SAU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 254: Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakken 2.0 - Vækst, klima, lavere skat), fra Skatteministeriet

Høringssvar: Vedr. ændring af ligningsloven og lov om indkomstbeskatning af selvstændigvirksomhed (Forårspakke 2.0)Dette høringssvar rummer IDAs synspunkter vedrørende følgende elementer iForårspakke 2.0.:Behandling af de uheldige konsekvenser afmultimediebeskatningen.Behandling af de uheldige konsekvenser af den lavere skatteværdig afbefordringsfradraget.Generel vurdering afForårspakke 2.0særligt konsekvenserne afudligningsskatten for særlighøje pensionsudbetalinger– som endnu ikke er sendt i høring.Multimediebeskatning

IDA deler forligsparternes vurdering af, at den teknologiske udvikling er ved at udviske grænsenmellem pc, telefon og andre elektroniske hjælpemidler. Den teknologiske udvikling indebærerimidlertid, at de goder, der er omfattet af multimediebeskatningen løbende bliver billigere. For enstadigt større del af befolkningen vil det desuden blive naturligt at udnytte disse teknologier i dag-ligdagen på arbejde såvel som privat. IDA mener imidlertid ikke, at dette gør disse arbejdsredska-ber og personalegoder til oplagte skatteobjekter. Faktisk vurderer vi, at den nuværende beskatningaf området i højere grad en den foreslåede multimediebeskatning er i overensstemmelse medDanmarks langsigtede samfundsøkonomiske interesser.Der er således en lang række positive samfundsøkonomiske sidegevinster forbundet med udbredel-sen af disse teknologier, som ikke alene gavner den enkelte medarbejder og dennes arbejdsgiver.Teknologierne gør hjemmearbejde og forskydning af arbejdstiden til en mere oplagt mulighed medpositive sideeffekter i form af lavere CO2-forurening og mindre trængsel. Udbredelsen af moderneteknologi i samfundet hæver befolkningens kompetenceniveau. Adgangen til disse teknologierbetyder, at presset for lange åbningstider i institutioner begrænses, idet forældre kan gøre arbejds-opgaver færdige hjemmefra efter børnenes sengetid. Endelig er der også en værdiskabelse forbun-det med, at medarbejdere i forbindelse med sygdom eller barns sygdom er i stand til fortsat at løsevisse arbejdsopgaver hjemmefra. Her er tale om en lang række forhold, der styrker Danmarks kon-kurrenceevne og dermed skattebasen i samfundet.På grund af de positive samfundsmæssige sidegevinster, bør tvivlen om, hvornår der primært ertale om et arbejdsredskab eller et personalegode komme arbejdsgiveren og medarbejderen til gode,

2ikke skattevæsnet! Og det er ikke tilfældet med den foreslåede multimediebeskatning. Kun få fa-milier vil årligt bruge 10.000 kr. alene på disse teknologier, hvis de selv skal afholde udgiften. Ogstilles kun et af de goder, der omfattes af multimediebeskatningen til rådighed af arbejdsgiveren vilværdien af dette sjældent modsvare et privat forbrug som udgører 2800 kr/år (skattemæssige om-kostninger ved topskat) og heller ikke nødvendigvis de 2050 kr/år (skattemæssige omkostningerfor skatteydere, der ikke betaler topskat).Udbredelse af disse personalegoder

IDAs medlemmer tilhører nok den del af befolkningen, hvor adgangen til de goder der er omfattetaf multimediebeskatningen, er mest udbredt. Blandt IDAs medlemmer har 64% adgang til et ellerflere af disse goder. Og det vurderes, at en tredjedel af disse kun får et af goderne finansieret afderes arbejdsgivere. De vil i vidt omfang opleve, at de skattemæssige omkostninger ved at modta-ge dette gode gratis vil overgå den pris, de selv privat kan erhverve godet for.Beskatning af arbejdsredskaber

