgørelser af afgifter.Lovforslagets enkeltdele forventes på nuværende tidspunkt at resultere i et administrativttidsforbrug for virksomhederne på mindre end 100 timer netto pr. år på samfundsniveau. Detfalder derfor for bagatelgrænsen for, hvad der indgår i ministeriernes AMVAB-måling. Dogvurderes ændringerne i mineralolieafgiftsloven at medføre administrative omkostninger, dermuligvis overstiger 100 timer netto pr. år på samfundsniveau.Disse vurderinger er behæftet med en del usikkerhed som følge af, at forslagene angår flereforskellige love og dermed ikke kan indgå i samme omkostningsregnskab, samt at CKR ikkeer i besiddelse af data, der præcist kan kvantificere de administrative konsekvenser af deenkelte dele i lovforslaget.CKR har endvidere gjort opmærksom på e2012-målsætningen, der fastsætter, at al relevantskriftlig kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige skal foregå digitalt i 2012.Forslagets informationsforpligtelser for virksomhederne vurderes at være omfattet af dennemålsætning.Særligt for så vidt angår lovforslagets delelementer om ligestilling af afgiftsregler for central ogdecentral kraftvarme, afgift på smøreolie m.v., el til belysning etc. og komfortkøling har CKRvurderet følgende:

6.1.Ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme.Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervs-Regulering CKR vurderer, atligestillingen medfører en administrativ lettelse for de centrale kraftvarmeværker, idet defremover skal bruge de samme regler for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling,som gælder for decentrale kraftvarmeværker, dvs. et regelsæt med skematiske regler til at opgøreafgiftsmæssige konsekvenser af anlægs- og kontraktmæssige dispositioner. En kvantificering afdenne administrative lettelse skal baseres på en opgørelse af den sparede tid, som de centralekraftvarmeværker oplever ved de nye regler. CKR er ikke i besiddelse af data vedrørende sparettidsforbrug eller populationen af danske virksomheder, der er omfattet af de nye regler, hvorforCKR ikke kan kvantificere den administrative lettelse.6.2. Afgift på smøreolie m.v.Vedrørende afgift på smøreolie vurderer CKR, at de foreslåede ændringer medfører øgedeløbende administrative omkostninger for de berørte virksomheder, hvis omfang dog vurderesat være begrænset (ca. 200 virksomheder). De øgede løbende administrative omkostningerindtræffer som følge af regnskabsførelse samt angivelse og afregning af afgiften på smøreolie.Ydermere medfører de nye regler omstillingsomkostninger, som følge af justeringer af IT-systemer, registrering hos told- og skatteforvaltningen og andre engangsomkostninger. (CKRer dog ikke i besiddelse af data, der kan kvantificere de administrative omkostninger elleromstillingsomkostningerne.6.3. El til belysningCKR vurderer, at de nye regler ikke medfører nye løbende administrative omkostninger, idetde foreslåede regler indebærer en ophævelse af muligheden for godtgørelse, og dermed ikkepåvirker det administrative tidsforbrug i virksomhederne.6.4. KomfortkølingCKR har vurderet, at de nye regler muligvis vil medføre øgede administrative omkostningerfor nogle virksomheder men færre administrative omkostninger for andre virksomheder. Ensamlet vurdering afhænger af, hvordan virksomhederne i dag opgør og måler elforbruget.CKR er ikke i besiddelse af data, der kan kvantificere de øgede eller mindskede administrativeomkostninger eller de respektive populationer af virksomheder, der berøres af lovforslaget.6.5. Ændringer i affaldsafgiftenSærligt vedrørende ophævelsen af afgiftsfritagelsen på farligt affald vurderer CKR, at detteelement muligvis medfører nye løbende administrative omkostninger for de virksomheder, derefter lovforslaget skal betale afgift på farligt affald. De nye løbende administrativeomkostninger kan opstå som følge af virksomhedens opgørelse af den afgiftspligtige mængde

- 93 -farligt affald. De nye administrative omkostninger mindskes eller bortfalder sandsynligvis,såfremt virksomhederne allerede eller alligevel opgør mængden af farligt affald, f.eks. somfølge af andre lovkrav. CKR vurderer ligeledes, at dette element medføreromstillingsomkostninger for de berørte virksomheder, idet regnskabssystemer skal tilpassesberegningen og betalingen af afgiften.7. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget indebærer ingen administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenserDanmark skal være mere grønt. Det skal være dyrere at forbruge og producere varer, som er tilskade for miljø og klima. Med forslaget vil de personer og virksomheder, der forurener og brugermeget energi, komme til at betale mere. Omvendt vil de virksomheder og personer, som passer påmiljøet og klimaet blive belønnet.Danmark har forpligtiget sig både nationalt og internationalt til en række målsætninger omreduktion af bruttoenergiforbrug, reduktion af udledning af drivhusgasser og mere vedvarendeenergi. Dertil kommer, at regeringen har en vision om, at Danmark skal frigøre sig for fossilebrændsler.Centrale målsætninger på klima- og energiområdetMål I 2020BruttoenergiforbrugUdledningen af drivhusgasser indenfor de ikke-kvoteregulerede sektorer4 pct. reduktion i forhold til 200620 pct. reduktion i forhold til 20051

- 94 -De samlede miljømæssige konsekvenser vedForårspakke 2.0’spå energi- miljø- ogmotorområdet fremgår af nedenstående tabel. De miljømæssige konsekvenser er udtryk foreffekten på det lidt længere sigt, det vil sige om 4-5 år.Sammenfatning miljøvirkning ved energi, miljø og motorforslagKlima-gasseruden forkvote-sektorEnergiforslagForhøjelse afenergiafgift på brændselmed 15 pct.Forhøjelse af elafgiftmed 5 pct.Energiafgift på erhverv15 kr. pr. GJ brændselSærlig elafgift 6 øre pr.kWHEns beskatning afcentral og decentralkraftvarmeAfgift på airconditionKonsekvensændringersom følge afvejbelysningsdommenEnergiafgift påsmøreoliePræcisering af reglervedr.transformerstationerAfgift på andreklimagasser end CO2-0,0--0,4-0,0-----------0,2+0,00Mio. tonCO2- ækv.-0,2Brutto-energi-forbrugVedvarende energi(VE)PartikeludledningKvælstof-Fosfor- Udledningudledning udledningaforganiskmaterialeTon-Ton-Ton-

8.1. Indeksering af energiafgifterneIndeksering af energiafgifterne generelt vil betyde energibesparelser både i den kvote- og ikke-kvoteomfattede sektor. Forslaget vil bidrage til opfyldelse af målene om energibesparelser,vedvarende energi og reduktion af CO2uden for kvotesektoren.Ved aftalenLavere skat på arbejde,som blev indgået mellem regeringen (Venstre og DetKonservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 3. september 2007 og implementeret ved lovnr. 1536 af 19. december 2007, blev afgifterne på energi indekseret fra og med 2008 til og med2015, svarende til en forventet prisstigning på 1,8 pct. årligt.Ved dette forslag indekseres afgifterne fra energi fra 2016 og frem med udviklingen inettoprisindekset.Hermed fastholdes realværdien af afgifterne efter 2015.Husholdninger og virksomheder m.v., der i dag træffer beslutninger om investeringer, sompåvirker energiforbruget efter 2015, tager sandsynligvis udgangspunkt i, at dagens realeafgiftsniveau vil blive fastholdt efter 2015. Her og nu har forslaget derfor ikke nogen størremiljøvirkning.Ved en forventet inflation på 1,8 pct. årligt vil afgifterne 10 år efter 2015 uden indeksering realtvære nedsat med ca. 16 pct., efter 20 år (2035) realt med ca. 30 pct., efter 30 år (2045) realt medca. 41 pct. og efter 40 år (2055) realt med ca. 51 pct.Tages der udgangspunkt i virkningerne i 2025 med indeksering, det vil sige, at afgifterne realtikke nedsættes med ca. 16 pct., kan miljøvirkningerne under meget betydelig usikkerhed beregnestil, at det korrigerede bruttoenergiforbrug er ca. 1 pct. lavere end ellers i 2025, og CO2-udledningerne udenfor kvotesektoren vil være ca. 1 mio. tons lavere end ellers. Det er inklusivevirkning af grænsehandel. I 2035 vil virkningen være det dobbelte og i ca. 2050 omtrent det

- 96 -tredobbelte.En beregning af virkningerne så mange år frem er meget usikker og svær at fortolke, jf. at blot enlille afvigelse i forudsætningerne om vækst m.v. efter så mange år vil have meget stor betydning.8.2. Forhøjelse af energiafgifterne på el og varmeEn generel forhøjelse af energiafgifterne vil reducere energiforbruget. Desuden vil højere afgifterpå energi være med til at opfylde internationale forpligtelser om reduktion af CO2-udledningeruden for kvotesektoren. Hertil kommer, at højere afgifter på fossile brændsler vil betyde, atbiobrændsler bliver relativt billigere. Det vil bidrage til opfyldelse af målsætningen om andelen afvedvarende energi.8.3. Energiafgift på erhvervene (reduktion af tilbagebetaling)Med forslaget indføres energiafgifter på erhverv. Energiafgifter på ikke-kvoteomfattede erhvervbidrager til opfyldelse af målsætningerne om reduktion af bruttoenergiforbruget, reduktion afCO2-udledninger uden for kvotesektoren samt målsætningen om andel af vedvarende energi.En afgiftsforhøjelse på de CO2-kvoteomfattede virksomheder vil på kort sigt ikke påvirke denglobale udledning af CO2, da lavere CO2-udledning i Danmark blot modsvares af mere udledningaf CO2i et andet EU-land. På det noget længere sigt kan en reduktion af CO2inden forkvotesektoren dog bidrage til, at antallet af kvoter i kvotesystemet reduceres, og dermed kanmindre udledning af CO2i de kvoteomfattede virksomheder bidrage til mindre udledning af CO2globalt set. Energiafgift i de kvoteomfattede virksomheder bidrager tillige til opfyldelse afmålsætningerne om energibesparelser samt VE-målsætningen (andelen af vedvarende energi i pct.af bruttoenergiforbruget).Som for husholdningerne vil en højere afgift på fossile brændsler betyde, at det bliver merefordelagtigt at anvende biobrændsler samt anden vedvarende energi. Dette vil ligeledes bidrage tilopfyldelse af VE-målsætningen.8.4.Ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme.Forslaget vil bidrage til energibesparelser og dermed til opfyldelse af målsætningen om reduktionaf bruttoenergiforbruget. Dermed vil forslaget også bidrage til VE-målsætningen. Da fjernvarmeer kvoteomfattet, vil forslaget på kort sigt ikke bidrage til reduktion af CO2uden forkvotesektoren.8.5. Afgift på smøreolie m.v.En afgift på smøreolier bidrager til energibesparelser bl.a. ved at fordyre omkostningerne tilbilhold. CO2-effekten er udtryk både for effekten fra smøreolier, og den afledte effekt på forbruget

- 97 -af biler og dermed benzin/diesel, hvilket påvirker udledningen af CO2uden for kvotesektoren.8.6. El til belysningForslaget indebærer, at der skabes et incitament til energibesparelse. Det bidrager dermed tilopfyldelsen af de ambitiøse nationale og internationale målsætninger på miljø- og klimaområdet.8.7. KomfortkølingEn ophævelse af afgiftsgodtgørelse for energiforbrug til komfortkøling vil betyde, atvirksomhederne vil fokusere mere på et sådant energiforbrug – og det vil derfor alt andet ligemedføre et mindre energiforbrug til køling og dermed bidrage til opfyldelse af mål omenergibesparelser. Det bemærkes dog, at hovedparten af den forbrugte elektricitet produceres afkvoteomfattede elproducenter, og forslaget vil dermed ikke have betydning for udledningen afCO2.8.8. El til opvarmning af elværker, transformerstationer m.v.Forslaget indebærer, at der skabes et incitament til energibesparelse. De højere afgifter påelværkernes eget forbrug til rumvarme vil have en dobbelt effekt på adfærden. Dels vilelværkerne spare på elvarmen, og dels vil den ekstra belastning, efter de har sparet, føre til højereelpriser generelt og dermed elbesparelser hos elforbrugerne. Det bidrager dermed til opfyldelsenaf de ambitiøse nationale og internationale målsætninger på miljø- og klimaområdet.8.9. Ændringer i affaldsafgiftenMed forslaget forhøjes de eksisterende afgifter på affald, og der indføres afgift på farligt affald.Højere afgifter på affald vil bidrage til at reducere mængden af affald eller reducere stigning iaffaldsmængderne. Samtidig vil højere afgifter, som inkluderer både forbrænding og deponeringaf affald være med til at understøtte affaldshierarkiet.Indførelse af afgift på farligt affald vil fjerne den tilskyndelse som eksisterer i dag, hvor affald”ødelægges”, så det bliver kategoriseret som farligt, og dermed fritaget for afgift. Dertil kommer,at der bør være en tilskyndelse til at reducere mængderne af netop farligt affald, hvilket der medden nuværende fritagelse ikke er. Desuden handles farligt affald internationalt. Årligt importeresca. 50.000 tons farligt affald til forbrænding i Danmark. Med forslaget forventes denne import atblive reduceret.8.10. Forenklinger /præciseringerForslaget skønne ikke at have nævneværdige miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenForslaget skal notificeres i medfør af informationsproceduredirektivet (direktiv 98/34/EF).

Den generelle forhøjelse af energiafgifterne, der indføres medForårspakke 2.0,ændrer delvistindholdet af bestemmelserne i §§ 1-5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 (Implementering afenergiaftalen). De angivne bestemmelser i lov nr. 528 af 17. juni 2008 er imidlertid ikke trådt ikraft, da de fortsat afventer Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Med denye energiafgifter på erhvervene, der foreslås med dette lovforslag, opfyldes minimumsafgiften ienergibeskatningsdirektivet imidlertid, og det er vurderingen, at statsstøttesagen dermed skullekunne godkendes i medfør af de nye rammebestemmelser for statsstøtte indenfor miljøområdet(2008 / C82/01) og den nye blokfritagelsesforordning (Endnu ikke udgivet i EF-Tidende, menvedtaget af Kommissionen den 7. juli 2008).De foreslåede lempelser for erhvervene for mineralogiske og metallurgiske processer m.v. er ikkenotificeret til Kommissionen i medfør af statsttøttereglerne. Der henvises i den forbindelse tilerklæring vedtaget af Rådet i forbindelse med vedtagelsen af energibeskatningsdirektivet(8084/03 ADD1), hvoraf det bl.a. fremgår at:”… det kan betragtes som værende i overensstemmelse med afgiftsordningens karakter og logik,at reglerne ikke omfatter dobbelt anvendelse af energiprodukter og anvendelse heraf til andet endbrændsel og brændstof samt mineralogiske processer. Medlemsstaterne kan så træffeforanstaltninger til at lægge afgift på anvendelser eller undlade det eller til helt eller delvis atlægge afgift på de enkelte anvendelser. Elektricitet, der anvendes til lignende formål, behandlespå samme måde. Sådanne undtagelser fra den generelle ordning eller differentieringer iordningen, der er begrundet i afgiftsordningens karakter eller generelle opbygning, vedrører ikkestatsstøtte”.Der henvises yderligere til Kommissionens afgørelse af 7. november 2007 i statsstøttesag N820/2006 – Tyskland (afgiftslempelse for særlige energiinstensive virksomheder), hvoraf det

9.5. Afgift på smøreolie m.v.Baggrunden for ophævelsen af smøreolieafgiften i 2002 var, at der med EF-domstolens dom af10. juni 1999 ”Braathens Sverige AB” blev rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt opkrævning afafgiften på smøreolie, hydraulikolier og lign. var i overensstemmelse med EU-retten, for så vidtangår størstedelen af de produkter, der var omfattet af daværende mineralolieafgiftslov.Med den gældende EU-retlige regulering af energibeskatning i Rådets direktiv 2003/96/EF er derikke længere noget i EU-rettens regler på energibeskatningens område, der hindrer engenindførelse af smøreolieafgiften.Ændringer i energiafgiftslovene skal meddelesenergibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).9.6. El til belysningÆndringer i energiafgiftslovene skal meddelesenergibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).9.7. KomfortkølingÆndringer i energiafgiftslovene skal meddelesenergibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).9.8. El til opvarmning af transformerstationer mv.Ændringer i energiafgiftslovene skal meddelesenergibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).EU-Kommissionenihenholdtil

- 100 -Nærværende forslag, der foreslår ændringer i bestemmelser i affalds- og råstofafgiftsloven, skalsom følge heraf meddeles til EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet.9.10. Forenklinger /præciseringerBortset fra nyaffattelsen af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov om afgift af kvælstofoxider, derforeslås under hensyn til, at loven endnu ikke er godkendt af Kommissionen, har forslaget ingenEU-retlige konsekvenser.10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget er sendt i høring umiddelbart forud for lovforslagets fremsættelse i Folketinget tilfølgende myndigheder, organisationer m.v., jf. følgende høringsliste:Advokatrådet, Aalborg Portland, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Blik- ogRørarbejderforbundet, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Byggeriets Arbejdsgivere,CEPOS, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForskning, DanmarksNaturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Danisco,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk GastekniskCenter, Danske Regioner, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fjernevarme, DanskFunktionærforbund, Dansk Industri, Dansk Jordbrugsforskning, Dansk Landbrug, Dansk Metal,Dansk tekstil og beklædning, Dansk Transport og Logistik, Danske Entreprenører, DanskeSpeditører, Danske Regioner, Danske Sælgere, De Danske Landboforeninger, Den DanskeLandinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DK-Teknik ogMiljø, DONG, EC-Power, Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, Energi Danmark, Energinet.dk,Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Frie Funktionærer, Forbundet Træ-Industri-Byg iDanmark, Foreningen Danske kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen forDanske Biogasanlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af RegistreredeRevisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Energi- og Miljø, Forsikring& Pension, Forskningscenter Risø, Frederiksberg Kommune, Færdselsstyrelsen, GreenpeaceDanmark, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, International TransportDanmark, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Konkurrencestyrelsen,Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, LedernesHovedorganisation, Miljøstyrelsen, Mærsk Olie og Gas, Noah, Nordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, NSOC Danmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen forVedvarende Energi, Pantefogedforeningen, Plantedirektoratet, RenoSam, Sammenslutningen afDanske elforbrugere SDE, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, SamvirkendeEnergi- og Miljøkontorer, SID, Sikkerhedsstyrelsen, SKAT, Skatterevisorforeningen, Skov- ognaturstyrelsen, WWF, Ældresagen og Økologisk Landsforening.Desuden vil lovforslaget være tilgængeligt på Skatteministeriets hjemmeside samt på

- 101 -Høringsportalen på hjemmesiden borger.dk.11. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindreudgifterForslaget vil samlet set medføre etmerprovenu på ca. 18,8 mia. kr.Ingen.Negative konsekvenser/merudgifterIngen.Samlet skønnes lovforslaget meden vis usikkerhed at medføresystemudviklingsudgifter forSKAT på ca. 1,1 mio. kr.De årlige driftsudgifter skønnesmed en vis usikkerhed at udgøre0,1 mio. kr. Der vurderesherudover at skulle anvendes ca.2,1 mio. kr. på kommunikationog information af erhvervslivet iforbindelse med forslaget.Detforventes, at visse elementer iforslaget vil medføre flereadministrative opgaver i SKAT,hvorfor forslaget skønnes atmedføre en et øgetårsværksforbrug på ca. 10årsværk i 2010 og 5 årsværk fra2011.Erhvervsbelastningen afforslaget skønnes til ca. 2,7 mia.kr. i faktorpriser føradfærdsvirkninger. Hertilkommer effekten af videreførelseaf indeksering af energiafgifternefra 2016, som på sigt ligeledesvil belaste erhvervslivet med 33pct. af merprovenuet.Mineralogiske og metallurgiskeprocesser, kemisk reduktion ogelektrolyse friholdes ioverensstemmelse medenergibeskatningsdirektivet.Endvidere sættes

- 103 -Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 og 2Det foreslås for det første at fjerne henvisningerne i elafgiftsloven til en række bestemmelser i lovom elforsyning, da bestemmelserne enten er ophævet ved lov nr. 1384 af 20. december 2004 omEnerginet Danmark eller efterfølgende ikke længere er relevante.Med lov nr. 462 af 9. juni 2004 om ændring af en række energiafgiftslove skete der en mindreudvidelse i forhold til de tidligere registreringsbestemmelser, idet det blev muligt fortransmissionsvirksomheder, der ikke afsætter elektricitet til en endelig forbruger viavirksomhedens transmissionsnet, at blive registrerede. Bortset herfra blev det fastholdt, at det erde virksomheder, der er omfattet af bevillingssystemet i elforsyningsloven, der skal registreres.Det følger samtidig af lov om elforsyning, at transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet.dkeller denne virksomheds helejede datterselskaber udføres uden bevilling.Uanset dette fremgår det af elafgiftsloven, at den der leverer el til forbrug her i landet, er den, derhar bevilling hertil med en henvisning bl.a. til elforsyningsloven. Da det må antages, atEnerginet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber skal kunne registreres efterelafgiftsloven, foreslås det, at ordet ”bevilling” ikke indgår i bestemmelsen.Til nr. 3 og 4Det foreslås som led i aftalen omForårspakke 2.0at forhøje de fiskale energiafgifter, herunderenergiafgiften på el. Forslaget indgår som finansiering afForårspakke 2.0’snedsættelse af deprogressive indkomstskatter.Ved bestemmelserne foreslås det at forhøje afgiften på elektricitet til opvarmning med 5 pct., ogat de grønne energiafgifter på el generelt øges med 17 kr. pr. GJ svarende til 6 øre pr. kWh.De satser, der er anført, er satserne i 2015. I perioden 2010-14 er satserne som anført i bilag 2-5 ioverensstemmelse med indekseringen af energiafgifterne, der blev indført med aftalenLavere skatpå arbejde.Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelse afindekseringen af energiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følge udviklingeni nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.Det forudsættes, at leverandørerne af el (elnetvirksomhederne) oplyser den nye foreslåedetillægsafgift særskilt på elregningerne. Herved får de momsregistrerede virksomheder detnødvendige opgørelsesgrundlag for at beregne den godtgørelsesberettigede el-afgift korrekt.

