J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes kvartalsrapport om den aktuelle situation i SKAT, 4. kvartal 2008.

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Karsten Juncher

1. Indledning

 

Denne kvartalsrapport dækker 4. kvartal 2008 samtidig med, at der er tale om en afrunding af hele året 2008. Rapporten er en opfølgning på kvartalsrapporten for 3. kvartal 2008, jf. SAU alm. del - Bilag 87 (2008/09).

 

Rapporten er bygget op på samme måde som de seneste rapporter. Således gøres der rede for de kundevendte resultater i 4. kvartal 2008. Herudover beskrives nogle af de initiativer, som i årene fremover skal bidrage til udviklingen af SKAT.

 

Af de væsentligste kundevendte resultater i 4. kvartal 2008 kan nævnes:

• Forskud 2009 blev igangsat i november, og opgørelserne er for første gang lagt direkte i skatteyderens personlige skattemappe.
• MÃ¥ltallene for skatte- og afgiftsrestancer og for øvrige restancer blev ikke nÃ¥et i 2008.
• Der arbejdes med resultater og analyser af compliancekontrollerne foretaget i 2007/08.
• Indsatsplanen for 2009 er udarbejdet.

 

Ovennævnte punkter beskrives nærmere i denne kvartalsrapport. Herudover indeholder kvartalsrapporten denne gang en afrapportering vedrørende transfer pricing-området.  

 

Endvidere kan der være grund til at nævne følgende:

Rigsrevisionen har foretaget en undersøgelse af SKATs indsatsstrategi. Beretningen er offentliggjort på Rigsrevisionens hjemmeside http://www.rigsrevisionen.dk/media(773,1030)/03-2008.pdf sammen med Statsrevisorernes bemærkninger http://www.rigsrevisionen.dk/composite-1420.htm, og skatteministeren har afsendt sin redegørelse til Statsrevisorerne den 18. februar 2009, jf. http://www.rigsrevisionen.dk/media(936,1030)/03-2008-SKM.pdf .

 

Rigsrevisionens undersøgelse konkluderer, at SKATs indsats er tilfredsstillende.

 

Skiftet til indsatsstrategien har øget SKATs fokus på forebyggelse for at forbedre indsatsen mod den manglende skattebetaling. Den forebyggende indsats er baseret på internationale erfaringer og anbefalinger om god praksis (herunder fra OECD), hvor der er fokus på at opbygge tillid til SKAT, at synliggøre kontrol samt at påvirke normer for adfærd.

 

Rigsrevisionen konkluderer videre, at SKATs planlægning af den landsdækkende indsats er gennemført efter en systematisk og ensartet metode til identifikation af risici. Dette styrker mulighederne for at identificere og prioritere de mest risikofyldte områder, hvilket også er i fuld overensstemmelse med OECD’s anbefalinger.

 

Samtidig er der iværksat løbende effektmålinger, som kan give læring om effekten af indsatsen, og der gennemføres desuden stikprøveundersøgelser, der skal øge SKATs viden om den manglende skattebetaling.

 

Rigsrevisionen påpeger, at SKATs indsatsstrategi er forholdsvis ny i dansk og international sammenhæng og udtryk for nytænkning. SKAT er derfor på flere områder stadig i en udviklingsfase, hvor alle elementer endnu ikke er faldet helt på plads. Indsatstrategiens værktøjer og virkemidler er imidlertid løbende blevet justeret med henblik på at opnå mest muligt effekt i forhold til målet om mere regelefterlevelse.

 

 

2. Kontakten med borgere og virksomheder

 

2.1 Antal sager og sagsbehandlingstider

En stor del af SKATs produktion består i at sagsbehandle konkrete henvendelser fra borgere og virksomheder. De antalsmæssigt tungeste områder ud over bindende svar er de administrative afgørelser vedrørende henholdsvis lønmodtagere, erhvervsdrivende og selskaber, afgørelser vedrørende afgifter og moms samt afgørelser vedrørende omstrukturering, omkostningsgodtgørelse og toldområdet.

 

I forbindelse med årsafslutningen er det konstateret, at et mindre antal administrative afgørelser ved en fejl ikke er kommet med i opfølgningen på sagsbehandlingstider for 2008. Dette har haft en mindre indvirkning på opgørelsen over sagsbehandlingstider i 1., 2. og 3. kvartalsrapport.  Medtagelsen af sagerne medfører en højere fristoverholdelse.

 

SKAT har pr. 31. december behandlet 47.431 henvendelser/sager.

 

Fristen vedr. 90 pct. afsluttede sager på 90 dage blev pr. 31. december overholdt i 40.349 af i alt 44.690 sager, dvs. godt 90 pct. blev besvaret indenfor 90 dage, og SKAT lever dermed op til målet.

 

Bindende svar

Inden for sagsgruppen bindende svar er der i 2008 indkommet 5.695 anmodninger om bindende svar og ekspederet 5.720 anmodninger. Skatterådet har i perioden afgivet i alt 417 bindende svar.

 

Den samlede sagsbehandlingstid for både skattecentre og Skatterådet viser, at godt 92 pct. af anmodningerne besvares inden for 3 måneder. Fordelingen er, at skattecentrene har besvaret godt 95 pct. af anmodningerne indenfor 3 måneder, hvilket er et meget tilfredsstillende resultat. Derimod har Skatterådet besvaret knap 42 pct. indenfor 3 måneder. Der arbejdes fortsat med at nedbringe sagsbehandlingstiden.

 

SKAT har som målsætning, at ukomplicerede, fuldt oplyste anmodninger om bindende svar skal være besvaret inden for 30 dage fra modtagelsen af det korrekte gebyr. Hver anmodning registreres i forbindelse med visiteringen efter sagens kompleksitet.

 

Pr. 31. december 2008 var knap 98 pct. af de sager, der var visiteret som ukomplicerede og fuldt oplyste, afsluttet indenfor 30 dage, mens næsten 100 pct. var afsluttet indenfor 60 dage.

 

2.2. Ankenævn

Som kort omtalt i kvartalsrapporten vedrørende 3. kvartal 2008, jf. SAU alm. del – Bilag 87 (2008/09) vedtog Folketinget i december 2008 et lovforslag (L43), der vedrører skatte-, vurderings- og motorankenævnene.

 

Loven betyder:

 

-         Ændringer i reglerne om ankenævnsmedlemmer. Ændringerne vedrører bl.a. indstilling, udnævnelse, orlov og udtræden.

-         Mulighed for oprettelse af fælles skatte- og vurderingsankenævn.

-         Tilpasning af reglerne om motorankenævn til reglerne om skatte- og vurderingsankenævn. Samtidig er reglerne herom flyttet fra registreringsafgiftsloven til skatteforvaltningsloven.

 

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at det forventede permanente fald i antallet af klager til skatteankenævnene har ført til, at skatteministeren kan beslutte at ændre skatteankenævnenes størrelse. Antallet af medlemmer i skatteankenævnene påtænkes nedsat fra 462 til 247, mens antallet af ankenævn fastholdes til 30, svarende til antallet af skattecentre.

 

Endvidere vil der blive gennemført administrative ændringer i sekretariatsbetjeningen af ankenævnene med det grundlæggende mål at tilpasse ressourcerne til sagstilgangen og at skabe stordriftsfordele og udjævning ved, at sekretariatsmedarbejderne efter behov kan betjene to eller tre typer ankenævn. De hidtil 15 sekretariater er således reduceret til 9.

 

 

Skatteankenævn

På skatteankenævnsområdet er der pr. 1. januar 2008 skiftet princip i forbindelse med opgørelse af sagsantal og sagsbeholdning.

 

Sagsbegrebet

Indtil 31. december 2007 blev sagsantal i skatteankenævnene opgjort pr. indkomstår. Det vil sige, at hvis der f.eks. var klaget over 3 indkomstår, talte det i statistikken som 3 sager. Pr. 1. januar 2008 er der skiftet princip, således at sagsantallet opgøres pr. klage - uanset antal indkomstår og antal sagsemner.

 

For at kunne sammenligne med tidligere års tal oplyses både antal klager og antal indkomstår (i parentes efter de oplyste sagsantal). For tidligere år er indkomstår omregnet til antal klager ved at benytte omregningsfaktoren 1,63 indkomstår pr. klage, som var omregningsforholdet på beholdningen pr. 1. januar 2008.

 

Beholdningsopgørelse

Indtil 31. december 2007 blev sagerne afgangsført i beholdningsopgørelsen, når de var klar til forelæggelse for et skatteankenævn. Pr. 1. januar 2008 er der skiftet princip således, at en sag i beholdningsopgørelsen nu først fragår, når den er afgjort af nævnet. Det betyder, at alle de sager, som var ”undervejs” i nævnene ved årsskiftet, er tillagt beholdningsstørrelsen pr. 1. januar 2008 i forhold til beholdningsstørrelsen pr. 31. december 2007.

 

Beholdningen af sager

Den 1. januar 2008 var der en beholdning i skatteankenævnene på ca. 2.300 sager (ca. 3.700 indkomstår[1]). Den 31. december 2008 var beholdningen på ca. 2.000 sager (ca. 3.200 indkomstår). Nedenstående figur 1 viser udviklingen i skatteankenævnenes beholdning af sager i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2008.

