Samlet høringssvarDansk Landbrugsrådgivning, Landscentret takker for modtagelse af Forårspakke 2.0 i høring.Nedenfor kommer vi med bemærkninger til forslagets enkelte dele.Indledningsvis bemærker Landscentret, at Forårspakke 2.0 er særdeles omfattende, ogindeholder meget væsentlige ændringer. Det må derfor antages, at der herved er en væsentligrisiko for fejl og mangler.Ud fra dette, og ud fra en forventning om, at høringen netop er til for, at der herved kan givesen kvalitativ tilbagemelding, er den foreliggende høringsfrist på knap en uge ikketilfredsstillende. Det kan derfor ikke udelukkes, at der herved vil opstå fejl, som kunne haveværet undgået, hvis fristen havde været mere realistisk. Såvel lovgivningsfejl som fejl inedenstående høringssvar. Hermed bliver retssikkerheden mv. offer for hastværk.Der kan herved henvises til fx erfaringerne med den såkaldte Pinsepakke. Her var detnødvendigt med en meget omfattende justering kort tid efter. Og dengang var der mere tid til atgennemarbejde lovgivningen.Tillige vanskeliggøres processen ved den måde, hvorpå ministeriet har valgt at fremsætteforslagene. Således er fx indholdsmæssigt sammenhængende ting medtaget i flere forskelligelovforslag. Ligesom eksempelvis ændringer vedrørende fx ejendomsavancebeskatningslovenfindes i flere af lovforslagene. Uden at dette fremgår af nogen af overskrifterne.Desuden savnes der i vidt omfang eksempler til belysning af reglerne. Det kunne også værehensigtsmæssigt, hvis det i sådanne situationer oplystes, hvornår lovforslagene forventedesfremsat.Såfremt ovennævnte forhold, herunder tidspresset, giver anledning til misforståelser, beklagesdette.Overordnet set er det hensigtsmæssigt med opdatering af grundbeløbene. Dette bør doggøres konsekvent til 2010-niveau, således at der ikke som foreslået er nogle, der opdateres til2009-niveau.

Det bemærkes, at den manglende regulering af grundbeløbene i 2010 medfører en megetvæsentlig skattestigning. Dette er et stort problem.Om selskabsbeskatningen bemærkes det, at lovforslagene generelt ses at skærpebeskatningen væsentligt. Og Landscentret er af den opfattelse, at de få ændringer der er ilempelig retning, i væsentligt omfang alene vil føre til forenklinger. Og ikke til lempelser.Endvidere bemærkes, at der ligger en stor informationsopgave i de mange ændringer. Bådeoverfor borgere og virksomheder. Herunder i ændringerne i indberetninger mv., der alleredeskal være gældende for indberetninger for 2009. Endvidere bør der tages højde for, om mansystemmæssigt kan tage højde for ændringerne i relation til forskudsopgørelserne, fx i relationtil de foreslåede ændringer af beskatningen af personalegoder og ændringerne vedrørendemedarbejderobligationer.Såfremt bemærkningerne giver anledning til spørgsmål er ministeriet meget velkomne til atkontakte Landscentret. Således at der fx ikke kommer til at foreligge misforståelser.

1. Ændringerne i afsnit 2.1Det fremgår af lovforslaget, at der indføres moms på erhvervsmæssigt salg af fast ejendom iform af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde.Hvis en landmand sælger et mindre landbrugsareal på f.eks. 3.000 m2 til en køber, der ønskerat opføre et parcelhus på grunden, skal landmanden da beregne moms af et sådant salg fra 1.januar 2011?Hvis en privat person (ikke momsregistreret person) har en grund på f.eks. 5.000 m2 ogfrasælger f.eks. 1.000 m2 til en køber, der ønsker at opføre et parcelhus på grunden, skalsælger da momsregistreres og beregne moms af salget fra 1. januar 2011? Det forudsættes,at det momspligtige salg er over 50.000 kr.I afsnittet definerer man en bygning i momsmæssig forstand. Det fremgår af definitionen på enbygning, at der herved forstås enhver grundfast konstruktion.Det ønskes i den forbindelse oplyst om en vindmølle anses for en grundfast konstruktion?(Formentlig er alle vindmøller fastgjort på denne måde, men i hvert fald er større vindmøllerfastgjort til grunden med en større betonkonstruktion.)Eller skal man lave en opdeling i en betonkonstruktionsdel og en vindmølledel?Gælder der tilsvarende forhold vedrørende siloer mv?Endvidere ønskes svar på, om landmanden skal lave en opdeling af bygningerne imomspligtigt salg af bygninger, som er under 5 år gamle og momsfrit salg af bygninger, der erældre end 5 år i følgende situation:En landmand sælger sin landbrugsejendom, der alene består af jord og bygninger. Der hørersåledes ikke nogen besætning, maskiner, beholdninger m.v. til ejendommen. Det antages ieksemplet, at ejendommens bygninger har en alder der varierer fra 1 år til 50 år.Hvad vil svaret være, hvis ejendommens bygninger er en sammenbygget bygningsmasse,hvor der er tale om både til - og ombygninger, der både er over og under 5 år?På mange landbrugsejendomme bliver der bygget til og om – og det sker i mange tilfældehvert år. Det er således relevant at få oplyst i hvilke situationer, der skal beregnes moms og ihvilke, der ikke skal beregnes moms efter de foreslåede regler.Endvidere ønskes svar på følgende:Hvis en landmand driver en landbrugsejendom på f.eks. 100 HA og frasælger f.eks. 20 HA tilsin nabolandmand, hvor noget af det frasolgte areal ifølge lokalplanen for området er udlagt tilparcelhusgrunde til fremtidig beboelse.

2. Afsnit 2.3.1 (ejendomsadministration)Det fremgår af lovforslaget samt bemærkningerne, at man ønsker at indføre moms på ydelser,hvor en udlejer selv administrerer sine egne ejendomme.Det ønskes oplyst om en landmand skal beregne moms af en administrationsydelse iforbindelse med, at han f.eks. udlejer sin forpagterbolig til en medarbejder, som han haransat?Og om dette også gælder, hvor der sker udlejning til fx et interessentskab, hvor landmanden ermedinteressent? (Man kan i givet fald diskutere, om der er grundlag herfor.)Og om dette også gælder, hvor der sker udlejning til fx et aktieselskab, hvor landmanden er(med)aktionær? (Man kan i givet fald diskutere, om der er grundlag herfor.)Hvis landmanden udfører viceværtsarbejde for lejer f.eks. i form af snerydning, skal hanberegne moms af denne ydelse?Skal landmanden beregne moms af viceværtsydelsen, hvis ydelsen er inkluderet i denmomsfrie udlejning og momsfrie betaling af forpagterboligen?Landmandens virksomhed(er) i ovennævnte eksempel består i virksomheder; En momspligtiglandbrugsvirksomhed og en momsfritaget udlejningsvirksomhed.Hvis en privat person eller en momsfritaget virksomhed udlejer fast ejendom, skalvedkommende da opkræve moms af administrationsydelsen? Eller vil det forudsætte, at demomspligtige ydelser er på min. 50.000 kr. årligt?

1. GenereltLovforslaget indeholder meget væsentlige bemyndigelser til skatteministeren. Bådevedrørende ikrafttrædelser af forskellige bestemmelser og i relation til indholdsmæssigeforhold.Ud fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel er dette meget uheldigt. Reglerne ogikrafttrædelsesbestemmelserne bør i videre omfang fremgå af loven. Og der bør være mereensartethed mht. ikrafttrædelserne.Bemyndigelserne er samtidig med til at gøre, at det er meget uoverskueligt, hvilke regler dergælder og hvornår de i givet fald gælder fra. For både Folketinget, SKAT, skatteydere ogskatterådgivere. Dette medfører bl.a. administrative konsekvenser, der ikke er medtaget ibemærkningerneEndvidere er overskriften meget upræcis.

