|
|
|
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN)
den 4. november 2008
Dagsorden, 1. udgave
1. Opfølgning på DER den 15.-16. oktober 2008 om den finansielle krise og forberedelse af internationale initiativer
- Udveksling af synspunkter
2. Skat
FFÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â a)Â Â Â Nedsat moms
- Generel orientering
KOM(2008)428
b)   Bekæmpelse af momssvig
- Generel orientering
KOM(2008)147
c)   (evt.) Tekniske ændringer af momsdirektivet
- Politisk enighed
d) Â Â (evt.) Cirkulationsdirektivet
- Generel orientering
KOM(2008)78
e) Â Â (evt.) Koordination af systemer for direkte beskatning - exitbeskatning
- RÃ¥dsbeslutning
KOM(2006)825
f) Â Â (evt.) Anti-svigsaftale med Liechtenstein
- Status
3. Klimaændringer og stabilisering af kvotepriser i EU’s kvotehandelssystem efter 2012
- Udveksling af synspunkter
4. Lissabonstrategien - arbejdsmarkedspolitik
         - Orientering
KOM(2007)359
5. Eventuelt
Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:
6. Skat
a) Nedsat moms
- Generel orientering
KOM(2008)428
b) Bekæmpelse af momssvig
- Generel orientering
KOM(2008)147
c) (evt.) Tekniske ændringer af momsdirektivet
- Politisk enighed
d) (evt.) Cirkulationsdirektivet
- Generel orientering
KOM(2008)78
e) (evt.) Koordination af systemer for direkte beskatning - exitbeskatning
- RÃ¥dsbeslutning
KOM(2006)825
f) (evt.) Anti-svigsaftale med Liechtenstein
- Status
 Dagsordenspunkt 2a:         Nedsat moms
Resumé
Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag om nedsatte momssatser med henblik på at opnå politisk enighed. Forslaget indeholder bl.a. tekniske ændringer af gældende kategorier af varer og ydelser, der kan belægges med nedsat moms, samt indsættelse af nye kategorier, herunder restaurations- og cateringydelser. Desuden gøres en hidtil tidsbegrænset mulighed for anvendelse af nedsat moms på en række arbejdskraftintensive ydelser permanent.
KOM(2008)428
Baggrund
Kommissionen kom i juli 2007 med en meddelelse, som lægger op til en bred politisk debat om løsningsmodeller for nedsatte satser. Dette skete på baggrund af en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics om hensigtsmæssigheden af nedsatte momssatser. Rapporten konkluderer bl.a., at én momssats i hvert enkelt medlemsland er det bedste valg ud fra et rent økonomisk synspunkt. Rapporten anbefaler endvidere, at medlemslandene i hvert enkelt tilfælde nøje overvejer, om andre redskaber end nedsat moms med fordel kan tages i brug for at nå et givent politisk mål.
På kort sigt mener Kommissionen, at der bør foretages en række udvidelser af systemet for nedsatte satser af hastende karakter i relation til områder, der efter Kommissionens opfattelse ikke kræver yderligere undersøgelser. Formålet med forslaget KOM(2008)428 er ifølge Kommissionen at sikre lige muligheder for medlemslandene, større gennemsigtighed og et velfungerende Indre Marked for så vidt angår nedsatte momssatser for ydelser, der leveres lokalt, herunder arbejdskraftintensive ydelser og restaurationsydelser.
Kommissionen har desuden meddelt, at den i løbet af efteråret 2008 vil fremlægge en analyse og eventuelle forslag i relation til nedsatte momssatser på energibesparende materialer og på andre miljøvenlige produkter eller ydelser. Baggrunden er inddragelsen af et fransk-britisk forslag i DER-konklusionerne fra marts 2008.
Indhold
Kommissionens forslag indeholder bl.a. følgende væsentlige ændringer:
· Listen med arbejdskraftintensive ydelser flyttes fra momssystemdirektivets anneks IV til anneks III vedrørende varer og tjenester, således at alle medlemslande permanent kan anvende nedsat moms (ned til 5 pct.) for arbejdskraftintensive ydelser.
Listen udvides samtidig med:
- renovering, reparation, ombygning, vedligeholdelse og rengøring af religiøse samlingssteder og kulturarvsteder samt historiske monumenter, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat,
- have- eller landskabspleje og vedligeholdelse af haver, og
- mindre reparationer af alle løsøregenstande, dog ekskl. alle andre transportmidler end cykler, samt rengøring og vedligeholdelse af alle løsøregenstande, samt
- ydelser vedrørende personlig pleje
· Restaurant- og cateringydelser (dog ikke alkoholholdige drikkevarer) optages i momssystemdirektivets anneks III. Visse medlemslande har i dag særlige tilladelser til at have nedsat moms på disse ydelser, og med forslaget ønsker Kommissionen at give medlemslandene ens muligheder.
Derudover indeholder forslaget forskellige mindre indholdsmæssige og teknisk-redaktionelle tilpasninger vedrørende andre kategorier i anneks III.
Kommissionen anfører, at forslaget vil gavne små og mellemstore virksomheder og dermed er i overensstemmelse med Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse for disse virksomheder.
Retsgrundlag
Traktatens art. 93, som kræver enstemmig vedtagelse af medlemslandene.
Nærhedsprincippet
Kommissionen mener, at forslaget skaber ens muligheder for alle medlemslande og ligebehandling af borgere. De nuværende regler om nedsatte momssatser kan kun ændres ved eller forlænges ved en fællesskabsretsakt og derfor er forslaget i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Høring
Forslaget har været sendt til høring hos relevante erhvervsorganisationer. Høringsfristen var sat til den onsdag den 1. oktober 2008. Høringssvar og kommentarer er kort gengivet i skemaet nedenfor, mens selve høringssvarerne er vedlagt som bilag til grundnotatet.