 

I 2006 og 2007 var afgangen af sager i skatteankenævnene væsentlig højere end tilgangen. Skatteankenævnene var således i disse år i stand til at få reduceret en stor beholdning af sager, som i nogle områder havde ophobet sig før fusionen pr. 1. november 2005.

 

I 2008 var afgangen kun lidt højere end tilgangen. Antallet af sekretariatsmedarbejdere på skatteankenævnsområdet er løbende blev reduceret og tilpasset de seneste års niveau for tilgang af sager, og som følge heraf vil niveauet for beholdningsstørrelse ikke ændres væsentligt.

 

Figur 1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 *) Beholdningsstørrelser før 1/1 2008 opgjort pr. indkomstår er omregnet til antal klager ud fra omregningsfaktoren 1,63 indkomstår pr. klage (omregningsforholdet på beholdningen 1/1 2008).

 

Tilgangen af sager

I perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008 har der været en tilgang af sager på 2.569 (3.995 indkomstår). Fordelingen på kvartaler fremgår af nedenstående tabel.

 

Tabel 1 Tilgang i skatteankenævnene i 2008

Â	1. kvt.	2. kvt.	3. kvt.	4. kvt.	Hele Ã¥ret
Antal sager (Antal indk. år)	572 (910)	567 (905)	796 (1267)	634 (913)	2.569 (3.995)

 

I nedenstående tabel er medtaget den årlige tilgang af sager i skatteankenævnene i perioden 2005-2008.

 

Tabel 2 Tilgang i skatteankenævnene i perioden 2005-2008

Â	2005	2006	2007	2008
Antal sager (Antal indk. år)	7.073* (11.529)	3.079* (5.018)	2.582* (4.209)	2.569 (3.995)

*) Størrelser for tilgang før 1/1 2008 opgjort pr. indkomstår er omregnet til antal klager ud fra omregningsfaktoren 1,63 indkomstår pr. klage (omregningsforholdet på beholdningen pr. 1/1 2008).

De 2.569 sager, skatteankenævnene har modtaget fra 1. januar til 31. december 2008, fordeler sig på hovedområder således:

 

Hovedområde	Andel                Pct.
Skatteansættelsen………………………………………..	79,1
SKATs afslag på genoptagelse………………………….	6,5
Genoptagelse af et skatteankenævns tidligere afgørelse…	5,5
Bindende svar……………………………........................	4,8
Skatteberegning………………………………………….	1,5
Ejendomsværdiskat………………………………………	0,7
Forskudsopgørelse……………………………………….	0,6
Øvrige…………………………………………………....	1,3
I alt……………………………………….........................	100,0

 

Afgangen af sager

Skatteankenævnene har i perioden 1. januar til 31. december 2008 afsluttet 2.878 sager (4.548 indkomstår). Fordelingen på kvartaler fremgår af nedenstående tabel.

 

Tabel 3 Afsluttede sager i skatteankenævnene i 2008

Â	1. kvt.	2. kvt.	3. kvt.	4.kvt.	Hele Ã¥ret
Antal sager (Antal indk. år)	729 (1.097)	778 (1.223)	527 (836)	844 (1.392)	2.878 (4.548)

 

Den årlige tilgang og afgang i skatteankenævnene i perioden 2005-2008 fremgår af nedenstående figur 2.

 

 

 

 

 

 

 

figur 2

 Tilgang og afgang før 1/1 2008 er omregnet fra indkomstår til antal klager ud fra omregningsfaktoren 1,63 indkomstår pr. klage

 

Af de afsluttede sager i 2008 er 342 tilbagekaldt[2], og 2.536 er afgjort af nævnene. Fordelingen af udfaldet af de sager, som er afgjort af nævnene, fremgår af nedenstående tabel 4.

 

Tabel 4 Procentfordeling af udfaldet af sagerne i skatteankenævnene

	2005   12 md.	2006 1/1-30/6 6 md.**	2006 1/7-31/12 6 md.**	2007   12 md.	2008   12 md.
Fuldt medhold	18 pct.	17 pct.	17 pct.	17 pct.	17 pct.
Delvist medhold	21 pct.	21 pct.	19 pct.	22 pct.	25 pct.
Stadfæstelse	55 pct.	56 pct.	60 pct.	55 pct.	52 pct.
Skærpelse	  2 pct.	       2 pct.	  1 pct.	  1 pct.	  2 pct.
Anden afgørelse*	  4 pct.	  4 pct.	  3 pct.	  5 pct.	  4 pct.
I alt	100 pct.	100 pct.	100 pct.	100 pct.	100 pct.

*) Under ”Anden afgørelse” er medtaget afviste sager, genoptagelsessager o.l.

**) 2006 er opdelt i første og andet halvår, idet der kom nye nævn pr. 1/7 2006.

 

Emnegrupper

De afsluttede sager inddeles i skatteankenævnene i 26 emnegrupper. De 10 største af disse emnegrupper for sager afsluttet i 2008 har været:

 

1. Projekter, typisk kommanditselskabsprojekter  (18,4 pct.)
2. Ejendomsavancebeskatningsloven (7,7 pct.)
3. Diverse lønmodtagerforhold (7,6 pct.)
4. Diverse forhold vedrørende erhvervsdrivende (7,2 pct.)
5. Driftsomkostninger (6,8 pct.)
6. Skøn – tilsidesættelse af regnskabsgrundlag/privatforbrug (5,4 pct.)
7. Maskeret udlodning/yderligere løn (4,6 pct.)
8. Dobbeltbeskatning og udland i øvrigt (4,3 pct.)
9. Ikke erhvervsmæssig virksomhed (4,2 pct.)
10. Skattepligtige indtægter (4,0 pct.)

 

 

Vurderingsankenævn

Beholdningen af sager

Den 1. januar 2008 var der en beholdning af sager i vurderingsankenævnene på ca. 3.200 sager. Den 31. december 2008 var beholdningen ca. 20.100 sager. Nedenstående figur 3 viser udviklingen i vurderingsankenævnenes beholdning af sager i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2008.

 

 

Figur 3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beholdningen pr. 31. december 2008 fordeler sig på følgende vurderinger:

 

Vurderingsår 2006:              Ca.   1.700 sager

Vurderingsår 2007:              Ca. 18.300 sager

Andre vurderingsår:              Ca.      100 sager                

 

Tilgangen af sager

I perioden 1. januar til 31. december 2008 har der været en helt ekstraordinær stor tilgang af sager til vurderingsankenævnene. Der er således efter SKATs remonstrationsprocedure, dvs. at SKAT kan genoptage en afgørelse, hvis klageren er enig, indkommet omkring 20.000 sager til nævnsbehandling. (Der var i alt ca. 46.000 klager over 2007-vurederingen). Tilgangen er for en meget stor dels vedkommende klager over den ordinære vurdering 2007.

 

Afgangen af sager

Vurderingsankenævnene har i perioden 1. januar til 31. december 2008 afsluttet 2.882 sager. Fordelingen på kvartaler fremgår af nedenstående tabel 5, hvor også tallene for 2007 er medtaget.

 

Tabel 5 Afsluttede sager i vurderingsankenævnene

Â	1. kvt.	2. kvt.	3. kvt.	4. kvt.	Hele Ã¥ret
2008:	522	722	476	1.162	2.882
2007:	517	416	228	  446	1.607

 

Som nævnt om skatteankenævn er der i 2008 i sekretariaterne flyttet medarbejdere til vurderingsopgaven for at imødegå den store mængde vurderingssager, som er modtaget over vurderingen 2007. Overflytning af medarbejdere er sket løbende, og stigningen i antal afsluttede sager i 4. kvartal i forhold til de tidligere kvartaler er således et resultat af, at væsentlig flere medarbejdere har beskæftiget sig med vurderingsopgaven i sidste halvdel af året end i begyndelsen af året.

 

Tilgang og afgang i vurderingsankenævnene i perioden 1. juli 2006 - 31. december 2008 fremgår af nedenstående figur 4.

Figur 4

 

Af de afsluttede sager i vurderingsankenævnene er 215 tilbagekaldt, og 2.667 er afgjort af nævnene. Fordelingen af udfaldet af de sager, som er afgjort af nævnene, fremgår af nedenstående tabel 6.

 

Tabel 6 Procentfordeling af udfaldet af sagerne i vurderingsankenævnene

	2006 1/7-31/12 (6 md.)	2007   (12 md.)	2008   (12 md.)
Ændret i henhold til klagers påstand	32 pct.	43 pct.	42 pct.
Ikke ændret	31 pct.	42 pct.	43 pct.
Ændret modsat klagers påstand	14 pct.	 4 pct.	  4 pct.
Anden afgørelse*	23 pct.	11 pct.	 11 pct.
I alt	100 pct.	100 pct.	100 pct.

* Under ”Anden afgørelse” er medtaget afviste sager, genoptagelsessager o.l.

 

Der er i gennemsnit sket besigtigelse af ejendommen i 58 pct. af de afsluttede sager i vurderingsankenævnene i 2008.

 

Klager over 2007-vurderingen

Som tidligere nævnt har der været en ekstraordinær stor tilgang af klager over 2007-vurderingen. For at imødegå den store mængde vurderingssager er der flyttet medarbejdere fra skatteankenævnsbetjeningen til vurderingsopgaven, og der er afholdt kurser for medarbejdere, der ikke tidligere har været beskæftiget med vurderingsarbejde. Ca. 45 medarbejdere har således været på kursus og er nu helt eller delvist overflyttet til vurderingsopgaven.

