SAU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 254: Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakken 2.0 - Vækst, klima, lavere skat), fra Skatteministeriet

Høringssvar til lovforslag vedr. Forårspakke 2.0 – Vækst, klima og lavere skatKræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, DanskeCykelhandlere og Dansk Cyklist Forbund har læst skatteministeriets lovforslag, somindgår i Forårspakke 2.0. Udkastet indeholder en række forslag, som vil ændrer voresadfærd i en bæredygtig retning, men udkastet indeholder ikke tiltag eller ændringer afskattesystemet, der fremmer borgernes incitament til at vælge cyklen somtransportmiddel i hverdagen.Organisationerne skal derfor i tilknytning til Skatteministeriet lovforslag til Forårspakke2.0 fremkomme med nedennævnte forslag til ændring af skattelovgivningen, som vil givevirksomheder og borgere mulighed for et økonomisk incitament til at vælge cyklen somtransportmiddel.Der er tale om mindre indgribende og let administrerbare ændringsforslag, som imidlertidvil kunne få betydelig indvirkning på det daglige transportvalg og en afledetsamfundsøkonomisk effekt i form af besparelser på sundhedsområdet.Organisationernes forslag ligger i tråd med målsætningerne i Forårspakke 2.0 om, at viskal reducere energiforbrug og udledning af drivhusgasser samtidig med, at vi skal havestørre incitament til at træffe sunde valg, der kan styrke folkesundheden. Desuden vilmålsætningen om øget cykelpendling støtte op om den brede politiske aftale om en grøntransport politik fra januar 2009. Aftalen lægger op til, at en del af fremtidens vækst itrafikken blandt andet skal løftes af mere cykling. Det sker ikke af sig selv. Der skalsættes ind med mange forskellige tiltag, og erfaringerne viser, at økonomiskeincitamenter har stor indvirkning på vor adfærd.Organisationerne foreslår følgende tilpasninger i skattelovgivningen:1: En arbejdsgiver skal kunne stille en cykel til rådighed skattefrit for enmedarbejder til brug i forbindelse med transport til og fra arbejde.2: En arbejdsgiver skal kunne udbetale en skattefri godtgørelse tilmedarbejdere, der cykler mellem hjem og arbejde inden for en fastsatbeløbsgrænse.3: Kørselsgodtgørelse for kørsel i arbejdstiden skal ud frasamfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn tilskynde til brug af cyklenved, at der udbetales samme km-godtgørelse som ved bilkørsel.Danske virksomheder kan efter de gældende regler stille bilparkeringspladser til rådighedog investere i motionsudstyr på arbejdspladsen uden, at medarbejdere bliver beskattet,men ikke i ”motionsudstyr” som i tilgift transporterer medarbejderne mellem hjem og

arbejde. Det er paradoksalt, at der ikke er mulighed for at give medarbejdere økonomiskeincitamenter til at træffe det transportvalg, som er bedst for miljøet og sundheden, nemligat cykle. Mange virksomheder ser gerne dette ændret, så de får bedre mulighed for atpåvirke deres medarbejderes transportvalg ved at stille cykler til rådighed eller udbetaleen godtgørelse, uden at medarbejderen beskattes heraf.Lande som England, Holland, Belgien og USA har indset, at særlige skatteregler forcykelpendlere kan hjælpe virksomhederne med at forbedre sundheden hosmedarbejderne, og gøre en indsats for at reducere trængselsproblemer og CO2-udledning.Vore forslag er eksempler på, hvordan man kan udforme skatteincitamenter, ogorganisationerne er fuldstændig åbne over for, at den konkrete udformning kan bliveændret i forbindelse med en nærmere administrativ og skatteteknisk bearbejdning.

