SAU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven1 og lov om afgift af lønsum m.v. (Ophævelse af visse momsfritagelser og udvidet lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.) , fra skatteministeriet

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0Finansforbundet har den 20. marts 2009 modtaget pakken af lovforslag som led iudmøntningen af Forårspakke 2.0.Finansforbundet har i den anledning følgende overordnede bemærkninger.Overordnet set er Finansforbundet tilfreds med, at forligspartierne dels vælger atvedtage en samlet skattepakke med en fuld finansiering dels vælger at sætteskatten ned på den sidst tjente krone. Der er ingen tvivl om, at Finansforbundetlænge har ønsket en skatteomlægning, herunder en nedsættelse af skatten påarbejde samt at skatten motiverer til en grønnere profil.Finansforbundet er dog betænkelig ved, at skattepakken er væsentligt underfi-nansieret de første mange år, og at den fulde finansiering først forventes i 2019.Herudover er Finansforbundet skeptisk ved, omForårspakke 2.0er den rigtigemedicin i forhold til at nå målene for en forøgelse af arbejdsudbuddet i 2015 med19.300 fuldtidspersoner. Finansforbundet vurderer, at denne pakke kun vil haveen meget begrænset effekt på det fremtidige arbejdsudbud, og effekten vurdereskun at være kortsigtet. Specielt på funktionærområdet er det Finansforbundetsvurdering, at arbejdsudbudseffekten vil være ikke-eksisterende, idet arbejds-presset i den finansielle sektor i forvejen er presset til bristepunktet. At arbejdemere vil for rigtig mange ikke være en mulighed, selv med en skattenedsættelsei udsigt.Finansforbundet er opmærksomt på, at udligningsskatten for større private pen-sionsudbetalinger endnu ikke er omsat til et lovforslag men alligevel indgår i pro-venuberegningerne i Forårspakke 2.0. Finansforbundet finder det uheldigt, at re-geringen tidligere har sat lighedstegn mellem en årlig udbetaling på kr. 284.000,og det man kaldte en stor pensionsudbetaling. Beregninger foretaget af Finans-

forbundet viser, at en gennemsnitlig medarbejder i den finansielle sektor vil bliveberørt af denne særskat, hvis der tages udgangspunkt i en almindelig udbeta-lingslængde på 10 år.Finansforbundet kan bestemt støtte indførelsen af en midlertidig udligningsskat,men vil opfordre forligspartierne til ikke at indføre en skat, der reelt betyder, atmange gennemsnitlige lønmodtagere enten mister incitamentet til at spare op tilpension eller begynder at overveje at fremskynde den forventede tilbagetræk-ningsalder for at undgå den kritiske grænse på de 284.000 kr.Finansforbundet har konkrete bemærkninger til følgende lovforslag:

Finansforbundet mener overordnet, at lønsumsafgiften er en særdeles uheldigmåde at beskatte virksomhederne på. Navnlig i en kriseperiode, der påvirker fi-nanssektoren meget og medfører mange fyringer, er det uheldigt at virksomhe-derne pålægges en skat, der er afhængig af lønsummens størrelse.Selvom forslaget til ændring af lønsumsafgiftsloven indebærer en øget skatte-byrde for sektorens virksomheder via en ekstraskat på 1,25 % af virksomhedensoverskud, mener vi grundlæggende, at det er langt mere retfærdigt at beskattepå denne måde. Et overskud er penge, der reelt er tjent, hvorimod en lønsumikke giver noget præcist billede af, hvordan den enkelte virksomheds aktuelleøkonomiske situation er.Derfor vil Finansforbundet opfordre til, at der sker en generel omlægning af helelønsumsafgiften for den finansielle sektor, så afgiften beregnes på baggrund afoverskud eller i forbindelse med en ophævelse af momsfritagelsen for sektoren ilighed med, hvad lovforslaget foreslår for fx rejsebureauer.Endelig må det påpeges, at såfremt den finansielle krise ikke er overstået, nårforøgelsen af afgiften efter forslaget træder i kraft (1/1-2013), bør ikrafttrædenudskydes.

kvalifikationsniveauet. Pensionsindbetalingsperioden reduceres således for rigtigmange og indvirker negativt på pensionens størrelse ved alderdom.Lovforslaget sætter et årligt loft over fradragsberettigede indbetalinger til rate-pensioner og ophørende livrenter på kr. 100.000. Finansforbundet finder det for-nuftigt, at der indføres et loft, men vil opfordre til at loftet udgør en %-sats afden årlige bruttoløn i stedet for et fast kronebeløb. Med en %-sats vil man fortsatgiver den enkelte mulighed for selvstændigt at prioritere og bestemme niveauetfor pension. Mange pensionstagere ønsker reelt at kunne sikre sig en pension,svarende til en bestemt %-del af den løn man havde som erhvervsaktiv, og dettevil ikke være muligt for alle med det foreslåede krone-loft. %-satsen vil i lighedmed kronebeløbet også kunne dæmme op for, at der spekuleres i pensionsind-betalinger, der ikke kan antages at have et reelt pensionsformål.Loftet på de 100.000 kr. vil rammer mange almindelige lønmodtagere i den fi-nansielle sektor, som gennem mangeårige kollektivt forhandlede overenskomsterhar arbejdsgiveradministrerede ratepensionsordninger, som andrager årlige be-løbsstørrelser på over 100.000 kr. Arbejdsgiveradministrerede ratepensioner ermeget udbredt i sektoren, og ca. 10.000-12.000 ansatte i den finansielle sektorhar på nuværende tidspunkt en løn, hvor de, med en bidragsprocent på 16,25%,vil kunne blive ramt af loftet.Med forslaget er der endvidere lagt op til en uheldig konkurrenceforskydning afet produkt (ratepensionen), som i dag tilbydes af pengeinstitutterne over imod etprodukt (livrenten), som kun kan udbydes af pensionsselskaberne jævnfør gæl-dende lov. Denne forskydning og den afledte konkurrenceforvridning finder Fi-nansforbundet uheldig. Lovgivningen forhindrer pengeinstitutterne i at tilbydelivrenteproduktet, og de kan derfor med nærværende lovforslag ikke længereservicere de kunder 100 %, som ønsker at indbetale større summer til pension,som led i at sikre en tilstrækkelig pensionsformue.

