Materialet er ekstraordinært omfattende, og det kan ikke på så kort tid på-regnes, at lovforslagets interessenter på nogen måde er i stand til at gen-nemgå udkastene til lovforslag på betryggende vis. Da ikrafttrædelsen tilligesker meget hurtigt, må det påregnes, at der bliver et udtalt behov for "repa-rationer" efterfølgende, hvilket har den uundgåelige konsekvens, at der op-står utilsigtet usikkerhed om, hvordan de enkelte regler skal opfattes, ogmed den risiko, at reglerne ikke bliver implementeret ordentligt.Dette er hverken i sektorens eller skattemyndighedernes interesse. Det fo-reslås derfor, at høringsfristen forlænges.Helt generelt – og i lyset af proceduren vedrørende forlængelse af udbeta-lingstidspunktet på kapitalpensioner – vil der være en lang række udfor-dringer i relation til, at mange af de foreslåede regler skal have virkning fraindkomståret 2010. Selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber med ba-gudforskudt indkomstår kan meget snart være i indkomståret 2010, og en-kelte fysiske personer kan allerede være det.

uanset at den var begrundelsen for overhovedet at udvide pengeinstitutter-nes indberetningspligt. Indberetningen bør på denne baggrund principieltslet ikke udvides. Såfremt lovforslaget måtte blive vedtaget i sin nuværendeform, er Finansrådet således helt overordnet alvorligt bekymret over deøgede indberetningskrav og overbevist om, at indberetningerne efterfølgen-de vil indebære en lang række udfordringer med risiko for uklarheder ogvilkårligheder. Særlig indberetninger vedrørende aktier optaget til handel påregulerede markeder volder problemer, jf. nærmere nedenfor og vores be-mærkninger til lovforslagets § 2, nr. 9 og 13.Finansrådet skal derfor opfordre til, at sektoren inddrages tæt i det eventu-elle videre arbejde.Overordnet set er det således ønskeligt, at loven så vidt muligt kun opererermed et begreb, således at "børsnoterede aktier" udgår og erstattes af "akti-er, der er optaget til handel på et reguleret marked".Ifølge lovforslaget sondres der mellem aktier, der er optaget til handel på etreguleret marked og aktier, der er noteret på en fondsbørs. Hvis aktierne eroptaget til handel på et reguleret marked, men ikke er noteret på en fonds-børs, er der direkte fradrag for tab, mens et tab kun er modregningsberetti-get for aktier, som er noteret på en fondsbørs.Lovgivningen om de to typer af aktier er efter implementeringen af MiFID-direktivet imidlertid stort set ens. Efter Finansrådets opfattelse giver detderfor ikke umiddelbart mening, at der skattemæssigt skal sondres mellemde to typer aktier. Denne sondring vil i praksis give endog meget store pro-blemer. Sondringen kan foretages for så vidt angår de danske aktier, menvil være overordentlig vanskelig at foretage for fondshandlere såvel somkunder for så vidt angår de udenlandske aktier.For aktier optaget til handel på et reguleret marked eller aktier, som er no-teret på en børs, betinges muligheden for tabsfradrag eller modregning af,at der er sket korrekt indberetning af aktiekøb fra fondshandlere. Finansrå-det finder det uheldigt, at den materielle skattemæssige behandling på den-ne måde styres af nogle formelle indberetningsregler, idet det vil være sær-deles urimeligt, hvis en skatteyder af denne grund nægtes fradrag for tabblot fordi, der er sket en formel fejl. Finansrådet skal i denne forbindelsebemærke, at bankerne gør deres yderste for til stadighed at opfylde alleindberetningspligter til SKAT, og det er derfor ikke rimeligt, at skatteyderenskal straffes ved at få problemer med retten til tabsfradrag eller modreg-ning, hvis indberetningen i et enkelt tilfælde skulle glippe.Finansrådet finder det endvidere uheldigt, at ansvaret for selvangivelsenved den påtænkte ordning flyttes fra skatteyderen selv til fondshandleremv. Det er efter Finansrådets opfattelse helt fundamentalt at fastholde, atskatteyderen selv er ansvarlig for selvangivelsen. Dette indebærer også, atskatteyderen må have mulighed for at få fradrag for tab, hvis han selv overfor SKAT kan fremlægge en købsnota eller andet, der kan dokumentere, at

