SAU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 263: Høringssvar vedrørende Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.)

Udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love(Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.)Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en rækkeforslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0.Nærværende høringssvar er en del af DI’s samlede høringssvar til disse foreslåedelovændringer. Der henvises i den forbindelse til DI’s overordnede høringssvar ved-rørende Forårspakke 2.0 (vedlagt). Nærværende høringssvar indeholder de tekni-ske bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskat-ningsloven og forskellige andre love.Lovforslagets § 1, nr. 6: Definition af datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 AFondeDet fremgår af bemærkningerne at parterne er enige om, at alle udbytter og avancer tilselskaber og fonde af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier gøres skattefrie uan-set ejertid. DI skal bemærke, at der i selve formuleringen af lovteksten i aktieavancebe-skatningslovens § 4 A, stk. 1, tilsyneladende ikke er taget højde for, at fonde ikke indgår isambeskatning i DK og derfor ikke kan have koncernselskabsaktier.DI forstår dog bemærkningerne således, at der i dette tilfælde – hvilket DI kan støtte -netop ønskes at fonde også omfattes af definitionen i §§ 4 A og 4 B. Dette vil løse en ræk-ke uhensigtsmæssigheder, der ellers vil opstå, herunder følgende:Hvis en fond har et 100 % ejet datterselskab i et land, hvormed der ikke nogen DBO,vil der være lagerbeskatning af disse aktier, ligesom udbytter vil blive beskattet fuldtud. Det virker ikke rimeligt, at der skal være en sådan forskel i selskaber og fondesbeskatning. Det er endvidere en stramning i forhold til tidligere regler.I en del lande er det et krav, at der er mindst 2 selskabsejere. Hvis aktierne i et uden-landsk selskab af den grund er splittet mellem en fond og et datterselskab af fonden,hvor fonden direkte ejer under 10 % af aktierne, vil fondens aktier være porteføljeak-

Værnsreglen i ABL § 4 A stk. 3I ABL § 4 A, stk. 3 ønskes der indsat en værnsregel, således at der ikke kan indsættes etholdingselskab hvis eneste funktion er at eje aktier, med henblik på at kunne opnåmindst 10 pct. af aktiekapitalen. Da reglen i realiteten medfører en diskrimination af entype moder/datterselskaber i forhold til en anden type moder/datterselskaber og desu-den vil kunne diskriminere grænseoverskridende og dermed vedrører bestemmelserne iEU’s moder/datterselskabsdirektiv, anmodes der om, at der bliver givet en vurdering afom bestemmelsen er EU-medholdelig.DI vil ligeledes gerne påpege, at værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3 rammer uheldigt i for-hold til en række selskaber, der har handlet efter gældende regler og dermed risikerer, atskulle likvidere deres selskab for at betale lagerbeskatningen. Bestemmelsen ses at væresærlig uheldigt i forhold til igangværende generationsskifter, hvor ejerandelen i selska-bet er under 10 pct. og hvor der er indskudt et holdingselskab mellem den eller de per-soner, der ønsker at videreføre et selskab. DI mener, at der bør indføres en overgangsre-gel, der sikrer, at igangværende generationsskifter kan bibeholde en struktur hvor der erindskudt et holdingselskab mellem de personer, der skal generationsskifte og selskabet,således at man imødegår det likviditetsproblem, som kan opstå hvis igangværende gene-rationsskifter bliver lagerbeskattet, da man ellers risikerer at miste en række generati-onsskifter, fordi de personer, der vil generationsskifte bliver nødt til at likvidere aktier-ne, for at kunne betale lagerbeskatningen.Herudover skal DI bemærke, at der ikke kun er knyttet fordele til en mellemhol-dingstruktur. Ved at indgå i et sådant reduceres frihedsgraderne betydeligt, ligesomomsætteligheden af kapitalandele påvirkes. Det er således mange andre overvejel-ser end de skattemæssige, der gør sig gældende, inden en mellemholdingstrukturanvendes.Lovforslagets § 1, nr. 6:Definition af koncernselskabsaktier, jf. ABL § 4 BDI har forstået, at definitionen af koncernselskabsaktier også omfatter aktiebesiddelser ilande, som ikke er EU/DBO-lande. Dette bedes bekræftet.DI har endvidere forstået, at samtlige aktieposter som en koncern har i et selskab, derligger i et DBO-land skal medregnes i bedømmelsen af, om der er tale om koncernsel-skabsaktier, og at aktierne skal regnes for koncernselskabsaktier, hvis den samlede ejer-andel udgør mindst 50 pct. DI ser gerne, at dette præciseres i bemærkningerne til lov-forslaget.DI har herudover følgende bemærkninger til definitionen af koncernselskabsaktier:

