3. april 2009
Høringssvar
fra
Brancheforeningen for Flaskegenbrug
til nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus m.m. (J.nr. 2009-101-0076)
Skatteministeriet har ved Forslag om ændring af afgift af spildevand, lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser og forskellige andre miljøafgiftslove fremsat forslag om at nedsætte den volumenbaserede afgift på emballage til vin og spiritus.
Ifølge lovforslaget nedsættes afgiften af emballage på vin og spiritus flasker med 50%
Â
Brancheforeningen for Flaskegenbrug (BFG) er som tidligere tilkendegivet imod en nedsættelse og skal herved fremkomme med følgende bemærkninger til lovforslaget.
KONSEKVENSER
En vedtagelse af loven vil få følgende konsekvenser:
at der vedtages overgangsregler, sÃ¥ledes at ændringen tidligst fÃ¥r virkning i 2012, sÃ¥ledes at branchen har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Dette ogsÃ¥ set i lyset af, at ændringen er omfattet af emballagedirektivet og lovforslaget skal derfor anmeldes til EU Kommissionen og notificeres over for Kommissionen efter bÃ¥de informationsproceduredirektivet og emballagedirektivet. Â
BFG har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget
FORMÅLET MED LOVÆNDRINGEN
Formålet med lovændringen fremgår ikke tydeligt at lovforslaget.
På side 12 i bemærkningerne til lovforslaget anføres, at det er emballageafgiftsreglerne, der opretholder flaskegenbrugsbranchen samtidigt med, at det anføres, at branchen er miljøbelastende, da der er vand- og energiforbrug i forbindelse med skylning af flasker og udledning af CO2 i forbindelse med transport af flasker. Det konkluderes samtidigt, at emballageafgiften derfor kan anses som en form for indirekte statsstøtte til branchen.
At nedlægge en hel branche på baggrund af nævnte argumentation virker meget useriøst og uansvarligt.
For så vidt angår miljøargumentet kan dette meget nemt afvises, og som nævnt nedenfor under miljøeffekter, så er det eksisterende genbrugssystem ud fra et miljømæssigt perspektiv den mest optimale løsning – der forbruges således 85% mindre energi ved skylning af genbrugsflasker end ved produktion af nye flasker og såfremt man tager den samlede proces under ét – herunder at en del af flaskerne transporteres til skyllerier i udlandet -  ændrer dette ikke på konklusionen, nemlig at den eksisterende ordning er den miljømæssigt bedste, jf. det af Miljøstyrelsen udarbejdede projekt vedrørende genbrug af danske vinflasker (nr. 556/2000).
Med hensyn til statsstøtte og branchens afhængighed af emballageafgiften er det meget svært at forstå, at en afgift skal kunne sammenlignes med statsstøtte. Emballageafgiften er ligesom de fleste andre afgifter adfærdsregulerende, og den til enhver tid værende emballageafgift er naturligvis med til at bestemme markedsstrukturen og forretningsgrundlaget. De eksisterende emballageafgifter har bevirket, at der har været basis for at afregne kommuner og andre indsamlere et positivt beløb for den modtage glastonnage, og dermed skabe et incitament hos indsamlerne. Ved en halvering af emballageafgiften er der ikke længere grundlag for en positiv afregning af glastonnagerne, og dette vil betyde, at alle andre indsamlere end kommunerne ikke længere har incitament til at indsamle glas og flasker, og kommunerne vil blive mødt med en ekstraomkostning på ca. kr. 500 per ton. Ud fra den nuværende markedssituation vil det derfor være mere rentabelt for kommunerne at afhænde skårene direkte til skåroparbejdningsanlæg (hvilket imidlertid også er forbundet med betydelige problemer, da skårkvaliteten er meget dårlig, jf. nedenfor under pkt. 3), betyder dette, at den nuværende genanvendelse af vinflasker mv. vil ophøre, og virksomhederne indenfor flaskegenbrugsbranchen derfor lukker. Dette gør imidlertid ikke emballageafgiften til en indirekte statsstøtte.
Det der er svært at forstå, er, at man ønsker at ødelægge et system, som i dag i en hver henseende fungerer miljømæssigt optimalt uden at dette er velbegrundet og velovervejet.