|
Organisation |
Bemærkninger i høringssvar |
Kommentarer til høringssvar |
|
Advokatrådet |
Ingen bemærkninger. |
|
|
Dansk Erhverv |
DE kan hverken støtte de overordnede linier i forslaget og følgelig heller ikke hovedparten af de konkrete forslag. DE mener ikke nedsat moms er et effektivt middel at fremme erhvervs-, beskæftigelses- eller forbrugerpolitiske målsætninger. |
DE´s holdning til forslaget svarer i det store hele til den danske holdning. |
|
Dansk Landbrug |
Ingen bemærkninger. |
|
|
Erhvervs- og Selskabs-styrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen (CKR) |
CKR vurderer, at forslaget vil kunne indeholde administrative omkostninger for erhvervslivet. AMVAB-undersøgelsen har vist, at virksomheder med både momspligtigt og momsfrit salg har en ekstraomkostning på mellem 8 og 45 pct. pr. indberetning i forhold til omkostningen, hvis der kun er enten momspligtigt eller momsfri omsætning. Nedsat moms vil medføre tilsvarende omkostninger. |
Fra dansk side er man bevidst om, at brug af nedsat moms medfører relativt store administrative byrder for erhvervslivet. |
|
Foreningen Danske Revisorer |
Ingen bemærkninger. |
|
|
Foreningen Registrerede Revisorer |
FRR er positiv over for forslaget, som angiveligt vil kunne gavne små og mellemstore virksomheder og bidrage med vækst og øget beskæftigelse. |
Den danske opfattelse er, at forslaget ikke er et effektivt middel til at opnå målsætninger om vækst og øget beskæftigelse. |
|
Foreningen af Stats-autoriserede Revisorer (FSR) |
FSR er af den opfattelse at bestemmelser, der åbner mulighed for at samme vare/ydelse behandles momsmæssigt forskelligt fra land til land medvirker til usikkerhed for virksomhederne og uigennemsigtighed for forbrugerne. FSR er derfor principielt ikke tilhænger af forslaget. FSR mener dog ikke, at forslaget om nedsat moms på de lokale ydelser vil give væsentlige ulemper for danske virksomheder – FSR lægger i den forbindelse vægt på at Danmark traditionelt ikke anvender muligheden for nedsatte momssatser. |
Den danske holdning til forslaget er negativ, idet man blandt andet ikke er overbevist om, at nedsat moms på de ydelser, der i forslaget betegnes lokale ydelser, ikke vil påvirke det Indre Markeds funktion. |
|
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling |
Ingen bemærkninger. |
|
Â
Kommissionen har haft forslaget i høring, og oplyser, at størstedelen af svarene støtter Kommissionens analyse og tilføjelsen i momssystemdirektivets anneks III af ydelser, der leveres lokalt. De støtter også Kommissionens fremgangsmåde med at handle hurtigt i relation de konkrete og hastende ting (nærværende forslag) samtidig med, at den brede drøftelse af systemet for nedsat moms foretages.
Resultaterne af høringen kan ses på:
http://ec.europa.eu/taxation_customs/common/consultations/tax/article_4850_en.htm
Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på alle de kategorier, der er mulighed for efter forslaget, skønnes det at medføre et provenutab for staten på ca. 10,5 mia. kr. årligt. Differentieret moms må desuden forventes at medføre et produktivitetstab og øget spekulation.
Anvendelse af nedsatte satser kræver større informations- og kontrolressourcer og medfører derfor øgede omkostninger for staten.  Â
En større anvendelse af nedsat moms i andre lande kan, hvis det alene vedrører lokale ydelser, have begrænsede negative direkte konkurrenceforvridninger for Danmark. En forskydning af forbrug til mere lokale ydelser vil imidlertid medføre mindre handel og eksportmuligheder.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på en eller flere kategorier af varer og ydelser, skønnes det at medføre øgede administrative omkostninger for de erhvervsdrivende, som skal håndtere flere momssatser.
Modstykket til et offentligt provenutab vil være en økonomisk gevinst for den del af erhvervslivet, der tilgodeses. Størrelsen afhænger af, hvor meget de vælger at øge fortjenesten henholdsvis sætte prisen på de relevante varer og ydelser ned. En differentiering af momsen, som er fuldt finansieret indenfor momssystemet, vil medføre en omfordeling mellem sektorer.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på en eller flere kategorier af varer og ydelser, vil forslaget medføre ændringer i momsloven.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Et grundnotat er oversendt til udvalget den 6. oktober 2008.
Holdning
Dansk holdning
Danmark er imod anvendelsen af nedsat moms. Det skyldes, at de effekter man typisk ønsker at opnå gennem anvendelsen af nedsatte momssatser enten ikke er til stede eller kan opnås mere effektivt med andre midler.
Dertil kommer, at:
· Nedsat moms giver store provenutab, der skal kompenseres af andre potentielt mere forvridende skatter.
· Nedsat moms øger erhvervslivets administrative byrder.
· Nedsat moms på udvalgte varer eller tjenester medfører ikke nødvendigvis lavere priser, men fører delvist eller helt til højere avance.
· Den samlede beskæftigelse øges ikke.
· Nedsat moms på en ydelse, der kan grænsehandles, vil skabe et pres for nedsat moms i nabolandet.
· Nedsat moms på f.eks. reparationsydelser kan medføre, at efterspørgslen efter nye varer falder.
Konkrete forslag om nedsatte momssatser bør først drøftes efter, at ECOFIN har opnået enighed om principperne for det fremtidige regime for nedsat moms. Danmark vil således ikke medvirke til isolerede løsninger, der udvider anvendelsesområdet for nedsat moms. Derudover bør drøftelsen knyttes til skadevirkninger på det Indre Marked, effektivitet ift. fremme af sektorpolitiske mål, samt budgetmæssige konsekvenser.
Andre landes holdninger
Der ventes at være en række forskellige holdninger til forslaget.
Dagsordenspunkt 2b:          Bekæmpelse af momssvig
Resumé
Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag til forskellige ændringer af momsdirektivet og samarbejdsforordningen med henblik på at modvirke momssvig ved transaktioner inden for EU. Forslaget afkorter eksempelvis perioden og fristen for virksomhedernes indgivelse af lister over EU-handel samt fristen for medlemslandenes informationsudveksling om listeoplysningerne, fra kvartalet til måneden. Formandskabet sigter efter politisk enighed på mødet.