For så vidt angår § 1 nr. 3 foreslås der en nyaffattelse af elafgiftslovens § 6, stk. 1. Dennugældende elafgiftslovs § 6, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring afafgift af elektricitet og forskellige andre love (implementering af energiafgiften), derimplementeredeEnergiaftalenaf 21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen). Denne ændring af §6, stk. 1, foreslås ikke videreført med nyaffattelsen af § 6, stk. 1, og får derfor ingen betydning.Den nye affattelse af § 6, stk. 1, indeholder i forhold til den nugældende bestemmelse deændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 5Der sker en forhøjelse af afgiften på elektricitet til andet forbrug end opvarmning som led i aftalenomForårspakke 2.0.Der henvises til bemærkningerne ovenfor under nr. 3.Der foreslås en nyaffattelse af elafgiftslovens § 6, stk. 2. Den nugældende elafgiftslovs § 6, stk. 2,blev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet og forskelligeandre love (implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf 21. februar2008 (afgiftsrationaliseringen). Denne ændring af § 6, stk. 2, foreslås ikke videreført mednyaffattelsen af § 6, stk. 2, og får derfor ingen betydning. Den nye affattelse af § 6, stk. 2,indeholder i forhold til den nugældende bestemmelse de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17.juni 2008 og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 6Se bemærkningerne til § 1 nr. 4.Til nr. 7Med forslaget om at indsætte en henvisning til elafgiftslovens § 11, stk. 3, i lovens § 8, stk. 2,bliver virksomheders eget forbrug af afgiftspligtig el i egne transformerstationer mv. til formålindeholdt i § 11, stk. 3, omfattet af elafgiftslovens § 8, stk. 2, om opgørelse af den afgiftspligtigemængde. Dette indebærer, at der skal betales fuld afgift efter elafgiftsloven af dette elforbrug.Dette gælder både el-netvirksomheders eget forbrug af el og virksomheder, der svarer afgift, hvisvirksomheden til eget forbrug fremstiller elektricitet.Til nr. 8For så vidt angår el til belysning foreslås det at præcisere elafgiftslovens bestemmelser om, atvirksomheder, der er momsregistrerede, delvist kan få tilbagebetalt afgiften af elektricitet afforbruget af el derved, at forbruget af elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den,som forbruger belysningen.

- 105 -Elektricitet, som en virksomhed direkte eller indirekte anvender til fremstilling af elektriskbelysning, der leveres fra virksomheden, anses herefter ikke for omfattet af elafgiftslovensmulighed for at få tilbagebetalt afgiften af den forbrugte elektricitet. Den momsregistreredevirksomhed, der forbruger belysningen vil imidlertid kunne fradrage afgiften af elektriciteten tilbelysning efter reglerne herom.For så vidt angår komfortkøling skal forslaget til bestemmelsen ses i sammenhæng med forslagetunder nr. 9 om at ophæve retten til tilbagebetaling af afgiften for afgiftspligtig elektricitet, derenten er medgået til fremstilling af køling af lokaler af komfortmæssige hensyn for personer ellerer medgået til varme eller kulde, der er anvendt til fremstilling af køling af lokaler, ligeledes afkomfortmæssige hensyn for personer.Da forslaget om at ophæve adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften ikke omfatterenergiforbruget til den nødvendige køling af varer eller køling af lokaler, der f.eks. alene erbetinget af produktionsprocesser, foreslås det i denne bestemmelse, at momsregistreredevirksomheder kan få tilbagebetalt energiafgiften af det energiforbrug, der er medgået tilfremstilling af kulde til produktionsprocesser, og som er forbrugt i virksomheden og leveret tilvirksomheden fra en anden momsregistreret virksomhed. Det er bl.a. en forudsætning fortilbagebetalingen, at leverancen af kulde til virksomheden ikke er afskåret fra tilbagebetaling somfølge af forslaget under § 1 nr. 9.Til nr. 9Det foreslås for det første at ophæve retten til tilbagebetaling af energiafgiften af varme, kulde ogafgiftspligtig elektricitet, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling kulde, hvor kuldenleveres fra virksomheden.Både situationen, hvor kulde fremstilles på baggrund af afgiftspligtigt elektricitet, og situationenhvor kulden er fremstillet via varme, der oprindeligt er fremstillet via afgiftspligtigt elektricitetforeslås omfattet af bestemmelsen.Dernæst foreslås det at ophæve retten til tilbagebetaling for afgiftspligtig elektricitet, der ermedgået til egen fremstilling af kulde til køling af komfortmæssige hensyn. Desuden foreslås detat ophæve retten til tilbagebetaling for afgiftspligtig elektricitet, der er medgået til fremstilling afvarme eller kulde andre steder end modtagervirksomheden, når varmen eller kulden anvendes tilkulde til komfortkøling i modtagervirksomheden.Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1 nr. 8.Til nr. 10

- 106 -Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 - med ikrafttræden den 1. juli 2004 - er energiafgifsloveneforsynet med en bestemmelse, så virksomhederne på visse betingelser kan få afgiftsgodtgørelsemed tilbagevirkende kraft. Bestemmelsen sigter på de tilfælde, hvor der i en periode ikke harværet installeret målere i tilstrækkeligt omfang, eller hvor de installerede målere ikke har væretmonteret korrekt eller ikke har virket.Det foreslås, at kulde omfattes af denne bestemmelse.Til nr. 11 og 12Afgiften på overskudsvarme er indrettet således, at afgiften betales via en nedsættelse afgodtgørelsen af energiafgiften. For at opretholde balancen mellem energiafgiftssatserne ogafgiften på overskudsvarme i energiafgiftslovgivningen foreslås det, at det beløb, somgodtgørelsen nedsættes med (overskudsvarmeafgiften), hvis der sker udnyttelse afoverskudsvarme fra proces, ændres.De satser, der er anført, er satserne i 2015. I perioden 2010-14 er satserne som anført i bilag 2-5 ioverensstemmelse med indekseringen af energiafgifterne, der blev indført med aftalenLavere skatpå arbejde.Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelse afindekseringen af energiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følge udviklingeni nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.Der foreslås en nyaffattelse af elafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. punktum og 9 punktum. Denugældende bestemmelser i elafgiftsloven blev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 omændring af afgift af elektricitet og forskellige andre love (implementering af energiafgiften), derimplementeredeEnergiaftalenaf 21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen). Denne ændring af §11, stk. 9, 1. og 9. punktum, foreslås ikke videreført med nyaffattelsen af bestemmelserne, og fårderfor ingen betydning. De nye affattelser af § 11, stk. 17, 1. og 9. punktum, indeholder i forholdtil de nugældende bestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og deændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 13, 14, 15 og 16For at opretholde balancen i energiafgiftssystemet i relation til elpatronloven (lov nr. 1417 af 21.december 2005) skal grænsen for, hvornår afgiften tilbagebetales til virksomheder medvarmeproduktion, der ikke samtidig producerer elektricitet, men som har kraftvarmekapacitet,justeres, når energiafgiften forhøjes.Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev der indført en afgiftslempelse på fjernvarme, dertrådte i kraft den 1. januar 2008.

- 107 -Under Folketingets behandling af forslaget til ovennævnte lov blev der fremsat etændringsforslag, der tog hensyn til forholdene for centrale kraftvarmeværker, som i vissesituationer producerer meget lidt el i forhold til varme, f.eks. når kraftvarmeværket er klar tilhurtigt at kunne øge elproduktionen. Denne driftssituation, som benævnes»bypass«,kunne udløseen højere afgiftsbetaling end for almindelig kraftvarmeproduktion på et decentraltkraftvarmeværk. For at værkerne kan omfattes af adgangen til afgiftslempelse, blev der indsat ensærlig bestemmelse om, at driftssituationen skal foregå for mindst et døgn ad gangen. Endvidereskal told- og skatteforvaltningen godkende de nærmere procedurer for målinger m.v.Som følge af forslaget til ens beskatning af central og decentral kraftvarme er ovennævnte særligebestemmelser for de centrale kraftvarmeværker ikke længere nødvendige, hvorfor den foreslåsophævet. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.De satser, der er anført, er satserne i 2015. I perioden 2010-14 er satserne som anført i bilag ioverensstemmelse med indekseringen af energiafgifterne, der blev indført med aftalenLavere skatpå arbejde.Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelse afindekseringen af energiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følge udviklingeni nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.For så vidt angår § 1 nr. 13 og 15 foreslås der en nyaffattelse af elafgiftslovens § 11, stk. 17, 2. og3. punktum og det nugældende 6. punktum, der medforårspakke 2.0bliver 4. punktum. Denugældende bestemmelser i elafgiftsloven blev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 omændring af afgift af elektricitet og forskellige andre love (implementering af energiafgiften), derimplementeredeEnergiaftalenaf 21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen). Ændringerne afbestemmelserne i lov nr. 528 af 17. juni 2008 foreslås ikke videreført med nyaffattelsen af § 11,stk. 17, 2. og 3. punktum og det nugældende 6. punktum, der medforårspakke 2.0bliver 4.punktum og får derfor ingen betydning. Den nye affattelse af bestemmelserne indeholder i forholdtil de nugældende bestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og deændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 17Tilbagebetalingsbeløbet opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen afafgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatterafgiften af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig elektricitet ogvarme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet for varme kan dog omfatte flere perioder under et.Det foreslås, at bestemmelsen også vedrører kulde.Til nr. 18

- 108 -Leverandører af elektricitet og varme skal mindst én gang årligt afgive de oplysninger, der ernødvendig ved afholdelse af afgiften. Som dokumentation for tilbagebetalingen skalmomsregistrerede virksomheder kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvorafstørrelsen af afgiften fremgår.Det foreslås, at kuldeleverandører omfattes af samme forpligtigelse.Til nr. 19Efter den foreslåede § 11c i elafgiftsloven nedsættes tilbagebetalingen af elafgift for erhvervenesprocesser. Tilbagebetalingen nedsættes således med et beløb svarende til den til enhver tidgældende nye tillægsafgift pr. kWh. Dette gælder fra og med 2013. For perioden 2010-2012nedsættes tilbagebetalingen kun med ca. 1,6 øre pr. kWh. Hermed realiseres hensigten om atlægge en grøn afgift på erhvervenes forbrug af elektricitet, som anvendes til erhvervenesprocesser.Afgiften (nedsættelsen af tilbagebetalingen) skal dog ikke gælde for forbrug af elektricitet, dermedgår direkte til produktion af elektricitet samt til at opretholde muligheden for produktion afelektricitet, da elektricitet til disse aktiviteter er fritaget for afgiftsbeskatning efterenergibeskatningsdirektivet. Tilsvarende er denne type forbrug til proces allerede fritaget for dengældende afgift på 1 øre pr. kWh elektricitet efter § 15 i elafgiftsloven.Endvidere foreslås nedenstående lempelser i den foreslåede grønne afgift.Efter den foreslåede § 11d i elafgiftsloven gives der afgiftsfritagelse (ingen reduktionen aftilbagebetalingen) for forbrug af elektricitet til processer inden for jordbrug, husdyrbrug, gartneri,frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. Denne lempelse omfatter f.eks. elektricitettil simpel forarbejdning af produkter, f.eks. rensning og skæring af roer. Lempelsen omfatterf.eks. ikke elektricitet til forbrug i forbindelse med detailsalg eller videre forarbejdning afprodukter, herunder mejeridrift.Den foreslåede lempelse i § 11e i elafgiftsloven består i, at virksomhederne fritages for dengrønne afgift for en række energikrævende processer.Efter forslaget ydes således fritagelse for afgiften på elektricitet og varme, der anvendes til kemiskreduktion eller i elektrolyse. Der foreslås også fritagelse for afgiften på elektricitet, der anvendesdirekte til opvarmning i metallurgiske processer eller mineralogiske processer. Den elektricitetmv., som er omfattet af disse fritagelser, er elektricitet mv., som anvendes til opvarmning afmaterialerne i anlæg, herunder især ovne, som medfører, at materialet ændrer kemisk eller indrefysisk struktur.

Ved afgrænsningen af fritagelserne er der lagt vægt på, at de skal omfatte energikrævendeenergianvendelse, som især er karakteristisk for de pågældende processer. Andet energiforbrug,herunder energiforbrug vedrørende hjælpeprocesser, vil ikke være omfattet af lempelse.Eksempelvis omfattes ikke elektricitet til drift af ventilatorer, pumper, transportbånd, roterovneeller elektricitet til knusning og formaling af materialer eller til tørring af materialer indenbrænding.Det er hensigten, at fritagelserne skal gælde energikrævende og konkurrenceudsat produktion. Detforeslås, at det er en betingelse for fritagelse, at elektriciteten anvendes direkte til deenergikrævende processer, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift.Energiforbrug, som omfattes af afgiftslempelse, skal måles.Som konsekvens af at mineralogiske og metallurgiske processer mv. samt landbrug og gartnerimv. omfattes af ovennævnte særlige afgiftsfritagelse fastsættes særlige afgiftssatser forafgiftspligtig overskudsvarme fra disse processer.Der henvises til afsnit 2.3. under de almindelige bemærkninger til lovforslaget.For så vidt angår indekseringen af afgiftssatserne i lovforslaget henvises til afsnit 2.1 under dealmindelige bemærkninger.Til nr. 20Når energiafgifterne ændres, er det nødvendigt at tilpasse bilagene vedrørende indekseringen afenergiafgiftssatserne til de nye afgiftssatser.Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelse af indekseringen afenergiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følge udviklingen inettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.For så vidt angår tabel § 1 nr. 6 henvises der til bemærkninger under § 4 nr. 25.Der foreslås en nyaffattelse af bilag 2-5 til elafgiftsloven. De nugældende bilag til elafgiftslovenblev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet og forskelligeandre love (implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf 21. februar2008 (afgiftsrationaliseringen). Ændringerne af bilagene i lov nr. 528 af 17. juni 2008 foreslåsikke videreført med nyaffattelsen af bilagene og får derfor ingen betydning. Den nye affattelse afbilagene indeholder i forhold til de nugældende bestemmelser de ændringer, der følger af lov nr.

Til § 2Til nr. 1Ved denne bestemmelse sker der en forhøjelse af afgiften på naturgas og bygas som følge afaftalen omForårspakke 2.0.Forslaget indgår som et delelement i den generelle forhøjelse afenergiafgifterne.De satser, der er anført, er satserne i 2015. I perioden 2010-14 er satserne som anført i bilag 2-5og 7 i overensstemmelse med indekseringen af energiafgifterne, der blev indført med aftalenLavere skat på arbejde.Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelseaf indekseringen af energiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følgeudviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3.Der foreslås en nyaffattelse af gasafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt. Den nugældende bestemmelse igasafgiftsloven blev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet ogforskellige andre love (implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen). Ændringerne af bestemmelsen i lov nr. 528 af 17. juni2008 foreslås ikke videreført med nyaffattelsen af § 1, stk. 2, 1. pkt., og får derfor ingenbetydning. Den nye affattelse af bestemmelsen indeholder i forhold til de nugældendebestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, derforeslås medForårspakke 2.0.Til nr. 2Der henvises til bemærkningerne til § 2 nr. 1.Til nr. 3Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelse af indekseringen afenergiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følge udviklingen inettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.For så vidt angår nyaffattelsen af gasafgiftslovens § 1, stk. 2, 2. punktum, henvises der tilbemærkningerne til § 2, nr. 1 sidste afsnit.Til nr. 4

- 111 -Der henvises til bemærkninger til § 2 nr. 3.For så vidt angår nyaffattelsen af gasafgiftslovens § 1, stk. 3, 1. punktum, henvises der tilbemærkningerne til § 2, nr. 1 sidste afsnit.Til nr. 5Med lov nr. 462 af 9. juni 2004 om ændring af en række energiafgiftslove skete der en mindreudvidelse i forhold til de tidligere registreringsbestemmelser, idet det ifølge bemærkningerne tillovforslaget til loven blev muligt for transmissionsvirksomheder, der ikke afsætter elektricitet tilen endelig forbruger via virksomhedens transmissionsnet, at blive registrerede. Bortset herfra blevdet fastholdt, at det er de virksomheder, der er omfattet af bevillingssystemet i lov omnaturgasforsyning, der skal registreres. Det følger samtidig af lov om naturgasforsyning, atvirksomhed varetaget af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber udføresuden bevilling.Uanset dette fremgår det af gasafgiftsloven, at den, der leverer el til forbrug her i landet, er den,der har bevilling hertil med en henvisning, bl.a. til gasforsyningsloven. Da det må antages, atEnerginet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber skal kunne registreres efterelafgiftsloven, foreslås det, at ordet ”bevilling” ikke indgår i bestemmelsen.Til nr. 6Kraftvarmereglerne for fordeling af brændsler mellem produktion af el og varme igasafgiftslovens § 8, stk. 2, foreslås ændret, så der sker en ligestilling af afgiftsregler for centralog decentral kraftvarme.Centrale kraftvarmeværker har hidtil opgjort forbruget af brændsel til elfremstilling på etgrundlag, der var baseret på et reguleret el-marked, dvs. på baggrund af en omkostningsfordelingaf det anvendte brændsel mellem el- og varmefremstilling, herunder mængden af brændsel, derkunne indregnes i elprisen. Centrale værker, som ikke havde en godkendt kontrakt pr. 1. juli1998, har i stedet anvendt en varmevirkningsgrad på 200 eller 119 – afhængig afvarmeforsyningens alder. Der har endvidere på visse betingelser været mulighed for at bruge etreferenceværk.Decentrale kraftvarmeværket har hidtil kunnet vælge mellem 4 skematiske metoder til at opgøremængden af brændsel til elfremstilling, som værket kan opnå afgiftsfrihed for, og mængden afbrændsel til varmefremstilling, som værket skal betale afgift af. Der er tale om følgende 4metoder: Varmevirkningsgrad 125, elvirkningsgrad 0,65, pro rata-metoden og elvirkningsgrad0,90.

- 112 -Det foreslås, at reglerne for centrale kraftvarmeværker ophæves og de pågældende værker overgårtil at anvende afgiftsreglerne for decentrale kraftvarmeværker.Det er i praksis kun de 2 første metoder (varmevirkningsgrad 125 og elvirkningsgrad 0,65) afovennævnte 4 metoder til fordeling af brændsler mellem el- og varmefremstilling, deranvendes af de decentrale kraftvarmeværker. Det foreslås derfor, at pro rata-metoden ogmetoden vedr. elvirkningsgrad 0,9 ophæves.Det antages, at de centrale kraftvarmeværker vil benytte metoden med varmevirkningsgrad 125.Dette indebærer, at der for hver GJ varme, der fremstilles som kraftvarme - dvs. varme derfremstilles ved samproduktion af el og varme – skal betales afgift af 0,8 GJ brændsel.Mængden af brændsel til elfremstilling, som der ikke skal betales afgift af, beregnes som detsamlede forbrug af afgiftspligtige varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25.Anvendelsen af en varmevirkningsgrad på 1,25 sikrer grundlæggende, at der er en afgiftsmæssigtilskyndelse til kombineret produktion af el og varme frem for produktion hver for sig. Vedkombineret produktion af el og varme spares brændsler.Dog kan mængden af brændsler til elfremstilling, der kan fritages for afgift, maksimalt udgøre enandel svarende til energiindholdet i den samlede fremstillede mængde elektricitet påkraftvarmeenheden (bruttoproduktionen) divideret med 0,35.Udtrykt på en anden måde kan der for hver kWh produceret el højst opnås afgiftsfrihed for enbrændselsmængde på 2,857 kWh brændsel.Reglen om en maksimal andel af afgiftsfri brændsel sikrer, at værker, der kun fremstiller småmængder elektricitet, ikke opnår afgiftsfritagelse af for stor en del af de indfyrede brændsler.Det foreslås endvidere, at der sker en præcisering af reglerne for at fastsætte energiindholdet ibrændsler, og at det kommer til at fremgå direkte af loven, at der skal ske måling af denproducerede mængde varme og elektricitet.Ved ændringsforslag til lov nr. 443 af 10. juni 1997 fik de decentrale kraftvarmeværker mulighedfor at få leveret gas til elfremstilling afgiftsfrit. Ordningen, der videreføres, forudsætter, at der erindgået en nærmere aftale om administrationen af ordningen mellem naturgasselskabet ogkraftvarmeværket.Der henvises derudover til de almindelige bemærkninger.

- 113 -Til nr. 7For at opretholde balancen i energiafgiftssystemet i relation til elpatronloven (lov nr. 1417 af 21.december 2005) skal grænsen for, hvornår afgiften tilbagebetales til virksomheder medvarmeproducenter, der ikke samtidig producerer elektricitet, men som har kraft-varmekapacitet,justeres, når energiafgiften forhøjes.De satser, der er anført, er satserne i 2015. I perioden 2010-14 er satserne som anført i bilag ioverensstemmelse med indekseringen af energiafgifterne, der blev indført med aftalenLavere skatpå arbejde.Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelse afindekseringen af energiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følge udviklingeni nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.Der foreslås en nyaffattelse af gasafgiftslovens § 8, stk. 4, 2. og 3. punktum. De nugældendebestemmelser i gasafgiftsloven blev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgiftaf elektricitet og forskellige andre love (implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf 21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen). Ændringerne af bestemmelserne i lovnr. 528 af 17. juni 2008 foreslås ikke videreført med nyaffattelsen af § 8, stk. 4, 2. og 3. punktum.,og får derfor ingen betydning. Den nye affattelse af bestemmelserne indeholder i forhold til denugældende bestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og deændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 8Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 14.Til nr. 9 og 10Der henvises til bemærkninger til § 2 nr. 7.Vedrørende § 2, nr. 9, foreslås der en nyaffattelse af gasafgiftslovens § 8, stk. 4, 7. punktum, dermedForårspakke 2.0bliver § 8, stk. 4, 5. punktum. Den nugældende bestemmelse igasafgiftsloven blev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet ogforskellige andre love (implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen). Ændringen af bestemmelsen i lov nr. 528 af 17. juni2008 foreslås ikke videreført med nyaffattelsen af gasafgiftslovens § 8, stk. 4, 7. punktum, dermedForårspakke 2.0bliver § 8, stk. 4, 5. punktum., og får derfor ingen betydning. Den nyeaffattelse af bestemmelsen indeholder i forhold til de nugældende bestemmelser de ændringer, derfølger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 11Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr.17.

