SAU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 255: Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven (Ændrede regler for beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagpleje-fradrag og rejsefradrag m.v.), fra Skattemini

Høringssvar til lovforslag vedr. Forårspakke 2.0 – Vækst, klima og lavere skatKræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, DanskeCykelhandlere og Dansk Cyklist Forbund har læst skatteministeriets lovforslag, somindgår i Forårspakke 2.0. Udkastet indeholder en række forslag, som vil ændrer voresadfærd i en bæredygtig retning, men udkastet indeholder ikke tiltag eller ændringer afskattesystemet, der fremmer borgernes incitament til at vælge cyklen somtransportmiddel i hverdagen.Organisationerne skal derfor i tilknytning til Skatteministeriet lovforslag til Forårspakke2.0 fremkomme med nedennævnte forslag til ændring af skattelovgivningen, som vil givevirksomheder og borgere mulighed for et økonomisk incitament til at vælge cyklen somtransportmiddel.Der er tale om mindre indgribende og let administrerbare ændringsforslag, som imidlertidvil kunne få betydelig indvirkning på det daglige transportvalg og en afledetsamfundsøkonomisk effekt i form af besparelser på sundhedsområdet.Organisationernes forslag ligger i tråd med målsætningerne i Forårspakke 2.0 om, at viskal reducere energiforbrug og udledning af drivhusgasser samtidig med, at vi skal havestørre incitament til at træffe sunde valg, der kan styrke folkesundheden. Desuden vilmålsætningen om øget cykelpendling støtte op om den brede politiske aftale om en grøntransport politik fra januar 2009. Aftalen lægger op til, at en del af fremtidens vækst itrafikken blandt andet skal løftes af mere cykling. Det sker ikke af sig selv. Der skalsættes ind med mange forskellige tiltag, og erfaringerne viser, at økonomiskeincitamenter har stor indvirkning på vor adfærd.Organisationerne foreslår følgende tilpasninger i skattelovgivningen:1: En arbejdsgiver skal kunne stille en cykel til rådighed skattefrit for enmedarbejder til brug i forbindelse med transport til og fra arbejde.2: En arbejdsgiver skal kunne udbetale en skattefri godtgørelse tilmedarbejdere, der cykler mellem hjem og arbejde inden for en fastsatbeløbsgrænse.3: Kørselsgodtgørelse for kørsel i arbejdstiden skal ud frasamfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn tilskynde til brug af cyklenved, at der udbetales samme km-godtgørelse som ved bilkørsel.Danske virksomheder kan efter de gældende regler stille bilparkeringspladser til rådighedog investere i motionsudstyr på arbejdspladsen uden, at medarbejdere bliver beskattet,men ikke i ”motionsudstyr” som i tilgift transporterer medarbejderne mellem hjem og

arbejde. Det er paradoksalt, at der ikke er mulighed for at give medarbejdere økonomiskeincitamenter til at træffe det transportvalg, som er bedst for miljøet og sundheden, nemligat cykle. Mange virksomheder ser gerne dette ændret, så de får bedre mulighed for atpåvirke deres medarbejderes transportvalg ved at stille cykler til rådighed eller udbetaleen godtgørelse, uden at medarbejderen beskattes heraf.Lande som England, Holland, Belgien og USA har indset, at særlige skatteregler forcykelpendlere kan hjælpe virksomhederne med at forbedre sundheden hosmedarbejderne, og gøre en indsats for at reducere trængselsproblemer og CO2-udledning.Vore forslag er eksempler på, hvordan man kan udforme skatteincitamenter, ogorganisationerne er fuldstændig åbne over for, at den konkrete udformning kan bliveændret i forbindelse med en nærmere administrativ og skatteteknisk bearbejdning.

BaggrundRegeringens grønne transportpolitik samt ønske om miljø- og sundhedsfremmeAftalen Forårspakke 2.0 lægger vægt på at der er tale om en grøn og sund skattereform,som skal sikre et reduceret energiforbrug samt et reduceret forbruget af usunde fødevarerblandt andet ved ændre på befolkningens vaner.Selv om det ikke er let at få os til at ændre indgroede vaner, er det erfaringen, atøkonomiske incitamenter i skattelovgivningen kan være meget virkningsfulde, hvortilkommer den særlige motivation til ændret adfærd, som husholdningerne har på grund afden økonomiske krise. En ændret lovgivning vil kunne få flere borgere til oftere at vælgecyklen og dermed kunne fremme et grønt transportvalg.Det stærke sundhedsaspekt ved cykling indgår ligeledes som et element iForebyggelseskommissionens arbejde. Her er udgangspunktet, at det er samfundetsansvar at fremme borgernes sunde valg – også hvad angår motion.Endelig lægger arbejdsmiljøpolitikken vægt på at styrke forebyggelse ved, atvirksomheder tager ansvar ikke alene for arbejdsmiljøet, men for medarbejdernessundhed i det hele taget.Cykling til arbejde (eventuelt i kombination med offentlig transport) er en aktivitet, sommange relativt let kan indpasse i dagligdagen. I regeringens cykelstrategi fra maj 2007nævnes, at virksomhederne kan gøre en indsats for at få flere medarbejdere til at cykle tilarbejde. Det fremgår, at øget medarbejdercykling vil kunne få en positiv effekt både forden enkeltes sundhed og for virksomhederne og samfundet generelt.Endelig indeholder forliget om den grønne transportpolitik en målsætning om, at cyklen ide kommende år skal have større betydning i det samlede transportbillede, og fremme afcykelpendling nævnes som et særligt indsatsområde.3

Arbejdsgiverne efterlyser skatteincitamenter til cyklingPrivate og offentlige arbejdsgivere har øget fokus på medarbejdersundhed, CO2-udledning og miljøhensyn, og stadig flere bliver opmærksomme på de gavnlige effekteraf medarbejder-cykling. Arbejdspladserne vil gerne medvirke til øget brug af cykler iarbejdstiden og til, at medarbejderne i øget omfang cykler ved pendling til og fra arbejde.Der efterlyses imidlertid langt bedre incitamenter i lovgivningen, der gør det muligt atkunne belønne cyklende medarbejdere.Dansk Cyklist Forbund gennemfører i 2008/09 et pilotprojekt med arbejdstitlen”Cykelvenlig Arbejdsplads”. Her deler udvalgte arbejdsgivere og fagfolk viden, samtudvikler og afprøver idéer til fremme af medarbejdercykling. Sigtet er at samleerfaringerne og udvikle en god værktøjskasse, som kan anvendes af alle arbejdspladser,der vil fremme medarbejdercykling.Forebyggelsesfonden har stillet midler til rådighed for pilotprojektet, og listen afentusiastiske deltagere omfatter blandt andre Novo Nordisk, Novozymes, Danfoss, DSB,BRFkredit, DMI, Bech-Bruun, Nykredit, Glostrup og Herlev Hospitaler, YouSee m.fl.samt kommunerne Århus, Odense, Frederiksberg, Ballerup, Silkeborg, Greve ogNæstved.Mange af de deltagende arbejdspladser beklager, at de eksisterende skatteregler er enhindring for, at arbejdsgiveren stiller cykler og udstyr til rådighed for medarbejdere, og atøkonomiske incitamenter i øvrigt vil virke motiverende for medarbejdernes brug afcyklen som alternativ til bil. En fremtidig regulering bør tillige understøtte brug af cykelkombineret med bus/tog.Enkelte andre lande har indført incitamenter for cykelpendlere, og der kan især hentesinspiration fra de engelske Cycle to Work schemes samt de hollandske regler. Senest haramerikanerne med virkning fra 1. januar 2009 indført særlige regler for „BicycleCommuters”. Formålet er i alle tilfælde at hjælpe virksomheder og medarbejdere til enmere bæredygtig transportadfærd.I det følgende vil de udenlandske ordninger blive nærmere beskrevet og medudgangspunkt heri skitseres, hvad vi kan gøre i den danske lovgivning.

Udenlandske incitamentsordningerCycle to work schemes (UK)Som det fremgår afvedhæftedeudgivelse fra Department of Transport, er baggrunden forden engelske ordning følgende: „To promote healthier journeys to work and to reduceenvironmental pollution.” Ordningen blev vedtaget i 1999 og gør det muligt at opmuntremedarbejdere til at cykle til arbejde, hvorved arbejdsgiveren kan høste fordel af ensundere arbejdsstyrke.Både private og offentlige arbejdsgivere kan stille cykler og udstyr til rådighed formedarbejdere som et skattefrit gode: „...allows employers to loan cycles and cyclists’safety equipment to employees as a tax-free benefit.”Det er en betingelse, at der er tale om en generel ordning for de ansatte, og at cykler ogudstyr hovedsageligt anvendes til arbejdsrelaterede ture: „The tax exemption only applieswhen an employee mainly uses the cycle and cyclists’ safety equipment for qualifyingjourneys. A qualifying journey for an employee means a journey, or part of a journey, a)between his or her home and workplace, b) between one workplace and another.”„’Mainly’ means that more than 50 % of the time using the cycle and safety equipmentmust involve a qualifying journey.”Det er muligt for virksomheden at stille mere end én cykel til rådighed, hvis forholdenegør det fordelagtigt. Arbejdsgiveren kan således vælge at stille en cykel til rådighed forkørsel fra bolig til kollektiv transportadgang og yderligere en cykel til transport tilarbejdspladsen i den anden ende af den kollektive transportmulighed. For medarbejderener det den samlede transporttid af cykling og kollektiv transport, der er vigtig for valg afet alternativ til bil.Der er ikke krav om, at virksomheden skal føre logbog over kørte km. Men hvismedarbejderen ikke opfylder betingelsen om, at cykel og udstyr hovedsageligt anvendestil arbejdsrelaterede ture, dvs. mindst halvdelen af kørte km, kan der skeskatteindberetning med den virkning, at medarbejderen beskattes af den vederlagsfribenyttelse.Det er virksomheden, der ejer cykler og udstyr, og virksomheden kan afskrive ogfradrage udgiften i driftsregnskabet, ligesom der er fradrag for indgående moms. Detsamme gælder leaset udstyr.Ved udløb af låneperioden, f.eks. hvis medarbejderen skifter job, kan virksomheden givemedarbejderen mulighed for at købe cykel og udstyr til markedsværdi.Hvis virksomheden ønsker, at medarbejderen selv betaler en del af udgiften, kan deraftales en bruttolønslignende ordning.For medarbejdere, der anvender egen cykel til forretningsmæssig kørsel, harvirksomheden mulighed for at udbetale en godtgørelse på 20 pence pr. km, dvs. hvad dersvarer til 1,60 kr. pr. km.

Incitamentsordninger i Holland og BelgienI Belgien og Holland er der også indført økonomiske incitamenter til cykelpendlere.Holland gennemførte en skattereform fra 2001. Hensigten med reformen var bl.a. atfremme miljøvenlige transportformer. Herved blev det gennemført, at en arbejdsgiver kanstille firmacykler, regntøj og andet cykeltilbehør til disposition for medarbejderne uden atdisse skal svare skat heraf. Der blev endvidere indført et årligt fradrag for brug af egencykel i forbindelse med transport til arbejde, og hollænderne tillader, at arbejdsgiverenskattefrit udbetaler op til 0,15 € pr. km.I Belgien kan firmaer og offentlige myndigheder ligeledes betale deres ansatte for atcykle på arbejde. Taksten udgør 0,15 € pr. km pr. dag, dog max 15 km. Tilskuddet erskattefrit for cyklisterne, og firmaerne har fradrag for udgiften.Der eksisterer desværre ikke en opdateret og detaljeret engelsk beskrivelse af de belgiskeog hollandske ordninger.Bicycle Commuter Tax Provision (USA)Den amerikanske regering fik i oktober 2008 en krisepakke på 700 mia. $ igennemRepræsentanternes Hus og Kongressen. I krisepakken er der en bestemmelse, der giverarbejdsgivere mulighed for at opnå et skattefradrag på 20 $ (110 DKK) pr. måned forhver medarbejder der har en „kvalificeret cykelmåned”. Den ny bestemmelse var et afflere elementer med sammenhæng til klima, energibesparelse og transportregulering.Som det fremgår afvedhæftedebilag forstås ved „kvalificeret cykelmåned” måneder,hvor medarbejderen regelmæssigt cykler en væsentlig del af vejen fra bopæl tilarbejdsplads.Fradraget skal anvendes af virksomhederne til at godtgøre medarbejderne udgifter til købaf cykel og cykeludstyr.Hvis arbejdsgiveren godtgør mere end de 20 $ pr. måned, bliver medarbejderen beskattetaf forskelsbeløbet.Den amerikanske ordning vil næppe rykke meget på transportvanerne, men er alligeveludtryk for en ny bestræbelse, som formentlig vil blive udbygget i de kommende år.

3 forslag til incitamenter i dansk lovgivningDe mobilitetsfremmende regler, som gælder i dag, virkerikkefremmende for bæredygtigtransport, men favoriserer brug af bil. En grøn transportpolitik vil nødvendiggøre, atskattereglerne også inddrages.Cykling til arbejde passer perfekt ind i mange virksomheder og arbejdspladsers ønske omat tage medansvar for miljø og sundhed. Med en incitamentsordning vil virksomhedernefå mulighed for økonomisk at honorere cyklisternes indsats. De afholdte udgifter forvirksomhederne og det mindskede skatteprovenu vil være givet godt ud, da udbyttet –både i virksomheds- og samfundsperspektiv – vil være langt større end investeringen.Cyklende medarbejdere udmærker sig ved at have færre sygedage og giver i det heletaget besparelser f.eks. i mindre behov for dyre bilparkeringspladser. Statens Institut forFolkesundhed oplyser i en rapport om ”Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark”, at deder cykler til arbejde har markant færre sygedage end fysisk inaktive medarbejdere.Samlet set er der hvert år 3 mio. fraværsdage som følge af fysisk inaktivitet.Det foreslås, at skattekommissionen og regeringen overvejer, hvordan der bedst muligt iden danske skattelovgivning kan indføres incitamenter i forhold til cykelpendlere.Organisationerne deltager gerne i nærmere drøftelser af, hvordan lovgivningen bedst kanudformes. Det følgende er et idéoplæg:1. Arbejdsgiverbetalt transport (fri cykel-ordning)Hvis en arbejdsgiver ønsker at stille en cykel til rådighed for en medarbejder, vilmedarbejderen blive beskattet af værdien, jf. Skm 2003.126 ØL, hvor en vederlagsfribenyttelse af en fri motorcykel blev beskattet.Med inspiration i de udenlandske, velfungerende ordninger, herunder den engelske kanen cykelpendlerordning udformes som følger:En arbejdsgiver kan skattefrit stille en cykel til rådighed for en ansat til brug for cyklingtil arbejde. Derudover kan en arbejdsgiver skattefrit betale for de løbendevedligeholdelsesudgifter.Såfremt en arbejdsgiver helt eller delvist vederlagsfrit stiller en cykel til rådighed for enarbejdstager til brug for pendling mellem hjem og arbejde, skal der ikke betales skat,selvom cyklen også anvendes til private formål.Skattefriheden kan også gælde eventuelt tilbehør i form af f.eks. cykelhjelm, regntøj,cykeltasker og cykelcomputer samt udgiften til reservedele ved vedligeholdelse.Cyklen skal anvendes til pendling fra hjem til arbejdsplads – gerne i kombination medbus/tog. Skattefriheden finder også anvendelse, selv om cyklen benyttes til privattransport, jf. hvad der normalt vil være tilfældet ved arbejdsgiverbetalt periodekort tiltog/bus.Arbejdsgiveren bør fortsat skattefrit kunne dække omkostninger til bus-/togkort, og detbør præciseres/afklares, at det ligeledes er muligt at dække omkostninger tilcykelparkering ved stationer/busterminaler eller omkostninger til medtagning af cykelmed kollektiv transport.