KOM(2008)147
Baggrund
Ved etableringen af det Indre Marked indførtes et fælles momssystem, hvorefter direkte handel med varer mellem momspligtige virksomheder (Business to Business - B2B) inden for det Indre Marked skal ske momsfrit. Momsen skal sÃ¥ledes først betales, nÃ¥r varen sælges til forbrugerne i et medlemsland efter dette lands nationale momssats(er).Â
                   Â
Som afløsning af grænsekontrollen blev det såkaldte listesystem udviklet til at kontrollere B2B-handlen med varer inden for EU. Listesystemet indebærer, at momspligtige virksomheder med B2B-leveringer (eksport) skal anføre disse på periodevis listeangivelser til skattemyndighederne, mens momspligtige virksomheder med B2B-erhvervelser (import) skal anføre disse på den indenlandske momsangivelse til skattemyndighederne.
Skattemyndighederne i leveringsmedlemslandet skal herefter lægge listeangivelserne om EU-leveringer B2B ind et fælles it-system for udveksling af informationer om moms (VAT Information Exchange System - VIES), således at skattemyndighederne i de andre medlemslande, med henblik på kontrol af den momsmæssige behandling af B2B-handelen, vil kunne afstemme leveringerne ifølge listeangivelserne med erhvervelserne anført på de indenlandske momsangivelser.
Efter det gældende direktiv om det fælles momssystem, 2006/112/EF, skal virksomhederne indgive lister for EU-leveringer B2B kvartalsvist. Direktivet giver visse medlemslande adgang til at fastsætte en længere listeperiode end kvartalet, dog højst ét år, for virksomheder med en begrænset årlig totalomsætning og EU-leveringer B2B af en begrænset størrelsesorden hver især. Endvidere har medlemslandene adgang til hver især at fastsætte fristen for indgivelsen af listerne, uanset om listeperioden er kvartalet eller en længere periode.
Tilsvarende følger det af den gældende forordning om medlemslandenes administrative samarbejde om moms, 1798/2003, at medlemslandenes skattemyndigheder skal lægge listeangivelserne af EU-leveringer B2B ind i VIES hurtigst muligt, dog senest inden for en frist pÃ¥ et kvartal fra udløbet af angivelsesperioden. Myndighedernes oplysningsfrist i forhold til VIES ifølge forordningen sætter sÃ¥ledes grænser for medlemslandenes adgang til efter direktivet at fastsætte virksomhedernes frist for indgivelse af listeangivelserne.Â
Â
Tid er en væsentlig faktor i bekæmpelsen af momssvig, hvorfor flere medlemslande samt Kommissionen anser det for en barriere for en effektiv bekæmpelse af momssvig, at perioden og indgivelsesfristen for virksomhedernes listeangivelser samt skattemyndighedernes oplysningsfrist i forhold til VIES hver især udgør kvartalet.
På mødet i juni 2007 opfordrede ECOFIN ved rådskonklusioner Kommissionen til at fremsætte forslag om at afkorte perioden og indgivelsesfristen for virksomhedernes listeangivelser fra kvartalet til måneden samt tilsvarende at afkorte skattemyndighedernes oplysningsfrist i forhold til VIES fra kvartalet til måneden.
Â
Endvidere fremkom EU’s Revisionsret i januar 2008 med en beretning med kritik af medlemslandenes hidtidige administrative samarbejde om moms efter forordning 1798/2003, nÃ¥r det gælder bekæmpelse af momssvig. Revisionsretten anbefaler i sin beretning bl.a. en radikal opstramning af tidsfristerne for indsamling og registrering af oplysninger i VIES samt at udbygge mulighederne for krydskontrol mellem leveringer og erhvervelser B2B inden for EU. Â
Indhold
Kommissionen fremsatte den 18. marts 2008, KOM(2008)147, forslag til forskellige ændringer af direktiv 2006/112/EF om det fælles momssystem og af forordning 1798/2003 om medlemslandenes administrative samarbejde om moms med henblik på at modvirke momssvig ved transaktioner inden for EU.
Kommissionen har anført følgende formål med det oprindelige forslag:
· Skattemyndighederne i medlemslandene får hurtigere adgang til informationer om samhandelen inden for EU for at kunne bekæmpe momssvig effektivt.
· Harmoniseret periodisering og særskilt angivelse af EU-erhvervelser af tjenesteydelser B2B, således at der kan foretages krydsrevision med oplysninger om EU-leveringer af samme tjenesteydelser.
· En betydelig forenkling for virksomhederne, idet skattemyndighederne i medlemslandene forpligtes til at modtage momsangivelser og listeangivelser over B2B-leveringer inden for EU ved elektronisk filoverførsel fra virksomhederne.
Formandskabets kompromisforslag indeholder følgende:
1. Hvis en tjenesteydelse, omfattet af omvendt betalingsforpligtelse som EU-erhvervelse B2B, ikke er faktureret eller afregnet i løbet af år 1, skal leverandøren udstede faktura og erhverver afregne momsen hver 31. december fra og med år 2, så længe leveringen af ydelsen ikke er afsluttet.
2. Virksomhederne skal have adgang til at indgive listeangivelser af B2B-leveringer af varer og tjenesteydelser inden for EU ved elektronisk filoverførsel.
3. Virksomheder, der har EU-leveringer af varer og tjenesteydelser B2B, skal som hovedregel indgive lister over hver måneds leveringer.
4. Virksomheder, der har EU-leveringer B2B af varer, som ikke i et igangværende kvartal eller de fire forudgående kvartaler overstiger 50.000 euro, svarende til 200.000 euro på årsbasis, skal have adgang til at anvende kvartalet som listeperiode.
5. Virksomheder, der har EU-leveringer B2B af tjenesteydelser, og som ikke samtidig er uden for undtagelsesreglen efter pkt. 4, skal have adgang til at anvende kvartalet som listeperiode.  Â
6. Der er samlet én måneds frist fra udløbet af listeperioden, uanset dennes længde, for leveringsvirksomhederne til at indgive listeangivelserne til myndighederne, og for leveringsmedlemslandet til at lægge listeangivelserne ind i VIES.