Herudover giver forslaget anledning til følgende enkeltstående kommenta-rer:§ 1, nr. 13)Følgende bedes bekræftet:Fremførselsberettigede tab opstået før 1. januar 2006 på børsnoterede akti-er hos personer kan - uanset bestemmelsens formulering - fortsat modreg-nes uden tidsmæssig begrænsning.§ 1, nr. 55)Det foreslås, at gamle tab omfattet af den nugældende ABL § 8, stk. 3, (sel-skabers tab på aktier ejet i mindre end 3 år), skal kunne modregnes i ge-vinst på aktier omfattet af forslagets § 9. Da udbytter og avancer efter for-slaget nu beskattes ens, bør gamle tab omfattet af ABL § 8 stk. 3, tilligekunne modregnes i udbytter fra aktier omfattet af ABL 9, der medregnesfuldt ud i selskabets skattepligtige indkomst.I bestræbelserne på at gøre reglerne så enkle så muligt og hurtigst muligtfå modregnet selskabers gamle tab på aktier ejet i mindre end 3 år, foreslåsdet, at tab omfattet lovforslagets § 1 nr. 55 tillige skal kunne modregnes igevinst på investeringsselskaber m.v. omfattet ABL § 19.§ 2, nr. 2)Følgende bedes bekræftet:Den omstændighed, at skatteyderen ikke selv kan påvirke de enkelte felter,ændrer ikke skatteyderens formelle ansvar for skatteansættelsens rigtighed.§ 2, nr. 9 og 13)For at kunne indberette noget om "regulerede markeder" globalt er det på-krævet, at sektoren forsynes med en entydig, udtømmende fortegnelse overde markeder, der globalt set er omfattet af begrebet. Fortegnelsen skal tilstadighed være ajourført. I modsat fald kan pengeinstitutterne ikke påtagesig denne sondring i forbindelse med indberetningen.§ 2, nr. 16)Særskilt indberetning af handel med aktier i de såkaldte investeringsselska-ber kan kun gennemføres, hvis investeringsselskabet selv har meddelt sinstatus, og denne meddelelse er afgivet til pengeinstitutterne på nærmereformaliserede vilkår. Aktier i udenlandske investeringsselskaber kan selv-sagt ikke blive omfattet af en sådan indberetning.§ 3, nr. 6 – 8)

Er det korrekt forstået, at den daglige rente ved indbetaling af forskudsskatog restskat ikke kan fratrækkes, samt at den rente, der modtages sammenmed overskydende skat, er skattefri?

Udbytte fra udenlandske investeringsforeninger

Kunder, der modtager udbytte fra udenlandske investeringsforeninger skalselvangive særskilt på Blanket 04.012 "Selvangivelse for udenlandsk ind-komst", rubrik 430 "Udenlandsk aktieudbytte, der er kapitalindkomst, førfradrag af evt. udbytteskat".Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt kunderne kunne selvangive sådannebeløb blot ved at indsende oplysningskortet til SKAT eller via TastSelv.Finansrådet er naturligvis opmærksom på, at såfremt børsnoterede uden-landske investeringsforeningsbeviser ligger i et dansk depot, så er depotfø-rer pligtig til at indberette udlodningen.

Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningslovenog forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie-og udbyttebeskatning mv.)Ovenstående lovforslag giver anledning til følgende bemærkninger:§ 1, nr. 10)Beskatningen af porteføljeaktier i selskaber og fonde strammes på flere må-der; først og fremmest ved, at skattefriheden efter tre års ejertid afskaffes,og at udbytte skal beskattes fuldt ud. Da der er tale om, at en sådan ind-komst allerede er beskattet mindst en gang, vil resultatet almindeligvis væ-re en samlet selskabsbeskatning på 43,75 pct. eller mere for danske aktier.Finansrådet er opmærksom på, at denne stramning er med til at finansiereForårspakken, men at den også må forventes at minimere interessen foraktieinvestering i danske selskaber.