2. § 1

Lovforslagets § 1, nr. 4 og 6 – ABL §§ 13 A og 14 Tab på børsnoterede aktier samt aktier

optaget til handel på et reguleret marked

Landscentret kan godt følge argumenterne i lovforslaget omkring stramning af mulighedernefor at få fradrag for tab på børsnoterede aktier, investeringsfondsforeningsbeviser, aktieroptaget til handel på et reguleret marked m.v.Landscentret finder det dog ikke særlig hensigtsmæssigt, at man indfører skærpelsen, somtidligere fremsat senest i L86 for 2007/08, men uden at medtage den udvidede mulighed fortabsfradrag, som ligeledes fremgår af L86.Landscentret skal derfor opfordre til, at ABL § 13 og § 13 A skrives sammen, som foreslået iL86 for 2007/08. Der vil således også være mulighed for at tab på bl.a. børsnoterede aktierkan modregnes i aktieindkomsten og overskydende tab kan modregnes i den skattepligtigesøvrige skatter.Landscentret opfordrer SKAT til at gøre meget opmærksom på, at både de oplysninger, somden skattepligtige selv indsender omkring f.eks. købesummer for tidligere år eller indeværendeår, samt oplysninger som danske eller udenlandske fondshandlere indberetter, udelukkenderegistreres og

ikke

lignes af SKAT på oplysningstidspunktet. Og at de først lignes påtidspunktet for en efterfølgende afståelse. Og det bør klart oplyses, hvorledes alle disseoplysninger tjekkes.I lovforslaget nævnes det, at reglerne samlet set vil give en mindre administrativ byrde til denskattepligtige, idet fondshandlerne skal indberette køb og salg.

Det er dog Landscentrets opfattelse, at der vil være en øget administrativ byrde for denskattepligtige, idet den skattepligtige er nødt til at kontrollere, at samtlige indberettedeoplysninger både fra danske og udenlandske fondshandlere er korrekte. Og man bliverafhængige af andres evne til korrekt indberetning. Endvidere skal den skattepligtige selvindsende oplysninger om handler, som ikke er indberettet af en fondshandler. (Det bør i øvrigtpræciseres, at dette er muligt, hvor fx en udenlandsk fondshandler ikke vil/kan gøre det).Oplysningerne skal som udgangspunkt kontrolleres og indsendes inden udløbet afselvangivelsesfristen. Alt dette medfører en væsentlig forøgelse af de administrative byrder,som der ikke er taget tilstrækkeligt højde for.Tidligere skulle den skattepligtige ”bare” have styr på køb og salg, når der skulle opgøres enavance. Denne kunne ligge flere år fremme i tiden. Dette gav en forøget frist til at finde ogkontrollere oplysningerne.Det bemærkes herved, at forslaget er møntet på dem, der ikke er indstillet på at oplyse. Ikkedesto mindre kommer det til at ramme alle.Endvidere kan man for de skattepligtige, som vil have svært ved at overskue årets handler,tvivle på det retssikkerhedsmæssige i, at man er afhængig af andres indberetninger for atopnå et evt. fradrag for tab.Landscentret vil foreslå, at det præciseres, om indberetningerne skal være inklusive ellereksklusive handelsomkostninger. Alternativt hvordan omkostninger i forbindelse medhandlerne skal indberettes, hvis de skal indberettes særskilt.Endvidere er der tilsyneladende et uløst problem i relation til forkerte indberetninger, hvor denindberetningspligtige ikke længere eksisterer på det tidspunkt, hvor fejlen opdages. Der børtages stilling til, hvorledes dette løses.

3. § 2

§ 2, nr. 1

Forslaget er bemærkelsesværdigt ikke omtalt i afsnittet om lovforslagets enkelte elementer(afsnit 3).Det fremgår ikke nærmere, hvilke anmodninger der tænkes på. Udover at det i debemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at man tænker den brugt i relation tilgenanbringelse af ejendomsavance. Dette vil man dog ved § 5, nr. 6 indføre særskilt hjemmeltil. Og i § 5, nr. 6, uden indstilling fra Skatterådet.Det bør angives, hvilke andre områder der tænkes på.Det bør afklares, hvad sammenhængen er i forhold til § 5, nr. 6, således at man ikke indførerto bestemmelser, hvor man i bemærkningerne anfører, at man (blandt andet) vil opnå detsamme. Men hvor retsstillingen er forskellig.Der kan tillige henvises til det indledningsvist anførte om bemyndigelser til skatteministeren.

§ 2, nr. 2, feltlåsning

Bemærkningerne i afsnit 3.A.4.2. om dokumentation for, at skatteyderen har villet rette forkerte(lave) indberetninger hænger ikke tilstrækkeligt sammen med det oplyste om den teknisketilrettelæggelse. Og det forværres af, at skatteyderen skal over i bekendtgørelsen omunderretningsmåder for at se, at det eksempelvis ikke vil frigøre ved forsæt. Der skabes

således ikke som angivet en klarhed., Det er således ganske uklart og usikkert, hvad der skaltil, for at dokumentere, at der ikke er ansvar. Der er således ikke tilstrækkelig retssikkerhed.Proceduren med, at skatteyder skal rette henvendelse til indberetter, hvorefter denne kantilrette indberetningen, hvorefter feltet låses op, hvorefter skatteyderen kan tilrette osv., ermeget omstændelig. Og den forudsætter, at der i visse tilfælde løbende skal tjekkes, om der ersket ændringer i indberetningen. Dette bør gøres mere enkelt – ikke bare på sigt. Hvis manikke har en enkelt løsning klar, bør ændringerne udskydes, til denne løsning er klar.Bemærkningerne i afsnit 8.4 ses ikke at være dækkende for de administrative konsekvenserfor borgeren. Og heller ikke for, hvad der skal til, for at der er sket tilstrækkelig underretning.

4. § 3

§ 3, nr. 1

Forslaget er bemærkelsesværdigt heller ikke omtalt i afsnittet om lovforslagets enkelteelementer (afsnit 3).Begrebsmæssigt er der en forskel på den nugældende § 1, hvor det er et krav, at personen”har bopæl” og så forslaget om ”opretholder bopæl”. Det bør præciseres, om der herved ertiltænkt en forskel. Særligt i relation til eksempelvis TfS 1986,299 ses der at være en væsentligforskel.Såfremt der ønskes en udvidelse af den fulde skattepligt bør virkningstidspunktetgenovervejes. Således at man ikke rammes, hvis man har indrettet sig efter den eksisterendelovgivning. Det bemærkes herved, at disse forhold ofte ikke kan ændres uden videre.

§ 3, nr. 2

Forslaget er bemærkelsesværdigt heller ikke omtalt i afsnittet om lovforslagets enkelteelementer (afsnit 3).Ordet ”m.v.” bør principalt udgå af forslaget til bestemmelsen. Alternativt bør det klartpræciseres, hvad det indebærer.Det bemærkes herved, at det i bemærkningerne relaterer sig til eksempler på institutioner,mens det i loven relaterer sig til andet end institutioner. Lovteksten er således væsentligt mereomfattende end bemærkningerne lægger op til, idet ordlyden nu omfatter andet endinstitutioner. Derved sker der reelt en udvidelse af skattepligten.