DI ser gerne , at selskaber beliggende i et ikke DBO-land omfattes af definitionen påkoncernselskabsaktier, når moderselskabet deltager i et joint venture og pga. eksi-sterende joint venture-aftale (samarbejdsaftale) ikke har mulighed for at opnå kon-trol med selskabet eller overdrage aktierne uden samtykke fra de andre deltagere el-ler en lokal myndighed. Det kan f.eks. være aktier i en havneterminal, der typisk kunkan overdrages efter tilladelse fra havnemyndighederne.DI skal ligeledes pege på, at nationale lovkrav kan gøre, at moderselskabet pga. nati-onal lovgivning ikke har mulighed for at opnå ejerskab over 50 %. Dette er eksem-pelvis tilfældet i lande, hvor der i national lovgivning er krav til antallet af aktionæ-rer og i lande, hvor der ikke accepteres udenlandske - herunder danske - majoritets-aktionærer. I de tilfælde, hvor selskabet er beliggende i et ikke DBO-land skal DI fo-reslå, at selskabet omfattes af definitionen på koncernselskabsaktier.

Lovforslagets § 1, nr. 13: Kapitalfondspartnere.Efter forslaget beskattes udbytte udover en normalforrentning til partnere i en ka-pitalfond som personlig indkomst, hvis partneren har en fortrinsstilling. Forslagetangiver en række forhold, der skal være til stede, før denne regel træder i kraft.DI skal indledningsvis bemærke, at DI finder det uheldigt, at samtidig med, at virk-somhederne har svært ved at tiltrække risikovillig kapital, så gribes der ind overforenkelte finansieringsmuligheder.Herudover skal DI bemærke, at kriteriet i den foreslåede ABL § 17 A stk. 1, nr. 2 sy-nes at stride mod princippet om, at når der investeres i aktier, så er det en del afdet, at der er mulighed for en stor gevinst. Det er et af grundincitamenterne for atstille kapital til rådighed. I den foreslåede lovændring begrænses muligheden for atfå udbytte udbetalt og beskattet som aktieindkomst, idet der sker en sammenkæd-ning imellem kapitalindskuddet og det, at en af kapitalindskyderne også leverergældsfinansieringen. Således anføres, at hvis den skattepligtige har fortrinsstilling(her defineret således, at resultatet fordeles ligeligt i forhold til den indskudte kapi-tal, men den væsentligste andel af den samlede kapital er stillet til rådighed som etlån fra en af de andre deltagere), så er den skattepligtige alene berettiget til ennormal forrentning.DI har forstået, at hvis der er tale om en finansiering fra en ekstern part, så bliverman ikke omfattet af disse regler. Dette bedes bekræftet.Herudover finder DI, at den foreslåede regel strider imod principperne for beskat-ning af aktier, ligesom det skal bemærkes, at netop rentefradragsbegrænsningen iselskaber skulle sikre imod en efter lovgivers mening for stor gældsætning i virk-somhederne. Efter DI’s opfattelse fratager skattereglen reelt incitamentet som in-vestor i de pågældende fonde, idet risikoen alene lægges på den personlige ind-komst. Det burde være den personlige indkomst, der – hvis man ønsker at foretageet indgreb – blev fikseret, mens der blev bevaret et risikoelement på aktierne.