Det bør skattemæssigt anerkendes, at der kan aftales en lavere bruttoløn, hvorarbejdsgiveren i stedet for at betale udgiften indgår aftale med den enkelte medarbejderom, at denne - helt eller delvist - påtager sig udgiften ved en kontantlønsnedgang iforbindelse med arbejdsgivers skattefri tildeling af cykel, udstyr, vedligehold ogforsikring samt eventuelle bus-/togkort med den virkning, at skatten beregnes på grundlagaf den lavere kontante løn.Det bemærkes, at forslaget er alene tænkt som en illustration af, hvordan en ordning kanudformes, og at det naturligvis vil skulle underkastes en nærmere politisk og lovtekniskbearbejdning.2. Kørselsgodtgørelse til cykelpendlere (brug af egen cykel)Mange cykelpendlere anvender egen cykel og udstyr, men det er forholdsvis sjældent, atde vil have glæde af det nuværende befordringsfradrag, som ikke gælder for de første 24km mellem hjem og arbejde. Ordningen kan dog benyttes ved længere afstande, hvorcyklen kombineres med kollektiv transport på en del af strækningen.For at undgå at det i realiteten alene er bilister og togpendlere, der skattemæssigttilgodeses i form af befordringsfradraget, vil der som i England, Holland og USA kunneindføres en særlig godtgørelsesordning, hvor arbejdsgiveren får adgang til at udbetale enskattefri godtgørelse. Organisationerne forestiller sig en ubureaukratisk ordning, hvor derkan udbetales et mindre månedligt beløb eventuelt beregnet i forhold til cykledekilometer.En mulighed er en godtgørelse på eksempelvis 200 kr. uanset antal cyklede km, menbetinget af, at cyklen er brugt f.eks. mere end 75 pct. af turene den enkelte måned. Enanden mulighed er, at arbejdsgiveren kan betale en godtgørelse på eksempelvis 1,50 kr.pr. cyklet km. En medarbejder, der har 5 km hver vej at cykle kan få et skattefrit tilskudpå 10 km á 1,50 kr., dvs. op til 15 kr. pr. dag eller 300 kr. pr. måned, hvor cyklen harværet anvendt mere end f. eks 75 pct. af turene den enkelte måned. Inden for den tilladtegrænse vil det efter forslaget være op til den enkelte arbejdsgiver at fastsætte størrelsen afkilometertilskuddet i forhold til egne medarbejdere.Erfaringerne viser, at selv en mindre godtgørelse kan påvirke transportvalget. Det ermuligt at gøre ordningen enkel at administrere, og da medarbejderens valg aftransportmiddel er meget synligt, er der stort set ikke problemer med snyd.3. Kørselsgodtgørelse for brug af egen cykel under arbejdetI de gældende danske regler er kørselsgodtgørelse for arbejdskørsel i egen bil og på egencykel fastsat ud fra en estimeret pris på benzin, forsikring, slid og afskrivning.Godtgørelsen er væsentligt højere for bilen end for cyklen (3,56 kr. pr. km mod 0,40 kr.pr. km.). Da de marginale udgifter ved kørsel i bil er mindre end godtgørelsen, indebærerde gældende regler en økonomisk tilskyndelse til at benytte egen bil til opgaver forarbejdsgiver.Den gældende kørselsgodtgørelse for cyklister er helt utilstrækkelig i forhold tiludgifterne og af en så beskeden størrelse, at den ikke anvendes i praksis. I Norge ertaksten eksempelvis 1,50 NOK pr. cyklet km, mens den i England er 20 pence (1,60DKK). En fastsættelse af godtgørelserne ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssigehensyn bør tilskynde til brug af cyklen eventuelt ved, at der udbetales sammekilometergodtgørelse som ved bilkørsel. Ved kortere ture i bymæssig bebyggelse vil derofte være en tidsmæssig besparelse ved brug af cykel, hvor man undgår problemer med atkomme frem i snævre gader og tid til at finde parkeringsplads.8

Vedrørende høring over Forslag til ændring af ligningsloven, lov om ar-bejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven (Ændrede regler forbeskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagple-jefradrag og rejsefradrag m.v.)Ved e-post af 24. marts 2009 har Skatteministeriet anmodet Datatilsynet ombemærkninger til forslag til ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmar-kedsbidrag og virksomhedsskatteloven (Ændrede regler for beskatning af per-sonalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradragm.v.)Datatilsynets udtalelseI lyset af Datatilsynets anbefaling om, at private pc’er ikke benyttes arbejds-mæssigt, må det efter tilsynets opfattelse være forventeligt, at en virksomhedeller myndighed, der giver medarbejderne mulighed for at arbejde hjemmefra,stiller it-udstyr til rådighed for medarbejderen.Efter Datatilsynets opfattelse vil det være meget uheldigt, hvis forslaget ommultimediebeskatning medfører, at private pc’er fremover i højere grad benyt-tes arbejdsmæssigt til behandling af personoplysninger. Datatilsynet skal der-for anmode om, at overvejelser om denne mulige konsekvens indgår i forsla-get og dets videre behandling.En nærmere gennemgang af relevante dele af lovforslaget og Datatilsynetsbemærkninger følger nedenfor:Ifølge lovforslagets § 1, nr. 61, foreslås § 16, stk. 12, lov om påligningen afindkomstskat til staten (ligningsloven) affattet således:”Stk. 12. Den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der af enarbejdsgiver m.v. som nævnt i stk. 1, er stillet til rådighed for den skat-tepligtiges private benyttelse, udgør et grund-beløb på 5.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, te-lefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samtselve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internet-forbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbin-delsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtigeseventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samt-

lige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private be-nyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skat-tepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af go-derne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter per-sonskattelovens § 20.”Af de almindelige bemærkninger fremgår, at en række elementer fra Forårs-pakke 2.0 indgår i lovforslaget, herunder bl.a. følgende:”Multimediebeskatning”Efter gældende regler beskattes fri telefon med en årlig standardsats på3.000 kr. Anden datakommunikation, som fx ADSL er skattefri, hvisder er adgang til arbejdsstedets netværk. Ligeledes er arbejdsgiverbetaltpc med tilbehør i privatboligen skattefri.Den teknologiske udvikling har efterhånden udvisket grænserne mellemen pc, en telefon og andre elektroniske hjælpemidler. Denne udviklingvil fortsætte fremover. Desuden kan gældende regler opfattes som ukla-re for borgerne, fx med hensyn til, hvordan fri telefon, der er indberettet,men ikke fortrykt på årsopgørelsen, skal selvangives.Der er derfor behov for at fremtidssikre beskatningen af multimedia ogmuligheder for kommunikation.Parterne er på den baggrund enige om at indføre en ny og ensartet mul-timediebeskatning. Lønmodtagere skal medregne 5.000 kr. årligt til ind-komsten ved tildeling af arbejdsgiverbetalt pc, adgang til og brug af in-ternet eller fri telefon. Det svarer til en skattebetaling på op til 2.600 kr.Denne ordning er administrativ enkel og sikrer en ensartet beskatning afde arbejdsgiverbetalte goder.Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.””I afsnit 2.7.2 anføres endvidere bl.a. følgende:” Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rå-dighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer,at det ikke er afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter et af de om-fattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret harmulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskat-ningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningenaf fri bil.I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gangtager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den pri-vate sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over per-sonalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kunved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt

erhvervsmæssigt. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installationaf bredbåndsforbindelse på arbejdstagerens bopæl vil altid udløse be-skatning. Det forhold, at en arbejdstager har en bærbar computer på ar-bejdspladsen og har mulighed for at tage computeren med hjem, udløserikke i sig selv beskatning, men tages computeren med hjem er der - somovenfor anført - en stærk formodning for, at der er privat rådighed overcomputeren.Som eksempel på tilfælde, hvor formodningen for privat rådighed overet multimedie kan afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen,kan nævnes den situation, hvor en person er på tjenesterejse og har etarbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådig-hed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendeserhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær harmulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen.”Datatilsynets bemærkningerDatatilsynet skal henlede opmærksomheden på, at persondatalovens1sikker-hedskrav har betydning for mulighederne for at anvende private pc’er i ar-bejdsmæssig sammenhæng og ligeledes har betydning, hvis arbejds-pc’erundtagelsesvist tillades anvendt privat.Ansattes brug af deres egen private pc i forbindelse med udførelsen af ar-bejdsopgaver kan efter Datatilsynets opfattelse indebære en risiko for, ateventuelle personoplysninger, der behandles, kommer til uvedkommendeskendskab eller behandles i strid med persondataloven.Datatilsynet har således generelt anbefalet2, at arbejdsrelaterede fortrolige ogfølsomme personoplysninger ikke behandles på medarbejderes private pc'er.Hvis en sådan behandling undtagelsesvist skal ske, bør der foreligge en aftalemellem arbejdsgiveren og den ansatte herom, og arbejdsgiveren skal konkrethave sikret sig, at beskyttelsen af personoplysninger er tilstrækkelig.I lyset af Datatilsynets anbefaling om, at private pc’er ikke benyttes arbejds-mæssigt, må det efter tilsynets opfattelse være forventeligt, at en virksomhedeller myndighed, der giver medarbejderne mulighed for at arbejde hjemmefra,stiller it-udstyr til rådighed for medarbejderen.Efter Datatilsynets opfattelse vil det være meget uheldigt, hvis forslaget ommultimedieskat medfører, at private pc’er fremover i højere grad benyttesarbejdsmæssigt til behandling af personoplysninger. Datatilsynet skal derforanmode om, at overvejelser om denne mulige konsekvens indgår i forslagetog dets videre behandling.

Datatilsynet skal endvidere henlede opmærksomheden på, at virksomhedeneller myndigheden i sine uddybende sikkerhedsregler eller sikkerhedspolitikskal have retningslinier for hjemmearbejdspladser. Dette er således et kravefter § 7, stk. 2, i sikkerhedsbekendtgørelsen3, som gælder for offentlige myn-digheder. Heraf fremgår, at hvis behandling af personoplysninger finder stedpå en pc-arbejdsplads uden for den dataansvarlige myndigheds lokaliteter,skal myndigheden fastsætte særlige retningslinier herfor, således at det sikres,at bestemmelserne om sikkerhedsforanstaltninger iagttages.I Datatilsynets vejledning til sikkerhedsbekendtgørelsen4(sikkerhedsvejled-ningen) omtales en række forhold, som der skal tages stilling til. Af de sikker-hedsmæssige problemområder, som skal vurderes, nævnes bl.a. anden anven-delse af hjemme-pc'en. Hvis den dataansvarlige tillader anden anvendelse,f.eks. til privat brug, skal der fastsættes retningslinier for denne anvendelse ogetableres de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse dermed.Datatilsynet forudsætter, at tilsynets høringssvar fremsendes til det relevanteFolketingsudvalg og forventer endvidere at offentliggøre brevet på sin hjem-meside.Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriet, Lovafdelingen, til orientering.

Vedr. høring over udkast til forslag om Lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt høringover udkast til forslag til Lov om ændring af ligningsloven m.v. – j.nr. 2009-311-0028 –Loft over fradrag i henhold til rejseregler.Dansk Kunstnerråd skal hermed kommentere de påtænkte lovforslag, som begge harkonsekvenser for kunstnere. Det undrer os derfor, at hverken vi eller voresmedlemsorganisationer er med på høringslisten.Vedr. udkast til forslag om Lov om arbejdsmarkedsbidragVed lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 2. ændres det nuværende lovgrundlag omkring royalties,således at der såfremt lovforslaget vedtages fremover vil ske enarbejdsmarkedsbidragspligt på disse indtægter.Dette finder vi ikke er rimeligt, da der er tale om indtægter stammende fra betaling afudnyttelse af immaterielle rettigheder. Ved en landsskatterets kendelse i maj 1998 (Tfs1998.559) og ved efterfølgende cirkulære er det fastslået, at royalties (såsom betalinger fraCopyDan, Koda, Gramex mfl) – det vil sige om vederlag, som udbetales med støtte iophavsretsloven som et ophavsretslig vederlag, ikke anses som arbejdsmarkedbidrags-pligtigt.Der er ikke tale om indtægter direkte stammende fra en primær arbejdsindsats, men omandres udnyttelse af et værk.Det er således en flerårig praksis man herved vil ændre, og ikke mindst vil denne ekstrabeskatning ramme en gruppe mennesker, der i forvejen ofte har trange vilkår.For skabende kunstnere betyder det endvidere, at de på den ene side skal betalearbejdsmarkedsbidrag som var de lønmodtagere og på trods af at de ikke nødvendigvishar udført et konkret stykke arbejde, når de modtager deres royalties. På den anden sidehar de ikke andre lønmodtagerrettigheder. Det betyder at der bliver en klar ubalancemellem ret og pligt for den enkelte kunstner.Vi finder dette stærkt beklageligt, og håber vi at Skatteministeriet vil afstå fra, at fremsættedette forslag.

Vedr. forslag til Lov om ændring af ligningsloven m.vI lovforslaget indgår indførelsen af et loft på 50.000 kr. for fradrag for rejse- ogopholdsudgifter, som afholdes af medarbejdere (forslagets pkt. 36 og 37).Dansk Kunstnerråds skatteudvalg kan konstatere, at dette forslag er en forringelse formusikere, skuespillere, artister mv. , som er på turné en stor del af året eller som harlængerevarende, men midlertidige engagementer langt fra deres bopæl.Det anslås fra Dansk Kunstnerråds side, at med den nuværende takst vil alle kunstnere,som arbejder langt væk fra deres bopæl i mere end 4 måneder om året, blive berørt.Det kunstneriske arbejdsmarked kræver stor fleksibilitet af kunstnerne og for et ikkeuvæsentligt antal kunstnere er mange og til tider længerevarende engagementer fjernt frabopælen en nødvendighed for at kunne forsørge sig som kunstnere. Denne fleksibilitetmedfører uomtvisteligt merudgifter for kunstnerne, som de ved det omhandledelovforslag altså mister fradrag for, hvis udgifterne overstiger 50.000 kr.Vi finder det ikke rimeligt, at denne gruppe, som i forvejen har vanskelige vilkår, skalrammes yderligere, og vi foreslår derfor at forslaget om et loft over fradraget ikkefremsættes.Da vi , som allerede nævnt, først sent er blevet opmærksom på høringen, har det ikkeværet muligt for Dansk Kunstnerråds skatteudvalg at drøfte forslagene grundigt. Vi vilderfor tillade os at indsende supplerende kommentarer i den kommende uge, hvis der erbehov for det.Med venlig hilsen

Vores opmærksomhed er blevet henledt på nogle yderst uhensigtsmæssigekonsekvenser af det fremlagte forslag om multimediebeskatning. Vi skal be-klage, at vort høringssvar kommer for sent, men vi har – af en eller andengrund – ikke fået tilsendt lovforslaget i høring, og først i går blev vi opmærk-somme på de uheldige konsekvenser af forslaget.Gennemføres multimediebeskatningen som foreslået, vil det få yderst uheldi-ge konsekvenser for de frivillige ledere. I forvejen kæmper mange idrætsfor-eninger med at rekruttere frivillige. Multimediebeskatningen vil påføre det fri-villige arbejde flere omkostninger og dermed besvære rekrutteringen yderli-gere.Forslaget strider således mod en række af de bestræbelser regeringen og denfrivillige idræt har forsøgt at gennemføre med henblik på at lette det frivilligearbejde og styrke rekrutteringen af frivillige ledere. Det strider mod det arbej-de kulturministerens såkaldte Tæskehold gennemførte for nogle år siden, ogdet strider mod de forslag og intentioner, der ligger i den netop offentliggjorterapport fra Breddeidrætsudvalget.Vi ser frem til at kunne indgå i en yderligere dialog.

Høringssvar vedr. j.nr. 2009-311-0028:Ændring af ligningsloven m.fl. love om bl.a. beskatning af personalegoderI anledning af det i høring fremsatte forslag om ændrede regler for beskatning afpersonalegoder tillader DJØF sig hermed at fremkomme med bemærkninger tilbrug for overvejelserne i den videre lovgivningsproces.DJØF havde stor anerkendelse til Skattekommissionens reformforslag af 2. februar2009. Dels var der tale om et væsentligt skridt i løsningen af opgaven at lette skat-ten på den kernearbejdskraft, som det danske samfund over de næste mange år vilopleve en meget stor – og udviklingstruende – mangel på. Dels var der tale om etvelgennemtænkt og konsekvent forslag til en fuld finansiering, som ville fastholdeog styrke den langsigtede finansiering af det danske velfærdssamfund.Den indgåede skatteaftale mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti er ikkepræget af samme konsekvens, om end der er trukket på en stor andel af elemen-terne i Skattekommissionens reformforslag.Den manglende konsekvens viser sig bl.a. på området for ændret beskatning afpersonalegoder. Skattekommissionen lagde op til en ensartet holdning til ydelserbetalt eller stillet til rådighed af arbejdsgiver for medarbejderne. Denne konsekvenser imidlertid opgivet med skatteaftalen, og der fremtræder en mere tilfældig samlingindgreb over for personalegoder. I den forbindelse forekommer forslaget om enmultimedieskat mindre velbegrundet.Der savnes flere elementer i lovforslaget:•Refleksion over den samfundsmæssige nytte af en fleksibel anvendelse afelektroniske hjælpemidler (herunder højere effektivitet og bedre arbejdstil-rettelæggelse)Tilkendegivelser om de økonomiske konsekvenser for det offentlige i formaf kompensationsordninger for de medarbejdere, som arbejdsgiveren øn-sker opgaveløsninger fra via fleksible elektroniske hjælpemidler (herunderfor staten og via økonomiaftalerne med kommuner og regioner)

DJØF bemærker i den sammenhæng, at lovforslaget anerkender, at der vil væreprivate virksomheder, som via lønforhøjelser, der kompenserer medarbejderne formultimediebeskatningen, vil komme til at opleve økonomiske byrder i anledning afforslaget. Dette understreger det inkonsekvente i ikke at nævne et helt tilsvarendepres på det offentlige område.Det må i øvrigt understreges, at der vil være en hel del medarbejdere, der ikke fårnogen nævneværdig andel i de samtidigt gennemførte skattelettelser, hvilket viløge presset for kompensationsordninger.DJØF har udtalt sig om de her nævnte problemfelter i et brev til statens samledearbejdsgiver – finansministeren. Dette brev vedlægges dette høringssvar.

Aftalen imødekommer i væsentlig grad det ene af DJØFs skattepolitiske hoved-synspunkter – at de progressive skatter på arbejdsindkomst ikke skulle træde indpå et så tidligt tidspunkt, at den kom til at hvile på kernearbejdskraften i det danskesamfund, herunder hovedparten af almindelige djøfere.Aftalen har vanskeligere ved at imødekomme det andet af DJØFs skattepolitiskehovedsynspunkter – at lettelser i skatten på arbejde skulle finansieres fuldt ud vedstigninger i andre skatter og afgifter for at sikre en stabil finansiering af det danskevelfærdssamfund. DJØF støtter således bestræbelserne for at sikre finansieringen,men DJØF har ikke forholdt sig konkret til de enkelte finansieringsforslag, da de imeget høj grad hviler på politiske afvejninger og samlede hensyn.Imidlertid er der et finansieringsforslag, der for en del af de berørte skatteydere haren virkning, der modvirker hovedformålet – at skaffe adgang til mere højtkvalificeretarbejdskraft. Det er forslaget om en ensartet beskatning af elektronisk udstyr, somforeslås omfattet af en multimedieskat.En sådan skat kan man ud fra en skattepolitisk synsvinkel argumentere for, menden efterlader nogle udfordringer for arbejdsmarkedet, hvorfor vi skriver til dig, somen faglig organisation til statens arbejdsgiver, og dermed til den store arbejdsgiver,der kan lægge linjen i håndteringen af disse udfordringer.Virkelig mange af vore medlemmer har fået stillet elektronisk udstyr til rådighed afderes arbejdsgiver. Ikke som et personalegode, men som et helt nødvendigt ar-bejdsredskab, der øger medarbejdernes muligheder for at løse arbejdsopgaverne.Vi er derfor af den opfattelse, at staten udelukkende har stillet dette udstyr til rådig-hed for medarbejdere i deres hjem i det omfang, der er strengt arbejdsmæssigebegrundelser bag. Men denne opfattelse kan være forkert. Vi er derfor interessere-de i at få svar på følgende spørgsmål:••Hvor stor en andel af medarbejderne skønnes at have fået stillet udstyr tilrådighed i deres hjem, hvor der IKKE er en arbejdsmæssig begrundelse?Hvor stor er andelen i de medarbejdergrupper, der kan henregnes tilDJØFs organisationsområde?