BaggrundRegeringens grønne transportpolitik samt ønske om miljø- og sundhedsfremmeAftalen Forårspakke 2.0 lægger vægt på at der er tale om en grøn og sund skattereform,som skal sikre et reduceret energiforbrug samt et reduceret forbruget af usunde fødevarerblandt andet ved ændre på befolkningens vaner.Selv om det ikke er let at få os til at ændre indgroede vaner, er det erfaringen, atøkonomiske incitamenter i skattelovgivningen kan være meget virkningsfulde, hvortilkommer den særlige motivation til ændret adfærd, som husholdningerne har på grund afden økonomiske krise. En ændret lovgivning vil kunne få flere borgere til oftere at vælgecyklen og dermed kunne fremme et grønt transportvalg.Det stærke sundhedsaspekt ved cykling indgår ligeledes som et element iForebyggelseskommissionens arbejde. Her er udgangspunktet, at det er samfundetsansvar at fremme borgernes sunde valg – også hvad angår motion.Endelig lægger arbejdsmiljøpolitikken vægt på at styrke forebyggelse ved, atvirksomheder tager ansvar ikke alene for arbejdsmiljøet, men for medarbejdernessundhed i det hele taget.Cykling til arbejde (eventuelt i kombination med offentlig transport) er en aktivitet, sommange relativt let kan indpasse i dagligdagen. I regeringens cykelstrategi fra maj 2007nævnes, at virksomhederne kan gøre en indsats for at få flere medarbejdere til at cykle tilarbejde. Det fremgår, at øget medarbejdercykling vil kunne få en positiv effekt både forden enkeltes sundhed og for virksomhederne og samfundet generelt.Endelig indeholder forliget om den grønne transportpolitik en målsætning om, at cyklen ide kommende år skal have større betydning i det samlede transportbillede, og fremme afcykelpendling nævnes som et særligt indsatsområde.3

Arbejdsgiverne efterlyser skatteincitamenter til cyklingPrivate og offentlige arbejdsgivere har øget fokus på medarbejdersundhed, CO2-udledning og miljøhensyn, og stadig flere bliver opmærksomme på de gavnlige effekteraf medarbejder-cykling. Arbejdspladserne vil gerne medvirke til øget brug af cykler iarbejdstiden og til, at medarbejderne i øget omfang cykler ved pendling til og fra arbejde.Der efterlyses imidlertid langt bedre incitamenter i lovgivningen, der gør det muligt atkunne belønne cyklende medarbejdere.Dansk Cyklist Forbund gennemfører i 2008/09 et pilotprojekt med arbejdstitlen”Cykelvenlig Arbejdsplads”. Her deler udvalgte arbejdsgivere og fagfolk viden, samtudvikler og afprøver idéer til fremme af medarbejdercykling. Sigtet er at samleerfaringerne og udvikle en god værktøjskasse, som kan anvendes af alle arbejdspladser,der vil fremme medarbejdercykling.Forebyggelsesfonden har stillet midler til rådighed for pilotprojektet, og listen afentusiastiske deltagere omfatter blandt andre Novo Nordisk, Novozymes, Danfoss, DSB,BRFkredit, DMI, Bech-Bruun, Nykredit, Glostrup og Herlev Hospitaler, YouSee m.fl.samt kommunerne Århus, Odense, Frederiksberg, Ballerup, Silkeborg, Greve ogNæstved.Mange af de deltagende arbejdspladser beklager, at de eksisterende skatteregler er enhindring for, at arbejdsgiveren stiller cykler og udstyr til rådighed for medarbejdere, og atøkonomiske incitamenter i øvrigt vil virke motiverende for medarbejdernes brug afcyklen som alternativ til bil. En fremtidig regulering bør tillige understøtte brug af cykelkombineret med bus/tog.Enkelte andre lande har indført incitamenter for cykelpendlere, og der kan især hentesinspiration fra de engelske Cycle to Work schemes samt de hollandske regler. Senest haramerikanerne med virkning fra 1. januar 2009 indført særlige regler for „BicycleCommuters”. Formålet er i alle tilfælde at hjælpe virksomheder og medarbejdere til enmere bæredygtig transportadfærd.I det følgende vil de udenlandske ordninger blive nærmere beskrevet og medudgangspunkt heri skitseres, hvad vi kan gøre i den danske lovgivning.

