Text Box: Notat

Hovedcentret
Strategi og Udvikling
Projektkontoret

29. oktober 2008
J. nr. 08-139047

 

 

 

 

Kvartalsrapport vedr. Fase 1 af SKATs systemmodernisering for 3. kvartal 2008

 

1. Indledning

I forbindelse med Finansudvalgets tiltrædelse af Akt 118 af 6. april 2006 gav de følgende påtegning: Udvalget ser med bekymring på fordyrelsen af projektet. For fremover at sikre en hensigtsmæssig økonomisk styring af projektet, vurderes det nødvendigt, at ministeren kvartalsvis frem til projektets afslutning fremsenderstatusrapporter, hvor der redegøres for udviklingen og implementeringen af projektet.

 

SKAT afgiver hermed kvartalsrapport vedrørende systemmoderniseringens Fase 1 dækkende 3. kvartal af 2008. Første fase af systemmoderniseringen omfatter følgende projekter:

·        Modernisering af TastSelv Erhverv via eService-projektet med nye faciliteter og mulighed for integration af løsningerne i f.eks. andre portaler og virksomhedernes økonomisystem.

·        Modernisering af indsendelsen af virksomhedernes selvangivelse via erhvervsligningsprojektet, sÃ¥ selvangivelsen kan indsendes digitalt, ligesom de virksomheder, der skal lignes, udsøges digitalt frem for via manuel gennemlæsning af regnskabet. Kun virksomheder, der skal lignes, skal derfor indsende skatteregnskabet.

·        Etablering af en ny it-infrastruktur via ENS-projektet, der forbedrer kommunikationen mellem systemerne og adgangen til systemerne sÃ¥vel internt som eksternt.

 

I kvartalsrapporten gives en status på projekternes forløb i det forgangne kvartal i forhold til tidsplan og leverancer samt en redegørelse for udviklingen i projekternes økonomi og risici. Hertil kommer en udtalelse fra den eksterne følgegruppe, der består af to eksterne medlemmer og et medlem fra Skatteministeriet.


 

2. Status

2.1 Udviklingsprojekterne ENS og eService

Systemmoderniseringens Fase 1 har den 1. oktober 2008 leveret den aftalte integrationsplatform til Fase 2.1 inklusive den nødvendige dokumentation, der gør det muligt for IBM at bygge videre på det fundament, som platformen tilbyder.

 

SKAT har dermed modtaget den første egentlige nøgleleverance fra CSC. Leverancen sikrer grundlaget for, at Fase 2.1 og andre udviklingsprojekter, som ønsker at anvende integrationsplatformen, nu kan tilgå denne og begynde at udvikle op i mod den.

 

Det er en meget vigtig milepæl for SKATs systemmodernisering, der hermed er nået, da udviklingsplatformen er den afgørende forudsætning for, at efterfølgende udviklingsprojekter i SKAT kan få effekt af systemmoderniseringen. Det er også med denne leverance vist, at der er kommet gennembrud i de tekniske udfordringer, der har været undervejs, hvorfor det samlede risikobillede nu er reduceret.

 

Fase 1 har indgået en aftale med CSC om selv at anvende de softwareversioner, der er leveret til Fase 2.1/IBM, da dette er en mere moden version af platformen. Dette giver samtidig tryghed for Fase 2.1, der ser platformen blive anvendt. Samtidig bliver det enklere for CSC at vedligeholde miljøerne, da det mindsker behovet for at vedligeholde forskellige versioner af sofwaren.

 

Klargøringen af leverancen til Fase 2.1 har dog betydet 1 måneds yderligere forsinkelser på idriftsættelsen af den nye TastSelvErhverv. Forsinkelsen skyldes, at CSC i arbejdet med at levere integrationsplatformen ikke har kunnet holde den forventede fremdrift på den øvrige del af Fase 1.

 

SKAT har på grund af de generelle forsinkelser præsenteret CSC for et konventionelt bodskrav på godt 23 mio. kr. (hvoraf godt 5 mio. kr. er modtaget tidligere), svarende til det maksimalt mulige i henhold til kontrakten. Boden kan jf. kontrakten alene anvendes til timebaserede konsulentydelser hos leverandøren. CSC og SKAT er i dialog om afslutning af bodsmellemværendet.

 

Som også fortalt i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2008 findes endvidere en særlig supplerende bod, som knytter sig til forsinkelser af test. CSC anser sig fortsat ikke for at være ifalden denne. SKAT er sammen med Kammeradvokaten i gang med at afklare det videre procesforløb. Til den supplerende bod er der ikke knyttet bestemmelser om anvendelsen.

 

Ø90 (momsangivelser for landbruget) og Spil (spilleafgift fra Danske Spil), som er den første funktion i eService-projektet, er klar. Der er tale om en system-til-system løsning, uden brugergrænseflader. Der forventes i oktober iværksat pilotdrift på indberetning af moms for et udvalgt antal testlandmænd, landbruget har dog interne udfordringer med at tilgå miljøet. Danske Spil er fortsat i en testfase og forventer at kunne gå i pilotdrift efterfølgende.   