Det er naturligvis sådan, at man ikke kan pålægge medarbejdere at modtage noglearbejdsredskaber til brug i deres hjem med den følgevirkning, at de pådrager sig enekstra udgift hertil i form af en beskatning af kr. 5.000. Medarbejdere kan såledesvælge at levere udstyret tilbage til arbejdsgiveren.Dette vil føre til en mindre fleksibilitet og – ikke mindst – langt mindre samlet ar-bejdstid over ugen i kombination med øget stresspåvirkning. Dette modvirker imeget høj grad det overordnede mål, der sigtes på med skattereformen, om frem-skaffelse af mere højtuddannet arbejdskraft.Det må derfor være vigtigt for staten som en meget stor arbejdsgiver med en storandel højtuddannet arbejdskraft at finde veje til at opretholde en opgaveløsning,der fastholder en fleksibel og omfattende opgaveløsning.

DJØF foreslår, at der opstilles modeller for kompensation til medarbejdere medudlånt elektronisk udstyr som arbejdsredskaber. Det vil være hensigtsmæssigt, omdisse modeller allerede er på plads i det tidlige efterår, således at der for bådemedarbejdere og de enkelte ministerområder er skabt en klarhed over den fremti-dige løsning af arbejdsopgaverne.DJØF stiller sig naturligvis gerne til rådighed for drøftelser af sådanne modellermen forventer i øvrigt, at der aftales en ramme herfor med de relevante overens-komstparter.I den forbindelse vil DJØF gerne have svar på følgende spørgsmål:•Har Finansministeriet inddraget de kommunale organisationer i overvejel-serne om konsekvenserne for arbejdets gennemførelse af en indførelse afen multimedieskat – også på de medarbejdere, der har det pågældendeelektroniske udstyr som et nødvendigt arbejdsredskab.

Om lovforslagets indhold vedrørende rejsegodtgørelse/-fradrag efter ligningslovens§ 9 A.SRF hilser det – fra et administrativt synspunkt – velkomment, at der indføres et loft overfradrag for rejseudgifter.SRF skal dog bemærke, at når der ikke indføres et tilsvarende loft over godtgørelse forrejseudgifter vil der reelt stadig være fradragsret for private udgifter over 50.000 kr. hvisarbejdsgiveren vælger at dække udgifterne som skattefri godtgørelse. Der burde derforvære en tilsvarende begrænsning for rejsegodtgørelser, i hvert fald i tilfælde hvor godtgø-relsen ydes i forbindelse med en nedsættelse af lønnen.SRF er klar over, at der kan være tekniske vanskeligheder med at formulere en lov-bestemmelse med et sådant indhold tilstrækkeligt præcist. Det kunne derfor overvejes, atder fastsættes en grænse for arbejdsgiverens udbetaling af skattefri godtgørelser, ligele-des på 50.000 kr. som ikke skal være gældende i tilfælde, hvor arbejdsgiveren sender denansatte på en tjenesterejse.SRF skal desuden bemærke, at når fradragsbegrænsningen sker til 50.000 kr. pr. år vil derblive et misforhold mellem den medarbejder, der har et midlertidigt arbejdssted fra 1. juli til

30. juni i forhold til den medarbejder der har et midlertidigt arbejdssted fra 1. januar til 31.december.Det kunne derfor overvejes, om der udover fradragsbegrænsningen på 50.000 kr. årligtskal være en fradragsbegrænsning på 50.000 kr. gældende for fradrag inden for 12 måne-ders perioden på et givet midlertidigt arbejdssted.SRF skal vedrørende rejsereglerne – herunder definitionen af en rejse – bemærke, at derer et meget stort administrativt behov for en klar lovmæssig definition af, hvornår der ertale om et midlertidigt arbejdssted, og hvornår en rejse begynder og slutter.Efter SRFs opfattelse må det i forbindelse med lovforslaget overvejes helt at forlade denpraksis, hvorefter det i tilfælde af arbejde på et arbejdssted der efter sin karakter ikke ermidlertidigt, f.eks. en fabrik, skal afgøres ud fra ansættelsesforholdets aftalte varighed, omder er tale om et midlertidigt arbejdssted eller ej. Gældende praksis er uklar på området,idet der findes udmeldinger om, at det i forbindelse med et arbejdssted der efter sin karak-ter er fast, kræver en arbejdsmæssig begrundelse for at en 12 måneders kontrakt kan an-ses at medføre at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Og ved en forlængelse af ensådan kontrakt kræves der en særlig arbejdsmæssig begrundelse. Sådanne kriterier erikke praktisk administrerbare og bør derfor ændres, så det afgørende alene er om ar-bejdsstedet efter arbejdets art er fast eller midlertidigt.Der er ligeledes stor usikkerhed i praksis om, hvornår en rejse begynder eller slutter, sær-ligt for ansatte i transporterhvervene. En sådan usikkerhed bør fjernes, enten ved at derfastsættes en bestemmelse om, at en rejse i sådanne erhverv begynder og slutter på bo-pælen eller at den starter og slutter på arbejdsgiverens adresse eller et andet fast møde-sted som arbejdsgiveren har fastsat.SRF skal vedrørende 12 måneders begrænsningen af rejseudgifter på et konkret midlerti-digt arbejdssted bemærke, at der ikke ses nogen særlig begrundelse for, at begrænsnin-gen alene skal gælde for kostudgifter, men ikke for logiudgifter, særligt ikke når 50.000 kr.sbegrænsningen gælder for begge udgiftstyper.Baggrunden for at der gælder en 12 måneders begrænsning vedr. kostudgifter er, at denansatte forventes at kunne indrette sig på forholdene herunder økonomisk inden for 12måneder. Dette forhold gør sig også gældende for logiudgifter.I forbindelse med bemærkningerne til lovforslaget skal SRF vedrørende beskrivelsen afgældende regler (afsnit 2.3.1.) bemærke, at følgende sætninger ikke er i overensstemmel-se med bestemmelserne:”Reglerne om, at et arbejdssted kun kan være midlertidigt i op til 1 år, gælder som nævntkun i forhold til standardsatsen for kost og småfornødenheder.

Hvad angår satsen for logiudgifter, må der foretages en konkret vurdering af, om arbejds-stedet er midlertidigt”.Det korrekte er, at der ingen fast tidsmæssig grænse er for, hvornår et arbejdssted er mid-lertidigt. Dette skal altid vurderes konkret fra starten af arbejdsopholdet. Hvis der er taleom et fast arbejdssted, kan rejsereglerne slet ikke anvendes. Er der tale om et midlertidigtarbejdssted, gælder der for kost og småfornødenheder en tidsmæssig grænse for godtgø-relse/fradrag på 12 måneder. For logiudgifter gælder der derimod ingen 12 månedersgrænse, hvorfor godtgørelse/fradrag for logiudgifter kan ydes, så længe arbejdsstedet ermidlertidigt. Der er heller ingen tidsmæssig grænse for, hvor længe en arbejdsgiver kanyde fri kost på et midlertidigt arbejdssted.Vedrørende formuleringen af lovforslagets § 1 nr. 36 (LL § 9 A stk. 7. 4. pkt.) skal SRFgøre opmærksom på, at formuleringen ikke giver klarhed over, om de 50.000 kr. gælderfør eller efter at fradragsbeløbet er reduceret med modtagne godtgørelser fra arbejdsgive-ren.SRF skal derfor foreslå, at bestemmelsen formuleres således, at fradrag ikke kan foreta-ges for udgifter, der overstiger 50.000 kr., og at fradraget herudover reduceres med udgif-ter, arbejdsgiveren har godtgjort.

Det fremgår af lovforslagets bemærkning at Multimediebeskatningen foreslås at gælde forden enkelte arbejdstager, hvis vedkommende har rådighed over et eller flere af de omfat-tede goder.SRF kan ikke af lovforslaget se, at der måtte være taget højde for den situation, hvor enarbejdstager har to arbejdsgivere, hvoraf den ene stille telefon til rådighed for arbejdstage-ren og den anden stiller bredbånd til rådighed.SRF finder, at det bør tydeliggøres om der i denne situation skal multimediebeskatningmed 5.000 kr. pr. arbejdsgiver i lighed med lovforslagets bemærkninger om ægtefællersmultimediebeskatning med 2 x 5.000 kr. hvis begge ægtefæller hver af deres arbejdsgiverhar fået stillet et eller flere af de pågældende goder til rådighed..

Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0Skatteministeren har den 20. marts 2009 sendt diverse lovforslag vedrø-rende Forårspakke 2.0 i høring med frist for afgivelse af høringssvar den 26.marts 2009.Indledningsvis skal Finansrådet påpege den ekstremt korte høringsfrist,hvorfor Finansrådet forbeholder sig ret til at vende tilbage med uddybendekommentarer.Materialet er ekstraordinært omfattende, og det kan ikke på så kort tid på-regnes, at lovforslagets interessenter på nogen måde er i stand til at gen-nemgå udkastene til lovforslag på betryggende vis. Da ikrafttrædelsen tilligesker meget hurtigt, må det påregnes, at der bliver et udtalt behov for "repa-rationer" efterfølgende, hvilket har den uundgåelige konsekvens, at der op-står utilsigtet usikkerhed om, hvordan de enkelte regler skal opfattes, ogmed den risiko, at reglerne ikke bliver implementeret ordentligt.Dette er hverken i sektorens eller skattemyndighedernes interesse. Det fo-reslås derfor, at høringsfristen forlænges.Helt generelt – og i lyset af proceduren vedrørende forlængelse af udbeta-lingstidspunktet på kapitalpensioner – vil der være en lang række udfor-dringer i relation til, at mange af de foreslåede regler skal have virkning fraindkomståret 2010. Selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber med ba-gudforskudt indkomstår kan meget snart være i indkomståret 2010, og en-kelte fysiske personer kan allerede være det.

uanset at den var begrundelsen for overhovedet at udvide pengeinstitutter-nes indberetningspligt. Indberetningen bør på denne baggrund principieltslet ikke udvides. Såfremt lovforslaget måtte blive vedtaget i sin nuværendeform, er Finansrådet således helt overordnet alvorligt bekymret over deøgede indberetningskrav og overbevist om, at indberetningerne efterfølgen-de vil indebære en lang række udfordringer med risiko for uklarheder ogvilkårligheder. Særlig indberetninger vedrørende aktier optaget til handel påregulerede markeder volder problemer, jf. nærmere nedenfor og vores be-mærkninger til lovforslagets § 2, nr. 9 og 13.Finansrådet skal derfor opfordre til, at sektoren inddrages tæt i det eventu-elle videre arbejde.Overordnet set er det således ønskeligt, at loven så vidt muligt kun opererermed et begreb, således at "børsnoterede aktier" udgår og erstattes af "akti-er, der er optaget til handel på et reguleret marked".Ifølge lovforslaget sondres der mellem aktier, der er optaget til handel på etreguleret marked og aktier, der er noteret på en fondsbørs. Hvis aktierne eroptaget til handel på et reguleret marked, men ikke er noteret på en fonds-børs, er der direkte fradrag for tab, mens et tab kun er modregningsberetti-get for aktier, som er noteret på en fondsbørs.Lovgivningen om de to typer af aktier er efter implementeringen af MiFID-direktivet imidlertid stort set ens. Efter Finansrådets opfattelse giver detderfor ikke umiddelbart mening, at der skattemæssigt skal sondres mellemde to typer aktier. Denne sondring vil i praksis give endog meget store pro-blemer. Sondringen kan foretages for så vidt angår de danske aktier, menvil være overordentlig vanskelig at foretage for fondshandlere såvel somkunder for så vidt angår de udenlandske aktier.For aktier optaget til handel på et reguleret marked eller aktier, som er no-teret på en børs, betinges muligheden for tabsfradrag eller modregning af,at der er sket korrekt indberetning af aktiekøb fra fondshandlere. Finansrå-det finder det uheldigt, at den materielle skattemæssige behandling på den-ne måde styres af nogle formelle indberetningsregler, idet det vil være sær-deles urimeligt, hvis en skatteyder af denne grund nægtes fradrag for tabblot fordi, der er sket en formel fejl. Finansrådet skal i denne forbindelsebemærke, at bankerne gør deres yderste for til stadighed at opfylde alleindberetningspligter til SKAT, og det er derfor ikke rimeligt, at skatteyderenskal straffes ved at få problemer med retten til tabsfradrag eller modreg-ning, hvis indberetningen i et enkelt tilfælde skulle glippe.Finansrådet finder det endvidere uheldigt, at ansvaret for selvangivelsenved den påtænkte ordning flyttes fra skatteyderen selv til fondshandleremv. Det er efter Finansrådets opfattelse helt fundamentalt at fastholde, atskatteyderen selv er ansvarlig for selvangivelsen. Dette indebærer også, atskatteyderen må have mulighed for at få fradrag for tab, hvis han selv overfor SKAT kan fremlægge en købsnota eller andet, der kan dokumentere, at

tabet er reelt, uden at vedkommende skal formå den indberetningspligtigetil at korrigere en gammel indberetning. Hvis der er gået mange år, kan detvære tvivlsomt, om bankerne kan fremskaffe gamle oplysninger om indbe-retninger, og i visse tilfælde vil det være helt umuligt, fx hvis banken er luk-ket.Herudover giver forslaget anledning til følgende enkeltstående kommenta-rer:§ 1, nr. 13)Følgende bedes bekræftet:Fremførselsberettigede tab opstået før 1. januar 2006 på børsnoterede akti-er hos personer kan - uanset bestemmelsens formulering - fortsat modreg-nes uden tidsmæssig begrænsning.§ 1, nr. 55)Det foreslås, at gamle tab omfattet af den nugældende ABL § 8, stk. 3, (sel-skabers tab på aktier ejet i mindre end 3 år), skal kunne modregnes i ge-vinst på aktier omfattet af forslagets § 9. Da udbytter og avancer efter for-slaget nu beskattes ens, bør gamle tab omfattet af ABL § 8 stk. 3, tilligekunne modregnes i udbytter fra aktier omfattet af ABL 9, der medregnesfuldt ud i selskabets skattepligtige indkomst.I bestræbelserne på at gøre reglerne så enkle så muligt og hurtigst muligtfå modregnet selskabers gamle tab på aktier ejet i mindre end 3 år, foreslåsdet, at tab omfattet lovforslagets § 1 nr. 55 tillige skal kunne modregnes igevinst på investeringsselskaber m.v. omfattet ABL § 19.§ 2, nr. 2)Følgende bedes bekræftet:Den omstændighed, at skatteyderen ikke selv kan påvirke de enkelte felter,ændrer ikke skatteyderens formelle ansvar for skatteansættelsens rigtighed.§ 2, nr. 9 og 13)For at kunne indberette noget om "regulerede markeder" globalt er det på-krævet, at sektoren forsynes med en entydig, udtømmende fortegnelse overde markeder, der globalt set er omfattet af begrebet. Fortegnelsen skal tilstadighed være ajourført. I modsat fald kan pengeinstitutterne ikke påtagesig denne sondring i forbindelse med indberetningen.§ 2, nr. 16)Særskilt indberetning af handel med aktier i de såkaldte investeringsselska-ber kan kun gennemføres, hvis investeringsselskabet selv har meddelt sinstatus, og denne meddelelse er afgivet til pengeinstitutterne på nærmereformaliserede vilkår. Aktier i udenlandske investeringsselskaber kan selv-sagt ikke blive omfattet af en sådan indberetning.§ 3, nr. 6 – 8)

Er det korrekt forstået, at den daglige rente ved indbetaling af forskudsskatog restskat ikke kan fratrækkes, samt at den rente, der modtages sammenmed overskydende skat, er skattefri?Udbytte fra udenlandske investeringsforeningerKunder, der modtager udbytte fra udenlandske investeringsforeninger skalselvangive særskilt på Blanket 04.012 "Selvangivelse for udenlandsk ind-komst", rubrik 430 "Udenlandsk aktieudbytte, der er kapitalindkomst, førfradrag af evt. udbytteskat".Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt kunderne kunne selvangive sådannebeløb blot ved at indsende oplysningskortet til SKAT eller via TastSelv.Finansrådet er naturligvis opmærksom på, at såfremt børsnoterede uden-landske investeringsforeningsbeviser ligger i et dansk depot, så er depotfø-rer pligtig til at indberette udlodningen.

Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningslovenog forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie-og udbyttebeskatning mv.)Ovenstående lovforslag giver anledning til følgende bemærkninger:§ 1, nr. 10)Beskatningen af porteføljeaktier i selskaber og fonde strammes på flere må-der; først og fremmest ved, at skattefriheden efter tre års ejertid afskaffes,og at udbytte skal beskattes fuldt ud. Da der er tale om, at en sådan ind-komst allerede er beskattet mindst en gang, vil resultatet almindeligvis væ-re en samlet selskabsbeskatning på 43,75 pct. eller mere for danske aktier.Finansrådet er opmærksom på, at denne stramning er med til at finansiereForårspakken, men at den også må forventes at minimere interessen foraktieinvestering i danske selskaber.Bankernes fælles forsyningsselskaberFinansrådet har som bekendt ad flere omgange henvendt sig til skattemini-steren vedrørende ovenstående selskaber, idet disse rammes særlig hårdtaf forslaget om stramning af porteføljeaktier.Der eksisterer som bekendt i dag i banksektoren en række såkaldte fællesforsynings- eller infrastrukturselskaber. Selskaberne ejes typisk i fællesskabaf de mindre og mellemstore banker med en ejerandel på mindre end10 pct. hver, hvorfor disse ved lovforslaget bliver stillet væsentligt ringereend før og end aktionærer, der måtte eje mindst 10 pct. af selskaberne.Dette gør sig gældende i relation til beskatning af udbytter såvel som aktie-avancer.Selskaberne er karakteriseret ved, at deres aktivitet er en naturlig forlæn-gelse af bankernes aktivitet inden for bl.a. realkredit, pension, IT, investe-

ringsforvaltning og betalingsformidling, idet selskaberne udøver servicevirk-somhed for aktionærbankerne og deres kunder. Som udgangspunkt er dertale om unoterede selskaber, hvor der ofte er særlige aftaler om uomsætte-lighed af aktierne som følge af disse selskabers særlige natur. Måden, somaktierne i forsyningsselskaberne er fordelt mellem aktionærerne på, afspej-ler endvidere i visse tilfælde graden af det enkelte pengeinstituts forret-ningsmæssige aktivitet med selskabet. Der foretages derfor omfordeling afaktier mellem aktionærerne – første gang typisk efter tre år, da det så efterde gældende regler kan ske skattefrit – således at ejerandelen afspejler denenkelte aktionærs aktuelle forretningsmæssige aktivitet med forsyningssel-skabet. Ifølge lovforslaget vil aktionærerne modsat tidligere blive beskattetved en sådan omfordeling. Karakteristisk for alle selskaberne er, at de bi-drager til at fastholde en effektiv og konkurrencedygtig dansk finansiel sek-tor, men at deres aktionærer ved nærværende lovforslag stilles meget ringeskattemæssigt set.Finansrådet har noteret sig, at de fælles forsyningsselskaber dog ifølge for-slaget skal beskattes efter et realisationsprincip, da selskaberne har til for-mål at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennemderes deltagelse som aftagere mv. Finansrådet påskønner naturligvis, atlovgiver således anerkender, at disse forsyningsselskaber kan adskilles fraøvrige selskaber, og at de bør undergives en særlig skattemæssig behand-ling. I forlængelse heraf skal Finansrådet opfordre til, at der tages et yderli-gere skridt ved at bevare den nuværende skattefrihed efter tre år for disseselskaber. Herved undgås en usaglig forvridning i beskatningen afhængig afejerandelen i de pågældende selskaber.Lagerbeskatning af aktierBeskatningen af porteføljeaktier kompliceres endvidere af, at avancer ellertab i fremtiden skal beskattes efter lagerprincippet. Den samlede skat bliverherved – når der korrigeres for et fremrykket provenu til staten - den sam-me som efter realisationsprincippet. Såfremt kurserne også i fremtiden ermeget volatile, vil opgørelsen af gevinst eller tab føre til voldsomme sving-ninger fra år til år og vil endvidere resultere i en helt unødvendig kompleksi-tet. Selskaber, fonde og foreninger skal løbende værdiansætte ikke blot debørsnoterede værdipapirer, men også de unoterede, med de usikkerheder,som dette medfører. Bemærk, at § 1, nr. 33 på ingen måde sikrer, at vær-diansættelsen bliver entydig.Finansrådet foreslår på den baggrund, at beskatningen af porteføljeaktiergenerelt også i fremtiden følger realisationsprincippet, så det bliver købs- ogsalgssummen og dermed investors reelle avance eller tab, der er grundlagfor skattebetalingen, og ikke de mere eller mindre tilfældige værdiudsving iinvesteringsperioden.Alternativt foreslår Finansrådet, at der etableres en carry-back mulighed forselskaber, der ved ophør står med skattemæssige underskud på grund afkursfald i det sidste indkomstår, og som tidligere har betalt skat af urealise-ret aktieavance.

Overgangsordninger til lagerprincippetIfølge lovforslagets § 22, stk. 6, vil porteføljeaktier, der har været ejet min-dre end tre år, være skattepligtige for tidspunktet for de nye reglers virk-ningstidspunkt, det vil sige fra og med indkomståret 2010.Såfremt aktierne blev afstået lige før dette tidspunkt, ville avancen bliveberegnet i forhold til den faktiske anskaffelsessum. På baggrund heraf fore-slås det, at porteføljeaktierne ved indkomstårets begyndelse skal anses forat have en værdi svarende til den faktiske anskaffelsessum. Dette indebæ-rer, at såfremt der den 1. januar 2010 har været fortjeneste på disse aktierejet under tre år, vil selskabet blive beskattet af hele fortjenesten, selvomaktierne i henhold til de gældende regler ville kunne have været afståetskattefrit, såfremt selskaberne havde beholdt aktierne i mindst tre år. Sel-skaberne bliver således urimeligt hårdt ramt af ændret lovgivning, hvorforFinansrådet finder, at det må være på sin plads, at selskaber, der har an-skaffet porteføljeaktier inden lovens vedtagelse, skal kunne afstå disse efterden nugældende ABL § 9, stk. 1, jf. ABL § 46.Ifølge lovforslaget skal porteføljeaktier ejet af selskaber i mindst tre år vedovergangen til lagerbeskatning anses for at være anskaffet til handelsvær-dien ved begyndelsen af indkomståret 2010. Dette kan medføre, at selska-ber, som har haft kursfald på disse aktier, efterfølgende vil blive beskattetaf en fiktiv avance i tilfælde af kursstigning. På den baggrund foreslår Fi-nansrådet, at selskaber med porteføljeaktier, som har været ejet i mindsttre år, skal have mulighed for selv at vælge at anvende den største værdi afenten den faktiske anskaffelsespris opgjort efter gennemsnitsmetoden ellerhandelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010.Særligt om overgangsreglen i § 22, stk. 9På samme måde kan overgangsreglen i § 22, stk. 9 betyde en vilkårlig be-skatning med tilbagevirkende kraft, hvilket næppe er lovgivers hensigt.Bestemmelsen fastslår, at for unoterede aktier med ejertid over tre år skalindgangsværdien primo 2010 fastsættes ud fra selskabets regnskabsmæssi-ge værdi, fx 2 mio. kr. Handelsværdien er ofte betydeligt større, fx 6 mio.kr., og da aktieejeren efter gældende regnskabsregler skal værdiansætteporteføljeaktier til skønnede handelsværdier, vil porteføljeaktien være bog-ført til 6 mio. kr.Vedtages lovforslaget, skal aktionæren straks afsætte udskudt skat på1 mio. kr. (25 pct. af 4 mio. kr.) som aktuel skat ved senere salg. Realitetener således beskatning med tilbagevirkende kraft.Særligt om fondeLovforslagets § 7 indeholder en fundats-bestemt undtagelse fra lagerbe-skatning, som desværre kun vil være relevant for ganske få fonde. Det villigeledes være ganske få fonde, der fritages for lagerbeskatning, fordi deresaktier ikke er porteføljeaktier.

Finansrådet skal i den sammenhæng bemærke, at ændringen i § 7 medfø-rer, at sådanne fonde typisk kommer til at administrere efter mindst to for-skellige beskatningsprincipper.Almennyttige fondes og familiefondes centrale formål samt forpligtigelsenover for Civilstyrelsen er at uddele det fulde årlige afkast (den frie kapital)samt at bevare kapitalen (den bundne kapital) og dermed den fremtidigevelgørende virksomhed. Som beskrevet nedenfor vil overgang til lagerbe-skatning af værdipapirer (den bundne kapital) være uforeneligt hermed, ogsådanne fonde bør derfor fritages.Aktier og investeringsbeviser i fondeDet foreslås, at avance på porteføljeaktier beskattes efter lagerprincippet.Dette kan give et likviditetsmæssigt problem for fonde i år med væsentligekursstigninger, da fondene ikke nødvendigvis har likviditet til at betale skatpå urealiserede gevinster.Likviditetsmangel vil medføre tilfælde, hvor fonde tvinges til salg af værdi-papirer (den bundne kapital) for at kunne betale skat på urealiserede aktie-gevinster. Det skal bemærkes, at frigivelse af bunden kapital kun må an-vendes til brug ved skattebetaling. Uanset dette, så kræves ansøgning tilCivilstyrelsen om frigivelse af bunden kapital til brug for betaling af skat.Forløbet af denne administrative proces kan næppe koordineres med skat-tebetalingerne, og det vil formodentlig give anledning til væsentlige admini-strative udfordringer hos fondene, forvaltningsafdelingerne og Civilstyrelsen.Opgørelse af avancerne på aktier efter lagerprincippet vil medføre en hidtilukendt volatilitet i fondenes udbetalinger. I tider med stigende aktiekurservil nogle fonde få deres uddelingsmuligheder væsentligt begrænset eller iværste fald helt annulleret. Problematikken er skærpet for familiefonde, somikke kan hensætte og i nogle tilfælde er forpligtet via fundats til udbetalingaf bestemte kronebeløb til navngivne formål.Obligationer i fondeDet foreslås også, at kursgevinster på obligationer beskattes efter lagerprin-cippet. Dette kan ligeledes give et likviditetsmæssig problem for fonde i deår, hvor fonde har væsentlige, urealiserede kursgevinster.Koncerninterne konvertible obligationerTab på koncerninterne konvertible obligationer kan ikke fratrækkes. Det måsikres, at modparten (dvs. udstederen), der får den tilsvarende kursgevinst,så bliver skattefri af denne gevinst.InvesteringsselskaberIfølge forslaget ændres det såkaldte modificerede lagerprincip, så investoreri investeringsselskaber og akkumulerende investeringsforeninger, jf. ABL§ 19, fremover skal medregne urealiseret avance og tab den sidste dag iinvesteringsselskabets regnskabsår. Baggrunden for ændringen er ifølge

bemærkningerne, at gældende regler har været vanskelige at forstå, og atdet har været nødvendigt at fastsætte komplicerede regler om delsalg. Vedkalenderårsregnskab er konsekvensen af en dags fremrykning, at beskat-ningen fremrykkes et helt år.Finansrådet skal erindre om, at det modificerede lagerprincip, som typiskmedfører, at investorerne først bliver beskattet af en værdistigning i et se-nere indkomstår, i sin tid blev indført for at sidestille investorer i akkumule-rende investeringsforeninger mv. med investorer i udloddende investerings-foreninger, hvor udlodningen - og dermed beskatningen - også først falderefter udløbet af investeringsforeningens indkomstår. Det er således grund-læggende i strid med intentionerne i den gældende lovgivning, at lovforsla-get ophæver bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7 ogdermed fremrykker beskatningen til det år, hvori gevinst eller tab konstate-res.Aktiebaserede finansielle kontrakterIfølge § 11, nr. 13 reduceres fradragsbegrænsningen for selskabers tab påaktiebaserede finansielle kontrakter (fx futures og optioner, der er aktieba-serede). Dette skyldes udvidelsen af avanceskatten på aktier i selskaber.Finansrådet foreslår, at man samtidig tilpasser de utilsigtede regler om fi-nansielle kontrakter, der udløber uudnyttede, og som derfor efter gældendepraksis behandles efter statsskatteloven. Der bør rettelig indføjes en be-stemmelse i kursgevinstloven, der sikrer, at sådanne kontrakter ikke falderud af det regelsæt i kursgevinstloven, der netop har til formål at regulerebeskatningen af alle andre finansielle kontrakter.Næringsbeskatning af aktierMed de nye regler er det vigtigt at holde fast i den indbyrdes prioriteringmellem de nye aktiekategorier. Derfor finder vi, at forklaringen på side 61bør indarbejdes som en del af selve lovteksten.I bemærkningerne side 66 gøres rede for, at forslaget om, at selskaber altidskal medregne gevinst og tab på porteføljeaktier i den skattepligtige ind-komst, begrænser behovet for en særskilt næringsbeskatning af selskaber,idet aktier, der i dag omfattes af næringsbeskatningen, typisk vil falde indunder den foreslåede regel i § 9 om porteføljeaktier. Dog er der fortsat be-hov for den særskilte næringsbeskatning for selskaber, idet ejerandelen fornæringsaktier kan overstige 10 pct. Det antages, at man ved at bevare detselvstændige næringsbegreb også fastholder den hidtidige sondring og defi-nition af næringsaktier.I ABL indsættes en ny § 33 A, jf. forslagets § 1, nr. 45, der skal definerereglerne ved skift mellem de skattemæssige aktiekategorier. Af 33 A, stk. 2,nr. 1 følger, at aktier omfattet af reglerne i § 8, altså datter- eller koncern-selskabsaktier, kan skifte til at være omfattet af reglerne i § 17, altså næ-ringsaktier. Det er imidlertid klart, at da næringshensigten skal foreligge

ved aktiens anskaffelsestidspunkt, er der i praksis ikke belæg for formule-ringen i § 17.Omkostningsgodtgørelse i skattesagerForslagets § 15 indeholder ændringer om omkostningsgodtgørelse, hvoref-ter selskaber og fonde ikke længere kan få omkostningsgodtgørelse.Ændringen gennemføres som en tilpasning af skatteforvaltningslovens § 53.Efter ikrafttrædelsesbestemmelserne skal de nye regler træde i kraft 1. ja-nuar 2010, mens de nuværende regler finder anvendelse for omkostningerafholdt og ansøgt om før denne dato.De forholdsvis lange sagsforløb i Landsskatteretten kan reelt komme til atmedføre en begrænsning af godtgørelsen på igangværende sager samt sa-ger, som vil blive anlagt inden 1. januar 2010. Det er upræcist, om der kanopnås fuld omkostningsgodtgørelse ved overvejende medhold for omkost-ninger afholdt før 1. januar 2010, hvis tidspunktet for kendelsen (der giverovervejende medhold) ligger efter 1. januar 2010.Finansrådet anbefaler, at de nye regler først får virkning for sager, som på-klages efter 1. januar 2010.

Lov om ændring af ligningsloven og lov om indkomstbeskat-ning af selvstændige erhvervsdrivende (Ændrede regler forbeskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefra-drag, dagplejefradrag og rejsefradrag mv.)MultimediebeskatningDet foreslås at gøre værdien af multimedier til A-indkomst med en deraffølgende pligt for arbejdsgiveren til at medregne godets værdi på lønsedlenog dermed foretage indberetning til indkomstregisteret.Hvordan skal en medarbejder forholde sig, hvis han/hun ikke ønsker at be-tale multimedieskat? Kan medarbejderen via en aktiv fraskrivelse af rettentil at anvende et arbejdsgiverbetalt gode, fx bil eller telefon, i privat øjemedog hermed undgå beskatning?Ifølge lovforslaget forudsætter multimediebeskatning, at arbejdstageren harprivat rådighed over det pågældende gode. Endvidere følger, at det forhold,at arbejdstageren konkrethar mulighedfor at bruge godet privat, er nok tilat udløse beskatningen. I praksis vil dette betyde, at hvis arbejdstager bloten enkelt gang bringer godet med hjem, vil der være formodning om, atgodet er indbragt i den private sfære. Dette vil indebære, at arbejdstagerenvil blive beskattet af kr. 5000 p.a., med mindre vedkommende kun har pri-vat rådighed over godet en del af året, fx fordi vedkommende tiltræder midti året.Disse arbejdsgiverbetalte goder er naturligvis i arbejdstagers interesse, meni særdeleshed i arbejdsgivers interesse, idet de muliggør, at arbejdsgiveren

altid kan komme i kontakt med sine ansatte, og at arbejdstager har mulig-hed for at arbejde hjemme om aftenen, ved barns sygdom etc. Multimedie-skatten vil indebære, at mange lønmodtagere vil opleve en forhøjelse afderes skattebetaling på ca. kr. 2000-2800 årligt. Det må forventes, jf. ogsåbemærkningerne om de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, atmange virksomheder må kompensere arbejdstagerne lønmæssigt for dette,hvorfor multimedieskatten reelt kommer til at virke som en yderligere sær-skat for erhvervslivet. Dette er uhensigtsmæssigt – særligt de nuværendekonjunkturer taget i betragtning.Strukturelt set vil multimediebeskatningen endvidere ramme de offentligansatte, der må formodes ikke at have mulighed for lønkompensation. Her-ved opstår der risiko for, at serviceniveauet i den offentlige sektor forringes.Dette er heller ikke hensigtsmæssigt.En række medarbejdergrupper inden for fx IT-sektoren deltager endelig ivagtordninger, som indebærer nødvendigheden af enten at kunne kontaktesi døgnets 24 timer eller at kunne orientere sig om forhold hos arbejdsgive-ren hjemmefra. Vil der blive taget hensyn til sådanne erhvervsgrupper, ellerskal de generelt beskattes af kr. 5.000 for i tjenstligt øjemed at kunne an-vende arbejdsgiverbetalt telefon eller pc i hjemmet?

MultimediebeskatningSkatteministeriet har den 20. marts 2009 udsendt udkast til forslag til lovom ændring af ligningsloven og lov om indkomstbeskatning af selvstæn-dige erhvervsdrivende (Ændrede regler for beskatning af personalegoder,befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.) ihøring.Dette høringssvar vedrører Forslag til Lov om ændring af ligningsloven,lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven (Ændrede reg-ler for beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag,dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.) – multimediebeskatning.DANSK IT har gennem årene været en ivrig fortaler for hjemmepc-ordningen som et middel til at fremme danskernes it-kundskaber og sam-tidig fremme mulighederne for at arbejde hjemme til gavn for såvel familie-livet som miljøet. Sidstnævnte som følge af det reducerede transportbe-hov, hjemmearbejdspladser medfører.Ifølge lovudkastet indføres der beskatning af et beløb på 5.000 kr. for ar-bejdstagere, der får stillet telefon, computer og/eller internetadgang til rå-dighed, uanset den reelle værdi og antallet af de pågældende multimedi-er, der stilles til rådighed.Forslaget vil efter foreningens opfattelse generelt modvirke en fortsat øgetdigitalisering af den danske arbejdsstyrke og dermed produktiviteten påarbejdsmarkedet, idet incitamentet til at benytte digitale medier til at ydeen fleksibel og/eller ekstra indsats vil falde.Foreningen har noteret sig – og anerkender – imidlertid, det principiellebagvedliggende politiske ønske om beskatning af private goder, der afarbejdsgivere stilles til rådighed for medarbejdere.Som det fremgår af lovudkastet er der tale om en enkel ordning, som til-med fører til administrative lettelser. DANSK IT har som udgangspunktsympati for intentionen om at skabe et enkelt skattesystem. Foreningenfinder dog i dette tilfælde, at forenklingen har en række stærkt uheldigevirkninger, herunder særligt et meget vidtrækkende rådighedsbegreb, der