Bankernes fælles forsyningsselskaber

Finansrådet har som bekendt ad flere omgange henvendt sig til skattemini-steren vedrørende ovenstående selskaber, idet disse rammes særlig hårdtaf forslaget om stramning af porteføljeaktier.Der eksisterer som bekendt i dag i banksektoren en række såkaldte fællesforsynings- eller infrastrukturselskaber. Selskaberne ejes typisk i fællesskabaf de mindre og mellemstore banker med en ejerandel på mindre end10 pct. hver, hvorfor disse ved lovforslaget bliver stillet væsentligt ringereend før og end aktionærer, der måtte eje mindst 10 pct. af selskaberne.Dette gør sig gældende i relation til beskatning af udbytter såvel som aktie-avancer.Selskaberne er karakteriseret ved, at deres aktivitet er en naturlig forlæn-gelse af bankernes aktivitet inden for bl.a. realkredit, pension, IT, investe-

ringsforvaltning og betalingsformidling, idet selskaberne udøver servicevirk-somhed for aktionærbankerne og deres kunder. Som udgangspunkt er dertale om unoterede selskaber, hvor der ofte er særlige aftaler om uomsætte-lighed af aktierne som følge af disse selskabers særlige natur. Måden, somaktierne i forsyningsselskaberne er fordelt mellem aktionærerne på, afspej-ler endvidere i visse tilfælde graden af det enkelte pengeinstituts forret-ningsmæssige aktivitet med selskabet. Der foretages derfor omfordeling afaktier mellem aktionærerne – første gang typisk efter tre år, da det så efterde gældende regler kan ske skattefrit – således at ejerandelen afspejler denenkelte aktionærs aktuelle forretningsmæssige aktivitet med forsyningssel-skabet. Ifølge lovforslaget vil aktionærerne modsat tidligere blive beskattetved en sådan omfordeling. Karakteristisk for alle selskaberne er, at de bi-drager til at fastholde en effektiv og konkurrencedygtig dansk finansiel sek-tor, men at deres aktionærer ved nærværende lovforslag stilles meget ringeskattemæssigt set.Finansrådet har noteret sig, at de fælles forsyningsselskaber dog ifølge for-slaget skal beskattes efter et realisationsprincip, da selskaberne har til for-mål at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennemderes deltagelse som aftagere mv. Finansrådet påskønner naturligvis, atlovgiver således anerkender, at disse forsyningsselskaber kan adskilles fraøvrige selskaber, og at de bør undergives en særlig skattemæssig behand-ling. I forlængelse heraf skal Finansrådet opfordre til, at der tages et yderli-gere skridt ved at bevare den nuværende skattefrihed efter tre år for disseselskaber. Herved undgås en usaglig forvridning i beskatningen afhængig afejerandelen i de pågældende selskaber.

Lagerbeskatning af aktier

Beskatningen af porteføljeaktier kompliceres endvidere af, at avancer ellertab i fremtiden skal beskattes efter lagerprincippet. Den samlede skat bliverherved – når der korrigeres for et fremrykket provenu til staten - den sam-me som efter realisationsprincippet. Såfremt kurserne også i fremtiden ermeget volatile, vil opgørelsen af gevinst eller tab føre til voldsomme sving-ninger fra år til år og vil endvidere resultere i en helt unødvendig kompleksi-tet. Selskaber, fonde og foreninger skal løbende værdiansætte ikke blot debørsnoterede værdipapirer, men også de unoterede, med de usikkerheder,som dette medfører. Bemærk, at § 1, nr. 33 på ingen måde sikrer, at vær-diansættelsen bliver entydig.Finansrådet foreslår på den baggrund, at beskatningen af porteføljeaktiergenerelt også i fremtiden følger realisationsprincippet, så det bliver købs- ogsalgssummen og dermed investors reelle avance eller tab, der er grundlagfor skattebetalingen, og ikke de mere eller mindre tilfældige værdiudsving iinvesteringsperioden.Alternativt foreslår Finansrådet, at der etableres en carry-back mulighed forselskaber, der ved ophør står med skattemæssige underskud på grund afkursfald i det sidste indkomstår, og som tidligere har betalt skat af urealise-ret aktieavance.

