SAU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Høringssvar vedrørende Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning)

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af aktie-avancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningslo-ven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skat-teplanlægning)Ved e-post af 20. marts 2009 har Skatteministeriet anmodet Datatilsynet ombemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskat-ningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskelligeandre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning).1.Et af elementerne i lovforslaget er en feltlåsningsordning, hvorefter det vedbekendtgørelse bestemmes, at visse oplysninger fra indberetningspligtige tilSKAT om indkomster og fradrag ikke kan ændres af borgerne, men kun afden indberetningspligtige eller SKAT. Det sker ved at låse de pågældendeselvangivelsesfelter i TastSelv og fjerne felterne fra oplysningskortet. Noglefelter vil allerede kunne låses for SLUT09.Lovforslagets § 2 indeholder således som nr. 2 et forslag om indsættelse af enny § 1A i skattekontrolloven, hvorefter skatteministeren kan fastsætte reglerom, at skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fra-drag, som indberetningspligtige efter denne lov har indberettet til told- ogskatteforvaltningen. Ifølge § 1 A, stk. 2, skal skatteministeren endvidere kun-ne fastsætte nærmere regler om, hvordan den underretning til told- og skatte-forvaltningen, der er nævnt i § 16, om indkomster og fradrag efter stk. 1 kanfinde sted.I de almindelige bemærkningers afsnit 3.A fremgår bl.a., at det, at man afskæ-rer borgerne fra at ændre disse oplysninger via TastSelv eller oplysningskor-tet, i praksis betyder, at felterne, der rummer de pågældende indkomster ogfradrag på oplysningskortet eller i TastSelv, låses. De felter, som det kankomme på tale at låse, er i første omgang følgende felter (eller rettere ”rubrik-ker”) på årsopgørelsen (2008):---Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. før fradrag afAM/SP-bidragPensioner, dagpenge mv. og stipendier fra SUstyrelsenUddelinger fra foreninger og fonde mv. Gruppelivsforsikring betaltaf pensionskasse. Visse personalegoder

Det er forventningen, at låsningen af ovenstående felter kan ske fra og medindkomståret 2010, dvs. SLUT10. Det er dog planen, at rubrikkerne vedr.jubilæumsgratiale og hædersgaver allerede kan låses fra SLUT09. Endeligkan det under visse forudsætninger komme på tale at fastlåse rubrikker vedr.rente-indtægter og renteudgifter.Ovenstående forudsætter, at der gennem en betydelig styrkelse af datakvalite-ten via bl.a. ”fødesystemerne” eIndkomst og RKO (Rentekontrolordningen)til SLUTsystemet, skabes den fornødne sikkerhed om kvaliteten af de indbe-rettede oplysninger. Som en konsekvens af, at de årlige oplysningssedler er-stattes af månedlige indberetninger til eIndkomst, er det bl.a. muligt at frem-rykke de kontroller, der i dag ligger i Års-COR, til nye kontroller i Detail-COR (COR står for det Centrale Oplysningsseddel Register). Herved sikresdet, at de data, der bliver dannet til årsopgørelserne via Års-COR kan rensesfor eventuelle fejl.Det er endvidere anført, at for det tilfælde, at en for lav ansættelse skyldes fejli indberetningen fra den indberetningspligtige, af indkomster, som er omfattetaf den foreslåede feltlåsningsordning, foreslås det i stk. 2 til den nye bestem-melse, at ministeren kan fastsætte regler om, hvordan skatteyderens underret-ning til SKAT i en sådan situation kan finde sted.Tanken er, at et felt med oplysninger om indkomster eller fradrag, som er om-fattet af feltlåsningsordningen, skal kunne ses i TastSelv-internet af borgeren.Heraf fremgår også det beløb, som den indberetningspligtige har indberettettil SKAT. Hvis skatteyderen forsøger at ændre feltet, vil opslaget i TastSelvblive registreret i logbogen, ligesom tidspunktet vil fremgå heraf. Tanken er,at en sådan registrering kan gøre det ud for dokumentation for, at borgeren harforsøgt at underrette SKAT om, at ansættelsen er for lav og dermed ikke kanifalde ansvar efter § 16. Det bemærkes, at SKAT hver måned modtager under-retning fra CSC om logningerne, og at disse oplysninger opbevares i 5 år.Tilsvarende vil det gennem registreringerne fra teleselskabet kunne dokumen-teres, hvis TastSelv-telefonen er blevet anvendt, hvor også tidspunktet vilvære registreret. Denne registrering vil ligeledes kunne gøre det ud for doku-mentation for, at borgeren har forsøgt at underrette SKAT om behovet forændring af feltet.Herudover har borgeren mulighed for på anden måde at underrette SKAT. Detvære sig via mail, brev, telefonisk eller ved personlig henvendelse til et regio-nalt kundecenter.

