Til

Folketinget - Finansudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 Alm. del § 38 af 12. marts 2009.

 (FIU - alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                  /Per Bach Jørgensen

 

                        


Spørgsmål:

Idet henvises til det af skatteministeren fremsatte Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms (L154) ønskes en redegørelse for

- konsekvenserne af vedtagelse af dette lovforslag for sammenligneligheden af de månedlige indtægtslister, ministeren oversender til Finansudvalget, jf.  f.eks. § Alm. del § 38 Bilag 1, 2 og 3, mellem årene 2008 og 2009.

- Om ministeren vil tage initiativ til at oversende indtægtslister for 2009, der er sammenlignelige med listerne for 2008?

- Hvornår i 2009 de månedlige lister igen vil være sammenlignelige med de tilsvarende måneder for 2008, samt

- hvilke hovedkonti på finansloven som berøres af de på L 154 foreslåede udskydelser af betalingsfrister?

 

Svar:

Lovforslag L 154, der nu er vedtaget som lov nr. 175 af 12. marts 2009, indebærer, at fristen for indbetaling af indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag i den private sektor og moms udskydes i en 6-må­ne­d­ers periode.  Nedenfor er der kort redegjort for forskydningerne i betalingerne, der alle udspiller sig i løbet af 2009.

For indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag udskydes indbetalingsfristerne med 1 måned, således at indeholdte beløb vedrørende februar måned, der skulle være indbetalt henholdsvis den 27. februar for store virksomheder og den 10. marts for små virksomheder, først skal indbetales 1 måned senere, dvs.  henholdsvis den 31. marts og den 14. april. For månederne marts til og med juli udskydes fristen tilsvarende. Fra og med august skal indbetalingerne igen foretages på det normale tidspunkt, dvs. at store virksomheder skal indbetale indeholdt A-skat i august den 30. august og små virksomheder den 10. september. Samtidig skal de udskudte beløb vedrørende juli måned betales. De indeholdte beløb skal fortsat indberettes til de sædvanlige frister af hensyn til indkomstregisteret, således at det alene er betalingen, der udskydes.

For de store virksomheder med månedlig afregning af moms udskydes indbetalingsfristen for positiv moms ligeledes med 1 måned, således at momsen vedrørende januar måned, der skulle være indbetalt den 25. februar, først skal betales den 25. marts. For månederne marts til og med juni udskydes fristen tilsvarende. Fra og med juli skal indbetalingerne igen foretages på det normale tidspunkt, dvs. at de store virksomheder skal indbetale moms vedrørende juli den 25. august. Samtidig skal de udskudte beløb vedrørende juni måned betales.

For mellemstore virksomheder, der afregner moms kvartalvis, udskydes betalingen af positiv moms vedrørende 1. kvartal 2009 fra 11. maj til 2. juni og vedrørende 2. kvartal fra 17. august til 1. september.

For små virksomheder, der afregner moms hvert halve år, sammenlægges 2. halvår 2008 med 1. halvår 2009. Sammenlægningen indebærer i realiteten, at fristen for indbetaling af positiv moms vedrørende 2. halvår 2008 udskydes fra 2. marts 2009 til 1. september 2009.

På momsområdet udskydes såvel angivelser som indbetalinger. Virksomheder, som i en periode har et negativt momstilsvar, får udbetalt det negative beløb på samme tidspunkt som hidtil.

I forbindelse med betalingerne af moms kan virksomhederne få tilbagebetalt visse energiafgifter og vandafgift. Denne tilbagebetaling vil blive udskudt, når virksomheden har et samlet positivt nettotilsvar, mens tilbagebetalingstidspunktet ikke ændres ved et negativt tilsvar.

De konti på finansloven, der påvirkes af ordningen, er vist i nedenstående oversigt.

FL-konti omfattet af ordningen med midlertidig udskydelse af betalingsfrister.

Konto på FL

Navn

Betalinger der påvirkes.

38.11.01.10

Indkomstskat af personer

A-skat fra den private sektor udskydes

38.11.02.10

Arbejdsmarkedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidrag vedr. løn m.v. fra den private sektor udskydes

38.21.01.

Moms

Alle momsindbetalinger udskydes, uændret tilbagebetalingstidspunkt

38.22.01

Afgifter på el, gas og kul

Tilbagebetalinger udskydes ved positivt momstilsvar

38.22.03

Afgifter på olieprodukter

Tilbagebetalinger udskydes ved positivt momstilsvar

38.24.01.10

Kuldioxidafgift af visse energiprodukter

Tilbagebetalinger udskydes ved positivt momstilsvar

38.24.01.70

Afgift af ledningsført vand

Tilbagebetalinger udskydes ved positivt momstilsvar

 

Udskydelsen af betalingsfristerne vil pÃ¥virke indtægterne pÃ¥ statsregnskabet og dermed Skatteministeriets indtægtslister i mÃ¥nederne februar til og med september i 2009. Dette indebærer, at indtægtslisterne i denne periode ikke vil være sammenlignelige med den tilsvarende periode for tidligere Ã¥r.  SKAT fÃ¥r dog fortsat oplysninger om indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Skatteministeriet vil derfor supplere indtægtslisten med disse oplysninger. PÃ¥ momsomrÃ¥det vil det ikke være muligt at give tilsvarende oplysninger, da SKAT ikke modtager angivelser før betaling skal ske.Â