Overgangsordninger til lagerprincippetIfølge lovforslagets § 22, stk. 6, vil porteføljeaktier, der har været ejet min-dre end tre år, være skattepligtige for tidspunktet for de nye reglers virk-ningstidspunkt, det vil sige fra og med indkomståret 2010.Såfremt aktierne blev afstået lige før dette tidspunkt, ville avancen bliveberegnet i forhold til den faktiske anskaffelsessum. På baggrund heraf fore-slås det, at porteføljeaktierne ved indkomstårets begyndelse skal anses forat have en værdi svarende til den faktiske anskaffelsessum. Dette indebæ-rer, at såfremt der den 1. januar 2010 har været fortjeneste på disse aktierejet under tre år, vil selskabet blive beskattet af hele fortjenesten, selvomaktierne i henhold til de gældende regler ville kunne have været afståetskattefrit, såfremt selskaberne havde beholdt aktierne i mindst tre år. Sel-skaberne bliver således urimeligt hårdt ramt af ændret lovgivning, hvorforFinansrådet finder, at det må være på sin plads, at selskaber, der har an-skaffet porteføljeaktier inden lovens vedtagelse, skal kunne afstå disse efterden nugældende ABL § 9, stk. 1, jf. ABL § 46.Ifølge lovforslaget skal porteføljeaktier ejet af selskaber i mindst tre år vedovergangen til lagerbeskatning anses for at være anskaffet til handelsvær-dien ved begyndelsen af indkomståret 2010. Dette kan medføre, at selska-ber, som har haft kursfald på disse aktier, efterfølgende vil blive beskattetaf en fiktiv avance i tilfælde af kursstigning. På den baggrund foreslår Fi-nansrådet, at selskaber med porteføljeaktier, som har været ejet i mindsttre år, skal have mulighed for selv at vælge at anvende den største værdi afenten den faktiske anskaffelsespris opgjort efter gennemsnitsmetoden ellerhandelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010.Særligt om overgangsreglen i § 22, stk. 9På samme måde kan overgangsreglen i § 22, stk. 9 betyde en vilkårlig be-skatning med tilbagevirkende kraft, hvilket næppe er lovgivers hensigt.Bestemmelsen fastslår, at for unoterede aktier med ejertid over tre år skalindgangsværdien primo 2010 fastsættes ud fra selskabets regnskabsmæssi-ge værdi, fx 2 mio. kr. Handelsværdien er ofte betydeligt større, fx 6 mio.kr., og da aktieejeren efter gældende regnskabsregler skal værdiansætteporteføljeaktier til skønnede handelsværdier, vil porteføljeaktien være bog-ført til 6 mio. kr.Vedtages lovforslaget, skal aktionæren straks afsætte udskudt skat på1 mio. kr. (25 pct. af 4 mio. kr.) som aktuel skat ved senere salg. Realitetener således beskatning med tilbagevirkende kraft.

Særligt om fonde

Lovforslagets § 7 indeholder en fundats-bestemt undtagelse fra lagerbe-skatning, som desværre kun vil være relevant for ganske få fonde. Det villigeledes være ganske få fonde, der fritages for lagerbeskatning, fordi deresaktier ikke er porteføljeaktier.

Finansrådet skal i den sammenhæng bemærke, at ændringen i § 7 medfø-rer, at sådanne fonde typisk kommer til at administrere efter mindst to for-skellige beskatningsprincipper.Almennyttige fondes og familiefondes centrale formål samt forpligtigelsenover for Civilstyrelsen er at uddele det fulde årlige afkast (den frie kapital)samt at bevare kapitalen (den bundne kapital) og dermed den fremtidigevelgørende virksomhed. Som beskrevet nedenfor vil overgang til lagerbe-skatning af værdipapirer (den bundne kapital) være uforeneligt hermed, ogsådanne fonde bør derfor fritages.Aktier og investeringsbeviser i fondeDet foreslås, at avance på porteføljeaktier beskattes efter lagerprincippet.Dette kan give et likviditetsmæssigt problem for fonde i år med væsentligekursstigninger, da fondene ikke nødvendigvis har likviditet til at betale skatpå urealiserede gevinster.Likviditetsmangel vil medføre tilfælde, hvor fonde tvinges til salg af værdi-papirer (den bundne kapital) for at kunne betale skat på urealiserede aktie-gevinster. Det skal bemærkes, at frigivelse af bunden kapital kun må an-vendes til brug ved skattebetaling. Uanset dette, så kræves ansøgning tilCivilstyrelsen om frigivelse af bunden kapital til brug for betaling af skat.Forløbet af denne administrative proces kan næppe koordineres med skat-tebetalingerne, og det vil formodentlig give anledning til væsentlige admini-strative udfordringer hos fondene, forvaltningsafdelingerne og Civilstyrelsen.Opgørelse af avancerne på aktier efter lagerprincippet vil medføre en hidtilukendt volatilitet i fondenes udbetalinger. I tider med stigende aktiekurservil nogle fonde få deres uddelingsmuligheder væsentligt begrænset eller iværste fald helt annulleret. Problematikken er skærpet for familiefonde, somikke kan hensætte og i nogle tilfælde er forpligtet via fundats til udbetalingaf bestemte kronebeløb til navngivne formål.Obligationer i fondeDet foreslås også, at kursgevinster på obligationer beskattes efter lagerprin-cippet. Dette kan ligeledes give et likviditetsmæssig problem for fonde i deår, hvor fonde har væsentlige, urealiserede kursgevinster.