§ 3, nr. 6-8

Bestemmelserne pålægger skatteyderne en væsentlig højere rente, end den rente der givesved overskydende skat. Og det tilfører staten meget væsentlige midler på bekostning afskatteborgeren. Særligt hvor beløbene er under 40.000 kr. forekommer ændringerne at væremeget indgribende.Dette skal ses i sammenhæng med, at der ikke kan skaffes adgang til årsopgørelsen påTastselv før langt inde i året, hvilket har stor betydning for lønmodtagere. Endvidere blivererhvervsdrivende med variable/usikre indkomster meget hårdt ramt, uden at de har mulighedfor at tilpasse skattebetalingen helt nøjagtigt inden udløbet af indkomståret. Disse forhold børafbødes.

Den forudsatte beregning af skat + renter via regnemodulet vil antageligt tillige medføre rigtigmange indbetalinger, hvor beløbet enten er lidt for lille eller lidt for stort. Dvs. til administrativtkaos og administrativt besvær for både skatteborgeren og det offentlige, herunder i forbindelsemed telefonisk kontakt, ekstra indbetalinger, tilbagebetalinger mv. Herunder skal borgeren jotage højde for valørdage mv. Dette bør forenkles.Tillige er tillægget i relation til dag-til-dag-renten i bemærkningernes afsnit 3.A.3.2 angivet til 4procentenheder og ikke de 2, der angives i lovteksten og andre steder i bemærkningerne.Bl.a. bemærkningernes afsnit 3.A.3.2 tager ikke tilstrækkeligt højde for personer medfremadforskudt indkomstår, idet deres indkomstår ikke vil være færdigt den 1/1.Af afsnit 3.A.3.2 fremgår, at såfremt den 1. juli i året efter indkomståret falder på en helligdageller lørdag, forlænges betalingsfristen til den efterfølgende hverdag. Det bør klart fremgå, omdette medfører en forøget rentebetaling.

3. Datterselskabs-, koncern- og porteføjleaktier

Forenkling ctr. forøgelse af skattebetalingen

Den foreslåede ændring med skattefrihed for datterselskabs- og koncernaktier vil helt klartgøre det enklere for koncerner at ændre koncernstrukturen. Man er fri for at skulle tage hensyntil ejertid ved afståelser og udlodninger.Men det kunne være oplysende at se en oversigt over, hvor stor beskatning, der har værettidligere ved salg af aktier i forbindelse med ændringer i koncernstrukturen. For umiddelbartvirker ændringen mere som en forenkling end en mindskning af skattebetalingen.Der er ikke tvivl om, at ændringen af beskatningen af porteføljeaktier (fra 66 pct. til 100 pct.) oguanset ejertid – for ikke at tale om lagerbeskatningen – vil give en forøgelse afskattebetalingen. Så hvis man sammenholder disse ændringer, er der formentlig ikke tvivl om,at det samlet set vil give en forøgelse af den samlede beskatning for selskaberne.

Lagerbeskatning af porteføljeaktier, konvertible obligationer, fordringer m.v.

Ud over forøgelsen af beskatningen ved at gøre tidligere skattefrie aktier skattepligtige, villagerbeskatningen i flere tilfælde blive hårdere. Og beskatningen adskilles fra likviditeten.Beskatningen vil endvidere i så godt som alle tilfælde ske hurtigere. Og uanset om aktierne,investeringsforeningsbeviserne, fordringerne m.v. beholdes som en langsigtet investering, vilder skulle betales skat løbende i et (aktie)marked, som formentlig vil være stigende fra 1.januar 2010 og frem. Særligt når man sammenholder det med udviklingen de seneste år.I lovforslagets § 22, stk. 6 foreslås det, at porteføljeaktier, der vil kunne sælges skattefrit efterde tidligere regler, skal anses for at være anskaffet til handelsværdien pr. 1. januar 2010. Detanføres, at det er for at sikre, at avancer optjent i ejertiden ikke beskattes.

Med det faldende aktiemarked in mente vil der i mange tilfælde ikke være tale om en avance iejertiden. Derimod vil der været tale om et tab, idet man kan forvente, at handelsværdien pr. 1.januar 2010 er lavere end den oprindelige anskaffelsessum, da aktierne jo er anskaffet mereend 3 år tidligere, hvor kurserne generelt set var noget højere.I et eksempel hvor selskab A har købt aktier i 2006 for 100, og handelsværdien pr. 1. januar2010 på grund af det faldende aktiemarked er faldet til 50, vil A, hvis det sælger aktierne ultimo2010 til 80, blive beskattet af en avance på 30 i stedet for at få fradrag for et reelt tab på 20.Med udviklingen på aktiekurserne de seneste år, vil eksemplet nok være gældende for mangeselskaber. Det vil derfor være kritisabelt, at vedtage forslaget i sin nuværende form i dissetider.Landscentret foreslår derfor, at indgangsværdien pr. 1. januar 2010 skal være det størstebeløb af enten den oprindelige anskaffelsessum eller handelsværdien pr. 1. januar 2010, daman efter forslaget risikerer at blive beskattet af forskellen fra handelsværdien pr. 1. januar2010 og op til den oprindelige anskaffelsessum, selv om man reelt har haft et tab.Endvidere kan lagerbeskatningen medføre en rentebelastning, jf. eksemplet nedenfor til § 11.

4. § 1, nr. 29Der er ikke i relation til ABL § 23, stk. 4, 2. pkt. taget hensyn til ændringen af KGL § 25.Som udgangspunkt bør man afskaffe ABL § 23, stk. 4, 2. pkt., idet den for personer medføreren lagerbeskatning, hvor der er en usymmetrisk beskatning (gevinster er skattepligtige menstab ikke er fradragsberettigede). Dette gælder både for personer og selskaber, men selskaberbliver med de nye regler omfattet af andre bestemmelser. De væsentlige negativeskattemæssige konsekvenser af en asymmetrisk beskatning i samspil med lagerbeskatning ernetop baggrunden for at lagerbeskatningen efter det nye KGL § 25, stk. 4, 2. pkt., ikke skalgælde i de i dette punktum anførte situationer.Såfremt bestemmelsen ikke afskaffes, bør det præciseres, hvad der gælder i relation tiltidligere valg, som har været foretaget under helt andre forventninger/regelsæt i KGL § 25.Principalt bør man være fri af tidligere foretagne valg. Og der bør tages hensyn til ændringernei KGL § 25.Der henvises til det nedenfor om § 11, nr. 3 og 4 anførte.

6. Lovforslagets § 15, nr. 9 og 10 – SFL § 52, stk. 3 og § 53Omkostningsgodtgørelse for selskaberLandscentret mener ikke, at der er grundlag for en så omfattende forskelsbehandling mellemselskaber og personer. Det anføres i lovforslagets ”enkelte elementer”, at det er på baggrundaf, at der er en vis risiko for udnyttelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse, ved atsamtlige oplysninger i en skattesag ikke fremlægges under behandlingen hos SKAT, men”gemmes” til længere oppe i klagesystemet.Endvidere strider lovforslaget afgørende med de argumenter, der er lagt til grund ved desenere lovændringer om omkostningsgodtgørelse.Landscentret vil herudover for det første gerne spørge, om der er udarbejdet undersøgelserom forholdet, der støtter forslagets påstand?For det andet vil Landscentret gerne spørge, om det ud fra disse undersøgelser er godtgjort, atrådgivere for selskabskunder eller selskaberne selv ”gemmer” oplysninger og andendokumentation til brug i sagen, således at det er omfattet afomkostningsgodtgørelsesmuligheden i klagesystemet?For det tredje vil Landscentret gerne spørge, om hvordan forslagets argument hængersammen med afskæring af omkostningsgodtgørelse i syn & skønssager?Endvidere er Landscentret uenig i forslagets argument om, at der ikke ses at væreretssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at afskaffe muligheden foromkostningsgodtgørelse, når selskaberne i stedet for får mulighed for at fratrække udgiften iindkomstopgørelsen.Det er Landscentrets opfattelse, at der er en væsentlig forskel på, at udgiften bliver dækketmed henholdsvis 50 eller 100 pct., eller om der gives fradrag i indkomsten til en skatteværdi påmaksimalt 25 pct. (Det er i øvrigt ikke sikkert, at fradragsretten kan udnyttes).