Udenlandske incitamentsordningerCycle to work schemes (UK)Som det fremgår afvedhæftedeudgivelse fra Department of Transport, er baggrunden forden engelske ordning følgende: „To promote healthier journeys to work and to reduceenvironmental pollution.” Ordningen blev vedtaget i 1999 og gør det muligt at opmuntremedarbejdere til at cykle til arbejde, hvorved arbejdsgiveren kan høste fordel af ensundere arbejdsstyrke.Både private og offentlige arbejdsgivere kan stille cykler og udstyr til rådighed formedarbejdere som et skattefrit gode: „...allows employers to loan cycles and cyclists’safety equipment to employees as a tax-free benefit.”Det er en betingelse, at der er tale om en generel ordning for de ansatte, og at cykler ogudstyr hovedsageligt anvendes til arbejdsrelaterede ture: „The tax exemption only applieswhen an employee mainly uses the cycle and cyclists’ safety equipment for qualifyingjourneys. A qualifying journey for an employee means a journey, or part of a journey, a)between his or her home and workplace, b) between one workplace and another.”„’Mainly’ means that more than 50 % of the time using the cycle and safety equipmentmust involve a qualifying journey.”Det er muligt for virksomheden at stille mere end én cykel til rådighed, hvis forholdenegør det fordelagtigt. Arbejdsgiveren kan således vælge at stille en cykel til rådighed forkørsel fra bolig til kollektiv transportadgang og yderligere en cykel til transport tilarbejdspladsen i den anden ende af den kollektive transportmulighed. For medarbejderener det den samlede transporttid af cykling og kollektiv transport, der er vigtig for valg afet alternativ til bil.Der er ikke krav om, at virksomheden skal føre logbog over kørte km. Men hvismedarbejderen ikke opfylder betingelsen om, at cykel og udstyr hovedsageligt anvendestil arbejdsrelaterede ture, dvs. mindst halvdelen af kørte km, kan der skeskatteindberetning med den virkning, at medarbejderen beskattes af den vederlagsfribenyttelse.Det er virksomheden, der ejer cykler og udstyr, og virksomheden kan afskrive ogfradrage udgiften i driftsregnskabet, ligesom der er fradrag for indgående moms. Detsamme gælder leaset udstyr.Ved udløb af låneperioden, f.eks. hvis medarbejderen skifter job, kan virksomheden givemedarbejderen mulighed for at købe cykel og udstyr til markedsværdi.Hvis virksomheden ønsker, at medarbejderen selv betaler en del af udgiften, kan deraftales en bruttolønslignende ordning.For medarbejdere, der anvender egen cykel til forretningsmæssig kørsel, harvirksomheden mulighed for at udbetale en godtgørelse på 20 pence pr. km, dvs. hvad dersvarer til 1,60 kr. pr. km.

Incitamentsordninger i Holland og BelgienI Belgien og Holland er der også indført økonomiske incitamenter til cykelpendlere.Holland gennemførte en skattereform fra 2001. Hensigten med reformen var bl.a. atfremme miljøvenlige transportformer. Herved blev det gennemført, at en arbejdsgiver kanstille firmacykler, regntøj og andet cykeltilbehør til disposition for medarbejderne uden atdisse skal svare skat heraf. Der blev endvidere indført et årligt fradrag for brug af egencykel i forbindelse med transport til arbejde, og hollænderne tillader, at arbejdsgiverenskattefrit udbetaler op til 0,15 € pr. km.I Belgien kan firmaer og offentlige myndigheder ligeledes betale deres ansatte for atcykle på arbejde. Taksten udgør 0,15 € pr. km pr. dag, dog max 15 km. Tilskuddet erskattefrit for cyklisterne, og firmaerne har fradrag for udgiften.Der eksisterer desværre ikke en opdateret og detaljeret engelsk beskrivelse af de belgiskeog hollandske ordninger.Bicycle Commuter Tax Provision (USA)Den amerikanske regering fik i oktober 2008 en krisepakke på 700 mia. $ igennemRepræsentanternes Hus og Kongressen. I krisepakken er der en bestemmelse, der giverarbejdsgivere mulighed for at opnå et skattefradrag på 20 $ (110 DKK) pr. måned forhver medarbejder der har en „kvalificeret cykelmåned”. Den ny bestemmelse var et afflere elementer med sammenhæng til klima, energibesparelse og transportregulering.Som det fremgår afvedhæftedebilag forstås ved „kvalificeret cykelmåned” måneder,hvor medarbejderen regelmæssigt cykler en væsentlig del af vejen fra bopæl tilarbejdsplads.Fradraget skal anvendes af virksomhederne til at godtgøre medarbejderne udgifter til købaf cykel og cykeludstyr.Hvis arbejdsgiveren godtgør mere end de 20 $ pr. måned, bliver medarbejderen beskattetaf forskelsbeløbet.Den amerikanske ordning vil næppe rykke meget på transportvanerne, men er alligeveludtryk for en ny bestræbelse, som formentlig vil blive udbygget i de kommende år.