- 114 -Til nr. 12Forslaget til bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget under § 2 nr. 13 om at ophæveretten til tilbagebetaling af afgiften for afgiftspligtige varer, der enten er medgået til fremstilling afkøling af lokaler af komfortmæssige hensyn for personer eller er medgået til varme eller kulde,der er anvendt til fremstilling af køling af lokaler, ligeledes af komfortmæssige hensyn forpersoner.Da forslaget om at ophæve adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften ikke omfatterenergiforbruget til den nødvendige køling af varer eller køling af lokaler, der f.eks. alene erbetinget af produktionsprocesser, foreslås det i denne bestemmelse, at momsregistreredevirksomheder kan få tilbagebetalt energiafgiften af det energiforbrug, der er medgået tilfremstilling af kulde til produktionsprocesser, og som er forbrugt i virksomheden og leveret tilvirksomheden fra en anden momsregistreret virksomhed. Det er bl.a. en forudsætning fortilbagebetalingen, at leverancen af kulde til virksomheden ikke er afskåret fra tilbagebetaling somfølge af forslaget under § 2 nr. 13.Til nr. 13Det foreslås for det første at ophæve retten til tilbagebetaling af energiafgiften af varme, kulde ogvarer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden.Både situationen, hvor kulden er fremstillet på baggrund af afgiftspligtige varer, og situationen,hvor kulden er fremstillet via varme, der oprindeligt er fremstillet via afgiftspligtige varer foreslåsomfattet af bestemmelsen.Dernæst foreslås det at ophæve retten til tilbagebetaling for afgiftspligtigt gas, der er medgået tilegen fremstilling af kulde til køling af komfortmæssige hensyn. Desuden foreslås det at ophæveretten til tilbagebetaling for afgiftspligtig gas, der er medgået til fremstilling af varme eller kuldeandre steder, når varmen eller kulden anvendes til komfortkøling i modtagervirksomheden.Forslaget skal ses i sammenhæng med § 2 nr. 12.Til nr. 14For at opnå godtgørelse af energiafgiften af naturgas og bygas, der anvendes til produktion afvarme (energi) til såvel godtgørelsesberettigede formål (procesformål) som til ikke-godtgørelsesberettigede formål (rumvarme/varmt vand), skal der ske en fordeling afenergiforbruget.Fordelingen af energiforbruget skal ske på basis af måling af den samlede fremstillede mængdevarme (energi) og den forbrugte mængde energi til procesformål.

Fordelingen af energiforbruget til rumvarme/varmt vand og procesformål kan dermed ikke ske påbasis af en fast fordelingsnøgle, et skøn eller ved anden fordeling.Anvendes samme anlæg til forsyning af både procesenergi og almindelig rumvarme/varmt vand,opgøres den godtgørelsesberettigede andel som forholdet mellem på den ene side den mængdeenergi, som forbruges til procesformål, og på den anden side den samlede mængde fremstilledeenergi på anlægget.Målingen af energiforbruget til procesformål skal ske på det sted, hvor energien overgår tilprocesformål.Det foreslås, at kulde også omfattes af ovennævnte ordning, således at når samme anlæg anvendestil både procesenergi og rumvarme/varmtvand og/eller kulde, opgøres den godtgørelsesberettigedeandel som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges til procesformål,og på den anden side den samlede mængde fremstillede energi på anlægget.Til nr. 15Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.Til nr. 16Afgiften på overskudsvarme er indrettet således, at afgiften betales via en nedsættelse afgodtgørelsen af energiafgiften. For at opretholde balancen mellem energiafgiftssatserne ogafgiften på overskudsvarme i energiafgiftslovgivningen foreslås det, at det beløb, somgodtgørelsen nedsættes med (overskudsvarmeafgiften), hvis der sker udnyttelse afoverskudsvarme fra proces, ændres.De satser, der er anført, er satserne i 2015. I perioden 2010-14 er satserne som anført i bilag ioverensstemmelse med indekseringen af energiafgifterne, der blev indført med aftalenLavere skatpå arbejde.Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelse afindekseringen af energiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følge udviklingeni nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.Der foreslås en nyaffattelse af gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 1. og 2. punktum. De nugældendebestemmelser i gasafgiftsloven blev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgiftaf elektricitet og forskellige andre love (implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf 21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen). Ændringen af bestemmelserne i lovnr. 528 af 17. juni 2008 foreslås ikke videreført med nyaffattelsen af gasafgiftslovens § 10, stk. 9,1. og 2. punktum, og får derfor ingen betydning. Den nye affattelse af bestemmelserne indeholder

- 116 -i forhold til de nugældende bestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 17Der henvises til bemærkningerne til nr. § 1, nr. 12.For så vidt angår nyaffattelsen af gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 10. punktum henvises der tilbemærkningerne til § 2, nr. 16.Til nr. 18Der henvises til bemærkningerne § 4, nr.25.Til nr. 19Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17.Til nr. 20Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 18.Til nr. 21Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at der ikke længere skal gældesærskilte regler for centrale kraftvarmeværker.Til nr. 22Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 20. Se bemærkningerne til § 2 nr. 22 vedrørendeindekseringen. Særligt for så vidt angår bilag nr. 7 og 8 henvises der til forslagets § 4, nr.25.Der foreslås en nyaffattelse af bilag 2-5 til gasafgiftsloven. De nugældende bilag tilgasafgiftsloven blev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet ogforskellige andre love (implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen). Ændringen af bilagene i lov nr. 528 af 17. juni 2008foreslås ikke videreført med nyaffattelsen af bilagene, og får derfor ingen betydning. Den nyeaffattelse af bilagene indeholder i forhold til de nugældende bestemmelser de ændringer, derfølger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til § 3Til nr. 1, 2, 3 og 4Det foreslås at forhøje afgiften på kul og affaldsvarme som følge af aftalen omForårspakke 2.0.Forslaget indgår som et delelement i den generelle forhøjelse af energiafgifterne.

- 117 -De satser, der er anført, er satserne i 2015. I perioden 2010-14 er satserne som anført i bilag 2-6og 8 i overensstemmelse med indekseringen af energiafgifterne, der blev indført med aftalenLavere skat på arbejde.Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelseaf indekseringen af energiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følgeudviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3.For så vidt angår § 3, nr. 1, 2 og 3 foreslås der en nyaffattelse af kulafgiftslovens § 1, stk. 2, 4, 5og 6. De nugældende bestemmelser i kulafgiftslovens § 1, stk. 2, 4, 5 og 6 blev ændret ved lov nr.528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet og forskellige andre love (implementeringaf energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf 21. februar 2008(afgiftsrationaliseringen). Ændringerne af bestemmelserne i lov nr. 528 af 17. juni 2008 foreslåsikke videreført med nyaffattelsen af bestemmelserne, og får derfor ingen betydning. Den nyeaffattelse af kulafgiftslovens § 1, stk. 2, 4, 5 og 6 indeholder i forhold til de nugældendebestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, derforeslås medForårspakke 2.0.Til nr. 5Kraftvarmereglerne for fordeling af brændsler mellem produktion af el og varme i kulafgiftslovenforeslås ændret, så der sker en ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme.Der henvises derudover til bemærkningerne til § 2, nr. 6.Til nr. 6For at opretholde balancen i energiafgiftssystemet i relation til elpatronloven (lov nr. 1417 af 21.december 2005) skal grænsen for, hvornår afgiften tilbagebetales til virksomheder medvarmeproduktion, der ikke samtidig producerer elektricitet, men som har kraftvarmekapacitet,justeres, når energiafgiften sættes op.De satser, der er anført, er satserne i 2015. I perioden 2010-14 er satserne som anført i bilag ioverensstemmelse med indekseringen af energiafgifterne, der blev indført med aftalenLavere skatpå arbejde.Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelse afindekseringen af energiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følge udviklingeni nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.Det foreslås at nyaffatte § 7, stk. 3, 2. og 3. punktum i kulafgiftsloven. De nugældendebestemmelser blev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet ogforskellige andre love (implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen). Ændringerne af bestemmelserne i lov nr. 528 af 17.

- 118 -juni 2008 foreslås ikke videreført med nyaffattelsen, og får derfor ingen betydning. Den nyeaffattelse af kulafgiftslovens § 7, stk. 3, 2. og 3. punktum indeholder i forhold til de nugældendebestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, derforeslås medForårspakke 2.0.Til nr. 7Der henvises til bemærkningerne under § 1, nr. 14.Til nr. 8 og 9Der henvises til bemærkningerne til § 3 nr. 6.For så vidt angår § 3 nr. 8 foreslås det at nyaffatte kulafgifslovens § 7, stk. 3, 7. punktum, der medForårspakke 2.0bliver 5. punktum. Den nugældende bestemmelse i kulafgiftsloven blev ændretved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet og forskellige andre love(implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf 21. februar 2008(afgiftsrationaliseringen). Ændringen af bestemmelsen i kulafgiftsloven, der fandt sted med lovnr. 528 af 17. juni 2008, foreslås ikke videreført med nyaffattelsen, og får derfor ingen betydning.Den nye affattelse af kulafgifslovens § 7, stk. 3, 7. punktum, der medForårspakke 2.0bliver 5.punktum, indeholder i forhold til de nugældende bestemmelser de ændringer, der følger af lov nr.528 af 17. juni 2008 og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 10Forslaget til bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget under § 3 nr. 11 om at ophæveretten til tilbagebetaling af afgiften for afgiftspligtige varer, der enten er medgået til fremstilling afkøling af lokaler af komfortmæssige hensyn for personer eller er medgået til varme eller kulde,der er anvendt til fremstilling af køling af lokaler, ligeledes af komfortmæssige hensyn forpersoner.Da forslaget om at ophæve adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften ikke omfatterenergiforbruget til den nødvendige køling af varer eller køling af lokaler, der f.eks. alene erbetinget af produktionsprocesser, foreslås det i denne bestemmelse, at momsregistreredevirksomheder kan få tilbagebetalt energiafgiften af det energiforbrug, der er medgået tilfremstilling af kulde til produktionsprocesser, og som er forbrugt i virksomheden og leveret tilvirksomheden fra en anden momsregistreret virksomhed. Det er bl.a. en forudsætning fortilbagebetalingen, at leverancen af kulde til virksomheden ikke er afskåret fra tilbagebetaling somfølge af forslaget under § 3 nr. 11.Til nr. 11Det foreslås for det første at ophæve retten til tilbagebetaling af energiafgiften af varme, kulde og

- 119 -varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, hvor kulden leveres fravirksomheden.Både situationen, hvor kulden er fremstilles på baggrund af afgiftspligtige varer, og situationen,hvor kølingen er fremstillet via varme, der oprindeligt er fremstillet via afgiftspligtige varer,foreslås omfattet af bestemmelsen.Dernæst foreslås det at ophæve retten til tilbagebetaling for afgiftspligtigt kul mv., der er medgåettil egen fremstilling af køling af komfortmæssige hensyn. Desuden foreslås det at ophæve rettentil tilbagebetaling for afgiftspligtigt kul mv., der er medgået til fremstilling af varme eller kuldeandre steder, når varmen eller kulden anvendes til komfortkøling i modtagervirksomheden.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget under § 3 nr. 10.Til nr. 12Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 14.Til nr. 13Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.Til nr. 14 og 15Der henvises til bemærkningerne til § 3 nr. 1 samt til bemærkningerne til § 1, nr. 11 og 12, og § 2,nr. 16 og 17.For så vidt angår § 3 nr. 14 foreslås det at nyaffatte kulafgifslovens § 8, stk. 8, 1. og 2. punktumDe nugældende bestemmelser i kulafgiftsloven blev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 omændring af afgift af elektricitet og forskellige andre love (implementering af energiafgiften), derimplementeredeEnergiaftalenaf 21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen). Ændringerne afbestemmelserne i kulafgiftsloven, der fandt sted med vedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008,foreslås ikke videreført med nyaffattelsen, og får derfor ingen betydning. Den nye affattelse afkulafgifslovens § 8, stk. 8, 1. og 2. punktum indeholder i forhold til de nugældende bestemmelserde ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.For så vidt angår § 3, nr. 15 foreslås det at nyaffatte kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 10. punktum. Derhenvises herudover til bemærkningerne i foregående afsnit.Til nr. 16Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr.25, vedrørende den foreslåede grønne

- 120 -afgift på erhvervene og lempelserne heri.Til nr. 17Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17.Til nr. 18Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 18.Til nr. 19Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr.21.Til nr. 20Der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 18. Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at derskal ske videreførelse af indekseringen af energiafgifterne efter 2015. Det foreslås, atindekseringen skal følge udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af DanmarksStatistik.Særligt for så vidt angår bilag nr. 7 og 8 henvises der til lovforslagets § 4 nr.25.For så vidt angår § 3 nr. 20 foreslås det at nyaffatte bilag 2-6 til kulafgiftsloven. De nugældendebilag blev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet ogforskellige andre love (implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen). Ændringerne af bilagene, der fandt sted medvedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008, foreslås ikke videreført med nyaffattelsen, og fårderfor ingen betydning. Den nye affattelse af bilag 2-6 til kulafgiftsloven indeholder i forhold tilde nugældende bestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og deændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til § 4Til nr. 1Ved denne bestemmelse sker der en forhøjelse af afgiften på mineralolier anvendt som brændsel(dog ikke motorbrændstoffer) som følge af aftalen omForårspakke 2.0.Forslaget indgår som etdelelement i den generelle forhøjelse af energiafgifterne.Det foreslås at nyaffatte mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-15. De nugældendebestemmelser blev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet ogforskellige andre love (implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen). Ændringerne af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr.

- 121 -1-15, der fandt sted med vedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008, foreslås ikke videreført mednyaffattelsen, og får derfor ingen betydning. Den nye affattelse af mineralolieafgiftslovens § 1,stk. 1, nr. 1-15, indeholder i forhold til de nugældende bestemmelser de ændringer, der følger aflov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Der foreslås herudover indført en afgift på smøreolie og gearolie samt en række industriellesmøreolier m.v., f.eks. hydraulikolie, transmissionsolie, boreolie, skæreolie, maskinolie,kompressorolie og lign. Betegnelsen ”Hydraulikolie” omfatter alle typer olier, herunderbremsevæske, til trykcylindre, støddæmpere og hydrauliske bremser. Varerne er nærmeredefineret i EU´s Kombinerede Nomenklatur, idet de dog ikke er harmoniserede efterenergibeskatningsdirektivet, da de i medfør af direktivets artikel 2, stk. 4 er udenforanvendelsesområdet. EU-reglerne om f.eks. forsendelse, minimumsafgifter m.v. finder såledesikke anvendelse. Det er ikke en betingelse for afgiftspligten, at varen rent faktisk anvendes somen smøreolie, hydraulikolie mv.De satser, der er anført, er satserne i 2015. I perioden 2010-14 er satserne som anført i bilag 2-4og 6 i overensstemmelse med indekseringen af energiafgifterne, der blev indført med aftalenLavere skat på arbejde.Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelseaf indekseringen af energiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følgeudviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3.Til nr. 2Det foreslås, at bestemmelsen skal udgå, da den ikke længere er aktuel.Til nr. 3Med lov nr. 528 af 17. juni 2008 blev mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 3, 3. pkt., ændret. Ilovforslaget blev 3. pkt. imidlertid fejlagtigt angivet som ”sidste pkt.”, hvilket skaber usikkerhedom bestemmelsens 4. pkt. Med forslaget rettes der op på dette forhold.Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 3, 3. punktum, der medForårspakke 2.0bliver mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 3. pkt. Den ændring af bestemmelsen,der fandt sted med vedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008, foreslås herefter ikke videreført ogfår derfor ikke nogen betydning. Den nye affattelse af bestemmelsen i mineralolieafgiftslovenindeholder i forhold til de nugældende bestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17.juni 2008 og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 4

- 122 -Den ændring af bestemmelsen, der fandt sted med vedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008, togikke højde for den forudgående ændring ved lov nr. 524 af 17. juni 2008. Med forslaget tages derhøjde herfor.Herudover foreslås det, at nyaffatte bestemmelsen, så der tages højde for, at der ved overgang tilforbrug her i landet er det afgiftssatsen ved dagtemperatur, der finder anvendelse.Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen. Den ændring der fandt sted af bestemmelsen medvedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008, foreslås herefter ikke videreført og får ingenbetydning. Den nye affattelse af bestemmelsen indeholder i forhold til de nugældendebestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, derforeslås medForårspakke 2.0.Til nr. 5 og 6Der er tale om konsekvensrettelser som følge af § 4 nr. 2.Særligt vedrørende § 4, nr. 5, foreslås det at nyaffatte den nugældende bestemmelse imineralolieafgiftslovens § 1, stk. 5, 3. pkt. som § 1, stk. 4, 3. pkt. Med vedtagelsen af lov nr. 528af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet og forskellige andre love (implementering afenergiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf 21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen)blev bestemmelsen indsat i mineralolieafgiftsloven som § 1, stk. 7, 3. pkt. Denne ændring tilmineralolieafgiftslovens § 1, stk. 7, 3. pkt., der fandt sted med vedtagelsen af lov nr. 528 af 17.juni 2008, foreslås ikke videreført med nyaffattelsen, og får derfor ingen betydning. Den nyeaffattelse af bestemmelsen indeholder i forhold til de nugældende bestemmelser de ændringer, derfølger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.For så vidt angår § 4 nr. 6, foreslås det at nyaffatte bestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 1,stk. 7, som § 1, stk. 6. Med vedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift afelektricitet og forskellige andre love (implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf 21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen) blev bestemmelsen ændret. Denneændring til mineralolieafgiftsloven, der fandt sted med vedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008,foreslås ikke videreført med nyaffattelsen, og får derfor ingen betydning. Den nye affattelse afbestemmelsen indeholder i forhold til de nugældende bestemmelser de ændringer, der følger aflov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 7Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af § 4 nr. 2. Der henvises tillige tilbemærkningerne til § 4 nr. 1.

- 123 -Der foreslås en nyaffattelse af de sidste stykker i § 1 i mineralolieafgiftsloven. Med vedtagelsen aflov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet og forskellige andre love(implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf 21. februar 2008(afgiftsrationaliseringen) blev bestemmelserne indsat i mineralolieafgiftsloven som § 1, stk. 4 og5. Disse ændringer til mineralolieafgiftslovens § 1, der fandt sted med vedtagelsen af lov nr. 528af 17. juni 2008, foreslås ikke videreført med nyaffattelsen, og får derfor ingen betydning. Dennye affattelse af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 8 og 9, indeholder i forhold til de nugældendebestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, derforeslås medForårspakke 2.0.Til nr. 8Der henvises til bemærkningerne til § 4 nr. 1.Til nr. 9Der er tale om konsekvensændringer som følge af indførelse af afgift på smøreolier m.v.Til nr. 10Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af § 4 nr. 2.Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen. Den ændring der fandt sted af bestemmelsen medvedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008, foreslås herefter ikke videreført og får ingenbetydning. Den nye affattelse af bestemmelsen indeholder i forhold til de nugældendebestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, derforeslås medForårspakke 2.0.Til nr. 11Kraftvarmereglerne for fordeling af brændsler mellem produktion af el og varme imineralolieafgiftsloven foreslås ændret, så der sker en ligestilling af afgiftsregler for central ogdecentral kraftvarme.Til nr. 12For at opretholde balancen i energiafgiftssystemet i relation til elpatronloven (lov nr. 1417 af 21.december 2005), skal grænsen for, hvornår afgiften tilbagebetales til virksomheder medvarmeproduktion, der ikke samtidig producerer elektricitet, men som har kraftvarmekapacitet,justeres, når energiafgiften forhøjes.De satser, der er anført, er satserne i 2015. I perioden 2010-14 er satserne som anført i bilag ioverensstemmelse med indekseringen af energiafgifterne, der blev indført med aftalenLavere skatpå arbejde.Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelse af

- 124 -indekseringen af energiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følge udviklingeni nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.Det foreslås at nyaffatte mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, 2. og 3 punktum. De nugældendebestemmelser blev ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet ogforskellige andre love (implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf21. februar 2008 (afgiftsrationaliseringen). Ændringerne af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, 2.og 3 punktum, der fandt sted med vedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008, foreslås ikkevidereført med nyaffattelsen, og får derfor ingen betydning. Den nye affattelse af bestemmelserneindeholder i forhold til de nugældende bestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17.juni 2008 og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 13Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 14.Til nr. 14 og 15Der henvises til bemærkningerne til § 4 nr. 12.Vedrørende § 4, nr.14, foreslås det at nyaffatte mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, 7. punktum,der medForårspakke 2.0bliver § 9, stk. 4, 5. punktum. Den nugældende bestemmelse blevændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet og forskellige andrelove (implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf 21. februar 2008(afgiftsrationaliseringen). Ændringen af bestemmelsen, der fandt sted med vedtagelsen af lov nr.528 af 17. juni 2008, foreslås ikke videreført med nyaffattelsen, og får derfor ingen betydning.Den nye affattelse af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, 5. punktum indeholder i forhold til dennugældende bestemmelse de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og deændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 16Med den foreslåede ændring fritages et energiprodukt, som er medgået til fremstilling af ettilsvarende energiprodukt, f.eks. olie til olie. Forbrug med henblik på formål, som ikke vedrørerproduktionen af energiprodukter, f.eks. fremdrift af køretøjer, er ikke omfattet af fritagelsen..Uden denne fritagelse ville der skulle betales delvis afgift af et energiprodukt til fremstilling af etenergiprodukt på grund af den foreslåede grønne afgift på procesenergi. Der henvises tilbemærkningerne til § 4 nr. 25.Der findes en tilsvarende fritagelse i både CO2-afgiftsloven og svovlafgiftsloven.Til nr. 17

- 125 -Forslaget til bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget under § 4 nr. 19 om at ophæveretten til tilbagebetaling af afgiften for afgiftspligtige varer, der enten er medgået til fremstilling afkulde til køling af lokaler af komfortmæssige hensyn for personer eller er medgået til varme ellerkulde, der er anvendt til fremstilling af kulde til køling af lokaler, ligeledes af komfortmæssigehensyn for personer.Da forslaget om at ophæve adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften ikke omfatterenergiforbruget til den nødvendige køling af varer eller køling af lokaler, der f.eks. er betinget afproduktionsprocesser, foreslås det i denne bestemmelse, at momsregistrerede virksomheder kan fåtilbagebetalt energiafgiften af det energiforbrug, der er medgået til fremstilling af kulde til detteformål, og som er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en andenmomsregistreret virksomhed. Det er bl.a. en forudsætning for tilbagebetalingen, at leverancen afkulde til virksomheden ikke er afskåret fra tilbagebetaling som følge af forslaget under § 4 nr. 19.Til nr. 18Ligesom for karburatorvæske sker der ikke tilbagebetaling af smøreolieafgiften m.v. tilmomsregistrerede virksomheder, jf. bemærkningerne til § 4 nr. 9.Til nr. 19Det foreslås for det første at ophæve retten til tilbagebetaling af energiafgiften af varme, kulde ogvarer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden.Både situationen, hvor kulden er fremstillet på baggrund af afgiftspligtige varer, og situationen,hvor kulden er fremstillet via varme, der oprindeligt er fremstillet via afgiftspligtige varer,foreslås omfattet af bestemmelsen.Dernæst foreslås det at ophæve retten til tilbagebetaling for afgiftspligtige varer, der er medgåettil egen fremstilling af kulde til køling af komfortmæssige hensyn. Desuden foreslås det atophæve retten til tilbagebetaling for afgiftspligtige mineralolier, der er medgået til fremstilling afvarme eller kulde andre steder, når varmen eller kulden anvendes til komfortkøling imodtagervirksomheden.Forslagets skal ses i sammenhæng med forslaget under § 4 nr. 17.Til nr. 20Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 14.Til nr. 21Der henvises til bemærkningerne til § 1 nr. 10.

