Skatteudvalget 2008-09
SAU Alm.del Bilag 276
Offentligt
668982_0001.png
668982_0002.png
668982_0003.png
668982_0004.png
668982_0005.png
FolketingetUdvalget for ForretningsordenenChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
15. april 2009Lovteknikkontoret2009-792-0877BBO41124
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm. del), som Folketin-gets Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den 3.april 2009.
Brian Mikkelsen/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen

(Alm. del):

”Justitsministeren bedes sende Udvalget for Forretningsorde-nen ministeriets telefonnotat om Justitsministeriets lovtekni-ske bemærkninger til lovforslag L 154 om midlertidig udsky-delse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejds-markedsbidrag samt moms, jf. tilsvarende anmodning fraFolketingets Skatteudvalg i spørgsmål nr. 303 alm. del.”

Svar:

1.

Som oplyst ved besvarelsen den 1. april 2009 af samrådsspørgsmål Astillet af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, gjorde Justitsmini-steriet i tilknytning til den lovtekniske gennemgang Skatteministerietopmærksom på, at de foreslåede regler i L 154 ikke kunne håndhævesforud for lovens ikrafttræden, men det viste sig efterfølgende, at Justits-ministeriets budskab på grund af en meget uheldig misforståelse ikkeblev modtaget.Under samrådet i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen blev derfra flere af udvalgets medlemmer henvist til, at der skulle foreligge entelefonnotits i Justitsministeriet om drøftelser med Skatteministeriet ved-rørende håndhævelsesspørgsmålet.På den baggrund kan Justitsministeriet – som det også skete under sam-rådet - bekræfte, at der på den sag, som Justitsministeriet har oprettetvedrørende den lovtekniske gennemgang af lovforslaget, bl.a. ligger enkortfattet, håndskrevet notits om en telefonsamtale, som en medarbejder iJustitsministeriet har ført med en medarbejder i Skatteministeriet vedrø-rende spørgsmålet om håndhævelse.

2.

Den omhandlede notits er et internt arbejdsdokument, som der efteroffentlighedsloven ikke er ret til aktindsigt i.Det følger således af offentlighedslovens § 7, at retten til aktindsigt ikkeomfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter, herunder dokumen-ter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug. Det kan oplyses, atlovgivningen har indeholdt en udtrykkelig beskyttelse af myndighedersinterne arbejdsmateriale siden 1964.Offentlighedslovens § 7 er med til at sikre embedsmænd rimelige ar-2
bejdsvilkår. Beskyttelsen af interne arbejdsdokumenter skal således giveembedsmænd mulighed for på en fri og formløs måde at foretage deresovervejelser i sagerne og gøre notat herom uden at arbejde under detpres, som en senere offentliggørelse af disse noteringer vil kunne betyde.I overensstemmelse hermed vil interne arbejdsdokumenter ofte have enmere formløs og summarisk karakter, som adskiller sig væsentligt fradokumenter, der er udarbejdet med henblik på offentliggørelse, og sombetyder, at sådanne interne arbejdsdokumenter i reglen ikke er egnet tiloffentliggørelse. Det anførte gør sig gældende i forhold til den omhand-lede kortfattede, håndskrevne notits.

3.

På baggrund af drøftelserne i Folketingets Udvalg for Forretningsord-nen den 1. april 2009 er Justitsministeriet opmærksom på, at der i Folke-tinget er en bred opfattelse af, at forløbet omkring L 154 har været heltusædvanligt. Justitsministeriet deler denne opfattelse.Justitsministeriet lægger endvidere til grund, at anmodningen om at fåudleveret den omhandlede notits afspejler et ønske om at skaffe Folke-tinget et så dækkende billede som muligt af det nævnte forløb.Spørgsmålet om udlevering af notitsen til Folketinget giver imidlertidanledning til principielle overvejelser.En udlevering af notitsen risikerer således på længere sigt at føre til engrundlæggende ændring af den måde, som embedsmænd i centraladmini-strationen – herunder i Justitsministeriet – arbejder på.Centraladministrationens sager indeholder således ofte forskellige mereeller mindre formløse interne notitser eller noteringer, hvis primære for-mål er at minde vedkommende medarbejder om, hvilke skridt der er tageteller skal tages i sagen, samt fastholde disse oplysninger på sagen af hen-syn til andre medarbejdere i den pågældende myndighed, for hvem op-lysningerne kan være relevante.Den formløse karakter af sådanne notitser og noteringer hænger givetvissammen med den beskyttelse af interne arbejdsdokumenter, som offent-lighedslovens § 7 – jf. pkt. 2 ovenfor – indebærer ved at fastslå, at derikke er ret til aktindsigt i sådanne dokumenter. Embedsmændene har så-ledes kunnet forlade sig på, at deres interne notitser mv. ikke efterfølgen-de skulle udleveres og eventuelt offentliggøres, og det har derfor ikke3
været nødvendigt at udarbejde notitserne eller noteringerne, så de var eg-nede til at blive offentliggjort.Hvis den omhandlede notits udleveres til Folketinget, er der imidlertid enrisiko for at embedsmænd i centraladministrationen fremover ikke længe-re vil forlade sig på denne beskyttelse.Det er således nærliggende at tro, at en udlevering af den omhandledenotits på et senere tidspunkt vil blive fremhævet som et væsentligt argu-ment for, at et ministerium også i andre sager – herunder lovgivningssa-ger – der påkalder sig Folketingets særlige opmærksomhed, bør udlevereinterne arbejdsdokumenter, uanset at de ikke er udarbejdet med henblikpå offentliggørelse.En udlevering af den interne notits i denne sag kan derfor være et skridt iretning af en praksis, som skaber en forventning om, at ministerierne ud-leverer deres interne arbejdsdokumenter til Folketinget, hvis der opstårsærlig opmærksomhed i Folketinget om en sag.Stillet overfor udsigten til, at netop deres formløse interne notits eller in-terne notering kan blive udleveret til Folketinget, og at de som personerdermed risikere at blive omdrejningspunktet for en diskussion i Folketin-get som den foreliggende vedrørende forløbet omkring L 154, vil denenkelte embedsmand med stor sandsynlighed søge at beskytte sig selv.Dette vil kunne ske ved, at den enkelte embedsmand dels udarbejder fær-re interne notitser mv., fordi det vil være for ressourcekrævende at opret-holde det nuværende antal interne notitser mv. og samtidigt gøre demegnede til offentliggørelse, dels bruger uforholdsmæssig mange ressour-cer på, at gøre de interne notitser mv., som den pågældende trods alt væl-ger at udarbejde, egnede til at blive offentliggjort.Det er Justitsministeriets opfattelse, at en sådan udvikling vil være særde-les uhensigtsmæssig og en dårlig anvendelse af centraladministrationensressourcer, som hverken vil være i de enkelte ministeriers eller Folketin-gets interesse.

4.

Selv om forløbet omkring L 154 som nævnt også efter Justitsministe-riets opfattelse har været helt usædvanligt, ønsker ministeriet af de anfør-te principielle grunde ikke at udlevere den omhandlede kortfattede, hånd-skrevne notits.4
Det skal samtidig understreges, at Justitsministeriet naturligvis også i denforeliggende sag er helt indstillet på at besvare eventuelle yderligerespørgsmål fra Folketinget.
5