3 forslag til incitamenter i dansk lovgivningDe mobilitetsfremmende regler, som gælder i dag, virkerikkefremmende for bæredygtigtransport, men favoriserer brug af bil. En grøn transportpolitik vil nødvendiggøre, atskattereglerne også inddrages.Cykling til arbejde passer perfekt ind i mange virksomheder og arbejdspladsers ønske omat tage medansvar for miljø og sundhed. Med en incitamentsordning vil virksomhedernefå mulighed for økonomisk at honorere cyklisternes indsats. De afholdte udgifter forvirksomhederne og det mindskede skatteprovenu vil være givet godt ud, da udbyttet –både i virksomheds- og samfundsperspektiv – vil være langt større end investeringen.Cyklende medarbejdere udmærker sig ved at have færre sygedage og giver i det heletaget besparelser f.eks. i mindre behov for dyre bilparkeringspladser. Statens Institut forFolkesundhed oplyser i en rapport om ”Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark”, at deder cykler til arbejde har markant færre sygedage end fysisk inaktive medarbejdere.Samlet set er der hvert år 3 mio. fraværsdage som følge af fysisk inaktivitet.Det foreslås, at skattekommissionen og regeringen overvejer, hvordan der bedst muligt iden danske skattelovgivning kan indføres incitamenter i forhold til cykelpendlere.Organisationerne deltager gerne i nærmere drøftelser af, hvordan lovgivningen bedst kanudformes. Det følgende er et idéoplæg:1. Arbejdsgiverbetalt transport (fri cykel-ordning)Hvis en arbejdsgiver ønsker at stille en cykel til rådighed for en medarbejder, vilmedarbejderen blive beskattet af værdien, jf. Skm 2003.126 ØL, hvor en vederlagsfribenyttelse af en fri motorcykel blev beskattet.Med inspiration i de udenlandske, velfungerende ordninger, herunder den engelske kanen cykelpendlerordning udformes som følger:En arbejdsgiver kan skattefrit stille en cykel til rådighed for en ansat til brug for cyklingtil arbejde. Derudover kan en arbejdsgiver skattefrit betale for de løbendevedligeholdelsesudgifter.Såfremt en arbejdsgiver helt eller delvist vederlagsfrit stiller en cykel til rådighed for enarbejdstager til brug for pendling mellem hjem og arbejde, skal der ikke betales skat,selvom cyklen også anvendes til private formål.Skattefriheden kan også gælde eventuelt tilbehør i form af f.eks. cykelhjelm, regntøj,cykeltasker og cykelcomputer samt udgiften til reservedele ved vedligeholdelse.Cyklen skal anvendes til pendling fra hjem til arbejdsplads – gerne i kombination medbus/tog. Skattefriheden finder også anvendelse, selv om cyklen benyttes til privattransport, jf. hvad der normalt vil være tilfældet ved arbejdsgiverbetalt periodekort tiltog/bus.Arbejdsgiveren bør fortsat skattefrit kunne dække omkostninger til bus-/togkort, og detbør præciseres/afklares, at det ligeledes er muligt at dække omkostninger tilcykelparkering ved stationer/busterminaler eller omkostninger til medtagning af cykelmed kollektiv transport.