7. Foreslåede ændringer for omstruktureringer uden tilladelse fra SKATOverordnet set hilser Landscentret de foreslåede forenklede regler om muligheder forskattefrie omstruktureringer uden tilladelse fra SKAT i ABL og FSL velkommen.Landscentret finder det dog betænkeligt, at der så kort tid efter vedtagelsen af L23, hvor derblandt andet blev strammet op om reglerne for udlodningsbegrænsning, fremsættes et nogetændret regelsæt.Landscentret vil anmode om, at det præciseres – evt. i form af en overgangsbestemmelse, omskattefrie omstruktureringer uden tilladelse fra SKAT følger de tidligere regelsæt med bl.a.udlodningsbegrænsning til følge, eller om de følger de nye regelsæt og dermed får en tillempetperiode med begrænsning i mulighederne for afståelse.

9. § 2, nr. 3-5Det foreslås, at 90%-nedslaget vedrørende genvundne afskrivninger på bygninger oginstallationer afskaffes. Forslagene fremgår ikke af overskriften mv. Overskriften er dermedmisvisende.Genvundne afskrivninger på en bygning er udtryk for, at der er foretaget for storeskattemæssige afskrivninger i forhold til den faktiske værdiforringelse af bygningen. Når dettekonstateres ved salg af bygningen, skal der ske en form for efterbeskatning af de for megetfratrukne afskrivninger, nemlig de ”genvundne afskrivninger”.I det år, hvor der konstateres genvundne afskrivninger på bygninger, vil der ofte være en højindkomst, da der ofte er store avancer mv., der kommer til beskatning som skattepligtigindkomst. Derfor vil der ofte være tale om, at de genvundne afskrivninger beskattes med denhøjeste marginalskatteprocent.I de indkomstår, hvor der foretages skattemæssige afskrivninger på bygningerne, vil denskattemæssige fradragsværdi afhænge af det aktuelle indkomstårs indkomstniveau.Fradragsværdien af de foretagne bygningsafskrivninger vil således variere fra 25% til ca. 62%.(Nedsættes for fremtiden til maksimalt 56 %)Oprindeligt blev genvundne afskrivninger på bygninger beskattet som særlig indkomst, dvs.med en 50% skat. Selv om marginalskatteprocenten dengang var på over 60%, blev degenvundne afskrivninger på bygningerne kun beskattet med 50%. Begrundelsen herfor måbl.a. antages at være, at fradragsværdien af de foretagne afskrivninger kunne være megetvarierende.Folketinget vedtog i 1996 at ophæve loven om særlig indkomst. Der indførtes samtidig enovergangsregel, hvorefter først 85% (1996 og 1997) og senere 90% af de genvundneafskrivninger skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette varbegrundet med, at ingen genvundne afskrivninger skulle beskattes højere end hidtil på grundaf ophævelsen af den særlige indkomstbeskatning.Lovgiver har således såvel før som efter ophævelsen af den særlige indkomstbeskatning på50% haft forståelse for, at der skulle ske en kompensation for, at de afskrivninger, der vedrealisation af bygningerne viser sig at være genvundne, har haft en varierende (og derfor ikkealtid særlig høj) fradragsværdi. Lovgiver må således have ment, at det ikke var rimeligt atbeskatte med en høj marginalskat, når der reelt var tale om en form for efterbeskatning af etfradrag, der ikke nødvendigvis havde en tilsvarende høj fradragsværdi. Med andre ord harman ment, at der skal være en vis form for symmetri mellem et fradrags skatteværdi ogbeskatningsprocenten ved ”tilbageførslen” af det for meget foretagne fradrag.Andre steder i skattelovgivningen er der taget højde for en sådan symmetri. Der henvises bl.a.til, at der i etableringskontoloven sker en kompensation for, at fradraget for indskud påetableringskonto kun er et ligningsmæssigt fradrag med en fradragsværdi på ca. 33%. Dettekompenseres ved, at der ved investering i bygninger kun skal ske en reduktion afafskrivningsgrundlaget for bygningen med 58%.Der kan endvidere henvises til den overgangssaldo for aktier, der blev indført med virkning fra2007. Denne sikrede, at der ikke blev betalt en højere skat af tidligere års overskud elleropskrivninger, end det der var tilsigtet med den nye aktieindkomstskatteprocent på 45.Landscentret opfordrer derfor til, at forslaget om afskaffelse af 90%-nedslaget ikke medtages idet endelige lovforslag. Henset til nedsættelsen af marginalskatten burde man gå den andenvej.

10. § 5, stk. 2Forslagene fremgår ikke af overskriften mv. Overskriften er dermed misvisende.Der foreslås en præcisering af, at det kun er mælkekvoter omfattet af EBL, der skal indgå ifordeling af afståelsessummen, jf. EBL § 4, stk. 5. Mælkekvoter omfattet af afskrivningslovens§ 40 C skal ifølge forslaget ikke indgå i fordelingen. Disse kvoter skal dog indgå i en fordelingaf den samlede kontantomregnede salgssum efter reglerne i afskrivningslovens § 45, stk. 2.Landscentret ønsker i forbindelse med ændringen af EBL § 4, stk. 5 at få præciseret, om dergælder et FIFO-princip eller et gennemsnitsprincip, når der skal ske opdeling af mælkekvoter,anskaffet før 19. maj 1993 og mælkekvoter anskaffet den 19. maj 1993 eller senere. Detbemærkes, at der ifølge afskrivningslovens § 40C, stk. 12 gælder et first in – first out princip,når en skatteyder ejer mælkekvoter anskaffet før 1. januar 2005 og mælkekvoter anskaffet 1.januar 2005 eller senere.Der henvises til tidligere korrespondance mellem Skatteministeriet og Landscentret iforbindelse med indførslen af AL § 40 C (lovforslag L 28-1, 2004/05, J.nr. 2004-411-0034),hvor ministeriet bl.a. anførte:”Efter den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 40 C, stk. 11, skal deranvendes FIFO (first in – first out)-princippet, hvis skatteyderen både ejermælkekvote anskaffet før 1. januar 2005 og mælkekvote anskaffet 1. januar 2005eller senere.Essensen i Dansk Landbrugsrådgivnings bemærkninger til denne bestemmelsesynes at være, at der i forhold til de foreslåede regler i afskrivningslovens § 40 C iøvrigt skal anvendes FIFO-princippet, hvor der ved den skattemæssigebehandling skal træffes et valg mellem mælkekvoter med samme rettigheder,dog ikke i tilfælde, hvor der i forhold til de gældende regler efter anden lovgivning,f.eks. efter ejendomsavancebeskatningsloven, måtte foreligge en anden praksisbaseret på konkrete afgørelser.Herudover henstiller Dansk Landbrugsrådgivning, at der ikke tages hensyn tilforskellige fedtprocenter ved anvendelsen af FIFO-princippet, således atmælkekvoten kan opfattes som en enhed uanset forskellige fedtprocenter.Kommentar:Skatteministeriet kan tilslutte sig synspunkterne således, som de er beskrevetovenfor."I en Landsskatteretskendelse af 15. september 2004 (2-4-1847-1188 af 15. september 2004)er der anvendt et gennemsnitsprincip. Sagen drejede sig først og fremmest om en andenproblemstilling vedrørende mælkekvoten. Men Landsskatteretten anvendte som nænvt etgennemsnitsprincip. Det bør i loven angives, om kendelsen mv. er udtryk for, at der efterreglerne i EBL gælder et gennemsnitsprincip. Og Skatteministeriets kommentar bør klargøres irelation til AL § 40 C.