Lovforslaget er både beskæftigelsesmæssigt, miljømæssigt og sundhedsmæssigt en forringelse af det eksisterende system, og det er yderst tvivlsom om lovændringen giver det tilsigtede merprovenu og har nogen indvirkning på grænsehandlen.
MILJØEFFEKTER
I lovforslaget antages, at afgiftsnedsættelsen vil medføre en stigning i emballageaffaldsmængderne, at den øgede mængde skår kan genanvendes ved omsmeltning.
Dette er korrekt. Der er imidlertid meget stor usikkerhed med hensyn til hvor denne øgede glastonnage skal oparbejdes og genbruges, da det eneste glasværk i Danmark Ardagh Holmegaard allerede i dag ikke har brug for den skårmængde der produceres i Danmark, og derfor næppe kan aftage større tonnage i fremtiden. Det er ikke realistisk at tro, at afgiftsnedsættelsen vil medføre øget efterspørgsel af nye vinflasker, da de relevante flasketyper ikke produceres af Ardagh Holmegaard, og priserne har ikke tidligere og vil næppe i fremtiden være konkurrencedygtige. Det er således sandsynligt, at en stor del af den øgede skårmængde skal eksporteres til udlandet, hvilket naturligvis belaster miljøet.
I lovforslaget antages, at der fortsat vil være incitament til at genanvende og genbruge vin- og spiritusflasker, men at genbruget af flasker dog vil falde.
Hvis der ved genanvendelse menes skylning af flasken, som herefter benyttes til genopfyldning, er denne antagelse forkert. Det økonomiske incitament vil bortfalde, da indsamling, sortering og efterfølgende skylning ikke længere er økonomisk rentabel. Der vil naturligvis fortsat være et incitament til at genbruge flasker (benytte skÃ¥rene – hvilket imidlertid ogsÃ¥ er forbundet med betydelige problemer, da skÃ¥rkvaliteten er meget dÃ¥rlig, jf. nedenfor under pkt. 3), og om ikke andet sÃ¥ ud fra et miljømæssigt perspektiv, og det faktum at bÃ¥de de erhvervsdrivende virksomheder og kommunerne er forpligtet til at sørge for, at glas indsamles og afleveres til genbrug. Det er imidlertid naivt ikke at forvente, at flere flasker henkastes i naturen, og at mængden af glas i dagrenovationen vil stige betydeligt. Dette skyldes blandt andet, at private indsamlingssystemer (boligforeninger mv.) vil ophøre, samtidigt med at detailsektoren vil ophøre med at modtage vinflasker mv.   Â
SUNDHED
Det konkluderes i lovforslaget, at en nedsættelse af afgiften vil medføre øgede sundhedsomkostninger i størrelsesordnen kr. 35 mio. Med andre ord forventes det, at antallet af alkoholikere stiger, og at det koster ca. kr. 35 mio. at behandle disse. Det er underligt, at dette er acceptabelt, da et af hovedformålene med Forårspakken er at skabe bedre sundhed.
Â
PROVENU
Lovforslaget forudsætter, at afgiftsnedsættelsen vil give et merprovenu på kr. 80 mio., jf. side 1 i resumét. På side 16 i lovforslaget anføres dog et provenu på kr. 45 mio.
Lovforslaget jonglerer med mange tal og hovedparten er forkerte og bygger på forkerte forudsætninger.  BFG er imidlertid enig i, at afgiftsnedsættelsen vil medføre meromkostninger til kommunerne og erhvervsdrivende. Regeringen anslår dette beløb til at være kr. 102 mio. BFG har beregnet at meromkostningen for kommunerne og dermed borgerne er i størrelsesordnen kr. 80 mio.
BFG er imidlertid ikke enig i, at der tilsvarende er en gevinst ved lavere priser på vin og spiritus. For så vidt angår vin og spiritus, som i dag bliver aftappet på genbrugsflasker, vil der ikke være en prisreduktion, da prisen for nye flasker er tilsvarende højere. Ifølge oplysninger fra detailsektoren vil en prisreduktion ikke få fuld effekt i forhold til forbrugerne, da nedsættelsen ikke vil få betydning for tilbudsvarer, og ifølge Coop Danmark sælges ca. 70 % af al vin på tilbud.