Det er desuden værd at bemærke, at en Internetforbindelse, der betyder at medarbejderen hurtigtog på alle tider af døgnet kan komme på virksomhedens netværk er en forudsætning for, at en delaf IDAs medlemmer kan passe deres job på en fornuftig måde. En del af disse oplever desuden, atderes arbejdsgiver af sikkerhedsmæssige grunde kræver, at de anvender en ”fast linje”, som ikkemå bruges til andet end arbejdsformål. Tilsvarende er der også medlemmer, som oplever, at de iakutte situationer på alle tider af døgnet, kan være nødt til at foretage internationale telefonopkaldfra hjemmet. Da den nye multimedieskat er udformet således, at de skattemæssige omkostningerved disse arbejdsredskaber ofte overstiger den private værdi af have adgang til godet, må man somminimum, sikre at der skabes ubureaukratiske procedurer for, at de pågældende medarbejdere kanhave adgang til disse arbejdsredskaber i hjemmet uden at anvende dem til private formål og såle-des undgå multimedieskatten.Befordringsfradraget

Ideen bag befordringsfradraget er, at omkostninger ved at opretholde sin indkomst skal være fra-dragsberettigede. Arbejdstageres vilje til at påtage sig at arbejde lang fra sin bopæl er udtryk forprofessionelt engagement og giver en geografisk mobilitet på arbejdsmarkedet, som er positiv forDanmarks konkurrenceevne. Det virker derfor ikke oplagt, at borgere, der udviser dette engage-ment i højere grad end andre skal bære byrden ved denne skatteomlægning. Det vil blive konse-kvensen, hvis befordringsfradraget udhules. IDA foreslår derfor at satserne for befordringsfradra-get ekstraordinært hæves i takt med at fradragets værdi udhules, således at personer med lang dag-lig transport mellem hjem og arbejde holdes skadsløse.Generel vurdering af Forårspakke 2.0

IDA serForårspakke 2.0som en afbalanceret reform af skattesystemet, der bygger på gode elementerfra skattekommissionens udspil. Den lavere marginalskat er et skridt i den rigtige retning.IDA synes imidlertid, at regeringen burde være gået endnu videre i anvendelsen af skattepolitikkensom redskab til at fremme en miljørigtig adfærd. Hvis ikke kloden skal ødelægges af global opvarm-ning, er alle lande nødt til at reducere deres energiforbrug. Ved med markante afgiftsstigninger at mo-tivere danskerne til at gå forrest, kan man opnå en tresidig gevinst:Vi kan vise, at markante reduktioner af energiforbruget er muligt.Vi kan bidrage til, at Danmark hurtigere opfylder sine forpligtigelse til at reducere CO2-forrureningen.

IDA er ikke principielt modstander af en udligningsskat for høje pensionsudbetalinger, al denstund at de berørte pensionister ikke beskattes hårde end i dag. Vi lægger imidlertid vægt på, atbeskatningen udformes således at:det fortsat er attraktivt for alle at spare op til sin egen forsørgelse gennem pensionsordninger.bundfradrag kan overføres mellem ægtefæller, således at ægtepar, hvor den ene har sparet optil deres fælles pensionist tilværelse ikke rammes hårdere end andre ægtepar med samme pen-sionsopsparing, som blot er fordelt ligeligt mellem ægtefællerne.Dette er ikke tilfældet for den udligningsskat på 8%, der blev præsenteret i regeringens udspilForårspakke 2.0. Denne foreslåede ordning kan således med realistiske forudsætninger resultere ien effektiv beskatning på 200% for borgere, der 3 år før pensioneringen er kommet over bundfra-draget for udligningsskatten. Med den skatteprofil er incitamentet til at spare op indenfor en pensi-onsordning yderst uheldig. Den uheldige skatteprofil går igen i andre varianter af ordningen, derogså beskatter pensionsformuer, der er opbyggetefterskatteforliget, med udligningsskatten.Som alternativ til den foreslåede ordning for udligningsskat kan man overveje at lægge en særskatpå eksisterende pensionsformuer ud over et aldersafhængigt bundfradrag, og således en gang foralle inddrage det beløb, som forligsparterne mener, borgerne ellers – med den ny skattestruktur –ville opnå i ufortjent skattegevinst. Denne ordning behøver hverken at ramme de mere velstilledeaf fremtidens pensionister hårdere eller give lavere skatteprovenu, end den foreslåede ordning –men den vil ikke hæmme incitamentet til fremtidige pensionsopsparing. Alternativt kunne manfølge den beskatningsmodel som Forsikring & Pension foreslår, hvor skattegrundlaget for udli-ningsskatten beregnes ved reformens ikrafttræden på baggrund af de aktuelle pensionsformuer,men hvor udligningsskatten først opkræves ved udbetaling af pensionen.Med venlig hilsenRasmus EnemarkChefkonsulentIngeniørforeningen,IDA