 

 

Sager vedrørende fradrag for forbedringer i grundværdi (FFF-sager)

Som nævnt i de tidligere kvartalsrapporter har vurderingsankenævnene, udover de sager, som er medtaget i ovenstående opgørelser, modtaget et stort antal genoptagelsessager vedrørende fradrag for forbedringer i grundværdi. Beholdningen af denne type sager pr. 31. december 2008 var ca. 2.200, hvoraf ca. 2.100 vedrører bolig- og andelsboligforeninger (typisk ét matrikelnummer for hver enhed), og ca. 100 vedrører udstykninger i private parceller (typisk flere matrikelnumre for hver enhed). Sagerne vedrørende udstykninger i private parceller omfatter tilsammen godt 2.000 matrikelnumre.

 

Tilgangen af sager af denne type har i 2008 været ca. 1.600, og der er afsluttet ca. 200.

 

Som nævnt i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2008, jf. SAU alm. del – Bilag 269 (2007/08, 2. samling), besluttede vurderingsankenævnene efter anmodning at berostille et betydeligt antal FFF-sager, idet der verserede sager for Landsskatteretten, som kunne have betydning for mange afgørelser. Berostillelsen af sagerne er ophævet, idet der er kommet kontorindstillinger i nogle af de landsskatteretssager, som ankenævnssagerne afventede udfaldet af.

 

Motorankenævn

Beholdningen af sager

Den 1. januar 2008 var der en beholdning af sager i motorankenævnene på 624. Den 31. december 2008 var beholdningen steget til 751 sager. Nedenstående figur 5 viser udviklingen i motorankenævnenes beholdning af sager i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2008.

 

Figur 5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilgangen af sager

I perioden 1. januar til 31. december 2008 har der været en tilgang af sager i motorankenævnene på 1.332. Fordelingen på kvartaler fremgår af nedenstående tabel 7, hvor også tallene for 2007 er medtaget.

 

Tabel 7 Tilgang i motorankenævnene

Â	1. kvt.	2. kvt.	3. kvt.	4. kvt.	Hele Ã¥ret
2008:	326	328	413	265	1.332
2007:	389	280	274	252	1.195

 

De 1.332 sager motorankenævnene har modtaget i 2008 fordeler sig på hovedområder således:

 

Hovedområde                                          Andel          

Sager vedr. importerede køretøjer…….    63,7 pct.

Sager vedr. eksporterede køretøjer……    31,9 pct.

Andre sager……………………………      4,4 pct.

I alt…………………………………….   100,0 pct.

 

Afgangen af sager

Motorankenævnene har i perioden 1. januar til 31. december 2008 afsluttet 1.205 sager. Fordelingen på kvartaler fremgår af nedenstående tabel 8, hvor også tallene for 2007 er medtaget.

 

Tabel 8 Afsluttede sager i motorankenævnene

Â	1. kvt.	2. kvt.	3. kvt.	4. kvt.	Hele Ã¥ret
2008:	359	301	249	296	1.205
2007:	219	300	269	423	 1.211

 

 

Tilgang og afgang i motorankenævnene i 2007 og 2008 fremgår af nedenstående figur 6.

 Figur 6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af de afsluttede sager i 2008 er 113 tilbagekaldt, og 1.092 er afgjort af nævnene. Fordelingen af de sager, som er afgjort af nævnene, fremgår af nedenstående tabel 9.

 

Tabel 9 Procentfordeling af udfaldet af sagerne i motorankenævnene

	1/4-31/12 2006 (9 md.)	1/1-30/12 2007 (12 md.)	1/1-31/12 2008 (12 md.)
Ændret i henhold til klagers påstand	57 pct.	64 pct.	56,1 pct.
Ikke ændret	36 pct.	34 pct.	41,8 pct.
Ændret modsat klagers påstand	 7 pct.	  1 pct.	  0,3 pct.
Anden afgørelse*	 0 pct.	  1 pct.	  1,8 pct.
I alt	100 pct.Â	100 pct.	100 pct.

*) Under ”Anden afgørelse” er medtaget afviste sager, genoptagelsessager

 

 

2.3 Status selvangivelse/årsopgørelse/forskudsopgørelse

Kundetilfredshed

Udviklingen i SKATs kundetilfredshed i 4. kvartal 2008 er illustreret nedenfor, fordelt på kanalerne www.skat.dk, e-mail, telefon og TastSelv. Kundetilfredsheden måles ved en stikprøve, som foretages blandt de borgere, virksomheder og rådgivere, der kontakter SKAT. På en skala fra 1 til 5 angiver værdien 1 ”meget utilfreds” og 5 ”meget tilfreds”.

 

Den gennemsnitlige kundetilfredshed ligger i hele perioden mellem ”3,5 – hverken/eller - tilfreds” og ”4 – tilfreds” på alle kanaler, idet kun www.skat.dk lejlighedsvis falder til 3,4. Se figur 7. Der ses løbende mindre udsving i målt tilfredshed på alle kanaler. Hovedvægten tenderer mod ”tilfreds” (3,75 point).

Generelt ses således igen en svagt stigende tendens i kundetilfredsheden, i forhold til tredje kvartal, særligt for telefoniske henvendelser, der topper på 4,1 point i november og december.

 

Figur 7

 2.4 Elektroniske henvendelser og svartider

SKATs mål på årsbasis er at besvare 80 pct. af alle e-mailhenvendelser indenfor fem dage. I 4. kvartal i 2008 er i gennemsnit ca. 79 pct. blevet besvaret inden for fem dage, mod ca. 77 pct. i 3. kvartal.

 

SKAT modtog i 4. kvartal 2008 i alt 76.746 elektroniske henvendelser (e-mail og fax), mod 75.499 elektroniske henvendelser i 3. kvartal. SKAT har brugt 75 årsværk på opgaven i 2008.

 

2.5 Forskud

Status, Forskud 2008

Forskud 2008 er lukket for ændringer ved udgangen af 2008. Den endelige status viser, at de seneste års tendens mod at en stadig større andel af anmodninger om ændring af forskudsopgørelsen foretages digitalt fortsætter. Således blev ca. 45 pct. anmodningerne vedrørende 2008 foretaget ved anvendelse af TastSelv. Det tilsvarende tal vedrørende 2007 var ca. 35 pct. Der er sket et tilsvarende fald i andelen af ændringsanmodninger via de manuelle - og omkostningstunge – kanaler. Faldet ses især ved personlig og telefonisk henvendelse, se figur 8 og tabel 10 nedenfor.

 

Det samlede antal anmodninger om ændring af forskudsopgørelsen har været svagt stigende i 2008, fra knap 2,1 mio. i 2007 til godt 2,2 mio. i 2008. En del af stigningen kan forklares med en forøgelse af antallet af forskudsregistrerede skatteydere. Selv om der tages hensyn hertil, er den samlede besparelse for SKAT betydelig, idet en digital anmodning om ændring af forskudsopgørelsen kun koster en brøkdel af f.eks. en personlig henvendelse (ca. 5 kr. mod ca. 100 kr.).

 

Figur 8

Tabel 10 Udviklingen i forskudsændringer 2007-2008

 

 

Forskud 2009

Forskud 2009 blev påbegyndt den 10. november 2008. Der er tale om væsentlige ændringer i forhold til tidligere år, idet forskudsopgørelsen blev lagt direkte i skatteyderens personlige skattemappe og kun er sendt som papirkopi til de skatteydere, som har ønsket dette ved indsendelse af den papirslip, der blev vedlagt forskudsopgørelsen sidste år. Med indførelsen af eIndkomst og arbejdsgiverkvitering af eSkattekortet, har lønmodtagere ikke længere brug for at aflevere skattekortet i fysisk kopi til arbejdsgiver, kommune mv.

 

I forbindelse med de forenklede procedurer er en omfattende informationskampagne lanceret fra 12. november 2008 i aviser, TV og pÃ¥ Internettet. SÃ¥vel TV-spottet som annoncerne har fokuseret pÃ¥ temaet "Hvis du forudser væsentlige ændringer i din økonomi i 2009...", idet der i samarbejde med kommunikationsbureauet er anlagt en humoristisk vinkel for at skabe opmærksomhed omkring de ændrede og forenklede procedurer.

 

2.6 Årsopgørelsen 2008

Årsopgørelsen for 2008 er tilgængelig i Skattemappen på www.skat.dk – TastSelv fra den 12. marts 2009 for alle almindelige skatteydere.

 

For indkomståret 2007 valgte 150.000 borgere at benytte muligheden for tidlig indberetning til årsopgørelsen på TastSelv - mod 86.000 for indkomståret 2006. Alle sejl er sat ind for at gentage de seneste års vækst, og for indkomståret 2008 er mulighederne for tidlig indberetning udvidet, ved tilføjelsen af felt til indberetning af privattegnet ratepension med løbende udbetalinger. For indkomståret 2008 har knap 300.000 borgere benyttet muligheden for tidlig indberetning, altså en betydelig stigning i forhold til sidste år.

 

Der er igen i år en informationskampagne om de nye procedurer vedrørende årsopgørelsen, som trådte i kraft sidste år - herunder vedlagt information i årsopgørelsen og udvidet selvangivelse, annoncer i trykte medier og på internettet, på SMS og mail for tilmeldte skatteydere samt på www.skat.dk.