i en række tilfælde direkte hæmmer arbejdsgivernes muligheder for enfleksibel og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse, i lyset af de mulighe-der herfor, som den moderne teknologi giver.Forslaget fastslår således, at ”hvis en arbejdstager én gang tager et af depågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, ogder er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet."Denne fortolkning af rådighedsbegrebet svarer ganske enkelt ikke til denvirkelighed mange arbejdsgivere og arbejdstagere arbejder i dag. En fast-holdelse heraf vil have stærkt uheldige konsekvenser for parternes mulig-heder for at tilrettelægge og styre medarbejdernes arbejdsvaretagelsehensigtsmæssigt. Nedenfor gennemgås en række situationer, hvor denforeliggende definition af rådighedsbegrebet er åbenlyst ude af trit medvirkeligheden:a. Rejsende medarbejdereRejsende medarbejdere råder i dag uden undtagelse over et ellerflere multimedier, der anvendes alene i arbejdsmæssig sammen-hæng. Salgsordrer og notater i relation til kundebesøg fastholdesog nedfældes på pc’er umiddelbart efter et kundebesøg og indbe-rettes via mobil internetopkobling til arbejdsgiveren. Og arbejdsgi-veren stiller ofte krav om, at pc og mobil alene anvendes i ar-bejdsmæssig sammenhæng – ikke mindst af sikkerhedsmæssigeårsager. Og arbejdsgiveren monitorerer, at dette krav overholdes.Men pc og mobil hjembringes af praktiske årsager og efterladesf.eks. ikke i bilen af hensyn til at undgå tyveri eller mhp. opladning.b. Ansatte med internationalt arbejdeMedarbejdere, der har kontakt med udlandet i form af enten kun-der, samarbejdspartnere i øvrigt eller koncerninterne, udenlandskeafdelinger kan, af tidszonemæssige årsager være tvunget til athåndtere deres arbejdsopgaver udenfor alm. dansk arbejdstid. Fordisse medarbejdere gælder, som for medarbejderne under a., atde typisk får stillet pc og/eller mobil til rådighed for at kunne vare-tage deres opgaver. Men igen at brugen heraf fra arbejdsgiversside ofte begrænses til rent arbejdsrelaterede situationer.Tilsvarende gælder medarbejdere, der rejser internationalt og iden sammenhæng hjembringer mobil og pc, der alene bruges ar-bejdsmæssigt.c. Hjemmearbejdspladser – små erhvervsdrivendeMange arbejdsgivere tilbyder ansatte en hjemmearbejdsplads, dergiver mulighed for hjemmearbejdsdage, f.eks. hvis større opga-ver/rapporter skal udfærdiges, hvis medarbejderen har barn sygeller som en mulighed for at give medarbejderen plads til en flek-sibel arbejdstilrettelæggelse, der tillader både karriere og et fami-lieliv med hensyn til f.eks. institutioners lukketider. Af sikkerheds-

mæssige hensyn begrænses en sådan hjemmearbejdsplads’ an-vendelsesmuligheder ofte reelt til arbejdsrelaterede opgaver oghar således ingen privat værdi for medarbejderen.Et særligt forhold gælder mindre erhvervsdrivende og selvstændi-ge, der i praksis har kontor i hjemmet. Mange af disse har en klaradskillelse af den pc og/eller mobil, der anvendes arbejdsmæssigtog privat.d. HjemmearbejdeMange medarbejdere, der ikke permanent er udstyret med en pc,ønsker fra tid til anden, på arbejdsgiverens opfordring, at hjem-bringe en pc for, med de rette systemer og it-værktøjer, at kunneløse konkrete opgaver af enten hastende eller større koncentrati-onskrævende karakter. Medarbejdere, der i forvejen selv har fi-nansieret mobil, pc og bredbåndsopkobling til deres hjem.e. RådighedstjenesteI mange virksomheder har en udvalgt gruppe af medarbejdere rå-dighedstjeneste og udstyres i den sammenhæng permanent medmobil og/eller pc med henblik på at udføre denne. Ofte, som undera. og b., begrænses brugen af disse medier fra arbejdsgivers sidetil arbejdsrelaterede opgaver – ikke mindst af sikkerhedsmæssigehensyn. Dette gør sig ofte gældende i virksomheder, hvor der pro-duceres – f.eks. med afsæt i it-systemer – 24 timer i døgnet.f.VagttjenesteEn situation lignende den under e., hvor pc og/eller mobil blot gårpå skift blandt de vagthavende medarbejdere, der hjembringerdisse for at varetage funktionen som vagthavende.--- o0o ---Med det foreslåede rådighedsbegreb vil der ske en åbenlyst urimelig be-skatning i disse situationer, eller arbejdsgiverne vil alternativt være tvun-get til at finde andre og langt dyrere løsninger. Foreningen skal derfor op-fordre kraftigt til, at de nævnte situationer specifikt undtages. Foreningenanerkender, at en undtagelse må være afhængig af, at privat brug af dettil rådighed stillede multimedie ikke finder sted, og vil derfor kunne tilsluttesig at undtagelse alene gælder, hvor arbejdsgiveren pålægger og evt.monitorerer, at dette ikke sker samt at medarbejderen evt. pålægges atafgive en tro-og-love erklæring herom.Foreningen tillader sig i den forbindelse at henvise til den nugældenderetningslinje for beskatning af mobiltelefoner:”Hvis den ansatte alene anvender en biltelefon eller mobiltelefon til erhvervsmæssigbrug, og brugen af telefonen er en nødvendighed for at kunne udføre arbejdet (ek-sempelvis tilkaldevagt), vil den pågældende ikke skulle beskattes af fri telefon. En-keltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon, som arbejdsgiveren har udstyret

Vedrørende høring af Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om ar-bejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven (Ændrede regler for beskatningaf personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefra-drag m.v.).Dansk Told & Skatteforbunds Skatte- og afgiftsudvalg har modtaget ovennævnte lov-forslag, hvori der lægges op til indførelse af en ”multimediaskat” i høring. Forslaget erudsendt som et led i udmøntningen af ”Forårspakke 2.0., aftalt mellem Regeringen(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.Dansk Told & Skatteforbunds Skatte- og afgiftsudvalg har i den forbindelse følgendebemærkninger:Helt overordnet finder Skatte- og afgiftsudvalget det tankevækkende, at Regeringen delsønsker at lempe på skat i form af ændrede grænser for topskat mv., samtidig med, at derpålægges en ny beskatning i form af multimediaskatten. Netop multimediaskatten stårheller ikke mål med Regeringens ønsker om fleksibilitet på arbejdsmarkedet, herunderbrugen af distance- og hjemmearbejdspladser, samt Regeringens ønske om, at Danmarkskal være en førende IT-nation. Netop multimediaskatten anser forbundet for at være enstor barriere i den forbindelse.Beskatning af forskellige objekter er yderst velegnet til at regulerer anvendelsen af dis-se. Hæves beskatningen på eksempelvis energiforbrug, kan det have en positiv virkningi forhold til at spare på energien. Modsat vil en indførelse af multimediaskatten såledesmedføre, at brugen af arbejdsgiverbetalt multimediaudstyr mindskes, hvilket ikke efterSkatte- og afgiftsudvalgets opfattelse er i overensstemmelse med Regeringens ønskerom fleksibilitet om anvendelse af IT-løsninger, jf. ovenfor.Set i forhold til Dansk Told & Skatteforbunds område (Skatteministeriet), så ønskerisær SKAT at fremstå som en "attraktiv arbejdsplads", hvor brugen af virtuel ledelse eren afgørende faktor i SKATs ny struktur, og hvor netop muligheden for arbejdsgiverbe-talte distance- og hjemmearbejdspladser er en vigtig del. Pålægges medarbejderne en

skat af denne finansiering som følge af indførelsen af multimediaskatten, er det forbun-dets Skatte- og afgiftsudvalgs opfattelse, at mange medarbejdere vil fravælge dette.Dansk Told & Skatteforbunds Skatte- og afgiftsudvalg er bekendt med, at Skattemini-steriet i forbindelse med det lovforberedende arbejde har tilkendegivet, at det må væreen sag mellem arbejdsgiver og medarbejderne, at der udløses beskatning af arbejdsgi-verbetalt multimediaudstyr. Det er Skatte- og afgiftsudvalgets opfattelse, at netop indfø-relsen af en multimediaskat vil afstedkomme en diskussion om eventuelle forskelligetiltag, og være rod til en del debat mellem arbejdsgiver og medarbejdere om, hvorvidtarbejdsgiverbetalt multimediaudstyr skal anvendes i virksomheden, herunder hvorvidtder eventuelt kan eller skal ske en økonomisk kompensation for den pålagte multime-diaskat. Dette anser udvalget for at være en både administrativ og eventuel økonomiskbyrde for virksomhederne. Denne yderligere byrde står efter udvalget opfattelse ikkemål med Regeringens ønske om, at nedbringe virksomhedernes administrative og øko-nomiske byrder.Afslutningsvis skal det bemærkes, at Pc’er, internetforbindelser og mobiltelefoner, i dagi mange brancher er at betragte som et arbejdsredskab på linje med mange andre ar-bejdsredskaber. Andre arbejdsredskaber, som der ikke sker beskatning af.

IDA deler forligsparternes vurdering af, at den teknologiske udvikling er ved at udviske grænsenmellem pc, telefon og andre elektroniske hjælpemidler. Den teknologiske udvikling indebærerimidlertid, at de goder, der er omfattet af multimediebeskatningen løbende bliver billigere. For enstadigt større del af befolkningen vil det desuden blive naturligt at udnytte disse teknologier i dag-ligdagen på arbejde såvel som privat. IDA mener imidlertid ikke, at dette gør disse arbejdsredska-ber og personalegoder til oplagte skatteobjekter. Faktisk vurderer vi, at den nuværende beskatningaf området i højere grad en den foreslåede multimediebeskatning er i overensstemmelse medDanmarks langsigtede samfundsøkonomiske interesser.Der er således en lang række positive samfundsøkonomiske sidegevinster forbundet med udbredel-sen af disse teknologier, som ikke alene gavner den enkelte medarbejder og dennes arbejdsgiver.Teknologierne gør hjemmearbejde og forskydning af arbejdstiden til en mere oplagt mulighed medpositive sideeffekter i form af lavere CO2-forurening og mindre trængsel. Udbredelsen af moderneteknologi i samfundet hæver befolkningens kompetenceniveau. Adgangen til disse teknologierbetyder, at presset for lange åbningstider i institutioner begrænses, idet forældre kan gøre arbejds-opgaver færdige hjemmefra efter børnenes sengetid. Endelig er der også en værdiskabelse forbun-det med, at medarbejdere i forbindelse med sygdom eller barns sygdom er i stand til fortsat at løsevisse arbejdsopgaver hjemmefra. Her er tale om en lang række forhold, der styrker Danmarks kon-kurrenceevne og dermed skattebasen i samfundet.På grund af de positive samfundsmæssige sidegevinster, bør tvivlen om, hvornår der primært ertale om et arbejdsredskab eller et personalegode komme arbejdsgiveren og medarbejderen til gode,

Det er desuden værd at bemærke, at en Internetforbindelse, der betyder at medarbejderen hurtigtog på alle tider af døgnet kan komme på virksomhedens netværk er en forudsætning for, at en delaf IDAs medlemmer kan passe deres job på en fornuftig måde. En del af disse oplever desuden, atderes arbejdsgiver af sikkerhedsmæssige grunde kræver, at de anvender en ”fast linje”, som ikkemå bruges til andet end arbejdsformål. Tilsvarende er der også medlemmer, som oplever, at de iakutte situationer på alle tider af døgnet, kan være nødt til at foretage internationale telefonopkaldfra hjemmet. Da den nye multimedieskat er udformet således, at de skattemæssige omkostningerved disse arbejdsredskaber ofte overstiger den private værdi af have adgang til godet, må man somminimum, sikre at der skabes ubureaukratiske procedurer for, at de pågældende medarbejdere kanhave adgang til disse arbejdsredskaber i hjemmet uden at anvende dem til private formål og såle-des undgå multimedieskatten.Befordringsfradraget

Ideen bag befordringsfradraget er, at omkostninger ved at opretholde sin indkomst skal være fra-dragsberettigede. Arbejdstageres vilje til at påtage sig at arbejde lang fra sin bopæl er udtryk forprofessionelt engagement og giver en geografisk mobilitet på arbejdsmarkedet, som er positiv forDanmarks konkurrenceevne. Det virker derfor ikke oplagt, at borgere, der udviser dette engage-ment i højere grad end andre skal bære byrden ved denne skatteomlægning. Det vil blive konse-kvensen, hvis befordringsfradraget udhules. IDA foreslår derfor at satserne for befordringsfradra-get ekstraordinært hæves i takt med at fradragets værdi udhules, således at personer med lang dag-lig transport mellem hjem og arbejde holdes skadsløse.Generel vurdering af Forårspakke 2.0

IDA serForårspakke 2.0som en afbalanceret reform af skattesystemet, der bygger på gode elementerfra skattekommissionens udspil. Den lavere marginalskat er et skridt i den rigtige retning.IDA synes imidlertid, at regeringen burde være gået endnu videre i anvendelsen af skattepolitikkensom redskab til at fremme en miljørigtig adfærd. Hvis ikke kloden skal ødelægges af global opvarm-ning, er alle lande nødt til at reducere deres energiforbrug. Ved med markante afgiftsstigninger at mo-tivere danskerne til at gå forrest, kan man opnå en tresidig gevinst:•Vi kan vise, at markante reduktioner af energiforbruget er muligt.•Vi kan bidrage til, at Danmark hurtigere opfylder sine forpligtigelse til at reducere CO2-forrureningen.

IDA er ikke principielt modstander af en udligningsskat for høje pensionsudbetalinger, al denstund at de berørte pensionister ikke beskattes hårde end i dag. Vi lægger imidlertid vægt på, atbeskatningen udformes således at:•det fortsat er attraktivt for alle at spare op til sin egen forsørgelse gennem pensionsordninger.•bundfradrag kan overføres mellem ægtefæller, således at ægtepar, hvor den ene har sparet optil deres fælles pensionist tilværelse ikke rammes hårdere end andre ægtepar med samme pen-sionsopsparing, som blot er fordelt ligeligt mellem ægtefællerne.Dette er ikke tilfældet for den udligningsskat på 8%, der blev præsenteret i regeringens udspilFor-årspakke 2.0. Denne foreslåede ordning kan således med realistiske forudsætninger resultere i eneffektiv beskatning på 200% for borgere, der 3 år før pensioneringen er kommet over bundfradra-get for udligningsskatten. Med den skatteprofil er incitamentet til at spare op indenfor en pensi-onsordning yderst uheldig. Den uheldige skatteprofil går igen i andre varianter af ordningen, derogså beskatter pensionsformuer, der er opbyggetefterskatteforliget, med udligningsskatten.Som alternativ til den foreslåede ordning for udligningsskat kan man overveje at lægge en særskatpå eksisterende pensionsformuer ud over et aldersafhængigt bundfradrag, og således en gang foralle inddrage det beløb, som forligsparterne mener, borgerne ellers – med den ny skattestruktur –ville opnå i ufortjent skattegevinst. Denne ordning behøver hverken at ramme de mere velstilledeaf fremtidens pensionister hårdere eller give lavere skatteprovenu, end den foreslåede ordning –men den vil ikke hæmme incitamentet til fremtidige pensionsopsparing. Alternativt kunne manfølge den beskatningsmodel som Forsikring & Pension foreslår, hvor skattegrundlaget for udli-ningsskatten beregnes ved reformens ikrafttræden på baggrund af de aktuelle pensionsformuer,men hvor udligningsskatten først opkræves ved udbetaling af pensionen.Med venlig hilsenRasmus EnemarkChefkonsulentIngeniørforeningen,IDA

Ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virk-somhedsskattelovenLavere marginalskat er afgørende for fremtidig vækst, velstand og vel-færd. Derfor er Ledernes Hovedorganisation samlet set tilfreds medForårspakken 2.0.Nedsættelsen af marginalskatten med 7,5 procentpoint vil være med tilat øge arbejdsudbuddet og dermed afhjælpe den mangel på arbejds-kraft, vi står over for de kommende år. En endnu lavere marginalskat vardog ønskelig.Det er positivt, at mellemskatten foreslås afskaffet og at der sker en for-højelse af indtægtsgrænsen for betaling af topskat i forhold til regerin-gens først fremlagte forslag.Lederne havde dog gerne set, at der ligesom i aftalen om lavere skat påarbejde var lavet en bestemmelse om, at antallet af topskatteydere ikkemå stige yderligere. Dvs. at antallet af topskatteydere ikke må stige i for-hold til det niveau, som vil være gældende for 2010.Det er Ledernes opfattelse, at medarbejderobligationer og medarbejder-aktier fremmer medarbejdernes motivation samt får medarbejderne til atfokusere på virksomhedens overordnede billede. Så set ud fra en ledel-sesmæssig vinkel er medarbejderaktier og obligationer et gode.Lederne har noteret sig, at regeringen finder at beskatningen af beggeordninger er for gunstig og at alle dele af lønnen principielt bør beskattesens.De gældende regler betyder, at medarbejderaktier og medarbejderobli-gationer, skal tilbydes til alle medarbejdere. Det sikrer, at ordningerneikke kun bliver tilbudt udvalgte medarbejdere. Og samtidig giver ordnin-gerne virksomhederne en mulighed for at profilere sig og for at tiltrækkeog fastholde medarbejdere. I en tid hvor virksomhedernes behov for risi-kovillig kapital er betydelig, vil det ikke være hensigtsmæssigt at ændrebeskatningen af disse ordninger. Set i det lys synes bemærkningerne ilovforslaget om at ville ligestille offentlig og privat ansatte usaglig.1/2

Det er Ledernes opfattelse, at der kan være uhensigtsmæssigheder iforslaget om et loft over fradrag i henhold til rejseregler. Blandt andetkan mobiliteten på arbejdsmarkedet blive nedsat.Lederne mener, at det er fornuftigt at flytte beskatning fra arbejdsind-komst til forurening og energiforbrug. Derfor kan det være fornuftigt atændre på beskatningen af biler, således at beskatningen flyttes til for-brug og forurening.Lederne finder mulitimediebeskatningen meget uhensigtsmæssig. Enhjemmearbejdsplads bør ikke betragtes som et frynsegode, men et red-skab, der er med til at sikre fleksibilitet og skabe balance mellem familie-og arbejdsliv, hvilket regeringen i andre sammenhænge har påpeget.Hjemmearbejdspladser fremmer en fornuftig work-life balance og ligestil-ling på arbejdsmarkedet.Øget beskatning af hjemmearbejdspladser betyder, at mange fravælgermuligheden og dermed arbejder mindre. I bemærkninger til lovforslaget,er det beregningsteknisk forudsat, at 25 procent svarende til over100.000 personer vil give afkald på ordningen. Det vil være imod inten-tionen i aftalen om at øge arbejdsudbuddet og virke imod intentionerneom at gøre Danmark til en førende IT-nation.