Det vil i bekendtgørelsen om underretningsmåder blive præciseret, at oven-nævnte elektroniske registrering ikke vil kunne frigøre en skatteyder fra an-svar efter § 16, såfremt denne må anses forsætligt at ville unddrage det offent-lige skat, jf. § 16, stk. 3. En sådan borger må derfor på anden måde via mail,brev mv. rette henvendelse til SKAT med henblik på at underrette SKAT omindkomsten m.v. Det gælder f.eks., hvis den pågældende har oppebåret enlønindkomst vidende om, at arbejdsgiver ikke har indeholdt A-skat.Teknisk tænkes ordningen tilrettelagt på den måde, at hvis skatteyderen for-søger at ændre i det pågældende felt, vil skatteyderen blive vejledt om, at fel-tet ikke kan ændres, men at den videre fremgangsmåde er, at vedkommendebør rette henvendelse til den indberetningspligtige med henblik på at få dennetil at indberette på ny, hvis skatteyderen mener, at indberetningen er forkert.I de tilfælde, hvor der er fejl eller mangler i indberetningen fra den indberet-ningspligtige, er det naturligt, at skatteyderen retter henvendelse til denne.Derved vil det dels blive klart, hvem der ikke har styr på indberetningen, delsvil det fremadrettet betyde en højere indberetningskvalitet.I tilfælde, hvor indberetter efter henvendelse fra skatteyder tilretter de alleredeindberettede oplysninger, vil låsningen i TastSelv blive ophævet, således atskatteyderen kan tilrette til de nye oplysninger. Det skønnes, at indberetter ide fleste tilfælde vil orientere skatteyderen om, hvorvidt dennes henvendelsehar ført til en ændret indberetning. Dette vil i særlig grad være naturligt, hvisden indberetningspligtige har foretaget ny indberetning, fordi en tidligere ind-beretning har været behæftet med fejl. På sigt er det imidlertid planen, atSKAT efter at have modtaget nye oplysninger fra en indberetningspligtig au-tomatisk danner en ny årsopgørelse, som så sendes til skatteyderen.Hvis den indberetningspligtige ikke mener, at der er grundlag for en ny indbe-retning, bliver skatteyderen nødt til at underrette SKAT, hvis skatteyder fast-holder, at de indberettede oplysninger er forkerte eller eventuelt for at over-holde underretningspligten i skattekontrollovens § 16. Det kan f.eks. ske viamail, brev, telefonisk eller ved personlig henvendelse til et regionalt kunde-center.Lovforslaget skaber klarhed over, hvad der skal til for, at en borger, der harmodtaget en for lav ansættelse, kan undgå at ifalde ansvar efter skattekontrol-lovens § 16, når ansættelsen skyldes fejl i indberettede oplysninger om ind-komster mv. som er omfattet af feltlåsningsordningen. Forslaget må i øvrigtforventes generelt at forbedre kvaliteten af borgernes årsopgørelser, hvilketkan bidrage til at styrke borgernes opfattelse af en mere ligelig skattemæssigbehandling af borgerne.Datatilsynets bemærkningerEfter Datatilsynets opfattelse rejser dette forslag spørgsmål i forhold tilSKATs forpligtelse efter persondatalovens1§ 5, stk. 4, til at sikre at data er1