 

2.7 eIndkomst

Skatteudvalget er løbende blevet underrettet om arbejdet med eIndkomst i kvartalsrapporterne om den aktuelle situation i SKAT og i SAU alm. del- Bilag 9 (2008/09).

 

Indførelsen af eIndkomst gav en række indkøringsvanskeligheder for såvel SKAT som virksomhederne, og det blev derfor besluttet, at den sædvanlige rykkerkørsel og overførsel til restancekontoen af A-skat/bidrag blev sat ud af kraft, for at virksomheder, der reelt ønskede at indberette, ikke skulle rykkes unødigt hårdt under indkøringsperioden. Proceduren med at overføre til restancekontoen blev genoptaget ultimo september 2008, hvor restancemassen inden overførsel var på 1,4 mia. kr. Med hensyn til restanceudviklingen henvises i øvrigt til afsnit 2.10 om restancer.

Kvaliteten af data i eIndkomst

Det blev besluttet at sætte et ambitiøst mål for kvaliteten af de indberettede oplysninger til systemet primært i lyset af, at SKAT skal bruge oplysningerne til at producere årsopgørelser for 2008 og udstille data til 3. part. Målsætningen har været, at kvaliteten er så god, at mindst 99,5 pct. af skatteydernes årsopgørelser er korrekte. Det svarer til, at der højst må være fejl/afvigelser i ca. 22.500 årsopgørelser. For så vidt angår 2007 årsopgørelser, var det tilsvarende tal 25.200.

 

Primo marts ligger antallet af fejl/afvigelser for 2008 på ca. 8.500 årsopgørelser. Dette udelukker imidlertid ikke, at årsopgørelserne er fejlbehæftede af andre grunde, for eksempel som følge af manglende indberetning.

 

På trods af at 2008 har været et implementeringsår, er det således alligevel lykkedes at forbedre kvaliteten i forhold til foregående år og allerede nu opfylde målet om, at mindst 99,5 pct. af årsopgørelserne er korrekte.

 

Tilbageholdelse af årsopgørelser

Selv om der er tale om, at der for 2008-årsopgørelsen formentlig vil være færre årsopgørelser end i 2007, som er behæftede med fejl/afvigelser, er der udarbejdet en ny funktionalitet, som gør det muligt at tilbageholde årsopgørelser på lønmodtagere fra virksomheder, hvor SKAT på forhånd ved, at opgørelserne vil være behæftede med fejl/afvigelser.

 

Der er iværksat en proces, hvor regionerne indmelder disse virksomheder, hvorefter de indgår i årskørslen og bliver tilbageholdt. Efterfølgende vil fejlene kunne rettes op i samarbejde med virksomhederne frem til næste kørsel.

 

Afledte effekter relateret til eIndkomst

Det kan konstateres, at indførslen af eIndkomst allerede nu kaster gevinster af sig i forhold til SKATs egen forretning. Eksempelvis omfatter indberetningerne til systemet nu også de såkaldte produktionsenhedsnumre. Dette betyder, at SKAT nu kan fortrykke endnu flere beløb på årsopgørelser, idet oplysningerne i eIndkomst anvendes til at fortrykke ca. 200.000 flere befordringsfradrag.

 

2.8 vurdering af fast ejendom

Den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2008 af ca. 450.000 erhvervsejendomme, herunder landbrug og ubebyggede grunde, er afsluttet.

 

Resultatet af den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2008 er udsendt i februar måned 2009.  Fra 2. marts har borgerne på SKATs internetside kunnet se vurderingsresultatet for enkeltejendomme, ligesom en detaljeret statistik vedrørende vurderingsresultatet findes her.

 

Resultatet for vurderingen pr. 1. oktober 2008 er følgende for nogle typer af ejendomme:

 

Tabel 11 Resultatet af vurderingen pr. 1. oktober 2008

 

Ejendomstype	Antal ejendomme	Stigning i forhold til 2006-vurdering
		Ejendomsværdi          pct.                             Â	Grundværdi       pct.
Beboelse m. 9 lejligheder og derover	   19.251	           4	      16
Beboelse og forretning	   41.511	         12	      22
Forretning	   23.945	         16	      20
Fabrik og lager	   18.831	         15	      18
Bebygget landbrug	   88.654	         42	      54
Særskilt vurderet skov, plantage	     5.532	         57	      58
Ubebyggede grunde (ej landbrug)	   92.955	         23	      23
I alt	290.679	           -	         -

 

Øvrige ejendomstyper ved 2008-vurderingen er mindre udlejningsejendomme, statsejendomme, diverse kommunale ejendomme, ejerlejligheder med erhverv, private institutions- og serviceejendomme m.v.

 

Tallene dækker over regionale forskelle, ligesom den enkelte ejendom vil kunne afvige fra gennemsnittet i landsdelen. For landbrug er stigningen dog ret ensartet for hele landet.

 

For udlejningsejendomme og andelsboligejendomme med 9 lejligheder og derover er ejendomsvurderingen i forhold til 2006-vurderingen i gennemsnit stigende eller uændret, undtagen i København og omegnskommunerne, hvor ejendomsvurderingen typisk er faldet med 10 pct.

 

2.9 Vejledning og kontrol, Indsats

MÃ¥linger i SKAT

 

Compliancekontroller

SKAT arbejder stadig med resultater og analyse af compliancekontrollerne

foretaget i 2007/2008.

 

Landsdækkende projekter:

 

Effektmåling af indsatsprojektet rettet mod ejere af biler på gule plader

Som omtalt i flere af kvartalsrapporterne fra 2007 har der været gennemført et indsatsprojekt om biler på gule plader. I kvartalsrapporten for 4. kvartal 2007 (Alm. del – Bilag 96, 2007-08, 2. samling) blev der omtalt en analyse af, om der kunne påvises effekt af SKATs kampagne. 

 

Der er nu foretaget en opfølgende analyse af effekterne af projektet.

 

Den tidligere analyse viste, at der i 2007 skete et skifte i retning af, at en større andel af bilerne på gule plader registreres til blandet eller privat kørsel frem for ren erhvervskørsel i relation til privatbenyttelsesafgift. Det kunne fra analysen udledes, at indførslen af mærkatordningen, de ændrede skatteregler, vejlednings- og kontrolindsatsen og den tilknyttede pressedækning (der i mange tilfælde har været en integreret del af SKATs indsats) i forening har haft en markant effekt.

 

Udviklingen, med at en større andel af bilerne, der bliver registreret til blandet eller privat kørsel, er fortsat i 2008, og indsatsen anses dermed at have haft en langsigtet effekt. Medvirkende til dette har været en vedvarende indsats for at fastholde emnet i medierne – og dermed i borgernes bevidsthed. Der var bl.a. pressedækning fra samtlige kontrolaktioner udført fra april til september 2008.

 

I 2008 er der desuden gennemført en vejledningsindsats specifikt rettet mod ejere af biler på gule plader, hvor ejeren ikke er registreret i virksomhedsregistret. Antallet af biler, der blev omregistreret fra blandet anvendelse til privat anvendelse pr. måned blev fordoblet i månederne umiddelbart efter indsatsen. Dette viser, at vejledningen var effektfuld.

 

Effektmåling af brug af pjece og vejledningsbrev i forbindelse med aktieprojektet

I kvartalsrapporten for 2. kvartal 2007 (Alm. del – Bilag 223, 2006-07) er baggrunden og indsatsforløbet af aktieprojektet nærmere beskrevet.

 

SKATs risikovurdering på området for beskatningen af aktier og investeringsforeningsbeviser havde vist, at der var stor risiko for manglende regelefterlevelse på området. Der var tre mulige årsager hertil:

 

• ændret lovgivning pÃ¥ omrÃ¥det, med risiko for manglende eller utilstrækkeligt kendskab til de nye regler
• regler med stor kompleksitet, sÃ¥ledes at der i høj grad opstÃ¥r spørgsmÃ¥l om manglende evne til at efterleve reglerne
• risiko for, at nogle skatteydere ikke har viljen til at angive korrekt

 

SKATs indsats over de seneste to år har søgt at imødegå alle tre årsager til uheldig adfærd på området. Manglende kendskab til reglerne stiller krav til SKAT om, at skatteyderne via information gøres opmærksomme på, hvordan de kan efterleve reglerne. Der har derfor været gennemført en større vejledningskampagne såvel i 2007 som i 2008.

 

Den manglende evne til at efterleve reglerne har SKAT imødegået ved hjælp af det nye IT-system ”Beregn aktier”, der gør det muligt for skatteyderne at få elektronisk hjælp til de komplicerede beregninger.

 

Endelig har der i sidste halvdel af 2008 været gennemført et stort antal kontroller, der skal synliggøre, at snyd ikke betaler sig.

 

Alle stikprøver i indsatsprojektet er trukket tilfældigt blandt en samlet population af ca. 80.000 borgere. Disse var udvalgt, fordi de havde salg af aktier/investeringsforeningsbeviser over 100.000 kr. eller beholdning af lagerbeskattede aktiver over 100.000 kr., eller fordi summen af salg og beholdning var over 100.000 kr.

 

Som en del af indsatsprojektet er der foretaget en effektmåling med det formål at måle på effekten af vejledning og at få afdækket omfanget af fejl.