Til nr. 22 og 23Det forslås, at der sker en justering af afgiften på overskudsvarme produceret ved hjælp afmineralolier (dog ikke motorbrændstoffer) som følge af regeringens skattereformForårspakke2.0.Der henvises til bemærkningerne til nr. 1 samt til bemærkningerne til § 1, nr. 11 og 12 og § 2 nr.16 og 17.Vedrørende § 4, nr. 22 og 23, foreslås det at nyaffatte bestemmelserne. Den ændring der fandtsted af bestemmelserne med vedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008, foreslås herefter ikkevidereført og får ingen betydning. Den nye affattelse af bestemmelserne indeholder i forhold til denugældende bestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og deændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 24Der henvises til bemærkninger til § 4 nr. 22 og 23.Til nr. 25Efter den foreslåede § 11 a i mineralolieafgiftsloven nedsættes tilbagebetalingen af energiafgiftenvedrørende erhvervenes processer med 25,7 pct. Dette gælder fra og med 2013. For årene 2010,2011 og 2012 nedsættes tilbagebetalingen med henholdsvis 7,8 pct., 7,7 pct. og 7,7 pct. Hermedrealiseres hensigten om at lægge en grøn afgift på erhvervenes forbrug af olieprodukter, somanvendes til processer.Der foreslås dog afgiftslempelser for det forbrug, som er nævnt i de foreslåede § 11 b, § 11 c og §11 d til mineralolieafgiftslovenEfter den foreslåede § 11 b gives der afgiftslempelse for procesforbrug i landbrug og lignendeerhverv, idet nedsættelsen af tilbagebetalingen (den grønne afgift) for dette forbrug udgør 1,8 pct..Der er tale om procesforbrug, som udelukkende vedrører momspligtig virksomhed med jordbrug,husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug, eller pelsdyravl. Dette forbrug vedrørerf.eks. opvarmning af staldbygninger og korntørring af egne produkter i landbruget. Endvidereomfattes forbrug af motorbrændstof i traktorer m.v., som i dag er omfattet af de gældende reglerom tilbagebetaling af afgift på køb af motorbrændstof i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3.Med § 11 c foreslås en undtagelse til ovennævnte foreslåede § 11 b. Denne undtagelse omfatterprocesforbrug vedrørende opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2igartnerier, bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg. Dette procesforbrug er

- 127 -klassificeret som tung proces i bilag 1 til CO2-afgiftsloven. For dette forbrug nedsættestilbagebetalingen af afgift efter § 11 i mineralolieafgiftsloven med EU’s minimumsafgifter forolieprodukter. Det foreslås, at disse minimumsafgifter fremgår af et bilag tilmineralolieafgiftsloven, hvorved bemærkes at satserne for anden petroleum og flaskegas (LPG)end til motordrift i bilaget er sat højere end minimumsafgiften, således at disse energiprodukterafgiftsmæssigt ligestilles med konkurrerende brændsler.Den foreslåede lempelse i § 11 d i mineralolieafgiftsloven består i, at virksomhederne fritages forden grønne afgift for en række energikrævende processer.Efter forslaget ydes således fritagelse for afgiften på brændsel, der anvendes til kemisk reduktioneller i elektrolyse.Der foreslås endvidere fritagelse for afgiften på brændsel, der anvendes direkte til opvarmning imetallurgiske processer eller mineralogiske processer. Det brændsel, som er omfattet af dissefritagelser, er brændsel, som anvendes til opvarmning af materialerne i anlæg, herunder især ovne,som medfører, at materialet ændrer kemisk eller indre fysisk struktur.Ved afgrænsningen af fritagelserne er der lagt vægt på, at de skal omfatte energikrævendeenergianvendelse, som især er karakteristisk for de pågældende processer. Andet energiforbrug vilikke være omfattet af lempelserne. Eksempelvis tørring af materialer inden brænding.Det er hensigten, at fritagelserne skal gælde energikrævende og konkurrenceudsat produktion. Detforeslås, at det er en betingelse for fritagelse, at brændslet anvendes direkte til de energikrævendeprocesser, som er nævnt i bilag 1 til CO2-afgiftsloven. Videre forarbejdning af produkter ersåledes ikke omfattet af fritagelsen.I tilfælde, hvor samme energiproducerende anlæg forsyner såvel anvendelse omfattet af enlempelse som anden anvendelse i virksomheden, foretages fordeling af energien efter de regler,som allerede anvendes for fordeling mellem proces og rumvarme. Der er ikke nødvendigvisidentitet mellem procesforbruget, som er omfattet af en lempelse, og virksomhedens samledeprocesforbrug, hvorfor der for disse tilfælde foreslås, at der skal foretages særskilte opgørelser ogmålinger.Som konsekvens af at mineralogiske og metallurgiske processer mv. samt landbrug og gartnerimv. omfattes af ovennævnte særlige afgiftslempelser fastsættes særlige afgiftssatser forafgiftspligtig overskudsvarme fra disse processer.Der henvises til afsnit 2.3. under de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

For så vidt angår indekseringen af afgifterne, henvises der til afsnit 2.1.Til nr. 26Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17.Til nr. 27Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 18.Til nr. 28 og 29Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af § 4 nr. 2.Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne. Den ændring, der fandt sted af bestemmelserne medvedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008, foreslås herefter ikke videreført og får ingenbetydning. Den nye affattelse af bestemmelserne indeholder i forhold til de nugældendebestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, derforeslås medForårspakke 2.0.Til nr. 30I lighed med den hjemmel, der er indsat i andre punktafgiftslove, eksempelvis øl- ogvinafgiftsloven, foreslås det, at der indsættes en hjemmel i mineralolieafgiftsloven til at udarbejdeforeløbige fastsættelser for varemodtagere tilsvar af afgifter.Til nr. 31Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af § 4 nr. 2.Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen. Den ændring, der fandt sted af bestemmelsen medvedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008, foreslås herefter ikke videreført og får ingenbetydning. Den nye affattelse af bestemmelsen indeholder i forhold til de nugældendebestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, derforeslås medForårspakke 2.0.Til nr. 32I den foreslåede § 32 a i mineralolieafgiftsloven fastsættes regler for indeksering af en lang rækkesatser for 2015 i lovene om afgifter på energi. Den foreslåede årlige regulering af satserne følgerudviklingen i nettoprisindekset. Den første regulering vedrører satserne for 2016.Reguleringen sker på basis af udviklingen i årsgennemsnittet af det af Danmarks Statistikoffentliggjorte månedlige nettoprisprisindeks to år forud for det kalenderår, som en sats vedrører.

- 129 -Det betyder, at udgangsåret eller basisåret er 2013. Årsgennemsnittet beregnes som et uvægtetgennemsnit af kalenderårets 12 måneder med en decimal.Ændringsprocenten beregnes med én decimal, og der anvendes normal afrunding op eller ned. Dergælder forskellige typer satser i de pågældende love. De satser, der fremkommer efterprocentreguleringen, afrundes. Med hensyn til eventuelt antal decimaler angives satserne som i2015.Eksempel på beregning af satser gældende i 2016: Hvis det antages, at årsgennemsnittet fornettoprisindekset for 2013 og 2014 udgør henholdsvis 104,8 og 107,2 skal en sats i 2015reguleres med: (107,2/104,8 – 1) x 100 pct. = 2,290 pct., som afrundet udgør 2,3 pct. Enafgiftssats på f.eks. 9,9 øre pr. enhed i 2015 vil i 2016 efter regulering med 2,3 pct. og afrundingudgøre 10,1 øre pr. enhed. En afgiftssats på f.eks. 10,3 pct. af et grundlag i 2015 vil i 2016 efterregulering med 2,3 pct. og afrunding komme til at udgøre 10,5 pct.Eksempel på beregning af satser gældende i 2017: Hvis det antages at årsgennemsnittet fornettoprisindekset for 2013 og 2015 udgør henholdsvis 104,8 og 109,8, skal en sats i 2015reguleres med: (109,8/104,8 – 1) x 100 pct. = 4,77099 … pct. som afrundet udgør 4,8 pct. Enafgiftssats på f.eks. 9,9 øre pr. enhed i 2015 vil i 2017 efter regulering med 4,8 pct. og afrundingudgøre 10,4 øre. En afgiftssats på f.eks. 10,3 pct. af et grundlag i 2015 vil i 2017 efter reguleringmed 4,8 pct. og afrunding udgøre 10,8 pct.De satser, som reguleres efter den foreslåede bestemmelse, er i:1) Lov om afgift af elektricitet,2) lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,3) lov om afgift af naturgas og bygas,4) lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.,5) lov om afgift af svovl,6) lov om afgift af kvælstofoxider og7) lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.I de enkelte love fastsættes, hvilke satser der skal reguleres efter den foreslåede § 32 a imineralolieafgiftsloven.Der henvises til afsnit 2.1. under de almindelige bemærkninger om indeksering afenergiafgifterne.Til nr. 33Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 21.

Til nr. 34Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 20. Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at derskal ske videreførelse af indekseringen af energiafgifterne efter 2015. Det foreslås, atindekseringen skal følge udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af DanmarksStatistik. Særligt for så vidt angår bilag 5 og 6, henvises der til bemærkninger til § 4 nr. 25ovenfor.Det foreslås at nyaffatte bilag 2-4 til mineralolieafgiftsloven. De nugældende bilag blev ændretved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af afgift af elektricitet og forskellige andre love(implementering af energiafgiften), der implementeredeEnergiaftalenaf 21. februar 2008(afgiftsrationaliseringen). Ændringerne af bilagene, der fandt sted med vedtagelsen af lov nr. 528af 17. juni 2008, foreslås ikke videreført med nyaffattelsen, og får derfor ingen betydning. Dennye affattelse af bilag 2-4 til mineralolieafgiftsloven indeholder i forhold til de nugældendebestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, derforeslås medForårspakke 2.0.Til § 5Til nr. 1 og 2Det foreslås at omdøbe den del af kuldioxidafgiften, der skal svares af varer, der er afgiftspligtigeefter lov om afgift af elektricitet, fra ”kuldioxidafgift” til ”energispareafgift”.CO2-kvotesystemet betyder, at der ikke længere er en miljøbegrundelse for CO2-afgifter på el.Størstedelen af elproduktionen ved fossile brændsler sker på kvoteomfattede produktionsenheder,hvor CO2-udledningerne er fastlagt inden for EU. Spares der kvoter på et anlæg, kan deoverskydende CO2-kvoter sælges videre til et andet anlæg. CO2-afgift og CO2-kvoter for desamme udledninger er dobbeltregulering uden miljøeffekt. Herudover blev 19,7 pct. af Danmarkselforbrug i 2007 produceret på vindmøller uden CO2-udledning. Uden CO2-effekt er afgiften i dagreelt en energiafgift, som tilskynder til energibesparelse. Det forekommer derfor mest korrekt atbenævne afgiften ”energispareafgift”.For så vidt angår indførelse af afgift på smøreolie henvises der til bemærkningerne til § 4, nr. 1.De satser, der er anført, er satserne i 2015. I perioden 2010-14 er satserne som anført i bilag i 2 og3 overensstemmelse med indekseringen af energiafgifterne, der blev indført med aftalenLavereskat på arbejde.Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelse afindekseringen af energiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følge udviklingeni nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne i kuldioxidafgiftsloven. Den ændring, der fandt sted afbestemmelserne med vedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008, foreslås herefter ikke videreførtog får ingen betydning. Den nye affattelse af bestemmelserne indeholder i forhold til denugældende bestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og deændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 3 og 4Der henvises til det sidste afsnit i bemærkningerne til § 5 nr. 1 og 2.Særligt for så vidt angår nr. 4 foreslås det, at der tages højde for, at det ved overgang til forbrugher i landet er afgiftssatsen ved dagtemperatur, der finder anvendelse.For så vidt angår § 5, nr. 3, foreslås det at nyaffatte bestemmelsen i kuldioxidafgiftsloven. Denændring, der fandt sted af bestemmelsen med vedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008, foreslåsherefter ikke videreført og får ingen betydning. Den nye affattelse af bestemmelsen indeholder iforhold til de nugældende bestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 5 og 6Der er tale om konsekvensændringer som følge af indførelse af afgift på smøreolier m.v.Til nr. 7Der er tale om konsekvensrettelser som følge af omdøbning af CO2-afgiften under nr. 1.Til nr. 8 og 9Se bemærkningerne til § 5 nr. 5 og 6.Til nr. 10-13Vedrørende § 5 nr. 11 er der tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at der ikkelængere skal gælde særskilte regler for centrale kraftvarmeværker.For så vidt angår § 5 nr. 10, 12 og 13, henvises der til § 5 nr. 3.For så vidt angår § 5, nr. 10 og 12 foreslås det at nyaffatte bestemmelserne ikuldioxidafgiftsloven. Den ændring, der fandt sted af bestemmelserne med vedtagelsen af lov nr.528 af 17. juni 2008, foreslås herefter ikke videreført og får ingen betydning. Den nye affattelse afbestemmelserne indeholder i forhold til de nugældende bestemmelser de ændringer, der følger aflov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til nr. 14

- 132 -Efter den foreslåede regel kan der opnås tilbagebetaling af afgift for energiforbrug vedrørendemetallurgiske og mineralogiske processer mv., som er fritaget for den foreslåede grønne afgift påerhvervene i henhold til energiafgiftslovene. For denne type energiforbrug kan der ikke opnåstilbagebetaling af afgift efter både denne regel og andre regler i lov om kuldioxidafgift af visseenergiprodukter. Dette har f.eks. betydning i forhold til regler om bundfradrag i afgiften(tilbagebetaling) efter afgiftslov nr. 528 af 17. juni 2008, som ikke er trådt i kraft, da de afventerEuropa Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne.Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 25.Til nr. 15 og 16Se bemærkningerne til § 5 nr. 5 og 6.Til nr. 17Lov nr. 528 af 17. juni 2008 ændrer CO2-afgiftsloven og implementerer energiaftalen. Denneændringslov er ikke trådt i kraft, da den afventer Europa Kommissionens godkendelse i medfør afstatsstøttereglerne.Ændringsloven udelukker virksomheder, som er udenfor for CO2-kvotesektoren, fratilbagebetaling af CO2-afgift på brændsler til deres tunge processer. Til gengæld kanvirksomhederne opnå et bundfradrag i afgiftsbetalingen, når visse betingelser er opfyldt.Som hovedregel skal bundfradraget opgøres, så der i alle tilfælde betales EU’s minimumsafgifteraf brændselsforbrug til procesformål. Der er fastsat en undtagelse for gartnerier.Ved § 2-4 i dette lovforslag, som ændrer energiafgiftslovene for brændsler, sikres, atvirksomhedernes brændselsforbrug til procesformål pålægges EU’s minimumsafgifter. For atundgå, at virksomhederne skal betale dobbelt minimumsafgift, foreslås ophævelse afændringslovens bestemmelse om betaling af EU’s minimumsafgift.Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne. Den ændring, der fandt sted af bestemmelserne medvedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008, foreslås herefter ikke videreført og får ingenbetydning. Den nye affattelse af bestemmelserne indeholder i forhold til de nugældendebestemmelser de ændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, derforeslås medForårspakke 2.0.Til nr. 18Se bemærkningerne ovenfor til § 5 nr. 1 og 2.Til nr. 19-23

- 133 -Se bemærkningerne til § 5 nr. 5 og 6.Til nr. 24Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelse af indekseringen afenergiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følge udviklingen inettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik. Der henvises i øvrigt tilbemærkningerne til § 5 nr. 1 og 2.Det foreslås at nyaffatte bilag 2 og 3 i kuldioxidafgiftsloven. Den ændring, der fandt sted afbilagene med vedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008, foreslås herefter ikke videreført og fåringen betydning. Den nye affattelse af bilagene indeholder i forhold til de nugældende bilag deændringer, der følger af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og de ændringer, der foreslås medForårspakke 2.0.Til § 6Ikrafttrædelsesbestemmelserne i lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift afelektricitet og forskellige andre love m.v. (Implementering af energiaftalen) indeholder fejlagtigtikke de sædvanlige overgangsbestemmelser i energiafgiftslovene om løbende leverancer omkringlovens ikrafttrædelsestidspunkt i lighed med f.eks. lov nr. 1536 af 19. december 2007(indekseringsloven). Det foreslås at rette op på dette forhold.

Til § 7Til nr. 1Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelse af indekseringen afenergiafgifterne efter 2015. Det foreslås, at indekseringen skal følge udviklingen inettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.Til nr. 2 og 3Det foreslås, at der foretages en række mindre præciseringer af to af lovensbemyndigelsesbestemmelser, herunder at skatteministeren kan fastsætte regler om administrationaf afgiftspligten, og at skatteministeren kan fastsætte regler, der nærmere angiver retningslinjernefor administrationen af bundfradragene i NOx-afgiftsloven.Til nr. 4Det foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 472 af 17. juni 2008 (afgift afkvælstofoxider) præciseres. Loven træder i kraft den 1. januar 2010. Lovens bestemmelserindeholder en række støtteelementer, der pt. er under statsstøttebehandling i Kommissionen. Det

- 134 -er hensigten, at skatteministeren skal sætte de relevante bestemmelser i loven i kraft, når vi somforventet modtager en godkendelse af støtten fra Kommissionen. Der er behov for en præciseringaf lovens bestemmelser om ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt for de dele af loven, der pt. erunder statsstøttebehandling i Kommissionen, således at de først kan træde i kraft, nårKommissionens godkendelse foreligger og have virkning fra den 1. januar 2010.Til § 8Det fremgår af aftalen omForårspakke 2.0,at der skal ske videreførelse af indekseringen afenergiafgifterne efter 2015. For så vidt angår svovlafgiften foreslås det, at indekseringen skalfølge udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik. De satser, der eranført, er satserne i 2015. I perioden 2010-14 er satserne som anført i bilag 1 og 2 ioverensstemmelse med indekseringen af energiafgifterne, der blev indført med aftalenLavere skatpå arbejde.Til § 9Det foreslås at forhøje afgiftssatsen for affald, der afleveres til deponering med 100 kr. pr. t.affald, således at afgiftssatsen ændres fra 375 kr. pr. ton affald til 475 kr. pr. ton affald.Til § 10Til stk. 1Den generelle forhøjelse af energiafgifterne, der indføres medForårspakke 2.0,ændrer delvistindholdet af bestemmelserne i §§ 1-5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 (Implementering afenergiaftalen). De angivne bestemmelser i lov nr. 528 af 17. juni 2008 er imidlertid ikke trådt ikraft, da de fortsat afventer Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Med denye energiafgifter på erhvervene, der foreslås med dette lovforslag, opfyldes minimumsafgiften ienergibeskatningsdirektivet imidlertid, og det er vurderingen, at statsstøttesagen dermed skullekunne godkendes i medfør af de nye rammebestemmelser for statsstøtte indenfor miljøområdet(2008 / C82/01) og den nye blokfritagelsesforordning (Endnu ikke udgivet i EF-Tidende, menvedtaget af Kommissionen den 7. juli 2008).Dette indebærer, at den generelle forhøjelse af energiafgifterne som led iForårspakke 2.0kansættes i kraft, når statsstøttesagen er blevet godkendt.Til stk. 2Det foreslås at sætte en række forenklinger og præciseringer i henholdsvis el- og gasafgiftsloven ikraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 3Det foreslås at sætte lovforslagets bestemmelser om afgiftsmæssig ligestilling mellem decentraleog centrale kraftvarmeværker, indførelse af energiafgift på komfortkøling, indførelse af afgift påel til belysning og indførelse af afgift på el til opvarmning af transformerstationer i kraft den 1.januar 2010.Udover at foreslå en række mindre præciseringer i lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift afkvælstofoxider (NOx) foreslås det at sætte den nyaffattede ikrafttrædelsesbestemmelse i loven ikraft den 1. januar 2010.Det foreslås endeligt at lade forslagets bestemmelser om ændringer i svovlafgiftsloven og affalds-og råstofafgiftgsloven træde i kraft den 1. januar 2010.Til stk. 4Det foreslås at forslaget om at forhøje de grønne energiafgifter på el med 17. kr. pr. GJ., svarendetil en forhøjelse af afgiften på elektricitet på 6 øre pr. kWh, træder i kraft den 1. januar 2011.Til stk. 5-8Det foreslås at sætte bestemmelserne om indførelse af afgift på smøreolie i kraft fra den 1. januar2010. Det foreslås endvidere, at virksomheder, der på dette tidspunkt ikke er registreret efterloven skal betale afgift af lagerbeholdningen, hvis den er over 3.000 liter.Til stk. 9Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse på varer, der udleveres til forbrug fralovens ikrafttrædelsestidspunkt.Til stk. 10Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse på løbende leverancer på en så stor andelaf leverancerne, der er sket, fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt og indtil afregningstidspunktet.Til stk. 11Det foreslås, at bestemmelsen i stk. 7 vedrørende løbende levering også finder anvendelse påsatsforhøjelserne, der finder sted hvert år pr. 1. januar i årene 2010-15.

