Høringssvar vedr. lovforslagene på Skatteministeriets område til udmøntning af

skatteaftalen (Forårspakke 2.0)

Hermed Ældre Sagens høringssvar vedr. lovforslagene til udmøntning af skatteaftalen. ÆldreSagen har bemærkninger til følgende 3 lovforslag:--Forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 –Vækst, klima, lavere skat),Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger tilrateordninger og ophørende livrenter og forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling afkapitalpensionsordninger m.v.)-Forslag til lov om en grøn check (Skattefri kompensation for forhøjede energi- ogmiljøafgifter m.v.)Det skal bemærkes, at Ældre Sagen ikke inden høringsfristens udløb har haft adgang tillovforslag om forhøjelse af energiafgifter og ændring af lov om social pension (forhøjetpensionstillæg), der også udgør en del af skatteaftalen.

1) Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love

(Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat)

Ældre Sagen anerkender ønsket om at gennemføre en skattereform med lavere skat påarbejde og en ”grøn skattereform” med det formål at sikre mere arbejdskraft og bedre miljø –som har været udgangspunktet for det forløb, der har ført frem til skatteaftalen. Men det harunder hele forløbet været helt afgørende for Ældre Sagen, at hensynet til arbejdskraft og miljøikke sker på bekostning af den fordelingsmæssige balance og på bekostning af pensionister ogandre, der ikke arbejder – men som har arbejdet.Ældre Sagen hilser derfor velkomment, at der er elementer i skatteaftalen, der tilgodeser dissegrupper: nedsættelsen af bundskatten, den grønne check (dog med forbehold, jf. senere) samtÆldre Sagen • Nørregade 49 • 1165 København KTlf.: 33 96 86 86 • Fax 33 96 86 87 • www.aeldresagen.dkGavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler • Giro 450-5050Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

forhøjelsen af pensionstillægget med 2.000 kr. Dette er et fremskridt i forhold til de toforegående skatteomlægninger.Det er imidlertid vanskeligt at vurdere hvorvidt den samlede grad af fordelingsmæssig balanceer tilfredsstillende, bl.a. fordi beregningerne i lovforslaget af de fordelingsmæssige virkningeraf grønne afgifter mv. er meget summariske. Beregningerne bygger ifølge det anførte alene påoplysninger fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelser om forbruget af disse varer forgennemsnitshusstande med et "normalt" forbrug i forhold til deres samlede indkomst, inkl.eventuelle overførselsindkomster. Beregningerne af f.eks. energiafgifternes betydning tagerdermed ikke hensyn til forskellige husstandstyper, herunder om man f.eks. bor i hus ellerlejlighed, er enlig eller par etc. Det er derfor vanskeligt at vurdere, om der er husstande, derbliver særligt hårdt ramt af disse afgifter. Ældre Sagen skal derfor opfordre til, at derfremlægges mere detaljerede og dækkende beregninger af fordelingsvirkningerne af deforhøjede grønne afgifter mv. i form af regneeksempler med specificeret energi-, el- ogvandforbrug for forskellige familietyper – herunder pensionister – så virkningen kan blivebelyst for andet end ”gennemsnitsfamilier”, hvor forbruget alene afhænger af indkomst.Det kan formodes, at grønne afgifter ikke blot i denne skattereform, men også i kommendereformer vil spille en stadig større rolle. På denne baggrund er der stort behov for atdatagrundlaget for at beregne de fordelingsmæssige virkninger heraf bliver markant forbedret.Ellers risikerer man en stadigt stigende skæv fordeling, hvor bl.a. pensionister – med mangeenlige og mange med lave indkomster – kommer i klemme. Der er også behov for at se på heltnye modeller for de grønne afgifter, der sikrer samklang mellem miljøhensyn og social balance– f.eks. et ”grønt bundfradrag”, hvor et minimumsforbrug pålægges en lav afgift, hvorefterafgiftssatsen stiger med stigende forbrug.Vedr. udligningsskatten:Udligningsskatten for større private pensionsudbetalinger ermedtaget i lovforslagets provenuoversigt, men den endelige udformning er endnu ikke aftalt.Ældre Sagen er imod denne skat, som vi anser for skadelig for den fremtidigepensionsopsparing og i øvrigt er udtryk for aldersdiskriminationVedr. forhøjelsen af pensionstillægget:Lovforslaget herom foreligger ikke i skrivende stund,men Ældre Sagen bemærker følgende: Vi hilser forhøjelsen af pensionstillægget med 2.000 kr.velkomment, idet det medvirker til at forbedre den samlede fordelingsmæssige profil afskatteaftalen. Det fremgår imidlertid af aftalen, at man vil fastholde bortfaldsgrænsen forpensionstillægget. Det må formodes at betyde, at aftrapningsprocenten for pensionstillæggetbliver sat op. Ældre Sagen anbefaler at fastholde den nuværende aftrapningsprocent forpensionstillægget, idet en forhøjelse alt andet lige vil forværre de i forvejen betydeligesamspilsproblemer.