 

Der blev i 2008 udsendt en pjece og et vejledningsbrev til ca. 5.000 skatteydere.

 

Efterfølgende er der foretaget kontroller af såvel et udsnit af de borgere, der har modtaget vejledningen, som af en tilsvarende gruppe af borgere, der ikke har modtaget vejledningen. I alt indgår der ca. 3.000 kontroller i analysen.

 

Målingen viser, at 58 pct. af de borgere, som ikke havde modtaget vejledningen, begår fejl på området, når de udfylder selvangivelsen. Af de borgere, der modtog vejledning, var det kun knap 52 pct., der begik fejl. Vejledningen har således en effekt på godt 6 procentpoint i forhold til hvor stor en andel, der formår at selvangive korrekt.

 

Helt i tråd med indsatsstrategien viser målingen, at vejledning er effektivt i tilfælde, hvor risikoen over for regelefterlevelsen skyldes manglende kendskab og manglende evne til at være regelefterlevende. På baggrund af de foretagne reguleringer kan det anslås, at de 5.000 borgere, der modtog vejledningen, har selvangivet ca. 18 mio.kr. mere end gruppen af borgere, der ikke modtog vejledningen. Det betyder, at der med meget få ressourcer til trykning, porto og lignende, kan opnås en betydelig gevinst for statskassen ved at udnytte vejledningspotentialet på dette område.

 

Der er p.t. foretaget ca. 3.300 kontroller, som har givet anledning til reguleringer på ca. 40 mio. kr. Projektet forudsætter, at der foretages i alt 10.000 kontroller, som således forventes at resultere i reguleringer for ca. 120 mio. kr. Ressourcemæssigt vil dette dog blive opnået med betydeligt flere omkostninger set i forhold til det merprovenu, der blev opnået som følge af vejledning, jf. ovenfor.

 

Endelig kan man bemærke, at omfanget af fejl pÃ¥ aktieomrÃ¥det er ganske betydeligt – bÃ¥de i form af ganske høje træfprocenter og ganske store beløb. Omregner man den gennemsnitlige nettoregulering, som er pÃ¥ ca. 14.000 kr. – for gruppen uden vejledning – til hele mÃ¥lgruppen pÃ¥ knap 80.000 borgere, fÃ¥s en samlet potentiel underdeklaration pÃ¥ omkring 1,1 mia. kr.

 

Det har på baggrund af kontrollerne været muligt at undersøge effekten af at udsende informationspjece og vejledningsbreve på et område, hvor skattereglerne er yderst komplicerede. Hele projektet forventes at give væsentlige input til kommende vejledningsindsatser i SKAT.

 

Lokale projekter:

 

Pilotprojekt om aktiehandel på Internettet.

Private danske borgere benytter sig i stigende omfang af muligheden for at handle aktier via Internettet. De fleste bruger de aktiehandelsplatforme, som tilbydes via de almindelige danske pengeinstitutters netbanker.

 

Der er dog både i Danmark og i udlandet opstået en lang række aktiehandelsplatforme, som udelukkende tilbyder aktieinvestering udenom almindelig bankdrift, og som tillader kunderne at handle på internationale børser, samt at investere i mere komplicerede finansielle produkter, f.eks. spekulation i aktiekursfald.

 

Når danske skatteborgere handler danske aktier noteret hos Værdipapircentralen, eller når der handles aktier via en i Danmark registreret finansiel institution, så sker der indberetning af disse salg, samt indberetning af en ultimobeholdning til SKAT.

 

Når en dansk privatperson handler aktier via en udenlandsk internetplatform, så oprettes der typisk depotkonto og afregningskonto i et udenlandsk pengeinstitut, og der sker ingen indberetning til SKAT af de aktiehandler, der foretages eller indberetning af nogen ultimo aktiebeholdning.

 

Det er dermed skatteyderne selv, der skal selvangive tab og gevinst på disse aktier, ligesom skatteyderne selv skal anmelde til SKAT, at man har udenlandske konti.

 

SKAT har i 2008 gennemført et pilotprojekt om danske privatpersoners aktiehandel på Internettet.

 

Det er kortlagt hvilke handelsplatforme, der findes, samt hvilke skatteretlige og kontrolmæssige problemer, der kan være heri.

 

Da det blev konstateret, at mange danskere anvendte en konkret svensk aktiehandelsportal, blev der via de kompetente myndigheder i Danmark og Sverige, og efter aftale med virksomheden selv, indhentet oplysninger om, hvilke danskere der foretog investeringer via denne platform.

 

Konkret har SKAT for indkomståret 2006 modtaget aktiehandelsdata om 4.745 danske skatteydere og har for 2007 modtaget data om 4.432 danske skatteydere. På grundlag af disse data er der iværksat en kombineret vejlednings- og kontrolindsats.

 

De 4.432 danske skatteydere, der i 2007 handlede aktier via den svenske internetplatform, havde omsat (købt og solgt) aktier for ca. 42 milliarder kr.

 

Aktieomsætningen pr. skatteyder er ganske høj, idet mange af disse aktiehandlere er såkaldte ”daytradere”, der på daglig basis køber og sælger aktier for mange tusinde kr. for blot at realisere tab og gevinster på få kurspoint. Der var således 67 skatteydere, der hver for sig havde omsat aktier for mere end 100 millioner kr. i 2007. En enkelt af disse havde omsat for over 5 milliarder kr.

 

Af de 4.432 skatteydere havde 1.836 ikke angivet nogen form for aktieindkomst.

 

Der er udsendt 1.500 servicebreve til de skatteydere, der havde den største omsætning, ligesom der er iværksat kontrol af mere end 200 personer.

 

Resultatet af indsatsen er pr. 21. januar 2009, at der for indkomstårene 2006 og 2007 er foretaget forhøjelser af aktieindkomsten med 36,6 millioner kr., ligesom der er foretaget nedsættelse af aktieindkomsten på i alt 7,1 millioner kr. De samlede forhøjelser af skatten er på ca. 16 millioner kr.

 

Herudover kan det ses, at flere af de skatteydere, som handlede aktier på Internettet, af egen drift selvangav aktieindkomst. Af de ca. 1500 skatteydere, som modtog brev, var det i 2006 ca. 30 pct., der ikke selvangav aktieindkomst. I 2007 er der kun ca. 17 pct., der ikke selvangiver aktieindkomst.

  

Indsatsen har altså medført, at flere skatteydere har foretaget selvangivelse af aktieindkomst.

 

SKAT vil også for indkomståret 2008 modtage data fra den svenske aktiehandelsportal, som kan anvendes til indsats overfor aktieejere. Disse data vil i 2009 indgå som en del i det videreførte landsdækkende indsatsprojekt ”Beskatning af aktier og investeringsforeningsbeviser mv. – lønmodtagere”.

 

Salg af en- og tofamiliehuse samt ubebyggede grund – Skattecenter Nærum.

I lyset af de foregående års stigende ejendomspriser samt en skatteydersammensætning, hvor der erfaringsmæssigt handles dyre ejendomme og grunde, har Skattecenter Nærum valgt at have fokus på salg af en- og tofamiliehuse, som ikke har været beboet af ejer eller dennes husstand, samt på salg af ubebyggede grunde.

 

Når en borger sælger en ejerlejlighed eller et hus, som han/hun ikke selv har boet i, er fortjenesten skattepligtig og opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Fortjeneste ved salg af ubebygget grund er altid skattepligtig.

 

Der er foretaget en udsøgning af personer, der i 2007 har solgt en- og tofamiliehuse, som ikke har været beboet af sælger. Som udgangspunkt skulle denne gruppe selvangive en avance.

 

For at gøre målgruppen opmærksom på problemstillingen inden udløbet af selvangivelsesfristen – samt synliggøre SKATs fokus herpå – valgte SKAT at udsende en pressemeddelelse til de lokale aviser. I pressemeddelelsen blev der også informeret om reglerne på området samt oplyst, hvor man kunne få vejledning.

 

Dette blevet positivt modtaget af redaktionerne og medførte flere artikler, samt et uddybende interview, hvor skattecentret også fik mulighed for at slå et slag for TastSelv løsninger.

 

Udover pressemeddelelsen blev der udsendt et servicebrev til et udsnit af de udsøgte personer. Servicebrevet var en kort vejledning til borgerne om skattereglerne i forbindelse med salg af fast ejendomme. I servicebrevet blev der desuden givet et eksempel på en beregning af en ejendomsavance og henvist til www.skat.dk for yderligere information.

 

For at kunne dokumentere (måle) effekten af indsatsen, valgte SKAT også at følge op overfor borgere, der ikke havde modtaget servicebrevet. Dette gav mulighed for ved en efterfølgende kontrol at undersøge borgernes efterrettelighed ved at sammenholde gruppen, der havde modtaget brev med den gruppe, som ikke havde modtaget brev.

 

I forlængelse af udsendelsen af servicebrevet fik SKAT flere henvendelser fra borgere, som ønskede hjælp til at få opgjort deres avancer, som var på op til 4-5 mio. kr. Det er umiddelbart opfattelsen, at disse henvendelser er en direkte følge af servicebrevet, idet flere kunder har tilkendegivet, at de ikke kendte reglerne.

 

Projektet er endnu ikke endeligt afsluttet for så vidt angår kontrollerne, men der er indtil nu gennemført indkomstforhøjelser for over 5 mio. kr.