Forslag vedr. lov om personskat og andre loveFTF har længe peget på behovet for at lette skatten på arbejde ved en omlægningaf skattesystemet. Det er dog tvivlsomt, om den konkrete omlægning vil have envæsentlig effekt på arbejdsudbuddet, og det er risikabelt at lade en væsentlig delaf skattelettelserne være underfinansieret. Reduktionen i skatteværdien af de lig-ningsmæssige fradrag er uansvarlig.Det er generelt positivt, at man med reformen får lettet skatten på arbejde. I forhold til atopnå den forventede arbejdsudbudseffekt havde det været mere effektivt i større grad athæve grænserne for top- og mellemskat, frem for at sænke skattesatserne for de højesteindkomster ved afskaffelsen af mellemskatten.FTF har beregnet, at med den udformning af skattelettelserne som aftalen mellem regeringenog Dansk Folkeparti har, vil der kun være begrænset gevinst at hente for en lang række aflønmodtagerne ved at sætte arbejdstiden op med 1 time pr. uge jf. tabellen.

Underfinansieringen af reformen i en lang årrække er problematisk. De offentlige budgetterhar i forvejen udsigt til store underskud på grund af recessionen, og det er langt fra sikkert atskattelettelserne vil føre til øget forbrug og gang i økonomien. Offentlige investeringer er be-regnet til at have en ca. tre gange større effekt i retning af at stimulere økonomien. Selv omder i det samlede forlig også blev aftalt en fremrykning af offentlige investeringer er det iforhold til skattelettelsernes størrelse kun ganske lidt. På lidt længere sigt kan der derforkomme et pres på de offentlige budgetter på grund af store underskud og det kan bringevelfærden i fare.Frigivelsen af SP’en til at stimulere det private forbrug allerede i 2009 er også en ret kortsigtetløsning. Det vil medføre, at pensionerne på længere sigt reduceres og dermed formindskerden langsigtede finanspolitiske holdbarhed.Med forringelsen af skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag forringes fradrag for A-kasse, faglige kontingent, transport og andre lønmodtagerudgifter. FTF mener at det er kort-sigtet og uansvarligt at forligspartierne sætter skatteværdien af lønmodtagerfradraget ned.Danmarks rigdom og lave arbejdsløshed skyldes at lønmodtagere og arbejdsgivere tager etsamfundsansvar. Resultatet er et arbejdsmarked, hvor de faglige organisationer og A – kassertager ansvar for udvikling af kvalitet, uddannelser og nye job. Samtidig sikre arbejdsmarke-

Forslag vedr. ligningsloven og beskatning af selvstændige erhvervs-drivendeÆndringerne i ligningsloven er udtryk for lappeløsninger og det er kortsigtet oguigennemtænkt at indføre en skat på multimedia. Det vil hæmme Danmarks målom at være foregangsland på IT-området og påføre både lønmodtagere og ar-bejdsgivere forøgede omkostninger.Udhulingen af de ligningsmæssige fradrag, herunder transportfradraget forringer incitamentettil mobilitet for lønmodtagere. Ændringerne af transportfradraget for lavtlønnede og personerder dagligt rejser langt er et forsøg på at rette op på forringelserne af incitamenterne til mobi-litet, men det havde dog været langt bedre at undlade at forringe skatteværdien af de lig-ningsmæssige fradrag for lønmodtagerne, frem for at skulle gribe til tilfældige lappeløsninger.Det samme gør sig i princippet gældende vedrørende dagplejeres forhøjede standardfradrag.Det er ikke hensigtsmæssigt for et skattesystem, at specielle grupper vælges ud og på denmåde kan undgå de forringelser, som alle øvrige lønmodtagere pålægges.MedarbejderaktiebeskatningLoven vil gøre det mindre attraktivt, at erhverve sig medarbejderaktier gennem generelle ogindividuelle aftaler. Det er FTF skeptisk overfor, idet der specielt for de generelle medarbej-deraktieprogrammer er tale om en måde at knytte medarbejder og virksomhed tættere sam-men.Det er positivt, at medarbejderaktier fremover ikke skal udgøre en særlig aktieklasse, så de vilgive de samme rettigheder som selskabets øvrige aktier og dermed stemmeret på virksomhe-dens generalforsamlinger.

MultimediaskattenDanmark har en målsætning om at være foregangsland på IT-området. Med indførslen af enskat på multimedia hæmmer man opfyldelsen af dette mål, til skade for fleksibilitet og vækst.Som det fremgår af lovforslaget, regner man med, at en række lønmodtagere, der i dag haradgang til multimedia via udstyr fra deres arbejdsgiver, vil fraskrive sig dette. Dermed er manmed til at mindske brugen af multimediaudstyr. Det vil vanskeliggøre arbejdstilrettelæggelsenpå mange arbejdspladser i både den private og offentlige sektor og blandt andet hæmme detuddannelseselement, der kan ligger i at lønmodtagere opnår fortrolighed med multimedia,hvilket kan bidrage til at udvikle kompetencer. FTF har noteret sig, at der ikke foreligger skønfor, hvor mange der anvender multimedier til efteruddannelse og som samtidig rammes afmultimediaskatten. FTF skal derfor opfordre til, at omfanget af konsekvenserne ved multime-diaskatten undersøges nærmere.Multimediaskatten vil være ødelæggende for udbredelsen af hjemmearbejdspladser, der i vidtomfang er med til at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og sikre mange lønmodtagere enbedre sammenhæng mellem arbejdsliv og fritidsliv.I lovforslaget skønnes at ca. 335.000 personer vil blive omfattet af multimedieskatten. Det erdog nok meget lavt skønnet. Alene på FTF’s område vil en meget stor del af vores 450.000medlemmer blive omfattet, og der er næppe belæg for, at det ikke foreholder sig ligesådan påresten af arbejdsmarkedet.Men selv på baggrund af dette lave skøn vil multimediaskatten betyde en væsentlig omkost-ningsforøgelse for både lønmodtagere og arbejdsgivere. For lønmodtagere naturligvis ved atde skal betale multimediaskatten og for arbejdsgiverne ved, at man må forvente at en rækkelønmodtagere helt eller delvis kan overvælte omkostningerne til arbejdsgiverne ved modkravom løn til at dække multimediaskatten. FTF har beregnet, at lykkedes det for lønmodtagernebare at overvælte halvdelen af omkostningerne ved multimediaskatten til arbejdsgiveren, vildet betyde en omkostningsforøgelse for virksomhederne på mellem 600 mio. kr. og 1,1 mia.kr.Mange af FTF’s medlemmer er på arbejdspladser, hvor den fysiske indretning gør, at det ernødvendigt også at kunne arbejde mobilt eller fra hjemmet. Det er særlig udbredt i hele un-dervisningssektoren, hvor der kun i ringe omfang kan stilles multimediaudstyrede kontorer tilrådighed for underviserne, men også blandt de ansatte indenfor andre områder som fx folke-kirken (organisterne) er det tilfældet.Ligeledes har en række af FTF’s medlemmer en arbejdsfunktion, hvor de skal kunne kontaktesaf arbejdsgiveren, kunder, elever, forældre, eller andre som en del af deres arbejdsfunktion.

Dertil kommer at udbredelsen af mobiltelefoner i høj grad gør det mere enkelt og effektivt attilkalde medarbejdere der skal stå til rådighed som en del af deres arbejdsfunktioner, fx indenfor kommunal beredskabstjeneste. Andre af vores medlemmer har arbejdsfunktioner, hvor deer såkaldt ”udgående”, dvs. at arbejdsfunktionerne varetages væk fra det arbejdssted, hvorman er hjemmehørende, men hvor man skal kunne komme i kontakt med arbejdsstedet heletiden. De muligheder moderne IT-teknologi giver for denne kontakt er derfor med til at sparemegen kørsel mellem arbejdssteder. Det reducerer omkostningerne, både økonomisk og tids-mæssigt, og COII-udledning.Udformningen af multimediaskatten er udtryk for en meget enkel skat, men også en megetskæv skat. Personer der kun har fx en mobiltelefon til rådighed beskattes på samme vis, somen person der har telefon, mobil, bredbånd, PC, printer osv. til rådighed.Sidst, men ikke mindst, betyder multimediaskatten for rigtig mange af FTF’s medlemmer, hvisindkomster er af en sådan størrelse, at de kun får begrænsede skattelettelser, at overskuddetved den samlede skattereform stort set forsvinder.

Forslag vedr. lov om grøn checkDet er positivt, at den grønne check målrettes lav- og mellemindkomstgrupperne,men aftrapningen sker alt for hurtigt og efterlader mange med en høj sammensatmarginalskat. FTF skal derfor opfordre til, at aftrapningen af den grønne checksker over et længere interval.Den grønne check kompenserer blandt andet personer udenfor arbejdsmarkedet og med laveindkomster for højere grønne afgifter og er som sådan nødvendig for at få en hensigtsmæssigfordelingsmæssig profil. Det er dog værd at være opmærksom på, at den grønne check af-trappes hurtigt og over et meget lille indkomstinterval.Beregninger fra FTF og fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at den grønne check erhelt aftrappet ved indkomster før arbejdsmarkedsbidrag på kr. 410.000. For personer der harindkomster mellem kr. 390.000 og kr. 410.000 vil marginalskatten således stige med 7,5 pct.,hvilket virker mod hensigten, om at lette marginalskatten for grupper på personer på ar-bejdsmarkedet med henblik på at øge arbejdsudbuddet. Beregningerne viser at ca. 140.000personer befinder sig i det indkomstinterval, hvor marginalskatten øges med 7,5 pct. point.Dertil kommer, at nuværende topskatteydere, der betaler forholdsvist lidt i top- og mellemskatog dermed kun får en lille skattegevinst af forhøjelsen af topskattegrænsen og afskaffelsen afmellemskatten, vil få en mindre skattebesparelse end personer, der ikke betaler topskat ogmodtager den grønne check.

Forslag vedr. ændring af pensionsbeskatningslovenDet er positivt at indføre et loft over indbetaling af ratepension for at imødegåspekulationer om at nedbringelse af skattebetalingen. Det dog uklart om det frem-lagte lovforslag vil opnå den ønskede effekt. Der er ikke er belæg for en alders-grænse på udbetaling af kapitalpensioner.Indbetalinger til ratepensionsordninger har i et vist omfang været anvendt med henblik på atnedbringe skattebetalingen, hvilket kan begrænses med loft over indbetalingerne.FTF mener det er fornuftigt, at der sættes et loft, men vil opfordre til at loftet udgør en pro-centsats af den årlige bruttoløn i stedet for et fast kronebeløb. Mange pensionstagere ønskerreelt at kunne sikre sig en pension, svarende til en bestemt procentdel af den løn, man havdesom erhvervsaktiv og dette vil ikke muligt for alle med det foreslåede krone-loft. Et loft base-ret på procentsats vil i lighed med kronebeløbet kunne dæmme op for, at der spekuleres ipensionsindbetalinger, der ikke kan antages at have et reelt pensionsformål.

Et loftet på 100.000 kr. vil rammer mange almindelige lønmodtagere fx i den finansielle sek-tor. Arbejdsgiveradministrerede ratepensioner er meget udbredt fx i finanssektoren og ca.10.000-12.000 ansatte har på nuværende tidspunkt en løn, hvor de, med en bidragsprocentpå 16,25 pct., vil kunne blive ramt af loftet.En negativ konsekvens af lovforslaget er samtidig, at, da man forsøger at tage højde for demange forskellige typer af pensionsaftaler om rateordninger, bliver det med lovforslaget umu-ligt at gennemskue, om man opnår den ønskede effekt, eller det blot bliver en ekstra udfor-dring i forbindelse med skatteligningen.Forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensioner m.v. hæves fra 10 år til 15 årefter efterlønsalderen er et skridt i den rigtige retning, men der er ikke belæg for en alders-grænse i forbindelse med udbetaling af kapitalpensioner m.v., hvorfor denne aldersgrænsehelt burde afskaffes.

Forslag vedr. aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kil-deskatteloven, ligningsloven og forskellige loveDet er positivt at der i større omfang skal ske indberetninger vedr. personalegoder,men omlægningen af rentebetalingen for restskat rammer personer, der ikke harindsigt i skattesystemet og egen økonomi.Omlægningerne af rentebetalingerne vedrørende restskat formindsker mulighederne for atspekulere i at ”låne” penge rentefrit af skattesystemet, men samtidig betyder det øgede udgif-ter for personer der ikke har ressourcer eller evner til at overskue deres økonomi og skattebe-taling. For mange helt almindelige skatteydere er årsopgørelsen det tidspunkt, hvor de fårindblik i, om de har betalt for meget eller lidt i skat. De har hidtil kunnet vente indtil årsopgø-relsen og efterfølgende indbetale deres restskat uden at straffes med renter. Det får de ikkemulighed for nu, og FTF er bekymret for at det nye system netop vil ramme svage skatteyde-rere.Den forbedrede kvalitet af indberetninger fra arbejdsgivere mv. kan begrunde fastlåsningen affelter på selvangivelsen som foreslået, men det er derfor i den sammenhæng desto merevigtig, at der er mulighed for gennem indkomståret at tilpasse sine oplysninger på forskuds-opgørelsen således at skift i indkomst eller fradrag straks kan registreres og anvendes.

Høringssvarvedr.lovomændringafligningslovenm.v.Iforbindelsemedforslagtilændringafligningsloven,lovomarbejdsmarkedsbidragogvirksomhedsskattelovenskalPROSAkommemedfølgendebemærkningertildendelaflovforslaget,somhandleromindførelseafenmultimediebeskatning.HensigtenmedForårspakken2.0erbl.a.engenerelsænkningafskattenpåarbejdet.Hensigtenmedforslagetommultimediebeskatningeneratforenkleskattereglerneogfremtidssikrebeskatningenafmultimedieudstyr,herforståetsomarbejdsgiverbetalttelefon,pcellerbredbånd.DeterPROSAsopfattelse,athvisregeringenvilforenkleregelsættetogmindskeskattenpåarbejde,kandetteopnåsvedentenatindføreenarbejdsgiverafgiftellervedfuld‐stændigatskattefritagearbejdsgiverfinansieretpc,telefonellerbredbånd.Enskatte‐fritagelsevilgiveenmanglendeskatteindtægtpåomkring50mio.kr.,hvilketikkefyldermeget,iforholdtildeproblemerforslagetindebærerogdemeromkostninger,dererforbundetmedforslagetbådeforsamfundet,arbejdsgiverneogborgerne.Forslagetomenmultimediebeskatninger,efterPROSA’sopfattelse,ipraksisenskatpåarbejdet.Enstorgruppemedarbejderebrugerpc,telefonogbredbåndiarbejdsmæssigesammenhænge,ogfåralenetingenestillettilrådighediarbejdsmæssighenseende.Detvilderfordefactokommetilatvirkesomenbeskatningafarbejdet.Særligtder,hvorderaleneertaleomentelefonordning,someretableretiforbindelsemedrådighedsvagtellerlign.,vildetværeenvoldsommerbeskatning,derfindersted.Hvismansåovenikøbettilhørerdengruppe,forhvemselveskattenedsættelsenikkegivernogensærligstornedsættelse,vildetdetistedetoplevessomenskatteforhøjelse.

ForbundetafIt‐professionelleHerudovererbeskatningenetoverenskomst‐elleraftaleindgreb,daforslagetdirekteberøreralleredeindgåedeaftaler,udenenbehørigrespektforatgivemulighedforengenforhandlingafoverenskomsterne/aftalerne.Særligtmåderpåhvileregeringensomarbejdsgiverpådetstatsligeområdeenforpligtigelsetilatsikre,atdenugældendeaftalemæssigeforholdikkeforringespågrundafforslag,fremsatafselvsammeregering.PROSAsmedlemmererienlangrækketilfældebundetafdeaftaler,dererindgåetogkanikkebareslippeudafrådighedsforpligtelsermv.,selvomarbejdsgiverenikkevilkompensereforbeskatningenafdettearbejdsredskab.Ienrækketilfældeharviset,atderiaftaler,derindeholderarbejdsmæssigeforpligtigelserogderforikkeeretfrynsegodestår,atdeskattemæssigekonsekvenserafaftalerneeruvedkommendeforarbejds‐giveren.EfterPROSAsopfattelse,vilforslagetmindskeincitamentettilatydeenekstraindsats,daindsatsenentenskalforetagespåarbejdspladsenellermanselvskalbetaleforatkunneudføredenderhjemme.Detvildermedvirkehæmmendeforudviklingenafhjemme‐arbejdspladserogdermedgørefamilielivetmindrefleksibelt,hvilketikkeerioverensstemmelsemedregeringenstidligerefremsatteønskeom,atforbedrevilkåreneforbørnefamilierne.Forslagetvilogsåværemedtilatøgesygefraværet.Hvorfolknuharmulighedenforatarbejdehjemmefra,hvisdefølersigforsløjetilatgåpåarbejde,menraskenoktilatudførearbejdeienvisudstrækning,vildeudenarbejdsgiverbetaltbredbånd,computerellertelefon,ikkehavesammeincitamenttilatarbejdehjemmefra.Forslagetvilværemedtilatøgepressetpådenfysiskeinfrastruktur.Endelafdehjemme‐arbejdsdage,somudføresidag,vilblivekonverterettilfysiskfremmødemedøgetbe‐fordringsomresultat,ligesomdemedarbejdere,derførharkunnettagedirektehjemeftermøderellerkundebesøg,nuskaltilbagetilarbejdspladsenforatafleveredeforskelligearbejdsværktøjerforatsikre,atderikkeskerenbeskatning.DenøgedetransportviløgeCO2‐udslippet,ogdermedmodvirkeregeringensforsøgpåatnedbringelandetsCO2‐forbrug.Forslagetombeskatningenafmultimediererkommetsamtidigmed,atvidenskabs‐ministerenvarudemedsinvisionom,atvejentilatbliveverdensførendeit‐nationgårgennemenudbyggetinfrastruktur,somerbaseretpålynhurtigeinternet‐forbindelser.DennevisionvildetefterPROSAsopfattelsenoktagenogetlængeretidatfågennemført,daerfaringenviser,atfolkstilbøjelighedtilselvatkøbeydelsenfalder,nårderindføresenbeskatning.Effektenerdensamme,somnårafgiftenpåtobakogsukkerholdigevarersættesopforatbegrænseforbruget,topskattensættesnedforatøgearbejdsindsatsen.SelvanslårSKAT,