Det bør skattemæssigt anerkendes, at der kan aftales en lavere bruttoløn, hvorarbejdsgiveren i stedet for at betale udgiften indgår aftale med den enkelte medarbejderom, at denne - helt eller delvist - påtager sig udgiften ved en kontantlønsnedgang iforbindelse med arbejdsgivers skattefri tildeling af cykel, udstyr, vedligehold ogforsikring samt eventuelle bus-/togkort med den virkning, at skatten beregnes på grundlagaf den lavere kontante løn.Det bemærkes, at forslaget er alene tænkt som en illustration af, hvordan en ordning kanudformes, og at det naturligvis vil skulle underkastes en nærmere politisk og lovtekniskbearbejdning.2. Kørselsgodtgørelse til cykelpendlere (brug af egen cykel)Mange cykelpendlere anvender egen cykel og udstyr, men det er forholdsvis sjældent, atde vil have glæde af det nuværende befordringsfradrag, som ikke gælder for de første 24km mellem hjem og arbejde. Ordningen kan dog benyttes ved længere afstande, hvorcyklen kombineres med kollektiv transport på en del af strækningen.For at undgå at det i realiteten alene er bilister og togpendlere, der skattemæssigttilgodeses i form af befordringsfradraget, vil der som i England, Holland og USA kunneindføres en særlig godtgørelsesordning, hvor arbejdsgiveren får adgang til at udbetale enskattefri godtgørelse. Organisationerne forestiller sig en ubureaukratisk ordning, hvor derkan udbetales et mindre månedligt beløb eventuelt beregnet i forhold til cykledekilometer.En mulighed er en godtgørelse på eksempelvis 200 kr. uanset antal cyklede km, menbetinget af, at cyklen er brugt f.eks. mere end 75 pct. af turene den enkelte måned. Enanden mulighed er, at arbejdsgiveren kan betale en godtgørelse på eksempelvis 1,50 kr.pr. cyklet km. En medarbejder, der har 5 km hver vej at cykle kan få et skattefrit tilskudpå 10 km á 1,50 kr., dvs. op til 15 kr. pr. dag eller 300 kr. pr. måned, hvor cyklen harværet anvendt mere end f. eks 75 pct. af turene den enkelte måned. Inden for den tilladtegrænse vil det efter forslaget være op til den enkelte arbejdsgiver at fastsætte størrelsen afkilometertilskuddet i forhold til egne medarbejdere.Erfaringerne viser, at selv en mindre godtgørelse kan påvirke transportvalget. Det ermuligt at gøre ordningen enkel at administrere, og da medarbejderens valg aftransportmiddel er meget synligt, er der stort set ikke problemer med snyd.3. Kørselsgodtgørelse for brug af egen cykel under arbejdetI de gældende danske regler er kørselsgodtgørelse for arbejdskørsel i egen bil og på egencykel fastsat ud fra en estimeret pris på benzin, forsikring, slid og afskrivning.Godtgørelsen er væsentligt højere for bilen end for cyklen (3,56 kr. pr. km mod 0,40 kr.pr. km.). Da de marginale udgifter ved kørsel i bil er mindre end godtgørelsen, indebærerde gældende regler en økonomisk tilskyndelse til at benytte egen bil til opgaver forarbejdsgiver.Den gældende kørselsgodtgørelse for cyklister er helt utilstrækkelig i forhold tiludgifterne og af en så beskeden størrelse, at den ikke anvendes i praksis. I Norge ertaksten eksempelvis 1,50 NOK pr. cyklet km, mens den i England er 20 pence (1,60DKK). En fastsættelse af godtgørelserne ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssigehensyn bør tilskynde til brug af cyklen eventuelt ved, at der udbetales sammekilometergodtgørelse som ved bilkørsel. Ved kortere ture i bymæssig bebyggelse vil derofte være en tidsmæssig besparelse ved brug af cykel, hvor man undgår problemer med atkomme frem i snævre gader og tid til at finde parkeringsplads.8