 

Arbejdet med dette indsatsemne er planlagt til at fortsætte på regionsniveau i 2009.

 

Igen har SKAT ved en relativ lille indsats – via udsøgninger – givet en målrettet vejledning, så borgerne kan nå at selvangive korrekt, hvorved der frigives ressourcer til andre opgaver.

 

Kontrol af farvet dieselolie – Skattecenter Billund (som er Punktafgiftscenter – PAC).

Kontrollen foretages ved uanmeldt besøg i virksomhederne. Det første halve år, hvor PAC Billund var ude for at kontrollere, blev der taget prøver i 16 registrerede virksomheder. I 9 af disse virksomheder blev der konstateret forkert anvendelse af den afgiftsfrie olie – altså en træfprocent på over 50.

 

Også flere af de andre punktafgiftscentre havde høje træfprocenter ved uanmeldte kontrolbesøg.

 

Med henblik på at implementere indsatsstrategien og få fokus på området fra landmændenes og maskinstationernes side fik flere af punktafgiftscentrene i 2008 indrykket pressemeddelelser i Landbrugstidende og de lokale aviser. Det fremgik bl.a. heraf, at der også i den kommende periode ville blive foretaget uanmeldte kontrolbesøg.

 

I slutningen af 2008 blev der foretaget en landsdækkende aktion, som viste en træfprocent på ca. 20.

 

Der er tale om fald i træfprocenten, hvilket indikerer, at informationen har haft effekt. Træfprocenten er dog stadig for høj, så kontrollerne fortsætter i 2009, herunder eventuelt også indsats vedrørende indregistrerede motorkøretøjer hos ejere af fiskekuttere m.v. (fiskekuttere må anvende farvet diesel).

 

PAC København har kørt nogle prøvesager på de første virksomheder, hvor der i 2007 blev konstateret misbrug af den farvede olie. Disse virksomheder har fået bøder på 5.000 kr.

 

BÃ¥de de uanmeldte kontroller og dommene i misbrugssagerne fra PAC København har fÃ¥et en fin dækning i medierne.  Bl.a. har Børsen i en artikel oplyst, at kontrollerne fortsætter i 2009.

 

Informationsmøder for erhvervslivet om told – Skattesamarbejde Midtjylland.

Da regler på toldområdet kan være meget komplicerede, har der igennem en årrække været taget forskellige initiativer til at højne regelefterlevelsen på området.  Uagtet disse indsatser, som for eksempel ”Importørers kvalitet i fortoldning” er der fortsat mange fejl i toldangivelserne. For at imødegå denne fejlmængde besluttede Skattesamarbejde Midtjylland i 2008, at der skulle iværksættes en regional informationsrække om told under navnet ”Informationsmøder for erhvervslivet”. Disse møder skulle skærpe opmærksomheden på toldreglerne og samtidig give en vejledning og uddybende information for derved at give importører og eksportører mulighed for at forebygge fejl.

 

Med afsæt i den beslutning blev der udsendt invitationer til ca. 150 speditører og transportører og til ca. 5.500 importører og eksportører hjemhørende i Samarbejde Midtjylland.

 

Samlet blev der afholdt 7 importmøder og 7 eksportmøder, hvori der deltog ca. 1.250 deltagere, som relaterede sig til ca. 500 virksomheder. To af møderne henvendte sig specielt til speditører og transportører.

 

I november blev der gennemført et forsøg ved at invitere til tilsvarende møder om import og eksport via SKATs hjemmeside. Dette gav dog kun 39 deltagere. Dette viste klart, at den direkte invitation gav det største antal deltagere.

 

Ved de pågældende møder blev der informeret om bl.a.

 

Procedurer: Korrekt brug af toldprocedurerne

Varekoder: Vigtigheden af en korrekt tarifering og toldberegning

Toldværdi: Præcisering af beregningen af toldværdien og dokumentationskrav

Procedurekoder: Vigtigheden for korrekt brug af toldprocedurerne

Oprindelse: Dokumentationskrav og betingelser for udstedelse

Bevillinger: Indskærpet de særlige krav

Aktiv og passiv forædling: Indskærpet de særlige krav om regnskab og procedurekoder

Toldoplag: Indskærpet de særlige om regnskab, opbevaring og procedurekoder

Overordnet gennemgang af de ”Vigtigste rubrikker i en toldangivelse”    

 

Det blev overfor deltagerne kraftigt understreget, at de skulle være opmærksomme på deres rolle i forbindelse med import og eksport, idet de kunne gøres økonomiske ansvarlige ved procedurefejl og øvrige fejl i toldangivelserne.

 

Evalueringen af indsatserne på området viser dog, at der fortsat er fejl i virksomhedernes angivelser.

 

Med afsæt i dette projekt og med henblik på at minimere fejlniveauet på toldangivelser, er det besluttet i 2009 at gennemføre en række nye, landsdækkende indsatsprojekter. Der er tale om:

 

• Complianceprojekt Told. SKAT vil gennemgÃ¥ et større antal virksomheders ind - og udførsel af varer og tage temperaturen pÃ¥, hvor gode virksomhederne er til at hÃ¥ndtere tolden korrekt.

 

• Store virksomheder – store værdier. SKAT vil tage initiativ til at styrke samarbejdet med en række store virksomheder for at begrænse risici og afklare tvivl pÃ¥ forhÃ¥nd inden angivelsen afsendes.

 

• Fokus pÃ¥ efterrettelighed. SKAT vil prioritere ressourcer til en særlig indsats overfor virksomhedernes angivelser for at nedbringe antallet af fejl. Ved hjælp af løbende stikprøver vil virksomhedernes angivelser blive gennemgÃ¥et for at sikre, at de opfylder reglerne.

 

Indsatsplan 2009

Indsatsplanen for 2009 med de udvalgte landsdækkende emner foreligger nu.

 

På baggrund af en omfattende risikovurderingsproces, som løb fra før sommerferien til november 2008, og som involverede alle skattecentre og de relevante afdelinger i Hovedcentret, har SKAT udvalgt et antal risici som landsdækkende indsatsprojekter eller pilotprojekter. I alt er der tale om 48 landsdækkende projekter, hvoraf lidt under halvdelen er videreført fra 2008, samt 20 pilotprojekter.

Et af de områder, SKAT vil se på i 2009, er for eksempel ”Økonomiske transaktioner mellem interesseforbundne parter, som ikke sker på markedsvilkår”, idet der er risiko for, at f.eks. anlægsaktiver, lejeaftaler osv., sættes til priser, som ofte er til gunst for hovedaktionæren, der herved opnår en ”skattebesparelse”. Et andet område er ”Personalegoder, fryns mv.”, idet der er risiko for, at lønmodtagere modtager oplysningspligtige personalegoder, som ikke selvangives.

 

I 2009 kører også et projekt, hvor SKAT har fokus på den voksende handel på nettet. Der oprettes næsten dagligt webshops, hvilket er relativt problemfrit at gøre. Der er derfor risiko for, at skatteyderen ikke får rådgivning fra f.eks. revisor, advokat eller SKAT om gældende regler, hvortil kommer, at nogle skatteydere slet ikke registreres og heller ikke selvangiver deres indtægt.

 

SKAT har valgt at igangsætte flere pilotprojekter i 2009 end tidligere. Pilotprojekterne skal først og fremmest skaffe ny viden om bestemte risici for derefter at kunne indstille til, om den enkelte risiko skal tages op på landsplan. De yderligere pilotprojekter forventes at bidrage positivt i vurderingen af, hvilke projekter SKAT skal iværksætte, og der er også i Indsatsplan 2009 eksempler på projekter, der er startet med et pilotprojekt.

 

Emnerne i Indsatsplan 2009 er prioriteret af de faglige ledelsesfora Indsats og Told, på baggrund af den forudgående risikoanalyse, samt drøftet i SKATs produktionsdirektion og i SKATs direktion.

 

Indsatsplanen kan ses på http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=48616

 

Transfer pricing

Den særlige redegørelse vedrørende transfer pricing-forhold er igen i år indarbejdet i denne kvartalsrapport vedrørende 4. kvartal fra SKAT.

 

SKAT har i 2008 godkendt 27 forhøjelser for et samlet beløb på 8,692 mia. kr. og godkendt nedsættelser for i alt 14,9 mio. kr.

 

Tabel 12 Godkendte transfer pricing-forhøjelser

Periode	Antal sager	Beløb i mio. kr.
2005	25	926
2006	38	4.496
2007	37	2.145
2008	27	8.692

 

Tabel 13 Godkendte transfer pricing-nedsættelser

Periode	Beløb i mio. kr.
2005	6
2006	5
2007	18,5
2008	14,9

 

Ved sammenligning af tallene skal det bemærkes, at der kan være meget stor forskel mellem omfanget af de enkelte sager – både med hensyn til tidsanvendelsen i SKAT og størrelsen af den godkendte forhøjelse. Derfor skal man være meget forsigtig med at bruge en gennemsnitsbetragtning.

 

Den store forskel i omfanget og størrelsen af de enkelte sager hænger således bl.a. sammen med, at der kan være forskel på de forskellige typer af transfer pricing-problemstillinger, herunder om der er tale om f.eks. varekøb eller varesalg, tjenesteydelser, royalties, renter eller overdragelse af virksomhed eller immaterielle aktiver.