korrekte samt i særdeleshed forpligtelsen efter § 37, stk. 1, til at rette forkerteoplysninger, når en registreret person anmoder herom.Det følger således af persondatalovens § 5, stk. 4, at behandling af oplysnin-ger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplys-ningerne. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, atder ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, derviser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.Ifølge persondatalovens § 37, stk. 1, skal den dataansvarlige berigtige, sletteeller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lig-nende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medføraf lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom.Bestemmelsen i persondatalovens § 37, stk. 1, medfører efter Datatilsynetsopfattelse en forpligtelse for SKAT til at behandle en indsigelse fra en regi-streret person angående rigtigheden af de oplysninger, som indgår i SKATssystemer – herunder de omhandlede oplysninger, som er indberettet fra for-skellige kilder.En regel, som medfører, at SKAT ikke skal behandle henvendelser fra de re-gistrerede om rigtigheden af oplysninger i SKATs systemer, idet der i stedethenvises til indberetteren, vil efter Datatilsynets umiddelbare opfattelse væreen fravigelse af persondatalovens § 37, stk. 1.Datatilsynet skal derfor henstille, at der i lovforslaget foretages en vurderingaf forholdet til persondataloven. Hvis der tilsigtes en fravigelse heraf, skal derendvidere indgå en vurdering af, hvorvidt forslaget er foreneligt med databe-skyttelsesdirektivet2. Datatilsynet skal særligt pege på direktivets artikel 12,litra b, som § 37, stk.1, i persondataloven bygger på, samt de muligheder,somz artikel 13 giver medlemsstaterne for at gøre undtagelser og begrænsnin-ger.Datatilsynet skal samtidigt understrege, at en fravigelse af persondatalovenskal ske i lov og ikke i administrativt fastsatte regler. En fravigelse af person-dataloven bør således underkastes en politisk beslutningsproces og bør efterDatatilsynets opfattelse kun gennemføres, hvis vægtige samfundsmæssigehensyn taler herfor.Datatilsynet skal anmode om at modtage forslaget i fornyet høring, når for-holdet til persondataloven er beskrevet.2.Lovforslagets § 4 indeholder som nr. 1 forslag, som medfører, at fradrags-retten for personer for renteudgifter af lån, optaget hos en privat långiver, gø-

res betinget af, at låntager afgiver oplysninger til SKAT til brug for identifika-tion af den private långiver.Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om, hvilke oplysninger, derskal afgives til brug for identifikation af långiver, og regler om frister for af-givelse af oplysningerne.Ligeledes indeholder lovforslagets § 4 som nr. 2 og 3 forslag, som medfører,at fradragsretten for betalt underholdsbidrag og børnebidrag samtbetalt bidragtil børn uden for ægteskabskal være betinget af, at bidragyder afgiver identifi-kationsoplysninger på modtageren af beløbet.De nærmere regler om, hvilke oplysninger bidragyder skal afgive, samt denærmere regler om frister m.v. for, hvornår oplysningerne skal være SKAT ihænde, vil ifølge forslaget blive fastsat af skatteministeren ved bekendtgørel-se.Datatilsynets bemærkningerDatatilsynet forudsætter at de foreslåede ordninger administreres under iagt-tagelse af persondataloven.Datatilsynet skal særligt henlede opmærksomheden på reglerne om oplys-ningspligt i persondatalovens § 29, som efter tilsynets umiddelbare vurderingmedfører en forpligtelse for SKAT til at give meddelelse til de personer, somder modtages indberetninger om har modtaget beløb.Da der ikke er tale om en egentlig indberetningspligt på linie med reglerne iskattekontrolloven, er det Datatilsynets umiddelbare vurdering, at kravet omudtrykkelighed i undtagelsen fra oplysningspligten i persondatalovens § 29,stk. 2, 2. led, næppe vil kunne anses for opfyldt.Som anført i afsnit 2.2.1 i Datatilsynets rettighedsvejledning3vil oplysnings-pligten i almindelighed skulle opfyldes inden for 10 dage efter registreringen.3.Datatilsynet skal afslutningsvist bemærke, at det følger af persondatalovens§ 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignendegenerelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i for-bindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fraDatatilsynet.