Endelig skal DI bemærke, at definitionen af kapital- eller venturefonde ikke synesklar, og umiddelbart synes at ramme også egentlige ventureselskaber. DI skal bedeom, at definitionen præciseres.Lovforslagets § 1, nr. 30: Lagerbeskatning af porteføljeaktierBeskatning efter lagerprincip indebærer beskatning - og dermed likviditetstræk - afurealiserede avancer. Det er svært at se formålet med en sådan bestemmelse i entid, hvor netop likviditet er et af de helt store problemer i virksomhederne. Der børderfor være en lang overgangsordning på dette punkt, således at virksomhederneikke rammes af en ekstra likviditetsklemme på grund af dette forslag.DI finder, at i nogle tilfælde synes en lagerbeskatning ikke rimelig. Der er såledesallerede i lovforslaget indføjet en undtagelse, hvorefter at beskatningen skal ske ef-ter realisationsprincippet, når der er tale om aktier i selskaber, der har til: "formålat fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesse...". DI finder at ogsåfølgende situationer berettiger til, at princippet om lagerbeskatning afviges:Ejerskab af aktier i selskaber, hvor ejerandelen er under 10 pct. bør omfattes af reali-sationsbeskatningen, hvis der ikke er mulighed for at opnå ejerskab over 10 % elleroverdrage aktierne uden samtykke fra de andre deltagere eller en lokal myndighed.Det kan eksempelvis være kapitalandele der først er omsættelige når en leveret fa-brik har kørt upåklageligt i en specificeret periode og kapitalandelen har været ennødvendig faktor for at kunne opnå kontrakten. Det bærende kriterium for at undta-ge aktiebesiddelser fra lagerbeskatningen, bør derfor efter DI’s opfattelse væreat de udgør en del af det forretningsmæssige grundlag,at aktierne ikke er omsættelige, ogat den driftsmæssige omsætning med selskabet er væsentligt større end aktiebe-siddelsen.

Ligeledes finder DI, at hvis en ansættelse i et firma er betinget af ejerskab af envis aktieandel i selskabet, og hvis ejerskabet er lagt i et selskab, så vil selskabet,hvis der er tale om porteføljeaktier, efter de nye regler blive lagerbeskattet. Denansatte, der ejer aktier i selskabet, vil ofte ikke have råd til at betale lagerbe-skatningen af egne midler, tilsvarende vil en overførsel af aktierne til personligtejerskab udløse beskatning og da aktierne ikke kan sælges pga. klausulen om envis ejerandel i selskabet, så kan vedkommende komme til at stå i en umulig si-tuation. Det er naturligvis klart, at for ansættelsesforhold der træder i kraft ef-ter 1. januar 2010, vil den ansatte aldrig lægge ejerskabet over i et selskab menbeholde dem i personligt regi, men da denne mulighed ikke er til stede for depersoner, der allerede i dag har aktierne liggende i selskabsregi, finder DI, atdet bør være rimeligt, at denne gruppe personer fortsat kan være realisations-beskattede. En evt. ændring af bestemmelsen, der undtager personer, der er an-sat i virksomheden kunne finde inspiration i det ændringsforslag, der blev satind i L 23(Folketingsåret 2008-09). Hvor det blev vedtaget at indsætte en und-tagelse i ABL § 19, stk. 5, hvorefter et selskab ikke anses som et investeringssel-skab, hvis det udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter, omfattet afaktieavancebeskatningsloven, i et andet selskab, og førstnævnte selskab alene

ejes af personer, som er ansat i det andet selskab eller andre selskaber, der erkoncernforbundet med det andet selskab.Lovforslagets § 1, nr. 33: Indsættelse af ny ABL § 23 A – værdiansættelse afporteføljeaktierDI har forstået at urealiserede tab på unoterede porteføljeaktier (der i henhold til lager-princippet beskattes løbende) indregnes i den almindelige skattepligtige indkomst, ogdermed ikke er kildeartsbegrænset. Der er således ikke noget krav om, at tab skal mod-regnes i urealiserede gevinster i samme indkomstår. DI skal bede om at få dette bekræf-tet.DI har endvidere forstået, at gevinst og tab på porteføljeaktier i henhold til de gældenderegler (som ikke foreslås ændret) indgår i nettofinansieringsomkostningerne, og at ettab, der bliver fradragsbegrænset ikke fortabes, men kan fremføres. DI skal ligeledesbede om at få dette bekræftet.