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3.maj 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007,§ 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 79 i lov nr. 1336 af 19.december 2008, foretages følgende ændringer:§ 3.- - -Stk. 2.Ved den, der leverer elektricitet tilforbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås den,der driver bevillingspligtig virksomhed omfattetaf § 19, § 20, stk. 2, eller § 21 a i lov omelforsyning.§ 4.- - -Stk. 2.Registreringspligten omfatter desudenden, der uden at være omfattet af § 19, § 20, stk.2, eller § 21 a i lov om elforsyning, levererelektricitet til forbrug her i landet.Stk. 3.-11. - - -§ 6.Af forbrug af elektricitet, der overstiger4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmesved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 ørepr. kWh, som består af1)en energiafgift på 46,6 øre pr. kWh, somreguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8pct., jf. bilag 2,2)et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og3)et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Stk. 3. - - -6.I§ 6, stk. 2,indsættes som nr. 4:”4) En tillægsafgift på 6,4 øre pr. kWh (2015-niveau), derreguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieproduktermv. I perioden 2011-2014 er satserne dog som anført i bilag 3.”§ 8.- - -Stk. 2.For virksomheder registreret efter § 4,stk. 1 eller 2, er den afgiftspligtige mængdeelektricitet for en afgiftsperiode de leverancer afelektricitet, for hvilke der er udstedt fakturaer,herunder acontoopkrævninger, i den pågældendeperiode, samt virksomhedens eget forbrug afelektricitet, i det omfang det ikke opfylderbetingelserne for tilbagebetaling efter § 11, stk. 1,2 og 15. Registrerede kraftvarmeværker omfattetaf bilag 1 til lov om energiafgift afmineralolieprodukter m.v. kan fradrageelektricitet, der er indeholdt i varmeleverancer tilvirksomheder registreret efter § 4, stk. 4 og 5.Den mængde elektricitet, der er anvendt tilfremstilling af varme leveret til en andenregistreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.Stk. 3-7. - - -§ 11.Virksomheder, der er registreret eftermerværdiafgiftsloven, kan, bortset fra de i stk. 2nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efternærværende lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh,1)af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtigeelektricitet og2)af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgåettil fremstilling af varme, der er forbrugt ivirksomheden, og som er leveret særskilt tilvirksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden

Stk. 3.Tilbagebetalingen kan ikke finde sted forafgiftspligtig elektricitet og varme, som forbrugesi vandvarmere, varmepumper til opvarmning afbrugsvand, elektriske radiatorer,strålevarmeanlæg, varmeblæsere,konvektionsovne, varmepumper og lignendeanlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme,herunder varme, som leveres fra virksomheden.Undtaget er dog forbrug af elektricitet irumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i etlokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov.Stk. 4-7. - - -Stk. 8.Told- og skatteforvaltningen kan efteranmodning fra virksomheder, der foretagermåling med henblik på opgørelse af dentilbagebetalingsberettigede andel af varer ogvarme, tillade, at de målte data finder anvendelsepå afgiftsperioder op til 3 år før denafgiftsperiode, hvori der først foretages korrektmåling. Der kan ikke gives tilladelse til reguleringaf tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt.,medmindre der foreligger månedsvis registreredemålerdata for en periode af mindst 12 månedersvarighed. Det er endvidere en forudsætning forregulering, at virksomhedens produktions- ogafgiftsmæssige forhold er uændrede.Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetalesikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr.Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end200.000 kr. skal anmodningen være attesteret afen revisor.Stk. 9.I det omfang en del af det varme vandeller varme, som ikke er omfattet af stk. 3,efterfølgende nyttiggøres ved særligeinstallationer, der er indrettet til indvinding afvarme, nedsættes den samlede tilbagebetalingefter lov om energiafgift af mineralolieproduktermv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koksmv., lov om afgift af naturgas og bygas og dennelov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I detomfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen doghøjst 32,5 pct. af det samlede vederlag forvarmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjortvarme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling forefter stk. 13, jf. § 11, stk. 15, i lov om energiafgiftaf mineralolieprodukter mv., sker der ingen

- 139 -nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke skenedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrugtil opvarmning af rum eller fremstilling af varmtvand i perioden 1. april til 30. september. Der skalheller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen afeget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgiftpå 10 kr. pr. m� pr. måned i denne periode.Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidstepkt. Såfremt nyttiggørelsen sker vedvarmepumper omfattet af stk. 3, nedsættestilbagebetalingen dog kun for den del af dennyttiggjorte varme, der overstiger 3 gangeelforbruget i varmepumpen. Såfremtnyttiggørelsen har medført et øget forbrug afelektricitet i de anlæg, hvorfra varmennyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling. Densats, der er nævnt i 1. pkt., reguleres årligt iperioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 4.Stk. 10-16. - - -Stk. 17.Momsregistrerede varmeproducenter,der leverer varme uden samtidig produktion afelektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og somhar kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, eller somden 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitetefter stk. 18, samt værker omfattet af bilag 1 tillov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug afafgiftspligtige varer anvendt til fremstilling afvarme leveret til de samme kollektivefjernvarmenet, som kraft-varme-kapacitetenvedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr.pr. GJ fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWhab værk, tilbagebetales. Hvis der vedfremstillingen af fjernvarme anvendes bådeafgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andrebrændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr.pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh ab værkforholdsmæssigt. Hvis virksomheden producererbåde el og varme samtidig, er perioden foropgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet.Ved samtidig produktion af el og varme kanreglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvisopgørelsesproceduren er godkendt af told- ogskatteforvaltningen. De satser, der er nævnt i 2. og3. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med1,8 pct., jf. bilag 5.Stk. 18. - - -§ 11 a. Tilbagebetalingsbeløbet efter § 11, stk. 1,opgøres for den periode, som virksomhedenanvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret eftermerværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet foren periode omfatter afgiften efter nærværende lovaf de af virksomheden i perioden modtagneleverancer af afgiftspligtig elektricitet og varme.Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte

13.§ 11, stk. 17, 2.og3. pkt.,affattes således:”Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme abværk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh fjernvarme ab værk(2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen affjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lovog andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJfjernvarme (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. KWh fjernvarme(2015-niveau) forholdsmæssigt.”14.I§ 11, stk. 17,ophæves 4. og 5. pkt.§ 11, stk. 17, 6. pkt., bliver herefter § 11, stk. 17, 4. pkt.15.§ 11, stk. 17, 4. pkt.,affattes således:”I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført ibilag 5.”16.I§ 11, stk. 17,indsættes som 5. pkt.:”Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv.”

19.Efter § 11 b indsættes:”§11 c.Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med etbeløb pr. kWh svarende til tillægsafgiften pr. kWh efter § 6, stk. 2,nr. 4. For perioden 2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af afgiftefter § 11 som anført i bilag 7.Stk. 2.Nedsættelsen af tilbagebetaling efter stk. 1 finder ikkeanvendelse for forbrug, der medgår direkte til produktion afelektricitet samt til at opretholde muligheden for produktion afelektricitet.§ 11 d.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 c finderikke anvendelse for forbrug vedrørende rumopvarmning og varmtvand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebetaling efter §11, stk. 4, nr. 2, 2-4 pkt., og andet forbrug, når det udelukkendevedrører afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven medjordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrugeller pelsdyravl.Stk. 2.Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at forbrugetaf elektricitet opgøres efter måler. For fremstillet varme kanenergiindholdet i varmen opgøres efter måler og multipliceres med1,1.Stk. 3.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, forhvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samledetilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alene med 62,7kr. pr. GJ varme. Reglerne for opgørelse af energiindholdet i § 11,stk. 9-12, finder tilsvarende anvendelse. I perioden 2010-2014 ersatsen som nævnt i bilag 8. Satsen reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv.§ 11 e.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 c finderikke anvendelse for afgiftspligtig elektricitet, der anvendes tilkemisk reduktion og i elektrolyse.Stk. 2.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 cfinder ikke anvendelse for afgiftspligtig elektricitet og varme, deranvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer.Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skalgennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indrefysisk struktur.Stk. 3.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 cfinder ikke anvendelse for elektricitet og varme, der anvendesdirekte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningenskal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennemopvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysiskstruktur.Stk. 4.Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1-3, at den

Stk. 3.For afgiftspligtig gas, der anvendes ellerer bestemt til anvendelse som motorbrændstof,udgør afgiften dog 284,2 øre pr. Nm� gas med ennedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ). Afgas, der anvendes til elektricitets- ogvarmefremstilling på stationære motorer ikraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2.Den sats, der er nævnt i 1. pkt., reguleres årligt iperioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3.Stk. 4-5. - - -§ 3.- - -Stk. 2.Afgiften udgør for naturgas og bygasmed en nedre brændværdi på 39,6 megajoule(MJ) pr. normal m� (Nm�) 204,2 øre pr. Nm�.Afgiften reguleres årligt i perioden 2008-2015med 1,8 pct., jf. bilag 2.Stk. 4-11. - - -§ 8. - - -Stk. 2.Der ydes endvidere afgiftsfritagelse eller-godtgørelse af varer, der anvendes til fremstillingaf elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker,der er registreret efter denne lov, når der skalbetales afgift efter lov om afgift af elektricitet.Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet afbilag 1 til denne lov skal ikke betale afgift af dendel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer,der medgår til produktionen af elektricitet, og somindregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet ielektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af deafgiftspligtige varer, der skal indregnes i

- 142 -elektricitetsprisen efter den kontrakt mellemkraftvarmeværket og varmeaftageren, der vargældende den 1. juli 1998, og som var godkendtaf Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. afkraftvarmeværkets produktion af elektricitet tilindenlandsk anvendelse afsættes tilikkeomkostningsbestemte priser. For nedenfornævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende:1)For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikkeden 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt,beregnes den del af de afgiftspligtige varer, deranses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1at trække forholdet mellem på den ene sideperiodens samlede varmeleverance ab værk tillagteget forbrug af varme og divideret med 1,19 og påden anden side det totale energiindhold i de iperioden indfyrede brændsler. Ervarmeforsyningen mindre end 12 år gammel,divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimaltopnås fritagelse for en andel af det samledebrændselsforbrug svarende til andelen af på denene side energiindholdet i den i periodenfremstillede elektricitet divideret med 0,4 og påden anden side det totale energiindhold i de iperioden indfyrede brændsler.2)For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikkehavde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, menhar en godkendt kontrakt den 1. juli 1999, og somden 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. afkraftvarmeværkets produktion af elektricitet tilindenlandsk anvendelse tilikkeomkostningsbestemte priser, finderkontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dogen forudsætning, at kraft-varme-fordelen delesefter højst 12 år.3)kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedetfor efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af deafgiftspligtige varer, der anses for indregnet ielektricitetsprisen, på grundlag af principperne ien af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra ettilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (etreferenceværk). Ved valg af referenceværk skalder tilstræbes størst mulig overensstemmelsemellem værkernes virkningsgrader, alder,udbygningstakten for varmeforsyningen og dekontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets-og varmefremstillingen. Valg af referenceværkskal godkendes af told- og skatteforvaltningen.Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes afbilag 1, får godtgjort eller kan fritages for afgiften6.§ 8, stk. 2og3,affattes således:”Stk.2.Der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, dermedgår til fremstilling af elektricitet i kraftværker ogkraftvarmeværker omfattet af bilag 1 og i andre kraftværker ogkraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift afelektricitet. Andelen af varer til fremstilling af elektricitet vedkraftvarmeproduktion beregnes enten som det samlede forbrug afvarer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idetder dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lovsvarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35, eller somforholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstilledemængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side dettotale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, somvirksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret. Hvisenergiindholdet i brændsler ikke kan dokumenteres, anvendesenergiindholdet som anført i denne bestemmelse. Virksomheder,der foretager opgørelse af energiindholdet i brændsler efter faktiskbrændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien og påforlangende fremvise dokumentation herfor over for told- ogskatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidereskal al den producerede elektricitet måles. Energiindholdet udgør:Spildolie40,4 MJ/kgFyringstjære36,4 MJ/kgGas- og dieselolie35,9 MJ/lPetroleum34,8 MJ/lFuelolie40,4 MJ/kgLPG46,0 MJ/kgGas, som fremkommer vedraffinering af mineralsk olie(raffinaderigas)52,0 MJ/kgStenkul25,2 GJ/tKoks28,9 GJ/tJordoliekoks31,4 GJ/tBrunkulsbriketter og brunkul18,3 GJ//tBenzin32,9 MJ/lHalm14,5 MJ/kgTræaffald14,7 MJ/kgAndet affald9,4 MJ/kgNaturgas39,6 MJ/Nm3Biogas19,7 MJ/Nm3Forgasningsgas4,0 MJ/Nm3MJ = megajouleGJ = gigajoule.

- 143 -af den andel af det samlede forbrug afafgiftspligtige varer, som er medgået tilfremstilling af elektricitet. Den andel af detsamlede forbrug af afgiftspligtige varer, som ermedgået til fremstilling af elektricitet, beregnessom det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet derdog højst kan opnås friholdelse for afgift efterdenne lov svarende til elektricitetsproduktionendivideret med 0,35. Andre kraftvarmeværker endde, der omfattes af bilag 1, kan i stedet vælge atberegne den andel af det samlede forbrug afafgiftspligtige varer, der er medgået tilfremstilling af elektricitet, som forholdet mellempå den ene side energiindholdet i den fremstilledemængde elektricitet divideret med 0,65 og på denanden side det totale energiindhold i de indfyredebrændsler. Andre kraftvarmeværker end de, der eromfattet af bilag 1, kan desuden vælge enten atberegne den andel af det samlede forbrug afafgiftspligtige varer, som er medgået tilfremstilling af elektriciteten, som forholdetmellem på den ene side energiindholdet i denfremstillede elektricitet og på den anden sidesummen af energiindholdet i den fremstilledeelektricitet og den fremstillede mængde varmeeller at beregne den andel af det samlede forbrugaf afgiftspligtige varer, som er medgået tilfremstilling af elektricitet, som forholdet mellempå den ene side energiindholdet i den fremstilledeelektricitet divideret med 0,9 og på den andenside det totale energiindhold i de indfyredebrændsler. Den metode, som andrekraftvarmeværker end de, der omfattes af bilag 1,vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.Stk. 3.Kraftvarmeværker, der kan få godtgjortafgiften efter stk. 2, og som ikke opfylderbetingelserne for at få afgiften tilbagebetalt efterreglerne i lov omfremskyndet tilbagebetalingafvisse afgifter, kan efter anmodning til told- ogskatteforvaltningen få afgiften tilbagebetaltmånedsvis. Afgiftsbeløbet udbetales efter reglernei § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgiftermv.

- 144 -vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr.pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvisder ved fremstillingen af fjernvarme anvendesbåde afgiftspligtige varer efter denne lov og andrebrændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr.pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvisvirksomheden producerer både el og varmesamtidig, er perioden for opgørelse af afgiftenefter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidigproduktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt.kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren ergodkendt af told- og skatteforvaltningen.Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. Desatser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., reguleres årligti perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 4.Stk. 5-7. - - -7.§ 8, stk. 4, 2.og3. pkt.,affattes således:”Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk(2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen affjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov ogandre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJfjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt.”8.I§ 8, stk. 4,ophæves 4. og 5. pkt.§ 8, stk. 4, 6. og 7. pkt., bliver herefter § 8, stk. 4, 4. og 5. pkt.9.§ 8, stk. 4, 5. pkt.,affattes således:”I perioden 2010-2014 er satserne som nævnt i 2. og 3. pkt. somanført i bilag 4.”10.I§ 8, stk. 4,indsættes som 6. pkt.:”Satserne nævnt i 2. og 3 pkt. reguleres efter § 32a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv.”

- 145 -anvendes til fremstilling af varer, der er bestemtfor afsætning, og som et led i forarbejdningenvaskes, renses eller rengøres i eller med særligeanlæg eller udsættes for temperaturstigninger iforhold til det omgivende rum på mindst 10� Csåsom opvarmning, kogning, ristning, destillation,sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring,inddampning, fordampning eller kondensering isærlige anlæg, uanset at disse forarbejdningerogså bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf.dog stk. 7.2)Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4, somanvendes til fremstilling af varer, der er bestemtfor afsætning, og som et led i forarbejdningenudsættes for temperaturændringer såsomopvarmning, kogning, ristning, destillation,sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring,inddampning, fordampning eller kondensering isærlige rum med en driftstemperatur på mindst45� C eller i malekabiner og lokaler specieltindrettet til lagring af oste eller spegepølser, nårlagringen er en integreret del af henholdsvisostningsprocessen og spegepølseproduktionen, oglokaler specielt indrettet til tørring af træ(trætørrestuer), samt lignende særligt indrettederum, hvor opvarmningen udelukkende er et led ien forarbejdning, der ændrer varens karakter, oghvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvisopholder sig personer i lokalet. Afgiftentilbagebetales, uanset at opvarmningen af detsærlige rum også bidrager til opvarmning af andrelokaler mv., jf. dog stk. 7.3)Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4 i deanvendelser, som er nævnt i bilag 1 til lov omkuldioxidafgift af visse energiprodukter, samtanvendt til rumopvarmning og varmt vand istaldbygninger, varmt vand til rengøring ellersterilisering af tanke og lukkedeproduktionsanlæg, hvor rengøringsvæskernecirkuleres med pumper med en kapacitet påmindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand tilrengøring eller sterilisering af produktionsudstyrog produktionslokaler i de lokaler, hvor selveslagtningen og grovparteringen finder sted, forfjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering,samt forbruget af varmt vand i tilstødendeproduktionslokaler, såfremt der er fællesvarmtvandsnet og der ikke fremstillesudskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 7.Omfattet af tilbagebetalingen for varme og vareranvendt i staldbygninger er også kontorlokaler ogandre lokaler i staldbygninger, som indgår idriften, eller hvorfra driften styres og planlægges,gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde,som leveres fra virksomheden. Tilbagebetaling kan heller ikkefinde sted for varme og gas, der direkte eller indirekte anvendes tilfremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden tilkøling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn.”