Høringssvar på Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkeds-bidrag og virksomhedsskatteloven (Ændrede regler for beskatning af personalegoder,befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.)Generelt finder DTL, at en lønmodtagers incitament til at etablere et såkaldt ”arme og ben”-firma (en enkeltmandsvirksomhed, der kun leverer arbejdskraft), som alene skulle bygge påen hensigt om at opnå et højere standardfradrag, er en forfejlet opfattelse af iværksætterån-den.Der findes DTL bekendt ikke nogen som helst dokumentation for, at lettelser for fradrag vedomkostninger ved såkaldt udearbejde for mobile erhvervsudøvere i sig selv skulle trække an-satte i retning af at udøve selvstændig virksomhed.Tværtimod vil forslaget være endnu en faktor, der tvinger selvstændige vognmænd til at op-give at drive selvstændig virksomhed – og dermed for dansk erhvervsliv potentiel udviklen-de virksomhed – for i stedet søge ansættelse i en virksomhed som lønmodtager.Selvstændig virksomhed drives med andre ord af andre faktorer end fravalg af ulemper somlønmodtager. Det er snarere et tilvalg og et ønske om at have foden under eget bord, hvilket ihøj grad bør respekteres, hvis der ikke mindst i denne tid skal sikres en gunstig erhvervsud-vikling.Mange virksomheder, der er startet af selvstændige, er med tiden blevet til gavn for arbejds-tagere og dermed beskæftigelsen i landet. Lovforslaget bør derfor være i tråd med regerin-gens ambition om at fastholde en iværksætterånd i dansk erhvervsliv.På denne baggrund er vores konkrete holdning til det foreliggende lovforslag som følger:DTL mener ikke, at lovforslagets argumentation om, at ”En lønmodtager i princippet selvbestemmer, hvor vedkommende vil arbejde i forhold til bopælen,” giver nogen mening formobile arbejdstagereherunder i særdeleshedlastbilchauffører,som jo ikke kan kommenærmere på sin arbejdsplads – den rullende lastbil – ved at flytte sin bopæl rundt efter hvorlastbilen kører.Det kan efter DTLs opfattelse heller ikke gøres gældende, at en lastbilchauffør skulle kunnesiges, ”selv at vælge arbejde langt væk fra sin bopæl, og at rejseudgifterne kan siges at være

af privat karakter, som der principielt ikke bør gives fradrag for”. Der kan heller ikke for enlastbilchauffør sættes spørgsmålstegn ved, om han reelt er på rejse eller har valgt at bo langtvæk fra sin arbejdsplads – den rullende lastbil.Loftet bør efter DTLs opfattelse derfor ikke gælde for mobile arbejdstagere herunder lastbil-chauffører.Skulle loftet blive fastholdt, er det vigtigt at holde fast i, at loftet ikke berører arbejdsgive-rens muligheder for at udbetale skattefri godtgørelse eller at betale lønmodtagerens udgifterefter regning eller at give den pågældende fri kost og logi.I lovforslaget foreslås endvidere, at loftet også skal gælde for deselvstændigt erhvervsdri-vende,som efter gældende regler har mulighed for at foretage fradrag med standardsatsernepå helt samme måde som lønmodtagere.DTL er helt uenig i, at der dermedikkegøres forskel på selvstændige og lønmodtagere –tværtimod. For i transporterhvervets overenskomster for grænseoverskridende transporterindgår skattefri rejsegodtgørelse i form af en diæt som en fast del af døgnbetalingen. Det be-tyder, at en eksportchauffør, der fast kører i grænseoverskridende transporter mellem Dan-mark og udlandet og i udlandet ikke usædvanligt i løbet af et år fra sin arbejdsgiver får udbe-talt f.eks. 200 diæter à 455 kr. pr døgn (2009-standardsatsen) svarende til 91.000 kr. årligt.Den pågældende chauffør bliver ikke berørt af lovforslaget, men det gør den selvstændigevognmand, der kører tilsvarende grænseoverskridende ture, da han med lovforslaget vil blivebegrænset til et fradrag i den personlige indkomst til 50.000 kr. årligt (2010-niveau) – hvil-ket er 41.000 kr. lavere end lønmodtagerens diæt. Det er efter DTLs opfattelse udtryk for enmarkant forskelsbehandling på lønmodtagere og selvstændige til ugunst for den selvstændi-ge.I lovforslaget hedder det, at en selvstændig erhvervsdrivende på rejse normalt vil fratrækkede faktiske udgifter som driftsudgifter, og at der ikke sker en ændring deri. Dette gælder net-op ikke for chauffører og selvstændige vognmænd, der alt overvejende benytter standardfra-draget jf. også herunder.DTL anerkender, at forslaget ikke indebærer ændringer i den selvstændigt erhvervsdrivendesadgang til at foretage fradrag for rejseudgifter med de faktiske udgifter, jf. statsskattelovens§ 6, litra a., og at den selvstændigt erhvervsdrivende i et indkomstår, der har foretaget fra-drag med standardsatserne for 50.000, kan fradrage yderligere dokumenterede erhvervsmæs-sige udgifter til kost, småfornødenheder og logi efter statsskattelovens § 6, litra a.Det er dog uforholdsmæssigt besværligt og administrativt bøvlet, at selvstændige vognmændskal til at indsamle de mange små bilag til f.eks. personlig vask, og det er jo netop derfor, atstandardfradraget benyttes. DTL skal i den forbindelse henvise til regeringens målsætningom begrænsning af de administrative byrder på erhvervslivet.2/3

Vedr. forslag tilLov om ændring af kildeskatteloven og andre love (jeres j.nr. 2009-711-0029),Lov om Arbejdsmarkedsbidrag (jeres j.nr. 2009-311-0026),Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (jeres j.nr. 2009-321-0013),Lov om ændring af ligningsloven, Lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksom-hedsskatteloven (jeres j.nr. 2009-311-0028),Lov om en grøn check (jeres j.nr. 2009-311-0025)Håndværksrådet støtter overordnet set den foreslåede skattereform, som fornuftigt –og i rimelig afbalanceret form – nedsætter skatten på arbejde, og som samtidig er un-derfinansieret i de kommende år på et niveau, som vi på nuværende tidspunkt finderpassende konjunktursituationen taget i betragtning.Håndværksrådet har ingen bemærkninger til ”Forslag til Lov om ændring af kildeskatte-loven og andre love”, (konsekvensændringsforslaget).Håndværksrådet støtter forslaget om ændring af Lov om Arbejdsmarkedsbidrag, hvor-efter Arbejdsmarkedsbidraget regnes for en skat og ikke for et socialt bidrag.PensionHåndværksrådet kan støtte Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, idet rådetdog gerne så bedre sikring af selvstændige – også efter 2015.Som en del af finansieringen af reformen har forligsparterne valgt at sætte et loft for deårlige indbetalinger på skattebegunstigede ratepensionsordninger på 100.000 kr.Håndværksrådet kan godt støtte intentionerne om at begrænse skattebegunstigelsenaf ratepensioner og skal kvittere for, at der er taget hensyn til selvstændiges ophørs-pensionsordning, og at loftet først gælder for selvstændige efter 2015.Det er dog vores vurdering, at der også efter 2015 vil være mange selvstændige er-hvervsdrivende, som efter en årrække uden mulighed for at spare op på en ratepensi-on skal hente det tabte de sidste år. Den manglende mulighed for det er især et pro-

blem for dem, der samtidig har et dårligt helbred, for de vil ikke turde satse på at indbe-tale på en ratepension.Derfor så vi gerne, at 30 % loftet blev videreført efter 2015 eller alternativt, at selv-stændige først var omfattet af 100.000 kr. loftet, når de samlet havde indbetalt fx 2 mio.kr. på ratepensioner. En anden og måske mere målrettet mulighed er at hæve loftet forpersoner over 50 år med et dokumenteret dårligt helbred og en relativt lille opsparing.Vi kan helt støtte de øvrige elementer i forslaget, herunder muligheden for at strækkeratepensionen over en længere periode på maksimalt 15 år.LigningslovenHåndværksrådet kan overordnet støtte indførelse af en ny og ensartet multimediebe-skatning på 5.000 kr. årligt til indkomsten som en del af finansieringen. Vi mener dog,at det er helt afgørende, at det præciseres, at fx håndværkere, der har haft virksomhe-dens mobile telefoner til rådighed på en arbejdsplads, kan tage disse med hjem – så-fremt de er og forbliver slukkede, mens de er på bopælen – uden at det udløser be-skatning.Uden en sådan regel vil håndværkere med stort besvær skulle tilbage til kontoret på vejhjem, hvilket nedsætter den samlede arbejdstid til skade for produktiviteten, og hvilketsamtidig er til skade for miljøet, da transporten ofte vil være i bil.Det er for os uklart, om der er taget højde for en sådan situation i de foreslåede be-mærkninger, som giver et eksempel på, at man formodes fritaget, hvis en bærbar PCtages hjem efter en tjenesterejse.Vi accepterer, at forslaget rammer mange selvstændige erhvervsdrivende på lige fodmed lønmodtagere, men mener, at der mangler at tages stilling til, hvordan man kandrive virksomhed fra blandet bolig og erhverv i separate lokaler uden at betale multi-medieskat, såfremt man har multimedieudstyr betalt af virksomheden i erhvervsloka-lerne og kun der og ikke benytter dem privat.Desuden:Håndværksrådet kan støtte afskaffelsen af skattebegunstigelsen for medarbejderaktier,og ophævelse af 15 % grænsen for aktier, som led i finansieringen af skattereformen.Som et led i finansieringen kan vi også støtte forhøjelse af kilometergrænsen for dendaglige befordring og indførelse af grønt miljøtillæg for firmabiler. Håndværksrådet kanogså støtte forbedrede regler for befordring for lavtlønnede.

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer vedr.lovforslag om ændring af ligningslovenVi har analyseret lovforslaget og finder anledning til at udtrykke stor bestyrtelse over lov-forslagets § 16 stk. 12 – multimedieskatten: Den ser ud til at omfatte ulønnede frivillige, derhar it-udstyr til rådighed med henblik på at arbejde for os eller vores medlemsorganisatio-ner. Ligeledes finder vi det urimeligt, hvis denne beskatning rammer personer, der har fåetstillet it-udstyr til rådighed som kompenserende hjælpemiddel for en funktionsnedsættelse.Vi mener ikke det kan have været lovgivers intention at ramme disse to grupper med dennebeskatning.Både DH selv og vores medlemsorganisationer, har lokalafdelinger over hele landet, derejer computere, der benyttes til at varetage lokalafdelingens arbejde. Da lokalafdelingerneikke har selvstændige kontorer, har disse computere typisk bopæl hos formanden eller kas-sereren. Det er væsentligt for organisationerne, at afdelingerne har deres egen computer ogikke skal anvende de frivilliges private computere, da vi således dels har et sted, hvor alleinformationer vedr. afdelingen opbevares og dels kan supportere afdelingerne it-mæssigtensartet. Dette vil ressourcemæssigt ikke kunne lade sig gøre, hvis der skulle anvendes pri-vatcomputere.Hvis disse ulønnede frivillige virkelig skal betale multimedieskat, må vi forudse, at en delfrivillige vil levere udstyret tilbage, ophøre med deres frivillige arbejde eller forlange kom-pensation. Dette vil være et stort tilbageslag for det frivillige arbejde i vores organisationer.Hvis vi ser på muligheden for at yde kompensation for multimedieskatten vil det alene i DHkoste mere end en halv million – altså mere end en tyvendedel af de midler vi har til rådig-hed. Ser vi på handicaporganisationerne samlet vil der blive tale om millionomkostninger.

Det kan ikke have været meningen således at underminere det frivillige, ulønnede arbejde iforeninger i Danmark. Problemet rammer jo ikke bare vores medlemsorganisationer, menogså andre sociale foreninger, sportsforeninger eller kulturelle foreninger.En anden for os lige så væsentlig problemstilling er, at der ikke ses nogen undtagelse forpersoner, der får stillet it-udstyr til rådighed som kompenserende hjælpemiddel for et handi-cap.Der er rigtig mange mennesker, der i dag kan fungere stort set problemløst på arbejdsmar-kedet fordi computeren kan kompensere for deres handicap. Nogle får læst tekster op fxblinde og ordblinde. Andre klikker sig igennem teksterne på computeren fordi de ikke kanbladre i papirer - ofte mennesker med bevægehandicap. For alle disse mennesker vil det ik-ke være muligt at tage papirerne med hjem i tasken som andre gør – papir er ikke et tilgæn-geligt medie. Dette er blot eksempler på at it-udstyr for mange er redskaber til at kunne fun-gere på lige fod med andre ikke til at blive stillet bedre. Derfor er det helt urimeligt, hvisdette skal være beskattet.Danske Handicaporganisationer mener i korthed, at frivillig ulønnet arbejdskraft i godkend-te organisationer/foreninger skal være undtaget fra §16 stk. 12. Det samme bør gælde forpersoner med handicap, der får stillet it-udstyr til rådighed som kompenserende hjælpemid-del for deres funktionsnedsættelse.Vi stiller os gerne til rådighed for yderligere drøftelse eller uddybning af disse problemstil-linger i det fremlagte lovforslag.

Vedr.: Lovforslag om ændring af ligningsloven / multimediebeskatning.SIND er via Danske Handicaporganisationer blevet opmærksom på lov-forslagets §16 stk. 12 – multimedieskatten.SIND vil med denne skrivelse, gøre opmærksom på de store og uheldigekonsekvenser denne beskatning vil påføre det omfattende frivillige uløn-nede arbejde der udføres i bl.a. SIND´s kreds- og lokalforeninger.Hvis alle vore ulønnede frivillige skal betale multimedieskat, må vi forudse,at de frivillige vil levere det af SIND udleverede udstyr tilbage, ophøre medderes frivillige arbejde.Det kan umuligt være meningen således at underminere det frivillige,ulønnede arbejde i foreningerne i Danmark.Problemet rammer ikke bare SIND, men også andre sociale foreninger,sportsforeninger eller kulturelle foreninger.SIND vil anmode Skatteministeriet om, at frivillig ulønnet arbejdskraft igodkendte organisationer/foreninger bliver undtaget fra §16 stk. 12.Med venlig hilsenFinn Graa JakobsenlandsformandLandsforeningenSIND../cc Velfærdsministeren, Beskæftigelsesministeren og Kulturministeren

Drop multimedieskattenHjemmearbejde skal belønnes ikke straffes,mener Dansk KommunikationsforeningHøringssvar fra Dansk Kommunikationsforening-Bemærkninger til forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love(Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat)25. marts 2009Dansk Kommunikationsforening opfordrer regeringen til at droppe forslaget om at indføremultimedieskat på 5.000 kroner for bredbånd, computere og telefon, som er stillet til rådighedaf arbejdsgiveren.Forslaget er helt ude af trit med visionerne for fremtidens videns- og multimediesamfund.Mennesker i et moderne samfund arbejder fleksibelt og er helt afhængige af computer,bredbånd og mobiltelefon i hjemmet. Moderne offentlige og privatansatte medarbejderearbejder, når de er hjemme og surfer privat, når de er på jobbet. Grænserne mellem detfaglige og fornøjelige og mellem arbejde og fritid flyder.Bredbånd, computer og telefon er arbejdsredskaber, som er helt nødvendige for fleksibilitetenog produktiviteten på arbejdsmarkedet. Det forekommer uden mening, at straffe de 280.000medarbejdere, der arbejder hjemmefra ved at lægge skat på hjemmearbejde.Dansk Kommunikationsforeningen mener, at det er helt urimeligt at betragte helt nødvendigtarbejdsudstyr som bredbånd, computer og telefon som underholdende frynsegoder. DanskKommunikationsforening opfordrer regeringen til at tage forslaget om multimedieskatten afbordet.Kontakt: Dansk Kommunikatoinsforenings formand Ole Schmidt Pedersen,[email protected], 4072 9330

AC’s bemærkninger til Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andrelove (Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat)Skatteministeriet har i mail af 20. marts 2009 sendt ovennævnte lovforslag til hø-ring.Generelt er det AC’s opfattelse at det langt hen af vejen er lykkedes for Regeringenmed dette lovforslag at få taget hul på bestræbelserne på at øge incitamenterne tilat arbejde mere ved at reducere skattetrykket på arbejdsindkomst – herunder ikkemindst beskatningen af en ekstra arbejdsindsats.Der er dog også elementer i forslaget som peger i den modsatte retning eller påanden vis svækker den danske arbejdsmarkedsmodel. I den sammenhæng skal ACpege på tre elementer:•••MultimedieskatSærskat på store pensionsudbetalingerReduktion af fradragsværdien for kontingent til A-kasser og faglige organisa-tioner

MultimedieskatDette element i forslaget rammer brede lønmodtagergrupper, der i stigende gradfår stillet computere mv. til rådighed af deres arbejdsgivere, fordi computeradgangtil arbejdspladsen fra hjemmet er en nødvendighed for en hensigtsmæssig tilrette-læggelse af arbejdet.Den enkelte lønmodtager bliver på denne måde pålignet en ekstraskat for at stillesin arbejdskraft til rådighed fra sit hjem - også i situationer, hvor dette alene skyl-des ønske/krav fra arbejdsgiveren. Ud fra en skattemæssig betragtning kan detvære enkelt og forståeligt at behandle alle udlån af udstyr ens. Skattevæsenet kanjo ikke holde øje med, om det er et arbejdsredskab, eller om det er et personalego-de. Men det ved arbejdsgiveren. Og derfor flytter nissen så over til arbejdsgiveren.Regeringen har tilkendegivet at skulle have tænkt sig grundigt om i forbindelsemed indførelsen af en multimedieskat. Man må håbe, at dette ikke er tilfældet, dader i så fald er tale om, at regeringen har en meget ringe forståelse for, hvorledesmoderne teknologi i disse år ændrer vilkårene for udøvelsen af en række almindeli-ge erhverv. Og derfor er der nok mange flere, der har udlånt udstyr, fordi det er etnødvendigt arbejdsredskab, end der er tale om et klassisk personalegode.Nedenstående eksempler illustrerer dette forhold:

I uddannelsessektoren – hvor lærerne typisk ikke får stillet arbejdsplads tilrådighed på uddannelsesinstitutionen – foregår en hastigt stigende del af ar-bejdet via en computer. Opgaver stilles på institutionernes intranet, hvor ele-verne både læser opgaverne og afleverer besvarelserne. En væsentlig del afforberedelsen til de enkelte fag består i søgning på eksterne databaser, og envæsentlig del af kommunikationen mellem lærer og elever og skole og hjemforegår over nettet.Mange medarbejdere deltager i vagt- og overvågningsordninger, der funktio-nelt og økonomisk mest hensigtsmæssigt tilrettelægges fra eget hjem. Disseordninger findes i sundhedssektoren, miljøsektoren og i forbindelse med enlang række beredskaber, hvor medarbejdere enten kan tilkaldes eller kanmonitorere udviklingen på et område via internettet.Landets biblioteker varetager i stigende grad også biblioteksopgaver over in-ternettet. I forlængelse heraf har Bibliotekarforbundet indgået en aftale medarbejdsgiverne, hvorefter bibliotekarer kan varetage internetbiblioteksbetje-ning af brugere over nettet fra eget hjem med udstyr, stillet til rådighed afarbejdsgiverne. Forudsætningerne for denne aftale har ikke indeholdt, at det-te udstyr kunne udløse en multimedieskat.Også på en lang række andre akademiske arbejdspladser inden for den admi-nistrative verden og forskningsverdenen forudsætter en hensigtsmæssig ar-bejdstilrettelæggelse, at den enkelte medarbejder kan komme i kontakt medsin arbejdsplads elektronisk og især omvendt, at arbejdspladsen hurtigt ogfleksibelt kan trække på den enkelte medarbejder.