Det fremgår af forslaget til ABL § 23 A, at lagerbeskatningen skal ske på grundlag afenten den største værdi af anskaffelsessummen af porteføljeaktierne eller den regn-skabsmæssige indre værdi af det selskab, som aktierne er udstedt af. Det fremgåryderligere af bemærkningerne til ABL § 23 A, at opgørelsen af den indre værdi i sel-skabet - hvis det årligt aflægger regnskab - sker på baggrund af det seneste aflagteårsregnskab. DI mener og vil gerne have bekræftet, at dette medfører, at den indreværdi af et selskab og dermed de underliggende aktiers værdi kan svinge op og nedalt efter hvilket regnskabsprincip, der bliver benyttet, så længe den indre værdi med-fører, at aktierne har en højere værdi end anskaffelsessummen.Aktier i unoterede selskaber værdiansættes i henhold til ABL § 23 A til højeste værdiaf anskaffelsessum eller indre værdi. Dette skal sikre, at skatteydere ikke fortaberurealiserede tab ved overgang til de nye regler, hvilket DI kan støtte. Umiddelbarthar DI forstået, at dette kun er gældende ved den første indregning, hvorefter virk-somheden også opnår tabsfradrag, hvis værdien falder til under anskaffelsesværdi-en. Det ser DI som en naturlig konsekvens af valget af lagerprincip. Såfremt der og-så i de følgende år sker en værdiansættelse til højeste værdi af anskaffelsessummeneller indre værdi er der reelt tale om en fradragsbegrænsning, der dog ikke fortabes,men udskydes indtil realisationstidspunktet. I det aktuelle marked vil der væremange, for hvem den aktuelle indre værdi er mindre end anskaffelsessummen. DIfinder ikke, at en sådan fradragsbegrænsning er rimelig, når indre værdi falder tilunder skattemæssig anskaffelsessum.Det synes ikke klart om der skal ske en vurdering aktie for aktie, eller om der læggesop til et saldoprincip. DI går ud fra, at der sker en aktie-for-aktie opgørelse, dettebedes bekræftet.Det nævnes i bemærkningerne, at oparbejdede immaterielle rettigheder ikke påvir-ker indre værdiopgørelsen. DI mener, at det ikke altid er rigtigt, da eksempelvis ud-viklingsomkostninger der aktiveres regnskabsmæssigt, vil have en påvirkning af sel-skabets indre værdi.

Lovforslagets § 1, nr. 37Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 37, at tegningsretter også skal lagerbeskattes,hvis der er tale om porteføljeaktier. Der er ikke medtaget eksempel eller vejledning for,hvordan tegningsretter på unoterede selskaber skal værdiansættes. Dette bedes præcise-ret, herunder om disse eksempelvis også værdiansættes imod en indre værdi.Lovforslagets § 12, nr. 2: Ophævelse af reglen i LL § 8 I om fradrag for un-dersøgelse af nye markederDet er væsentligt for DI at understrege, at netop reglen om fradrag for undersøgelseaf nye markeder er medvirkende til at stimulere eksporten. På baggrund af den nu-værende situation, hvor eksporten er faldende, og hvor den økonomiske krise påeksportmarkederne har meget betydelig negative konsekvenser finder DI det uhel-digt at fjerne elementer, som sikrer eller forbedrer eksporten. På den baggrundmener DI, at adgang til fradrag bør bibeholdes.

