SAU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 254: Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakken 2.0 - Vækst, klima, lavere skat), fra Skatteministeriet

AC’s bemærkninger til Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andrelove (Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat)Skatteministeriet har i mail af 20. marts 2009 sendt ovennævnte lovforslag til hø-ring.Generelt er det AC’s opfattelse at det langt hen af vejen er lykkedes for Regeringenmed dette lovforslag at få taget hul på bestræbelserne på at øge incitamenterne tilat arbejde mere ved at reducere skattetrykket på arbejdsindkomst – herunder ikkemindst beskatningen af en ekstra arbejdsindsats.Der er dog også elementer i forslaget som peger i den modsatte retning eller påanden vis svækker den danske arbejdsmarkedsmodel. I den sammenhæng skal ACpege på tre elementer:MultimedieskatSærskat på store pensionsudbetalingerReduktion af fradragsværdien for kontingent til A-kasser og faglige organisa-tioner

MultimedieskatDette element i forslaget rammer brede lønmodtagergrupper, der i stigende gradfår stillet computere mv. til rådighed af deres arbejdsgivere, fordi computeradgangtil arbejdspladsen fra hjemmet er en nødvendighed for en hensigtsmæssig tilrette-læggelse af arbejdet.Den enkelte lønmodtager bliver på denne måde pålignet en ekstraskat for at stillesin arbejdskraft til rådighed fra sit hjem - også i situationer, hvor dette alene skyl-des ønske/krav fra arbejdsgiveren. Ud fra en skattemæssig betragtning kan detvære enkelt og forståeligt at behandle alle udlån af udstyr ens. Skattevæsenet kanjo ikke holde øje med, om det er et arbejdsredskab, eller om det er et personalego-de. Men det ved arbejdsgiveren. Og derfor flytter nissen så over til arbejdsgiveren.Regeringen har tilkendegivet at skulle have tænkt sig grundigt om i forbindelsemed indførelsen af en multimedieskat. Man må håbe, at dette ikke er tilfældet, dader i så fald er tale om, at regeringen har en meget ringe forståelse for, hvorledesmoderne teknologi i disse år ændrer vilkårene for udøvelsen af en række almindeli-ge erhverv. Og derfor er der nok mange flere, der har udlånt udstyr, fordi det er etnødvendigt arbejdsredskab, end der er tale om et klassisk personalegode.Nedenstående eksempler illustrerer dette forhold:

I uddannelsessektoren – hvor lærerne typisk ikke får stillet arbejdsplads tilrådighed på uddannelsesinstitutionen – foregår en hastigt stigende del af ar-bejdet via en computer. Opgaver stilles på institutionernes intranet, hvor ele-verne både læser opgaverne og afleverer besvarelserne. En væsentlig del afforberedelsen til de enkelte fag består i søgning på eksterne databaser, og envæsentlig del af kommunikationen mellem lærer og elever og skole og hjemforegår over nettet.Mange medarbejdere deltager i vagt- og overvågningsordninger, der funktio-nelt og økonomisk mest hensigtsmæssigt tilrettelægges fra eget hjem. Disseordninger findes i sundhedssektoren, miljøsektoren og i forbindelse med enlang række beredskaber, hvor medarbejdere enten kan tilkaldes eller kanmonitorere udviklingen på et område via internettet.Landets biblioteker varetager i stigende grad også biblioteksopgaver over in-ternettet. I forlængelse heraf har Bibliotekarforbundet indgået en aftale medarbejdsgiverne, hvorefter bibliotekarer kan varetage internetbiblioteksbetje-ning af brugere over nettet fra eget hjem med udstyr, stillet til rådighed afarbejdsgiverne. Forudsætningerne for denne aftale har ikke indeholdt, at det-te udstyr kunne udløse en multimedieskat.Også på en lang række andre akademiske arbejdspladser inden for den admi-nistrative verden og forskningsverdenen forudsætter en hensigtsmæssig ar-bejdstilrettelæggelse, at den enkelte medarbejder kan komme i kontakt medsin arbejdsplads elektronisk og især omvendt, at arbejdspladsen hurtigt ogfleksibelt kan trække på den enkelte medarbejder.