7. De foreslåede ændringer skal træde i kraft pr. 1. januar 2010.
Formandskabet har anført, at momssvig ved grænseoverskridende transaktioner typisk involverer store millionbeløb ved varehandel, og at der i afvejningen mellem en effektiv bekæmpelse af momssvig i forhold til de administrative byrder for virksomhederne er et sagligt grundlag for, at virksomheder med et nærmere afgrænset omfang af EU-leveringer af varer kan bevare kvartalet som listeperiode, og at virksomheder med EU-leveringer af tjenesteydelser kan anvende kvartalet som listeperiode.  Â
Â
HjemmelsgrundlagÂ
EF-traktatens artikel 93, der kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmig vedtagelse af medlemslandene.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget ændrer eksisterende fællesskabslovgivning, der kun kan ændres ved ny fællesskabslovgivning. Da forslaget endvidere begrænser sig til en tilpasning af de eksisterende bestemmelser, der har vist sig uegnede, anser Kommissionen forslaget for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
Konsekvenser for gældende dansk ret
Forslaget vil medføre ændringer i den danske momslov og momsbekendtgørelsen.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
SKAT har tidligere vurderet, at måned som periode og som frist for danske virksomheder og SKAT til at indgive lister over EU-leveringer B2B af varer og tjenesteydelser vil medføre administrative engangsudgifter på 3,5 - 4,5 mio. kr. til omstilling af SKAT’s it-systemer.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen har tidligere gennemført en måling af de administrative byrder for danske virksomheder som følge af forslaget om måned som listeperiode. Denne måling viste en forøgelse af de administrative byrder fra nuværende niveau på 11 mio. kr. med 38 mio. kr. til 49 mio. kr.
En senere måling på baggrund af formandskabets kompromisforslag har vist, at hvis Danmark udnytter de foreslåede undtagelsesregler ifølge kompromisforslaget til at gennemføre de maksimalt lempeligste regler for danske virksomheder, vil det medføre en forøgelse af de administrative byrder fra nuværende niveau på 11 mio. kr. med 25 mio. kr. til 36 mio. kr.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. oktober 2008 til orientering forud for mødet i ECOFIN den 7. oktober 2008. Grundnotat blev oversendt til udvalget den 21. april 2008, og supplerende grundnotat med høringssvar blev oversendt til udvalget den 10. juni 2008.
Høring
Grundnotat om Kommissionens forslag om at afkorte perioder og frister i listesystemet m.v. med henblik på at modvirke momssvig blev sendt i høring hos relevante danske myndigheder og interesseorganisationer m.v. med svarfrist den 30. april 2008.
Brancheorganisationerne Foreningen Danske Revisorer (FDR), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), Forsikring & Pension samt Danske Industri (DI) har generelt kritiseret forslaget for, at det indeholder generelle stramninger af perioder og frister og dermed forøger de administrative byrder for danske virksomheder, set i forhold til, at forslagets officielle formÃ¥l er at modvirke momssvig, og at anti-svig-foranstaltninger burde være mere mÃ¥lrettede.    Â
Endvidere har FSR og DI hver for sig anmodet om præciseringer af forslaget om periodisering af momsens forfald, nÃ¥r B2B-leveringen af en tjenesteydelse inden for EU, omfattet af omvendt betalingsforpligtelse, strækker sig ud over tolv mÃ¥neder. Det er efterfølgende præciseret, at det er leverandøren, der skal udstede fakturaen med henblik pÃ¥ erhververs momsafregning, og at udstedelsen af faktura og momsafregning skal ske pr. 31. december i Ã¥r 2. Disse præciseringer mÃ¥ anses at imødekomme FSR’s og DI’s anmodninger.    Â
Medarbejderorganisationen Dansk Told & Skatteforbund (DTS) har anført, at der er behov for en oplysningskampagne om korrekt angivelse af EU-handel, idet der i dag optræder en hel del fejl i angivelserne af EU-handel med varer.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen prioriterer bekæmpelse af skatte- og momssvig højt, men foretrækker mÃ¥lrettede tiltag imod svig - svarende til den danske FairPlay-lovgivning - frem for strammere regler for alle virksomheder.   Â
Regeringen har betænkeligheder mht. de dele af forslaget, der afkorter perioder og frister for virksomheder. Der er ikke garanti for, at kortere perioder og frister vil medføre mindre svindel, hvorimod de øgede administrative byrder for alle virksomheder umiddelbart kan måles.
Regeringen kan tilslutte sig de tekniske dele af forslaget, som ikke eller kun i mindre grad må anses at forøge de administrative byrder for danske virksomheder herunder periodisering af momsen ved EU-levering af tjenesteydelser B2B (omfattet af omvendt betalingsforpligtelse) samt listeangivelser via elektronisk filoverførsel.
Regeringen støtter formandskabets kompromisforslag om, at der bør være en undtagelse fra en ny hovedregel om månedlig listeperiode og at beløbsgrænsen for de virksomheder, der kan omfattes af kvartalsvis listeperiode for varehandel kan være højere end 50.000 euro.
Â
Andre medlemslandes holdninger
Der ventes at være en række forskellige holdninger til formandskabets kompromisforslag. Nogle lande støtter en kortere periode og frist for indgivelse af oplysninger, mens andre indtager en skeptisk holdning.
Dagsordenspunkt 2c:          (evt.) Tekniske ændringer af momsdirektivet
Resumé
Der bliver muligvis en drøftelse af Kommissionens forslag om tekniske ændringer til momssystemdirektivet med henblik på at opnå politisk enighed. Forslaget kan støttes fra dansk side.
Baggrund
Forslaget fremsættes på baggrund af henvendelser fra erhvervslivet og medlemslandene, der har udtrykt behov for tekniske ændringer af momsdirektivet (2006/112/EF).
Indhold
Forslaget indeholder ændringer på følgende områder:
1. Momssystemet for naturgas
2. Momssystemet for fællesforetagender
3. Ændringer som følge af udvidelsen med Bulgarien og Rumænien
4. Regler for fradragsret i relation til visse former for fast ejendom
Ad 1) Momssystemet for naturgas
Som følge af liberalisering af markederne for naturgas og elektricitet og problemer med konkret at følge de grænseoverskridende bevægelser af disse varer, vedtog Rådet en særlig momsordning for levering og indførsel af naturgas og elektricitet. Ordningen betød i det væsentlige, at momsen skal betales i forbrugslandet.
Imidlertid betyder ordvalget i direktivteksten for naturgassens vedkommende, at kun gas leveret eller indført gennem â€distributionssystemet for naturgas†omfattes. Det har efterfølgende vist sig, at levering og import via store gasrørledninger (pipelines) derfor utilsigtet ikke omfattes.