Fra regeringens side er det i forbindelse med præsentationen af multimedieskattenblevet fremhævet, at medarbejdere blot kan forhandle sig til et tillæg, der kankompensere for den pålignede merskat. Det fremgår imidlertid ikke af forligstek-sten, at der er regnet med merudgifter til dette formål. Da staten hverken i admini-strationen eller på institutionerne, herunder på det meget store uddannelsesområ-de, stiller personalegoder til rådighed for medarbejderne, må der som udgangs-punkt regnes med, at alle staten medarbejdere med udlånt elektronisk udstyr hardette som et helt nødvendigt arbejdsredskab. Hvis regeringens udsagn om tillægskal tages seriøst, måtte der i høj grad være regnet med udgifter til kompensationog til afdækning af de tilsvarende udgifter i kommuner og regioner.Samlet set virker det som om regeringen nok har taget udgangspunkt i en korrektforståelse af, hvorledes IT- og kommunikationsteknologierne smelter sammen, mensamtidig har overset, at netop denne udvikling også får afgørende indflydelse på,hvorledes grænserne mellem arbejde, udført på arbejdspladsen og i hjemmet ænd-res. I denne situation indebærer multimedieskatten uden en klar kompensation forde medarbejdere, der udfører deres arbejde via de elektroniske platforme, enuhensigtsmæssig barriere for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne ogen urimelig placering af en del af udgifterne på lønmodtagerne.Særskat på store pensionsudbetalingerSom et led i den samlede skattepakke i foråret 2009 påtænker regeringen, at•indføre en særskat på 6 % på pensionsudbetalinger, der ligger udover græn-sen for betaling af topskat,

AC er helt på det rene med, at der fortsat pågår forhandlinger om den endelige ud-formning af dette element i forårspakken, men skal dog alligevel i dette høringssvarpåpege nogle konsekvenser af en indførelse af dette element.Beregninger foretaget af brancheorganisationen Forsikring & Pension viser, at skat-ten vil ramme mere end 60 % af alle akademikere.For en væsentlig del af disse gælder det, at pensionsopsparing i en kollektiv pensi-onsordning, der medfører pensionsudbetalinger over topskattegrænsen, vil væremindre attraktiv end alternativ opsparing (eksempelvis opsparing i fast ejendom).For privat ansatte akademikere, der typisk er ansat i henhold til en individuel kon-trakt vil det oftest være muligt at ændre denne således at pensionsdelen udbetalessom løn med den nye lavere marginalskat. For offentligt ansatte akademikere vildette ikke være muligt med de nuværende aftaler om obligatorisk pensionsindbeta-ling. De offentligt ansatte vil således i en række tilfælde være tvunget til at indbe-tale til pensionsordninger der indebærer at udbetalingen udløser særskatten uansetat indbetalingen kun kan fradrages i den nye lavere marginalskat.I denne situation vil det ikke være holdbart for de akademiske organisationer somparter i et kollektivt aftalesystem at fastholde obligatoriske pensionsordninger, så-ledes som de er aftalt i dag. Det vil ikke være holdbart, at ens egen organisation ermed til at gennemføre tvungne pensionsordninger i en situation, hvor det er klartmere økonomisk attraktivt at foretage alternativ opsparing.Det skønnes ikke muligt at formulere generelle regler, der begrænser kravet om atvære omfattet af en kollektiv pensionsindbetalingsforpligtelse til kun at vedrørepersoner, der ikke ”rammer loftet” for betaling af særskat. Dette skyldes primært,at der er meget store individuelle forskelle på hvor meget supplerende ratepension,mv., den enkelte har indbetalt til privat.Indførelse af en særskat på store pensionsudbetalinger må således vurderes at villemedføre et overenskomstkrav om fuld valgfrihed til indbetaling af pension i de kol-lektive pensionsordninger, der i dag findes på det offentlige område for akademike-re.Reduktion af fradragsværdien for kontingent til A-kasser og faglige organi-sationerEn af grundpillerne i danske model på arbejdsmarkedet er en høj organisationsgradpå begge sider af bordet, som bidrager til at indgåede aftaler mellem parterne bli-ver overholdt. En reduktion af fradragsværdien for kontingent til a-kasser og fagligeorganisationer vil gøre det dyrere for lønmodtagere at forsikre sig mod ledighed ogfastholde medlemskab af faglige organisationer med risiko for at flere melder sig udog dermed medvirker til at svække den danske arbejdsmarkedsmodel.Med venlig hilsenJens MølbachSekretariatschefDirekte nr.: 22 49 58 57E-mail: [email protected]

IT-Branchen (ITB) , som er brancheforeningen for it-virksomheder, har modtaget ovennævntelovforslag i høring.Lovforslaget indeholder en ny multimedieskat på 5000 kr., som skal pålægges arbejdsgiverbetaltcomputer, bredbånd og fri telefon. Resultatet af den nye skat er, at det kommer til at kostemedarbejderen penge, hvis man vil opretholde muligheden for at kunne arbejde hjemmefra.ITB stiller sig uforstående overfor dette tiltag, idet hjemmearbejdspladsen har været en god løsningfor både arbejdsgiver og medarbejder, idet det giver fleksibilitet begge veje, således atmedarbejderen kan ordne det familiemæssige, få puttet børnene osv, men samtidigt arbejde ekstranår det har været påkrævet. Denne fleksibilitet vil blive fjernet, såfremt medarbejdere vil fravælgehjemmearbejdspladsen.Efter ITB’s opfattelse er en hjemmearbejdsplads ikke et frynsegode, men et grundvilkår i etmoderne arbejdsliv. Indførelsen af multimedieskatten er et kæmpe skridt tilbage modindustrisamfundet og mod ubalancen i livet. Resultatet vil blive, at hjemmearbejdspladser fremoverikke vil være et vilkår for de mange, men for de få, der er villige til at betale skat for at værefleksible – også til glæde for arbejdspladsen.Desuden vil forslaget modvirke udviklingen af videnssamfundet. I dag er Danmark et af verdensførende IT samfund og udbredelse af IT er stor og det skyldes bl.a. de skattebegunstigendeordninger for bredbånd og PC-ordninger. Dette vil stoppe med multimedieskatten, da en stor delikke vil modtage en værdi, der svarer til skatten af de 5000 kr., ca. 2500 kr. Det er helt afgørende,at alle samfundets borgere besidder de nødvendige IT-kompetencer for ikke at blive hægtet af denhastige samfundsudvikling.Desuden kan det sammenlignes med alle håndværkere, der har adgang til flyttebiler, skovle,spader og værktøj iøvrigt fra arbejdsgivere. Hvorfor griber man ikke ind der?For at afbøde en række af de negative effekter af lovforslaget vil ITB foreslå følgende ændringer ilovforslaget:Husstandsafgift•Multimedieafgiften er 5000 kr. per person og ikke per husstand. Det vil medføre, at par,hvor den ene ægtefælle har både arbejdsgiverbetalt computer, bredbåndsforbindelse og

telefon, der vil den anden ægtefælle sandsynligvis fravælge fri mobiltelefon. Dette giversåledes mindre fleksibilitet og vil ydermere være kritisk for virksomheden, da det må væreen forventning, at den frie mobiltelefon som udgangspunkt er tildelt således, atvirksomheden kan komme i kontakt med den ansatte udenfor virksomhedens område.Derfor vil ITB foreslå, at multimedieskatten bliver per husstand og ikke per person.Bevar skattefrihed i grænsetilfælde•ITB vil foreslå, at skattefriheden bevares i visse helt oplagte tilfælde, hvor der er tale om etgrænsetilfælde. Skal det f.eks. udløse multimediebeskatning alene atopbevarearbejdsgivers bærbare pc på privatadressen i forlængelse af fx møder sidst påarbejdsdagen eller rejseaktivitet?Der fines rigtig mange sælgere i Danmark, der er udstyret med en PC, som de bruger iordreoptagelsessituationer for virksomheden, de er ansat i – enten i 3G online forbindelseeller ved opdatering, når de kommer hjem. Disse sælgere kører rundt i det danske land ogkommer måske kun i firmaet nogle gange i kvartalet – det er fuldstændigt urimeligt, hvis deskal betale skat af udstyr, de bruger i arbejdssituationen.

Derfor vil ITB foreslå, at skattefriheden bevares i f.eks. nedenstående tilfældeex 1 – installatør med skiftende arbejdssteder tager computer med ind på hjemmeadressenfor at undgå tyveri, frostskader osv.ex 2 – sælger tager computer med hjem før møde med kundeex 3 – læge med vagt, tager telefon med hjem, så arbejdsgiver kan komme i kontakt medvedkommendeex 4 – person har overvågningsopgaver i weekenden og tager computer med hjemex 5 – sælger, der sjældent kommer på arbejdspladsenFremtidssikret ordning•ITB vil foreslå, at der fortsat skal være skattefrihed for arbejdsgivertildelt mobil, nårmedarbejdere erklærer ikke at anvende den til privat forbrug, og arbejdsgiver fører tilsynhermed. Den nuværende definition af fri telefon skal bevares, således at muligheden forskattefrihed ved brug af arbejdsgiver-erklæringer med arbejdsgivers selvkontrolopretholdes.Dette er relevant i forhold til de mange medarbejdere, der får en mobil stillet til rådighed afarbejdsgiver i forbindelse med tilkaldevagter og andre situationer, hvor arbejdsgiver harbrug for at kunne kontakte medarbejderen uden for arbejdstid.••ITB vil på lignende måde foreslå skattefrihed for PC’er, hvor medarbejderen ikke må brugeden privat (opsigelsesgrund) og på lignende vis som ovenstående har erklæret sig herom.Hvis man ikke ønsker at bevare den nuværende definition af fri telefon og udvide den tilPC’er, så kan ITB foreslå følgende anden løsningsmodel:•Der skal angives nogle klare retningslinjer for, hvornår formodningen om privatrådighed er afkræftet, eksempelvis en blanket, hvor medarbejderen medafskedigelsesgrund erklærer ikke at bruge goderne privat.

Definition af multimedieITB går ud fra, at definitionen af datakommunikation via en internetforbindelse er teknologineutralog herunder også omfatter dataforbindelse, der udover data og tele også kan fungere sombæremedie for TV-signaler. Når ITB lægger vægt på dette, skyldes det ønsket om at undgåkonkurrenceforvridning mellem forskellige bredbåndsteknologier.Uklarheder•Det er forventningen, at nogle af de eksisterende ordninger vil blive videreført ved et træk inettolønnen dvs. fuldt finansieret af medarbejderen, dog således at medarbejderen fårglæde af en forhandlet rabatordning, som medarbejderen ikke ville kunne opnå somprivatperson. Vil en sådan ordning med træk i nettolønnen og administreret af arbejdsgiverblive anset som værende stillet til rådighed af arbejdsgiver (altså ifaldemultimediebeskatning, selvom den ansatte selv har betalt for multimedierne medbeskattede midler)?Har arbejdsgiveren overtaget indeholdelsespligten fra den skattepligtige? – side 28 midtsiger ”Deforslåede regler betyder, at har en arbejdstager rådighed over et multimedie,medregnes et beløb på 5.000 kr. (2010-niveau) i arbejdstagerens skattepligtige indkomst–betyder dette, at det fremover er arbejdsgiverens ansvar, eller ligger den fortsat på denskattepligtiges? – på side 35 nederst står –Forslaget om en multimediebeskatningindebærer, at personer skal medregne 5.000 kr. (2010-niveau) til indkomsten, hvis de haren computer, internetadgang eller fri telefon, der er stillet til rådighed af virksomheden ogkan benyttes privat– her fremgår det, at det er den skattepligtige, der harindeholdelsespligten. Side 38 afsnit 6 og 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetog borger – her kunne det faktisk forstås, som at det er arbejdsgiveren, der harindeholdelsespligten?Side 28 nederst – af sidste afsnit fremgår det, at selvstændig erhvervsdrivende også skalsættes i skat af multimedieskatten - bør det ikke præcisere, at man kun kan blive sat i skatén gang af multimedieskatten, da man jo godt kan have flere arbejdsgivere eller væreselvstændig med løn fra anden arbejdsgiver og fra begge have fået et eller flere af denævnte goder under multimedieskatten stillet til sin rådighed. Og i givet fald hvilkenarbejdsgiver vil så være pålagt indeholdelsespligten?

Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skatHermed fremsendes ISOBRO’s høringsbidrag til Forårspakke 2.0. Bidraget omfatter ”Forslagtil Lov om ændring af personskatteloven og andre love” samt ”Lov om ændring af aktieavancebe-skatningsloven og forskellige andre love”.Ophævelse af bundgrænse for gaverUnder ændringer af fradragsregler m.v. i ligningsloven lægger forslaget op til, at der fra 2012 skeren ophævelse bundgrænserne for fradrag for gaver til almenvelgørende foreninger. Herefter givesder fradrag for den fulde donation på op til 14.500 kr. (2010-niveau). Det er fortsat en forudsætningfor at få fradrag, at donationen indberettes af den modtagende organisation.ISOBRO tager positivt imod beslutningen om fjernelse af bundgrænsen for gaver for at fastholdeden økonomiske tilskyndelse til at give gaver til velgørende formål, nu, hvor fradragsværdien påsigt bliver forringet. Med de almenvelgørende foreningers pligt til at indberette de enkelte bidrag-yderes donation må det forudsættes, at bidragyderen agerer proaktivt i forhold til indberetning af sitcpr.nr. til den enkelte almenvelgørende forening.Multimediebeskatning rammer de frivilligeDer indføres fra 2010 en ensartet multimediebeskatning. Personer skal medregne 5.000 kr. (2010-niveau) i indkomsten, hvis de har computer, internetadgang eller fri telefon, der er stillet til rådighedaf virksomheden og kan benyttes privat. ISOBRO har af skatteministeriet i dag fået bekræftet, atlovforslaget skal omfatte ulønnede frivillige, der har it-udstyr til rådighed med henblik på at arbejdefor almennyttige organisationer.ISOBRO mener ikke, det kan have været lovgivers intention at ramme de frivilliges værdifulde ind-sats på denne måde. Hvis ulønnede, frivillige skal betale multimedieskat, må vi forudse, at mangemå opgive at have sådant udstyr i hænde eller må anmode om økonomisk kompensation, som orga-nisationerne næppe har mulighed for at honorere. Samlet set vil det betyde et stort tilbageslag fordet frivillige arbejde.Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre loveHvis indførelsen af de foreslåede regler om lagerbeskatning vil svække almennyttige fondes udlod-ningsevne, vil det have mærkbare økonomiske konsekvenser for de mange almennyttige foreninger,der nyder godt af bidrag fra legater og fonde.Endvidere indebærer lovforslaget afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskabers omkostnin-ger ved skattesager. Der lægges i forarbejderne vægt på, at ophævelsen af muligheden for omkost-

ningsgodtgørelse modsvares af, at der i stedet er fradragsret i den skattepligtige indkomst for disseudgifter. For en lang række foreninger vil lovforslaget imidlertid ramme uforholdsmæssigt hårdt, dadisse foreninger ikke får gavn af denne fradragsret.Det gælder bl.a. de foreninger, som indsamler penge til almennyttige formål gennem afholdelse afindsamlingsarrangementer eller andre indtægtsgivende aktiviteter. Disse foreninger er skattepligtigeefter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for så vidt angår indtægt ved erhvervsmæssig virksom-hed og er derfor omfattet af lovforslagets begrænsning af de godtgørelsesberettigede juridiske per-soner.Da foreningerne som nævnt anvender de indsamlede/indtjente midler til almennyttige formål, er deimidlertid i praksis som regel skattefritagne og har fritagelse for indgivelse af selvangivelse i med-før af skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5. Det skyldes, at de i medfør af selskabsskattelovens § 3,stk. 2 og 3, har fradragsret for udlodninger og henlæggelser til almennyttige formål og derfor ikkehar indkomst til beskatning. Muligheden for fradrag for udgifter til sagkyndig bistand i skatte- ogmomssager kan derfor ikke benyttes af de almennyttige foreninger, som altså bliver ramt dobbelthårdt af lovforslaget.Udgifter til skattesager m.v., som i dag dækkes efter reglerne om omkostningsgodtgørelse, vil såle-des efter lovforslaget fuldt ud skulle afholdes af foreningernes indtjente midler, som ellers ville ha-ve været udloddet eller henlagt til almennyttige formål.ISOBRO finder, denne virkning er i direkte modstrid med det gennemgående hensyn i skattelovgiv-ningen til at tilgodese de almennyttige formål, og der er ikke taget højde for den i lovforslagets be-mærkninger. Der synes derfor at være tale om en utilsigtet og ubegrundet hård virkning af lovfors-laget, som bør fjernes ved en præcisering af den foreslåede § 53, stk. 2, i skatteforvaltningsloven.Det skal afslutningsvist for god ordens skyld bemærkes, at selv om de omhandlede foreninger ipraksis er skattefritagne, vil det alligevel ofte være nødvendigt for dem at føre sager om skatte- ellerafgiftsretlige forhold, herunder ikke mindst vedrørende moms.ISOBRO stiller sig til rådighed for yderligere uddybning af de fremførte synspunkter i forhold til defremlagte lovforslag.