Pensionistskat før og efter reform.

 

Nedenfor er der anført resultatet af beregninger af skat på indtægter, der er egnede til at belyse virkningen af Skattekommissionens forslag om udligningsskat for pensionister.

 

Grundlaget er et ægtepars samlede pensionsindtægter på 694.400 kr., incl. folkepension. Det svarer til 2x henholdsvis gældende bundfradrag for topskat. Som skæringspunkt er det det mest illustrative, men man kunne godt vælge at beregne virkningerne på endnu større indtægter og få tilsvarende resultater. Ændringer af rentefradraget er ikke inddraget, da de virker ens for pensionister og lønmodtagere med samme gældsforhold. Beregninger er udført for henholdsvis ligelig og skæv fordeling mellem ægtefællerne. Resultaterne er følgende:

 

1.

694. 400 kr. med halvdelen til hver (p.t. samlet 0 kr. i top- og mellemskat). Ingen udligning, skattebesparelse (bundskat) = i alt 3.100 kr.

 

2.

694.400 kr. fordelt med 63.100 og 661.300 (p.t. betales samlet 47.100 kr. i topskat).

Topskat + Udligningsskat – besparelse i bundskat – gl. topskat  = samlet merskat på i alt 10.800 kr. i 2010 stigende til 12.500 kr. i 2011

 

Forskel mellem 1. og 2. = ca. 14.000 kr. kr.

 

Pensionistægtepar med en meget skæv fordeling af pensionsindtægter i ”udligningszonen” - som bl.a. nærværende forfatter og hans kone - vil tabe betydelige beløb på den foreslåede skattereform. Den enkleste måde at hindre denne (må man formode) utilsigtede virkning på er at give adgang til overførsel af uanvendte bundfradrag mellem ægtefæller ved beregning af udligningsskat. Det vil i eksempel 2 føre til en nettoskattebesparelse på ca. 10.000 kr. Det synes at være i balance med de besparelser, andre skatteydere med tilsvarende økonomi vil opnå.