Lovforslaget forudsætter også en provenugevinst på kr. 155 mio. som følge af adfærdseffekter. Adfærdseffekterne er ikke beskrevet detaljeret, men omfatter blandt andet øget forbrug af vin og spiritus og nedgang i grænsehandlen. Det er meget svært at forestille sig, at en prisreduktion på 1 kr. vil ændre på forbrugernes indkøbsmønster – specielt set i lyset af den i forvejen store prisdifferentiering, der er på vin. Og en nedsættelse af priserne vil heller ikke ændre på grænsehandlen, da prisforskellen fortsat vil være væsentlig. Det skal endvidere bemærkes, at grænsehandlen er båret af mange forskellige varegrupper, hvor vin kun er en meget lille del - grænsehandlen bæres således primært af øl og sodavandssalget samt slikprodukter, og prisforskellen på hovedparten af disse produkter vil blive større, som følge af Forårspakkens forhøjelse af afgifter på sukker og dermed forbedre grænsebutikkernes konkurrenceevne.
Lovforslagets forudsatte provenugevinst bygger derfor på nogle forkerte forudsætninger.
Generelt er økonomi afsnittet meget svært forstÃ¥eligt og usammenhængende.Â
KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET
I lovforslaget forudsættes, at en halvering af emballageafgiften medfører en tilsvarende halvering af flaskegenbrugsbranchen. Denne antagelse er forkert, da konsekvensen ud fra de nu kendte markedsvilkår vil være, at alle flaskegenbrugsvirksomhederne lukker, og skårene leveres og behandles på et skårbehandlingsanlæg, hvilket pt. vil sige hos Reiling Holmegaard og skåranlæg i Tyskland.
Hertil kommer naturligvis afledede effekter for tilknyttede brancher og ikke mindst for de danske aftapningsvirksomheder, som også vil være nødsaget til at ophøre med aftapning på flasker, da dette ikke længere er rentabelt.
 Det er på den anden side yderst tvivlsomt om nedsættelsen vil betyde øget beskæftigelse på grund af mindre grænsehandel, da denne næppe vil have nogen effekt i forhold til grænsehandlen og salget af vin i det danske detailmarked.
IKRAFTTRÆDENÂ
Lovforslaget er ikke entydigt på dette område, men ifølge lovteksten skal nedsættelsen træde i kraft den 1. november 2010. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er ikrafttrædelse imidlertid tidligst den 1. januar 2011.
Det er BFG’s opfattelse, at nedsættelsen på grund af dets alvorlige konsekvenser under alle omstændighed tidligst bør træde i kraft den 1. januar 2012, således at branchen og indsamlingssystemerne (herunder kommunerne) har mulighed for at tilpasse sig de ændrede markedsvilkår. Under alle omstændigheder er det administrativt uhensigtsmæssigt, at nedsættelsen træder i kraft midt i et kalender år, så ikrafttræden bør som det mindste ændres til 1. januar 2011. Dette er også mere eller mindre forudsat i lovforslagets bemærkninger, da ændringen er omfattet af emballagedirektivet og lovforslaget skal derfor anmeldes til EU Kommissionen.
BFG har følgende supplerende generelle bemærkninger:
                    Â
Afslutningsvis skal generelt bemærkes, at det findes særdeles uheldigt, at man på et spinkelt og udokumenteret grundlag fuldstændigt tilsidesætter miljømæssige hensyn og hensynet til en hel branche, som har været opbygget igennem mere end et halvt århundrede – specielt henses til, at der indenfor branchen har været foretaget betydelige investeringer de seneste år for at imødekomme den øgede konkurrence samt for at leve op til de øgede miljø- og arbejdsmiljømæssige krav. En lovændring af denne art vil uden tvivl afholde virksomheder fra i fremtiden at foretage investeringer, som bygger på offentlig regulering. Det er således under alle omstændigheder nødvendigt, at der etableres overgangsregler således, at ændringerne først får virkning om fx 3 år.
Jeg er opmærksom på, at en endelig stillingtagen til ovennævnte bemærkninger forudsætter en vis detailkendskab til Flaskegenbrugsbranchen, og jeg stiller derfor gerne min viden om branchen til rådighed, herunder deltager jeg meget gerne i et møde, hvor ovennævnte kan uddybes nærmere og spørgsmål forsøgt besvaret. De er endvidere til en hver tid velkommen til at kontakte mig på telefonnummer 31233090 eller e-mail [email protected].
Søren Svenningsen, direktør, advokat