Prøv lige igen !

Af Niels Jørn Krog

Svalerodsvej 5, 9800 Hjørring

Mail [email protected]

 

Vi ventede en skattereform og ender på en smal lappeløsning. – Ind imellem blødte regeringen lidt op på skattekommissionens oplæg, som jeg fandt helt skæv i forhold til at det var de svageste i samfundet, der betalte gildet og de stærkeste, der fik flødeskummet. Når man vil lette på skat, skal alle have noget alt andet er asocialt.

Nu har regeringen så taget de mest krasse elementer i skattekommissionens oplæg så som forringelse og på sigt fjernelse af SU og nedsættelse af rentefradrag. Facit for skattekommissionen var, at de svageste endte i et nul i bedste fald og det stærke fik en gevinst på 7.500,- kr. eller mere.

Regeringen er så nået frem til, at de svageste stadig ender på et rundt nul, og skulle det vise sig, at nogen får et minus, så er man villig til at erstatte det krone til krone, og så kommer regeringens parlamentariske grundlag ind og lapper lidt på hullerne med krav om, at de lapper regeringen lægger op til, skal være større til de svageste end til de stærkeste. Et af problemerne med regeringens oplæg er, at det er underfinansieret i starten, hvorefter efterslæbet skal hentes ind efter 2015 ved grønne afgifter med videre, og det er så her, at de svageste i samfundet vil få straffen, for det vil helt sikkert komme til at betyde, at der nu er underskud i regnskabet for de svageste i samfundet.

Jeg mener, at regeringspartiernes krav om bevarelse af skattestoppet som grundlag er rigtigt, men hvorfor disse lappeløsninger. En god løsning havde været, om man havde hævet det personlige fradrag, som principielt bør ligge på det niveau, som det koster en person at betale de livsnødvendige udgifter til at leve og være ens for alle. Herunder afskaffelse af børnecheck og lignende, som jo også er lapperier, og så give et personligt familiefradrag til hvert barn, som er afvejet efter barnets alder fordi, vi jo godt ved, at børn koster forskelligt alt efter alder.

Det næste er, at man så skal finde skattetrækket på det overskydende beløb, og her mener jeg, at det socialt retfærdige er en progressiv skatteprocent. Det er socialt retfærdigt fordi, den der har mest også bør bidrage mest til fælles goder. Den der har overskud, kan jo stadig betale ekstra uden at få underskud, hvis der kommer ekstra udgifter. Det kan den der ender i nul ikke, kommer der ekstraudgifter her, er der underskud på budgettet. Det er enkelt tankegang udtænkt af en lige over nulpunktet. Regeringens komplicerede skatteløsning er udtænkt af mennesker, som har deres på det tørre endda i rigelig mål, og det er måske i sidste ende den største svaghed ved kommissioner m.v., som skal komme med oplæg til politikere, som også har deres på det tørre med årslønninger på den halve million eller mere.

Lad os nu få en reform i stedet for endnu en lap på lap.