2.2 Erhvervsligningsprojektet

 

Erhvervsligningsprojektet er afsluttet som planlagt 1. oktober 2007.

 

 

3. Idriftsættelsestidspunkter

 

I tabellen nedenfor ses de aktuelle datoer for idriftsættelses-milepælene i Fase 1:

Milepæle

Tidsplan jf. akt 118

af 6/4-06

Tidsplan jf. seneste kvartalsrapport

Forsinkelser i forgangne kvartal

Nuværende tidsplan

ENS og eService

 

 

 

 

System-til-system løsning - pilot

2. kvartal 2007

3. kvartal 2008

1 måned

4. kvartal 2008

Nyt TastSelv Erhverv

4. kvartal 2007

1. kvartal

2009

1 måned

1. kvartal

2009

Fuld integrationsplatform til brug for Fase 2.1

1. kvartal 2008

4. kvartal 2008

Milepæl nået

4. kvartal 2008

Erhvervsligning

 

 

 

 

Version II af udsøgningsværktøj

3. kvartal 2007

3. kvartal
2007

Milepæl nået

3. kvartal 2007

 

 

4. Økonomi og businesscase

 

I de efterfølgende afsnit præsenteres den samlede økonomi i Fase 1 på følgende måde:

 

4.1      Det forventede investeringsbudget

4.2      De forventede driftsudgifter

4.3      Det faktiske forbrug

4.4      Den samlede businesscase.

 

Sammenhængen i afsnittene er, at summen af ”det forventede investeringsbudget” (254 mio. kr. i afsnit 4.1) og ”de forventede driftsudgifter” (38 mio. kr. i afsnit 4.2) svarer overens med udgifterne i projektperioden angivet i ”den samlede businesscase” (292 mio. kr. i afsnit 4.4).

 

 


4.1 Det forventede investeringsbudget

Mio. kr.

Akt 118 af 6/4-06

Budget, jf. sidste kvartals­rapport

Aktuelt budget

Afvigelse til seneste kvartals­rapport

Afvigelse til aktstykket

It-udviklingsudgifter

156

175

175

0

19

Konsulenter

33

40

41

1

8

Uddannelse, info. mv.

10

7

6

-1

-4

Løn

32

32

32

0

0

I alt

231

254

254

0

23

 

Årsagen til stigningen i konsulentbudgettet er, at der på grund af forsinkelserne er behov for konsulenter i en længere periode end oprindeligt forventet. Stigningen i konsulentbudgettet er dækket af en reduktion i budgettet til uddannelse, info. mv.

4.2 De forventede driftsudgifter

Fase 1 har afholdt de forventede udgifter på i alt 38 mio. kr. til drift i den budgetterede projektperiode, som gik frem til og med oktober 2007.

4.3 Det faktiske forbrug

Mio. kr.

Forbrug

2004-2007

Forbrug

2008

Budget

2008

Restbudget 2008

It-udviklingsudgifter

88

         17

34

17

Konsulenter

32

           5

9

4

Uddannelse, info. mv.

5

           1

1

0

Løn

23

           5

7

2

I alt

1471

28

51

23

Drift i projektperioden

38

-

-

-

Samlet budget

185

28

51

23

1)        PÃ¥ grund af afrundinger er der en difference pÃ¥ 1 mio. kr. i forhold til summen af tallene ovenfor

Budget for 2008 er korrigeret med det i afsnit 4.1 beskrevne.

 

Derudover er budget for IT-udviklingsudgifter for 2008 44 mio. kr. mindre end i rapporten for 2. kvartal 2008 som følge af en opdatering af budgettet med yderligere detaljer om forsinkelserne i milepælsplanen. Udgiften er udskudt til 2009, og der er således ikke tale om en besparelse. Det skyldes, at projekternes betalingsplan ikke kun hænger sammen med idriftsættelsestidspunkterne, idet projekterne ofte har aktiviteter efter tidspunktet for idriftsættelsen. For eksempel garantiperioder, håndtering af ændringsønsker og uddannelsesbehov, som først kan sættes i værk efter idriftsættelsestidspunktet.


4.4 Den samlede businesscase

Mio. kr.

2004/05

2006

2007

2008

2009

I alt

Udgifter i projektperioden 1

49

46

90

51

56

292

Forudsatte besparelser

0

-7

-92

-145

-145

-389

Samlet effekt

49

39

-2

-94

-89

-97

Akkumuleret cash flow

49

88

86

-8

-97

 

1) I de samlede udgifter indgår der ikke driftsomkostninger efter udløbet af projektperioden pr. 31. oktober 2007. Disse omkostninger indbudgetteres i SKATs ordinære driftsbudget.

 

De under 4.1 og 4.2 beskrevne ændringer i udgifterne er indarbejdet i business­casen.

 

Besparelserne knyttet til Fase 1 vil kun i meget ringe grad blive påvirket af forsinkelsen, idet den langt overvejende andel af besparelserne i Fase 1 realiseres af Erhvervsligningsprojektet, der er afsluttet. Besparelserne i businesscasen vil således ikke påvirkes af de ændringer, der sker i tidsplanen for ENS og eService projekterne.