Fra regeringens side er det i forbindelse med præsentationen af multimedieskattenblevet fremhævet, at medarbejdere blot kan forhandle sig til et tillæg, der kankompensere for den pålignede merskat. Det fremgår imidlertid ikke af forligstek-sten, at der er regnet med merudgifter til dette formål. Da staten hverken i admini-strationen eller på institutionerne, herunder på det meget store uddannelsesområ-de, stiller personalegoder til rådighed for medarbejderne, må der som udgangs-punkt regnes med, at alle staten medarbejdere med udlånt elektronisk udstyr hardette som et helt nødvendigt arbejdsredskab. Hvis regeringens udsagn om tillægskal tages seriøst, måtte der i høj grad være regnet med udgifter til kompensationog til afdækning af de tilsvarende udgifter i kommuner og regioner.Samlet set virker det som om regeringen nok har taget udgangspunkt i en korrektforståelse af, hvorledes IT- og kommunikationsteknologierne smelter sammen, mensamtidig har overset, at netop denne udvikling også får afgørende indflydelse på,hvorledes grænserne mellem arbejde, udført på arbejdspladsen og i hjemmet æn-dres. I denne situation indebærer multimedieskatten uden en klar kompensation forde medarbejdere, der udfører deres arbejde via de elektroniske platforme, enuhensigtsmæssig barriere for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne ogen urimelig placering af en del af udgifterne på lønmodtagerne.Særskat på store pensionsudbetalingerSom et led i den samlede skattepakke i foråret 2009 påtænker regeringen, atindføre en særskat på 6 % på pensionsudbetalinger, der ligger udover græn-sen for betaling af topskat,

AC er helt på det rene med, at der fortsat pågår forhandlinger om den endelige ud-formning af dette element i forårspakken, men skal dog alligevel i dette høringssvarpåpege nogle konsekvenser af en indførelse af dette element.Beregninger foretaget af brancheorganisationen Forsikring & Pension viser, at skat-ten vil ramme mere end 60 % af alle akademikere.For en væsentlig del af disse gælder det, at pensionsopsparing i en kollektiv pensi-onsordning, der medfører pensionsudbetalinger over topskattegrænsen, vil væremindre attraktiv end alternativ opsparing (eksempelvis opsparing i fast ejendom).For privat ansatte akademikere, der typisk er ansat i henhold til en individuel kon-trakt vil det oftest være muligt at ændre denne således at pensionsdelen udbetalessom løn med den nye lavere marginalskat. For offentligt ansatte akademikere vildette ikke være muligt med de nuværende aftaler om obligatorisk pensionsindbeta-ling. De offentligt ansatte vil således i en række tilfælde være tvunget til at indbe-tale til pensionsordninger der indebærer at udbetalingen udløser særskatten uansetat indbetalingen kun kan fradrages i den nye lavere marginalskat.I denne situation vil det ikke være holdbart for de akademiske organisationer somparter i et kollektivt aftalesystem at fastholde obligatoriske pensionsordninger, så-ledes som de er aftalt i dag. Det vil ikke være holdbart, at ens egen organisation ermed til at gennemføre tvungne pensionsordninger i en situation, hvor det er klartmere økonomisk attraktivt at foretage alternativ opsparing.Det skønnes ikke muligt at formulere generelle regler, der begrænser kravet om atvære omfattet af en kollektiv pensionsindbetalingsforpligtelse til kun at vedrørepersoner, der ikke ”rammer loftet” for betaling af særskat. Dette skyldes primært,at der er meget store individuelle forskelle på hvor meget supplerende ratepension,mv., den enkelte har indbetalt til privat.Indførelse af en særskat på store pensionsudbetalinger må således vurderes at villemedføre et overenskomstkrav om fuld valgfrihed til indbetaling af pension i de kol-lektive pensionsordninger, der i dag findes på det offentlige område for akademike-re.Reduktion af fradragsværdien for kontingent til A-kasser og faglige organi-sationerEn af grundpillerne i danske model på arbejdsmarkedet er en høj organisationsgradpå begge sider af bordet, som bidrager til at indgåede aftaler mellem parterne bli-ver overholdt. En reduktion af fradragsværdien for kontingent til a-kasser og fagligeorganisationer vil gøre det dyrere for lønmodtagere at forsikre sig mod ledighed ogfastholde medlemskab af faglige organisationer med risiko for at flere melder sig udog dermed medvirker til at svække den danske arbejdsmarkedsmodel.Med venlig hilsenJens MølbachSekretariatschefDirekte nr.: 22 49 58 57E-mail: [email protected]