- 146 -hvis forsyningen med varme og varer sker frasamme net som forsyningen til staldbygningen.Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen,at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder,beboelsesrum og lign. er ikke omfattet aftilbagebetalingen. Ved grovpartering forstås forsvin og lam mv. partering i halve kroppe, forkvæg mv. partering til og med fjerdinger.4)En forholdsmæssig del af afgiften af gas ogvarme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstillessåvel varme og varmt vand, der fremstillet på etselvstændigt anlæg ville væretilbagebetalingsberettiget, som ikketilbagebetalingsberettiget varmeleverance,rumvarme og varmt vand, når en sådanforholdsmæssig fordeling kan opgøres. Dentilbagebetalingsberettigede andel opgøres somforholdet mellem på den ene side den mængdeenergi, som forbruges i detilbagebetalingsberettigede anlæg, og på denanden side energiindholdet i den samlede mængdefremstillede varme. På anlæg, hvorfremløbstemperaturen er over 90� C, eller anlæg,hvor den ikke tilbagebetalingsberettigede deludgør mindre end 10 pct. af den samledefremstilling, eller den ikketilbagebetalingsberettigede andel udgør mindreend 200 GJ årligt, kan virksomheden vælgemellem at opgøre andelen, der anvendes i ikketilbagebetalingsberettigede anlæg, efterovenstående metode og at opgøre forbruget tilikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte.Den direkte opgjorte mængde opgøres som denmængde energi, der forbruges til ikketilbagebetalingsberettigede formål divideret medenergiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 8,stk. 2. Denne mængde divideres med anlæggetsvirkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages iumiddelbar nærhed af anlægget, der fremstillervarmen, tillægges yderligere 10 pct. Denresterende mængde brændsel henregnes til dentilbagebetalingsberettigede del.Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90,for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

- 147 -måling. Der kan ikke gives tilladelse til reguleringaf tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt.,medmindre der foreligger månedsvis registreredemålerdata for en periode af mindst 12 månedersvarighed. Det er endvidere en forudsætning forregulering, at virksomhedens produktions- ogafgiftsmæssige forhold er uændrede.Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetalesikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr.Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end200.000 kr. skal anmodningen være attesteret afen revisor.Stk. 9.I det omfang en del af det varme vandeller varmen, som der ydes tilbagebetaling forefter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,efterfølgende nyttiggøres ved særligeinstallationer, der er indrettet til indvinding afvarme, nedsættes den samlede tilbagebetalingefter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift afstenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgiftaf mineralolieprodukter mv. og denne lov med52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjortoverskudsvarme hidrørende fra varme produceretpå virksomhedens eget kraft-varme-anlægnedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes,udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af detsamlede vederlag for varmeleverancen. For egetforbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunneydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 15, sker deringen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skalikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for egetforbrug til opvarmning af rum eller til fremstillingaf varmt vand i perioden 1. april til 30. september.Der skal heller ikke ske nedsættelse aftilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmningaf rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremtder indbetales en afgift på 10 kr. pr. m� pr. månedi denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne istk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker vedvarmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov omafgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingenkun for den del af den nyttiggjorte varme, deroverstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen.Såfremt nyttiggørelsen har medført et øgetforbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmennyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efterstk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. De satser, der ernævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 5.Stk. 10-14. - - -

18.Efter § 10 indsættes:”§ 10 a.Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med 25,7pct., jf. dog § 10 b, § 10 c og § 10 d. For perioden 2010-2012nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 10 som anført i bilag6..§ 10 b.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a finderikke anvendelse for forbrug vedrørende rumopvarmning og varmtvand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebetaling efter §10, stk. 3 og stk. 5, nr. 3, 2.-4. pkt., og andet forbrug, når detudelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed eftermerværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl,skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. For dette forbrugnedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 10 med 1,8 pct., jf. dog§ 10 c.Stk. 2.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes understk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelseromfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når ensådan fordeling kan opgøres. § 10, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 3.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer forhvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samledetilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 1. pkt., alene med 62,7kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv.Stk. 4.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer for hvilke stk. 1 finder anvendelse,nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 2.pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 ersatsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 5.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjortoverskudsvarme, jf. stk. 3 og stk. 4, finder § 10, stk. 9-12,tilsvarende anvendelse.§ 10 c.Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med EU’sminimumsafgifter for varer og varme, der anvendes til opvarmningaf væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 igartnerier, bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg, jf.bilag 8.Stk. 2.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes understk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelseromfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når ensådan fordeling kan opgøres. § 10, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende

- 149 -anvendelse.Stk. 3.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, forhvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samledetilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 1. pkt., alene med 62,7kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv.Stk. 4.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer for hvilke stk. 1 finder anvendelse,nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 2.pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 ersatsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 5.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjortoverskudsvarme, jf. stk. 3 og stk. 4, finder § 10, stk. 9-12,tilsvarende anvendelse.§ 10 d.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a finderikke anvendelse for varer, der anvendes til kemisk reduktion.Stk. 2.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 afinder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes ielektrolyse.Stk. 3.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 afinder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes direkte tilopvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå ianlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen ianlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.Stk. 4.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 agælder ikke for varme og varer, der anvendes direkte tilopvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå ianlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen ianlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.Stk. 5.Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1-4, at varmenog varerne anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 tillov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.Stk. 6.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes understk. 1-4 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelseromfattet af stk. 1-4 som andre anvendelser i virksomheden, når ensådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 10, stk. 5,nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 7.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer forhvilke stk. 1-4 finder anvendelse, nedsættes den samledetilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 1. pkt., alene med 62,7kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag7. Satsen reguleres efter § 32a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv.Stk. 8.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer på hvilke stk. 1-4 finderanvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter §10, stk. 9, 2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter §32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 9.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjortoverskudsvarme, jf. stk. 7 og stk. 8, finder § 10, stk. 9-12,tilsvarende anvendelse.”§ 12.Tilbagebetalingsbeløbet efter § 10 opgøres

2.§ 1, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Hvis registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse afvarernes faktiske brændværdi for så vidt angår varerne nævnt i stk.1, nr. 1-5, betales afgift efter varernes vægt. Afgiften udgør1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1, 1.755,- kr. pr. ton (2015-niveau)2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2, 2.068,- kr. pr. ton (2015-niveau)3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3, 1.191,- kr. pr. ton (2015niveau)4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4, 2.413,- kr. pr. ton (2015-niveau)5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a, 1.792,- kr. pr. ton(2015-niveau) og6) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b, 2.357,- kr. pr. ton(2015-niveau).”3.§ 1, stk. 5,og6,affattes således:”Stk.5.For virksomheder, der ikke måler den faktiske mængdevarme, der produceres ved forbrændingen af affald, kan afgiftenopgøres efter vægten af det affald, der er medgået til produktion afvarme som nævnt under stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør1) for træaffald 282,2 kr. pr. ton (2015-niveau) og2) for andet affald 182,6 kr. pr. ton (2015-niveau)Stk. 6.I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i stk. 2, 4 og 5 somanført i bilag 2-4.”

§ 7.Fritaget for afgift er endvidere vareromfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, der anvendes tilfremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker, der er registreret efter denne lov,når der skal betales afgift efter lov om afgift afelektricitet. Kraftværker og kraft-varme-værkeromfattet af bilag 1 til denne lov skal ikke betaleafgift af den del af det samlede forbrug afafgiftspligtige varer, der medgår til produktionenaf elektricitet, og som indregnes ielektricitetsprisen. Som indregnet ielektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af deafgiftspligtige varer, der skal indregnes ielektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraft-varme-værket og varmeaftageren, der vargældende den 1. juli 1998, og som var godkendtaf Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. afkraft-varme-værkets produktion af elektricitet tilindenlandsk anvendelse afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævntekraft-varme-værker gælder dog følgende:1)

- 152 -For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., derikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt,beregnes den del af de afgiftspligtige varer, deranses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1at trække forholdet mellem på den ene sideperiodens samlede varmeleverance ab værk tillagteget forbrug af varme og divideret med 1,19 og påden anden side det totale energiindhold i de iperioden indfyrede brændsler. Ervarmeforsyningen mindre end 12 år gammel,divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimaltopnås fritagelse for en andel af det samledebrændselsforbrug svarende til andelen af på denene side energiindholdet i den i periodenfremstillede elektricitet divideret med 0,4 og påden anden side det totale energiindhold i de iperioden indfyrede brændsler.2)For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., derikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998,men har en godkendt kontrakt den 1. juli 1999, ogsom den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. afkraft-varme-værkets produktion af elektricitet tilindenlandsk anvendelse tilikkeomkostningsbestemte priser, finderkontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dogen forudsætning, at kraft-varme-fordelen delesefter højst 12 år.3)Kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt. kan istedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af deafgiftspligtige varer, der anses for indregnet ielektricitetsprisen, på grundlag af principperne ien af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra ettilsvarende eksisterende kraft-varme-værk (etreferenceværk). Ved valg af referenceværk skalder tilstræbes størst mulig overensstemmelsemellem værkernes virkningsgrader, alder,udbygningstakten for varmeforsyningen og dekontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets-og varmefremstillingen. Valg af referenceværkskal godkendes af told- og skatteforvaltningen.Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes afbilag 1, skal ikke betale afgift af den andel af detsamlede forbrug af afgiftspligtige varer, som ermedgået til fremstilling af elektricitet. Den andelaf det samlede forbrug af afgiftspligtige varer,som er medgået til fremstilling af elektricitet,beregnes som det samlede forbrug af varerfratrukket kraft-varme-produktionen divideretmed 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelsefor afgift efter denne lov svarende tilelektricitetsproduktionen divideret med 0,35.Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes afkraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilag 1 og i andrekraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efterlov om afgift af elektricitet. Andelen af varer til fremstilling afelektricitet ved kraftvarmeproduktion beregnes enten som detsamlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionendivideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse forafgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionendivideret med 0,35, eller som forholdet mellem på den ene sideenergiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideretmed 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i deindfyrede brændsler. Den metode, som virksomhederne vælger,skal benyttes i hele kalenderåret. Hvis energiindholdet i brændslerikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet som anført idenne bestemmelse.. Virksomheder, der foretager opgørelse afenergiindholdet i brændsler efter faktisk brændværdi, skalkonstatere eller verificere brændværdien og på forlangendefremvise dokumentation herfor over for told- ogskatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidereskal al den producerede elektricitet måles. Energiindholdet udgør:Spildolie40,4 MJ/kgFyringstjære36,4 MJ/kgGas- og dieselolie35,9 MJ/lPetroleum34,8 MJ/lFuelolie40,4 MJ/kgLPG46,0 MJ/kgGas, som fremkommer vedraffinering af mineralsk olie(raffinaderigas)52,0 MJ/kgStenkul25,2 GJ/tKoks28,9 GJ/tJordoliekoks31,4 GJ/tBrunkulsbriketter og brunkul18,3 GJ//tBenzin32,9 MJ/lHalm14,5 MJ/kgTræaffald14,7 MJ/kgAndet affald9,4 MJ/kgNaturgas39,6 MJ/Nm3Biogas19,7 MJ/Nm3Forgasningsgas4,0 MJ/Nm3MJ = megajouleGJ = gigajoule.”

- 153 -bilag 1, kan i stedet vælge at beregne den andel afdet samlede forbrug af afgiftspligtige varer, somer medgået til fremstilling af elektricitet, somforholdet mellem på den ene side energiindholdeti den fremstillede mængde elektricitet divideretmed 0,65 og på den anden side det totaleenergiindhold i de indfyrede brændsler. Andrekraft-varme-værker end de, der er omfattet afbilag 1, kan desuden vælge enten at beregne denandel af det samlede forbrug af afgiftspligtigevarer, som er medgået til fremstilling afelektriciteten, som forholdet mellem på den eneside energiindholdet i den fremstillede elektricitetog på den anden side summen af energiindholdet iden fremstillede elektricitet og den fremstilledemængde varme eller at beregne den andel af detsamlede forbrug af afgiftspligtige varer, som ermedgået til fremstilling af elektricitet, somforholdet mellem på den ene side energiindholdeti den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 ogpå den anden side det totale energiindhold i deindfyrede brændsler. Den metode, som andrekraft-varme-værker end de, der omfattes af bilag1, vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.Energiindholdet udgør:Spildolie40,4 MJ/kgFyringstjære36,4 MJ/kgGas- og dieselolie35,9 MJ/lPetroleum34,8 MJ/kgFuelolie40,4 MJ/kgLPG46,0 MJ/kgGas, som fremkom-mer ved raffineringaf mineralsk olie(raffinaderigas)52,0 MJ/kgStenkul25,2 GJ/tKoks28,9 GJ/tJordoliekoks31,4 GJ/tBrunkulsbriketterog brunkul18,3 GJ/tBenzin32,9 MJ/lHalm14,5 MJ/kgTræaffald14,7 MJ/kgAndet affald9,4 MJ/kgNaturgas39,6 MJ/Nm3Biogas19,7 MJ/Nm3Forgasningsgas4,0 MJ/Nm3MJ = MegajouleGJ = gigajouleStk. 2. - - -Stk. 3.Momsregistrerede varmeproducenter, derleverer varme uden samtidig produktion afelektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og somhar kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller somden 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitetefter stk. 4, samt værker omfattet af bilag 1 til lovom energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan

- 154 -få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug afafgiftspligtige varer anvendt til fremstilling afvarme leveret til de samme kollektivefjernvarmenet, som kraft-varme-kapacitetenvedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr.pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvisder ved fremstillingen af fjernvarme anvendesbåde afgiftspligtige varer efter denne lov og andrebrændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr.pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvisvirksomheden producerer både el og varmesamtidig, er perioden for opgørelse af afgiftenefter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidigproduktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt.kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren ergodkendt af told- og skatteforvaltningen.Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. Desatser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., reguleres årligti perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 5.Stk. 4-8. - - -§ 8. Virksomheder, der er registreret eftermerværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiftenefter nærværende lov1)af den af virksomheden forbrugte mængdeafgiftspligtige varer og2)af den mængde afgiftspligtige varer, der ermedgået til fremstilling af varme, der er forbrugt ivirksomheden, og som er leveret fra envirksomhed, der er registreret eftermerværdiafgiftsloven for levering af varme.Stk. 2. - - -

- 155 -anlægget, bidrager til rumopvarmning.Stk. 4.Der ydes dog tilbagebetaling for:1)Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, somanvendes til fremstilling af varer, der er bestemtfor afsætning, og som et led i forarbejdningenvaskes, renses eller rengøres i eller med særligeanlæg eller udsættes for temperaturstigninger iforhold til det omgivende rum på mindst 10� Csåsom opvarmning, kogning, ristning, destillation,sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring,inddampning, fordampning eller kondensering isærlige anlæg, uanset at disse forarbejdningerogså bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf.dog stk. 6.2)Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, somanvendes til fremstilling af varer, der er bestemtfor afsætning, og som et led i forarbejdningenudsættes for temperaturændringer såsomopvarmning, kogning, ristning, destillation,sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring,inddampning, fordampning eller kondensering isærlige rum med en driftstemperatur på mindst45� C, eller i malekabiner og lokaler specieltindrettet til lagring af oste eller spegepølser, nårlagringen er en integreret del af henholdsvisostningsprocessen og spegepølseproduktionen, oglokaler specielt indrettet til tørring af træ(trætørrestuer), samt lignende særligt indrettederum, hvor opvarmningen udelukkende er et led ien forarbejdning, der ændrer varens karakter, oghvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvisopholder sig personer i lokalet. Afgiftentilbagebetales, uanset at opvarmningen af detsærlige rum også bidrager til opvarmning af andrelokaler mv., jf. dog stk. 6.3)Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3 i deanvendelser, som er nævnt i bilag 1 til lov omkuldioxidafgift af visse energiprodukter, samtanvendt til rumopvarmning og varmt vand istaldbygninger, varmt vand til rengøring ellersterilisering af tanke og lukkedeproduktionsanlæg, hvor rengøringsvæskernecirkuleres med pumper med en kapacitet påmindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand tilrengøring eller sterilisering af produktionsudstyrog produktionslokaler i de lokaler, hvor selveslagtningen og grovparteringen finder sted, forfjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering,samt forbruget af varmt vand i tilstødendeproduktionslokaler, såfremt der er fællesvarmtvandsnet og der ikke fremstilles

- 156 -udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 6.Omfattet af tilbagebetalingen for varme og vareranvendt i staldbygninger er også kontorlokaler ogandre lokaler i staldbygninger, som indgår idriften, eller hvorfra driften styres og planlægges,hvis forsyningen med varme og varer sker frasamme net som forsyningen til staldbygningen.Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen,at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder,beboelsesrum og lign. er ikke omfattet aftilbagebetalingen. Ved grovpartering forstås forsvin og lam mv. partering i halve kroppe, forkvæg mv. partering til og med fjerdinger.4)En forholdsmæssig del af afgiften af varer ogvarme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstillessåvel varme og varmt vand, der fremstillet på etselvstændigt anlæg ville væretilbagebetalingsberettiget, som ikketilbagebetalingsberettiget varmeleverance,rumvarme og varmt vand, når en sådanforholdsmæssig fordeling kan opgøres. Dentilbagebetalingsberettigede andel opgøres somforholdet mellem på den ene side den mængdeenergi, som forbruges i detilbagebetalingsberettigede anlæg og på denanden side energiindholdet i den samlede mængdefremstillede varme. På anlæg, hvorfremløbstemperaturen er over 90� C, eller anlæg,hvor den ikke tilbagebetalingsberettigede deludgør mindre end 10 pct. af den samledefremstilling, eller den ikketilbagebetalingsberettigede andel udgør mindreend 200 GJ årligt, kan virksomheden vælgemellem at opgøre andelen, der anvendes i ikketilbagebetalingsberettigede anlæg, efterovenstående metode og at opgøre forbruget tilikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte.Den direkte opgjorte mængde opgøres som denmængde energi, der forbruges til ikketilbagebetalingsberettigede formål, divideret medenergiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 7,stk. 1. Denne mængde divideres med anlæggetsvirkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages iumiddelbar nærhed af anlægget, der fremstillervarmen, tillægges yderligere 10 pct. Denresterende mængde brændsel henregnes til dentilbagebetalingsberettigede del. Virkningsgradenudgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyredeanlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.5)

Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, somanvendes til opvarmning af lokaler, hvor derforetages smeltning af jern og stål, som omfattetaf nr. 30 i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift afvisse energiprodukter. Hvor dette forbrug afvarme og varer ikke kan adskilles fra det øvrigeforbrug af varme og varer til opvarmning, kan derdog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af detsamlede forbrug af varme og varer anvendt tilopvarmning i forbindelse med forarbejdningen afjern og stål. Det er en forudsætning for opnåelseaf tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 t jernog stål om dagen.7)Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, derforbruges i virksomheder, der fremstiller varer afarmeret hærdeplast, når varmen mv. anvendes tilopvarmning af lokaler, hvori der foretageshærdning af emner fremstillet af armerethærdeplast, og som ikke er omfattet af nr. 2. Derkan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3 af detsamlede forbrug af varme og varer i sådannelokaler.8)Afgiften af varme og varer, der udelukkendeforbruges til udtørring af bygningsmaterialer elleropretholdelse af den for byggearbejdet fornødnetemperatur under byggeperioden i forbindelsemed opførelse og renovering af bygninger.

- 158 -ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr.Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end200.000 kr. skal anmodningen være attesteret afen revisor.Stk. 8.I det omfang en del af det varme vandeller varmen, som der ydes tilbagebetaling forefter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4,efterfølgende nyttiggøres ved særligeinstallationer, der er indrettet til indvinding afvarme, nedsættes den samlede tilbagebetalingefter lov om afgift af elektricitet, lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv., lov omafgift af naturgas og bygas og denne lov med52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjortoverskudsvarme hidrørende fra varme produceretpå virksomhedens eget kraft-varme-anlæg,nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes,udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af detsamlede vederlag for varmeleverancen. For egetforbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunneydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker deringen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skalikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for egetforbrug til opvarmning af rum eller fremstilling afvarmt vand i perioden 1. april til 30. september.Der skal heller ikke ske nedsættelse aftilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmningaf rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremtder indbetales en afgift på 10 kr. pr. m� pr. månedi denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne istk. 5, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker vedvarmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov omafgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingendog kun for den del af den nyttiggjorte varme, deroverstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen.Såfremt nyttiggørelsen har medført et øgetforbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmennyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efterstk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4. De satser, der ernævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 6.Stk. 9-14. - - -

14.§ 8, stk. 8, 1.og2. pkt.affattes således:”Stk.8.I det omfang en del af det varme vand eller varmen, somder ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4,efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettettil indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efterlov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv., lov om afgift af naturgas og bygas ogdenne lov med 47,7 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau), derreguleres efter § 32a i lov om energiafgift af mineralolieproduktermv. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varmeproduceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, nedsættestilbagebetalingen efter 1. pkt. til 38,1 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv.”

16.Efter § 8 indsættes:”§ 8 a.Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med 25,7pct., jf. dog § 8 b, § 8 c og § 8 d. For perioden 2010-2012nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 8 som anført i bilag 7.§ 8 b.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a finderikke anvendelse for forbrug vedrørende rumopvarmning og varmtvand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebetaling efter § 8,stk. 4, nr. 3, 2.-4, og andet forbrug, når det udelukkende vedrørerafgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug,husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug ellerpelsdyravl. For dette forbrug nedsættes tilbagebetalingen af afgiftefter § 8 med 1,8 pct., jf. dog § 8 cStk. 2.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes understk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelseromfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når ensådan fordeling kan opgøres. § 8, stk. 4, nr. 4, finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 3.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer forhvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samledetilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 1. pkt., alene med 62,7 kr.pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 8.Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv.Stk. 4.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer på hvilke stk. 1 finder anvendelse,nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 2.pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 ersatsen som nævnt i bilag 8. Satsen reguleres efter § 32a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 5.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjortoverskudsvarme, jf. stk. 3 og stk. 4, finder § 8, stk. 8-11,tilsvarende anvendelse.§ 8 c.Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med EU’sminimumsafgifter for varer og varme, der anvendes til opvarmningaf væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 igartnerier, bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg, jf.bilag 9.Stk. 2.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes understk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelseromfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når ensådan fordeling kan opgøres. § 8, stk. 4, nr. 4, finder tilsvarendeanvendelseStk. 3.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer forhvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samledetilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 1. pkt., alene med 62,7 kr.

- 160 -pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 8.Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv.Stk. 4.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer for hvilke stk. 1 finder anvendelse,nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 2.pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 ersatsen som nævnt i bilag 8. Satsen reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 5.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjortoverskudsvarme, jf. stk. 3 og stk. 4, finder § 8, stk. 8-11, findertilsvarende anvendelse.§ 8 d.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a finderikke anvendelse for varer, der anvendes til kemisk reduktion.Stk. 2.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a finderikke anvendelse for varme og varer, der anvendes i elektrolyse.Stk. 3.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a finderikke anvendelse for varme og varer, der anvendes direkte tilopvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå ianlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen ianlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.Stk. 4.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a finderikke anvendelse for varme og varer, der anvendes direkte tilopvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå ianlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen ianlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.Stk. 5.Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1-4, at varmenog varerne anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 tillov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.Stk. 6.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes understk. 1-4 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelseromfattet af stk. 1-4 som andre anvendelser i virksomheden, når ensådan fordeling kan opgøres. § 8, stk.4, nr. 4, finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 7.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer forhvilke stk. 1-4 finder anvendelse, nedsættes den samledetilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 1. pkt., alene med 62,7 kr.pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 8.Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv.Stk. 8.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer for hvilke stk. 1-4 finderanvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter §8, stk. 8, 2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 8. Satsen reguleres efter § 32 a ilov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.Stk. 9.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjortoverskudsvarme, jf. stk. 7 og stk. 8, finder § 8, stk. 8-11,tilsvarende anvendelse.”