”Det bør afklares, om man kan anvende genanbringelsesreglen også i tilfælde,hvor den solgte ejendom tidligere er blevet anvendt i ejerens (eller ægtefællens)erhvervsvirksomhed, selv om den på salgstidspunktet kun anvendes til udlejning.Hvis disse tilfælde ikke er omfattet af § 6 A, bør reglen ændres således, at dentidligere anvendelse af ejendommen i ejers erhvervsvirksomhed berettiger til atanvende genanbringelsesreglen.”Den daværende skatteminister anførte herefter:”Regeringen agter at fremsætte ændringsforslag, der ændreranvendelsesmulighederne for genanbringelsesreglen, således at der bliveradgang til at anvende bestemmelsen ved såvel genopførelse ved indtruffenskade, opførelse af til- og nybygninger som ved bortforpagtedelandbrugsejendomme.”Det bemærkes i øvrigt, at der i 2005 blev lukket et såkaldt ”skattehul”, således at det ikkelængere er muligt at unddrage sig beskatning af en tidligere genanbragt ejendomsavance.Forslaget strider tilsyneladende mod disse relevante og stadigt gældende bemærkninger. Ogdet gælder også for andre erhverv.I bemærkningerne til de nu foreslåede ændringer er der to eksempler, der viser hvordan deforeslåede regler virker.Landscentret ønsker en præcisering af, om begrænsningen af genanbringelsesmulighedernegælder såvel ved salg af udlejede landbrugsejendomme som ved køb af udlejedelandbrugsejendomme.Der ønskes endvidere en præcisering af, hvordan afgrænsningen i de to viste eksemplerforetages. Herunder ønskes afklaret, hvad der menes med begrebet ”begrænset del” isætningen ”og vil bortforpagte en begrænset del af ejendommen til naboen”. Anvendelsen afet sådant begreb giver ikke sikkerhed om, hvad der gælder.Der ønskes endvidere en præcisering af, hvordan de foreslåede regler virker, når f.eks. tolandmænd har et interessentskab, hvor den ene eller begge interessenter udlejer dereslandbrugsejendom til interessentskabet. Er der i denne situation tale om udlejning af fastejendom, der udelukker anvendelse af genanbringelsesreglerne?

På side 46 i lovforslaget (pkt. 3.7) anføres:”Ingen af disse opstramninger af genanbringelsesreglerne berørergenanbringelse, der allerede er foretaget.”På side 34 i lovforslaget anføres:”Initiativet træder i kraft hurtigst muligt.”På side 56 i lovforslaget (pkt. 4.7) anføres, at finansårsvirkningen i 2009 skønnes at udgøregodt 5 mio. kr.Ifølge § 22 i lovforslaget har loven generelt virkning fra og med indkomståret 2010. Der sesikke at være andre virkningstidspunkter vedrørende de foreslåede genanbringelsesregler.Der ønskes en afklaring af følgende:1. Fra hvilket tidspunkt har de foreslåede regler virkning?2. Gælder de foreslåede regler, hvis der allerede er disponeret i tillid til de gældenderegler? Fx hvis der på nuværende tidspunkt er indgået forpagtningsaftaler og/elleraftaler om køb eller salg af udlejede landbrugsejendomme?

3. Hvad menes der med ”Ingen af disse opstramninger af genanbringelsesreglerneberører genanbringelse, der allerede er foretaget”?4. Kan det bekræftes, at man kan genanbringe i en landbrugsejendom, der påkøbstidspunktet ikke er udlejet?5. Kan sælgeren af en landbrugsejendom genanbringe ejendomsavance fra en påsalgstidspunktet udlejet landbrugsejendom, når sælgeren på et tidligere tidspunkt selvhar drevet ejendommen aktivt?6. Indebærer de foreslåede regler, at den købte ejendom ikke må være udlejet påselvangivelsestidspunktet (nedsættelsestidspunktet)?7. Hvordan virker de skærpede regler, hvis f.eks. en driftsbygning bruges aktivt tilferielejligheder/bondegårdsferie, mens resten af ejendommen drives aktivt af ejeren?Det bemærkes, at ferieudlejning ikke kan sammenlignes med traditionellangtidsudlejning.8. Gælder de foreslåede regler også, hvis udlejningen af landbrugsejendommen skermellem interesseforbundne parter (interessentskaber, interessenter, aktie- oganpartsselskaber ejet af landmanden, hovedaktionærer), herunder hvor udlejningenforetages for at fremme et hensigtsmæssigt generationsskifte?

Afhængigt af svarene vil der være væsentlige hindringer for forretningsmæssigt begrundettilrettelæggelse af virksomhedsstrukturen. Særligt når der henses til landbrugslovensbestemmelser.Et eksempel kan være, at reglerne umiddelbart vil forhindre genanbringelse i en ejendom, derlejes ud til et selskab/datterselskab, landmanden ejer, der driver landbrugsvirksomheden.Landscentret skal derfor meget kraftigt opfordre til, at der tages højde for sådanneforretningsmæssige begrundede udlejning ved, at der i givet fald indføres regler, så der kanudlejes til selskaber, hvori ejeren har en væsentlig indflydelse.Et andet eksempel er som nævnt usikkerheden om udlejning til interessentskaber, hvor ejerener den ene af interessenterne. Der henvises herved til, at der er skattemæssig transparens.

12. § 5, stk. 6Det foreslås, at der kun kan ske genanbringelse inden for Danmark, Færøerne, Grønland og ilande, der er medlem af EU eller EØS og som udveksler oplysninger med Danmark.De skærpede regler begrundes i kontrolvanskeligheder.Det findes imidlertid besynderligt, hvis erhvervsdrivende ikke længere kan genanbringeejendomsavance fra Danmark i f.eks. Australien og USA, når der samtidig foregår livligsamhandel med disse lande, f.eks. af landbrugsprodukter. Det er tillige Landscentrets erfaring,at et stort antal virksomheder med anvendelse af muligheden for genanbringelse har etableretforretningsmæssigt begrundede investeringer i lande uden for EU/EØS.Hvis det alene er kontrolvanskeligheder, der begrunder de foreslåede ændringer, bør der istedet gøres en indsats på at få udviklet samarbejdet mellem skattemyndigheder verden over.Der ønskes i øvrigt en afklaring af, hvordan det sikres, at skatteyderne er klar over, om ”denfremmede stat udveksler oplysninger med de danske myndigheder”.Endvidere savnes der klarhed over ikrafttrædelse og virkningstidspunktet.