Forslaget lader systemet for naturgas omfatte naturgas leveret og importeret gennem alle typer gasrørledninger i ordningen. Det sker for at rette op på utilsigtede virkninger som følge af ordvalget i den oprindelige direktivtekst. Kommissionen foreslår desuden, at også naturgas, der leveres eller importeres via gastankskibe, omfattes af ordningen. Forslaget er begrundet med, at der er tale om den samme type naturgas, uanset om det er i rørledninger eller tankskibe
Ad 2) Momssystemet for fællesforetagende
Rådet har fastslået, at man med henblik på gennemførelse af rammeprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) kunne oprette fællesforetagender og andre strukturer. Disse foretagender m.v. finansieres ved hjælp af fællesskabsmidler og medlemslandenes statsbudgetter, og har til formål at gennemføre fællesskabspolitikken fastlagt i rammeprogrammet.
Fællesforetagender udfører ikke momspligtig virksomhed og har derfor ikke fradragsret for købsmoms efter gældende regler. For at undgå at momsen belaster fællesforetagenderne, foreslår Kommissionen, at de momsmæssigt ligestilles med internationale organisationer og derved momsfritages, såfremt de ikke udøver økonomisk virksomhed. Momsfritagelsen skal ikke gælde indkøb beregnet til privat brug for deltagerne i fællesforetagenderne og de andre strukturer.
Ad 3) Ændringer som følge af udvidelsen med Bulgarien og Rumænien
I forbindelse med optagelsen af Bulgarien og Rumænien fik disse to lande tilladelse til at indrømme små og mellemstore virksomheder afgiftsfritagelse og til fortsat at momsfritage international personbefordring. Kommissionen foreslår, at undtagelserne indarbejdes i momsdirektivet af hensyn til klarhed og gennemsigtighed
Ad 4) Regler for fradragsret i relation til visse former for fast ejendom
Et grundprincip i momssystemet er, at en afgiftspligtig person har ret til at fradrage moms af indkøb i det omfang de indkøbte varer og ydelser anvendes til momspligtige aktiviteter.
EF-domstolen har for nylig fastslået, at en afgiftspligtig person, der skal anvende et indkøb til både momspligtig og ikke-momspligtig virksomhed, kan vælge at anse hele indkøbet for at tilhøre den momspligtige virksomhed, og derved først skal betale udtagningsmoms (dvs. betaling af moms for de indkøb, der ikke medgår i den momspligtige virksomhedsproduktion) i det øjeblik indkøbet konkret anvendes til ikke-momspligtig aktivet. Det indebærer en likviditetsfordel for virksomheden.
I forbindelse med fast ejendom, hvor såvel byggeri og køb, repræsenterer høje værdier, og hvor det er normalt, at ejendommen skal anvendes til både momspligtige og ikke-momspligtige samt privat formål, giver muligheden for at få fradrag for moms på alle indkøb virksomhederne en væsentlig økonomisk fordel – og et tilsvarende tab for medlemslandenes statskasser.
Kommissionen foreslår derfor, at der indsættes en bestemmelse i momsdirektivet om, at fradrag i forbindelse med erhvervelse, opførsel, renovering og væsentlige ombygninger af fast ejendom begrænses, således at det oprindelige fradrag afspejler den faktiske benyttelse af ejendommen til erhvervsformål. Ved blandet brug af ejendommen vil det derfor ikke længere være muligt straks at fradrage hele købsmomsen.
Kommissionen foreslår desuden at fastsætte, at såfremt den konkrete anvendelse af den faste ejendom senere ændrer sig og den afgiftspligtige person reelt skulle have haft mere eller mindre fradragsret, skal afgiftsbetalingen korrigeres efter de normale regler for regulering af investeringsgoder.
Det franske formandskab har foreslået at udvide Kommissionens forslag vedrørende fradragsret i relation til visse former for fast ejendom, til at omfatte alle varer og ydelser indkøbt til brug både for virksomheden og privatsfæren.
Forslaget vil i dets nuværende udformning betyde, at det bliver et fast princip, at der ved indkøb af en vare eller ydelse skal foretages en opdeling af, hvor meget varen eller ydelsen skal anvendes henholdsvis erhvervsmæssigt og privat, idet fradraget for købsmomsen skal afspejle den erhvervsmæssige benyttelse.
Efter forslaget vil de gældende regler for korrektion af fradrag anvendes, hvis det senere viser sig, at forholdet mellem erhvervsmæssig og privat brug ændres.
Hjemmelsgrundlag
EF-traktatens art 93, der kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmig vedtagelse af medlemslandene.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget ændrer eksisterende fællesskabslovgivning, der kun kan ændres ved ny fællesskabslovgivning. Da forslaget endvidere begrænser sig til en tilpasning af de eksisterende bestemmelser, der har vist sig uegnede, er forslaget i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 8. juli 2008 at godkende forslaget med en række ændringer. Ændringerne havde alene karakter af mindre præciseringer af forslaget.
Ændringen af Kommissionens forslag betyder, at Europa-Parlamentet muligvis skal høres på ny.
Â
Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil bl.a. kræve ændringer i momslovens regler for leveringssted for gas, i reglerne om momsfritagelse for internationale organisationer m.v. samt – alt efter forslagets endelige udformning – eventuelt i reglerne om fradragsret og reguleringer af fradragene.
Â
Høring
Forslaget har været til høring hos relevante erhvervsorganisationer Høringssvar og kommentarer herpå er oversendt til udvalget den 19. februar 2008. Høringssvarerne var overordnet positive.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Det vurderes, at forslaget vedrørende naturgas ikke vil få praktisk betydning i Danmark. Det skyldes, at man fra dansk side - ligesom i andre EU-lande - hidtil har fortolket reglerne for naturgas således, at også leveringer og import af naturgas i rørledninger i praksis er omfattet af reglerne for gas og el og derved er i overensstemmelse med forslaget.
Da Kommissionens forslag om momsfritagelse for fællesforetagende er justeret sådan, at momsfritagelsen er klart afgrænset og lovgivningen på området er gennemskuelig, kan dette forslag støttes fra dansk side.