 

5. Risici

I det følgende gennemgås de væsentligste risici ved gennemførslen af systemmoderniseringens Fase 1, som knytter sig til følgende faktorer:

·    Økonomi

·    Organisation

·    Teknisk løsning

·    Leverandør

·    Interessenter.

5.1 Økonomi

De væsentligste økonomiske risici knytter sig til fire faktorer:

·    Nødvendige ændringer i projekterne som følge af ny lovgivning og arbejdsgange

·    Projekterne har en lang løbetid, hvorfor den forretningsmæssige og teknologiske udvikling kan medføre, at ændringer i projekterne kan være hensigtsmæssige

·    Projektmaterialet er omfattende og komplekst, hvorfor der løbende kan vise sig uhensigtsmæssigheder i kontraktgrundlaget.

·        Øgede udgifter til f.eks. regressionstests ved implementering af nødvendige rettelser inden systemerne er leveret til drift.

 

For at minimere de økonomiske risici har projekterne og forretningsorganisationen omkring projekterne stor fokus på at begrænse ændringer i projekterne til det absolut nødvendige og det, der kan bæres af selvstændige businesscases. Der vil fortsat være fokus på hurtig afklaring af problemer med henblik på at reducere udgifter. Jo tættere projekterne kommer på en implementeringsfase jo større vil udgifterne til evt. rettelser blive, da der til en vis grad vil skulle ske regressionstests. Det vil derfor ofte være økonomisk fordelagtigt, at skyde eventuelle opdateringer eller rettelser af systemerne til disse er leveret i drift. 

 

Risici relateret til de ovennævnte fire risikofaktorer stiger som følge af forsinkelserne i Fase 1.

5.2 Organisation

Den væsentligste organisatoriske risiko knytter sig til projektmaterialets omfang og kompleksitet, der medfører, at det er tidskrævende at indføre nye ressourcer i projekterne. Det betyder, at der vil være en risiko for tab af viden og dermed tid, hvis nøglepersoner forlader projekterne. For at minimere sårbarheden ved tab af nøglepersoner fokuserer projektorganisationen på at dele viden på flere personer.

 

Der inddrages desuden medarbejderressourcer fra andre dele af SKAT til at bistÃ¥ med de testopgaver som udestÃ¥r. Deres forretningsmæssige viden sikrer en forbedret forstÃ¥else af systemerne til gavn for den generelle implementering og deres deltagelse erstatter de personaleressourcer, som Fase 1 mister løbende hen imod afslutningen af forløbet.  

 

Tilsvarende er der en risiko for tab af nøglepersoner hos leverandøren med begrænset mulighed for genbesættelse grundet den generelle efterspørgsel på visse kompetencer indenfor IT-området. SKAT er meget opmærksom på denne problemstilling og fokuserer derfor indgående på dette forhold overfor leverandøren.

5.3 Teknisk løsning

Da der ikke er gennemført tilsvarende projekter indenfor det offentlige i Danmark, knytter der sig en klar risiko til den tekniske løsning. Den tekniske risiko søges minimeret ved at gennemføre tekniske afprøvninger med henblik på tidlig identifikation af eventuelle problemområder. Leverandøren har desuden tilknyttet flere nøglemedarbejdere, der har arbejdet med tilsvarende projekter i udlandet.

 

SKAT har modtaget en leverance af udviklingsplatformen fra CSC. Det er med denne leverance vist, at der er kommet gennembrud i de tekniske udfordringer, der har været undervejs, hvorfor det samlede risikobillede nu er reduceret.

 

Der har vist sig særlige udfordringer vedrørende automatisk installation af nye versioner af applikationerne på nye miljøer. Det er en forudsætning for at overholde tidsplanen, at leverandøren formår at kunne automatisere sine processer. En manglende automatiseret proces kan desuden medføre en forringelse af den fremtidige løsning. Leverandøren arbejder målrettet på at kunne opfylde kontraktens krav om automatisk installation og afrapporterer løbende forbedringer til SKAT. 

5.4 Leverandør og interessenter

Systemmoderniseringens Fase 2.1 og ønskerne om leverancer fra Fase 1, som Fase 2 kan levere til IBM, har vist sig at påvirke Fase 1s muligheder for prioriteringer væsentligt. Risikoen søges minimeret ved at adskille leverancerne i et vist omfang, således at der ikke opstår konflikt mellem ønsket om hurtige leverancer til Fase 2.1 til udviklingsbrug, og kvaliteten på slutleverancer til eService og ENS-projektet.

 

Der er sandsynlighed for, at uenigheden om supplerende bod skal afgøres af en uvildig instans, parallelt med at CSC skal levere både ENS og eService til drift.

 

6. Udtalelse fra ekstern følgegruppe

Følgegruppen finder, at med leverancen af integrationsplatformen til Fase 2.1 pr. 1. oktober er en meget vigtig milepæl i Fase 1 nået i overensstemmelse med den senest aftalte tidsplan, og der er herved skabt øget tillid til, at leverandøren kan færdiggøre de resterende dele af projektet som aftalt, om end med yderligere mindre forsinkelser. Den uafklarede situation vedr. bodskravene belaster imidlertid fortsat samarbejdet med leverandøren.