2) Bemærkninger til ændringer af pensionsbeskatningsloven

Hovedpunkter:Ældres Sagen hilser velkomment, at aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionhæves til 75 år, men Ældre Sagen finder det uforståeligt, at forslaget først skal gælde fralovens offentliggørelse i Lovtidende, og ikke som i den indgåede skatteaftale fra 1. marts2009. Som minimum bør den gælde fra dette lovforslags fremsættelse.2

Bemærkninger til de enkelte elementer i ændringen af pensionsbeskatningsloven

A. Kapitalpension

Forhøjelse af aldersgrænsen for ophævelse af kapitalpension

Ældre Sagen hilser velkomment, at aldersgrænsen for, hvornår en kapitalpension senest skalhæves, foreslås hævet til 75 år (15 år efter efterlønsalderen er nået).Ældre Sagen stiller sig imidlertid uforstående overfor, at skatteaftalen ikke føres ud i livet medhensyn til tidspunktet for ændringens ikrafttræden. Ifølge aftalen skulle forhøjelsen afaldersgrænsen have virkning fra 1. marts. Ifølge forslaget træder forslaget først i kraft, nårlovforslaget offentliggøres i Lovtidende, hvilket antagelig ikke er før efter grundlovsdag.Det fremgår af bemærkningerne, at Folketinget ”i en anden sag” har rejst tvivl om denfremgangsmåde, som Skatteministeriet anvendte for at sætte ændringen i kraft fra 1. martssom aftalt.Efter Ældre Sagens opfattelse, bør det ikke forhindre, at aldersgrænsen forhøjes hurtigstmuligt. Skatteministeriet kunne således allerede da der blev rejst tvivl om fremgangsmåden,have fremsat forslag om en midlertidig suspension af udbetalingsfristen. I f.eks. lovforslagetom ændring af brændstofforbruget gælder de nye regler for varebiler erhvervet fra 18. martsog i lovforslaget om pensionsbeskatning er der endog en enkelt ændring, der gælder medvirkning fra 1. november 2007 (§ 1, nr. 47). Når det er muligt, må det også være muligt atlade den forhøjede aldersgrænse have virkning fra 1. marts 2009, og som minimum fralovforslagets fremsættelse.

Fortsat fradrag for indbetalinger efter at udbetalingen af en kapitalpension er

påbegyndt

Det foreslås at ophæve reglen om, at der ikke kan foretages fradragsberettigede indbetalingerefter at udbetalingen af en kapitalpension er påbegyndt. Begrundelsen er, at der ikke længerekan opnås en skattemæssig fordel herved, idet fradragsværdien for indbetalingen efterreformen vil være lavere end afgiften på 40 % ved udbetaling.Efter Ældre Sagens opfattelse er det positivt, at reglerne gøres enklere. Ældre Sagen skalimidlertid påpege, at forslaget også vil have betydning ved beregning af fx pensionstillæg forfolkepensionister, hvor indbetaling til kapitalpension reducerer indtægtsgrundlaget formodregning i pensionstillægget. For pensionister, hvis pensionstillæg aftrappes, fordiindkomsten er over grænsen for fuldt pensionstillæg, øges pensionstillægget med 30 kr. forhver 100 kr., der indbetales til kapitalpension. Ved udbetaling af kapitalpension, sker derimidlertid ingen reduktion af pensionstillægget, fordi der betales en afgift på 40 % ogudbetalingen ikke indgår i den personlige indkomst, der danner grundlag for regulering afpensionstillægget.Det fremgår ikke af lovforslaget, om denne asymmetri er tilsigtet.