Forslagene fremgår ikke af overskriften mv. Overskriften er dermed misvisende.Der foreslås en lempelse af parcelhusreglen for ejere af større ejendomme, der har indledt enudstykningssag og flytter i beskyttet bolig mv. Ændringen medfører, at de ikke behøver bliveboende indtil udstykningssagen er afsluttet, for at boligen (inkl. et grundareal på maks. 1400m2) kan sælges skattefrit. Der ses ikke at være taget højde for den tilsvarende problemstilling irelation til ejendomme omfattet af § 9.Landscentret er af den opfattelse, at de foreslåede regler ikke kun skal gælde i tilfælde afforværret sundhedstilstand. Også i andre situationer bør det gælde, at parcelhusreglen finderanvendelse, hvis ejeren på tidspunktet for indsendelse af anmodning om udstykning beborejendommen.Landscentret skal endvidere foreslå, at der indføres en tilsvarende regel om skattefrihed eftersåvel EBL § 8 og § 9 i følgende situation: Der frasælges jord fra en landbrugsejendom, derbebos af ejeren. Ejeren fraflytter ejendommen (f.eks. for at flytte på plejehjem) og sætter denresterende bygningsparcel til salg. Inden bygningsparcellen bliver solgt, bliver den afvurderingsmyndighederne omkodet til en kode 01-ejendom (beboelsesejendom). Efter SKATsopfattelse er der herefter ikke skattefrihed hverken efter EBL § 8 eller § 9.Landscentret skal ligeledes foreslå, at der indføres skattefrihed i følgende situation: Etparcelhus beliggende på en 1300 m2grund fraflyttes og huset udlejes. Parcelhuset og grundenkunne på fraflytningstidspunktet være solgt skattefrit. Senere frasælges fx 20 m2skattefrit, til fxvej. Restejendommen med parcelhus og 1280 m2kan efter SKATs opfattelse ikke sælgesskattefrit, idet der efter frasalg af de 20 m2er tale om en ny ejendom, jf. SKATs pjece.

14. § 11Regelsættet for opgørelse af gevinst og tab bliver meget kompliceret med forslagene. Detteburde gøres mere enkelt.

§ 11, nr. 3

I 1. punktum angives, at personer mv. kan vælge at anvende lagerprincippet på børsnoteredeobligationer. Efter 2. pkt. træffes valget samlet for børsnoterede obligationer (fordringer) ogbørsnoteret obligationsgæld.Der er dermed modstrid mellem 1. og 2. pkt.For det første kan man efter 1. pkt. ikke vælge lagerprincippet for gæld.For det andet er der forskel på obligationer og fordringer, jf. fx SKM-2008-786. Der ersåledes ikke lighed mellem obligationer og fordringer, hvilket der lægges op til med 2.pkt. uden at det fremgår af 1. pkt.Modstriden går igen i bemærkningerne.Endvidere bør det fremgå, hvad konsekvensen er, når noget, der hidtil har været beskattetefter et lagerprincip overgår til beskatning efter realisationsprincippet. Gerne med eksempler.I øvrigt findes der i princippet ikke ”børsnoteret obligationsgæld”. Gælden er ikke noteret påbørsen. Det er alene de underliggende obligationer, der er børsnoterede. Man kan såledesgodt opgøre konsekvenserne nøjagtigt ud fra børskursændringerne. Og man har således etgodt argument for at give mulighed for, at man vælger lagerprincippet for disse. Men det bør iså fald præciseres, hvad der er tale om. Og hvilke ændringer, der i så fald kan opgøres efterlagerprincippet. I øvrigt har skattedepartementet i TfS 1999.192 Skd udtalt sig om dengældende formulering.

Efter de nugældende regler kan man vælge lagerprincippet for følgende to grupper:børsnoterede obligationer i danske kronerfordringer og gæld i fremmed valutaValget er bindende. Med den væsentlige ændring af bestemmelsen, herunder ophævelsen afmuligheden for at vælge lagerprincippet for den sidste gruppe, må det betyde, at skatteydernefra og med 2010 må være fri af tidligere valg. Dette bør fremgå klart af loven ogbemærkningerne, men er nu helt uomtalt.Endvidere bør det fremgå, hvad konsekvenserne er i relation til ABL § 23, stk. 4, 2. pkt. Dennebestemmelse er ikke tilstrækkeligt konsekvens rettet i lovforslagets § 1, nr. 29. Også i dennesituation bør det angives, at skatteyderne må være fri af valg foretaget efter de tidligere regler,med mindre man helt afskaffer ABL § 23, stk. 4, 2. pkt. under hensyn til, at der ikke i alletilfælde er en symmetrisk beskatning af disse beviser. Dette er netop baggrunden for atlagerbeskatningen efter det nye stk. 4, 2. pkt. ikke skal gælde i de i punktummet anførtesituationer. Der henvises til det ovenfor om § 1, nr. 29 anførte.Set i forhold til systematikken i KGL er det meget uheldigt med en henvisning til § 33. Detteafsnit vedrører ikke fordringer og gæld, men finansielle kontrakter.Hvis man vælger at lave så vidt forskellige regler for personer og selskaber er det megethensigtsmæssigt med en adskillelse af reglerne.

§ 11, nr. 4

Skal den nye stk. 3 forstås således, at valget fx kan træffes for gæld omfattet af § 19, stk. 2 og4, men ikke for resten?Kan det bekræftes, at det nye stk. 4 er et fuldt lagerprincip, således at alle ændringer indgår?Herunder at alle omkostninger kan fratrækkes i år 1?Kan det bekræftes, at den nye stk. 5 skal forstås således, at valget fx kan træffes for fordringermen ikke for gæld og omvendt?Den nye stk. 5 henviser til fordringer, der ikke er omfattet af stk. 4. De i bemærkningerneangivne eksempler på fordringer er dog omfattet af det nye stk. 4. De er alene undtaget frabeskatning efter et lagerprincip, jf. stk. 4, 2. pkt. Det er ikke det samme.I øvrigt findes der ikke ”børsnoteret gæld”. Gælden er ikke noteret på børsen. Det er alene deunderliggende obligationer, der er børsnoterede. Man kan således godt opgørekonsekvenserne nøjagtigt ud fra børskursændringerne. Og man har således et godt argumentfor at give mulighed for, at man vælger lagerprincippet for disse. Men det bør i så faldpræciseres, hvad der er tale om. Og hvilke ændringer, der i så fald kan opgøres efterlagerprincippet.Bestemmelsen er således meget upræcis. Og der kan – som følge af tilretningerne – værebehov for også at se på forslagene til stk. 6 mv.

1. § 1, nr. 22-24, 26 og 38På s. 26 anfører man de muligheder en skatteyder har, hvis han indskyder mere end 100.000kr. på en pensionsordning, som er omfattet af beløbsgrænsen på nævnte beløb.Det ønskes oplyst om en skatteyder, der f.eks. indskyder 150.000 kr. på en ratepension i 2010,kan overføre det resterende fradrag på 50.000 kr. til et senere indkomstår?Skal skatteyderen fratrække de 50.000 kr. i 2011?Eller kan beløbet blive stående og først fratrækkes i et senere indkomstår, hvor skatteyderefter eget ønske vælger at fratrække beløbet?Hvis skatteyder vælger at få det overskydende beløb udbetalt, efter hvilken lovhjemmel skerden afgiftsfrie udbetaling i givet fald?I eksemplet nederst på s. 26 er det sidste indkomstår 2010. Det ønskes oplyst om der ikke ertale om en skrivefejl, sådan at der rettelig burde stå 2011?Der ses ikke at være taget tilstrækkeligt hensyn til selvstændigt erhvervsdrivende medsvingende indkomster, idet man afskaffer muligheden for indskud på ratepensioner mv.svarende til 30 % af erhvervsoverskuddet. Der bør indføres en undtagelse hertil dækkendedisse situationer.