§ 9.Tilbagebetalingsbeløbet efter § 8 opgøresfor den periode, som virksomheden anvender vedangivelsen af afgiftstilsvaret eftermerværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet foren periode omfatter afgiften efter nærværende lovaf de af virksomheden i perioden modtagneleverancer af afgiftspligtige varer og varme.Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatteflere perioder under ét.Stk. 2-8. - - -Stk. 9.Virksomheder, der leverer varme, skalmindst én gang årligt afgive de oplysninger, der ernødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 8,stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte de nærmereregler herom.Stk. 10-11. - - -Kraftværkspladser, hvor kraftværker ogkraft-varme-værker ikke skal betale afgift afden del af det samlede forbrug afafgiftspligtige varer, der medgår til produktionaf elektricitet, og som indregnes ielektricitetsprisen

§4I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf.lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret ved § 1 ilov nr. 1536 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 524 af 17. juni2008, § 5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 104 i lov nr. 1336 af19. december 2008, foretages følgende ændringer:Stk. 2.Afgiften på svovlfri benzin, som har etindhold på højst 0,001 pct. svovl, nedsættes med4 øre/l i perioden fra den 1. januar 2005 til den31. december 2008.Stk. 3.Af andre kulbrintebrændstoffer, undtagentørv og afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1,stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koksm.v. og i § 1 i lov om afgift af naturgas og bygas,der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg1.§ 1, stk. 1,affattes således:”Der betales afgift af mineralolieprodukter mv. I perioden 2010-2014 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 2. For 2015udgør afgiften for:1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 ørepr. liter ved dagstemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15C.2) Anden gas- og dieselolie, 224,8 øre pr. liter ved dagstemperatur

- 162 -eller anvendes som brændsel til opvarmning,betales der afgift efter den sats, der gælder fortilsvarende brændsel til opvarmning. Af andrevarer end de afgiftspligtige varer, der er nævnt i §1, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul ogkoks m.v. og i § 1 i lov om afgift af naturgas ogbygas, der er bestemt til anvendelse, udbydes tilsalg eller anvendes som motorbrændstof eller somtilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof, betalesder afgift efter den sats, der gælder for tilsvarendemotorbrændstof. Af varer, der anvendes tilelektricitets- og varmefremstilling på stationæremotorer i kraftvarmeværker, betales der afgiftefter den sats, der gælder for tilsvarendefyringsolier, når der skal betales afgift efter lovom afgift af elektricitet af hele elproduktionen.Forgasningsgas og restprodukter herfra, som erproduceret på basis af biomasse, samt biogas erdog fritaget for afgift, når de nævnte vareranvendes til elektricitets- eller varmefremstillingpå stationære motorer og kedler.Stk. 4.De i bilag 2, kolonne 1, nævnteafgiftssatser finder anvendelse ved udleveringentil forbrug her i landet, jf. § 2.Stk. 5.Af en blanding af de i bilag 2 nævnteprodukter eller disse produkter og andre varerbetales der afgift af hele blandingen efter satsenfor den vare, der har den højeste afgiftssats efterdenne lov, såfremt blandingen er anvendelig tilfremstilling af varme eller som motorbrændstof.Der betales dog ikke yderligere afgift af blyfribenzin, der efter afgiftsberigtigelse blandes medafgiftsberigtiget blyholdig benzin.Stk. 6.For spildolie iblandet vand, somindsamles fra skibe, og som anvendes eller erbestemt til at anvendes til fremstilling af varme,udgør afgiften dog følgende procentdel af den ibilag 2, nr. 6, nævnte afgiftssats:1)35 pct. ved et vandindhold på 65 pct. og derover.2)70 pct. ved et vandindhold på mindst 30 pct. ogunder 65 pct.3)95 pct. ved et vandindhold på mindst 5 pct. ogunder 30 pct.4)100 pct. ved et vandindhold på under 5 pct.3.§1,og 223,5 øre pr. liter ved 15C.3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.), 291,8 øre pr. literved dagstemperatur og 290,1 øre pr. liter ved 15C.4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.), 271,1 ørepr. liter ved dagstemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15C.5) Svovlfri dieselolie (svovlindhold højst 0,001 pct.), 271,1 øre pr.liter ved dagstemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15C.6) Fuelolie, 254,8 øre pr. kg.7) Fyringstjære, 299,3 øre pr. kg.8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. literved dagstemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15C.9) Anden petroleum, 224,8 øre pr. liter ved dagstemperatur og223,5 øre pr. liter ved 15C.10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. liter), 502,7 ørepr. liter ved dagstemperatur og 498,6 øre pr. liter ved 15C.11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. liter), 427,8 øre pr.liter ved dagstemperatur og 424,3 øre pr. liter ved 15C.12) Autogas (LPG), 188,7 øre pr. liter.13) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof,347,0 øre pr. kg,.14) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), derfremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas),288,3 øre pr. kg.15) Karburatorvæske, 469,4 øre pr. liter ved dagstemperatur og465,5 øre pr. kg ved 15C.16) Smøreolie o.l. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 iEU’s KN 224,8 øre pr. liter ved dagstemperatur og 223,5 øre pr.liter ved 15C.”

§ 3.- - -Stk. 2.Andre virksomheder, der afsætter,oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer, kanregistreres som oplagshaver hos told- ogskatteforvaltningen, når virksomheden tilopbevaring af afgiftspligtige varer råder overlagerkapacitet på mindst 1.000 m�. Virksomheder,der afsætter afgiftspligtige varer omfattet af bilag2, nr. 15, kan dog registreres som oplagshaver,når virksomheden har et årligt salg af de nævntevarer på mindst 100.000 l. Told- ogskatteforvaltningen kan i særlige tilfælde fravigedet i 1. pkt. anførte kapacitetskrav forvirksomheder, der afsætter autogas til videresalg.Hvis flere virksomheder råder over sammelagerkapacitet, hæftes der forholdsmæssigt forafgift i forhold til virksomhedernes faktiskeanvendelse af lagerkapaciteten.Stk. 3-13. - - -§ 7.- - -Stk. 2-4.- - -Stk. 5.Skatteministeren kan fastsætte nærmereregler for, hvordan registrerede oplagshavere ogvaremodtagere skal opgøre den afgiftspligtigemængde for varer omfattet af § 1, stk. 6.Stk. 6-12. - - -§ 9.- - -Stk. 2.Fritaget for afgift er endvidere varer, deranvendes til fremstilling af elektricitet ikraftværker og kraftvarmeværker, der erregistreret efter denne lov, når der skal betalesafgift efter lov om afgift af elektricitet.Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet afbilag 1 til denne lov skal ikke betale afgift af den

- 164 -del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer,der medgår til produktionen af elektricitet, og somindregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet ielektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af deafgiftspligtige varer, der skal indregnes ielektricitetsprisen efter den kontrakt mellemkraftvarmeværket og varmeaftageren, der vargældende den 1. juli 1998, og som var godkendtaf Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. afkraftvarmeværkets produktion af elektricitet tilindenlandsk anvendelse afsættes tilikkeomkostningsbestemte priser. For nedenfornævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende:1)For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikkeden 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt,beregnes den del af de afgiftspligtige varer, deranses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1at trække forholdet mellem på den ene sideperiodens samlede varmeleverance ab værk tillagteget forbrug af varme og divideret med 1,19 og påden anden side det totale energiindhold i de iperioden indfyrede brændsler. Ervarmeforsyningen mindre end 12 år gammel,divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimaltopnås fritagelse for en andel af det samledebrændselsforbrug svarende til andelen af på denene side energiindholdet i den i periodenfremstillede elektricitet divideret med 0,4 og påden anden side det totale energiindhold i de iperioden indfyrede brændsler.2)For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikkehavde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, menhar en godkendt kontrakt den 1. juli 1999, og somden 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. afkraftvarmeværkets produktion af elektricitet tilindenlandsk anvendelse tilikkeomkostningsbestemte priser, finderkontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dogen forudsætning, at kraft-varme-fordelen delesefter højst 12 år.3)kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedetfor efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af deafgiftspligtige varer, der anses for indregnet ielektricitetsprisen, på grundlag af principperne ien af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra ettilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (etreferenceværk). Ved valg af referenceværk skalder tilstræbes størst mulig overensstemmelsemellem værkernes virkningsgrader, alder,udbygningstakten for varmeforsyningen og dekontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets-og varmefremstillingen. Valg af referenceværk8.I§ 1,indsættes somstk. 10:”Satserne i stk. 1 og 3 reguleres efter § 32 a”

11.§ 9, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, dermedgår til fremstilling af elektricitet i kraftværker ogkraftvarmeværker omfattet af bilag 1 og i andre kraftværker ogkraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift afelektricitet. Andelen af varer til fremstilling af elektricitet vedkraftvarmeproduktion, beregnes enten som det samlede forbrug afvarer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idetder dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lovsvarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35, eller somforholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstilledemængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side dettotale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, somvirksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret. Hvisenergiindholdet i brændsler ikke kan dokumenteres, anvendesenergiindholdet som anført i denne bestemmelse. Virksomheder,der foretager opgørelse af energiindholdet i brændsler efter faktiskbrændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien og påforlangende fremvise dokumentation herfor over for told- ogskatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidereskal al den producerede elektricitet måles. Energiindholdet udgør:Spildolie40,4 MJ/kgFyringstjære36,4 MJ/kg

Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes afbilag 1, skal ikke betale afgift af den andel af detsamlede forbrug af afgiftspligtige varer, som ermedgået til fremstilling af elektricitet. Den andelaf det samlede forbrug af afgiftspligtige varer,som er medgået til fremstilling af elektricitet,beregnes som det samlede forbrug af varerfratrukket kraft-varme-produktionen divideretmed 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelsefor afgift efter denne lov svarende tilelektricitetsproduktionen divideret med 0,35.Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes afbilag 1, kan i stedet vælge at beregne den andel afdet samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der ermedgået til fremstilling af elektricitet, somforholdet mellem på den ene side energiindholdeti den fremstillede mængde elektricitet divideretmed 0,65 og på den anden side det totaleenergiindhold i de indfyrede brændsler. Andrekraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilag1, kan desuden vælge enten at beregne den andelaf det samlede forbrug af afgiftspligtige varer,som er medgået til fremstilling af elektriciteten,som forholdet mellem på den ene sideenergiindholdet i den fremstillede elektricitet ogpå den anden side summen af energiindholdet iden fremstillede elektricitet og den fremstilledemængde varme eller at beregne den andel af detsamlede forbrug af afgiftspligtige varer, som ermedgået til fremstilling af elektricitet, somforholdet mellem på den ene side energiindholdeti den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 ogpå den anden side det totale energiindhold i deindfyrede brændsler. Den metode, som andrekraftvarmeværker end de, der omfattes af bilag 1,vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.Energiindholdet udgør:Spildolie40,4 MJ/kgFyringstjære36,4 MJ/kgGas- og dieselolie35,9 MJ/lPetroleum34,8 MJ/kgFuelolie40,4 MJ/kgLPG46,0 MJ/kgGas, som fremkom-mer ved raffineringaf mineralsk olie(raffinaderigas)52,0 MJ/kgStenkul25,2 GJ/tKoks28,9 GJ/tJordoliekoks31,4 GJ/tBrunkulsbriketterog brunkul18,3 GJ/tBenzin32,9 MJ/lHalm14,5 MJ/kg

- 166 -Træaffald14,7 MJ/kgAndet affald9,4 MJ/kgNaturgas39,6 MJ/Nm3Biogas19,7 MJ/Nm3Forgasningsgas4,0 MJ/Nm3MJ = MegajouleGJ = gigajouleStk. 3. - - -Stk. 4.Momsregistrerede varmeproducenter, derleverer varme uden samtidig produktion afelektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og somhar kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller somden 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitetefter stk. 5, samt værker omfattet af bilag 1 kan fåtilbagebetalt en del af afgiften af forbrug afafgiftspligtige varer anvendt til fremstilling afvarme leveret til de samme kollektivefjernvarmenet, som kraft-varme-kapacitetenvedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr.pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvisder ved fremstillingen af fjernvarme anvendesbåde afgiftspligtige varer efter denne lov og andrebrændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr.pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvisvirksomheden producerer både el og varmesamtidig, er perioden for opgørelse af afgiftenefter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidigproduktion af elektricitet og varme kan reglerne i1.-3. pkt. kun anvendes, hvisopgørelsesproceduren er godkendt af told- ogskatteforvaltningen. Tilbagebetalingen sker efterreglerne i stk. 3. De satser, der er nævnt i 2. og 3.pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med1,8 pct., jf. bilag 3.Stk. 5-11. - - -

Stk. 4.Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiftenaf varme og varer, der direkte eller indirekteanvendes til fremstilling af varme, som leveres fravirksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dogstk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften afvarme og varer, der forbruges i lukkede anlæg tilfremstilling eller forarbejdning af varer, og somindirekte bidrager til rumopvarmning, såfremthøjst 10 pct. af den energi, der er forbrugt ianlægget, bidrager til rumopvarmning.Stk. 5.Der ydes dog tilbagebetaling for:1)Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, somanvendes til fremstilling af varer, der er bestemtfor afsætning, og som et led i forarbejdningenvaskes, renses eller rengøres i eller med særligeanlæg eller udsættes for temperaturstigninger iforhold til det omgivende rum på mindst 10� Csåsom opvarmning, kogning, ristning, destillation,sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring,inddampning, fordampning eller kondensering isærlige anlæg, uanset at disse forarbejdningerogså bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf.dog stk. 8.2)

Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4 i deanvendelser, som er nævnt i bilag 1 til lov omkuldioxidafgift af visse energiprodukter, samtanvendt til rumopvarmning og varmt vand istaldbygninger, varmt vand til rengøring ellersterilisering af tanke og lukkedeproduktionsanlæg, hvor rengøringsvæskernecirkuleres med pumper med en kapacitet påmindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand tilrengøring eller sterilisering af produktionsudstyrog produktionslokaler i de lokaler, hvor selveslagtningen og grovparteringen finder sted, forfjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering,samt forbruget af varmt vand i tilstødendeproduktionslokaler, såfremt der er fællesvarmtvandsnet og der ikke fremstillesudskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 8.Omfattet af tilbagebetalingen for varme og vareranvendt i staldbygninger er også kontorlokaler ogandre lokaler i staldbygninger, som indgår idriften, eller hvorfra driften styres og planlægges,hvis forsyningen med varme og varer sker frasamme net som forsyningen til staldbygningen.Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen,at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder,beboelsesrum og lign. er ikke omfattet aftilbagebetalingen. Ved grovpartering forstås forsvin og lam mv. partering i halve kroppe, forkvæg mv. partering til og med fjerdinger.4)

- 169 -fremstillede varme. På anlæg, hvorfremløbstemperaturen er over 90� C, eller anlæg,hvor den ikke tilbagebetalingsberettigede deludgør mindre end 10 pct. af den samledefremstilling, eller den ikketilbagebetalingsberettigede andel udgør mindreend 200 GJ årligt, kan virksomheden vælgemellem at opgøre andelen, der anvendes i ikketilbagebetalingsberettigede anlæg, efterovenstående metode og at opgøre forbruget tilikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte.Den direkte opgjorte mængde opgøres som denmængde energi, der forbruges til ikketilbagebetalingsberettigede formål, divideret medenergiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9,stk. 2. Denne mængde divideres med anlæggetsvirkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages iumiddelbar nærhed af anlægget, der fremstillervarmen, tillægges yderligere 10 pct. Denresterende mængde brændsel henregnes til dentilbagebetalingsberettigede del. Virkningsgradenudgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyredeanlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.5)

Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, somanvendes til opvarmning af lokaler, hvor derforetages smeltning af jern og stål, som omfattetaf nr. 30 i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift afvisse energiprodukter. Hvor dette forbrug afvarme og varer ikke kan adskilles fra det øvrigeforbrug af varme og varer til opvarmning, kan derdog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af detsamlede forbrug af varme og varer anvendt tilopvarmning i forbindelse med forarbejdningen afjern og stål. Det er en forudsætning for opnåelseaf tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 t jernog stål om dagen.7)Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, derforbruges i virksomheder, der fremstiller varer afarmeret hærdeplast, når varmen mv. anvendes tilopvarmning af lokaler, hvori der foretageshærdning af emner fremstillet af armeret

Stk. 6-7. - - -Stk. 8.Told- og skatteforvaltningen kan efteranmodning fra virksomheder, der foretagermåling med henblik på opgørelse af dentilbagebetalingsberettigede andel af varer ogvarme, tillade, at de målte data finder anvendelsepå afgiftsperioder op til 3 år før denafgiftsperiode, hvori der først foretages korrektmåling. Der kan ikke gives tilladelse til reguleringaf tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt.,medmindre der foreligger månedsvis registreredemålerdata for en periode af mindst 12 månedersvarighed. Det er endvidere en forudsætning forregulering, at virksomhedens produktions- ogafgiftsmæssige forhold er uændrede.Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetalesikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr.Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end200.000 kr. skal anmodningen være attesteret afen revisor.Stk. 9.I det omfang en del af det varme vandeller varmen, som der ydes tilbagebetaling forefter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,efterfølgende nyttiggøres ved særligeinstallationer, der er indrettet til indvinding afvarme, nedsættes den samlede tilbagebetalingefter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift afstenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift afnaturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr.gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjortoverskudsvarme hidrørende fra varme produceretpå virksomhedens eget kraft-varme-anlægnedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes,udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af detsamlede vederlag for varmeleverancen. For egetforbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunneydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 15, sker deringen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skalikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for egetforbrug til opvarmning af rum eller fremstilling afvarmt vand i perioden 1. april til 30. september.Der skal heller ikke ske nedsættelse af

23.§ 11, stk. 9, 10. pkt.,affattes således:”I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført ibilag 4.”24.I§ 11, stk. 9,indsættes som 11. pkt.:”Satserne nævnt i 1. og 2. pkt. reguleres efter § 32 a.”25.Efter§ 11indsættes:”§ 11 a.Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 25,7pct., jf. dog § 11 b, § 11 c og § 11 d. For perioden 2010-2012nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 11 som anført i bilag 5.§ 11 b.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 a finderikke anvendelse for forbrug vedrørende rumopvarmning og varmtvand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebetaling efter §11, stk. 3 og stk. 5, nr. 3, 2.-4. pkt., og andet forbrug, når detudelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed eftermerværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl,skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. For dette forbrugnedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 11 med 1,8 pct., jf. dog§ 11 cStk. 2.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes understk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelseromfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når ensådan fordeling kan opgøres. § 11, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarendeanvendelse.Stk.3.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer forhvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samledetilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alene med 62,7kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag6. Satsen reguleres efter § 32 a.Stk. 4.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer for hvilke stk. 1 finder anvendelse,

- 172 -nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 2.pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 ersatsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.Stk.5.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjortoverskudsvarme, jf. stk. 3 og stk. 4, finder § 11, stk. 9-12,tilsvarende anvendelse.§ 11 c.Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med EU’sminimumsafgifter for varer og varme, der anvendes til opvarmningaf væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 igartnerier, bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg, jf.bilag 7.Stk. 2.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes understk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelseromfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når ensådan fordeling kan opgøres. § 11, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 3.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, forhvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samledetilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alene med 62,7kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag6. Satsen reguleres efter § 32 a.Stk. 4.For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer for hvilke stk. 1 finder anvendelse,nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 2.pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 ersatsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.Stk. 5.Ved opgørelsen af energiindholdet i nyttiggjortoverskudsvarme, jf. stk. 3 og stk. 4, finder reglerne i § 11, stk. 9-12, tilsvarende anvendelse.§ 11 d.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 a finderikke anvendelse for varer, der anvendes til kemisk reduktion.Stk. 2.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 afinder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes ielektrolyse.Stk. 3.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 afinder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes direkte tilopvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå ianlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen ianlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.Stk. 4.Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 afinder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes direkte tilopvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå ianlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen iovnene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.Stk. 5.Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1-4, at varmenog varerne anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 tillov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.Stk. 6.En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes understk. 1-4 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelseromfattet af stk. 1-4 som andre anvendelser i virksomheden, når ensådan fordeling kan opgøres. § 11, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 7.For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer påhvilke stk. 1-4 finder anvendelse, nedsættes den samledetilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alene med 62,7

32.Efter § 32 indsættes:”§32 a.Reglerne om satsreguleringer i stk. 2 og 3 gælder forsatser for 2015, hvorom det ved lov er fastsat, at de reguleres efterdenne bestemmelse.Stk. 2.Satserne, som er nævnt i stk. 1, reguleres årligt efterudviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af DanmarksStatistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringensker første gang for kalenderåret 2016.Stk. 3.Reguleringen af satserne foretages på grundlag afnettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for detkalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Satserne forhøjes ellernedsættes med samme procent som den, hvormed nettoprisindekseter ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændringberegnes med én decimal. De satser, der fremkommer efterprocentreguleringen, afrundes. Hvis en sats for 2015 er angivetmed decimaler, skal denne sats ved regulering og afrunding angivesmed samme antal decimaler. Hvis en sats for 2015 er angivet udendecimaler, skal denne sats ved regulering og afrunding ogsåangives uden decimaler.”