Kapitalpension fordelagtig for lavtlønnede

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at aldersgrænsen foreslås hævet ”for attilgodese en attraktiv pensionsopsparingsform for lavtlønnede”.Ældre Sagen er enig i, at kapitalpension på mange måder kan være den mesthensigtsmæssige opsparingsform for lavtlønnede pga. samspillet mellem skatteregler ogreglerne for indtægtsregulering af social pension mv.I forbindelse med forslaget om loft over indbetaling på ratepension, fremgår det imidlertid, atlivrenter tjener et mere ”egentligt pensionsformål” end andre ordninger. Ældre Sagen er ikkeuenig i, at en ordning med livsvarig udbetaling har et meget klart pensionsformål, men vi3

finder det paradoksalt, at samspillet mellem forskellige regler medfører, at lavtlønnede harstørre økonomisk fordel af at spare op på en kapitalpension, der senest skal være udbetalt ved75 år, end på en livsvarig pension.

B. Ratepension

Loft over indbetaling på ratepension

Efter forslaget indføres der et loft over indbetalinger på ratepension på 100.000 kr., mens derfortsat ikke er nogen begrænsning for, hvor meget der kan indbetales på en pension medløbende livsvarig udbetaling.Ældre Sagen er tilfreds med, at der ikke indføres et loft over indbetaling til ordninger medlivsvarig udbetaling. Hvis det ønskes at begrænse indbetalingerne til pensionsordninger, børdet som foreslået ske ved at begrænse adgangen til ordninger med ”mindst pensionsformål”.Efter Ældre Sagens opfattelse er det vigtigt, at der bevares en vis fleksibilitet vedtilrettelæggelsen af pensionsopsparingen. Det sker i forslaget, dels ved at der fortsat kanindbetales på ratepension op til 100.000 kr. og til kapitalpension op til 46.000 kr., dels ved atgrænsen for hvor store indskud på ratepension, der kan fratrække i et enkelt år, hæves til100.000 kr. Sidstnævnte indebærer samtidig en forenkling af reglerne, hvilket Ældre Sagenhilser velkomment.

Overgangsordning for indbetalinger ifølge kollektiv overenskomst

Efter forslaget træder loftet over indbetaling til ratepension først i kraft for obligatoriskeindbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst, når overenskomsten fornys.Efter Ældre Sagen bør denne overgangsordning ikke begrænses til bidrag, der følger af enkollektiv overenskomst. Bidraget vil ofte også være obligatorisk for den enkelte medarbejderhos arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. Efter Ældre Sagensopfattelse er det ikke hensigtsmæssigt, hvis mange private arbejdsgivere skal ændre derespensionsaftaler med kort varsel. Arbejdsgivere og medarbejdere bør have en længere frist,dels til at vurdere det fremtidige indhold af pensionsordningen, dels til at vurdere hvilketpensionsselskab, der bedst kan levere en sådan pensionsløsning.

C. Kontant udbetaling af efterlønsbidrag

PBL § 49 A indeholder bestemmelser om beskatning ved kontant udbetaling af efterlønsbidrag.Med skattereformen reduceres fradragsværdien for bidrag til efterlønsordningen. Det bør føretil, at afgiftssatsen for udbetaling ved invaliditet og til dødsboer reduceres tilsvarende.Ved kontant udbetaling i andre situationer sker beskatningen med satsen for kommuneskat ogsundhedsbidrag i udbetalingsåret. (Dog ikke for bidrag for 2001 og tidligere). Nårsundhedsbidraget aftrappes, falder beskatningen ved udbetaling således i forhold til detfradrag, der er givet ved indbetalingen.Ældre Sagen har med tilfredshed bemærket, at der ikke stilles forslag om ændring af § 49 A,således at den lavere skattesats på udbetalingstidspunktet ”udlignes”.