3. Afsnit 2.1.2Det fremgår af lovforslaget og de tilhørende bemærkninger på s. 14, at hvis man foretager etengangsindskud på en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørendelivrenter, berøres man ikke af lovforslaget.Det ønskes oplyst om indskud på en livrente, der ikke er ophørende, efter 1. januar 2010 eromfattet af de gældende fradragsfordelingsregler i pensionsbeskatningslovens § 18 med valgmellem 1/10 reglen, det almindelige opfyldningsfradrag på 46.000 kr. (2009) samt forselvstændigt erhvervsdrivende 30%’s-reglen.Samtidig finder Landscentret, at man bør overveje at ændre det almindelige opfyldningsfradragpå 46.000 kr. til 100.000 kr., således at man før et grundbeløb og ikke to forskellige beløb atforholde sig til. Dvs. indføre 100.000 kr. som grænsen også i det almindelige

opfyldningsfradrag også for pensionsordninger med løbende udbetalinger (ikke ophørende) ogi øvrigt ikke have nogen øvre grænse for indskuddets størrelse, som man også nævner ibemærkningerne til lovforslaget.Det vil gøre det lettere at forstå, forklare og administrere reglerne, fordi der er tale om enhøjere grad af ensartethed. Som forslaget foreligger nu, opretholder man tilsyneladende enmindre del af de bestående fradragsregler og samtidig indfører man et nyt sæt fradragsregler.Hvis dette er korrekt opfattet, er der ikke tale om nogen forenklinger, men snarere tale ommere komplekse regler. Dette forstærkes af, at hvis man vil spare op til en tilstrækkeligalderspension, vil flere end tidligere med de nye regler skulle til at forholde sig til flereforskellige typer af ordninger.

1. § 1, nr. 16 og 17 – ABL §§ 8a, stk. 1 og 2 Ændring afbeskatningsprocenterne for aktieindkomstDet foreslås, at skatten på aktieindkomst under 48.300 kr. (2010-niveau) nedsættes fra 28 pct.til 27 pct. fra indkomståret 2012. Endvidere forslås det, at skatten på aktieindkomst overhenholdsvis 48.300 kr. og 106.100 kr.(2010-niveau) nedsættes fra henholdsvis 43 og 45 pct. til42 pct. fra indkomståret 2010.Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget skal ses i sammenhæng mednedsættelsen af beskatningen af lønindkomst. Nedsættelsen af beskatningen af aktieindkomstskal sikre, at sammenhængen i forhold til marginalskatten på lønindkomst fastholdes.I afsnit 3.2.2. anføres:”Satserne for aktieindkomstskatten er fastsat ud fra hensynet til det såkaldtehovedaktionærproblem.Det er således hensigten, at det ikke skal være en fordel at modtage udbytter istedet for lønfor personer, der har mulighed for selv at sammensætte deres aflønning. Dettesikres ved, at den samlede skat på større udbytter bestående af førstselskabsskat og dernæst aktieindkomstskat fremover bliver 56,5 pct. svarende tilden højeste marginalskat på lønindkomst på ca. 56 pct.”Landscentret skal påpege, at marginalskatten på lønindkomst efter de foreslåede regler bliverca. 56 pct. inkl. kirkeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis man ikke betaler kirkeskat, ermarginalskatten på 55,38 pct. Marginalskatten på positiv kapitalindkomst bliver ca. 51,5 pct.Med de foreslåede regler bliver den samlede marginalskat på aktieudbytter 56,5 pct.Det er efter Landscentrets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at der er forskel påmarginalbeskatningen af løn og aktieudbytter. Det er ligeledes Landscentrets opfattelse, atsammenligningen skal foretages mellem marginalbeskatningen af positiv kapitalindkomst ogaktieudbytter, som har været kendetegnet i de seneste ændringer af skatteprocenterne afaktieindkomst.Der henvises til bemærkninger til L31 2000/01:”Ændring af aktieindkomstbeskatningenIndkomst indtjent gennem et selskab beskattes på to niveauer. Først medselskabsskat og derefter på aktionærniveau som udbytte eller aktieavance.Niveauet skal ligge, så der ikke er skattemæssige fordele forbundet ved atkonvertere løn til udbytte.

De foreslåede ændringer vedrørende reglerne for aktieindkomstbeskatningen gårud på at forhøje satserne for skat på aktieindkomst fra 25/40 pct. til 28/43 pct.Derved bevares overensstemmelsen mellem den samlede beskatning afindkomst indtjent gennem et selskab sammenholdt med beskatningen afindkomst indtjent direkte af en person.Efter gældende regler beskattes aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) med 25pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger denne beløbsgrænse, beregnes med40 pct.Det foreslås at forhøje skatten på aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) fra 25pct. til 28 pct. og over beløbsgrænsen fra 40 pct. til 43 pct. Den foreslåedeforhøjelse af aktieindkomstskatten indebærer, at den samlede beskatning hosselskab og aktionær af aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) bliver 49,6 pct., ogover beløbsgrænsen 60,1 pct.Beskatningen af aktieindkomst skal ses i sammenhæng med bådekapitalindkomstbeskatningen og beskatningen af lønindkomst. Det tilsigtes, ataktieindkomstskatten ligger på et niveau, så det er skattemæssigt neutralt, om enindkomst indtjenes som løn, rente eller udbytte. Det tilstræbes således, at derikke er skattemæssige fordele forbundet med at konvertere eksempelvis løn tiludbytte. Ved at tilpasse aktieindkomstbeskatningen til skatten af kapital- oglønindkomst opnås et enklere skattesystem, idet det ikke er nødvendigt medkomplicerede værnsregler, der skal forhindre skatteomgåelse.Dermed indebærer ændringerne, at den samlede beskatning fastholdes påsamme niveau, og at overensstemmelsen bevares mellem den samledebeskatning af indkomst indtjent gennem et selskab sammenholdt medbeskatningen af indkomst indtjent direkte af en person.”Samt bemærkningerne til L213 2006/7:”Til § 9Til nr. 1Det foreslås i forbindelse med forslaget om reduktion af selskabsskattesatsen fra28 pct. til 25 pct. at indføre et nyt progressionstrin for beskatningen afaktieindkomst, jf. forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.Aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet i § 8 a, stk. 2, 2. pkt. (100.000 kr. i2007), beskattes herefter med 45 pct.Aktieindkomst under 45.500 kr. (2007) beskattes fortsat med 28 pct. svarende tilen samlet beskatning hos selskab og aktionær på 46 pct. Aktieindkomst mellem45.500 kr. og 100.000 kr. (2007) beskattes fortsat med 43 pct. svarende til ensamlet beskatning hos selskab og aktionær på 57,25 pct. Aktieindkomst over100.000 kr. (2007) beskattes med 45 pct. svarende til en samlet beskatning hosselskab og aktionær på 58,75 pct., se dog i det følgende om den foreslåedeovergangsordning. ”Ved de tidligere lovforslag, har beskatningen af aktieindkomst på det laveste niveau ligget lidtover niveauet for mellemskatteprocenten, mens marginalbeskatningen af aktieindkomst harligget på niveauet for marginalbeskatningen af positiv kapitalindkomst, altså topskatteniveaueksklusivarbejdsmarkedsbidrag.

Hvis det nu indføres, at marginalbeskatningen af aktieindkomst ligger over niveauet formarginalbeskatningen af personlig indkomst, altså topskatteniveauinklusivarbejdsmarkedsbidrag, vil der blive en skævvridning i sammenligningsgrundlaget.Endvidere vil f.eks. ejendomsavancer i en personlig ejet virksomhed marginalt blive beskattetvæsentligt lavere end ejendomsavancer i en virksomhed ejet af et selskab – 51,5 pct. i forholdtil 56,5 pct.Den foreslåede ændring stemmer heller ikke overens med grundtanken bag flere afforslagene. Nemlig at der ikke skal være forskel på, om man investerer i f.eks. obligationereller aktier m.v. Med forslaget vil der være en væsentlig forskel, da marginalbeskatningen påobligationer er på 51,5 pct. (efter forslaget), mens marginalbeskatningen på aktier er på 56,5pct. (efter forslaget).Landscentret foreslår derfor, at procentsatserne for beskatning af aktieindkomst sættes ned tilf.eks. henholdsvis 20 pct. og 35 pct., så der bliver sammenhæng mellem beskatningen afopsparing, der beskattes som kapitalindkomst og opsparing, der beskattes som aktieindkomst.Alternativt kan selskabsskatten sænkes til f.eks. 17 pct. for at opnå samme effekt påmarginalbeskatningen af aktieindkomst. Dette vil i så betyde, at også den foreløbigevirksomhedsskat skal nedsættes mv.