Kommissionens forslag om at afskære for likviditetseffekterne af fradrag for moms af indkøb til privatanvendelse ved byggeri m.v. i forbindelse med fast ejendom vurderes ikke at berøre dansk lovgivning, idet Danmark allerede anvender en regel svarende til den foreslåede.
Formandskabets forslag om at udvide reglen til alle varer og ydelser indkøbt til blandet erhvervsmæssig og privat brug vil kræve tilsvarende ændring i den danske regel.
Forslaget om at udvide reglen til at gælde som princip ved alle indkøb til blandet erhvervsmæssig og privat brug skønnes at have begrænset praktisk betydning. Fra dansk side støttes imidlertid, at reglen gøres generel, idet den vil afspejle et grundprincip i momsreglerne om, at der ikke er fradragsret for moms til indkøb af varer og ydelser, der bruges privat.
Andre landes holdninger
Der ventes bred opbakning til forslagene.
Dagsordenspunkt 2d:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â (evt.) Cirkulationsdirektivet
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til nyt direktiv om den generelle ordning om punktafgift. Det nye direktiv indeholder regler om et elektronisk system til kontrol af bevægelsen af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspension.
KOM(2008)78
Baggrund
De harmoniserede punktafgifter er reguleret ved et generelt direktiv og ved nogle specifikke direktiver. Det første indeholder især regler angÃ¥ende varebevægelser til og fra EU og mellem EU-landene af varer omfattet af de harmoniserede punktafgifter, heraf betegnelsen â€cirkulationsdirektivetâ€. Reglerne indeholder f.eks. definitioner, tid og sted for punktafgiftens forfald, afgiftsgodtgørelse, sikkerhedsstillelse m.v. De omfattede varer er mineralolier, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdede tobaksvarer. De specifikke direktiver indeholder bl.a. regler om de enkelte harmoniserede afgifters struktur, minimumssatser og omfanget af mulige fritagelser.
Så længe de punktafgiftspligtige varer er under transport eller oplag hos en forhandler, kan varerne være undergivet afgiftssuspension, dvs. betalingen af afgifterne af varerne er udskudt eller suspenderet til det tidspunkt, hvor varerne omsættes til forbrug. Med henblik på at dokumentere, at punktafgiftspligtige varer er under transport eller oplag og endnu ikke er omsat i et afgiftspligtigt forbrug, er det nødvendigt med et system til at kontrollere transporten og oplaget af varerne.
Det Indre Marked indebar en generel afskaffelse af medlemslandenes interne told- og grænsekontrol, og som alternativ kontrolordning for punktafgiftspligtige varer blev udviklet et system med et sÃ¥kaldt â€ledsagedokument†for varerne. Dette system indebærer, at nÃ¥r en vareafsender i et EU-medlemsland sender punktafgiftspligtige varer uden afgift, dvs. under suspensionsordning, til en varemodtager i form af en virksomhed i et andet EU-medlemsland, skal varemodtageren kvittere for modtagelsen pÃ¥ et dokument, der ledsager varerne. Først herefter vil vareafsenderen blive løsgjort fra sin potentielle afgiftspligt, svarende til at vareafsenderen tidligere skulle kunne dokumentere eksporten.
Ledsagedokumentet udgør hermed det juridiske grundlag for, at punktafgiftspligtige varer, der forsendes uden afgift mellem virksomheder i EU’s medlemslande, bliver beskattet i det medlemsland, hvori varerne forbruges. Skattemyndighedernes kontrol med den efterfølgende afgiftsbetaling finder først og fremmest sted ude i virksomhederne, der forhandler punktafgiftspligtige varer, og er baseret på virksomhedernes regnskaber m.v.
Siden starten af systemet med ledsagedokumenter pr. 1. januar 1993 har der været tale om papirformularer. Som led i den generelle trend med en øget anvendelse af edb i kommunikationen mellem det offentlige og virksomheder, traf Europa-Parlamentet og Rådet Beslutning nr. 1152/2003/EF af 16. juni 2003 om indførelse af en edb-mæssig registrering og kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser ved hjælp af elektroniske ledsagedokumenter m.v. Efter Beslutning nr. 1152/2003/EF skulle dette system starte senest pr. 1. juli 2009.
Â
Indhold
Kommissionen fremsatte den 14. februar 2008, KOM(2008)78, forslag til nyt direktiv om den generelle ordning om punktafgift til afløsning af RÃ¥dets Direktiv 1992/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (â€cirkulationsdirektivetâ€).
Forslagets afsnit IV (artikel 16-29) angår indførelse af retsgrundlaget for et elektronisk system for kontrol af bevægelsen af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspension (Electronic Movement Control System - EMCS).
Kommissionens oprindelige forslag til nyt cirkulationsdirektiv fastsatte 1. april 2009 som startdato, men visse medlemslande forudser vanskeligheder med en startdato i 2009. Det franske formandskab har fremsat et kompromisforslag, hvori indgår, at starten på EMCS udskydes med ét år i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, til den 1. april 2010.
Udover startdatoen, tilpasser forslaget bestemmelserne om varebevægelser under afgiftssuspension, således at sådanne bevægelser bliver dækket af EMCS. Ændringerne resulterer desuden i et forenklet og papirløst miljø, hvor myndighederne opnår mere effektive kontrolmetoder.
Med forslaget foretages også en række tekniske ændringer af direktivets bestemmelser med henblik på:
· at ajourføre sproget af hensyn til nye lovfæstede normer
· at omarbejde teksten og gøre opbygningen mere logisk og at tage de bestemmelser ud, som ikke længere er relevante
· at tage hensyn til den lovmæssige udvikling og nye retsbegreber
· at forenkle og modernisere punktafgiftsprocedurer for at mindske punkt-afgiftsforpligtelserne for virksomheder, især virksomheder, der driver grænseoverskridende aktiviteter, uden at det går ud over punktafgiftskontrollen.
Direktivforslagets artikel 13 angår toldfri grænsehandel for rejsende fra EU til lande uden for EU. Efter Kommissionens oprindelige forslag skulle der ikke længere være adgang til, at personer ved rejse over land fra EU til lande uden for EU skulle kunne handle toldfrit i en grænsehandelsbutik, men spørgsmålet er ikke endeligt afklaret, da enkelte medlemslande har taget forbehold herfor. Formandskabet har forslået en overgangsordning, der tillader toldfrit salg ved rejse over land fra EU til lande uden EU til 1. januar 2015.