 

Således vil f.eks. sager vedrørende overdragelse af immaterielle aktiver eller virksomheder typisk munde ud i meget store indkomstændringer, sammenlignet med f.eks. sager om betaling af management fee eller service charges.

 

Det skal understreges, at transfer pricing – dvs. at sikre at de koncerninterne afregningspriser er på markedsvilkår – er en udfordrende øvelse, herunder fordi det kan være vanskeligt at finde eksterne sammenlignelige data, og fordi det ofte er nødvendigt at analysere og fortolke betydelige data. I OECDs transfer pricing guidelines er dette beskrevet således, at transfer pricing ikke er en eksakt videnskab.

 

Store indkomstforhøjelser er derfor på ingen måde, nødvendigvis et udtryk for bevidst skatteunddragelse fra virksomhedernes side, men vil ofte være et udtryk for f.eks. fejl eller ”professionel uenighed”.

 

I tillæg til ovenstående data om forhøjelser bemærkes, at når SKAT på transfer pricing-området f.eks. gennemfører en ændring af den skattepligtige indkomst, vil dette have en fremadrettet effekt, hvis den skattepligtige ændrer selve transfer pricing-systemet fremadrettet. Tilsvarende indgår SKAT i nogle sager i en dialog med en virksomhed om fremtidige transaktioner. Det er ikke umiddelbart muligt at kvantificere effekten af disse fremadrettede forhold.

 

Den stigende internationalisering i erhvervslivet har stor betydning for antallet af grænseoverskridende transaktioner. Udviklingen har gjort, at man også i udlandet har skærpet kontrollen på transfer pricing-området. Danske og udenlandske virksomheder (og SKAT) oplever, at der globalt - herunder i vore nabolande - er sket en oprustning i form af, at et i stigende antal lande har indført dokumentationspligt og bødestraf, samtidig med at kontrollen af transfer pricing-området skærpes væsentligt. En tilsvarende oprustning har fundet sted i Danmark.

 

Den generelle internationale oprustning på transfer pricing-området har også haft den virkning, at arbejdet i internationale transfer pricing-fora – herunder OECD og EU – er forøget de senere år med henblik på at finde praktiske løsninger, der er så ensartede som muligt, og som i videst muligt omfang tilgodeser både skattemyndigheder og virksomheder.

 

Den øgede globale kontrolindsats medfører et stadigt stort antal såkaldte Mutual Agreement Procedure-sager (MAP), hvor SKAT forhandler med udenlandske skattemyndigheder om at få ophævet den økonomiske dobbeltbeskatning, der følger af en transfer pricing-forhøjelse. Dette fremgår af nedenstående tabel.

 

Tabel 14 Mutual Agreement Procedure – antal verserende sager

Periode	Antal
2005	20
2006	43
2007	46
2008	36

 

Hver enkelt sag skal forhandles særskilt med den udenlandske myndighed. Dette kan være en langvarig og omfattende procedure. SKAT har i 2008 afsluttet 16 MAP’er.

 

I takt med at transfer pricing-kontrollen intensiveres globalt, ønsker flere virksomheder at sikre sig på forhånd mod myndighedernes efterfølgende kritik af de anvendte koncerninterne samhandelspriser. SKAT oplever derfor en øget interesse for at indgå såkaldte bilaterale Advance Pricing Arrangements (APA’er), hvor en multinational virksomhed anmoder skattemyndighederne i både Danmark og udlandet om en forhåndsaftale om de fremtidige betingelser for koncerninterne afregningspriser.

 

Det kan oplyses, at SKAT ved udgangen af 2008 har 12 igangværende APA-forhandlinger med udenlandske skattemyndigheder. Dette er en stigning fra 5 i 2007. Der er afsluttet 1 APA i 2008.

 

SKAT har pr. 1. januar 2009 gennemført omstruktureringer, og TP-ligningscentrene er nu en del af enheden Store Selskaber. Det betyder, at transfer pricing-indsatsen er samlet i én organisatorisk enhed, fordelt på 8 geografiske lokaliteter. Ændringen forventes at styrke fagligheden på området yderligere.

 

2.10 Restancer

SKATs mål tal på finansloven omfatter henholdsvis et måltal for restancer på skatter og afgifter og et måltal for øvrige restancer.

 

Det første måltal, der er på 9,3 mia. kr. pr. 31. december 2008, omfatter restancer vedrørende A-skat, moms, afgifter, selskabsskat m.v. og restancer vedrørende personskat og arbejdsmarkedsbidrag samt vægtafgift.

 

Det andet måltal, der er på 14,0 mia. kr. pr. 31. december 2008, omfatter bl. a. underholdsbidrag, forbrugsafgifter, tilbagebetaling af kontanthjælp, bøder, studielån samt sagsomkostninger.

 

Restancer vedrørende skatter og afgifter

På skatte- og afgiftsområdet er den kvartalsvise udvikling restancerne fra 1. januar 2007 til 31. december 2008 vist i figur 9 og i tabel 15.

Figur 9 Kvartalsvis udvikling i skatte- og afgiftsrestancer fra 1. januar 2007 til 31. december 2008

 

 

 

Tabel  15  Udviklingen i Skatter og afgifter 2007-2008 angivet i mio. kroner.

 

	2007				2008
	1.kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4.kvartal	1.kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. Kvartal
Afgifter og selskabsskat mv. (SAP, SSR)	1.328	869	713	1.155	1.539	921	4.534	5.194
A-skat og moms mv. (DR) incl. udenlandske restancer	3.201	3.265	3.330	3.411	3.440	3.556	6.006	4.521
B-skat, restskat mv.	6.151	5.750	5.911	5.323	5.968	5.549	6.207	5.943
Vægtafgift	63	62	64	67	69	71	78	84
Skatter og Afgifter	10.742	9.947	10.018	9.956	11.016	10.096	16.825	15.742
MÃ¥ltal	9.500				9.300

Note: Ved gennemgangen af restancetallene har det vist sig, at der ved en sammentællingsfejl har været tale om, at enkeltstående restancer er talt med 2 gange. De reelle restancer er derfor nedskrevet i tabellen set i forhold til de tidligere opgørelser. Det drejer sig om samlet ca. 30 mio. kroner. pr. kvartal i de 3 første kvartaler i 2007.

 

Restanceudviklingen på skatter og afgifter har fluktueret hen over 2008. For 3. kvartal 2008 viste tallene en meget kraftig stigning først og fremmest på A-skat og selskabsskat. Kurven er imidlertid svagt nedadgående fra 3. til 4. kvartal 2008. De samlede restancer er faldet fra ca. 16,8 til ca. 15,7 mia. kr. Dette er samlet set et fald på ca. 1,1 mia. kroner set i forhold til 3. kvartal 2008, fordelt således:

• Fald vedrørende A-skat og moms incl. udenlandske restancer pÃ¥ ca. 1,5 mia. kroner.
• Fald vedrørende B-skat, restskat mv. pÃ¥ ca. 260 mio. kroner.
• Stigning vedrørende afgifter og selskabsskat mv. pÃ¥ ca. 660 mio. kr. Dette skyldes bl.a., at selskabsskatterne forfalder til betaling i november mÃ¥ned 2008.

 

Uanset at der samlet set er sket et fald i restancerne fra 3. til 4. kvartal 2008 ligger disse dog langt over måltallet for 2008. Dette skyldes bl.a. følgende forhold:

 

For det første har SKAT i en større sag foretaget en ansættelsesændring vedrørende et tidligere indkomstår, der har udløst en selskabsskat inklusive til dato opgjorte renter på ca. 3,6 mia. kr. Selskabet har påklaget ansættelsesændringen til Landsskatteretten og søgt om henstand med betalingen. Opkrævningen er berostillet som følge af anmodning om forhandling med de udenlandske myndigheder, og der er i øvrigt stillet sikkerhed i forbindelse med behandling af den indgivne klage over skatteansættelsen. Beløbet vil som følge heraf udgå af restancemassen ved udgangen af januar måned 2009.

 

For det andet er stigningen en følgevirkning af eIndkomstproblematikken. Som nævnt i kvartalsrapporten om den aktuelle situation i SKAT, 2. kvartal 2008, SAU alm. del – Bilag 269 (2007/08, 2. samling), ville Skatteudvalget få en nærmere redegørelse om oprydningsarbejdet for at få angivelser og betalinger i forbindelse med eIndkomst til at falde korrekt på plads. Denne redegørelse er udarbejdet i form af et SKAT-notat, som er sendt til Skatteudvalget, jf. SAU alm. del Bilag 9 (2008/09). Heraf fremgår det, at SKAT som konsekvens af indfasningen af eIndkomst har suspenderet inddrivelsen af A-skatterestancer i 2008 fra januar til august 2008.

 

Proceduren med overførsel af restancerne på A-skat fra hovedkontoen til restancekontoen blev genoptaget ultimo september 2008, hvor restancemassen inden overførsel var på 1,4 mia. kroner.

Efter den første overførsel (kommunale virksomheder og andre store virksomheder blev udeladt) blev restancemassen øget til 3,8 mia. kroner. Ved den følgende overførsel ultimo oktober måned blev alle restancevirksomheder overført, og her udviste restancekontoen 4,6 mia. kroner. Restancesaldoen pr. 19. januar 2009 var ca. 2,0 mia. kr. jf. figur 10 nedenfor.