2. § 1, nr. 30Der indføres en kompensationsordning for personer med stor gæld eller store ligningsmæssigefradrag i forhold til indkomsten. Den særlige kompensationsordning sikrer angiveligtskatteyderne en kompensation, hvis tabet som følge af den lavere skatteværdi afrentefradraget og af de ligningsmæssige fradrag er større end gevinsten ved de foreslåedenedsættelser af indkomstskatten.Kompensationsordningen baseres på værdien af fradragene i det aktuelle indkomstår ogudformes, så kompensationen indregnes automatisk i forskuds- og årsopgørelsen.Kompensationsordningen løber frem til indkomståret 2019, hvorefter der tages stilling til eneventuel videreførelse.Ifølge bemærkningerne medfører ordningen ikke administrativt besvær for den skattepligtige,da fradraget automatisk vil blive indregnet i årsopgørelsen.Under punktet ”8. Administrative konsekvenser for borgerne” anføres:”Lovforslaget indeholder alene ændringer af satser og beløbsgrænser m.v., derautomatisk indgår i den maskinelle beregning af borgernes indkomstskatter.Lovforslaget har således som udgangspunkt ingen administrative konsekvenserfor borgerne. Det kan dog ikke udelukkes, at de forholdsvis mange ændringer afpersonbeskatningsreglerne kan give anledning til spørgsmål og tvivl hosborgerne om de konkrete konsekvenser af de samlede ændringer ellerdelelementer heraf.”Hvordan sikres, at skatteborgerne kan forstå den forholdsvis komplicerede beregning afkompensationsbeløbet og eventuelt selv beregne dette?

1. § 1, nr. 55 og 61(Multimediebeskatning)Det fremgår af lovforslaget, at en skattepligtig, der af sin arbejdsgiver får stillet computer medsædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samtselve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunderengangsudgiften til etablering af internetforbindelsen, skal beskattes med et grundbeløb på5.000 kr., for rådigheden herover.Forslaget stemmer ikke overens med ønsket om et fleksibelt arbejdsmarked. Og det vil rammeuforholdsmæssigt hårdt, hvor ”medierne” er nødvendige at medtage, samt for personer, dergrundet deres arbejdes karakter ikke kommer på arbejdspladsen dagligt. Tilsvarende vil detogså ramme svage grupper, såsom fx handicappede, der alene kan arbejde hjemmefra. Ogdet vil medføre mange administrative konsekvenser. Der kan endvidere henvises til de hensyn,der lå bag forenklingen af reglerne om beskatning af fri bil. Her fik man mulighed for at tage enbil med hjem, når man næste dag skulle på tjenesterejse.Der er således grundlæggende forhold, der taler for, at forslaget ikke gennemføres. Og atbeskatningen af fri telefon afskaffes under hensyn til den flydende grænse omtalt ibemærkningerne mellem de forskellige medier.De nedennævnte bemærkninger er således alene relevante, hvis forslaget opretholdes.Overordnet bemærkes det, at lovforslaget rejser en lang række praktiske problemer, som derikke er taget højde for i bemærkningerne mv.Som lovforslaget er udformet, sker der fuld beskatning med 5.000 kr., selv om det ikke er hele”pakken”, der er stillet til rådighed. Såfremt forslaget gennemføres bør der ske endifferentiering af de 5.000 kr., når det kun er dele af ”pakken”, der er stillet til rådighed.Det forekommer tilsvarende ikke begrundet, at de 5.000 kr. i givet fald ikke kan reduceres meden egenbetaling. Der bør derfor indføres en reduktion af beskatningen ved egenbetaling.Det bør præciseres og uddybes, at beskatningen ikke finder sted, hvis computeren, telefonenmv. alene anvendes på forretningsrejser. Også hvor den af praktiske årsager- tages med hjem dagen før en tjenesterejse- først afleveres dagen efter en tjenesterejseEndvidere bør det nærmere angives, hvorledes man godtgør, at der ikke er rådighed overmedierne til privat anvendelse. Der bør angives så mange eksempler på godtgørelse sommuligt. Herunder, men ikke alene, bør det angives,---om en ordre fra arbejdsgiveren er nokom en erklæring er nokhvorledes en selvstændigt erhvervsdrivende skal godtgøre, at han/hun ikke harrådighed over ”medierne” til privatandelse?

2. Andet

Gaver

Fjernelserne af bundfradraget i LL § 8A bør af forenklingsmæssige årsager indføres fra ogmed 2010.Kan det bekræftes, at forpligtelseserklæringer omfattet af LL § 12, indgået i forventning til enfradragsværdi på 33,5 %, kan opsiges i fx 2012, 2013 eller lignende, under hensyn til bristendeforudsætninger, idet der med lovændringerne sker en væsentlig nedsættelse affradragsværdien? (Nedsættelsen sker fra 33,5 % til 25,5 %, eller med ca. 24 %)Og at dette kan ske, uden at de tidligere år skal genoptages? Og uanset om ydelserne ikke erløbet i mindst 10 år?

Medarbejderobligationer

Når reglerne vedrørende medarbejderobligationer ændres, bør man overveje at ophæve delovmæssige bindinger i relation til de allerede indgående aftaler. Således at der – dog underforudsætning af aftale med debitor om førtidig indfrielse – skattemæssigt er mulighed for at fåudbetalt beløbene, uden andre skattemæssige konsekvenser, end den gældende afgift. Dettevil samtidig være med til, at skabe større likviditet hos forbrugerne.Bemærkningerne i relation til virkningstidspunktet bør uddybes. Herunder hvad der skal til for,at der anses at være truffet en beslutning om tildeling af medarbejderobligationer.Endvidere bør bemærkningerne om tildeling i relation til med/uden betingelser uddybes.Betyder de, at der ikke er sket tildeling, hvis beslutningen er truffet inden udgangen af 2009,men er under forudsætning af, at arbejdstageren arbejder i virksomheden/har en vis indkomst ifx den periode, der fx fremgår af det i bemærkningerne nævnte eksempel?Hvis der ikke er sket tildeling på trods af dette, giver eksemplet tilsyneladende ingen mening iforhold til den praktiske virkelighed.Og kan eksemplet ændres, så der i september 2009 indgås en aftale ommedarbejderobligationer der løber til fx januar 2011?

2. Opjustering af grundbeløbene mv.Det er meget hensigtsmæssigt, at der sker en opjustering til 2010-niveau. Og at det klartangives, at der er tale om 2010-niveau. Dette bør dog gøres generelt, således at der ikke –som de samlede forslag viser – er nogle, der angives i 2009-tal.At der ikke sker en regulering i 2010 kan have negative konsekvenser i forhold til, atskatteydere kan have indrettet i forventning om en regulering. Som et eksempel kunne væreen indbetaling på en pensionsordning, der overstiger opfyldningsfradraget efterpensionsbeskatningslovens § 16, men hvor man har forventet, at en vis større del ville kunnefradrages i 2010 ud fra en forventning om regulering.Hertil kommer, at den manglende regulering er en væsentlig skattestigning.Det er endvidere et meget væsentligt problem, at der ikke er taget højde for nulstillingen afpersonskattelovens § 20 i relation til EBL § 5A. Se også under j.nr. 2009-311-0027, lov omændring af personskatteloven og andre love § 1, nr. 29