Det er foreslået i lovforslaget, at renteloftgrundlaget bliver ændret ved at inve-stering i udenlandske selskaber fjernes helt fra beregningsgrundlaget. I 2007introduceredes et grundlag på 20% af værdien af udenlandske aktier og hermedblev rent teknisk 80% af fradragsretten fjernet for investering i udenlandskeselskaber.I forbindelse med lovforarbejdet i 2007 blev der kraftigt argumenteret imodrenteloftsbegrænsningerne og specielt blev det fremhævet, at der var storeskævheder ved, at der ikke var fradrag for finansiering ved køb af udenlandskedatterselskaber/aktier.Skatteministeriets argumentation for at indføre reglen er, at indkomsten (divi-dender) fra tilkøbte udenlandske selskaber er undtaget for beskatning i Dan-mark og dermed er der ikke symmetri i beskatning, såfremt der gives fradragfor de relaterede renteomkostninger.DI mener, at det er korrekt, at dividender ikke beskattes, når disse kommer fradatterselskaber eller koncernselskaber, men det er ingenlunde korrekt, at disseinvesteringer ikke giver grundlag for skattepligtig indkomst i Danmark. Der erskattepligtige indkomster som genereres ved investeringer i udlandet. Dettekan bl.a. være følgende:

Rationalet ved at ekspandere internationalt er naturligvis for at konsolidere oghermed begå sig bedre overfor konkurrenter, samt forbedre aktionærernes po-sition. Danske virksomheder fratages såvel konkurrencemæssige fordele ved atde begrænses i deres fradragsret, hvilket mindsker incitamentet til at investereudenfor landets grænser, da det vil kræve mere egenkapital finansiering endhvad konkurrenterne behøver.Det kan heller ikke udelukkes, at forslaget kan have EU-retlige konsekvenser,da bestemmelsen vil have en betydning for om et dansk selskab investerer iudenlandske eller danske aktier, og dermed virker diskriminerende.Lovforslaget vil alt andet lige have en betydning for om danske virksomhederhar en lyst og vilje til vækst og internationalisering da rentefradrag til finansie-ring af etablering i udlandet bortfalder.Hvis bestemmelsen fastholdes, burde man overveje at lave en længere udfas-ningsperioden, således at virksomhederne har tid til at indrette deres forret-ningsstruktur på en hensigtsmæssig måde uden at lide for store tab.

Det foreslås i lovforslaget, at selskaber og fonde ikke længere skal have om-kostningsgodtgørelse ved retssager m.m.DI mener, at der er særligt en type sager, hvor det virker urimeligt, at selskaberog fonde ikke kan få omkostningsgodtgørelse, nemlig de sager, som er princi-pielle og som SKAT kører som prøvesager. Når SKAT vælger at køre en prøve-sag kan det ofte være for at få en afklaring af retstilstanden, og fordi der er enrække sager som ligner hinanden. Der vil så være et selskab, der skal være prø-veklud for, hvad retstilstanden er for en række selskaberSKAT vil derfor ofte have en interesse i at køre sådanne sager helt til Højeste-ret, og sådanne prøvesager kan derfor være økonomisk meget byrdefulde for detselskab, den bliver ført imod. Hvis et selskab af økonomiske grunde ikke køreren prøvesag videre, der er tabt ved en lavere instans, risikerer både SKAT, sel-skabet selv og andre selskaber og fonde aldrig at få den endelige principielle af-gørelse som en højesterets dom er, og retstilstanden kan derfor risikerer atsvæve i det uvisse i en årrække, hvilket hverken SKAT eller virksomhederne harinteresse i.På denne baggrund mener DI derfor, at det ville være det rigtigste - både i for-hold til SKAT men også i forhold til selskaberne - hvis den eksisterende om-kostningsgodtgørelse i det mindste fortsætter for selskaber eller fonde, der bli-ver part i prøvesager, som bliver ført på SKATs initiativ.

Lovforslagets § 22, stk. 6: Overgangsregler for porteføljeaktierDI har forstået, at for porteføljeaktier med en ejertid på under 3 år, som 1. januar 2010overgår til at blive lagerbeskattet vil indgangsværdien være værdien 1. januar 2010. Hvisaktiernes indgangsværdi er lavere end den oprindelige købspris, og porteføljeaktierne af-stås til en pris, der er højere end indgangsværdien, så vil aktionæren i realiteten opleveat blive beskattet af en fortjeneste som ikke har været der. DI finder, at dette forholdskaber en helt urimelig situation, som bør ændres inden lovforslaget fremsættes.