Koncerninterne konvertible obligationer

Tab på koncerninterne konvertible obligationer kan ikke fratrækkes. Det måsikres, at modparten (dvs. udstederen), der får den tilsvarende kursgevinst,så bliver skattefri af denne gevinst.

Investeringsselskaber

Ifølge forslaget ændres det såkaldte modificerede lagerprincip, så investoreri investeringsselskaber og akkumulerende investeringsforeninger, jf. ABL§ 19, fremover skal medregne urealiseret avance og tab den sidste dag iinvesteringsselskabets regnskabsår. Baggrunden for ændringen er ifølge

bemærkningerne, at gældende regler har været vanskelige at forstå, og atdet har været nødvendigt at fastsætte komplicerede regler om delsalg. Vedkalenderårsregnskab er konsekvensen af en dags fremrykning, at beskat-ningen fremrykkes et helt år.Finansrådet skal erindre om, at det modificerede lagerprincip, som typiskmedfører, at investorerne først bliver beskattet af en værdistigning i et se-nere indkomstår, i sin tid blev indført for at sidestille investorer i akkumule-rende investeringsforeninger mv. med investorer i udloddende investerings-foreninger, hvor udlodningen - og dermed beskatningen - også først falderefter udløbet af investeringsforeningens indkomstår. Det er således grund-læggende i strid med intentionerne i den gældende lovgivning, at lovforsla-get ophæver bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7 ogdermed fremrykker beskatningen til det år, hvori gevinst eller tab konstate-res.

Aktiebaserede finansielle kontrakter

Ifølge § 11, nr. 13 reduceres fradragsbegrænsningen for selskabers tab påaktiebaserede finansielle kontrakter (fx futures og optioner, der er aktieba-serede). Dette skyldes udvidelsen af avanceskatten på aktier i selskaber.Finansrådet foreslår, at man samtidig tilpasser de utilsigtede regler om fi-nansielle kontrakter, der udløber uudnyttede, og som derfor efter gældendepraksis behandles efter statsskatteloven. Der bør rettelig indføjes en be-stemmelse i kursgevinstloven, der sikrer, at sådanne kontrakter ikke falderud af det regelsæt i kursgevinstloven, der netop har til formål at regulerebeskatningen af alle andre finansielle kontrakter.

Næringsbeskatning af aktier

Med de nye regler er det vigtigt at holde fast i den indbyrdes prioriteringmellem de nye aktiekategorier. Derfor finder vi, at forklaringen på side 61bør indarbejdes som en del af selve lovteksten.I bemærkningerne side 66 gøres rede for, at forslaget om, at selskaber altidskal medregne gevinst og tab på porteføljeaktier i den skattepligtige ind-komst, begrænser behovet for en særskilt næringsbeskatning af selskaber,idet aktier, der i dag omfattes af næringsbeskatningen, typisk vil falde indunder den foreslåede regel i § 9 om porteføljeaktier. Dog er der fortsat be-hov for den særskilte næringsbeskatning for selskaber, idet ejerandelen fornæringsaktier kan overstige 10 pct. Det antages, at man ved at bevare detselvstændige næringsbegreb også fastholder den hidtidige sondring og defi-nition af næringsaktier.I ABL indsættes en ny § 33 A, jf. forslagets § 1, nr. 45, der skal definerereglerne ved skift mellem de skattemæssige aktiekategorier. Af 33 A, stk. 2,nr. 1 følger, at aktier omfattet af reglerne i § 8, altså datter- eller koncern-selskabsaktier, kan skifte til at være omfattet af reglerne i § 17, altså næ-ringsaktier. Det er imidlertid klart, at da næringshensigten skal foreligge

ved aktiens anskaffelsestidspunkt, er der i praksis ikke belæg for formule-ringen i § 17.

