Skatteudvalget 2008-09
SAU Alm.del Bilag 275
Offentligt
Justitsministeriet
Dato:Dok.:Sagnr.:
31. marts 2009KKN405592009-792-0861
Udkast til talepapir
Til brug ved besvarelsen den 1. april 2009 af sam-rådsspørgsmål A stillet af Folketingets Udvalg forForretningsordenen
Samrådsspørgsmål A:
”Der ønskes en uddybning og drøftelse af ministerenssvar af 24. marts 2009 på udvalgets spørgsmål nr. 1-3.”1.Udvalget har bedt mig om under dette samråd at uddy-be mine svar på tre spørgsmål, som udvalget har stillet irelation til et lovforslag nr. L 154 fra Skatteministeriet.Forslaget drejede sig som bekendt om midlertidig udsky-delse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og ar-bejdsmarkedsbidrag samt moms.
Der er, som udvalget sikkert vil give mig ret i, tale omnogle ganske vanskelige spørgsmål, og dette er også bag-grunden for, at mine svar på udvalgets spørgsmål på nog-le punkter er blevet noget juridisk-tekniske.
Det er imidlertid ikke let at undgå i denne sammenhæng,og jeg beder derfor om udvalgets forståelse for, at minebemærkninger i det følgende måske kan forekomme no-get ”tørre”.
Samtidig vil jeg gerne anerkende, at udvalgets spørgsmålkredser om nogle grundlæggende og principielle aspekterved lovgivningsarbejdet, som jeg er glad for at få lejlig-hed til at drøfte med udvalget.
2.Dette gælder ikke mindst med hensyn til spørgsmåletom tidspunktet for nye lovreglers ikrafttræden.
I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, atgrundloven ikke antages at være til hinder for, at en lov2
bestemmer, at den skal finde anvendelse på forhold, somligger forud for det tidspunkt, hvor myndighederne kananvende loven.
Grundloven indeholder altså ikke et generelt forbud modlove med ”tilbagevirkende kraft”, men det betyder ikke,at sådanne love er uproblematiske. Som nævnt i svaret påudvalgets spørgsmål nr. 1 bør der således foreliggetungtvejende grunde for – undtagelsesvis – at gennemfø-re bebyrdende love med tilbagevirkende kraft.
Og jeg vil gerne understrege, at Justitsministeriet i for-bindelse med den lovtekniske gennemgang er meget op-mærksom på, om et ønske fra et andet ministerium om attillægge en bebyrdende lov tilbagevirkende kraft, er til-strækkeligt velbegrundet.
I den forbindelse vil jeg også gerne fremhæve, at når detgælder det omhandlede lovforslag nr. L 154, så er derikke tale om en bebyrdende lov, men derimod om en lov,3
der indfører en ordning, som er frivillig for virksomhe-derne, og som således må anses for at være af begunsti-gende karakter.
3.Det bringer mig til spørgsmålet om håndhævelse.
Som det også er nævnt i svaret på spørgsmål nr. 1, anta-ges det, at en lov først kan håndhæves, når den er vedta-get, stadfæstet og kundgjort.
Dette gælder også i relation til lovforslag nr. L 154, ogdet har således – som anført i svaret på spørgsmål nr. 1 –efter Justitsministeriets opfattelse ikke været muligt forskattemyndighederne at håndhæve de i lovforslaget fore-slåede regler allerede fra fremsættelsestidspunktet.
Jeg vil i den forbindelse gerne på ny understrege, at Ju-stitsministeriet ikke har taget stilling til, om skattemyn-dighederne efter de regler, der var gældende på tidspunk-tet for den iværksatte administration, har haft hjemmel til4
at udskyde virksomhedernes indbetalinger af indeholdtA-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms. Dettespørgsmål henhører således under Skatteministeriet.
Når dette er sagt, så er det samtidig meget vigtigt for migsom justitsminister, at ingen i udvalget er i tvivl om, atJustitsministeriet naturligvis er enig i – og også værnerom – det grundlæggende retlige princip, at en lov førstkan håndhæves, når den er vedtaget, stadfæstet og kund-gjort.
4.Jeg vil i den forbindelse også gerne slå fast – så derikke hersker nogen tvivl herom – at hvis et folketingsud-valg under behandlingen af et lovforslag ønsker, at Ju-stitsministeriet foretager en vurdering af et spørgsmål,der er særligt knyttet til f.eks. lovforslagets forhold tilgrundloven, foretager Justitsministeriet naturligvis gerneen sådan vurdering.
5
Den omstændighed, at et lovforslag inden fremsættelsenfor Folketinget har været til lovteknisk gennemgang i Ju-stitsministeriet, udelukker naturligvis ikke, at der underFolketingets behandling af forslaget vil kunne rejsesspørgsmål om lovtekniske eller retlige forhold over forJustitsministeriet.
Så hvis et sådant spørgsmål (efterfølgende) rejses underfolketingsbehandlingen, ser Justitsministeriet selvfølgeliggerne på det.
I den forbindelse vil jeg i øvrigt gerne sige, at jeg kantilslutte mig det, som Skatteministeriet har oplyst i for-bindelse med ministeriets supplerende svar (af 24. marts2009) på spørgsmål nr. 6 og 23 vedrørende lovforslag nr.L 154. Jeg synes således naturligvis også, at det havdeværet bedst, hvis der i forbindelse med besvarelsen af depågældende spørgsmål var blevet foretaget en høring afJustitsministeriet med henblik på at få en udtalelse om
6
spørgsmålet om ikrafttrædelsen og håndhævelsen af lov-forslaget.
5.Hvad endelig angår spørgsmålet om statslige myndig-heders adgang til at frasige sig eller udskyde en betaling,så vil jeg kort sige følgende:
Som oplyst i svaret på spørgsmål nr. 3 kan en statsligmyndighed kun frasige sig en betaling i det omfang, derer hjemmel hertil.
Og når det gælder spørgsmålet om, i hvilket omfang enstatslig myndighed kan beslutte at udskyde fristen forindbetalingen af et beløb, vil dette afhænge af de regler,der gælder for myndighedens virksomhed, herunder debevillingsmæssige regler.
Der kan i den forbindelse henvises til FinansministerietsBudgetvejledning fra 2006, hvor det fremgår, at det –hvis der ikke er tilvejebragt særlig hjemmel til betalings-7
henstand – bør tilstræbes, at der ikke er væsentlige tids-mæssige forskydninger mellem det tidspunkt, hvor derkan kræves betaling, og det tidspunkt, hvor betalingenfaktisk finder sted.6.Hvis jeg herefter kort skal opsummere, så vil jeg gernefremhæve tre forhold, som efter min opfattelse er centraleat være opmærksom på i forbindelse med udformningenaf ny lovgivning:
For det første – selv om grundloven ikke indeholder etforbud mod love med ”tilbagevirkende kraft”, bør derforeligge tungtvejende grunde for undtagelsesvis at gen-nemføre sådanne love, hvis de er bebyrdende for borger-ne.
For det andet – en lov kan først håndhæves, når den ervedtaget, stadfæstet og kundgjort. Myndighedernes ad-ministration i forhold til borgerne skal naturligvis ske pågrundlag af gældende ret.8
Og endelig for det tredje – hvis et folketingsudvalg underbehandlingen af et lovforslag ønsker, at Justitsministerietforetager en vurdering af et spørgsmål, der er særligtknyttet til f.eks. lovforslagets forhold til grundloven, såforetager Justitsministeriet naturligvis gerne en sådanvurdering. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.
9