HjemmelsgrundlagÂ
EF-traktatens artikel 93, der kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmig vedtagelse af medlemslandene.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, da forslaget ikke falder under Fællesskabets enekompetence.
Formålet med forslaget er at erstatte den gældende lovgivning med bestemmelser, der har samme funktion - at sikre det Indre Marked funktion, især for punktafgiftspligtige varer. Kommissionen finder, at nærhedsprincippet er overholdt, eftersom dette mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i EF-traktatens artikel 93. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober 2007, lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, og lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, samt bekendtgørelser, udstedt i medfør af ovennævnte love, rummer hver især bestemmelser, der vil skulle ændres som led i Danmarks gennemførelse af et nyt cirkulationsdirektiv og EMCS. Â
Forslagets konsekvenser for statsfinanserne og samfundsøkonomien
Forslaget har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.
SKAT har tidligere vurderet, at udgifterne til etablering af den offentlige danske del af de første faser af EMCS bliver i størrelsesordenen 30 mio. kr. Dette skøn er dog behæftet med betydelig usikkerhed, idet udbudsforretningen for systemets første faser endnu ikke er afsluttet. Først herefter kan der siges noget om udgifterne til drift, forvaltning og vedligeholdelse.
Ovenstående skøn vedrører udelukkende de første faser af EMCS. Der foregår i øjeblikket forhandlinger i EU vedrørende senere faser af systemet og disse udgifter er endnu ikke beregnet. De senere faser, hvorved systemet får tilført værktøjer til risikoanalyse, forventes at få virkning fra den 1. december 2011.
Hensigten er, at EMCS - uden omkostninger for virksomhederne - vil kunne tilgÃ¥s via SKAT’s hjemmeside. For de virksomheder, som ønsker at integrere EMCS med deres egne virksomhedssystemer - en sÃ¥kaldt â€system-til-system-løsning†- vil forslaget medføre visse engangsudgifter.
Høring
Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag om nyt cirkulationsdirektiv blev sendt i høring hos relevante danske myndigheder og interesseorganisationer m.v. med svarfrist den 7. maj 2008.
Høringssvarene har overvejende forholdt sig til elementer, der nu er bortfaldet, mens der er positive bemærkninger til indførelse af EMCS.
Endvidere er Pantefogedforeningen samt en enkelt tobaksvirksomhed i deres respektive høringssvar fremkommet med forslag til forskellige ændringer af administrative regler i tilknytning til direktivforslaget.
Høringssvarene, og Skatteministeriets bemærkninger hertil, indgår i det supplerende grundnotat, idet det supplerende grundnotat samt de originale høringssvar, er oversendt til Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalg den 4. juni 2008.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere, den 30. maj 2008, været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i ECOFIN den 3. juni 2008. Grundnotat blev oversendt til udvalget den 21. april 2008, og supplerende grundnotat med høringssvar blev oversendt til udvalget den 4. juni 2008.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen støtter formandskabets kompromisforslag om nyt cirkulationsdirektiv, således at EMCS kan starte pr. 1. april 2010. EMCS falder fint i tråd med regeringens politik om at udbrede edb i kommunikationen mellem borgere/virksomheder og det offentlige.
Andre landes holdninger
Alle medlemslande ventes at støtte hovedlinjerne i direktivforslaget.
Dagsordenspunkt 2e:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â (evt.) Koordination af systemer for direkte beskatning - exitbeskatning
Resumé
Der ventes en drøftelse af retningslinjer for exitbeskatning og muligvis vedtagelse af rådskonklusioner.
Baggrund og indhold
Kommissionen offentliggjorde den 19. december 2006 en meddelelse om samordning af medlemslandenes systemer for direkte beskatning i det Indre Marked, jf. KOM(2006)823. Inden for rammerne af denne meddelelse offentliggjorde Kommissionen samme dato en meddelelse om exitbeskatning og behovet for samordning af medlemsstaternes skattepolitik, jf. KOM(2006)825.
Meddelelsen KOM(2006)823 har karakter af et rammedokument. Baggrunden for meddelelsen er, at Kommissionen finder, at der løbende er behov for at forbedre det Indre Markeds funktion, herunder et ønske om at samordne og effektivisere de ikke-harmoniserede nationale skattesystemer med henblik på at undgå, at personer og selskaber hindres i at udøve deres ret til fri etablering.
Meddelelsen KOM(2006)825 er udsendt på baggrund af blandt andet EF-domstolens afgørelse i Lasteyrie-sagen. I afgørelsen fastslog EF-domstolen, at de franske regler om exitbeskatning af fysiske personer var i strid med EF-traktatens bestemmelser om fri etableringsret, fordi Frankrig beskattede urealiserede fortjenester på aktier ifm. flytning til et andet land. Selvom dommen vedrører beskatningen af en fysisk person, har den efter Kommissionens opfattelse direkte konsekvenser også for medlemsstaternes regler om exitbeskatning af selskaber.
I meddelelsen anfører Kommissionen, at det sandsynligvis vil være i strid med EF-traktatens bestemmelser om etableringsfrihed, hvis et medlemsland foretager en umiddelbar beskatning af urealiserede gevinster i forbindelse med, at et selskab overfører aktiver til et fast driftssted i en anden medlemsstat eller flytter sit skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat. Et medlemsland vil i sådanne tilfælde efter Kommissionens opfattelse alene kunne beregne det indkomstbeløb, som den ønsker at bevare sin beskatningsret til, forudsat at det ikke fører til en umiddelbar beskatning. Medlemslandet må herefter give en ubetinget henstand med skattebetalingen til det tidspunkt, hvor de pågældende aktiver eventuelt senere bliver afstået.
Meddelelsen om exitbeskatning er blevet drøftet på tre møder i Rådets arbejdsgruppe vedrørende direkte beskatning i januar, februar og marts 2007.
På grundlag af disse drøftelser blev meddelelsen behandlet i ECOFIN den 27. marts 2007 (som et A-punkt), hvor Rådet tog meddelelsen til efterretning og samtidig opfordrede medlemslandene til fortsat at arbejde sammen med Kommissionen for at identificere områder, hvor der er behov for yderligere koordination.