Omkostningsgodtgørelse i skattesager

Forslagets § 15 indeholder ændringer om omkostningsgodtgørelse, hvoref-ter selskaber og fonde ikke længere kan få omkostningsgodtgørelse.Ændringen gennemføres som en tilpasning af skatteforvaltningslovens § 53.Efter ikrafttrædelsesbestemmelserne skal de nye regler træde i kraft 1. ja-nuar 2010, mens de nuværende regler finder anvendelse for omkostningerafholdt og ansøgt om før denne dato.De forholdsvis lange sagsforløb i Landsskatteretten kan reelt komme til atmedføre en begrænsning af godtgørelsen på igangværende sager samt sa-ger, som vil blive anlagt inden 1. januar 2010. Det er upræcist, om der kanopnås fuld omkostningsgodtgørelse ved overvejende medhold for omkost-ninger afholdt før 1. januar 2010, hvis tidspunktet for kendelsen (der giverovervejende medhold) ligger efter 1. januar 2010.Finansrådet anbefaler, at de nye regler først får virkning for sager, som på-klages efter 1. januar 2010.

Lov om ændring af ligningsloven og lov om indkomstbeskat-ning af selvstændige erhvervsdrivende (Ændrede regler forbeskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefra-drag, dagplejefradrag og rejsefradrag mv.)

Multimediebeskatning

Det foreslås at gøre værdien af multimedier til A-indkomst med en deraffølgende pligt for arbejdsgiveren til at medregne godets værdi på lønsedlenog dermed foretage indberetning til indkomstregisteret.Hvordan skal en medarbejder forholde sig, hvis han/hun ikke ønsker at be-tale multimedieskat? Kan medarbejderen via en aktiv fraskrivelse af rettentil at anvende et arbejdsgiverbetalt gode, fx bil eller telefon, i privat øjemedog hermed undgå beskatning?Ifølge lovforslaget forudsætter multimediebeskatning, at arbejdstageren harprivat rådighed over det pågældende gode. Endvidere følger, at det forhold,at arbejdstageren konkrethar mulighedfor at bruge godet privat, er nok tilat udløse beskatningen. I praksis vil dette betyde, at hvis arbejdstager bloten enkelt gang bringer godet med hjem, vil der være formodning om, atgodet er indbragt i den private sfære. Dette vil indebære, at arbejdstagerenvil blive beskattet af kr. 5000 p.a., med mindre vedkommende kun har pri-vat rådighed over godet en del af året, fx fordi vedkommende tiltræder midti året.Disse arbejdsgiverbetalte goder er naturligvis i arbejdstagers interesse, meni særdeleshed i arbejdsgivers interesse, idet de muliggør, at arbejdsgiveren

altid kan komme i kontakt med sine ansatte, og at arbejdstager har mulig-hed for at arbejde hjemme om aftenen, ved barns sygdom etc. Multimedie-skatten vil indebære, at mange lønmodtagere vil opleve en forhøjelse afderes skattebetaling på ca. kr. 2000-2800 årligt. Det må forventes, jf. ogsåbemærkningerne om de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, atmange virksomheder må kompensere arbejdstagerne lønmæssigt for dette,hvorfor multimedieskatten reelt kommer til at virke som en yderligere sær-skat for erhvervslivet. Dette er uhensigtsmæssigt – særligt de nuværendekonjunkturer taget i betragtning.Strukturelt set vil multimediebeskatningen endvidere ramme de offentligansatte, der må formodes ikke at have mulighed for lønkompensation. Her-ved opstår der risiko for, at serviceniveauet i den offentlige sektor forringes.Dette er heller ikke hensigtsmæssigt.En række medarbejdergrupper inden for fx IT-sektoren deltager endelig ivagtordninger, som indebærer nødvendigheden af enten at kunne kontaktesi døgnets 24 timer eller at kunne orientere sig om forhold hos arbejdsgive-ren hjemmefra. Vil der blive taget hensyn til sådanne erhvervsgrupper, ellerskal de generelt beskattes af kr. 5.000 for i tjenstligt øjemed at kunne an-vende arbejdsgiverbetalt telefon eller pc i hjemmet?