Det er med undren, at Finansforbundet kan konstatere, at man med loven ønskerat forringe fradragsmuligheden for kontingentbetaling til fagforeninger, A-kasserog efterløn.Timingen med at forringe de ligningsmæssige fradrag syntes meget uheldig. Detdanske arbejdsmarked står i en alvorlig situation qua den økonomiske krise, ogmange medarbejdere står pt. uden arbejde eller er i risiko for at miste deres ar-bejde et år eller to frem. Det må derfor være i forligspartiernes interesse at til-slutningen til de forskellige interessenter på arbejdsmarkedet, herunder de fag-lige organisationer og A-kasser, er størst mulig. Allerede nu kan man desværre

begynde at se resultatet af, at mange igennem de sidste par år har forladt A-kasserne. Siden 2005 er antallet af forsikrede lønmodtagere faldet med 115.000,og med lovændringen forventes denne tendens desværre kun at fortsætte.Ændringen i fradraget vil uden tvivl betyde, at mange enten ikke vil melde sigind i den faglige organisation og/eller i A-kassen eller vil melde sig ud af den fag-lige organisation og/eller A-kassen. Dette finder Finansforbundet meget beklage-ligt, idet parterne er et yderst centralt element i den danske flexicurity-model.OECD har bl.a. fremhævet flexicurity-modellen som værende Danmarks stærke-ste konkurrencefordel. Med skatteændringen er der udsigt til at tilslutningen tilorganisationerne forringes, og parternes vigtige rolle og opgave på det danskearbejdsmarked reduceres. Dette kan næppe være forligspartiernes hensigt medlovændringen, og Finansforbundet vil opfordre til at forslaget fjernes fra Forårs-pakke 2.0.Ligeledes er det beklageligt, at ændringen i fradraget også rammer det frivilligeefterlønsbidrag, som kan være endnu et incitament til, at mange aktivt vil fra-vælge at spare op til egen alderdom. Demografien vil år for år øge presset på detoffentlige velfærdssystem, og Finansforbundet skal opfordre til, at forligsparti-erne fortsat arbejder for at fremme incitamentet til at spare op til egen alder-dom, uanset indkomst og alder.

I forslaget lægges der op til, at det skal blive mindre attraktivt at erhverve sigmedarbejderaktier gennem generelle og individuelle aftaler. Dette er Finansfor-bundet meget skeptisk overfor, idet der specielt for de generelle medarbejderak-tie programmer er tale om en måde at knytte medarbejder og virksomhed tæt-tere sammen. På denne måde skabes der en bedre virksomhedskultur, som er tilgavn for alle. Forslaget er med til at fjerne en del af dette incitament.

Af lovforslagets § 16, stk. 12 fremgår det, at beskatningen udløses i tilfælde,hvor der af en arbejdsgiver m.v. er stillet multimedieudstyr til rådighed for denskattepligtiges private benyttelse. I bemærkningerne fremgår det, at skattenikke kun gælder når udstyret er stillet til rådighed for privat brug, men når detkan benyttes privat.Finansforbundet finder, at denne udlægning af lovforslaget ikke harmonerer medregeringens egen politik om at skabe et moderne arbejdsmarked, hvor anvendel-sen af IKT skal underbygge fleksibilitet og mobilitet samt gøre Danmark interna-tionalt konkurrencedygtig.I Finansforbundet har vi godt 5000 medarbejdere, som står i en ganske særligsituation. De har nemlig typisk en særlig forpligtelse til at være til rådighed ogsåuden for almindelig arbejdstid. De skal kunne kontaktes på telefon, og de skalkunne logge sig på virksomhedens systemer - uanset tidspunkt på døgnet. Dissemedarbejdere skal altså nu betale skat af at have noget udstyr, som er en forud-sætning for, at de kan udføre deres arbejde. De kan ikke vælge udstyret fra.Hvis disse lønmodtagere skal beskattes, fordi de også kan bruge opkoblingenprivat, så modvirker det muligheden for at arbejde kan udføres uafhængigt af tidog sted.I § 16, stk. 13 fremgår det, at der ikke skal betales multimedieskat i tilfælde af,at arbejdstagerens opkobling til arbejdsstedet foregår i et lukket kredsløb. Luk-kede kredsløb er væsentlig dyrere end bredbånds opkoblinger og fravælges der-for af virksomhederne, når det ikke er nødvendigt. Denne undtagelse burdeimidlertid gælde alle typer opkoblinger, der er nødvendige for at medarbejderekan varetage sin rådighedsforpligtigelse.Finansforbundet vil derfor opfordre til, at der ikke lægges denne særskat på dearbejdsredskaber, som skal være med til at udvikle det danske arbejdsmarkedsfremtid og fleksibilitet. Det bør trækkes ud af skattereformen - hvis ikke for alle,så som minimum for de medarbejdere, der er tvunget til at sige ja tak til udsty-ret.