Mulighederne for at opstille retningslinjer for udformningen af de enkelte medlemslandes exitskatteregler er siden blevet drøftet på møder i arbejdsgruppen vedrørende direkte beskatning, senest den 24. september 2008.
Drøftelserne har udmøntet sig i et udkast til rådskonklusioner, der ventes behandlet i ECOFIN den 4. november 2008.
Kommissionens åbningsskrivelse
Kommissionen har parallelt den 23. september 2008 fremsendt en åbningsskrivelse vedrørende de danske bestemmelser om exitbeskatning, hvori det anføres, at bestemmelserne muligvis kan være uforenelige med EF-traktatens artikel 43 om retten til fri etablering og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen.
Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse, hvori det fastholdes, at de danske exitskatteregler er fuldt forenelige med fællesskabsretten. Der henvises i den forbindelse til, at formålet med exitskattereglerne er at sikre opretholdelsen af dansk beskatningskompetence og at forhindre en vilkårlig omfordeling af den danske skattebase til andre medlemsstater. Dette formål kan efter EF-domstolens afgørelser i Marks & Spencer-sagen, N-sagen og Oy AA-sagen lovligt opstilles. Det anføres dernæst i svarudkastet, at Lasteyrie-dommen ikke kan udstrækkes til at omfatte erhvervsforhold og overførsel af aktiver, der indgår i en erhvervsmæssig virksomhed.
Det er således et væsentligt kendetegn for aktiver, der indgår i en erhvervsmæssig virksomhed, at de er bestemt til at generere indtægter og typisk ikke vil være bestemt til salg med fortjeneste på et senere tidspunkt. Herved adskiller erhvervsmæssigt anvendte aktiver sig grundlæggende fra for eksempel værdipapirer som omhandlet i Lasteyrie-dommen.
Endelig redegøres der nærmere for, at de danske exitskatteregler ikke går videre, end hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet bag reglerne.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er ikke muligt at beregne direkte statsfinansielle konsekvenser grundet forslagenes generelle karakter.
Høring
Sagen er ikke sendt i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Danmark er ikke enig i Kommissionens konklusioner vedrørende exitbeskatning af selskaber i KOM(2006)825.Â
Danmark mener, at de danske bestemmelser om exitbeskatning af fysiske personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og de tilsvarende bestemmelser for selskaber er fuldt forenelige med EF-traktatens bestemmelser om etableringsfrihed. Danmark kan tiltræde mulige rådskonklusioner, hvis de ikke præjudicerer resultater af de retssager, der for nærværende verserer om de danske exitskatteregler.
Andre landes holdninger
Et flertal af medlemslandene ventes at være enige om, at EF-domstolens afgørelse i Lasteyrie-sagen ikke som anført af Kommissionen kan udstrækkes til at omfatte erhvervsforhold og erhvervsdrivende personers og selskabers overførsel af aktiver til udlandet.
Â
Dagsordenspunkt 2f:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â (evt.) Anti-svigsaftale med Liechtenstein
Resumé
Kommissionen ventes at give en status for forhandlingerne med Liechtenstein om en aftale om bekæmpelse af svig gennem udveksling af oplysninger og gensidig retshjælp. Den tyske sag om bankkonti i Liechtenstein har sat fokus pÃ¥ forhandlingerne og understreget betydningen af, at en aftale skal være effektiv.Â
Baggrund og indhold
Kommissionen fik i 2006 mandat til at forhandle med Liechtenstein om en aftale mellem på den ene side Det Europæiske Fællesskab samt dets medlemslande og på den anden side Liechtenstein til bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for parternes finansielle interesser. Aftalen skal medføre, at parterne skal bistå hinanden med udveksling af oplysninger – både som led i gensidig administrativ bistand og gensidig retshjælp – vedr. told- og landbrugslovgivning, moms samt indirekte og direkte skatter.
Under forhandlingerne fremkom den tyske sag om bankkonti i liechtensteinske banker, som ejerne ikke havde oplyst til deres skattemyndigheder. Efter Liechtensteins lovgivning er det ikke skattesvig at undlade at selvangive indtægter til skattemyndighederne.
Kommissionen har netop besvaret en række spørgsmål fra Tyskland vedrørende det foreliggende aftaleudkast. Det fremgår bl.a. af svarene, at myndighederne i Liechtenstein ikke kan gennemtvinge et pålæg til en liechtensteinsk bank om at fremsende oplysninger, hvis banken nægter at udlevere oplysningerne. Det fremgår også, at myndighederne i Liechtenstein kun vil yde bistand i sager om skattesvig, som defineret efter liechtensteinsk lovgivning, men ikke i tilfælde som den tyske sag, hvor en skattepligtig i et EU-land har undladt at give sine skattemyndigheder oplysninger om en bankkonto i en liechtensteinsk bank.
På den baggrund er det svært at opnå enighed om en aftale.
OECD arbejder ogsÃ¥ med bekæmpelse af skadelig skattepraksis. OECD har fÃ¥et en lang række ikke-medlemslande med vigtige finansielle centre til at samarbejde med organisationen. Liechtenstein er et af de fÃ¥ ikke-samarbejdsvillige skattely-lande.   Â
Nærhedsprincippet
Sagen ses ikke at være i strid med nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
En effektiv antisvigs-aftale med Liechtenstein vil medvirke til at sikre overholdelsen af dansk lovgivning. Aftalen vurderes ikke at nødvendiggøre ændringer af dansk lovgivning.
Statsfinansielle konsekvenser
En effektiv antisvigs-aftale med Liechtenstein vil medvirke til bl.a. at imødegå skattesvig og dermed være med til at imødegå et provenutab.
Høring
Sagen har ikke været i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget
Holdning
Dansk holdning
Danmark lægger vægt på, at en antisvigs-aftale med Liechtenstein skal være effektiv til at imødegå svig. På baggrund af den tyske sag om bankkonti i Liechtenstein er det ikke hensigtsmæssigt at indgå en aftale, hvor EU indirekte accepterer, at Liechtenstein anvendes til aktiviteter, der har karakter af skattesvig i forhold til andre lande.
Andre landes holdninger
Flere lande lægger vægt på, at en aftale skal være effektiv til at opnå sit formål.