 

Oprydningsarbejdet forventes at være afsluttet ultimo marts 2009.

 

Figur 10

For det tredje har en undersøgelse foretaget af SKATs Interne Revision vist, ”at resultatopgørelsen pr. 31. december 2007 af inddrivelige skatter og afgifter hviler på et usikkert grundlag og dermed ikke er tilfredsstillende”. Resultat af undersøgelsen er sendt til Skatteudvalget den 3. november 2008, SAU alm. del - Bilag 26 (2008/09).

 

SKATs interne revision konkluderer, at der i de foretagne stikprøver ses en tendens til at overføre restancerne til ikke-inddrivelige på et tidligere tidspunkt i inddrivelsesforløbet end anført i retningslinierne.

 

Det er imidlertid centralt at have for øje, at formÃ¥let med at kode restancer som ikke-inddrivelige og foretage tekniske tilretninger af restancemassen er at udvise et sÃ¥ retvisende billede af restancemassen som muligt. 

 

SKAT har som følge heraf udsendt to nye interne meddelelser, som præciserer retningslinierne for kodning af restancer som ikke-inddrivelige og herudover præciserer, hvorledes den tekniske tilretning af restancebeholdningen skal ske.

 

I umiddelbar forlængelse af Intern Revisions rapport har SKAT udarbejdet en handleplan og iværksat et genopretningsarbejde med henblik på at sikre, at Intern Revisions anbefalinger bliver implementeret hurtigst muligt.

 

Dette har blandt andet resulteret i, at SKAT har etableret en analysefunktion, der skal medvirke til, at der fremover bliver et bredere og mere fagligt miljø i forhold til kvalitetssikring af de data, der indgår i restanceopgørelserne

 

Der er nedsat arbejdsgrupper, hvis formål er at sikre en klar og entydig definition på måltal for inddrivelige skatter og afgifter. Arbejdsgrupperne skal eksempelvis se nærmere på, om restancer vedrørende de såkaldte dekoncentrerede opgaver fremadrettet skal medregnes i måltallet og dermed restanceopgørelsen. Hvis dekoncentrerede restancer fremadrettet skal indgå i måltallet, vil fastsættelsen af dette ske i forbindelse med de årlige drøftelser med Finansministeriet om SKATs måltal, samt at måltallet for skatter og afgifter skal sættes tilsvarende op i overensstemmelse hermed.

 

Endvidere skal arbejdsgrupperne vurdere behovet for en gennemgang af restancemassen, med henblik på at få endeligt afskrevet de restancer, der allerede opfylder betingelserne.

 

Arbejdsgrupperne har endelig igangsat et arbejde angående redegørelse for momsrestancer for udenlandske virksomheder og en analyse af restancer vedrørende selskabs- og fondsskatter for skatteår før 1999.

 

Der foregår i arbejdsgrupperne også et analysearbejde med de ”øvrige restancer”, hvor SKAT er fordringshaver.

 

SKAT har oplyst, at arbejdsgrupperne vil komme med deres rapporter inden udgangen af 1. kvartal 2009.

 

Som led i genopretningsarbejdet er der i forbindelse med udarbejdelse af opgørelsen på skatte- og afgiftsområdet for 4. kvartal 2008 gennemført en grundig kvalitetskontrol af de manuelle korrektioner for december 2008, som medvirker til at sikre, at der gives et retvisende billede af restancemassen ved udgangen af 2008.  

 

Øvrige restancer

For så vidt angår det andet måltal på finansloven, øvrige restancer, er den kvartalsvise udvikling i restancerne fra 1. januar 2007 til 31. december 2008 vist i figur 11 og tabel 16.

 

Figur 11 – Kvartalsvis udvikling i øvrige restancer fra 1. januar 2007 til 31. december 2008.

 

 

Tabel 16  Udviklingen i øvrige restancer perioden 2007-2008 angivet i mio. kroner.

	2007				2008
	1.kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4.kvartal	1.kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal
Statslige krav (RIS)	7.857	8.095	8.239	8.331	8.394	8.650	8.853	8.936
Kommunale krav	4.630	4.748	4.937	5.192	5.383	5.623	5.891	6.176
Gebyr, retsafgift og andet	335	344	349	326	326	330	347	358
Øvrige restancer	12.822	13.187	13.525	13.849	14.103	14.602	15.091(2)	15.470(2)
MÃ¥ltal	12.500 (1)				14.000

Note 1. På finansloven for 2007 står et måltal på 10 mia. kroner, men SKAT fik hævet det interne måltal til 12,5 mia. kroner for øvrige restancer i 2007 pga. en ekstraordinær stigning i politiets restancer.

Note 2. En gennemgang af de øvrige restancer har vist, at SKAT øvrige restancer ved en sammentællingsfejl manglede at indregne ca. 4,2 mio. kroner. i 2. kvartal og ca. 5 mio. kroner. i tredje kvartal. De er indarbejdet i ovenstående tabel 15. Det drejer sig om 2. og 3. kvartal 2008.

 

Som et særskilt tema i regeringens aftale om kommunernes økonomi for 2009 fremgår det, at Regeringen og KL er enige om vigtigheden af en effektiv opgavevaretagelse af den fælles opkrævnings- og inddrivelsesopgave. Med henblik på at sikre en fortsat hensigtsmæssig varetagelse og organisering er parterne enige om at iværksætte en fælles analyse af årsagerne til stigningen i de kommunale restancer. Analysen skal på baggrund af det foreliggende kommissorium blandt andet afdække, om opkrævnings- og inddrivelsesopgaverne løses ensartet på landsplan, herunder belyse de særlige udfordringer og hensyn, der er forbundet med opkrævning og inddrivelse hos lavindkomstgrupper. Endelig skal der skabes grundlag for en forventningsafstemning omkring den fremtidige opgave varetagelse på Inddrivelses- og Opkrævningsområdet.  

 

Analysearbejde er igangsat i samarbejde med KL, og den endelig rapport forventes at foreligge inden udgangen af april måned 2009.

 

For så vidt angår daginstitutionsrestancerne er hjemlen til modregning i børnefamilieydelsen nu genetableret pr. 1. januar 2009. Som Skatteudvalget tidligere er orienteret om, jf. de tidligere kvartalsrapporter i 2. og 3. kvartal 2008, undersøges det fortsat, hvorledes der skal ske tilbagebetaling af uretmæssigt modregnet børnefamilieydelse, herunder hvorvidt det er muligt at gennemføre modregning i et eventuelt tilbagebetalingskrav. Skatteudvalget vil blive særskilt orienteret herom, når der foreligger en endelig afklaring.

 

For så vidt angår stigningen i de statslige krav (RIS) og stigningen i gebyr, retsafgift og andet, er der tale om en samlet stigning på ca. 94 mio. kroner. Stigningen i gebyrer og retsafgifter og andet er en afledet konsekvens af stigningen i restancerne.

 

 

3. Interne forhold

 

Personaleforhold, tilgang, afgang, status samt sygefravær

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af ansatte mv. i SKAT i 4. kvartal af 2008.

 

Tabel 17

Ansatte i SKAT	Primo 4. kvt. 2008	Årsværk	Ultimo 4. kvt. 2008	Årsværk
1. Antal ansatte i SKAT (medarbejdere og ledere)	Ca. 8.425	Ca. 8.210	Ca.  8.345	Ca. 8.125
2. Antal ansatte med ekstraordinær tjenestefrihed	Ca. 420	406	Ca. 360	349

1. Tallene er ekskl. elever, vikarer, medarbejdere omfattet af det rummelige arbejdsmarked og medarbejdere med ekstraordinær tjenestefrihed.

2. Tallene er ekskl. elever, vikarer og medarbejdere omfattet af det rummelige arbejdsmarked.

 

NedenstÃ¥ende tabel viser sygefravær i SKAT i 4. kvartal 2008: 

Tabel 18

Sygefravær	Bruttosygefravær	Nettosygefravær
4. kvartal 2008	2,77 fraværsdage pr. medarbejder	1,88 fraværsdage pr. medarbejder
4. kvartal 2008 i staten	2,40 fraværsdage pr. medarbejder	1,60 fraværsdage pr. medarbejder
4. kvartal 2007	2,90 fraværsdage pr. medarbejder	1,98 fraværsdage pr. medarbejder

Bruttosygefraværet svarer til fraværsdage i alt pr. medarbejder inkl. længerevarende sygefravær. Nettosygefraværet svarer til fraværsdage pr. medarbejder ekskl. længerevarende sygefravær. Længerevarende sygefravær er fravær i mere end 30 arbejdsdage.

 

Tallene for både brutto- og nettosygefravær for 4. kvartal ligger på næsten samme niveau som i 4. kvartal af 2007. Sygefraværet i SKAT er stadig højere end i staten i øvrigt. Det går dog langsomt i den rigtige retning, og SKAT fortsætter med at have fokus på området.

 

 

 

 

5. Systemmodernisering

 

Der henvises til de kvartalsvise statusrapporter fra SKAT til Finansudvalget og Skatteudvalget vedrørende udviklingen i systemmoderniseringen (fase 1 og fase 2). Rapporterne vedrørende 4. kvartal er sendt til Skatteudvalget samtidig med oversendelse til Finansudvalget.