§ 2.Afgiften udgør for:1) gas- og dieselolie, 24,3 øre pr. l,2) fuelolie, 28,8 øre pr. kg,3) fyringstjære, 25,2 øre pr. kg,4) petroleum, 24,3 øre pr. l,5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders ogkoksgrus, 217,8 kr. pr. t,6) jordoliekoks, 290,7 kr. pr. t,7) brunkulsbriketter og brunkul, 160,2 kr. pr. t,8) elektricitet, 8,6 øre pr. kWh,9) autogas (LPG), 14,4 øre pr. l,10) anden flaskegas (LPG), 27,0 øre pr. kg,11) gas (bortset fra LPG), der anvendes vedraffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), 26,1øre pr. kg,12) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3(Nm3), 19,84øre pr. Nm3,13) andre varer henhørende under position 2713,2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur,a) med et vandindhold på mindst 27 pct., 201,6 kr.pr. t,b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.,279,9 kr. pr. t.1) Gas- og dieselolie, 45,1 øre pr. liter.2) Fuelolie, 53,9 øre pr. kg.3) Fyringstjære, 48,5 øre pr. kg.4) Petroleum, 45,1 øre pr. liter.5) Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus, 16,1kr. pr. GJ eller 452,1 kr. pr. ton.6) Jordoliekoks, 15,6 kr. pr. GJ eller 516,0 kr. pr. ton.7) Brunkulsbriketter og brunkul, 16,1 kr. pr. GJ eller 306,8 kr. pr.ton.8) Elektricitet, 6,7 øre pr. kWh. Denne afgift benævnesenergispareafgift.9) Autogas (LPG), 27,4 øre pr. liter.10) Anden flaskegas (LPG), 50,8 øre pr. kg.11) Gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering afmineralsk olie (raffinaderigas), 50,4 øre pr. kg.12) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6megajoule (MJ) pr. normal m3(Nm3), 38,4 øre pr. Nm3.13) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 iEU's kombinerede nomenklatura) med et vandindhold på mindst 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ ogb) med et vandindhold på mindre end 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ.14) Benzin, 40,8 øre pr. liter.15) Smøreolie o.l. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19. iEU’s KN 45,1 øre pr liter

§ 5.Den afgiftspligtige mængde for enafgiftsperiode opgøres1)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11 og14, efter bestemmelserne i § 7 i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv.,2)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5-7 og 13,efter bestemmelserne i § 5 i lov om afgift afstenkul, brunkul og koks mv.,3)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, efterbestemmelserne i § 8, stk. 2-5, i lov om afgift afelektricitet og4)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 12, efterbestemmelserne i § 6 i lov om afgift af naturgasog bygas.Stk. 2. - - -§ 7.Fritaget for afgift er1)afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4,nr. 9-11 og nr. 14, der leveres fra en registreretvirksomhed eller en virksomhed, der har bevillingtil afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord påskibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med enbruttotonnage på 5 t og derover eller enbruttoregistertonnage på 5 t og derover og jetfuel

afgiftspligtige varer, der leveres fra en registreretvirksomhed eller en virksomhed, der har bevillingtil afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til de itoldlovens § 4omhandlede diplomatiske repræsentationer,internationale institutioner mv. og de hertilknyttede personer.7.I§ 7, stk. 3”indsættes efter: ”kuldioxidafgift”: ”m.v.”.Stk. 2. - - -Stk. 3.Fritaget for kuldioxidafgift er etenergiprodukt omfattet af § 2, stk.1, der direktemedgår til produktion af et tilsvarendeenergiprodukt. Dette gælder dog ikke forenergiprodukter, der anvendes sommotorbrændstof.Stk. 4. - - -Stk. 5.Afgiften tilbagebetales for1)afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7og nr. 9-13, der anvendes af en virksomhed tilerhvervsmæssig sejlads med skibe ogfiskerfartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1, dogbortset fra lystfartøjer, eller anvendes på andenmåde end som motorbrændstof eller brændstof tilfremstilling af varme eller anvendes tilfremstilling af elektricitet, som ikke er fritaget forafgift efter stk. 2. Andelen af afgiftspligtige varer,som er forbrugt til produktionen af elektricitet ikraftvarmeværker, der afsætter elektricitet,opgøres efter reglerne i § 9, stk. 2, i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv., § 7, stk.1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.eller § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas ogbygas. Afgiften tilbagebetales i samme omfang,

andre afgiftspligtige varer end jetfuel, jf. stk. 1,nr. 1, såfremt varerne anvendes til brug iluftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt.Stk. 6. - --Stk. 7.Momsregistrerede varmeproducenter, derleverer varme uden samtidig produktion afelektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og somhar kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, eller somden 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitetefter stk. 8, samt værker omfattet af bilag 1 til lovom energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kanfå tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug afafgiftspligtige varer anvendt til fremstilling afvarme leveret til de samme kollektivefjernvarmenet, som kraft-varme-kapacitetenvedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr.pr. GJ fjernvarme ab værk eller 1,8 øre pr. kWhab værk, tilbagebetales. Hvis der vedfremstillingen af fjernvarme anvendes bådeafgiftspligtige varer efter denne lov og andrebrændsler eller energikilder, nedsættes de 5 kr. pr.GJ fjernvarme eller 1,8 øre pr. kWh ab værkforholdsmæssigt. Hvis virksomheden producererbåde el og varme samtidig, er perioden foropgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet.Ved samtidig produktion af el og varme kanreglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvisopgørelsesproceduren er godkendt af told- ogskatteforvaltningen. De satser, der er nævnt i 2. og3. pkt. reguleres årligt i perioden 2008-2015 med1,8 pct., jf. bilag 3.Stk. 8. - - -

15.I§ 9, stk. 2, 1. pkt.,ændres ” og 10-13” til: ”, 10-13 og 15” og”§ 2, stk. 1, nr. 1-13” til: ”§2, stk.1, nr. 1-13 og 15”.§ 9.- - -Stk. 2.Uanset stk. 1 kan virksomheder, der erregistreret efter merværdiafgiftsloven, få 13/18 afafgiften efter nærværende lov tilbagebetalt afafgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7og 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 ibilag 1 til denne lov, og af varer omfattet af § 2,stk. 1, nr. 1-13, der anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov. For afgiftspligtige vareromfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, udgørtilbagebetalingen dog 61/86 af afgiften. For de inr. 15-37 i bilag 1 til denne lov nævnteanvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt tilventilation i forbindelse med de omtalteanvendelser medregnes som en del af denanvendelse, der er omfattet af bilag 1.Virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varerefter § 2, stk.1, nr. 8, direkte til fremstilling afvarme til anvendelser nævnt i nr. 1-14 i bilag 1 tildenne lov, kan dog få tilbagebetalt 61/86 afafgiften. For de i nr. 2-37 i bilag 1 nævnteanvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling påbetingelse af, at forbruget vedrører en årligproduktion på mindst 10 t. Tilbagebetalingen ydesefter fradrag pr. kg fuelolie og pr. l gas ogdieselolie, der er anvendt til varmefremstilling,bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af§ 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift afmineralolieprodukter m.v. Fradraget er 3 øre pr.kg fuelolie. For virksomheder, som ikke harindgået aftale med Energistyrelsen om atgennemføre energieffektiviseringer efter § 1, stk.1, i lov om statstilskud til dækning af udgifter tilkuldioxidafgift i visse virksomheder med et stortenergiforbrug, er fradraget dog på 3,175 øre pr.kg fuelolie og 0,7 øre pr. l gas og dieselolie.Stk. 3-18. - - -§ 9 a.Der ydes fuld tilbagebetaling for afgift afvarme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2,nr. 1-7 og 9-13, der anvendes i momsregistreredevirksomheders produktionsenheder med entilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov omCO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lovom CO2-kvoter, bortset fra produktionsenhederomfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2-kvoter, jf.dog stk. 2.

- 180 -Stk. 2-5. - - -efter denne lov af varme, der leveres fra en produktionsenhed medtilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, tilvirksomheden, og der anvendes til procesformål, som ertilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift afmineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas,§ 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.Stk. 2.Andelen af en fjernvarmeleverance, som er leveret fra enproduktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov omCO2-kvoter til virksomheden, skal fremgå af fakturaen forfjernvarmeleverancen.Stk. 3.Der kan ikke opnås bundfradrag efter § 9 c for varme omfattetaf stk.1.§ 9 c.Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning afCO2efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsleromfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, bortset fra brændsler tilfjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå etbundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af førnævntebrændsler og el omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes tilprocesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift afnaturgas og bygas og § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koksm.v. og § 11 i lov om afgift af elektricitet. Såfremt virksomhedenønsker at benytte bundfradrag efter denne lov, skal virksomhedenanmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse afbundfradrag kan ske.Stk. 2.Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Veddriftsleder forstås den juridiske eller fysiske person, der ejer enproduktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning tilformål nævnt i bilag 1 til loven. Ændringer vedrørende driftsledelseskal meddeles told og skatteforvaltningen.Stk. 3.Ved basisårene forstås perioden fra den 1. januar 2003 til den31. december 2007. Hvis en produktionsenhed ikke har været i drift ialle basisårene, anvendes driftsperioden inden for basisårene sombasisår.Stk. 4.Uanset stk. 3 kan perioden fra den 1. januar 2007 til den 31.december 2007 anvendes som basisår.Stk. 5.Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet somvirksomhedens gennemsnitlige forbrug af afgiftspligtige brændsler tilprocesser omfattet af bilag 1 bortset fra fjernvarme efter stk. 1 ibasisårene ganget med de satser, der gælder for 2008 efter denne lov,fratrukket virksomhedens gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling ibasisårene vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tungproces-formål efter stk. 1. For virksomheder, der anvender 2007 sombasisår, beregnes bundfradraget som en afgift beregnet somvirksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i 2007 ganget med de satser,der gælder for 2008 efter denne lov, fratrukket virksomhedensnettoafgiftsbetaling i 2007 vedrørende forbrug af afgiftspligtigebrændsler til tung proces-formål efter stk. 1. I perioden 2009-15forhøjes bundfradraget beregnet som ovenfor med 1,8 pct. vedkalenderårets start.Stk. 6.Bundfradrag ydes kun, hvis brændselsforbruget til processeromfattet af bilag 1 udgjorde mere end 10 pct. af virksomhedenssamlede energiforbrug. Bundfradraget er knyttet til processer omfattetaf bilag 1. Bortfalder virksomhedens processer omfattet af bilag 1,kan virksomhedens driftsleder ikke længere opnå bundfradrag.

- 181 -Stk. 7.Bundfradraget beregnes for et kalenderår ad gangen.Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiften. Uudnyttet bundfradragi et år udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år.Stk. 8.Ved udløbet af hvert kalenderår opgør virksomheden densamlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede forbrug afhvert brændsel. Den samlede afgiftsbetaling i forhold til det samledeforbrug af hvert enkelt brændsel skal mindst udgøreminimumssatserne i bilag 5. Er dette ikke tilfældet, skal detteindberettes til told- og skatteforvaltningen, og der skal indbetales etbeløb, således at den samlede afgiftsbetaling for hvert kalenderårmindst udgør minimumssatserne i bilag 5.Stk. 9.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetningog administration af indbetaling af skyldig minimumsafgift.”

Stk. 6.§ 11, stk. 8, i lov om energiafgift afmineralolieprodukter, § 8, stk. 7, i lov om afgift afstenkul, brunkul og koks m.v., § 10, stk. 8, i lovom afgift af naturgas og bygas samt § 11, stk. 8, ilov om afgift af elektricitet finder også anvendelsei forbindelse med opgørelse af tilbagebetaling afkuldioxidafgift.§ 11.Ved indførsel fra steder uden for EU afvarer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-14,svares afgift efter bestemmelserne i § 13 i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter mv., § 10 ilov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. eller§ 13 i lov om afgift af naturgas og bygas.§ 12.Virksomheder, der er registreret efter § 3,skal føre regnskab1)over de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11 og 14omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 14 og15 i lov om energiafgift af mineralolieproduktermv.,2)over de af § 2, stk. 1, nr. 5-7 og 13, omfattedevarer efter bestemmelserne i § 11 i lov om afgiftaf stenkul, brunkul og koks mv.,3)over de af § 2, stk. 1, nr. 8, omfattede varer efterbestemmelserne i § 7 i lov om afgift af elektricitetog4)over de af § 2, stk. 1, nr. 12, omfattede varer efterbestemmelserne i § 14 i lov om afgift af naturgas

- 182 -og bygas.Stk. 2. - - -§ 13.- - -Stk. 2.For afregning af afgiften gælder i øvrigt1)for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og, 9-11 og 14omfattede varer bestemmelserne i § 16, stk. 2, §18 og § 19 i lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv.,2)for de af § 2, stk. 1, nr. 5-7 og 13, omfattede varerbestemmelserne i § 10 a, § 12, stk. 2, og § 15 ilov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. og3)for de af § 2, stk. 1, nr. 12, omfattede varerbestemmelserne i § 13, stk. 1, og § 17 i lov omafgift af naturgas og bygas.Stk. 3. - - -§ 14.Told- og skatteforvaltningen har, hvis detskønnes nødvendigt, til enhver tid mod behøriglegitimation uden retskendelse adgang til atforetage eftersyn mv. i de virksomheder, deromfattes af loven,1) for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11 og 14omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 22-24 ilov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,2)-4) - - -§ 18.For betaling af afgift efter loven hæfterselskabet, fonden, foreningen mv. eller den, dersom ejer, forpagter eller lignende drivervirksomheden for egen regning. For de i § 2, stk.1, nr. 1-4, 9-11 og 14 omfattede varer finderbestemmelserne i § 28 i lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv. tilsvarende anvendelse.21.I§ 13, stk. 2, nr. 1,indsættes efter ”14”: ”-15”.

- 183 -Stk. 1.Skatteministeren fastsætter tidspunktetfor lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2, 3 og 4.Stk. 2.§ 2, nr. 4 og 9, § 3, nr. 5-11, og § 4, nr.14, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen iLovtidende og har virkning fra ikrafttrædelsen.Stk. 3.Klima- og energiministeren fastsættertidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 7 og 8om ændringerne af elproduktionsloven ogelforsyningsloven.Stk. 4.For løbende leverancer, for hvilkeafregningsperioden påbegyndes inden lovensikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt,beregnes den ændrede afgift af så stor en del afleverancen, som tidsrummet for lovensikrafttræden til afregningsperiodens afslutningudgør i forhold til den samlede afregningsperiode.Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kander foretages afrunding ved opgørelse af denbrøkdel af leverancen, hvoraf der skal betalesafgift.Stk. 5.Træder loven ikke i kraft en 1. januar,nedsættes bundfradraget, jf. § 9 c i lov omkuldioxidafgift af visse energiprodukter somaffattet ved denne lovs § 4, nr. 13,forholdsmæssigt.Stk. 3.§§ 1-9 finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fralovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registreredevirksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives tilfortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.Stk. 4.For løbende leverancer, for hvilke afregningsperiodenpåbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dettetidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del afleverancen, som tidsrummet for lovens ikrafttræden tilafregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samledeafregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kander foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel afleverancerne, hvoraf der skal betales afgift.Stk. 5.Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse for deefterfølgende afgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2010, pr. 1. januar2011, pr. 1. januar 2012, pr. 1. januar 2013, pr.1. januar 2014, pr.1. januar 2015 og frem.Stk. 6.Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet forikrafttrædelsen af §§ 7 og 8 om ændringerne af elproduktionslovenog elforsyningsloven.Stk. 7.Træder loven ikke i kraft en 1. januar, nedsættesbundfradraget, jf. § 9 c i lov om kuldioxidafgift af visseenergiprodukter som affattet ved denne lovs § 4, nr. 13,forholdsmæssigt.”§7I lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift af kvælstofoxider foretagesfølgende ændringer:

§ 2.Afgiften udgør 20 kr. pr. kg svovl i de i § 1nævnte varer.Stk. 2.Registrerede virksomheder kan efteransøgning til told- og skatteforvaltningen betaleafgift af udledningen af svovldioxid (2) for de ivirksomheden forbrugte varer i stedet for af detafgiftspligtige indhold af svovl i disse varer.Afgiften udgør 10 kr. pr. kg svovldioxid (2) udledttil luften. Virksomheden skal gennemføremålinger af den samlede mængde af svovl udledttil luften, jf. dog stk. 3.Stk. 3.Såfremt registrerede virksomheder, somanvender varer omfattet af § 1, nr. 14, med etafgiftspligtigt svovlindhold, ikke foretager målingaf den samlede mængde svovl udledt til luften,opgøres afgiften ud fra virksomhedens forbrug afdisse varer. Afgiften udgør for:1)Træpiller med svovlholdigt bindemiddel 40 kr. pr.t2)Halm 23 kr. pr. t3)Affald 9 kr. pr. t.

- 185 -svovlholdigt bindemiddel som nævnt i § 1, nr. 14,der begrænser udledningen af svovldioxid tilluften gennem røgrensning, binding af svovl iandre materialer m.v., og som ikke foretagermåling af den bortrensede eller bundne mængdesvovl, kan beregne godtgørelsen efter enstandardsats. De satser, der er nævnt i nr. 1 og 2,reguleres i perioden 2008-2015 med 1,8 pct.årligt, jf. bilag 2. Standardsatsen udgør for:1)Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:a)20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes iristeanlæg eller »fluid bed«-anlæg,b)5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andreanlæg.mineralolieprodukter mv. I perioden 2010-2014 er satserne, der ernævnt i nr. 1 og 2, som angivet i bilag 2.”Standardsatsen udgør for:1) Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:a) 23,1 kr. pr. t indfyret brændsel (2015-niveau). Deranvendes i risteanlæg eller »fluid bed«-anlæg.b) 5,8 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre anlæg(2015-niveau).2) Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog stk. 7:a) 9,2 kr. pr. t for træpiller med svovlholdigt bindemiddel(2015-niveau),b) 9,2 kr. pr. t for halm (2015-niveau).

- 186 -stk. 2-5.Stk. 2-8.- - -Stk. 1.Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovensikrafttræden, jf. dog stk. 2-8 og 10. Ministeren kan herunderfastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskelligetidspunkter.Stk. 2.§ 1, nr. 1 og 2, § 2, nr. 5 og § 4, nr. 2 træder i kraft dagenefter bekendtgørelsen i Lovtidende.Stk. 3.§ 1, nr. 7-10, 14, 17 og 18, § 2, nr. 6, 8, 12-15 og 19-21, §3, nr. 5, 7, 10-13 og 17-19, § 4, nr. 9, 11, 13, 17-21, 26-27, 30 og33, § 5, nr. 5-6, 8-9, 11, 15-16 og 19-23 samt §§ 7, 8 og 9 træder ikraft den 1. januar 2010.Stk. 4.§ 1, nr. 4 og 6, træder i kraft den 1. januar 2011.Stk. 5.§ 1, stk. 1, nr. 16, i lov om energiafgift afmineralolieproduktiver mv. og pkt. 16 i bilag 2 til denne lov, somaffattet ved denne lovs § 4, nr. 1 og 33, træder i kraft den 1. januar2010. Pkt. 16 i 1, stk. 1, i lov om energiafgift afmineralolieprodukter mv. (mineralolieafgiftsloven), og pkt. 16 ibilag 2 til denne lov, som affattet ved § 4, nr. 1 og nr. 34, træder ikraft den 1. januar 2010.Stk. 6.Virksomheder, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædenikke er registreret efter lovens § 3, stk. 1 eller stk. 2, som påtidspunktet for lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning på over3.000 liter af varer, der bliver afgiftspligtige, skal betale afgift aflagerbeholdningen. Virksomhederne skal senest den 10. februar2010 indbetale afgift af den nævnte lagerbeholdning.Stk. 7.Pkt. 15 i § 2, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visseenergiprodukter, og pkt. 15 i bilag 2 til denne lov, som affattet ved§ 5, nr. 2 og nr. 24, træder i kraft den 1. januar 2010.Stk. 8.Virksomheder, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædenikke er registreret efter lovens § 3, nr. 1, som på tidspunktet forlovens ikrafttræden har en lagerbeholdning på over 3.000 liter afvarer, der bliver afgiftspligtige, skal betale afgift aflagerbeholdningen. Virksomhederne skal senest den 10. februar2010 indbetale afgift af den nævnte lagerbeholdning.Stk. 9.Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fralovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registreredevirksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives tilfortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra udlandet.Stk. 10.For løbende leverancer, for hvilke afregningsperiodenpåbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dettetidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del afleverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden tilafregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samledeafregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kander foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancen,hvoraf der skal betales afgift.Stk. 11.Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgendeafgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2011, pr. 1. januar 2012, pr. 1.januar 2013, pr. 1. januar 2014, pr. 1. januar 2015 og frem.

- 200 -Tabel 4 A”Bilag2. Satser for mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1 og stk. 61. jan. –1. jan. –1. jan. –31. dec.31. dec.31. dec.201020112012Satser veddagtemperatur1) Gas- ogøre/l277,4282,5287,6dieselolie, deranvendes sommotorbrændstof2) Anden gas- ogøre/l205,6209,3213,1dieselolie3) Let dieselolieøre/l266,9271,8276,7(svovlindhold højst0,05 pct.)4) Svovlfattigøre/l247,9252,4257,0dieselolie(svovlindhold højst0,005 pct.)5) Svovlfri dieseløre/l247,9252,4257,0(svovl-indholdhøjst 0,001 pct.):6) Fuelolieøre/kg 233237,2241,57) Fyringstjæreøre/kg 209,7213,5217,38) Petroleum, derøre/l277,4282,5287,6anvendes sommotorbrændstof9) Andenøre/l205,6209,3213,1petroleum10) Blyholdigøre/l459,8468,1476,6benzin (blyindholdover 0,013 g/l)11) Blyfri benzinøre/l391,3398,3405,5(blyindhold højst0,013 g/l)12) Autogas (LPG) øre/l172,6175,7178,813) Andenøre/kg 317,4323,1328,9flaskegas (LPG),der anvendes sommotorbrændstoføre/kg 263,7268,4273,314) Andenflaskegas (LPG) oggas (bortset fraLPG), derfremkommer vedraffinering afmineralsk olie(raffinaderigas)15)øre/l429,2437,1445,0Karburatorvæske16) Smøreolie o.l.205,6209,3213,1under pos. 27.10,øre/l34.03.19, 34.03.99,38.19 i EU’s KN

- 206 -Tabel 5 A”Bilag2. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 2, stk. 1, 2 og 41. jan.1. jan.1. jan.– 31.– 31.– 31.Dec.Dec.Dec.2010201120121) gas- og dieselolieøre/l41,342,042,82) fuelolieøre/kg49,350,251,13) fyringstjæreøre/kg44,445,246,04) petroleumøre/l41,342,042,85) stenkul (inkl.kr./GJ14,815,015,3Stenkulsbriketter),koks, cinders ogkoksgrus6) jordoliekokskr./GJ14,314,614,87) brunkulsbriketterkr./GJ14,815,015,3og brunkulelektricitet8) elektricitetøre/kWh6,26,36,49) autogas (LPG)øre/l25,125,626,010) anden flaskegasøre/kg46,547,348,2(LPG)11) gas (bortset fraøre/kg46,146,947,7LPG), der anvendesved raffinering afmineralsk olie(raffinaderigas)øre/Nm312) naturgas og35,135,736,4bygas med en nedrebrændværdi på 39,6megajoule(MJ)/normal m3(Nm3 )13) andre varerhenhørende underposition 2713, 2714eller 2715 i EU’skombineredenomenklatura) med etkr./GJ12,412,712,9vandindhold påmindst 27 pct.b) med etkr./GJ12,412,712,9vandindhold påmindre end 27 pct.14) benzinøre/l37,337,938,615) Smøreolie o.l.øre/l41,342,042,8under pos. 27.10,34.03.19, 34.03.99,38.19 i EU’s KNKul efter vægtstenkul (inkl.kr./t413,5420,9428,5stenkulsbriketter),koks, cinders ogkoksgrus

§ 10.