3) Bemærkninger vedrørende grøn check og grønne afgifter m.v.

Den skattefri kompensation for forhøjede afgifter – den såkaldte grønne check - er en vigtig delaf Forårspakken, fordi den i et vist omfang udligner negativt omfordelende virkninger afstigende afgifter.Den skattefri kompensation for forhøjede afgifter som en følge af Forårspakke 2.0 månødvendigvis ses i sammenhæng med den økonomiske belastning som disse afgiftsforøgelserpålægger husholdningerne. Der foreligger i skrivende stund hverken lovforslaget omenergiafgifter eller familietypeberegninger inkl. beregningsforudsætninger, der viser, hvordanafgiftsstigningerne påvirker husstandene i forhold til f.eks. boligform og –størrelse,4

opvarmningsform m.v. På det grundlag er det vanskeligt at tage stilling til det afgørendespørgsmål, om hvorvidt størrelsen af den skattefri kompensation er rimelig i forhold til dekommende afgiftsstigninger.Følgende forhold er afgørende for Ældre Sagen i relation til den grønne check:Ældre Sagen efterlyser en rimelig regulering af den grønne check, der som minimumfølger indekseringen af energiafgifterne, jf. lov om indeksering af energiafgifter 2007.Ældre Sagen efterlyser en bedre belysning af de fordelingsmæssige virkninger af desamlede afgiftsstigninger i Forårspakke 2.0, herunder som nævnt familietypeberegningerinkl. beregningsforudsætninger, der viser, hvordan afgiftsstigningerne påvirkerhusstandene i forhold til f.eks. boligform og –størrelse, opvarmningsform m.v.

Ældre rammes som udgangspunkt relativt hårdt af stigende energiafgifter, fordi der netop ermange enlige og mange med små indkomster. Ifølge beregninger på baggrund af Forbrugs-undersøgelsen fra Danmarks Statistik er enliges energiforbrug typisk ca. halvanden gangehøjere end energiforbruget pr. person for samlevende. Endvidere udgør energiafgifter næsten endobbelt så stor andel af indkomsten efter skat i husstande med små indkomster sammenlignetmed husstande med store indkomster, jf. Økonomisk Råd Vismandsrapport II 2008. Andelen afenlige og andelen med en disponibel indkomst under 150.000 kr. er særlig høj blandt personerover 65 år.Andelen af enlige er ifølge beregninger fra Ældre Sagen ca. dobbelt så stor (47 %) blandt65+ som blandt de 30-59 årige.Der er ca. 3 gange så mange (64 %) over 65 år med en disponibel indkomst under150.000 kr. sammenlignet med blandt de 30-59 årige.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om en grøn check, at den grønne check er etfast nominelt årligt beløb svarende til 1.300 kr. Dette beløb udhules således af indekseredeenergiafgifter (jf. lov om indeksering af energiafgifter 2007) og indfasningen af afgifter somfølger af forårspakken. Udhulingen af den grønne check kan med nogen rimelighed begrundesmed, at en generel gradvis tilpasset adfærd i form af et mere hensigtsmæssigt energiforbrug påsigt overflødiggør tilskuddet.For husholdninger med små indkomster må det imidlertid antages, at energiforbruget alleredesom udgangspunkt er skåret ned til nær et minimum. Når den grønne check således ikkereguleres i takt med stigende indekserede afgifter mv., så rammes husholdninger med småindkomster særlig hårdt. Dels er mulighederne for at skære ned på energiforbruget ofte tæt pånul. Dels er lavindkomstgruppen særligt eksponeret for stigende afgifter, jf. ovenfor. I takt medat stigende afgifter skal betales med et fastfrosset checkbeløb, vil negativt omfordelendevirkninger af stigende afgifter forstærkes på sigt. På det grundlag efterlyser Ældre Sagen enregulering af den grønne check, der som minimum følger indekseringen af energiafgifterne, jf.lov om indeksering af energiafgifter 2007.Med venlig hilsen